Docstoc

Professor i kemi_ dit svin_

Document Sample
Professor i kemi_ dit svin_ Powered By Docstoc
					                                Michelle og Jackie og alle de andre                                  Forandring fryder                                                        Tillykke Darwin
                                Jacqueline Kennedy var et magisk øjeblik, og                         Arbejdsgrupper, sporansvarlige og styremøder. Overalt i                  Selv 200 år efter han blev født, 150 år
                                lige siden hun forlod tronen som USA’s før-                          administrationen på Aarhus Universitet diskuterer ansatte,               efter han udgav Om arternes oprin-
                                stedame i 1963, har amerikanerne ønsket sig                          under overskriften ”den administrative forandringsproces”,               delse og 127 år efter hans død-har alle
                                en ny Jackie. Findes hun i Michelle Obama?                           om ikke tingene kan gøres lidt bedre og simplere. Et af de               en mening om Darwin. Charles Darwin
                                Det giver lektor Inger H. Dalsgaard fra Institut                     første resultater af arbejdet er et nyt elektronisk system til at        er verdensberømt for at være den
                                for Sprog, Litteratur og Kultur sit bud på. Hun                      håndtere fakturaer, der kan spare masser af tid og penge.                første til at beskrive evolutionsteo-
                                forsker i amerikanske førstedamer, og mener                                                                                                   rien - den videnskabelige teori om at
                                i hvert fald, at den nye førstedame bliver en                                                                                                 alt liv udvikler sig, at det altid har gjort
                                særlig god en af slagsen.                                                                                                                     det og altid vil gøre det. Han er elsket,
                                                                                                                                                                              hadet og evigt diskuteret.
                                                                                            10                                                                           12                                                                                    15




                                                                                                                                                                                                                                                               2
                                                                                                                                                                                                                                                     9.2.09
Modelfoto: Lars Kruse/AU-foto




                                                  Professor i kemi, dit svin!
                                Vi kender alle situationen: Der er fest og hal-     kommer spørgsmålet: ”Og hvad laver du så?”             med kvinder, våben eller kloakrør, får man                  Ifølge topologen Mark Grant fra Uni-
                                løj, og vi har lige sat os til et veldækket bord.     For nogle er det øjeblikket, de har siddet           som regel også en laaang historie om, hvad                versity of Edinburgh kan der ske tre ting:
                                Vi kigger lidt skævt til bordherren eller bord-     og ventet på. Den optimale lejlighed til at            forretningerne indebærer.                                 Sidemanden/-kvinden bliver 1. Imponeret og
                                damen, som vi aldrig har mødt før. Hvad skal        fortælle om sig selv, jobbet og den vigtige og            For andre er det imidlertid spørgsmålet, de            tavs. 2. Skrækslagen og tavs. 3. Interesseret
                                man snakke om? Vejret, finanskrisen eller           mystiske titel key account manager. ”Jeg               har siddet og ventet på med en vis ængstelse.             og spørgende.
                                herrelandsholdet i håndbold?                        er forretningsmand” kan man nogle gange                Forskere for eksempel. For hvad er det egent-               – Det sidste er næsten det, man frygter
                                  På et tidspunkt opstår der en lille pause.        høre bordherren sige med myndig stemme,                lig, der sker, når man siger: ”Jeg er professor
                                Samtalen skal finde en ny begyndelse. Så            og medmindre der er tale om ”forretninger”             i matematik med speciale i topologi.”?                                                             Fortsættes på side 7 




                                              MØD OS DEN 25/2 OG SCOR KASSEN
                                              Vi ses på stand 7 til Karrieredagene i Århus Kongrescenter.
                                                                                                                                                                                                                                                         dk
                                              Selvom den økonomiske krise kradser, skal du ikke lade dig nøjes med en middelmådig a-kasse. Mød os på                                                                                            www.ca. 45
                                                                                                                                                                                                                                                          90
                                                                                                                                                                                                                                                tlf. 3314
                                              Karrieredagene og få gratis CA a-kasses sikkerheds- og udviklingskasse. Så kan du selv se, hvorfor vi har den
                                                                                                                                                                                                                                   RSIKRING
                                                                                                                                                                                                                           ENCE FO
                                              højeste medlemstilfredshed blandt akademiske a-kasser. Vi glæder os til at se dig!                                                                           KARRIE
                                                                                                                                                                                                                 RE KOMP
                                                                                                                                                                                                                         ET



                                              Kommer du ikke, så bestil din kasse på www.ca.dk/kasse
 2



Bestillingsarbejde!                                                                                                                               DJF og DMU til også at omfatte andre dele af
                                                                                                                                                  universitetet.
                                                                                                                                                     For at komme videre med integrationen af
                                                                                                                                                  den forskningsbaserede myndighedsbetjening
                                                                                                                                                                                                                der er tilstrækkelige midler til den grundlags-
                                                                                                                                                                                                                skabende forskning, og ikke lade den strategiske
                                                                                                                                                                                                                forskning få for stor vægt i finansieringen af de
                                                                                                                                                                                                                danske universiteter.
                                                                                           tet leverer bestillingsarbejde, der passer til den     har rektoratet og dekanerne besluttet at ned-                    På Aarhus Universitet skal myndighedsbetje-
                                                                                           enhver tid siddende regerings politik.                 sætte et udvalg for forskningsbaseret myndig-                 ning gå hånd i hånd på med ytringsfriheden. Og
                                                                                              Da Aarhus Universitet i 2007 fusionerede            hedsbetjening, som blandt andet skal være med                 det er jeg overbevist om lader sig gøre. Forskere,
                                                                                           med de daværende sektorforskningsinstitutio-           til synliggøre og skabe gode rammer for vareta-               der medvirker ved myndighedsbetjening, er na-
                                                     Af prorektor                          ner Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og               gelsen af disse opgaver på Aarhus Universitet.                turligvis forpligtiget i forhold til den faglige kon-
                                                                                           Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), gjorde              Ja, faktisk helt på linje med det, vi allerede gør            sensus, der er opnået gennem rapportering til
                                                     Søren E. Frandsen
                                                                                           man det bl.a. ud fra en klar strategi om, at           på forsknings- og undervisningsområdet med                    myndighederne. Omvendt er andre forskere ved
                                                                                           et moderne universitet, ud over forskning og           bl.a. forskningsudvalg og studieudvalg. Sam-                  Aarhus Universitet, som ikke er involveret i den


U
         niversiteternes myndighedsbetjening og                                            forskningsbaseret undervisning, skal kunne             tidig står vi over for en evaluering af universi-             konkrete myndighedsopgave, i deres gode ret til
         forskernes integritet, hæderlig og frihed                                         levere landets myndigheder uafhængig og                tetsloven, der også omfatter fordele og ulemper               at forholde sig fagligt kritisk til de faglige analy-
         eller mangel på samme har været et af de                                          forskningsbaseret myndighedsbetjening. Det             ved fusionerne, herunder myndighedsbetjening.                 ser og svar, der videregives til myndighederne.
helt store emner i medierne, hvor det antydes, at                                          mener vi stadigvæk, og jeg er ikke i tvivl om,         På Aarhus Universitet har vi valgt at brede eva-                 Vi skal naturligvis også stille krav de ressort-
forskerne er kommet i politisk klemme. Diskus-                                             at forskerne ved Aarhus Universitet også i det         lueringsdiskussionen ud til hele universitetet,               ministerier, vi samarbejder med. Vores opgave
sionen tog for alvor fart i kølvandet på Videnska-                                         kommende samarbejde med myndighederne                  og vi håber, at rigtig mange vil blande sig i den             er at levere data, fakta og viden i en konkret
bernes Selskabs årsmøde med temaet: ”Kvalitet                                              vil levere viden, der vil komme det danske sam-        kommende debat på hovedområderne og på                        sammenhæng – ikke politik. Der skal være
og styring af fremtidens universiteter”, hvor flere                                        fund til gode. Og hvis ikke universiteterne skal       hjemmesiden.                                                  armslængde mellem de resultater og konklusio-
anklagede den eksisterende myndighedsbetje-                                                løse denne opgave, hvem skal så?                          Der skal ikke herske tvivl om, at det er og                ner, som forskerne leverer, og den fortolkning
ning for hverken at være fagligt dækkende eller                                               Myndighedsbetjening udgør i dag under 10            fortsat skal være en uafhængig og højt kvalifi-               og de konklusioner, som ministeriet efterføl-
give uafhængige redegørelser.                                                              pct. af omsætningen på Aarhus Universitet.             ceret forskning, der danner grundlaget for vores              gende drager. Derfor skal vi selvfølgelig også
   Det er godt, at vi nu får en åben debat om,                                             Som landets bredeste universitet skal vi kunne         myndighedsbetjening. Og det stiller naturligvis               benytte lejligheden til at gå vores eksisterende
hvordan vi på universiteterne skal tackle denne                                            tilbyde tværfaglig rådgivning, der dækker hele         krav til universitetets øverste ledelse, til forsk-           samarbejdsformer igennem for at undersøge,
vigtige opgave. Men at forskerne ved Aarhus                                                videnspektret fra samfundsvidenskab til na-            ningsledelsen og til den enkelte forsker. Men                 hvor vi kan gøre processen endnu bedre, så vi
Universitet skulle være marionetdukker, der er                                             turvidenskab. Det er en af de helt store udfor-        det stiller naturligvis også krav til de bevilgende           undgår diskussioner i offentligheden om faglig
styret af politikere og embedsmænd, er dog gre-                                            dringer, og selv om vi er nået langt i den store       myndigheder, der på den ene side skal forstå og               integritet og uafhængighed og derimod kan
bet ud i den blå luft. Hverken Aarhus Universitet                                          fusionsproces, mangler vi endnu at få bredt            værdsætte værdien af den frie og uafhængige                   koncentrere os om de faglige spørgsmål og ud-
eller myndighederne kan leve med, at universite-                                           vores myndighedsbetjening ud fra hovedsagelig          forskning og på den anden side skal sikre, at                 fordringer.




                                        campus in brief                                                                                              Evaluation of the Danish Universities Act
                                        Career planning for talented researchers                                                                     The management of Aarhus
                                                                                                                                                     University is asking all univer-
                                                                                                                                                                                             or not the evaluation leads to
                                                                                                                                                                                             any revisions of the Act.
                                                                                                                                                                                                                                they feel too remote from the
                                                                                                                                                                                                                                decision-makers,” he says.
                                        Career planning has always       called Starting Grants issued        Jens Chr. Djurhuus. Initially he       sity staff and students to con-            At a major hearing on the          “Elected departmental coun-
                                        been virtually impossible for    by the European Research             expects the programme to ben-          tribute to an evaluation of the         Universities Act in Copenhagen     cils – that’s one of the best ways
                                        young researchers in Den-        Council and other schemes.           efit 15-20 researchers.                Danish Universities Act and the         recently, attention focused on     of giving people more influence
                                        mark. But now a so-called            The chair of DFF, Professor         The inspiration for the career      university mergers carried out          the management of university       that I’ve heard,” says Kirsten
                                        career programme is going        Jens Chr. Djurhuus from Aarhus       programme comes from the               in 2007. The evaluation is being        departments in particular. A       Brosbøl, spokesperson on
                                        to reverse years of neglect by   University, expects next year’s      Dutch Veni-Vidi-Vici model.            carried out by an international         number of people felt that uni-    the issue for the Danish Social
                                        taking good care of talented     Danish state budget to set           Dutch research councils have           panel, and comprises themes             versity staff should be given a    Democrats. Malou Aamund,
                                        researchers and helping them     aside DKK 250-300 million            great experience when it comes         such as freedom of research,            more active role – for instance    spokesperson for Venstre, Den-
                                        to plan their careers. The Da-   for the programme. The aim           to monitoring, selecting and           the influence exerted by staff          in appointing heads of depart-     mark’s Liberal Party, believes
                                        nish Councils for Independent    is to help plan the careers of       supporting talented research-          and students, and the free aca-         ment, who are currently ap-        that the management is prima-
                                        Research (DFF) are designing     postdoctoral scholars, young         ers all the way from PhD to            demic debate.                           pointed by the deans.              rily responsible for ensuring a
                                        the programme, which seeks       research managers and senior         professor level. The method               “The aim of such a broad             The chair of the university        bottom-up process – and that
                                        to encourage young, talented     researchers alike. “We’ve been       involves ongoing dialogue with         debate is to help us collect all        rectors, Jens Oddershede, is       this includes the appointment
                                        researchers and give them the    given the political backing          researchers, requiring them            the experiences and viewpoints          one of the advocates of intro-     of heads of department. But
                                        chance to become research        needed to proceed with this          to explain their research plans        of staff and students in one            ducing elected departmental        she will be waiting for the evalu-
                                        managers. The programme          programme, and Denmark’s             and results both orally and in         place,” explains pro-rector             councils – which would have to     ation of the Act before deciding
                                        also aims to help young Danish   National Research Foundation         writing.                               Søren E. Frandsen. He believes          be consulted on all major deci-    whether it should be revised
                                        researchers gain access to so-   has also shown interest,” says                                 Page 3       that the debate can also pro-           sions, and which would include     to give university staff more
                                                                                                                                                     duce viewpoints and informa-            both staff and students. “We       influence.
                                                                                                                                                     tion that may benefit the uni-          can’t afford to ignore this – a
  Modelfoto: Søren Kjeldgaard/AU-foto




                                                                                                                                                     versity in the future – whether         great number of our staff say                                 Page 8




                                                                                                                                                      Supplementary courses at Aarhus University in the summer holiday
                                                                                                                                                      From the summer of 2009                before applying. We think that     the University Studies Office.
                                                                                                                                                      onwards it will be possible to         students who have been grant-         Students will only be al-
                                                                                                                                                      apply for provisional admission        ed provisional admission to        lowed to improve their results
                                                                                                                                                      to all Bachelor courses at Aar-        the degree programme of their      in one specific subject by one
                                                                                                                                                      hus University, enabling appli-        dreams will be very keen to        level – for instance by improv-
                                                                                                                                                      cants to study an extra subject        study over the summer holiday      ing their chemistry results from
                                                                                                                                                      at upper-secondary level dur-          to ensure that they can start in   level C to level B. And they will
                                                                                                                                                      ing their summer holiday.              the autumn. The vast majority      not be registered as university
                                                                                                                                                         “It’s a bit of a waste of time to   of the students granted provi-     students until they have gained
                                                                                                                                                      ask students whose qualifica-          sional admission at the moment     documentary proof of their im-
                                                                                                                                                      tions are only slightly below          already pass the extra exams       proved qualifications.
                                                                                                                                                      the required level in a single         they need during the summer,”                                 Page 5
                                                                                                                                                      subject to wait a whole year           explains Eva Teilmann, head of




                                                                                                                                                  Redaktionen                                                          Fotografer
                                                                                                                                                  Hans H. Plauborg        Kristian Serge          Louise Debois         Lars Kruse             Jesper Buch Rais
                      udgives af Aarhus Universitet og udkommer                     Abonnement: Et årsabonnement koster 150 kr.
                                                                                                                                                  Ansv. redaktør          Skov-Larsen             Studenterskribent     Fotograf               Fotografelev
                      hver 2. mandag i semestermånederne.                           Studerende ved Aarhus Universitet 100 kr.
                                                                                                                                                  T: 8942 2334            Journalist              M: 3082 3007          T: 8942 2347           T: 8942 2347
                      Den nyeste udgave af CAMPUS kan findes                        Henvendelser vedr. abonnement rettes til
                                                                                                                                                  M: 2899 2234            T: 8942 2480            ldn@adm.au.dk         lk@adm.au.dk           jbra@adm.au.dk
                      i standere overalt på universitetet.                          Torben Johansen, T: 8942 1108,
                                                                                                                                                  hhp@adm.au.dk           M: 2338 2221
                                                                                    e-mail: taj@adm.au.dk                                                                 ksl@adm.au.dk
                      Næste nummer udkommer 23. februar.
                      Deadline for indlæg den 16. februar kl. 10.00.                Annoncer: dgmedia 7027 1155
                                                                                                                                                  Helge Hollesen          Gitte Bindzus           Astrid Hellerup       Søren Kjeldgaard
                      Redaktion: Fredrik Nielsens Vej 5, bygning 1448,              Tryk: Hornslet Avistryk      ISSN: 1604-1607                  Journalist              Knudsen, journalist     Madsen,               Fotografelev
                      8000 Århus C                                                                                                                T: 8942 2332            T: 8942 1981            Studenterskribent     T: 8942 2347
                      T: 8942 2334, e-mail: campus@au.dk                                                                                          M: 6020 2708            M: 6020 2626            M: 82096 6855         M: 6020 2694
                      Webside: www.au.dk/campus                                                                                                   hho@adm.au.dk                                   campus@adm.au.dk      sskj@adm.au.dk
                                                                                                                                                                          gbk@adm.au.dk
                                                                                                                                                                                                            3




                                                                                                            Foto: Søren Kjeldgaard/AU-foto
Karrierehjælp til
forskertalenter
Det Frie Forskningsråd vil skabe et karriereprogram, der skal
støtte danske forskertalenter. Der er politisk opbakning til at
sætte programmet på finansloven for 2010.

Af Helge Hollesen                                   skere var blandt de 7000 ansøgere til Det
hho@adm.au.dk                                       Europæiske Forskningsråds Starting Grants
                                                    i 2008, og at Danmark fik blot fire af de 300
                                                    legater, der blev uddelt til unge forskere.
Flere års forsømmelser med at pleje forskerta-
lenter og planlægge deres karrierer skal der nu     Flere yngre forskningsledere
rettes op på med et såkaldt karriereprogram.        Holland har afsat 5,5 milliarder kr. til kar-
Det Frie Forskningsråd (DFF) er ved at ud-          riereprogrammet. I forhold til indbyggertallet
forme programmet, som skal stimulere yngre          vil en tilsvarende indsats i Danmark svare
talentfulde forskere og give dem mulighed for       til 1,5 milliard kr. Den halve milliard kroner
at etablere sig som forskningsledere. Program-      dækkes i dag omtrent af de penge, DFF bruger
met skal også styrke unge danske forskeres          på postdoc-stillinger.
mulighed for at få del i bl.a. Det Europæiske          – Men i betragtning af, at regeringen vil
Forskningsråds Starting Grants.                     optage 2400 ph.d.-studerende i 2010, bør der
   Formanden for DFF, professor Jens Chr.           komme flere penge til postdoc-stillinger, siger
Djurhuus fra Aarhus Universitet, regner med,        Jens Chr. Djurhuus.
at der på næste års finanslov vil være 250-            Han efterlyser også flere penge til det andet
300 millioner kr. til programmet. Det sigter        trin i karriereprogrammet, som skal give
på at pleje forskerkarrieren for henholdsvis        yngre forskere mulighed for at etablere sig
postdoc’er, yngre forskningsledere og senior-       som forskningsledere.
forskere.                                              – Vi har ikke tilstrækkeligt volumen og kon-
   – Vi har fået politisk opbakning til at gå vi-   tinuitet i den overbygning på postdoc-uddan-
dere med programmet, og Danmarks Grund-             nelsen, konstaterer Jens Chr. Djurhuus, som
forskningsfond har også vist interesse, fortæl-     peger på, at yngre hollandske forskere får 6-7
ler Jens Chr. Djurhuus, som regner med, at          millioner kr. over tre år til at etablere sig som
15-20 forskere i første omgang kan komme ind        forskningsledere og i den periode er i løbende
under programmet.                                   dialog med forskningsrådene. Den praksis ser
                                                    forskningsrådsformanden også gerne indført i
Inspiration fra Holland                             Danmark.
Inspirationen til karriereprogrammet kommer
fra den hollandske Veni-Vidi-Vici-model.            Satser på seniorforskere
   Når DFF har rettet blikket den vej, skyldes      DFF vil dog i første omgang reservere hoved-
det, at de hollandske forskningsråd har lang        parten af den kommende pulje til det tredje
erfaring med at overvåge, udvælge og støtte         trin i karriereprogrammet, hvor etablerede
forskningstalenterne fra ph.d.- til professorni-    seniorforskere efter interessetilkendegivelse,
veau. Det sker gennem en kontinuerlig dialog        bedømmelse og dialog får en 3-5-årig bevil-
med forskerne, hvor de både skriftligt og           ling på et tocifret millionbeløb. Satsningen på
mundtligt skal gøre rede for deres forsknings-      den gruppe forskere skal øge de danske mulig-
planer og resultater.                               heder for at få del i forskningspengene fra EU.
   – Det giver de hollandske forskere nogle            – Vi kan ikke vente 6-8 år på at få tilstræk-
kvalifikationer og en støtte, som bl.a. bevirker,   kelig mange kvalificerede ansøgere til EU-
at de er bedre til at søge penge i EU-systemet,     pengene, lyder Jens Chr. Djurhuus’ argument
forklarer Jens Chr. Djurhuus.                       for den fordeling med henvisning til den tid,
   Den umiddelbare baggrund for det danske          det tager en juniorforsker at etablere sig som
karriereprogram er da også, at kun 28 dan-          seniorforsker.




Udstrakt hånd til timelærerne
Timelærerforeningen har                             med prorektor Nina Smith, og vi fornemmer               – Vi gider ikke være nogen, der bare står og
                                                    en stor lydhørhed fra universitetets side. Det       brokker os og lyder, som om vi er imod uni-
holdt sit første møde med                           er meget positivt, siger Chresteria Neutzsky-        versitetet. Vi er tværtimod meget engagerede       Fakta
prorektor Nina Smith.                               Wulff fra Timelærerforeningen.                       medarbejdere, der elsker vores arbejde. Vi har
                                                      Det første møde har givet anledning til, at        en væsentlig andel i kvaliteten af den under-      Timelærerforeningen ved Aarhus Universitet
                                                    universitetet nu undersøger, hvor stor en del af     visning, universitetet udbyder, og det føler vi    blev oprettet i 2007 og arbejder for overens-
Af Hans Plauborg                                    undervisningen de deltidsansatte timelærere          nu, at universitetet også vil anerkende os for,    komstdækket ansættelse af timelærere:
hhp@adm.au.dk                                       faktisk står for. Det overblik har man ikke i dag.   siger hun.                                         - ret til pension
                                                                                                            – Jeg tror og håber, at de næste møder med      - ret til at arbejde på fuld tid
Timelærerforeningen ved Aarhus Universitet          Anerkendelse af arbejdet                             Nina Smith vil vise, at vi kan nå fælles fodslag   - ret til løn under barsel, sygdom og ferie
glæder sig over, at universitetets ledelse nu       Chresteria Neutzsky-Wulff er glad for, at det        på de fleste punkter, siger Chresteria Neutz-      - ret til forskning
sammen med foreningen vil kigge på, hvordan         overhovedet er lykkedes Timelærerforeningen          sky-Wulff.                                         Læs mere på www. timelaerer.dk
man kan forbedre timelærernes forhold.              ved Aarhus Universitet at få ledelsen ind i en
  – Vi har holdt det første af flere møder          positiv dialog.
4




    kort nyt
                                                                    Nyt initiativ skal styrke
    Psykologhjælp på KU
                                                                    forskningen på sygehuse
    De ansatte på Københavns Universitet (KU) kan frem-
    over få hjælp til at løse helt personlige problemer. Uni-
    versitetet har nemlig besluttet at indgå en aftale med          Læger har nu mulighed for                      binerer ph.d.-uddannelsen med uddannel-            revurderet sin fortolkning af et EU-
    firmaet Prescriba, der tilbyder sundhedsløsninger til                                                          sen af speciallæger og samtidig skærer et          direktiv. Styrelsen har tidligere fortolket
    offentlige og private virksomheder.                             at uddanne sig til special-                    år af den tid, det normalt tager at få begge       direktivet sådan, at den femårige uddan-
       Baggrunden er, at arbejdsmiljøkonsulenterne på               læge, samtidig med at de                       uddannelser.                                       nelse til speciallæge ikke kunne ske på
    KU oplever et stigende behov for psykologisk råd-                                                                                                                 deltid, hvor lægen samtidig tog en ph.d.-
    givning hos de ansatte. Der vil ikke blive tale om et           tager en ph.d.-uddannelse.                     Skaber ny kultur                                   uddannelse.
    ubegrænset gratis tagselvbord af psykologydelser,                                                              Foreløbig er der planlagt forløb for et dusin         – Når vi ønsker at kombinere de to ud-
    men der er omvendt heller ikke et loft over antallet af
                                                                    Det skal styrke den patient-                   læger inden for klinisk biokemi og kirurgi,        dannelser, er det for at få en større klinisk
    konsultationer. Alle medarbejdere skal kunne få den             nære kliniske forskning.                       hvor de knytter deres forskeruddannelse            relevans i ph.d.-uddannelsen. Vi ser gerne,
    hjælp, der er nødvendig for at få løst konkrete per-                                                           sammen med deres kliniske speciale.                at mange af de ph.d.-studerende i deres
    sonlige problemer. Når der sker alvorlige hændelser,                                                              – Vi regner med, at det forløb bliver           projekt tager afsæt i problemstillinger fra
    kritisk sygdom eller dødsfald i den nærmeste familie,           Af Helge Hollesen                              fremtiden for mange læger, og fakultetet           klinikken. Det vil ofte forudsætte, at de er
    er medarbejderens samlever, ægtefælle og hjem-                  hho@adm.au.dk                                  vil lægge stor vægt på at stille faciliteter til   i gang med et medicinsk speciale, hvor de
    meboende børn også dækket af aftalen, skriver KU’s                                                             rådighed for den kombinerede uddannelse,           så falder over en problemstilling, de kan
    avis, Universitetsavisen.                                        Politiske krav til de danske sygehuse om,     siger Søren Mogensen.                              bruge i et ph.d.-projekt, forklarer Søren
                                                                    at patienterne skal hurtigere i behandling        På Klinisk Institut ser institutleder Jens      Mogensen.
    Rekruttering via Facebook                                       og have garanti for behandling, presser i      Chr. Djurhuus også frem til, at mange læger           Han forventer, at de fleste vil begynde
    Flere canadiske universiteter er begyndt at bruge so-           disse år den del af den medicinske forsk-      vil komme ind i det nye uddannelsesforløb.         på en ph.d.-uddannelse, når de har været
    ciale netværk som Facebook til målrettet rekruttering           ning, som inddrager patienter og oplys-           – Den kombinerede og komprimerede               gennem den kliniske basisuddannelse og
    af studerende, skriver nyhedssitet canada.com. Blandt           ninger om patienter. Nu skal et nyt uddan-     uddannelse vil skabe en kultur, der gør            den etårige introduktion til speciallægeud-
    universiteterne er New Brunswick, der blandt mange              nelsesforløb på danske hospitaler styrke       det naturligt, at nogle læger får en kar-          dannelsen.
    andre tiltag har udfordret potentielle studerende til at        denne del af forskningen, så ny viden hur-     riere inden for både forskning og klinik.             Kombinationsuddannelsen vil blive
    lave en Facebook-gruppe, der handler om, hvorfor de             tigt kan blive omsat til bedre behandling af   Det sikrer også, at sundhedsvæsenet bliver         individuelt tilrettelagte forløb, der i hvert
    gerne vil være studerende på netop New Brunswick.               patienterne.                                   en mere attraktiv arbejdsplads, siger Jens         enkelt tilfælde skal godkendes af Det Re-
    Førstepræmien i konkurrencen er ét års gratis studier.             – Den patientnære kliniske forskning        Chr. Djurhuus, der på Klinisk Institut har         gionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
       – Vi ved, at næste alle teenagere lever og ånder i de        er en stolt dansk tradition, som er truet.     omkring 70 procent af de ph.d.-studerende             – Der er ingen recept på den uddannelse.
    sociale netværk som Facebook, og derfor skal vi som             Derfor er der brug for at styrke den, siger    ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.           I perioder kan arbejdstiden blive delt mel-
    universitet også være maksimalt til stede der, siger en         dekan Søren Mogensen fra Det Sundheds-                                                            lem klinik og ph.d.-uddannelsen, mens
    talsmand for universitetet.                                     videnskabelige Fakultet. Fakultetet har        Et forløb uden recept                              den i andre perioder udelukkende består af
                                                                    sammen med Århus Universitetshospital          Det nye uddannelsesforløb er blevet                arbejde i klinikken eller forskningsaktivi-
    Giv studerende doping                                           søsat et nyt uddannelsesforløb, som kom-       muligt, efter at Sundhedsstyrelsen har             teter, siger Søren Mogensen.
    Regeringen og medicinalindustrien bør tillade, at
    studerende får adgang til præstationsfremmende
    hjernemedicin. Det mener bioetikeren John Harris, der
    er professor ved University of Manchester.




                                                                                                                                                                                                                      Foto: Søren Kjeldgaard/AU-foto
       – Universiteter og regeringen bør anerkende, at
    der principielt ikke er noget i vejen med at forsøge at
    forbedre sine kognitive evner med alle midler. Det er
    det, uddannelse handler om, siger John Harris i et in-
    terview til magasinet Times Higher Education.
       Harris forsvarer også sit kontroversielle synspunkt
    med, at præstationsfremmende hjernemedicin som Ri-
    talin og Provigil har vist sig at være stort set uden bivirk-
    ninger. Desuden giver vi allerede en masse medicin til
    folk, uden at der er tale om sygdomme, siger John Harris
    og nævner p-piller og Viagra som gode eksempler.

    Flere erhvervs-ph.d.er
    En målrettet kampagne for at få flere virksomheder i
    provinsen til at ansætte en erhvervs-ph.d.-studerende
    resulterede i, at der i 2008 kom 192 ansøgninger,
    hvoraf de 119 blev godkendt. Det er det hidtil højeste
    antal på et år. Især regionerne Midtjylland og Sjælland
    har taget ordningen til sig. Her er antallet af stipendier
    steget fra henholdsvis 17 til 28 og 1 til 11. 47 procent
    af alle virksomheder med en erhvervs-ph.d. ligger nu
    uden for hovedstadsområdet, hvor det for tre år siden
    kun var hver femte virksomhed. I forhold til 2007 er
    der dog nu færre små og mellemstore virksomheder,
    der har søgt og fået en ph.d.-studerende. Samtidig er
    antallet af kvindelige ph.d.-studerende faldet fra 46,8
    til 34,5 procent. Derfor vil Forsknings- og Innovations-
    styrelsen nu iværksætte en ekstra informationsind-
    sats over for de to grupper.

    Taxameteranalyse
    Otte organisationer, herunder C3, DI og DJØF, har
    sendt brev til Helge Sander med anbefalinger til taxa-
    meteranalysen. I brevet præsenteres en række kon-
    krete forslag til indholdet af den taxameter-analyse,
    som netop er sat i gang.
                                                                        SU-besparelser – Nej tak
       – Vi vil undgå en indholdstom analyse, siger forsk-
    ningschef i DI Charlotte Rønhof.
       Analysen skal ifølge de otte organisationer bl.a. un-
    dersøge, hvor mange timers undervisning hver elev mod-
    tager per semester, hvor store hold de undervises på,
    samt hvordan det sikres, at en forhøjelse af taxametret
    rent faktisk også vil gå til at forbedre undervisningen.
                                                                                                                                                                                                                                           5


Sommersupplering på alle AU-uddannelser
Fra sommeren 2009 bliver det                          studium, kan søge om at blive optaget under             mulighed for at få deres undervisning.
                                                      forudsætning af, at de består den sidste eksa-             – Vi vil sørge for at dimensionere størrelsen
muligt at søge om betinget                            men i løbet af sommerferien.                            af sommerholdene, så alle, der har behov for              Betinget optag
optag på alle bacheloruddan-                                                                                  at sommersupplere, kan få mulighed for det.               Betinget optag betyder, at den studerende
                                                      Spild af tid at vente                                   Vi har gennemgået vores fagudbud i forhold                bliver optaget under den forudsætning, at
nelser på Aarhus Universitet,                         Eva Teilmann, som er kontorchef i studiefor-            til adgangskravene, og vi dækker mindst 95                han eller hun inden studiestart dokumente-
                                                      valtningen, forklarer, at betinget optag faktisk        procent af det behov for supplering, som an-              rer at have bestået sommersupplering, så
så ansøgere kan tage et ekstra                        ikke er noget nyt. Der har været betinget optag         søgerne kan have før starten på ønskestudiet.             adgangskravene er opfyldt. Sommersup-
gymnasiefag i løbet af som-                           på mange studier i flere år. Det nye er, at også        Er man så uheldig at ramme et af de få fag, vi            plering er kun aktuelt for kvote 1-ansøgere,
                                                      studier med adgangsbegrænsninger, hvor ikke             ikke har i Århus, er det vel heller ikke nogen            da kvote 2-ansøgere ikke kan nå at få som-
merferien. Det er et signal om,                       alle bliver optaget, og karaktersnittet får be-         katastrofe at skulle tilbringe 5 uger i Odense,           merkurserne med i behandlingen af deres
                                                      tydning, også skal tilbyde betinget optag.              Aalborg eller København, fortæller Preben
at vi gerne vil have de kvalifi-                         – Det er lidt spild af tid, at studerende, der       Clausen, der er rektor for VUC Århus og GS-
                                                                                                                                                                        ansøgning.
                                                                                                                                                                            Den studerende kan kun få betinget optag
cerede hurtigere i gang, siger                        bare mangler et enkelt niveau i et enkelt fag,          koordinator.                                              til at supplere i ét fag, ét niveau, og skal se-
                                                      skal vente et helt år på at søge ind. Vi tror,             Han forklarer, at GS-koordinatorerne landet            nest 5. juli dokumentere, at vedkommende
kontorchef i studieforvaltnin-                        at studerende, der får tilbudt betinget optag           over har synkroniseret start- og sluttidspunk-            er tilmeldt et suppleringskursus. Når supple-
gen Eva Teilmann.                                     på deres drømmeuddannelse, også vil være
                                                      ekstra motiverede til at hænge i hen over som-
                                                                                                              terne på sommerkurserne, så alle sommerkur-
                                                                                                              ser starter mandag den 13. juli 2009. På den
                                                                                                                                                                        ringsfaget er bestået, skal eksamensbeviset
                                                                                                                                                                        være Aarhus Universitet i hænde senest 5.
                                                      meren. Og på de fag, som hidtil har tilbudt be-         måde bliver det nemmere for de studerende at              september. Hvis ikke dokumentation bliver
Af Kristian Serge Skov-Larsen                         tinget optag, kan vi se, at langt hovedparten af        planlægge deres sommer.                                   indsendt, eller hvis den studerende dumper
ksl@adm.au.dk                                         de studerende vender tilbage med en bestået                                                                       til sommersuppleringskurset, bortfalder
                                                      eksamen efter sommerferien, forklarer hun.              Ikke flere pladser                                        studiepladsen.
Du kan have et tårnhøjt gymnasiesnit, men                Rent praktisk får de studerende kun mulighed         Eva Teilmann understreger, at betinget optag                  VUC Århus arrangerer ud over sommer-
det får dig ikke ind på medicin, hvis du kun          for at supplere et fag et niveau op, f.eks. kemi fra    ikke betyder, at der bliver flere studiepladser           suppleringen også almindelige 1.-semesters
har kemi på C-niveau.                                 C- til B-niveau. Samtidig bliver de ikke indskrevet     – kun at det bliver nogle andre, der ender med            suppleringskurser med studiestart i januar,
  Hidtil har den eneste mulighed for stu-             på universitetet, før de har papir på det sidste fag.   at få dem tilbudt.                                        marts og august hvert år.
derende, der mangler det rigtige fagniveau,                                                                      – Når en studerende på et studium med ad-
været at bruge et helt år på at supplere deres        Håndslag fra VUC                                        gangsbegrænsning får tilbudt en plads på be-              Læs mere på www.au.dk/betingetoptagelse
studentereksamen – også selvom det kun er et          I forbindelse med indførelsen af generelt               tinget optag, betyder det jo, at der er en anden,         www.gsdanmark.dk og vucaarhus.dk
enkelt fag, der mangler for at kunne søge ind         betinget optag har VUC Århus, der er Un-                der ikke kommer ind. Derfor tror jeg også alt
på drømmeuddannelsen.                                 dervisningsministeriets koordinator af                  andet lige, at grænsekvotienten risikerer at
  Nu åbner Aarhus Universitet fra sommeren            Gymnasial Supplering i hele Midtjylland,                stige i år, fordi flere har mulighed for at søge.
2009 op for, at studerende kan blive optaget          givet universitetet håndslag på, at centret vil         Men vi slipper for, at studerende kommer til at
på såkaldt ”betinget optag”. Det vil sige, at         oprette så mange sommerferiehold, at alle               vente et år, når de kan nøjes med at vente en
studerende, der ikke opfylder fagkravene på et        2009-studenter, der vil optages betinget, har           måned, siger hun.




Gymnasieelever: Et uoverskueligt valg
En ny rapport fra Videnskabsministeriet anslår, at 3000 færre søgte ind på universiteterne i                                                                       de rigtige fag, men at de også skal fokusere
                                                                                                                                                                   på det, der virkelig interesserer dem, og den
2008, specifikt fordi de havde valgt de forkerte fag i gymnasiet. Og det er svært at vælge rigtigt                                                                 uddannelse, de kan blive gode til. Ingen veje
så tidligt, siger både gymnasieelever og lederen af studievejledningen på Aarhus Universitet.                                                                      er lukkede, hvis man vælger forkert, men det
                                                                                                                                                                   kan selvfølgelig betyde, at man skal bruge op
                                                                                                                                                                   til et år på at supplere i de fag eller niveauer,
Af Kristian Serge Skov-Larsen                         supplering og dermed et eller flere år mellem           fået mange flere spørgsmål fra kommende              man evt. mangler for at kunne komme ind på
ksl@adm.au.dk                                         gymnasiet og universitetsstudiet.                       studerende om deres fagsammensætning. Men            drømmestudiet, forklarer Poul Lautrup.
                                                         En stor del af sommerens faldende optag på           også studievejledere og ikke mindst de unges            Også 1.-g’eren Mads Stylsvig er imod at
– Man skal tænke over, hvad man gør. I 10.            universiteterne skyldes formentlig netop, at            forældre er begyndt at ringe til universitetet       lægge sig fast for hurtigt, selvom han udmær-
klasse ville jeg gerne læse psykologi, men i dag      gymnasieleverne måtte bruge et år mere på at            for at tjekke op på de unges drømmestudium.          ket er klar over, at det er det, den nye gymna-
har jeg overhovedet ikke nogen ide om, hvad           supplere for at leve op til de nye fagkrav. I en                                                             siereform og de nye krav lægger op til.
det skal være.                                        rapport estimerer Videnskabsministeriet selv,           Vil ikke lade sig presse                                – Jeg har ingen anelse om, hvad jeg vil
   Kamilla Gamborg Isaksen er 17 år og er             at 3000 færre søgte ind i 2008, fordi de havde          – At forældrene ringer på vegne af deres              være. Jeg tror, det skal være noget i retning
midtvejs i 1. g på Marselisborg Gymnasium.            valgt forkert i løbet af deres gymnasietid. Og          søn eller datter for at høre, hvad                         af naturvidenskab eller måske ingeniør,
Sammen med Ida Skov Milthers, Mads                    samtidig erkender Videnskabsministeriet, at             man skal vælge i gymnasiet for                                  men jeg tror, man skal passe på med
Stylsvig og tusindvis af andre 1.-g’ere landet        de nye adgangskrav kombineret med de mange              at kunne læse medicin, ser jeg                                    at pege et specifikt studium ud for
over har hun netop taget stilling til, hvilke         valgmuligheder i gymnasiet kan betyde, at               som et udtryk for, at det er ble-                                   hurtigt. Selv ved jeg ikke, hvad
gymnasielinjer, fagpakker og niveauer der skal        langt flere gymnasieelever fremover må bruge            vet både sværere og vigtigere                                        jeg ender med at vælge, og jeg
stå på hendes eksamensbevis om 2 ½ år – et            tid på at supplere. Og at nogle risikerer helt at       at vælge rigtigt. Det, jeg plejer                                     har ikke tænkt mig at lade mig
valg, der også får vidtgående konsekvenser for,       blive tabt på gulvet, fordi de ender ud med en          at sige, er, at de unge selv-                                         presse til at træffe et valg, før
hvilke universitetsstudier gymnasieeleverne i         fagsammensætning, der ikke kan få dem ind               følgelig skal prøve at vælge                                                             jeg er klar til
sidste ende kan søge ind på.                          på drømmeuddannelsen.                                                                                                                               det, smiler
   Ida Skov Milthers ved heller ikke, hvad hun                                                                                                                                                               han.
vil læse på universitetet. Kun at det skal være       Hører ikke efter
noget i retning af naturvidenskab. Derfor har         Poul Lautrup er områdeleder for vejled-
                                                                                                                                                                                                               Foto: Jesper Rais/AU-foto




hun også prøvet at vælge det sikre: matematik,        ningsområdet på Aarhus Universitet. Han
fysik og kemi på højt niveau.                         mener i lighed med gymnasieeleverne, at
   – Jeg ved endnu ikke, hvad jeg vælger, så der-     det er meget svært at træffe det rigtige
for har jeg forsøgt at tage den linje med flest mu-   uddannelsesvalg allerede i 1. g.
ligheder inden for det, der interesserer mig. Men        – Det er svært for et ungt menneske
jeg synes, det har været meget svært at overskue,     at vælge de rigtige fag og niveauer så
hvilke fag der er de rigtige, forklarer hun.          tidligt, når man ikke ved præcist, hvad
                                                      man skal være, og hvad man er god til.
3000 færre på grund af krav                           Som 1.-g’er er man bare ikke så afkla-
En gymnasiereform og nye skærpede ad-                 ret med, hvad man er god til, og derfor
gangskrav til universiteterne betyder, at de          hører de studerende tit ikke så godt
dage er forbi, hvor gymnasieelever bare skal          efter al den informationen om
vælge mellem ”sproglig” eller ”matematisk”. I         fremtidige uddannelsesvalg,
dag skal eleverne efter et halvt års introforløb      som vejlederne prøver at give
selv sammensætte deres fagpakke med indi-             dem.
viduelle niveauer og valgfag, og hvis ikke de            Siden de nye fagkrav og
                                                                                                                                                      Ida Skov Milthers (t.v.), Mads Stylsvig og Kamilla Gamborg Isaksen
vælger rigtigt, kan det betyde efterfølgende          gymnasiereformen har han
6




    AU·nyt                                                          Redigeret af
                                                                    Gitte Bindzus Knudsen og Hans Plauborg
                                                                                                                                                          Ny masteruddannelse
                                                                                                                                                          i offentlig ledelse
                                                                                                                                                          SAM: Fra 1. september 2009 udbydes
                                                                                                                                                          en helt ny masteruddannelse i offent-
                                                                                                                                                          lig ledelse. Uddannelsen udbydes i et i
                                                                                                                                                          samarbejde mellem Aarhus Universitet,
     Den danske Rødliste opdateret                                                                                                                        Københavns Universitet, Copenhagen
                                                                                                                                                          Business School og Syddansk Univer-

     med 1.256 arter af planter og dyr                                                       Store forskelle i danske                                     sitet. Den fleksible masteruddannelse
                                                                                                                                                          giver ledere i den offentlige sektor nye
                                                                                             og finske læreres indstilling                                muligheder for at ruste sig til fremtidens
     DMU: Den 30. januar offentliggjorde Danmarks Miljøundersøgelser                                                                                      krav om at sikre effektiv service og at-
     rødlistestatus for i alt 1.256 arter af danske insekter, svampe og kar-                                                                              traktive arbejdspladser. En nyskabelse
     planter. Status viser, at hver tredje af de arter, hvor der findes tilstræk-            DPU: Der er stor forskel på, hvad finske og
                                                                                             danske børn får ud af deres skolegang. Det                   ved den nye masteruddannelse er, at den
     kelige data er kategoriseret som truet i mindre eller større grad eller                                                                              er meget fleksibel i forhold til tilsvaren-
     som forsvundet fra Danmark. Fire af de 1.256 arter er forsvundet i                      viste blandt andet PISA-undersøgelserne i
                                                                                             2006. Forskellene i de danske og finske læ-                  de tilbud på markedet, da det er muligt
     forhold til den forrige status i 1997. Den danske Rødliste viser, hvilke                                                                             at tilrettelægge sin uddannelse ret frit,
     arter af danske dyr og planter der er forsvundet eller truet i større eller             reres grunduddannelse og i deres indstilling
                                                                                             til undervisningen er en del af forklaringen,                så selvom uddannelsen er normeret til 2
     mindre grad, og hvilke der ikke er det. Fagfolk har bedømt, at 36 arter                                                                              år, kan den strækkes over helt op til 6 år.
     af tæger, humlebier, svampe, laver og karplanter er forsvundet fra Dan-                 viser ny ph.d.-afhandling af Frans Ørsted
     mark siden 1850 ud over de fire førnævnte arter.                                        Andersen fra DPU.                                            www.samfundsvidenskab.au.dk
                                                                                                – Mens de danske lærere primært har
     www.dmu.dk                                                                              mangetydige, komplekse og almendannende
                                                                                             mål med deres undervisning, og det enkelte
                                                                                             barns alsidige udvikling, trivsel, selvstæn-
                                                                                             dighed og udvikling af selvforvaltning og
                                                                                             selvtillid ligger dem meget på sinde, har de
                                                                                             finske lærere mere fokus på undervisning og
                                                                                                                                                        Blæksprutters
                                                                                             faglighed som deres grundlæggende kompe-
                                                                                              tence. De ser ikke sig selv som mini-psyko-
                                                                                                                                                        sugekopper består
                                                                                                 loger, men som professionelle ledere med
                                                                                                   høje ambitioner på elevernes vegne. De
                                                                                                                                                        af en enestående
                                                                                                   koncentrerer sig om at få klassen til at             nanostruktur
                                                                                                   fungere og få orkesteret til at spille, for-
                                                                                                  klarer Frans Ørsted Andersen.

                                                                                             www.dpu.dk




        ASB får ansvar for opdatering af AUs 'Find en forsker'
                                                                              I efteråret 2007 blev det besluttet, at Find en forsker skulle            NAT: Et nyt forskningsprojekt, som er gen-
        ASB: Journalister og andre interesserede skal have let ved at
                                                                            udvides og opdateres. Projektet skulle have været færdigt i som-            nemført af lektor Henrik Birkedal fra Kemisk
        finde vej til de rette forskere. Derfor vil forskere ansat ved
                                                                            meren 2008, men tekniske problemer forsinkede processen.                    Institut og Interdisiplinært Nanoscience
        Handelshøjskolen (ASB), Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
                                                                            Nu har AU outsourcet opgaven til ASB, som skal stå for en ge-               Center (iNANO) i samarbejde med forskere
        (DJF), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Danmarks Pæ-
                                                                            nerel opdatering af emneord samt oversættelse til en engelsk                fra University of California, Riverside, USA,
        dagogiske Universitetsskole (DPU), som alle fusionerede med
                                                                                                                                                        viser, at Humbolt-blæksprutters sugekopper
        AU i 2007, nu snart blive synlige i AU’s fælles database Find en    brugerflade inden medio april. ASB beholder samtidig sin egen
                                                                            database, som alene rummer ASB’s egne forskere. ASB Inline                  består af en enestående nanostruktur, der er
        forsker.
                                                                                                                                                        opbygget af ultratynde proteinrør, som både
                                                                                                                                                        kan holde til ekstreme belastninger, og som
                                                                                                                                                        samtidig er meget bøjelige. Opdagelsen er et
                                                                                                                                                        stort skridt inden for materialeforskning.

    Danske forskere bag ny                                                                                                                              Nyheden blev for bare to uger siden bragt som
                                                                                                                                                        forsidehistorie på det internationale tidsskrift

    hjemmeside om livets udvikling
                                                                                                                                                        Advanced Materials, der er verdens førende
                                                                                                                                                        inden for sit felt.
                                                                                                                                                           – Opdagelsen er et stort gennembrud inden
    HUM/NAT: Samtidig med 200-året for Darwins fødsel har danske forskere på tværs af fag og universiteter                                              for materialeforskning. Blækspruttens na-
    oprettet en ny hjemmeside – evolution.dk. Hjemmesiden skal mane myterne om evolutionsteorien i jorden                                               turligt skabte nanostrukturer kan føre til ud-
    og løbende formidle den nyeste viden om evolution fra forskningens verden.                                                                          viklingen af nye enestående materialer, som
      Portalen giver svar på spørgsmål som: Har aber moral? Hvad ved vi om livets opståen? Hvordan har                                                  bilindustrien, luftfarten og robotteknologien
    mennesket udviklet sig? Udelukker evolution religion?                                                                                               kan få stor glæde af, siger Henrik Birkedal,
      – Det er som et nyt, kæmpestort evolutionsleksikon. Når vi i forskningens verden lærer noget nyt,                                                 der har deltaget i projektet, siden han for
    bliver det med det samme formidlet til evolution.dk. Vi er glade og stolte over at kunne give den danske                                            nogle år siden var udstationeret på University
    befolkning et Livets Leksikon som gave i anledningen af evolutionsåret, siger leder af evolution.dk, lektor,                                        of Californien, Santa Barbara.
    ph.d. Peter C. Kjærgaard, Aarhus Universitet og University of Cambridge.                                                                            www.nat.au.dk




                                                         MælK er ikke bare mælk
                                                   DJF: Forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet                 Målet er at klarlægge, hvordan genetikken spiller ind på mælkens tek-
                                                 er med i et omfattende dansk-svensk projekt, der har til              nologiske egenskaber og den ernæringsmæssige og sundhedsmæssige pro-
                                                formål at identificere genetiske forskelle i mælkens nærings-          fil. Når forskerne har identificeret variationerne, vil de udpege genetiske
                                                  mæssige, sundhedsmæssige og teknologiske egenskaber.                 markører, som i sidste ende kan hjælpe landmanden med at udpege de
                                                   Ved at sammenkoble nye ”omics” teknikker: genomics,                 køer, der kan producere mælk med specifikke egenskaber – for eksempel
                                                   proteomics og metabonomics – vil forskerne sammen-                  hvilken ko, der er mest egnet til osteproduktion, eller som har en særlig
                                                   koble koens genetiske forskelle med forskellene i mælkens           sund fedtsyresammensætning.
                                              sammensætning og egenskaber.                                             www.agrsci.dk
                                                                                                                                                                                                                                                          7




                                                                                                                                     Modelfoto: Lars Kruse/AU-foto
Professor i kemi, dit svin!                                                                               Af Hans Plauborg
                                                                                                          hhp@adm.au.dk




 Fortsat fra side 1                       vietten frem og begynder at skrive              – Jeg siger i stedet, at jeg arbejder
                                           x’er og y’er, kan man godt få en sam-        med luftforurening. Det virker meget
mest, siger han i en artikel i Times       tale ud af det, mener Bent Ørsted.           bedre, forklarer hun.
Higher Education.                                                                          Lektor Marit-Solveig Seidenkrantz
   Nogle gange bruger han den ”klas-       P-piller og kemi                             undgår for det meste også at sige, at
siske definition: En topolog er en,        Karl Anker Jørgensen er professor i          hun er geolog.
der ikke kan kende forskel på en           kemi. Når han fortæller det, møder              – Jeg siger som regel, at jeg ar-
kaffekop og en doughnut. Hvis bord-        han som regel stor respekt og en un-         bejder på universitetet og forsker i
damen alligevel insisterer på at få at     dren over, hvad sådan en laver. Men          klima. Det vækker jo de fleste folks
vide, hvilken slags matematik han          andre gange går den ellers gode kemi         interesse i dag. Hvis man siger ”geo-
bedriver, kan han finde på at svare:       med borddamen fløjten, når han for-          log”, hører mange det som ”teolog” og
’Jeg har specialiseret mig i at lægge      tæller, hvad han laver.                      tror, man er præst, og de, der kender
tal sammen, men håber snart at be-            – Der findes kvinder, som har nogle       lidt til faget geologi, tror ofte, det har
væge mig over i at kunne gange.’ Der-      følelser over for kemi baseret på, at de     noget med olie at gøre, fortæller hun.
efter er der i det mindste en chance       ikke forstår det og i øvrigt ikke kan
for, at samtalen kan komme videre          lide det, siger Karl Anker Jørgensen,        Professoren og filosoffen
over et godt grin.”                        og fortæller om en episode, der står         Michael Svarer er endnu ikke fyldt
                                           særlig tydeligt i hukommelsen.               40, men er allerede professor i øko-
Brugen af matematik                           – Jeg fik engang denne herlige            nomi.
På Aarhus Universitet kan flere ma-        kvinde til borddame. Det viste sig,             – Det er sjældent, jeg siger til folk,
tematikforskere godt genkende kari-        at hun havde en magisterkonferens i          at jeg er professor. Jeg siger, at jeg
katuren.                                   kunsthistorie og blandt andet interes-       arbejder ved universitetet, eller at jeg
   – Jeg lærte hurtigt, at kunststyk-      serede sig for kunstneren Paul Klee,         er nationaløkonom.
ket ved at være en underholdende           og da jeg også interesserer mig for             Af og til kommer det alligevel
bordherre er at lytte i stedet for selv    kunst, gik snakken rigtig godt. På et        nogen for øre, at han også har et pro-
at snakke, siger lektor emeritus Tage      tidspunkt spørger hun så, hvad jeg           fessorat i faget.
Bai Hansen.                                laver, og da jeg fortæller det, drejer          – Så kan de finde på at spørge, om
   – Essensen i matematik er så ab-        hun i løbet af et par nanosekunder           man godt kan være professor, når
strakt, at det ikke giver mening at                                                     man ikke er ældre. Til det svarer jeg
forsøge at forklare folk, hvad man                                                      så, at det er, fordi jeg har et særligt
laver. Men man kan give nogle ek-               Der findes kvinder, som                 ungdomsprofessorat, griner Michael
sempler på, hvad det bruges til, og        har nogle følelser over for kemi             Svarer.
det tilfredsstiller såmænd de fleste,      baseret på, at de ikke forstår det              Et af hans forskningsområder er fa-
siger han.                                 og i øvrigt ikke kan lide det.               milieøkonomi, hvor han blandt andet
   Brugen af matematik er også den                                                      kigger på, hvordan forskellige fakto-
                                                Professor i kemi Karl Anker Jørgensen
strategi, Danmarks eneste kvindelige                                                    rer påvirker et ægteskab – herunder
professor i matematik, Eva Bjørn                                                        risikoen for skilsmisse.
Vedel Jensen, benytter sig af i selska-                                                    – Det er jo en enorm fordel at have
belige sammenhænge. Hun forsker            180 grader og siger: ”Det havde jeg          sådan et forskningsområde, når man
bl.a. i stereologi, som omfatter meto-     sgu ikke troet om dig. Er du virkelig        for eksempel er ved frisøren. Så kan
der til at få præcis information om et     et af de svin, der forurener og øde-         man straks få en samtale ud af det,
tredimensionelt objekt ud fra en- eller    lægger verden?” Og hun var ikke iro-         siger han.
todimensionelle observationer.             nisk, fortæller Karl Anker Jørgensen,           Lidt sværere kan det måske være
   – Jeg fortæller, at den forskning       der straks tog ”udfordringen” op.            at få snakken til at glide hos frisøren,
bl.a. bruges i neuroforskningen til at        – Jeg sagde til hende, at hun lig-        hvis man er filosof.
studere lidelser i hjernen som Alzhei-     nede en, der havde nydt godt af den             – Nej, jeg synes, det kommer an på,
mers, Parkinsons syge og skizofreni.       seksuelle frihed, som p-pillen havde         hvordan man griber det an, siger Ej-
Det bliver hurtigt for abstrakt, hvis      givet kvinder. Så røg hun jo helt op i       vind Hansen, der er adjunkt i filosofi.
jeg skal fortælle, hvad jeg faktisk gør,   det røde felt og spurgte, hvad pokker           – Hvis folk spørger, hvad en filosof
siger Eva Bjørn Vedel Jensen.              hendes sexliv havde at gøre med, at          laver, så siger jeg, at filosofi handler
                                           jeg var professor i kemi, hvortil jeg        om at reflektere over, hvordan vi ar-
Som at snakke sanskrit                     svarede, at det er kemikere, der har         gumenterer. Det plejer at vække folks
Hendes kollega, professor i matema-        udviklet p-pillen. Faktisk, sagde jeg        interesse, for alle ved jo, at der findes
tik Bent Ørsted, forsøger som regel        til hende, så har jeg en kollega i USA,      gode og mindre gode argumenter,
at tage opgaven på sig. Det har han        der er blevet meget rig på at udvikle        og de fleste har også en oplevelse
gjort, siden han engang kom til at sige    p-pillen, og han har brugt mange af          med det. På den måde kan man liste
til en: ”Det forstår du alligevel ikke.”   sine penge på at købe Paul Klee-bille-       samtalen over i noget, der interesser
   – Jeg har fortrudt det svar lige        der. Med andre ord har du været med          samtalepartneren.
siden. Jeg synes, at matematikken          til at finansiere hans private samling,         Ejvind Hansen er ikke bange for at
fortjener et bedre omdømme, og så          hver gang du købte p-piller. Så blev         kalde sig filosof, selv om det skulle give
skal man selvfølgelig ikke affærdige       hun helt stille, fortæller Karl Anker        nogle associationer til en snart 2500 år
folk. Men det er klart, at det hurtigt     Jørgensen.                                   gammel togaklædt græker.
bliver en umulig opgave at forklare                                                        – Man kan lige så godt melde ud.
folk, hvad matematikere faktisk gør.       Fysiker? Nå!                                 Det kan være, det gør samtalepartne-
Det vil svare lidt til at begynde at       Nogle gange kan det lukke for al vi-         ren nysgerrig, og så er det en invitation
snakke sanskrit til sin borddame,          dere samtale, at man fortæller, hvad         til en videre samtale. Men hvis ved-
siger han.                                 man arbejder med. Det har seniorfor-         kommende mest spurgte af høflighed,
   Hvis folk er interesserede og ikke      sker Lise Frohn fra Danmarks Miljø-          kan det også være en effektiv konver-
bare lukker samtalen med en ”mate-         undersøgelser prøvet.                        sationsstopper, siger Ejvind Hansen.
matik var mit dårligste fag i skolen”-        – Jeg var engang til en fest, hvor en        Skulle der sidde en og anden forsker
kommentar, kan Bent Ørsted finde på        mand kom hen og spurgte, hvad jeg            derude og tænke, hvilken akademisk
at fortælle om matematikkens histo-        lavede. Jeg fortalte, at jeg var uddan-      profession der mest effektivt stop-
rie – om primtal, Euklid og geome-         net fysiker fra Niels Bohr Institutet,       per videre spørgsmål, har den afdøde
trien. Eller om, hvordan det moderne       hvorefter han kiggede ned i jorden,          engelske digter W.A. Auden fundet
                                                                                                                                                                     Det er ikke til at vide, hvad der sker, når man som forsker befinder sig i sociale
samfund med computere, GPS og              svarede ”nå”, vendte sig og gik. Vi          svaret. Når han på sine rejser ikke                                          sammenhænge og fortæller, hvad man laver. Bliver samtalepartneren imponeret,
mobiltelefoner slet ikke var blevet til    talte ikke sammen mere den aften,            orkede at snakke med fremmede, der                                           skrækslagen, nysgerrig eller måske rasende? Hvis man helst vil undgå videre sam-
uden matematikere.                         siger Lise Frohn med et grin.                spurgte til hans beskæftigelse, sva-                                         tale, kan det være en ide at gøre som digteren W. A. Auden. Når han på sine rejser
   – Eller jeg kan finde på at fortælle       Hun indrømmer, at hun i dag hver-         rede han altid: middelalderhistoriker.                                       ikke orkede at snakke med fremmede, der spurgte til hans beskæftigelse, svarede
om, hvordan musik og rummet kan            ken siger ”seniorforsker” (”så tror folk     Så indfandt tavsheden sig straks.                                            han altid: middelalderhistoriker. Så indfandt tavsheden sig straks.
beskrives som matematik og lys og          bare, der er en gammel mand inde i
varme. Så længe man ikke hiver ser-        en”) eller fysiker, hvis nogen spørger.
 8



Institutråd med eller uden vetoret
Rektorernes formand støtter ideen om at genindføre institutrå-                                            forbedringer, siger hun.                              også har institutlederens loyalitet.
                                                                                                            Malou Aamund fra Venstre er mere tilbage-              – Men jeg synes, det er forkert at lægge sig
dene som led i revisionen af universitetsloven. Det samme gør                                             holdende i sine udmeldinger om behovet for            fast på en løsning, inden vi har fået evaluerin-
flere politikere. Men skal rådene blot være rådgivende over for                                           institutråd.                                          gen. Indtil videre er jeg mest varm på tanken
                                                                                                            – Min grundholdning er, at det er bestyrel-         om et institutråd, og det kan fint kombineres
institutlederen, eller skal de kunne nedlægge et veto?                                                    sens og ledelsens ansvar at sikre medarbej-           med en ansat leder. Om rådet så skal have mu-
                                                                                                          dernes indflydelse og demokrati. Hvis eva-            lighed for at nedlægge veto, vil jeg meget gerne
                                                                                                          lueringen viser, at lederne på universiteterne        være med til at diskutere, siger Kirsten Brosbøl.
Af Helge Hollesen                                    fra Syddansk Universitet.                            kommer med diktater, og at friheden er klemt,            Jens Oddershede fastslår, at dekanen fortsat
hho@adm.au.dk                                           – Vi er nødt til at høre efter, når mange         så må vi bruge de værktøjer, der kan sikre de         skal ansætte institutlederne.
                                                     siger, de er kommet for langt væk fra, hvor          ansattes indflydelse og frihed, siger Venstres           – Ellers hænger systemet ikke sammen.
Murren i krogene over manglende indflydelse.         beslutningerne træffes, og har sværere ved           forskningspolitiske ordfører.                         Men jeg forestiller mig, at institutrådet får en
Beslutninger uden om de ansatte og mang-             at overskue, hvad der foregår. Det drejer sig                                                              vigtig rådgivende funktion f.eks. ved at være
lende begrundelser for beslutningerne. Det er        om at fastholde medarbejdernes engagement,           Gensidigt veto                                        med i dekanens ansættelsesudvalg.
nogle af de klager, som lyder rundt omkring på       begrunder rektoren sit forslag, som han indtil       Da universitetsloven blev fremlagt, var en af
landets universiteter, efter at universitetsloven    videre betegner som en prøveballon afsendt           dens skarpeste kritikere Peter Lotz. Han er
afskaffede de valgte institutledere og -råd og       for egen regning. Jens Oddershede mener, at          i dag institutleder på Copenhagen Business
overlod det til dekanerne at ansætte dem, der        institutlederen i alle væsentlige beslutninger       School og mener, det helt afgørende problem
skal stå ved roret på de enkelte institutter.        om bl.a. budgetter og ansættelser skal rådgive       ved loven er, at ledere bliver udpeget ovenfra.
  Klagerne nåede også frem til den store hø-         sig med institutrådet, hvor der skal sidde re-          – I en organisation som et institut domi-
                                                                                                                                                                       Faktaboks:
ring om universitetsloven, som sidst i januar        præsentanter både for forskerne, det teknisk-        nerer human-kapitalen. Det minder meget
                                                                                                                                                                       På Aarhus Universitet fastslår vedtægterne,
blev afviklet på Københavns Universitet, hvor        administrative personale og de studerende.           om partnervirksomheder som advokat- og
                                                                                                                                                                       at der ved ansættelse af institutledere eller
Akademikernes Centralorganisation var vært.                                                               arkitektfirmaer, hvor det er hovederne, der er
                                                                                                                                                                       sektorchefer skal nedsættes en rådgiv-
Her var et af temaerne, hvordan ansatte og           Fokus på institutterne                               interessante og derfor skal have indflydelse.
                                                                                                                                                                       ningsgruppe med repræsentanter for det
studerende kan sikres større indflydelse på de       Hos et af partierne bag universitetsloven væk-       Det betyder, at der i realiteten eksisterer en
                                                                                                                                                                       videnskabelige personale, det teknisk-admi-
institutter, hvor de har deres daglige gang.         ker rektorens forslag genklang.                      gensidig vetoret, hvor både dekanen og for-
                                                                                                                                                                       nistrative personale og de studerende på in-
                                                       – Ideen om et valgt institutråd er noget af        skerne skal have et ansvar for udpegningen af
                                                                                                                                                                       stituttet. Gruppen skal orienteres om udkast
En prøveballon                                       det bedste, jeg har hørt i forhold til at sikre      en institutleder. Det bør loven afspejle f.eks.
                                                                                                                                                                       til opslag og om det samlede ansøgerfelt og
Den indflydelse kunne forskere og studerende         ansatte og studerende indflydelse, siger So-         med en hensigtserklæring om, at en institut-
                                                                                                                                                                       får forelagt relevante indkomne ansøgnin-
få ved at genindføre de valgte institutråd i for-    cialdemokraternes forskningspolitiske ordfø-         leder skal ansættes i samråd med de ansatte,
                                                                                                                                                                       ger, hvorefter den rådgiver om, hvilke kandi-
bindelse med den aktuelle evaluering af uni-         rer, Kirsten Brosbøl.                                siger Peter Lotz.
                                                                                                                                                                       dater der skal indkaldes til samtale.
versitetsloven. Det mener bl.a. formanden for          – Jeg tror, vi skal have fokus på institutni-         Kirsten Brosbøl mener, det er vigtigt at
landets universitetsrektorer, Jens Oddershede        veauet. Det er der, jeg hører, der er behov for      styrke medarbejdernes fornemmelse af, at de




Debatten om frihed og fusion                                                                                                                      VOXpOp
skal ud på hele universitetet                                                                                                      Skal universitetsloven sikre valgte institutråd, som skal være
                                                                                                                                    med til at vælge institutlederen og blive taget med på råd?

                                                                                                                            Professor Henrik Høgh-Olesen,                 Det er forkert med den stramme
Alle ansatte og studerende på Aarhus Universitet bliver nu opfordret                                                        Psykologisk Institut                          ledelse, loven lægger op til. Men
til at deltage i den evaluering af universitetsloven, som er sat i gang.                                                    – Jeg har ikke oplevet behovet her på         selvfølgelig har lederen beslut-
                                                                                                                            instituttet, hvor institutlederen råd-        ningsretten i sidste ende. Det ville
Ledelsen på universitetet inviterer alle til at bidrage med synspunkter,                                                    fører sig med en række forskellige            være hensigtsmæssigt med valg
                                                                                                                            fora. Det hører med til moderne le-           af institutledere, men jeg mener, at
erfaringer og forslag.                                                                                                      delse, og hvis det er i orden, så er der      medarbejderne, som det er tilfældet
                                                                                                                            ingen ko på isen, mener jeg. Et valgt         i dag, også fremover i det mindste
Af Helge Hollesen                       versiteterne er blevet bedt om at        Spændt på                                  organ ville være en fordel, men det           skal høres ved ansættelse af insti-
hho@adm.au.dk                           afgive svar på en række konkrete         kritikkens omfang                          helt store problem og forstyrrende            tutlederen.
                                        spørgsmål. Vi har derfor inviteret       Søren E. Frandsen ønsker ikke              element er den topstyring, vi udsæt-
Forskningsfriheden, medbestem-          til en bred debat på universitetet       på nuværende tidspunkt at udtale           tes for fra ministeriet, rektoratet og        lektor Hanne Andersen,
melsen, den frie debat på universi-     med henblik på at opsamle de             sig om behovet for ændringer og            bevillingssystemet.                           Institut for Videnskabsstudier
tetet, universitetets frihedsgrader     synspunkter og erfaringer, der er        tilpasninger.                                                                            – Det er et vanskeligt spørgsmål. Jeg
og status efter fusionen i 2007.        på Aarhus Universitet, siger Søren          – Nu er processen sat i gang, og        lektor Henrik Sørensen, Øko-                  har set både valgte og ansatte insti-
Fem store emner, som efter fem          E. Frandsen om baggrunden for at         jeg glæder mig rigtig meget til at         nomisk Institut, forsker bl.a. i              tutledere, som var gode, og nogle,
år med universitetsloven og to år       iværksætte debatten.                     få et overblik og få nogle af også         ledelse                                       som var dårlige, så jeg vil holde
med det nye Aarhus Universitet nu          – Betyder det, at ledelsen også       de mere kritiske synspunkter sat           – Jeg synes ikke, vi skal have et toho-       begge muligheder åbne. Alfa og
skal diskuteres grundigt igennem        vil imødekomme ønsker og behov,          ind i en større sammenhæng. Det            vedet monster. Enten skal vi tilbage          omega er, at institutlederen har legi-
på universitet. Men hvor grundig        selv om de ikke fører til en revi-       er i hvert fald nogle vigtige og           til det gamle system eller beholde            timitet hos medarbejderne. En måde
den diskussion bliver, er helt op til   sion af loven?                           spændende temaer, der nu skal              det, vi har. Mange institutter har fået       at opnå den på er at inddrage valgte
de ansatte og de studerende.               – Det kan man sagtens forestil-       drøftes. Vi er klar over, at der er        en top-down-ledelse, men en leder             institutråd i beslutningerne. Her på
   Ledelsen på universitetet lægger     le sig. Det er naturligvis vigtigt, at   kritikere af loven og ledelsen af          skal skaffe sig legitimitet gennem            instituttet bliver undervisnings- og
nemlig op til, at alle er velkomne      vi i de forskellige ledelseslag har      de danske universiteter – så det           diskussion blandt medarbejderne,              forskningsudvalgene taget med på
til at bidrage med synspunkter og       fingeren på pulsen, lytter og for-       bliver spændende af følge debatten         sørge for at brede informationer ud           råd, men det er for tidligt at konklu-
holdninger til Aarhus Universitets      står medarbejdernes behov og de          de kommende måneder, siger han.            og begrunde sine beslutninger. Vi             dere, hvordan det fungerer.
indspil til evalueringen af univer-     udfordringer, de møder i hverda-            Ledelsen har opfordret bl.a.            kan lære af Irmas high commitment-
sitetsområdet, som nu er i gang.        gen. Jeg kan da sagtens forestille       institutterne, de akademiske råd,          politik, hvor de ansatte har en høj           lektor Mette Verner, Institut for
Regeringen og Socialdemokra-            mig, at vi på baggrund af de hid-        samarbejdsudvalg og studenter-             grad af autonomi, som giver en stor           Nationaløkonomi
terne har fastlagt de fem temaer i      tidige erfaringer finder behov for       organisationer til selv at skyde           arbejdsglæde.                                 – Mange har været utilfredse med
evalueringen, der måske kan føre        justeringer og tilpasninger i den        debatten i gang og har som supple-                                                       manglende information fra institut-
til en egentlig revision af universi-   måde, vi gør tingene på.                 ment til de initiativer, der kommer        lektor Steffen Junker,                        ledelsen og mulighed for at komme
tetsloven.                                 – Hvor langt er ledelsen parat        til at foregå lokalt på hovedom-           Human Genetik                                 med input til ledelsen. Institutlede-
                                        til at gå for at imødekomme de           råderne, taget initiativ til at ned-       – Vi har i forvejen et lokalt råd med         ren har nu lovet forbedringer. Måske
Også indspil til ledelsen               ønsker eller krav, der kommer            sætte en række fokusgrupper på             valgte repræsentanter for det viden-          ville vi være bedre stillet med et
Den brede debat skal sikre, at          frem?                                    tværs af hovedområderne og åbner           skabelige personale, det teknisk-             lovsikret medarbejdervalgt forum,
universitetet får samlet ansattes          – Vi skal jo undgå at ødelægge        ligeledes for en digital brainstor-        administrative personale og de                men der er jo ingen garanti for at
og studerendes erfaringer og syns-      noget, der er velfungerende, men         ming, hvor det vil blive muligt for        studerende. Strategier, rekruttering          beslutningerne reelt vil blive truffet
punkter, fortæller fungerende uni-      når det er sagt, så er vi meget åbne     alle medarbejdere at komme med             og budgetter bliver diskuteret både           der. Jeg tror, jeg foretrækker ad hoc-
versitetsdirektør, prorektor Søren      over for konstruktive indlæg og          input i en afgrænset tidsperiode.          i dette råd og i samarbejdsudvalget,          grupper til at sikre medarbejdernes
E. Frandsen.                            forslag til de kommende drøftelser,         Aarhus Universitets bidrag til          og det fungerer fint. Jeg ser gerne, at       indflydelse.
   – Det er en vigtig diskussion,       siger Søren E. Frandsen og under-        evalueringen skal afleveres til            sådan et organ bliver sikret i loven.
som forligspartierne bag univer-        streger, at der er tale om en proces,    Videnskabsministeriet den
sitetsloven har igangsat, og uni-       der løber det meste af 2009.             22. april.
ENErGi
i fOraNDriNG
MENNESkEr MED aMBitiONEr




                                                   Mennesker med ambitioner




                                                                                                                Morten Bang Mikkelsen
                                                                                                                       Cand. merc. fin.




      Start som graduate i DONG Energy og sæt fokus på din udvikling
      Er du nyuddannet inden for økonomi, så vil graduate programmet accelerere din læring og udvikling.
      Du skal have modet til at blive fagligt udfordret og drivet til at udforske dine kompetencer i en af de
      mest spændende brancher.

      Send en SMS med kodeordet “graduate” til 1969 og få flere informationer med det samme.




            Mød vores graduates og se mere om jobs, mennesker og ambitioner på dongenergy.com/graduate
 10




Fra Eleanor og Jackie til
Førstedamerne har altid fascineret amerikanerne. I Danmark forsker lektor Inger
H. Dalsgaard fra Institut for Sprog, Litteratur og Kultur som den eneste i de
amerikanske præsidenternes ægtefæller, og ifølge hende har den nykronede                                                                                                                     Michelle Obama på ind-
førstedame Michelle Obama potentiale til at blive en perfekt en af slagsen.                                                                                                                  sættelsesdagen i den
                                                                                                                                                                                             meget omdiskuterede
                                                                                                                                                                                             kjole, der hverken
                                                                                                                                                                                             var grøn eller gul,
Af Gitte Bindzus Knudsen                             det nærmest bliver en hobby at forske i første-     dagen valgte hun en kjole designet af                                               men lemongrass.
gbk@adm.au.dk                                        damer. Altså hvad for nogle andre måder er          en cubansk-amerikaner og senere en                                                  Ifølge Inger H.
                                                     der at kommunikere og bruge magt på end de          af en kinesisk-amerikansk designer, og                                              Dalsgaard bliver
Hvis nogen kan blive den nye Jacqueline Ken-         mest indlysende?                                    hvad betyder det? Er det, fordi hun vil                                             hun en perfekt
nedy, er det nok Michelle Obama. Hun har stil           Og netop kommunikationen gennem tøjet er         støtte immigranter? Er det, fordi hen-                                              førstedame.
og klasse, og hun har alderen med sig. Men           noget, som både Jackie mestrede i 1960’erne,        des mand vil bløde op i forholdet til
kan der overhovedet komme en ny Jackie, som          og Michelle mestrer i dag, og deri ligger lig-      Cuba, eller er det noget helt tredje?
tog amerikanerne og resten af verden med             heden mellem de to damer, der med 50 års            Samtidig blev det også diskuteret,
storm, når hun poserede i sine fine Chanel-          mellemrum har været kvinden bag verdens             hvorfor hun ikke havde valgt en
dragter og store runde solbriller?                   mægtigste mand.                                     afroamerikaner, hvilket nogle
   – Folk har meget travlt med at sammenligne           Det markante modeudtryk mestrer Michelle         mennesker var forargede over.
Michelle Obama med Jackie Kennedy. Men det           Obama på en måde, som hverken Hillary Clin-         Man kan virkelig lave en ana-
mener jeg ikke helt, man kan. Jackie var bare        ton eller Laura Bush kunne, men det var det,        lyse, der starter med at handle
et magisk øjeblik. Og derfor bliver hun altid        der udødeliggjorde Jackie. Hun havde sin helt       om tøj og ender med at handle
trukket frem, så snart der kommer en ny før-         egen stil, og det er Michelle Obama også ved        om politiske emner, forklarer
stedame. Amerikanerne håber på, at der snart         at udvikle.                                         hun og begiver sig ud i en
kommer en, der kan leve op til Jackie. Det er           – Der er en fast måde, som førstedamer           diskussion om kjolens farve
drømmen om en amerikansk prinsesse Diana,            kan klæde sig på. Tøjet skal helst være enten       på indsættelsesdagen. Det
og den drøm tror jeg godt, Michelle kan have         højrødt eller støvet lyseblåt, og det er Michelle   er et emne, der også fyldte
potentiale til op leve op til, fortæller lektor og   gået lidt udenom. Hun prøver lidt nogle græn-       adskillige spalter i de ame-
ph.d. Inger H. Dalsgaard fra Institut for Sprog,     ser af og blander de dyre designerkjoler med        rikanske aviser.
Litteratur og Kultur.                                mere almindelige mærker. Hun har muligvis              – Var den gul, eller var
   Fra sit kontor i Nobelparken med udsigt ud        sit eget modeudtryk, som hun kan blive kendt        den grøn, og hvorfor valgte
over Århusbugten taler den danske ekspert i          for. Men hun gør ikke ligesom Jackie, der           hun den farve frem for de tra-
amerikanske førstedamer livligt om Jackie,           havde en designer, der styrede hele hendes          ditionelle røde og blå nuancer?
Michelle og Hillary. Hun er på fornavn med           image og stil, fortæller lektoren.                  Var det i virkeligheden så gennem-
dem, som var det hendes veninder fra stu-                                                                tænkt, at den var grøn som håbets farve, der
dietiden. For Inger H. Dalsgaard begyndte            Hvorfor er tøjet så vigtigt?                        var det, Barack Obama gik til valg på? Eller
forskningen i de fremtrædende damer mest             Hvis man undrer sig over, om tøjet virkelig         var det bare den kjole,
som en hobby, men inden for de seneste år har        kan være så vigtigt, har Inger H. Dalsgaard         hun bedst kunne
det taget fart, og sidste år underviste hun også     også en forklaring på det. For førstedamernes       lide?
                                                                                                                                     Foto: Corbis




i faget amerikanske førstedamer på kandidat-         klæder bliver diskuteret mere end manglen på           Inger H. Dalsgaard
niveau.                                              samme hos kejseren i H.C. Andersens eventyr.        griner ved tanken,
                                                     De bliver analyseret, til der nærmest ikke er       men forklarer, at
Feminin kommunikation                                mere farve i trådene og mere strut i skørterne.     tøjvalget virkelig
En af de ting, der fascinerer hende ved emnet          – Kvinder i magtstillinger og i fremtræ-          betyder noget for
førstedamer, er den måde, damerne kan blive          dende stillinger er godt klar over, at deres tøj    amerikanerne. For
nødt til at bruge helt andre metoder på at           betyder meget mere, end det burde. De kan           eksempel bar Jackie
kommunikere bestemte budskaber end deres             ikke bare tage et jakkesæt på, som mænd kan,        meget ofte hat, og når
mænd.                                                hvor ingen interesserer sig for, hvilket slips de   hun ikke gjorde det,
   – Vi har måder at tolke præsidenten på:           har på. Noget af Michelles kommunikation er         skulle hun nok høre
Hvad siger han, og hvad betyder det, og hvad         naturligvis gennem det, som hun siger, men          for det fra hatteindu-
er det for mekanismer, han bruger? Men               meget er også gennem hendes valg af tøj. Et af      strien. De solgte nemlig
hvilke feminine måder bruger førstedamen             de emner, der kom frem under valgkampen,            flere hatte på grund af
til at få indflydelse på? Hvad betyder det for       var for eksempel, at hun ofte valgte massepro-      hende. Hvis Michelle
eksempel, hvad for noget tøj Michelle Obama          ducerede mærker frem for designertøj. Og det        får samme unikke sta-
bar på indsættelsesdagen? Det er hun nødt til        er også sådan noget, hun skal vide. Hun skal        tus som den unikke                                                                                lsgaard er hun
                                                                                                                                                                                           For Inger H. Da
                                                                                                                                                                        r og alle vegne.          Her er hun i 1935
                                                                                                                                                                                                                    , hvor
at tænke over og bruge i sin kommunikation,          vide, at hun gennem sit tøj symboliserer, hvem      Jacqueline Kennedy, kan                       elt var her og de         me i historien.
og det er sådanne emner, der gør, at jeg synes,      hun er, og hvad hun står for. På indsættelses-      hun ved at vælge mindre         Eleanor Roosev          rdige førsteda                          troits slumkvar
                                                                                                                                                                                                                           ter.
                                                                                                                                                 t beundringsvæ
                                                                                                                                                    den mes                            r, der boede i De
                                                                                                                                                                                   ldine Walke
                                                                                                                                                                    n femårige Gera
                                                                                                                                                    hun hilser på de




Når forskeren bliver mediekommentator
Forskere er vant til at fordybe sig og skrive lange artikler om indviklede emner. Sådan er det                                                                           den ligger uden for hendes område, og det er
ikke i medieverdenen, hvor det meste er overfladisk og hurtigt. Inger H. Dalsgaard, der har                                                                              ikke altid gået lige godt.
                                                                                                                                                                            – Ofte har indgangsvinklen fra journalister
været meget i medierne under det amerikanske valg, fortæller om sine erfaringer                                                                                          haft noget med mode at gøre. De regner altså
                                                                                                                                                                         med, at jeg kan fortælle om førstedamer ud
                                                                                                                                                                         fra den vinkel, som man også ser i dame-
Af Gitte Bindzus Knudsen                                – På den ene side er man rørt over at blive      mulighed for at sige, fortæller ph.d. Inger H.                  blade, og det er jo ikke den vinkel, som jeg
gbk@adm.au.dk                                        spurgt, for det er altid smigrende, når der er      Dalsgaard, der er lektor på Institut for Sprog,                 har i virkeligheden. De har troet, jeg ville tale
                                                     nogen, der opdager en og tror, at man kan           Litteratur og Kultur.                                           om emner som, hvorfor hun har valgt netop
Der er ikke mange i Danmark, der er ekspert          bruges til noget. På den anden side kan det            Siden 2005 er hun blevet brugt på både                       den størrelse knapper på kjolen, men jeg vil
i amerikanske førstedamer, og derfor var det         også være dybt frustrerende. Der er så lidt tid,    TV2, DR1, DR2, diverse radiostationer og flere                  jo hellere køre det over på, hvad det betyder
også naturligt, at flere medier kontaktede           det bliver så hurtigt overfladisk, og det går så    aviser som både BT og Politiken.                                politisk set, og om der er noget symbolik i det
Inger H. Dalsgaard i forbindelse med det ame-        hurtigt, at man bagefter står og tænker på alle        I hendes optræden i medierne hænder det,                     og så videre. På den konto har jeg også begået
rikanske præsidentvalg, da hun netop forsker i       de ting, man gerne ville have sagt – alle de        at hun også er blevet bedt om at forholde sig til               forfærdelige bommerter, udbryder Inger H.
de amerikanske præsidenters ægtefæller.              ting, det overhovedet ikke var realistisk at få     emner og problemstillinger, som i virkelighe-                   Dalsgaard.
                                                                                                                                                                                                                                   11




                         Michelle
                                                                                                                                                                                       Han har nogle af de kvaliteter, som hun havde.
                                                                                                                                                                                       Hun gik ud og lyttede til folk og snakkede med
                                                                                                                                                                                       folk og mødte dem, der hvor de var. Det kunne
                                                                                                                                                                                       hun gøre som førstedame, og det kunne præsi-
                                                                                                                                                                                       denten dengang ikke. Men i dag er der så meget
                                                                                                                                                                                       ligestilling, at Barack Obama er en af dem, der
                                                                                                                                                                                       bliver opfattet som en, der lytter. Han behøver
                                                                                                                                                                                       ikke at overlade det følelsesladede til konen, som
                                                                                                                                                                                       Franklin D. Roosevelt gjorde dengang.
                                                                                                                                                                                          Hvem Michelle Obama så lige minder om,
                                                                                                                                                                                       er stadig spørgsmålet, og den danske ekspert
                                                                                                                                                                                       må konkludere, at de fleste nok bare er deres
                                                                                                                                                                                       egen. Hun tilføjer dog, at man i forskningen
                                                                                                                                                                                       har defineret en række kategorier, som første-
                                                                  etablerede designere ligefrem booste deres                     ligesom Eleanor. Hun var den første ameri-            damerne kan placeres i.
                                                                  karrierer.                                                     kanske kvinde, der fik en universitetsgrad i             – Der er 11 forskellige identificerede roller,
                                                                                                                                 geologi, og hun havde mange kompetencer,              som en førstedame skal opfylde, men jeg har
                                                                  Vil hellere have Eleanor tilbage                               som hun kunne have brugt i sit virke som før-         kogt det ned til tre: Den private rolle, den poli-
                                                                        At man ud over moden sammenligner Jackie                 stedame under depressionen. I stedet havde            tiske og den sidste, som jeg kalder parade. Den
                                                                        og Michelle, forstår Inger H. Dalsgaard dog              hun en idé om, at førstedamen skulle være op-         private rolle handler om at passe børnene,
                                                                        ikke. Alene kvinderollen har udviklet sig utro-          højet og holde sig langt væk fra folket, så hun       sørge for, at hjemmet fungerer, og at der er ro
                                                                        lig meget, fra da Jackie stod ved John F. Ken-                                                                 på, når manden kommer hjem. Den politiske
                                                                        nedys side i begyndelsen af 1960’erne, til den                                                                 rolle handler om, hvor meget hun går ind og
                                                                        rolle, som Michelle har i dag.                                    Jeg forstår det ikke, men                    har mærkesager, hvor meget hun støtter hans
                                                                           – De burde have vidt forskellige udgangs-                 folk vil bare så gerne have,                      mærkesager og går ind og arbejder på kam-
                                                                        punkter, og de er dybt forskellige i den kvin-               at der kommer en populær                          pagnen for ham. Paraden er det ceremonielle,
                                    Fo
                                       to:                              derolle, som de har over for deres mand. I                   førstedame som Jackie. De ser                     symbolske og repræsentative. Alt omkring de
                                           Sc
                                              an
                                                 pi x                   nyere tid har de amerikanske førstedamer                     Obama som den nye Kennedy.                        flotte kjoler og udenlandsbesøgene. I det 19.
                                                                        med nogle få undtagelser haft et politisk par-                                                                 århundrede handlede rollen som førstedame
                                                                                                                                     Personligt vil jeg meget hel-
                                                                        løb med deres mand, og det havde Michelle                                                                      mest om det sidste, men i det 20. århundrede
                                                                        Obama også. Hun tiltrak ligefrem selv nogle af
                                                                                                                                     lere have, at vi fik Eleanor                      har det været forskelligt, hvilken rolle den en-
                                                                        vælgerne til den demokratiske lejr. Sådan var
                                                                                                                                     Roosevelt tilbage.                                kelte førstedame har brugt mest tid på.
                                                                        Jackie Kennedy ikke. Hun var lidt den mere                                 Inger H. Dalsgaard, lektor
                                                                        gammeldags model, som Laura Bush og flere                                                                      En kløgtig og perfekt førstedame
                                                                        republikanske førstedamer også har været.                endte med at servere te for hattedamerne med          Inger H. Dalsgaard har tidligere udtalt til
                                                                        Den, der bare er derhjemme og så bliver slæbt            hvide handsker, mens folk strejkede og sultede        medierne, at Michelle Obama kommer til at
                                                                        med ud for at vinke en gang imellem.                     på gaderne. Det gjorde Eleanor ikke. Hun stod         opfylde rollen som førstedame perfekt. Nu vil
                                                                           Efter en kort pause udbryder Inger H. Dals-           selv på gadehjørnet og øsede suppe op til de          de næste fire år vise, om hun får ret.
                                                                        gaard:                                                   arbejdsløse. Lou Henry Hoover troede, hun                – Michelle Obama er meget kløgtig og har
                                                                           – Jeg forstår det ikke, men folk vil bare så          kun skulle være den værdige dronning, men i           en rigtig god fornemmelse for, hvordan me-
                                                                        gerne have, at der kommer en populær førsteda-           en krisetid havde Eleanor forstået, at vil man        dierne fungerer. Det er sådan set essentielt. I
                                                                        me som Jackie igen. De ser Obama som den nye             have fat i folket og gøre en virkelig forskel for     løbet af det 20. århundrede har man i stigende
                                                                        Kennedy, og flere har allerede beskrevet Came-           dem, så hjælper det ikke bare at sende butle-         grad oplevet præsidenter og deres koner tage
                                                                                         lot-myten i forbindelse med den         ren ned med mad til de strejkende – man skal          livtag med medierne og finde ud af, hvordan
                                                                                         nye præsidentfamilie. Personligt        selv gå derned.                                       de har kunnet bruge radio og tv til deres for-
                                                                        Foto: The White Ho




                                                                                         vil jeg meget hellere have, at vi fik      Som Inger H. Dalsgaard fortæller om den            del, og om der var nogle faldgruber. De virke-
                                                                                         Eleanor Roosevelt tilbage.              tidligere præsidentfrue, der i øvrigt efterføl-       midler er Michelle Obama godt klar over, og
                                                                                           Franklin D. Roosevelts kone,          gende blev formand for kommissionen for               hun udnytter dem også.
                                                                                        som var førstedame fra 1933 til          menneskerettigheder i FN, lyser det ud af hen-           Inden den 45-årige mor til to fandt ud af,
                                                                                        1945, er ifølge Inger H. Dalsga-         des øjne, og armbevægelserne bliver større.           at hendes kommende adresse blev Det Hvide
                                                                                       ard måske ikke den perfekte før-          Hun indrømmer også gerne, at blandt alle              Hus i Washington, arbejdede hun som vicedi-
                                                                        e                  us




                                                                                       stedame, men helt klart den mest          førstedamerne er det Eleanor Roosevelt, hun           rektør for community and external affairs på
                                                                                      beundringsværdige, og i flere un-          helst ville drikke en øl sammen med.                  universitetshospitalerne i Chicago. Da hendes
                                                                                      dersøgelser er det altid hende og             Når man spørger hende, om man så kan               mand blev valgt som præsident, tog hun orlov
                                                                                      Jackie Kennedy, der bliver stemt           sammenligne Michelle Obama med Eleanor                fra stillingen, men ifølge Inger H. Dalsgaard
                                                                                     ind som de mest populære første-            Roosevelt, svarer hun:                                skal hun ikke tilbage.
                                                                                     damer gennem tiden.                            – Det ville jeg jo gerne. Og det var lidt den         – Det ville være fuldstændig unødvendigt og
                                                                                        – En af grundene til, at Eleanor         rolle, som Hillary forsøgte at efterligne. Hun        hul i hovedet at vende tilbage til den stilling,
                                                                                     Roosevelt simpelthen er så elsket,          prøvede at være en Eleanor, og det gik ikke.          ikke bare fordi hun kan få et hvilket som helst
                                                                                    var, at hun var meget socialt og             Michelle Obama – no way. Jeg tror ikke, hun           andet job, da hun nu får alle forbindelserne,
Der er kun én Ja                                                                    politisk aktiv. Hun var førstedame           tager Eleanor-rollen på sig.                          men fordi det forventes, at hun nu kan gøre
                cqueline Kenn                                                       under den store depression og var               Hvem der derimod kunne blive den næste             så meget mere. Hvis hun har viljen til at gøre
var hun et mag                  edy, og ifølge In
               isk øjeblik. På                         ger H. Dalsgaa
Hvide Hus, som                 billedet portræ                        rd           ude på gaderne for at hjælpe folk.            Eleanor, har hun et overraskende svar på.             noget samfundsnyttigt, kommer hun til at
                 hun stod for en                     tteres hun i De
                                 stor del af reno                   t             Førstedamen før hende, Lou Henry                                                                     have en rigtig god udgangsposition, lyder et
                                                       veringen af.
                                                                                  Hoover, var egentlig en, der burde             Barack som Eleanor                                    sidste råd fra den danske ekspert.
                                                                                  have været en fantastisk førstedame            – Jeg tror, Barack har nok af Eleanor-rollen i sig.




                                                                  anden side sådan. Man tager normalt alle mu-                   lidt mere ind til, hvad det er for en slags ind-      engelsk måske er noget for dem, er det jo godt,
   Ingen rhinsten på Michelle Obama                               lige forbehold og modifikationer. Men der skal                 slag, der skal laves, hvad formatet er og så vi-      siger hun og tilføjer:
   – og dog?                                                      man lære, at det kan man ikke i medierne. Får                  dere. Ofte viser de på tv først en båndet sekti-         – I universitetsverdenen begynder der at
   – Jeg kan huske i radioavisen, hvor jeg kom                    man fem minutter, er det lang tid, og der skal                 on, som forklarer problemstillingen, og den er        ske noget på formidlingsområdet. Du kan ikke
   til at sige, at Michelle Obama i hvert fald ikke               man gerne kunne komme med nogle hurtige                        det også rart at have set et stykke tid inden, så     længere nøjes med at sidde inde i en lille mun-
   ville have rhinsten og pailletter på, for det ville            konklusioner. Så bliver man nødt til at gøre                   man ikke skal stå og forholde sig til den lige på     kecelle og forske. I dag skal resultaterne ud
   ikke være passende, og det lignede ikke hendes                 lidt vold på sig selv og prøve at reducere et                  stedet. Det er dog desværre sjældent muligt.          til samfundet, så de kan se, hvad pengene går
   stil, men der tog jeg gevaldigt meget fejl. Sådan              større emne til et ”sådan er det”.                                                                                   til. Omvendt kan det dog også betyde, at folk
   noget skal man ikke udtale sig om, griner for-                    Inger H. Dalsgaard har aldrig modtaget pro-                 Synlighed er vigtigt                                  spørger: Hvorfor skal vi betale en kvinde for
   skeren, der godt kan synes, at den synsvinkel,                 fessionel medietræning, som ellers begynder                    Når man spørger lektoren, hvorfor hun væl-            at sidde og forske i amerikanske førstedamer i
   som medierne har på emnerne, kan virke lidt                    at vinde frem i universitetsverdenen. Der er                   ger at stille op til de mange interviews, er det      365 dage om året? Dertil vil jeg gerne sige, at
   overvældende for en forsker som hende selv.                    dog en ting, som hun gerne ville have vidst fra                ud over den smigrende del også for at skabe           jeg også laver andet. Førstedamerne er kun et
      – Som forsker kan det godt være en lidt                     begyndelsen.                                                   synlighed om sin person, instituttet og Aarhus        lille område af min forskning – selvom man
   ubehagelig tilgang at stå ansigt til ansigt med.                  – Jeg har lært, at man skal spørge mere på                  Universitet.                                          måske ikke skulle tro det, smiler hun.
   Især på humaniora udtaler man sig sjældent                     forhånd. Så meget som muligt, for journali-                      – Hvis der nu sidder nogle unge uddannel-
   meget bastant og ensrettet. Det er mere: På                    sterne er meget indforstået med, hvordan de                    sessøgende mennesker og ser det og derved får
   den ene side kan det være sådan, og på den                     gør tingene. Derfor er man nødt til at spørge                  en vag idé om, at en cand.mag.-uddannelse i
 12      TEMA: DEN ADMINISTRATIVE FORANDRINGSPROCES


Et universitet i forandring                                                                                                                                              To faser der hænger sammen
                                                                                                                                                                         Søren Klit Lindegaard fortæller, at foran-
                                                                                                                                                                         dringsprocessen i teorien er delt op i to faser.
                                                                                                                                                                         Først skal infrastrukturen på plads – det kan
                                                                                                                                                                         f.eks. være fælles it-systemer, ensartede ar-
Arbejdsgrupper, sporansvarlige og styremøder. Overalt i administrationen på Aarhus Universi-                                                                             bejdsgange og samme økonomisystem. Næste
                                                                                                                                                                         fase handler om at bygge oven på det fælles
tet diskuterer ansatte, under overskriften ”den administrative forandringsproces”, om ikke tin-                                                                          fundament. Hvad skal der f.eks. til af nye
gene kan gøres lidt bedre og simplere. De første resultater af arbejdet er så småt på vej.                                                                               tiltag, for at de studerende lettere kan sam-
                                                                                                                                                                         mensætte deres studium på tværs af hoved-
                                                                                                                                                                         områderne? Man kan også overveje, om nogle
Af Kristian Serge Skov-Larsen                         tage imod flere studerende og forskere, uden             hedsbetjening, fortæller han.                             arbejdsopgaver skal løses bedre og anderledes
ksl@adm.au.dk                                         at administrationskronerne måske vokser til-                Søren E. Frandsen ser ikke forandringspro-             end i dag.
                                                      svarende, mente ledelsen, at arbejdsgangene              cessen som en spareplan, men som en proces,                  – I praksis hænger de to faser dog oftest
Navnet ”Den administrative forandringspro-            skulle ses igennem, siger han.                           der skal få det nye Aarhus Universitet til at             uløseligt sammen. Det ville ikke være klogt
ces” er måske ikke lige noget, der lyder af fest                                                               hænge bedre sammen gennem brug af fæl-                    først at beslutte sig for et nyt it-system, hvis
og farver.                                            Påvirker mange medarbejdere                              les nye og sammenhængende administrative                  man bagefter finder ud af, at vi skal løse op-
   Men faktisk dækker navnet over et ganske           Fungerende universitetsdirektør Søren E.                 systemer, digitalisering og mere effektive ar-            gaven på en helt anden måde. Men fase et skal
vigtigt arbejde med at udvikle og nytænke             Frandsen er imponeret over det engagement,               bejdsgange.                                               danne grundlaget for, at vi senere f.eks. kan
universitetets administration, som har stået på       den ihærdighed og de kræfter, en lang række                 – Kan vi håndtere de kommende års vækst i              sige, at vi har brug for at indføre en helt be-
i snart et lille års tid. Procedurer skal ses igen-   medarbejdere lægger i forandringsprocessen.              antal studerende, forskere og forskningsbevil-            stemt ny arbejdsgang for at aflaste forskernes
nem, it-systemer skal ensrettes, og arbejds-          Det er en indsats, der efter hans mening er              linger uden en tilsvarende vækst i de admi-               projektadministration. Den slags er unægtelig
gangene – fra den fjerneste studieadministra-         helt afgørende for, at Aarhus Universitet lyk-           nistrative udgifter, vil det være et rigtig godt          meget nemmere, hvis vi først har ensrettet alle
tion til den nærmeste økonomimedarbejder              kes med de store sammenlægninger og deri-                resultat af processen, siger han.                         systemerne, så vi kun skal tage højde for ét
– skal gøres så nemme som muligt.                     gennem skaber den helt rigtig administrative                                                                       økonomisystem frem for tre, siger han.
   Fuldmægtig Søren Klit Lindegaard, som              infrastruktur. Søren E. Frandsen anerkender,
blandt andet har til opgave at udbrede kend-          at hele arbejdet betyder, at en række opgaver
skabet til den administrative forandringspro-         og rutiner for en lang række medarbejdere for-
ces på Aarhus Universitet, forklarer at der var       mentlig kommer til at ændre sig – men samlet                 Hvad er den administrative forandringsproces?
flere begrundelser for at sætte forandringspro-       set er målet at effektivisere arbejdsgangene.                Den administrative forandringsproces er fællesnavnet for en lang række projekter, der alle sammen
cessen i gang.                                           – Fusioner og forandringsprocesser invol-                 har til formål at lette, ensarte og smidiggøre hele administrationen på Aarhus Universitet.
   — Først og fremmest på grund af fusioner-          verer mange medarbejdere. Der er på visse                       Processen, som efterhånden har været i gang i et års tid, er organiseret i fem såkaldte spor: it-spo-
ne, hvor universitetet fik nye hovedområder           områder tale om relativt store forandringer                  ret, økonomisporet, studiesporet, HR-sporet og bygningssporet.
med andre systemer og måder at gøre tingene           og tilpasninger, og der er meget ekstra ar-                     Under hvert spor laver arbejdsgrupper oplæg til, hvordan arbejdsgangene eller organiseringen kan
på. Dernæst ser vi overalt i samfundet en             bejde i det lige nu, men intentionen på sigt er              laves mere hensigtsmæssig, og en styregruppe samler op på de mange anbefalinger og kommer med
stigende digitalisering og krav om effektivi-         at frigøre ressourcer hos både de administra-                en samlet indstilling til rektoratet.
sering, som også fik Aarhus Universitet til at        tive og videnskabelige medarbejdere. Målet er                   Det er muligt at læse meget mere om den administrative forandringsproces på
spørge sig selv, om tingene kunne gøres noget         at få hverdagen til at glide nemmere – meget                 www.au.dk/admforandring, hvor man også kan tilmelde sig forandringsprocessens nyhedsbrev.
anderledes. Til sidst er vi jo et sted i vækst.       gerne så vi får mere tid til forskning, under-
Og hvis universitetet skal være parat til at          visning og den forskningsbaserede myndig-




                                          Maibritt Bodin Bodin og Anette Svejstrup




                                                                                                                                                                                                                              Foto: Søren Kjeldgaard/AU-foto
                                          Petersen er enige om, at det nye fakturahånd-
                                          teringssystem er en kæmpe lettelse.




Væk med
papirbunkerne
Fem pilot-institutter på Det Naturvidenskabelige
Fakultet har netop taget et nyt system i brug, der
gør håndteringen af fakturaer både meget lettere
og hurtigere.

Af Kristian Serge Skov-Larsen              af godkendende led og sætte sagsbe-            små børnesygdomme ved det nye              giver fuldt overblik over, hvor langt          miansvarlig på Det Naturvidenska-
ksl@adm.au.dk                              handlingen ned fra gennemsnitlig tre           system – det er vel også derfor, man       fakturaen er nået i processen – og på          belige Fakultet, og han er helt enig
                                           uger til få dage.                              har lavet et pilotprojekt – men over-      hvis ”skrivebord” den evt. er stran-           med Maibritt Bodin Bodin i, at det
Aarhus Universitet modtager godt                                                          ordnet set har jeg kun godt at sige fra    det.                                           nye system potentielt kan spare
nok sine fakturaer elektronisk.            Meget begejstret                               mit skrivebord, smiler hun.                                                               meget papirarbejde.
   Men hidtil, når de har skullet          De første fem institutter på Natur-               I det nye system er alt elektronisk.    Betyder nye arbejdsgange                          – På Naturvidenskab alene hånd-
godkendes, bogføres og betales, har        videnskab har allerede taget det nye           Fakturaen ryger direkte ud i en mail       Anette Svejstrup Petersen er sous-             terer vi 40.000 indgående fakturaer
den eneste løsning været at bruge          faktura-håndterings-system i brug i            til den medarbejder, der har brugt         chef i budget- og planlægningskon-             om året. De er indtil videre blevet
papir, printer og intern post – uni-       et pilotprojekt. Snart følger resten af        pengene og skal godkende den. Sam-         toret og projektleder på økonomi-              printet, rundsendt med intern post,
versitetet havde simpelt hen ikke en       fakultetet efter, og planen er, at hele        tidig bliver både de centrale og lokale    sporet af den administrative foran-            skrevet under, registreret i regn-
løsning, så fakturaer kunne behand-        universitetet til sommer har sagt              økonomimedarbejdere lettet for en          dringsproces. Hun er glad for både             skabssystemet og endelig sendt til
les online. Det har betydet endeløse       farvel til papir-fakturaerne.                  hel del tastearbejde og manuelle kon-      pilotprojektet og at man nu snart er           det centrale regnskabskontor. Papir-
papirbunker hos de lokale økono-              En af ”piloterne” er Maibritt Bodin         troller, da alle oplysninger, de skal      klar til at behandle fakturaer elek-           flowet har været enormt, og det ser
mimedarbejdere, timevis af ekstra          Bodin, som er regnskabsmedarbej-               bruge, automatisk ligger elektronisk.      tronisk på hele Aarhus Universitet.            vi frem til bliver ændret med det nye
tastearbejde på regnskabskontoret          der på Datalogisk Institut, og hun er          Det betyder, at det antal led, faktura-       – Det har været en stor fordel at           system. Vi er som alle andre under-
og krydsende konvolutter frem og           utrolig glad for den nye elektroniske          en skal igennem, bliver reduceret fra      kunne prøve tingene af først i min-            lagt et stadigt krav om effektivise-
tilbage på universitetet.                  arbejdsgang.                                   en 6-7-stykker til 3 eller måske 4.        dre skala, mens vi stadig kunne nå             ring, og det her er da et helt oplagt
   Derfor er et af de første konkrete         – Hidtil har det været alt for                 Og selvom pilotprojektet på Data-       at justere lidt. Vi har fået meget kon-        sted at gøre det, siger han.
fokusområder i den administrative          tidskrævende at sende en faktura               logi kun har været i drift i 14 dage,      struktiv ris og ros, som har betydet,
forandringsproces et nyt projekt, der      gennem systemet, og hver enkelt                kan Maibritt Bodin Bodin allerede          at vi har ændret lidt i processerne og
skal gøre hele behandlingen af fak-        faktura har krævet alt for meget pa-           mærke en lettelse i arbejdsbunken,         dele af systemet.
turaer elektronisk, mindske antallet       pirflytteri. Selvfølgelig har der været        blandt andet fordi det nye system             Claus Fynbo Sørensen er økono-
                                                                                                                                                                                                                                             13




                            Studerende som legatjægere
                            Et legat kan være en genvej til lettjente penge. Men for mange                                                  komme i betragtning. Et andet sted er det nok,          Begge metoder kræver, at man bruger tid
                                                                                                                                            at du er ”studerende, der forbereder sig til         på at udvælge de legater, der passer på ens si-
                            studerende bliver det kun ved snakken. CAMPUS giver dig her                                                     en under statens kontrol hørende eksamen”.           tuation, og så selvfølgelig sende en ansøgning.
                            tips til, hvordan du finder vej i legatjunglen.                                                                 Jo bredere legatbeskrivelsen er, jo flere har        Hvis det får en til at slå bremserne i, enten
                                                                                                                                            mulighed for at søge det samme                                                    fordi det er for
                                                                                                                                            legat.                                                                            tidskrævende eller
                            Af Astrid Hellerup Madsen                                 seschef i Finansrådet. Han sidder i bestyrelsen          Det er umuligt at finde tal                                                    besværligt, er der
                                                                                      for sitet LegatNet.dk. Her kan man gratis             for, hvor mange penge der årligt
                                                                                                                                                                                        Det er synd at sende 50               også en nemmere
                            campus@au.dk
                                                                                      oprette en profil og søge efter legater i det,        uddeles til studerende gennem         ansøgninger ud og kun komme måde. På nettet
                            Der er mange måder at klare sig økonomisk                 LegatNet selv kalder det officielle legatsystem.      legater, da mange ikke opgiver        i betragtning til ét legat. Det er findes forskellige
                            gennem et studium på. Nogle har studiejob                 Sitet er udviklet primært til studerende.             dem og på den måde slipper for        spild af tid.                               portaler, hvor man
                            eller studielån, andre har gavmilde forældre.               – Det er synd at sende 50 ansøgninger ud            at betale skat af pengene. Hver-                      Knud Henning Andersen,      kan betale sig fra
                                                                                                                                                                                          bestyrelsesmedlem i LegatNet.dk
                            En helt anden måde er at søge legater. Der                og kun komme i betragtning til ét legat. Det          ken Danmarks Statistik eller                                                      besværet. LegatRe-
                            er forskellige tal på, hvor mange legater der             er spild af tid, siger Knud Henning Andersen.         SKAT ligger således inde med                                                      gistret er en af dem.
                            findes i Danmark, men et overslag er omkring              Han mener, at det er en almindelig fejl, mange        beregninger. Men sikkert er det,                                                  På hjemmesiden
                            13.000. Derfor kan det virke uoverskueligt                studerende begår, når de søger legater.               at selv om du ikke er barn af en dommer eller        findes et ansøgningsskema, hvor man skal
                            overhovedet at komme i gang med at søge –                                                                       er en ”ugift datter af en mand afskediget på         svare på spørgsmål om bl.a. sine økonomiske
                            men det kommer der ingen penge ud af.                     Søg direkte på dine fordele                           grund af alder eller svagelighed fra et skole-       og uddannelsesmæssige forhold. For 700 kr.
                               – Mit bedste råd er at have fokus på, hvad             Et andet godt råd, når du søger legater, er           lærerembede ved en borger- eller almueskole          får man derefter tilsendt en liste med rele-
                            formålet er. Hvad er det, man vil søge penge              at fokusere på de ting, der skiller dig ud fra        i Ribe amt”, skulle der alligevel være rigelig       vante legater, som man kan gå i gang med at
                            til? Og hvad er det, det her legat kræver? Så             mængden. For eksempel uddeler mange gym-              mulighed for at finde legater, der passer til        sortere i. For at gøre det endnu lettere er der
                            kan man se, om de to formål stemmer over-                 nasier legater til tidligere studerende. Byer,        netop dig.                                           også en mulighed for via en merpris på 650 kr.
                            ens, siger Knud Henning Andersen, uddannel-               små som store, tilbyder ofte støtte til fraflyt-                                                           at få LegatRegistret til at skrive en ansøgning
                                                                                      tede studerende. Banker, forsikringsselskaber         Den klassiske, den overskuelige og                   for en.
                                                                                      og fagforeninger kan også have legater til            den virkelig nemme                                      Men den nemme løsning kan måske også
                                                                                      kunder og medlemmer. Der findes også legater          Den klassiske måde er at bruge en af de mange være for nem. I hvert fald har LegatRegistret.
                                Hvis det lykkes dig at få et legat, er det vig-
                                                                                      specielt til børn af bestemte faggrupper.             legathåndbøger, der er på markedet, for ek-          dk været i Forbrugerstyrelsens søgelys i for-
                                tigt at finde ud af, om det er skattefrit eller ej.
                                                                                         Det er meget forskelligt, hvor specifikke          sempel ”Vejviser til legater og fonde” eller ”Le-    bindelse med klager fra en studerende. Le-
                                Generelt er legater en del af ens personlige
                                                                                      krav de forskellige legater stiller til ansøgerne.    gathåndbogen uddannelse” af Per Billesø og           gatRegistret har stået på styrelsens liste over
                                indkomst, og derfor skal der betales skat af
                                                                                      Ét sted skal man være barn af en landmand             Berit Jylling, der kommer i en opdateret ud-         virksomheder, der ikke retter sig efter styrel-
                                dem. Rejselegater til studierejser er dog en
                                                                                      ”hjemmehørende i Ribe Amt, fortrinsvis An-            gave hvert år. Bogen kan lånes både på Århus         sens afgørelser, men blev fjernet igen medio
                                undtagelse og er almindeligvis skattefrie.
                                                                                      sager Sogn, som studerer lægevidenskab, jura,         Kommunes biblioteker og Statsbiblioteket. Ud         2008. Elo Berg, der står for LegatRegistret,
                                                                                      dyrlæge eller landbrugskandidat” for at kunne         over papirudgaven findes begge bøger også på         har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.
                                                                                                                                            cd-rom, men på Statsbiblioteket er denne ud-            Legater.nu er et andet eksempel på en por-
                                                                                                                                            gave ikke til hjemlån. På hjemmesiden www.           tal, hvor man for 250 kr. kan få tilsendt en
                                                                                                                                            legatmidler.dk kan man søge i bogens legater,        liste over relevante legater, efter man har ud-
                                                                                                         Det er ikke sikkert, at pengene    men kun se beskrivelsen af de legater, der           fyldt et ansøgningsskema på hjemmesiden.
Foto: Andresr/Fotolia.com




                                                                                                         kommer til at regne ned, fordi     passer på ens søgning. Yderligere information
                                                                                                         man søger legater. Men sand-       skal man købe sig til. Det koster 65 kr. at få
                                                                                                         synligheden for, at der er penge   tilsendt en mail med oplysninger på ti legater.
                                                                                                         at hente, er stor – hvis man gør
                                                                                                                                               SU-kontoret på Aarhus Universitet admi-
                                                                                                                                                                                                     Relevante links
                                                                                                         sit hjemmearbejde ordentligt.                                                                www.legatnet.dk
                                                                                                                                            nistrerer også en række legater. På kontorets
                                                                                                                                                                                                      www.legatmidler.dk
                                                                                                                                            hjemmeside (søg på ”legatoversigt” på www.
                                                                                                                                                                                                      www.au.dk søg på ”legatoversigt”
                                                                                                                                            au.dk) kan man se en overskuelig oversigt
                                                                                                                                                                                                      www.legatregistret.dk
                                                                                                                                            med en kort beskrivelse, ansøgningsfrist og i
                                                                                                                                                                                                      www.legater.nu
                                                                                                                                            mange tilfælde også et ansøgningsskema klar
                                                                                                                                            til at downloade og udfylde.




                                                                                                                                            Legater er helt
                                                                                                                                            sikkert kampen værd
                                                                                                                                            Louise Gade Sig søgte sit første legat for tre år siden. Hun
                                                                                                                                            brugte 45 minutter på at få 10.000 kr. til en ny computer.

                                                                                                                                            Af Astrid Hellerup Madsen                            Det første legat var nu ikke særlig tidskræ-
                                                                                                                                            campus@au.dk                                         vende. I alt brugte hun tre kvarter på at søge
                                                                                                                                                                                                 legatet og skaffe den nødvendige dokumenta-
                                                                                                                                            Det hele startede med, at Louise Gade Sig            tion. Resultatet blev 10.000 kr. Siden har hun
                                                                                                                                            lånte en legathåndbog på cd-rom af en ven-           søgt og fået bevilget penge fra samme legat tre
                                                                                                                                            inde. Hun var flyttet fra Ringkøbing til Århus       gange.
                                                                                                                                            for at begynde på Journalisthøjskolen og                – Jeg har haft bedst held med at søge loka-
                                                                                                                                            kunne godt bruge lidt flere penge ud over            le legater, siger Louise Gade Sig. Hendes bed-
                                                                                                                                            SU’en. Men det var nu ikke fra den kant, det         ste råd til andre er derfor at være på udkig
                                                                                                                                            første legat kom. Det var Louise Gade Sigs           efter legater i lokalaviser, ugeaviser og andre
                                                                                                                                            mor, der i den lokale avis fandt et opslag for       lokale blade. Mange legater kan først søges,
                                                                                                                                            et legat. Det kunne søges af unge med tilknyt-       når de har været annonceret på den måde.
                                                                                                                                            ning til Holmsland Kommune, og kravet var,           Men hun har også flittigt brugt legathåndbø-
                                                                                                                                            at man havde en forælder, der var enlig forsør-      gerne til at søge de mere generelle legater for
                                                                                                                                            ger. Louise Gade Sig er skilsmissebarn, og det       eksempel til journaliststuderende. Og oven
                                                                                                                                            var nok til at søge legatet.                         i købet med det, hun selv kalder ”et rimeligt
                                                                                                                                               – Det er virkelig kampen værd, selv om det        godt udbytte”.
                                                                                                                                            kan være besværligt, siger Louise Gade Sig.
Er dinE brillEr i vEjEn, når du dyrKEr SPOrT?




                                                                                            -
                                                                                         170,
                                                                                        Pr. månEd




                                                               hOS lOuiS niElSEn får du
                                                             1-dagSlinSEr i abOnnEmEnT
                                                             fOr Kun Kr. 170,- Pr. månEd
                                                                     Læs mere om ordningen på
                                                               www.louisnielsen.dk - eller bestil tid
                                                                til synsprøve i en af vores butikker!




    Landsdækkende kundeservice 7013 0111 · www.louisnielsen.dk
                                                                                                                                                                                          DEBAT              15




Hvorfor taler vi stadig om Darwin?
Det er i år 200 år, siden Darwin blev født, og 150 år, siden han                                           videnskabelige verden
                                                                                                           fået foræret et omfat-
udgav Om arternes oprindelse. I forbindelse med åbningen                                                   tende, gennemtænkt,
                                                                                                           veldokumenteret og
af udstillingen Evolution på Statens Naturhistoriske Museum                                                ualmindelig godt
holdt lektor ved Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Uni-                                         skrevet grundlag for
                                                                                                           et nyt syn på den le-
versitet, og leder af projekterne Darwin i Danmark og evolu-                                               vende natur.
tion.dk. Peter C. Kjærgaard en tale, som CAMPUS her bringer i                                                 Historien går dog
                                                                                                           længere tilbage. Til
en forkortet udgave.                                                                                       en lille dreng, der
                                                                                                           voksede op i en drif-
                                                                                                           tig engelsk handelsby
Peter C. Kjærgaard                                  den afgørende mekanisme, der driver udviklin-          tæt på grænsen til
Lektor                                              gen, og opgøret med tanken om formål i naturen,        Wales. Her boede
                                                    med biologiske hierarkier, der sætter mennesket        Darwin. Søn af en
Hvorfor taler vi stadig om Darwin? Hvordan          øverst som naturens absolutte hersker – så vil vi      velhavende læge og
kan det være, at ethvert barn på gaden, selv        gerne sige, at det var på grund af Darwins blæn-       en mor, der døde,
i dag, ved, hvordan han ser ud? Hvordan             dende videnskabelige arbejde, konsekvenserne           da lille Charles kun
kan det være, at alle, stort set, over hele klo-    af hans tanker for vores forståelse af livet på jor-   var otte år gammel.
den – her 200 år, efter han blev født, 150 år,      den, der gjorde Darwin så berømt.                      Herefter blev den
efter han udgav Om arternes oprindelse og              Der skulle bare mere til end et vigtigt vi-         moderlige og mo-
127 år efter hans død – har en mening om            denskabeligt gennembrud. Alle jorden rundt             ralske opdragelse
ham? Og endelig, hvad var det, der gjorde,          diskuterede Darwin og hans tanker, fordi de            lagt over på søstre-
at han allerede i sin levetid blev genstand for     kunne gøre det. Det var ikke, fordi de alle            ne, der prægede
så megen opmærksomhed, at han blev den              havde læst hans bøger. En af de vigtigste              hans personlighed,
første egentlige videnskabelige celebritet?         forudsætninger var, at hans ideer kunne kom-           kærlighed til men-
Faktisk, så var det også noget, der undrede         munikeres til rigtig mange mennesker meget             neskene omkring
Darwin selv. Det var ham et stadigt myste-          langt væk fra det rolige landsbymiljø i Kent,          sig, respekten for andre, afskyen for grusom-        skabeligt grundlag og blev stærkt udskældt
rium, hvordan det kunne være, at folk kunne         øst for London, hvor Om arternes oprindelse            hed og kampen for de svage. Her var der højt         af netop det videnskabelige samfund, som
genkende ham, selv om de aldrig havde mødt          blev skrevet.                                          til loftet og penge nok til at være både frisindet   Darwin ønskede at overbevise. Det var derfor
ham. Men Darwin var en berømthed. Han                  Sammenfaldende med udgivelsen af Om                 og åben. Selv om det økonomisk set ikke var          vigtigt, at Darwin kunne gøre det respekta-
blev fejret, oversat, kopieret og udskældt,         arternes oprindelse fandt der en revolution            strengt nødvendigt, mente faderen, at det var        belt at tale om evolution. Og det tog tid. Men
særligt på grund af tre ting: 1) opgøret med        i trykkekunsten sted. Det var nu muligt at             vigtigt, at Darwin fik sig et ordentligt job. For    det skal vi ikke være kede af. Det lykkedes.
tanken om, at hver art var skabt hver for sig og    trykke meget mere, meget billigere og oven i           unge mænd i Darwins samfundslag var der                 Den var ikke gået i dag, hvor videnskabelige
uafhængigt af andre, 2) at naturen ikke havde       købet med mange flere illustrationer. Samtidig         kun tre respektable erhverv: læge, advokat og        resultater skal publiceres så hurtigt som mu-
hverken mål eller formål, og 3) at mennesket        betød den generelt forbedrede uddannelse og            præst. Forsøget med medicinen i Edinburgh            ligt og ”kampen om tilværelsen” i høj grad er
mistede sin privilegerede plads i naturen og        højere levestandard, at der nu var langt flere,        mislykkes. Det gik bedre med præsteplanerne          blevet til ”kampen om forskningsmidlerne”.
fra nu af blot var et dyr blandt andre. I sidste    der kunne læse og havde råd til det. Aviser,           og studierne i Cambridge. Darwin bestod og           Det var anderledes for Darwin, der uden uni-
instans var alt liv i familie: bier og blåmejser,   blade, magasiner og tidsskrifter voksede op og         havde intet imod et liv som landsbypræst: næ-        versitetsansættelse og utrolig privilegeret, for
myg og mus, virus og valmuer. Og i denne            spredte nyheder, historier og meninger over            sten intet arbejde at udføre og masser af tid til    egne midler kunne bruge hele sit liv på forsk-
store familie var aberne menneskets nærmeste        hele jorden. Og her var Darwin et både godt            naturhistoriske studier, hans store lidenskab.       ning. Ud af denne, alt andet end moderne,
slægtning.                                          og varmt emne. Det var mindre gennem sine                                                                   strømlinede og resultat- og anvendelsesorien-
   Det var tre chok for den ellers meget afslap-    bøger og mere gennem populære og folkelige                                                                  terede videnskabelige karriere, voksede den
pede britiske religiøsitet. Man kom sig dog         medier, at han blev Englandsberømt – og                        Det er vigtigt at kende Dar-                 moderne videnskab.
hurtigt. Darwins ideer var stadig for kontro-       verdensberømt. Men det er bare ikke forkla-               win. Og det er vigtigt at kende                      Det er vigtigt at kende Darwin. Og det er
versielle for nogle, men for de fleste blev de      ring nok. Der er ingen, der i dag ved, hvordan            evolutionsteorien. Det er ikke                    vigtigt at kende evolutionsteorien. Det er ikke
naturaliserede og neutraliserede i forskellige      Michael Faraday ser ud. Hvem kan genkende                 bare et spørgsmål om naturvi-                     bare et spørgsmål om naturvidenskabelig
teologiske fortolkninger, der viste rummelig-       James Clerk Maxwell? Og hvor mange disku-                 denskabelig viden. Det er heller                  viden. Det er heller ikke blot et spørgsmål om
heden i et stadigt mere tolerant og åbent victo-    terer nu Ludwig Boltzmann over søndagskryd-                                                                 naturvidenskabelig dannelse. Nej, det er også
                                                                                                              ikke blot et spørgsmål om natur-
riansk samfund.                                     deren? Informationsinfrastrukturen var på                                                                   et spørgsmål om kulturel dannelse. Ingen
   Man grinede og gyste over ”abeteorien”.          plads for Darwins globale succes. Men den
                                                                                                              videnskabelig dannelse. Nej, det                  anden teori har haft så stor betydning for dan-
Man frygtede og diskuterede konsekvenserne.         virkede kun for ham, fordi han kunne give                 er også et spørgsmål om kulturel                  nelsen af den moderne verden, for vores syn
Men Darwin blev ikke udstødt. Tværtimod             folk lige præcis det, de havde brug for: noget            dannelse.                                         på naturen, livets udvikling og i sidste instans,
blev han fejret som en af nationens sønner og       at tale om. Den vigtigste kilde til forståelsen af                         Peter C. Kjærgaard, lektor       synet på os selv som mennesker og vores plads
den største videnskabsmand siden Newton,            Darwins globale succes er, at Darwin fik os til                                                             her i verden. Evolution er en kendsgerning.
måske nogensinde. Han blev taget ind af den         at spørge. Han fik os til at tænke. Selv om man        En god plan, syntes han selv.                        Nøjagtig ligesom tyngdekraft, jordskælv, mag-
anglikanske kirke – og fik en statsbegravelse i     ikke forstod Darwin. Oven i købet selv om                 Men så modtog han en invitation til at rejse      netisme, elektricitet, dna og skatter. Vi har
Westminster Abbey. Man ønskede ikke noget           man ikke var enig med Darwin, så rørte han             jorden rundt som kaptajnens selskab på det bri-      forskellige videnskabelige teorier, der beskri-
udestående med Darwin. Han fyldte allerede          ved det mest centrale af alle de spørgsmål,            tiske flådeskib HMS Beagle. Det ændrede for          ver de forskellige fænomener. Liv udvikler sig.
for meget. Han var blevet for stor, for uom-        som vi mennesker – de mest selvoptagede dyr            altid hans liv. Da han fem år senere var tilbage i   Sprog udvikler sig. Kultur udvikler sig. Dar-
gængelig og, som det tørt blev bemærket i The       på kloden – alle sammen gik og tumlede med:            England, var det med en kæmpe samling af fos-        wins teori – og med genetikken den moderne
Times, så havde den engelske kirke mere brug        Hvem er vi, og hvor kommer vi fra? Hvad vil            siler og præparater, og et hoved fuldt af ideer.     evolutionsteori – er teorien om livets udvik-
for Darwins begravelse, end den havde brug          det sige at være menneske, og hvilken plads               I 1837 tegnede han for første gang ”livets        ling. Darwin var den første til at beskrive den
for kirken.                                         indtager vi i naturen?                                 træ”. I 1842 nedskrev han sin da færdige teori       udvikling og samtidig forklare, hvordan den
   Darwin blev efter sin død overtaget, an-            Men hvem var han egentlig – den virkelige           i en kort skitse. Den blev i 1844 til et fuldt ma-   foregik. Han havde ikke alle svarene. Men han
nekteret, udbyttet og tilpasset så mange            Darwin, manden bag skægget? Og hvad er der             nuskript, som han gav til sin hustru, Emma,          viste, at en naturlig forklaring er nok. Der-
forskellige dagsordner i så mange forskellige       med ham, siden byer, universiteter og museer           med beskeden om at få det trykt, hvis han            med dannede han grundlaget for al moderne
sammenhænge og i så mange forskellige lande,        verden over – også i Danmark – i år sætter så          pludselig skulle dø, inden han havde færdig-         videnskab. Efter Darwin har ingen videnskab
at det efterhånden kunne være svært at finde        mange folk i sving for at fortælle om ham og           gjort det kæmpeværk, han nu planlagde om             haft brug for mere. Videnskaben lever af ube-
ud af, hvem han var, hvad han sagde, og hvad        hans arbejde?                                          arternes udvikling. Det fik han aldrig skrevet.      svarede spørgsmål. Forskningen drives af nys-
han stod for. Var det et nyt syn på livet? Var         I en træstol på hjul og et skrivebræt foran         Om arternes oprindelse blev bare ”en kort            gerrighed, begejstring og en verden, der hele
det en kamp mod Gud? Var det et forsvar for         sig sad den 49-årige Charles Darwin, glatbar-          sammenfatning”.                                      tiden overrasker, byder på nye udfordringer og
Gud? Var det en amoralsk teori? Var det en          beret, med karakteristiske victorianske bak-              Der er mange forklaringer på, hvorfor der         udvider vores horisont.
kamp mod slaveri? Var det en fastholdelse af        kenbarter i sit imponerende hus ude på landet,         skulle gå så lang tid, før Darwin offentlig-            Når vi fejrer Darwin i år, så fejrer vi, at vi i
det bestående samfund? Eller var det en farlig      omgivet af familien og skrev Om arternes op-           gjorde sine tanker. I 1844 udkom en bog med          dag kan forstå den fantastiske, rige og over-
samfundsomstyrtende teori? Var han ond? Var         rindelse. En bog, der blev udsolgt til boghand-        titlen Træk af skabelsens naturhistorie. Den         vældende natur omkring os, og at vi kan give
han god? Der var mange bud – og som årene           lerne på udgivelsesdagen den 24. november              var skrevet af skotten Robert Chambers, men          naturlige forklaringer på, hvorfor den ser ud,
gik, efter hans død, kom der flere til.             1859, for snart 150 år siden, og allerede kom          udkom anonymt. Her fik man et fuldt udviklet         som den gør. Vi fejrer den kritiske undersøgel-
   Hvordan kan det være? Hvordan skete det?         i andenudgaven kort efter nytår, ikke engang           verdenssystem, der byggede på evolution. Den         se af livet og verden omkring os. Vi fejrer, at
Når vi i dag ser på Darwins videnskabelige arv      to måneder senere. Det var en bog, der omgå-           blev fantastisk populær, selv Dronning Victo-        der altid er mere at lære, at både livet og vores
– evolutionsteorien med naturlig selektion som      ende skabte debat. Med et slag havde hele den          ria læste den. Men bogen havde ikke et viden-        viden hele tiden udvikler sig.
 16     NAVNE
navne

10 eliteforskerpriser til Aarhus Universitet
Videnskabsministeriet har for fjerde gang uddelt              unge eliteforskere
Eliteforsk-priser til fremragende yngre forskere
                                                                                    Adjunkt Asbjørn Steglich-Petersen                                     Postdoc Majken Pagter tildeles blandt
under 45 år.
                                                                                    tildeles prisen som Ung Eliteforsker på                               andet prisen som Ung Eliteforsker, fordi
   Fem forskere modtog Videnskabsministeriets                                       baggrund af sit forskningsprojekt om                                  rådet mener, at hun er en lovende ung
fornemme Eliteforsk-pris på 1,1 millioner kroner,                                   årsagsbegrebet, der spiller en central                                forsker med en flot publikationsliste for
hvoraf en gik til Aarhus Universitet.                                               rolle i både dagligdags tænkning og i vi-                             en relativt nyuddannet forsker. Listen
De faglige forskningsråd under Det Frie                                             denskaben, men har vist sig særdeles                                  omfatter fem artikler i internationale
                                                                                    vanskeligt at analysere. Projektet bygger                             tidsskrifter, alle med hende som første-
Forskningsråd uddelte i år 24 priser a 200.000 kr.
                                                                                    på en antagelse af, at domme om årsag-                                forfatter.
til de mest talentfulde forskere under 35 år, som i                                 virkningsforhold må forstås som kon-                                     Den 31-årige forskers projekt handler
forvejen har modtaget en bevilling på 1 million kr.                                 tekst- og interesseafhængige. Det ud-                                 om, hvordan og hvor hurtigt træagtige
fra forskningsrådene. Med seks priser fik Aarhus                                    mærker sig blandt andet ved at omfatte                                planter mister deres evne til at tåle frost.
Universitet dobbelt så mange som sidste år.                                         en empirisk undersøgelse af kontekstu-                                Som følge af globale klimaændringer for-
Også de meget talentfulde ph.d.-studerende bliver             elle faktorers betydning for måden, hvorpå man dømmer om              ventes den globale gennemsnitstemperatur at stige, samtidig
                                                              årsag-virkningsforhold.                                               med at vintertemperaturerne bliver mere ustabile med kolde
tilgodeset med elitepriser i form af rejsestipendier.
                                                                 Den 32-årige forsker har allerede modtaget adskillige inter-       perioder afbrudt af korte varmere perioder. Selv kortvarige
De skal bidrage til, at de unge forskere kan få et            nationale stipendier og priser fra bl.a. The Bill and Melinda         temperaturstigninger kan medføre, at flerårige planter mister
længerevarende studieophold ved et af de allerbed-            Gates Foundation og Cambridge University, hvorfra han også            en del af deres frosthårdførhed med risiko for efterfølgende
ste forskningsmiljøer. Århus fik 3 af de 16 stipen-           har sin ph.d.-grad.                                                   frostskader. Formålet med projektet er at undersøge timingen
dier, der blev uddelt.                                                                                                              og hastigheden, hvormed frosthårdførhed ophæves i flerårige
                                                                                                                                    træagtige planter som respons på stigende temperatur.
                                                                                      Lektor Peter Teglberg Madsen for-
millionpris til                                                                       sker i biosonar hos flagermus og hvaler,

eliteforsker                                                                          som uafhængigt af hinanden har udvik-
                                                                                      let evnen til at navigere og finde bytte
                                                                                                                                                           Postdoc Anne-Marie Lund Winther
                                                                                                                                                           er blevet tildelt prisen som Ung Elitefor-
                                                                                      ved hjælp af biosonar selvom de lever i                              sker på baggrund af sit forskningspro-
                               Lektor Bjørk Hammer
                                                                                      to fysisk helt forskellige medier: luft og                           jekt om udvikling af en ny metode, som
                               modtog Eliteforskprisen
                                                                                      vand. Trods mange års studier af de to                               benytter strukturel information til ud-
                               for sin store indsats
                                                                                      dyregrupper forstår man stadig ikke,                                 vikling af lægemidler, der regulerer
                               inden for nanoforskning.
                                                                                      hvor ofte og hvor langt fremad og til si-                            membranproteiner. Stoffer, der binder
                               Den århusianske forsker,
                                                                                      derne dyrene har behov for akustisk at                               til proteiner og dermed regulerer deres
                               der er ansat på Aarhus
                                                                                      oplyse deres omgivelser i forsøget på at                             funktion (“drugs”), spiller en vigtig rolle
                               Universitets Interdiscipli-
                                                                                      finde og fange et byttedyr ved ekkoloka-                             inden for en række områder, fra mod-
                               nary Nanoscience Center
                                                              lisering.                                                                                    ulatorer af enzymatiske processer til
                               og på Institut for Fysik og
                                                                 Formålet med den 33-årige forskers projekt er at studere                                  pesticider og farmaceutiske produkter.
                               Astronomi, modtager et
                                                              og sammenligne biosonar i disse to helt forskellige dyregrup-           Rådet begrunder blandt andet valget af den 29-årige post-
                               beløb på 1,1 millioner kr.,
                                                              per for at identificere fælles mekanismer for, hvordan lydud-         doc med, at hendes projekt er yderst interessant, og metoden
                               hvoraf han personligt får
                                                              sendende rovdyr og deres hørende byttedyr bruger lyd til at           kan blive vigtig for fremtidig udvikling af nye drugs og har
                               de 200.000 kr.
                                                              detektere hinanden.                                                   stort potentiale i aftagerindustrier. Pengene fra prisen vil
   Nanoforskeren er en af verdens førende inden for
                                                                                                                                    blandt andet gøre det muligt for Anne-Marie Lund Winther at
feltet modellering af de fysisk-kemiske egenskaber af
                                                                                                                                    købe et større antal stoffer, som kan testes for binding til pro-
materialers overflader. I hans forskningsgruppe udar-
                                                                                   Postdoc Claus Olesen forsker i struk-            tonpumpen.
bejder de store computerprogrammer, som afvikles på
                                                                                   tur og funktion af nano ion-pumper.
supercomputere. Med computerprogrammerne be-
                                                                                   Hans forskning er afledt af Jens Chr.
skriver gruppen de kvantemekaniske kræfter, der vir-
                                                                                   Skous Nobelvindende opdagelse af til-                                    Lektor Ludvig Paul Muren forventes
ker mellem gasmolekyler og faste stoffers overflader.
                                                                                   stedeværelsen af et protein, som er i                                    med sit projekt at kunne opnå bedre
Det giver en indsigt i, hvorledes materialer påvirkes af
                                                                                   stand til at pumpe salt-ioner over celle-                                overlevelse og færre bivirkninger for
de omgivende gasser, og hvorledes katalytiske materi-
                                                                                   membraner. Den 34-årige forskers pro-                                    flere større grupper af kræftpatienter.
aler påvirker gasserne. Der er tale om grundforskning,
                                                                                   jekt har til formål at udrede den tredi-                                    Den 35-årige lektor forsker i dosisøg-
så resultaterne er primært opbygningen af et begrebs-
                                                                                   mensionelle opbygning af calcium- og                                     ning ved strålebehandling af kræft ved
apparat, dvs. en nyttig sprogbrug og en kategorisering
                                                                                   syrepumperne. Et detaljeret billede af                                   hjælp af billedbaseret forudsigelse af
af fænomener.
                                                                                   disse nano-pumper vil bidrage med vig-                                   normalvævs effekter. Samtidig er han
   Forskningspengene skal bruges til at foretage en
                                                                                   tige informationer til forståelse af, hvor-                              drivkraften i sin gruppes arbejde med
satsning, der måske ikke kunne få en bevilling gen-
                                                              dan disse pumper i nano-størrelse virker. Dette giver en vigtig                               billedvejledt strålebehandling, specielt
nem de sædvanlige kanaler. En mulighed er ifølge
                                                              grundlæggende viden, som vil finde anvendelse inden for en                                    af blære- og prostatakræft. Ludvig Paul
Bjørk Hammer at ansætte en postdoc til at se på, om
                                                              lang række forskellige applikationer.                                                         Muren er i dag aktivt involveret i de fle-
de regnestærke grafikkort på moderne pc’er kan
                                                                Ud over at nu have vundet prisen som Ung Eliteforsker har           ste af gruppens forsknings- og udviklingsprojekter, og han er
bringes til at løse kvantemekaniske ligninger billigere
                                                              Claus Olesen også andre talenter; således har han som sejler          herudover vejleder for seks ph.d.-forløb. Udfordringerne i
og mere effektivt end pc’ernes regneprocessorer, CPU-
                                                              både deltaget i America’s Cup og OL. Pengene fra prisen vil           projektet ligger i at udvikle metoder til at inkorporere 3D-
’er, kan gøre det.
                                                              blandt andet give mulighed for et eller flere forskningsophold        billedinformation om organbevægelser og -funktion i model-
   Hædersgaven på de 200.000 kr. vil den 40-årige
                                                              ved førende forskningsinstitutioner i udlandet.                       ler for at bestemme sandsynlighed for skade i det normale
lektor bruge en stor del af i sommerferien. Her går
                                                                                                                                    væv efter strålebehandling.
turen til Kina, hvor man kan opleve en total solfor-
mørkelse juli 2009.


 rejsestipendier til 3 ph.d.-studerende
                     25-årige Ebbe Briggs Bødtkjer                               Anne Ersbak Bang Nielsen forsker i                                    Kasper Jahn skal bruge sit rejsestipen-
                     forsker i forstyrret syre-base-balan-                       tidsudvikling og styring af tilstanden af                             dium til et ophold på Arizona State Uni-
                     ce: Hvordan reguleres pH, og hvilke                         lys og fangede atomer. I sit ph.d.-projekt                            versity. Her har Biodesign Instituttet en
                     konsekvenser har det for kredsløbet,                        arbejder hun med at finde og analysere                                af verdens førende grupper inden for
                     når det mislykkes? Hans rejsestipen-                        metoder til på kontrolleret vis at styre til-                         dna-nanoteknologi, som netop er det, den
                     dium skal bruges til et ophold i pro-                       standen af kvantemekaniske systemer.                                  25-årige ph.d.-studerende forsker i. I sit
                     fessor Walter Borons laboratorium                           Den 26-årige ph.d.-studerende vil bruge                               projekt beskæftiger han sig blandt andet
                     på Case Western Reserve University i                        præmiepengene til et ophold på Stanford                               med at placere proteiner, meget små me-
                     Cleveland i USA. Den amerikanske                            University i Californien, hvor forsker-                               talpartikler og andre molekyler tæt på
  professor har gennem de seneste årtier været den do-                           gruppen har et solidt kendskab til kon-                               hinanden, så de tilsammen yder en funk-
  minerende skikkelse inden for udforskningen af pH-re-      trolteori. Anne Ersbak Bang Nielsen håber derfor at få et             tion. Under sit ophold i USA forventer Kasper Jahn at lære
  gulering, og her er det den ph.d.-studerendes ambition     større kendskab til, hvordan man rent praktisk kan kontrol-           at bruge meget værdifulde teknikker og efterfølgende bringe
  at overføre teknikker fra reguleringen af pH i nerve- og   lere tilstanden af kvantemekaniske systemer i et laboratori-          den viden tilbage til Aarhus Universitet, så resten af hans
  nyrevæv til studiet af blodkar.                            um.                                                                   forskningsgruppe også kan lære dem.
                                                                                                                                                                                                               NAVNE              17

                                                                                                                                                                                                                       navne

                                                                                                                                                                                                         professor i




                                                                                                                                                                            Søren Kjeldgaard / AU-foto
                                                                                                                                                                                                         økoinformatik
                                                                                                                                                                                                         Biologen Jens-Christian
                                                                                                                                                                                                         Svenning er udnævnt til
                                                                                                                                                                                                         professor med særlige op-
                                                                                                                                                                                                         gaver i økoinformatik ved
                                                                                                                                                                                                         Biologisk Institut. Her for-
                                                                                                                                                                                                         sker den 38-årige professor
                                                                                                                                                                                                         i de konsekvenser, som de
                                                                                                                                                                                                         igangværende klimaændrin-
                                                                                                                                                                                                         ger kan få for den geografi-
                                                                                                                                                                                                         ske fordeling af biodiversite-
                                                                                                                                                                                                         ten – et tema, som ofte
                                                                                                                                                                                                         bringer ham i medierne.
                                                                                                                                                                                                            Jens-Christian Svennings
                                                                                                                                                                                                         forskning tager afsæt i de
                                                                                                                                                                                                         stigende mængder digitale
                                                                                                                                                                                                         data om biodiversitet og
                                                                                                                                                                                                         miljøet og gennemføres med
                                                                                                                                                                                                         avanceret geospatiel analyse
                                                                                                                                                                                                         og modellering. Forskningen
                                                                                                                                                                                                         foregår ofte i nært samarbej-
                                                                                                                                                                                                         de med Danmarks Miljøun-
                                                                                                                                                                                                         dersøgelser, Det Jordbrugs-
                                                                                                                                                                                                         videnskabelige Fakultet og
                                                                                                                                                                                                         Center for Massive Data
                                                                                                                                                                                                         Algorithmics ved Datalogisk
                                                                                                                                                                                                         Institut samt forskere ved
                                                                                                                                                                                                         en lang række udenlandske
                                                                                                                                                                                                         institutioner.
                                                                                                                                                                                                            Jens-Christian Svenning
                                                                                                                                                                                                         er vicepræsident i Interna-
                                                                                                                                                Eva Bjørn Vedel Jensens                                  tional Biogeographic Society

Matematiker får Danmarks største forskerpris                                                                                                      matematiske modeller
                                                                                                                                                        bliver brugt i så
                                                                                                                                                    forskellige områder
                                                                                                                                                                                                         og emne-/medredaktør på
                                                                                                                                                                                                         de internationale forsknings-
                                                                                                                                                                                                         tidsskrifter Journal of Bio-
                                                                                                                                                         som hjerne- og                                  geography, Ecography og
Professor Eva Bjørn Vedel Jensen fra Institut for        centrale værktøjer inden for medicin og biologi
                                                                                                                                                    jordbrugsforskning.                                  Nordic Journal of Botany.
Matematiske Fag har modtaget Villum Kann Ras-            såvel som materialeforskning, og værktøjerne er
mussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabe-         nu helt centrale inden for både medicin og biologi,
lig Forskning. Forskerprisen er på 2.500.000 kr.         hvor metoderne blandt andet bruges til at studere
   Prisen får hun som en anerkendelse af sin bane-       lidelser i hjernen som Alzheimers og Parkinsons
brydende forskning inden for udvikling af avance-        syge, alkoholisme og skizofreni. Eva Bjørn Vedel           Eva Bjørn Vedel Jensen er uddannet cand.scient.
rede matematiske og statistiske metoder til at få et     Jensen har formået at dække alt lige fra meget           og opnåede i 1987 doktorgraden (dr.scient.) med
præcist tredimensionelt billede af et objekt, for ek-    avanceret matematisk forskning til den praktiske         en disputats inden for stereologi. Hun har siden
sempel i hjernen, ud fra en- eller todimensionale        anvendelse af forskningen. Hendes store forsk-           1979 været ansat på Aarhus Universitet, først som
observationer.                                           ningsindsats har således været et vigtigt bidrag til     lektor, så docent, forskningsprofessor og endelig
   De udviklede metoder er blevet anvendt som            løsning af en række praktiske problemstillinger.         siden 2003 som professor.




International hæder til diabetesforsker                                                      Afsked med professortrio
Med en prestigefyldt international          kvinden, der beskrev den molekylære




                                                                                                                                                                                                                                     Jesper Rais / AU-foto
pris og debut på listen over magtfulde      struktur af insulinmolekylet og mod-
aktører i det danske sundhedsvæsen          tog Nobelprisen i kemi i 1964.
vil professor og overlæge Allan Flyv-          Allan Flyvbjerg er den første danske
bjerg få diabetesforskningen endnu          diabetesforsker, som modtager denne
højere op på den sundhedspolitiske          pris, der gives til de fremmeste engel-
dagsorden.                                  ske eller internationale forskere inden
   Der er nemlig nok at tage fat på,        for området. Her anses Allan Flyv-
mener den internationalt anerkendte         bjerg og hans forskningsgruppe i dag
diabetesforsker med henvisning til, at      for at være blandt de internationalt
op imod en million danskere går             førende inden for forskning i årsager-
rundt med uopdaget type 2-diabetes          ne til fedme, hjerte-kar-problemer og
eller forstadier til sygdommen.             diabetes. Allan Flyvbjerg forsker i nye
   Den internationale pris til Allan        måder at forebygge og behandle de
Flyvbjerg er Dorothy Hodgkin-Prisen.        skader, som diabetes forårsager på
Den er en af de mest prestigefyldte in-     kroppens små kar i øjne, nyrer og ner-
ternationale anerkendelser inden for        ver og de store kar i hjernen, hjertet
diabetesområdet og er opkaldt efter         og benene, og har især haft fokus på
                                            diabetisk nyresygdom.
                                               Allan Flyvbjerg er formand for Dia-
Lars Kruse / AU-foto




                                            betesforeningen og bestrider desuden
                                            en række tillidsposter, bl.a. i Sund-
                                            heds- og Forebyggelsesministeriet,
                                                                                            Tre professorer, som har sat dybe spor. Fra venstre Jens Holger Schjørring, Kirsten Nielsen og Peter Widmann.
                                            Beskæftigelsesministeriet og Sund-
                                            hedsstyrelsen. Det er på den bag-                De sidst ankomne måtte tage til takke med en stoleplads uden for dørene til auditoriet på Det Teologiske
                                            grund, det uafhængige ugeskrift Da-              Fakultet. Så stor var tilstrømningen, da professorerne Kirsten Nielsen, Peter Widmann og Jens Holger
                                            gens Medicin for nylig placerede Allan           Schjørring i fællesskab markerede deres overgang til emeritussernes rækker. De har tilsammen lagt 119
                                            Flyvbjerg på en 35.-plads blandt de              års arbejde på fakultetet, hvor de begyndte, da der endnu var noget, der hed amanuensisvikar.
                                            mest magtfulde inden for det danske                Afskeden blev markeret med tre forelæsninger, hvor Kirsten Nielsen, Peter Widmann og Jens Holger
                                            sundhedsvæsen, samtidig med at han               Schjørring gjorde status og udstak fremtidens udfordringer for henholdsvis Det Gamle Testamente, dog-
                                            tildeles en 6.-plads for den faglige an-         matikken og kirkehistorien. Ved den efterfølgende reception blev det flere gange understreget, at de tre
                                            seelse, der tidligere har resulteret i en        dr.theol.er har sat deres dybe præg både på flere generationers teologistuderende og kollegaerne på fakul-
                                            række danske og udenlandske priser.              tetet og i deres forskning efterlader sig spor, som fremtidens forskere også må krydse.
 18       MEDDElElSER
meddelelser
Redigeret af Journalkontoret, Den Centrale Administration, Ndr. Ringgade 1, 8000 Århus C, tlf. 8942 1151. Deadline onsdag kl. 12 i lige uger. Opslag sendes til meddelelser@au.dk
Journalkontoret forbeholder sig ret til at forkorte opslagene i den trykte avis.
                                                                                                                                                       Se de fulde opslag på www.au.dk/meddelelser


  ph.d.-graden                                                                                                          legater                                                   forskningsstøtte
Forsvar                                                    Cand.med. Jacob Severinsen ph.d.-graden i medicin
                                                                                                                      Grosserer Ludvig Berlin og                                Letterstedtska Föreningen år 2009
                                                           for afhandlingen “Identification of susceptibility                                                                   Foreningens formål er at fremme fællesskabet mel-
SUN                                                                                                                   hustru Marie Poulsens Mindelegat
Med henblik på erhvervelse af ph.d.-graden i medicin       genes for bipular affective disorder and schizophre-                                                                 lem de nordiske lande inden for industri, videnskab
                                                                                                                      Af ovennævnte legat er et antal portioner, i alt kr.
holder cand.scient. Fenghus Chen en offentlig fore-        nia on chromosome 22q13”.                                                                                            og kunst. Hovedafdelingen i Stockholm indkalder an-
                                                                                                                      30.000, til uddeling blandt studerende ved Aarhus
læsning med titlen “Neuronal and synaptic plasticity       Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Akademiske            Universitet. I 2009 vil bestyrelsen især lægge vægt       søgninger med henblik på to uddelinger i år. Ansøg-
in subregions of rat hippocampus after antidepres-         Råd har tildelt cand.odont. Torben Henrik Thygesen         på, at legatmodtagerne i deres studier har vist inter-    ningsfristen er henholdsvis den 15. februar og den
sant treatment”. Forsvaret finder sted den 20. febru-      ph.d.-graden i odontologi for afhandlingen “Soma-          esse for eller har specialiseret sig i klimaspørgsmål.    15. september 2009. Den danske afdeling indkalder
ar 2009 kl. 14.00 i Fysiologisk Auditorium, Bygning        tosensory function after Le Fort I osteotomy. Experi-        Ansøgningsskema kan enten afhentes på SU-kon-           ansøgninger med henblik på én uddeling i år. Ansøg-
1162, Ole Woms Allé.                                       mental and clinical studies”.                              toret eller printes fra www.au.dk/su                      ningsfristen for denne tildeling er den 1. marts 2009.
                                                                                                                        Ansøgningsfrist er tirsdag den 24. februar 2009           For yderligere information kontakt kontorchef
TEO                                                        NAT                                                        klokken 14.00.                                            Steen A. Cold på telefon 45850373.
Med henblik på erhvervelse af ph.d.-graden i reli-         Det Naturvidenskabelige Fakultet har tildelt ph.d.-
gionsvidenskab forsvarer cand.mag. Karen-Lise              graden i naturvidenskab til følgende:                      Konsul Axel Nielsens Mindelegat                           Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Johansen Karman sin afhandling “Rethinking Islamic                                                                    yder støtte til især studerende ved samfunds- og          opslår et antal samfinansierede stipendier til besæt-
                                                           Cand.scient. Jeppe Rørbæk Brøndsted for afhandling-
Jurisprudence for Muslim Minorities: The Politics and                                                                 sprogvidenskabelige uddannelser ved handelshøjsko-        telse pr. 1. juni 2009 eller snarest derefter. Yderligere
                                                           en “Vehicle to Vehicle Services. Service oriented ar-
the Work of Contemporary Fatwa Councils”. Forsvaret                                                                   ler og universiteter, hvor ansøgernes fremtidige virke    oplysninger om ansøgningsprocedure og ansøgnings-
                                                           chitecture for pervasive computing systems with em-
finder sted fredag den 20. februar 2009 kl. 13.15 i                                                                   må forventes at være knyttet til dansk erhvervsliv.       skema findes på www.health.au.dk/forskeruddan-
                                                           phasis on vehicle to vehicle applications”.
Det Teologiske Fakultets Auditorium 2, bygning 1441.                                                                     Ansøgningsskema og nærmere information findes          nelsen/samfin
                                                           Cand.scient. Bjarke Holl Christensen for afhandlingen      på www.axelnielsensmindelegat.dk                            Ansøgningsfrist d. 2. marts 2009 kl. 12.00.
Tildelinger                                                “Short-pulse excitation of matter: Fundamentals and           Ansøgningsfrist er mandag den 2. marts 2009.
SUN                                                        applications”.                                                                                                       University of the Faroe Islands
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Akademiske                                                                       Scandinavia-Japan Sasakawa Foundation                     calls in applications for “The Travel Scholarships to
                                                           Cand.scient. Peter Fønss Herskind for afhandlingen
Råd har tildelt følgende ph.d.-graden i medicin:                                                                      indkalder ansøgninger til det årlige legat, der har til   the Faroe Islands 2009”. The scholarships will be
                                                           “Cavity Quantum Electrodynamics with Ion Coulomb
                                                                                                                      formål at fremme udvekslingen imellem Japan og            awarded to non-Faroese students pursuing higher
Cand.scient.san. Sara Fevre Kindberg for afhandling-       Crystals”.
                                                                                                                      Danmark. Gå ind på www.sjsf.se for detaljeret vejled-     education or to research students (Ph.D.). For further
en “Perineal lacerations after childbirth; studies with-   Cand.scient. Mikkel Baun Kjærgaard for afhandlingen                                                                  information and application form see www.setur.fo.
                                                                                                                      ning og ansøgningsskema.
in midwifery practice on suturing and pain relief”.        “Indoor Positioning with Radio Location Finger-print-                                                                The application must be received by March 15th,
                                                                                                                        Ansøgningsfrist er den 15. februar 2009.
Cand.med. Rikke Riber-Hansen for afhandlingen              ing”.                                                                                                                2009.
“Melanoma sentinel lymph nodes: Protocol depend-           Cand.scient. Hans Henrik Knudsen for afhandlingen          Legater til USA
ent diagnosis and prognostication”.                        “Low-energy Nuclear Reactions”.                            Danmark-Amerika Fondet & Fulbright Kommissionen
                                                                                                                      har Danmarks største samlede gruppe af legater til
Cand.med. Lars Henning Pedersen for afhandlingen           Cand.scient. Kristian Bisgaard Lassen for afhandling-
“Antidepressant exposure during pregnancy – Off-           en “Using Formal Behavioral Models in Software
                                                                                                                      graduate universitetsstudier og/eller forskning i USA.
                                                                                                                      Forårets ansøgningsfrist for legater til studier eller
                                                                                                                                                                                  boliger
spring consequences”.                                      Development: From Real-World Problems to Software          forskning i det akademiske år 2009-2010 er onsdag         Til leje
Cand.polyt. Kirstine Lynge Stender-Petersen for af-        Systems”.                                                  den 4. marts, kl. 12.00. Ansøgningsskema findes på        Fremleje 160 kvm, 6 vær. lys udsigtslejlighed i cen-
handlingen “Aspects of the molecular pathogenesis          Cand.scient. Anne Færch Nielsen for afhandlingen           www.wemakeithappen.dk (under “Legater”).                  trum. Elevator, 2 altaner, køkken m. opvaskemaski-
of obesity, type 2 diabetes, and insulin resistance”.      "Investigating RNA motifs and RNA-protein interac-           På hjemmesiden er der også oplysninger om mø-           ne, bad m. vaskemaskine og tørretumbler. Delvis
                                                           tions guiding miRNA biogenesis".                           der om muligheder for praktikophold og studier på         møbleret. Husleje 13.000 kr pr. mdr. + forbrug 3
Borja Ballarin-González, MD for afhandlingen “Strate-
                                                                                                                      bachelor- og kandidatniveau. Møderne finder sted i        mdr husleje i depositum + 3 mdr. forudbetalt hus-
gies for finding N-ras’ partners in malignant transfor-    Cand.scient. Henrik Dahl Nissen for afhandlingen
                                                                                                                      København.                                                leje.
mation”.                                                   “Studying Kinematics in the Orion Molecular Cloud”.
                                                                                                                                                                                22176355 email: k-isolering@hotmail.com
Cand.med. Signe Engkjær Christensen for afhand-            Cand.scient. Bjørn Panyelle Pedersen for afhandlin-
lingen “Calcium and bone metabolism in familial            gen “Structural and biochemical studies of a proton                                                                  boligannoncer
hypocalciuric hypercalcaemia and primary hyper-
parathyroidism”.
                                                           ATPase and a heavy metal ATPase”.                           kurser                                                   sendes til
                                                                                                                                                                                Studenterrådet, Aarhus Universitet
                                                           Cand.scient. Line Hjortshøj Pedersen for afhandlingen                                                                Ndr. Ringgade 3, 8000 Århus C
Cand.scient. Steffen Lund Hokland for afhandlingen         “Neutral Atom Quantum Computing with Rydberg               Aarhus Entrepreneurship Centre                            Tlf. 8942 5464
“Development of a MRI-guided focused ultrasound            Blockade”.                                                 Afholder følgende kurser/arrangementer:                   vedlagt 50 kr. til dækning af omkostninger.
heating system and the combination of vascular dis-                                                                   17.02. kl. 14-17:
                                                           Cand.scient. Morten Stejner Sand Pedersen for af-                                                                    Ved indrykning via e-mail: sr@sr.au.dk
rupting agents with waterbath heating”.                                                                               Grundlæggende virksomhedsøkonomi                          indbetales beløbet med angivelse af navn
                                                           handlingen “Quark Matter in compact Stars”.
                                                                                                                      24.02. kl. 14-16.30:                                      på 7268 1024 328.
                                                           Lu Sang, MSc for afhandlingen “Phage Antibody              Markedsanalyse                                            Annoncen kan afleveres på ovennævnte adresse.
        FORENINGEN                                         Technology Applied to Identity New Molecular Targets
                                                           on LM-332 Positive Malignant Cells”.
                                                                                                                        Mere om kurserne/arragementerne og tilmelding           Se også boligannoncerne på: www.sr.au.dk
                                                                                                                      på www.cfe.au.dk under AEC-Sessions.                      Her er det muligt at indtaste sin annonce gratis.
      MOTIONSCENTRET                                       Cand.scient. Karl Richard Tordrup for afhandlingen
  VED AARHUS UNIVERSITET                                   “Quantum Computing in Ensemble Systems”.

                                                           Cand.scient. Anne-Marie Lund Winther for afhandlin-
    Der indkaldes hermed iflg. foreningens                 gen “Structural and Functional Studies of the
            vedtægter § 8, stk. 2 til                      Sarco(endo)plasmic Reticulum Ca2+-ATPase and of                                                    andidatdag09 k
                                                                                                                                                              andidatdag0
                                                                                                                                                              tilvalgs-og
       0rdinær generalforsamling                           Bacterial Homologous of the Serotonin Transporter”.
                                                                                                                                                              TILVALGS- OG KANDIDATDAG
      tirsdag den 24. februar 2009
                                                           Cand.scient. Lone Abildgaard for afhandlingen                                                      Information og vejledning om tilvalgs- og
                  kl. 15.30
          i Motionscentrets lokaler,
                                                           “Development and application of molecular methods                                                  kandidatuddannelser
                                                           for monitoring Clostridium perfringens occurence and

  DAGSORDEN:
             Katrinebjergvej 89C.
                                                           toxin expression related to necrotic enteritis in broil-
                                                           er chickens”.
                                                                                                                                                             19. februar 2009 kl. 10–16
                                                                                                                                                                 Søauditorierne
                                                                                                                                                                                                     www.au.dk/studieguide/tkdag
  1. Valg af dirigent og 2 stemmetællere                   Cand.scient. Jacob Arnbjerg for afhandlingen “Aspects
  2. Formandens beretning                                  of one- and two-photon photosensitized singlet oxy-
  3. Fremlæggelse af revideret regnskab                    gen Production".
  4. Indkomne forslag
  5. Fastsættelse af kontingent                            Cand.scient. Jan Knudsen for afhandlingen “Ultrathin
  6. Valg til bestyrelsen                                  surface alloys and oxides as model systems for
  7. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant             heterogeneous catalysis”.
  8. Eventuelt                                             Cand.scient. Asger Christian Krüger for afhandlingen
  Forslag, der ønskes behandlet på general-                “Telomere DNA G-quadruplex structures studied with
  forsamlingen, skal fremsættes skriftligt og              single molecule FRET microscopy”.
  være formanden i hænde senest 8 dage før                 Cand.scient. Nina Aagaard Poulsen for afhandlingen
  generalforsamlingen.                                     “Genetic imprints of local adaptation in model and
  Thorsten Ingemann Hansen, formand,                       non-model organisms – Insigths from Drosophila and
  Institut for Idræt,                                      Atlantic cod (Gadus morhua)”.
  Dalgas Avenue 4, 8000 Århus C
                                                                                                                                                                                       KAlENDER                       19
kalender
aarhus universitet 9.-25. februar


En uge i Darwins spor
Han er her, der og alle vegne. Efterhånden kan                rik Hjermitslev og Louis Klostergaard sætter
ingen være i tvivl om, at 2009 er et Darwin-år.               fokus på den antidarwinistiske kreationisme samt
Det er 200 år, siden han blev født, og 150 år,                teorien om intelligent design, som bl.a. 36 danske
siden han udgav sit epokegørende værk om arter-               kristne friskoler ønsker at behandle på lige fod
nes oprindelse. Så der er masser af grund til at              med evolutionsteorien som forklaring på forskel-
fejre ophavsmanden til evolutionsteorien.                     lige biologiske fænomener.
   Det sker bl.a. med en stor konference på Aar-                 Tid og sted for foredragene fremgår af kalende-
hus Universitet på selve fødselsdagen den 12. fe-             ren herunder. Og man kan også læse mere om ar-
bruar. Her fortæller en række forskere om for-                rangementerne på hjemmesiden evolution.dk, der
skellige aspekter ved Charles Darwins teorier og              debuterede på nettet den 1. februar. Her fortæller
om dele af udviklingslærens brogede og fascine-               en lang række forskere primært fra Aarhus Uni-
rende historie. Man kan bl.a. høre om socialdar-              versitet om evolutionsteorien fra livets opståen til
winismens oprindelse, uorganisk darwinisme og                 evolution af sex og om, hvordan evolutionsbegre-
evolutionen i dag. Og så er der både lagkage og               bet indgår i mange videnskabelige sammenhænge
mulighed for til særpris at købe tidsskriftet Slag-           fra biologi, geologi, kemi og matematik til kultur-
marks temanummer om darwinisme, som er af-                    historie, sprog, religion og politik. De tager også
sættet for dagens foredrag.                                   myter og facts og vilde historier om evolutionen
   Ugen efter byder på yderligere to foredrag om              under behandling, og der er løbende opdatering
Darwin, hvor videnskabshistorikerne Hans Hen-                 om seneste nyt inden for evolutionsforskning.


                 Mandag 9.                                                                    Mandag 16.                                                             Torsdag 19.
  religion       kl. 13.15-16. genkomster                                  globalisering      kl. 10.15-12. from secular poetics                       anti-darwin   kl. 13.15-15. darwin og intelligent design
 & politik       Seminar om religion og politik i Palæstina i forbin-                         to secular politics — and back?                                        Se omtale her på siden. Auditoriet, Bioinformatics
                 delse med udgivelsen af bogen Genkomster. Reli-                              Armando Salvatore from the University of Naples on                     Research Center bygn. 1110, lok. 223.
                 gion og politik i Palæstina. Efterfølgende reception.                        the ongoing tension between a grass roots level of                     Arr.: Bioinformatics Research Center og Institut for Vi-
                 Studenternes Hus. Arr.: Afd. for Systematisk Teologi.                        “secular poetics” inherent in the long term construc-                  denskabsstudier.
                                                                                              tion of the social bond and the “secular politics”
   stjerne-      kl. 20. fuldmåneaften                                                        that originated within early modern transformations       litteratur   kl. 14.15. æstetisk seminar
    himlen       Vinterens stjernehimmel med musik under stjerner-                            in Western Europe. Room 2, Students House. Host:                       Ph.d.-stipendiat Mads Anders Baggesgaard om
                 ne. 60 kr. Bestil plads på tlf. 8942 3975. Forestillin-                      Global Realities – Perspectives from the Humanities.                   fransk litteratur og verden derude. Langelandsgade
                 gen gentages kl. 21.30. Planetariet, Steno Museet,                                                                                                  139, bygning 1584, lokale 124.
                 C.F. Møllers Allé, Universitetsparken.                       arkæologi       kl. 19. skelettet der ændrede historien                                Arr.: Akademiet for Æstetikfaglig Forskeruddannelse
                                                                                              Arkæologen Jeanette Varberg fortæller om det skelet                    og Fællesæstetisk Forskergrupppe.
                                                                                              hun og hendes kolleger fandt på øen M'buke i det
                 Onsdag 11.                                                                   sydlige Stillehavet. Det anslås til at være 2000 år
           ic    kl. 10-12. international club                                                gammelt og har dermed potentiale til at ændre                          Fredag 20.
                                                                                              historien om folkevandingerne i Stillehavsregionen.                    kl. 15. tre tiltrædelsesforelæsninger
                 Informal meeting at the Student House in                                                                                                     jura
                 Fredrik Nielsens Vej.                                                        25 kr. for ikke medlemmer. Preben Hornung Stuen,                       Tre nye professorer markerer deres tiltræden ved Er-
                                                                                              Studenternes Hus. Arr.: Historia.                                      hvervsjuridisk Institut. Professor Hans Henrik Edlund
        film     kl. 14.15. kort men godt                                                                                                                            holder forelæsningen “Hvornår er en aftale en afta-
                 Sune Liltorp fra Potemkin Film og Plotpoint Film om                                                                                                 le?”, professor Birgitte Egelund Olsen forelæser om
                 kortfilms styrker og svagheder og muligheder for en                          Tirsdag 17.                                                            “Klimaret og globalisering”, og professor Tine Som-
                 kommerciel fremtid. Store Auditorium, INCUBA Scien-            karriere      kl. 15-16. den kreative møver                                          mer forelæser om “Patentret og ny teknologi”.
                 ce park, Åbogade. Arr.: Informations- og Medieviden-                         Inspiration til uopfordrede ansøgninger. Hvorfor ikke                  Tuborg Auditoriet (M2), Handelshøjskolen.
                 skab.                                                                        lave en strategi og komme jobannoncen i
                                                                                              forkøbet? Invester 60 minutter og få inspiration til,
arkæologi        kl. 14.15.-16. norse environmental impacts on                                hvordan du kan møve dig ind i drømmejobbet.                            Mandag 23.
                 the landscapes of the north atlantic                                         Nobelparken, bygn. 1451.
                 Onsdagsseminar med Kevin J. Edwards, Professor,                                                                                            klima    kl. 15. reflections on climate science
                 University of Aberdeen. Aud. 5, Moesgård.                                                                                                           In a new lecture series historians of science will talk
                 Arr.: Afd. For Middelalder- og Renæssancearkæologi.                                                                                                 about climate science. Today’s lecture on the case of
                                                                                              Onsdag 18.                                                             climate simulation is held by Gabriele Gramelsberger,
                 kl. 19. paradis-sekten                                    konfucianisme      kl. 10-14. confucianism, past and present                              Free University of Berlin. The physics auditorium,
   religion
                 Lektor Carsten Breengaard om den tidligste kristen-                          One-day seminar with main speaker professor                            building 1523. Hosts: Dept. of Science Studies and
                 dom og sammenhængen mellem en frelsehistorisk                                Daniel A. Bell, who will present a part of his detail-                 Dept. of Physics and Astronomy.
                 opfattelse og kristen identitet. Rødkløvervej 3.                             ed studies into the way Confucianism is at work in
                 Arr.: Studentermenigheden.                                                   contemporary China and how this relates to Confu-
                                                                                              cian classics. Danish scholars’ work on Confucianism                   Tirsdag 24.
                                                                                              will be brought into discussion with Bell’s theories.                  kl. 19.30. heldøde regnskove
                                                                                                                                                          religion
                 Torsdag 12.                                                                  Register before 12th of February at                                    og halvdøde mennesker
                                                                                              idesgj@hum.au.dk. Further information                                  Religionsforskeren Mikael Rothstein om religion
    darwin       kl. 13-16. darwin 200 år
                                                                                              www.ifi.au.dk/confucianism. Building 1453, room 121.                   og natur på Borneo. Det Teologiske Fakultet.
                 Fødselsdagskonference. Se omtale her på siden.
                                                                                              Host: Dept. of the History of Ideas.                                   Arr.: Religionsvidenskabelig Forening.
                 Psykologisk Aud, Nobelparken, bygning 1482, lok.
                 105. Arr.: Drarwin i Danmark, Institut for Filosofi og
                                                                                       ic     kl. 10-12. international club
                 Idéhistorie, Institut for Videnskabsstudier m.fl.                            Beyond Kyoto – The global challenges and possible                      Onsdag 25.
                                                                                              solutions on climate change by professor Ellen Mar-
ægyptologi       kl. 17.20. amarna i københavn                                                                                                                  ic   kl. 10-12. international club
                                                                                              grethe Basse, Head of the Climate Secretariat, AU.                     The Danish labour market and flexicurity – why do
                 Ph.d. Tine Bagh om Glyptotekets og Nationalmuseets
                                                                                              Faculty Club, Building 1421, Fredrik Nielsens Vej.                     Danes work? by Professor Torben M. Andersen,
                 samlinger af kunst fra Amarnatiden, som gør det mu-
                 ligt både at se nærmere på byen Amarna og perso-                                                                                                    School of Economics and Management, AU.
                                                                               tv-drama       kl. 14.15. fra taxa til livvagterne
                 nerne, som boede i byen. Antikmuseet, Universitets-                                                                                                 Faculty Club, Building 1421, Fredrik Nielsens Vej.
                                                                                              Seniorproducent Sven Clausen om de gyldne år for
                 parken, Victor Albecks Vej, bygn. 1414.                                      DR’s søndagsdramatik, seriernes opstart, bruddet                       kl. 14.15. fra idé til færdig reklamefilm
                 Museet er åbent fra kl. 16.30.                                               med traditionel DR-produktion, strategiarbejdet
                                                                                                                                                           medier
                 Arr.: Antikmuseet og Dansk Ægyptologisk Selskab.                                                                                                    Producer Lars Amby fra M2 Film om processen fra
                                                                                              og arbejdsprocessen. Store Auditorium, INCUBA                          storyboard/synops på en reklamefilm til filmen bliver
                                                                                              Science Park, Åbogade.
    finans-      kl. 19. how-to: økonomisk stabilisering                                                                                                             vist på tv. Store Auditorium, INCUBA Science park,
                                                                                              Arr.: Informations- og Medievidenskab.
     krisen      Hvordan skal finanskrisen imødegås økonomisk og                                                                                                     Åbogade.
                 politisk? Debat mellem tidligere overvismand, profes-                                                                                               Arr.: Informations- og Medievidenskab.
                                                                              arkæologi       kl. 14.15.-16. middelalderkirkerne
                 sor Christen Sørensen, og lektor Christian Bjørnskov,                        i sønderlyng og middelsom herreder
                 Handelshøjskolen, bestyrelsesmedlem af CEPOS.                                Cand.mag. Anders Christensen taler om ligheder og         arkæologi    kl. 14.15-16. finsmedene i kaupang
                 Amaliegade 27. Arr.: Frit Forum.                                                                                                                    Cand.philol. Unn Pedersen præsenterer centrale fund
                                                                                              særlige egnspræg i de to herreders kirkebygnings-
                                                                                                                                                                     fra vikingetidsbyen og ny viden om metalbearbejd-
                                                                                              skik. Aud. 5, Moesgård.
                                                                                                                                                                     ning og finsmedenes rolle i samfundet.
                                                                                              Arr.: Afd. for Middelalder- og Renæssancearkæologi.
                 Fredag 13.                                                                                                                                          Aud. 5, Moesgård. Arr.: Afd. For Middelalder-
                 kl. 14.15.-16. hack.it.                                      arkæologi       kl. 19. kristendommen i iran                                           og Renæssancearkæologi.
   hackere
                 Seminar on the history of hacktivism in Italy and                            En aften med billeder og fortællinger om kristnes
                 the Italian hacker community from the 1980s to now                           vilkår i Iran. Rødkløvervej 3.                                  tro    kl. 19. gud i min hverdag
                                                                                                                                                                     Nonnen Sr. Regina König fra den katolske orden
                 by Shinning who is a member of the autonomous                                Arr.: Studentermenigheden.
                                                                                                                                                                     Sankt Josephsøstrene om at gøre troen på Gud til
                 laboratory of informatics Freaknet Medialab and
                                                                                                                                                                     noget nærværende i det konkrete liv. Rødkløvervej
                 the free online software atelier Dyne.org. Det lille
                                                                                                                                                                     3. Arr.: Studentermenigheden.
                 Auditorium, INCUBA Science park, Åbogade.
                 Arr.: Informations- og Medievidenskab.
  BAGSIDEN




Er Københavns Universitet
drevet af Muppets?
Fejl på fejl betyder, at en gruppe studerende nu er sikre på, at Københavns Universitet i virkelig-
heden er drevet af Muppets. Så sikre, at de har oprettet en Facebook-gruppe om problemerne.

Af Gitte ”Miss Piggy” Knudsen                      Forelæseren gik i panik
gbk@adm.au.dk                                      Ifølge den jurastuderende var det meget
                                                   forskelligt, hvordan forelæserne reagerede
Det mener medlemmerne af Facebook-                 på denne tragikomiske situation.
gruppen ”University of Copenhagen ad-                 ”Der var standardforelæseren, som gik
ministration is run by Muppets” i hvert            helt i panik og fortsatte helt uden Power-
fald. I gruppen gives der utallige eksem-          Points. Så var der den populære forelæser,
pler på, at det simpelthen ikke kan være           der bare gav os fri kl. 19.30. Den avan-
mennesker, der driver landets største              cerede forelæser blev grebet af panik og
universitet, men dukkerne fra The Mup-             stod og trykkede på samtlige knapper,
pet Show.                                          indtil det hele gik i gang igen, og mente
   Blandt de mange eksempler nævner de             dermed, at han var et geni. Og så var der
studerende for eksempel kompendier, der            den kølige forelæser, der vidste, hvad det
først er tilgængelige efter eksamen i det          drejede sig om, og derfor bare ventede et
pågældende fag, og eksamener, der ligger           par minutter, inden han tændte for lyset
på samme tid, som de har undervisning.             og projektoren igen.”
   Et af de mere bizarre eksempler, der               Adam Abdel Khalik oplevede som stu-
nævnes, er dog, at undervisningsloka-              derende selv fænomenet fra september
lerne på Københavns Universitet går i              2007 til marts 2008. Herefter mener han,
standby kl. 19.34 hver aften. Det betyder,         at projekt ”undervisning fra 18-20” blev
at al strøm bliver afbrudt. Egentlig en            droppet, da det gik op for fakultetet, at de
smart idé, da man så er sikker på at få alt        studerende slet ikke var mentalt til stede
lys slukket, men ikke så smart, efter at           på det tidspunkt – og da slet ikke i et
man på Københavns Universitet har så               mørkelagt lokale.
store pladsproblemer, at man har været                På Aarhus Universitet kan der helt sik-
nødt til at skubbe en række forelæsninger          kert også nævnes flere mere eller mindre
frem til kl. 18-20.                                uheldige situationer, men om Lauritz B.
   Jurastuderende Adam Abdel Khalik,               Holm-Nielsen er Kermit i forklædning,
der har oprettet gruppen, har selv oplevet,        og om Nina Smith er en kønnere version
at de højteknologiske undervisningslo-             af Miss Piggy, vides ikke – for hvem er så
kaler gang på gang på præcist samme                i virkeligheden Statler og Waldorf, de to
tidspunkt gik i ”standby”. Det betød, at           gamle gnavne mænd? Måske er admini-
hver gang klokken slog 19.34, sad 300              strationen i virkeligheden bare Smølfer
mennesker i et bælgmørkt lokale med en             – en gruppe små blå-hvide væsener, der
forelæser, hvis mikrofon var blevet stille,        bliver jagtet af en ond troldmand … Grup-
og en projektor, der var gået ud.                  pen er dog endnu ikke at finde på Face-
                                                   book.




                                                      Artiklen dokumenterer, at kvinder døjer med            De to forskere understreger, at der endnu          Nu viser en ny engelsk undersøgelse, at det er
                                                   flere smerter i alt fra muskler og led til indre or-   ikke er forsket meget i, hvorfor kønnene rea-      rigtigt. Man kan faktisk få kræft af det – prosta-
                                                   ganer, ligesom de i højere grad end mænd døjer         gerer forskelligt på smerte og smertestillende     takræft. Især hvis man(d) har haft mange intime
                                                   med hovedpine og migræne. Og når kvinder bli-          medicin, men årsagerne er såvel fysiologiske,      stunder med sig selv som ung.
                                                   ver trykket på musklerne, skal de udsættes for         hormonelle og genetiske som sociale, kulturelle       Det er urologen Polyxeni Dimitropoulou fra
Redigeret af Hans H. Plauborg                      et mindre tryk for at opleve smerte end mænd           og psykologiske, skriver de.                       University of Nottingham, der via spørgeske-
                                                   – bl.a. fordi de har flere smertereceptorer.                                                              maer har undersøgt de seksuelle vaner hos 431
                                                      I artiklen fremhæver Thomas Graven-Nielsen          Onani er alligevel farligt – måske                 patienter med prostatakræft og sammenholdt
                                                   og Lars Arendt-Nielsen bl.a. et forsøg, hvor           Måske er der stadig Bagside-læsere, der er         resultaterne med en kontrolgruppe på 409
                                                   kvinder og mænd bliver bedt om at sænke deres          gamle nok til at kunne huske, dengang onani        personer.
                                                   ene hånd ned i isvand. Kvinder kan holde den i         var farlig. Man kunne blive både blind, sindssyg      Blandt mænd med prostatakræft svarende
Mænd er ikke tøsedrenge                            det kolde vand i cirka et minut, mens mænd først       og det, der var endnu værre, hvis man dyrkede      34 procent, at de masturberede hyppigt (mindst
Det kan være svært at forestille sig, når man      giver op noget senere.                                 autoerotik, hed det sig.                           én gang om dagen), da de var i tyverne. Blandt
gang på gang ser især sydeuropæiske fodbold-                                                                                                                 kontrolgruppen svarende kun 24 procent, at de
spillere med langt nakkehår og pandebånd ligge                                                                                                               var så hyppige onanister.
og vride sig i græsset efter en kærlig tackling                                                                                                                 Polyxeni Dimitropoulou, der har udgivet sine
fra en modspiller. Men det skulle nu være en                                                                                                                 resultater i British Journal of Urology, siger, at
kendsgerning, at mænd tåler mere smerte end                                                                                                                  forklaringen findes i hormonerne. Mænd med et
kvinder. For selv om mænd ifølge mange kvinder                                                                                                               højt hormonniveau har større risiko for at udvik-
er utroligt pivede og pylrede, så er kvinder i                                                                                                               le prostatakræft, og det er derfor ikke underligt,
virkeligheden mere følsomme over for smerter                                                                                                                 at der også er en sammenhæng mellem stærk
                                                                                                                                   Av, av, av. Syd-
end mænd.                                                                                                                                                    seksualdrift og prostatakræft.
                                                                                                                                   europæiske
   Det fremgår af en artikel i det nye nummer af                                                                                                                Tidligere undersøgelse har i øvrigt vist, at
                                                                                                                                   fodboldspillere,
Ugeskrift for Læger, hvor lektor Thomas Graven-                                                                                    her Christiano Ro-        onani og høj seksuel aktivitet kan forebygge
Nielsen og professor Lars Arendt-Nielsen fra                                                                                       naldo, har måske          prostatakræft hos mænd i 50-års alderen, da
Aalborg Universitet ser nærmere på den nyeste                                                                                      en lavere smerte-         sædudløsninger fjerner forskellige toxiner i pro-
forskning i, hvordan kvinder og mænd reagerer                                                                                      tærskel end gen-          stataområdet.
på smerte.                                                                                                                         nemsnitsmanden.

				
DOCUMENT INFO
Shared By:
Categories:
Tags:
Stats:
views:190
posted:7/12/2011
language:Norwegian
pages:20