Docstoc

Dansk R_de Kors Institution

Document Sample
Dansk R_de Kors Institution Powered By Docstoc
					Lupinen
  Integreret institution 3-10 år


 Årsplan 2009- 2010
     1. udgave
       Principdel

    Udviklingsdel
Indholdsfortegnelse.

Principdel.
  1. Praktiske oplysninger.                                   Side 3
  2. Lidt historie om Lupinen.                                Side 4
  3. Arbejdet med årsplanen og læreplaner.                    Side 4
  4. Vores børn og vores pædagogik.                           Side 5
  5. Teori                                                    Side 8
  6. Læreplaner i børnehaven 3 år til 6 år.                   Side 9
  7. Overordnede mål for børn med særlige behov               Side11
  8. Overordnede mål for børn med behov for særlig sprogindsats. 12
  9. Ledelse i Lupinen.                                       Side12
  10. Personale og arbejdsmetoder.                            Side 13
  11. Personalepolitikker.                                    Side 13
  12. Forældresamarbejde.                                     Side 14
  13. Bestyrelsens arbejde.                                   Side 15
  14. Principper for anvendelse af budget.                    Side 16
  15. Administration.                                         Side 16

Udviklingsdel.
  1. Det pædagogiske arbejde med børnene.                    Side 17
  2. Dokumentation af arbejdet med læreplaner.               Side 17
  3. Delfinen, fritidshjemsgruppe.                           Side 18
      -beskrivelse og ½ års evaluering.
  4. Tigerstuen, børnehavegruppe                             Side 20
      -beskrivelse og ½ års evaluering.
  6. Girafstuen, børnehavegruppe.                            Side 24
      -beskrivelse og ½ års evaluering
  7. Særlige sprogstimulering/ handleplan                    Side 29
  8. Ledelse.                                                Side 30
  9. Personaleudvikling.                                     Side 31
 10. Forældresamarbejde                                      Side 32
 11. Forældrebestyrelse.                                     Side 33
 12. Økonomi.                                                Side 34
      - Vedligeholdelse.
 13. Forældrebestyrelsens godkendelse.                       Side 35
 14. Bilag.                                                  Side 36




                                                                        2
Praktiske oplysninger:

Lupinen
Integreret institution 3-10 år
Louis Pios Gade 12
2450 Kbh.SV

Tlf.          33217312
Fax           33217323
e-mail        Lupinen@pc.dk

Åbningstid: Mandag til fredag           6.45-17.00

Normering: 62 børn fordelt med 40 børnehavebørn og 22 fritidshjemsbørn.
           Leder                     37 timer
           Børnehavegrupperne:
           Girafstuen
           1 pædagog a´              37 timer
           1 pædagog a`              33,5 timer ( souschef)
           1 medhjælp a`             32,5 timer
           Tigerstuen
           1 pædagog a`              37 timer
           1 pædagog a`              37 timer
           1 medhjælp a`             30 timer
           Fritidshjem:
           1 Pædagog                 35 timer
           1 medhjælp                30 timer
           1 medhjælp                  8 timer
           Gårdmand                  firmaaftale
           Rengøring                 rengøringsfirma

Lupinen er godkendt som uddannelses institution og vi har samarbejde med
Københavns Social Pædagogiske Seminarium.
På grund af nyansættelse i fritidshjemmet modtager vi ikke studerende i år.

Lupinen er selvejende institution tilknyttet Frie børnehaver og fritidshjem.
Den selvejende institutions ledelse består af en institutions bestyrelse, en
forældrebestyrelse samt leder, altså en 2 strenget bestyrelse.
Denne årsplan er gældende for 2006-2008.
Let tilgængelig oversigt om pædagogik, traditioner, mødetider og eksempler på et dags
forløb kan ses i vore to foldere for henholdsvis børnehavebørn og fritidshjemsbørn.




                                                                                    3
Lidt historie om Lupinen:
Den selvejende Dansk Røde Kors Integrerede institution Lupinen blev bygget og indviet
1.april 1985.
Tidligere lå der, på samme grund, en lille børnehave med plads til 32 børn fra 2 til 7 år.
Bygningen var en af Røde Kors` træbarakker og navnet var ”Røde Kors
Krisebørnehave”
De senere år har Røde Kors trukket deres engagement i børnehaver tilbage og
institutionen har i dag en service tilknytning til ”Frie børnehaver og fritidshjem”
I dag er Lupinen normeret til 62 børn i alderen 3- 10 år og vi er delt i to
børnehavegrupper, Girafferne og Tigerne med hver 20 børn og en fritidshjemsgruppe,
Delfinen med 22 børn.
Lupinen var oprindeligt normeret, som en aldersintegreret institution med glidende
normering, hvor udgangspunktet var 40 børnehavebørn og 20 fritidshjemsbørn i alderen
3-14 år. Det betød, at efterhånden som børnene voksede op, kom deres søskende ind og
vi havde flere familier med op til 3 børn i institutionen. De ældste børn i Lupinen nåede
at have 10 års jubilæum. Det betød også at institutionen i lange perioder havde lige
mange børnehavebørn og fritidshjemsbørn, hvilket selvfølgelig betød, at der måtte
arbejdes med fleksibilitet både lokale og personalemæssigt.
I den periode, hvor vi over tid, arbejdede sammen med en fast stamme af forældre i en
årrække, blev der skabt mange af de traditioner og de forældrerelationer som vi syntes
er så vigtige at arbejde videre med i dag.
Vi er glade for vores institution, syntes den ligger i et smørhul i et ellers meget trafikeret
Kongens Enghave.
Vi syntes at vi med årene har bygget en spændende og hyggelig institution op, som
giver børnene mulighed for mange oplevelser og udfordringer både inde og ude. De
sarte buske, som i begyndelsen ikke måtte røres, er i dag vokset op og er med til at
skabe mange huler og afdelinger på legepladsen.
Indendørs er mange vægge, døre og garderober blevet flyttet i tidens løb, fordi vi hele
tiden har taget udgangspunkt i de børn vi havde og deres aktuelle behov.
Forvaltningen i Københavns Kommune besluttede lige inden bydelsforsøgets start, at
lægge Lupinens børnenormering fast på 22 børnehavebørn og 40 fritidshjemsbørn,
hvilket giver et stivere system, som medførte at Lupinen i august 1998 på grund af
mangel på børnehave pladser i bydelen, tilbød at vende tilbage til en normering med 40
børnehavebørn og 22 fritidshjemsbørn.




Arbejdet med årsplanen / virksomhedsplanen.

Denne virksomhedsplan bygger videre på et arbejde Lupinens personale begyndte i
1997, hvor vi tog udgangspunkt i cand. psyk. Søren Smidts udviklingsprojekt
” Vi har en plan”.
Vi så muligheden for faglig opkvalificering, ved at gå ind og beskrive vor dagligdag,
observere og diskutere hvordan og hvad der er karakteristisk for netop de børn, der er i
grupperne lige nu.



                                                                                            4
I stedet for at have en pædagogisk teori, at trække ned over dagligdagen, valgte vi at se
på dagligdagen, og ud fra den beskrive den virkelighed vi ser.
På denne måde kunne vi fastsætte de mål og metoder, der er nødvendige for at
tilgodese, børnenes behov og udviklingsbetingelser.
Hver gruppe beskrev således deres børnegruppe i stikord og valgte derefter de 4 mest
karakteristiske stikord. Disse stikord er belyst ved eksempler som er typiske for
børnegruppen.
Så beskrives børnenes behov (hvad børnene har brug for) for derefter at fortælle, hvad
vi gør ved det (derfor gør vi) og hvilke pædagogiske overvejelser der ligger til grund for
det.
Det har givet os meget, at arbejde på denne måde. Det har også været en tidskrævende
proces, men fagligt har indsatsen stor betydning for den måde vi arbejder på i dag. I
august 2004 trådte loven om læreplaner i kraft, så de følgende virksomhedsplaner tager
således udgangspunkt i den ”vejledende retningslinier for udarbejdelse af årsplan” som
Københavns kommune har udarbejdet efter vedtagelse af pædagogisk perspektivplan og
lov om pædagogiske læreplaner. Samt den metode som personalet (se ovenfor) har
besluttede at arbejde med på personale-weekenden i efteråret 2004.
Denne årsplan vil dække perioden fra september 2009 til september 2010




Vores børn og pædagogik.
Vi tager udgangspunkt i den nuværende børnegruppe, vores egne forudsætninger og de
overordnede politiske betingelser. Vi ser børnegruppen som en helhed, en gruppe der
fungerer sammen, tager sig af hinanden, men vi er opmærksomme på hvert enkelt barn
og melder tilbage om dit barn socialt og udviklingsmæssigt er i balance.
I Lupinen møder dit barn:
 Legekammerater som det kan vælge til og fra.
 Udfordrende aktiviteter. Vi maler, bager, synger, danser spiller bold og meget mere.
 Fysiske aktivitet på bl.a. en stor og spændende legeplads.
 Forskellige voksne med deres forskelligheder, kreative og nærværende.
 Stabile og trygge rammer. Et socialt forpligtende miljø.
 Ture ud af huset.


Mål for Lupinens pædagogik:
 At dit barn grundlæggende føler sit eget værd.
 At dit barn begyndende kan indleve sig i andres værd.
 At dit barn lærer at løse konflikter.
 At dit barn lærer at magte forskellige praktiske opgaver.
 At dit barn får lyst til at møde nye udfordringer.
 At dit barn har mulighed for at udvikle venskaber.
 At dit barn har mulighed for fysiske udfoldelser.
 At dit barn støttes i at tilegne sig sprog og begreber.
 At dit barn får viden og kendskab til naturen.




                                                                                         5
   At dit barn får mulighed for at udtrykke sig kreativt og får kendskab til alsidige
    kulturelle udtryksformer.

Hvordan føler/mærker man sit eget værd?
Jeg er accepteret, jeg bestemmer noget, jeg har venner, jeg tør bruge min fantasi, jeg
bliver lyttet til, jeg bliver respekteret, jeg ved hvem jeg er. Der er brug for mig, min
familie, jeg kan, jeg tør, jeg vil, jeg er elsket, jeg kan elske, jeg gør en forskel.
Vi holder samling og opfordrer børnene til at fortælle noget, ved at spørge om der er
nogen der har noget at fortælle eller hvad de har lavet i weekenden. A. rækker hånden
op og begynder at fortælle: ”Jeg var hjemme hos mormor, og nede i gården at lege og
der faldt jeg og slog hul på mit knæ, og så blødte det og så græd jeg og mormor gav mig
plaster på, se”.
Personalet, de voksne sørger her for, at der er ro, at vi lytter til A. til han har talt færdig.
A. vil opleve sit værd ved, at vi er interesserede i ham.

At dit barn kan løse konflikter.
Jeg har mod, jeg har overblik, jeg har ansvarsfølelse, jeg har tolerance, jeg har
overskud, jeg har selvværd, jeg har indlevelses evne, jeg har situations evne, jeg er tryg,
jeg kan tænke kreativt, jeg kan hente hjælp.
Eks. William, Hans og Jonas har længe leget sammen i sandkassen. Pludselig kommer
William i en hurtig bevægelse til at ramme Hans i øjet med sin albue. Hans begynder at
græde. William og Jonas leger videre, mens de skotter hen mod den grædende Hans. En
voksen kommer hen for at se hvad der foregår. Hans fortæller, at William har slået ham.
William udbryder: ”det var ikke med vilje”. Den voksne spørger om William ikke kan
forklare at det var et uheld og prøve at trøste Hans. William kikker på Hans og siger:”
det var ikke med vilje” samtidig rækker han en bil hen imod Hans. Han tørrer sine øjne
og alle leger videre.
Ved at lytte samt give råd, hjælper den voksne børnene til selv at løse konflikten og
giver dermed også børnene en tro på at de selv kan mestre svære situationer.

At dit barn kan magte praktiske opgaver.
Vi syntes det er vigtigt at børn kan magte praktiske opgaver fordi, det giver dit barn
glæde, selvstændighed, selvhjulpenhed, forståelse, styrker grov og fin motorik, barnet
opnår anerkendelse og bliver i stand til at overskue situationer.
Eks. selv at tage tøj på.
E. er 3 snart 4 år, og meget passiv når han skal ud og have flyverdragt og støvler på.
Han sidder på sin plads eller løber rundt indtil en voksen ”propper ” ham i dragten. En
dag beslutter de voksne, at han selv må forsøge. Den voksne sætter sig med ham og med
lidt hjælp og mange opmuntrende ord, får de omsider ved fælles hjælp dragten på. Dette
gentager sig nogle dage og forældrene bakker op ved at gøre det samme hjemme.
Pludselig en dag har han på eget initiativ taget flyverdragten på og siger til den voksne
se jeg kan selv. Den voksne siger:” jeg har set det, nu kan du komme ud at lege” og
anerkender hermed barnets handling.

At dit barn får lyst til at møde nye udfordringer.
Max har længe stået udenfor puderummet. Han vil gerne ind og lege med, men tør ikke
fordi, det er de store drenge som leger pudekamp. En voksen kommer hen og hjælper
Max, med at spørge om han kan være med, uden at det bliver for vildt for Max.



                                                                                              6
De store drenge siger ja og foreslår at Max kan have ”helle” under bordet, som står i
puderummet. Max siger ja og er nu med i legen.
Ved at støtte hjælper den voksne Max til at komme med i legen, og hjælper ham til at
se, at der er mange ting han godt kan, selv om han ikke er en af de store drenge.



At dit barn får lyst til at udvikle venskaber.
Erik og Mick går på fritten, de har ikke altid været venner, men har hver især været i
periferien af de lidt større drenges sammenhold omkring fodbold. Erik fordi han på
mange måder er anderledes, ikke så fysisk og tit lidt tilbageholdende og sær. Mick fordi
han er stille i sind og stort set kun deltager i noget med andre børn hvis han bliver
spurgt.
Når der arrangeres større fælles lege som eks. Stopbold, prøver de voksne, at få så
mange børn med som muligt, opmuntrer og lokker med, at jo flere der er med jo sjovere
er det. Det er ved sådanne lejligheder at Erik og Mick er kommet med i den ”store leg”,
og det er her de har erfaret at selv om de ikke er de bedste, de hurtigste og de
populæreste, er det sjovt at være med. Deres fælles erfaringer med at være udenfor har
bragt dem sammen og i dag støtter og opmuntrer de hinanden til at deltage i både det
ene og det andet. De har fået tid og plads til at opbygge et venskab, som giver dem
selvværd i gruppen og en positiv position i forhold til de andre børn, fordi de nu ”tør”
noget.
.

At dit barn får mulighed for fysiske udfoldelser.
Vi har gode ude forhold med udfordrende legeredskaber, jungle sti, plads til at løbe på,
boldbane, cykler, løbehjul, moon-cars.
Inde har vi et større ”puderum” med klatrevæg.
Vi afholder en årlig idrætsdag.
Fritidshjemmet låner en gymnastiksal en gang om ugen fra september til maj.

At dit barn støttes i at udvikle sprog og begreber.

I det daglige lægger vi vægt på at lytte til det enkelte barn og støtte det i at udtrykke
ønsker og behov. Når vi holder rundkreds ellers sidder sammen og spiser støtter vi
barnet i det sproglige når barnet har ønsker eller vil fortælle om en oplevelse.
Vi tilstræber at lave aktiviteter og spille spil der udfordrer barnet sprogligt og giver
kendskab til nye begreber. Vi er medlem af en børnebogklub og bruger ofte at læse op i
mindre grupper.
Børn med særlige behov bliver tilset af talepædagog og tosprogede børn med særligt
behov samles i en eller to grupper, hvor der arbejdes målrettet med sprog og begreber
ud fra deres niveau.

At dit barn får kendskab til naturen.

Vi tilstræber at komme så meget ud (i naturen) som muligt, men vi forsøger også at få
naturen ind i institutionen.




                                                                                        7
Om foråret planter vi frø i minidrivhuse og planterne plantes senere ud i vores højbede.
I drivhuset har vi plantekasser med tomater, agurk og chili i sæsonen.
Ellers syntes vi det er vigtigt at komme til skov og strand, arbejde med årstiderne og i
det hele taget vende sten og ser hvad der skjuler sig.



At dit barn får mulighed for at udtrykke sig kreativt og få kendskab til alsidige
kulturelle udtryksformer.

I det daglige har dit barn adgang og mulighed for at tegne, male og klippe, da papir,
farveblyanter og sakse er placeret tilgængeligt.
Vi arbejder med temaer hvor kreative tilbud understøtter glæden ved at udtrykke sig.
Der arbejdes med materialeforståelse/respekt. Vi har sanglege, historier og rim/remser
og vi arbejder ofte med udgangspunkt i hvor børnene kommer fra.
Vi går i teatret, ser den kongelige ballet, går i biografen og når vi ser film i institutionen
er det på storskærm for at give en oplevelse af at det er en særlig ting at se film og ikke
bare en fortsættelse af fjernsynskiggeriet derhjemme.


Teori.
Teorien der ligger bag arbejdet med børnene tager udgangspunkt i bl.a. Jesper Juul`s
tanker om relations kompetence og Berit Bae`s artikler om anerkendende relationer.
Jesper Juul fortalte på en temadag i september 2004 med titlen ”fra lydighed til
ansvarlighed” at der er sket et paradigme skift fra begrænsning til afgrænsning, altså fra
kontrol og magt til kontakt og respekt.
I den pædagogiske relationskompetence er der tre punkter at forholde sig til:
Barnets relationer er meningsfulde.
Barnet har social evne og trang.
Barnet kan tage ansvar. (personligt ansvar- tøj, lommepenge, lektier m.v.)
           - men socialt ansvar kan blive for stort.
           - Børn er kompetente men ikke omni kompetente, ikke i stand til at tage
               omsorgsansvar for sig selv.
Pædagogens relationskompetence(håndværket) er pædagogens evne til at ”se” det
enkelte barn på det egne præmisser og afstemme egen adfærd herefter, uden dermed at
fralægge sig lederskabet, samt evnen til at være autentisk i kontakten.

Berit Bae skriver at dialektisk relationsteori bygger på Hegels princip om
anerkendelsens dialektik. Centralt i denne tankegang er, at vi kun bliver bevidste om os
selv og selvstændige ved at blive anerkendt af den anden. I dette princip er altså et
paradoks : det er gennem vores afhængighed af andre vi har mulighed for at blive
autonome. Centralt i dialektisk relationsteori er, at mennesker er gensidigt afhængige af
hinanden.
En anerkendende relation er baseret på ligeværd. En relation kan ikke blive
anerkendende, hvis den ene part ser sig selv som mere eller mindre værd end den anden.
Hegel brugte forholdet herre/træl som billede til at beskrive hvordan anerkendelsens
dialektik fungerer. Han viste hvordan forholdet bliver låst og gentagende sig selv og



                                                                                             8
meget lidt udviklende for begge parter, når det ikke er baseret på gensidig anerkendelse.
Trællen er nødt til at se sig selv som ligeværdig, og herren må acceptere trællens
ligeværd, hvis forholdet mellem dem skal blive præget af udvikling.

Ellers tager vi udgangspunkt i barnets aktuelle udviklings niveau og arbejder med
nærmeste udviklingszone. Vygotsky beskriver det således at den nærmeste
udviklingszone betegner forskellen mellem det barnet er i stand til at klare på egen hånd
og det, barnet kan klare med hjælp fra en person med større viden/ kunnen. Den voksne
skal både være opmærksom på det barnet allerede har opnået, og på barnets potentiale,
og skal omhyggeligt udforme de intellektuelle udfordringer, så de ligger et eller to trin
over det niveau, barnet allerede befinder sig på.
Vi arbejder også systematisk med det kognitive program ”trin for trin” omkring børns
sociale kompetencer, som en del af et bydelstiltag, hvor alle institutioner samt skoler
deltager i et koordineret forløb.


læreplaner i børnehaven,                 3 år til 6 år

Barnets læring er en integreret og sammenhængende proces som foregår
    - i de sociale relationer barnet indgår i og i samspillet mellem barnet og dets
       omgivelser
    - som barnets egen psykiske tilegnelses-, forandrings- og udviklingsproces
i denne proces tilegner barnet sig øget viden, erfaringer og færdigheder.

Læring handler om dannelse, udvikling og forandring. Barnet er med skaber af sin
læring. Barnet lærer via egen aktivitet, egne oplevelser, undersøgelser og gennem legen,
og disse aktiviteter går forud for mere eksakt viden om et fænomen.
Det pædagogiske personales rolle er at understøtte, inspirere og udfordre denne proces.
Personalet må gennem dialog udfordre barnet til undren og refleksion af egne
oplevelser, følelser og handlinger.
Børns læring sker i de fysiske og psykiske rammer hverdagslivet danner, og læringen
sker i både spontant opståede situationer, samt ved planlagte aktiviteter og oplevelser.
Derfor bliver Lupinens læringsmiljø et centralt aspekt for barnets mulighed for læring.


   -   Vi har snakket de enkelte områder igennem og nået til en fællesforståelse for
       indhold og definition.
   -   Vi har sammenholdt loven om læreplaner med Pædagogisk Perspektivplan, som
       giver nogle tydelige beskrivelser og eksempler på definitioner af områderne.
   -   Vi har sammenholdt loven om læreplaner og Pædagogisk Perspektiv Plan med
       de mål vi har i vores egen årsplan og er kommet frem til en fælles forståelse for
       en sammenskrivning med udgangspunkt i loven om læreplaner.
   -   Den fælles forståelse af læreplanens 6 hovedpunkter, bygger på
       meningsudveksling omkring følgende stikord.




                                                                                       9
1. Personlig udvikling
-   Møde børnene anerkendende.
-   Se barnet som unik person.
-   Selvværd/ selvtillid/ selvbevidsthed.
-   Mulighed for at prøve sig selv af/ lære af fejl.
-   Kropsbevidsthed.
-   Se sig selv i forhold til andre og omverdenen.
-   Personlige grænser/ sige fra og til.


2. Sociale kompetencer.
-   Anerkendes/respekteres som de personer de er (børnene)
-   Lighed trods forskellighed.
-   Gensidig respekt.
-   Opmærksomhed over for andre.
-   Aflæse andres kropssprog/følelser/reaktioner.
-   Empati.
-   Venskaber.
-   Inddragelse i demokratiske processer.
-   Bidrage til fællesskabet.


3. Sprog.
-   Ord på meninger og tanker.
-   Støttes i at tilegne sig sprog/begreber/symboler.
-   Så sproget kan bruges til tænkning/planlægning og i kommunikation med andre
    børn og voksne.
-   Udviklesprog gennem dagligdags aktiviteter.
-   Udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige
    måder og ved hjælp af forskellige kommunikations midler.
-   Støtte og udvikle børns interesse for nysgerrighed i forhold til
    tegn/symboler/bogstaver og tal.


4. Krop og bevægelse.
-   For holde sig aktivt til tilværelsen.
-   Kropsbevidsthed.
-   Mærke sig krop.
-   Udforske sin fysiske formåen.
-   Voksne forholder sig aktivt til bevægelse.
-   Finmotorik/balance/bevægelse.
-   Ernæring/hygiejne.
-   Glæde ved at bevæge sig/ glæde ved egen krop.




                                                                                     10
   5. Natur og naturfænomener.
   -   Ud i naturen/vende sten.
   -   Naturen ind i institutionen/ høns.
   -   Årstiderne.
   -   Fødekæden.
   -   Respekt for naturen.
   -   Hold naturen ren.
   -   Naturfænomener.
                    Sæbebobler.
                    Papirflyvere.
                    Solformørkelse.
                    Luft.
                    Vejret/lyn/torden m.v.
   -   Voksne forholder sig åbent.
   -   Zoo.



   6. Kulturelle udtryksformer og værdier.
   -   Glæden ved at udtrykke sig.
   -   Kreative tilbud.
   -   Teater, museer, musik, ”finkultur”.
   -   Kultur for en tudse(lokal kulturuge for børn).
   -   Kendskab til andre kulturer.
   -   Multikultur.
   -   Udgangspunkt i hvor børnene kommer fra.
   -   Børnekultur.
   -   Materiale forståelse/respekt.
   -   Lege/synge/danse.
   -   Historier/rim/remser.




Overordnede mål for børn med særlige behov.

Med den store spredning af problemstillinger der kan være i børnegruppen med særlige
behov er det vigtigt at observere og udrede disse børn så vi i størst muligt omfang kan
tilgodese deres behov, udfordre og støtte dem i en fortsat udvikling der giver den et
ligeværdigt forhold til de andre børn og udvikling af deres potentialer.




                                                                                     11
For mange børn med særlige problemer i den enkelte børnegruppe er ikke
hensigtsmæssig, så internt søger vi en spredning og eksternt gør vi opmærksom på når
grænsen for rummelighed er nået.
Et eksempel: vi har igennem længere tid haft børn med autisme og derved opnået en vis
viden om disse børn. Dette rygtes og hensynet til forældrenes ønske om daginstitutions
plads kan være medvirkende til at vi får flere børn ind med autisme end vi kan rumme,
hvis vi skal tilgodese alle i børnegruppen. Vores erfaring er at en gruppe kan rumme ca.
10 % med særlige støttebehov.
Når vi modtager et barn med behov for særlig indsats/opmærksomhed, afholder vi en
indledende samtale med forældre og tidligere institutions pædagoger, for at afdække et
eventuelt behov for at søge støtte eller for at afklare hvordan vi bedst i institutionen og i
samarbejde med forældrene tilgodeser barnets potentialer og udviklingsmuligheder. Der
laves en handleplan og der aftales hvordan det fremtidige samarbejde skal forløbe.



Overordnede mål for børn med behov for særlig sprogindsats.
Vi sprogtester alle tosprogede børn og arbejder udover det daglige med disse børn i
grupper. Der arbejdes sammen med den lokale § 4a medarbejder, som bruges som en
slags konsulent på det aktuelle arbejde.
Målet er at børnene kan kommunikere alment på dansk og er sprogligt klar til skolestart.

Sprogvurdering af 3 årige

5 års status , Målramme for 0-5 år

Børnemiljøvurdering
Vi brugte 2 personalemøder på at udarbejde børnemiljøvurderingen samt et antal timer
til børneinterview, i perioden 1.01.2009-10.03.2009.
Miljøvurderingen er udarbejdet på baggrund af et materiale fra ”Udviklingsforum” og
Kram consult.
Materialet er let tilgængeligt og downloades i spørgeskemaform fra deres hjemmeside.
Børneinterview gennemføres via et talende spørge skema som tilkøbes.
Handleplan ligger på Lupinens hjemmeside og som bilag til Årsplanen.



Ledelse i Lupinen.
Ledelsen i Lupinen tager udgangspunkt i Københavns kommunes værdigrundlag:
Respekt
Ligeværdighed
Dialog
Tillid
Samt det af forvaltningen udmeldte budget.



                                                                                          12
Ledelsen ser det som vigtigt at deltage i det lokale arbejde og følge op på de fælles
beslutninger der er truffet om pædagogiske tiltag, som Trin for Trin, anerkendende
pædagogik, skole sammentænkning m.v.
Ledelsen ser det som en væsentlig opgave at sikre personale og brugere optimale
udviklings vilkår og god service. Gennem dialog og uddelegering af budget og ansvar
søges en dynamisk proces som hele tiden er i udvikling. I en tid med konstant pres
oppefra og krav fra flere sider om omstilling og indsigt, er det vigtigt at ledelsen både
fungerer som buffer og samtidig sørger for et informations niveau der er overkommeligt
og up to date.
”Den medengagerende leder inddrager gruppen i beslutninger vedrørende mål og
arbejdsmetoder. Han bærer sin autoritet på kundskaber snarere end magt. Han giver
rigelige informationer og lytter aktivt til gruppens forslag og ideer. Han søger at hjælpe
gruppen til selv at træffe beslutninger.”
(Heltberg, Mikkelsen og Andersen)




Personale og arbejdsmetoder.
Med dialog, fællesholdninger, ret til personlig stil og demokrati prøver vi at skabe vilkår
for et godt personalesamarbejde. Vigtige faktorer som tillid, ærlighed, åbenhed og
stabilitet er grundpiller i samarbejdet.
Personalet er sammensat af folk, som har været i Lupinen siden den spæde start og
andre, som er kommet til med eller uden uddannelse af nyere eller ældre dato. Denne
stille, men konstante siven af nye personer, er medvirkende til at det daglige arbejde
præges af dialog mellem den rutinerede og garvede Lupiner og friske pust og nye tanker
fra ildsjæle, som vil påvirke og forandre.
For at få styr på alle disse snakke, holder vi personalemøde hver 3. uge 3 timer om
aftenen. Vi holder stuemøde en gang om ugen i 1 time. Vi har to sammenhængende
dage, torsdag/fredag i september, hvor vi evaluerer, gennemgår børnegrupperne og
fastsætter nye fokuspunkter, dette arbejde ½ års evalueres den første mandag i Marts.


Som udgangspunkt er en ansat i Lupinen, ansat i Lupinen som helhed og ikke kun på
girafstuen. Vi tilstræber arbejde på tværs af personalesammensætning og børnegrupper.
Det er et fælles og den enkeltes ansvar at opretholde en høj standard m.h.t orden,
rengøring, praktiske områder og ikke mindst pædagogisk niveau.
Vi forsøger, at holde trit med den almindelige udvikling, inden for vores faglige
område. Vi deltager i kurser, som har relevans for Lupinens fortsatte udvikling, samt
kurser som kan inspirere og give nye ideer, både fagligt og kreativt. Vi har erfaring for
at kurser som hele medarbejderstaben deltager i, er de kurser der ”rykker” mest. Det er
her vi opnår en fællesforståelse for problemstillinger eller nye mål.
Lupinen er medlem af ”Pædagogisk bogklub”, og har efterhånden et betragteligt
bibliotek, at gøre sig klog på.
Vi syntes ikke at alt nyt på den pædagogiske front, er godt nyt, men vi syntes selv at vi
sammen har en god ballast (habitus), så ved at plukke lidt her og lidt der, mener vi selv
at vi skaber et udviklende miljø og en god arbejdspladskultur.




                                                                                        13
Vi anser det for god personalepleje, at passe godt på hinanden, støtte hinanden i
modgang, sørge for at komme på kurser, vise interesse for hinandens kurser og i det
hele taget interessere os for hinandens sociale liv.

Personalepolitikker.

Institutionen lever op til de krav der er fra forvaltning og lokal center om
implementering af personalepolitikker.
Vi har således:
Rygepolitik
Alkoholpolitik
Voldsforebyggende politik.
Sorg og kriseplan
Sygdomspolitik
Mus.
Trivselsundersøgelser.
Disse politikker er tilgængelige i institutionen.



Forældresamarbejde

Lupinen har altid arbejdet for en naturlig og åben kontakt til forældrene, og lagt vægt på
at lytte og tage de enkelte forældres ønsker og meninger alvorligt. Vi prøver at
efterkomme dem, i den udstrækning det har været muligt, inden for vore fælles
holdninger og mål.
Vi mener at et godt forældresamarbejde kan opbygges via gensidig tillid og
informationer omkring det enkelte barn, på godt og ondt. Det er vigtigt for personalet, at
vide hvordan barnet trives hjemme og af stor betydning for jer at vide hvordan barnet
har det i institutionen.
I børnehaven vægtes den daglige kontakt, det er næsten altid muligt at få en snak, hvis
du har noget på hjertet. Ligesom det er vigtigt, at få den uforpligtende og morsomme
snak engang imellem.
Der informeres på tavler ud fra hver stue om overordnede og særlige aktiviteter.
På fritten tilstræbes det samme, men der er en større tendens til, at børn med alderen
selv går hjem, så den daglige kontakt gradvist forsvinder. Det kan være et problem,
specielt hvis vi laver noget med kort varsel. Ellers forsøger vi at lave en månedsplan
med aktiviteter eller børnene får seddel med hjem. Vi opfordrer jer dog til, at komme
jævnligt og følge med i jeres børns liv.
Der holdes 2 årlige forældremøder, et julearrangement og en sommerfest.
Børnehaven tilbyder årlig forældresamtale (konsultation).
Fritten indkalder efter gensidigt behov, hvor vi snakker om dit barns trivsel.
Forældre med anden etnisk baggrund tilbydes tolk i det omfang det er nødvendigt for at
kunne opfylde ovenstående.




                                                                                       14
Bestyrelsens arbejde:
Lupinen er en selvejende institution med en 2-strenget bestyrelse, hvor den ene streng er
Institutions bestyrelse, hvor formanden sidder. Den anden streng er forældrebestyrelsen,
som består af 6 medlemmer.

Forældrebestyrelsen beskriver her arbejdet:
Der var engang et forældreråd i Lupinen. Det var et forum, hvor forældre og ansatte
kunne udveksle ideer af pædagogisk og praktisk art og planlægge årets fester.
Med virkning fra 1.januar 1996 bliver der indført regler om forældrebestyrelser i
selvejende institutioner. Nu skal forældrene sikres: ”en reel indflydelse på den enkelte
daginstitutions drift”. Større brugerindflydelse giver større engagement og skaber større
sammenhæng i børnenes liv.

” Forældrebestyrelsen fastsætter principper for daginstitutionens virksomhed og for
anvendelsen af en budgetramme for hver enkelt daginstitution inden for de af
kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer.”
Sagt med andre ord: Forældrene har nu en klar og legal ret til at være med til at præge
institutionens hverdag. Man kan sige at kunderne i butikken, får lov til at blande sig i
virksomhedens drift, men indholdet i virksomheden er sandelig også noget ganske
særligt, nemlig vores børn!

Mødeform:
-       Der er ca. 4 møder om året.
-       Vi har fast dagsorden.
-       Der skrives altid referat, som hænges op, på forældreopslags-tavlen. LÆS DET
        !!!
-       Vi har altid taget beslutninger i enighed. Ellers gælder almindeligt stemmeflertal.
-       Vi består af 4 forældrerepræsentanter, 2 personalerepræsentanter samt en
        sekretær (lupinens leder der ikke har stemmeret) og 2 suppleanter.
-       Vi spiser sammen 2 gange årligt.
Vores intentioner:
Samarbejdet med personalet:
Som forældrebestyrelse må og skal vi ikke blande os i personalets ret til at tilrettelægge
det daglige arbejde, aktiviteterne og de pædagogiske processer. Vi skal derimod i åben
og ærlig dialog, diskutere de overordnede principper, som løbende udvikler Lupinen.”
Principperne for virksomheden” er det centrale element for den nuværende
forældrebestyrelses arbejde. For os er et princip, noget der angiver en retning, en
udvikling, ikke en regel der stækker institutionens handlefrihed.
Et eks.: ” Ønsker forældrebestyrelsen at børnenes musikalske udvikling prioriteres højt,
kan den bestemme at aktiviteter med musik skal prioriteres. Man kan fastsætte et
princip for budgettet, der går ud på at prioriterer anskaffelser af musikinstrumenter, og
man kan beslutte, at der ved nyansættelser lægges vægt på bestemte kvalifikationer og
kan ved konkrete ansættelser arbejde for, at der ansættes personale med musikalske
kvalifikationer.” Det er en udvikling!!




                                                                                           15
Samarbejdet med forældrene:
Forældrebestyrelsen skal ikke tage patent på at formulere forældrenes indflydelse eller
sagt på en anden måde: Forældresamarbejdet skal ikke kun foregå i forældrebestyrelsen.
Det er vores mål at fremme dialogen i hele forældregruppen i Lupinen. Hvordan? Vi vil
være synlige på forældremøderne, referere fra vores møder og få ”postkassen” til at
fungere. Brug den!! Giv os noget input.

Lokalpolitik:
Det er vigtigt for forældrebestyrelsen at følge med i de tiltag der kommer fra
kommunen, lokaladministrationen o.a.. Da det i høj grad er bestemmende for Lupinens
ve og vel. Derfor deltager forældrebestyrelsen løbende i arbejdet med at skabe bedre
vilkår i lokalområdet, i Lupinen og for vore børn.

Principper for anvendelse af budget.
Lupinen er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns
Kommune. Institutionen for hvert år udmeldt et budget, som er baseret på det antal børn
der er normeret.
Budgettet er baseret på lønsumsstyring og stor frihedsgrad i anvendelsen af det totale
budget.
Ledelsen ser det som en vigtig faktor, at det udmeldte budget anvendes til at fastholde
en normering med overvejende uddannet personale, så faglighed og kvalitet sikres.
Som princip er økonomi der vedrører den enkelte stue lagt ud sammen med inventar,
som danner en fælles pulje til stuerne.
Vi er opmærksomme på børnetallet, som kan påvirke budgettet negativt og regulerer
med tidlige børn eller en periode med overbelægning for at det hele går op.
Vi er imod general overbelægning for at øge budgettet.


Administration.

Lupinen har en service aftale med ”Landsorganisationen frie børnehaver og fritidshjem”
om varetagelse af lønudbetaling og overordnet regnskabs føring.
Ledelsen laver løn indberetning, kasse og giroregnskab som så sendes til LFBF.




                                                                                     16
  2. Udviklingsdel.

Det pædagogiske arbejde med børnene.
På personaledagene i september har vi haft en generel evaluering af året der er gået.
Der er bred enighed om at arbejdet med anerkendende relationer og relations
kompetence samt Trin for Trin, har ændret meget over tid. Det har været et plus at vi
alle har været til temadag med Jesper Juul og temadag med Berit Bae og at vi alle har
læst Jesper Juul og Helle Jensens bog: ”Fra lydighed til ansvarlighed”, og samtlige
pædagoger har deltaget i kurser om Trin for Trin. Nye pædagoger kommer på kursus
når de er i udbud.
Vi oplever en anden tone i huset og vi er blevet bedre til at se, hvor det enkelte barn er
lige nu, at give en anden mulighed når der siges nej. Det fører generelt til mere
forståelse og mindre skæld ud.
Arbejdet med temadage, idrætsdag mv. i børnehaven har været en succes. Børnene har
været interesseret og har lært mange ting i forløbet. Tilrettelæggelse af arbejde på tværs
har været udviklende for bøde børn og pædagoger.
Metodeudviklingsprojektet ”ord med på vejen” er afsluttet og vi har været meget aktive
i arbejdet med børn og computere. Alle pædagoger har deltaget i korte kurser om
hvordan man arbejder med programmet ”fotostory 3”, og vi har arbejdet med at ”få
computeren ned i børnehøjde.
Vi arbejder meget med fotodokumentation og dagsforløb beskrevet kort på white
boards.



Dokumentation af arbejdet med læreplaner.
Dokumentation i form af billeddokumentation, arbejde med blomstermodellen og aktiv
planlægning af fokuspunkter i ugeplan.

Til stuemøderne:

På stuemøde arbejdes der med en udvalgt billedreportage af et forløb. Det kan være et
pædagogisk tilrettelagt forløb eller dokumentation af et spontant opstået forløb, som har
et pædagogisk og udviklende indhold som giver anledning til refleksion.

Til personalemøderne:

Hver stue fremlægger et eksempel på en aktivitet/handling der har understøttet arbejdet
med et af de 6 læreplansområder. Denne skal opgave er medvirkende til refleksion over
hvad det er vi gør og hvorfor vi gør det.
Billedeksemplerne hænges op i garderoben i et display inddelt i de 6 læreplansområder,
så forældre og børn til gensidig fornøjelse kan se hvad der opleves i institutionen.
Ved evaluering kan det nemt ses om vi har arbejdet med alle områderne eller om der er
områder der er blevet forsømt.




                                                                                        17
Delfinen fritidshjemsgruppe

                       Evaluering af fokuspunkt 2008/2009
                                            Delfin.

Vi havde valgt at lægge meget vægt på hygiejnen fra marts og frem til september, dette
har vi ikke fået gjort som vi havde snakket om, på grund af mange konflikter i gruppen.
Konflikterne skyldes jalousi og magtkamp i vores pigegruppe. Derfor måtte vi ændre
vores strategi. Vi har brugt meget tid på at løse de konflikter som opstod. For at løse
disse konflikter har vi mailet meget med pigerne imellem og snakket i børnegruppen
omkring venskab/respekt m.m. Vi kan så mærke at dette har hjulpet meget, og vi kan
især se det hos de største piger. f.eks. (X og Y er blevet sure på hinanden, X kommer til
at rive Y på armen, X løber væk, voksen observere situationen. Y gå hen til voksen og
siger at X har revet hende, voksen svare at han havde set det og om hvorfor de var
sådan oppe og skældes, Imens kommer X tilbage til Y, og siger, Y jeg vil gerne sige dig
noget, X forsætter jeg er ked af jeg rev dig, det var ikke med vilje, jeg forstår dig, hvis
du er sur, men Undskyld. Y svare, det gør ikke noget. Efter går X og Y over i sofaen og
snakkede videre.) denne konflikt var ikke blevet løst uden en voksen i marts måned.

Vi har fået arbejdet meget med finmotoriks ting, f.eks. sy-værksted, modellervoks og
male muslingeskaller osv. der har også været gang i den på boldbanen med kampe som
fodbold og rundbold, både med os selv og et andet fritidshjem. Vi har også været på
mange ture ud af huset og i sommers besøgt vi nogle af børnene og voksens hjem, for at
se hvordan vi bor forskelligt fra hinanden.




                                Delfinens børnegruppe 2009

Vores børnegruppe har ændret sig fra marts, vi har sagt farvel til 5 børn og velkommen
til 6 nye, så stuen består af 22 børn, hvor af 11 er piger og 11 er drenge, i alderen fire
6årige, otte 7årige, fire 8årige og seks 9årige, her er 12 af dem to-sproget. I klassetrin
fordelt , fire i 0. klasse, otte i 1. klasse, seks i 2. klasse og fire i 3. klasse. Vi har fået 6
nye børn, hvor 3 af dem er fra vores egen børnehave. Vi har 2 børn som vi har
støttetimer på.
Indkøringen af de nye børn er forløbet godt og vi føler de fleste har fundet sig godt
tilrette i børnegruppe, vi er meget opmærksomme og fortæller hvordan man gør når man
går på fritidshjem.
Vi kan mærke at vi har mange større børn, i de aktiviteter vi fortager os (fodbold, leg på
stuen, ture osv.), snakken i børnegruppe kan vi også føle at det er større børn (børnesnak
imellem, børne-voksen snak imellem, samling, ordvalg osv.) der kan opstå konflikter,
men de bliver for det meste løst hurtigt imellem børnene eller en voksen som mailer
imellem. Større ting tager vi op til vores samlinger hvor de bliver snakket igennem, og
børn kan komme med bud på en løsnings måde.




                                                                                              18
Selve stemningen på stuen er meget god og der er også en overordnet god harmoni på
stuen.


Vi har lagt mærke til at der lidt for tit bliver brugt grimme ord, børnene taler ikke pænt
til hinanden og der er en vis mangel på respekt for hinanden (barn til barn, barn til
voksen) dette kommer for det meste fra de nye børn, men bredes hurtigt da det kan virke
lidt sejt at være grov i munden.


                              Fokuspunkt 2009/2010
                                     Delfin

Vi har valgt at tage Social kompetence som vores fokuspunkt, ved gennem gang af
børnegruppen har vi konstateret af gruppen har behov for at arbejde med med sociale
relationer og venskaber. Her iblandt vil disse områder være noget vi vil arbejde med :

      Sprog – valg af ord der bliver sagt til hinanden, bandeord og ydmygende ting.
      Social – problemer med at skabe venskaber, at kunne sige fra og til, bidrage til
       fællesskabet.
      Respekt – acceptere et nej, høre efter hinanden, acceptere hinanden som den vi
       er.
      Empati – kunne aflæse hinandens kropssprog/følelser/reaktioner.
      Venskaber – forpligtigende fællesskab.

Med dette i vores tanker har vi valgt at arbejde med:

      Salen – forskellige lege hvor de er delt op i grupper, skal kunne arbejde
       sammen, snakke sammen, blind leg, massage hinanden (børn), afslapning
      Bruge metoder fra (Trin for Trin), ved mailing med børnene
      Trin for Trin – mindre grupper(0. klasse).
      Frugt – døve frugt, blind frugt.
      Samling – Tirsdags snak, hvad sker der i skolen/hjemmet?
      Tur – Zoologisk muserum i små grupper, på Karens Minde mindre grupper.
       m.m.
      Billedværksted – sammenarbejde med Liselotte fra Karens Minde.
      Lucia optog
      Ler værksted – skiftende gruppe børn.




                                                                                       19
Tigerstuen, børnehavegruppe
Evaluering af halvårsevaluering, september 2009
Fokus punkt : Social kompetence
Lucinda, Tulle, Anne

I foråret 2008 havde vi i vores halvårs evaluering nogle forskellige områder vi skulle
arbejde med frem til sommerferien.

      Trin for trin
      Samling
      Vidensoverdragelse
      Sprogtest (2 sprogtest & 3 års sprogvurdering)
      Oprydning
      God/dårlig kammerat

Vi har med stor succes afholdt TFT i hele foråret. Vi har snakket meget omkring
konflikter, at mærke sig selv og at kigge på hinanden.
Vi oplever at børnene er meget interesseret i at deltage og er meget aktive. De vise ofte
deres forældre billederne vi bruger i forbindelse med lektioner. Vi oplever at de i deres
daglig dag og især til samlinger er meget bevidste omkring de ting de har lært til TFT.
Dette kommer bl.a. til udtryk ved at de er meget bevidste om hvordan man tager hensyn
til hinanden, når der er en der eks. Fortæller. De er gode til at observere hinandens
kropssprog og kan genkende hinanden på billeder vi bruger i lektionerne.

Vi afholder stadig samling hver mandag formiddag, hvor børnene får lov til at fortælle
hvad de har lavet i weekenden, vi snakker om hvad der skal ske i løbet af ugen og
snakker med børnene om aktuelle emner.

Vi har fået sendt skolebørnene godt afsted, vi har været med dem rundt på børnenes
fritidshjem og besøgt stederne.

Vi har fået lavet sprogvurdering af de børn med to-sprog samt tilbudt 3 års
sprogvurdering til de børn og forældre der kunne tilbydes.

Børnene er stadig gode til at rydde op på stuen, men de skal dog stadig mindes om det
engang imellem. Men vi oplever at de er mere bevidste omkring hvorfor det er vigtigt at
rydde op samt hvorfor vi skal passe på legetøjet.

Vi har brugt meget tid på at snakke med børnene omkring det at være en god/dårlig
kammerat om det at vælge til og fra. Vi har brugt vores samlinger hvor vi i fælles forum
har snakket med børnene omkring dette. Vi har også taget snakkende med børnene i
opståede situationer/konflikter.




                                                                                         20
Vi har haft et tema omhandlende ”vores familier”. Vi oplevede at der i børnegruppen
opstod forskellige episoder hvor børnene valgte til/fra p.g.a. hudfarve, religion m.m. Vi
besluttede derfor at lave et tema med børnene hvor vi snakkede om de forskellige
familie sammensætninger vi havde på stuen. Vi snakkede bl.a. om det at have forskellig
hud, øjen- og hårfarve. Vi sankkede om at vi spiser og kan lide nogle forskellige ting.
At nogle ikke må spise bestemte ting osv. Vi snakkede også om at vi har forskellige
traditioner i hjemmene men også på videre plan som i de forskellige lande.
Vi startede med at holde samling og introducere børnene for emnet. Herefter blev
børnene opdelt i aldersgrupper og skulle så tegne sig selv og deres familier, og tegne
deres hårfarve, øjenfarve og hudfarve. Herefter samledes vi alle igen og hvert barn viste
deres tegninger frem for hinanden og fortalte udfra tegningen om deres familieforhold.
Tegningerne er efterfølgende blevet hængt på, så forældrene kunne se dem og snakke
med deres børn om dem.
Vi har efterfølgende oplevet at børnene har fået en større forståelse for hinandens
forskelligheder og at der nu ikke bliver valgt til og fra pga. udseende.

Vi har afholdt temauger om trafik sammen med Girafstuen, for at børnene skulle få en
større forståelse for det at gebærde sig i trafikken. Her blev børnene aldersopdelt på
tværs af stuerne og lavede opgaver fra en trafikopgavebog samt øvede sig ude i
trafikken. Vi var i teateret og så et stykke om trafik og afsluttede temaugerne med en
fællestur til trafiklegepladsen. Vi oplever at børnene kan bruge det, de har lært når vi
efterfølgende har været på ture.

Sammenfattende føler vi at børnenes sociale kompetencer er blevet øget og vi har fået
styrket børnenes gruppefølelse og der er opstået nye venskaber i gruppen. Vi oplever at
børnenes forståelse for hinandens forskelligeheder med henblik på kuturel baggrung
samt andre forudsætninger er blevet øget og der er en god stemning i gruppen.

Personale weekend:
Beskrivelse af Tigerstuens børnegruppe 2009



                      Tigerstuens børnegruppe 2009-2010
                Beskrivelse af tigerstuens børnegruppe september 2009
                                 Lucinda, Anne & Tulle

På Tigerstuen har vi i øjeblikket 20 børn fordelt på 8 drenge og 12 piger. Aldersmæssigt
er de fordelt ved 1 seksårig, 4 femårige, 8 fireårige samt 7 treårige. Der er 5 tosprogede
børn fordelt på 5 sprog.
I øjeblikket har vi to børn der i skrivende stund er i gang med at blive udredt på
Børneklinken. Vi har et barn der går til intensiv taleundervisning hos talepædagogen to
gange ugentligt, samt et barn der modtager støttetimer fra en pædagog fra støttekorpset.
Yderligere har vi tre børn der kræver særlig voksen opmærksomhed.

Hen over foråret og sommeren har vi fået 9 nye børn på stuen.




                                                                                       21
Indkøringen af de nye børn er forløbet uden problemer og vi har fået børnene etapevis.
Dette har betydet at der har været nogle måneder med indkøringer af mange børn
(max.4) men at det har været under overskuelige rammer, for både nye børn samt
personale. Dette har været medvirkende til at alle børnene nu er trygge ved de voksne.
Langt de fleste børn er faldet godt til, men da vi har fået de sidste børn start august og at
der derefter stadig har været ferieafvikling hos flere børn, er vi stadig i gang med en
indkøringsproces. Alle børn er dog trygge ved at færdes i huset og på legepladsen.

Vi har en ”storegruppe” der består af 3 piger og 2 drenge, samt en ”mellemgruppe”, der
består af 2 drenge og 6 piger. Disse grupper leger godt sammen både på tværs af alder,
køn og stue, samt i større og mindre grupper.
Vi har en stor ”lillegruppe”, der består af 3 piger og 4 drenge. De er faldet godt til på
stuen samt i resten af huset. De er så småt i gang med at danne relationer til hinanden,
samt til børn fra girafstuen. De er kommet direkte fra vuggestue og er nu i gang med at
tilegne sig dagligdagen i børnehaven/Lupinen.



Fokuspunkt: Sociale kompetencer.

   -   Anerkendes/accepteres for de personer de er (børnene)
   -   Lighed trods forskellighed
   -   Gensidig respekt
   -   Opmærksomhed overfor andre
   -   Aflæse andres kropssprog/følelser/reaktioner
   -   Empati
   -   Venskaber
   -   Inddragelse i demokratiske processer
   -   Bidrage til fællesskabet

Vi har gennemgået vores børnegruppe og har derudfra valgt fokuspunktet sociale
kompetencer. Vi mener at børnene vil have gavn af øget opmærksomhed i forhold til det
valgte fokuspunkt.
Vi har fået en del børn, der endnu ikke er fyldt tre år, hvilket betyder at de har brug for
støtte til at skabe og styrke nogle gode legerelationer.
”Store- og mellemgruppen” vil ligeledes have gavn af fokuspunktet i forhold til at
styrke eksisterende samt danne nye venskaber.

Vi vil gerne styrke børnenes gruppefølelse på stuen. Når man styrker gruppe følelsen vil
dette komme til udtryk ved øget tryghed, når de potentielle kammerater er lige ved
hånden. Vi ønsker at give børnene større forståelse for at man ved at bidrage til
fællesskabet også selv kan profitere i kraft af øget forståelse og opmærksomhed, få gode
oplevelser og får skabt nye venskaber inden for gruppen. Vi tilstræber at øge børnenes
forståelse og respekt for hinandens ligheder og forskelle trods forskellig kulturel
baggrund samt andre forudsætninger.
Hver fredag vil vi i vinter halvåret samles med børn og voksne fra giraf stuen for at lave
fællessang og lege for der igennem at styrke børnenes fællesskabsfølelse på tværs af
stuerne.



                                                                                          22
Når vi holder samling, vil vi give hinanden plads til at fortælle hvad der rører sig i det
enkelte barn. Det er vigtigt, at lytte og være opmærksom på, hvad der fortælles i
gruppen på den måde lærer børnene at respektere hinanden, samt får en større forståelse
for hinandens hverdag og interesser.
Vi vil snakke med børnene om, hvad en god og en dårlig legekammerat er, og at det er i
orden at vælge legekammerater til og fra, men at det kan have konsekvenser for dem
selv; man kan selv stå og være den der bliver valgt fra. De skal lære at sige til og fra på
en ordentlig måde.

Vi vil med de fire- og femårige lave ”Trin for Trin”, hvorigennem de bl.a. får styrket
deres sociale kompetencer og lærer at aflæse hinandens kropssprog. Ligeledes får
børnene nogle redskaber til at løse konflikter på egen hånd.
Med de treårige vil vi lave nogle fælles lege, således at børnenes gruppefølelse bliver
styrket og at børnene får opmærksomhed på nye potentielle legekammerater. De skal
lære at mærke sig selv og egne følelser, således at de kan lære at sige til og fra i
forskellige situationer.
Børnene skal lære at det er vigtigt at passe på legetøjet samt at rydde op efter sig selv, så
der er plads til at de andre børn også kan lege, og at det er en del af at være i et
fællesskab at man tager hensyn til hinanden og ting, der omgiver en. Ligeledes skal
børnene lære at passe på både egne og børnehavens ting.
Vi vil snakke om, hvilke traditioner børnene har derhjemme ved f.eks. højtider, så de
bliver opmærksomme på, at ting kan gøres på mange forskellige måder, men at det ene
er lige så godt som det andet.

Når vi tager på ture ud af huset vil vi fra gang til gang vurdere hvilken gruppe børn, der
skal med på den givne tur, således at der tages højde for sammensætningen af børn samt
så børnene kan få nogle oplevelser der er alderssvarende.




                                                                                          23
Girafstuen børnehavegruppe

Evaluering for Girafstuen september 2009.

Fokuspunkt : Social kompetence.

Vi har holdt samling i henhold til vores ugeplan stort set hver mandag. Her er alle børn
blevet udfordret i at formulere sig overfor de andre børn, enten med paratviden: Hvad
dag er det i dag? – hvilken måned er vi i? – Hvad dato er det i dag?. Eller med
opfordring til at fortælle om oplevelser uden for børnehaven. De børn som har haft
svært ved at ytre sig på grund af generthed eller sproglig uformåenhed, har de voksne
vejledt og hjulpet banen ved at stille konkrete spørgsmål som f.eks. Hvad hedder din
far? – Mor? – Hvad hedder I til efternavn?. Derved har vi sikret alles ret til at ytre sig,
og restgruppen har måttet acceptere at være afventende og give plads og tid til dem der
ikke er så hurtigt formulerende. En, for børnene, svær øvelse.
I forbindelse med disse samtaler, har vi også været inde på forskellige familiemønstre.
Nogle lever alene med kun deres mor eller far. Andre lever i sammenbragte familier
med papfædre/mødre/søskende. Nogle kommer fra familier hvor det mest naturlige er,
at både far og mor går på arbejde, og derfor deles om arbejdet i hjemmet. Andre oplever
familier hvor den ene af de voksne er hjemme hele tiden. Ved på denne måde at give
børnene mulighed for frit, og uden at blive peget ud, at gøre rede for hvordan tingene
foregår netop i deres eget hjem, forsøger vi at lære børnene at der ikke nødvendigvis er
én rigtig måde at leve på, men at den enkelte familie selv må indrette sig som de nu
synes.

Vi er påbegyndt ”Trin for trin” programmet, og har i vores planlægning givet det høj
prioritet, således at programmet bør kunne gennemføres i denne omgang. Bl.a. har vi
valgt at der er tre ansvarshavende. Derved kan en fraværende uden problemer erstattes
og gruppen kan arbejde med programmet hver uge, uafhængig af ferie, sygdom,
afspadsering kursus- eller mødeaktivitet. Vi har i den forbindelse sendt
informationsmateriale ud til forældrene, og forsøger at leve op til det
informationsniveau til forældre, andre børn og kolleger som programmet foreskriver.
Umiddelbart efter ½ års evalueringen i marts, blev børnegrupperne i Lupinen ramt af
mæslingeepedimi. Konsekvensen af dette blev, at børnenes fremmøde, helt hen til et
stykke efter påske, var alvorligt reduceret. Da TFT` arbejdet ikke giver megen mening
hvis store dele af grupperne ikke er til stede, eller når grupperne ændrede væsentligt
udseende fra gang til gang gik denne del af indsatsen i stå, tidligere end forventet.
Dermed nåede vi ikke igennem de temaer der skulle komplementere et års værk, og der
blev heller ikke afsluttet på en tilfredsstillende måde.

Vi har i hele forløbet brugt rigtigt meget tid på at tale med børnene om hvordan man er
en god/dårlig kammerat. Hvordan man kan sige til/fra overfor hinanden, og hvilke
konsekvenser det kan få for én selv at sige fra. Indsatsatsen har været meget været
situationsbestemt, hvor vi ihærdigt og stædigt har grebet ind når vi har overværet eller
hørt om episoder. Vi har så taget snakken med de involverede børn, har snakket følelser
med dem: Ked af det/såret, men også snakket om, at i nogle lege kan alle 20 børn jo




                                                                                        24
ikke være med samtidig, og at man må lære, at de andre børn kan sige nej til at du må
være med, uden at det betyder at de ikke kan lide dig.
Et gennemgående tema har været hvordan man afviser uden at gøre nogen ked af det. At
det ikke er acceptabelt for en god kammerat at råbe ”Uddd!” hvis nogen kigger ind for
at se hvad der sker eller spørge om man kan være med. Her prøver vi med børnene at
formulere nogle afvisninger som bedre kan ”tages uden tårer”.

Vi har arbejdet med Børnemiljøvurderinger og udfyldt skemaerne, dog har vi endnu
ikke nået at få børneinddragelsen indover. Dette vil vi gøre i den kommende periode.

Vi har arbejdet på, at børnene tager hensyn til hinanden i forhold til at rydde op efter
sig, når de er færdige med en leg og gøre plads til at andre børn kan fortsætte med en ny
leg. I det omfang det har været muligt, har børnene ryddet op efter sig selv og hvis det
har været for uoverskueligt, har vi voksne hjulpet til.

Konklusion.

Efter at have arbejdet med focuspunktet i godt et år, kan vi konstatere mærkbare
ændringer hos en del af de enkelte børn. Ved stuens samling hver mandag bliver
børnene dels udfordres sprogligt ved at vi opfordrer dem til at fortælle løs om oplevelser
de har haft, eller forventer vil komme, episoder med andre børn eller voksne og i det
hele taget alt, dels udfordres på paratviden om ugedag, dato, måned årstal, navne på
familiemedlemmer, fødselsdag, adresse m.m., og dels udfordres på at sidde stille og
lytte til det de andre børn siger. Her oplever efterhånden en ro der muliggør at mange
børn kommer til orde – og at mange børn er villige til at fortælle løs. Vi oplever også, at
når børn med forskellig etnisk baggrund f.eks. fortæller hvad de øvrige
familiemedlemmer hedder, er det ikke længere genstand for fjolleri, fnisen og dril når et
navn er anderledes end dem vi er vant til at høre. Måske nok undren (Kan man hedde
sådan?), men ikke drilleri. Hvis et navn er meget anderledes kan vi sidde og øve os i at
udtale det rigtig, men det foregår i en stemning af respekt. På samme måde når vi
nærmer os højtiderne. Børnene gør rede for hvordan de fejrer højtiderne i deres familie,
og den åbenhed der er blevet en vane ved disse samtaler gør, at alle accepterer at der
ikke er én rigtig måde at gøre tingene på. Et eksempel herpå er ”gæstenissen”, som
cirkulerer i børnegruppen i december måned. Hver dag fra d. 01. december får et nyt
barn nissen med hjem, samt en bog til at skrive i. Nisse og bog skal så medbringes
dagen efter, og i bogen har forældrene så nedskrevet ”nissens oplevelser” den
forgangne aften –nat – morgen. Disse historier bliver så læst højt ved dagens
julehyggesamling. Alle forældre har nu i en årrække bakket dette initiativ vældig godt
op. Også familier med en anden kulturel baggrund – og uden traditioner for at fejre jul –
har bidraget med både morsomme, lærerige og rørende historier.

Børnene er efterhånden også blevet gode til at rydde op efter sig. Især samtalerne om
hvorfor det er vigtigt har en stor del ar de ældste børn taget til sig.: At det er for at
passe på legetøjet, der enten bliver væk eller lettere går i stykker hvis det ikke bliver
ryddet op efter brug. At det ikke er sjovt at lægge puslespil hvis alle spillene bliver
blandet sammen – eller briotogbanen hvis lokomotiverne og togvognene ikke ligger
sammen med skinnerne. Børnene skal stadig mindes om det, men de ældste børn i




                                                                                            25
gruppen er nu blevet dygtige til oprydning – de mindre er godt på vej til at lære, af de
voksne og af de andre børn.

Fra 01.04.09 begyndte en massiv udskiftning af Girafstuens børnegruppe. En del af
udskiftningen var forventelig, da børnene havde nået skolealder, men en del børn
flyttede med familien ud af bydelen og fik derfor anvist ny børnehave. En del af disse
familier havde indtil flere børn i børnehaven, derfor denne ekstraordinære store
konsekvens. Og konsekvensen slog hurtigt igennem i forhold til arbejdet med
focuspunktet. Da væsentlige dele af gruppen, og derved den opnåede kompetence på
focuspunktområdet forsvandt, var det nødvendigt at bremse lidt op i udviklingen af
arbejdet. Ret hurtigt forekom det mest hensigtsmæssigt kun at arbejde målrettet med
focuspunktet ved de ugentlige samlinger samt ved situationsbestemt indsats. Ved
konklusionen i første afsnit af dette kapitel, er det børnegruppen fra før 01.04.09 der
vurderes.

Beskrivelse af børnegruppen, september 2009-2010

Gruppen består af 9 piger og 11 drenge. Heraf otte 3-årige, fire 4-årige og otte 5-årige. 6
af stuens børn er tosprogede. Ud af stuens 20 børn, er 14 af børnene startet på stuen
efter 1. april i år.
Et af børnene er tildelt støttetimer. Herudover er der 5 af børnene, der påkalder sig
ekstra opmærksomhed af forskellige årsager. 8 af børnene er kommet til os direkte fra
vuggestuen/dagplejen og 5 af børnene er overflyttere fra anden børnehave. Herudover er
der et barn, som kommer direkte fra hjemmet.
Vi har fået børnene til os hen over foråret og sommeren. Vi mener, at vi har haft nogle
succesfulde indkøringer. Børnene er forholdsvist hurtigt blevet trygge og glade for at gå
i børnehaven. De fleste navigerer utvungent i de to børnehavegrupper, og virker trygge
ved børn og voksne på den anden stue. De nytilkomne er stadig i en proces, hvor de er i
gang med at tilegne sig ”Lupin-kulturen”.
Vi kan observere, at børnene på Girafstuen mangler en ”vi-følelse”, dvs. et fællesskab
hos børnene. Børnene er ikke i tvivl om, rent fysisk, at de går på Girafstuen, men at
stuen, udover at være det sted hvor vi vasker hænder, holder samling og spiser, også er
det sted, hvor vi danner venskaber og netværker og hvor vi grundlæggende har et vist
ansvar for hinanden.
Det er meget spredt blandt børnegruppen, i forhold til alder og køn, om vores
nuværende børnegruppe kan finde ud af at lege. Drengene foretrækker at være fysisk
aktive på legepladsen om det så er forskellige boldlege eller




                                                                                           26
fangelege/rollespilsinspirerede lege, hvorimod pigerne er glade for de ”stillesiddende”
aktiviteter, som bl.a. perleplader, male, tegne og klip-og-klister.
Bortset fra de største børn på stuen, som allerede har skabt legerelationer, bliver det en
udfordring at skabe legerelationer mellem de resterende børn.
Ud fra observationer af de største og de yngste børn på stuen, kan vi konstatere, at vores
yngste børn vil komme til at mangle nogle tydelige rollemodeller at spejle sig i hos
storegruppen. For de fleste af drengene i storegruppen gælder, at de er for umodne til at
påtage sig denne rolle. Hos pigerne er to af dem så stærkt forbundne, og historieløse i
forhold til Lupinen, at de ikke virker som stærke formidlere af kultur og adfærd i
Lupinen
De 3-årige børn er generelt set sprogligt stærke. Ud fra erfaringer med gennemførte
sprogtests, forventer vi, at måske 1-2 børn får brug for særlig sprogstimulering.
Alle vores tosprogede børn skal igennem en sproglig vurdering, hvor vi forventer, at
fem af dem, skal tilbydes ekstra sprogstimulering.


Girafstuens fokuspunkt 2009 – 2010.


Ud fra beskrivelsen af Girafstuens aktuelle børnegruppe, er vi kommet frem til, at vi i
perioden september 2009 og frem til sommerferieperioden 2010 vil arbejde med
”Sociale kompetencer”.
Vores forståelse af ”Sociale kompetencer” indebærer disse nøgleord:
      Lære at danne venskaber, hvad er en god kammerat? (tolerance for at kunne
       vælge fra/til)
      Respekt for hinanden (lære at sige fra på en måde, der ikke sårer den anden, ret
       til forskellighed).
      Empati/indlevelsesevne i andres følelsesverden (trøste hinanden, kalde på en
       voksen, lære at sige ”undskyld” og få en begyndende forståelse af ordet, dvs.
       ”jeg undskylder fordi, jeg er ked af, at jeg har såret dig, og jeg vil gøre mig
       umage for ikke at gøre det igen”).
      Genkende tegn for hinandens personlige grænser/respekterer hinandens
       personlige grænser (f.eks. at lære at skelne mellem dril for sjovt og ubehageligt




                                                                                          27
           drilleri samt at ”STOP!” er ensbetydende med, at den anden ikke vil være med
           mere.
          Konfliktløsning (indlevelsesevne, aflæse mimik og kropssprog, respekterer
           hinandens grænser).
          Fællesskabet ”Vi går på Girafstuen”, bidrage til fællesskabet via tilstedeværelse
           på stuen, ”Den trygge base”.
          Lighed trods forskellighed (forskellige familiemønstre, forskellige kulturelle
           udtryksformer).
Overordnet arbejder vi på stuen ud fra en fast ugeplan:
          Mandag: ”Mandagssamling”
          Tirsdag: Turdag
          Onsdag: Kreative udfoldelser/ Særlig sprogstimulering
          Torsdag: ”Trin for Trin”/ Kreative udfoldelser
          Fredag: ”Fredagssamling” med fælles sang (Girafstuen og Tigerstuen)/ Plads til
           spontane indslag
Under ”Mandagssamlingen” udfordrer vi bl.a. børnene i at være nærværende og kunne
huske tilbage til weekenden, for at kunne fortælle, hvad de har lavet eller oplevet.
Børnene bliver udfordret i at lytte til hinandens fortællinger, sidde stille og få ordet efter
tur.
På turdagen, om tirsdagen, får en gruppe børn mulighed for en fælles oplevelse, som
ligger udenfor Lupinens regi. Ydermere er der mulighed for, at nogle børn opdager nye
legekammerater ved, at vi vælger forskellige konstellationer.
Onsdag og torsdag tilbydes børnene forskellige kreative aktiviteter. Heriblandt styrkes
finmotorikken, fantasien udfordres og kulturelle udtryksformer tilegnes.
Sideløbende hermed tilbydes der Særlig sprogstimulering til de børn, der har behøv
samt Trin for Trin til de 4-5-årige.
Om fredagen samles vi, begge stuer, ude i garderoberummet. Her har en af stuerne til
opgave at sammensætte et repertoire. Resten af dagen er der mulighed for spontane
indslag.


Ud over ugeplanen vil vi lave temauger i løbet af året, hvor vi sammensætter grupperne
på tværs af stuerne.



                                                                                            28
Særlig sprogstimulering.
Arbejdet med gruppen af børn med behov for særlig sprogstimulering har været præget
af en del ustabilitet. Oprindeligt var der sat en formiddag om ugen af til arbejde med de
børn der havde særligt behov. Mange ydre faktorer som personaleskift (barsel) og
mange børn med andre særlige vanskeligheder, har været medvirkende til at frekvensen
af de planlagte seancer har været noget mindre end planlagt.
Til gengæld har projektet med at arbejde med computerbaserede spil og
indlæringsprogrammer på storskærm været en succes. Det viser sig at børnene i stedet
for at hænge over hinanden ved en lille pc, i langt højere grad bruger sproget for at svare
eller deltage i et givent spil.
Vi vil følge op på disse erfaringer i det kommende år.
Sprogstimulering foregår idet daglige pædagogiske rum for såvel danske som 2-
sprogede børn som en del af sproglig læring. Det vil sige understøtte barnet, sætte ord
på handlinger og følelser, italesætte begivenheder.
Desuden er børnehaven medlem af en børnebogklub, dels for at have egne bøger som
supplement til biblioteks lån og dels for at stimulere interessen for at læse højt for
børnene.



Handleplan for den særlige sprogstimulering
I Lupinen har 3 af 4 pædagoger i børnehaven været på København Kommunes
sprogkurser. Vi har valgt at have en sprogansvarlig for hver stue.
Lupinen deltager fra 2006- 2009 i et metodeudviklings projekt ”ord med på vejen”
Projektet er afsluttet her i foråret 2009, og vi afventer en samlet evaluering fra
ekspertgruppen.
De erfaringer vi har gjort i Lupinen er blandt andet at børn er fantastisk gode til at
håndtere både digitalkamera og bærbare pc` er. I samme moment kan vi sige at de
voksne har lært ikke at være så bange for at overdrage teknisk udstyr til børnene.
Projektet er herfra evalueret og en hovedkonklusion er at det der tæller mest, når vi ser
på hvad det er der får børn til at skabe og arbejde med sprog, er det nærvær og den tillid
der skabes omkring det enkelte barn. Barnet får hurtigt en succesoplevelse af at kunne
noget ganske særligt.
Projektet har kørt i så lang tid at metoderne er implementeret og det er nemt at gå til
igen. Det kan indgå som en del af det tilbud vi giver børn der har brug for særlig
sprogstimulering.
Vi har aftalt et tættere samarbejde med den lokale sprogkonsulent i forbindelse med
projektet.
Målet er at børnene kan kommunikere alment på dansk og er sprogligt klar til skolestart.




                                                                                        29
Ledelse.
Året der gik.
Eksternt
Året har været præget af stor mødeaktivitet i distriktet, med fokus på ledelsesudvikling
og trivsel. Der har været gode indholdsrige temadage for både 0-6 års og fritidshjems
området.
Det lokale netværk har afholdt temadag for hele det pædagogiske personale, og det var
lærerigt og inspirerende at høre hvad Per Schultz Jørgensen havde at fortælle om børn i
tiden og i forhold til rummelighed og inklusion.
Der er brugt en del tid på det forberedende arbejde i forbindelse med madordningen som
skal træde i kraft 2010.
Ledelse og bestyrelse har regnet på de indtil nu oplyste budget modeller og det giver
ikke meget mad for pengene. Vi har reageret ved at skrive til Børne og Ungdoms
udvalgets politikere og der er fortsat gang i korrespondancen, da vi endnu ikke har fået
svar på vores bekymringer.

Internt

Ledelsen har siden juni 2008 været lettere amputeret p.g.a. Lottes barsel. Der har været
meget at se til, men der har været hjælp og forståelse at hente i personalegruppen.
Større skriveopgaver som denne har været en tur på parkeringspladsen og sådan må det
være.




Året der kommer

Eksternt

Vi skal arbejde med tilrettelæggelse og implementering af madordning, samt insistere
på at det bliver en økonomisk holdbar model.
Vi skal arbejde for udviklingen af samarbejdet med Vesterbro.
Vi skal arbejde på at sidde i udvalg der er interessante for udviklingen af vores
faglighed.
Vi skal arbejde på at synliggøre vigtigheden af småbørnspædagogikken, den
skandinaviske model, i forhold til politikkernes megen fokuseren på det skolemæssige,
EU normer og tests.

Internt
Vi skal så småt tænke på Lupinens 25 års fødselsdag den 1. april 2010
Vi skal færdiggøre personalehåndbog.
Vi skal udvikle vores evaluerings model.
Lotte skal køres ind, og vi skal arbejde mere som team.



                                                                                     30
Personaleudvikling

Året der gik

For nogle år siden havde vi en målsætning om at kompetenceudvikle personalet i teams.
Grundlæggende var ideen at to personer kunne give/ få mere end dobbelt så meget ud af
et kursus som en enkelt. Vi talte om en synergi effekt som var helt tydelig og lysten til
at formidle videre var større og viden forsvandt ikke ud af huset ved personaleafgang.
Der er ingen tvivl om at det betyder meget at vi er flere der ved det samme, både for at
beholde viden i huset men også af hensyn til dialog og udvikling. Vi har haft en del
støttepersoner ind over og det har givet mulighed for at træde i karakter og vise hvad vi
står for i Lupinen og samtidig være parat til at modtage læring fra andre med viden om
nye områder. Vi har læst og brugt en del personale tid på autistiske børn og er blevet en
del klogere på dette område.
Vi har i årets løb haft personale, eller hele personalegruppen på kursus i
1. hjælp
trin for trin
Læreplaner
Nye øjne på forældresamarbejdet
Rummelighed og børn med særligt behov.
Sprogstimulering og flerkulturel pædagogik.
Børns kompetenceudvikling 0-5 år.
Fra tanke til tekst.
Pædagogisk visions debat.
Temadag om anerkendelse og inklusion.
Fremtidens pædagogik.
Kursus i støtteansøgninger.
Mus samtaler afholdt med alle.

Året der kommer

Vi syntes stadig at vi skal
 Fortsætte de gode intentioner med at udvikle os sammen, måske udvide og udvikle os
sammen med andre institutioner. Der kan være store fordele og udfordringer i at være
en større gruppe sammen om oplægsholdere.
Vi kan måske være konsulenter for hinanden omkring problemstillinger vi har gode
erfaringer med.
Understøtte de ønsker og behov der er for enkelte kurser og videre udvikling, når det har
relevans i forhold til Lupinens målsætning.
De sidste pædagoger i børnehaven skal på sprogstimuleringskurser.
Alle skal have første hjælps kursus.
Sørge for at samarbejde og arbejdsklima er fremmende for udvikling og den enkeltes
lyst til at udvikle sig.




                                                                                      31
.Arbejde med coaching på de enkelte stuer i forbindelse med arbejdet med læreplaner og
evaluering.



Forældresamarbejde
Året der gik

Vi har afholdt de annoncerede forældre møder.
Der er afviklet 3 mdrs. samtaler.
Der har været en del samtaler med forældre til børn der har været gennem udrednings
forløb.
Vi har afholdt jule/ Lucia arrangement.
Vi har afholdt sommerfest. Stor succes og godt vejr.
Der har været god kontakt til forældrene i det daglige, vores nye medarbejdere er blevet
taget godt imod og har selv været gode til at være synlige. Der er udviklet en god kultur
omkring daglige meddelelser af generel karakter på stuernes whiteboard tavler. Der er
ligeledes gjort meget ud af nyhedsbreve og sedler omkring temauger og specielle ture
m.v. Det giver overskuelighed for både personale og forældre og det er med til at
synliggøre aktivitetsniveauet.
Der er gjort meget ud af at fotodokumentere arbejdet med børnene og de enkelte
læreplansområder.

Der har været meget lille fremmøde til vores fælles forældremøder. Selv når vi
modregner at institutionens 62 børn rummes i ca. 42 familier.
Samtaler omkring det enkelte barn er der fuld opbakning omkring.
Arrangementer med festligt indhold og optræden lokker ligeledes næsten alle til huse.

Det første af de to obligatoriske forældremøder, efterår stort fællesmøde med valg til
bestyrelse er rimeligt besøgt, men vi kunne overveje at gøre det mere interessant.
Det andet forældremøde holdes stue vis, i år børnehavegrupperne sammen og
fritidshjemmet for sig selv.
5-6 familier var repræsenteret på hver møde og det er for lidt. Tilbagemeldinger siger at
møderne har været informative og hyggelige for de fremmødte.
Intern evaluering går på: at forældrene har travlt, de har møder mange steder, i skole på
arbejde m.v. Det kunne også skyldes at forældrene føler sig tilstrækkeligt informeret
om hvad der foregår omkring deres børn på de enkelte grupper.

Vi er blevet meget bedre til at bruge velkomstmaterialet og få gjort meget ud af
modtagelsen af nye børn og forældre.

3 måneders samtalerne i børnehaven bliver ikke altid afholdt indenfor tidsrammen, men
de bliver afholdt, og der er gode erfaringer med samtalerne begge veje.

Vi bruger rigtig megen tid på forældre med børn der har særlige problemer. Det er tid
der er givet godt ud og vi oplever at forældre i svære situationer er meget trygge og
glade for os. Perspektivet i forhold til hvad der bevilges af støtte timer til det enkelte



                                                                                             32
barn er, at meget tid går til observation, rapport/ indberetning, ansøgninger/indstillinger
til BBH/PPR.

Julearrangementet var igen vellykket forældre, bedsteforældre og familie møder op og
der er ikke et øje tørt når børnene går Lucia.
Forældre står for at lave gløgg og æbleskiver og alle der vil kan lave en juledekoration
til at tage med hjem.

Sommerfesten blev i år afholdt på en lørdag fra klokken 13 til klokken 17.
Temaet var ”markedsplads”
Hver pædagog havde sammen med en gruppe børn lavet en bod.
I boderne kunne man prøve forskellige ting som flødebollekast, kartoffelmos,
vandpistoler, sansekasser, karameller i høet, m.v.
Der blev ved indgangen udleveret et turpas, så alle kunne prøve det hele.
Lupinen tændte op i et par store grill, og forældrene havde selv kød med, samt en
tilbehørs ting til en fælles buffet.
 Arrangementet fik en meget fin tilbagemelding.

Året der kommer

Nye forældre får en folder, hvor der står alle praktiske ting om Lupinen.
Vi benytter materialet omkring ”den gode goddag samtale” for to-sprogede familier og
ellers benytter vi os af et udvidet spørgeskema, som kommer godt rundt om alle
familier.
Der udleveres en oversigt over årets forældremøder mærkedage og lukkedage.
På forældremødet den 23. november kommer Lola Jensen og taler om ”Familien
Danmarks hverdag sat på en humoristisk spids”.


Forældrebestyrelsen

Året der gik

Der er afholdt 4 møder.
Møderne er holdt med dagsorden og referat som dels er hængt op på forældretavlen eller
omdelt til alle afhængig af indhold.
Bestyrelsen bakker generelt op omkring Lupinens pædagogik, økonomi,
vedligeholdelse og tiltag i det hele taget.
Bestyrelsen har udtalt stor tilfredshed med billede dokumentationen og synligheden i
hvad vi laver. Der er udtrykt stor anerkendelse af vores faglige niveau og reflekteren
over hvad og hvorfor vi gør som vi gør efter gennemlæsning af ½ års evalueringerne.
Bestyrelsen har været primus motor omkring praktisk hjælp til forskellige
arrangementer.
Bestyrelsen har vedtaget en aftale med naboinstitutionen Fredriksholms børnehus om at
passe eventuelle børn med pasnings behov på lukkedage i forbindelse med
personaleudviklingsdage.
Forældrebestyrelsen er gået aktivt ind i en dialog omkring den kommende madordning.




                                                                                         33
Året der kommer

Vi afholder de aftalte 4 møder.
Mødeindkaldelse med dagsorden på hoveddøren, senest 14 dage før mødet.
Der skal vælges nye medlemmer til bestyrelsen den 23. november.




Økonomi

Året der gik

Stuerne har brugt deres budgetter og vi fortsætter med at købe kvalitet i stedet for
kvantitet.
Vi søgte og fik del i den såkaldte Rit-pulje.
Hvilket har betydet nyt boldbur med kunstgræs. Samt nyt hegn til gaden.
Nyt legeredskab (slot), samt gummifliser under gyngerne.
Vi har fået nye døre fra stuerne til legepladsen.
Vi brugt hvad vi kunne i forbindelse med vikar og der har ikke manglet noget i det
daglige.
Vi er blevet lovet mere gennemskuelige budgetter men det er ikke tilfældet.
Det er svært at arbejde med et budget det på forhånd er udmeldt på forkert grundlag. Og
få et svar der beder os om at tage det roligt da det hele vil blive reguleret til oktober. Det
er ikke tilfredsstillende.

Året der kommer

Det store arbejdsområde bliver finansieringen af madordningen.
Ansættelse af ny medhjælper.
Ny løn ( ledelses udmøntning)

Vedligeholdelse.

Vi skal se på sol afskærmning af stuerne.
Vi skal have et par nye toiletter til børnene.
Vi skal have nyt voksen toilet.
Vi skal have en drikkefontæne på legepladsen.




                                                                                           34
Forældrebestyrelsens godkendelse af principdel.




Dato/ navn……………………………………………………………………


Forældrebestyrelsens godkendelse af udviklingsdel.




Dato/ navn………………………………………………………………………




                                                     35
Bilag:

  1.     Velkommen til børnehaven Lupinen
  2.     Velkommen til Lupinens fritidshjem Delfinen
  3.     Årsplan, kalender.
  4.     Budget.
  5.     Samfundsstrukturer og fremtidigt arbejde.
  6.     Handleplan for børnemiljøvurdering




                                                       36

				
DOCUMENT INFO
Shared By:
Categories:
Stats:
views:7
posted:10/15/2010
language:Danish
pages:36