Introduktion til DBK, Teachers Day 2007-02-27 for

Det Digitale Fundament Introduktion til DBK, Teachers Day 2007-02-27 for Implementeringsnetværket ved Gunnar Friborg, bips Dansk Bygge klassifikation (DBK 2006) Del af Det Digitale Fundament – 3 års arbejde, 8 publikationer Feedback og kommentarer fra mere end 50 personer fra over 30 virksomheder på eksterne workshops og ved interne høringer Deltagende firmaer i arbejdet (direkte eller indirekte medvirkende): KHR arkitekter, Emcon, Dissing & Weitling, COWI, Rambøll, MT Højgaard, Arkitektfirmaet C.F. Møller, NCC Construction, Henning Larsens Tegnestue, KB Informatik, bips, Carl Bro, Erik K. Jørgensen, Birch & Krogboe, Manual New, Niras, Gentofte Kommune, DTU, Projektledere og deltagere i Det Digitale Byggeris bygherrekravkonsortier: BANK, B3D, PWK og DaCaPo, Byggeteknikernes Index Service, Prof. Anders Ekholm, Lunds Tekniska Högskola / Lunds Universitet / Lund Institute of Technology, Prof. Eirik Selvik, Norsk Standard mfl. DBK 2006 – nogle vigtige pointer DBK er 100% baseret på internationale og europæiske harmoniserede standarder (bl.a. ISO 12006, DS/EN 61346 og DS/EN 61355) DBK er for første gang i Danmark et bud på en sammenhængende klassifikation i byggeriet DBK kan anvendes analogt men er designet til optimal digital anvendelse og til modellering DBK 2006 er klar til brug DBK definerer og fastlægger byggeriets overordnede begreber og deres sammenhæng i en samlet begrebsmodel Begrebsmodel for Ressourcedomænet Re ssourcedom æne Begrebsmodel for Procesdomænet Procesdom æne Begrebsmodel for Resultatdomænet Re sultatdom æne Fysisk konstruktion er en ty pe Materialer Byggeriets livscyklus omf atter f lere Faser Fysisk konstruktion. IKKE del af DBK-d omæne Rum (v olume n) Rum (volumen). IKKE del af DBK-domæne Landskab f orekommer i er en ty pe Byggeinformation er en ty pe Programmering er en del af er en del af f orekommer i har Landskabsrum By har Byrum Ressource er en del af Proces er en ty pe er en ty pe Materiel Projektering er en del af Fysisk konstruktion. DBK-domæne Bebyggelse (infrastruktur) Rum (v olumen). DBK-domæne Bebyggelsesvol. (infrastrukt. rum) er en ty pe er en del af Bygningsvolu men har Resultat er en ty pe Produktion er en del af er en ty pe er en ty pe Aktører er en ty pe Forvaltning Bygning har er en ty pe Brug er en del af er en del af er en del af Bygningsdel er en ty pe Styring har Konstruktionsru m Brugsrum Begrebsmodel for Egenskabsdomæne Ege nskabsdom æne er en ty pe konkrete egenskaber Ege nskabe r er en ty pe abstrakte egenskaber I DBK’s begrebsmodel opdeles i de 4 deldomæner for Ressourcer, Processer, Resultater og Egenskaber DBK omfatter hele det byggede miljø Med bebyggelser, bygninger og anlæg DBK 2006 er klar til brug for alle byggeriets aktører DBK understøtter byggeriets fulde livscyklus – fra programmering til bortskaffelse DBK 2006 er omfattende – og mere end bygningsdele DBK er 100% objektorienteret og kan benyttes som entydig identifikation af ethvert objekt i byggeriet DBK-tabel 95 - Tabeloversigt Tabeller for bebyggelser Tabeller for bygninger Tabeller for brugsrum Tabeller for bygningsdele Tabel for processer / fasemodeller Tabeller for aktører Tabeller for byggeinformation/ eksempler på dokumentklassifikation Tabel for egenskaber Tabeller for mapping DBK – Vejledninger og bygningsdelstabeller Find dem på Det Digitale Byggeris hjemmeside: www.detdigitalebyggeri.dk Se under DBK 2006 resultatet DBK – klassifikation af bebyggelser Definition af Bebyggelse: To eller flere bygninger, der støder op til hinanden og fælles tjener et eller flere formål DBK – klassifikation af bygninger Definition af Bygning: Selvstændigt bygget resultat af betydelig størrelse, der tjener mindst et formål DBK - klassifikation af brugsrum Definition af Brugsrum: Et tredimensionelt bygget resultat indeholdt i eller på anden måde knyttet til en bebyggelse eller en bygning. Aspekttankegangen Aspekterne og de tegn, de symboliseres med: Produktaspektet, minustegn (-) Funktionsaspektet, lighedstegn (=) Placeringsaspektet, plustegn (+) Formaspektet, firkanttegn (#) I DBK’s tabeller er aspekternes forekomster angivet med hver deres farve, og typernes klassifikationsbetegnelser er angivet med rødt. Farverne er her anvendt for at lette forståelsen og indlæringen af den nye systematik, men i praksis er man nødt til at sætte sig ind i reglerne og anvende fortegn for at kunne adskille aspekterne. DBK betragter et byggeri og dets bygningsdele gennem 4 vel-definerede adskilte aspekter (funktion, produkt, placering og form). Her er vist anvendelse af tre af de fire aspekter. DBK 2006 for bygningsdele DBK for bygningsdele er et referencesystem med et tilhørende klassifikationssystem baseret på internationale standarder DBKs reference- og klassifikationssystem erstatter den gamle SfBbygningsdelstavle og 20 punkt listen (for byfornyelse) DBK understøtter system- og modulariseringstankegang, objektorienteret bygningsdelsinformation og modellering DBK betragter et byggeri og dets bygningsdele gennem 4 veldefinerede adskilte aspekter (funktion, produkt, placering og form) DBK tillader fx systemleverancer at hægte deres egen struktur og nummersystem på DBK’s bygningsdelsstruktur DBK 2006 for bygningsdele DBK understøtter system- og modulariseringstankegang, objektorienteret bygningsdelsinformation og modellering DBK - identifikation af bygningsdele - referencesystem Definition af Bygningsdel: En del af en bygning som, i sig selv eller i kombination med andre lignende dele, opfylder en karakteristisk funktion i bygningen Referencesystem: Anvender ”del af helhed”tankegang, og en bygning eller et anlæg ses som et samlet system og bygningsdelene som dele, der indgår heri DBK - identifikation af bygningsdele - kodning Referencebetegnelser: Punktum i referencebetegnelsen angiver altid (og kun) nedbrydning til næste niveau: -205 Vægsystem -205.02 Vinduesparti (som indgår i vægsystem) -205.02.01 Vindue (der indgår i vinduesparti, som indgår i vægsystem) -205.02.08 Fuge (der indgår i vinduesparti, som indgår i vægsystem) For bygningsdele består referencesystembetegnelsens opbygning af 3 cifre på øverste niveau og 2 cifre på de underliggende niveauer. Fra DBK til specifikt byggeri Et eksempel på hvordan man kommer fra DBK-model til specifikke bygningsdele i det konkrete byggeri – her vist med: To tagsystemer Fire dæksystemer Fem vægsystemer, og To fundamentsystemer DBK - klassifikation af bygningsdelstyper DBK - klassifikation af bygningsdelstyper - eksempler DBK – bygningsdele fra installationsområdet DBK – Bygningsdelele i livscyklus Bygningsdele, bygningsdelstyper, bygningsdelsgrupper Forespørgsler Referencesystem + Klassifikationstabeller Anvendelse af flere aspekter… -20503.10 ++10300.20500.22100 =28.01 / =38 På én linie: -205503.10 / ++10300.20500.22100 / =28.01 / =38 (Forekomsten Væg nr. 3 – Afdækning placeret i modelkoordinaterne X=10300, Y=20500, Z=22100, med funktionerne at ”sikre mod skader” og ”bortskaffe vand”) DBK er under implementering i software-værktøjerne Publikation der vedrører hvordan eksisterende data opdelt efter SfB eller 20-punkt listen kan mappes til nye DBK-koder CAD lagstruktur og DBK DBK i lag CAD egenskaber og DBK Uddrag fra test – mængdeudtag for BMF Uddrag fra test – udbudsmaterialet Grundig introduktion til DBK 2006 den 5. marts DBK vil blive gennemgået for alle domæner, objekter og fagområder DBK’s principper vil blive gennemgået grundigt Der vil blive vist en hel del eksempler på DBK anvendt i projektsammenhæng Det vil være muligt selv at lave en række øvelser med DBK Det anvendte materiale vil blive gjort brugsmæsigt tilgængeligt for underviserne, der kan viderebearbejde det indenfor deres egne fagområder