Docstoc

Wordudgave - Underselse af de i

Document Sample
Wordudgave - Underselse af de i Powered By Docstoc
					      Undersøgelse af


 De individuelle
kørselsordninger
for handicappede




            Rapport udarbejdet af
 Center for Ligebehandling af Handicappede
                 April 2001
Kolofon

Titel: Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for hand icappede

Forfatter: Center for Ligebehandling af Handicappede, Ane Fink og Lene Maj Pedersen

Udgiver/Forlægger: Center for Ligebehandling af Handicappede

Ansvarlig institution: Center for Ligebehandling af Handicappede

Copyright: Center for Ligebehandling af Handicappede

ISBN: 87–90346-73-4

Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til :
Center for Ligebehandling af Handicappede
Bredgade 25, Skt. Annæ Passage opg. F. 4.
1260 København K

Telefon: 33 11 10 44
Teksttelefon: 33 11 10 81
Fax: 33 11 10 82
E- mail: clh@clh.dk
Hjemmeside: www.clh.dk



Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse
Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede                                                                                  Side 3




 Indholdsfortegnelse

 1. Resume............................................................................................................................................. 4
 2. Indledning ........................................................................................................................................ 5
    2.1 Centrets undersøgelse 1994 ....................................................................................................... 6
    2.2 Trafikministeriets analyse .......................................................................................................... 6
    2.3 Opfølgning på analysen ............................................................................................................. 7
 3. Centrets undersøgelse 2001 ............................................................................................................. 9
    3.1 Undersøgelsesmetode................................................................................................................. 9
    3.2 Hvad er ligebehandling .............................................................................................................. 9
       3.2.1 Ligebehandling i forhold til transportmidler..................................................................... 10
       3.2.2 Ligebehandling i forhold til kørselsordninger for svært bevægelseshæmmede ............... 10
 4. Samlet konklusion.......................................................................................................................... 12
 5. Undersøgelsens resultater .............................................................................................................. 15
    5.1 Handicapgrupper ...................................................................................................................... 15
    5.2 Nedre aldersgrænse .................................................................................................................. 17
    4.3 ”Dør til dør – reglens” administration ..................................................................................... 18
    5.4 Antal ture.................................................................................................................................. 20
    5.5 Bestilling af ture....................................................................................................................... 23
    5.6 Ledsager med på turen ............................................................................................................. 24
    5.7 Landsdækkende kørsel og kørsel til naboamter ....................................................................... 26
    5.8 Taksering.................................................................................................................................. 28
       5.8.1 Taksering i amterne generelt............................................................................................. 29
       5.8.2 Taksering i Storstrøms Amts Trafikselskab ...................................................................... 31
       5.8.3 Taksering i Vejle Amts Trafikselskab .............................................................................. 33
       5.8.4 Taksering i Ribe Amts Trafikselskab ............................................................................... 34
       5.8.5 Konklusion på taksering ................................................................................................... 36
    5.9 Andre forhold ........................................................................................................................... 37
 Bilag: Spørgeskema ........................................................................................................................... 38




Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                                                                     april 2001
Side 4                                Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede




 1. Resume
 De individuelle kørselsordninger for bevægelseshæmmede blev indført ved lov i 1992. I 1996 blev
 der nedsat en analysegruppe under Trafikministeriet med repræsentation fra bl.a. Det Centrale
 Handicapråd, Center for Ligebehandling af Handicappede og De Samvirkende
 Invalideorganisationer. På baggrund af analysegruppens arbejde afgav ministeriet i 1998 en rapport
 om fire forhold ved ordningerne, som især havde været diskuteret i analysegruppen. Det drejede sig
 om takseringen, fortolkningen af begrebet dør-til-dør kørsel, og trafikselskabernes administration af
 104-turs reglen og af en nedre aldersgrænse på 18 år. Trafikministeriet har herefter været i dialog
 med amterne om de problemer, der er omtalt i rapporten, og har meddelt, at en løsning af
 problemerne vil blive overvejet i forbindelse med en kommende ændring af loven.

 Center for Ligebehandling af Handicappede har nu gennemført en undersøgelse af , hvordan de
 individuelle kørselsordninger administreres i 2001. Undersøgelsen viser, at der er sket enkelte
 forbedringer siden 1998, men at de fire hovedproblemer, som blev diskuteret i analysegruppen,
 fortsat er til stede som problemer. Ordningerne er meget forskellige afhængig af trafikselskabets
 lokale beslutninger, men generelt set mener Centret, ordninger skal ændres for at blive mere i
 overensstemmelse med princippet om ligestilling og ligebehandling af handicappede. Derfor foreslår
 Centret at:

        Kunden får mulighed for flere ture om året end 104
        Taksterne på hver enkelt tur skal være på niveau med den almindelige kollektive trafik
        Børn og unge skal kunne bruge kørselsordningerne på egen hånd, når de har en alder, hvor
         børn og unge i almindelighed kan tage bussen selv.
        Kunderne altid skal kunne hjælpes til/fra boligens indgangsdør - inklusiv opbæring, hvis det
         er nødvendigt - og ikke blot til kantstenen.
        Målgruppen for ordningen knyttes til behovet for kompensation og ikke til en specifik
         funktionsnedsættelse. Målgruppen bør være personer, som ikke kan bruge almindelige
         kollektive trafik pga. en funktionsnedsættelse.
        Kunden får mulighed for kørsel uden for hjemamtet, herunder også intern kørsel i andre
         amter




Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                     april 2001
Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede                                                  Side 5




 2. Indledning
 At kunne færdes mellem bolig, arbejdsplads, indkøbsmuligheder, læge, familie etc. er afgørende for
 at kunne tage del i samfundet, derfor er det også vigtigt, at handicappede har denne mulighed.
 Tilbage i 1987 vedtog Folketinget en folketingsbeslutning 1 om forbedring af trafik- og
 adgangsforholdene for handicappede. Folketingsbeslutningen indeholder 8 punkter, der alle har til
 formål at medvirke til at forbedre tilgængeligheden for handicappede til helseklinikker,
 trafikterminaler, offentlige bygninger, gader, veje, trafikanlæg etc. Beslutningens punkt 5 pålægger
 regeringen at arbejde for, at telebussystemer og særlige kørselsordninger for stærkt handicappede
 udbygges, så alle kan få dækket kørselsbehovet lokalt, regionalt og på landsplan.

 I marts 1991 blev der fremsat en folketingsbeslutning om kørselsordninger for svært
 bevægelseshæmmede. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til folketingsbeslutningen, at
 den skal tjene som opfyldelse af punkt 5 i folketingsbeslutningen fra 1987. Denne
 folketingsbeslutning blev vedtaget den 7. maj 1991, og den har følgende ordlyd:

              Folketingsbeslutning om kørselsordninger for svært bevægelseshæmmede
              7. maj 1991
              Med det formål at ligestille de svært bevægelseshæmmede borgere i
              samfundet med borgere uden fysisk handicap for så vidt angår
              transportmuligheder pålægger Folketinget regeringen at foranledige, at alle
              amtskommunale trafikselskaber senest 1. maj 1992 har etableret individuel
              handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, som rækker ud over
              transport til behandling, terapi og lignende.

 Formålet med folketingsbeslutningen var at ligestille svært bevægelseshæmmede borgere i
 samfundet med borgere uden fysiske handicap.

 Som opfølgning på denne folketingsbeslutning ændrede man i april 1992 2 lov om den lokale og
 regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet og lov om hovedstadsområdets
 kollektive persontrafik. Men allerede i 1979 havde HT indført en særlig kørselsordning, den såkaldte
 dør-til-dør-transport, og i 1985 og 1987 fulgte henholdsvis Storstrøms Amts Trafikselskab og
 Vestsjællands Trafikselskab efter med individuel handicapkørsel. Disse kørselsordninger gav
 inspiration til rammerne for de lovpligtige kørselsordninger.

 Det fremgår af forarbejderne til ovenstående to love, at kørselsordningerne skal opfylde følgende
 krav3 :
     1. Indeholde mindst 104 ture pr. år.
     2. Prisen bør ikke ligge væsentlig højere end prisen for transport af ikke-handicappede.

 1
   Folketingsbeslutning B 137 o m forbedring af trafik- og adgangsforhold 12. maj 1987.
 2
   Lov nr. 292 o m ændring af lov o m den lo kale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet
 og lov nr. 293 o m ændring af hovedstadsområdets kollekt ive persontrafik.
 3
   Trafikministeriets rapport ”Analyse af de individuelle kø rselsordninger for svært bevægelseshæmmede personer”,
 Marts 1998, (Rapporten), s. 2.

Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                                      april 2001
Side 6                                Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede


     3. Omfatte plejehjemsbeboere.
     4. Tilrettelægges i samarbejde med handicaporganisationerne.
     5. Åbne mulighed for kørsel over amtsgrænserne.
     6. Invalidevognsejere skal være omfattet, idet ordningen ikke må få indflydelse på den
        eksisterende ordning for invalidebiler.
     7. Etableres uafhængigt af den eksisterende transport til behandling, terapi og lignende, dvs. det
        skal fremgå, at kørslen alene anvendes som spontankørsel og til fritidsformål (besøg hos
        venner og familie, indkøb, kulturelle aktiviteter).

 Det fremgår af lovene og deres forarbejder, at der ved svært bevægelseshæmmede forstås
 kørestolsbrugere og personer, der bruger ganghjælpemidler som krykkestokke, gangbukke eller
 lignende.

 Loven om den lokale og regionale kollektive trafik uden for hovedstadsområdet pålægger det
 enkelte trafikselskab/amtsråd at udarbejde en plan for den lokale og regionale kollektive trafik i
 amtskommunen. Loven pålægger ligeledes det enkelte trafikselskab/amtsråd i samarbejde med
 handicaporganisationerne at udarbejde en plan for den individuelle handicapkørsel.
 Beslutningskompetencen med hensyn til linieføring, kørselsomfang, takster og serviceniveau ligger
 hos trafikselskabet/amtsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser, ligesom det økonomiske ansvar
 også ligger her. De tilsvarende opgaver i hovedstadsområde t varetages af HUR.

 Planen var, at kørselsordningerne skulle træde i kraft 1. oktober 1992, men først i sommeren 1993
 var der etableret kørselsordninger i samtlige amter.

 2.1 Centrets undersøgelse 1994
 I 1994 gennemgik Center for Ligebehandling af Handicappede administrationen af de individuelle
 kørselsordninger og fremkom med følgende bemærkninger:
      Takseringen af kørsel med de individuelle kørselsordninger er højere end med den
        almindelige kollektive trafik.
      Langt de fleste trafikselskaber opkræver et fast gebyr for deltagelse i ordningen. Tilsvarende
        gebyrer findes ikke i den almindelige kollektive trafik.
      Der er begrænset mulighed for ”tilslutningskørsel” dvs. kørsel ud over naboamter.
      Det er i strid med sektoransvarlighedsprincippet, at brugerne skal redegøre for formålet med
        deres kørsel.
      Problemer med definitionen af ”dør-til dør”-begrebet. I en række ordninger fortolkes
        begrebet som ”kantsten-til-kantstens transport”.
      Målgruppen for kørselsordningerne bør udvides til at omfatte andre end svært
        bevægelseshæmmede, der anvender en form for ganghjælpemiddel.
      Minimumsantallet af ture på 104 om året administreres som et maximumsantal. Yderligere
        administreres turloftet i nogle ordninger efter et kvotasystem, hvorefter et bestemt antal ture
        skal benyttes inden for et kvartal.
      Alle ordninger undtagen en enkel opererer med en nedre aldersgrænse på 18 år for optagelse
        i ordningerne.


 2.2 Trafikministeriets analyse
 På baggrund af Centrets analyse, der blev offentliggjort i Centrets beretning for 1994, medvirkede
 Det Centrale Handicapråd til, at der i 1996 blev etableret en analysegruppe i Trafikministeriet.
 Analysegruppen bestod af repræsentanter fra Trafikministeriet, Amtsrådsforeningen, HT’s Handicap
 Service, De Samvirkende Invalideorganisationer, DSB, Det Centra le Handicapråd og Center for

Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                      april 2001
Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede                                    Side 7


 Ligebehandling af Handicappede. Arbejdsgruppens opgave var at gennemgå de individuelle
 kørselsordninger og eventuelt komme med forslag til ændringer på de områder, hvor
 ligebehandlingsprincippet ikke tilgodeses. Analysegruppen så i første omgang på nedenstående 4
 punkter og efterfølgende var det planen, at man skulle se bredere på de individuelle
 kørselsordninger. Men der har endnu ikke været afholdt møder i analysegruppen, siden rapporten
 med nedenstående 4 punkter udkom i marts 1998.

 I analysen har man især koncentreret sig om følgende problemstillinger:
      Nedre aldersgrænse
         Alle ordninger på nær én opererer med en nedre aldersgrænse på 18 år. To ordninger har dog
         en nedre aldersgrænse for institutionsbeboere på 15 år.
      Turantallet
         Alle ordninger indeholder 104 ture. Dog har 2 amter mulighed for tilkøb af ture. 4 amter
         administrerer 104-turloftet på kvartalsbasis.
      Dør-til-dør begrebet
         1 amt definerer udelukkende begrebet som kørsel fra kantsten til kantsten. 9 amter har en
         kørselsordning, hvor det er muligt at visitere med hjælp helt til boligen. 1 amt og HT
         opererer med befordring til og fra egen bolig inklusiv opbæring.
      Taksering
         Det er svært at sammenligne brugerbetalingen i de enkelte ordninger. Trafikministeriet
         skriver i rapporten, at ministeriet ”har noteret sig, at spredningen i taksterne for de
         individuelle kørselsordninger ikke følger spredningen for taksterne i den kollektive bustrafik
         som helhed. Det kan ligeledes konstateres, at der i visse tilfælde finder en overtakser ing sted,
         som ikke var forudsat i forbindelse med de to loves vedtagelse.”.

 2.3 Opfølgning på analysen
  Som opfølgning på rapporten opfordrede Det Centrale Handicapråd i maj 1998 trafikministeren til at
  kontakte Amtsrådsforeningen for at få ændret på de problemer, som Trafikministeriets analyse viste.
  I januar 1999 udsendte trafikministeren et brev til amterne, hvor ministeren henstillede til amterne at
  overveje ovennævnte problemstillinger. I foråret 1999 gik Ombudsmanden ind i sagen, idet
  Ombudsmanden, på baggrund af rapporten om de individuelle kørselsordninger og trafikministerens
  brev til amterne, bad om at blive orienteret om, hvordan Trafikministeriet agtede at følge op på
  henstillingerne til amterne og Amtsrådsforeningen. Ombudsmandens baggrund var, at han havde
  erfaret, at ikke alle amtsråd agtede at ændre på administrationen af kørselsordningerne.
  Trafikministeriet oplyste i juni 2000 til Ombudsmanden, at trafikministeren ikke har hjemmel til at
  pålægge amterne et bestemt serviceniveau i forbindelse med handicapkørsel, og at ministeriet vil
  tage spørgsmålet op i forbindelse med en planlagt revision af lovene om kollektiv trafik.
  Ombudsmanden skrev senere i juni 2000 til Trafikministeriet, at han ikke ville foretage sig mere i
  sagen, men at han fortsat ønskede at blive orienteret om den kommende lovrevision.
  Ombudsmanden har i marts 2001 rykket ministeriet for en orientering om den kommende
  lovrevision. Trafikministeriet har svaret, at lovrevisionen er udskudt til Folketingsåret 2001/2002,
  og at revisionen af de individuelle kørselsordninger indgår i forslaget.

  På baggrund af den meget lange sagsgang besluttede Centret i efteråret 2000 at foretage en ny
  gennemgang af de amtskommunale trafikselskabers praksis vedrørende administrationen af de
  individuelle kørselsordninger. Det blev besluttet, at undersøgelsen især skulle koncentreres om
  følgende 5 punkter:

      1. Takseringen i de individuelle kørselsordninger sammenlignet med takseringen i den
         almindelige kollektive trafik.


Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                         april 2001
Side 8                                Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede


      2.   Administrationen af 104-tursreglen.
      3.   Aldersgrænsen for optagelse i kørselsordningerne.
      4.   Administrationen af kravet om dør-til-dør-kørsel.
      5.   Udmøntningen og administrationen af den nye frivillige landsdækkende ordning, som trådte
           i kraft i april 2000.




Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                    april 2001
Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede                                     Side 9




 3. Centrets undersøgelse 2001
 3.1 Undersøgelsesmetode
 Materialet til Centrets undersøgelse er hentet fra telefoninterviews med kontaktpersoner fra de 11
 amtskommunale trafikselskaber samt HT og Århus Kommunes Trafikselskab. Interviewene tog
 udgangspunkt i et spørgeskema, som blev sendt til kontaktpersonerne ca. en uge før interviewet. Ud
 over dette har flere af kontaktpersonerne efterfølgende sendt materiale (zone- og
 kommunegrænsekort), ligesom Amtsrådsforeningen har været behjælpelig i forhold til
 kørselsscenarierne.

 Spørgeskemaet kommer ind på følgende hovedemner:
     Handicapgrupper, der optages i kørselsordningerne
     Aldersgrænser for optagelse i kørselsordningerne
     Er der tale om ”dør-til-dør-kørsel?
     Antal ture i kørselsordningerne
     Tidsfaktoren i forbindelse med bestilling af ture
     Mulighed for at have ledsagere med
     Taksering af kørsel
     Landsdækkende kørsel
     Kørsel i naboamter

 3.2 Hvad er ligebehandling
 Idealet for et samfund baseret på ligebehandlingstanken er et samfund, som giver handicappede
 de samme muligheder og samme rettigheder som ikke- handicappede. Dette ideal er fastsat i FN´s
 Standardregler om Lige muligheder for handicappede. Det fremgår af disse, at princippet om lige
 rettigheder indebærer, at alle menneskers behov er lige vigtige, at disse behov skal danne
 grundlag for samfundsplanlægningen, og at alle ressourcer skal anvendes på en sådan måde, at
 alle sikres lige muligheder for at deltage.
 Princippet om ligebehandling af handicappede er et grundprincip i dansk handicappolitik. Reel
 ligebehandling opnås ved at rette op på en ulige situation. Et andet grundprincip i dansk
 handicappolitik er princippet om sektoransvar. Ved sektoransvarlighedsprincippet forstås, at den
 sektor eller den instans, som i øvrigt er ansvarlig for leverancen af f.eks. en ydelse, en service
 eller et produkt, også er ansvarlig for, at de samme ydelser er tilgængelige for mennesker med
 handicap.

 Som et redskab til at sikre princippet om ligebehandling og til at begrænse de miljørelaterede
 handicap, bruger vi kompensationsprincippet. For handicappede kan ligebehandling sikres ved, at
 der gives kompensation for den nedsatte funktionsevne. Formålet er at bringe personen på niveau
 med andre, som ikke har en funktionsnedsættelse. Kompensationsprincippet kan gennemføres ved
 at indrette samfundet, så det er tilgængeligt for alle. Det kan også ske ved individuel
 kompensation for funktionsnedsættelsen fx ved at anskaffe et særligt hjælpemiddel, tilbyde
 personlig assistance eller ved oprettelse af særlige kørselsordninger, som afhjælper
 funktionsnedsættelsen.

Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                      april 2001
Side 10                               Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede




               Det miljørelaterede handicapbegreb fra FN's Standardregler om Lige
               muligheder for handicappede defineres på følgende måde:

             Betegnelsen handicap er udtryk for, at samfundsskabte barrierer medfører
            begrænsninger i livsudfoldelsen for mennesker med funktionsnedsættelser (i daglig
            tale kaldet handicappede). Efter denne terminologi eksisterer et handicap alene, fordi
            omverdenen er uhensigtsmæssigt indrettet, og ligebehandling handler om, at
            samfundet bør indrettes for alle. Man bør med andre ord undgå at skabe barrierer og
            man må reparere på allerede skabte barrierer.



 3.2.1 Ligebehandling i forhold til transportmidler
 I relation til transportområdet handler ligebehandling om at skabe ramme r for, at alle borgere
 har lige adgang til at benytte de forskellige transportmidler. Denne adgang kan som tidligere
 skrevet ske ved hjælp af generelle forbedringer af tilgængeligheden til kollektiv trafik eller ved
 individuel kompensation.
 Hvis adgangen sker ved hjælp af generelle forbedringer, kan dette fx være ved, at man indretter de
 ordinære busser med lifte, så disse bliver tilgængelige for kørestolsbrugere. Et eksempel på
 kompensation er de individuelle transportordninger, hvor fx kørestolsbrugere tilbydes mulighed
 for individuel transport med tilgængelige biler, og på denne måde kompenseres for den
 manglende mulighed for at benytte de ordinære busser.

 Lige muligheder i forhold til at kunne transportere sig kræver nogle gange mere end den
 umiddelbare generelle forbedring eller kompensation for ikke at kunne bruge de ordinære
 transportmidler. Det er ikke nok at gøre de ordinære busser tilgængelige ved hjælp af lifte, hvis
 kørestolsbrugeren ikke kan komme til det ordinære stoppested eksempelvis pga. manglende
 nedkørsler ved fortovet. Og på samme måde er det ikke nok at tilbyde handicappede individuel
 transport med tilgængelige biler, hvis personen ikke kan komme fra sin bolig og til bilen.

 Virkelighedens verden ser i mange situationer anderledes ud end de idealer, vi har for
 ligebehandling og sektoransvarlighed. Hvis vi fastholder en snæ ver fortolkning af
 sektoransvarlighedsprincippet, betyder det, at transportudbyderne ”kun” skal sørge for
 tilgængelige transportmidler, mens det er andres ansvar, at fortove er tilgængelige for
 handicappede, at handicappede, der har brug for hjælp til ledsagelse, får denne, at boliger er
 tilgængelige etc. Men sådan fungerer samfundet ikke i dag og vi ville med denne snævre
 fortolkning ikke opnå, at alle handicappede fik mulighed for at færdes i samfundet og dermed tage
 aktiv del i samfundslivet. Derfor må vi som samfund være rede til at tilrettelægge ordninger, der
 fungerer i praksis, selv om de formelt set – og ud fra en strikt principiel vurdering – burde have
 været tilrettelagt på en anden måde.

 Det er også den tilgang, der ligger i intentionerne bag lovgivningen om de individuelle
 transportordninger for svært bevægelseshæmmede.

 3.2.2 Ligebehandling i forhold til kørselsordninger for svært bevægelseshæmmede
 I 1987 vedtog Folketinget folketingsbeslutningen om forbedring af trafik- og adgangsforholdene for
 handicappede. I de almindelige bemærkninger til denne folketingsbeslutninger står der:

                ”Målsætningen er at skabe en tilværelse så nær det normale som muligt for alle
                handicappede. Dette forudsætter bl.a., at samfundets fysiske indretning i enhver

Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                         april 2001
Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede                                Side 11


                henseende planlægges og udformes på en måde, så alle frit og uhindret kan benytte
                samfundets muligheder.”

 Folketingsbeslutningen pålægger regeringen at arbejde for, at særlige kørselsordninger for stærkt
 handicappede udbygges, så alle kan få dækket kørselsbehovet lokalt, regionalt og på landsplan.

 Denne folketingsbeslutning følges op af folketingsbeslutningen om kørselsordninger for svært
 bevægelseshæmmede fra 7. maj 1991 og videre af ændringerne af lov om den lokale og regionale
 kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet og lov om hovedstadsområdets kollektive
 persontrafik i april 1992. Det fremgår af bemærkningerne til disse ændringsforslag,

                ”at personer, som er væsentligt bevægelseshæmmede, er i en yderst vanskelig
                situation, når det gælder almindelig samkvem med familie, venner, omgangskreds m.v.
                og at enhver teknisk mulighed må udnyttes for at gøre adgangen til ”samfærdsel” med
                andre så lig den, mennesker med fuld førlighed har. For en mindre gruppe af
                bevægelseshæmmede kan dette problem ikke løses, selv om de busser, der benyttes til
                rutekørsel bliver handicapvenlige. Det drejer sig således om transportmulighed for
                mennesker, der ikke kan komme fra egen bolig til offentlige transportmidler”.

 Når vi i det følgende ser på, om de individuelle kørselsordninger lever op til målsætningen om, at
 handicappede skal tilbydes de samme muligheder som ikke-handicappede, mener vi ikke, at der er
 tvivl om, at handicappede skal have hjælp til transporten fra egen bolig (dvs. hjælp til entredør og
 op/nedbæring, hvis dette er nødvendigt) og til bestemmelsesstedet. Prisen, muligheden for at
 medtage ledsager og muligheden for spontankørsel skal ud fra en ligebehandlingsbetragtning være
 identiske med de muligheder, handicappede ville have haft, hvis det havde været muligt at anvende
 de ordinære kollektive transportmuligheder. Det er ikke altid muligt at gennemføre i praksis, men
 målet må altid være formelt lige muligheder, og det er den målestok, ordningerne sammenlignes
 med i Centrets undersøgelse.




Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                     april 2001
Side 12                               Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede




 4. Samlet konklusion
 Undersøgelsen handler om forskellige aspekter af de individuelle kørselsordningers måde at fungere
 på. Især de fire punkter, som var genstand for analyse i Trafikministeriets rapport fra 1998, er blevet
 undersøgt og sammenlignet med resultaterne fra rapporten i 1998. Dertil kommer flere andre
 aspekter, som er væsentlige for, om ordningerne giver brugerne lige muligheder for offentlig
 transport. Det handler bl.a. om, hvem der har adgang til de individuelle kørselsordninger, hvilke
 regler der gælder for bestilling af turen og hvordan muligheden er for at have ledsagere med på
 turen.

 Turantal
 Med hensyn til antallet af ture i ordningen viser undersøgelsen, at 11 ud af 13 trafikselskaber har en
 grænse på 104 enkeltture om året, som er inkluderet i kørselsordningen. 2 trafikselskaber har
 tilsvarende et bestemt antal ture/kilometer inkluderet i ordningen, men disse er ikke opgjort som 104
 enkeltture om året. Et af de 11 selskaber, der har en grænse på 104 ture om året har oplyst, at antallet
 af ture reduceres forholdsmæssigt, hvis kunden optages i løbet af kalenderåret. Endelig er der stadig
 2 af de 11 trafikselskaber, der fordeler de 104 enkeltture på kvartaler, på trods af, at
 Trafikministeriet i rapporten fra 1998 skriver, at dette ikke er i overensstemmelse med loven.

 3 selskaber giver mulighed for tilkøb af ture udover 104, 1 selskab giver mulighed for tilkøb af
 kilometer, og 1 selskab tilbyder i alt over 400 enkeltture. I de øvrige 8 selskaber kan kunden ikke
 køre mere end 104 enkeltture om året. De fleste kunder kan dække kørselsbehovet inden for denne
 ramme, men der er nogle få, som ikke kan. Af hensyn til ligebehandlingen af disse personer, bør der
 være mulighed for at køre de ture, man har behov for.

 Aldersgrænse
 Den generelle aldersgrænse på 18 år er fortsat gældende i de individuelle kørselsordninger. Kun 4
 selskaber har andre eller ingen nedre aldersgrænse. Det betyder, at man som handicappet barn og
 ung ikke har adgang til at benytte de individuelle kørselsordninger, som jo er dét tilbud
 handicappede har, som erstatning for den manglende tilgængelighed til kollektiv trafik. Inden for
 handicapområdet er der generelt fokus på handicappede børn og unges muligheder for egne
 aktiviteter, og i den sammenhæng er det vigtigt også at kunne transportere sig selv. Det er derfor
 vigtigt, at de individuelle kørselsordningers regler på dette område ligestilles med den praksis, der
 gælder i almindelig kollektiv trafik, for hvornår børn selv tager med kollektiv trafik.

 Dør til dør
 Et meget stort problem ved ordningerne er, at ordningerne flere steder ikke omfatter hjælp til at
 komme til og fra indgangsdør. I 6 ordninger hjælpes kunden mellem kantsten og gadedør, og kun 2
 ordninger indeholder ret til at blive båret op ad trapper, hvis det er nødvendigt. Det er vigtigt for
 handicappedes brug af ordningen, at dette forbedres både i forhold til støtte fra kantstenen og i
 forhold til hjælp i form af opbæring. I rapporten fra 1998 har Trafikministeriet lagt op til, at der
 skulle findes midler til at forbedre ordningerne med hensyn til mulighed for opbæring, men det er
 ikke sket endnu.



Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                        april 2001
Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede                                  Side 13


 Taksering
 Spørgsmålet om taksering og overtaksering i ordningerne er hverken enkelt at undersøge eller
 konkludere på. Undersøgelsen viser, at der finder overtaksering sted i betydeligt omfang. De
 kørselsscenarier, som er opdateret i denne undersøgelse, viser taksering i de individuelle ordninger,
 der generelt er markant højere end takseringen i den almindelige kollektive trafik. I nogle
 trafikselskaber kan overtakseringen være så høj som flere hundrede procent over almindelig
 voksentakst. Ifølge principperne om ligestilling og ligebehandling skal taksterne være på niveau
 med taksterne i den almindelige kollektive trafik.

 Målgruppe
 Undersøgelsen viser, at brugergruppen er meget nært begrænset til personer, der anvender
 ganghjælpemidler pga. et bevægelseshandicap, selvom enkelte selskaber medtager personer med
 andre funktionsnedsættelser. Trafikselskabernes definition af bevægelseshandicap er også forskellig.
 Oprindelig er ordningen defineret som en ordning for bevægelseshandicappede, og det er
 baggrunden for de fleste ordningers målgruppe. Men det er et problem, at ordningens målgruppe er
 defineret udfra en bestemt handicapgruppe og ikke med kompensationsbehovet som målestok. Det
 er en meget smal definition af brugergruppen, og det udelukker andre persongrupper, som ikke kan
 bruge almindelig kollektiv trafik pga. en funktionsnedsættelse. Man bør derfor definere målgruppen
 som værende handicappede, der ikke er i stand til at færdes med den almindelige kollektive trafik.

 Lands dækkende kørsel
 Muligheden for landsdækkende rejse findes i stort set alle selskaber. Hos 4 selskaber skal kunden
 dog selv betale fuld pris for den individuelle kørsel i det amt vedkommende vil rejse til. For nogle
 mennesker vil det være en stor hjælp, alene det at rejsen arrangeres, og der ligger også den støtte i
 ordningen, at brugeren på intet tidspunkt er uden for rækkevidde af en hjælpende hånd. Men det er
 ikke ligebehandling at taksten er så forskellig. Der burde ligeledes være mulighed for, at de
 individuelle transportordninger kan benyttes til intern kørsel, såfremt en bruger er på besøg i et
 naboamt etc.

 Andre forhold
 På de øvrige områder, såsom tidsfaktoren ved bestilling af turen, mulighed for at have en ledsa ger
 med mv., er der også eksempler på at ordningerne ikke lever fuldt op til idealet om ligestilling og
 ligebehandling af handicappede med andre borgere.

 Det er dog også vigtigt at bemærke, at de individuelle kørselsordninger på enkelte områder kan have
 en bedre service end den almindelige kollektive transport. Bor man eksempelvis i et udkantsområde,
 hvor den almindelige ordinære bus ikke har mange afgange om søndagen, har en bruger af den
 individuelle kørselsordning måske et større tidsrum at foretage sin transport i. Og omvendt kan man
 sige, at en person, der bor i et område med et godt udbygget offentligt transportsystem, ikke skal
 bestille sin rejse 24 timer før ønsket afgang. Udenforstående vil måske fremføre, at de individuelle
 transportordninger er taxi-ordninger, hvorfor de er mere fordelagtige end den almindelige kollektive
 trafik. Dette kan i enkelte tilfælde være rigtigt, men oftest er der tale om samkørsel (dvs. flere
 kunder køres samtidigt i den samme bil), hvilket betyder, at den enkelte bruger af de individuelle
 kørselsordninger ikke sidestiller turen med en taxi-tur.

 Der er sket ændringer i ordningerne nogle steder. Og i nogle tilfælde er det også foregået til
 kundernes utilfredshed, fordi servicen gøres ringere. Men ud fra en ligebehandlingsvinkel er der
 intet i vejen med, at kørselsordningerne tilrettelægges med centralt bestillingskontor – der er heller
 intet til hinder for at ordningerne praktiseres med samkørsel, så længe omfanget er rimeligt af
 hensyn til brugernes samlede rejsetid set i forhold til rejsetiden med kollektiv trafik, men også i
 forhold til den enkeltes behov som følge af funktionsnedsættelsen.

Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                        april 2001
Side 14                               Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede



 I forlængelse heraf skal det nævnes, at brug af kollektiv trafik på de længere strækninger heller ikke
 er i strid med ligebehandlingsprincippet, så længe formålet med visitationen til ordningen fortsat
 overholdes. Individuelle kørselsordninger skal kompensere for manglende mulighed for at bruge
 almindelig kollektiv trafik. Det handler ikke alene om at kunne tage bussen, men også om a t kunne
 klare mange skift i mellem transportmidler. Der skal tages de hensyn, som er nødvendige pga.
 brugerens funktionsnedsættelse, men derudover er der intet til hinder for at bruge kollektive
 transportmidler som et led i transporten - hvis det kan fungere i praksis.

 Denne undersøgelse viser som sagt, at en stor del af de problemer, der blev konstateret og beskrevet
 i rapporten fra 1998, fortsat er tilstede. Det skal der gøres noget ved. Derudover viser undersøgelsen,
 at der er brug for også at se på andre områder af ordningerne, herunder fx målgruppen og
 muligheden for at få flere ture end 104 om året. Spontankørsel og ledsagemulighederne er endnu
 nogle punkter, som man inden for ordningerne bør arbejde på at gøre mere lig med mulighederne i
 den almindelige kollektive trafik.

 I det følgende redegøres for undersøgelsens resultater, for så vidt angår forskellige aspekter af de
 individuelle kørselsordninger.




Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                        april 2001
Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede                                 Side 15




 5. Undersøgelsens resultater
 5.1 Handicapgrupper
 Målgruppen for de individuelle kørselsordninger er gruppen af svært bevægelseshæmmede og
 herved forstår man ifølge loven kørestolsbrugere og personer, der bruger ganghjælpemidler som
 krykstokke, gangbukke eller lignende (Rapporten, s 3).

 Som det fremgår af skemaet, viser Centrets undersøgelse, at 4 ud af de 13 transportselskaber har
 udvidet målgruppen for kørselsordningerne til at omfatte andre end personer, der anvender et
 ganghjælpemiddel. Begrundelse for at optage andre er som oftest, at personer med fx
 vejrtrækningsproblemer også må betragtes som svært bevægelseshæmmet. Andre ser på, om den
 enkelte person på grund af handicappet er forhindret i selv at benytte et kollektivt transportmiddel,
 selvom personen ikke anvender et ganghjælpemiddel.


Trafikselskab               Medtager andre end      Eksempler på andre der medtages
                            personer, de r
                            anvender
                            ganghjælpemidle r
HT                          Ja                             En lille gruppe af personer, der har en adfærd
                                                            der gør, at de ikke sammen med en ledsager
                                                            kan benytte den almindelige kollektive
                                                            transport.
                                                        Personer der anvender iltapparater.
                                                        Personer der har brug for et
                                                            ganghjælpemiddel, men som pga.
                                                            handicappet ikke kan bruge dette. Ex
                                                            ledegigt.
Bornholms Amts              Ja                      Man er som hovedregel berettiget, såfremt man ikke
Trafikselskab                                       kan benytte en bus. Det betyder, at man skal være
                                                    gangbesværet eller have forståelsesproblemer, som
                                                    medfører, at man ikke kan bruge bussen (Fx psykisk
                                                    udviklingshæmning)

                                                    Ordningen (Handybat) er en mulighed for alle
                                                    borgere i amtet. Hvis man ikke er visiteret til
                                                    ordningen som ovenfor nævnt, kan man blive
                                                    tilmeldt og benytte ordningen til en dyrere km pris
                                                    (5,25 kr. i stedet for 1,75 kr.).
Fyns Amtskommune            Nej
Sydbus                      Nej




Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                       april 2001
Side 16                               Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede


Trafikselskab               Medtager andre end      Eksempler på andre der medtages
                            personer, de r
                            anvender
                            ganghjælpemidle r
Århus Amt                   Nej                     Personer, som bruger ganghjælpemiddel pga. hjerte-
                                                    og lungeproblemer, optages nu i ordningen modsat
                                                    tidligere praksis i amtet.
Viborg Amts              Nej
Fælleskommunale
Trafikselskab
Vejle Amts               Nej
Trafikselskab
Storstrøms Trafikselskab Ja                         Kriteriet er ”svært bevægelseshæmmet” ud fra en
                                                    konkret individuel vurdering. Der anvendes en
                                                    restriktiv fortolkning af begrebet, men det er ikke
                                                    tilstedeværelsen af et ganghjælpemiddel eller ej, der
                                                    er afgørende. Ca. 75 % af kunderne har et
                                                    ganghjælpemiddel. ”Svært bevægelseshæmmet”
                                                    handler om den fysiske evne til at komme af og på
                                                    bussen. Fx kan vejrtrækningsproblemer godt føre til
                                                    svær bevægelseshæmning, men alder i sig selv er
                                                    ikke nok.
Ribe Amts Trafikselskab Nej
Nordjyllands            Nej                         Dog visiteres personer, der har brug for et
Trafikselskab                                       ganghjælpemiddel, men som pga. et handicap ikke
                                                    kan bruge dette. Fx pga. ledegigt
Vestsjællands               Ja                      Personer med nedsat lungefunktion, hjerneskade og
Trafikselskab                                       psykisk udviklingshæmning
Ringkøbing Amt              Nej
Århus Kommune               Nej

 Det er oplyst fra Vejle Amts Trafikselskab, at de overvejer at visitere efter behov og ikke efter
 ganghjælpemiddel. Der er andre eksempler på ordninger, hvor personer, som bruger rollator pga.
 alderssvækkelse eller svimmelhed ikke optages, fordi de ikke anses for bevægelseshæmmede i
 lovens forstand. Århus Amt har fx oplyst, at der for nylig er åbnet op for, at personer med hjerte- og
 lungeproblemer kan visiteres til ordningen, hvis de har et ganghjælpemiddel.

 Det er svært definitivt at afgøre, om alle trafikselskaberne lever fuldt op til lovenes krav om
 målgruppen for ordningerne. Ifølge loven er der med betegnelsen ”svært bevægelseshæmmede”
 tænkt på kørestolsbrugere og personer, der bruger rollator eller andre ganghjælpemidler. Det ser ud
 til, at selskaberne ikke har helt samme opfattelse af, hvem der er omfattet af loven. Dertil kommer,
 at målgruppen set i forhold til en generel ligebehandlingstanke bør udvides til at omfatte andre
 grupper af handicappede, der ikke er i stand til at benytte de ordinære kollektive transportmidler. At
 der er behov for dette kan man se ved, at 4 af trafikselskaberne har udvidet målgruppen for optagelse
 i kørselsordningerne.

 En udvidelse af målgruppen er også nævnt som et af de ønsker De Samvirkende
 Invalideorganisationer (DSI) og Centret fremførte i Trafikministeriets analysegruppe (Rapporten, s.
 38). Man lagde op til, at en omdefinering af brugergruppen og en hertil hørende evt.
 visitationsordning burde gøres til genstand for mere omfattende udregninger og diskussioner. DSI


Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                       april 2001
Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede                                    Side 17


 og Centret foreslog derfor, at analysegruppen skulle fortsætte sit arbejde med det formål at finde en
 ny formel visitation og brugerafgrænsning. Dette er imidlertid ikke sket.

 5.2 Nedre aldersgrænse
 Det fremgår af Trafikministeriets rapport, at der ikke i lovene eller forarbejderne eller i
 folketingsbeslutning nr. B 60 om kørselsordninger for svært bevægelseshæmmede er taget stilling til
 spørgsmålet om en nedre aldersgrænse, (Rapporten, s. 40). Der er derfor ikke hjemmel til at
 fastsætte en nedre aldersgrænse for persongruppen, der har mulighed for at anvende
 kørselsordningerne.

 Centrets undersøgelse viser dog, at der er en nedre aldersgrænse i samtlige transportordninger med
 undtagelse af ordningen i Ribe Amt. Den nedre grænse er 18 år for samtlige ordninger undtagen
 ordningen i Nordjyllands Trafikselskab, hvor der er en nedre aldersgrænse på 16 år, samt
 ordningerne i Viborg og Vejle, hvor den nedre aldersgrænse er 15 år for institutionsbeboere.

 Set i forhold til Trafikministeriets rapport er der ikke sket ændringer i forhold til trafikselskabernes
 fastsættelse af den nedre aldersgrænser.

     Trafikselskab                  Nedre      År                        Ændring i forhold til
                                    alde rs-                             Trafikministeriets analyse
                                    grænse
     HT                             Ja         18                        Nej
     Bornholms Amts                 Ja         18                        Nej
     Trafikselskab
     Fyns Amtskommune               Ja         18                        Nej
     Sydbus                         Ja         18                        Nej
     Århus Amt                      Ja         18                        Nej
     Viborg Amts                    Ja         18                        Nej
     Fælleskommunale                           15 for institutions-
     Trafikselskab                             beboere
     Vejle Amts Trafikselskab       Ja         18                        Nej
                                               15 for institutions-
                                               beboere
     Storstrøms Trafikselskab       Ja         18                        Nej
     Ribe Amts Trafikselskab        Nej        -                         Nej
     Nordjyllands Trafikselskab     Ja         16                        Nej
     Vestsjællands Trafikselskab    Ja         18                        Nej
     Ringkøbing Amt                 Ja         18                        Nej
     Århus Kommune                  Ja         18                        Nej

 Det fremgår ligeledes af Trafikministeriets opsummering af problemstillingen, at ”ministeriet er af
 den opfattelse, at man ikke kan se bort fra, at unge bevægelseshæmmede under18 år har et spontant
 transportbehov til fritidskørsel ligesom personer over 18 år. Ministeriet finder dog behov for en
 aldersgrænse for bevægelseshæmmedes adgang til de individuelle kørselsordninger, som det har
 været drøftet på arbejdsgruppens møder.”. ”Samlet set finder ministeriet, at det kunne være
 hensigtsmæssigt, at trafikselskaberne/amterne visiterer personer over 15 år, således som det også er
 tilfældet i enkelte trafikselskaber.”, (Rapporten, s 40).

 Set ud fra en ligebehandlingssynsvinkel må de individuelle transportordninger gælde alle
 handicappede uanset alder, der ikke er i stand til at anvende de ordinære kollektive transportmidler.

Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                         april 2001
Side 18                                     Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede


 Ikke-handicappede børn og unge har mulighed for at tage med bussen alene, hvorfor dette også skal
 være muligt for børn og unge med et handicap. På samme måde som tilfældet er for den nuværende
 målgruppe for kørselsordningerne, må det anføres, at de individuelle transportordninger er et
 supplement til de eksisterende transportordninger.

 Man må derfor fastholde Trafikministeriet på dette synspunkt i forbindelse med vedtagelsen af ny
 lovgivning på området. Ordningen bør omfatte alle berettigede ned til mindst 15 år, og set i forhold
 til almindelig kollektiv trafik bør en nedre aldersgrænse være endnu lavere, fx 10 eller 12 år.


 4.3 ”Dør til dør – reglens” administration
 Neden for er trafikselskabernes måde at administrere ”dør til dør-reglen” opdelt i følgende 2
 grupper:

         Gadedør til gadedør: Dvs. hjælp fra bil til indgangsdøren uden ekstra betaling for kunden,
          eventuelt efter særlig visitation til hjælp. I nogle tilfælde vil indgangsdøren være døren, der
          fører ind til trapperummet i en etageejendom, og i andre tilfælde vil det være indgangsdøren
          til kundens bestemmelsessted. Hvor der er mulighed for opbæring som en del af ordningen,
          dvs. uden ekstra omkostninger for kunden, er dette nævnt i skemaet. Andre muligheder for
          assistance er oplyst i fodnoter.
         Kantsten til kantsten: Dvs. kundes sættes af og hentes ved bilen.

 Trafikselskab                             Dør til dør reglen administreres som                          Ændring i
                                           (februar 2001)                                                forhold til
                                                                                                         Trafikministe-
                                                                                                         riets analyse
 HT                                        Gadedør til gadedør 4        Gratis opbæring, hvis            Nej
                                                                        nødvendigt.
 Bornholms Amts Trafikselskab              Gadedør til gadedør                                           Nej
 Fyns Amtskommune                          Gadedør til gadedør          Gratis opbæring, hvis            Nej
                                                                        nødvendigt.
 Sydbus                                    Gadedør til gadedør 5                                         Nej
 Århus Amt                                 Kantsten til kantsten                                         Nej
 Viborg Amts Fælleskommunale               Gadedør til gadedør 6                                         Nej
 Trafikselskab
 Vejle Amts Trafikselskab                  Gadedør til gadedør                                           Nej
 Storstrøms Trafikselskab                  Kantsten til kantsten                                         ?7
 Ribe Amts Trafikselskab                   Kantsten til kantsten8                                        Nej
 Nordjyllands Trafikselskab                Gadedør til gadedør                                           Nej
 Vestsjællands Trafikselskab               Kantsten til kantsten                                         Nej

 4
   Chaufføren b ringer ikke kunden ind i bolig kun til entredøren, men kan dog være behjælpelig med at låse døren op.
 5
   En kelte vognmænd har investeret i trappemaskiner. Hv is kunden kører med en af disse vognmænd, er der mu lighed for
 opbæring mod betaling (275 kr.). Der er også mulighed for hjæ lp indendørs eller til støtte op ad trapper mod betaling.
 Pris: 1 hjæ lper = 25 kr., 2 hjæ lpere= 75 kr.
 6
   Der kan yderligere tilbydes assistance til fx opbæring af varer. Pris: Ventetidsbetaling efter taxameter, dvs. ca. 4 kr. pr.
 minut.
 7
   Det fremgår af Trafikministeriets rapport, at kunden tidligere selv bestilte turen hos vognmanden og derfor kunne en
 vognmand, der ydede hjælp. I dag bestilles turene på et centralt kontor, dermed har kunden ikke mu lighed for selv at
 vælge vognmand.
 8
   Kan visiteres til h jælp t il gadedør, men må selv betale for hjæ lpen. Hjæ lpen in kluderer ikke opbæring. Visitationen
 sikrer, at chaufføren har ansvar for at hjælpe. Pris: Ventepenge ca. 272 kr. i t imen.

Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                                            april 2001
Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede                                  Side 19


 Trafikselskab                       Dør til dør reglen administreres som             Ændring i
                                     (februar 2001)                                   forhold til
                                                                                      Trafikministe-
                                                                                      riets analyse
 Ringkøbing Amt                      Gadedør til gadedør                              Nej
 Århus Kommune                       Kantsten til kantsten                            Var ikke med i
                                                                                      ministeriets
                                                                                      analyse


 Ud af de 13 kørselsordninger er der 2 kørselsordninger, hvor kunden får hjælp mellem bil til
 gadedør inklusiv opbæring, hvis det er nødvendigt. Denne definition af begrebet dør-til-dør-kørsel
 giver handicappede reel ligebehandling i forhold til muligheden for at anvende de ordinære
 kollektive transportmidler.

 Der er yderligere 6 ordninger, hvor der tilb ydes hjælp fra bil til gadedør, men hvor hjælpen ikke
 inkluderer opbæring, hvis det er nødvendigt eller opbæringen ydes mod betaling. De resterende 5
 kørselsordninger administreres som kørsel fra kantsten til kantsten.

 Det er vigtigt at bemærke, at skemaet ovenfor beskriver den ”service”, som de enkelte
 kørselsordninger formelt set indeholder. Trafikselskaberne anser det generelt ikke for deres opgave
 at sørge for opbæring. De fleste steder mener selskaberne, at der kun er meget få situationer, hvor
 der er brug for opbæring. Undersøgelsen viser, at der enkelte steder er vognmænd, som på eget
 initiativ har investeret i trappemaskiner. Det betyder, at kunden i nogle enkelte tilfælde har mulighed
 for at køre med en vognmand, der kan levere opbæring. Selve opbæringen foregår i så fald for
 kundens egen regning og koster mellem 150 kr. og 270 kr. pr. gang. Det ser således ud til, at der er
 vognmænd, som selv har oplevet kunders behov for opbæring, og som måske tilgodeser dette behov
 i videre omfang i forbindelse med kørsel efter anden lovgivning end ved handicapkørsel.

 Sættes oplysningerne om administration af dør-til-dør-reglen i forhold til oplysningerne fra
 Trafikministeriets rapport er der én ordning, hvor der er sket ændringer. Det er i Storstrøms Amts
 Trafikselskab, hvor kunden tidligere selv kunne bestille turen hos en vognmand, der ydede hjælp.
 Som led i effektivisering af ordningen bestilles turen i dag på et centralt kontor, hvilket måske har
 medført indskrænkninger i muligheden for at lave en konkret aftale om hjælp. Hjælp til gadedør
 ligger ikke i selve ordningen

 Ifølge Trafikministeriets rapport fremgår det af bemærkningerne til lovene, at de individuelle
 kørselsordninger skal etableres som ”dør-til-dør-transport”.

 Amtsrådsforeningen mener ifølge rapporten ( Rapporten, s. 13), at de eksisterende ordninger
 efterlever lovens intentioner om dør til dør transport. Som forklaring på dette henviser
 Amtsrådsforeningen til, at udgangspunktet for at gennemføre ordningerne var de eksisterende
 ordninger i HT-området, Storstrøms Trafikselskab og Vestsjællands Trafikselskab. De to
 sidstnævnte trafikselskabers ordninger blev på samme vis som taxikørsel betragtet som dør til dør
 transport, hvorfor HT’s ordning, hvor kunderne bringes ind i boligen (incl. opbæring) er en
 udvidelse af ordningen.

 Centret og DSI har i deres bidrag til Trafikministeriets rapport fremført, at det må være underforstået
 i ordningen, at brugeren kan hjælpes fra boligen frem til transportmidlet. I modsat fald er der store
 brugergrupper, for hvem ordningen ikke lever op til intentionen om at kompensere for manglende
 adgang til andre befordringsmuligheder.

Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                        april 2001
Side 20                                   Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede



 I Trafikministeriets opsummering af problematikken omkring ”dør-til-dør”-begrebet skriver
 ministeriet følgende: ”Der er således ikke tvivl om, at de eksisterende ordninger ikke omfatter dør-
 til-dør-kørsel i den forstand, at den bevægelseshæmmede skal følges helt til entredøren. Da den
 pågældende passagergruppe jo netop har svært ved at bevæge sig, er der logik i
 handicaporganisationernes synspunkt om, at ordningen bør justeres til også at omfatte den ”ydelse”.
 En sådan udvidelse af ordningen vil dog kræve ekstra ressourcer og må i givet fald indgå i
 forhandlingerne om kommunernes/amternes økonomi” ( Rapporten, s. 42).

 Centret er ikke bekendt med, at der er taget initiativ til forhandlinger om dette spørgsmål, og
 Centrets undersøgelse viser, at amterne ikke har ændret deres praksis siden 1998. Det er derfor
 vigtigt, at der bliver taget fat på de forhandlinger, som Trafikministeriet har lagt op til, så ordningen
 rettes op på dette punkt.

 5.4 Antal ture
 Det fremgår af bemærkningerne til loven, at kørselsordningerne bør indeholde et mindste antal ture.
 I Trafikudvalgets bemærkninger står, at ”stærkt bevægelseshæmmede personer skal have mulighed
 for at benytte kørselsordningerne i mindst samme omfang som under de eksisterende ordninger i HT
 – 104 enkeltture årligt” (Rapporten, s. 41).

 I skemaet er angivet, hvordan dette administreres i dag:
 Trafikselskab              Antal årlige       Fordeling                   Ændring i         Mulighed          Ændring i
                            ture               år/kvartal                  forhold til       for køb af        forhold til
                            Februar 2001       februar 2001                Trafikmini-       tillægsbillet     Trafikmini-
                                                                           steriets          Februar           steriets
                                                                           analyse           2001              analyse
 HT                             104                    Kvartal             Nej               Ja                Nej
 Bornholms Amts                 Ubegrænset 9           År                  Nej               Ja                Ja
 Trafikselskab
 Fyns Amtskommune               104                    Kvartal             Nej               Nej               Nej
 Sydbus                         104                    År                  Ja                Ja                Ja
 Århus Amt                      104                    År                  Nej               Nej               Nej
 Viborg Amts                    104                    År                  Nej               Nej               Nej
 Fælleskommunale
 Trafikselskab
 Vejle Amts                     104                    År                  Nej               Nej               Nej
 Trafikselskab
 Storstrøms Trafikselskab       104                    År                  Nej               Nej               Nej
 Ribe Amts Trafikselskab        104                    År                  Ja                Nej               Nej
 Nordjyllands                   104                    År                  Nej               Nej               Nej
 Trafikselskab
 Vestsjællands                  104                    År 10               Nej               Nej               Nej
 Trafikselskab
 Ringkøbing Amt                 104            År                          Nej               Ja                Nej
 Århus Kommune                  365 i kommunen År                          -                 Nej               -

 9
   Kunden har en tilskudsret på 1.200 km uden for Rønne og 1.000 km i Rønne. Der kan køres flere kilo meter, men til en
 højere takst.
 10
    Vestsjællands Trafikselskab udskriver kuponerne kvartalsvis. Har en kunde ikke opbrugt sine kuponer i et kvartal kan
 de overføres til det næste, ligesom en kunde kan få et ko mmende kvartals kuponer før tid. Det oplyses fra
 trafikselskabet, at man har valgt denne fremgangsmåde for at ad min istrere kuponerne for kunden.

Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                                      april 2001
Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede                                                          Side 21


 Trafikselskab                    Antal årlige            Fordeling            Ændring i          Mulighed           Ændring i
                                  ture                    år/kvartal           forhold til        for køb af         forhold til
                                  Februar 2001            februar 2001         Trafikmini-        tillægsbillet      Trafikmini-
                                                                               steriets           Februar            steriets
                                                                               analyse            2001               analyse
                                  52 uden for
                                                  11
                                  kommunen.


 Centrets undersøgelse viser, at 11 ud af 13 trafikselskaber har en grænse på 104 ture om året, som er
 inkluderet i ordningen. De 2 sidste trafikselskaber har også et bestemt antal ture/kilometer, som er
 inkluderet i ordningen, disse er bare opgjort på en anden måde.

 Ét af de 11 trafikselskaber med en grænse på 104 ture oplyser, at antallet af ture reduceres
 forholdsmæssigt, hvis kunden optages i løbet af kalenderåret 12 .

 I 2 af de 11 trafikselskaber fordeles de 104 ture på kvartaler. Det er 2 færre end i 1998, hvor også
 Sydbus og Ribe Amts Trafikselskab tilbød 26 ture i kvartalet i stedet for 104 ture om året. Sydbus
 og Ribe Amts Trafikselskab har siden ændret praksis mht. fordelingen af ture, så de i dag fordeles på
 et år.

 104-tursgrænsen er en minimumsgrænse for antal ture, som skal indgå i ordningen. Centrets
 undersøgelse fra 2001 viser, at der er 4 af trafikselskaberne, der åbner mulighed for at kunderne,
 mod ekstra betaling, kan købe ture ud over de 104. Ifølge Trafikministeriets rapport var det i 1998
 kun HT og Ringkøbing Amts Trafikselskab, der gav kunderne mulighed for køb af ekstra ture.
 Århus kommune, som ikke indgik i Trafikministeriets rapport fra 1998, tilbyder i alt 417 ture om
 året uden mulighed for tilkøb derudover. Nordjyllands Trafikselskab giver heller ikke mulighed for
 tilkøb inden for ordningen, men amtet har dør-til-dør kørsel som supplement til den almindelige
 buskørsel (flextur). Flextur kan bruges af alle, også gangbesværede. En flextur koster minimum 100
 kr.

 Vi kan derfor konstatere, at der i forhold til administrationen af antallet af ture ikke er sket
 forandringer ud over, at 2 amter har ændret praksis mht. fordeling af ture, sådan at de i dag fordeles
 på hele året, og at yderligere 2 amter har åbnet mulighed for køb af ekstra ture.

 Trafikministeriet skriver i rapporten fra 1998, at det i bemærkningerne til de to lovforslag står, at
 svært bevægelseshæmmede er i en yderst vanskelig situation, når det gælder samkvem med familie,
 omgangskreds mv. og at ”enhver teknisk mulighed må udnyttes for at gøre adgangen til
 ”samfærdsel” med andre så lig den mennesker med fuld førlighed har” (Rapporten , s. 41).
 Ministeriet konkluderer, at administration af de individuelle kørselsordninger på kvartalsbasis ikke
 er foreneligt med det, der er anført om, at kørslen skal være af spontan karakter, og at der skal være
 mulighed for mindst 104 ture om året. Endelig skriver ministeriet, at der eventuelt kan være et større
 transportbehov hos brugerne i nogle perioder end i andre.

 Set ud fra en ligebehandlingsvinkel bør antallet af ture i kørselsordningerne være ubegrænset, idet
 personer, der er i stand til at bruge den almindelige kollektive trafik, ikke har restriktioner på, hvor
 ofte og hvor mange gange på et år, de må anvende disse transportmidler. Som ordningerne fungerer i

 11
   Personer med handicapbil har 92 ture inden for ko mmunen og 13 ture uden for ko mmunen.
 12
   Redukt ionen af det antal ture, man har ret til, sker i forholdet til antal måneder på året. kunden bliver optaget i
 ordningen. Tilsvarende reduktion i abonnement, som kunden skal betale, sker halvårligt.

Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                                                april 2001
Side 22                               Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede


 dag viser statistikken, at kun et begrænset antal af kunderne anvender samtlige antal ture, hvorfor
 kørselsordningerne bør kunne rumme, at nogle af kunderne har et større kørselsbehov end andre.




Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                      april 2001
Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede                                   Side 23



 5.5 Bestilling af ture
 Centret har spurgt trafikselskaberne, hvilke frister der gælder for bestilling af ture, og om der er
 mulighed for spontankørsel, hvor de almindelige frister ikke skal overholdes.

  Trafikselskab                     Almindelig kørsel                          Spontankørsel
  HT                                Central bestilling                         Alle dage ml. kl. 08-20.
                                    Senest dagen før ml. kl. 07 –16            Dog kun hvis der er en
                                                                               ledig vogn
  Bornholms Amts                    Central bestilling                         1 time før
  Trafikselskab                     2 timer før ved ønske om bestemt
                                    ankomst tidspunkt
  Fyns Amtskommune                  Indenamtslig:                              Hvis der er en ledig vogn
                                    Hos vognmanden i den kommune,
                                    hvor kunden bor.
                                    2 timer før ved ønske om bestemt
                                    ankomst tidspunkt
                                    Udenamtslig:
                                    Centralt kontor.
  Sydbus                            Central bestilling ml. kl. 08-16           Hvis der er en ledig vogn
                                    2 timer før ønsket kørsel
                                    Udenamtslig:
                                    72 timer før ønsket kørsel.
  Århus Amt                         Kørsel i op til 3 kommuner:                Hvis der er en ledig vogn
                                    Bestilles direkte hos vognmanden i
                                    den kommune, der har kørslen.
                                    48 timer før ved ønske om bestemt
                                    ankomst tidspunkt. Mellem 48 timer
                                    og 2 timer kan vognmanden ændre
                                    kørselstidspunktet med +/- 1 time.
                                    Under 2 timer før kørsel, kan
                                    vognmanden afvise turen.
                                    Kørsel i mere end 3 kommuner:
                                    Central bestilling. 72 timer før ved
                                    ønske om bestemt ankomst tidspunkt,
                                    hvis der i turen indgår tog eller X-bus.
                                    Det er ruten og ikke kundens
                                    funktionsniveau, der afgør om der
                                    indgår tog/X-bus
  Viborg Amts                       1-3 kommuner:                              Hvis der er en ledig vogn.
  Fælleskommunale                   Turen bestilles hos vognmanden 2
  Trafikselskab                     timer før ønsket tur.
                                    Øvrige ture: Central bestilling:
                                    Naboamter: 2 hverdage før
                                    Landskørsel: 3 hverdage før
  Vejle Amts Trafikselskab          Hos vognmanden                             Hvis der er en ledig vogn
                                    Mindst 2 timer før ønsket kørsel
  Storstrøms Trafikselskab          Central bestilling                         Hvis der er en ledig vogn
                                    Afhænger af rejsens længde:
                                    2 kommuner: 2 timer før


Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                         april 2001
Side 24                               Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede


  Trafikselskab                     Almindelig kørsel                           Spontankørsel
                                    Hele amtet: 4 timer før
                                    Naboamter: 24 timer før
                                    Landsdækkende: 72 timer før
  Ribe Amts Trafikselskab           Indenamtsligt hos vognmanden                Døgnet rundt hos
                                    Tur til bestemt tid: Senest dagen før kl.   vognmanden. Det
                                    16.                                         afhænger dog af, om der
                                    Udenamtsligt på centralt kontor 3 dage      er en ledig vogn
                                    før ønsket tur.
  Nordjyllands Trafikselskab        Central bestilling. Kontor åbent ml. kl.
                                    07 –21.
                                    Landsdækkende kørsel: 72 timer før
                                    Anden kørsel: 2 timer før. Dog helst
                                    dagen før inden kl. 14
  Vestsjællands Trafikselskab       Hos vognmanden i princippet ingen           Ja
                                    frist før ønsket kørsel.
                                    Landsdækkende kørsel:
                                    Central bestilling 3 hverdage før kl.
                                    12.
  Ringkøbing Amt                    1-3 kommuner: Direkte hos                   Hvis der er en ledig vogn.
                                    vognmanden 2 timer før tur ønskes.
                                    Over 3 kommuner: Central bestilling
                                    eller direkte hos vognmanden. Det
                                    henstilles, at turen bestilles dagen før
  Århus Kommune                     Dagen før inden kl. 16                      Hvis der er en ledig vogn


 Som det fremgår af skemaet, er der stor forskel på, hvornår kunden skal bestille kørslen. Der er
 kørselsordninger, hvor kunderne kan køre spontankørsel, det vil sige de kan bestille kørslen med
 meget kort varsel. Muligheden for kørsel er dog betinget af, at der er en ledig vogn (undtaget
 Bornholms Amts Trafikselskab, her er fristen for bestilling 1 time, men man er garanteret en tur).

 I alle ordninger er der en bestillingstid, hvis man vil garanteres kørsel. Denne bestillingstid er ofte 1
 døgn. Taler vi om kørsel til naboamter eller andre amter (fremmedamter), er bestillingstiden endnu
 længere. Til fremmedamter er den 3 dage før ønsket tur.

 I flere af ordningerne skal kunderne ved bestilling af udturen også bestille hjemturen, hvilket kan
 være med til at begrænse det frie valg. Mange steder forsøger man at tilgodese ønsker om mere
 spontan kørsel, hvis det er praktisk muligt. Derudover er der kørselsordninger, hvor det er muligt at
 anvende den individuelle kørselsordning hele døgnet, eller hvor ”åbningstiden” for anvendelse af
 kørselsordningen er længere end ”åbningstiden” for den almindelige kollektive transport.
 Set i forhold til ligebehandlingstanken opfylder kørselsordningerne dog generelt set ikke idealet om
 spontankørsel med det nuværende bestillingssystem.

 5.6 Ledsager med på turen
 Muligheden for at medtage en ledsager i den individuelle kørselsordning er ikke særskilt behandlet i
 Trafikministeriets rapport om analysegruppens arbejde, men det er et parameter, der skal tages med i
 betragtning, når ordningen skal sammenlignes med kollektiv trafik, og derfor indgår spørgsmålet i
 Centrets undersøgelse.



Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                          april 2001
Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede                                               Side 25


 Trafikselskab   Ledsagerordning Mulighed for andre medrejsende
 HT              Ja, alle har ret til 1 1 barn under 7 år kan medbringes gratis.
                 gratis ledsager
 Bornholms Amts Ja, efter visitation Aftales med bestillingscentralen ved bestilling.
 Trafikselskab                          Medrejsende betaler samme takst som kunden.
 Fyn             Ja, efter visitation Ja, hvis der er plads i vognen. Medrejsende betaler samme
                                        takst som kunden. Børn under 4 år medbringes gratis. Børn
                                        fra 4 –15 år betaler 1/2 pris.
 Sydbus          Ja, efter visitation Ja, hvis der er plads i vognen. Medrejsende betaler samme
                                        takst som brugeren.
 Århus Amt       Ja, efter visitation Ja, hvis der er plads i vognen. Medrejsende betaler ½ takst.
 Viborg Amts     Ja, efter visitation Ja, hvis der er plads i vognen. Medrejsende betaler samme
 Fælleskommunale                        takst som brugeren. 2 børn under 10 år kan medbringes
 Trafikselskab                          gratis. Børn mellem 10 og 15 år betaler ½ pris.
 Vejle Amts      Ja, efter visitation Ja, hvis der er plads i vognen. Medrejsende betaler samme
 Trafikselskab                          takst som brugeren. 2 børn under 10 år kan medbringes
                                        gratis.
 Storstrøms Amts Nej                    Hjælpende ledsager kan medtages til ½ takst. 13 Egne børn
 Trafikselskab                          indtil 10 år kan medbringes gratis.
 Ribe Amts       Ja, efter visitation Ja, hvis der er plads i vognen. Medrejsende betaler samme
 Trafikselskab                          takst som brugeren.
 Nordjyllands    Ja, efter visitation 2 medrejsende kan medbringes til samme takst som
 Trafikselskab                          brugeren. Børn under 10 år medtages gratis. Børn mellem
                                        10 og 15 betaler ½ pris.
 Vestsjællands   Ja, efter visitation Aftales med vognmand ved bestilling. Medrejsende betaler
 Trafikselskab                          sin del af den fulde taxapris. Andelen beregnes i forhold til
                                        antal personer i vognen.
 Ringkøbing Amt Ja, efter visitation Aftales med vognmand ved bestilling. Medrejsende betaler
                                        samme takst som brugeren. Børn betaler ½ takst.
 Århus kommune          Ja, efter visitation Gæster kan medtages (1-3 personer). Gæster betaler højeste
                                             takst (13 kr.) pr. tur. Børn under 10 år medtages gratis.

 Det fremgår af skemaet, at alle ordninger undtaget Storstrøms Amts Trafikselskabs ordning
 indeholder muligheden for at visitere personer med en gratis ledsager. I Hovedstadsområdet er der
 dog ikke tale om en særlig visitation. Her kan alle brugere medtage en person uden betaling. Med
 hensyn til muligheden for at have en nødvendig ledsager med uden betaling ser de individuelle
 kørselsordninger således ud til at være væsentligt bedre end den almindelige kollektive trafik. 14 Da
 brugerne af ordningen er personer, som har meget vanskeligt ved at færdes alene, ville det også være
 meget uhensigtsmæssigt ikke at give mulighed for at medbringe en ledsager gratis.

 Øvrige muligheder for medrejsende er forskellige. Ofte skal det aftales med chaufføren og afhænger
 af om der er plads i bilen. 7 af 13 trafikselskaber har oplyst, at der kan medtages andre medrejsende,




 13
    Ledsagere anses generelt for ”medhjæ lpende” ledsagere.
 14
    Center for Ligebehandling af Handicappede gennemførte i 2000 en undersøgelse af ledsagerordninger i den kollektive
 trafik. Undersøgelsen viste, at mange transportudbydere ikke har ledsagerordninger for handicappede, og at de få
 ordninger, der findes, oftest kun gælder for synshandicappede, selvom mange andre handicapgrupper kan have mindst
 lige så stort behov for disse ordninger.

Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                                    april 2001
Side 26                                      Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede


 hvis der er ”plads i vognen”15 . Yderligere 2 selskaber har oplyst, at det skal aftales med vognmanden
 eller bestillingscentralen ved bestilling. I alle 9 selskaber gælder, at der findes en mulighed for at
 have rejsefæller med på turen. Samtidig er muligheden ikke lige så absolut, som i den almindelige
 kollektive trafik, hvor også store selskaber kan påregne at kunne rejse sammen på en kortere rejse.

 Reglerne omkring muligheden for at medtage børn på turen og spørgsmålet om disse børns billetpris
 håndteres ligeledes meget forskelligt og følger ikke altid samme regelsæt som den almindelige
 kollektive trafik. 4 ud af 13 selskaber har ikke særlige regler om medtagning af børn under bestemte
 aldersgrænser. Muligheden for at medtage børn i ordningen til lave priser er sandsynligvis ikke
 noget kardinalpunkt for de fleste, der bruger ordningen. Til gengæld er det en service, der formentlig
 ikke koster særligt meget at indføre fuld ligestilling på. Derfor er selskabernes praksis mht.
 billettering for børn medvirkende til at give indtryk af, at de individuelle kørselsordninger ikke er
 stærkt påvirket af tanken om formel og reel ligestilling.

 5.7 Landsdækkende kørsel og kørsel til naboamter
 Kørselsordningerne skal ifølge forarbejderne til loven åbne mulighed for kørsel over amtsgrænserne.
 I analysegruppen efterlyste repræsentanterne fra Center for Ligebehandling af Handicappede, Det
 Centrale Handicapråd og De Samvirkende Invalideorganisationer en ordning, der gør det muligt for
 svært bevægelseshæmmede at rejse i hele landet.

 I april 2000 lancerede Amtsrådsforeningen og DSB en landsdækkende kørselsordning, som
 trafikselskaberne frivilligt kan slutte sig til. Ordningen består i, at kunder i de individuelle
 kørselsordninger kan få arrangeret en rejse, som går ud over naboamtet, og hvor der er sikret
 nødvendig støtte fra bestemmelsessted til bestemmelsessted. Rejsen gennemføres med individuel
 kørsel til og fra nærmeste tilgængelige DSB-station og togrejse på den lange strækning. Der er ikke
 krav om, at kørsel fra stationen i destinationsamtet (fremmedamt) skal betales efter bestemte regler.
 Der kan anvendes forskellige muligheder - fra samme pris som hjemamtet til fuld egenbetaling efter
 taxameter.

 Nedenfor redegøres for kørselsordningernes omfang i forhold til landsdækkende kørsel og kørsel i
 naboamter.

 Trafikselskab            Kørsel til      Pris                                                       Lands-           Pris i
                          nabo-                                                                      dækkende         fre mmed-
                          amter                                                                      kørsel           amt
 HT                       Ja              Sjælland og Lolland Falster er opdelt i 3                  Ja               Fuld
                                          zoner. Det koster 60 kr. hver gang man kører                                egenbetaling
                                          ind i en ny zone. Eks: fra Frederiksborg Amt
                                          til Nakskov bliver prisen 1 tur + 180 kr.
                                          (3 zoner).
 Bornholms Amts           Nej                                                                        Ja               Som
 Trafikselskab                                                                                                        hjemamt
 Fyn                      Ja              Som hjemamt                                                Ja               Som
                                                                                                                      hjemamt
 Sydbus                   Ja              Som hjemamt 16                                             Ja               Som

 15
    Århus Kommune har ikke oplevet problemer med at kunne få eventuelle gæster med på en tur. Der er angivet en
 mu lighed for at have 1-3 gæster med, og det skyldes, at mu ligheden afhænger af de konkrete forhold – såsom p lads i
 vognen.
 16
    Længere ture v il normalt foregå med toget, og taxi i begge ender. I så fald foregår taxi -kø rslen efter h jemamtets pris.
 Men kunden kan også vælge at køre i taxi hele vejen. For hver ko mmune er der taget stilling til, hvor langt kunden kan

Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                                              april 2001
Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede                                                      Side 27


 Trafikselskab           Kørsel til      Pris                                                      Lands-   Pris i
                         nabo-                                                                     dækkende fre mmed-
                         amter                                                                     kørsel   amt
                                                                                                            hjemamt
 Århus Amt               Ja              Som hjemamt                                               Ja       Som
                                                                                                            hjemamt
 Viborg Amts     Ja                      Som hjemamt                                               Ja       Fuld
 Fælleskommunale                                                                                            egenbetaling
 Trafikselskab
 Vejle Amts      Ja                      Som hjemamt                                               Ja              Som
 Trafikselskab                                                                                                     hjemamt
 Storstrøms Amts Ja                      Almindelig takst til og fra amtsgrænse.                   Ja              Som
 Trafikselskab                           Derefter koster 1-3 kommuner i naboamt 50                                 hjemamt
                                         kr. 4 eller flere kommuner i naboamt koster
                                         100 kr. Kørsel til Københavnsområdet: Fast
                                         beløb på 200 kr. udover amtsgrænsen.
 Ribe Amts               Ja              Som hjemamt                                               Ja              Fuld
 Trafikselskab                                                                                                     egenbetaling
 Nordjyllands            Ja              Som hjemamt                                               Ja              Som
 Trafikselskab                                                                                                     hjemamt
 Vestsjællands           Ja              Som hjemamt                                               Ja              Som
 Trafikselskab                                                                                                     hjemamt
 Ringkøbing              Ja              Som hjemamt                                               Nej
 Amt 17
 Århus kommune           Ja              25 kr. i Århus kommune + 25 kr. pr.                       Ja              25 kr. pr.
                                         kommune (i Århus amt).                                                    kommune

 Naboamter
 Oversigten viser, at i 12 af de 13 trafikselskaber - alle undtaget Bornholms Amts Trafikselskab –
 har kunden mulighed for kørsel til naboamter med ordningen. I 9 af de 12 selskaber er prisen for
 kørsel i naboamtet den samme, som gælder for kørsel i eget amt. Sydbus har dog kun hjemamtstakst
 ved kørsel til nogle kommuner i naboamterne. Det tilstræbes, at alle har e n ca. lige stor radius inden
 for hvilken der kan køres til almindelig hjemamtstakst. De tre sidste selskaber har særlige
 takstsystemer ved kørsel til naboamter

 Lands dækkende kørsel
 Oversigten viser også, at 12 af de 13 trafikselskaber - alle undtaget Ringkjøbing Amts Trafikselskab
 - er tilsluttet muligheden for landsdækkende kørsel, hvor trafikselskabet planlægger og bestiller
 rejsen. Af de 12 selskaber, der er tilsluttet ordningen, tager 8 trafikselskaber samme betaling for
 kørsel i fremmedamt, som gælder for deres egen ordning. 3 selskaber tager fuld brugerbetaling for
 kørsel i fremmedamt. Den 12. og sidste er Århus Kommunes kørselsordning, hvor kørsel i
 fremmedamt betales med 25 kr. pr. kommune, hvilket er en anden takst end i hjemamtet (inden for
 Århus kommune), hvor der betales almindelig kollektiv trafiktakst. Ringkøbing Amt er ikke formelt
 tilsluttet ordningen, men vil gerne hjælpe kunden med at arrangere en landsdækkende rejse. Kunden



 køre til almindelig takst. Derudover foregår kørslen til taxi-takst. Målet er, at alle har en nogenlunde ens radius inden for
 hvilken, man kan bruge ordningen. Man kan altid køre inden for amtsgrænsen efter ordningens taksering. Men afhængig
 af, hvilken ko mmune i amtet man bor i, kan man også bruge ordningen i bestemte ko mmuner uden for amtsgrænsen.
 17
    Der er mu lighed for kørsel ud over naboamter t il Ringkjøbing A mt. Pris: Kunden b etaler den fulde taxameterpris for
 kørsel i og til/fra amter ud over naboamter.

Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                                           april 2001
Side 28                               Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede


 skal dog selv tage kontakt til DSB og selv klare sig på DSB’s område. Kørsel i fremmedamt vil
 følgelig gennemføres til en betaling, som Ringkøbing Amt ikke har ansvar for.

 I 4 amter betyder den landsdækkende ordning, at kunderne kan få rejsen arrangeret og hjælp til
 gennemførsel, men der er ikke tale om kompensation i økonomisk forstand pga. den manglende
 mulighed for at bruge almindelig kollektiv trafik. For nogle mennesker vil det selvfølgelig være en
 stor hjælp, alene at rejsen arrangeres, og der ligger også den støtte i ordningen, at brugeren på intet
 tidspunkt er uden for rækkevidde af en hjælpende hånd. Og det tager formentlig en del tid at
 arrangere en sådan rejse. Men der er stadigvæk kun tale om at arrangere en tryg rejse for en
 medborger, som har brug for støtte under rejsen. På den baggrund er det ikke rimeligt , at der skal
 bruges 72 timer på opgaven, og det er yderligere ikke rimeligt, at vi som samfund ikke tilbyder en
 tilpasset og kompenserende transportform i fremmedamtet.

 Muligheden for landsdækkende kørsel bør være en del af de individuelle kørselsordninger og have
 samme serviceniveau. Det ville også være et væsentligt bidrag til ligebehandlingen, hvis
 kørselsordningerne også kunne bruges ved intern kørsel i nabo- og fremmedamter, hvor den
 pågældende fx er på besøg.

 5.8 Taksering
 Analysegruppens rapport fra 1998 gennemgår takseringsproblematikken fra forskellige vinkler. Der
 er dels spørgsmålet om andelen af brugerbetaling i hver af ordningerne, dels spørgsmålet om
 overtaksering for den enkelte tur i forhold til samme tur gennemført med almindelig kollekt iv trafik.

 Loven om individuelle kørselsordninger beskriver ikke i selve lovteksten krav til taksterne for de
 individuelle kørselsordninger, men i bemærkningerne til loven står, at prisen i ordningerne ikke må
 ligge væsentligt højere end prisen i den almindelige kollektive trafik. Ved forberedelserne af loven
 har det været overvejet, hvor meget det vil koste at etablere ordningerne. I den forbindelse har
 graden af brugerfinansiering været brugt som et pejlepunkt, og i rapporten fra 1998 er det også et
 forhold som både Amtsrådsforeningen og Trafikministeriet henviser til. Det oprindelige skøn lød på
 ca. 15%’s brugerfinansiering, og det sammenlignes i rapporten fra 1998 med tal fra
 Amtsrådsforeningens handicapkørselsstatistik 1996, som viser, at brugerfinansieringsgraden i de
 enkelte ordninger lå mellem 5% og 42%. Gennemsnittet lå på 13%. Den seneste statistik, som er fra
 1999, viser en gennemsnitlig brugerfinansieringsgrad på 16%. Det enkelte selskabs
 brugerfinansiering varierer mellem 5% og 32%.

 Trafikministeriet konkluderer i rapporten, at sammenligninger af brugerbetalingen er meget
 vanskelig, da zoneprincipperne ikke er de samme (rapporten s. 43). Trafikministeriet noterer sig, at
 spredningen i taksterne for de individuelle kørselsordninger ikke følger spredningen for taksterne i
 den kollektive bustrafik som helhed. Ministeriet konstaterer, at der i visse tilfælde finder en
 overtaksering sted, som ikke var forudsat i forbindelse med de to loves vedtagelse (rapporten s. 44).

 Andelen af brugerbetaling viser, hvor stor en del af de samlede udgifter, der dækkes af de personer,
 som faktisk bruger ordningen. Men graden af brugerbetaling siger ikke noget om taksering for
 handicapkørsel set i forhold til taksering for almindelig kollektiv trafik. Ud fra en
 ligebehandlingsvinkel er det afgørende, om brugeren af handicapkørsel selv betaler for sin
 kompensation. Det er også den del af takseringsspørgsmålet, der er formuleret i forarbejderne til
 lovgrundlaget for handicapkørslen. Det forudsættes her, at handicapkørse l ikke er væsentligt dyrere
 for borgeren end almindelig kollektiv trafik.




Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                        april 2001
Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede                                                    Side 29


 5.8.1 Taksering i amterne generelt
 Nedenfor vises en oversigt over takststrukturen i de 13 individuelle kørselsordninger.

 Trafikselskaber         Takststruktur                                  Tillægsbilletter
                                                                    Abonne ment
 HT                      Abonnement svarende til                        60 kr. pr. stk. Bruges til
                                                                    270 kr. i kvartalet.
                         månedskort for pensionister                    spontankørsel, ekstra
                                                                    Betaler kun, når
                                                                        ture, korte ophold og
                                                                    ordningen bruges.
                                                                        ture ud af HT-området
 Bornholms Amts Betaling pr. kørte km. 1200 km Der skal mindst          Yderligere km kan
 Trafikselskab   uden for Rønne og 1000 km i        være indbetalt 175 købes til dobbelttakst
                 Rønne.1,75 kr. pr. km. Min.        kr., svarende til   (3,5 kr. pr. km.)
                 10,50 kr. pr. tur.                 100 km kørsel
 Fyn             Betaling pr. kørte km. 1,95 kr.    95 kr. i kvartalet
                 pr. km. Min 24 kr. pr. tur.        (380kr. om året)
 Sydbus          1-2 kommuner koster 1 tur + 22 225 om året             300 kr. for 10 stk. Man
                 kr. 3-4 kommuner koster 2 ture +                       kan mindst købe 10 stk.
                 44 kr. 5-6 kommuner koster 3                           ad gangen. Bruges til
                 ture + 66 kr., osv. 18                                 ekstra ture.
 Århus amt       25 kr. pr. kommune. Ved            0 kr.               Nej
                 længere rejser: tog/busbilletten +
                 prisen for det antal kommuner,
                 der skal køres i med taxa.
 Viborg Amts     1-2 kommuner koster 25 kr.         300 kr. om året.    Nej
 Fælleskommunale 25 kr. pr. kommune derudover.      For hver måned
 Trafikselskab   Ved kørsel med bus og tog          efter 1/1 reduceres
                 gælder de ordinære takster. 19     beløbet med 1/12 .
 Vejle Amts      1-2 kommuner koster 25 kr.         240 kr. om året     Nej
 Trafikselskab   25 kr. pr. kommune derudover.
 Storstrøms Amts 1-2 kommuner koster 30 kr.         125 kr. om året     Nej
 Trafikselskab   3-5 kommuner koster 60 kr.
                 6-8 kommuner koster 100 kr.
                 Stop på turen koster mere. 20
 Ribe Amts               Brugeren betaler en andel af      250 kr. om året                   Nej
 Trafikselskab           taxameterprisen:
                         25% op til 300 kr.,
                         33,33% af beløbet mellem 300
                         og 500 kr., og
                         50% af beløbet over 500 kr. 21
 Nordjyllands            20 kr. for første kommune. 15 kr. 300 kr. om året.                  Nej
 Trafikselskab           for efterfølgende kommuner.       Dog 150 kr. hvis


 18
    De fleste zonegrænser i den almindelige kollekt ive trafik i Sydbus korresponderer med ko mmunegrænserne. En
 kontantbillet koster 11 kr. pr. zone.
 19
    Kunden kan ikke selv bestemme, o m der er tale o m taxikø rsel eller der anvendes tog og bus. Kunden er dog inden for
 1-3 ko mmuner garanteret taxikørsel. Hvis der køres ud over 3 ko mmuner med taxi betales der 25 kr. fo r hver ko mmune.
 20
    Eet stop på vejen koster 1 tur mere og dobbelt pris (f.eks. 60 kroner for 1-2 ko mmuner i stedet for 30). 2 eller flere
 stop koster 2 ture og tredobbelt pris (f.eks. 90 for 1-2 ko mmuner i stedet for 30). Tu re med stop skal være gennemfø rt
 inden for 1 time.
 21
    Almindelig dagtaxametertakst er ca. 10,75 kr. pr . km. + 19 kr. i startgebyr. Prisen afhænger af døgnets forskellige
 taxatakster og andre reguleringer af taxapriserne.

Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                                         april 2001
Side 30                                  Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede


 Trafikselskaber           Takststruktur                      Abonne ment          Tillægsbilletter
                                                              optagelse efter 1.
                                                              juli. 22
 Vestsjællands             20 kr. pr. kommune                 200 kr. om året      Nej
 Trafikselskab
 Ringkøbing amt            1 kommune - 20 kr.                 250 kr. om året      50 kr. pr. billet. Bruges
                           2 - 4 kommuner: yderligere 15                           til ekstra ture.
                           kr. pr. kommune
                           5 - 9 kommuner: yderligere 10
                           kr. pr. kommune.
                           5 kr. pr. kommune derudover.
 Århus kommune             Man anvender de samme takster      0 kr.                Nej
                           som den kollektive transport.
                           (abonnement, klippekort eller
                           kontantbilletter). Kontantbillet
                           koster 13 kr. for alle zoner.

 9 af 13 trafikselskaber kræver betaling alene for, at brugeren er tilknyttet ordningen. Udover
 abonnementet skal brugeren også betale for den enkelte tur. Abonnementerne ligger på mellem 125
 og 380 kr. om året. Abonnementet er prisen for at have muligheden for at bruge ordningen.
 Hvis en bruger har kørt 104 ture på et år, har denne mulighed kostet i gennemsnit ca. 1-4 kr. pr. tur
 afhængigt af, hvor man bor. Den kunde, som ikke bruger den individuelle kørselsordning særlig
 meget, kommer derfor til at betale mere pr. kørt tur. Disse abonnementer er udgifter for kunden, som
 ligger ud over betaling for den enkelte køretur. Udgiften rammer de kunder hårdest, der har det
 laveste kørselsforbrug, og der findes ikke et sidestykke til udgiften i den almindelige kollektive
 trafik.

 HT har en anden prisstruktur. Her er der kvartalsvis opkrævning på 270 kr., som dækker kørsel med
 ordningen i det pågældende kvartal. Betalingen skal kun lægges i de kvartaler, hvor vedkommende
 har brug for at køre. Hvis man bruger alle 26 ture hvert kvartal giver det en turpris på 10,40 kr. Hvis
 man derimod kun har brug for ordningen få gange i kvartalet, bliver den enkelte tur tilsvarende
 dyrere.

 Ligesom i afsnittet om antal ture fremgår det også her, at fire selskaber giver mulighed for at køre
 flere kilometer eller flere ture, end ordningen som udgangspunkt lægger op til. Sydbus, HT og
 Ringkøbing Amt giver mulighed for, at brugeren kan købe sig til flere ture mod en højere betaling.
 Ekstraturene koster mellem 30 og 60 kr. I Bornholms Amts Trafikselskabs ordning betaler kunden
 pr. kørt km, og her består tilkøbsmuligheden derfor i at købe flere kørte kilometer, som så koster
 dobbelt takst.

 8 trafikselskaber har et takseringssystem for de individuelle kørselsordninger, som afhænger af det
 antal kommuner, der skal køres i på en tur. For disse selskabers vedkommende har vi bedt om at få
 tilsendt zone- og kommunekort for at se på, om sammenhængen mellem zone- og kommunegrænser
 gør det muligt at sammenligne prisniveauet mere generelt i de 8 ordninger. I Storstrøms Amt er
 zone- og kommunegrænserne fx sammenfaldende, hvilket betyder, at priserne kan sammenlignes
 direkte. Sammenligningen er beskrevet i et senere afsnit om takster i Storstrøms Amts ordning.
 Sydbus har også en kommune- og zoneinddeling, der stort set svarer til hinanden, men i de øvrige
 individuelle kørselsordninger kan takstsystemet kun sammenlignes med de almindelige takster for
 kollektiv trafik ved at opstille kørselsscenarier. Det skyldes, at der er langt flere zoner end

 22
      Antal ture reduceres pr. måned

Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                            april 2001
Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede                                  Side 31


 kommuner. Samme konklusion blev gjort i Trafikministeriets rapport fra 1998, hvorfor man i stedet
 valgte at se på nogle bestemte kørselsscenarier i tre amter. Disse scenarier har vi gentaget i denne
 undersøgelse. De beskrives i næste afsnit.

 Forsøget på at sammenligne takster i det almindelige kollektive bussystem og den individuelle
 kørselsordning har således ikke kunnet lykkes fuldstændigt. Forsøget har ført til nogle mere
 indgående beregninger på taksterne i Sydbus, Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab og
 Vejle Amts Trafikselskab. Beregningerne giver et generelt billede: Hvis sammenligningsgrundlaget
 er almindelig voksentakst for kontantbilletter – som det er i rapporten fra 98 – så er der nogle
 strækninger, som er billigere med individuel kørsel end med kollektiv trafik, mens det i de fleste
 tilfælde vil være lidt dyrere at køre med handicapkørsel end med almindelig bus. Men hvis
 sammenligningsgrundlaget er pensionisttakst, er der en markant overtaksering.
 I det kollektive transportsystem er der ofte mulighed for at rejse billigere med klippekort eller
 månedskort/rabatkort. Det er kun muligheden for at rejse med klippekort, som i nogen grad er
 inddraget i disse beregninger.

 Der vil være nogle brugere af ordningen, hvis billetpris skal sammenlignes med voksentakst i den
 kollektive trafik. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at den største del af brugerne i de
 individuelle kørselsordninger er over 65 år og ville dermed have ret til at køre på pensionisttakst i
 det almindelige kollektive system 23 . Derudover vil en del af brugerne under 65 år formentlig have
 førtidspension som indtægtsgrundlag og dermed også have ret til pensionsttakst i det almindelige
 system. Det relevante sammenligningsgrundlag i forhold til taksterne i langt de fleste tilfælde vil
 derfor være den almindelige kollektive trafiks pensionisttakst.

 Analysegruppens rapport fra 1998 viser, at trafikselskabernes takststruktur er indbyrdes meget
 forskellige og som oftest heller ikke er direkte sammenlignelige med takststrukturen inden for
 amtets almindelige kollektive trafik. I rapporten har Amtsrådsforeningen derfor forsøgt at belyse
 takseringen ved enkelte kørselsscenarier fra 3 udvalgte selskaber. Centrets undersøgelse har belyst
 de samme ture, således at Amtsrådsforeningens kørselsscenarier er opdateret. Der indgår scenarier
 fra tre amter: Storstrøms Amt, Vejle Amt og Ribe Amt.

 5.8.2 Taksering i Storstrøms Amts Trafikselskab
 Som bruger af den individuelle kørselsordning i Storstrøms Amt skal man betale et årligt
 medlemsgebyr på 125 kr.

 Derudover skal der afregnes for de ture, der køres efter de takster, der er angive t her:

           Antal kommuner         Enkelttur    1 butik     2 butikker
           1-2                    30            60         90
           3-5                    60           120         150
           6-8                    100          200         300
           9-11                   150          300         450

 Som det fremgår koster en tur, hvor brugeren skal besøge én butik på vejen dobbelt pris, mens besøg
 i 2 eller flere butikker koster ca. tredobbelt pris. Alle ture med butiksbesøg skal være afsluttet inden
 for 1 time. Ingen andre trafikselskaber har angivet i deres takststruktur, at der er mulighed for en tur
 med butiksbesøg. HT har dog oplyst, at tillægsbilletter blandt andet bruges til at ”betale” for korte


 23
      Ifø lge A mtsrådsforeningens handicapkørselsstatistik er ca. ¾ af brugerne over 65 år.

Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                        april 2001
Side 32                                 Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede


 stop på turen. I andre tilfælde vil et butiksbesøg formentlig betyde, at turen anses for to selvstændige
 ture – til og fra butikken.

 Ved kørsel i naboamter anvendes ovennævnte tabel mellem bopæl og amtsgrænsen og der til lægges
 herudover et fast beløb på 50 kr. pr. tur, såfremt rejsen strækker sig 1-3 kommuner ind i naboamtet.
 Ved rejser til adresser fra og med 4 kommuner fra amtsgrænsen i naboamtet tillægges et fast beløb
 på 100 kr. pr. tur. Ved kørsel til Københavnsområdet gælder dog en særlig pris på 200 kr. i tillæg.

 Til sammenligning kan man her se taksterne for almindelig buskørsel i form af kontantbilletter:

          Zoner Pris -   Pris –
                voksen   senior/pens.
          1     12       6
          2     22       11
          3     32       16
          4     42       21
          5     52       26
          6     62       31
          7     72       36
          8     82       41


 Kørselsscenarier i Storstrøms amt:

 Turen:         Pris med bus 2001:      Pris med indivi-      %-vis afvigelse i 2001 %-vis
                                        duel kørsel 2001:                            afvigelse i
            Voksen-         Pensionist- (Uden besøg)          Voksen- Pensionist- 1998
            takst           takst                             takst      takst       (voksentakst)
 Nykøbing – 22 kr.          11 kr.      30 kr.                36%        173%        50%
 Væggerløse
 Nykøbing – 22 kr.          11 kr.        30 kr.              36%        173%          50%
 Nysted
 Maribo –   32 kr.          16 kr.        60 kr.              88%        275%          114%
 Nakskov
 Maribo –   32 kr.          16 kr.        60 kr.              88%        275%          114%
 Nykøbing
 Nykøbing – 52 kr.          26 kr.        60 kr.              15%        131%          36%
 Nakskov
 Fakse –    82 kr.          41 kr.        150 kr.             83%        266%          76%
 Nakskov

 Af hensyn til overskueligheden indeholder skemaet kun en oversigt over ture uden stop eller
 butiksbesøg på vejen.

 Den procentvise afvigelse er sammenlignet med Amtsrådsforeningens oplysninger i
 analysegruppens rapport fra 1998, som alene så på priserne i forhold kontantbilletter til voksentakst.
 Sammenligningen viser, at afvigelsen gennemgående er formindsket i Storstrøms Amts
 Trafikselskab. I gennemsnit er overtakseringen i dag på 46% på de 6 ture, der er udvalgt som
 eksempler i Storstrøms Amt. I 1998 var der en gennemsnitlig overtaksering på 73%.



Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                        april 2001
Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede                                  Side 33


 Centrets unde rsøgelse 2001
 Udover at gentage de beregninger, der lå til grund for rapporten i 1998 har Centret også set på,
 hvordan priserne i videre omfang kan vurderes ud fra et ligebehandlingsperspektiv. Derfor
 sammenlignes priserne i skemaet ovenfor også i forhold til pensionisttakst i den kollektive trafik.

 Derudover har Centret som nævnt forsøgt at komme nærmere en direkte sammenligning mellem
 takstsystemerne. I Storstrøms Amt er zonegrænserne sammenfaldende med kommunegrænser.
 Prisen for at køre i bus i én zone kan derfor sammenlignes med prisen for at køre med
 handicapkørsel i én kommune. Det er ikke givet, at en bustur fra A til B vil køre den direkte vej
 igennem færrest zoner, men det er sandsynligt, at antallet af zoner/kommuner, som man skal passere
 med bus henholdsvis handicapkørsel, vil svare nogenlunde til hinanden.

 I oversigtsform ser sammenligningen ud som følger:

        Zoner /  Bus - Bus –           H-kørsel: H-kørsel: H-kørsel:
        kommuner voksen senior         Enkelttur 1 butik   2 butikker
                        /pens.
        1        12     6              30         60         90
        2        22     11             30         60         90
        3        32     16             60         120        150
        4        42     21             60         120        150
        5        52     26             60         120        150
        6        62     31             100        200        300
        7        72     36             100        200        300
        8        82     41             100        200        300
        9        82     41             150        300        450
        10       82     41             150        300        450
        11       82     41             150        300        450

 Priseksemplet med den højeste grad af overtaksering findes, hvor pensionisttaksten for busser
 sammenlignes med taksten for handicapkørsel med stop ved 2 butikker eller mere. I den alminde lige
 kollektive trafik gælder en billet til 1 zone i 1 time uanset hvor mange stop, der tages på turen. I den
 individuelle kørselsordning skal en tur med butiksbesøg ligeledes være gennemført inden for 1 time.
 En kort indkøbstur (én kommune) for pensionister, der har brug for handicapkørsel, er 1400% dyrere
 end for den pensionist, der kan bruge den almindelige kollektive trafik. Hvis eksemplet er en køretur
 uden stop i én kommune er handicapkørslen 400% dyrere for en pensionist.

 5.8.3 Taksering i Vejle Amts Trafikselskab
 Brugere af individuel kørselsordning i Vejle Amt skal betale et årligt abonnement på 240 kr.

 Derudover skal der betales for den kørte tur efter følgende retningslinier:

        Antal kommuner Enkelttur
        1-2            25
        Pr. kommune    25
        derudover

 I Vejle Amt er zonegrænserne ikke sammenfaldende med kommunegrænserne. Der er i alt 69
 takstzoner og 16 kommuner, og det er derfor ikke muligt at foretage en direkte sammenligning af


Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                       april 2001
Side 34                                Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede


 priser. Takststrukturens forskel illustreres ved følgende oversigt over taksten for kontantbilletter i
 amtets almindelige kollektive trafik:

          Zoner Pris -     Pris –
                voksen     barn/pensionist
          1     10         - (7)
          2     14         7
          3     21         11
          4     28         14
          5     35         18
          6     42         21
          7     49         25
          8     56         28
          9     63         32
          10    70         35
          11-   77         39

 En sammenligning mellem takstsystemerne er nærmest umulig, medmindre man ser på bestemte
 destinationer. I rapporten fra 1998 har Amtsrådsforeningen udvalgt tre specifikke ture og en kort
 bytur som eksempler, hvor taksterne kan sammenlignes.

 Turen:                            Pris med bus 2001:     Pris med      %-vis afvigelse i       %-vis
                                                          individuel    2001                   afvigelse i
                                   Voksen-    Pensionist- kørsel        Voksen Pensionist-     1998:
                                   takst      takst       2001:         takst    takst         voksentakst
 Vejle – Fredericia Bustrafik      35 kr.     18 kr.      50 kr.        43%      178%          33%
 Lokal bytur                       14 kr.     7 kr.       25 kr.        79%      257%          54%
 Vejle – Brædstrup                 49 kr.     25 kr.      50 kr.        2%       100%          -5%
 Søndervissing – Vamdrup           77 kr.     39 kr.      125 kr.       62%      221%          37%

 I Vejle Amts Trafikselskab er overtakseringen steget siden 1998 på alle 4 kørselsscenarier, der
 oprindelig er valgt ud. Den gennemsnitlige overtaksering på de 4 ruter er 47% i 2001 i modsætning
 til 30% i 1998.

 For pensionister – det vil sige hvis priserne for handicapkørsel ses i forhold til buspriserne for
 pensionister – er der en overtaksering på de fire kørselsscenarier på mellem 100% og 257%.

 5.8.4 Taksering i Ribe Amts Trafikselskab
 Brugere af den individuelle kørselsordning i Ribe Amt skal betale et årligt abonnement på 240 kr.

 Takststrukturen for handicapkørslen i Ribe Amt er anderledes end de fleste andre steder. Taksten
 tager udgangspunkt i den taxameterpris, der gælder for turen, og kunden betaler en bestemt andel af
 denne pris.

          Taxameterpris       Egenbetalingens størrelse
          Op til 300 kr.      25%
          300-500 kr.         33,33%
          Over 500 kr.        50%



Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                            april 2001
Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede                                                     Side 35


 Ved ture uden for amtet tager trafikselskabet stilling til, om ture n gennemføres med tog på en del af
 strækningen med deraf følgende lavere pris. Afgørelsen beror på, om det er praktisk muligt og ikke
 vil påføre kunden for store belastninger at gennemføre rejsen delvist med tog.

        Zoner Pris –
              voksen
        1     14
        2     19
        3     28
        4     37
        5     46
        6     55
        7     64
        8     73
        9     82
        10    91
        11    100
        12    109


 Amtsrådsforeningens kørselsscenarier i Ribe Amt er følgende:

 Turen:                               Pris med         Pris med individuel        %-vis                 %-vis
                                      bus 2001:        kørsel 2001:               afvigelse i          afvigelse i
                                                                                  2001                 1998
 Vejen - Haderslev (40 km)                             Med tog: 35 kr. +
 (Tog: Vejen – Kolding –              42,50 kr.        32 kr. (taxi) = 67 kr. 58%
 Vojens. Derefter taxi ca. 15
 km)                                                   (Med taxi: 125 kr.) (194%)                      161%
 Ribe – Åbenraa (59 km)                                Med tog: 42 kr. +
 (Tog: Ribe – Bramming,               63 kr.           59 kr. (taxi) = 101kr. 60%
 Kolding – Vojens. Derefter
 taxi)                                                 (Med taxi: 218 kr.)        (246%)               224%
 Esbjerg – Vejle                                       Togbillet: 58 kr.
                                                       Taxi: 26 kr.
                                      99 kr.           I alt: 84 kr.              - 15%                266%
 Lokal bytur (3 km)                   14 kr.           13 kr.                     -7%                  -55%-0%
 Esbjerg – Ribe (30 km)               46 kr.           89 kr.                     93%                  100%
 Esbjerg – Varde (15 km)              28 kr.           45 kr.                     61%                  114%

 Grundlaget for at udregne egenbetalingen er taxameterprisen 24 , som afhænger af, hvornår på døgnet
 turen køres, og i nogle kommuner også hvilken taxi, der køres med. Fx kan lifttaxi være dyrere at
 køre i end almindelig taxi. I eksemplerne er regnet med kørsel til almindelig dagstakst med
 almindelig personvogn.


 24
   Priserne er beregnet ud fra oplysninger fra Ribe A mts Trafikselskab. Der er beregnet et startgebyr på 19 kr. og en
 km.takst på 10,75 kr. Afstanden, som er lagt til grund for beregningerne i de ture, der udgår fra Esbjerg, er ligeledes
 oplyst af trafikselskabet. Afstanden på turene Haderslev-Vejen og Ribe-Aabenraa er oplyst af lo kale vognmænd i
 Haderslev hhv. Ribe.



Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                                           april 2001
Side 36                               Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede


 De tre første ture er udenamtslige og vil derfor normalt skulle gennemføres med tog på den lange
 strækning. Men det kan også være rejser, som gennemføres med taxi alligevel, hvis der er tale om
 for mange togskift for den enkelte kunde. Trafikselskabet vurderer, om rejsen kan gennemføres med
 tog, uden at kunden belastes for meget.

 De %-vise afvigelser er beregnet ud fra en sammenligning med almindelige kontantbilletter for
 voksne i den kollektive trafik, dog er togbilletterne DSB´s ledsagerordningstakst. Det er tydeligt, at
 afvigelserne er langt mindre på de ruter, hvor der bruges tog på en del af distancen i stedet for taxi
 hele vejen som tidligere. Dette viser sig især på eksemplet Esbjerg – Vejle, hvor der i 1998 var en
 overtaksering på 266%, mens der i 2001 er en undertaksering på 15 %. Som beskrevet i de forrige
 afsnit ville en beregning med pensionisttaksterne som sammenligningsgrundlag formentlig være
 mere korrekt, og det ville give væsentligt højere %-vise afvigelser.

 5.8.5 Konklusion på taksering
 I rapporten fra 1998 gør Amtsrådsforeningen opmærksom på, at det ikke er muligt at sammenligne
 priser på handicapkørsel og kollektiv trafik direkte. Det er også Centrets erfaring, at takststrukturen
 ofte er så forskellig, at det er svært at sige helt generelt, hvor meget højere prisen er i
 kørselsordningerne. Det samlede billede er dog, at prisen generelt set er markant højere i
 handicapkørsel end i almindelig kollektiv trafik.

 Den procentvise afvigelse på de udvalgte kørselsscenarier er generelt set faldet i Storstrøms Amt og
 steget lidt i Vejle i forhold til oplysningerne i rapporten fra 1998. I Ribe Amt er ordningen blevet
 ændret, således at udenamtslige ture nu som hovedregel skal foretages med tog på den del af
 strækningen, hvor det er muligt. Når en rejse gennemføres med tog på et stykke af vejen, bliver
 prisen for turen markant lavere, end hvis der skal køres efter kørselsordningens egne takster hele
 vejen. I Ribe Amt er halvdelen af de udvalgte kørselsscenarier udenamtslige ture og på disse ture er
 den procentvise afvigelse faldet fra mellem 161 og 266% til mellem –15 og 60%.

 Det er værd at bemærke, at rapporten fra 1998 regner med almindelig voksentakst som
 sammenligningsgrundlag i den kollektive trafik. Dette sammenligningsgrundlag kan i høj grad
 diskuteres. Når man tager i betragtning, at størstedelen af kunderne i handicapkørselsordningerne
 har folkepension som forsørgelsesgrundlag, ville taksten for pensionister være et mere rimeligt
 sammenligningsgrundlag.     Som eksempel kan              nævnes,   at pensionisttaksten som
 sammenligningsgrundlag giver en overtaksering på korte ture (en kommune) i Storstrøms Amt på
 400%.

 Samlet set kan det konstateres, at priserne i handicapkørslen generelt er højere end i den almindelige
 kollektive trafik. Da handicapkørslen er nødvendig, fordi den kollektive trafik ikke er tilstrækkelig
 tilgængelig, burde priserne i overensstemmelse med kompensationsprincippet og
 ligebehandlingsprincippet være ens. Ifølge loven må prisen for handicapkørsel ikke være væsentligt
 dyrere end kollektiv trafik. Der er imidlertid ikke taget stilling til, hvad der menes med ”væsentligt
 dyrere”.

 Det rette sammenligningsgrundlag for priserne i de indviduelle kørselsordninger er som nævnt den
 pris, som samme person ville skulle betale for samme tur i den almindelige kollektive trafik.
 Priserne bør ligge på samme niveau, og det viser undersøgelsen, at de ofte ikke gør i dag.




Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                       april 2001
Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede                                  Side 37


 5.9 Andre forhold
 Da undersøgelsen er gennemført som interview med personer, der har indgående kendskab til de
 forskellige ordninger, har der været mulighed for at høre, hvordan ordningen fungerer generelt, og
 om der har været overvejelser om ændringer.

 Fem trafikselskaber har oplyst, at der er et ankenævn eller klageorgan i tilknytning til ordningen.
 Århus Amt og Århus Kommune har en fælles rådgivningsgruppe, som ikke kan træffe afgørelse i
 klagesager, men som kan vurdere og udtale sig om en kommunes afslag på optagelse i ordningen.

 Enkelte trafikselskaber har gennemført ændringer i ordningens organisering i de senere år eller
 overvejer ændringer i fremtiden. Det kan fx handle om at give kørselsopgaven i udbud, indføre
 samkørsel i videre omfang end tidligere eller regulere på målgruppen for ordningen. Storstrøms Amt
 er fx i gang med en større reorganisering af ordningen, hvor der bl.a. er indført samkørsel, så vidt det
 er muligt, og hvor målgruppen for ordningen er blevet indskrænket. Baggrunden har været
 økonomiske overvejelser i amtet, som var blandt de 2-3 amter med størst udgifter til individuel
 kørsel.




Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                        april 2001
Side 38                               Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede


 Bilag: Spørgeskema




                                             Spørgeskema
                                                 om

                   individuelle kørselsordninger




 Center for Ligebehandling af Handicappede, februar 2001




Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                    april 2001
Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede                              Side 39


 A Handicapgrupper
 A 1 Optages andre handicapgrupper i kørselsordningen end personer med ganghjælpemidler?
                                                        JA__          NEJ__


 Hvis ja i spørgsmål A 1 besvar venligst spørgsmål A 2 ellers fortsættes med spørgsmål B 1.


 A 2 Hvilke handicapgrupper optages i kørselsordningen?
 Personer med vejrtrækningsproblemer:______________
 Personer med hjerneskade:.________________
 Udviklingshæmmede:__________________
 Blinde:_______________
 Andre grupper:__________________________________________________________




 B Aldersgrænse
 B 1 Er der en nedre aldersgrænse for optagelse i ordningen?
                                                        JA__          NEJ__


 Hvis ja i spørgsmål B 1 besvar venligst spørgsmål B 2 ellers fortsættes med spørgsmål C 1


 B 2 Hvad er den nedre aldersgrænse?                    _________________ år


 B 3 Gælder der særlige rejse- eller takstregler for kunder under 18 år?
                                                        JA__          NEJ__


 Hvis ja i spørgsmål B 3 besvar venligst spørgsmål B 4 ellers fortsættes med spørgsmål C 1


 B 4 Hvilke særlige regler gælder for kunder under 18 år:__________________________________


 ________________________________________________________________________________




Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                    april 2001
Side 40                               Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede




 C Dør-til-dør-kørsel
 C 1 Hjælpes kunden inden for i egen bolig/bestemmelsessted?
                                                        JA__          NEJ__


 C 2 Er der mulighed for at bære kunden op ad trapper til fx første sal?
                                                        JA__          NEJ__


 Hvis ja i spørgsmål C 2 besvar venligst spørgsmål C 3 ellers fortsættes med spørgsmål D 1


 C 3 Skal kunden betale for opbæringen?                 JA__          NEJ__


 Hvis ja, i spørgsmål C 3 besvar venligst spørgsmål C 4 eller fortsættes med spørgsmål D 1


 C 4 Hvor meget betaler kunden for opbæringen?_____________________________


 D. Antal ture
 D 1 Hvor mange ture (uden køb af ekstra billetter) har den enkelte kunde om året?
                                             Antal:______________________


 D 2 Hvordan kan kunden fordele det samlede antal ture?
 Over hele året:______________
 Indenfor et kvartal:_____________
 Anden måde at fordele turene på:______________________________________________


 D 5 Er der mulighed for køb af tillægsbilletter, der giver mulighed for ekstra ture?
                                                        JA__          NEJ__
 Øvrige bemærkninger:______________________________________________________
 ___________________________________________________________________________


 D 6 Inden for hvilket tidsrum i døgnet kan turene foregå:________________________




 E Bestilling af ture


Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                    april 2001
Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede                                Side 41


 E 1 Hvor lang tid før selve kørslen skal kunden bestille denne?
 Svar:______________________________________________________________________


 E 2 Er der mulighed for spontankørsel (d.v.s. kørsel, hvor ovenstående bestillingstid ikke gør sig
 gældende)?                                             JA__         NEJ__


 Hvis ja i spørgsmål E 2 besvar venligst spørgsmål E 3 ellers fortsættes med spørgsmål E 4


 E 3 Hvor lang til før spontankørslen skal kunden bestille denne kørsel?
 Svar:______________________________________________________________________


 E 4 Er det dyrere for kunden at køre spontankørsel end ”alminde lig” kørsel?
                                                        JA__         NEJ__


 Hvis ja i spørgsmål E 4 besvar venligst spørgsmål E 5 ellers fortsættes med spørgsmål F 1


 E 5 Hvad er prisen for spontankørsel?
 Svar:_____________________________________________________________________


 F Taksering af kørsel
 F 1 Skal kunden betale et abonnement for at være med i kørselsordningen?
                                                        JA__         NEJ__


 Hvis ja i spørgsmål F1 besvar venligst spørgsmål F 2 ellers fortsættes med spørgsmål F 3


 F 2 Hvad er prisen på dette abonnement? _______________________________ kr


 F 3 Skal kunden betale for den enkelte tur – udover abonnementet?
                                                        JA__         NEJ__


 Hvis ja i spørgsmål F 3 besvar venligst spørgsmål F 4 ellers fortsættes med spørgsmål F 8




 F 4 Hvad er prisen på en ”kort tur”? ______________________________________ kr


Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                      april 2001
Side 42                               Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede




 F 5 Hvad forstås ved en ”kort tur” (fx 1-2 kommuner/zoner/km)?______________


 F 6 Hvad er prisen på en ”lang tur”? ______________________________________ kr


 F 7 Hvad forstås ved en ”lang tur”? _____________________________________




 F 8 Er der mulighed for køb af tillægsbilletter?
                                                        JA__         NEJ__


 Hvis ja i spørgsmål F 8 besvar venligst spørgsmål F 9 og F 10 ellers fortsættes med spørgsmål F 11


 F 9 Hvad bruges tillægsbilletterne til?______________________________________


 F 10 Hvad er prisen på tillægsbilletterne? ___________________________________




 F 11 Kan kunden visiteres med ledsager, sådan at en ledsager altid er gratis?
                                                        JA__         NEJ__


 F 12 Er der (anden) mulighed for at have en eller flere ledsagere med?
                                                        JA__         NEJ__


 Hvis ja i spørgsmål F 12 besvar venligst spørgsmål F 13 og F 14 ellers fortsættes med spørgsmål
 G1


 F 13 Hvilke muligheder er der for at have ledsagere med :_______________________________
 ______________________________________________________________________________




 F 12 Hvad er prisen på at have en ledsager med?
 Gratis:______________
 Pris:_________________


Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                    april 2001
Undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede                            Side 43




 G Landsdækkende kørsel
 G 1 Er amtet med i den landsdækkende kørselsordning?
                                                       JA__         NEJ__


 Hvis ja i spørgsmål G 1 fortsættes med spørgsmål G 2 ellers fortsættes med spørgsmål G 3


 G 2 Hvad er kundens udgift for kørsel i fremmed amter?
 Køb af tillægsbillet:_____________
 Samme takst som for individuel kørsel i hjem-amtet:______________
 Samme takst som gælder for individuel kørsel i fremmed amtet:______________
 Almindelig taxameterpris (evt. lifttaxi):_________
 Andet:_____________________________________________________________________


 H Kørsel i naboamter
 H 1 Har kunden mulighed for kørsel med ordningen i naboamter?
                                                       JA__         NEJ__


 Hvis ja i spørgsmål H 1 besvares spørgsmål H 2 ellers afsluttes spørgeskemaet


 H 2 Hvad er kundens udgift for kørsel i nabo amter?
 Køb af tillægsbillet:_____________
 Samme takst som for individuel kørsel i hjem amtet:______________
 Samme takst som gælder for individuel kørsel i det pågældende naboamt:____
 Andet:_____________________________________________________________________




 I Andet:




Cent er for Ligebehandling af Handicappede                                                  april 2001

				
DOCUMENT INFO
Shared By:
Categories:
Tags:
Stats:
views:19
posted:10/27/2010
language:Danish
pages:43