Øgede forbrugerrettigheder er lig med større velstand i Europa John F. Kennedy sagde engang "Vi er pr. definition alle forbrugere .... men forbrugerne er den eneste større gruppe .... hvis synspunkter, der ofte ikke lyttes til." Europa-Kommissionen arbejder ihærdigt på at ændre dette. Den verdensomspændende Forbrugernes Dag den 15. marts er en god anledning til at gøre status. EU tog for nylig initiativ til gennem lovgivningen at reducere gebyrerne for roaming, dvs. muligheden for at foretage opkald på sin mobiltelefon i udlandet, så de står i et rimeligt forhold til udgifterne. Vi har i samarbejde med bankerne bestræbt os på at etablere et fælles europæisk betalingsområde for grænseoverskridende betalinger og overførsler. Vi har taget spørgsmålet om luftfartsselskabers dårlige markedsføringsskik op i forbindelse med prisfastsættelse og onlinesalg af flybilletter. Det er vores mål at øge indsatsen. Forbrugerne fortjener gennemskuelige og konkurrencedygtige priser, klare oplysninger og en god beskyttelse mod fejlbehæftede og usikre varer. Og EU kan være med til at sikre dette. Undertiden opfattes det som en form for skepsis over for erhvervslivet. Tværtimod. Stærke forbrugere er en fordel for Europas økonomi. De får virksomhederne til at gøre en ekstra indsats for at være konkurrencedygtige. Og de belønner effektivitet, innovation og kvalitet. Dette er den rigtige tilgang for virksomhederne og bør ses som en mulighed. Øgede forbrugerrettigheder kan også være med til at nedbryde grænserne mellem Europas nationale markeder. EU's indre marked er forbundet med større valgmuligheder for forbrugerne. Forbrugeroplysninger er desuden et redskab i kampen mod klimaforandringer. Bilproducenterne konkurrerer ikke længere kun på pris og ydeevne. Miljømålene er også blevet et konkurrenceparameter. Europa-Kommissionen arbejder ihærdigt for at få konkurrencepolitikken overholdt med det formål at stoppe en virksomheds misbrug af sin markedsposition eller samarbejde mellem virksomhederne til skade for forbrugere, leverandører og konkurrenter. Men konkurrencepolitikken er kun en af brikkerne i puslespillet. Vi bør ruste forbrugerne til at udnytte deres stærkeste våben mere effektivt: sammenlignelighed og valgmuligheder. Kommissionen har derfor oprettet et nyt system – EU-forbrugernes markedstilsyn – der skal holde øje med, om de forskellige erhvervssektorer tilbyder de oplysninger, de valgmuligheder og den valuta for pengene, som forbrugerne har krav på. Hvad er resultatet af markedstilsynet så? Mange interessante ting. Og der er endda kun tale om den første udgave af vores nye årlige resultattavle for forbrugermarkederne. Nogle eksempler: gebyr for forvaltning af bankkonti varierer i EU mellem 0 og 140 EUR. I visse medlemsstater er el dobbelt så dyr som i andre. Prisen for et digitalkamera kan variere op til 30 % mellem nabolande. Der kan selvfølgelig være gode grunde til disse forskelle. Prisforskellene gør sig ikke kun gældende mellem medlemsstaterne, men også i medlemsstaterne. De skyldes undertiden forskelle i omkostninger til f.eks. transport og distribution. Andre gange skyldes de forskelle i forbrugernes præferencer. Men undertiden – og det er det her område, vi skal se nærmere på – skyldes de uberettigede hindringer for det indre marked, f.eks. unødigt bureaukrati. Vi må heller ikke glemme, at prisforskellene kan virke hæmmende for forbrugernes muligheder for at udnytte det indre markeds fordele. Det er det, vi skal have lavet om på. Disse problemer bør ikke være skyld i, at EU-borgerne rammes på pengepungen.
Og det er selvfølgelig ikke det eneste område: op til 40 % af forbrugerne i EU finder det vanskeligt at sammenligne tilbuddene på mobiltelefoner. Over en tredjedel finder det vanskeligt at sammenligne bankernes tilbud. Som et andet interessant område kan det nævnes, at 27 % af EU-forbrugerne i 2006 købte varer online, men at kun 6 % købte uden for deres hjemland. Det tyder på manglende tillid, hvilket kan være skadeligt både for forbrugerne og erhvervslivet – og det bør der gøres noget ved. Vi har iværksat flere detaljerede undersøgelser på en lang række markeder. Når de er afsluttet, vil der om nødvendigt blive grebet ind. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med nye EU-love. Der er andre redskaber, som er både lettere og hurtigere – adfærdskodekser for eksempel. Men hvis disse redskaber viser sig ikke at virke, vil vi ikke undlade at lovgive – i lighed med forordningen om roaming. Ofte er det tilstrækkeligt at afsløre, hvad der foregår, for at få det ændret. For hvis forbrugerne ved, at de ikke gør en god handel, så vil de have forandringer. Vi har ikke brug for den amerikanske form for gruppesøgsmål for at nå dette. Selv de mægtigste virksomheder kan ikke tillade sig at ignorere de grupper, der er grundlaget for deres virksomhed. Endelig kan forbrugerne også henvende sig til de offentlige myndigheder om hjælp. Markedstilsynet skaber større opmærksomhed, så forbrugerne bliver en stærkere kraft i økonomien. Det vil ikke kun være til fordel for forbrugerne, men også de virksomheder, der tilbyder de bedste produkter og tjenesteydelser til den bedste pris. Og endelig vil det også være til fordel for EU's konkurrenceevne i en global tidsalder. Forbrugerrettigheder er i sidste instans afgørende for øget vækst, jobskabelse og velstand til fordel for alle.