Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation

April 2009 Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation Udarbejdet af DAMVAD for Erhvervs- og Byggestyrelsen www.damvad.dk - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Indhold 1 FORMÅL OG RESULTATER ...................................................................................................... 3 1.1 Evalueringens formål ................................................................................................ 3 1.2 Sammenfatning og hovedbudskaber ........................................................................ 4 1.3 Datagrundlaget for undersøgelsen ......................................................................... 13 1.4 Publikationens opbygning ....................................................................................... 15 INDLEDNING OG BAGGRUND .............................................................................................. 16 2.1 Programmets formål ............................................................................................... 16 2.2 Evalueringens kriterier ............................................................................................ 17 2.3 Evalueringens metodiske ramme............................................................................ 20 2.4 Forståelsen af brugerdreven innovation................................................................. 22 KARAKTERISTIK AF PROGRAMMETS PROJEKTER OG DELTAGERE ....................................... 24 3.1 Formål og hovedresultater ..................................................................................... 24 3.2 Karakteristik af projekter ........................................................................................ 26 3.3 Karakteristik af private aktører ............................................................................... 32 3.4 Karakteristik af offentlige aktører ........................................................................... 40 3.5 Karakteristik af de forskningsudførende offentlige institutioner ........................... 42 3.6 Aktørtypologi .......................................................................................................... 47 FORMÅL OG AKTIVITETER I PROJEKTERNE .......................................................................... 52 4.1 Formål og hovedresultater ..................................................................................... 52 4.2 Formål med projektdeltagelse ................................................................................ 53 4.3 Metoder til brugerdreven innovation i projekterne ............................................... 55 4.4 Strategisk forankring af projektet i deltagernes organisationer ............................. 63 4.5 Samspil i projekterne .............................................................................................. 66 EFFEKT PÅ INNOVATIONSEVNE ........................................................................................... 69 5.1 Formål og hovedresultater ..................................................................................... 69 5.2 Additionalitet i innovationsaktivitet ....................................................................... 71 5.3 Additionalitet i viden og kompetencer ................................................................... 74 5.4 Effekt på opfattede barrierer for brugerdreven innovation ................................... 82 EFFEKT PÅ INNOVATIONSOUTPUT ...................................................................................... 86 6.1 Formål og hovedresultater ..................................................................................... 86 6.2 Additionalitet i output ............................................................................................ 88 6.3 Produkt-, service- og konceptinnovation ................................................................ 90 6.4 Andre typer innovation ........................................................................................... 95 6.5 Sammenhængen mellem projektrelaterede faktorer og innovationsoutput ......... 97 EFFEKT AF VIDENSPREDNING .............................................................................................. 99 7.1 Formål og hovedresultater ..................................................................................... 99 7.2 Videnspredningsaktiviteter ................................................................................... 101 7.3 Kendskab til brugerdreven innovation.................................................................. 103 7.4 Brugerdreven innovation i medierne .................................................................... 106 VURDERING AF SET-UP FOR EVALUERING ......................................................................... 110 8.1 Rigsrevisionens anbefalinger ................................................................................ 111 8.2 Anbefalinger til fremtidig set-up for evaluering af programmet .......................... 114 2 3 4 5 6 7 8 1 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 9 METODE............................................................................................................................. 118 9.1 Karakteristik af deltagere og kontrolgrupper ....................................................... 118 9.2 Spørgeskemaundersøgelser .................................................................................. 120 9.3 Spørgeskemaundersøgelse af projektdeltagere ................................................... 120 9.4 Logistisk regressionsanalyse ................................................................................. 122 9.5 Aktørtypologi – Klyngeanalyser ............................................................................ 124 9.6 Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kendskab til brugerdreven innovation .. 126 9.7 Medieanalyse af brugerdreven innovation ........................................................... 129 9.8 Kvalitative interviews ............................................................................................ 131 9.9 Gennemgang af projekter i program for brugerdreven innovation...................... 132 APPENDIKS: TILLÆG TIL VIDENSPREDNINGSANALYSEN .................................................... 135 10.1 Videnspredning på programniveau .................................................................. 135 10.2 Brugerdreven innovation i medierne ............................................................... 137 10 2 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 1 1.1 Formål og resultater Evalueringens formål Som en del af ”Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen” blev der i 2007 igangsat et program for brugerdreven innovation med en årlig ramme på 100 mio. kr. Programmet for brugerdreven innovation administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST). Under programmet kan virksomheder, offentlige institutioner, erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner mv. søge om støtte til projekter om brugerdreven innovation. Formålet med programmet er at udvikle nye produkter, serviceydelser og koncepter på grundlag af et bedre kendskab til kunder og brugeres behov og således styrke innovation i danske virksomheder og offentlige institutioner. Det fremgår af ”Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen”, at ”alle nye initiativer som hovedregel skal evalueres i 2009 med henblik på at vurdere om initiativerne skal fortsætte, justeres eller omprioriteres til andet. Evalueringerne skal sikre, at der sker en vurdering af det enkelte initiativs effektivitet bl.a. i forhold til de opstillede succeskriterier og mål.” Formålet med denne midtvejsevaluering er således at belyse, hvorvidt programmet for brugerdreven innovation opfylder sine målsætninger. EBST har bedt analyse- og konsulentfirmaet DAMVAD om at forestå midtvejsevalueringen. Følgende succeskriterier er efter aftale med forligspartierne opstillet for programmet. • • • Programmet skal yde et væsentligt bidrag til, at danske virksomheder og offentlige institutioner er blevet mere innovative. Programmet skal føre til øget vækst i de deltagende virksomheder og øget brugertilfredshed i de offentlige institutioner. Programmet skal resultere i udvikling af nye produkter, services og koncepter. Desuden skal programmet styrke medarbejdernes forudsætninger for at tage aktivt del i innovationsarbejdet i de virksomheder og offentlige institutioner, som deltager i projekter under programmet. Derudover skal program for brugerdreven innovation også sikre, at der udvikles og spredes viden om brugerdreven innovation bredt i det danske samfund. Idet programmet blev igangsat i 2007, og kun et ud af 48 projekter indtil videre er blevet afsluttet, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at foretage en endegyldig vurdering af programmets effekt på baggrund af de ovenstående succeskriterier. 3 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Blandt andet er det ikke muligt at afgøre, hvorvidt og i hvilket omfang programmet har ført til øget vækst i de deltagende virksomheder og øget brugertilfredshed i de offentlige institutioner, førend flere projekter er afsluttet. Formålet med denne midtvejsevaluering er således at undersøge de foreløbige effekter af programmet. Der sættes særligt fokus på, hvorvidt og i hvilket omfang programmet skaber additionalitet, dvs. om programmet katalyserer værdiskabende adfærdsændringer og aktiviteter, der ellers ikke ville blive udført eller kun ville blive udført i meget begrænset omfang. På denne baggrund har Erhvervs- og Byggestyrelsen opstillet følgende evalueringskriterier med henblik på at belyse, hvorvidt programmet er i færd med at opfylde de ovennævnte succeskriterier: • • Udvikles der nye produkter, ydelser og koncepter som følge af programmet for brugerdreven innovation? Bidrager program for brugerdreven innovation til, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver mere innovative, herunder at medarbejderes forudsætninger for innovation bliver styrket? I hvilket omfang er der blevet spredt viden om brugerdreven innovation? • I det følgende præsenteres en sammenfatning af hovedresultater og budskaber i midtvejsevalueringen af program for brugerdreven innovation. 1.2 Sammenfatning og hovedbudskaber Midtvejsevalueringen viser, at programmet for brugerdreven innovation opfylder de kriterier, som er opstillet for evalueringen. Det gælder både med hensyn til, at der i de støttede projekter udvikles nye produkter, ydelser og koncepter som følge af programmet for brugerdreven innovation, at programmet bidrager til, at danske virksomheder og offentlige institutioner er blevet mere innovative, samt at der i programmet er blevet spredt viden om brugerdreven innovation. Samtidig viser midtvejsevalueringen, at rammen for evalueringen af program for brugerdreven innovation generelt lever op til de anbefalinger for evalueringer af innovationsprogrammer, som opstilles af Rigsrevisionen. Der skelnes i midtvejsevalueringen mellem tre typer af deltagere i projekter under programmet: Private aktører, dvs. virksomheder og private organisationer, udgør 66 pct. af de i alt 341 deltagere i projekterne. Offentlige serviceudbydere omfatter offentlig forvaltning, undervisning, ældre- og plejesektoren, samt sygehussektoren og repræsenterer 18 pct. af deltagerne. Sammen udgør private aktører og offentlige serviceudbydere målgruppen for programmet. Videninstitutioner, herunder universiteter, professionshøjskoler og godkendt teknologisk service (GTS) institutter, 4 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - står for 16 pct. af projektdeltagerne og deltager typisk med ekspertviden om brugerdreven innovation og som facilitatorer i projekterne. De fem hovedresultater af midtvejsevalueringen er: 1. Programmet udfylder en særlig rolle i innovationsfremmesystemet. Det adskiller sig fra andre innovationsordninger på en række punkter: • Programmet har et eksplicit fokus på innovation i den offentlige sektor og inddrager således en lang række offentlige serviceudbydere, som ikke typisk deltager i innovationsfremmende programmer. • De virksomheder, som deltager i programmet, er primært beskæftiget inden for serviceerhverv. Således rammer programmet også en anden gruppe virksomheder end de højteknologiske firmaer, som dominerer mange innovationsordninger. • Projekter under programmet for brugerdreven innovation er karakteriseret af en meget høj grad af tværfaglighed, blandt andet som følge af en stærk repræsentation af samfundsvidenskab og humaniora. 2. Programmet understøtter innovation i den private og den offentlige sektor. Således er nye produkter, services og koncepter udviklet eller under udvikling i 74 pct. af de projekter, hvor private aktører indgår, og i 65 pct. af de projekter, hvor offentlige aktører indgår. Dertil kommer, at projekterne også er forbundet med andre typer innovation i deltagernes organisationer i form af nye eller væsentligt forbedrede processer, organisatoriske rutiner og markedsføringsmetoder. 3. Programmet styrker kompetencer til brugerdreven innovation hos organisationer og medarbejdere i den private og den offentlige sektor. Mere end to tredjedele af virksomhedsdeltagerne oplever et øget kompetenceniveau hos deres medarbejdere som følge af projektdeltagelse. Desuden oplever offentlige såvel som private deltagere en styrket evne til at arbejde på tværs af fagområder og til at samarbejde omkring innovation internt i deres organisationer. Evalueringen viser også, at størstedelen af deltagere, offentlige såvel som private, får en styrket forståelse for deres brugere gennem deltagelse i projekter under programmet for brugerdreven innovation. Dog viser evalueringen også, at projektdeltagere fortsat oplever en række barrierer for brugerdreven innovation, herunder især manglende viden om brugeres ikke-erkendte behov, samt manglende internt fokus på og ressourcer til brugerdreven innovation. Projektdeltagere oplever dog disse barrierer i mindre omfang end private og offentlige organisationer, som ikke deltager i programmet. 4. Programmet bidrager til øget kendskab til brugerdreven innovation i både den private og offentlige sektor. Resultaterne af en målgruppeanalyse 5 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - gennemført i forbindelse med evalueringen viser, at der er et stort kendskab til brugerdreven innovation: 20 pct. af virksomheder og 19 pct. af offentlige institutioner i Danmark kender begrebet ”brugerdreven innovation”. Videnspredning sker især gennem de enkelte projekter og benytter sig af en bred vifte af kommunikationskanaler, herunder hjemmesider, pressemeddelelser og -artikler, konferencer, kurser m.m. 5. Der er fortsat mange virksomheder og offentlige institutioner, som enten ikke arbejder systematisk med brugerdreven innovation, eller som slet ikke arbejder med det. Fire femtedele af danske virksomheder og offentlige institutioner kender ikke begrebet ”brugerdreven innovation”, og det kan således formodes, at de enten ikke arbejder med det, eller at de ikke arbejder systematisk med det. Evalueringen peger således på, at der fortsat er mange, som ikke arbejder med brugerdreven innovation, og som derfor udgør en potentiel målgruppe for fremtidig videnspredning i forbindelse med programmet for brugerdreven innovation. Resultaterne af midtvejsevalueringen peger ydermere på følgende muligheder for den videre udvikling af programmet for brugerdreven innovation: • Der er fortsat behov for at arbejde med at øge kendskabet til brugerdreven innovation i det danske erhvervsliv og i den offentlige sektor, eventuelt ved at identificere særlige målgrupper blandt virksomheder og offentlige serviceudbydere. • Der er behov for at løfte kundskabsniveauet og kompetencerne i brugerdreven innovation hos virksomheder og offentlige serviceudbydere, f.eks. ved at samle op på hidtidige erfaringer fra de igangsatte projekter eller ved at tilbyde differentierede projekt- og ansøgningsmuligheder for deltagere med forskellige behov. Disse hovedresultater er præsenteret mere uddybende nedenfor. 1.2.1 Programmet udfylder en særlig rolle i innovationsfremmesystemet Midtvejsevalueringen peger på, at programmet for brugerdreven innovation udfylder en særlig rolle i at imødekomme innovationsbehov hos virksomheder og offentlige serviceudbydere i forhold til øvrige innovationsordninger, herunder f.eks. Innovationskonsortier, Højteknologifonden, og strategisk forskning. Programmet har et andet formål end øvrige ordninger Programmet for brugerdreven innovation har et andet formål end andre ordninger grundet dets fokus på betydningen af brugere i innovationsprocessen, hvorimod andre innovationsprogrammer typisk har fokus på forskningsbaserede og teknologiske innovationer. 6 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Ligeledes er programmet for brugerdreven innovation en af de få ordninger, der har et særligt fokus på innovation i den offentlige sektor, f.eks. inden for velfærd og offentlig serviceudvikling, mens øvrige programmer generelt har mere fokus på innovation i den private sektor. Projekterne under programmet for brugerdreven innovation er i gennemsnit også mindre end i andre ordninger. Mens projekterne om brugerdreven innovation i gennemsnit modtager en bevilling på 3 mio. kr., så er tallet tre gange højere i Innovationskonsortier; altså godt 10 mio. kr. Programmet har en anden målgruppe end øvrige ordninger Desuden henvender programmet for brugerdreven innovation sig til en anden målgruppe end andre ordninger. Programmet har en bred målgruppe af virksomheder i dansk erhvervsliv, herunder både store og især små virksomheder. Servicevirksomheder er særligt stærkt repræsenteret, idet 69 pct. af virksomhedsdeltagerne er beskæftiget inden for serviceerhvervene, herunder videnservice, handel og informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Til sammenligning er det tilsvarende tal for Innovationskonsortier 43 pct. Ligeledes har program for brugerdreven innovation sammenlignet med øvrige ordninger et større fokus på den offentlige sektor. Således deltager en række offentlige serviceudbydere i projekterne, herunder kommuner, regioner, hospitaler, skoler og institutioner inden for ældre- og plejesektoren. Sammen med de private aktører udgør de offentlige serviceudbydere målgruppen for programmets aktiviteter. Evalueringen viser, at disse to grupper af aktører deltager aktivt i de grundlæggende innovationsprocesser i projekterne. De deltager også i ledelsesgrupperne, samt med brugerviden, markedskendskab og tilførsel af rådgivning til projekterne. Videninstitutionerne er ligesom de private aktører og offentlige serviceudbydere også ofte aktive deltagere i de grundlæggende processer i projekterne og deltagere i ledelsesgruppen. Derudover har de en vigtig rolle i at formidle viden om brugerdreven innovation og facilitere eller gennemføre brugerdreven innovation i projekterne. F.eks. er 63 pct. af videninstitutionerne ansvarlige for de brugerdrevne innovationsprocesser i projekterne. Midtvejsevalueringen peger desuden på, at videninstitutionerne spiller en rolle i at bidrage til at øge kendskabet til brugerdreven innovation i både den private og den offentlige sektor. Målgruppeanalysen viser bl.a., at mange virksomheder og offentlige organisationer angiver videninstitutioner som kilde til deres kendskab til begrebet ”brugerdreven innovation”. Projekter er mere tværfaglige end projekter i andre programmer Projekterne under programmet for brugerdreven innovation er langt mere tværfaglige end øvrige programmer, som målt på den bredde af aktører der deltager i projekterne og på de fagområder, som de repræsenterer. Graden af tværfaglighed i 7 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - projekterne er opgjort på baggrund af en helhedsvurdering af, hvilke fagområder der dækkes i projekternes problemfelt (dvs., hvilket fagområde, problemet hører under), problemløsningstilgang (dvs. hvilke metoder, de anvender) samt deltagernes baggrund (dvs., hvad deres medarbejdere arbejder med, og hvad de har af uddannelsesbaggrund). Gennemgangen dækker således de kompetencer og baggrunde, som alle deltagere, private såvel som offentlige, bringer til projekterne. 60 pct. af projekterne i program for brugerdreven innovation er såkaldt radikalt tværfaglige, dvs., at de involverer aktører og viden fra de såkaldte ”hårde” videnskabelige områder som f.eks. de tekniske og sundhedsvidenskabelige områder (f.eks. en IKT-virksomhed eller et hospital) samt fra de ”bløde” områder som humaniora og samfundsvidenskab (f.eks. en antropolog eller økonom). Ligeledes er de videninstitutioner, der deltager i programmet mere tværfaglige end øvrige danske videninstitutioner, som målt på bredden af fagområder de beskæftiger sig med. Forståelse for fremtidige og ikke-erkendte brugerbehov og inddragelse af brugere i innovationsprocesser vil ofte kræve, at man bringer forskellige fagligheder i spil, herunder f.eks. tekniske kompetencer til produktudvikling, antropologiske kompetencer til at afdække brugerbehov og forretningsmæssige kompetencer til at introducere nye produkter, services og koncepter på markedet. Resultaterne af midtvejsevalueringen peger på, arbejdet med brugerdreven innovation i projekterne er tæt forbundet med tværfaglighed og samarbejde på tværs af discipliner. Programmet skaber merværdi En omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne i projekter under programmet for brugerdreven innovation viser bl.a., at ca. to tredjedele af projektdeltagerne ikke ville have igangsat tilsvarende aktiviteter uden støtte fra programmet. En tredjedel af projekterne ville desuden være blevet igangsat, men på et lavere niveau. Dog er andelen af projektdeltagere, som ville have igangsat tilsvarende aktiviteter uden støtte, lavere blandt offentlige serviceudbydere end blandt andre deltagere, hvilket peger på, at programmet især bidrager til at katalysere og løfte brugerdreven innovation i offentlige institutioner. 1.2.2 Programmet understøtter innovation Deltagelse i programmet styrker innovationsevne Programmet for brugerdreven innovation skal bidrage til, at danske virksomheder og offentlige serviceudbydere udvikler nye produkter, services og koncepter. Evalueringen viser, at private såvel som offentlige aktørers primære formål med deltagelse i projekterne er at udvikle nye produkter, services eller koncepter gennem brugerdreven innovation og at udvikle nye koncepter eller metoder til brugerdreven innovation. 8 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Virksomheder, der deltager i programmet, oplever især, at det bidrager til udvikling af nye produkter, services eller koncepter med større relevans for kunder, og som er på forkant med markedet. Offentlige serviceudbydere oplever især, at de har udviklet nye metoder, processer og viden med samfundseffekt som resultat af deres deltagelse i projektet. For de deltagende videninstitutioner er de hyppigst nævnte effekter styrkelse af deres videnskabelige grundlag og udvikling af nye metoder, processer og viden med samfundseffekt. Midtvejsevalueringen identificerer desuden en række faktorer, som har særlig betydning for, hvorvidt produkt-, service- og konceptinnovationer udvikles i projekterne. For de private aktørers vedkommende så stiger sandsynligheden for, at de har udviklet eller allerede er i gang med at udvikle innovation, når projektet er integreret i virksomhedens udviklingsaktiviteter og/eller forankret i virksomhedens kernekompetencer. For både private og offentlige aktører gælder det, at de er mere tilbøjelige til at innovere, hvis de som følge af projektet er blevet bedre til at anvende metoder til brugerdreven innovation eller til at indgå i innovationssamarbejde. Programmet fremmer udvikling af nye produkter, services og koncepter Midtvejsevalueringen af program for brugerdreven innovation peger på, at der i betydeligt omfang allerede udvikles nye produkter, koncepter og services i projekterne. Evalueringen viser således, at i 74 pct. af de projekter, hvor private aktører indgår, er produkt-, service- og/eller konceptinnovation blevet udviklet eller er under udvikling. I 65 pct. af de projekter, hvor offentlige aktører indgår, er produkt-, service- og/eller konceptinnovation blevet udviklet eller er under udvikling. Evalueringen viser også, at 36 pct. af de deltagende virksomheder og 32 pct. af de deltagende offentlige serviceudbydere i projekterne enten har udviklet eller har nye produkter, services eller koncepter under udvikling. Derudover forventer yderligere 36 pct. af de deltagende virksomheder og 50 pct. af de offentlige serviceudbydere at udvikle enten nye produkter, services eller koncepter i projekterne. Dertil kommer, at videninstitutionerne, som først og fremmest er tiltænkt som vidensressourcer og facilitatorer i projekterne, i betydeligt omfang også udvikler eller forventer at udvikle produkt-, service- og konceptinnovation. Analysen bag midtvejsevalueringen peger på, at dette især skyldes, at hovedparten af videninstitutionerne deltager aktivt i de brugerdrevne innovationsprocesser i projekterne og derfor også i udviklingen af nye produkter, services og koncepter. Disse tal skal naturligvis ses i lyset af, at flertallet af projekterne i programmet er igangværende, og at kun et af projekterne er afsluttet. Tallene peger således på, at programmet i et betydeligt omfang allerede bidrager til udviklingen af nye produkter, services og koncepter hos projektdeltagerne. 9 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Resultaterne af evalueringen viser samtidig, at program for brugerdreven innovation også har betydning for andre former for innovation, herunder procesinnovationer, organisatoriske innovationer og markedsføringsinnovation, hos de deltagende aktører i programmet. Midtvejsevalueringen peger således på, at brugerdreven innovation ikke blot er forbundet med markedsorienterede innovationer i form af f.eks. nye produkter og services, men at det også fordrer eller fremmer innovation i organisationen, og i den måde organisationen forholder sig til markedet på. 1.2.3 Programmet styrker kompetencer til brugerdreven innovation – men der er behov for mere viden Mere viden og øgede kompetencer hos medarbejdere Program for brugerdreven innovation skal yde et væsentligt bidrag til, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver mere innovative, herunder at medarbejdere får styrkede forudsætninger for at indgå aktivt i innovationsarbejdet. Midtvejsevalueringen viser, at deltagerne som følge af deltagelse ikke blot oplever styrkede kompetencer inden for brugerdreven innovation, men også af deres innovationsevne mere generelt. Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektdeltagerne viser, at projekterne inddrager en bred vifte af metoder til brugerdreven innovation. Evalueringens resultater tyder også på, at mange deltagere har erfaring med anvendelse af de typer metoder, som de anvender i projekterne, og at der kan være en sammenhæng mellem det at have tidligere erfaring med en metode og det at opleve styrkede kompetencer inden for den pågældende metode og efterfølgende integrere den i organisationens udviklingsprocesser. Analysen viser således, at deltagelse i projekterne styrker deltagernes kompetencer til at arbejde med brugerdreven innovation og bidrager til, at metoderne bliver en integreret del af deltagernes innovationsprocesser. Midtvejsevalueringen viser desuden, at mere end to tredjedele af virksomhedsdeltagerne oplever et øget kompetenceniveau hos deres medarbejdere som følge af projektdeltagelse. Dertil kommer en række andre og bredere effekter hos private såvel som offentlige deltagere, herunder en styrket evne til at arbejde på tværs af fagområder og til at samarbejde om innovation inden for organisationen. Programmet bidrager til et bredt kompetenceløft hos deltagere Projektdeltagelse bidrager også til opbygning af nye netværksrelationer for private såvel som offentlige aktører. Analysen viser, at størstedelen af deltagere, offentlige såvel som private, får en styrket forståelse for brugere gennem deltagelse i projekter under programmet for brugerdreven innovation. Undersøgelsen blandt projektdeltagere viser, at deltagelse i programmet især bidrager til en øget forståelse af brugeres erkendte og ikke-erkendte behov samt til en styrket relation til brugere hos de deltagende aktører. 10 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Midtvejsevalueringen præsenterer også en typologi af projektdeltagerne på baggrund af en såkaldt klyngeanalyse som identificeret fællestræk blandt deltagerne og på baggrund heraf grupperer dem i meningsfyldte grupper eller ”klynger”. Denne analyse identificerer tre grupper af private aktører og to grupper af offentlige aktører, som primært adskiller sig på deres grad af deltagelse i projekterne og på de oplevede og reelle effekter af deres deltagelse. Analysens resultater tyder på, at der er en klar sammenhæng mellem aktiv deltagelse i projekterne og de innovationsresultater og de effekter, som deltagerne oplever i forhold til f.eks. prioritering af innovationsindsatsen og deres kompetencer til at arbejde med og samarbejde om innovation. Desuden viser evalueringen, at projekterne bygger på et tæt samspil mellem aktørerne, og at der generelt er en høj samspilsintensitet i projekterne, hvilket bl.a. er med til at sikre videndeling i de enkelte projekter. Det er også bemærkelsesværdigt, at projekterne for hovedparten af projektdeltagernes vedkommende er solidt forankret i deres kerneområder og -aktiviteter. Dette signalerer, at deltagelse i projekterne er en vigtig snarere end perifer aktivitet for flertallet af deltagerne, hvilket kan forventes at øge sandsynligheden for, at projekterne bidrager til varige adfærdsændringer og stærke innovationsresultater. Lavere barrierer – men der er et fortsat behov for mere viden Midtvejsevalueringen peger på, at deltagerne i programmet oplever færre barrierer med hensyn til arbejdet med brugerdreven innovation end øvrige virksomheder på baggrund af en sammenligning af opfattede barrierer i spørgeskemaundersøgelsen blandt projektdeltagere og i en tidligere undersøgelse, som TNS Gallup gennemførte i 2007 for Erhvervs- og Byggestyrelsen. TNS Gallup-undersøgelsen viste bl.a., at 70 pct. af respondenterne oplever mangel på viden om erkendte/ikke-erkendte behov som en barriere for brugerdreven innovation. Tallene er derimod betydeligt lavere for de virksomheder (33 pct.) og offentlige serviceudbydere (24 pct.), som deltager i programmet for brugerdreven innovation. Besvarelserne fra de to undersøgelser kan ikke sammenlignes direkte, men den store forskel i besvarelserne tyder dog på, at programmet for brugerdreven innovation tiltrækker organisationer, som har en lavere opfattelse af barrierer for brugerdreven innovation, og/eller er medvirkende til at reducere disse barrierer. Kvalitative interviews med udvalgte projektdeltagere peger på, at programmet i hvert fald i et vist omfang er medvirkende til at reducere barrierer for arbejde med brugerdreven innovation ved at muliggøre og facilitere brede samarbejdsprojekter. Alligevel viser undersøgelsen bag midtvejsevalueringen, at projektdeltagere fortsat oplever nogle tydelige barrierer, navnlig hvad angår viden om brugeres ikke-erkendte behov. Andre vigtige barrierer er manglende ressourcer og manglende internt fokus på brugerdreven innovation. 11 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 1.2.4 Programmet bidrager til øget kendskab til brugerdreven innovation Meget videnspredning foregår gennem de enkelte projekter Program for brugerdreven innovation skal sikre, at der udvikles og spredes viden om brugerdreven innovation bredt i det danske samfund. Midtvejsevalueringen viser, at der foregår en stor videnspredningsaktivitet i projekterne i programmet, hvilket også afspejler, at videnspredning er et centralt krav i programmet. Samtidig viser midtvejsevalueringen, at mange af videnspredningsaktiviteterne i programmet sker gennem projekterne. I gennemsnit har projekter afsat 7 pct. (svarende til ca. en halv mio. kr.) af deres budgetter til videnspredning. Der er gennemført, igangsat eller planlagt en bred vifte af videnspredningsaktiviteter i projekterne, gennem elektroniske kanaler (f.eks. hjemmesider), analoge kanaler (f.eks. pressemeddelelser, artikler mv.), netværk (workshops, konferencer mv.) og uddannelse (kurser, undervisningsmateriale mv.). Evalueringen peger desuden på et behov for mere systematisk, dybdegående videnspredning fra projekterne, som f.eks. kunne opnås ved, at projekterne fik adgang til professionelle kommunikations- og medieeksperter, som kan understøtte og eventuelt udføre professionel videnspredning i projekterne. Et omfattende kendskab til brugerdreven innovation Midtvejsevalueringen viser samtidig, at der er stort kendskab til begrebet brugerdreven innovation – både i den offentlige og private sektor. En målgruppeanalyse blandt 3000 virksomheder og 3000 offentlige institutioner i Danmark viser, at 20 pct. af virksomhederne og 19 pct. af de offentlige institutioner kender begrebet brugerdreven innovation. Kendskabet til brugerdreven innovation er især opnået via medier, samarbejdspartnere og videninstitutioner. En del private virksomheder har dog også fået kendskab til brugerdreven innovation via brancheeller erhvervsorganisation. Med hensyn til kendskabet til brugerdreven innovation og de metoder, som brugerdreven innovation involverer, så viser midtvejsevalueringen, at antallet af artikler i medierne om brugerdreven innovation har været stigende i takt med lanceringen af programmet for brugerdreven innovation. Men evalueringen viser samtidig, at antallet af artikler om brugerdreven innovation og de metoder, som brugerdreven innovation involverer, har været faldende de seneste år. Fra kendskab til kundskab Resultaterne af videnspredningsanalysen tyder samlet set på, at programmet for brugerdreven innovation har medvirket til at øge kendskabet til brugerdreven innovation i Danmark. Men de førnævnte resultater om, at projektdeltagere fortsat oplever barrierer i form af især utilstrækkelig viden om brugeres ikke-erkendte behov samt manglende ressourcer og manglende internt fokus på brugerdreven innovation i 12 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - deres organisationer, indikerer, at der er stor forskel på at have kendskab til og grundlæggende viden om brugerdreven innovation og på at have konkret erfaring og dybdegående viden om det. Med andre ord ligger der en udfordring i ikke kun at skabe kendskab til brugerdreven innovation blandt danske virksomheder og offentlige serviceudbydere, men også i højere grad frembringe kundskab. Resultaterne af evalueringen peger således på, at der er behov for at fremme dybdegående arbejde med brugerdreven innovation samt samle op på de foreløbige erfaringer i projektet med, hvordan man omsætter viden om brugerdreven innovation til praksis og kompetenceopbygning i virksomhederne og i den offentlige sektor, så arbejdet med at inddrage brugere i innovation bliver mere systematisk og værdiskabende. Elementer heri kunne være at udvælge og fokusere på særlige målgrupper og/eller tilbyde differentierede projektmodeller til virksomhedsdeltagere og offentlige serviceudbydere med forskellige grader af kendskab og kundskab, hvad angår brugerdreven innovation. 1.2.5 Der er en stor potentiel målgruppe for programmet Der er stadig mange virksomheder og offentlige organisationer som ikke arbejder (systematisk) med brugerdreven innovation Midtvejsevalueringen viser, at der fortsat er en stor gruppe af virksomheder i dansk erhvervsliv og i den offentlige sektor, som enten ikke arbejder systematisk med brugerdreven innovation, eller som slet ikke arbejder med det. Den førnævnte målgruppeanalyse viste, at en femtedel af danske virksomheder og offentlige institutioner kender begrebet ”brugerdreven innovation”. Imidlertid har knap 225 virksomheder og 116 offentlige institutioner deltaget i programmet for brugerdreven innovation. Dette indikerer, at de 20 pct. af erhvervslivet og den offentlige sektor i Danmark, som i dag har fokus på brugere i deres innovation, men som ikke deltager i projekter under programmet for brugerdreven innovation, udgør en yderligere potentiel målgruppe for programmet. 1.3 Datagrundlaget for undersøgelsen Analysen bag midtvejsevalueringen omfatter de 48 projekter under programmet for brugerdreven innovation, som har fået tildelt støtte i 2007 og 2008. Analysen omfatter således ikke de 4 projekter, som omhandler medarbejderdreven innovation, og som fik tildelt midler ved årsskiftet 2008/09. 13 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Midtvejsevalueringen bygger på et bredt og solidt datagrundlag, herunder: • Stamdata om projektdeltagere, projektansøgninger og opstartsspørgeskemaer blandt projektdeltagere, alle leveret af Erhvervs- og Byggestyrelsen. • Supplerende data fra Købmandsstandens Virksomhedsdatabase (Experian), Community Innovation Survey 2006 (CIS 2006), Forsknings- og udviklingsarbejde i den offentlige sektor 2006 (Forskningstatistikken 2006) og fra tidligere undersøgelser foretaget af DAMVAD, herunder af Innovationskonsortieprogrammet under Rådet for Teknologi og Innovation samt af projekter og programmer under Det Strategiske Forskningsråd. • En omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt alle projektdeltagere, som har modtaget støtte fra programmet 2007 og 2008. Undersøgelsen havde til hensigt at afdække deltagernes opfattelse af og erfaringer med brugerdreven innovation, herunder f.eks. hvilke metoder, de arbejder med, deres opfattelse af barrierer for brugerdreven innovation, samspilsmønstre i projekterne, effekter og resultater, som de har opnået eller forventer i projektet osv. Svarprocenten i undersøgelsen lå på 60 pct., både for virksomheder og for offentlige institutioner. • En gennemgang af de 48 projektansøgninger mhp. kortlægning af f.eks. projektbudget, budget for videnspredning (også udspecificeret på hvert enkelt virkemiddel for videnspredningsaktiviteter), videnspredningsaktiviteter og målgrupper, fagområde og endelig graden af tværdisciplinaritet i projekterne. • En målgruppeanalyse, der har til hensigt at identificere en relevant målgruppe for programmets videnspredningsaktiviteter og undersøge potentielle deltageres kendskab til programmet og til brugerdreven innovation mere generelt. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit på cirka 3000 private virksomheder og 3000 offentlige institutioner i Danmark. I alt har omkring 1000 virksomheder og 1000 offentlige institutioner deltaget i undersøgelsen. • En medieanalyse, hvor udviklingen i omtale af brugerdreven innovation i danske medier før programmets igangsættelse og i programperioden undersøges. Det omfatter bl.a. omtale af begreber og metoder vedrørende brugerdreven innovation og omtale af enkeltprojekter under programmet. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Infomedia. Evalueringen tager højde for, at kun et af de 48 projekter er afsluttet, og at nogle af projekterne endnu ikke er igangsat. Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektdeltagere viser, at 5 pct. af de projektdeltagere, som bidrog til undersøgelsen, stammer fra projekter, som er afsluttet. 82 pct. er fra projekter, som er igangsat. De resterende 13 pct. er fra projekter, som endnu ikke er igangsat. 14 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 1.4 Publikationens opbygning Rapporten indledes i kapitel 2 med en introduktion til undersøgelsen. Der gives en dybdegående præsentation af kriterierne og rammen for midtvejsevalueringen af programmet for brugerdreven innovation. Kapitel 3 præsenterer en karakteristik af projekter og projektdeltagere under programmet på baggrund af bl.a. stamdata om projektdeltagere og opstartsspørgesekemaer leveret af Erhvervs- og Byggestyrelsen, samt data fra Community Innovation Survey (CIS) 2006, Forskningsstatistikken 2006 og Købmandsstandens Virksomhedsdatabase - Experian. Formålet med dette kapitel er at tegne et billede af de aktiviteter og aktører, som omfattes af programmet. I kapitel 4 undersøges formål og aktiviteter i projekterne på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt projektdeltagere. Kapitlet sætter især fokus på de metoder til brugerdreven innovation, som inddrages i projekterne, og ser desuden nærmere på projekternes forankring hos projektdeltagerne samt på graden og karakteren af samspil mellem projektpartnere. Kapitel 5 belyser de effekter, som programmet for brugerdreven innovation har på projektdeltagernes innovationsaktivitet og deres viden- og kompetencebaser. Kapitlet ser desuden nærmere på opfattede barrierer for brugerdreven innovation blandt projektdeltagere. Publikationens kapitel 6 sætter fokus på den effekt, som programmet har på udviklingen af konkrete innovationer i det omfang, som denne effekt kan måles. på dette stadie af programmets levetid. I kapitel 7 undersøges vidensprednings- og formidlingsaktiviteter i forbindelse med programmet som helhed og de enkelte projekter. Dette kapitel præsenterer blandt andet resultaterne af en omfattende medieanalyse samt af en kendskabsanalyse blandt den potentielle målgruppe for programmets videnspredningsaktiviteter. Kapitel 8 præsenterer en række anbefalinger til det fremtidige set-up for evaluering af programmet med udgangspunkt i Rigsrevisions anbefalinger til evaluering af erhvervsfremmeindsatsen. Kapitel 9 præsenterer den metode, som ligger til grund for evalueringen. I et appendiks i kapitel 10 bagerst i publikationen præsenteres yderligere data og resultater indsamlet i forbindelse videnspredningsanalysen. 15 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 2 2.1 Indledning og baggrund Programmets formål Programmets formål er at styrke udviklingen af nye produkter, serviceydelser, koncepter og processer i såvel virksomheder som offentlige institutioner på grundlag af et bedre kendskab til kunder og brugeres behov. Tildeling af tilskud under programmet for brugerdreven innovation kan ske inden for programmets tre indsatsområder: den strategiske indsats, den regionale indsats og andre perspektivrige områder. Under den strategiske indsats udpeger programbestyrelsen løbende et antal strategiske temaområder, hvorunder man i særlig grad gerne ser ansøgninger. Det kan være områder, hvor Danmark har særlige erhvervsmæssige kompetencer, tværgående områder med samfundsproblemer, hvor der vurderes at være et markedspotentiale, eller offentlige velfærdsområder, hvor borgerne er i tæt kontakt med det offentlige. Under den regionale indsats har hvert af de regionale vækstfora mulighed for årligt at igangsætte ét større projekt i den pågældende region. Det er alene ansøgninger indsendt af et regionalt vækstforum/vækstforumsekretariat med et følgebrev fra vækstforumsekretariatet om, at det pågældende projekt ønskes igangsat under den regionale indsats, der kan komme i betragtning under den regionale indsats. Tilskud til projekter under program for brugerdreven innovation kan desuden opnås under indsatsområdet andre perspektivrige områder. Denne indsats giver mulighed for at opnå støtte til projekter, der ikke direkte falder ind under programmets andre indsatsområder, men som arbejder med brugerdreven innovation på anden perspektivrig og relevant vis. Programmet har desuden et nyt indsatsområde under medarbejderdreven innovation, som ikke indgår i midtvejsevalueringen, idet indsatsområdet først blev igangsat ved årsskiftet 2008/09. 16 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Formålet med denne evaluering er at belyse, hvorvidt programmet for brugerdreven innovation opfylder sine målsætninger. Følgende succeskriterier er efter aftale med forligspartierne opstillet for programmet. • • • Programmet skal yde et væsentligt bidrag til, at danske virksomheder og offentlige institutioner er blevet mere innovative. Programmet skal føre til øget vækst i de deltagende virksomheder og øget brugertilfredshed i de offentlige institutioner. Programmet skal resultere i udvikling af nye produkter, services og koncepter. Desuden skal programmet styrke medarbejdernes forudsætninger for at tage aktivt del i innovationsarbejdet i de virksomheder og offentlige institutioner, som deltager i projekter under programmet. Derudover skal program for brugerdreven innovation også sikre, at der udvikles og spredes viden om brugerdreven innovation bredt i det danske samfund. 2.2 Evalueringens kriterier Idet programmet blev igangsat i 2007, og kun et ud af 48 projekter indtil videre er blevet afsluttet, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at foretage en endegyldig vurdering af programmets effekt på baggrund af de ovenstående succeskriterier. Blandt andet er det ikke muligt at afgøre, hvorvidt og i hvilket omfang programmet har ført til øget vækst i de deltagende virksomheder og øget brugertilfredshed i de offentlige institutioner, førend flere projekter er afsluttet. På denne baggrund har Erhvervs- og Byggestyrelsen opstillet følgende evalueringskriterier med henblik på at belyse, hvorvidt programmet er i færd med at opfylde de ovennævnte succeskriterier: • • Udvikles der nye produkter, ydelser og koncepter som følge af programmet for brugerdreven innovation? Bidrager program for brugerdreven innovation til, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver mere innovative, herunder at medarbejderes forudsætninger for innovation bliver styrket? I hvilket omfang er der blevet spredt viden om brugerdreven innovation? • De tre evalueringskriterier, som beskrevet i udbudsmaterialet fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, præsenteres nærmere i de følgende afsnit. 17 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 2.2.1 Hvordan og i hvilket omfang bidrager programmet til, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver mere innovative? Et succeskriterium for program for brugerdreven innovation er, at det medvirker til, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver mere innovative. Samtidig skal programmet bidrage til at styrke medarbejdernes forudsætninger for at deltage i innovation. På den baggrund har programmet bl.a. til formål at sikre, at der udvikles og anvendes nye metoder og værktøjer til brugerdreven innovation, herunder metoder inden for anvendt erhvervsantropologi mv. Samtidig kan der i forbindelse med programmet igangsættes kompetence- og uddannelsesprojekter, der skal løfte medarbejderes kompetencer inden for brugerdreven innovation, bl.a. gennem træning og efteruddannelse. Der ønskes derfor en analyse af, hvorvidt programmet for brugerdreven innovation har medført ændringer i innovationspraksis i de deltagende virksomheder, herunder: • Om deltagerne har ændret adfærd, så de fokuserer mere på brugerne i deres innovationsprocesser. • En opgørelse af hvilke metoder til brugerdreven innovation deltagerne anvender, f.eks. erhvervsantropologiske metoder, lead user m.v., og om der har været ændringer i denne del af virksomhedernes praksis • Andre specifikke ændringer i deltagernes innovationpraksis, f.eks. organisatoriske og processuelle ændringer - både i forbindelse med det konkrete projekt og i organisationen generelt. En analyse ønskes desuden af, hvilke barrierer program for brugerdreven innovation bidrager til at nedbringe for arbejdet med brugerdreven innovation for de deltagende virksomheder og offentlige institutioner, samt hvilke barrierer der vil kunne adresseres fremadrettet med henblik på at styrke danske virksomheders forudsætninger og muligheder for at arbejde med brugerdreven innovation. 18 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 2.2.2 Hvordan og i hvilket omfang bidrager programmet til innovation? Et andet succeskriterium for program for brugerdreven innovation er, at det skal resultere i udviklingen af nye produkter, services og koncepter. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at programmet ikke støtter egentlig produktudvikling og kommercialisering, men i stedet støtter udvikling og afprøvning af innovationsmetoder og innovationsprocessen frem til og med udvikling af prototyper. Der udestår således en opgave i at undersøge, om programmet har bibragt de deltagende virksomheder og organisationer den nødvendige viden og kompetence for udvikling af nye produkter, services og koncepter. Der ønskes på den baggrund en opgørelse af, om program for brugerdreven innovation medfører konkrete nye produkter, services og koncepter. Der skal imidlertid tages højde for, at kun få projekter er afsluttede eller tæt på afslutning. Det kan bl.a. undersøges, i hvor mange af projekterne nye produkter, services og koncepter er blevet udviklet, er under udvikling eller forventes udviklet. 2.2.3 Hvordan og i hvilket omfang er der blevet spredt viden om brugerdreven innovation? Programmet for brugerdreven innovation har også til formål at sikre, at der udvikles og spredes viden om brugerdreven innovation bredt i det danske samfund. På den baggrund ønskes der en analyse af programmets effekt på videnspredning og om brugerdreven innovation kan opgøres, f.eks. med udgangspunkt i: • Medieanalyse – udviklingen af omtale af brugerdreven innovation i danske medier før programmets igangsættelse og i programperioden, herunder også omtalen af program for brugerdreven innovation. • Konkrete videnspredningsaktiviteter i projekterne. I forbindelse med afgivelse af tilsagn af projekterne bliver der bl.a. lagt vægt på, i hvor høj grad projekternes resultater formidles til aktører uden for projektets deltagerkreds. På den baggrund kan der udarbejdes en opgørelse af, hvilke aktiviteter de konkrete projekter benytter sig af, hvem aktiviteterne henvender sig til, antallet af deltagere, og om det medfører en videnspredning til aktører uden for projekterne. • Konkrete videnspredningsaktiviteter i forbindelse med udmøntningen af programmet. I forbindelse med administration af program for brugerdreven innovation gennemføres en række videnspredningsaktiviteter, herunder bl.a. informationsarrangementer, hjemmeside, udarbejdelse af årsrapport, nyhedsbrev m.v. I den forbindelse vil der kunne udarbejdes en opgørelse over, hvor mange der har benyttet sig af disse tilbud. 19 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 2.3 Evalueringens metodiske ramme Opgaveløsningen opererer med en kausalmodel, som både har fokus på de kortsigtede og langsigtede virkninger af programmet for brugerdreven innovation. Kausalmodellen illustrerer de logiske årsagssammenhænge mellem indsatsen og de igangsatte aktiviteter i programmet og de forskellige typer af effekter, de giver anledning til i forhold til målsætningerne for programmet. Den langsigtede målsætning for programmet er at understøtte konkrete innovationsresultater hos de virksomheder og offentlige institutioner, som deltager i programmet, og som efterfølgende resulterer i yderligere innovationseffekter i resten af samfundet gennem videnspredningseffekten. Men en effektvurdering af de langsigtede innovationseffekter vanskeliggøres ved, at kun et enkelt projekt er afsluttet, og at flere projekter nyligt er igangsatte eller endnu ikke igangsat. Effekterne kan således ikke forventes at være slået igennem for alle de konkrete projekter, som endnu ikke er færdiggjorte eller ikke er langt fremskredne. I innovationslitteraturen peges på, at der ofte er en tidsforskydning på 2-4 år mellem, at investeringen i innovation foretages, og effekten viser sig i form af konkrete produkter, kommercialisering og økonomisk værdi. Når der i undersøgelsen belyses langsigtede innovationseffekter, vil der derfor være tale om forventede effekter eller en vurdering om forventede effekter hos deltagerne i de støttede projekter under programmet. Det skaber dermed en usikkerhed om den samlede vurdering af innovationseffekterne af de støttede projekter i programmet. Men da der er tale om en midtvejsevaluering af programmet vurderes dette alligevel at kunne give et godt fingerpeg om, hvilke tendenser for effekter at programmet giver anledning til at understøtte. Et vigtigt element i opgaveløsningen er derfor at søge at belyse de kortsigtede virkninger, der forventes at være i forbindelse med aktørernes deltagelse i projekter under programmet. Erfaringen fra nyere evalueringslitteratur er, at processer, der er mulige at belyse ud fra en kortsigtet horisont, er ”adfærdsadditionalitet” hos aktører. Med begrebet ”adfærdsadditionalitet” refereres til de ændringer i adfærd, prioriteringer, erkendelsesmæssig fokus og grundlæggende kompetencer hos aktørerne, som ellers ikke ville have fundet sted uden den offentlige indsats – i dette tilfælde deltagelsen i et projekt under programmet for brugerdreven innovation. Denne vinkel på additionalitet er relativ ny og er først nu begyndt at vinde indpas i en række landes effektvurderinger af offentlig innovations- og erhvervsfremmeprogrammer. OECD har opsamlet flere erfaringer på området, som denne opgaveløsning vil bygge videre på. I opgaveløsningen skelnes det mellem tre former for additionalitet i adfærd: • Input additionalitet i form af adfærdsændringer og prioriteringer i forhold til investeringer og indsatser i innovation. 20 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - • Proces additionalitet eller additionalitet i viden og kompetencer i form af adfærdsændringer i forhold til styrkede kompetencer til at styre og få noget ud af innovationsaktiviteter og i forhold til nye erkendelser og forståelser i innovationsprocessen. • Output additionalitet i form af adfærdsændringer i forhold til forventninger til konkrete resultater af investeringer i innovation. Figur 2.1 beskriver den kausalmodel, der danner baggrund for opgaveløsningen og kapitelstrukturen i midtvejsevalueringen af programmet for brugerdreven innovation. Figur 2.1 Kausalmodel som baggrund for evalueringen Programmet Karakteristik (kap. 3) Projekter • Størrelse • Indsats-/temaområde • Tværfaglighed m.m. Aktører • Private aktører • Offentlige serviceudbydere • Videninstitutioner Succeskriterier Øget innovation Øget vækst i virksomheder Øget brugertilfredshed i offentlige institutioner Udvikling af nye produkter, services og koncepter Styrkede medarbejderkompetencer (Langsigtseffekter) (Kortsigtseffekter) Formål og aktiviteter i projekterne (kap. 4) • Formål med projektdeltagelse • Forankring af projekt hos deltagere • Samspilsformer og -intensitet i projektet Effekt på innovationsevne (kap. 5) • Input additionalitet (ændring i adfærd) • Procesadditionalitet (ændring i kompetencer) • Barrierer for brugerdreven innovation Effekt på innovationsresultater (kap. 6) • Output additionalitet (økonomiske effekter) • Produkt-, service- og konceptinnovation • Andre former for innovation Effekt af videnspredningsaktiviteter (kap. 7) • Aktivitets- og medieanalyse • Kendskab til brugerdreven innovation Videnspredning 21 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 2.4 Forståelsen af brugerdreven innovation Brugerdreven innovation handler om en systematisk anvendelse af avancerede metoder til at afdække kunder og brugeres behov. I den private sektor kan dette bidrage til en øget træfsikkerhed på markedet. I den offentlige sektor kan brugerdreven innovation være et redskab til at inddrage brugere, herunder borgerne, i udviklingen af nuværende og fremtidige offentlige serviceydelser. Begrebet ”brugerdreven innovation” forstås således i opgaveløsningen som en systematisk tilgang til innovation, hvor brugere direkte eller indirekte yder et centralt bidrag til udvikling af nye produkter eller processer, i modsætning til f.eks. teknologidreven innovation, hvor teknologiske muligheder er i centrum, eller omkostningsdreven innovation, hvor udvikling er styret af omkostningsmål. Der kan desuden skelnes mellem to overordnede aspekter af brugerdreven innovation. For det første kan brugerdreven innovation handle om en systematisk og struktureret indsats for at øge en organisations kendskab til og forståelse for deres brugeres behov – som kan være meget heterogene, svære at artikulere eller under kontinuerlig forandring – med henblik på at udvikle produkter, som skaber (mere) værdi for brugere. Brugerdreven innovation sætter her især fokus på identificering af brugeres fremtidige behov snarere end nuværende behov med henblik på at øge træfsikkerheden i produkt- og procesudvikling i forhold til brugere. For det andet kan brugerdreven innovation tage udgangspunkt i en systematisk og direkte inddragelse af brugere i innovationsprocessen ved hjælp af særlige metoder (herunder generelle koncepter eller konkrete værktøjer) til at involvere brugere i udvalgte faser af processen, f.eks.l i idéfasen eller i forbindelse med delopgaver i produktudvikling og afprøvning. Brugere er typisk slutbrugere og andre aftagere af et produkt eller en proces. Det, der definerer et individ eller en organisation som bruger, er, hvorvidt de drager nytte af en given innovation (og ikke at de nødvendigvis køber den). Desuden kan relevante brugere endda være brugere af andre produkter eller processer, hvis de f.eks. besidder viden fra analoge produkter/markeder, som kan bidrage med nye vinkler i innovationsprocessen. Derfor vil det være relevant i opgaveløsningen at have et bredt perspektiv på brugerperspektivet i de bevilgede projekter i programmet. Vi kan kategorisere brugere på to centrale dimensioner: (1) hvorvidt de er professionelle eller private brugere og (2), om de er potentielle innovatører, som er foran vigtige markedstrends (også kaldet ”lead users”), eller om de er mere konventionelle eller ”mainstream” brugere, som følger hovedstrømninger i markedet. Brugerdreven innovation handler således ikke om graden af innovation, da det kan resultere i udviklingen af både radikale innovationer og inkrementelle produkt- og procesforbedringer. Brugerdreven innovation er heller ikke forbundet med nogen særskilt type af innovation, da det kan føre til udvikling af nye produkter (forstået som varer eller tjenesteydelser) og nye processer såvel som organisatorisk og markedsmæssig innovation. Brugerdreven innovation refererer derimod i vores 22 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - forståelse til et systematisk fokus på brugere som en kilde til innovation på niveau med f.eks. producenter og deres leverandører og søger ved hjælp af en række metoder og værktøjer at øge forståelse for brugerbehov og at inddrage brugere i innovationsprocessen. Tilgange til brugerdreven innovation kan desuden karakteriseres på to forskellige dimensioner: dels om brugere inddrages direkte eller indirekte som mere eller mindre passive ”givere af information”, og dels om det er hensigten at afdække erkendte eller ikke-erkendte behov.1 Denne evaluering tager dog udgangspunkt i en model, udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen, som anvendes i forbindelse med opfølgning på projekter under programmet, herunder blandt andet i de spørgeskemaer der uddeles til projektdeltagere ved opstart og afslutning af projekter. Modellen skelner mellem tre kategorier af avancerede metoder til brugerdreven innovation, som er opstillet i tabel 2.1 nedenfor. Tabel 2.1 Tre kategorier af metoder til brugerdreven innovation Avancerede metoder til at afdække ikke-erkendte behov Avancerede metoder til at inddrage brugere generelt Avancerede metoder til at inddrage brugere, der er forud for vigtige markedstrends Inddragelse af lead users blandt eksisterende eller potentielle brugere Inddragelse af lead users fra analoge markeder, dvs. markeder, som organisationen ikke selv er til stede på, men hvor brugere har lignende eller mere avancerede behov Dybdeinterviews mhp. på at afdække ikke-erkendte behov (f.eks. ved hjælp af laddering teknik) Direkte observation (dvs. uden deltagelse i brugeraktiviteter) Deltagende observation Dybdegående etnografiske eller antropologiske studier af brugernes aktiviteter over en længerevarende periode Interaktion med brugere via communities (inkl. online communities) Brugerinddragelse via workshops, fokusgrupper, brugerpaneler, interviews m.m. Brugertests (f.eks. af prototype) Brugerdeltagelse i udvikling (f.eks. vha. user toolkits og participatory design) 1 For mere information, se FORA-publikationen “User-Driven Innovation – context and cases in the Nordic Region” (2008). 23 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 3 3.1 Karakteristik af programmets projekter og deltagere Formål og hovedresultater Programmet for brugerdreven innovation skal bidrage til, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver mere innovative. Programmets effekt på de deltagende organisationer kan afhænge af, hvem der deltager, og formålet med dette kapitel er derfor at tegne et billede af de projekter og projektdeltagere, som har modtaget støtte gennem programmet. Karakteristikken af programmets deltagere bygger på data fra flere forskellige kilder: • Opstartsskemaer udfyldt af projektdeltagere for Erhvervs- og Byggestyrelsen. • Community Innovation Survey 2006 (CIS 2006). • Forsknings- og udviklingsarbejde i den offentlige sektor, Forskningsstatistik 2006. • Købmandsstandens Virksomhedsdatabase - Experian. I analysen skelnes mellem: • Private aktører dvs. virksomheder og private organisationer, for hvem der præsenteres en karakteristik på baggrund af bl.a. deres branchefordeling, geografiske fordeling og innovationsaktivitet. • Offentlige serviceudbydere inden for undervisningssektoren, ældre- og plejesektoren samt sygehussektoren samt videninstitutioner (dvs. universiteter, professionshøjskoler og GTS-instittuter), for hvem der præsenteres en karakteristik på baggrund af deres sektorfordeling og deres geografiske fordeling. Kapitlet præsenterer også en karakteristik af de forskningsudførende offentlige institutioner, som deltager i projektet, og som indgår i Forskningsstatistikken. Dette omfatter primært videninstitutionerne, universiteterne og professionshøjskolerne, men også enkelte af de offentlige serviceudbydere. Denne del af analysen ser nærmere på deltagernes fagområder, størrelse, samspil, grad af ekstern finansiering og grad tværdisciplinaritet. Programmets private og offentlige deltagere sammenlignes på en række dimensioner med deltagere under andre udvalgte innovationsrettede programmer samt med en række kontrolgrupper, som er særligt udvalgte med henblik på at sikre gode og relevante kontrolgrupper til karakteristikken af programdeltagerne. Bemærk, at 24 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - karakteristikken præsenterer en analyse af projektdeltageres innovationsaktivitet inden deres deltagelse i programmet for brugerdreven innovation. Overordnet set viser karakteristikken af projekter og deltagere under programmet for brugerdreven innovation, at: • Programmet for brugerdreven innovation rammer en anden gruppe virksomheder og offentlige institutioner end andre innovationsrettede programmer. Private deltagere er i høj grad små virksomheder og beskæftiger sig desuden primært inden for videnservice og informations- og kommunikationsteknologi. Blandt de offentlige deltagere finder vi især tværfaglige videninstitutioner inden for samfundsvidenskab og humaniora og en række offentlige serviceudbydere, blandt andet inden for undervisningssektoren, ældre- og plejesektoren samt sygehussektoren. • Projekterne under programmet er desuden karakteriseret af en høj grad af tværfaglighed. F.eks. er 60 pct. af projekterne karakteriseret af tværdisciplinaritet på tværs af fjernt beslægtede områder, f.eks. samfundsvidenskab og humaniora og de tekniske og merkantile områder. • Projekterne har en mindre gennemsnitlig bevillingsstørrelse end projekter under andre innovationsrettede programmer. Dette kan bl.a. forklares ved, at andre programmer i højere grad støtter teknologi- og omkostningstunge FoU. • Projektholdere og virksomhedsdeltagere i programmet er koncentreret i hovedstadsregionen. De offentlige projektdeltagere er dog mere jævnt fordelt på tværs af regionerne. Derudover er der 3 udenlandske deltagere blandt de i alt 341 deltagere i projekter under programmet for brugerdreven innovation. • En analyse af de deltagende private aktørers innovationsaktiviteter på baggrund af deres besvarelse af CIS 2006 undersøgelsen (dvs. inden etableringen af programmet for brugerdreven innovation) viser desuden, at virksomheder, som arbejder med brugerdreven innovation, generelt set er mere innovative på alle innovationstyper end øvrige innovative virksomheder. De benytter sig også i højere grad end andre innovative virksomheder af kunder og systematisk analyse af markedet som kilder til innovation. Deltagere i programmet for brugerdreven innovation er desuden karakteriseret ved at have en høj grad af samspil omkring innovation med offentlige såvel som private deltagere i Danmark og i udlandet. • Blandt de forskningsudførende offentlige institutioner har over halvdelen (57 pct.) samfundsvidenskab og humaniora som deres hovedområde. De deltagende institutioner er desuden karakteriseret af en høj grad af tværfaglighed. Hovedparten af de institutioner, som deltager, er store, dvs. har mere end 50 forskere. Til gengæld har de deltagende institutioner en lavere grad af ekstern finansiering end andre, sandsynligvis fordi 25 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - samfundsvidenskab og humaniora typisk modtager mindre ekstern finansiering end f.eks. tekniske og naturvidenskabelige fagområder. • En klyngeanalyse af private og offentlige deltagere i projekterne viser desuden, at der er en klar sammenhæng mellem graden af aktiv deltagelse og involvering i projekterne samt de innovationsresultater og effekter, som deltagerne oplever i forhold til f.eks. prioritering af innovationsindsatsen og deres kompetencer til at arbejde med og samarbejde om innovation. 3.2 Karakteristik af projekter Dette afsnit præsenterer en beskrivende karakteristik af projekter under programmet for brugerdreven innovation. Bl.a. ser afsnittet nærmere på, hvor mange projekter der har modtaget støtte, og hvilke indsatsområder de projekter ligger inden for. Desuden beskrives projekterne på en række parametre, herunder deres gennemsnitlige bevillingsstørrelse og antal deltagere, deres geografiske fordeling og graden af tværfaglighed. 3.2.1 Overordnet karakteristik af projekter Programmet har i alt modtaget 265 ansøgninger, hvoraf der er blevet givet tilsagn til 48 projekter eller 18 pct. af ansøgningerne. Der i alt 116 offentlige institutioner og 225 private organisationer, der deltager i de 48 projekter. Figur 3.1 præsenterer den gennemsnitlige bevillingsstørrelse for projekter under programmet for brugerdreven innovation, som er på 3 mio. kr., og det gennemsnitlige antal deltagere per projekt, som er på 7. Samme figur sammenligner desuden størrelse på projekter under programmet for brugerdreven innovation med projekter under to andre innovationsrettede programmer, nemlig Innovationskonsortie-ordningen under Rådet for Teknologi og Innovation og forskningsprojekter støttet af Det Strategiske Forskningsråd. Figuren viser, at programmet for brugerdreven innovation i sammenligning med disse ordninger har et relativt højt antal deltagere, men en lav bevillingsstørrelse. Det højere omfang af støtte til innovationskonsortier og strategisk forskning kan sandsynligvis forklares delvist ved, at disse to programmer typisk omfatter teknologitunge og derfor omkostningstunge forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dog kan forskellen også pege på en mulighed for at øge størrelsen af bevillinger tildelt under program for brugerdreven innovation. 26 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 3.1 Sammenligning af gennemsnitlig bevillingsstørrelse og deltagerantal for projekter under brugerdreven innovation, innovationskonsortier og strategisk forskning 12 10 8 6 4 2 0 Brugerdreven innovation Innovationskonsortier Strategisk forskning 3 7 4 10,5 9 11 Gennemsnitlig bevillingsstørrelse i mio. kr. Gennemsnitligt antal deltagere N(Brugerdreven innovation)=48, N(Innovationskonsortier)=55 og N(Strategisk Forskning)=126 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Tabel 3.1 sammenligner sammensætningen af offentlige og private deltagere i projekter under programmet for brugerdreven innovation med andre udvalgte innovationsrettede programmer. Tabellen viser, at programmet for brugerdreven innovation er karakteriseret ved at have en relativt lavere andel af forskningsinstitutioner og GTS-institutter, samt en relativt højere andel af ”andre offentlige” (dvs. offentlige serviceudbydere, eksklusiv hospitaler) og private organisationer og foreninger blandt sine deltagere. Tabel 3.1 Sammenligning af deltagersammensætning i udvalgte programmer Brugerdreven innovation Forskningsinstitutioner GTS-institutter Hospitaler Andre offentlige Private virksomheder Organisationer og foreninger Samlet N Data fra år 15 % 2% 2% 16 % 57 % 9% 100 % 48 2007-8 Innovationskonsortier 23 % 12 % 0% 1% 62 % 1% 100 % 55 2003-8 Strategisk forskning 49 % 2% 7% 8% 30 % 4% 100 % 126 2006-8 Højteknologifonden 37 % 4% 5% 3% 49 % 2% 100 % 67 2005-8 Energistyrelsen1 17 % 7% 0% 6% 62 % 7% 100 % 51 2008 Fødevareministeriet2 32 % 6% 0% 1% 42 % 19 % 100 % 48 2007 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 1 2 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) Innovationsloven 27 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 3.2 viser den geografiske fordeling af projektholdere på tværs af de danske regioner, herunder at 60 pct. af projektholderne har adresse i hovedstadsregionen. Dertil kommer, at der er tre udenlandske deltagere blandt de i alt 341 deltagere i projekter under programmet for brugerdreven innovation. Figur 3.2 Projektholdere efter deres geografiske placering 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Region Sjælland Region Nordjylland Region Syddanmark Region Midjylland Region Hovedstaden 2% 6% 13% 19% 60% N=48 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 3.2.2 Programmets temaområder Som nævnt i kapitel 2, så udpeger programbestyrelsen løbende et antal strategiske temaområder, hvorunder man i særlig grad gerne ser ansøgninger. De aktuelle temaområder er: (1) brugerdreven innovation i bygge- og anlægssektoren, (2) brugeren i centrum for innovation af borgernære velfærdsydelser og (3) klima. Tidligere temaområder er: (1) ældre og funktionshæmmede, (2) oplevelser, (3) folkesundhed og -sygdomme og (4) digitalisering og indlejret teknologi. Antallet af projektdeltagere, som har modtaget støtte, under de syv temaområder fremgår af figur 3.3. Bemærk, at projekterne er registreret under forskellige kombinationer og variationer af temaområderne. De tre temaområder, som er stærkest repræsenteret, er bygge og anlæg, folkesundhed samt ældre og funktionshæmmede. 28 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 3.3 Antal projektdeltagere fordelt på projekternes temaområder 0% Folkesundhed Ældre og funktionshæmmede Bygge og anlæg Indlejret teknologi Oplevelsesøkonomi Folkesundhed og digitalisering Energi og klima Fødevarer Metodeudvikling Plejekrævende Borgernære velfærdsydelser Offentlige velfærdsydelser Lead user innovation N=230 (31 projekter) Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% 20% 3.2.3 Tværfaglighed i projektet En væsentlig forudsætning for at arbejde med brugerdreven innovation er tværfaglighed. For at forstå kundens erkendte eller ikke-erkendte behov og omsætte det til innovation vil det ofte være nødvendigt at bringe forskellige fagligheder i spil, f.eks. tekniske, antropologiske og forretningsmæssige. Der er derfor i denne midtvejsevaluering sat fokus på tværfaglighed projekterne i program for brugerdreven innovation, hvor det er forsøgt kortlagt, hvor tværfaglige projekterne er. Det er imidlertid ikke en let sag at kortlægge graden af tværfaglighed. Men et godt udgangspunkt er at belyse tilstedeværelsen af de fagområder, som de forskellige aktører i projekterne repræsenterer, f.eks. fagområder inden for: humaniora, samfundsvidenskab, tekniske videnskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab og jordbrugs- og veterinærvidenskab. Og ligeledes kan det belyses, hvor forskellige disse fagområder er, f.eks. er antropologi, der ligger inden for humaniora, meget forskellig fra nanoteknologi, der er en naturvidenskabelig disciplin. Med det som afsæt kan man skelne mellem tre former for tværdisciplinaritet i vidensproduktion og videnanvendelse, f.eks. innovation og forskning: Tværdisciplinaritet inden for det enkelte hovedfagområde Tværdisciplinaritet på tværs af nært beslægtede hovedfagområder Tværdisciplinaritet på tværs af fjernt beslægtede hovedfagområder 29 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Der vil i denne sammenhæng være tale om tværdisciplinaritet, hvis en forskningseller innovationsaktivitet går på tværs af de forskellige videnskabelige hovedområder. Graden af tværdisciplinaritet er størst, hvis aktiviteten både indeholder videnskabelige discipliner inden for de ”bløde” videnskabelige områder, dvs. samfundsvidenskab og humaniora, og de ”hårde” videnskabelige områder, dvs. de tekniske, naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige samt jordbrugs- og veterinærvidenskabelige områder (se kapitel 9.9 for yderlige information). Gennemgangen af de 48 projekter i program for brugerdreven innovation viser, at der er en høj grad af tværdisciplinaritet i projekterne. Karakteriseringen af graden af tværdisciplinaritet er baseret på en helhedsvurdering af, hvilke fagområder der dækkes i projekternes problemfelt (dvs. hvilket fagområde, problemet hører under), problemløsningstilgang (dvs. hvilke metoder, de anvender), samt deltagernes baggrund (dvs. hvad de arbejder med, og hvad de har af uddannelsesbaggrund). Gennemgangen dækker således de kompetencer og baggrunde, som alle deltagere, private såvel som offentlige, bringer til projekterne. Figur 3.4 illustrerer, at 59 pct. af projekterne er karakteriseret af tværdisciplinaritet på tværs af fjernt beslægtede områder, hvor mange projekter f.eks. både indeholder humanistiske fagområder og tekniske og merkantile områder. Yderligere 38 pct. af projekterne er karakteriseret som værende tværdisciplinære på tværs af nært beslægtede områder, dvs. hvor mange af projekterne kun dækker over f.eks. humaniora og samfundsvidenskabelige fagområder. Mere præcist indgår humaniora i 89 pct. af projekterne under programmet, samfundsvidenskab i 71 pct., teknisk videnskab i 48 pct. og sundhedsvidenskab i 31 pct. af projekterne. Figur 3.4 Projekter fordelt på grad af tværfaglighed 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Monodisciplinær Tværdisciplinaritet inden for hovedområde Tværdisciplinaritet på Tværdisciplinaritet på tværs af nært tværs af fjernt beslægtede områder beslægtede områder 0% 2% 38% 60% N=48 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 30 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Betydningen af tværfaglighed i udviklingsarbejde ”Det, som kendetegner vores projekt er, at det både er meget tværfagligt, og så går det på tværs af brancher. Brancher, der ikke alle har tradition for at samarbejde med hinanden eller med brugere – specielt ikke brugere med funktionsnedsættelse – herunder ældre. Det er helt afgørende med et projekt som vores, hvor vi er fem partnere, at der er mange på banen, der bidrager med forskellige kompetencer, hvis vi skal forstå brugeren og have brugeren i centrum for udviklingsarbejdet. Det gælder både møbel- og tekstilproducenten, designvirksomheden, kommunikationsvirksomheden og videninstitutionen. Men tværfaglighed er naturligvis også en udfordring. Det gælder om at få personer med forskellige begrebsverdener til at snakke frugtbart sammen på en måde, så vi ender ud med noget fælles – et fælles produkt eller koncept. Men det er lige så vigtigt, at processen også opleves positiv og brugbar i det daglige udviklingsarbejde og giver nye indsigter for alle projektpartnere.” Fra et interview med Karin Bendixen, Bexcom En sammenligning af graden af tværfaglighed i projekter med to andre innovationsrettede programmer, Højteknologifonden og Det Strategiske Forskningsråd, viser i figur 3.5, at projekter under programmet for brugerdreven innovation er kendetegnet med en meget høj relativ grad af tværfaglighed, specielt på tværs af fjernt beslægtede områder. Dette kan forklares ved, at programmet for brugerdreven innovation efterspørger tværfaglige konstellationer af projektdeltagere, og at mange af projekterne er sammensat af deltagere fra en bred vifte af områder - fra teknologisk fremstilling til samfundsvidenskabelig forskning. Figur 3.5 Sammenligning af graden af tværfaglighed i projekter under programmet for brugerdreven innovation, Højteknologifonden og strategisk forskning 2% Brugerdreven Innovation 2% Højteknologifonden 17% 73% 8% 38% 60% Strategisk Forskning 9% 30% 50% 11% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Monodisciplinaritet Tværdisciplinaritet inden for hovedområde Tværdisciplinaritet på tværs af nært beslægtede områder Tværdisciplinaritet på tværs af fjert beslægede områder N(Brugerdreven innovation)=48, N(Højteknologifonden)=52 og N(Strategisk Forskning)=109 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 31 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 3.3 Karakteristik af private aktører Dette afsnit præsenterer en karakteristik af de private aktører, der deltager i projekter under programmet for brugerdreven innovation, herunder virksomheder og private organisationer. Karakteristikken tager udgangspunkt i de private aktørers branche, antal ansatte og deres geografiske placering. Desuden fokuserer karakteristikken på de private aktørers innovationsaktiviteter i forhold til omfanget af disse aktiviteter, samt deltagernes samspil om og kilder til innovation. 3.3.1 Overordnet karakteristik af private aktører Figur 3.6 viser de deltagende private aktører fordelt på brancher. 39 pct. af deltagerne er koncentreret inden for videnservice, som dækker rådgivning, forskning og udvikling, arkitektur, design, reklame og marketing. 27 pct. af de private aktører er fra fremstillingsindustrien, og 20 pct. af deltagerne repræsenterer informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Yderligere 11 pct. af de private deltagere kommer fra handels-, restaurations- og transportbranchen. Figur 3.6 Private aktører fordelt på brancher 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 39% 27% 20% 11% 1% Bygge og anlæg 1% Finansiering og forsikring 2% Øvrige Handel, restauration og transport IKT Fremstilling Videnservice N=192 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 32 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Som det fremgår af figur 3.7, som viser fordelingen af private aktører på virksomhedsstørrelse, er over halvdelen (56 pct.) af de private deltagere små virksomheder med mindre end 50 ansatte. Dertil kommer, at 15 pct. af de private aktører er store virksomheder med over 500 ansatte. Figur 3.7 Private aktører fordelt på virksomhedsstørrelse 60% 50% 40% 30% 20% 11% 10% 0% < 50 ansatte N=188 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 56% 15% 8% 10% 50 til 99 ansatte 100 til 249 ansatte 250 til 499 ansatte > 500 ansatte Tabel 3.2 sammenligner private aktører på størrelse og branchefordeling i tre innovationsrettede programmer, nemlig programmet for brugerdreven innovation, innovationskonsortie-ordningen og strategisk forskning. Tabellen viser, at små virksomheder med under 50 ansatte udgør cirka halvdelen af private aktører under både brugerdreven innovation og innovationskonsortier (henholdsvis 54 og 47 pct.), og at store virksomheder med mere end 500 ansatte repræsenterer henholdsvis 18 og 16 pct. af de private deltagere. Til sammenligning har projekter under strategisk forskning en lavere andel af små virksomheder (41 pct.), en betydelig højere andel af store virksomheder (40 pct.) og relativt få virksomheder i størrelsesordenen 50 til 500 ansatte (i alt 20 pct.). Tabellen viser også, at hvad angår branchefordeling er industri stærkt repræsenteret i innovationskonsortier og strategisk forskning, hvorimod programmet for brugerdreven innovation har en relativ højere andel af deltagere fra videnservice og IKT. 33 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Tabel 3.2 Sammenligning af private aktørers størrelse og branchefordeling i projekter under brugerdreven innovation, innovationskonsortier og strategisk forskning Virksomhedsstørrelse Mindre end 50 ansatte 50 til 99 ansatte 100 til 249 ansatte 250 til 499 ansatte Mere end 500 ansatte Brugerdreven innovation 54% 12% 11% 7% 16% Innovationskonsortier 47% 10% 16% 11% 16% Strategisk forskning 41% 6% 6% 8% 40% Branche Industri Handel og Transport IKT Finansiering og forsikring Videnservice Øvrige Population (uvægtet) 25% 10% 19% 1% 39% 2% 202 52% 12% 6% 4% 21% 6% 195 43% 8% 9% 4% 22% 14% 108 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Figur 3.8 viser den geografiske fordeling af de private deltagere. Mere end halvdelen (54 pct.) af de private aktører har adresse i hovedstadsregionen. Yderligere 23 pct. af de private deltagere kommer fra Region Midtjylland. Figur 3.8 Private aktører fordelt geografisk på regioner 60% 50% 40% 30% 23% 20% 10% 0% Region Nordjylland N=219 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 54% 12% 4% 7% Region Sjælland Region Syddanmark Region Midjylland Region Hovedstaden 34 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 3.3.2 Private aktørers innovationsaktivitet Dette afsnit beskriver private deltagere i programmet for brugerdreven innovation ud fra, hvilke typer innovation de udvikler, hvem de samarbejder om innovation med, og hvilke kilder de anvender i deres innovationsproces. Programdeltagerne sammenlignes desuden både med deltagere under andre innovationsrettede programmer og med to kontrolgrupper af private aktører. Den første gruppe, øvrige BDI virksomheder, inkluderer danske virksomheder, som på baggrund af deres besvarelser i CIS 2006 spørgeskemaundersøgelsen kan karakteriseres som virksomheder, der potentielt arbejder med brugerdreven innovation, men som ikke deltager i projekter under programmet for brugerdreven innovation. De er identificeret ved, at de enten har angivet, at de har introduceret produkt- og/eller produktinnovationer i perioden 2004-2006, samt at systematiske analyser af kunder og markedet er drivkræfter eller inspirationskilde til deres innovation, eller at både kunder eller klienter og marketing- eller salgsafdelinger inden for virksomheden/koncernen er drivkræfter eller inspirationskilde til deres innovation. Den anden gruppe aktører, øvrige FoU-aktive og pp-innovative, henviser til øvrige virksomheder, som i CIS 2006 har angivet, at de har udført egne forsknings- og udviklingsaktiviteter i 2006 og introduceret produkt- og/eller procesinnovationer i perioden 2004-2006, men som ikke deltager i programmet for brugerdreven innovation eller hører ind under den første kontrolgruppe, øvrige BDI virksomheder. Bemærk, at fordi denne karakteristik tager udgangspunkt i aktørernes besvarelser af CIS 2006, så tegnes der et billede af projektdeltagernes innovationsaktivitet inden deres deltagelse i projekter under programmet for brugerdreven innovation. Karakteristikken bidrager derfor med information om, hvilke typer virksomheder der indgår i programmet, men ikke med information om, hvordan deres innovationsaktivitet ser ud i dag, eller hvordan den er blevet påvirket af deltagelse i programmet. Dette belyses nærmere i kapitel 5. 35 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 3.9 viser, hvilke innovationstyper deltagere under programmet for brugerdreven innovation introducerede i perioden 2004-2006, sammenlignet med øvrige virksomheder inden for brugerdreven innovation og øvrige FoU-aktive og innovative virksomheder. Tabellen peger på, at både programdeltagere og øvrige virksomheder inden for brugerdreven innovation generelt set er mere innovative på alle innovationstyper end øvrige innovative virksomheder. Figur 3.9 Innovationskarakteristika for private aktører i program for brugerdreven innovation sammenlignet med andre grupper af private aktører 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Produkt innovation Programdeltagere Proces innovation Øvrige BDI virksomheder Organisatorisk innovation Markedsføringsinnovation Øvrige FoU-aktive og pp-innovative 43% 75% 65% 69% 69% 56% 73% 56% 49% 86% 79% 70% N(Programdeltagere)=92-129, N(Øvrige BDI virksomheder)=4278(vægtet) og N(Øvrige FoU-aktive og pp-innovative)=5453(vægtet) Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Note: Tallene bygger på ”Startskemaer” for programdeltagerne og specialkørsel hos Dansk Center for Forskningsanalyse. Tallene tegner desuden et billede af virksomhedernes karakteristika inden deres deltagelse i et projekt under programmet for brugerdreven innovation. Note: ”Øvrige BDI virksomheder” dækker produkt og/eller procesinnovative virksomheder, der enten: • • Har angivet, at systematiske analyser af kunder og markedet er drivkræfter eller inspirationskilde til deres innovation. Har angivet, at kunder eller klienter OG marketing- eller salgsafdelinger inden for virksomheden/koncernen er drivkræfter eller inspirationskilde til deres innovation. 36 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Tabel 3.3 sammenligner innovationskarakteristika for deltagere under programmet for brugerdreven innovation, innovationskonsortiedeltagere og de to kontrolgrupper for private aktører. Den bekræfter, at virksomheder, der beskæftiger sig med brugerdreven innovation (dvs. deltagere i program for brugerdreven innovation samt øvrige BDI virksomheder), var mere innovative i perioden 2004-2006 end øvrige innovative virksomheder, men peger også på, at de var mindre innovative end virksomheder, som deltager eller har deltaget i projekter under innovationskonsortieordningen. Tabel 3.3 Sammenligning af innovationskarakteristika for private aktører under programmet for brugerdreven innovation, under innovationskonsortier og for to kontrolgrupper Brugerdreven innovation 75% 69% 86% 70% Innovationstype Produktinnovative Procesinnovative Organisatorisk innovation Markedsføringsinnovation Innovationskonsortier 89% 82% 83% 78% Øvrige BDI virksomheder 65% 69% 73% 79% Øvrige FoU-aktive og pp-innovative 43% 56% 56% 49% Andel af omsætning fra produktinnovation Produkter nye for marked Produkter nye for virksomheden Øvrige produkter Population 14% 13% 73% 44 (uvægtet) 9% 49% 42% 106 (uvægtet) 15% 16% 69% 4278 (vægtet) 10% 15% 76% 5453 (vægtet) Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Note: Tallene bygger på ”Startskemaer” for programdeltagerne og specialkørsel hos Dansk Center for Forskningsanalyse. Tallene tegner desuden et billede af virksomhedernes karakteristika inden deres deltagelse i et projekt under programmet for brugerdreven innovation. Note: ”Øvrige BDI virksomheder” dækker produkt og/eller procesinnovative virksomheder, der enten: • Har angivet, at systematiske analyser af kunder og markedet er drivkræfter eller inspirationskilde til deres innovation. • Har angivet, at kunder eller klienter OG marketing- eller salgsafdelinger inden for virksomheden/koncernen er drivkræfter eller inspirationskilde til deres innovation. 37 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 3.10 viser, at programdeltagere deltog mere i innovationssamarbejde med danske og udenlandske aktører, private såvel som offentlige, i perioden 2004-2006 end virksomheder i de to sammenligningsgrupper. Figur 3.10 Innovationssamspil for private aktører i program for brugerdreven innovation sammenlignet med andre grupper af private aktører 60% 50% 40% 33% 30% 20% 10% 0% Virksomheder i Danmark Virksomheder i Videninstitutioner Videninstitutioner udlandet i Danmark i udlandet Øvrige BDI virksomheder GTS Øvrige offentlige i Danmark 29% 24% 19% 12% 11%10% 4% 2% 13% 8% 25% 29% 27% 47% 48% 40% 54% Programdeltagere Øvrige FoU-aktive og pp-innovative N(Programdeltagere)=73(vægtet), N(Øvrige BDI virksomheder)=4278(vægtet) og N(Øvrige FoU-aktive og pp-innovative)=5453(vægtet) Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Note: Tallene bygger på særkørsler hos Dansk Center for Forskningsanalyse. Tallene tegner desuden et billede af virksomhedernes karakteristika inden deres deltagelse i et projekt under programmet for brugerdreven innovation. Note: ”Øvrige BDI virksomheder” dækker produkt og/eller procesinnovative virksomheder, der enten: • • Har angivet, at systematiske analyser af kunder og markedet er drivkræfter eller inspirationskilde til deres innovation. Har angivet, at kunder eller klienter OG marketing- eller salgsafdelinger inden for virksomheden/koncernen er drivkræfter eller inspirationskilde til deres innovation. Figur 3.11 viser, at private deltagere under programmet for brugerdreven innovation samarbejdede mere med danske universiteter i perioden 2004-2006 end virksomheder i de to sammenligningsgrupper. Programdeltagere såvel som øvrige virksomheder, der beskæftiger sig med brugerdreven innovation, havde desuden markant mere samspil med kunder end øvrige FoU-aktive og innovative virksomheder, og en betydelig andel af dem (henholdsvis 14 og 11 pct.) angav systematisk analyse af markedet som en kilde til innovation. 38 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 3.11 Kilder til innovation for private aktører i program for brugerdreven innovation sammenlignet med andre grupper af private aktører 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Universitet i Danmark Programdeltagere Universitet i udlandet Konkurrenter Kunder Systematisk analyse af markedet 10% 1% 3% 1% 1% 1% 3% 8% 4% 1% 15% 14% 11% 34% 39% Øvrige BDI virksomheder Øvrige FoU-aktive og pp-innovative N(Programdeltagere)=73(vægtet), N(Øvrige BDI virksomheder)=4278(vægtet) og N(Øvrige FoU-aktive og pp-innovative)=5453(vægtet) Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Note: Tallene bygger på særkørsler hos Dansk Center for Forskningsanalyse. Tallene tegner desuden et billede af virksomhedernes karakteristika inden deres deltagelse i et projekt under programmet for brugerdreven innovation. Note: ”Øvrige BDI virksomheder” dækker produkt og/eller procesinnovative virksomheder, der enten: • • Har angivet, at systematiske analyser af kunder og markedet er drivkræfter eller inspirationskilde til deres innovation. Har angivet, at kunder eller klienter OG marketing- eller salgsafdelinger inden for virksomheden/koncernen er drivkræfter eller inspirationskilde til deres innovation. Tabel 3.4 sammenligner kilder til innovation og innovationssamspil for deltagere under programmet for brugerdreven innovation, innovationskonsortiedeltagere og de to kontrolgrupper for private aktører. Den viser, at virksomheder, der beskæftiger sig med brugerdreven innovation generelt set, har brugt deres kunder som kilder til innovation mere end øvrige innovative virksomheder, men mindre end deltagere i innovationskonsortier. Tabellen bekræfter også, at de i højere grad benytter sig af systematisk analyse af markedet som input til deres innovationsaktiviteter. Deltagere under programmet for brugerdreven innovation er desuden karakteriseret ved at have en høj grad af samspil omkring innovation. 39 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Tabel 3.4 Sammenligning af kilder til innovation og innovationssamspil for private aktører under programmet for brugerdreven innovation, under innovationskonsortier og for to kontrolgrupper Brugerdreven innovation 9,6% 1,4% 2,6% 34,0% 14,0% 75,9% 46,5% 47,7% 39,9% 25,3% 28,6% 54,4% 44 (uvægtet) Kilder til innovation Universiteter – Danmark Universiteter - udlandet Konkurrenter Kunder Systematisk analyse af markedet Innovationskonsortier 5,5% 3,9% 8,4% 54,8% 4,8% 51,2% N/A N/A 26,9% 11,9% 23,2% 37,5% 67 (uvægtet) Øvrige BDI virksomheder 1,1% 0,9% 7,5% 38,6% 10,8% 43,9% 33,4% 19,1% 11,3% 4,1% 12,5% 29,1% 4278 (vægtet) Øvrige FoU-aktive og pp-innovative 2,9% 0,8% 4,4% 15,3% 0,3% 35,7% 23,6% 11,5% 10,2% 2,2% 7,7% 26,6% 5453 (vægtet) Samspilspartnere Har samarbejde Virksomheder i Danmark Virksomheder i udlandet Viden institution – Danmark Viden institution udlandet GTS Øvrige offentlige institutioner DK Population Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Note: Tallene bygger på særkørsler hos Dansk Center for Forskningsanalyse. Tallene tegner desuden et billede af virksomhedernes karakteristika inden deres deltagelse i et projekt under programmet for brugerdreven innovation. Note: ”Øvrige BDI virksomheder” dækker produkt og/eller procesinnovative virksomheder, der enten: • • Har angivet, at systematiske analyser af kunder og markedet er drivkræfter eller inspirationskilde til deres innovation. Har angivet, at kunder eller klienter OG marketing- eller salgsafdelinger inden for virksomheden/koncernen er drivkræfter eller inspirationskilde til deres innovation. 3.4 Karakteristik af offentlige aktører Dette afsnit præsenterer en kort karakteristik af de offentlige aktører, der deltager i projekter under programmet for brugerdreven innovation. I midtvejsevalueringen skelnes der mellem to grupper af offentlige aktører: videninstitutioner (dvs. universiteter, professionshøjskoler og GTS-institutter) og offentlige serviceudbydere. GTS-institutterne behandles som offentlige aktører i denne karakteristik. De er private organisationer, men regnes i denne evaluering som videninstitutioner (sammen med de offentlige universiteter og professionshøjskoler), fordi deres rolle i projekterne under programmet for brugerdreven innovation typisk er at formidle viden om brugerdreven innovation til virksomheder og offentlige serviceudbydere samt at facilitere arbejdet med brugerdreven innovation i projekterne. 40 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Blandt de 116 offentlige aktører, som deltager i projekter under programmet for brugerdreven innovation, er 61 (53 pct.) offentlige serviceudbydere og 55 (47 pct.) videninstitutioner. Karakteristikken tager udgangspunkt i de offentlige aktørers fordeling på forskellige sektorer og deres geografiske placering. Figur 3.12 viser fordelingen af offentlige deltagere i programmet for brugerdreven innovation på sektorer. Blandt de offentlige serviceudbydere finder vi projektdeltagere fra offentlig forvaltning, undervisning, ældre- og plejesektoren, samt sygehussektoren. Videninstitutionerne, dvs. universiteterne, professionshøjskolerne og GTS, repræsenterer 48 pct. af de offentlige aktører. Figur 3.12 Offentlige aktører fordelt på sektor 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Sygehussektor Ældre- og plejesektor Undervisning Offentlig forvaltning Videninstitutioner 8% 10% 11% 23% 48% N=115 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Figur 3.13 over den geografiske fordeling af de offentlige aktører viser, at de offentlige projektdeltagere er mere jævnt fordelt på tværs af regionerne end de private aktører. Dog står Region Sjælland kun for 2 pct. af den samlede offentlige deltagelse i projekter under programmet for brugerdreven innovation. 41 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 3.13 Offentlige aktører fordelt geografisk på region 35% 30% 25% 25% 20% 20% 15% 15% 10% 5% 0% Region Sjælland Region Nordjylland Region Syddanmark Region Midjylland Region Hovedstaden 2% 2% Offentlig serviceudbydere Videninstitutioner 23% 22% 32% 28% 31% N=114 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 3.5 Karakteristik af de forskningsudførende offentlige institutioner Dette afsnit ser nærmere på de forskningsudførende offentlige institutioner, som deltager i programmet for brugerdreven innovation, og som findes i Forskningstatistikken 2006. Der er mange offentlige institutioner udover universiteter, som forsker, og denne analyse omfatter således blandt andet højere læreanstalter (dvs. universiteter, men også andre højere læreanstalter f.eks. professionshøjskoler, designskoler, arkitektskoler), sektorforskningsinstitutioner og øvrige offentlige forskningsinstitutioner (dvs. museer, biblioteker og arkiver). Denne analyse omfatter således primært offentlige videninstitutioner (dvs. universiteter og professionshøjskoler) samt enkelte offentlige serviceudbydere. Bemærk venligst, at hospitaler og sygehuse er ekskluderet fra denne analyse, selv om de indgår i Forskningsstatistikken, idet de indgår med mange meget små og meget specialiserede enheder, mens andre forskningsinstitutioner typisk optræder på et højere aggregeringsniveau – typisk institutniveau eller højere, hvilket påvirker sammenligneligheden mellem hospitaler og andre offentlige aktører. Forskningsudførende offentlige institutioner, som deltager i projekter under programmet for brugerdreven innovation, karakteriseres i det følgende i forhold til deres institutionstype, fagområder, størrelse, samspil, grad af ekstern finansiering og tværdisciplinaritet. 42 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Analysen bygger på data fra Forskningsstatistikken 2006 samt fra Erhvervs- og Byggestyrelsens opstartspørgeskemaer til projektdeltagere under programmet. Afsnittet sammenligner desuden de forskningsudførende offentlige institutioner, som deltager i programmet, med en kontrolgruppe af øvrige forskningsudførende institutioner, som består af restgruppen af deltagere i Forskningsstatistikken, dvs. minus hospitalerne og de identificerede deltagere. Tabel 3.5 sammenligner på baggrund af data fra hovedområder og strategiområder for de forskningsudførende offentlige institutioner, som har deltaget i programmet for brugerdreven innovation og i innovationskonsortier, og dem som er dækket af kontrolgruppen af øvrige forskningsudførende offentlige institutioner. Tabellen viser, at henholdsvis 35 og 22 pct. af de forskningsudførende institutioner i programmet for brugerdreven innovation har samfundsvidenskab og humaniora som deres hovedområde. Dertil kommer, at omkring en fjerdedel (27 pct.) af de deltagende forskningsudførende institutioner kommer fra de tekniske videnskaber. Natur- og sundhedsvidenskab er de lavest repræsenterede fagområder i programmet. Derudover viser tabellen, at der under programmet for brugerdreven innovation er større fokus på samfundsvidenskab, end der er generelt blandt øvrige forskningsudførende offentlige institutioner, og især end der er i innovationskonsortie-ordningen, som har et naturvidenskabeligt og teknisk fokus. Humaniora optræder i samme grad blandt deltagere under programmet for brugerdreven innovation og øvrige forskningsudførende offentlige institutioner, og er stort set ikke repræsenteret i innovationskonsortier. Tabellen bekræfter også, at programmet for brugerdreven innovation i høj grad sætter fokus på IKT (især i forhold til øvrige forskningsudførende offentlige institutioner) samt humaniora og samfundsvidenskab (især, som tidligere nævnt, i forhold til innovationskonsortierne) i forhold til som strategiområder. 43 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Tabel 3.5 Sammenligning af forskningsmæssige hovedområder og strategiområder for forskningsudførende institutioner under programmet for brugerdreven innovation, under innovationskonsortier og for en kontrolgruppe af øvrige forskningsudførende institutioner Hovedområde Naturvidenskab Teknisk Videnskab Sundhedsvidenskab Jordbrugs/veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Brugerdreven innovation 5,4% 27,0% 10,8% 0,0% 35,1% 21,6% Innovationskonsortier 21,0% 50,9% 12,3% 5,3% 8,8% 1,8% Øvrige forskningsudførende institutioner 16,1% 10,0% 15,4% 6,8% 29,9% 21,9% Strategiområde Natur og miljø Sundhed Bio- og nanoteknologi IKT Humaniora og Samfundsvidenskab Population (uvægtet) 37,9% 40,5% 18,9% 56,8% 78,4% 37 59,6% 50,9% 64,9% 49,1% 38,5% 57 30,5% 41,5% 32,8% 24,1% 57,9% 311 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Note: Tallene tegner et billede af institutionernes karakteristika inden deres deltagelse i et projekt under programmet for brugerdreven innovation. Figur 3.14 viser, at omkring halvdelen af de deltagende forskningsudførende institutioner i programmet for brugerdreven innovation er store institutioner med mere end 50 forskere (62 pct.) og har en årlig bevilling, der overstiger 25 mio. kr. (51 pct.). Figuren sammenligner desuden forskerstab og bevillingsstørrelse for de deltagende institutioner med kontrolgruppen af øvrige forskningsudførende institutioner. Programdeltagere er overordnet set sammenlignelige med øvrige forskningsudførende institutioner. Dog er der relativt flere større institutioner (med mere end 50 forskere) og relativt færre små institutioner (med 10 forskere eller derunder) blandt dem, som deltager i programmet for brugerdreven innovation. 44 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 3.14 Forskningsudførende institutioner i program for brugerdreven innovation fordelt på antal forskere og bevillingsstørrelse og sammenlignet med øvrige institutioner 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1-10 forskere 11-50 forskere 51+ forskere Programdeltagere 0-5 mio. kr. 6-25 mio. kr. 26 + mio. kr. 5% 18% 16% 32%34% 25% 48% 33% 51% 46% 62% 29% Øvrige forskningsudførende institutioner N(Programdeltagere)=37 og N(Øvrige forskningsudførende institutioner)=311 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Note: Tallene tegner et billede af institutionernes karakteristika inden deres deltagelse i et projekt under programmet for brugerdreven innovation. Som det fremgår af tabel 3.6, er der generelt flere store institutioner, dvs. med over 50 forskere, i programmet end blandt øvrige forskningsudførende institutioner (dog er der en lavere andel af dem end i innovationskonsortierne). Tabel 3.6 Sammenligning af antal forskere, bevillingsstørrelse og graden af ekstern finansiering for forskningsudførende institutioner under programmet for brugerdreven innovation under innovationskonsortier og for en kontrolgruppe af øvrige forskningsudførende institutioner Antal årsværk & bevilling Brugerdreven innovation 1-10 forskere 11-50 forskere 51+ forskere 5% 32% 62% Innovationskonsortier 4% 21% 75% Øvrige forskningsudførende institutioner 18% 34% 48% 0 - 5 mio. kr. 6 - 25 mio. kr. 26+ mio. kr. Ekstern finansiering Beløb per årsværk Population (uvægtet) 16% 33% 51% 2% 23% 75% 25% 29% 46% 286.458 37 413.141 57 347.511 311 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Note: Tallene tegner et billede af institutionernes karakteristika inden deres deltagelse i et projekt under programmet for brugerdreven innovation. 45 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Til gengæld viser tabel 3.6 også, at institutionerne, som deltager i programmet for brugerdreven innovation, har en lavere grad af ekstern finansiering end andre. Dette kan med stor sandsynlighed forklares ved, at mange af institutionerne i programmet for brugerdreven innovation som tidligere nævnt stammer fra samfundsvidenskaben eller de humanistiske fagområder, som typisk modtager en meget lavere grad af ekstern finansiering end f.eks. de tekniske og naturvidenskabelige fagområder. Forskningsudførende offentlige institutioner kan ydermere analyseres ud fra, hvor tværdisciplinære de er. Til dette formål kan de sammenlignes på et tværdisciplinaritetsindeks, hvis størrelse indikerer graden af tværdisciplinaritet: jo højere indekset, jo mere tværdisciplinær er institutionen.2 Figur 3.15 sammenligner det gennemsnitlige tværdisciplinaritetsindeks for forskningsudførende institutioner, som deltager under programmet for brugerdreven innovation, og for kontrolgruppen. Figuren viser, at programdeltagere er betydeligt mere tværdisciplinære end øvrige forskningsudførende institutioner. Figur 3.15 Tværdisciplinaritetsindeks for deltagende og øvrige forskningsudførende institutioner (bemærk at højere værdi indikerer en højere grad af tværfaglighed) 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Programdeltagere Øvrige forskningsudførende videninstutioner 0,89 1,67 N(Programdeltagere)=37 og N(Øvrige forskningsudførende institutioner)=311 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Note: Tallene tegner et billede af institutionernes karakteristika inden deres deltagelse i et projekt under programmet for brugerdreven innovation. Tværdisciplinaritetsindeksets størrelse består af samlet set tre dimensioner: (1) Antallet af fagområder: Jo flere fagområder, jo højere indekset. Der arbejdes med 6 fagområder (naturvidenskabelig, teknisk videnskab, sundhedsvidenskab, jordbrug- og veterinærvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora). (2) Forskelligheden mellem fagområder: Flere forskellige fagområder medfører en højere score på indekset. Forskellighed forstærkes, når bløde fagområder (dvs. samfundsvidenskab og humaniora) og hårde fagområder mødes (dvs. naturvidenskab, teknisk videnskab, sundhedsvidenskab, jordbrug- og veterinærvidenskab). (3) Balancen mellem fagområder: Indikerer den relative fordeling af ressourcer investeret i hvert fagområde – jo mere jævn fordelingen, jo større indekset. For mere information, se “Tænk på tværs i forskning og uddannelse”, for Danmarks Erhvervsforskningsakademi og Forum for Business Education, og Ebbe Graversen, Michael Mark og Mark Riis (2008), ”Tværfaglighedsindeks for forskningsinstitutioner - metode, mål og sammenhænge, forskningspapir, Dansk Center for Forskningsanalyse. 2 46 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 3.6 Aktørtypologi Der er i undersøgelsen gennemført en aktørtypologi eller såkaldt klyngeanalyse på baggrund af oplysninger om deltagerne i de enkelte projekter. Klyngeanalysen har til formål at segmentere projektdeltagerne i grupper af deltagere, der deler karakteristika. Det gælder f.eks. samspil og rolle i projektet. Klyngeanalysen er som sådan ikke en måling af, hvor stor effekt deltagelsen i programmet for brugerdreven innovation har for den enkelte deltager. Klyngeanalysen søger at finde fællestræk blandt respondenterne og herudfra gruppere dem i meningsfyldte klynger. Der kan på den baggrund være forskelligheder mellem klyngerne bl.a. i forhold til, hvor stor effekt der opleves af deltagelsen i programmet. Klyngeanalyser er med til at klarlægge interessante sammenhænge mellem grupper af respondenter, der ellers ikke dukker op, da klyngerne går på tværs af gense grupperinger som eksempelvis branche og virksomhedsstørrelse. I klyngeanalysen lader man så at sige tallene tale gennem en ”bottom up”-analyse frem for at inddele tallene i prædefinerede tabeller i en ”top down”-analyse. På den måde bidrager klyngeanalysen med ny viden og finder nye nuancer i vores forståelse af deltagernes opfattelse af programmet for brugerdreven innovation. Den gennemførte analyse viser, at der er forskellige klynger af deltagere i programmet. Klyngeanalysen er delt op på virksomheder og offentlige institutioner, da de variabler, der indgår i analysen for de to grupper, ikke er identiske. Overordnet set viser klyngeanalysen, at der er en klar sammenhæng mellem graden af aktiv deltagelse og involvering i projekterne og de innovationsresultater og de effekter, som deltagerne oplever i forhold til f.eks. prioritering af innovationsindsatsen og deres kompetencer til at arbejde med og samarbejde om innovation Klyngeanalysen for private aktører viser desuden, at der findes tre grupper af deltagere, der inden for klyngerne har stærke fællespræg. Mellem klyngerne er der derimod variationer med hensyn til realiseret og igangsat innovationsaktivitet, rolle i projekt, samspilsintensitet og de effekter, der opleves i projektet. De konkrete statistiske resultater af klyngeanalyse for virksomhederne fremgår sammenfattende af nedenstående tabel 3.8, der giver et overblik over, hvad der kendetegner projekterne i de tre klynger; hvor meget innovation der er realiseret og igangsat, hvilke virkemidler der anvendes, hvilke roller deltagerne har i projekterne, samt hvilken additionalitet deltagerne oplever. 47 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - På baggrund af disse resultater kan de tre klynger af private aktører karakteriseres som følgende: • ”High performers” Denne klynge inkluderer 37 pct. af de private aktører. Disse deltagere inddrager et højt antal metoder til brugerdreven innovation og forskellige samspilsformer i projekterne. Deltagerne i denne klynge er desuden meget aktive, bl.a. som projektledere og koordinatorer i projekterne, som deltagere i ledelses- og styregrupper og som ansvarlige for de brugerdrevne innovationsprocesser. De oplever også i betydelig grad en positiv effekt af deltagelse på prioritering af brugerdreven innovation i deres generelle innovationsindsats, i deres viden- og kompetenceopbygning og i deres samarbejdsevne. To tredjedele (64 pct.) af deltagerne i denne klynge har desuden realiseret eller igangsat produkt-/service-/konceptinnovation. • Aspiranter Denne klynge inkluderer 11 pct. af de private aktører og udgør således et smalt udsnit af deltagere, som generelt er mindre aktive, og som i mindre grad opnår positive effekter ved deltagelse sammenlignet med klyngen af ”high performers”. Til gengæld adskiller denne gruppe sig fra flertallet af deltagere (som indgår i den tredje og sidste klynge) ved at have en bedre præstation på en række oplevede effekter som f.eks. innovationsevne og samarbejdskompetence. Dog har blot 15 pct. af deltagerne i denne klynge realiseret eller igangsat produkt-/service-/konceptinnovation. Deltagerne i denne klynge er forholdsvis aktive som projektledere og koordinatorer i projekterne og som deltagere i ledelses- og styregrupper. Dog er kun 8 pct. af dem ansvarlige for de brugerdrevne innovationsprocesser i projekterne sammenlignet med 36 og 14 pct. i de andre klynger. • Flertallet Denne klynge inkluderer 43 pct. af de private aktører. Disse aktører deltager i projekter, som har modtaget en lavere gennemsnitlig bevilling end deltagere i de andre klynger (3.2 mio. kr. sammenlignet med 3.9 og 4.2 mio. kr. i de andre to klynger). Disse deltagere inddrager desuden et lavere antal metoder til brugerdreven innovation og antal samspilsformer i projekterne end deltagerne i de to andre klynger. Deltagerne i denne klynge spiller i mindre omfang en aktiv rolle i projekterne sammenlignet med deltagere i de to andre klynger. De oplever også i langt lavere grad positive effekter ved deltagelse på f.eks. prioriteringer i deres innovationsindsats og effekter på deres innovations- og samarbejdsevner. En fjerdedel (24 pct.) af deltagerne i denne klynge har dog realiseret eller igangsat produkt-/service-/konceptinnovation. 48 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Tabel 3.8 Resultater af klyngeanalyse for private aktører Private aktører Projekter Tildelt beløb (i kr.) Tværdisciplinaritetsindeks Innovation Realiseret eller igangsat produkt/service/koncept innovation Virkemidler i projektet Antal metoder Antal samspil Rolle i projektet Er projektleder og koordinator for det samlede projekt Deltager i ledelses- eller styregruppe i projektet Er ansvarlig for de brugerdrevne innovationsprocesser Additionalitet Input additionalitet Øget prioritering af innovationsindsatsen til at være mere brugerdreven (fra f.eks. at være pris- eller teknologidreven) Proces additionalitet – kompetencer Vi har fået øget forståelse for vores brugeres erkendte behov Vi har fået øget forståelse for vores brugeres ikkeerkendte behov Vi har styrket vores relation til vores brugere Vores medarbejdere har fået øget kompetencer i at indgå i eller lede innovationsprocesser Styrket evne til at arbejde på tværs af fagområder i virksomheden Proces additionalitet – samspil Bedre evner til at samarbejde og skabe netværk eksternt Introduktion til nye samarbejdsformer med eksterne parter Andel af institutioner i undersøgelsen 40 % 41 % 37 % 31 % 15 % 11 % 12 % 10 % 43 % 43 % 45 % 45 % 52 % 29 % 31 % 38 % 23 % 23 % 8% 14 % 12 % 4% 10 % 0% 26 % 15 % 6% 29 % 81 % 36 % 15 % 69 % 8% 10 % 31 % 14 % 7,11 3,57 6,15 2,08 5,18 1,12 64 % 15 % 24 % 4.154.105 3,61 3.925.587 3,53 3.236.908 3,71 High performers Aspiranter Flertallet Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 49 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Klyngeanalysen for de offentlige aktører viser, at der findes to grupper af deltagere i programmet for brugerdreven innovation, der inden for klyngerne har stærke fællespræg. Det begrænsede antal offentlige deltagere på 64 institutioner, som indgår i analysen, betyder, at der kun kan identificeres to klynger. Mellem klyngerne er der, som blandt virksomhederne og de private organisationer, stor variation med hensyn til realiseret og igangsat innovationsaktivitet, rolle i projekt, samspilsintensitet og de effekter, der opleves i projektet. De statistiske resultater af klyngeanalysen for de offentlige institutioner fremgår sammenfattende af nedenstående tabel 3.9, der giver et overblik over, hvad der kendetegner projekterne i de tre klynger; hvor meget innovation der er realiseret og igangsat, hvilke virkemidler der anvendes, hvilke roller deltagerne har i projekterne, samt hvilken additionalitet deltagerne oplever. De to grupper kan karakteriseres som: • ”High performers” Denne klynge inkluderer to tredjedele (67 pct.) af de offentlige institutioner, som indgår i klyngeanalysen. Deltagere i denne klynge er karakteriseret ved at indgå i projekter med en højere gennemsnitlig bevilling end deltager i den anden klynge (3.4 mio. kr. sammenlignet med 4.6 mio. kr.). Over halvdelen af dem er aktive som projektledere og koordinatorer og som ansvarlige for de brugerdrevne innovationsprocesser. De oplever generelt i betydeligt større omfang end deltagere i den anden klynge positive effekter fra deltagelse på f.eks. ændrede prioriteringer i deres innovationsindsats, øget forståelse for brugerbehov, styrkede innovations- og samspilsevner og styrkelse af deres videnskabelige grundlag inden for nye områder. 56 pct. af dem har desuden udviklet eller igangsat udvikling af produkt-/service-/konceptinnovation mod blot 15 pct. i den anden klynge. • Aspiranter Den anden klynge omfatter 33 pct. af de deltagende institutioner. Disse institutioner indgår i projekter med en lavere gennemsnitlig bevilling end deltagere i den første klynge, og en lavere andel af dem har udviklet eller igangsat udvikling af produkt/service-/konceptinnovation. De deltager i samme omfang i ledelses- og styregrupper i projekterne som deltagere i den første klynge. Dog er de mindre aktive som bl.a. projektledere, koordinatorer og ansvarlige for brugerdrevne innovationsprocesser. Deltagerne i denne klynge oplever en række positive effekter af deltagelse i programmet – f.eks. i form af styrkelser af deres forståelse for brugerbehov og af deres videnskabelige grundlag inden for nye områder – dog i mindre grad end deltagerne i den første klynge. 50 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Tabel 3.9 Resultater af klyngeanalyse for private aktører Offentlige institutioner Projekter Tildelt beløb Tværdisciplinaritetsindeks Innovation Realiseret eller igangsat produkt/service/koncept innovation Virkemidler i projektet Antal metoder Antal samspil Rolle i projektet Er projektleder og koordinator for det samlede projekt Deltager i ledelse- eller styregruppe i projektet Er ansvarlig for de brugerdrevne innovationsprocesser Additionalitet Input additionalitet Ændret prioritering af innovationsindsats fra forskningsorienteret til brugerorienteret og/eller markedsorienteret Øget forståelse af brugernes behov Proces additionalitet - kompetencer Øget anvendelse af vores viden Nye anvendelser af vores viden Styrket evne til at arbejde på tværs af fagområder på institutionen Proces additionalitet - samspil Bedre evner til at samarbejde og skabe netværk eksternt Mere motiveret til at etablere vedvarende eksterne samarbejder Introduktion til nye samarbejdsformer med eksterne parter Output additionalitet Styrkelse af institutionens videnskabelige grundlag inden for nye faglige områder Anvendelse af teknologier i nye sammenhænge (f.eks. ifm. nye behandlingsformer) Andel af institutioner i undersøgelsen 63 % 49 % 67 % 40 % 20 % 33 % 32 % 27 % 34 % 15 % 10 % 10 % 39 % 49 % 29 % 20 % 25 % 5% 20 % 5% 51 % 76 % 54 % 15 % 75 % 30 % 6,5 3,8 6,6 1,5 56 % 15 % 4.611.049 3,68 3.355.094 3,73 High performers Aspiranter 56 % 35 % Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 51 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 4 4.1 Formål og aktiviteter i projekterne Formål og hovedresultater Programmet for brugerdreven innovation skal bl.a. bidrage til, at der udvikles og anvendes nye metoder og værktøjer til brugerdreven innovation. Formålet er at styrke danske virksomheder og offentlige serviceudbyderes evne til at arbejde systematisk med brugerdreven innovation, således at de får en bedre forståelse for deres brugeres behov og kan udvikle innovative produkter, services og koncepter med øget træfsikkerhed blandt brugere. En evaluering af programmet bør derfor inkludere en analyse af, hvilke metoder projektdeltagerne arbejder med, hvad de arbejder med i projekterne, og hvordan projekterne indgår i deres aktiviteter mere generelt. Dette kapitel undersøger derfor, hvilke formål aktørerne har med deres deltagelse i projektet, samt hvilke metoder til brugerdreven innovation de anvender. Kapitlet præsenterer også en analyse af projekternes forankring i deltagernes organisationer, dvs. hvordan projekterne indgår i deltagernes eksisterende innovationsarbejde, og hvilken rolle de forskellige deltagere har i projektsamarbejdet. Sidst men ikke mindst ser kapitlet nærmere på karakteren og graden af samspil mellem projektdeltagere. Analysen er baseret på information og viden indsamlet gennem spørgeskemaundersøgelsen blandt samtlige projektdeltagere og suppleret med resultaterne af kvalitative interviews med udvalgte projektdeltagere. I analysen skelnes der fortsat mellem de tre grupper af deltagere i programmet, nemlig private aktører, offentlige serviceudbydere og videninstitutioner. Kapitlet viser, at videninstitutionerne typisk deltager i projekterne med særlig viden om brugerdreven innovation, hvorimod de offentlige serviceudbydere ligesom virksomhedsdeltagere søger at styrke deres viden og kompetencer inden for brugerdreven innovation. Overordnet set viser kapitlet, at • De to primære formål for projektdeltagelse er at udvikle nye produkter, services eller koncepter gennem brugerdreven innovation samt at udvikle nye koncepter eller metoder til brugerdreven innovation. Arbejdet med eksisterende metoder angives derimod som et vigtigt sekundært formål. Dog arbejder de fleste projektdeltagere i praksis hovedsageligt med tilpasning og/eller videreudvikling af metoder til brugerdreven innovation snarere end udvikling af helt nye metoder. Andre mål med aktørernes deltagelse i programmet er at styrke medarbejderes kompetencer inden for brugerdreven innovation og at sprede viden om brugerdreven innovation 52 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - • Projektdeltagerne og projekterne inddrager en bred vifte af metoder og værktøjer under de tre overordnede metodekategorier, dvs. metoder til at afdække ikke-erkendte behov, metoder til at inddrage brugere generelt og metoder til at inddrage lead users specifikt. Desuden beskæftiger hovedparten af projektdeltagerne sig med mange forskellige metoder - typisk mellem fem og ti af de i alt ti metoder, som fremgik af spørgeskemaet. • For hovedparten af projektdeltagerne er projekterne i nogen eller høj grad knyttet til deres kerneområder og strategiske aktiviteter. Dertil kommer, at projekterne for de fleste virksomheder og især videninstitutioner indgår som en integreret del af deres eksisterende aktiviteter på innovationsområdet. Dette peger på, at videninstitutionerne i høj grad deltager i projekterne med viden om metoder og tilgange til brugerdreven innovation. Analysen viser også, at for omkring en tredjedel (henholdsvis 33 og 34 pct.) af de private deltagere og af de offentlige serviceudbydere, som deltager i programmet, så udgør projekterne et helt nyt strategisk område. • Private aktører og offentlige serviceudbydere deltager især som aktive deltagere i de grundlæggende innovationsprocesser i projekterne og bidrager med brugerviden og markedskendskab i ledelsesgruppen, samt tilfører rådgivning til projektet. Videninstitutionerne er ofte også aktive deltagere i de grundlæggende processer og deltagere i ledelsesgruppen. Derudover har de i højere grad rollen som leverandør og formidler af viden på metodeniveau. F.eks. er 63 pct. af videninstitutionerne ansvarlige for de brugerdrevne innovationsprocesser i projekterne. • Projekterne bygger på et tæt samspil mellem aktørerne. Mange deltager i de fælles innovationsprocesser i projektet. Desuden deltager en høj andel af aktørerne i hyppige møder i forbindelse med projekterne. • Der er generelt en høj samspilsintensitet i projekterne, hvilket bl.a. er med til at sikre videndeling i de enkelte projekter. 4.2 Formål med projektdeltagelse Spørgeskemaundersøgelsen undersøgte bl.a., hvilke primære og sekundære formål aktørerne opstiller for deres deltagelse i projekter. Som det fremgår af figurer 4.1, 4.2 og 4.3, så er de to primære formål for deltagerne at udvikle nye produkter, services eller koncepter gennem brugerdreven innovation og at udvikle nye koncepter eller metoder til brugerdreven innovation. Dette gælder for henholdsvis 87 og 65 pct. af de private aktører, 71 og 61 pct. af de offentlige serviceudbydere og 73 og 70 pct. af videninstitutionerne. 53 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 4.1 Private aktørers formål med projektdeltagelse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% At udvikle nye produkter, services eller koncepter gennem brugerdreven innovation At udvikle nye koncepter eller metoder til brugerdreven innovation At styrke medarbejderes kompetencer inden for brugerdreven innovation At sprede viden om brugerdreven innovation At arbejde med eksisterende koncepter eller metoder til brugerdreven innovation Primært formål 10% 27% 42% 39% 33% 25% 55% 52% 65% 87% Sekundært formål Figur 4.2 Offentlige serviceudbyderes formål med projektdeltagelse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% At udvikle nye produkter, services eller koncepter gennem brugerdreven innovation At udvikle nye koncepter eller metoder til brugerdreven innovation At sprede viden om brugerdreven innovation At styrke medarbejderes kompetencer inden for brugerdreven innovation At arbejde med eksisterende koncepter eller metoder til brugerdreven innovation Primært formål 16% 11% 32% 34% 26% 13% 47% 39% 61% 71% Sekundært formål Figur 4.3 Videninstitutioners formål med projektdeltagelse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% At udvikle nye produkter, services eller koncepter gennem brugerdreven innovation At udvikle nye koncepter eller metoder til brugerdreven innovation At styrke medarbejderes kompetencer inden for brugerdreven innovation At sprede viden om brugerdreven innovation At arbejde med eksisterende koncepter eller metoder til brugerdreven innovation Primært formål 10% 23% 13% 30% 27% 40% 47% 60% 73% 70% Sekundært formål N(Private aktører)=124, N(Offentlige serviceudbydere)=38 og N(Videninstitutioner)=30 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 54 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Andelen af de private aktører, som angiver udviklingen af nye produkter, services eller koncepter som enten et primært eller et sekundært formål, summerer til hele 97 pct. af de private virksomheder og aktører. De tilsvarende tal for offentlige serviceudbydere og videninstitutioner er henholdsvis 87 og 96 pct. Arbejdet med eksisterende koncepter eller metoder til brugerdreven innovation angives kun som et primært projektformål af 25 pct. af de private aktører, 13 pct. af de offentlige serviceudbydere og 10 pct. af videninstitutionerne. Yderligere angiver omkring en tredjedel af aktørerne to andre primære formål med deres deltagelse i projekterne, nemlig at styrke medarbejderes kompetencer inden for brugerdreven innovation og at sprede viden om brugerdreven innovation. Dog optræder disse to formål mere hyppigt som sekundære end primære formål. 4.3 Metoder til brugerdreven innovation i projekterne Figur 4.4, 4.5 og 4.6 viser, hvor mange af projektdeltagerne der arbejder med udviklingen af nye metoder til brugerdreven innovation i projekterne, og hvor mange der anvender eller tilpasser eksisterende metoder. Af kapitel 4.2 fremgik det, at udviklingen af nye metoder til brugerdreven innovation langt oftere angives som et primært formål i projekterne end arbejde med eksisterende metoder. En nærmere analyse af, hvilke metoder projektdeltagerne arbejder med, viser dog, at der er rent faktisk er langt større fokus på anvendelse og/eller tilpasning af eksisterende metoder, end der er på udviklingen af nye metoder. En mulig forklaring herpå er, at deltagernes eksplicitte formål med projekterne divergerer fra deres reelle aktiviteter under projekterne. Forskellen kan dog muligvis også forklares ved, at deltagerne arbejder med eksisterende metoder, men anvender dem i eller tilpasser dem til nye kontekster (f.eks. en ny branche, ny organisation, nye brugere eller lignende), og derfor angiver udviklingen af nye metoder som et primært formål i projekterne, selvom disse nye metoder eller tilgange tager udgangspunkt i eksisterende værktøjer. Figurerne skelner desuden mellem tre overordnede kategorier af metoder, nemlig (1) metoder til at afdække ikke-erkendte behov, (2) metoder til at inddrage brugere generelt og (3) metoder til at inddrage lead users.3 3 Bemærk, at den samme projektdeltager kan indgå i flere af kolonnerne i hver figur, hvis den samme deltager f.eks. arbejder med flere metoder til at afdække ikke-erkendte behov eller arbejder med metoder til både at inddrage brugere generelt og metoder til inddrage lead users eller både anvender eksisterende metoder til at inddrage lead users og i samme projekt udvikler nye metoder til at inddrage lead users. 55 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Et eksempel på, hvordan man kan initiere brugerinddragelse gennem artikulation og begrebsliggørelse af ikke-erkendte brugerbehov ”Vores rolle er bl.a. at præsentere folk for alternativer og at vise, at man kan gøre noget på nogle andre måder. Dvs., at vi artikulerer og begrebsliggør brugerbehov ved hjælp af prototyper, som efterfølgende kan bruges til at initiere en dialog med brugere og aktivere dem. Vi står som videninstitution for denne artikulation af behov og er dermed med til at tydeliggøre det innovationsrum, som findes. Vi fungerer desuden også som en slags ’gatekeeper’ på prototypeudviklingen.” Fra et interview med Niels Henrik Helms, Syddansk Universitet Overordnet set fremgår det af figurerne, at projektdeltagerne i højere grad arbejder med anvendelse eller tilpasning af eksisterende metoder til brugerdreven innovation end med udviklingen af nye metoder. F.eks. viser figur 4.4, at 73 pct. af de private deltagere i projekterne anvender eksisterende metoder til at afdække ikke-erkendte brugerbehov, mens 22 pct. søger at udvikle nye metoder til at afdække ikke-erkendte behov. Tilsvarende arbejder 73 og 34 pct. af de private deltagere med henholdsvis eksisterende og nye metoder til at inddrage brugere generelt. Desuden arbejder lidt over halvdelen (54 pct.) af de private virksomheder og organisationer med eksisterende metoder til at inddrage lead users, hvorimod kun 14 pct. af dem arbejder med udviklingen af nye lead user metoder. Blandt de offentlige serviceudbydere er der især fokus på metoder til at inddrage brugere generelt. Således arbejder 66 og 47 pct. af de offentlige serviceudbydere med henholdsvis eksisterende og nye metoder til at involvere almindelige brugere i innovationsprocessen. Det fremgår også af figur 4.5, at 58 pct. af serviceudbyderne arbejder med anvendelse og/eller tilpasning af eksisterende metoder til at afdække ikke-erkendte behov, mens 34 pct. søger at udvikle nye metoder i denne kategori. Lidt over en tredjedel (37 pct.) af de offentlige serviceudbydere arbejder med eksisterende lead user metoder, og 21 pct. af dem udvikler nye lead user metoder. Som det fremgår af figur 4.6, arbejder videninstitutionerne især med metoder til at afdække ikke-erkendte brugerbehov, men også i høj grad med metoder til at inddrage brugere generelt. Dertil kommer, at 42 pct. af videninstitutionerne arbejder med anvendelse eller tilpasning af eksisterende metoder til at inddrage viden og idéer fra lead users. Dog arbejder ingen videninstitutioner med udviklingen af nye metoder til at inddrage lead users inden for programmets rammer. Dette kan sandsynligvis forklares med, at videninstitutionerne typisk deltager i projekterne med det formål at sprede viden om eksisterende metoder og ikke for at udvikle nye metoder, da projekterne har til hensigt at fremme anvendelsen af metoder til brugerdreven innovation. 56 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 4.4 Andel af private aktører, som udvikler nye metoder eller anvender/tilpasser eksisterende metoder i projekterne, efter overordnet metodekategori 80% 60% 40% 22% 20% 0% Metoder til at afdække ikkeerkendte behov Metoder til at inddrage brugere generelt Metoder til at inddrage lead users Udvikler nye 34% 14% 73% 73% 54% Anvender eller tilpasser eksisterende Figur 4.5 Andel af offentlige serviceudbydere, som udvikler nye metoder eller anvender/tilpasser eksisterende metoder i projekterne, efter overordnet metodekategori 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 58% 34% 66% 47% 37% 21% Metoder til at afdække ikkeerkendte behov Metoder til at inddrage brugere generelt Metoder til at inddrage lead users Udvikler nye Anvender eller tilpasser eksisterende Figur 4.6 Andel af videninstitutioner, som udvikler nye metoder eller anvender/tilpasser eksisterende metoder i projekterne, efter overordnet metodekategori 100% 80% 60% 40% 20% 0% Metoder til at afdække ikkeerkendte behov Metoder til at inddrage brugere generelt Metoder til at inddrage lead users Udvikler nye 47% 34% 83% 74% 42% 0% Anvender eller tilpasser eksisterende For figur 4.4-4.6: N(Private aktører)=132, N(Offentlige serviceudbydere)=38 og N(Videninstitutioner)=30 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 57 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at projektdeltagerne inddrager en bred vifte af metoder og værktøjer under de tre overordnede metodekategorier fra brugertests og etablering af bruger ”communities” til identificering af lead users og dybdegående antropologiske og etnografiske studier af brugerbehov. Som det fremgår af figur 4.7, så inddrager deltagerne også mange forskellige metoder - typisk mellem fem og ti af de i alt ti metoder, som fremgik af spørgeskemaet. Dette kan skyldes, at mange af metoderne kan være komplementære, f.eks. lead user metoder og brugerinddragelse i produktudvikling. Det kan også forklares med, som nogle af projektdeltagerne angiver i spørgeskemaet, at mange deltagere stadig er ved at udforske og sortere i en bredere portefølje af mulige metoder. Derudover er der også deltagere, som anvender forskellige metoder på forskellige stadier i projektet (f.eks. ved anvendelse af antropologiske studier i begyndelsen af projektet og workshops eller brugertests senere i forløbet). Figur 4.7 Antal metoder til brugerdreven innovation inddraget af projektdeltagere fordelt på organisationstype 0% 5% 10% 15% 14% Ingen metoder 0% 16% 5% 1 til 2 metoder 3% 3% 14% 3 til 4 metoder 5% 19% 20% 34% 29% 30% 26% 20% 9 til 10 metoder 16% Private aktører Offentlige serviceudbydere Videninstitutioner 30% 17% 20% 25% 30% 35% 40% 5 til 6 metoder 7 til 8 metoder N(Private aktører)=132, N(Offentlige serviceudbydere)=38 og N(Videninstitutioner)=30 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 58 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - I de følgende tre afsnit ser vi nærmere på projektdeltagernes arbejde med konkrete metoder til brugerdreven innovation under de tre overordnede metodekategorier. Afsnittene henviser til de figurer, som præsenteres på de følgende tre sider. 4.3.1 Metoder til at afdække ikke-erkendte brugerbehov Figur 4.8, 4.9 og 4.10 viser, hvor stor en andel af henholdsvis private aktører, offentlige serviceudbydere og videninstitutioner, der anvender metoder til at afdække ikke-erkendte brugerbehov. Analysen peger på, at de mest anvendte metoder er dybdeinterviews med brugere med henblik på at afdække ikkeerkendte behov (f.eks. ved hjælp af laddering teknik) samt direkte og deltagende observation af brugere. Dybdegående etnografiske eller antropologiske studier af brugernes aktiviteter over en længerevarende periode gennemføres dog også af mere end 40 pct. af både de private deltagere og offentlige serviceudbydere. 4.3.2 Metoder til at inddrage brugere generelt Som det fremgår af figur 4.11 til 4.13, så er der blandt metoder til almindelig inddragelse af brugere især fokus på brugerinddragelse gennem workshops, fokusgrupper, interviews m.m. samt på brugertests af f.eks. prototyper. Inddragelse af bruger via communities, dvs. fællesskaber af brugere, som interagerer med hinanden enten direkte eller (mere typisk) gennem Internet-baserede kommunikationsredskaber, er især anvendt blandt videninstitutioner og optræder i mindre grad hos de private aktører og offentlige serviceudbydere. Desuden arbejder mere end halvdelen af alle aktørgrupperne også med direkte inddragelse af brugere i produkt- og serviceudviklingsprocessen, f.eks. ved hjælp af user toolkits eller participatory designs. 4.3.3 Metoder til at inddrage viden og idéer fra brugere, som er forud for markedstrends Den sidste række figurer – 4.14, 4.15 og 4.16 – sætter fokus på metoder til at inddrage viden og idéer fra brugere, som er forud for markedstrends, såkaldte lead users. Sådanne metoder adresseres i større grad af videninstitutionerne end af virksomhedsdeltagere og af de offentlige institutioner. Der er desuden primært fokus på identificering og inddragelse af lead users blandt eksisterende eller potentielle brugere snarere end på lead users fra analoge markeder, dvs. fra markeder, som organisationen ikke selv er til stede på, men hvor brugere har lignende og mere avancerede behov. Det kan f.eks. være, når en Formel 1 racerkører giver input til udvikling af almindelige biler. 59 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 4.8 Private aktørers inddragelse af metoder til at afdække ikke-erkendte behov 0% Dybdeinterviews Direkte observation Deltagende observation Etnografiske/antropologiske studier 33% 10% 20% 30% 58% 58% 47% 10% Udvikler nye 8% 40% 50% 60% 10% 9% 70% 80% Anvender eller tilpasser eksisterende Figur 4.9 Offentlige serviceudbyderes inddragelse af metoder til at afdække ikke-erkendte behov 0% Direkte observation Deltagende observation Dybdeinterviews Etnografiske/antropologiske studier 26% 34% 42% 16% Udvikler nye 10% 20% 30% 40% 50% 60% 16% 21% 11% 70% 80% 50% Anvender eller tilpasser eksisterende Figur 4.10 Videninstitutioners inddragelse af metoder til at afdække ikke-erkendte behov 0% Dybdeinterviews Direkte observation Deltagende observation Etnografiske/antropologiske 43% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 70% 67% 57% 20% Udvikler nye 10% 10% 20% Anvender eller tilpasser eksisterende For figur 4.8-4.10: N(Private aktører)=132, N(Offentlige serviceudbydere)=38 og N(Videninstitutioner)=30 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 60 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 4.11 Private aktørers inddragelse af metoder til at inddrage brugere generelt 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Brugerinddragelse gennem fx workshops Brugertests fx af prototype Brugerdeltagelse i udvikling Interaktion med brugere via communities 48% 39% 30% 14% Udvikler nye 15% 64% 17% 11% Anvender eller tilpasser eksisterende Figur 4.12 Offentlige serviceudbyderes inddragelse af metoder til at inddrage brugere generelt 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Brugerinddragelse gennem fx workshops Brugertests fx af prototype Brugerdeltagelse i udvikling Interaktion med brugere via communities 58% 45% 37% 32% 24% 26% Udvikler nye 26% 24% Anvender eller tilpasser eksisterende Figur 4.13 Videninstitutioners inddragelse af metoder til at inddrage brugere generelt 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Interaktion med brugere via communities Brugerinddragelse gennem fx workshops Brugertests fx af prototype Brugerdeltagelse i udvikling 60% 47% 33% 23% Udvikler nye 27% 77% 20% 13% Anvender eller tilpasser eksisterende For figur 4.11-4.13: N(Private aktører)=132, N(Offentlige serviceudbydere)=38 og N(Videninstitutioner)=30 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 61 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 4.14 Private aktørers inddragelse af metoder til at inddrage lead users i projekterne 0% Lead users blandt brugere Lead users fra analoge markeder 8% 0% Udvikler nye 10% 20% 33% 30% 40% 11% 50% 60% Anvender eller tilpasser eksisterende Figur 4.15 Offentlige serviceudbyderes inddragelse af metoder til at inddrage lead users i projekterne 0% Lead users blandt brugere Lead users fra analoge markeder 13% 10% 20% 34% 13% Udvikler nye 30% 40% 16% 50% 60% Anvender eller tilpasser eksisterende Figur 4.16 Videninstitutioners inddragelse af metoder til at inddrage lead users i projekterne 0% Lead users blandt brugere Lead users fra analoge markeder 37% 10% 20% 30% 53% 0% Udvikler nye 40% 50% 0% 60% Anvender eller tilpasser eksisterende For figur 4.14-4.16: N(Private aktører)=132, N(Offentlige serviceudbydere)=38 og N(Videninstitutioner)=30 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 62 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 4.4 Strategisk forankring af projektet i deltagernes organisationer For at integrere de forskellige dele i projektet er det væsentligt, at de bliver forankret hos de offentlige serviceudbydere samt i virksomhederne. Dette afsnit belyser, i hvilken grad projekterne er forankret i deltagernes kerneområder og innovationsaktiviteter, samt hvilken rolle deltagerne påtager sig i projekterne. Forankring har betydning for evalueringen af programmets effekter, idet man må forvente, at større forankring øger sandsynligheden for, at programdeltagelse har en effekt på aktørernes innovationsevne og -output. Som det fremgår af figur 4.17, så angiver langt størstedelen af deltagerne, herunder særligt de private aktører og videninstitutionerne, at projekterne i nogen eller høj grad er knyttet til deres kerneområder og strategiske aktiviteter. Figur 4.17 I hvor høj grad er projektet knyttet til organisationens kerneområder og strategiske aktiviteter? 50% 42% 40% 30% 20% 10% 0% I høj grad Private aktører Offentlige serviceudbydere I nogen grad Videninstitutioner 39% 47% 40% 29% 47% N(Private aktører)=114, N(Offentlig serviceudbydere)=38 og N(Videninstitutioner)=30 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Figur 4.18 belyser, hvordan projektet indgår i deltagernes innovationsaktiviteter. 44 pct. af de private aktører indikerede, at projektet indgik som en integreret del af deres eksisterende aktiviteter på innovationsområdet, og 33 pct. indikerede, at det udgjorde et nyt strategisk område. Ligeledes angiver 34 pct. af de offentlige serviceudbydere, som deltager i programmet, at projekterne udgør et helt nyt strategisk område for deres organisation og 29 pct., at projekterne er en integreret del af eksisterende aktiviteter. 63 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Dette er endnu tydeligere for videninstitutioner, hvor halvdelen (50 pct.) af institutionerne angav, at projektet var en del af deres eksisterende aktiviteter og 23 pct., at det repræsenterede et nyt strategisk område. Dette resultat bekræfter tidligere indikationer af, at videninstitutionerne i høj grad deltager i projekterne med viden om eksisterende metoder og tilgange til brugerdreven innovation. Figur 4.18 Hvordan indgår projektet i forhold til deltagerens innovationsaktiviteter 60% 50% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Integreret del af eksisterende Som et nyt strategisk område aktivitet Private aktører Offentlige serviceudbydere Ved ikke 29% 44% 33% 34% 23% 23% 18% 23% Videninstitutioner N(Private aktører)=113, N(Offentlig serviceudbydere)=38 og N(Videninstitutioner)=30 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektdeltagerne pegede også på en række forskelle i de roller, som de forskellige aktører påtager sig i projekterne, og som er illustreret i figur 4.19. De fire hyppigst nævnte roller for private aktører og offentlige serviceudbydere er aktiv deltagelse i de grundlæggende processer i projekterne, deltagelse med brugerviden og markedskendskab, deltagelse i ledelsesgruppen og tilførsel af rådgivning til projektet. Til sammenligning er videninstitutionerne, ligesom de to andre aktørgrupper, ofte aktive deltagere i de grundlæggende processer (70 pct.) og deltagere i ledelsesgruppen (73 pct.). Til gengæld er 63 pct. af videninstitutionerne ansvarlige for de brugerdrevne innovationsprocesser i projekterne. Dette understreger deres rolle i formidling og operationalisering af viden om brugerdreven innovation i programmet. En nærmere analyse af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at videninstitutionerne er ansvarlige for de brugerdrevne innovationsprocesser i 17 ud af 31 projekter, hvor der er tilgængelige data. Derudover er de projektholdere i 18 ud af de 48 projekter. 64 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Om videninstitutionernes rolle i projekterne ”Vi har på baggrund af vores spidskompetencer som udgangspunkt en meget defineret rolle i projektet, i vores tilfælde at udføre etnografiske undersøgelser. Men jeg syntes, at vi som videninstitution, der også beskæftiger sig mere teoretisk med brugerdreven innovation, har en særlig opgave eller bør have særligt fokus på, hvordan man får bundet de forskellige projektdele og faser sammen, så det ikke bliver for faseopdelt. Det er en stor udfordring og handler om at gå ind og ’oversætte’ mellem de forskellige parter for at skabe sammenhæng og ejerskab i projektet – også når parterne ikke lige selv er i førertrøjen i projektet. Det betyder meget for den viden, som kommer ud af projektet i sidste ende.” Fra et interview med Tine Damsholt, CKA, Københavns Universitet Figur 4.19 Projektdeltagernes roller i projekterne 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 62% 70% 80% Aktiv i grundlæggende processer Deltager med brugerviden og markedskendskab Deltager i ledelsesgruppen 55% 37% 45% 60% 55% 63% 73% Tilfører rådgivning til projektet 46% 50% 43% 36% 42% 34% Deltager i løbende tests Integrerer projektets resultater i egne arbejdsprocesser Leverer råvarer og materialer Ansvarlig for brugerdrevne innovationsprocesser Giver adgang til testfaciliteter 16% 24% 53% 42% 43% 0% 22% 24% 20% 20% 19% 63% 34% Projektleder 32% 43% Videninstitutioner Private aktører Offentlige serviceudbydere N(Private aktører)=111, N(Offentlig serviceudbydere)=38 og N(Videninstitutioner)=30 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 65 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 4.5 Samspil i projekterne Dette afsnit undersøger karakteren og graden af samspil i projekterne under programmet for brugerdreven innovation. Mere præcist ser afsnittet nærmere på, hvilke typer samspil aktørerne har haft med andre deltagere i deres projekter, hvor mange forskellige typer samspil, de har haft, og hvilke typer samspil og aktører deltagerne har erfaring med fra tidligere projekter. Projektdeltagerne blev i spørgeskemaet bedt om at angive, hvilke af de følgende samspilsformer de har oplevet i deres projekter: fælles innovationsprocesser, hyppige møder, udveksling eller frikøb af medarbejdere, samspil om arbejdet med metodeudvikling, fælles publikationer og fælles videnspredningsarrangementer. Som det fremgår af figur 4.20, så udgør hyppige møder og fælles innovationsprocesser de primære former for samspil. Omkring 60 pct. af de offentlige serviceudbydere og videninstitutioner har desuden samspil med andre projektdeltagere gennem arbejdet med metodeudvikling. Videnspredningsarrangementer repræsenterer også et betydeligt forum for samspil, dog i mindre grad for offentlige serviceudbydere end for virksomheder og videninstitutioner. Figur 4.20 Hvilke typer af samspil har aktørerne haft med de andre deltagere i projektet? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 64% 66% 73% 61% Fælles innovationsprocesser 67% 45% Videnspredningsarrangementer 26% 50% 42% I arbejdet med metodeudvikling 61% 60% 6% Udveksling, lån eller frikøb af medarb 20% 6% 3% 13% Private aktører Offentlige serviceudbydere Videninstitutioner 37% 74% 80% Hyppige møder Fælles publikationer N(Private aktører)=102, N(Offentlig serviceudbydere)=38 og N(Videninstitutioner)=30 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 66 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 4.21 viser, hvor mange af de førnævnte typer samspil som projektdeltagerne har haft med andre deltager i projektet. Figuren peger på en forholdsvis høj grad af samspil, idet langt størstedelen af deltagerne har haft to til seks forskellige typer samspil med andre projektdeltagere. Figur 4.21 Antal samspil for med andre deltagerne i projektet 60% 50% 48% 47% 44% 41% 44% 40% 30% 22% 20% 13% 10% 9% 7% 3% 0% Ingen samspil Private aktører 1 samspil 2 til 3 samspil 4 til 6 samspil Videninstitutioner 4% 19% Offentlige serviceudbydere N(Private aktører)=102, N(Offentlige serviceudbydere)=34 og N(Videninstitutioner)=27 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Om samspil og ejerskab i projekterne ”Et vigtigt element i projektet har været vores løbende samspil og dialog. Vi har søgt at fremhæve betydningen af, at alle skal være med fra starten og hele vejen igennem med det formål at skabe ejerskab hos alle deltagerne.” Fra et interview med Kristina Søgaard, Instituttet for Fremtidsforskning 67 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Det fremgår desuden af figur 4.22, at en stor andel af projektdeltagerne har tidligere erfaring med innovationssamarbejde med både offentlige og private aktører. Figur 4.22 Andel af projektdeltagere, som har tidligere erfaring med innovationssamspil 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 90% 68% 74% 74% 50% 77% Samarbejde med offentlige Private aktører Offentlige serviceudbydere Samarbejde med private Videninstitutioner N(Private aktører)=117, N(Offentlig serviceudbydere)=38 og N(Videninstitutioner)=30 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Sidst men ikke mindst viser figur 4.23, at en betydelig andel af projektdeltagerne indgår i projekter, hvor der er aktører, som de tidligere har samarbejdet med. Figur 4.23 Andel af projektdeltagere, som deltager i projekter, hvor der er aktører, som de tidligere har samarbejdet med om innovation 70% 60% 50% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dansk videninstitution Dansk offentlig serviceudbyder GTS-institut Dansk virksomhed 44% 32% 29% 43% 37% 26% 24% 13% 23% 66% 60% Private aktører Offentlige serviceudbydere Videninstitutioner N(Private aktører)=68, N(Offentlig serviceudbydere)=38 og N(Videninstitutioner)=30 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 68 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 5 5.1 Effekt på innovationsevne Formål og hovedresultater Idet program for brugerdreven innovation blev lanceret i 2007 og kun et enkelt projekt er afsluttet, er det for tidligt at foretage en endelig vurdering af programmets effekt på innovationsevnen i danske virksomheder og offentlige institutioner. Dette kapitel sætter derfor fokus på foreløbige ændringer i kompetencer, adfærd og innovationsevne hos projektdeltagerne. Ændringer i deltagernes adfærd giver en vigtig indikation af den kommende effekt og påvirker typisk den endelige effekt, der er ved deltagelse i innovationsprogrammer. For det første kan direkte effekter være vanskelige umiddelbart at måle i projekter rettet mod innovation. For det andet kan effekterne være vanskelige at isolere hos de enkelte deltagere, idet virksomheder eller offentlige serviceudbydere kan opleve en øget innovationsaktivitet, uden at det nødvendigvis har sammenhæng med deltagelse i et program. For det tredje er der typisk en tidsforskydning fra deltagelse i og afslutning af et projekt til, at der kan registreres en effekt blandt deltagerne. Et alternativ er derfor at se på, om programmet og de enkelte projekter bevæger sig i den rigtige retning, dvs. at programmet har den ønskede effekt på deltagernes innovationsevne, og om der er adfærdsændringer hos de deltagende aktører. Ændringer i adfærd kan ske umiddelbart efter projektstart og kan relateres til projektet. Kapitlet undersøger derfor på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen og interviews blandt projektdeltagerne, hvilken effekt deltagelse i program for brugerdreven innovation har haft på deltagernes innovationsaktiviteter og forudsætninger for at innovere, særligt i forhold til medarbejdernes viden og kompetencer inden for brugerdreven innovation. Kapitlet ser desuden nærmere på, hvilke barrierer deltagerne oplever for brugerdreven innovation og undersøger, om deltagelse i programmet kan spille en rolle i at reducere disse barrierer. Overordnet viser resultaterne, som præsenteres i dette kapitel, at: • Ca. to tredjedele af projektdeltagerne ikke ville have igangsat tilsvarende aktiviteter uden støtte fra program for brugerdreven innovation. Omkring en tredjedel af projekterne ville være blevet igangsat, men på et lavere niveau. Andelen af projektdeltagerne, som ville have igangsat tilsvarende aktiviteter uden støtte, lavere blandt offentlige serviceudbydere end blandt andre deltagere. Det peger på, at programmet særligt bidrager til at katalysere og løfte brugerdreven innovation i offentlige institutioner. 69 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - • Projektdeltagelse især bidrager til opbygning af nye netværksrelationer for private såvel som offentlige aktører. Analysen viser, at størstedelen af deltagerne, offentlige såvel som private, får en styrket forståelse for brugere gennem deltagelse i projekter under program for brugerdreven innovation. Derudover er videninstitutionerne med til at skabe overblik over brugerdreven innovation og formidle og udvikle deres eksisterende viden og metoder gennem de konkrete projekter. • Deltagerne har i et betydeligt omfang tidligere erfaring med anvendelse af de overordnede metodekategorier, som de også anvender i projekterne under program for brugerdreven innovation. Evalueringen peger på, at der kan være en sammenhæng mellem det at have tidligere erfaring med en type metode, og det at opleve styrkede kompetencer inden for den pågældende metode samt efterfølgende integrere den i organisationens udviklingsprocesser. Analysen viser således, at deltagelse i projekterne styrker deltagernes kompetencer til at arbejde med brugerdreven innovation og bidrager til, at metoderne bliver en integreret del af deltagernes innovationsprocesser. • Undersøgelsen blandt projektdeltagere viser også, at deltagelse i programmet især bidrager til en øget forståelse af brugeres erkendte og ikke-erkendte behov samt til en styrket relation til brugere hos de deltagende aktører. Dette peger på, at hovedparten af deltagerne, offentlige såvel som private, får en styrket forståelse for brugere gennem deltagelse i projekter under program for brugerdreven innovation. • Mere end to tredjedele af virksomhedsdeltagerne oplever et øget kompetenceniveau hos deres medarbejdere som følge af projektdeltagelsen. Dertil kommer, at en af de hyppigst nævnte effekter af deltagelse under programmet for offentlige såvel som private deltagere er en styrket evne til at arbejde på tværs af fagområder. Projektdeltagere oplever også en forbedret evne til at samarbejde omkring innovation internt i deres organisationer. • Undersøgelsen tyder på, at deltagelse i programmet kan være forbundet med en reduktion af de barrierer, som en organisation oplever for at arbejde med brugerdreven innovation. Men selv projektdeltagere oplever fortsat nogle tydelige barrierer, navnlig hvad angår adgang til viden om brugeres ikkeerkendte behov. Andre vigtige barrierer er manglende ressourcer og manglende internt fokus på brugerdreven innovation. 70 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 5.2 Additionalitet i innovationsaktivitet En vigtig form for additionalitet er input additionalitet eller adfærdsændringer og prioriteringer i forhold til investeringer og indsatser i innovation. Dette afsnit undersøger derfor, hvilken effekt programdeltagelse har på deltagernes innovationsindsats og innovationsevne. Figur 5.1 viser, at ca. to tredjedele af projektdeltagerne (62 pct. af de private aktører, 74 pct. af de offentlige serviceudbydere og 57 pct. af videninstitutionerne) ikke ville have igangsat tilsvarende aktiviteter uden støtte fra program for brugerdreven innovation. Omkring en tredjedel af projekterne (henholdsvis 32, 18 og 40 pct.) ville være blevet igangsat, men på et lavere niveau. Andelen af projektdeltagerne, som ville have igangsat tilsvarende aktiviteter uden støtte, lavere blandt offentlige serviceudbydere end blandt andre deltagere. Det peger på, at programmet bidrager til at katalysere og løfte innovation i offentlige institutioner. Figur 5.1 Ville aktørerne have igangsat tilsvarende aktiviteter uden støtte fra programmet for brugerdreven innovation? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja - på samme niveau Private aktører Ja - men på et lavere niveau Offentlige serviceudbydere Nej Videninstitutioner 6% 3% 3% 32% 18% 40% 62% 74% 57% N(Private aktører)=130, N(Offentlig serviceudbyder)=38 og N(Videninstitutioner)=30 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 71 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Spørgeskemaundersøgelsen så også nærmere på den effekt, som deltagelse i program for brugerdreven innovation har på individuelle aktørers innovationsaktivitet. Figur 5.2 viser, at projektdeltagelse især bidrager til opbygning af nye netværksrelationer for private aktører. Over en tredjedel af de private deltagere angiver desuden, at projektdeltagelse har medført øget prioritering af innovationsindsatsen i deres virksomhed, en styrkelse af forretningsmæssige prioriteringer og igangsættelse af nye innovationsprojekter både i samarbejde med og uden andre projektdeltagere. Figur 5.2 Effekt af programdeltagelse på private aktørers innovationsaktiviteter 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Opbygning af nye netværksrelationer Øget prioritering af innovationsindsat Styrkelse af forretningsmæssige prioriteringer Igangsætter nye innovationsprojekter med andre projektdeltagere Igangsætter nye innovationsprojekter uden andre projektdeltagere Flere ressourcer end ellers til innovation Flere medarbejdere end ellers til innovation Muliggøre videreførelse af andre innovationsprojekter Forlængelse af ellers nedprioriterede innovationsprojekter N=42 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 76% 38% 38% 36% 26% 24% 21% 17% 10% 72 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 5.3 viser de effekter af programdeltagelse, som offentlige serviceudbydere og videninstitutioner oplever. De vigtigste effekter er opbygning af nye netværksrelationer samt øget forståelse af brugernes behov. Offentlige aktører, herunder især de offentlige serviceudbydere, indikerede desuden, at deltagelse i projektet bidrog til etablering af nye innovationsprojekter på etablerede såvel som nye områder for institutionen. Figur 5.3 Effekt af programdeltagelse på offentlige aktørers innovationsaktiviteter 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Øget forståelse af brugernes behov Opbygning af nye netværksrelationer til organisationer uden for projektet Igangsættelse af nye innovationsprojekter på allerede etablerede områder for institutionen Igangsættelse af nye innovationsprojekter på nye områder for institutionen Ændret prioritering af innovationsindsats fra forskningsorienteret til brugerorienteret Yderligere innovations- og/eller forskningsfinansiering fra eksterne kilder Mulighed for at videreføre eksisterende innovationsprojekter, der ellers var blevet … Igangsættelse af nye innovationsprojekter med andre deltagere fra projektet Igangsættelse af nye innovationsprojekter uden andre deltagere fra projektet Yderligere innovations- og/eller forskningsfinansiering fra interne kilder 5% 17% Videninstitutioner 15% 33% 15% 33% 15% 22% 15% 22% 15% 22% 35% 28% 35% 33% 45% 50% 70% 89% Offentlige serviceudbydere N(Offentlig serviceudbyder)=20 og N(Videninstitutioner)=18 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 73 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 5.3 Additionalitet i viden og kompetencer Dette afsnit ser nærmere på proces additionalitet som resultat af deltagelse i program for brugerdreven innovation, dvs. adfærdsændringer i forhold til styrkede kompetencer til at styre og skabe værdi fra innovationsaktiviteter og i forhold til nye erkendelser og forståelser i innovationsprocessen. Analysen fokuserer således på en række effekter, som deltagelse i program for brugerdreven innovation har haft på deltagernes evne til at lede innovationsprocesser og evne til at samarbejde om innovation, samt deltagernes videnbase og kompetencer, herunder deres kompetencer inden for brugerdreven innovation specifikt og deres viden- og kompetencebase generelt. 5.3.1 Effekt på viden om og kompetencer til brugerdreven innovation Figur 5.4, 5.5 og 5.6 tegner et billede af projektdeltagernes generelle erfaringer med de tre overordnede kategorier af metoder til brugerdreven innovation, nemlig metoder til at afdække ikke-erkendte behov, metoder til at inddrage brugere generelt og metoder til at inddrage lead users specifikt. Mere præcist viser figurerne, hvor stor en andel af aktørerne, (1) der inddrager metoder fra en given kategori i projektet, (2) der havde tidligere erfaring med en eller flere metoder inden for denne kategori, (3) der som resultat af projektdeltagelsen har fået styrkede kompetencer inden for en eller flere metoder i denne kategori og (4) der som resultat af projektdeltagelsen har integreret en eller flere metoder i denne kategori i deres innovationsproces. Formålet med disse figurer er således at danne et overblik over, hvilke metodetyper deltagerne har arbejdet med inden deltagelse i programmet. Yderligere ses der på, hvilke metodetyper der anvendes i projekterne, samt hvor stor en andel af deltagerne der allerede på dette tidspunkt på grund af deres projektdeltagelse har fået styrkede forudsætninger for at arbejde med metoder til brugerdreven innovation og/eller har inkorporeret dem i deres daglige arbejdsprocesser. Figurerne viser, at deltagerne i et betydeligt omfang har erfaring med de overordnede metodekategorier, som anvendes i projekterne under program for brugerdreven innovation. Bemærk venligst, at metodekategorierne kan dække over forskellige konkrete metoder til brugerdreven innovation. F.eks. kan en virksomhed have tidligere erfaring med inddragelse af lead users identificeret blandt dens almindelige brugere, mens de i projektet arbejder med inddragelse af lead users fra analoge markeder; begge disse metoder ville optræde i de følgende figurer under den overordnede kategori ”metoder til at inddrage lead users”. Derfor er det ikke sikkert, at alle deltagere havde kendskab til metoderne, de arbejdede med inden projektet, eller at det er de 74 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - samme konkrete metoder og værktøjer under de overordnede kategorier, som projektdeltagerne arbejdede med før og under projekterne. Til gengæld peger spørgeskemaresultaterne også på, at der kan være en sammenhæng mellem det at have tidligere erfaring med en metodekategori og det at opleve styrkede kompetencer inden for den pågældende metodekategori og integrere den i organisationens udviklingsprocesser. Et eksempel på, hvordan tidligere erfaring bringes i spil i et projekt ”Jeg har tidligere arbejdet med brugerdreven innovation. Det er ikke som sådan noget nyt for mig i dette projekt. Et begreb, jeg f.eks. har arbejdet med tidligere er ”elitebrugere”, som jeg har båret ind og arbejder videre med i dette projekt. Elitebrugere dækker i denne sammenhæng over brugere med funktionsnedsættelse - f.eks. ældre. Elitebrugere er kendetegnende ved, at de selv finder alternative løsninger. De har mange – både gode og dårlige – erfaringer med at leve med et handicap, derfor tænker de nyt og eksperimenterer sig frem til brugbare løsninger, der kan lette eller hjælpe dem i hverdagen. Vi kan også kalde dem eksperter. Det, som det gælder om for producenter, er at identificere og udnytte den viden, der findes hos disse elitebrugere, så slutproduktet bliver anvendeligt for en lagt større målgruppe – et Design for Alle produkt. Det kan betyde et større markedspotentiale for producenten, og det er bl.a. det vores projekt går ud på.” Fra et interview med Karin Bendixen, Bexcom Analysen viser således, at deltagelse i projekterne styrker deltagernes kompetencer til at arbejde med brugerdreven innovation, og det bidrager til, at metoderne bliver en integreret del af deltagernes innovationsprocesser. 75 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 5.4 Private aktørers erfaringer med metoder til brugerdreven innovation 73% 53% 49% 73% 77% 55% 54% 58% 31% 80% 60% 40% 20% 0% Metoder til at afdække ikkeerkendte behov Indgår i projektet Metoder til at inddrage brugere generelt Styrket kompetence Metoder til at inddrage lead users Integration af metode Tidligere erfaring Figur 5.5 Offentlige serviceudbyderes erfaringer med metoder til brugerdreven innovation 80% 60% 40% 20% 0% Metoder til at afdække ikkeerkendte behov Indgår i projektet 58% 32% 66% 63% 34% 24% 8% 16% 37% 29% 21% 13% Metoder til at inddrage brugere generelt Styrket kompetence Metoder til at inddrage lead users Integration af metode Tidligere erfaring Figur 5.6 Videninstitutioners erfaringer med metoder til brugerdreven innovation 83% 80% 60% 40% 20% 0% Metoder til at afdække ikkeerkendte behov Indgår i projektet Metoder til at inddrage brugere generelt Styrket kompetence Metoder til at inddrage lead users Integration af metode 73% 70% 47% 30% 70% 43% 33% 47% 53% 27% 17% Tidligere erfaring For figur 5.4-5.6: N(Private aktører)=132, N(Offentlige serviceudbydere)=38 og N(Videninstitutioner)=30 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 76 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 5.3.2 Effekt på viden- og kompetencebase generelt Det næste sæt figurer belyser de effekter, som projektdeltagerne oplever på deres viden og kompetencer mere generelt. Figur 5.7 viser, at projektdeltagelse især bidrager til en øget forståelse af brugeres erkendte og ikke-erkendte behov for henholdsvis 62 og 66 pct. af de private aktører. Deltagelse bidrager dog også til en styrket relation til brugere for 51 pct. af virksomheder og private organisationer. Figur 5.7 Effekt af programdeltagelse på private aktørers viden- og kompetencebase 0% Øget forståelse af brugernes ikke-erkendte behov Øget forståelse af brugernes erkendte behov Styrket relation til brugere Bedre forståelse for anvendelse af vores teknologier Nye anvendelsesmuligheder for eksisterende teknologier Anvendelse af nye koncepter Bedre til at ansøge om eksterne midler Tættere på løsning af problemer omkring produkt, service eller koncept Udførelse af mere kompleks innovation Mere fokus på langsigtet innovation 15% 45% 40% 38% 36% 32% 32% 51% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 66% 62% N(Private aktører)=47 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Blandt de offentlige serviceudbydere er de vigtigste effekter på viden- og kompetencebasen, som det fremgår af figur 5.8, en øget forståelse af brugernes behov (70 pct.), samt øget og ny anvendelse af institutionernes viden (henholdsvis 63 og 37 pct.). For videninstitutionerne er der særligt fire effekter, som opleves af mere end halvdelen af deltagerne, nemlig en øget forståelse af brugernes behov (80 pct.), øget og nye anvendelser af institutionens viden (henholdsvis 63 og 37 pct.) og inddragelse af ny viden i innovationsaktiviteter (53 pct.). 77 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Dette peger på, at størstedelen af deltagerne, offentlige såvel som private, får en styrket forståelse for brugere gennem deltagelse i projekter under program for brugerdreven innovation. Figur 5.8 Effekt af programdeltagelse på de offentlige aktørers viden- og kompetencebase 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Øget forståelse af brugernes behov Øget anvendelse af institutionens viden Nye anvendelser af institutionens viden Større fokus på erhvervslivets behov Viden kommer hurtigere i anvendelse Inddragelse af ny viden i innovationsaktiviteter Offentlige serviceudbydere N(Offentlige serviceudbydere)=19 og N(Videninstitutioner)=19 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 70% 63% 68% 37% 26% 26% 26% 47% 16% 53% Videninstitutioner 68% 80% Om fordele ved deltagelse ”Det har haft stor betydning for os som erhvervsorganisation at indgå i et projekt omkring brugerdreven innovation - og dermed tage vores egen medicin. Når vi går og taler om det hele tiden, er det også vigtig at gøre noget ved det. Det er især handels- og servicevirksomhederne, som har lært nye metoder og ændret perspektiver gennem projektet. Men også designvirksomhederne har fået noget med hjem i forhold til at udnytte designs potentiale strategisk tidligt i værdikæde.” Fra et interview med Jannik Schack Linnemann, Dansk Erhverv 78 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 5.3.3 Effekt på evne til at lede innovationsprocesser Dette afsnit undersøger, hvordan deltagelse i projekter under program for brugerdreven innovation påvirker deltagernes opfattelse af deres evne til at lede og styre innovationsprocesser. Som det fremgår af figur 5.9, oplever mere end to tredjedele (71 pct.) af virksomhedsdeltagerne et øget kompetenceniveau hos deres medarbejdere som følge af projektdeltagelsen. Dertil kommer, at ca. en tredjedel af deltagerne angiver hver af de følgende effekter som en konsekvens af deres deltagelse i projektet: styrket evne til at arbejde på tværs af fagområder (31 pct.), bedre udnyttelse af egne innovationsaktiviteter (29 pct.), styrket evne til at sætte mål og milepæle (26 pct.) samt effektivisering af innovationsprocesser (26 pct.). Figur 5.9 Effekt på private aktørers evne til at lede og styre innovationsprocesser 0% Øget kompetencer hos medarbejdere Styrket evne til at arbejde på tværs af fagområder Bedre udnyttelse af egne innovationsaktiviteter Bedre til at sætte mål og milepæle Effektivisering af innovationsprocesser Bedre til at prioritere nye innovationsprojekter Styrket strategi omkring IPR 0% 12% 31% 29% 26% 26% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 71% N=42 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 De to hyppigst angivne innovationsledelseseffekter blandt offentlige serviceudbydere er derimod, som illustreret i figur 5.10, styrkede samarbejdsevner på tværs af fagområder (33 pct.) og omkring innovation internt i organisationen (28 pct.). Blandt videninstitutioner er de vigtigste effekter også her en styrket evne til at arbejde på tværs af fagområder (50 pct.), samt bedre kompetencer til at ansøge om eksterne midler (44 pct.) og til at organisere innovationssamarbejde med erhvervslivet (31 pct.). 79 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 5.10 Effekt på offentlige aktørers evne til at lede og styre innovationsprocesser 0% Styrket evne til at arbejde på tværs af fagområder på institutionen Bedre samarbejde omkring innovationsaktiviteter internt i institutionen Organiseringen af innovationsprojekter med private virksomheder er blevet lettere Bedre i stand til at formalisere innovationsprocesserne, så de er blevet mere effektive Udnyttelsen af resultater af egne innovationsprojekter er vokset Bedre til at ansøge om innovationsmidler fra eksterne kilder Bedre til at sætte mål og milepæle i vores innovationsaktiviteter 6% 31% 19% 19% 19% 25% 19% 44% 10% 20% 30% 40% 31% 50% 31% 19% 25% 31% 50% 60% Offentlige serviceudbydere N(Offentlige serviceudbydere)=16 og N(Videninstitutioner)=16 Videninstitutioner Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Om styrkede samarbejdsevner på tværs af fagområder ”Vi har allerede fokus på brugerdreven innovation i vores virksomhed – det er bl.a. en del af virksomhedsstrategien. Men projektet har betydet, at vi kan arbejde mere intenst med brugerdreven innovation end ellers. Det giver nogle muligheder for kritisk masse i og med, at der er så mange parter, der lægger ressourcer i projektet. Og samtidig giver mulighed for videndeling, f.eks. får vi meget nytte af den viden, som kommer fra det universitet, der deltager i projektet. De forskellige parter i projektet giver os en viden om brugerdreven innovation, vi ellers ikke ville have kommet frem til selv. F.eks. synes jeg, der ligger nogle spændende tilgange inden for psykologi, der godt supplerer den baggrund, som jeg selv har fra brugerdreven design.” Fra et interview med Christine Broe, Danfoss 80 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 5.3.4 Effekt på samarbejdsevne Dette afsnit sætter fokus på deltagernes evne til at samarbejde omkring innovation, internt i organisationen såvel som eksternt. Figur 5.11 viser, at private virksomheder oplever en styrkelse af deres evne til at samarbejde (61 pct.) samt introduktion af nye samarbejdsformer (57 pct.). Figur 5.11 Effekt på private aktørers evne til at samarbejde om innovation 0% Bedre evne til at samarbejde Introduktion af nye samarbejdsformer Mere motiveret til at samarbejde Deltagelse i konkrete samarbejder Øget tillid i samarbejdsrelationer Øget erfaring med internationalt samarbejde 7% 25% 45% 45% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 61% 57% N=44 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Offentlige deltagere i projekterne oplever lignende effekter om øget samarbejde, som det fremgår af figur 5.12. Dog er det bemærkelsesværdigt, at både offentlige serviceudbydere og videninstitutionerne også har angivet, at de er blevet mere motiverede til at samarbejde som følge af deltagelse i projektet, og at mere end en tredjedel af de offentlige aktører har tilkendegivet, at de gennem projektdeltagelse har fået en bedre forståelse for private virksomheders behov. Disse resultater peger på, at program for brugerdreven innovation har en vigtig rolle i forhold til at katalysere samarbejde mellem private og offentlige aktører, som gennem en øget forståelse for brugerbehov kan skabe værdi, og videninstitutionerne der har særlig indsigt i brugerdreven innovation. 81 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 5.12 Effekt på offentlige aktørers evne til at samarbejde om innovation 0% Introduktion til nye samarbejdsformer med eksterne parter Bedre evner til at samarbejde og skabe netværk eksternt Mere motiveret til at etablere vedvarende eksterne samarbejder Bedre forståelse af virksomhedernes behov Øget erfaring med internationale samarbejdsprojekter Offentlige serviceudbydere N(Offentlige serviceudbydere)=17 og N(Videninstitutioner)=16 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 47% 50% 35% 63% 35% 44% 35% 38% 6% 6% Videninstitutioner 5.4 Effekt på opfattede barrierer for brugerdreven innovation Spørgeskemaundersøgelsen har også set nærmere på de barrierer for brugerdreven innovation, som projektdeltagerne oplever. Som det fremgår af figur 5.13, er de tre aktørgrupper i store træk enige om de vigtigste barrierer for brugerdreven innovation: Manglende ressourcer til brugerdreven innovation, vanskeligheder ved at finde relevant viden om brugeres ikke-erkendte behov og manglende internt fokus i projektdeltagernes organisationer på betydningen af brugerdreven innovation. Om udfordringer ved brugerdreven innovation for virksomheder ”Brugerdreven innovation repræsenterer en stor ændring for os, hvor innovationsprocesser traditionelt set har været mere lukkede. Det, at åbne processen op for private personer, er noget nyt og på en måde grænseoverskridende. Det nye i brugerdreven innovation ligger i, at man vælger at prioritere det. Og at man skal lære, hvordan man inddrager brugere i udviklingsprocessen. Men det kræver også, at den almindelige udviklingsproces i virksomheden, bliver inddraget i arbejdet med brugerdreven innovation og omvendt – kan brugerdreven innovation lære noget af de innovationsprocesser, som findes i virksomhederne i forvejen. Det kræver også, at man bruger mere tid i research-fasen, der ofte er presset, fordi man står og mangler en ”her og nu”-løsning.” Fra et interview med Ulla Toft Østergaard, Dovista A/S – VELFAC 82 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 5.13 Barrierer for brugerdreven innovation, som oplevet af projektdeltagere 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 62% 37% 42% Manglende ressourcer Vanskeligt at finde relevant viden om brugeres ikke-erkendte behov Manglende internt fokus på betydningen af brugerdreven innovation Vanskeligt at identificere og/eller få adgang til brugere, der har relevant indsigt i behov Vanskeligt at finde relevant viden om brugeres erkendte behov At satse på ikke-erkendte brugerbehov opfattes som usikkert og risikofyldt Eksisterende medarbejdere har ikke tilstrækkelige kompetencer Vanskeligt at afklare hvem der har rettigheder til resultater af samarbejde Vanskeligt at finde relevante samarbejdspartnere og konsulenter Mangelfuld opfølgning på projekter Bekymring/risiko for at miste kontrollen over udviklingsprocessen Vanskeligt at rekruttere nye medarbejdere med kompetencer i brugerdreven innovation Dårlige erfaringer med inddragelse af brugere Dårlige erfaringer med samarbejde med eksterne partnere og konsulenter Bekymring/risiko for at miste viden/medarbejdere til brugere/partnere Private aktører 26% 17% 24% 27% 10% 18% 7% 13% 23% 16% 11% 17% 8% 7% 5% 7% 5% 16% 15% 12% 17% 9% 5% 10% 3% 3% 8% 8% 3% 7% 7% 3% 7% 5% 3% 10% 3% 3% 3% 0% 3% Videninstitutioner 10% Offentlige serviceudbydere N(Private aktører)=72, N(Offentlige serviceudbydere)=38 og N(Videninstitutioner)=30 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 83 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Undersøgelsen tyder på, at deltagelse i programmet er forbundet med en reduktion af de barrierer, som en organisation oplever for brugerdreven innovation. Figur 5.14 sammenligner en sammenfatning af ovenstående resultater med resultaterne fra en undersøgelse vedrørende innovation i danske virksomheder foretaget i perioden juni til september 2008 af TNS Gallup for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Undersøgelsen omfattede knap 1100 danske virksomheder og spurgte bl.a. ind til respondenternes opfattelse af seks barrierer for brugerdreven innovation. Disse seks barrierer danner udgangspunkt for sammenligningen med resultaterne fra nærværende undersøgelse. Det er vigtigt at bemærke, at TNS Gallup undersøgelsen omfattede en bred vifte af virksomheder, hvorimod denne undersøgelse dækker over både private og offentlige institutioner. De har desuden det til fælles, at de har søgt og modtaget midler fra program for brugerdreven innovation kan derfor forventes at have en mere positiv opfattelse af barrierer for brugerdreven innovation end et bredt udsnit af virksomheder. Med dette forbehold in mente kan det dog noteres, at nærværende undersøgelse i store træk bekræfter resultaterne fra TNS Gallup undersøgelsen om end en langt mindre andel af respondenterne i denne undersøgelse opfatter de opstillede barrierer som hindringer for brugerdreven innovation. Dette kunne pege på, at deltagelse i programmet medvirker til at sænke barrierer for brugerdreven innovation, navnlig hvad angår f.eks. adgang til samarbejdspartnere og rekruttering af medarbejdere med relevante kompetencer. Disse barrierer fremstod begge som betydelige barrierer i TNS Gallup undersøgelsen. Dog peger sammenligningen på, at der stadig ligger store udfordringer i at sikre et tilstrækkeligt internt fokus på betydningen af brugerdreven innovation samt i at få adgang til viden om erkendte og/eller ikke-erkendte behov. Resultaterne om barriererne præsenteret i figur 5.13 peger på, at det især er viden om ikke-erkendte brugerbehov, der udgør udfordringen for organisationer, der arbejder med brugerdreven innovation. Projektdeltagelse kan være med til at øge internt fokus på brugerdreven innovation ”Projektet bidrager internt i vores virksomhed til, at der kommer mere opmærksomhed på brugerdreven innovation – vi er en ingeniørvirksomhed, og på sin vis kan man godt betegne dette projekt som et isbryderprojekt, der internt hos os skal etablere nogle helt konkrete erfaringer med, hvad det vil sige at arbejde med brugerdreven innovation i vores sammenhæng. Succesen for projektet afhænger helt af, at der kommer noget konkret ud af projektet. Det behøver nødvendigvis ikke at være et konkret produkt, men det kan også bare være en konkret metode for, hvordan vi inddrager brugerne, som vi får mulighed for at afprøve som en del af projektet.” Fra et interview med Christine Broe, Danfoss 84 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 5.14 Sammenligning med resultater fra TNS Gallup undersøgelsen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 33% 24% 17% 70% 7% 3% 7% 45% 16% 11% 17% 61% 4% 3% 10% 64% 20% 18% 10% 67% 18% For usikkert 11% 27% 71% Private aktører Offentlige serviceudbydere Videninstitutioner TNS Gallup Mangel på viden om erkendte og/eller ikkeerkendte behov Mangel på samarbejdspartnere Vanskeligt at identificere kunder Vanskeligt at rekruttere medarbejdere Manglende intern fokus N(Private aktører)=72, N(Offentlige serviceudbydere)=38, N(Videninstitutioner)=30 og N(TNS Gallup)=1095 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 85 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 6 6.1 Effekt på innovationsoutput Formål og hovedresultater Programmet for brugerdreven innovation har som et af sine succeskriterier, at det skal yde et betydeligt bidrag til, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver mere innovative, herunder at de udvikler nye produkter, services, og koncepter gennem brugerdreven innovation. Formålet med dette kapitel er derfor at undersøge foreløbige effekter af projektdeltagelse på udviklingen af nye produkter, services og koncepter. Undersøgelsen tager igen her højde for, at kun et enkelt projekt er afsluttet, og at størstedelen af projekterne er forholdsvis nystartede. Det er således kun muligt at sandsynliggøre, hvilke typer effekter der kan forventes i projekterne på baggrund af de innovationer, som er blevet realiseret, som er under udvikling eller som projektdeltagerne forventer at realisere i løbet af projektet. Dog er alle projekter medtaget i analysen for at give et fyldestgørende billede af de forventede effekter af projekter under programmet. Analysen tager også i dette kapitel udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen og interviews blandt individuelle projektdeltagere. Overordnet viser analysen i dette kapitel, at: • Det er for tidligt at tegne noget præcist billede af projekternes langsigtede innovationseffekt. Dog viser undersøgelsen, at der er en række innovationer, som enten allerede er realiseret, eller som er under udvikling. Evalueringen viser blandt andet, at 36 pct. af de deltagende virksomheder og 32 pct. af de deltagende offentlige serviceudbydere i projekterne enten har udviklet eller har nye produkter, services eller koncepter under udvikling. Derudover forventer 36 pct. af de deltagende virksomheder og 50 pct. af de deltagende offentlige serviceudbydere at udvikle enten nye produkter, services eller koncepter gennem projekterne. Dertil kommer, at 50 pct. af videninstitutionerne har udviklet eller udvikler produkt-, service- og/eller konceptinnovation. Disse tal skal naturligvis ses i lyset af, at flertallet af projekterne i programmet er igangværende, og at kun et af projekterne er afsluttede. • Evalueringen viser også, at i 74 pct. af de projekter, hvor private aktører indgår, er produkt-, service- og/eller konceptinnovation blevet udviklet eller er under udvikling. I 65 pct. af de projekter, hvor offentlige aktører indgår, er produkt-, service- og/eller konceptinnovation blevet udviklet eller er under udvikling. 86 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - • Resultaterne viser desuden, at deltagere i projekter fra 2007 har en højere andel af produkt-, service- og/eller konceptinnovationer, som enten er realiserede eller under udvikling, end de deltagere som indgik i projektansøgninger i 2008. Dette tyder på at yderligere innovation kan forventes fra projekter, som har modtaget tilsagn i 2008, i løbet af det næste års tid. • Resultaterne af midtvejsevalueringen viser samtidig, at program for brugerdreven innovation også har betydning for andre former for innovation hos de deltagende aktører i programmet. Især offentlige serviceudbydere og videninstitutioner udvikler og forventer både procesinnovationer og organisatoriske innovationer. Til sammenligning er markedsføringsinnovation mere jævnt fordelt blandt de tre aktørgrupper, men dog primært under udvikling og forventet blandt private virksomheder og organisationer. • Udover at undersøge hvilke konkrete innovationer, der udvikles i projekterne, så undersøger midtvejsevalueringen også hvorvidt projektdeltagelse skaber output additionalitet, dvs. om projekterne udmunder i resultater og effekter, som ikke var opstået uden deltagelse. Virksomhedsdeltagerne oplever primært output additionalitet i form af udvikling af nye produkter, services eller koncepter, som har større relevans for kunder, og som er på forkant med markedet. Med andre ord bidrager projekterne til innovation, som ifølge virksomhederne ikke var opstået uden programmet for brugerdreven innovation. Offentlige serviceudbydere oplever især, at de har udviklet nye metoder, processer og viden med samfundseffekt som resultat af deres deltagelse i projektet. For de deltagende videninstitutioner er de hyppigst nævnte effekter styrkelse af deres videnskabelige grundlag og udvikling af nye metoder, processer og viden med samfundseffekt. • Der er en bred vifte af faktorer, der har betydning for realiseret og igangsat innovation i projekterne. Det gælder både anvendelsen af bestemte metoder for brugerdreven innovation, forskellige typer af adfærdsadditionalitet og forankring af projekter internt hos deltagerne i program for brugerdreven innovation. Gennem en logistisk regressionsanalyse vises de faktorer, der har betydning for den realiserede og igangsatte produkt-, service- og konceptinnovation hos virksomhederne og de offentlige aktører. 87 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 6.2 Additionalitet i output Dette afsnit ser nærmere på output additionalitet, dvs. effekter af deltagelse i program for brugerdreven innovation, som deltagerne ikke ville have oplevet uden deltagelse. Dette afsnit undersøger således, hvilke forventede eller realiserede økonomiske effekter projektdeltagelse har for de private og offentlige aktører. Figur 6.1 viser, at henholdsvis 88 og 75 pct. af virksomhedsdeltagerne som resultat af deres deltagelse i programmet har oplevet udvikling af nye produkter, services eller koncepter med større relevans for kunder, og som er på forkant med markedet. Figur 6.1 Output effekter hos private aktører som følge af projektdeltagelse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Udvikling af produkter, services eller koncepter med større relevans for kunder Udvikling af produkter, services eller koncepter der er på forkant med markedet Mere effektiv innovationsproces Opnået en markedsledende position Anvendelse af nye og forbedrede materialer Styrke innovationsaktiviteter andre steder i virksomheden N=51 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 88% 75% 41% 33% 29% 29% Dertil kommer, at 86 pct. af de offentlige serviceudbydere, som det fremgår af figur 6.2, har oplevet, at de har udviklet nye metoder, processer og viden med samfundseffekt som resultat af deres deltagelse i projektet. Derudover angav 73 pct. af dem, at de som følge af projektet har udviklet prototyper for nye produkter, services og koncepter. Figur 6.3 viser, at blandt de deltagende videninstitutioner er de hyppigst nævnte effekter af deltagelse en styrkelse af deres videnskabelige grundlag (96 pct.) og udvikling af nye metoder, processer og viden med samfundseffekt (88 pct.). 88 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 6.2 Output effekter hos offentlige serviceudbydere som følge af projektdeltagelse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Nye metoder, processer og viden med særlig bred samfundseffekt Prototyper for nye produkter eller ydelser Styrkelse af institutionens videnskabelige grundlag inden for nye faglige områder Anvendelse af teknologier i nye sammenhænge Spin-off virksomheder Nyt eller forbedret forskningsapparatur og udstyr Nye patenter eller licenser Nye videnskabelige grader 18% 14% 9% 5% 59% 45% 73% 86% N(Offentlig serviceudbyder)=22 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Figur 6.3 Output effekter hos videninstitutioner som følge af projektdeltagelse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Styrkelse af institutionens videnskabelige grundlag inden for nye faglige områder Nye metoder, processer og viden med særlig bred samfundseffekt Anvendelse af teknologier i nye sammenhænge Prototyper for nye produkter eller ydelser Nye videnskabelige grader Nyt eller forbedret forskningsapparatur og udstyr Spin-off virksomheder Nye patenter eller licenser 4% 4% 21% 13% 50% 96% 88% 63% N(Videninstitutioner)=24 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 89 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 6.3 Produkt-, service- og konceptinnovation Afsnit 6.2 viser, at deltagerne i programmet oplever en række resultater og effekter, som ikke var opstået uden deltagelse, herunder udviklingen af nye produkter, services og koncepter. Dette afsnit undersøger på denne baggrund i hvilket omfang projektdeltagerne rent faktisk udvikler eller forventer at udvikle innovation som følge af deres deltagelse i projektet. Afsnittet sætter desuden fokus på de tre typer innovation, som programmet for brugerdreven innovation skal fremme, dvs.: • Produktinnovation, som er en introduktion af en ny eller væsentligt forbedret vare eller prototype på markedet. • Serviceinnovation, som er en introduktion af en ny eller væsentligt forbedret tjenesteydelse eller prototype på markedet. • Konceptinnovation, som er en implementering af nye eller væsentligt forbedrede koncepter, dvs. kombinationer af produkter, processer, organisatoriske metoder, markedsføringsmetoder og lignende (herunder udviklingen af forretningsmodeller). Evalueringen viser, at 36 pct. af de deltagende virksomheder og 32 pct. af de deltagende offentlige serviceudbydere i projekterne enten har udviklet eller har nye produkter, services eller koncepter under udvikling. Derudover forventer 36 pct. af de deltagende virksomheder og 50 pct. af de deltagende offentlige serviceudbydere at udvikle enten nye produkter, services eller koncepter gennem projekterne. Dertil kommer, at 90 pct. af videninstitutionerne har udviklet, udvikler eller forventer at udvikle produkt-, service- og/eller konceptinnovation. Disse tal, som fremgår af tabel 6.1, skal naturligvis ses i lyset af, at flertallet af projekterne i programmet er igangværende, og at kun et af projekterne er afsluttet. Tabel 6.1 Antal og andel af projektdeltagere, som har udviklet, udvikler eller forventer produkt-, service- eller konceptinnovation Udviklet/under udvikling Virksomheder Offentlige serviceudbydere Videninstitutioner 47 (36 pct.) 12 (32 pct.) 15 (50 pct.) Forventes udviklet 47 (36 pct.) 19 (50 pct.) 12 (40 pct.) N(Virksomheder)=132, N(Offentlige serviceudbydere)=38 og N(Videninstitutioner)=30 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af programmet for brugerdreven innovation, 2009 90 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Det er også muligt at tegne et billede af innovationsaktiviteten på projektniveau. Dog er det på grund af begrænsninger i de data, som er tilgængelige fra spørgeskemaundersøgelsen, kun muligt at opgøre projekterne på baggrund af deltagelse af enten private eller offentlige aktører. Tabel 6.2 viser således, at i 74 pct. af de projekter, hvor private aktører indgår, er produkt-, service- og/eller konceptinnovation blevet udviklet eller er under udvikling. I 65 pct. af de projekter, hvor offentlige aktører indgår, er produkt-, service- og/eller konceptinnovation blevet udviklet eller er under udvikling. Tabel 6.2 Antal og andel af projektdeltagere, som har udviklet, udvikler eller forventer produkt-, service- eller konceptinnovation Udviklet/under udvikling Private aktører Offentlige aktører 32 (74 pct.) 22 (65 pct.) Forventes udviklet 16 (37 pct.) 16 (47 pct.) N (private aktører)= 43 og N (offentlige aktører)= 34 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Note: En innovation er kun medregnet for et projekt, hvis minimum 50 pct. af henholdsvis de private eller offentlige deltagere har udviklet, udvikler eller forventer at udvikle innovation i det enkelte projekt. De følgende tre afsnit ser nærmere på produkt-, service- og konceptinnovation i projekterne under program for brugerdreven innovation 6.3.1 Produktinnovation i projekterne Som det fremgår af figur 6.4, så har 27, 23 og 37 pct. af henholdsvis de private aktører, de offentlige serviceudbydere og de deltagende vidensinstitutioner udviklet eller påbegyndt udvikling af produktinnovation. Figur 6.4 Produktinnovation i projekterne – udviklet, under udvikling og forventet 0% Private aktører 5% 10% 20% 22% 20% 27% 30% 40% 50% 40% 40% 40% 60% 70% 80% 90% Offentlige serviceudbydere 3% Videninstitutioner 10% Udviklet Under udvikling Forventes N(Private aktører)=113, N(Offentlige serviceudbydere)=32 og N(Videninstitutioner)=30 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 91 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 6.3.2 Serviceinnovation i projekterne Serviceinnovation er, som vist i figur 6.5, især i fokus blandt de offentlige serviceudbydere, hvor 25 pct. af deltagerne allerede er i gang med at udvikle nye tjenesteydelser, og yderligere 50 pct. forventer at gøre det. Figur 6.5 Serviceinnovation i projekterne – udviklet, under udvikling og forventet 0% Private aktører 5% 10% 19% 25% 17% 41% 20% 30% 40% 40% 59% 50% 60% 70% 80% 90% Offentlige serviceudbydere 0% Videninstitutioner 0% Udviklet Under udvikling Forventes N(Private aktører)=113, N(Offentlige serviceudbydere)=32 og N(Videninstitutioner)=30 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 6.3.3 Konceptinnovation i projekterne Konceptinnovation er især fremtrædende hos de deltagende videninstitutioner, hvor 37 pct. allerede har udviklet eller er ved at udvikle konceptinnovation, og yderligere 43 pct. forventer at gøre det (se figur 6.6). De private aktører står dog også for en betydelig andel af konceptinnovation under programmet på dette tidspunkt, idet 7 pct. af de private virksomheder og organisationer har udviklet nye koncepter, og 21 pct. af dem har konceptinnovation under udvikling. Figur 6.6 Konceptinnovation i projekterne – udviklet, under udvikling og forventet 0% Private aktører 7% 16% 30% 10% 20% 21% 44% 43% 30% 40% 50% 42% 60% 70% 80% 90% Offentlige serviceudbydere 0% Videninstitutioner 7% Udviklet Under udvikling Forventes N(Private aktører)=113, N(Offentlige serviceudbydere)=32 og N(Videninstitutioner)=30 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 92 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 6.3.4 Innovationsoutput i forhold til projektalder Dette afsnit sammenligner projektdeltagernes realiserede, igangværende og forventede innovation af nye produkter, services og koncepter på baggrund af hvilket år, projektdeltagerne søgte om støtte fra program for brugerdreven innovation. Formålet med dette afsnit er at belyse, i hvilket omfang og hvordan projekternes alder påvirker projektdeltagernes foreløbige og forventede innovationsoutput. Figur 6.7 viser således, at 20 pct. af de private aktører, som søgte midler i 2007, har udviklet produkt-, service-, og/eller konceptinnovation til sammenligning med 5 pct. af de aktører, som søgte midler i 2008. Det fremgår desuden af figur 6.8, at 5 pct. af de offentlige serviceudbydere, som deltog i 2007 projektansøgninger, har realiseret innovation imod nul pct. af de offentlige serviceudbydere, som søgte midler i 2008. Figur 6.9 peger på et lignende mønster hos videninstitutionerne, hvoraf 19 pct. af de institutioner, som deltog i projektansøgninger i 2007, har udviklet koncept-, serviceog/eller konceptinnovation sammenlignet med nul pct. af de videninstitutioner, som søgte midler i 2008. Den høje andel af deltagere, som har realiseret innovation, sammenlignet med offentlige serviceudbydere kan med stor sandsynlighed forklares med, at videninstitutionerne spiller en vigtig rolle i begyndelsen af projekterne, hvor de bl.a. bidrager med nye eller tilpassede koncepter på baggrund af brugerdreven innovation samt indledende produktinnovationer. Resultaterne bekræfter overordnet set, at deltagere i projekter fra 2007 har en højere andel af produkt-, service- og/eller konceptinnovationer, som enten er realiserede eller under udvikling, end dem som indgik i projektansøgninger i 2008. Om faseopdelingen i et projekt – og et eksempel på, hvorfor det kan være svært at vurdere innovationsoutputtet af et projekt på nuværende tidspunkt ”Projektet handler om at få de deltagende virksomheder til at lave brugerdreven innovation med henblik på at udvikle nye serviceydelser. Groft sagt har projektet fire faser. Første fase handler om, at vi (konsulenterne) får indsigt i, hvordan små og mellemstore virksomheder kommer i gang med at udvikle brugerdreven innovation - bl.a. i forhold til virksomhedernes organisatoriske parathed. Den anden fase handler om, at vi i fællesskab med de deltagende virksomheder får tilpasset deres idéer herunder udvikling og tilpasning af metoder, så ideerne kan udvikles i overensstemmelse med principperne for brugerdreven innovation. I den tredje fase er virksomhederne i feltet på egne ben, hvor de laver brugerdreven innovation med henblik på at udvikle nogle nye serviceydelser. Og den sidste fase handler om at få forankret eller videndelt projektets resultater, værktøjer, serviceydelser, etc. med henblik på, at flere små- og mellemstore virksomheder begynder at lave brugerdreven innovation. Pt. er projektet i anden fase, hvorfor det er lidt svært at sige noget om effekt, andet end at virksomhederne faktisk er begyndt at lave brugerdreven innovation ude i feltet”. Fra et interview med Nicki Friis Jensen, Håndværksrådet 93 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 6.7 Private aktørers produkt-, service- og konceptinnovation, fordelt efter projekternes ansøgningsår 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 62% 33% 20% 38% 29% 5% 2007 Udviklet Under udvikling Forventet 2008 Figur 6.8 Offentlige serviceudbyderes produkt-, service- og konceptinnovation, fordelt efter projekternes ansøgningsår 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 58% 42% 63% 16% 5% 2007 Udviklet Under udvikling Forventet 0% 2008 Figur 6.9 Videninstitutioners produkt-, service- og konceptinnovation, fordelt efter projekternes ansøgningsår 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 63% 63% 64% 29% 19% 0% 2007 Udviklet Under udvikling Forventet 2008 For figur 6.7-6.9: N(Private aktører)=118, N(Offentlige serviceudbydere)=38 og N(Videninstitutioner)=30 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 94 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 6.4 Andre typer innovation Selvom analysen sætter fokus på de tre typer innovation, som indgår i succeskriterierne for program for brugerdreven innovation, så belyser den også fremkomsten af tre andre former innovation i projekterne under programmet: • Procesinnovation, som er implementering af en ny eller væsentligt forbedret produktionsproces eller distributionsmetode for varer eller tjenesteydelser, herunder hjælpefunktioner til virksomhedens processer. • Organisatorisk innovation, som er implementering af en ny eller væsentligt forbedret organisation eller organisationsmetode. • Markedsføringsinnovation, som er implementering af en markedsføringsmetode, der adskiller sig væsentligt fra organisationens eksisterende markedsføringsmetoder, og som er en del af en ny strategi eller et nyt marketingkoncept. Som det fremgår af figur 6.10 og 6.11, så er det især offentlige serviceudbydere og videninstitutioner, som udvikler og forventer procesinnovationer og organisatoriske innovationer. Til gengæld er markedsføringsinnovation, som det fremgår af figur 6.12, mere jævnt fordelt blandt de tre aktørgrupper, dog primært innovation, der er under udvikling, og som forventes udviklet blandt de private virksomheder og organisationer. Disse resultater viser, at brugerdreven innovation ikke kun har betydning for udviklingen af nye produkter, services og koncepter hos de deltagende aktører, men at brugerdreven innovation også fordrer eller fremmer innovation i organisationen og i den måde, organisationen forholder sig til markedet på. 95 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 6.10 Procesinnovation i projekterne – udviklet, under udvikling og forventet 0% Private aktører 4% 10% 14% 18% 30% 20% 30% 27% 47% 40% 40% 50% 60% 70% 80% Offentlige serviceudbydere 3% Videninstitutioner 0% Udviklet Under udvikling Forventes Figur 6.11 Organisatorisk innovation i projekterne – udviklet, under udvikling og forventet 0% 10% 20% 17% 29% 33% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Private aktører 3% 10% Offentlige serviceudbydere 3% Videninstitutioner 0% 16% 17% Udviklet Under udvikling Forventes Figur 6.12 Markedsføringsinnovation i projekterne – udviklet, under udvikling og forventet 0% 10% 20% 23% 24% 17% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Private aktører 2% 8% Offentlige serviceudbydere 0% 5% Videninstitutioner 0% 7% Udviklet Under udvikling Forventes For figur 6.13-6.15: N(Private aktører)=113, N(Offentlige serviceudbydere)=32 og N(Videninstitutioner)=30 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 96 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 6.5 Sammenhængen mellem projektrelaterede faktorer og innovationsoutput I dette afsnit belyses, hvilke faktorer der har betydning for produkt-, service- og konceptinnovation hos virksomhederne og de offentlige aktører, der deltager i program for brugerdreven innovation. Gennem en såkaldt faktoranalyse baseret på logistisk regression er en række faktorer identificeret, som har statistisk signifikant betydning for disse innovationseffekter. Analysen er gennemført på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen ved at koble spørgeskemaets baggrundsspørgsmål sammen med spørgsmålene vedrørende motiver og holdninger samt oplevede additionaliteter, og ved at sammenholde disse med produkt-, service- og konceptinnovation, som enten er udviklet eller under udvikling hos projektdeltagere. Hovedresultatet af analysen er, at der er mange faktorer med betydning for innovation målt på produkt-, service- eller konceptinnovation, jf. tabel 6.3 og 6.4. Overordnet set viser beregningerne, at adfærdsændringer for deltagerne har betydning for innovation – men det er forskelligt, hvilke adfærdsændringer der har betydning, når man ser på virksomhederne sammenlignet med de offentlige aktører. For virksomhederne peger tallene på, at der er en særlig positiv sammenhæng mellem adfærdsændringer, der handler om øget motivation til samarbejde og øget forståelse af brugernes ikke-erkendte behov og forventet innovation. Nogle af de faktorer, som styrker de private aktørers sandsynlighed for at have udviklet eller være i gang med at udvikle innovation, er, hvis de som følge af projektdeltagelse oplever en styrket evne til at anvende metoder til brugerdreven innovation, hvis de er blevet mere motiverede til at samarbejde, og/eller hvis de har fået en større forståelse for brugeres ikke-erkendte behov. Desuden øges sandsynligheden for innovation, hvis projektet er integreret internt i deres organisations- og forretningsmodel. Tallene viser, at der er en positiv sammenhæng mellem udviklingen af produkt-, service- og konceptinnovation og det, at projektet er integreret i virksomheden og er tæt på virksomhedens kernekompetencer og innovation. For de offentlige aktørers vedkommende er sandsynligheden for, at de på nuværende tidspunkt har udviklet eller er i gang med at udvikle innovation positivt forbundet med oplevelsen af, at de som følge af projektdeltagelsen har opnået en styrket evne til at arbejde med metoder til brugerdreven innovation, opnået øget anvendelse af institutionens viden, har fået bedre evner til at samarbejde om innovation med andre organisationer, har fået øget fokus på virksomheders innovationsbehov og/eller har anvendt ny teknologi. Det, at der er et større antal adfærdsfaktorer, der har en positiv betydning på innovation for offentlige serviceudbydere sammenlignet med private aktører, kan 97 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - tyde på, at de offentlige institutioner har lettere ved at opnå effekt af deres arbejde med brugerdreven innovation end virksomhederne. Ser vi nærmere på både de private virksomheder og de offentlige aktører, så tyder tallene også på, at der er en positiv sammenhæng mellem anvendelse af bestemte metoder for brugerdreven innovation og innovationseffekt i projekterne. Tallene viser med hensyn til virksomhederne en særlig positiv sammenhæng mellem brugen af afdækning af ikke-erkendte brugerbehov og innovation. For de offentlige aktører viser tallene, at der er en særlig positiv sammenhæng mellem brugen af lead users og realiseret eller igangsat innovationseffekt. Det kan altså tyde på, at forskellige metoder generelt har forskellige betydning for virksomheder og offentlige institutioner. Resultaterne kan dog også være påvirket af, hvilke metoder der på nuværende tidspunkt er blevet inddraget i projekterne under program for brugerdreven innovation og skal således ikke ses som indikatorer på, at visse metoder til brugerdreven innovation generelt set er forbundet med en højere grad af innovationsoutput. Tabel 6.3 Faktorer med effekter på private aktørers innovationsaktivitet i program for brugerdreven innovation Produkt, service eller koncept innovation Arbejder med metoder til afdækning af ikke-erkendte behov Styrket evne til at anvende metoder til brugerdreven innovation Mere motiveret til samarbejde Øget forståelse af brugernes ikke-erkendte behov Projektet er integreret i virksomhedens udviklingsaktiviteter Projektet ligger tæt på kernekompetencer Note: ***= 1 pct. signifikant, **=5 pct. signifikant, *=10 pct. signifikant Note: Regressionsanalyserne benytter projektets start år, branche og virksomhedsstørrelse som kontrolvariabler. Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Realiseret eller igangsat +*** +*** +*** +** +** +** Tabel 6.4 Faktorer med effekter på de offentlige institutioners innovationsaktivitet i program for brugerdreven innovation Produkt, service eller koncept innovation Arbejder med metoder til inddragelse af lead users Styrket evne til at anvende metoder til brugerdreven innovation Øget anvendelse af institutionens viden Bedre evner til at samarbejde og skabe netværk eksternt Fokus på virksomhedernes behov Anvendelse af ny teknologi Note: ***= 1 pct. signifikant, **=5 pct. signifikant, *=10 pct. signifikant Note: Regressionsanalyserne benytter projektets start år og sektor som kontrolvariabler. Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Realiseret eller igangsat +*** +** +** +** +** +** 98 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 7 7.1 Effekt af videnspredning Formål og hovedresultater Program for brugerdreven innovation skal sikre, at der udvikles og spredes viden om brugerdreven innovation bredt i det danske samfund. Som en vigtig del af midtvejsevalueringen vurderes det derfor, i hvor høj grad de igangsatte projekters resultater formidles til aktører uden for projekternes direkte deltagerkreds. Evalueringen er således interesseret i sammenhængen mellem de konkrete videnspredningsaktiviteter på program- og projektniveau og deres gennemslag i medierne, samt kendskabet til begreber og metoder inden for brugerdreven innovation bredt i dansk erhvervsliv og i den offentlige sektor. Kortlægningen inkluderer de følgende tre hovedelementer: • En kortlægning af gennemførte og planlagte videnspredningsaktiviteter i de enkelte projekter på baggrund af en analyse af de 48 projektansøgninger, suppleret med data indsamlet ved hjælp af spørgeskemaundersøgelsen. • En målgruppeanalyse, der har til hensigt at identificere en relevant målgruppe for programmets videnspredningsaktiviteter og undersøge potentielle deltageres kendskab til programmet og til brugerdreven innovation mere generelt. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit på ca. 3000 private virksomheder og 3000 offentlige institutioner i Danmark. I alt har omkring 1000 virksomheder og 1000 offentlige institutioner deltaget i undersøgelsen. • En medieanalyse, hvor udviklingen i omtale af brugerdreven innovation i danske medier før programmets igangsættelse og i programperioden undersøges. Det omfatter bl.a. omtale af begreber og metoder vedr. brugerdreven innovation og omtale af enkeltprojekter. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Infomedia. Overordnet set viser analysen, at: • Meget af videnspredningen i programmet sker gennem projekterne. På projektniveau er der indtil nu gennemført videnspredningsaktiviteter i begrænset omfang, hvilket skal ses i lyset af, at kun et af projekterne er afsluttet. Der er til gengæld mange videnspredningsaktiviteter under planlægning. Evalueringen peger dog på et behov for mere systematisk, dybdegående videnspredning fra projekterne, som f.eks. kunne opnås ved, at projekterne fik adgang til professionelle kommunikations- og medieeksperter, som kan understøtte og eventuelt udføre videnspredning i projekterne. 99 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - • I gennemsnit anvendes 7 pct. (svarende til ca. en halv mio. kr.) af projekternes budget til videnspredningsaktiviteter. Der er gennemført, igangsat eller planlagt en bred vifte af videnspredningsaktiviteter i projekterne gennem elektroniske kanaler (f.eks. hjemmesider), analoge kanaler (f.eks. pressemeddelelser, artikler mv.), netværk (workshops, konferencer mv.) og uddannelsesaktiviteter (kurser, undervisningsmateriale mv.). Der er dog et klart fokus på analoge artikler og indlæg i aviser og faglige tidsskrifter, ligesom projekterne alle prioriterer en tilgang, hvor viden skal spredes via netværkene hos de enkelte deltagere. • Der er stort kendskab til begrebet brugerdreven innovation – både i den offentlige og private sektor. Tallene viser, at 20 pct. af virksomhederne og 19 pct. af de offentlige institutioner i Danmark kender begrebet brugerdreven innovation. Kendskabet til brugerdreven innovation er især opnået via medier, samarbejdspartnere og videninstitutioner. En del private virksomheder har dog også fået kendskab til brugerdreven innovation via branche- eller erhvervsorganisation. Det er også bemærkelsesværdigt, at der blandt de danske innovative virksomheder er et dobbelt så stort kendskab til begrebet ”brugerdreven innovation” sammenlignet med de ikke-innovative danske virksomheder. • De 20 pct. af erhvervslivet og den offentlige sektor i Danmark, som i dag har fokus på brugere i deres innovation, men som ikke deltager i projekter under programmet for brugerdreven innovation, udgør desuden en vigtig målgruppe for programmet. Der er et muligt potentiale for at øge den grad af systematik, hvormed disse virksomheder arbejder med brugere. • Antallet af artikler i medierne om brugerdreven innovation har været stigende i takt med lanceringen af programmet for brugerdreven innovation. Men evalueringen viser samtidig, at antallet af artikler om brugerdreven innovation og de metoder, som brugerdreven innovation involverer, har været faldende de seneste år siden 2007. • Analysen peger desuden på, at der er et behov for at fremme dybdegående arbejde med brugerdreven innovation samt samle op på de foreløbige erfaringer i projektet med, hvordan man omsætter viden om brugerdreven innovation til praksis og kompetenceopbygning i virksomhederne og i den offentlige sektor, så arbejdet med at inddrage brugere i innovation bliver mere systematisk og værdiskabende. Elementer heri kunne være at udvælge og fokusere på særlige målgrupper og/eller tilbyde differentierede projektmodeller til virksomhedsdeltagere og offentlige serviceudbydere med forskellige grader af kendskab og kundskab, hvad angår brugerdreven innovation. Resultaterne af videnspredningsanalysen præsenteres i mere detaljeret form i appendikset i kapitel 10. 100 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 7.2 Videnspredningsaktiviteter Som udgangspunkt i evalueringen af videnspredningens effekter kortlægges, hvilke konkrete videnspredningsstrategier der er valgt af Erhvervs- og Byggestyrelsen som programadministrator såvel som i de enkelte projekter. 7.2.1 Videnspredningsaktiviteter på programniveau Kortlægningen viser, at Erhvervs- og Byggestyrelsen har valgt en videnspredningsstrategi, som bygger på forankring af budskaber på branche- samt regionalt niveau. Aktiviteterne omfatter ca. 30 større videnspredningsaktiviteter med en betydelig spredning på målgrupper og regionalt. Det største aktivitetsniveau har foregået i 1. og 3. kvartal 2007. Aktiviteterne har været mindre i 2008. Som en del af det tilgængelige materiale vedrørende videnspredningsaktiviteterne på programniveau er der foretaget en kortlægning af trafik og adfærd på hjemmesiden brugerdreveninnovation.dk. Kortlægningen viser som sit væsentligste resultat, at antallet af besøgende på hjemmesiden stiger meget kraftigt i perioderne omkring ansøgningsfristerne. Det giver anledning til at konkludere, at hjemmesiden udfylder sin væsentligste funktion som programhjemmeside. 7.2.2 Videnspredningsaktiviteter på projektniveau Evalueringen viser, at mange af videnspredningsaktiviteterne i programmet sker gennem de igangsatte projekter, hvilket også ligger som et krav i programmet i forbindelse med tilskuddet til projekterne. En stor del af ressourcerne i de enkelte projekter er således afsat til videnspredningsaktiviteter. En gennemgang af de konkrete projekter viser, at der i gennemsnit anvendes 7 pct. (svarende til ca. en halv mio. kr.) af projekternes budget til videnspredning. I figurerne 7.1, 7.2 og 7.3 er vist en oversigt over realiserede, igangværende og planlagte videnspredningsaktiviteter hos projektdeltagere, opdelt på private aktører, offentlige serviceudbydere og videninstitutioner. Spørgeskemaundersøgelsen blandt deltagerne i programmet peger på, at der er planlagt, igangsat eller gennemført en bred vifte af videnspredningsaktiviteter i projekterne. Det gælder f.eks. videnspredning gennem elektroniske kanaler (f.eks. hjemmesider), analoge kanaler (f.eks. pressemeddelelser, artikler mv.), netværk (workshops, konferencer mv.) eller uddannelse (kurser, undervisningsmateriale mv.). På projektniveau er der indtil nu gennemført videnspredningsaktiviteter i begrænset omfang, hvilket er forventet og skal ses i lyset af, at kun et af projekterne er afsluttet. Der er til gengæld mange videnspredningsaktiviteter under planlægning. Der er således en tendens til, at videnspredningen er planlagt til at foregå i den senere fase i de fleste projekter. 101 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 7.1 Private aktørers videnspredningsaktiviteter 0% PR-arbejde, pressemeddelser o.lign. Elektronisk formidling, blog, hjemmesider o.lign. Artikler, bøger, uddannelsesmateriale o.lign. Nyhedsbrev, flyers, plakater og andre indlæg 10% 20% 26% 17% 14% 13% 40% 20% 30% 40% 43% 37% 50% 60% 70% Realiseret eller igangværende Forventet Figur 7.2 Offentlige serviceudbyderes videnspredningsaktiviteter 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% PR-arbejde, pressemeddelser o.lign. Elektronisk formidling, blog, hjemmesider o.lign. Artikler, bøger, uddannelsesmateriale o.lign. Nyhedsbrev, flyers, plakater og andre indlæg 21% 18% 13% Forventet 39% 37% 55% 34% 45% Realiseret eller igangværende Figur 7.3 Videninstitutioners videnspredningsaktiviteter 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% PR-arbejde, pressemeddelser o.lign. Elektronisk formidling, blog, hjemmesider o.lign. Artikler, bøger, uddannelsesmateriale o.lign. Nyhedsbrev, flyers, plakater og andre indlæg 21% 18% 13% Forventet 39% 37% 55% 34% 45% Realiseret eller igangværende Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 For figur 7.1-7.3: N(Private aktører)=132, N(Offentlige serviceudbydere)=38 og N(Videninstitutioner)=30 102 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Optællingen af videnspredningsaktiviteter i de enkelte projekter viser, at målgrupperne for videnspredningsaktiviteter især er virksomheder og offentlige organisationer (i henholdsvis 38 og 29 af projekterne). Borgere er dog i fokus som målgruppe i 17 af de 48 gennemgåede projekter. Kvalitative interviews gennemført med udvalgte projektdeltagere i forbindelse med midtvejsevalueringen peger ydermere på, at der kan være et behov for mere systematisk, dybdegående videnspredning fra projekterne – både hvad angår deres resultater, og hvad angår de erfaringer med brugerdreven innovation, som deltagerne har gjort sig. Dette peger på en mulighed for at styrke projekternes videnspredningsaktiviteter ved at sikre dem adgang til professionelle kommunikations- og medieeksperter, som kan støtte videnspredning i projekterne. Om formidling som et integreret element i projekterne ”Et væsentligt element, når man arbejder med projekter herunder også EBSTs brugerdrevne innovationsprojekter, det er, hele tiden at tænke i formidling som en integreret del af processen, og ikke kun når projektet slutter. Man bør i uddelingen af midlerne til program for brugerdreven innovation stille krav til, at der udarbejdes en kommunikationsstrategi i projekterne, så erfaringerne fra projekterne mere effektivt – og under hele processen – kommer ud til de relevante målgrupper, der er for projekterne. Her kan det f.eks. være relevant, at Erhvervs og Byggestyrelsen opfordrer til, at man i projekterne bruger professionelle eksperter til formidlingsarbejdet. Man har jo i forbindelse med projekternes brugerinddragelse opfordret til og lagt vægt på, at projekterne trækker andre faglig kompetencer ind, det sammen bør man gøre i forbindelse med kommunikation og formidling.” Fra et interview med Karin Bendixen, Bexcom 7.3 7.3.1 Kendskab til brugerdreven innovation Kortlægning af kendskab til brugerdreven innovation Dette afsnit præsenterer resultaterne af målgruppeanalysen, som har kortlagt vidensniveauet om brugerdreven innovation i erhvervslivet og hos offentlige aktører. Målgruppeanalysen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit på cirka 3000 private virksomheder og 3000 offentlige institutioner i Danmark. I alt har omkring 1000 virksomheder og 1000 offentlige institutioner deltaget i undersøgelsen. Kortlægningen viser, at mens 20 pct. af de adspurgte virksomheder havde kendskab til brugerdreven innovation, så er der ca. 4 pct. af virksomhederne, der har direkte kendskab til programmet for brugerdreven innovation. For de offentlige aktører gælder det, at 19 pct. af respondenterne har kendskab til begrebet brugerdreven innovation, mens 4 pct. af de offentlige aktører har direkte kendskab til programmet. Målgruppeanalysen viser, at kendskabet til brugerdreven innovation er klart størst blandt de private virksomheder i Region Syddanmark og Region Hovedstaden. Her er 103 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - kendskabet blandt de offentlige aktører også størst, om end forskellene er mindre. I den private sektor er det især inden for videnservice og fremstillingserhvervene, at kendskabet er størst. I den offentlige sektor er kendskabet størst inden for områderne kultur og fritid samt undervisningsområdet. Det er også bemærkelsesværdigt, at der blandt de danske innovative virksomheder er et dobbelt så stort kendskab til begrebet ”brugerdreven innovation” sammenlignet med de ikke-innovative danske virksomheder. Kendskabet til brugerdreven innovation er især opnået via medier, jf. figur 7.4 nedenfor. Tallene viser, at 58 pct. af virksomhederne og 51 pct. af de offentlige aktører har fået kendskabet gennem medierne. Ligeledes har en stor del af virksomhederne (44 pct.) og af de offentlige aktører (32 pct.) opnået kendskab til brugerdreven innovation fra samarbejdspartnere. En del private virksomheder (24 pct.) har dog også fået kendskab til brugerdreven innovation via branche- eller erhvervsorganisation. En del af de offentlige aktører har desuden fået kendskab til brugerdreven innovation gennem videninstitutioner (39 pct.). Figur 7.4 Kilder til kendskab til brugerdreven innovation for projektdeltagere 0% Medier Samarbejdspartnere Erhvervs- eller brancheorganisation Kollegaer, venner og familie Videninstitutioner Nyhedsbrev Informationsarrangement Kunder Lokal erhvervsservice Fra hjemmeside 10% 20% 30% 40% 50% 60% 58% 51% 70% 44% 32% 24% 16% 21% 29% 20% 39% 15% 11% 15% 11% 14% 8% 10% 12% 8% 16% Virksomheder Offentlige institutioner N(Virksomheder)=8825(vægtet) og N(Offentlige institutioner)=1013(uvægtet) Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 104 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 7.3.2 Fra kendskab til kundskab Alt i alt tyder meget på, at program for brugerdreven innovation har medvirket til at øge kendskabet til brugerdreven innovation i Danmark. Men tallene om barrierer for brugerdreven innovation (jf. kapitel 5.4) viser som sagt, at der trods alt kan være langt fra kendskab til dybere forståelse, hvad angår brugerdreven innovation. De førnævnte resultater om, at projektdeltagere fortsat oplever barrierer i form af især utilstrækkelig viden om brugeres ikke-erkendte behov samt manglende ressourcer og manglende internt fokus på brugerdreven innovation i deres organisationer, indikerer, at der er stor forskel på at have kendskab til og grundlæggende viden om brugerdreven innovation og på at have konkret erfaring og dybdegående viden om det. Med andre ord ligger der en udfordring i ikke kun at skabe kendskab til brugerdreven innovation blandt danske virksomheder og offentlige serviceudbydere, men også i højere grad frembringe kundskab. Om behovet for at bevæge sig fra kendskab til kundskab ”Der mangler nogen til at samle op på alle de erfaringer, som der er blevet gjort i de forskellige projekter. Det er tid til at prøve at samle mere generelt op på, hvordan BDI udfolder sig i dansk sammenhæng: hvad der virker i hvilke sammenhænge, med hvilke metoder etc..” Fra et interview med Tine Damsholt, CKA, Københavns Universitet ”Der er ikke brug for at opfinde den dybe tallerken igen indenfor brugerdreven innovation. Der er mere brug for at italesætte de værktøjer, der allerede findes, for at få mere og bedre hold på alle disse forskellige metoder og tilgange, og på hvordan de virker. Der er også brug for, hvordan man leder den brugerdrevne innovationsproces i praksis indenfor det specifikke brancheomårde. ’Har vi nu den rigtige definition af brugerdreven innovation? Hvad indebærer den så for, hvordan vi arbejder med det i praksis?’ Vi skal ikke alle sammen gøre alt indenfor brugerdreven innovation – men vi skal være bevidste om, hvilke tilgange der findes, hvad vi vælger at arbejde med og hvorfor. Det er især vigtigt i idé- og planlægningsprocessen.” Fra et interview med Ulla Toft Østergaard, Dovista A/S -VELFAC ”Der er efterhånden udviklet en del værktøjer og metoder til brugerdreven innovation… Vi føler lidt, at det kunne være relevant i en periode at få mere fokus på at forankre de eksisterende værktøjer, metoder, løsninger, servicer, etc. F.eks. kunne programmet operere med to puljer inden for brugerdreven innovation, hvor den ene pulje har fokus på udvikling af nye metoder, og den anden pulje har fokus på at få forankret allerede udviklede værktøjer, metoder, løsninger, servicer, ydelser, etc. og dermed hjælpe flere virksomheder på vej med at bruge de allerede udviklede værktøjer, metoder, løsninger, servicer, etc.” Fra et interview med Nicki Friis Jensen, Håndværksrådet ”Det er vigtigt at sikre, at der i projekterne opbygges en vis kritisk masse af viden om brugerdreven innovation, inden konkrete udviklingsprojekter sættes i gang. Man kunne f.eks. overveje at indføre et temaområde, som muliggør vidensudvikling og erfaringsopbygning, eller en slags 2-fase system, hvor man først har en fase med opbygning af viden om og kompetencer til brugerdreven innovation og så en fase, hvor man anvender den viden og de kompetencer i konkrete udviklingsprojekter.” Fra et interview med Lars Bo Jeppesen, Copenhagen Business School 105 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Resultaterne af evalueringen peger således på, at der er behov for at fremme med dybdegående arbejde med brugerdreven innovation samt samle op på de foreløbige erfaringer i projektet med, hvordan man omsætter viden om brugerdreven innovation til praksis og kompetenceopbygning i virksomhederne og i den offentlige sektor, så arbejdet med at inddrage brugere i innovation bliver mere systematisk og værdiskabende. Programmet kunne f.eks. udvælge og fokusere på særlige målgrupper og/eller tilbyde differentierede projektmodeller til virksomhedsdeltagere og offentlige serviceudbydere med forskellige grader af kendskab og kundskab, hvad angår brugerdreven innovation. 7.4 Brugerdreven innovation i medierne Som kendskabsanalysen viste, så kommer kendskabet til brugerdreven innovation i høj grad fra medierne. Som en del af midtvejsevalueringen er gennemført en medieanalyse af omtalen af brugerdreven innovation i de danske medier. Dette afsnit præsenterer resultaterne af medieanalysen, der består af to delanalyser: • En delanalyse af omtalen af de projekter, der har fået tilskud fra program for brugerdreven innovation samt omtale af programmet. • En delanalyse af den generelle omtale af brugerdrevet, medarbejderdrevet og offentlig innovation og i mindre omfang andre relevante metoder og begreber udvalgt i dialog med Erhvervs- og Byggestyrelsen. 7.4.1 Indholdet af medieanalysen For begge delundersøgelser gælder, at de er gennemført blandt printkilder og udvalgte webkilder i Infomedias elektroniske artikeldatabase. Der er i alt søgt i 387 printkilder og 34 nyhedswebkilder. Mange kilder er dog først kommet med i databasen i løbet af den undersøgte tidsperiode fra 1.1.2004 til 28.2.2009. Når udviklingen over tid skal undersøges, anvendes der derfor kun de kilder (såkaldte kildeuniverser), der har været i databasen i hele perioden. Analysen dækker eksempelvis 45 kilder i perioden 2004-2009 og 183 kilder i perioden 2007-2009. Artikler om programmet og projekterne til den første delanalyse er blevet identificeret gennem både målrettede og brede søgninger i databasen og efterfølgende gennemlæsning af artiklerne for at afgøre, om de omtaler programmet eller projekterne. Der er søgt i perioden 1.1.2006-28.2.2009. Program- og projektomtale er efterfølgende blevet kodet ud fra en række variabler, herunder hvilket projekt er nævnt, hvorvidt programmet og/eller Erhvervs- og Byggestyrelsen er nævnt, og hvad artiklerne handler om. 106 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Opgørelsen over brugen af begreber som ”brugerdreven innovation”, ”medarbejderdreven innovation” og ”offentlig innovation” i den anden delanalyse er baseret på målrettede søgninger i databasen. Grundet det betydelige antal artikler er de ikke kodet individuelt, men gennemlæst og inddraget i analysen i det omfang, de kan bidrage til at beskrive tendenser i omtalen over tid. 7.4.2 Omtale af brugerdreven innovation Medieanalysen viser, at begrebet brugerdreven innovation kom højt på dagsordenen i 2005 og fastholdt mediernes interesse i 2006 og 2007. Derimod spores der et tydeligt fald i omtalen i 2008. Figur 7.5 illustrerer udviklingen i den årlige omtale af relevante ord, metoder og begreber. Tallene viser, at omtalen af relevante ord, metoder og begreber er steget fra 74 i 2004, hvorefter det topper i 2007 med 316 omtaler med et efterfølgende fald i 2008 med 261 omtaler i medier. Figur 7.5 Udvikling i den årlige omtale af søgeord, 2004-2008 (45 kilder) 350 316 300 287 250 200 150 100 73 50 0 2004 2005 2006 Antal omtaler Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 På baggrund af data indsamlet af Infomedia 261 207 2007 2008 Brugerdreven innovation omtales gennem hele perioden i positive vendinger, blandt andet som et middel til at skabe nye og mere konkurrencedygtige produkter og ydelser. Ikke overraskende var det især businessmedierne Erhvervsbladet og Børsen, branchemedierne Ingeniøren og Computerworld og de tre største landsdækkende morgenaviser, der førte an i omtalen. 107 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - En del af omtalen blev genereret af de politiske initiativer på området og uddeling af programmidler. Flertallet af artiklerne med projektomtalen gav også plads til omtale af programmet – ofte dog kun perifert. Omtalen spredte sig ud over kilderne, ikke overraskende med mest omtale i de landsdækkende og regionale medier. Børsen har med 9 artikler givet programmet mest opmærksomhed. ”Brugerdreven/t” er det hyppigst nævnte af de undersøgte ord, metoder og begreber. Andelen af omtaler, der nævner "Brugerdreven/t", er i øvrigt faldende hen over de undersøgte år. I 2005 er det over halvdelen af omtalerne, der nævner "brugerdreven/t". I 2006 er det ca. halvdelen, mens det i 2007 og 2008 er under halvdelen af artiklerne med et af søgeordene, der omtaler "brugerdreven innovation". Andre søgeord fylder i disse år relativt mere. Det gælder blandt andet ”brugerinddragelse”, ”brugerinvolveret”, ”medarbejderdreven” og ”offentlig innovation”. Brugerinddragelse og brugerorienteret optræder ofte i forbindelse med kvalitetsreformen, der fik meget omtale i sidste kvartal af 2006 og starten af 2007, blandt andet i kraft af en række temamøder om reformen. 7.4.3 Omtale af projekter i medier Det er interessant at se på, i hvilket omfang de igangsatte projekter i program for brugerdreven innovation genererer direkte medieomtale. Her viser medieanalysen, at knap en tredjedel af projekterne, der har fået støtte af program for brugerdreven innovation, direkte har fået medieomtale. Konkret viser tallene, at der i alt er 28 projekter, der har fået omtale fra den 1. januar 2006 frem til den 28. februar 2009. Af figur 7.6 fremgår det, at projekterne ”Lead user-based entrepreneurship” og ”Udvikling af metoder inden for livsstil” fik mest opmærksomhed med 16 omtaler hver. ”Intelligent utility” og ”Undervisning og udforskning af metoder” fik også mere end 10 omtaler. 19 projekter fik kun omtale i 1-3 artikler. Antallet af omtaler var nogenlunde på samme niveau 2007 og 2008 blandt de 183 kilder. Flertallet af omtalerne har fokus på projekterne eller programmet. Artiklerne er generelt særdeles positive i deres omtale af projekterne. Ingen kilder skiller sig ud med markant mere omtale end de øvrige. Erhvervsbladet og deres hjemmeside har hver bragt 7 omtaler, Børsen 6 og Epn.dk 5. 12 kilder bragte 2-3 omtaler, og 29 kilder bragte kun en enkelt. De landsdækkende medier har ført an i omtalen, mens kilder fra Region Hovedstaden og Sjælland blot bragte to omtaler hver, mens Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland bragte henholdsvis 14, 7 og 10 omtaler. 108 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 7.6 Antal omtaler af projekter, 1.1.2006-28.2.2009 (alle kilder) 45. Lead user-based entrepreneurship 05. Udv af metoder indenfor livsstil 02. Undervisn. og udforsk. af metoder 17. Intelligent Utility 25. Det gode ældreliv 07. Telehomecare 22. Idræts- og legelandskaber 01. Succes med elbiler 04. Udv. Af praksis-baserede udda. 26. Bruger involvering i byggeprocessen 32. Sidde-/hvilkemøbler for alle 03. Udv. Af selvkørende personløfter 33. Tekstile kvaliteter 48. Integrated Training Model for Firms 10. Kost og motion i transportsektoren 47. CIID Pilot Programme 20 Handicap, videnressource 14. MaXi- projektet 08. Sundhed som acc. For erhvervsudv. 13 Ikke-erkendte kundebehov 21. Fremtidens interaktive dagligvarehandel 30 Indlejret teknologi og byggeri 18 InnoFood 38. 7+7 46 Copenhagen Innovation Center 39 Gaming Industry 12. Sammenhæng, patientforløb 40. involv. & Inn. Platform 0 1 1 1 1 1 1 1 1 2 4 6 8 10 12 14 16 18 2 2 2 2 3 3 3 3 3 3 3 5 6 6 8 9 11 12 16 16 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 109 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 8 Vurdering af set-up for evaluering Udviklingen gennem de senere år går i retning af et øget fokus på behovet for at skabe mere viden om resultaterne og effekterne af den offentlige indsats. Rigsrevisionen har i den forbindelse opstillet en række anbefalinger til, hvordan offentlige myndigheder og bevillingsgivere kan styrke deres arbejde med effektundersøgelser, f.eks. undersøgelser af effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet4. Det er blevet ønsket fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, at denne midtvejsevaluering i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt, skal leve op til Rigsrevisionens anbefalinger til evaluering af erhvervsfremmeindsatsen. Samtidig skal det vurderes som en del af midtvejsevalueringen, hvorvidt set-up’et for den fremadrettede evaluering af program for brugerdreven innovation lever op til Rigsrevisionen anbefalinger. Det er vurderingen, at rammen for evalueringen af program for brugerdreven innovation generelt lever op til de anbefalinger for evalueringer af innovationsprogrammer, som opstilles af Rigsrevisionen. Det gælder bl.a. med hensyn til opstilling af mål, dataindsamling, etablering af referencegruppe og hensigtsmæssig vurdering af data, resultater og konklusioner. Derudover er det vurderingen, at det anvendte set-up for midtvejsevalueringen giver et godt grundlag for fremtidige evalueringer af program for brugerdreven innovation. Der er dog muligheder for forbedring af evalueringsrammen og den løbende dataopsamling med hensyn til at sikre valide oplysninger om aktørernes innovationsaktivitet før deltagelse i projekt (monitorering), etablere en større bredde i registreringen af oplysninger om deltagere og projekter, sætte fokus på adfærdsændringer, forankring, projektroller og samspilstyper i opfølgningen på projekterne samt bruge kontrolgrupper mere direkte i effektmålingen. 4 Rigsrevisionen (2008), ”Beretning til Statsrevisorerne om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet”. 110 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 8.1 Rigsrevisionens anbefalinger Anbefalingerne fra Rigsrevisionen til, hvordan offentlige myndigheder og bevillingsgivere kan styrke deres arbejde med effektundersøgelser, kan kort sammenfattes i de følgende fem punkter: 1. 2. 3. 4. 5. Begrundet udvælgelse af ordninger til effektundersøgelse Opstilling af klare effektmål Konsistent dataindsamling som baggrund for effektmåling Etablering af referencegruppe Hensigtsmæssig anvendelse af resultater og konklusioner I det følgende vil være en kort redegørelse af det evalueringsset-up, der har været brugt i denne midtvejsevaluering set i forhold til hver af de fem anbefalinger fra Rigsrevisionen. 8.1.1 Udvælgelse af ordninger til effektundersøgelser Rigsrevisionen anbefaler, at der opstilles kriterier for, hvilke ordninger der bør effektundersøges. Mulige kriterier kunne f.eks. være økonomisk væsentlighed, hvornår det er muligt at undersøge ordningernes effekter samt resurseforbruget forbundet med effektundersøgelser set i relation til tilskuddet eller ydelsens omfang og løbetid. Følgende kriterier er ifølge Rigsrevisionen væsentlige at tage i betragtning, når det afgøres, om en erhvervsfremmeordning skal effektundersøges: • • Ordningen har en økonomisk væsentlighed, der står i forhold til de ressourcer, der anvendes til effektundersøgelser. Ordningens virkemåde og målgruppe er så specifik, at ordningen kan effektundersøges. Ordninger med brede og/eller vanskeligt identificerbare målgrupper kan være mindre egnede. Ordningen har været i funktion i et stykke tid, så der er en effekt at måle. • Med hensyn til evaluering af program for brugerdreven innovation, så er det væsentligt at hæfte sig ved, at evalueringen af programmet sker som led i opfølgningen på globaliseringsaftalen, hvor det fremgår, at nye initiativer i aftalen som hovedregel skal evalueres i 2009. Men derudover kan man sige, at det er særligt relevant at evaluere program for brugerdreven innovation, fordi der er tale om en ny ordning med betydelige midler (100 mio. kr. årligt). Samtidig er det en ordning, der udfylder en unik rolle i forhold til de behov, der er i erhvervslivet for brugerdreven innovation. Program for brugerdreven innovation henvender sig til en ny målgruppe i erhvervslivet og i den offentlige sektor. Samtidig har programmet et andet formål end øvrige programmer i og med, der er et specifikt fokus på brugerdreven innovation samt innovation i den offentlige sektor. Samtidig adskiller projekternes indhold og karakter sig fra de projekter, man ser i andre programmer, f.eks. er projekterne i program for brugerdreven innovation mere tværfaglige. 111 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 8.1.2 Opstilling af effektmål Rigsrevisionen anbefaler, at der opstilles effektmål, der angiver, hvilke parametre der skal måles på, og hvad der skal til, for at der er tale om en tilfredsstillende effekt. Rigsrevisionen peger på, at det er vigtigt, at der i forbindelse med etableringen af ordningerne eller i forbindelse med den løbende styring af ordningen opstilles egentlige mål for den ønskede effekt af ordningerne, dvs. effektmål. Det skal undgås, at ordninger administreres uden at have fuld klarhed over den ønskede effekt af indsatserne. Etableringen af effektmål kan ske med udgangspunkt i en model for formodede (eller dokumenterede) sammenhænge mellem indsatser og effekter. Modellen skaber endvidere et overblik over, hvad det er for mekanismer, der fører frem til de forventede effekter. Modellen kan også anvendes som grundlag for f.eks. at udvikle indikatorer for effekten. Derfor vil kortlægningen af de relevante årsags-virkningssammenhænge af en given ordning være et godt fundament for såvel opstilling af mål (den løbende styring) som for opstilling af effektmål. Her peger Rigsrevisionen på, at det også kan være relevant at skelne mellem effektmål på kort og langt sigt, og det derfor kan være hensigtsmæssigt at overveje, hvilke effekter der kan måles på henholdsvis kort, mellemlangt og langt sigt. I forhold til program for brugerdreven innovation er der opstillet målsætninger, der handler om videnspredning om brugerdreven innovation, udvikling af nye produkter, ydelser og koncepter som følge af program for brugerdreven innovation og om at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver mere innovative, herunder at medarbejderes forudsætninger for innovation bliver styrket. I den forbindelse arbejder Erhvervs- og Byggestyrelsen med et internt effektmål, der handler om, at der i 70 pct. af projekterne skal have været gennemført produkt-, service- og/eller konceptinnovation. Vurderingen af resultaterne i effektmålingen tager afsæt i en evalueringsramme, der er udviklet på baggrund af international økonomisk litteratur inden for innovationsteori, og hvor innovation ofte er interaktiv og sker i samspil mellem mange parter, og hvor der tages højde for, at der både er kortsigtede og langsigtede effekter af en innovationsindsats. De kortsigtede effekter drejer sig om, hvilken ændring i adfærd der er hos aktørerne som konsekvens af deres deltagelse i programmet. De langsigtede effekter handler bl.a. om konkrete innovationseffekter af deres deltagelse i programmet. 8.1.3 Dataindsamling til effektmåling Rigsrevisionen anbefaler, at der løbende tilvejebringes data, som kan belyse ordningernes effekt. På den måde sikres det, at man har det nødvendige datagrundlag til at understøtte gennemførelsen af effektundersøgelser. I overvejelserne om, hvilke data der skal tilvejebringes, bør også indgå, hvorvidt relevant data allerede genereres i registre andre steder – f.eks. hos Danmarks Statistik. 112 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - I forhold til program for brugerdreven innovation er det vurderingen, at der i forbindelse med administrationen af programmet er etableret et omfattende datagrundlag (f.eks. spørgeskemadata og stamdata om projekter og deltagere). Det betyder, at der i forbindelse med denne midtvejsevaluering har været adgang til meget dokumentation om både deltagerne i programmet og projekterne og det har betydet, at der har været et godt grundlag for at belyse de overordnede evalueringsspørgsmål, der har været opstillet for denne midtvejsevaluering. Der er samtidig som led i denne midtvejsevaluering blevet udviklet et set-up for evaluering af programmet, hvor der er blevet anvendt yderligere datakilder og metoder. Det gælder f.eks. spørgeskemadata fra deltagerne i programmet, spørgeskemadata fra øvrige virksomheder og offentlige institutioner i forbindelse med analyse af videnspredning, medieanalyse af omtale af programmet og programmets projekter, registerdata fra forskningsstatistikken, og CIS 2006. Og ligeledes er inddraget data fra øvrige innovationsprogrammer med henblik på sammenligning med program for brugerdreven innovation, f.eks. ift. deltagerkarakteristik og -sammensætning. 8.1.4 Etablering af referencegrupper Rigsrevisionen anbefaler, at det vurderes, om der er behov og muligheder for etablering af en referencegruppe i forbindelse med gennemførelsen af effektundersøgelser. Etablering af en referencegruppe gør det muligt at sammenholde udviklingen i målgruppen med udviklingen i en sammenlignelig gruppe, der ikke er berørt af ordningens aktiviteter og dermed vurdere, om ordningen har den ønskede effekt. Rigsrevisionen peger på, at sammensætningen af en relevant referencegruppe ligeledes er en udfordring ved effektundersøgelser. En referencegruppe kan styrke og kvalificere en effektundersøgelses resultater. En referencegruppe kan bruges til f.eks. at sammenligne udviklingen i økonomiske parametre for virksomheder, der har modtaget tilskud med virksomheder, der ikke har modtaget tilskud. I forhold til midtvejsevalueringen af program for brugerdreven innovation er der blevet anvendt relevante kontrolgrupper på forskellige niveauer – det gælder både aktørniveau og på programniveau. Anvendelsen af kontrolgrupper i evalueringen har primært været anvendt til at sammenligne karakteristika – og forskelle i karakteristika - mellem deltagerne i programmet og aktører, der ikke indgår i programmet. F.eks. er der i midtvejsevalueringen blevet identificeret en gruppe af virksomheder i dansk erhvervsliv, der har fokus på brugerdreven innovation (BDIvirksomheder), men som ikke indgår i programmet. Midtvejsevalueringen har imidlertid ikke, som Rigsrevisionen peger på, anvendt kontrolgrupper til at sammenligne udvikling i forskellige parametre over tid. En væsentlig overvejelse har været, at der endnu kun er få projekter, der er afsluttede i program for brugerdreven innovation, og at det er for tidligt at måle på parametre 113 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - som f.eks. realiseret innovation og økonomiske resultater og sammenligne disse parametre med en kontrolgruppe. 8.1.5 Anvendelse af evalueringsresultater Rigsrevisionen anbefaler, at man vurderer anvendeligheden af effektundersøgelsernes resultater, herunder hvilke forbehold det er nødvendigt at tage. Her peger Rigsrevisionen på, at det er vigtigt at bruge konklusionerne, hvor der også tages forbehold for de metodiske svagheder og derved anvendeligheden af undersøgelsens resultater. Særligt i tilfælde, hvor der er tale om resultater, der er baseret på de støttede virksomheders subjektive besvarelser, bør der tages nødvendige forbehold i den videre formidling og anvendelse af resultaterne. Hvis det er muligt, bør resultaterne endvidere suppleres med resultater baseret på mere objektive data. Med hensyn til midtvejsevalueringen, så har Erhvervs- og Byggestyrelsen lagt vægt på, at evalueringen så vidt muligt blev gennemført på baggrund af kvantitative data. En væsentlig metodisk udfordring i evalueringen har dog som nævnt været, at kun få af projekterne er afsluttede, hvilket gør det vanskeligt at vurdere programmets effekt på f.eks. innovationsaktivitet og økonomiske resultater. Derfor er der anvendt et set-up for evalueringen, hvor der tages højde for, at der både er kortsigtede og langsigtede effekter af en innovationsindsats. De kortsigtede effekter drejer sig om, hvilken ændring i adfærd der er hos aktørerne som konsekvens af deres deltagelse i programmet. De langsigtede effekter handler bl.a. om konkrete innovationseffekter af deres deltagelse i programmet. I det omfang, der sættes fokus på langsigtede effekter, er der i evalueringen ofte tale om igangsatte eller forventede aktiviteter, hvilket naturligvis vil være behæftet med subjektive skøn fra deltagerne. 8.2 Anbefalinger til fremtidig set-up for evaluering af programmet Det er vurderingen, at der samlet set er tale om, at der er blevet udviklet et set-up for evaluering af brugerdreven innovation, der kan anvendes fremadrettet i forhold til gennemførelse af yderligere evalueringer af programmet. Midtvejsevalueringen har vist, at der med det set-up for evaluering, der er blevet anvendt i tilfredsstillende grad, er mulighed for at belyse aktørerne (dvs. deltagerne i programmet), programmets karakter og en række centrale elementer som videnspredning og barrierer. Det udviklede set-up giver mulighed for: 114 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - • • • • Monitorering, dvs. eksempelvis en karakteristik af deltagerne i programmet samt en karakteristik af programmet som sådan mht. f.eks. aktørsammensætning. Måling over tid på forskellige faktorer på aktør og programniveau, f.eks. mht. adfærdsændringer, barrierer, innovationsaktivitet, anvendelse af metoder for brugerdreven innovation samt aktørsammensætning og projektkarakteristik. Måling af kortsigtede effekter, f.eks. adfærdsadditionalitet, og langsigtede effekter, f.eks. innovationsresultater. Etablering af relevante kontrolgrupper på forskellige niveauer – aktørniveau og programniveau. I en fremadrettet evalueringen af program for brugerdreven innovation vil det være vigtigt i evalueringsrammen at skelne mellem nye aktører (dvs. nye i forhold til dem, der har indgået i denne midtvejsevaluering) samt eksisterende aktører (dvs. de aktører, der har deltaget i denne midtvejsevaluering). Den skelnen er bl.a. relevant i forhold til at belyse eventuelle ændringer hos deltagerne over tid, f.eks. adfærd, barrierer, innovationsaktivitet mv. Figur 8.1 nedenfor giver en oversigt over den overordnede evalueringsramme i forhold til det eksisterende datagrundlag, som både dækker denne midtvejsevaluering og en eventuel fremtidig evaluering af programmet. Figur 8.1 Evalueringsramme for program for brugerdreven innovation Start-måling Midtvejsevaluering Senere evalueringer Tidligere deltagere Nye deltagere Aktører Startspørgeskemaer Stamdata fra deltagere Virksomheder Offentlige serviceudbydere Offentlige videninstitutioner Opfølgende spørgeskemaer Stamdata fra deltagere Registerdata Opfølgende spørgeskemaer Stamdata fra deltagere Registerdata Program Formål Aktørsammensætning Projektstørrelse Stamdata fra projekter StartS Stamdata fra projekter Desk research fra projekter Data fra øvrige programmer Stamdata fra projekter Desk research fra projekter Data fra øvrige programmer Videnspredning Kendskab Medieomtale Stamdata fra projekter Desk research fra projekter Målgruppeanalyse Medieanalyse Stamdata fra projekter Desk research fra projekter Målgruppeanalyse Medieanalyse Barrierer Projektdeltagere Øvrige aktører TNS Gallup undersøgelse (private) Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 115 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Midtvejsevalueringen har imidlertid vist, at der er en række udfordringer med hensyn til data-kilder og anvendelsen heraf, som det er vigtigt at forholde sig til i en eventuel fremtidig evaluering af program for brugerdreven innovation. I forhold til en fremtidig evaluering anbefales det, at: • Sikre valide oplysninger om aktørernes innovationsaktivitet før deltagelse i projekt (monitorering). Deltagerne i programmet skal udfylde et spørgeskema (start-spørgeskema) bl.a. om deres innovationsaktivitet og erfaringer med brugerdreven innovation. Erfaringen fra midtvejsevalueringen er imidlertid, at spørgeskemaerne ikke er udfyldt tilstrækkeligt og i nogle tilfælde lemfældigt. Det betyder, at data fra skemaerne i mange tilfælde var ufuldstændige og vanskelige at benytte i en kortlægning og analyse af deltagernes innovationsaktivitet. Eksempelvis har kun 35 pct. af deltagerne svaret på kilder til innovation, hvilket er en helt central parameter for at vurdere deltagernes udgangspunkt for brugerdreven innovation. Konkret har det betydet, at midtvejsevalueringen hovedsageligt har taget udgangspunkt i data fra CIS (innovationsstatistikken) i stedet for deltagernes egne indberetninger i forbindelse med programmet i karakteristikken af deres innovationsaktivitet før påbegyndelse af programmet. Det anbefales, at der løbende sker en højere kvalitetssikring af start-spørgeskemaerne og eventuelt, at skemaerne målrettes og kortes ned med henblik på at øge kvaliteten af besvarelserne. • Etablere en større bredde i registreringen af oplysninger om deltagere og projekter. Erhvervs- og Byggestyrelsen foretager løbende registreringer på en lang række parametre af deltagerne og projekterne, der igangsættes under program for brugerdreven innovation. Det gælder f.eks. stamoplysninger vedrørende virksomhedskarakteristika, herunder branche, virksomhedsstørrelse, cvr-numre mv. Ligeledes gælder det status for projekterne, f.eks. titel, tilskud, projektholdere mv. Midtvejsevalueringen har vist, at det både er muligt og relevant at registrere supplerende stamoplysninger. Det gælder oplysninger om budget, videnspredningsaktiviteter og deres ressourceforbrug (budgetterede og forventede) samt målgrupper for videnspredningsaktiviteter. Ligeledes kan det være relevant at registrere, hvilke fagområder der er repræsenteret i projekterne med henblik på at vurdere tværfagligheden i projekterne, hvilket i midtvejsevalueringen har vist sig at være et unikt særkende for projekterne i program for brugerdreven innovation sammenlignet med projekter i andre programmer inden for innovationsområdet. 116 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - • Sætte fokus på adfærdsændringer, forankring, projektroller og samspilstyper i opfølgningen på projekterne. Deltagerne i program for brugerdreven innovation skal udfylde et såkaldt slutspørgeskema i forbindelse med deres afslutning af projektet. Slutspørgeskemaet følger op på mange af de indikatorer, der sættes fokus på i startspørgeskemaet, f.eks. innovationsaktivitet. Erfaringen fra midtvejsevalueringen er, at faktorer som adfærdsadditionalitet, forankring af projekterne hos deltagerne, hvilke projektroller deltagerne har og hvilke samspilstyper, deltagerne indgår i, har betydning for deltagernes arbejde med brugerdreven innovation og de innovations-effekter, der kommer ud af det. Det anbefales derfor, at der i forbindelse med opfølgningen på projektafslutning i slutskemaerne sættes fokus på sådanne elementer, ligesom der sættes fokus på effekter for innovation og anvendelse af metoder til brugerdreven innovation. Derved bliver det også muligt at gennemføre en tidsmæssig sammenligning af resultaterne fra denne midtvejsevaluering, om f.eks. adfærdsadditionalitet, med resultaterne fra slut-spørgeskemaet for de deltagere, der også er omfattet af midtvejsevalueringen. • Bruge kontrolgrupper mere direkte i effektmålingen. I midtvejsevalueringen af program for brugerdreven innovation er anvendt kontrolgrupper til at sammenligne karakteristika – og forskelle i karakteristika - mellem deltagerne i programmet og aktører, der ikke indgår i programmet. Eksempelvis er der i midtvejsevalueringen blevet identificeret en gruppe af virksomheder i dansk erhvervsliv, der har fokus på brugerdreven innovation (BDI-virksomheder), men som ikke indgår i programmet. Som tidligere nævnt har der ikke i midtvejsevalueringen været fokus på at anvende kontrolgrupper til at sammenligne udviklingen i forskellige parametre over tid. Det kunne være at sammenligne udviklingen i økonomiske parametre for virksomheder, der har modtaget tilskud med virksomheder, der ikke har modtaget tilskud. En væsentlig overvejelse har som sagt været, at der endnu kun er få projekter, der er afsluttede i program for brugerdreven innovation, og at det er for tidligt at måle på parametre som f.eks. realiseret innovation og økonomiske resultater og sammenligne disse parametre med en kontrolgruppe. Men det vil være relevant at gøre i en senere evaluering af programmet, hvor flere af projekterne er afsluttede, og hvor man vil kunne forvente en innovations- og økonomisk effekt på de deltagende virksomheder i programmet. 117 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 9 9.1 Metode Karakteristik af deltagere og kontrolgrupper En karakteristik af projektdeltagere i programmet opdeles i en karakteristik af de deltagende virksomheder og offentlige institutioner. Karakteristikkerne bygger dels på de oplysninger, som Erhvervs- og Byggestyrelsen har indhentet via de spørgeskemaer, som aktørerne har fået udleveret i forbindelse med opstart af projektet. Endvidere bygger karakteristikkerne på tilgængelige data fra den seneste Community Innovation Survey (CIS) undersøgelsen fra 2006 og Forsknings og udviklingsaktiviteter, Forskningsstatistikken 2006. Der vil blive foretaget en segmentering af private og offentlige deltagere i programmet, samtidig med at disse sammenlignes med virksomheder og videninstitutioner fra relevante sammenligningsgrupper. 9.1.1 Karakteristik af private aktører og kontrolgrupper Karakteristikken af de deltagende private aktører tager sit udgangspunkt i den registrering, der er foretaget hos Erhvervs- og Byggestyrelsen af de enkelte deltagere. Her er deltagerens CVR-nummer registreret. Med CVR-nummeret er det muligt at matche de private aktører med forskellige registre og officielle spørgeskemaundersøgelser for at frembringe den ønskede data til at karakterisere de private aktører. De registrer og officielle spørgeskemaundersøgelser, der er benyttet i denne undersøgelse er: • Community Innovation Survey 2006 (CIS 2006) • Experian Desuden benyttes de opstartskemaer, som de private aktører udfylder i forbindelse med igangsættelse af projektet. Besvarelserne i startskemaer er dog af vigende kvalitet, hvorfor informationerne herfra kun benyttes i begrænset omfang. De deltagende private aktører karakteriseres ud fra: • Branche • Virksomhedsstørrelse • Geografisk placering • Innovationsgrad • Samarbejde om innovation • Kilder til innovation • Innovationernes betydning i forhold til omsætningen 118 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - En karakteristik kan typisk ikke stå alene, da det er vanskeligt at vurdere noget ud fra ét kardinalpunkt. Derfor arbejdes der igennem karakteristikken med udvalgte kontrolgrupper. For de private aktører er der tale om kontrolgrupper fra: • Community Innovation Survey 2006 (CIS 2006) • Deltagere i Innovationskonsortieprogrammet under Rådet for Teknologi og Innovation • Deltagere i programmer under Det Strategiske Forskningsråd Kontrolgruppen fra CIS 2006 er delt op på de øvrige innovative virksomheder, der har fokus på brugerdreven innovation samt øvrige FoU-aktive og innovative virksomheder. Den første gruppe, øvrige BDI virksomheder, inkluderer danske virksomheder, som på baggrund af deres besvarelser i CIS 2006 spørgeskemaundersøgelsen kan karakteriseres som virksomheder, der potentielt arbejder med brugerdreven innovation, men som ikke deltager i projekter under programmet for brugerdreven innovation. De er identificeret ved, at de enten har angivet, at de har introduceret produkt- og/eller produktinnovationer i perioden 2004-2006, samt at systematiske analyser af kunder og markedet er drivkræfter eller inspirationskilde til deres innovation, eller at både kunder eller klienter og marketingeller salgsafdelinger inden for virksomheden/koncernen er drivkræfter eller inspirationskilde til deres innovation. Den anden gruppe aktører, øvrige FoU-aktive og pp-innovative, henviser til øvrige virksomheder, som i CIS 2006 har angivet, at de har udført egne forsknings- og udviklingsaktiviteter i 2006 og introduceret produktog/eller procesinnovationer i perioden 2004-2006. For deltagerne i Innovationskonsortierne og i programmerne under Det Strategiske Forskningsråd er der tale om alle de private aktører, det var muligt at identificere. 9.1.2 Karakteristik af offentlige serviceudbydere og videninstitutioner og kontrolgrupper Karakteristikken af de offentlige institutioner tager ligeledes sit udgangspunkt i de stamdata, som Erhvervs- og Byggestyrelsen har opbygget gennem registrering af programdeltagerne. I denne registrering findes ligeledes de offentlige institutioners CVR-nummer, som kan matches med officielle datakilder både i form af registerdata og spørgeskemadata. De registre og officielle spørgeskemaundersøgelser, der er benyttet i denne undersøgelse er: • Forsknings- og udviklingsarbejde i den offentlige sektor 2006 (Forskningstatistikken 2006) • Experian Desuden benyttes de opstartskemaer, som de offentlige aktører udfylder i forbindelse med igangsættelse af projektet. Besvarelserne i startskemaer er dog af vigende kvalitet, hvorfor informationerne herfra kun benyttes i begrænset omfang. 119 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Videninstitutioner karakteriseres desuden ud fra følgende: • Sektor • Geografisk placering • Hovedområder og strategiområder • Størrelse målt på offentlig bevilling og antal af forskere Der arbejdes med kontrolgrupper, der dækker øvrige forskningsudførende institutioner, som omfatter restgruppen af deltagere i Forskningsstatistikken, dvs. minus hospitalerne og de identificerede deltagere, samt en kontrolgruppe bestående af de offentlige institutioner, der har deltaget i Innovationskonsortieprogrammet inden for de sidste 4 år. • Tværdisciplinaritetsindeks • Innovationsaktivitet • Innovationssamspil • Kilder til innovation 9.2 Spørgeskemaundersøgelser Som en del af den samlede undersøgelse af brugerdreven innovation har DAMVAD foretaget to spørgeskemaundersøgelser. • Undersøgelser af alle projektdeltagere i de 48 projekter, som har modtaget støtte i 2007 og 2008. Undersøgelsen omfatter både offentlige og private deltagere. • Undersøgelser af en relevant målgruppe for videnspredningsaktiviteter i forbindelse med programmet for brugerdreven innovation. Målgruppen er udvalgt blandt et repræsentativt udsnit af danske virksomheder og offentlige institutioner, der beskæftiger sig med innovation. De to spørgeskemaundersøgelser er blevet gennemført som internetbaserede undersøgelser ved brug af spørgeskema- og analyseværktøjet Enalyzer, hvor spørgeskemaet udsendes til respondenterne via deres e-mail. 9.3 Spørgeskemaundersøgelse af projektdeltagere Spørgeskemaet har til hensigt at afdække deltagernes opfattelse af og arbejde med brugerdreven innovation. I spørgeskemaet bliver der således spurgt ind til hvilke resultater, der er opnået ved deltagelse i programmet for brugerdreven innovation, samspilsmønstre i projekterne, projektets bidrag til ændringer i adfærd blandt deltagerne, deltagernes motivationer og forventninger i forbindelse med programmet, samt de oplevede barrierer i forhold til brugerdreven innovation. 120 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Spørgeskemaet er udviklet i tæt samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen og bygger desuden på elementer fra spørgeskemaer fra TNS Gallup undersøgelsen, programmets egne opstarts- og slutspørgeskemaer, samt DAMVADs tidligere spørgeskemaer til evaluering af Innovationskonsortier og programmer under Det Strategiske Forskningsråd. Dette sammenfald har gjort det muligt at sammenligne resultater på tværs af programmer. 9.3.1 Undersøgelsespopulationen Undersøgelsespopulationen består af alle projektdeltagere i de 48 projekter, som har fået tilsagn om støtte. Alle projekter er medregnet på trods af forskellige starttidspunkter og derfor et forskelligt niveau i opnåede erfaringer. Erfaringsmæssigt begynder de første effekter i form af ændret adfærd og nye former for erkendelser og samarbejder m.v. at kunne forme sig allerede efter de første seks måneder, så selvom outputeffekterne vil variere, er samtlige 48 projekter udvalgt som population. Antallet af observationer er lavt i forhold til at få solide og valide resultater fra en spørgeskemaundersøgelse. Derfor har det været vigtigt, at der er blevet opnået en høj svarprocent. DAMVAD har blandt andet søgt at maksimere svarprocenten ved at udarbejde et præcist og forståeligt spørgeskema, der er blevet gennemtestet forud for udsendelsen. Yderligere er der udsendt flere påmindelser til respondenterne efterfulgt af telefonisk opfølgning samt udlodning af gaver for at styrke respondenternes incitament til at udfylde skemaet. 9.3.2 Svarprocent og frafald for spørgeskemaet til projektdeltagere I alt har 216 respondenter besvaret spørgeskemaet. Heraf var 188 besvarelser fuldstændige, mens 28 besvarelser var ufuldstændige. Den samlede svarprocent er dermed på 60 pct. for de fuldstændige besvarelser. Svarprocenterne for offentlige institutioner og virksomheder var nærmest identiske og ligger på et tilfredsstillende højt niveau. Tabel 9.1 Spørgeskemaundersøgelsens svarprocenter Aktør Antal udsendte skemaer 109 Antal besvarelser i alt 78 Antal fuldstændige besvarelser 70 Antal ufuldstændige besvarelser 8 Besvarelse i procent Offentlige institutioner Virksomheder I alt 64 % 203 312 149 227 133 203 16 24 66 % 65 % Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 121 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 9.4 Logistisk regressionsanalyse Resultatet af respondenternes svar på et eller flere spørgsmål kan anvendes simultant til at bestemme sammenhængen mellem forskellige variable. Dette kan bruges i forbindelse med effektmålingen, idet man konkret kan undersøge, hvilke faktorer der påvirker øget innovationsaktivitet hos de private aktører og de offentlige institutioner. For at beregne effekten af de private aktørers og de offentlige institutioners deltagelse i program for brugerdreven innovation er der anvendt en logistisk regressionsform. Regressionen måler sammenhængen mellem et udfald på en bestemt faktor og en række forklarende variable. Udfaldet er i disse modeller bestemt af virksomhedernes og de offentlige institutioners rolle, oplevede additionaliteter og karakteristika ved projektet. Data er blevet testet for potentiel multikollinearitet, da der er et relativt lille datagrundlag – 132 respondenter for de private aktører og 68 respondenter for de offentlige institutioner. Tabel 9.2 Faktorer med effekter på private aktørers innovation Produkt-, service, eller konceptinnovation Realiseret eller under udvikling Arbejder med metoder til afdækning af ikke-erkendte behov +*** Arbejder med metoder til inddragelse af lead users Styrket metoder til brugerdreven innovation +*** R2 0,35 Konkordans 79,2 Produkt-, service, eller konceptinnovation Realiseret eller under udvikling Rolle som leverandør af viden Projektet er integreret i virksomhedens udviklingsaktiviteter +** Projektet er nyt i forhold til virksomhedens udviklingsaktiviteter R2 0,12 Konkordans 65,5 Produkt-, service, eller konceptinnovation Realiseret eller under udvikling Ledelsesrolle i projektet Projektet ligger tæt på kernekompetencer +** Mere motiveret til samarbejde +*** R2 0,25 Konkordans 73,6 Produkt-, service, eller konceptinnovation Realiseret eller under udvikling Mere brugerdreven innovationsindsats Øget forståelse af brugernes erkendte behov Øget forståelse af brugernes ikke-erkendte behov +** 2 R 0,15 Konkordans 67,9 Note: ***= 1 pct. signifikant, **=5 pct. signifikant, *=10 pct. signifikant Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 122 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Generelt er modellerne robuste, med pæne værdier for R2 og for konkordans. R2 måler modellens evne til at forklare variationen i data. Den ligger i modellerne mellem 0,12 og 0,35, hvilket er godt. En for lav værdi på under 0,1 vil betyde, at modellen er dårligt specificeret og ikke rammer den variation, der er i data. Omvendt vil en for høj værdi på mere end 0,6 indikere, at modellen passer data for godt. Det vil give multikollinaritet i modellen og dermed bias i estimaterne. Desuden beregnes modellernes konkordans – altså hvor godt modellerne beskriver data. Den ligger igen med fine værdier på mere end 60 procent. Sammenhængene er indikeret ved hjælp af ”+” og ”-” afhængig af om sammenhængen er positiv eller negativ. Signifikansen i de enkelte modeller er angivet ved antallet af stjerner. ***= 1 % signifikant, **=5 pct. signifikant, *=10 pct. signifikant. Tabel 9.2 og 9.3 viser resultaterne af faktoranalysen. Tabel 9.3 Faktorer med effekter på offentlige institutioners innovation Produkt-, service, eller konceptinnovation Realiseret eller under udvikling Anvender, tilpasser eller udvikler metoder til afdækning af ikke-erkendte behov Anvender, tilpasser eller udvikler metoder til inddragelse af lead users +*** Styrket metoder til brugerdreven innovation +** 2 R 0,34 Konkordans 76,9 Produkt-, service, eller konceptinnovation Realiseret eller under udvikling Rolle som leverandør af viden Projektet er integreret i virksomhedens udviklingsaktiviteter Projektet er nyt i forhold til virksomhedens udviklingsaktiviteter 2 R 0,12 Konkordans 62,3 Produkt-, service, eller konceptinnovation Realiseret eller under udvikling Styrkelse af det videnskabelige grundlag Ændret prioritering af innovationsindsats Anvendelse af viden +** Mere motiveret til samarbejde R2 0,29 Konkordans 74,5 Produkt-, service, eller konceptinnovation Realiseret eller under udvikling Anvendelse af ny teknologi +** Fokus på brugernes behov Fokus på virksomhedernes behov +** R2 0,13 Konkordans 65,3 Produkt-, service, eller konceptinnovation Realiseret eller under udvikling Nye metoder, processer og viden med særlig bred samfundseffekt Bedre evner til at samarbejde og skabe netværk eksternt +** 2 R 0,17 Konkordans 65,0 Note: ***= 1 pct. signifikant, **=5 pct. signifikant, *=10 pct. signifikant Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 123 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 9.5 Aktørtypologi – Klyngeanalyser De private aktører er forskellige, og de har forskellige behov for viden og kompetencer i forhold til deres innovation og fornyelsesprocesser. Det er væsentligt i forståelsen af private aktører og deres behov for viden at tage udgangspunkt i disse forskelligheder, der kan optræde på tværs af brancheskel og virksomhedsstørrelse. Nogle små højteknologiske virksomheder kan f.eks. sagtens have samme holdninger til og erfaringer med deltagelse i innovationskonsortier som en større forskningstung virksomhed – og på den måde kan de mindre virksomheder have samme behov for viden, kompetencer og samspil med universiteter mv. som større virksomheder. Ligesom med virksomhederne kan der være karakteristika, som er tværgående i forhold til de offentlige institutioner, og som gør det muligt at inddele institutionerne i forskellige typologier med hver deres karaktertræk. Undersøgelsen har derfor på baggrund af spørgeskemaundersøgelsens data identificeret tre forskellige grupper af private aktører og to forskellige grupper af offentlige institutioner. På baggrund af disse resultater kan de tre klynger af private aktører karakteriseres som følgende: • ”High performers”: Denne klynge inkluderer 37 pct. af de private aktører. Disse deltagere inddrager et højt antal metoder til brugerdreven innovation og forskellige samspilsformer i projekterne. Deltagerne i denne klynge er desuden meget aktive, bl.a. som projektledere og koordinatorer i projekterne, som deltagere i ledelses- og styregrupper og som ansvarlige for de brugerdrevne innovationsprocesser. • Aspiranter: Denne klynge inkluderer 11 pct. af de private aktører og udgør således et smalt udsnit af deltagere, som generelt er mindre aktive og som i mindre grad opnår positive effekter ved deltagelse sammenlignet med klyngen af ”high performers”. Til gengæld adskiller denne gruppe sig fra flertallet af deltagere (som indgår i den tredje og sidste klynge) ved at have en bedre præstation på en række oplevede effekter på f.eks. innovationsevne og samarbejdskompetence. • Flertallet: Denne klynge inkluderer 43 pct. af de private aktører. Disse aktører deltager i projekter, som har modtaget en lavere gennemsnitlig bevilling end deltagere i de andre klynger (3.2 mio. kr. sammenlignet med 3.9 og 4.2 mio. kr. i de andre to klynger). Disse deltagere inddrager desuden et lavere antal metoder til brugerdreven innovation og antal samspilsformer i projekterne end deltagerne i de to andre klynger. 124 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Tilsvarende er der blandt de offentlige institutioner identificeret to klynger: • ”High performers”: Denne klynge inkluderer to tredjedele (67 pct.) af de offentlige institutioner, som indgår i klyngeanalysen. Deltagere i denne klynge er karakteriseret ved at indgå i projekter med en højere gennemsnitlig bevilling end deltagere i den anden klynge, der er oftere projektledere og koordinatorer og ansvarlige for de brugerdrevne innovationsprocesser. De oplever generelt i betydeligt større omfang end deltagere i den anden klynge positive effekter fra deltagelse på f.eks. ændrede prioriteringer i deres innovationsindsats, øget forståelse for brugerbehov, styrkede innovations- og samspilsevner og styrkelse af deres videnskabelige grundlag på nye områder. • Aspiranter: Den anden klynge omfatter 33 pct. af de deltagende institutioner. Disse institutioner indgår i projekter med en lavere gennemsnitlig bevilling end deltagere i den første klynge, og en lavere andel af dem har udviklet eller igangsat udvikling af produkt-/service-/konceptinnovation. De deltager i samme omfang i ledelses- og styregrupper i projekterne som deltagere i den første klynge, dog er de mindre aktive som bl.a. projektledere, koordinatorer, og ansvarlige for brugerdrevne innovationsprocesser. Deltagerne i denne klynge oplever en række positive effekter af deltagelse i programmet – herunder f.eks. i form af styrkelse af deres forståelse for brugerbehov og af deres videnskabelige grundlag inden for nye områder – dog i mindre grad end deltagerne i den første klynge. I klyngeanalysen anvendes en række variabler til at konstruere sammenhængende klynger af private aktører og offentlige institutioner med samme karakteristika og svarmønstre. Variablene hentes på baggrund af informationer fra spørgeskemaundersøgelsen om de private aktører og de offentlige institutioner. Variablerne, der er tale om, er: • Motiver for deltagelse i innovationskonsortier • Antal samspil • Rolle i projekterne Baggrundsvariabler, der knyttes på de variabler, der definerer klyngerne, er bl.a.: • Samspilstyper • Realiseret og igangværende produkt, service eller koncern innovation • Additionalitet (input, proces og output) For at sikre, at de enkelte klynger bliver fornuftige, opstilles i klyngeanalysen kriterier for, at klyngen skal være markant forskellig målt på de valgte variable og samtidig, at klyngerne antalsmæssigt skal være overskuelige. Klyngeanalysen indebærer, at virksomheder inden for samme klynge i overvejende grad skal være identiske på de skitserede variable. På den enkelte variabel kan virksomheder inden for samme gruppe dog variere. 125 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 9.6 Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kendskab til brugerdreven innovation Den anden spørgeskemaundersøgelse, der er foretaget, er rettet mod målgruppen for videnspredningsaktiviteter og har til hensigt at afdække effekten af programmets kommunikationseffekt på forskellige niveauer, samt at få indblik i respondenternes holdning til brugerdreven innovation mere generelt. Der er til undersøgelsen udarbejdet et spørgeskema rettet mod både det private erhvervsliv og den offentlige sektor i forhold til udvalgte målgrupper, der beskrives mere dybdegående i det følgende afsnit. Spørgeskemaet er relativt kort, hvilket skulle sikre en høj svarprocent og kvalitet i resultaterne, samtidigt med at tilstrækkelig information i forhold til undersøgelsens formål blev opnået. Spørgeskemaet består af både kendskabs, holdnings- og adfærdsspørgsmål vedr. brugerdreven innovation og programmets indsats på området. Skemaet muliggør således en skelnen mellem: • Kendskab, hvor modtageren finder informationen relevant og vedkommende. Der kan både være tale om hjulpet og uhjulpet kendskab. På dette niveau vurderes der at være en delvis effekt af kommunikationen fra programmet. • Viden og holdning. På dette niveau vil der være tale om, at modtageren er blevet ”klogere” af informationen af programmet og har øget sit vidensniveau i forhold til tidligere om brugerdreven innovation. I dette tilfælde vurderes der at være en betydelig større effekt af kommunikationen fra programmet end, hvis der blot er tale om kendskab til programmet. • Adfærdsændring. På dette niveau er stor effekt af programmets kommunikation om brugerdreven innovation. Modtageren har ændret adfærd eller planlægger at ændre adfærd som resultat af kommunikationen fra programmet. Undersøgelsespopulationen for spørgeskemaundersøgelsen er opdelt i to overordnede populationer: virksomheder og offentlige institutioner. 9.6.1 Danske virksomheder Kendskabsanalysen er delt op i to grupper: De innovative virksomheder i Danmark og øvrige danske virksomheder med mere end 5 ansatte. Den første population omfatter danske virksomheder med udgangspunkt i den gruppe af ca. 3900 danske virksomheder, der har deltaget i CIS 2006. Udvælgelsen er udført i samarbejde med Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA). Der er arbejdet med at vægte respondenterne, således at der kan siges noget generelt om de 126 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - innovative virksomheder i Danmark. Vægtningen af de innovative virksomheder er foregået hos Dansk Center for Forskningsanalyse Den anden population dækker alle ikke innovative danske virksomheder via et stratificeret udtræk af virksomheder blandt de ca. 35.000 danske virksomheder, der har mere end 5 ansatte. Kriteriet om de 5 ansatte er inkluderet for at sikre, at det er virksomheder med potentielt kendskab til og interesse for brugerdreven innovation, der indgår i undersøgelsen. Det stratificerede udtræk opdeles på stratificeringer på brancher (4 grupper) og virksomhedsstørrelse (3 grupper). Heraf laves et udtræk på 2.500 virksomheder. Virksomhederne tjekkes for dubletter i forhold til de to andre grupper af virksomheder. Ved gennemførslen af spørgeskemaundersøgelsen er der blevet vægtet for det partielle bortfald i de stratificeret grupper, som non-respons virksomhederne medfører. En oversigt over udtræk af virksomheder og den efterfølgende vægtning præsenteres i figur 9.1. Figur9. 1 Udtræk og vægtning af virksomheder til målgruppeanalyse Totalpopulation på ca. 35.000 virksomheder med 5+ ansatte og inden for relevante brancher Udtræks- og responsfase Konstruktion af vægte Udtræk af respondenter sker gennem KOB og bliver grupperet efter virksomhedens branche (4 grp.) og størrelse (3 grp.), hvilket giver 12 grupper Udtræk fra totalpopulation på 12 stratificerede grupper fordelt på branche og størrelse. Nettopopulation på ca. 2.500 virksomheder Udsendelse af spørgeskema sker gennem applikationen Enalyzer. Via Enalyzer er det muligt at følge svarprocenter i hvert stratum. Respondenter fra de ca. 2.500 virksomheder i nettopopulation. Svarprocenten forventes at ligge omkring de 20pct., hvilket giver ca. 500 respondenter. Vægt 1: konstrueres ud fra udtrækningssandsynligheden for virksomheder, der udtrækkes i hvert stratum. Det giver 12 vægte. Vægt 2: konstrueres ud fra hvor stor svarprocenten er i hvert stratum. Det giver 12 vægte, som multipliceres på de relaterede vægte fra Vægt 1. Kilde: DAMVAD 2009, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 9.6.2 Offentlige institutioner Hvad angår offentlige institutioner, er en repræsentativ population blevet udvalgt via vores grupperinger af offentlige institutioner gennem virksomhedsdatabasen Experian, der bygger på data fra KOB. Gruppen kan inddeles efter om den offentlige institution er inden for uddannelse, sundhed, pleje, daginstitution samt kultur og fritid. Selve populationen ligger på brutto på 3552 offentlige institutioner, heraf var det muligt at opnå kontaktoplysninger på 2939 respondenter. 127 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Modsat virksomhederne giver det ikke mening at foretage stratificeringer og vægtning af data af de offentlige institutioner. Det skyldes, at der ikke stilles de samme krav til offentlige institutioner omkring registrering og opdelinger af juridiske enheder. Det giver derfor en meget tilfældig registrering blandt offentlige enheder på flere forskellige niveauer. Derfor tilsigtes der mod en repræsentativ population frem for vægtning til totalpopulation. De enkelte grupperinger er præsenteret i nedenstående tabel: Hovedsektor Undersektorer Navn Sundhedsvæsen Hospitaler Læger, tandlæger mv. Sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordemødre mv. Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n. Fysio- og ergoterapeuter mm Plejehjem mv. Plejehjem Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap og misbrugere Døgninstitutioner for personer med fysisk handicap Døgninstitutioner for børn og unge, familiepleje mm. Daginstitutioner og dagcentre mv. Dagcentre mv. Hjemmehjælp Revalideringsinstitutioner Flygtninge- og asylcentre mm. NACE, Dansk version 86.10 86.21-23 86.90.10 86.90.90 86.90.20,30,40,90 87.10 87.20 87.30 87.90 88.10.20; 88.90 88.10.10 88.10.30 88.99.20,90 og 88.99.10 85.10,20 85.30 85.40 85.50 85.60 91.01,02 90.01,02,04; 93.11 Undervisning Førskoleundervisning og folkeskole Gymnasier og erhvervsfaglige skoler Videregående uddannelsesinstitutioner Voksenundervisning mv. Hjælpeydelser i forbindelse med undervisning Kultur og fritid Biblioteker, museer mv. Teater, musik og kunst 128 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 9.6.3 Svarprocent og frafald for spørgeskemaet til målgruppen for videnspredningsaktiviteter 1963 respondenter besvarede spørgeskemaet. Heraf var 1824 besvarelser fuldstændige, mens 139 besvarelser var ufuldstændige. Den samlede svarprocent for fuldstændige besvarelser er på 29 %. Fordelt på aktør-niveau ses det, at de offentlige institutioner var en anelse bedre til at få svaret på spørgeskemaet. Tabel 9.2 Spørgeskemaundersøgelsens svarprocenter (uvægtet) Aktør Antal udsendte skemaer 2939 Antal besvarelser i alt 1089 Antal fuldstændige besvarelser 1012 Antal ufuldstændige besvarelser 77 Besvarelse i procent Offentlige institutioner Virksomheder I alt 35 % 3249 6188 972 2061 918 1930 54 131 28 % 31 % Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 9.7 Medieanalyse af brugerdreven innovation Eftersom en del af programmet for brugerdreven innovation fokuserer på videnspredningsaktiviteter og kommunikation af projekternes formål og betydning, har DAMVAD i samarbejde med Infomedia udført en medieanalyse af den omtale, projekterne har genereret. Der er analyseret på udviklingen i omtale af brugerdreven innovation i danske medier før programmets igangsættelse og i programperioden, herunder omtale af både programmet for brugerdreven innovation og af enkeltprojekter. Der er lagt vægt på, at medieanalysen er udført kvantitativt. Formålet med medieanalysen er at måle effekten af projekternes videnspredningsaktiviteter også set i forhold til at forklare resultaterne af målgruppens kendskab til brugerdreven innovation. Medieanalysen består af to delanalyser gennemført med forskellige metoder: • En delanalyse af omtalen af de projekter, der har fået tilskud fra program for brugerdreven innovation, samt omtaler af programmet. • En delanalyse over den generelle omtale af brugerdrevet, medarbejderdrevet og offentlig innovation og i mindre omfang andre relevante metoder og begreber. For begge delundersøgelser gælder, at de er gennemført blandt printkilder og udvalgte webkilder i Infomedias elektroniske artikeldatabase, der er Danmarks største. I alt er der søgt i 387 printkilder og 34 nyhedswebkilder. Mange kilder er dog 129 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - først kommet med i databasen i løbet af den undersøgte tidsperiode fra 1.1.2004 til 28.2.2009. Eftersom den undersøgte periode strejker sig over en årrække er det uundgåeligt, at der vil ske ændringer i mediebilledet i form af, at både nye medier opstår og andre uddør. Når udviklingen over tid skal undersøges, anvendes der derfor kun kilder, der har været i databasen i hele perioden. Når udviklingen over tid i 20042009 undersøges, er der eksempelvis 45 kilder med, mens 2007-2009 rummer 183 kilder. Følgende begreber er anvendt som søgeord til at identificere relevante artikler inden for projektrammen. Som det fremgår af oversigten er det både emnemæssige begreber inden for projektrammerne og programmet som enhed, der er genstand for søgningen. Yderligere er ord som ’brugerdreven/brugerdrevet’ og ’user centred/user centered’ teknisk slået sammen til et begreb under søgningen. Tabel 9.3 Søgeord anvendt i medieanalysen Bruger Metode Brugerdreven Brugerdreven innovation Medarbejderdrevet innovation Brugerinvolveret User centred Erhvervsantropolog Brugerdrevet Brugerdrevet innovation Kundedreven innovation Brugerorienteret User centered Medarbejderinvolveret Program Offentlig innovation Medarbejderdreven innovation Brugercentreret User driven User led Kundedrevet innovation Brugerbehov Lead user Participatory Artikler om programmet og projekterne til delanalyse 1 er blevet identificeret gennem både målrettede og brede søgninger i databasen og efterfølgende gennemlæsning af artiklerne for at afgøre om de omtaler programmet eller projekterne. Der er søgt i perioden 1.1.2006-28.2.2009. Program- og projektomtale er efterfølgende blevet kodet ud fra en række variabler såsom: • Hvilket projekt er nævnt? • Er programmet og/eller Erhvervs- og Byggestyrelsen nævnt? • Fokuserer artiklen på programmet eller projektet? • Er det en artikel, en notits, et debatindlæg eller en leder? Opgørelsen over brugen af begreber som brugerdreven, medarbejderdreven og offentlig innovation til delanalyse 2 er baseret på målrettede søgninger i databasen. Grundet det betydelige antal artikler er de ikke kodet individuelt, men gennemlæst og inddraget i analysen i det omfang, de kan bidrage til at beskrive tendenser i omtalen over tid. Omtalen kan som i delanalyse 1 fordeles på dato, kilder og øvrige metadata. 130 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - For begge delanalyser fremhæves og kommenteres de dominerende historier og medier/kilder måned for måned i den undersøgte periode. Desuden kategoriseres omtalen bl.a. i forhold til omtalens tema, om program for brugerdreven innovation er nævnt, og om hvilke programstøttede projekter der nævnes. 9.8 Kvalitative interviews Som en del af den samlede undersøgelse af brugerdreven innovation har DAMVAD i uge 12 og 13 foretaget 10 telefoniske eller personlige interviews på baggrund af den indledende spørgeskemaundersøgelse, som i forbindelse med midtvejsevalueringen blev sendt ud til alle projektdeltagere i uge 9. Formålet med de kvalitative interviews var at opnå en mere dybdegående forståelse for spørgeskemaresultaterne og mere nuanceret viden om projektdeltageres holdninger til og erfaringer med deltagelsen i programmet. De 10 interviews har yderligere genereret en række udvalgte citater, som bruges til at illustrere eller uddybe pointer i midtvejsevalueringen. Respondenterne er udvalgt blandt de projektdeltagere, som i spørgeskemaet har angivet, at de gerne må kontaktes med opfølgende spørgsmål. Yderligere er respondenterne udvalgt ud fra en række kriterier, der skal sikre, at der udvælges respondenter fra et heterogent sæt projekter og organisationer. I udvælgelsen er der derfor også lagt vægt på, at respondenterne afspejler fordelingen af offentlige institutioner og virksomheder, herunder også en spredning på typer af institutioner, samt spredning på virksomhedernes størrelse. Yderligere har geografisk spredning, spredning på indsatsområder i projekterne samt det at opnå en kombination af projektholdere og projektdeltagere været kriterier for udvælgelsen. Desuden kommer respondenterne fra forskellige projekter, idet formålet er at få en bedre forståelse for projekterne og ikke at krydstjekke deltagernes svar og holdninger inden for de enkelte projekter. De kvalitative interviews er gennemført som semistrukturerede interviews, der har sikret, at interviewet er tilpasset den enkelte aktørs særlige situation. Der er til brug for interviewet udarbejdet en generel spørgeguide, som blev tilsendt respondenterne forud for interviewet. Spørgsmålene var formuleret som åbne spørgsmål, da formålet med interviewet var at få indsigt i holdninger til og erfaringer med brugerdreven innovation set ud fra den pågældende respondents optik. Åbne spørgsmål er i dette henseende en fordel, da det muliggør nye vinkler på tingene samt at få dybdegående indblik i respondents viden på området. 131 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 9.9 Gennemgang af projekter i program for brugerdreven innovation DAMVAD har foretaget en manuel optælling og kategorisering af de 48 ansøgninger om finansiering af projekter inden for brugerdreven innovation, som har opnået tilsagn om støtte. Ansøgningerne er blevet registreret i forhold til det samlede ”projekt budget”,” budget for videnspredning” (også udspecificeret på hvert enkelt virkemiddel for videnspredningsaktiviteter),” målgruppe for ”videnspredning”, ”videnspredningsaktiviteter”, ”fagområde” og endelig ”tværdisciplinaritet”. 9.9.1 Manuel optælling af projekter – grad af tværfaglighed For at opgøre tværfagligheden i projekterne var det nødvendigt med at gennemføre en manuel gennemgang af de enkelte projekter. Optællingen har taget afsæt i, hvilke fagområder der er repræsenteret i de enkelte projekter samt på forskelligheden mellem områderne. DAMVAD har udviklet en metode til operationalisering og kortlægning af tværfaglighed, som denne midtvejsevaluering har taget afsæt i5. Her skelnes mellem tre former for tværdisciplinaritet i vidensproduktion, herunder innovation og forskning: Tværdisciplinaritet inden for det enkelte hovedfagområde Tværdisciplinaritet på tværs af nært beslægtede hovedfagområder Tværdisciplinaritet på tværs af fjernt beslægtede hovedfagområder Klassificeringen af hovedfagområder tager udgangspunkt i forskningsstatistikkens klassificering efter seks videnskabelige hovedområder: naturvidenskab, teknisk videnskab, sundhedsvidenskab, jordbrugs- og veterinærvidenskab, samfundsvidenskab, og humaniora. Under disse seks hovedområder er en række underområder, som gør det muligt yderligere at klassificere forskning i forskellige discipliner. Der vil i denne sammenhæng være tale om tværdisciplinaritet, hvis en forskningseller innovationsaktivitet går på tværs af de forskellige videnskabelige hovedområder. Graden af tværdisciplinaritet er størst, hvis forskningsaktivitet både indeholder videnskabelige discipliner inden for de ”bløde” videnskabelige områder, dvs. samfundsvidenskab og humaniora og de ”hårde” videnskabelige områder, dvs. de tekniske, naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige samt jordbrugs- og veterinærvidenskabelige områder. 5 DAMVAD (2009), ”Tværfaglighed i Norges Forskningsråd”, Norges Forskningsråd 2009; DAMVAD (2008), “Tænk på tværs i forskning og uddannelse”, for Danmarks Erhvervsforskningsakademi og Forum for Business Education; Ebbe Graversen, Michael Mark og Mark Riis (2008), ”Tværfaglighedsindeks for forskningsinstitutioner - metode, mål og sammenhænge, forskningspapir, Dansk Center for Forskningsanalyse. 132 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 9.2 Eksempler på de tre niveauer af tværdisciplinaritet i vidensproduktion ”Bløde” videnskabelige områder ”Hårde” videnskabelige områder Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk videnskab Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Tværdisciplinær inden for det enkelte fagområde Tværdisciplinær på tværs af fjernt beslægtede fagområder Tværdisciplinær på tværs af nært beslægtede fagområder Kilde: DAMVAD, Tænk på tværs i forskning og uddannelse, 2008 Når tværfaglighed vurderes, bygger det på skøn. For at sikre gennemsigtighed i skønnene bygger vurderingsgrundlaget på en række elementer ud fra ansøgningernes projektbeskrivelse og CV’er for deltagere i projekterne samt en vurdering af formålet med projekterne. Der har i vurderingsgrundlaget således været fokus på: • Forskningsproblemet. Bestemmes gennem læsning af projektbeskrivelsen og giver ofte et fingerpeg om, hvor projektet kan placeres fagligt. F.eks. vil projekter, der har til formål at forbedre kræftbehandlingen, kunne tilskrives sundhedsvidenskab. • Forskningsmetoden. Bestemmes gennem læsning af projektbeskrivelsen og giver uddybende oplysninger om de fagdiscipliner, som er involveret i et givent projekt. Hvis metoden til forbedring af kræftbehandling f.eks. tager udgangspunkt i cellebiologi, som er et naturvidenskabeligt fag, skal projektet ikke blot tilskrives sundhedsvidenskab, men også naturvidenskab. • Aktørdeltagere. Bestemmes både ud fra projektbeskrivelsen og CV’er og fungerer især som et kvalitetstjek af den vurdering, der er lavet på baggrund af forskningsproblem og forskningsmetode. Hvis de involverede aktørdeltagere i projektet vedrørende forbedring af kræftbehandling f.eks. alle tilhører sundhedsvidenskabelige eller naturvidenskabelige discipliner, kan projektet bestemmes til at være tværfagligt på tværs af nært beslægtede hovedområder. Hvis CV’erne derimod afslører, at nogle af projektdeltagerne er fra samfundsvidenskabelige discipliner, skal projektbeskrivelsen nærstuderes for at afklare, om der i stedet er tale om tværfaglighed på tværs af fjernt beslægtede hovedområder. 133 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Den skitserede metode til vurdering af de enkelte projekters grad af tværfaglighed har stor styrke, fordi der benyttes en ensartet klassificering, og der dermed er tale om en samlet metode til vurdering og opgørelse af tværfaglighed. Metoden giver således mulighed for at lave konsistente tværfaglighedsanalyser. 9.9.2 Særlige forhold vedrørende gennemgang af projekter Alt materiale vedlagt ansøgningerne er gennemgået. Ved de ældste sager fandtes også ældre korrespondance mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og ansøgeren primært med anmodninger om justeringer til ansøgningen og svar herpå. Yderligere blev det nyeste supplerende materiale i form af korrespondancer mellem Erhvervsog Byggestyrelsen og ansøgeren, der endnu ikke var vedlagt sagen, også gennemgået. I nogle tilfælde medførte det supplerende materiale, at der blev ændringer i forhold til de eksisterende data. Disse ændringer blev derfor overført til de eksisterende data for at give et mere korrekt billede af ansøgningen. Ændringerne, der ca. omfattede en femtedel af ansøgningerne, varierede i karakter, men var overvejende relateret til ændringer i budget eller videnspredning og formidlingsaktiviteter. Der var stor variation i ansøgningernes budget udførlighed i forhold til at udspecificere, hvilke beløb den ansøgende instans ville tildele forskellige formidlingsaktiviteter. I langt størstedelen af tilfældene fremgik der et samlet beløb til formidlingsaktiviteter, dog uden nødvendigvis at specificere et specifikt beløb til hver enkel kategori. I sager, hvor det var tilfældet, blev det noteret ned, at ingen budgetspecificering inden for videnspredningsaktiviteter havde fundet sted. 134 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 10 Appendiks: Tillæg til videnspredningsanalysen Videnspredning på programniveau I dette appendiks samles de mere detaljerede resultater af analyserne vedrørende videnspredning omkring program for brugerdreven innovation. 10.1 Af nedenstående oversigt fremgår Erhvervsog Byggestyrelsens videnspredningsaktiviteter i forbindelse med program for brugerdreven innovation. Aktiviteterne omfatter ca. 30 større videnspredningsaktiviteter. Tabel 10.1 Oversigt over Erhvervs- og Byggestyrelsens videnspredningsaktiviteter Dato 2005 15.09.05 Sted Offentliggørelse af FORA-rapport i samarbejde med en række partnere heriblandt erhvervsorganisationer. Danmarks Erhvervsråds Handlingsplan for brugerdreven Innovation 2006 06.06.06 Økonomi og Erhvervsministeriets konference ”Insight i brugerdreven innovation 2006” 2007 07.03.07 10.03.07 13.03.07 21.03.07 IKI _initiativ for kreativitet og innovation Dansk Byggeri Ingeniørforeningen Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har sat det hold, som skal stå i spidsen for regeringens program for brugerdreven innovation - Pressemeddelelse. Hjemmesidelancering af brugerdreveninnovation.dk 29.03.07 11.04.07 Lancering af program for brugerdreven innovation Madhouse, Middelfart 135 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Tabel 10.1 Oversigt over Erhvervs- og Byggestyrelsens videnspredningsaktiviteter (fortsat) Dato Sted 2007 (fortsat) 18.04.07 19.04.07 20.04.07 29.05.07 08.06.07 18.06.07 04.09.07 10.09.07 08.10.07 28.11.07 28.11.07 06.12.07 Aalborg, (åbent informationsmøde) Kolding, (åbent informationsmøde) 2 x København, (åbne informationsmøder) Dansk Arkitektur Center FTF Brugerdreven innovation skudt i gang; 36 mio. kr. til 12 projekter, pressemeddelelse Herning Industrimesse (Ministerdeltagelse) Kulturorganisationerne (samarbejde med Kulturministeriet) Medico-Industrien Væksthus Hovedstaden Dansk Erhverv EBST konference hos Dansk Designcenter om BDI 2008 03.02.08 07.02.08 24.02.08 14.08.08 Christiansfeld, (Syddansk Erhvervskaravane i regi af Region Syddanmark) Energindustrien, åbning af servicecenter, Zealand Care Esbjerg, (Syddansk Erhvervskaravane i regi af Region Syddanmark) NFBI Århus, (informationsmøde rettet mod NFBI' netværkets medlemskreds, men også åben for andre interesserede) Hovedstaden, (informationsmøde rettet mod virksomheder i Region Hovedstaden) ikke tilgængelig. Væksthus Middelfart, (åbent informationsmøde) København, (erfa-arrangement i samarbejde med Designskolen i forbindelse med EPIC-konferencen) Teknologirådet 21.08.08 26.08.08 15.10.08 05.11.08 Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009 136 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 10.2 Brugerdreven innovation i medierne Medieanalyse består af to delanalyser gennemført med forskellige metoder: • En delanalyse af omtalen af de projekter, der har fået tilskud fra program for brugerdreven innovation samt omtale af programmet. • En delanalyse af den generelle omtale af brugerdrevet, medarbejderdrevet og offentlig innovation og i mindre omfang andre relevante metoder og begreber udvalgt i dialog med Erhvervs- og Byggestyrelsen. Som grundlag for medieanalysen i midtvejsevalueringen er der i alt søgt i 387 printkilder og 34 nyhedswebkilder. Medieanalysen er gennemført i samarbejde med Infomedia. Mange kilder er først kommet med i databasen i løbet af den undersøgte tidsperiode fra 1.1.2004 til 28.2.2009. Når udviklingen over tid skal undersøges, anvendes der derfor kun de kilder (såkaldte kildeuniverser), der har været i databasen i hele perioden. Når udviklingen over tid i 2004-2009 undersøges, er der eksempelvis 45 kilder med, mens 2007-2009 rummer 183 kilder. Kildegrundlaget for medieanalysen fremgår af tabel 10.2. Tabel 10.2 Kildematerialet for medieanalysen Landsdækkende dagblade Regionale og lokale dagblade Lokale ugeaviser Fagblade/magasiner Webkilder Total På baggrund af data indsamlet af Infomedia 2004-9 9 10 0 11 15 45 2006-9 9 26 43 14 21 113 2007-9 12 38 78 29 26 183 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 Til medieanalysen omhandlende program- og projektomtale er der søgt i perioden 1.1.2006-28.2.2009. Program- og projektomtale er efterfølgende blevet kodet ud fra en række variabler: • Hvilket projekt er nævnt? • Er programmet og/eller Erhvervs- og Byggestyrelsen nævnt? • Handler artiklen primært om programmet eller projektet? 137 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - I de følgende præsenteres de relevante resultater af medieanalysen. 10.2.1 Omtale af brugerdreven innovation Begrebet brugerdreven innovation kom højt på dagsordenen i 2005 og fastholdt mediernes interesse i 2006 og 2007. Derimod spores der et tydeligt fald i omtalen i 2008. Brugerdreven innovation omtales gennem hele perioden i positive vendinger, blandt andet som et middel til at skabe nye og mere konkurrencedygtige produkter og ydelser. Ikke overraskende var det især businessmedierne Erhvervsbladet og Børsen, branchemedierne Ingeniøren og Computerworld og de tre største landsdækkende morgenaviser, der førte an i omtalen. Figur 10.1 Udvikling i den årlige omtale af brugerdreven innovation, 2004-2008 160 140 120 100 80 60 Antal omtaler 40 20 0 2004 30 kilder, 2004-8 92 kilder, 2006-8 157 kilder, 2007-8 17 2005 113 2006 99 109 2007 95 118 148 2008 57 69 87 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 På baggrund af data indsamlet af Infomedia Tabel 10.3 viser antallet af artikler hen over den undersøgte periode, der omtaler en række relevante ord, metoder og begreber. ”Brugerdreven/t” er det hyppigst nævnte af de undersøgte ord, metoder og begreber, ligegyldig hvilket kildeunivers der benyttes. "Brugerdreven/t" blev i alt nævnt i 527 artikler i de 35 kilder. Næsten tre ud af fire af disse omtaler var om brugerdreven innovation, og udviklingen i brugen af brugerdreven/t kan derfor altovervejende forklares med udviklingen i omtalen af brugerdreven innovation. Antallet af artikler med søgeordene blandt de 35 kilder blev tredoblet fra 73 i 2004 til 207 i 2005 og nåede sit højdepunkt for den undersøgte periode i 2007, hvor der var 316 artikler. Antallet af artikler var lavere i 2008. 138 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Andelen af omtaler, der nævner "Brugerdreven/t", er i øvrigt faldende hen over de undersøgte år. I 2005 er det over halvdelen af omtalerne, der nævner "brugerdreven/t". I 2006 er det ca. halvdelen. Mens det i 2007 og 2008 er under halvdelen af artiklerne med et af søgeordene, der omtaler "brugerdreven innovation". Andre søgeord fylder i disse år relativt mere. Det gælder blandt andet brugerinddragelse, brugerinvolveret, medarbejderdreven og offentlig innovation. Brugerinddragelse og brugerorienteret optræder ofte i forbindelse med kvalitetsreformen, der fik meget omtale i sidste kvartal af 2006 og starten af 2007, blandt andet i kraft af en række temamøder om reformen. Tabel 10.3 Avis artikler fordelt på søgeord, 1.1.2004-31.12.2008 (45 kilder) 2004 Bruger community Brugerbehov Brugercentreret Brugerdeltagelse Brugerdreven/t Brugerinddragelse Brugerinvolveret Brugerorienteret Brugertest Erhvervsantropologi Kundedreven innovation Lead user Medarbejderdreven innovation Medarbejderinvolveret Offentlig innovation Participatory design User centred Hovedtal 73 4 5 1 1 5 2 3 5 4 1 2 207 287 19 6 2 1 4 19 11 10 3 1 123 13 3 24 8 11 6 4 135 45 6 24 16 2 5 9 4 6 12 2 1 4 13 4 8 1 4 316 261 3 4 7 9 18 1 2005 2006 2007 3 9 9 2 150 55 22 22 9 2008 1 8 3 6 100 41 28 22 10 Hovedtal 4 40 22 17 527 165 59 111 49 2 15 19 27 28 47 6 6 1.144 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 På baggrund af data indsamlet af Infomedia Tabel 10.4 viser fordeling af omtale på danske regioner. 139 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Tabel 10.4 Artikler fordelt på mediernes region, 1.1.2006-28.2.2009 (92 kilder) 2006 Landsdækkende Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Hovedtal 1 15 109 87 1 5 2007 91 2 3 2 3 17 118 2008 50 1 4 1 2 11 69 3 12 2009 7 1 1 Total 235 5 13 3 6 46 308 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 På baggrund af data indsamlet af Infomedia Figur 10.2 viser udviklingen i den årlige omtale af offentlig innovation. Fra 2006 lå omtalen af offentlig innovation på et noget højere niveau end i 2004-2005. Antal af artikler faldt lidt i 2007 for nå sit hidtil højeste niveau i 2008 med 18-20 omtaler alt afhængig af antallet af kilder. Temaet hele vejen rundt var behovet for øget offentlig innovation. Det var budskabet i både bøger, på konferencer, blandt politikere samt fra offentlig og private virksomheder. Figur 10.2 Udvikling i den årlige omtale af offentlig innovation, 2004-2008 25 20 15 Antal omtaler 10 5 0 2004 45 kilder, 2004-8 113 kilder, 2006-8 183 kilder, 2007-8 5 2005 4 2006 12 17 2007 8 9 15 2008 18 19 20 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 På baggrund af data indsamlet af Infomedia 140 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Årsagen til stigningen i 2006 var bl.a. udgivelsen af bogen ”Offentlig Innovation – i balance mellem idé og systematik". Desuden uddelte konsulenthuset Rambøll Management i forbindelse med deres 25-års jubilæum en pris til den mest innovative offentlige organisation i Danmark, som også øgede omtalen. Det høstede bl.a. omtale i Jyllands-Posten d. 25. august 2006. Flere artikler opfordrede desuden den offentlige sektor og politikerne til at øge den offentlige innovation (3 artikler i Jyllands-Posten og 2 i Ingeniøren). Den 22. februar 2006 skrev Kim Boyter, adm. direktør og formand for DI Østjylland, i Jyllands-Posten: ”Samtidig skal det offentliges serviceniveau op - og vel at mærke uden at det øger skatten. Det handler grundlæggende om at styrke det offentliges innovationsevne og effektivitet, altså om at skabe more value for less money.” I november 2007 var der innovationskonference i Odense for KL. Resultatet af konferencen blev offentliggjort i bogen ”Principper for Offentlig Innovation” i 2008, hvilket var med til at give en lille stigning i antallet af artikler. 10.2.2 Omtale af projekter I alt 28 projekter, der har fået støtte af programmet, har fået omtale fra den 1. januar 2006 frem til den 28. februar 2009. Projekterne 'Lead user-based entrepreneurship' og 'Udvikling af metoder indenfor livsstil' fik mest opmærksomhed med 16 omtaler hver. 'Intelligent utility' og 'Undervisning og udforskning af metoder' fik også mere end 10 omtaler. 19 projekter fik kun omtale i 1-3 artikler. Antallet af omtaler var nogenlunde på samme niveau 2007 og 2008 blandt de 183 kilder. Flertallet af omtalerne har fokus på projekterne eller programmet. Artiklerne er generelt særdeles positive i deres omtale af projekterne. Ingen kilder skiller sig ud med markant mere omtale end de øvrige. Erhvervsbladet og deres hjemmeside har hver bragt 7 omtaler, Børsen 6 og Epn.dk 5. 12 kilder bragte 2-3 omtaler og 29 omtaler bragte kun en enkelt. 141 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - Figur 10.3 Udviklingen i den årlige omtale af projekter, 2006-2008 og 2007-2008 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2006 113 kilder, 2006-8 183 kilder, 2007-8 3 2007 17 15 2008 19 16 Antal omtaler Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 På baggrund af data indsamlet af Infomedia De landsdækkende medier har ført an i omtalen, mens kilder fra Region Hovedstaden og Sjælland blot bragte to omtaler hver og Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland bragte henholdsvis 14, 7 og 10 omtaler. Tabel 10.5 Omtale af projekter fordelt på kilder, 1-1.2006-28.2.2009 (alle kilder) Landsdækkende Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Hovedtal 3 2006 2 1 2007 32 4 7 10 2008 30 14 7 1 2 2 56 3 2009 1 2 Total 65 19 16 11 2 2 115 53 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 På baggrund af data indsamlet af Infomedia 142 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - En top-20 optælling af medier med flest omtaler af projekter viser ikke overraskende at det er medier, som prioriterer erhvervsstof, der har omtaler af projekterne. Alligevel er det dog overraskende, at en avis som Politiken kun har tre omtaler i alt og ingen omtaler af projekter i 2008. Ligeså bemærkelsesværdigt er det, at en avis som Jyllandsposten ikke er med i top-20, idet avisen kun har én omtale af projekter. Tabel 10.6 Omtale af projekter fordelt på kilder, 1-1.2006-28.2.2009 (alle kilder) 2006 Erhvervsbladet Erhvervsbladet.dk Børsen Epn.dk Licitationen - Byggeriets Dagblad Jv.dk Ingeniøren Nyhedsinformation for Social- og Sundhedssektor Computerworld Online Berlingske Tidende Nordjyske.dk Politiken JydskeVestkysten Vejleamtsfolkeblad.dk Fyens Stiftstidende Århus Stiftstidende Stifent-aarhus.dk Horsensfolkeblad.dk Designbase Business.dk 1 1 1 1 1 1 1 2 1 2 2 3 2 2 1 1 1 2 1 1 1 2007 5 5 2 4 1 1 2 2008 1 2 4 1 2 3 2 4 1 2 1 1 2009 Total 7 7 6 5 4 4 4 4 3 3 3 3 3 3 3 3 2 2 2 2 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 På baggrund af data indsamlet af Infomedia 143 - Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation - 10.2.3 Omtale af program Program for brugerdreven innovation blev omtalt i 88 artikler i de undersøgte kilder. Blandt de 45 kilder var der en stigning i omtalen fra 6 artikler i 2007 til 10 artikler i 2008. Omvendt faldt antallet af artikler blandt de 183 kilder fra 22 til 18 i samme periode. Figur 10.4 viser udviklingen i omtalen program for brugerdreven innovation i de to kildeuniverser på henholdsvis 45 og 183 kilder. Figur 10.4 Udvikling i den årlige omtale af program for brugerdreven innovation, 2006-8 og 2007-8 25 20 15 Antal omtaler 10 5 0 2006 113 kilder, 2006-8 183 kilder, 2007-8 3 2007 6 22 2008 10 18 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 På baggrund af data indsamlet af Infomedia Tabel 10.7 Omtale af programmet fordelt på kildens region, 1.1.2006-28.2.2009 (alle kilder) 2006 Landsdækkende Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Hovedtal 3 34 2 1 2007 15 3 6 10 2008 21 9 5 1 2 1 39 2 2 2009 Total 38 13 13 11 2 1 78 Kilde: DAMVAD, Midtvejsevaluering af program for brugerdreven innovation, 2009 På baggrund af data indsamlet af Infomedia 144