Docstoc

bn med slige lingsbehov - Hje

Document Sample
bn med slige lingsbehov - Hje Powered By Docstoc
					Hjernens betydning
- børn med særlige læringsbehov
- neuropsykologen som konsulent

        Louise Bøttcher, psykolog, Ph.D studerende, KU
 Nina Madsen Sjö, psykolog, Afdelingsleder, Center for Hjerneskade

        Pædagogisk Psykologi – i PPR og døgnanbringelse

                         12. oktober 2007
Spørgsmål
    For børn med særlige læringsbehov grundet medfødt
    eller erhvervet hjerneskade

   Kan barnets mærkelige adfærd forklares med dets
    hjerneskade?
   Hjælper psykologen barnet ved at påpege dets hjerneskade?
   Kan psykologen træne barnets hjerne?
Børn med særlige læringsbehov
   Hvordan hjælper vi bedst barnet med et særligt
    læringsbehov som følge af en hjerneskade?
Barnet med Cerebral Parese (CP)
I hverdagen kan barnet med CP opfattes på
   forskellige måder:
 Som barnet med den mærkelige hånd/fod
 Som barnet i kørestol
 Som barnet med den mærkelige adfærd
 Som barnet med den mærkelige adfærd som
   følge af en hjerneskade
   De navne og forståelser, vi bruger om et barn,
    virker tilbage på hvordan vi forholder os til
    barnet og hvordan barnet forstår sig selv.
Case 1: Hjerneskaden må inddrages
   Alex 10 år med cerebral parese.
   Alm. 2. klasse med støttelærer.
   ’Barn med mærkelig adfærd’.
   Kan Alex ikke eller prøver han bare ikke godt nok?
   Svært at tilrettelægge passende læringsmål for Alex.
   Der er brug for bedre forståelse af Alex’ hjerneskade og
    dens betydning for hans kognitive funktionsniveau for at
    kunne tilrettelægge hans undervisning i forhold til hans
    særlige læringsbehov.
Den lineære forståelse
Tidlig hændelse -> hjerneskade -> motorisk
  handicap & kognitive dysfunktioner -> særlige
  læringsbehov
De fleste normale børn

                              Skolens krav

                         Barnets udviklingsniveau
Barn med hjerneskade

                            Skolens krav




                       Barnets udviklingsniveau
To begrænsninger ved den lineære
forståelse:
 Rummer en implicit antagelse om at barnets
  dominerende motiv er læring.
 Mangler forståelse af hvordan barnets aktivitet
  virker tilbage på udviklingen af hjerneprocesser
  og hjernestrukturer.
Case 2: Navnet er ikke tilstrækkeligt
 Morten, 10 år, med cerebral parese.
 Sidder i kørestol/går med rollator,
  synshandicappet.
 Specialklasse på alm. skole.
 ’Barn i kørestol’ + ’Barn med dårligt syn som
  følge af hjerneskade’.
 Motivkonflikt: At være som de andre vs. at lære.
Det andet kritikpunkt
Hjernens udvikling er erfaringsafhængig.
 Neural plasticitet: Hjernens fundamentale
  egenskab til at forandre sig som svar på ydre
  krav.
 Synaptogenese -> konkurrence ->
  specialiserede neurale kredsløb (Stiles 2000).
 Kognitiv udvikling er afhængig af barnets
  aktivitet i et stimulerende miljø (Thomas 2003).
 Barnets aktivitet må forstås som et samspil
  mellem bl.a. dets motiver og dets hjerne.
Case 3. Forhandling af navnets
betydning
 Asger, 11 år, cerebral parese.
 Spastiske arme, går med besvær. Kører selv i
  skole på minicrosser.
 Normal 5. klasse. Lille antal timer i gruppe med
  andre CP børn fra samme skole.
 ’Dreng med mærkelige arme og ben’.
 Brætspilsaktiviteten.
Case 4: Ingen problemer
 Mikkel, 10 år, cerebral parese.
 Sær fod, specialfodtøj nødvendigt, lidt sær hånd.
 Meget velbegavet. Normal klasse, klarer sig fint
  uden nogen form for støtte.
 ’Dreng med mærkelig fod’.
 Ingen gavn af nyt navn.
Konklusion
 Der er ikke noget entydigt forhold mellem
  hjerneskaden, betegnelserne og det særlige
  læringsbehov.
 Valget af den rette betegnelse for barnet med
  særlige læringsbehov som følge af en
  hjerneskade kan være en svær balance.
Den svære balance
På den ene side:
 Ensidigt fokus på hjerneskade som årsag.
 Udpegning af barnet som anderledes.


På den anden side:
 Beskrivelsen af barnets særlige læringsbehov kan være
  en forudsætning for at stille de rette krav til barnet.
 Kendskab til egne styrker og svagheder kan hjælpe
  barnet til bedre at forstå egne muligheder.
Neuropsykologen som konsulent
 Fokus:
  Hukommelses- og OpmærksomhedsTræning af 20 børn
   med erhvervet hjerneskade
  Erfaringsoverførsel
 Vejlederrollen:
  Telefonisk/ møder
  Ugentlig kontakt til støttelærer/ støttelærer og elev
  Erfaringsoverførsel til verden uden for det fiktive
   læringsrum
 Træningslængde:
  20 uger
 Projektets tidsramme:
  December 2004 - juni 2007
Center for Hjerneskade




   Voksne med erhvervet hjerneskade
   Neurocenter for Børn og Unge
       3 afdelinger
Målgruppe
Børn og unge, deres familie og tilknyttede fagpersoner
 Erhvervet hjerneskade fx hjernetumor eller traume
 Medfødt hjerneskade fx cerebral parese
 Udviklingsforstyrrelser herunder ADHD og
  autismespektrumsforstyrrelser
Faser og træningselementer:


                               Fokuseret      Mental tracking/
 Vedvarende     Fokuseret      Delt
                                Delt
                                              Hukommelses-       Gentagelse
 opmærksomhed   opmærksomhed   opmærksomhed
                                opmærkomhed
                                              strategier
   Uge 1-4        Uge 5-8        Uge 9-12       Uge 13-18         Uge 19-20
HOT-kassen består af:
 Manual til vejleder
 Instruktionsbog til træner
 Elevmateriale (opgaver og dagbogsblade)
 Spil og brikker
   Eksempel på træningsforløb:

                                                           Afsl. møde m. forældre/lærer/barn

                                                     Neuropsykologisk efter-testning



                    Neuropsykologisk før-testning


              Orienterende møde m. forældre/lærer/barn

         Afklaring af rammer

JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR MAJ   JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

2007                                          2008
HOT-træning:
 Kognitiv træning
 Indsigt til barnet: styrker/ svagheder
 Kompensationsstrategi læring/ metastrategier
 Indsigt til miljøet om barnets kompetencer
 Indsigt til miljøet om neuropædagogik via
  vejlederens ugentlige supervision
Uge 1: Uret - træner
Uge 1: Uret - vejleder
Uge 1: Uret - elev
Uge 2+: Startside
1.   Jeg skal lave en opgave. Men først skal jeg lige tænke på
     følgende:
2.   Skal jeg på toilettet?
3.   Har jeg fjernet alt dét, som forstyrrer, fra mit bord?
4.   Har jeg taget det frem, som jeg skal bruge?
5.   Er der orden på mit bord?
6.   Virker min pen?
7.   Generer mit armbåndsur, er der tøj, der sidder stramt?
8.   Er der andre ting, som jeg skal sørge for at gøre for at kunne
     arbejde godt (fx slukke radioen)?
9.   Jeg ånder roligt ind og ud to gange


- Nu kan jeg begynde!
Uge 3:Vedvarende opmærksomhed
Uge 6+: Fokuseret opmærksomhed
Uge 10: Start af KLOGE
Uge 13: Mental tracking/ huk.
HOT
Fokus:
 Hukommelses- og OpmærksomhedsTræning af 20 børn
  med erhvervet hjerneskade
 Erfaringsoverførsel
Vejlederrollen:
 Telefonisk/ møder
 Ugentlig kontakt til støttelærer/ støttelærer og elev
 Erfaringsoverførsel til verden uden for det fiktive
  læringsrum
Træningslængde:
 20 uger
Projektets tidsramme:
 December 2004 - juni 2007
Anvendte mål
 Neuropsykologisk      Kliniske interviews
    WISC                 Forældre, barn, træner
    NIMES
    TEA-Ch
                       Motivationsmål
    CNT, DEP, NEPSY      Uge 2, 10 og 18

 Skolefagligt          Baggrundsinformation (kun før HOT)
    Matematik            Medicinering, forældres
                           uddannelsesniveau, øvrig
    (Dansk)               rehabiliteringsindsats m.m.
 Adfærd/funktion
                       Evaluering (kun efter HOT)
    BRIEF
                          Spørgeskemaer til
    5-15
                           forældre, træner og lærer
    BECK
x




    Børnene i projektet
       Forudsætning for deltagelse:
        Opmærksomheds- og eller hukommelsesproblemer

       Børnene delt i grupper baseret på skadestype,
        alder, skadesalder samt skoletype (alm./special).
Beskrivelse af gruppen
   Gruppedata:
     Alder: 9-17 [x=12.9]
     IQ: 59-146 [x=90]
     Skadestype
         N=6: Traumatisk
         N=5: Tumor
         N=2: Infektioner
         N=2: Apopleksi



   Frafald: 5 (forværring, skole, motivation)
Resultater…
 Data er p.t. under bearbejdning…
 Det lader dog til, at:
     Træningen har en positiv effekt på de
      neuropsykologiske mål
     En positiv indvirkning på børnenes selvværd (p<0.002)
     Telefonisk vejledning udløser mere selvstændig og
      kreativ adfærd fra træneren, men man risikerer
      metodisk fejltolkning
     Rejseholdsvejledning giver mulighed for mere
      omfattende vejledning i forhold til barnets
      skolepræstationer og generelle trivsel.
Individualiseringsmuligheder
Fokus på:
 Hukommelse
 Indsigt
 Trætbarhed
 Tidsfornemmelse
 Teenager
 Konkurrenceaspektet
 Lavt selvværd
 Strategier
 Det sociale
 Koncentration
 Øvrige handicaps (syn, motorik, skrive/ stave)
Faser og træningselementer:


                               Fokuseret      Mental tracking/
 Vedvarende     Fokuseret      Delt
                                Delt
                                              Hukommelses-       Gentagelse
 opmærksomhed   opmærksomhed   opmærksomhed
                                opmærkomhed
                                              strategier
   Uge 1-4        Uge 5-8        Uge 9-12       Uge 13-18         Uge 19-20
Hidtidige afprøvninger:
                Årsager til kognitive deficits                      Antal

 Holland,       Kræftbehandlede med opmærksomheds- og               n=25 og
 Amsterdam      hukommelsesvanskeligheder (+ kontrolgruppe)         n=19

 Sverige,       Blandet ætiologi (ADHD, erhvervet hjerneskade)      N= 4
 Uppsala

 Sverige,       Erhvervet hjerneskade (+ kontrolgruppe)             n= 20 og
 Stokholm                                                           n= 20

 Danmark,       Erhvervet hjerneskade (hjernetumor, trafikulykke,   N= 8
 København      blødning)


 Klinisk brug   I Holland og Sverige                                N>80
Hidtidige afprøvninger:
            Særkende                                                 Beskrevet:

Holland,    Forfatteren har udviklet materialet. Hospitalsbaseret.   Hendriks, 1996
Amsterdam   Undersøgelsen delvis beskrevet.

Sverige,    M.Kihlgren: Flytter til DK: Børnecenter for              Upubliceret
Uppsala     Hjerneskade, Egmont Fonden. Førte til dansk
            afprøvning og udgivelse.
Sverige,    Pilotstudie; n = 3 (justeringer: 17 uger,                Van’t Hooft et al.,
Stokholm    belønningssystem, ugeoversigt)                           2003
            Ph.d; n = 40 (hospitalsbaseret/lokalbaseret)             Bl.a.: Van´t Hooft
                                                                     et al., 2005
Danmark,    Lokalbaseret, del af holistisk rehabiliteringstilbud     Kihlgren et al.,
København                                                            2004, 2007
                                                                     Madsen Sjö,
                                                                     2005, 2007
Opsummering
    For børn med særlige læringsbehov grundet medfødt eller erhvervet
    hjerneskade:

   Kan barnets mærkelige adfærd forklares med dets hjerneskade? Kun
  til dels. Barnets motiver, sociale relationsevne og selvforståelse spiller også ind.
 Hjælper psykologen barnet ved at påpege dets hjerneskade? Ja,
  hjælp til at stille mere passende krav til barnet. Ja, barnet kan få en bedre forståelse
  af sine stærke og svage sider.
  Men psykologen skal undgå kun at fokusere på hjerneskaden som mulig årsag. Og
  psykologen bør overveje, hvilken gavn barnet har af at blive udpeget som barn med
  særlige læringsbehov som følge af hjerneskade.

   Kan psykologen træne barnets hjerne? Hjernen skal ikke tænkes som en
    muskel, der skal trænes. For børn med erhvervet hjerneskade er det min erfaring, at
    det er givtigt at arbejde gennem indsigt og gentagelser, for at barnet udnytter sit
    kognitive funktionsniveau optimalt.
Debat
    For børn med særlige læringsbehov grundet medfødt eller erhvervet
    hjerneskade:

   Hvad ved lærere og forældre om hjerner og hvad har de behov for at
    vide?
   Hvornår synes I det er relevant at inddrage barnets hjerne som
    forklaringsmodel for barnets adfærd?
   Hvilke tiltag har I kendskab til hjælper disse børn?
   Hvilke særlige støttetilbud har børnene fundet værdifulde?

				
DOCUMENT INFO
Shared By:
Categories:
Tags:
Stats:
views:17
posted:10/27/2010
language:Danish
pages:43