PRINCIP DIAGRAM TIL ILLUSTRATION AF FORSENDELSE AF GENBRUGSUDSTYR ...

Udenrigsministeriet (Danida) Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Review af støtteordninger under genbrug til syd Denne rapport indeholder fortrolig information og er kun til officiel brug J. Nr. 104.N.1 VOLUME I: Review Rapport 31. maj 2005 K2-Consult A/S, Fiskergade 8, DK-6200 Aabenraa Tel. +45 74 62 99 23 Fax. +45 74 62 99 83 E-mail: k2consult@k2consult.dk Katalyst ApS, Blågaardsplads 1, DK-2200 København N Tel. +45 35 39 39 91 E-mail: katalyst@katalyst.dk BILLEDMATERIALE (Før) (Efter) REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 1 FORORD FORORD Dette review af Danidas GtS ordninger er udarbejdet af konsulentfirmaerne K2-Consult A/S og Katalyst ApS. Reviewet blev sat i gang i januar måned 2005 og er afsluttet i maj måned 2005. Reviewet er blevet gennemført af et samlet team på fem mand, hvoraf to har været permanent på evalueringsopgaven i hele perioden. Review teamet har haft lejligheden til at besøge en lang række mennesker og organisationer både i Danmark og udlandet. Reviewet kunne ikke være gennemført uden en kæmpe indsats fra en lang række mennesker og organisationer, som alle velvilligt har ydet et bidrag til evalueringen. Særligt Danida og Mellem Folkeligt Samvirke har været utroligt gæstfrie og imødekommende under hele arbejdet med evalueringen på trods af almindelig travlhed i hverdagen. Review teamet har i Danmark besøgt over 20 brugere og mindre NGOer ofte i privat regi, og er overalt blevet modtaget med en utrolig åbenhed og velvilje. De danske NGOer har tålmodigt besvaret alle teamets spørgsmål og har fortalt om deres foreningers virke og aktiviteter. Renoveringsværkstederne i Danmark har også været yderst behjælpsomme med at vise teamet rundt på værkstederne og har tålmodigt besvaret spørgsmål om værkstedernes arbejde. En del danske brugere har ydet en særlig indsats i forbindelse med at etablere kontakter til deres partnere i de modtagerlande, som er blevet besøgt i forbindelse med evalueringen. Vedrørende besøget i Rumænien skal der rettes en særlig tak til Nordisk Ambulance Tjeneste Projekt Rumænien, Dansk Balkan Mission samt Børn i Rumænien. Endvidere skal deres partnere i Rumænien have en stor tak for deres hjælpsomhed og for med kort varsel at tage imod besøgsteamet fra Danmark. Det drejer sig om ”Asociata Oncologic Romania”, ”Prison Fellowship Romania”, samt om Skoleinspektøren på Dubova Skole i det sydvestlige Rumænien. Vedrørende besøget i Ghana har teamet modtaget utrolig stor hjælp fra Birgit Sørensen og Daniel Datsomor, Soroptimisterne i København ved Sonja Sejersen samt fra Kwame Danquah. Deres respektive modtagerorganisationer i Ghana indbefatter Deprived Villages i North Tonga regionen, Soroptimist International Ghana i Accra, samt Presbyterian Church Youth Centre i Akropong. Der skal også rettes en varm tak til IAS, uden hvis hjælp det er tvivlsomt om besøget til Somaliland overhovedet kunne være gennemført. Også Somaliland Committee og ISRA Danmark har ydet en stor hjælp med at etablere kontakt til deres modtagerorganisationer i Somaliland. Ligeledes har Torben Løbner Madsen fra IAS og Krista Rosenlund Bellows fra Danmission været meget behjælpsomme med at sikre at besøgene i Tanzania kunne gennemføres og har formidlet kontakten til deres partnere. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 2 FORORD Jesper Kirknæs (Dantan) takkes for at have stillet billede materiale fra Arusha skole i Tanzania til rådighed, ligefrem Børn i Rumænien har bidraget med billedet fra Dubova skolen i Rumænien. Endelig skal der rettes en stor tak til alle, der ikke blev nævnt, men som på den ene eller anden måde har ydet et bidrag til, at evalueringsarbejdet har kunnet færdiggøres på rekordtid, særligt når omfanget af brugerundersøgelsen tages i betragtning. I håbet om at evalueringsrapporten vil medvirke til at inspirere alle ordningernes danske aktører, og i håbet om at rapporten vil kunne anvendes til at forbedre ordningerne, videresender review teamet hermed en stor tak fra alle de modtagere af udstyr (i alt 59) som teamet har besøgt i fire modtagerlande, og som alle har tilkendegivet, at de alt for sjældent får lejlighed til at takke Danmark, Danida samt de mange mennesker i de danske organisationer, som frivilligt yder en kæmpe indsats, for at medvirke til at skabe en bedre og mere menneskeværdig tilværelse for folk i syd og øst. Aabenraa, 31. maj, 2005. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 3 ORDFORKLARINGER ANVENDTE FORKORTELSER FN GtS HUM LDC MS NGO RF TK TOR Danida Forende Nationer Genbrug til Syd Danidas humanitære bevilling til nødhjælp og naturkatastrofer Least Developed Countries Mellemfolkeligt Samvirke Non-governmental Organisation (normalt også non-profit) Renoverings og forsendelses bevillingen Transport- og konferencestøtte bevilling til Østeuropa Terms of Reference – definering af review opgaven Danish International Development Assistance REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 4 RESUMÉ RESUMÉ Review opgaven Reviewet har drejet sig om at udføre en evaluering af Danidas bevillinger til renovering og forsendelse af dansk genbrugsudstyr til Østeuropa samt udviklingslande i Afrika, Mellem og Sydamerika samt Asien. Mellemfolkeligt Samvirke (MS) administrerer tre ordninger for Udenrigsministeriet: Danidas renoverings- og forsendelsesbevilling (RF bevillingen), Udenrigsministeriets humanitære bevilling til afholdelse af forsendelsesudgifter for nødhjælpsudstyr (HUM bevillingen) samt Udenrigsministeriets bevilling til forsendelse af humanitært udstyr til lande i Øst- og Sydøsteuropa (Naboskabslandebevillingen også kaldet TK bevillingen). Formålet med reviewet har været at vurdere og redegøre for en række konkrete områder omkring anvendelsen og virkningen af disse tre ordninger til renovering og forsendelse af genbrugsudstyr. Det primære formål har været at levere et frisk input til Danida og MS, som kan benyttes til en vurdering af, hvordan genbrugsordningerne (også kaldet GtS ordningerne) eventuelt skal fortsætte, når de nuværende aftaler udløber ultimo 2005. Mere specifikt, har formålet med reviewet været at vurdere og redegøre for følgende: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. At vurdere om de former for tilskud, der er ydet i henholdsvis Danmark og i modtagerlandene lever op til formålet med støtteordningerne. At identificere eventuelle hindringer for opfyldelse af formålet med hver enkelt ordning. At vurdere behovet for hver af de tre nuværende ordninger. At redegøre for fordelingen mellem forsendelses- og renoveringsaktiviteter (for så vidt angår RF bevillingen). At vurdere relevansen af forskellige typer af udstyr, herunder eventuel markedsforvridende effekt (specielt for RF- og HUM bevillingerne). At vurdere støtteordningernes anvendelse i forhold til ønsket om øget folkelig forankring (i øjeblikket er kun RF bevillingen omfattet af dette formål), herunder at vurdere hvorledes flygtninge- og indvandrerorganisationer inddrages mere aktivt. At vurdere hvordan RF bevillingen og HUM bevillingen bidrager til styrkelsen af nord syd samarbejdet. Endvidere har opgaven været at komme med forslag og anbefalinger til ordningernes fremtidige udformning, herunder: 8. 9. En anbefaling af, hvordan støtteordningerne fremtidigt kan udvikles og effektiviseres, herunder muligheden for at samordne de tre støtteordninger under ét aftalegrundlag for at opnå mulige synergier og effektiviseringer. En vurdering af formålet med de(n) fremtidige bevilling(er) herunder forslag til eventuel revision af, hvem der kan ydes bevillinger til, hvilke modtagergrupper af udstyr ordningen(erne) skal omfatte, og hvilke modtagerlande, der kvalificerer til at modtage støtte fra ordningen(erne). REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 5 RESUMÉ 10. 11. Eventuelle forslag eller anbefalinger til revision af retningslinierne for administrationen af støtteordningerne. Forslag til støtteordningernes budgetramme og rammeaftaleperiode. Reviewets problemstillinger og vurderingskriterier For at kunne opstille kriterier der kan anvendes til en vurdering af ordningernes anvendelse og virkning, er der først problematiseret over de syv primære formål med reviewet. Med hensyn til en vurdering af om tilskuddene har levet op til formålet med ordningerne, er der sondret mellem på den ene side om tilskuddene har kunnet gives i henhold til retningslinierne, og på den anden side, om alle de, der har søgt og kvalificeret til støtte, også har modtaget tilskud. For at vurdere eventuelle hindringer for ordningernes opfyldelse af deres målsætninger, er der sondret mellem, hvorvidt der eksisterer hindringer, som er afledt af ordningernes sammensætning, indretning og retningslinier, og på den anden side, hvorvidt der eksisterer hindringer, som kan tilskrives udefra kommende begivenheder eller forhold, som typisk hverken MS eller Danida har indflydelse på. Behovet for ordningerne er primært vurderet ud fra brugernes og i nogen grad modtagernes synsvinkel. Behovet for ordningerne er også søgt vurderet ud fra, hvilke behov Danida måtte have for ordningerne, dvs. der er forsøgt inddraget en vurdering af på hvilken måde ordningerne passer ind i Danidas samlede bistandspolitik. Der er redegjort for fordelingen mellem renoverings og forsendelses aktiviteter på baggrund af bevillingernes reviderede regnskaber. Denne redegørelse er suppleret med en detailanalyse af bevillingernes fordeling på lande og udstyr. Den supplerende redegørelse af fordelingen mellem renovering og forsendelse er udarbejdet på baggrund af MS’ administrations database. For at kunne vurdere relevansen af det udstyr der er sendt fra Danmark, er der opstillet fem delkriterier, som samlet set kan bidrage til at belyse udstyrets relevans. Dels er det vurderet om udstyret er blevet sendt på baggrund af en transparent beslutningsproces mellem de danske brugere og modtagerne i syd. Dels er det vurderet om udstyret overhovedet anvendes, og om der er hindringer for udstyrets korrekte anvendelse. Et andet delkriterium er om det overhovedet hænger økonomisk sammen at bekoste forsendelse af genbrugsudstyr. Udstyrets eventuelle utilsigtede følgevirkninger er vurderet, ligesom den samlede positive og negative effekt ved forsendelserne er vurderet. På baggrund af disse fem delkriterier kan man sammenfattende udtale sig om udstyrets relevans. Det er forslået, at såfremt alle fem delkriterier falder positivt ud, da vurderes udstyrets relevans som meget høj, mens omvendt hvis alle delkriterierne ikke er opfyldt, da vil man kunne tale om, at der foregår en egentlig ”dumpning” af udstyr fra Danmark. Den folkelige forankring af ordningerne er søgt belyst ved en vurdering af foreningernes mandat, antal medlemmer, sponsorater og graden af egenfinansiering. Medvirkende faktorer er REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 6 RESUMÉ også brugernes synlighed og oplysningsaktiviteter, samt foreningernes grad af frivillighed, engagement og mellemfolkelige aktiviteter. Brugernes netværk og øvrige samarbejde i Danmark er også inddraget i vurderingen af den folkelige forankring. Nord syd samarbejdet er vurderet i lyset af, hvorvidt GtS ordningerne har bidraget til etableringen af langvarige partnerskaber. Derudover er der vurderet på, om ordningerne har bidraget til anden form for samarbejde end den, der knytter sig direkte til renovering og forsendelse af udstyr, herunder f.eks. om de har ført til udvikling af andre aktiviteter. Gennemførelse af informationsindsamlingen Der er gennemført en informationsindsamling i både Danmark og i fire udvalgte modtagerlande; Rumænien, Ghana, Somaliland og Tanzania. I Danmark er der foretaget direkte interviews med over 20 danske brugere. Fire af de fem officielle renoveringsværksteder er besøgt og interviewet, og deres vurdering og forslag til ordningernes anvendelse og fremtidige sammensætning er inddraget i review rapporten. I Danmark er der gennemført en omfattende brugerundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer. I alt 266 organisationer1, der enten anvender ordningerne eller tidligere har været i berøring med ordningerne i perioden 1999-2004, er blevet kontaktet. I alt 136 danske NGOer har deltaget i undersøgelsen, hvilket er en flot deltagelse, der også vidner om interesse for undersøgelsen. For at supplere og evaluere de kvantitative data fra spørgeskemaundersøgelsen, er der endvidere afholdt to fokusgruppe møder, hvor der var inviteret et bredt udsnit af forskellige danske NGOer, som har anvendt ordningerne. Fokusgruppe møderne har på en uformel måde diskuteret følgende temaer; bevillingernes formål, behovet for bevillingerne, transportudgifter i Danmark, valg af speditør, uforudsete udgifter i modtagerlandet, samarbejdet med MS, samarbejdet med renoveringsværkstederne, samarbejdet med syd, kvalitetssikring af udstyret, besøgsrejser, folkelig forankring og oplysningsaktiviteter. I besøgslandene er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse af slutmodtagerne og de NGOer, der typisk står for distributionen af udstyret. I alt 59 slutbrugere og NGOer er interviewet i de fire besøgslande tilsammen. Endelig er der afholdt en række møder mellem review teamet og primært MS’ administrator ligesom teamets studentermedhjælpere har gransket MS’ korrespondance og arkiver. Danida er konsulteret ved review start op, og igen omkring vurderingen af MS’ administration og bemanding. Review teamets overvejelser om ændringer af retningslinierne for ordningerne er også kort blevet drøftet med Danida. Reviewets hovedkonklusioner Hentet fra MS Administrations database med oplysninger danske brugere tilbage fra 1996. Vedr. brugere af TK bevillingen har UM formentlig en liste, der rækker tilbage fra før ordningen blev overgivet til MS. 1 REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 7 RESUMÉ Overordnet set er det konkluderet, at ordningerne alle opfylder deres formål. Det er også konkluderet, at tilskuddene i høj grad er blevet ydet i henhold til formålet med ordningerne. Især RF bevillingen har levet op til sine formål, mens HUM bevillingen kun i nogen grad har levet op til sine formålsparagraffer, eftersom det ikke er fundet, at HUM bevillingen udelukkende er anvendt i katastrofesituationer. Ligeledes har TK bevillingen opfyldt sine målsætninger, om end det er vanskeligt at etablere en direkte sammenhæng mellem ordningens aktiviteter og formålsparagraf, især omkring at fremme en demokratisk og økonomisk udvikling i Østeuropa. Der er ikke fundet afgørende hindringer for opfyldelse af ordningernes målsætninger, der hidrører fra deres sammensætning, indretning eller administration. Reviewet har dog vurderet, at ordningernes retningslinier på en række områder kan forbedres, således at der i højere grad tages hensyn til brugernes behov. Disse forslag til forbedring af retningslinierne er beskrevet i kapitel 6. Hindringer, der hidrører fra forhold som ordningernes sammensætning ingen indflydelse har på, kan primært henføres til transport og logistisk vanskeligheder i modtagerlandene. Endvidere er det fundet, at logistik vanskelighederne ofte medfører uforudsete udgifter som er til gene for de danske brugere, da de ikke efterfølgende kan refunderes. Samlet set kan det konkluderes, at behovet for ordningerne fortsat er stort, hvilket bl.a. kan ses på baggrund af, at presset på ordningerne har været stigende i perioden 1999 – 2003. Heraf kan man dog ikke konkludere, at behovet for ordningerne er så stort eller kritisk, at der ikke ville blive sendt noget udstyr fra Danmark overhovedet, dersom ordningerne ikke fandtes. Det vurderes, at især de større danske brugere i nogen grad er uafhængig af ordningerne, mens mange enkeltpersoner og mindre foreninger omvendt er meget afhængige, og ikke ville kunne udføre frivilligt renoverings og forsendelses arbejde uden GtS ordningerne. Det er endvidere konkluderet, at ordningerne passer utrolig godt med Danidas civilsamfundsstrategi og ønske om folkelig forankring i bistandsarbejdet, hvilket taler både for at fortsætte med ordningerne og eventuelt for at overveje at styrke dem. Fordelingen mellem renovering og forsendelsesaktiviteter har ligget nogenlunde konstant i perioden 1999 – 2003 med en fordeling, hvor ca. 40 % af ordningernes midler er anvendt til renovering og ca. 60 % til forsendelse. Fordelingen mellem renovering og forsendelsesaktiviteter peger ikke på, at brugerne har ændret adfærd, eller at renoveringsaktiviteter eventuelt vægtes højere, end de har gjort tidligere. Der er ikke fundet belæg for at konkludere, at noget genbrugsudstyr er mere relevant end andet. Vurderet på baggrund af de fem delkriterier, som er opstillet for udstyrets relevans, så er det konkluderet, at beslutning om forsendelse af udstyr foregår på en transparent måde. Det er blevet bekræftet, at udstyret anvendes i alle de 59 inspektioner, som er foretaget i besøgslandene, og der er ikke fundet tegn på utilsigtede følgevirkninger REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 8 RESUMÉ af forsendelserne, f.eks. markedsforvridende effekter, ugunstige miljøpåvirkninger eller lignende. Samlet set er det konkluderet, at ordningernes aktiviteter i høj grad er folkeligt forankret, og at de danske brugere har evnet at få deres aktiviteter synliggjort i deres lokalsamfund. Selvom ikke alle brugere vægter informationsindsatsen lige højt, er der dog stor enighed om betydningen af oplysning. Reviewet har dog vist, at der stadig er behov for, at MS informerer om muligheden for at søge om tilskud til oplysningsarbejde i Danmark. Omkring muligheden for at integrere flygtninge og indvandrer organisationer bedre har det vist sig, at netop denne gruppe kræver en særlig opmærksomhed og informationsindsats, for at kunne integreres bedre i brugen af ordningerne. Reviewet har observeret, at flygtninge og indvandrer grupperne føler, at de administrative krav for at anvende ordningerne er for høje. Derfor vil mere information for disse grupper, f.eks. i forbindelse med MS’ årsmøde formentlig kunne medvirke til at inddrage dem yderligere. Det er også konkluderet, at GtS ordningerne har bidraget til en styrkelse af nord syd samarbejdet, da bevillingernes brugere udvikler mange forskellige typer af forbindelser med deres partnere. Reviewets informationer peger også på, at ordningerne bidrager til etablering af langvarige partnerskaber. Nogle danske NGOer føler ligefrem, at der ofte knyttes så tætte bånd, at det ligefrem kan være vanskeligt at komme ud af et samarbejde med en partner i syd eller øst. I relation til nord syd samarbejdet har ordningerne også vist en styrke ved at kunne fungere som startsted for danske frivillige organisationer, som ønsker og har mod på at støtte lande i syd og øst ved at deltage i mere projektorienteret bistandsarbejde. Ordningerne fungerer derfor i nogen grad som et springbræt, der kan hjælpe sådanne organisationer videre. Forslag og anbefalinger til forbedring af GtS ordningerne Reviewet er mundet ud i en række anbefalinger og forslag, som efter review teamets opfattelse vil kunne medvirke til at styrke ordningerne på fire centrale områder. Omkring ordningernes aftalegrundlag foreslås det helt konkret at samordne aftalegrundlaget i et aftaledokument. Det foreslås endvidere, at bemandingen hos MS i højere grad fastlægges i forhold til kravet til ordningernes administration, det vil sige i forhold til den arbejdsbyrde, som MS pålægges. Det vurderes at MS’ bemanding med det nuværende aktivitetsniveau har nået grænsen for effektivitetsforbedringer. Det ses særligt af det forhold, at presset på MS’ administration har været stigende med flere henvendelser og flere bevillinger i perioden 1999 – 2004, uden at det dog har medført, at MS har øget bemandingen tilsvarende. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 9 RESUMÉ Med hensyn til honoreringen af MS for administrationsarbejdet foreslås det, at refundere en række specifikke direkte udgifter vedrørende administrationen af alle tre ordninger, og i tillæg yde et procentbidrag til MS’ egne faste omkostninger (MS’ overhead). Det kunne f.eks. ske ved at lade administrationen af ordningerne følge samme vilkår, som gælder for rammeaftaler mellem UM og danske NGOer, hvor der sondres mellem projektspecifik konsulentbistand og administrationsvederlag. Det vurderes, at der derved vil være en bedre overensstemmelse mellem omfanget af MS administration og aflønningen. En sådan samordning af MS honorering vil også medvirke til at gøre udgiften til ordningernes administration mere gennemskuelig. Endelig forslås det, at ordningernes regnskaber revideres samlet og afrapporteres i ét årsregnskab, der endvidere bør indeholde en revidering af omkostningerne ved MS’ administration af ordningerne. Det foreslås, at RF bevillingen kører videre i sit nuværende regi og med uændret formålsparagraf, da reviewet ikke har givet anledning til at foreslå at ændre formålsparagraffen. Selvom det er observeret, at HUM bevillingens formålsparagraf ikke er i fuldstændig overensstemmelse med dens aktiviteter, så er der valgt ikke at foreslå nogen ændringer i formålsparagraffen. Det skyldes primært hensynet til den fleksibilitet, som kan opnås med HUM bevillingen, idet HUM har karakter af at være en bevilling, der holdes i beredskab til katastrofesituationer. Der er heller ikke fundet anledning til at foreslå ændringer i TK bevillingens formålsparagraf, da TK bevillingen ifølge de indhentede informationer og observationer kunne se ud til at være en bevilling under afvikling. Der tegner sig et billede af, at TK bevillingen bliver droslet ned i takt med udviklingen i Østeuropa, herunder især de Østeuropæiske landes optagelse i EU. Helt konkret foreslås det, at afviklingen af TK bevillingen sker på en måde som tager størst muligt hensyn til de partnerskaber, den har været medvirkende til at etablere og støtte. Rumænien har over årene modtaget megen stor støtte fra TK bevillingen. Både Rumænien og Bulgarien står til optagelse i EU, og forventes derfor at udgå at TK bevillingen. Det foreslås at oplyse i god tid, om at disse lande træder ud af ordningen, således at de danske brugere og partnerskaberne med især Rumænien får en fair chance for at finde anden finansiering eller afvikle igangværende samarbejde på en måde, der tager størst muligt hensyn. Der er stillet en række konkrete forslag til forbedring af ordningernes retningslinier og muligheder for at opnå støtte. Der er gjort nærmere rede for disse i detaljer i kapitel 6. Forslagene til revision af retningslinierne for ordningernes administration og støttemuligheder dækker følgende områder; ledsagerrejser og besøgsrejser, transportudgifter i forbindelse med indsamling af udstyr i Danmark, emballage, renovering, oplysningsaktiviteter, og antal forsendelser pr. bevilling. Endelig er der fremsat en række specifikke forslag til støtteordningernes budgetrammer og aftaleperioder. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 10 RESUMÉ Omkring aftaleperioderne foreslås det at køre med en ”open-ended” rammeaftale mellem MS og Danida. Det vil på den ene side sikre kontinuitet i administrationen og overfor brugerne, og det vil på den anden side give Danida en mulighed for at få mere kvalitet i rapporteringen, når opfølgning på aktiviteterne sker over en længere periode. Herved kan man undgå afbrydelser pga. årlige budgetspørgsmål, usikkerhed omkring hvilke bevillinger der kan udstedes sidst på året, pludseligt stop af igangsatte aktiviteter osv. Vedrørende budgetrammerne for bevillingerne foreslås det, at RF bevillingen kører videre med et uændret årligt budget på 9,0 mio. kr., mens det foreslås at HUM bevillingen fortsætter som selvstændig bevilling med en årlig budgetramme på 3,0 mio. kr. Det foreslås, at TK bevillingen fortsætter for de resterende 3 lande, så længe disse ikke er optaget i EU eller til Naboskabsprogrammet evt. nedlægges. Det foreslås, at budgetrammen f.eks. nedsættes til 1,8 mio. kr. årligt, når Rumænien og Bulgarien indtræder i EU. Endelig skal Danida være opmærksom på, at hvis man vælger at følge de ovenstående forslag til forbedring af retningslinierne for ordningerne, og hvis budgetrammen for ordningerne forbliver uændret, så vil det formentlig kunne medføre at antallet af bevillinger og forsendelser stabiliserer sig på et lidt lavere niveau end tilfældet er i øjeblikket. Udviklingen i antallet af bevillinger vil begrænses af, i hvor høj grad brugerne vil vælge at anvende de nye muligheder for ledsagerrejser, transportstøtte mv. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 11 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD ANVENDTE FORKORTELSER RESUMÉ (REVIEW SYNTHESIS) 1. 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 INDLEDNING ............................................................................ 14 Baggrund .......................................................................................................... 14 Review formål.................................................................................................. 15 Metodevalg ....................................................................................................... 17 Review kriterier ............................................................................................... 19 Afgrænsninger ................................................................................................. 26 Review team og tidsplan ................................................................................ 27 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6 2.7 2.8 STØTTEORDNINGERNES ANVENDELSE ......................... 28 Renoverings- og forsendelses bevillingen (RF) ........................................... 28 Den humanitære bevilling (HUM) ................................................................ 29 Naboskabslande bevillingen (TK bevillingen eller Øst støtten) ............... 30 Indsamling, renovering og forsendelse af udstyr ........................................ 32 Støtteordningernes administration................................................................ 34 Anvendelse af renoverings værksteder ......................................................... 34 De danske brugere/NGO’er ......................................................................... 35 Slutmodtagere og NGOer i modtagerlandene ............................................ 36 3. STØTTEORDNINGERNES VIRKNING ................................ 37 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 3.8 3.9 3.10 Samspillet mellem brugere og slutmodtagere .............................................. 37 Samspillet mellem brugerne og værkstederne ............................................. 41 Samspillet mellem værkstederne indbyrdes ................................................. 44 Understøttelse af nord syd samarbejdet ....................................................... 47 Folkelig forankring .......................................................................................... 50 Behovet for udstyr hos modtagerne ............................................................. 56 Vurdering af MS’ administration .................................................................. 62 Vurdering af MS’ bemanding ........................................................................ 67 Den økonomiske effektivitet af forsendelserne .......................................... 70 Den miljømæssige effekt i modtagerlandene .............................................. 75 Spørgeskemaundersøgelse for de danske brugere/NGO’er ..................... 78 Fokusgruppe møder for de danske brugere ................................................ 79 Spørgeskemaundersøgelse af slutbrugere i udvalgte modtagerlande ....... 82 4. 4.1 4.2 4.3 RESUMÉ AF BRUGERANALYSEN ......................................... 78 5. 5.1 KONKLUSIONER ...................................................................... 84 Opfyldelse af formålet med bevillingerne .................................................... 84 REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 12 INDHOLDSFORTEGNELSE 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 Hindringer for ordningernes opfyldelse af formål ..................................... 85 Behovet for ordningerne ................................................................................ 85 Fordelingen mellem forsendelses- og renoveringsaktiviteter .................... 87 Relevansen af forskellige typer af udstyr...................................................... 87 Folkelig forankring og information .............................................................. 88 Nord syd relationerne ..................................................................................... 89 6. 6.1 6.2 6.3 6.4 FORSLAG OG ANBEFALINGER ............................................. 91 Anbefaling til udvikling af ordningernes aftalegrundlag ............................ 91 Forslag til revision af ordningens(ernes) fremtidige formål ...................... 92 Forslag til revision af retningslinierne for ordningernes administration . 93 Forslag til støtteordningernes budgetramme og aftaleperiode ................. 96 ANNEKSER Anneks I: Anneks II: Terms of Reference (TOR) Review tidsplan og mødeliste VOLUME I: Review Rapport VOLUME II: Data Rapport (detaljeret brugeranalyse) REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 13 KAPITEL 1 – INDLEDNING 1. INDLEDNING 1.1 Baggrund Mellemfolkeligt Samvirke (MS) administrerer tre ordninger for Udenrigsministeriet: Danidas renoverings- og forsendelsesbevilling (RF bevillingen), Udenrigsministeriets humanitære bevilling til afholdelse af forsendelsesudgifter for nødhjælpsudstyr (HUM bevillingen) samt Udenrigsministeriets bevilling til forsendelse af humanitært udstyr til lande i Øst- og Sydøsteuropa (Naboskabslandebevillingen). Ordningerne udløber med udgangen af 2005, hvorfor Danida har aftalt med MS, at der gennemføres et review af de tre ordninger, der skal kunne danne grundlag for det videre samarbejde. Danida har siden 1975 støttet forsendelse af indsamlet brugt udstyr til udviklingslandene. Ordningen blev i 1979 udvidet til at omfatte tilskud til renovering af det brugte udstyr inden forsendelse typisk på særlige renoveringsværksteder. Efter en evaluering i 1989 overgik administrationen af Danidas renoverings- og forsendelsesbevilling (RF bevillingen) i 1990 til MS. I den aktuelle administrationsaftale, der dækker perioden 2001-2005, er der afsat en samlet ramme på 48 mio. kr. Det er fastlagt i samarbejdsaftalen, at der i 2004 skal gennemføres en samlet evaluering med henblik på støtteordningernes fremtidige udformning efter udløbet af aftaleperioden 31. december 2005. I 1996 blev RF bevillingen suppleret med Udenrigsministeriets humanitære bevilling til afholdelse af forsendelsesudgifter for nødhjælpsudstyr (HUM bevillingen). Den aktuelle aftale dækker perioden 1. maj 2004 – 31. december 2005 med en samlet ramme på 4,28 mio. kr. I 1994 åbnede Udenrigsministeriet i forbindelse med Øststøtten for støtte til forsendelse af brugt humanitært udstyr til lande i det tidligere Sovjetunionen og i Central- og Østeuropa. Sagsbehandlingen lå i en årrække i Udenrigsministeriet som en del af Øst støtten. Med virkning fra 15. maj 2002 blev administrationen af Udenrigsministeriets transport- og konferencestøtteprogram for Central- og Østeuropa (Øststøtte bevillingen) ligeledes overdraget til MS. I forbindelse med udvidelsen af EU i 2004 med en række østeuropæiske lande ændredes Øst støtten til et nyt Naboskabsprogram. Der kan herefter ikke længere ydes støtte til transporter til de nye EU-medlemslande, og støtteordningen ændrede navn til Udenrigsministeriets bevilling til forsendelse af humanitært udstyr til Hviderusland, Bulgarien, Rumænien, Rusland og Ukraine (Naboskabslandebevillingen). MS administrerer ordningen i perioden 1. maj 2004 – 31. december 2005 med en samlet ramme på 3,0 mio. kr. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 14 KAPITEL 1 – INDLEDNING 1.2 Review formål Overordnet set er formålet med reviewet er at skabe et grundlag for at udarbejde mål og strategier for den fremtidige administration af støtteordningerne, herunder at blive i stand til at beslutte ordningernes sammensætning og varighed, når de nuværende ordninger udløber. Reviewets overordnede formål er derfor at opsamle erfaring om ordningernes nuværende anvendelse og dernæst at komme med forslag og anbefalinger til forbedringer. Reviewet skal give MS et grundlag for at vurdere, om deres administration evt. kan forbedres, eller bekræfte om det MS i øjeblikket gør, er meningsfyldt. Reviewet skal af Danida anvendes som et idé katalog og erfaringsgrundlag, der kan bruges til at træffe beslutninger om ordningernes fremtidige sammensætning og anvendelse. Reviewet tager sit udgangspunkt i RF bevillingens anvendelse i perioden 1999-2004, HUM bevillingens anvendelse i perioden 1999-2004 samt Øststøtte/ Naboskabslandebevillingernes anvendelse i perioden 2002-2004. Mere specifikt er formålet med reviewet: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. At vurdere om de former for tilskud, der er ydet i henholdsvis Danmark og i modtagerlandene lever op til formålet med støtteordningerne. At identificere eventuelle hindringer for opfyldelse af formålet med hver enkelt ordning. At vurdere behovet for hver af de tre nuværende ordninger. At redegøre for fordelingen mellem forsendelse og renoveringsaktiviteter (for så vidt angår RF bevillingen). At vurdere relevansen af forskellige typer af udstyr, herunder eventuel markedsforvridende effekt (specielt for RF- og HUM bevillingerne). At vurdere støtteordningernes anvendelse i forhold til ønsket om øget folkelig forankring (i øjeblikket er kun RF bevillingen omfattet af dette formål), herunder at vurdere hvorledes flygtninge- og indvandrerorganisationer inddrages mere aktivt. At vurdere hvordan RF bevillingen og HUM bevillingen bidrager til styrkelsen af nord syd samarbejdet. Derudover er der bedt om, at review rapporten indeholder: 8. 9. En anbefaling af, hvordan støtteordningerne fremtidigt kan udvikles og effektiviseres, herunder muligheden for at samordne de tre støtteordninger under ét aftalegrundlag for at opnå mulige synergier og effektiviseringer. En vurdering af formålet med de(n) fremtidige bevilling(er) herunder forslag til eventuel revision af, hvem der kan ydes bevillinger til, hvilke modtagergrupper af udstyr ordningen(erne) skal omfatte, og hvilke modtagerlande, der kvalificerer til at modtage støtte fra ordningen(erne). Eventuelle forslag eller anbefalinger til revision af retningslinierne for administrationen af støtteordningerne. Forslag til støtteordningernes budgetramme og rammeaftaleperiode. 10. 11. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 15 KAPITEL 1 – INDLEDNING De detaljerede terms og reference (TOR) for reviewets gennemførelse er vedlagt under Anneks I. Inden reviewets igangsættelse blev formålet med reviewet og TORs indhold drøftet i detaljer med MS og Danida på møder afholdt i december 2004, og januar og februar 2005. Af disse møder fremgik det, at MS og Danida lægger særlig vægt på følgende fortolkninger af afsnit 3 i TOR:  Samspillet mellem brugere i Danmark og i modtagerlandene skal vurderes, herunder en vurdering af bevillingsbrugernes behov for rejseaktivitet med henblik på monitorering, opfølgning og eventuel undervisning i forbindelse med forsendelse af udstyr, herunder at vurdere, om det er nødvendigt at styrke ordningerne for at afhjælpe sådanne behov. Det betyder bl.a. at det er nødvendigt at vurdere modtagernes kompetencer og undervisningsbehov i forbindelse med modtagelse af brugt udstyr samt at relatere sådanne behov til udstyrets karakter. Om bevillingerne konkret har understøttet forbindelser og interesser for nord syd samarbejdet, det vil sige i hvor høj grad ordningerne har medvirket til at styrke mellemfolkelige partnerskaber. RF bevillingens bidrag til folkelig forankring af ulandsarbejdet i Danmark, herunder specielt hvordan brugerne arbejder med informationsformidling i Danmark om forholdene i udviklingslandene, og hvilken effekt dette informationsarbejde måtte have – særligt når dette gælder indvandrergrupper. MS’ administration skal generelt vurderes, men også procedurerne omkring rapporteringen til Danida skal vurderes specifikt, dvs. om de er hensigtsmæssige, rimelige og relevante i omfang, form og indhold. I forbindelse med MS’ informationsarbejde og administration at vurdere om MS har den rigtige bemanding dvs. om der er den rigtige kapacitet hos MS i forhold til administrationsopgaven, og om MS i sit arbejde ”gør det rigtige” i forhold til administrationen af ordningerne. Anvendelsesmulighederne og behovet for udstyr hos modtagerne, og i den forbindelse at vurdere en eventuel markedsforvridende effekt ved at foretage en omkostningsvurdering ved renovering og forsendelse for de mest almindelige typer af udstyr og at sammenligne omkostningsberegningen med de lokale markedspriser for udstyret for at vurdere den økonomiske effektivitet af forsendelserne. I forbindelse hermed skal også kvaliteten og anvendelsen af udstyret hos modtagerne vurderes med henblik på, at afgøre om forsendelserne kunne have karakter af ”dumpning” og om en eventuel dumpning skyldes for dårlig kvalitet af det udstyr, der sendes fra Danmark, eller om dette forhold skal søges i manglende kompetence til at anvende udstyret hos modtagerne. Overordnet set ønskes en vurdering af den miljømæssige effekt i modtagerlandene for de typer af udstyr, der sendes fra Danmark.     REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 16 KAPITEL 1 – INDLEDNING  Samarbejdet mellem renoveringsværkstederne og brugergrupperne og mellem værkstederne indbyrdes. Udover at belyse forholdet mellem renovering udført på et værksted og renovering udført på anden vis, skal de sekundære formål med værkstederne også belyses, f.eks. værkstedernes betydning som aktiveringsenheder i forbindelse med kommunernes arbejdsløshedsprojekter. 1.3 Metodevalg Reviewet er forberedt og udført i henhold til Danidas generelle vejledninger herunder Danidas Evaluation Guidelines, Ministry of Foreign Affairs, February 1999. Terms of Reference2 lægger op til et studie, der både går i dybden med en række specifikke spørgsmål, men som også er meget omfangsrigt i bredden, f.eks. bedes der direkte om, at der gennemføres en brugerundersøgelse i Danmark samt at der afholdes fokusgruppemøder med de danske NGOer. Derved bliver reviewet en del større end det sædvanligvis er tilfældet ved review af Danidas bistandsmidler - og programmer. Reviewet er gennemført som en blanding af et review, der både studerer effekten af en bistandsform samt de resultater, der er opnået pga. støtteordningernes mere projektorienterede karakter. GtS-ordningerne har karakter af at være projektorienteret i den forstand, at Danidas bistandsmidler fordeles igennem MS og NGOer i Danmark, som står for selve aktiviteterne, men at støtten typisk deles op i kortere perioder normalt et år eller halvandet år af gangen. Herved kan der rapporteres på konkrete resultater, som er opnået i hver periode, samt der kan træffes beslutning om fortsat støtte i efterfølgende perioder. Reviewet er udført som et ”efter-studie” med fokus på en triangulering af viden og information indhentet på følgende vis: 1. 2. 3. 4. 5. 6. Litteratur studie3 Interviews med ordningens aktører4 Direkte observation, bl.a. besøgsrejser til modtagerlande samt værkstedsbesøg og besøg hos en del udvalgte brugere i Danmark, Fokusgruppemøder Formel spørgeskemaundersøgelse Case studies (kun i mindre grad) Der er indhentet både kvalitativt og kvantitativt data materiale i vid udstrækning. Selve metodetilgangen til bruger undersøgelserne i Danmark og i de udvalgte modtagerlande er opsummeret i kapitel 4. Grundet den store data mængde er der udarbejdet en data rapport (Volume II), som gengiver de vigtigste informationer, der er blevet indsamlet fra spørgeskemaundersøgelserne og fokusgruppemøderne. TOR vedlagt i anneks I. Se litteraturliste i TOR. 4 Se mødelister i anneks II. 2 3 REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 17 KAPITEL 1 – INDLEDNING Til grund for reviewets analyser, konklusioner samt forslag og anbefalinger til ordningernes fremtid ligger altså en omfattende mængde ”frisk” information. Der er i Danmark afholdt en lang række interviews med især brugerorganisationerne i Danmark5 (mere end 20) samt med MS og Danida. Møderne med brugerorganisationerne er planlagt ud fra hvilke lande disse brugerorganisationer arbejder i, og der er efterfølgende foretaget besøgsrejser til netop disse lande. I samråd med MS og Danida er der udvalgt 4 lande, som er blevet besøgt i forbindelse med reviewet; Rumænien, Ghana, Somaliland og Tanzania. Rumænien blev udvalgt eftersom Rumænien er det land i Østeuropa, som har modtaget flest transporter fra Danmark under alle ordningerne og vedrørende støtten til Østeuropa. De 3 lande i Afrika er udvalgt, fordi størstedelen af alle transporterne netop er gået til Afrika. GtS ordningerne har dog også støttet en hel del transporter til Mellem- og Sydamerika og Asien. I alt 18 lande udenfor Europa og Afrika har modtager udstyr under GtS ordningerne. Ghana blev taget med for at repræsentere Vestafrika, men også fordi Ghana er Danida programsamarbejdsland og ligeledes er pænt repræsenteret med mange transporter. I alt omkring 15 mindre danske NGOer har arbejdet med transporter af genbrugsudstyr til Ghana. Tanzania blev taget med i undersøgelsen fordi landet er det land i Afrika, som har modtaget flest transporter, og fordi op mod 25-30 mindre danske NGOer har arbejdet med transporter til Tanzania i de sidste årtier. Besøgsrejserne til Østafrika blev endvidere suppleret med et besøg i Somaliland, da også Somalia/Somaliland har modtaget mange forsendelser. På grund af vanskelighederne med at arbejde i Somaliland har det også været af interesse at få en større indsigt i modtagerforholdene i netop det land. De direkte interviews med brugerorganisationerne i Danmark blev valgt ud fra, at det var deres modtagerlande, der skulle besøges. Fokusgruppemøderne blev omvendt tilrettelagt meget bredt, og deltagerne blev inviteret og udvalgt, så de både repræsenterede forskellige typer af NGOer, men også forskellige modtagerlande herunder bl.a. også lande i Mellem og Sydamerika. For at vurdere samspillet mellem renoveringsværkstederne og brugerne samt mellem værkstederne indbyrdes og deres forhold til MS, blev følgende renoveringsværksteder besøgt; ”Fabrikken” i Gilleleje, Nykøbing Sjælland Produktionsskole/Multicenter Syd, Randers U-landsværksted samt Aalborg Hjælpemiddel Service. Intergen udenfor Århus , der har specialiseret sig i renovering af computere, blev dog ikke besøgt. Omkring selve ordningernes indpasning i NGO miljøet i Danmark er Projektrådgivningen i Århus blevet konsulteret. 5 Se anneks II. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 18 KAPITEL 1 – INDLEDNING En meget vigtig metodemæssig tilgang og kilde til reviewet har været MS’ administrationsdatabase. Brugerdatabasen indeholder oplysninger om alle de brugere (NGOer), der på et eller andet tidspunkt har været i berøring med ordningerne siden 1996. Databasen har været anvendt af 2 forskellige administratorer hos MS. Den nuværende administrator har gjort meget for at opdatere dens oplysninger siden 2004. Databasen indeholder et væld af historik omkring ordningernes anvendelse og information om brugerne især vedrørende perioden 1999-2004. Databasen lider dog af nogle svagheder, som skyldes usystematisk syntaks6 og divergerende information om brugerne. Det skyldes formentlig, at databasen først blev oprettet i 2002 på baggrund af den gamle papirkorrespondance med brugerne. Samlet set er der anvendt en deduktiv tilgang, hvor review kriterier er formuleret på basis af tilgængelig information, almindelig erfaring og viden. Review kriterierne er formuleret med henblik på at skabe et grundlag for at kunne vurdere og redegøre for de overordnede spørgsmål i TOR. De generelle konklusioner omkring formålene 1 – 7 er således draget ud fra de opstillede kriterier i kapitel 1. Derimod er forslagene og anbefalingerne til ordningernes fremtidige struktur og sammensætning (review formålene 8 – 11) blevet udarbejdet på grundlag af review teamets egne erfaringer og vurderinger med udgangspunkt i den indsamlede information og review teamets oplevelser. 1.4 Review kriterier Kriterium for vurdering af om tilskuddene har levet op til ordningerne For at vurdere om de former for tilskud, der er ydet i henholdsvis Danmark og modtagerlandene lever op til formålet med ordningerne kunne man stille en række spørgsmål, som kan medvirke til at belyse, i hvor høj grad tilskuddene lever op til formålet med ordningerne. Er tilskuddene f.eks. ydet i henhold til de retningslinier, der er vedtaget for ordningernes administration? Er tilskuddene ydet til de NGOer, som ordningen forudsætter skal støttes? Har de NGOer, som har modtaget tilskuddene, anvendt midlerne til aktiviteter, som ordningernes retningslinier forudsætter? Man må formentlig sondre mellem om tilskuddene på den ene side er ydet korrekt i henhold til ordningernes retningslinier og forudsætninger, og på den anden side om aktiviteterne rent faktisk har medvirket til opfyldelse af formålet med ordningerne. Der er altså i princippet to forskellige indgangsvinkler, til at belyse i hvor høj grad tilskuddene har levet op til formålet med ordningerne. F.eks. er forskellige koder anvendt til at beskrive sagsforløbet og administrationen af brugerne. Det begrænser mulighederne for at analyse historikken, da ikke alle koder lader sig fortolke entydigt. 6 REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 19 KAPITEL 1 – INDLEDNING For at kunne afgøre den første del af problemstillingen vil det være naturligt at se på ordningernes administration og rapportering. Administrationen og rapporteringen af ordningernes implementering viser jo både hvem, der har modtaget tilskud, og til hvilke formål og dermed hvilke aktiviteter, der er ydet tilskud. Hvis man derfor sammenligner bevillingsmodtagerne, og de tilskud de har modtaget, med kravene til ordningerne, kan man se om tilskuddene har levet op til formålet med hver enkelt ordning. Hvis administrationen og rapporteringen af ordningerne har en meget høj grad af pålidelighed og troværdighed, bør man kunne overbevise sig om, at tilskuddene i hvert fald er ydet på korrekt vis, dvs. som forudsat. Hvis man på den anden side ønsker at vurdere, om de aktiviteter der er blevet støttet, også har levet op til formålet med ordningerne, så må man se på hvilke resultater (outputs) aktiviteterne har leveret. Det kunne man gøre ved at se på de indikatorer, som kan måle opfyldelsen af formålet med ordningerne. For at vurdere om tilskuddene lever op til formålet med ordningerne vil en nærmere granskning af ordningernes administration kunne afdække hvilke kriterier, der er lagt til grund for at yde støtte. Hvis retningslinierne for ordningerne f.eks. er meget klare mht. ”hvem” der kan støttes, så vil det være forholdsvis nemt at afgøre, om de der har modtaget støtte også har været kvalificeret. Hvis retningslinierne for at yde støtte derimod ikke er klare, så må man formode at MS i højere grad selv har skullet vurdere, hvem der kunne støttes. Dvs. at et kriterium for at kunne afgøre det første punkt i TOR kunne udtrykkes således:   Er retningslinierne for uddeling af støtte klare? – eller giver de anledning til fortolkning? - og Har de der er blevet støttet også været omfattet af ordningerne? Disse forslag til et kriterium for en vurdering af om tilskuddene har levet op til ordningernes formål er opsummeret i tabel 1, der således inddrager ovenstående logik. Tabel 1: Forslag til kriterium for vurdering af om tilskuddene har levet op til formålet med ordningerne. Er retningslinierne for at yde tilskud klare? Ja Nej Har alle der kvalificerer til støtte opnået Har MS fortolket retningslinierne på en tilskud? rimelig måde? Ja Nej Ja Nej Tilskuddene er i høj Tilskuddene er formentlig kun i nogen Tilskuddene er kun grad ydet i henhold grad ydet i henhold til formålet med i ringe grad ydet i til formålet med ordningerne. henhold til formålet ordningerne. med ordningerne. Kriterium for vurdering af evt. hindringer for opfyldelse af ordningernes formål REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 20 KAPITEL 1 – INDLEDNING For at identificere eventuelle hindringer for opfyldelse af formålet med hver enkelt ordning er det formentlig nødvendigt først at skelne mellem hindringer, som hidrører fra ordningernes sammensætning, indretning og administration, og så hindringer som har karakter af at være udefra komne begivenheder eller faktorer, der forhindrer, bremser eller besværliggør ordningernes implementering og opfyldelse af målsætninger. Man kan f.eks. forestille sig, at uklare retningslinier og bureaukrati af brugerne opfattes som hindringer. Ligeledes kan man forestille sig, at for mange eller urimelige krav til brugerne - f.eks. rapporteringskrav, kan virke hæmmende på lysten til at anvende ordningerne. Mulige hindringer kunne også opstå, såfremt der ikke er sammenhæng mellem mål og midler for ordningernes implementering. Hvis f.eks. midlerne eller kravene til ordningernes implementering ikke er realistiske eller tilstede i nødvendig mængde, så vil det være en hindring for opfyldelse af formålet med ordningerne. Udefra kommende hindringer må først og fremmest søges i forhold, som er bestemt af den omverden, hvori ordningerne er placeret og skal virke. Eksempler på udefra kommende hindringer kunne søges i forhold, der knytter sig til implementering af ordningerne. Hvor svært er det f.eks. at gennemføre transporterne til syd? Hvilke hindringer skal brugerne i Danmark og deres samarbejdspartnere i syd overvinde for at gennemføre deres samarbejde? Her tænkes f.eks. på transport logistik, fortoldning, myndighedsgodkendelser osv. Andre typer af hindringer kunne knytte sig til sproglige, kulturelle, politiske, økonomiske og forståelsesmæssige hindringer, som kunne medvirke til at vanskeliggøre samarbejdet mellem Nord og Syd. Kriterium for vurdering af behovet for de nuværende ordninger For at vurdere behovet for hver af de tre nuværende ordninger kan man anlægge to synsvinkler. Man kan på den ene side vurdere behovet ud fra brugernes og modtagernes synsvinkel, og man kan på den anden side vurdere behovet ud fra ordningernes ejer, dvs. Danida. Brugernes behov kunne afdækkes ved at sammenligne brugernes situation med og uden ordningerne. Man kunne vurdere, hvorledes brugerne ville være stillet, dersom ordningerne ikke fandtes. Man kunne også vurdere, hvordan brugerne ville reagere, hvis ordningerne evt. blev ændret. Behovet for ordningerne kunne vurderes ud fra en følsomhedsanalyse, der afdækker brugernes og modtagernes situation alt efter om ordningerne styrkes, forringes eller bevares uændret. En sådan følsomhedsanalyse ville kunne give et fingerpeg om brugernes og modtagernes relative afhængighed af ordningerne. Behovet for ordningerne kan på den anden side også forstås som Danidas behov for ordningerne. Her er det altså et spørgsmål om, hvorvidt Danida mener at ordningerne (stadig) er nyttige i forhold til Danidas egne strategier og målsætninger. Denne måde at anskue behovet for ordningerne på, hænger altså sammen med om ordningerne lever op til Danidas egne forventninger? Hvordan passer ordningerne med de overordnede mål for dansk udviklingspolitik: at skabe varige forbedringer i levevilkårene blandt verdens fattigste befolkningsgrupper. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 21 KAPITEL 1 – INDLEDNING Danidas behov kunne bl.a. vurderes med udgangspunkt i den folkelige deltagelse. Den folkelige deltagelse kommer til udtryk hos samarbejdspartnere i civilsamfundet i udviklingslandene. Det er organisationer, der har vilje, evne og folkelig legitimitet til at deltage i demokratiseringsprocesser. Disse forhold er beskrevet nærmere i Danidas Civilsamfundsstrategi, som har følgende indsatsområder:      kortlægnning af civilsamfundet og støtte til et gunstigt civilsamfundsklima (”enabling environment), dialog med og støtte til kapacitetsopbygning af individuelle civilsamfundsorganisationer, strategisk støtte til projekter, der har til formål at levere konkrete serviceydelser indenfor f.eks. uddannelse og sundhed, støtte til international netværksdannelse, støtte til koordinering Punkt 2 og 3 er særlig relevante i forhold til GtS ordningerne, da partnerskabet fremhæves som centralt. Punkt 3 adresserer i særlig grad to sektorer, som også er meget centrale under GtS ordningerne. Dog inkluderer GtS ordningerne ikke kapacitetsopbygningsdelen, som civilsamfundsstrategien fremhæver som den vigtigste. Civilsamfundsstrategien bliver altså til dels et kriterium for at vurdere Danidas behov for ordningerne. Derfor kunne man konkludere, at hvis GtS ordningerne i høj grad lever op til Civilsamfundsstrategien, så opfylder ordningerne i hvert fald Danidas eget behov. Kriterium for redegørelse af fordelingen mellem renovering og forsendelse Fordelingen mellem forsendelses- og renoveringsaktiviteter for RF bevillingens vedkommende kunne forklares alene ud fra hvor mange midler, der er anvendt på hhv. renovering og forsendelse. Fordelingen af midler på hhv. renovering og forsendelse vil formentlig alene være nok til at give et fyldestgørende billede af de samlede renoverings og forsendelses aktiviteter. Hvis årsrapporterne for bevillingerne anvendes til at undersøge fordelingen i perioden 1999-2004, vil man endvidere kunne se om fordelingen mellem renovering og forsendelse er konstant eller evt. har forskudt sig i perioden. Umiddelbart må man forvente, at eftersom RF ordningen ikke er ændret i perioden, burde der ikke være sket nogen ændringer. En vurdering af fordelingen mellem renovering og forsendelse over perioden vil derfor kunne medvirke til at belyse om brugerne evt. har ændret adfærd, og om de f.eks. vægter enten renovering – eller forsendelse anderledes, end tilfældet har været tidligere. Kriterium til vurdering af relevansen af udstyret Udstyrets relevans kan formentlig vurderes på flere forskellige måder. Udstyrets relevans kan f.eks. dreje sig om, hvorvidt det både er brugbart og anvendelig for modtagerne? REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 22 KAPITEL 1 – INDLEDNING Hvis det f.eks. er brugerne i Danmark, som alene beslutter, hvilket udstyr og hvor meget der skal sendes til syd, så er det ikke sikkert, at modtagerne vil opfatte udstyret som relevant. Hvis det i stedet forholder sig således, at det er brugerne i Danmark og modtagerne i syd, som sammen og på baggrund af en transparent beslutningsproces sender genbrugsudstyret til syd eller øst, så må man kunne konkludere at relevansen af udstyret er høj. Relevansen af udstyret må altså afhænge af, i hvor høj grad der er enighed mellem brugerne i Danmark og modtagerne i syd om at fremsende udstyret? Selvom både brugerne i Danmark og modtagerne i syd oplever at udstyret er relevant, kunne relevansen også vurderes objektivt i forhold til effekten eller nytten af udstyret. Hvis udstyret ikke anvendes, er nytten lille, og man kan derfor tvivle på udstyrets relevans. Hvis forsendelserne medfører utilsigtede negative følgevirkninger, som brugerne eller modtagerne enten ikke er klar over, eller vælger bevidst at se bort fra - f.eks. markedsforvridende effekter eller uacceptable miljøpåvirkninger, så kunne man ligeledes tvivle på, at udstyret er relevant. Såfremt de samlede negative virkninger ved forsendelserne overstiger de positive kunne man ledes til at konkludere, at der er tale om direkte dumpning af udstyr (og problemer) på modtagerne. Dumpning kunne også opstå, hvis udstyrets brugsværdi er nul eller tæt på nul allerede på forsendelsestidspunktet. I den forbindelse må man overveje om udstyr der ikke er relevant mere i Danmark, stadig kan være relevant i syd. Det betyder bl.a. at dumpningsproblematikken i høj grad må handle om, hvorvidt udstyret overhovedet anvendes i syd og hvilke behov det dækker, og i mindre grad om hvorvidt man i Danmark mener at (gen)brugsværdien er ringe. En anden utilsigtet virkning af ordningerne kunne være en eventuel ”markedsforvridende effekt”, hvis udstyret f.eks. har en negativ indvirkning på det lokale erhvervsliv i de områder, der modtager udstyret. En markedsforvridende situation kunne opstå, såfremt GtS ordningerne medvirker til at begrænse eller direkte hæmmer en lokal erhvervsudvikling. Endelig må en vurdering af udstyrets relevans også indeholde en vurdering af, om det økonomisk hænger sammen at sende renoveret udstyr fra Danmark. Hvis det forholder sig således, at renoverings- og forsendelsesomkostningerne langt overstiger, hvad tilsvarende udstyr i øvrigt kunne købes til på stedet, så ville man kunne konkludere, at ordningerne ikke hænger økonomisk sammen. Det ville så i princippet ”være billigere”, at give modtagerne pengene direkte og lade dem selv købe udstyret. Sammenfattende set handler relevansen af udstyret altså om at vurdere, om de samlede positive effekter ved forsendelserne er større end de eventuelle utilsigtede negative virkninger. Endelig må man forholde sig til, om noget genbrugsudstyr er mere relevant end andet. Det kunne gøres ved at opdele genbrugsudstyret i forskellige typer og kategorier, og teste disse typer mod ovenstående kriterier, som er sammenfattet i tabel 2. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 23 KAPITEL 1 – INDLEDNING Tabel 2: Forslag til kriterium for vurdering af udstyrets relevans. Udstyrets relevans 1. 2. Er udstyret afsendt på baggrund af en transparent beslutningsproces? Anvendes udstyret som forudsat? (Dvs. udstyret er i brug, og der er ikke problemer med manglende kompetence hos modtagerne, og der er ikke problemer med udstyrets kvalitet) Hænger det økonomisk sammen at sende udstyret? (er det billigere at give modtagerne penge direkte?) Er der utilsigtede følgevirkninger i modtagerlandene? (Markedsforvridende effekt, miljø problemer oa.) Overstiger de samlede positive effekter af forsendelserne de evt. negative? Høj Ja Ja Mellem Ja Nej Mindre Ja Nej ”Dumpning” Nej Nej 3. 4. Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja 5. Ja Ja Nej Nej Kriterium for vurdering af folkelig forankring og oplysningsaktivitet Overordnet set handler folkelig forankring om, hvorvidt Danmarks bistandsarbejde har rod i den danske befolkning. En høj grad af folkelig forankring i bistandsarbejdet vil altså sikre, at drivkraften og motiverne til at yde dansk bistand har grobund i og udspringer af danskernes ønske om at hjælpe befolkningerne i syd (og øst). Samtidig er det intentionen, at den folkelige forankring skal være med til at sikre, at så mange grupper i den danske befolkning som muligt opnår viden om, hvad udviklingsbistanden anvendes til og om forholdene i de lande, der modtager udviklingsbistand. Den folkelige forankring handler derfor i høj grad om, de danske frivillige organisationers oplysningsarbejde. Danske NGOer indtager en særlig vigtig rolle i Danmarks bistandsarbejde, da motiverne for deres arbejde udspringer af frivillighed og ønsket om at etablere mellemfolkelige forbindelser for at yde en hjælp til landene i syd og øst. De danske organisationers folkelig forankring har været genstand for en stigende interesse, debat og efterforskning i de seneste år7, og der har været lagt mange bestræbelser i at nuancere de parametre, som måler folkelig forankring. De vigtigste parametre er formuleret i Danidas Civilsamfundsstrategi (Oktober 2000). I dette review vil en del af parametrene fra Civilsamfundsstrategien kunne anvendes som kriterium til at belyse GtS ordningernes bidrag til den folkelige forankring bl.a.: 7 jf. bl.a. De danske NGOers folkelige forankring 2004.(August 2004) REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 24 KAPITEL 1 – INDLEDNING     Brugernes/foreningens antal medlemmer, sponsorater og graden af egenfinansiering, Brugernes/foreningens synlighed og oplysningsaktiviteter, Brugernes/foreningen grad af frivillighed, engagement og mellemfolkelige aktiviteter, Brugernes/foreningens netværk og øvrige samarbejde i Danmark Af særlig interesse i TOR er ordningernes betydning for flygtninge- og indvandrer organisationers mulighed for at etablere forbindelser til deres gamle hjemlande. Flygtninge og indvandrere har en unik mulighed for at bidrage til at styrke forbindelserne mellem Danmark og deres hjemlande ved mellemfolkelige aktiviteter. Derudover kunne den folkelige forankring styrkes yderligere, hvis flygtninge og indvandrere i højere grad formidler oplysning i Danmark om de lande, de kommer fra og arbejder med. Det gælder særligt flygtninge/indvandrer, som allerede er i arbejde, og som f.eks. har mulighed for at udbrede information til deres kolleger og på deres arbejdsplads. GtS ordningerne kunne derfor have en potentiel side gevinst, hvis de også bidrager til at styrke integrationsarbejdet i Danmark ved at udbrede viden og forståelse om flygtninge og indvandrers hjemlande, og deres mulige rolle i forbindelse med bistandsarbejde i syd og øst. Ordningernes anvendelse til at øge den folkelige forankring bør også vurdere om der er balance mellem på den ene side at støtte NGOerne i deres bistandsarbejde, og på den anden side undgå at støtten medvirker til at NGOerne bliver afhængige af ordningerne. Ordningernes anvendelse og bidrag til den folkelige forankring kommer derfor også til at hænge sammen med behovet for ordningerne. Kriterium til vurdering af nord syd samarbejdet Der er formentlig flere forhold, som kan belyse, hvordan RF bevillingen og HUM bevillingen bidrager til nord syd samarbejdet. Nord syd samarbejdet er generelt set et meget bredt begreb, som kan dække over mange forskellige forbindelser mellem nord og syd. Forskellige indikatorer kan formentlig måle både omfanget og dybden i samarbejdet. Et kriterium må især inddrage de indikatorer, som kan måle, om nord syd samarbejdet f.eks. er blevet styrket som en direkte følge af ordningerne. Hvilken betydning har ordningerne f.eks. haft for samarbejdet mellem danske hjælpeorganisationer og deres partnere i syd og øst? Har ordningerne udover at hjælpe med forsendelse af udstyr også bidraget til opnåelse af andre resultater? Har ordningerne bidraget til øget kulturel forståelse landene i mellem? Har ordningerne bidraget til lokale konkrete udviklingsresultater i modtagerlandene? Har ordningerne bidraget til at etablere langvarige partnerskaber? Har GtS ordningerne ført til udvikling i partnerskaberne, hvor partnerne f.eks. er gået fra blot at forsende udstyr til at involvere sig i egentlig projektarbejde? Hvordan opfattes ordningerne af modtagerne? Hvilke ønsker og forventninger har modtagerne til ordningernes fremtid? Endelig kunne en præcisering af forskellene mellem RF og HUM bevillingerne bidrage til en større forståelse af, om den ene hhv. den anden ordning er bedre egnet til styrke nord REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 25 KAPITEL 1 – INDLEDNING syd forbindelserne. Hvilke resultater er der i syd konkret opnået med RF bevillingen, og hvilke er der opnået med HUM bevillingen? 1.5 Afgrænsninger Metodemæssigt har det ikke i forbindelse med reviewet været muligt at foretage direkte målinger af GtS ordningernes virkning. Reviewet har ikke tilladt egentlige observationer af ordningernes virkning over en længere periode. Besøg hos brugerne i Danmark og besøgsrejserne til de udvalgte modtagerlande har dog givet et grundigt indblik i hvilket udstyr, der er blevet sendt fra Danmark samt hvordan både brugerne og modtagerorganisationerne arbejder. Besøgsrejserne har også givet en indikation af, om udstyret anvendes samt de har givet modtagerorganisationerne lejlighed til at uddybe, hvilket samarbejde de har med de danske NGOer. Modtagerorganisationerne har også pga. besøgsrejserne haft mulighed for at give deres vurdering af støtteordningerne og det arbejde der i det hele taget udføres fra dansk side. Fokusgruppemøderne i Danmark har givet deltagerne lejlighed til at drøfte en del af reviewets temaer samt de har givet lejlighed til at bringe ny viden om ordningernes anvendelighed op. Der er ikke afholdt fokusgruppemøder i de besøgte modtagerlande. Vurderingen af ordningernes eventuelle markedsforvridende effekter er foretaget ud fra en omkostningsberegning af renoverings og forsendelses aktiviteterne. Derefter er omkostningerne ved forsendelse sammenholdt med de lokale markedspriser for tilsvarende udstyr i modtagerlandene. En mere tilbundsgående vurdering af ordningernes påvirkning af de lokale markeder ville formentlig kræve en grundigere markedsanalyse af det lokale erhvervslivs forhold herunder prisvilkår og markedsstruktur i modtagerlandene. Tilsvarende afgrænsninger gør sig gældende for en vurdering af de miljømæssige påvirkninger. En grundigere analyse af de miljømæssige påvirkninger i modtagerlandene er ikke foretaget, dvs. den miljømæssige påvirkning er ikke dokumenteret på et videnskabeligt grundlag. Review teamet har forholdt sig til, hvilket genbrugsudstyr der er sendt fra Danmark, og har vurderet på om dette udstyr på forsendelsestidspunktet kunne dokumenteres som værende i miljømæssig forsvarlig stand. Her har særligt renoveringsværkstederne bidraget til at belyse udstyrets kvalitet på forsendelsestidspunktet. Derudover har review teamet i modtagerlandene spurgt til modtagernes bortskaffelse af (gammelt) genbrugsudstyr fra Danmark, og har også ved inspektion på stedet hos modtagerne foretaget et skøn af, hvorvidt udstyret fra Danmark så ud til at udgøre en miljømæssig risiko. Brugerundersøgelsen i Danmark og spørgeskemaundersøgelsen i de udvalgte modtagerlande har leveret et omfattende data materiale, som giver et grundigt indblik i reviewets centrale temaer og spørgsmål. Spørgeskemaundersøgelserne har dog visse svagheder som er nærmere omtalt i resuméet af brugerundersøgelsen og i Data Rapporten (Volume II). F.eks. har det ikke været muligt at teste spørgeskemaerne inden igangsættelse af undersøgelsen i Danmark. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 26 KAPITEL 1 – INDLEDNING Det udenlandske spørgeskema baserer sig i høj grad på interviewerens fortolkning af svarene. Statistikken giver derfor nogle grundlæggende fingerpeg som er inddraget i reviewets konklusioner, forslag og anbefalinger. Det indsamlede data materiale kan dog analyseres yderligere, og der kan formentlig indhentes mere viden end det, der er medtaget i dette review. 1.6 Review team og tidsplan Reviewet er udført af K2-Consult A/S i samarbejde med Katalyst ApS. Teamet er udgjort af; Projektleder Niels Brock Ulrich og NGO Specialist Katrine Dietrich. Knud Rasmussen har varetaget undersøgelsen i Tanzania og Somaliland, mens Claus Hersom og Nina Holst har deltaget som medhjælpere i forbindelse med gennemførelsen af bruger undersøgelsen i Danmark og dele af undersøgelsen i modtagerlandene. Reviewet er udført i perioden fra 26. januar til 20. maj 2005. Januar og februar måneder har været anvendt til interviews med udvalgte danske brugerorganisationer herunder MS, Danida og renoveringsværkstederne i Danmark. I marts måned er der gennemført besøgsrejser til Rumænien og Ghana af det danske team, mens K2-Consults regionale kontorer i Afrika har varetaget data indsamling i Somaliland og Tanzania. April måned er gået med data indsamling, data analyse og opfølgende interviews med bl.a. MS omkring administrationen af ordningerne. April og maj måneder har været anvendt til forberedelse af review og data rapporterne samt afrapportering til Danida og MS. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 27 KAPITEL 2 – STØTTEORDNINGERNES ANVENDELSE 2. STØTTEORDNINGERNES ANVENDELSE 2.1 Renoverings- og forsendelses bevillingen (RF) Som nævnt i indledningen har RF bevillingen rødder tilbage til midten af 1970’erne. Selve administrationen af ordningen overgik først til MS i 1990 og har siden været i MS regi i både Århus og København. Forskellige administratorer hos MS har bemandet ordningen undervejs. Den nuværende rammeaftale mellem MS og Danida om administration af RF bevillingen blev indgået i 2002 og gælder perioden 2002 – 2005. Denne rammeaftale budgetterer med ca. 36 mio. kr. for hele perioden. RF bevillingens formål er defineret således: ”Bevillingens overordnede formål er at støtte den sociale og økonomiske udvikling i udviklingslandene ved at yde tilskud til mindre forsendelser af udstyr indsamlet – og evt. renoveret i Danmark. Desuden er bevillingens formål at mobilisere interesse for udviklingsarbejde blandt danske private organisationer og enkeltpersoner og etablere nye kanaler for græsrodssamarbejde mellem nord og syd. Der lægges vægt på, at modtagerne i udviklingslandene har en folkelig forankring, således at der gennem de støttede aktiviteter skabes mulighed for folkelig deltagelse i udviklingsprocessen, som kan række videre end den konkrete aktivitet. Endvidere lægges der vægt på, at initiativtagende organisationer, enkeltpersoner mv. har en folkelig mobilisering og forankring i Danmark, der kan sikre, at denne aktivitet indgår i en dialog eller informationsvirksomhed i Danmark omkring forholdene i udviklingslandene.” Tabel 3: Forbrug og fordeling af RF midler i perioden 1999-2003. Forbrug 1999 2000 2001 2002 (i kr.) Renovering 3.600.807,42 3.634.083,66 3.045.489,31 4.388.859,20 Forsendelser 3.684.156,46 5.324.824,27 5.612.967,99 4.543.417,84 Oplysning 176.140,95 42.098,87 65.390,80 61.358,42 I alt: 7.461.104,83 9.001.006,80 8.723.848,10 8.993.635,46 (kilde: årsregnskaberne for perioden revideret af HLB Mortensen & Beierholm). 2003 2.750.157,50 5.963.282,70 98.728,30 8.812.168,50 Tabel 4: RF bevillingens modtagerlande i perioden 1999-20038. Aktiviteter Antal modtagerlande fordelt på regioner Afrika Europa 8 1999 2000 2001 2002 2003 61 3 56 6 53 8 57 3 73 4 Tabel 4 viser hvilke regioner, der har modtaget udstyr fra RF bevillingen i perioden. Antal bevillingsmodtagere i Danmark stemmer ikke nødvendigvis med antal modtagerlande, da nogle organisationer har aktiviteter i flere lande. En bruger kan få flere bevillinger til flere lande. Det nuværende princip er at give en bevilling til ét land. Der kan dog stadig godt være flere transporter under samme bevilling. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 28 KAPITEL 2 – STØTTEORDNINGERNES ANVENDELSE Asien 16 15 12 Mellem og Sydamerika 6 8 10 Diverse lande 6 10 12 Total antal modtagerlande 92 95 95 Antal bevillingsmodtagere i DK 55 73 49 (kilde: årsregnskaberne for perioden revideret af HLB Mortensen & Beierholm). 6 9 10 85 66 13 6 11 107 75 Tabel 5: Fordelingen af bevillingerne på type af udstyr leveret under RF ordningen i perioden 1999-20039. Udstyr 1999 2000 2001 (bevilling til type) Værktøj (1) 9 6 10 Hospitalsudstyr (2) 39 47 45 Handicapudstyr (3) 8 7 3 Undervisningsudstyr (4) 32 31 27 Kontorudstyr (5) 5 0 20 Diverse udstyr (6) 22 15 21 Transportudstyr (biler, 7 4 1 cykler mv.) Træning, teknisk assistance 1 0 1 (kilde: årsregnskaberne for perioden revideret af HLB Mortensen & Beierholm). 2002 8 35 17 21 17 17 2 0 2003 9 47 1 44 12 16 2 0 2.2 Den humanitære bevilling (HUM) Som nævnt i indledningen blev RF bevillingen suppleret med Danidas bevilling til forsendelse af nødhjælpsudstyr i 1996. MS har dog varetaget administrationen af HUM bevillingen fra starten. Den nuværende aftale for MS administration af HUM bevillingen blev indgået i 2004 og vedrører perioden 1. maj 2004 – 31. december 2005. Denne aftale budgetterer med 4,28 mio. kr. for perioden. Formålet med HUM bevillingen er defineret således: ”Formålet med bevillingen er, gennem tilskud at yde støtte til danske hjælpeorganisationers afholdelse af forsendelsesudgifter for indsamlet nødhjælpsudstyr. Det er en forudsætning, at det transporterede udstyr eller forsyninger har et humanitært sigte i forbindelse med natur- eller menneskeskabte nødsituationer.” Tabel 6: Forbrug og fordeling af HUM midler i perioden 1999-2003. Forbrug 1999 2000 2001 2002 (i kr.) Renovering 0 0 0 0 Forsendelser 943.936,18 1.030.661,63 789.857,54 1.358.700,72 Administration 50.000,00 140.000,00 0 105.000,00 I alt: 993.936,18 1.170.661,63 789.857,54 1.463.700,72 (kilde: årsregnskaberne for perioden revideret af HLB Mortensen & Beierholm). 2003 0 1.860.267,98 139.732,02 2.000.000,00 Tabel 5 viser hvilket udstyr bevillingen har omfattet. Der kan optræde forskelligt udstyr på hver bevilling, og derfor vil antallet af udstyrstyper normalt ikke stemme med antallet af bevillinger, transporter og lande. 9 REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 29 KAPITEL 2 – STØTTEORDNINGERNES ANVENDELSE Tabel 7: HUM bevillingens modtagerlande i perioden 1999-200310. Aktiviteter 1999 2000 2001 2002 2003 Antal modtagerlande fordelt på regioner Afrika 0 2 2 Europa 25 15 12 Asien 0 0 1 Mellem og Sydamerika 0 1 1 Diverse lande 0 0 0 Total antal modtagerlande 25 18 16 Antal bevillingsmodtagere i DK 12 10 14 (kilde: årsregnskaberne for perioden revideret af HLB Mortensen & Beierholm). 3 8 4 1 0 16 11 4 3 6 0 0 13 9 Tabel 8: Fordelingen af bevillingerne på type af udstyr leveret under HUM bevillingen i perioden 1999-200311. Udstyr 1999 2000 2001 2002 0 11 0 0 13 7 0 0 2003 0 12 0 12 1 1 0 0 Værktøj (1) 1 1 0 Hospitalsudstyr (2) 4 11 12 Handicapudstyr (3) 0 1 3 Undervisningsudstyr (4) 0 2 2 Kontorudstyr (5) 5 3 2 Diverse udstyr (6) 43 15 9 Transportudstyr (biler, 0 0 0 cykler mv.) Træning, teknisk assistance 0 0 0 (kilde: årsregnskaberne for perioden revideret af HLB Mortensen & Beierholm ). 2.3 Naboskabslande bevillingen (TK bevillingen eller Øst støtten) Naboskabslande bevillingen (el. TK) udspringer af den tidligere øststøtte, som blev startet i 1994 i UM og først overgik til MS’ administration i 2002. Den nuværende aftale med MS om administrationen af TF bevillingen blev indgået i 2004 og vedrører perioden 1. maj 2004 – 31. december 2005. Denne aftale budgetterer med 3,0 mio. kr. for perioden. Formålet med TF bevillingen er defineret således: ”Bevillingens overordnede målsætning er at fremme åbne demokratiske retssamfund baseret på en stabil politisk og økonomisk udvikling i EU’s nabolande mod øst. 10 Tabel 7 viser hvilke lande der har modtaget udstyr fra HUM bevillingen i perioden. Antal bevillingsmodtagere i Danmark stemmer ikke nødvendigvis med antal modtagerlande, da nogle organisationer har aktiviteter i flere lande. En bruger kan få flere bevillinger til flere lande. Det nuværende princip er at give en bevilling til ét land. Der kan dog stadig godt være flere transporter under samme bevilling. 11 Tabel 8 viser hvilket udstyr bevillingen har omfattet. Der kan optræde forskelligt udstyr på hver bevilling, og derfor vil antallet af udstyrstyper normalt ikke stemme med antallet af bevillinger, transporter og lande. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 30 KAPITEL 2 – STØTTEORDNINGERNES ANVENDELSE Der ydes tilskud til mindre forsendelser af udstyr i beviselig god stand – indsamlet i Danmark med henblik på at blive ydet som gave til en nærmere afgrænset personkreds/institution. Der lægges vægt på at aktiviteterne styrker forbindelserne på græsrodsniveau o.l. i Danmark og modtagerlandene.” Tabel 9: Forbrug og fordeling af TK midler i perioden 2002-2003. Forbrug 1999 2000 2001 2002 (i kr.) Konferencer 162.837,59 Forsendelser 2.967.534,65 Administration 280.000,00 I alt: 3.410.372,24 (kilde: årsregnskaberne for perioden revideret af HLB Mortensen & Beierholm). 2003 151.165,11 4.156.068,42 280.000,00 4.587.233,53 Tabel 10: TK bevillingens modtagerlande i perioden 2002-200312. Aktiviteter 1999 2000 2001 2002 2003 Antal modtagerlande fordelt på regioner Afrika Europa Asien Mellem og Sydamerika Diverse lande Total antal modtagerlande Antal bevillingsmodtagere i DK (kilde: årsregnskaberne for perioden revideret af HLB Mortensen & Beierholm). 75 4 79 65 93 5 98 83 Tabel 11: Fordelingen af bevillingerne på type af udstyr leveret under TK bevillingen i perioden 2002-200313. Udstyr 1999 2000 2001 2002 2 62 1 0 66 8 2 0 2003 1 66 0 3 83 9 0 0 Værktøj (1) Hospitalsudstyr (2) Handicapudstyr (3) Undervisningsudstyr (4) Kontorudstyr (5) Diverse udstyr (6) Transportudstyr (biler, cykler mv.) Træning, teknisk assistance (kilde: årsregnskaberne for perioden revideret af HLB Mortensen & Beierholm). 12 Tabel 10 viser hvilke lande der har modtaget udstyr fra TK bevillingen i perioden. Antal bevillingsmodtagere i Danmark stemmer ikke nødvendigvis med antal modtagerlande, da nogle organisationer har aktiviteter i flere lande. En bruger kan få flere bevillinger til flere lande. Det nuværende princip er at give en bevilling til ét land. Der kan dog stadig godt være flere transporter under samme bevilling. 13 Tabel 11 viser hvilket udstyr TK bevillingen har omfattet. Der kan optræde forskelligt udstyr på hver bevilling, og derfor vil antallet af udstyrstyper normalt ikke stemme med antallet af bevillinger, transporter og lande. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 31 KAPITEL 2 – STØTTEORDNINGERNES ANVENDELSE 2.4 Indsamling, renovering og forsendelse af udstyr Indsamling, renovering og forsendelse af udstyr følger i princippet stort set de samme veje fra brugerne i Danmark til slutmodtagerne i syd og øst. Der kan dog være forskelle afhængig af, hvordan brugerne i Danmark vælger af arrangerer forsendelserne samt afhængig af hvilken bevilling, der knytter sig til forsendelserne. Som udgangspunkt indsamler brugerne i Danmark brugt udstyr fra diverse institutioner (f.eks. skoler, hospitaler, offentlige kontorer mv.), hvortil de selv har etableret en kontakt og transporterer derefter normalt dette udstyr til deres organisations egen lagerplads eller bopæl. Herfra klargør de og pakker udstyret, hvorefter det forsendes af en vognmand/speditionsfirma, der på forhånd er udvalgt til at varetage forsendelsen. Som udgangspunkt kan brugerne i Danmark vælge at varetage indsamling, transport, klargøring og i nogle tilfælde renovering af udstyret alene. Efter at have kontaktet en speditør pakker brugerne normalt selv udstyret i enten 20 eller 40 fods containerne, der derefter afhentes af speditøren. Brugerne kan også vælge at kontakte et renoveringsværksted, som hjælper primært med renovering af udstyret. Renoveringsværkstederne er dog normalt også behjælpelige med pakning og kontakt til speditøren, hvis det er nødvendigt. I nogle tilfælde kan renoveringsværkstederne på egen hånd foranledige afhentning af genbrugsudstyr hos offentlige institutioner eller private i Danmark. De bringer derefter udstyret til deres værksted, hvorfra det så renoveres og efterfølgende forsendes. En hvilken som helst instans i Danmark kan i princippet kontakte et renoveringsværksted og oplyse om genbrugsudstyr, man ønsker at donere til lande i syd eller øst. De forskellige veje som forsendelserne kan følge fra Danmark til landene i syd og øst er vist i principdiagrammet på næste side. De enkelte aktørers roller er kort beskrevet i de efterfølgende afsnit. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 32 KAPITEL 2 – STØTTEORDNINGERNES ANVENDELSE PRINCIP DIAGRAM TIL ILLUSTRATION AF FORSENDELSE AF GENBRUGSUDSTYR TIL SYD/ØST Legende: DANIDA (RF, HUM, TKbevillingerne) Aftalegrundlag, mandat og penge Mellemfolkeligt Samvirke (Administration) Godkendelse, refusion og rådgivning Dansk donor (skole, hospital, plejehjem, anden offentlig institution, privat firma el. enkeltpersoner.) Dansk NGO (Bruger af støtteordningerne) Dansk Speditør Enkeltperson(er) (Bruger af støtteordningerne) Slutmodtager (i modtagerlandet) Slutmodtager (i modtagerlandet) Ofte afregning/ betaling direkte med MS NGO (i modtagerlandet) Slutmodtager (i modtagerlandet) Udstyrets veje fra Danmark til modtager Rapportering og regnskab Ansøgning og rapportering Modtager blokbevilling fra MS, og aflægger regnskab. Tilknytning til produktionsskole eller kommune Dansk Renoveringsværksted REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 33 KAPITEL 2 – STØTTEORDNINGERNES ANVENDELSE 2.5 Støtteordningernes administration MS har varetaget administrationen af ordningerne siden 1990. MS’ administration omfatter bl.a. kontakten til Danida (UM), kontakten til de renoveringsværksteder rundt om i Danmark som deltager i renovering og forsendelsesaktiviteter, samt kontakten til og vejledningen af brugerne i Danmark. I forhold til Danida har MS følgende hovedopgaver:  Rapportere om ordningernes implementering herunder at udarbejde statistikker vedrørende opnåede resultater med ordningerne,  Formidle og forvalte det mandat der er givet af Danida, og at virke som Danidas forlængede arm,  Ansvarlig for regnskab og revision af de bevilligede midler De detaljerede arbejds- og administrationsopgaver fremgår af Udenrigsministeriets aftale med MS for hhv. RF bevillingen og HUM og TK bevillingerne. I forhold til brugerne har MS følgende hovedopgaver:  Oplyse om ordningernes anvendelse,  Vejlede og rådgive brugerne om ordningernes anvendelse,  Modtage ansøgninger fra brugerne herunder godkendelse eller afvisning af ansøgninger,  Foretage besøgs- og inspektionsrejser til brugerne i Danmark og modtagerlandene I forhold til renoveringsværkstederne har MS følgende hovedopgaver:  Behandle ansøgninger om blokbevillinger fra værkstederne,  Følge op på værkstedernes brug af bevillinger herunder modtage og godkende deres regnskaber og rapportering,  Besøge værkstederne og inddrage værkstederne i arbejdet med oplysning og brug af støtteordningerne i forhold til brugerne MS’ aflønning for administrationsopgaven består for RF bevillingens vedkommende bl.a. af refusion til lønudgifter, inspektionsrejser og oplysningsaktiviteter. For administrationen af HUM og TK bevillingerne modtager MS 7 % af de årlige bevilligede beløb på hver ordning. MS’ administration varetages af én fuldtidsansat koordinator, som er placeret hos MS i København. 2.6 Anvendelse af renoverings værksteder Renoveringsværkstederne er blevet integreret under GtS ordningerne på forskellig vis, da baggrunden for hvert enkelt værksteds etablering er meget individuel og historisk betinget. Nogle værksteder er opstået i kommunalt regi, og ud fra et ønske om at oprette aktiveringsenheder for langtidsledige og bistandsklienter. Andre værksteder er opstået med baggrund i danske NGOers ønske om at få mulighed for at forberede REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 34 KAPITEL 2 – STØTTEORDNINGERNES ANVENDELSE bistandsarbejdet til syd hjemmefra. Andre værksteder er opstået med baggrund i danske produktionsskolers ønske om at tilbyde eleverne udlandserfaring herunder erfaring og indblik i ulandsarbejde. Nogle værksteder er etableret med udgangspunkt i ønsket om at specialisere sig i renovering af en bestemt type udstyr f.eks. renovering af computere og medico udstyr. MS har tidligere haft sit eget renoveringsværksted i København, men det er nu nedlagt. Brugerne kan selv vælge at indgå en aftale med et renoveringsværksted og søge om tilskud til renovering af udstyr, også selvom værkstedet ikke er officielt anerkendt eller modtager blokbevillinger fra MS. De renoveringsværksteder, der modtager blokbevillinger, har dog en speciel forpligtelse til at søge at indgå samarbejde med danske NGOer i den udstrækning, de har kapacitet til det. De kan også på eget initiativ varetage indsamling, renovering og forsendelse af udstyr fra Danmark. Dette kan ske ved direkte henvendelse til enkeltpersoner og foreninger. I nogle tilfælde tilbyder renoveringsværkstederne oplæring af modtagere i syd på mindre træningskurser, der kan arrangeres i tilknytning til forsendelse af specielt udstyr. De fem officielle14 renoveringsværksteder, hvoraf fire er besøgt i forbindelse med reviewet, er i stadig kontakt med hinanden, dels for at koordinere indsamlings og renoveringsaktiviteter i Danmark, men også for at udveksle erfaring og støtte hinanden. Hjælpemiddel service i Aalborg har primært specialiseret sig i hospitalsudstyr og brugt udstyr fra plejehjem. Randers Ulandsværksted har i nogen grad arbejdet med medico udstyr og andet mekanisk og elektronisk udstyr. ”Fabrikken” i Gilleleje arbejder med en blanding af alt genbrugsudstyr, men undgår normalt computer udstyr. Intergen ved Århus er specialiseret i renovering af computere. Hos Multicenter Syd ved Nykøbing Falsters produktionsskole lægger man vægt på at integrere forsendelse af genbrugsudstyr med egentlig undervisning, og de har derfor i nogle tilfælde udsendt elever fra produktionsskolen på ophold i modtagerlande i syd. 2.7 De danske brugere/NGO’er De danske brugere15 (NGOer) består af et bredt udsnit af foreninger og organisationer geografisk fordelt over hele Danmark. De danske brugere og foreninger har vidt forskellige baggrunde og måder at arbejde og organiserer sig på. En del NGOer arbejder som professionelle foreninger med et betydeligt medlemsgrundlag som kan svinge fra mellem 20 og op til 200 medlemmer. Andre NGOer arbejder som foreninger med måske kun nogle få aktive medlemmer og har ofte en mindre passiv støttegruppe i baghånden. Nogle foreninger og NGOer er opstået ud fra et spontant ønske om at støtte udviklingen i syd, mens andre foreninger har rod i en interesseorganisation eller lignende. Brugerundersøgelsen har mere detaljeret afdækket hvilke danske NGOer, der anvender GtS ordningerne. Fælles for alle danske NGOer er dog ønsket om gennem frivilligt arbejde at Dvs. godkendt af MS De danske NGOer omtales i rapporten konsekvent som ”brugerne” uanset om de har modtaget en bevilling fra GtS ordningerne eller ej. 14 15 REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 35 KAPITEL 2 – STØTTEORDNINGERNES ANVENDELSE støtte samfundsudviklingen i syd og i øst og gennem mellemfolkeligt arbejde at yde en frivillig indsats. 2.8 Slutmodtagere og NGOer i modtagerlandene Modtagerne i syd og øst kan groft deles op i 2 grupper. Den ene gruppe omfatter modtagere, som arbejder som NGOer og normalt også er registreret som NGO i modtagerlandet. Disse NGO kan enten selv i nogen udstrækning anvende det udstyr, der modtages fra Danmark f.eks. i deres eget frivillige arbejde, men langt størsteparten af udstyret fordeler NGOen i modtagerlandet videre til de slutbrugere, som NGOen har valgt at støtte. Det kan dreje sig om hospitaler og sundhedsklinikker, skoler, forskellige uddannelsesinstitutioner og offentlige kontorer i modtagerlandet. I nogle tilfælde kan det også dreje sig om privatpersoner typisk udstødte marginaliserede grupper eller syge mennesker. Den anden hovedgruppe af modtagere omfatter selve slutbrugeren af udstyret. Hertil har den danske NGO typisk allerede etableret en direkte kontakt, og den danske NGO støtter derfor direkte og aktivt slutbrugeren. De allerfleste forsendelser fra Danmark foregår normalt direkte til slutbrugeren. I nogle tilfælde ses, at udstyr fordeles igennem regeringen eller et offentlig kontor i modtagerlandet. Danidas nuværende regler for forsendelse af udstyr til landene i syd og øst tager udgangspunkt i FNs fattigdomsgrænser for LDC, dvs. der kan som hovedregel kun gives støtte til udstyr, der sendes til lande med en årlig per capita indtægt (BNI), der er mindre end US dollars 2.023/=16. Per september 2004 kvalificerer dog kun Hviderusland, Bulgarien, Rumænien, Den Russiske Føderation og Ukraine som lande, der stadig kan ydes støtte til fra TK ordningen. I øjeblikket afventer Rumænien og Bulgarien optagelse i EU, og er dermed i reel fare for helt at udgå af TK bevillingen. RF ordningen kan dog i noget omfang anvendes i Østeuropa og omfatter pt. følgende lande: Albanien, Armenien, Bosnien Hercegovina, Georgien, Makedonien, Moldavien og Serbien Montenegro. Disse lande ligger alle under FNs indkomstgrænser. HUM bevillingen kan anvendes til følgende lande i øst: Hviderusland, Albanien, Armenien, Bosnien Hercegovina, Bulgarien, Georgien, Makedonien, Moldavien, Serbien Montenegro og Ukraine. HUM anvendes primært ved katastrofe situationer og opererer med en uofficiel årlig (BNI) indkomstgrænse på US dollars 2.500. TK bevillingen finder selvsagt ikke anvendelse udenfor Østeuropa. For alle andre lande i syd, dvs. regionerne Afrika, Mellem og Sydamerika og Asien kan både RF og HUM bevillingen anvendes så længe indkomst kriterierne overholdes. 16 For 2004. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 36 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING 3. STØTTEORDNINGERNES VIRKNING 3.1 Samspillet mellem brugere og slutmodtagere Som det fremgår af nedenstående diagram17 arbejder størstedelen af de danske NGO’er direkte med slutbrugere i modtagerlandet. Typiske slutbrugere er skoler, hospitaler, sundhedsklinikker, børnehjem, institutioner for børn, hjemløse, handicappede mennesker, etc. Den næstestørste gruppe danske brugere arbejder gennem partnerorganisationer i modtagerlandene, som så distribuerer udstyret videre ud til forskellige slutbrugere. Som den tredjestørste brugergruppe finder man de organisationer, som arbejder med en kombination af forskellige forsendelseskanaler. Graf 1: Samarbejdsformer mellem brugere og modtagere. 3.1 På hvilken måde arbejder De/deres forening med forsendelser til modtagerlandet(ene)? Vi arbejder direkte med slutbrugeren 36% 0% Vi arbejder igennem partner org. Vi arbejder med enkeltpersoner Vi arbejder igennem regeringen 18% 32% 11% 1% 2% Vi arbejder igennem søster org. Vi arbejder ad-hoc med en kombination af ovenstående Blanke (kilde: Data rapporten, volume II) Størstedelen af de danske brugerorganisationer har relationer til eller partnerskaber med modtagerorganisationer/slutbrugere i syd, som rækker mere end 5 år tilbage i tiden18. Det peger på, at en betydelig del af forsendelsesaktiviteterne ikke udgøres af enkeltstående eller løsrevne aktiviteter i flygtige partnerskaber, men at de ofte forankres på en måde, hvor brugerne og modtagerne bibeholder en stabil kontakt til hinanden igennem en årrække. Forholdet eller partnerskabet til modtagerne i syd har forskellige typer oprindelse. Den mest udbredte måde, hvorpå samarbejdet er indledt er ”via et personligt kendskab”. Den næstmest almindelige måde er: ”at via vores arbejde på stedet skabtes kontakten”. Kun i 13 % Se Data rapporten, volume II. Se Data rapporten, hvor det fremgår at 70 % af de 136 organisationer, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, har partnerskaber til modtagerorganisationerne, som går mere end 5 år tilbage i tiden. 17 18 REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 37 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING af tilfældene er samarbejdet indledt på baggrund af en henvendelse fra partneren i modtagerlandet19. Selvom mange danske brugerorganisationer har partnerskaber, der går langt tilbage i tiden er det almindeligt, at kredsen af slutbrugere i modtagerlandet udvides - efterhånden som en slutbruger har nået et mætningspunkt, hvad angår modtagelse af udstyr. Kontaktskabelsen til nye slutbrugere foregår ofte via ”mund-til-øre” metoden eller gennem enten private, organisatoriske og/eller lokalpolitiske kontakter i det pågældende område. Nogle organisationer hævder, at det er vigtigt at sprede sig ud i forhold til slutbrugere i et område, og at have gode kontakter til det politiske liv i modtagerlandene. Besøgsrejser/ledsagerrejser De fleste danske organisationer mener, at besøgsrejser og ledsagerrejser til modtagerlandene er et væsentligt element i samarbejdet med deres partnere. 52 % af de tre ordningers brugere har foretaget mere end 5 besøgsrejser til deres modtagerland. I forbindelse med 65 % af besøgsrejserne har organisationerne selv finansieret rejsen20. Principielt bør man sondre mellem besøgsrejser og ledsagerrejser, i det ledsagerrejser typisk anvendes i forbindelse med at gennemføre selve forsendelsen. Ledsagerrejser har været meget anvendt i forbindelse med transporter til øst, særligt når der har været tale om lastvognstog, dvs. en form for kørsel i konvoj. Denne form har været meget udbredt i tiden lige efter murens fald pga. de kaotiske forhold i øst. Ledsagerrejser anvendes i dag mest, når en transport skal frem til et såkaldt besværligt land i øst f.eks. Ukraine, hvor der kan være store problemer med tolderne. Ledsagerrejser kan også finde sted, hvis der forsendes udstyr, som kræver hjælp til udpakning og installation på stedet. Besøgsrejser er typisk rejser, der foretages uafhængigt af selve transporterne. Besøgsrejser bruges derfor enten til at forberede nye transporter eller til at følge op på tidligere forsendelser. Ifølge de danske brugere tjener besøgsrejserne en række formål, som er vigtige for at sikre kvaliteten af samarbejdet med partneren og slutbrugeren. De danske brugere nævner bl.a. følgende formål med besøgsrejserne:    At kende behovet i modtagerlandene, og dermed blive bedre til at levere det, som modtagerne har brug for. At få erfaring med relevans og anvendelse af allerede leveret udstyr. Hvilket udstyr vedbliver med at være anvendeligt? Og hvilket udstyr står bare hen, når det går i stykker? At komme til at kende sin partner bedre gennem dialog og personlige møder, og dermed øge den mellem folkelig forståelse. 19 20 Se Data rapporten for nærmere specifikation af hvordan de forskellige partnerskaber er blevet indledt. Se Data rapporten. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 38 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING Graf 2: Samarbejdsformer mellem brugere og modtagere. 3.4 Hvor mange besøgsrejser har De foretaget til Deres modtagerland(e) gennem årene? 1% 7% 12% Ingen Kun 1 Færre end 3 Færre end 5 Flere end 5 Blanke 52% 14% 14% (kilde: Data rapporten, volume II)    At udveksle viden om udstyret, dets anvendelse og vedligeholdelse. At opnå lokalkendskab samt kontakter og netværk i modtagerlandet, som kan sikre smidig og hurtig levering af containerne i modtagerlandet, og minimere havneudgifter ved behandling af toldfritagelse. At de personlige oplevelser fra møderne med partnerne og indblikket i deres taknemmelighed og anvendelse af udstyret giver et godt udgangspunkt for oplysningsaktivitet i Danmark. Kommunikation omkring behov for udstyr Kommunikation og kontakt mellem brugere og modtagere er væsentligt for at opretholde en klar dialog omkring behovet for udstyret. En høj og klar grad af kommunikation mellem de danske brugere og modtagerne i syd og øst kan medvirke til, at behovet for udstyret bliver klarlagt på en transparent måde. Derved undgås, at behovet for udstyret enten bliver formuleret ensidigt af modtageren selv, eller at forsendelse af udstyr bliver bestemt af, hvad den danske organisation nu lige har på lager. Hvis man spørger de danske brugere på hvilken måde, de bliver bekendt med modtagernes behov, svarer ca. 484 % i den danske brugerundersøgelse, at de selv undersøger behovet på stedet, mens andre 40 % får forespørgsler på udstyr direkte fra slutbrugerne. Kun ca. 11 % af de danske organisationer undersøger ikke behovet så nøje, men hjælper, hvor de selv mener behovet er størst. Til sammenligning fremgår det af den udenlandske spørgeskemaundersøgelse, at 44 % af de adspurgte modtagere mener, at den danske organisation altid lytter til dem, når de fremsætter deres behov, mens yderligere 22 % mener at de danske brugere lytter i de fleste tilfælde. Den resterende gruppe svarede blankt på dette spørgsmål. Disse tal peger altså på, at der er en meget høj grad af transparens og dialog omkring forsendelserne og identifikation af behovet for udstyret. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 39 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING Naboskabsbevillingen: Samspillet mellem bruger og modtager Samarbejdet mellem de danske brugere og modtagerne i f.eks. Rumænien virker overordnet meget solidt, engageret og baseret på gensidig dialog og kommunikation. Flere modtagerorganisationer i Rumænien udtrykker at i tillæg til den finansielle og materielle støtte, som de modtager gennem Naboskabsbevillingen, så betyder den moralske opbakning fra Danmark i form af interesse og engagement fra den danske partnerorganisation i det hele taget utroligt meget for deres egen virke og lyst til at udvikle f.eks. deres lokalsamfund. Case eksempel: Dubova skole i det sydvestlige Rumænien Den danske forening ”Børn i Rumænien” har samarbejdet med Dubova skole i en lang årrække, og har en jævnlig kontakt til skoleinspektøren for den lille bjerglandsbyskole Dubova. Skolen underviser omkring 100 børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Den er fuldt udstyret med brugte danske skolemøbler, reoler, tavler, katedre, legetøj i børnehaveklassen osv. Ved indgangen til skolen finder man to flagstænger, en med det rumænske flag og en med det danske. I skolens indgang hænger to skilte et på rumænsk og et på dansk med ordlyden: ”Denne skole er moralsk og materielt støttet af venner i Danmark”. I trappeopgangen findes et kort over Rumænien og et kort over Danmark med en bro imellem de to lande. Skolen har et projekt for 9.-10. klasse, hvor der er indrettet en workshop med træning i tekstilarbejde og syning. Eleverne har pga. udstyret fra Danmark fået mulighed for at gå til en ”sy eksamen” og få et eksamensbevis på deres færdigheder. Skolen har fået tilsagn fra en virksomhed i den nærliggende større by Orsova om, at de kan tilbyde beskæftigelse til studenter, der graduerer fra skolens tekstil workshop. Alle de optagne elever i projektet er støttet af ”adoptiv familier” i Danmark, og det meste af udstyret i tekstilworkshoppen er enten leveret eller betalt af de to danske foreninger, som arbejder i området. Skoleinspektøren udtrykker, at ”uden hjælpen fra Danmark ville man ikke have været i stand til at starte projektet”. I det hele taget har hans skole været under pres fra regeringen for at lukke, da man ikke har haft ressourcer nok til at sikre undervisningen. Støtten fra Danmark med genbrugsudstyr har i realiteten forhindret en lukning, da myndighederne var nødt til at tage skolens drift alvorligt pga. det store frivillige arbejde som blev lagt i det fra både rumænsk og dansk side. Skolen har heller ikke haft en høj nok normering til at opnå den nødvendige regeringsstøtte, og det ville have betydet at børnene på Dubova skole skulle være overflyttet til andre fjerntliggende skoler. Med støtten fra Danmark og etableringen af ”workshoppen” er skolen i stedet blevet efterspurgt af unge fra andre distrikter i området. Skoleinspektøren fremhæver også vigtigheden af den moralske støtte fra Danmark, og fortæller at det har haft stor betydning for deres lokalsamfund ”at der er nogle i Vesteuropa, som viser interesse for deres land og situation”. RF bevillingen: Samspil bruger-modtager Umiddelbart synes det lettere for de organisationer, der samarbejder med det tidligere Østeuropa at etablere en tæt kontakt og kommunikation til modtagerorganisationerne end for flere af RF bevillingens brugere. Det skal formentlig søges i det forhold, at landene i syd generelt forekommer at være meget længere væk end tilfældet er for landene i Øst. De danske brugere, der arbejder med landene i øst, nævner da også selv at disse lande er indenfor rækkevidde med både bil og fly. Årsagerne kan også bunde i en social og kulturel afstand samt muligheden for at få tilskud til besøgsrejser. Den tætte dialog til modtagerorganisationerne i fjernere lande REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 40 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING kræver flere ressourcer fra de danske organisationer – en udfordring som mange brugere dog tager op. Dette sker bl.a. ved, at de større danske organisationer selv forsøger at finansiere besøgsrejser. Dialogen foregår også meget på e-mail. Kontakten til syd foregår også traditionelt telefonisk eller per brev. Det sker særligt i forbindelse med forsendelse af udstyr, som jo skal dokumenteres både i forbindelse med tolddokumenter, forsendelseslister osv. Endelig er der et rapporteringskrav til MS, hvor det kræves, at der kvitteres for modtaget udstyr ved at partneren i syd udfylder en kvittering og sender denne til den danske bruger, som så afrapporterer forsendelsen til MS. En del af de danske brugerorganisationer har ofte en tilknytning til modtagerlandet, der øger samspillet til modtagerne. Det kan f.eks. være en herboende ghaneser, somalier, eller tanzanianer, som er medlem af den danske NGO. Derved lettes typisk kommunikationen og kontakten til slutbrugerne. Samspil omkring anvendelsen af udstyr Det gode samspil mellem bruger og modtager handler endvidere om at bidrage til, at modtagerorganisationerne kan anvende udstyret korrekt, samt at sikre at udstyret ikke kommer til at stå ubrugt hen første gang noget går i stykker. Det gælder ikke mindst for noget af det mere elektronisk avancerede udstyr, såsom computere, hospitalsudstyr, scannere og røntgenudstyr. Men også kørestole kommer tilsyneladende ofte til at stå ubrugte hen, hvis de f.eks. punkterer eller der opstår andre mindre skader. I den forbindelse nævner flere danske organisationer, at der er et behov for at tænke bredere, således at man overvejer, hvordan man sikrer opbygning af viden om og overførsel af kompetencer i forhold til anvendelse og vedligeholdelse af udstyret i modtagerlandene. De udtrykker, at det kunne være fint, hvis bevillingerne i højere grad gav mulighed for f.eks. at søge om mindre kontantbeløb til supplerende aktiviteter i forbindelse med forsendelserne. De har også overvejelser omkring, hvordan man kan flytte dele af renoveringen ud til modtagerlandet. Dette forhold er nærmere beskrevet i afsnit 3.7. 3.2 Samspillet mellem brugerne og værkstederne Hvad gør værkstederne Renoveringsværkstederne modtager en årlig blokbevilling fra MS, der primært dækker kørsel/transport i Danmark, emballage og renovering af udstyret. Nogle værksteder lægger mere vægt på egne aktiviteter f.eks. Multicenter Syd i Nykøbing Falster, mens andre værksteder mere baserer sig på henvendelser fra brugerorganisationerne. Når en organisation henvender sig til værkstedet om samarbejde, skal brugeren selv komme med: 1) Ansøgning fra syd, 2) Toldfritagelseserklæring, og 3) En MS bevilling til forsendelse. Selve samarbejdet kan udforme sig på forskellige måder, f.eks.: REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 41 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING 1) 2) 3) At værkstedet leverer udsyret, og organisationen selv pakker, eller At organisationen leverer containeren, og værkstedet pakker, eller At organisationen leverer containere samt dele af udstyret, og værkstedet pakker. I langt de fleste tilfælde har renoveringsværkstedet altså ikke den direkte kontakt til modtagerne. Nogle gange hjælper renoveringsværkstederne brugerne med at udfylde de administrative papirer samt med at indhente tre tilbud på shipping/spedition forud for transporten. Renoveringsværkstedet får ofte en bedre pris hos speditørerne. Der er endvidere eksempler på, at værkstederne hjælper andre organisationer med at pakke, f.eks. har Aalborg Hjælpemiddelservice hjulpet White Cross Johanitterne med at pakke transporter, selvom foreningen overordnet set selv står for hele processen med indsamling, renovering og forsendelse. Hvilke brugere anvender værkstederne Omkring 30 % af brugerne anvender et renoveringsværksted. Det er i øjeblikket kun RF bevillingens brugere, der må anvende et værksted. De ca. 30 %, der anvender værkstederne, kan dog ikke henføres til nogen bestemt type eller kategori af brugere. Brugerundersøgelsen peger på, at det er alle typer af RF bevillingens brugere, der anvender renoveringsværkstederne. De forskellige typer organisationer, der samarbejder med renoveringsværksteder, inkluderer både kirkelige organisationer, venskabsorganisationer, fagligt funderede enkeltpersoner/organisationer, interesseorganisationer, og organisationer med en flygtninge/indvandrer baggrund i Danmark. Nogle brugere samarbejder med flere forskellige renoveringsværksteder, f.eks. både med ”Fabrikken” i Gilleleje og Multicenter Syd i Nykøbing Falster. Brugerundersøgelsen har vist, at brugerne af HUM og TK bevillingerne kun samarbejder med renoveringsværkstederne om forsendelse af udstyr. Graf 3: Omfanget af brugernes anvendelse af renoveringsværksted. 2.8 Har De/Deres organisation gjort brug af et renoveringsværksted? 2% 30% Ja Nej Blanke 68% (kilde: Data rapporten, volume II) REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 42 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING Fordele ved at anvende et renoveringsværksted Den mest markante fordel ved at samarbejde med et renoveringsværksted – set fra et brugerperspektiv – er, at værkstederne foretager reparationer, som brugeren typisk ikke selv har mulighed for. Derudover mener en del organisationer, at den væsentligste fordel er, at renoveringsværkstederne har flere ressourcer til at forestå arbejdet med indsamling, renovering og forsendelse. Graf 4: Fordele ved at anvende et renoveringsværksted. 2.9 Hvad vil være den mest markante grund/fordel til at anvende et renoveringsværksted? Værkstedet kan opgradere udstyr 19% 35% 14% 12% 20% Værkstedet har flere ressourcer til indsamling, renovering og forsendelse Værksteder sikrer en højere kvalitet af udstyr, der sendes afsted Jeg ser ingen fordele ved værkstederne Blanke (kilde: Data rapporten, volume II) Andre fordele er at værkstederne er behjælpelige med transport af indsamlet udstyr i Danmark, at de har opbevaringsplads, og at de bidrager med emballage, f.eks. når man skal sende mere skrøbeligt materiale som computere. For nogle af de små foreninger bliver den hjælp, man kan få fra et renoveringsværksted, en væsentlig faktor i forhold til rent praktisk at kunne sende transporter af sted. Flere organisationer fremhæver også, at samarbejdet mellem renoveringsværkstederne indbyrdes gør, at man i visse tilfælde kan skaffe mindre partier af ting, man mangler til en sending fra andre renoveringsværksteder. Omkring 14 % af organisationerne ser ingen fordele ved at anvende et renoveringsværksted overhovedet. Højst sandsynligt er der flere årsager hertil, men flere af de større organisationer har nævnt, at de finder det meningsfuldt selv at have fuld kontrol med hele processen med indsamling, pakning og transport. En anden organisation, som mest sender hjemmestrikkede tæpper og tøj osv. kan ikke se, hvordan de kan anvende værkstederne, medmindre renoveringsværkstederne i højere grad kunne udfylde rollen som opsamlingscentraler. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 43 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING En organisation som Cykler til Senegal får deres udstyr renoveret på anden vis gennem et kontaktnetværk til pensionerede cykelsmede. De henviser til, at renoveringsværkstederne ikke er specialiserede i at renovere cykler. Nogle organisationer renoverer igennem deres arbejdsplads, som kan have den nødvendige ekspertise til at reparere udstyret. Det gør sig f.eks. gældende, hvis arbejdspladsen har doneret udstyret eller har involveret sig i at stille sin ekspertise til rådighed for renovering. Brugernes tilfredshed med værkstederne Overordnet set er brugerne af renoveringsværkstederne tilfredse med samarbejdet. Af de organisationer, der har svaret, at de har anvendt et værksted, har næsten 16 % givet til kende, at de har været ”meget tilfredse” med værkstedet. Endvidere har yderligere 16 % svaret, at de har været ”tilfreds” med værkstedet. Kun 3 % har svaret, at de ikke har været tilfredse med brugen af værkstedet. Årsagerne til den store tilfredshed skal ses i lyset af de ovenfor beskrevne fordele, som brugerne selv synes, at samarbejdet med et renoveringsværksted giver dem. Endvidere må man herudfra slutte, at samspillet mellem brugerne og værkstederne må være tilfredsstillende for begge parter, hvilket også er det indtryk, værkstederne har givet. Det mest kritiske forhold i samarbejdet mellem brugerne og værkstederne opstår typisk pga., at holdningen til kvaliteten af det renoverede udstyr kan være forskellig. Renoveringsværkstederne kan indbyrdes også have forskelligt syn på kvaliteten. Værkstedsgruppen forsøger på deres kvartalsmøder og i forbindelse med MS årsmøder, at udarbejde fælles retningslinier for, hvad der forstås ved god kvalitet af genbrugsudstyr. Dette initiativ er med til at sikre en mere ensartet holdning og fælles kriterier for, hvad der er god kvalitet for renovering. Ventetid på afhentning af udstyr hos brugerne eller donorerne i Danmark er et andet kritisk punkt, som er blevet nævnt. Endelig påpeger en organisation, at den anslåede værdi for tingene på pakkelisterne fra værkstedet ofte er alt for høj i forhold til hvad tingene reelt er værd. Det kan medføre problemer i forhold til toldfritagelse i modtagerlandet. I den forbindelse har et værksted givet udtryk for, at man ikke nødvendigvis skal anvende de anslåede værdier til toldpapirerne. Men det er ikke alle brugerne, der er klar over den mulighed. 3.3 Samspillet mellem værkstederne indbyrdes Samspillet mellem værkstederne indbyrdes har overordnet to udformninger, hvor den ene mere handler om det daglige samarbejde relateret til driften af værkstedet, mens den anden handler om det formaliserede samarbejde, som det kommer til udtryk i ”værkstedsgruppen”. Samarbejdet mellem værkstederne vedrørende den daglige drift handler om at hjælpe hinanden med indsamling og renovering af udstyr. Det kan f.eks. dreje sig om levering af REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 44 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING udstyr til hinanden, eller at man bytter udstyr for at få adgang til udstyr, man ikke selv lige har på lager. Man kan også bytte en type udstyr med en anden f.eks. bytning af ”en kasse briller” for ”et antal cykler” osv. Alle værkstederne har givet udtryk for, at de er tilfredse med dette samarbejde og ikke oplever det som nogen form for indbyrdes konkurrence. Der er heller ingen tegn på, at værkstederne går hinanden i bedene ved f.eks. at møde op hos den samme bruger for at afhente udstyr. Hvis et værksted har dårlig erfaring med én bruger lader man informationen sive, så andre ikke også brænder fingrene. Renoveringsværkstederne har etableret en ”værkstedsgruppe”, der mødes en gang i kvartalet. På møderne deltager endvidere MS’ administrator af ordningerne. I dette forum diskuteres bl.a. fælles kvalitetsnormer og principper for værdifastsættelse af udstyret. Man har i fællesskab udarbejdet et katalog over anslåede værdier på udstyr, som revideres årligt. Generelt er værkstederne meget glade for samarbejdet, og mener at debatten om kvalitet og anvendelse af udstyret er nyttig. De fleste værksteder anerkender dog samtidigt, at der eksisterer forskellige holdninger til visse spørgsmål i gruppen. To temaer synes f.eks. generelt at være genstand for debatten: dels spørgsmålet om, hvad der er god kvalitet, og dels spørgsmålet om, hvorvidt man overhovedet skal sende mere teknisk avanceret udstyr. Temaet kvalitet rejser spørgsmålet om, hvorvidt udstyret blot skal være funktionsdygtigt på forsendelsestidspunktet, eller om det skal være nyrenoveret, så det f.eks. fremstår med ”alle rustne skruer skiftet og nymalet” som et værksted udtrykte det. Roden til de forskellige opfattelser af kvalitet skal måske søges i, at hvert værksted selv i høj grad definerer sin renoveringsrolle og har forskellige formål med renoveringsaktiviteterne. På Multicenter Syd har renoveringsaktiviteterne f.eks. et mere pædagogisk sigte i forhold til eleverne, hvilket formentlig medfører, at man prioriterer kvalitet højt, for at eleverne ikke får opfattelsen af, at det er ligegyldigt, hvad de laver. Hvis der f.eks. i perioder er pres på et værksted, kan det også medføre at værkstedet blot beslutter, at hvis udstyret er funktionsdygtigt, ”så lad os pakke og forsende det, så vi kan komme videre”. Her er holdningen, at udstyret er ”kun genbrugsudstyr”, så der må være en grænse for, hvor meget man skal gøre ved det. Trods holdningsforskellene er værkstederne dog enige om, at selve debatten er med til at højne standarden for værkstedernes arbejde, og derigennem også kvaliteten af det udstyr, der sendes. Diskussionerne i værkstedsgruppen viser formentlig, at der ikke er nogen facitliste, når man skal afgøre spørgsmålet om, hvilken kvalitet og typer af udstyr, det er mest relevant at sende fra Danmark. Forskelle og ligheder mellem værkstederne REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 45 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING Der er mange ligheder mellem værkstederne f.eks. i form af arbejdsgange. De fleste sender primært hospitalsudstyr, undervisningsudstyr, kontormøbler og hjælpemidler. Nogle værksteder forsøger at specialisere sig i renovering af én bestemt type udstyr. Randers Ulandsværksted har f.eks. arbejdet med renovering og forsendelse af mere teknisk avanceret hospitalsudstyr som røntgenudstyr og scannere. Det har bl.a. kunnet lade sig gøre fordi RUV etablerede en kontakt dels til Siemens i Danmark, hvorfra der kunne skaffes reservedele, men også fordi tidligere Siemens ansatte er gået ind i det frivillige arbejde med at indsamle, renovere og forsende netop denne type udstyr. Kort om de 4 renoveringsværksteder tilknyttet GtS ordningerne ”Fabrikken” i Gilleleje: Værkstedet blev etableret i 1992, og er i dag det værksted, som sender flest transporter af sted. Værkstedet kører som et kommunalt aktiveringsprojekt. I 2004 blev der sendt ca. 55 transporter med en MS blokbevilling på 740.000 kr. Der blev sendt udstyr af sted for en anslået værdi af ca. 19½ mio. kr. Værkstedet har et leverandørnetværk på ca. 180 leverandører. Omkring 20 % af udstyret bliver totalrenoveret og alle cykler og kørestole får nye dæk og slanger. Værkstedet sender det de kalder ”blandingscontainere”, hvor forskellige typer af udstyr pakkes i samme container. Multicenter Syd i Nykøbing Falster: Værkstedet har siden 1998 udgjort en del af Nykøbing Falster Produktionsskole, hvor aktiviteterne indgår som en del af den internationale linie på skolen. Lederen har erfaring med bistandsarbejde og international erfaring, og var i 1984 med til at starte et renoveringsværksted i Nakskov. Renoveringen af udstyret har et pædagogisk sigte, hvor der lægges vægt på ”at unge lærer noget samtidigt med at nogle fattige mennesker modtager noget”. Skolen og dens elever er endvidere involveret i en række internationale projekter i bl.a. Ethiopien, Kosova, og Uganda. De forsøger at integrere udstyrssiden med projektsiden. Blokbevillingen er på 350.000-400.000, hvoraf ca. en tredjedel går til forsendelse og to tredjedele til renovering. Omkring 10 containere sendes af sted årligt, hvoraf værkstedet står for både indsamling, renovering og forsendelse for ca. 5 containere. De resterende 5 containere kommer fra andre brugere/organisationer. Containerne fyldes på grundlag af en ansøgning fra Syd. Noget udstyr hentes ind i mellem hos andre renoveringsværksteder. Randers Ulandsværksted: Værkstedet startede i 1994, og har siden 1. juni fungeret som et kommunalt straks aktiveringsprojekt. På værkstedet er man specialiseret i mere avanceret teknisk udstyr – især røntgenudstyr og scannere. Værkstedet sender 6-8 containere om året og containerne rummer næsten altid røntgenudstyr, der fyldes op med senge, kørestole osv. Værkstedet har to tekniske eksperter tilknyttet, en røntgeningeniør samt en person, der tidligere har været ansat i et firma, der arbejder med scanner og samarbejder endvidere med en hjertespecialist og en pensioneret røntgenoverlæge. Ca. 1-2 gange årligt tager frivillige eksperter ud til modtagerlandene for at hjælpe lokale teknikere med at installere udstyret og for at undervise personale og brugere. I den forbindelse har man også samtaler med modtagerne om, hvad de næste gang har brug for. Værkstedet arbejder helst sammen med velkendte samarbejdspartnere, andre små organisationer kan rette henvendelse og får nogle gange en del udstyr med i en container. Aalborg Hjælpemiddelservice: Værkstedet er etableret i 1990/1991 som en produktionsskole, men er overgået til at blive et kommunalt aktiveringsprojekt i 2000. Værkstedet er særligt specialiseret i hjælpemidler og handicapudstyr. I 2004 var blokbevillingen på 340.000 kr., og for det blev der sendt udstyr til en anslået værdi af ca. 7½ mio. kr.. I 2004 blev der sendt ca. 24 transporter, hvor af 15 gik til Bolivia. Værkstedet har et tæt samarbejde med hjertespecialist Anton Boel Villadsen, der sender til Bolivia, og samarbejder ligeledes med en række andre organisationer. Værkstedet sigter mod at informere medarbejderne bedre om modtagelse og anvendelse af udstyret i syd, men ville gerne gøre mere i form af artikler i medarbejderblade og løbende information i kommunen om meningen med arbejdet. Note: I tillæg til ovenstående 4 værksteder findes værkstedet Intergen i Århus, som ikke blev besøgt i forbindelsen med reviewet. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 46 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING For værkstederne kan det udstyr, man har mulighed for at renovere også afhængige af de skiftende ressourcer og kompetencer hos dem, der er til rådighed til at udføre renoveringen. Hvis et værksted f.eks. har personer i aktivering, der er gode til at sætte computere i stand, så kan værkstedet arbejde mere målrettet med det, i den tid personen er tilknyttet værkstedet. Det forhold at nogle værksteder udgør kommunale aktiveringsprojekter giver både nogle fordele og ulemper. En fordel er at kommunen betaler de udgifter til værkstedet, man ikke kan få dækket ind af MS’ blokbevilling. Ulemperne kan bl.a. gå på den manglende kontinuitet, der ligger i at være et aktiveringsprojekt, og at man ikke kan være sikker på, at få motiveret arbejdskraft. Det kan give anledning til problemer med at renovere udstyret, ligesom det kan give problemer med at blive færdig til tiden. Værkstedernes vurdering af GtS ordningerne Værkstederne er generelt tilfredse med ordningerne, som de fungerer i dag, og synes også at de har et godt samarbejde med MS. Flere værksteder udtrykker et ønske om at kunne deltage i inspektionsrejser og ledsagerrejser til modtagerlandene. De mener, at det ville være en god idé at tage personer med fra renoveringsgruppen, som har en ekspert viden om det udstyr, de har renoveret. Det vil tjene to formål. Dels vil renoveringsfolkene have mulighed for at se udstyret i anvendelse, dels vil det give dem en større motivation for at renovere og dermed bedre tilpasse renoveringen af udstyret til de lokale behov. Flere værksteder giver også udtryk for den holdning, at GtS ordningerne er ”en billig ulandshjælp”, som godt kunne følges mere op med træning og støtte. Det kunne f.eks. ske ved, at man i højere grad lavede en sammentænkning af adgang til midler til forsendelse og midler til små projekter. 3.4 Understøttelse af nord syd samarbejdet De tre ordninger er samlet set med til at udvikle forbindelser og interesser, som bidrager til at understøtte nord syd samarbejdet i et bistandsmæssigt perspektiv. Brugerundersøgelsen i Danmark viser i Graf 5, hvordan de danske brugere vurderer støtteordningernes bidrag til deres samarbejde med modtagerlandene. Det, som tilsyneladende har været mest udslagsgivende, er dels en stor taknemmelighed for hjælpen fra modtagernes side, og dels at ordningerne har bidraget til udvikling af andre fælles projekter med partneren. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 47 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING Den øgede gensidige interesse i ”os” og ”dem” er af mindre betydning. Graf 5 siger dog ikke noget om nord syd samarbejdet set ud fra et bistandsperspektiv, men kun at de danske brugere opfatter ordningerne som meget positive for samarbejdet med syd. Graf 5: GtS ordningernes understøttelse af nord syd samarbejdet. 4.2 Hvad er den mest markante måde, hvorpå støtteordningerne har bidraget til samarbejdet i modtagerlandet(ene)? 70 60 59 45 27 32 37 23 13 2 Svar kategorier De har givet sig udslag i flere henvendelser om støtte De har givet os/vores organisation stor goodwill De har øget den gensidige interesse mellem "os og dem" De har bidraget til udvikling af andre fælles projekter Nye venskaber er opstået De har resulteret i stor taknemmelighed for hjælpen De har primært haft en moralsk hjælpeværdi De har ingen indflydelse på samarbejdet Antal svar 50 40 30 20 10 0 (kilde: Data rapporten, volume II) For at skitsere nogle af de konkrete forbindelser og interesser, som ordningerne er med til at opmuntre, er nedenfor opstillet 5 kategorier over ordningens brugere. Kategorierne er ikke et fuldstændigt udtømmende billede af alle danske brugere, men giver en opsummering af de vigtigste forskelle mellem de danske brugerorganisationer. Venskabs- og græsrodsorganisationer De danske venskabs- og græsrodsorganisationer er typisk tæt forbundet til kun én partner i ét modtagerland, og forbindelsen er typisk opstået pga. et personligt venskab. Blandt venskabs- og græsrodsorganisationerne findes endvidere NGO’er som har indledt ét partnerskab med én modtagerorganisation omkring forsendelse, og hvor partnerskabet vedbliver at have forsendelserne som kerneelement i samarbejdet. Aktion Børnehjælp har eksempelvis et partnerskab med Mother Theresa i Indien, hvor de sender hjemmestrikkede tæpper o. lign. fra Danmark, men i øvrigt ikke har andet samarbejde. De kirkelige organisationer De kirkelige organisationer arbejder typisk ud fra et værdibaseret grundlag, og samarbejdet med organisationerne i syd udspringer ofte af et fællesskab om religiøse værdier. Der er eksempler på, hvordan samarbejdet mellem forskellige danske religiøse organisationer, så som White Cross Johanitterne (en kristen funderet organisation) har samarbejdet med ISRA (en islamisk nødhjælpsorganisation) og i fællesskab leveret udstyr gennem organisationer med forskellig religiøs baggrund. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 48 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING Nogle af de kirkelige organisationer arbejder med én partner i ét land, og bruger forsendelsesbevillingen som et supplement til andre aktiviteter f.eks. med midler fra Danida’s miniprogrammer. Dette er f.eks. tilfældet for Brødremenigheden. De kirkelige organisationer udgør nogle af de mest intensive brugere af GtS ordningerne. White Cross Johanitterne har modtagere i mange forskellige lande, og sender årligt mange transporter. Forsendelsesaktiviteterne er i flere tilfælde suppleret af forskellige former for uddannelsesudveksling og studieture, hvor personer fra modtagerlandene kommer til Danmark på kortere ophold. Sådanne aktiviteter er finansieret på anden vis, men demonstrerer de større danske hjælpeorganisationers mulighed for at integrere brugen af GtS ordningerne med deres øvrige arbejde. Interessebaserede og faglige organisationer/institutioner/enkeltpersoner Flere interessebaserede danske NGO’er (f.eks. Dansk Handicap Forbund, Børnefonden osv.) og faglige institutioner (f.eks. uddannelses-/undervisningsinstitutioner) bruger også bevillingerne. For nogle af disse institutioner f.eks. Herbariet på Århus Universitet har kontakten til modtagerne allerede været etableret i forvejen gennem et forskeruddannelsesprogram, og forsendelserne kommer ind som et supplement til et eksisterende fagligt samarbejde. For andre organisationer, f.eks. Dansk Handicap Forbund, har forsendelserne i nogle tilfælde udgjort en indgang til et samarbejde, der kan lede til andre aktiviteter f.eks. en produktion af kørestole i modtagerlandet. Indvandrerorganisationerne Et generelt træk ved de forskellige flygtninge/indvandrer baserede organisationer er, at de typisk indsamler og forsender udstyr til deres oprindelige hjemland. Normalt spiller slægtninge og venner i hjemlandet en stor rolle, og de danner som regel udgangspunkt for et kontaktnetværk i modtagerlandet. Flere af flygtninge/indvandrer organisationerne leverer direkte til slutbrugerne. Ind i mellem foregår det gennem en kontakt til enten en kirke eller en politisk instans, som hjælper med at distribuere udstyret, så det kan nå frem til det rigtige sted. For disse organisationer spiller nord syd samarbejdet måske en mindre rolle og har mindre karakter af ”kultur-udveksling” end det er tilfældet for f.eks. venskabs- og græsrodsorganisationerne. Nogle indvandrerorganisationer arbejder gennem mange forskellige partnerorganisationer i et land, f.eks. samarbejder Maison du Maroc med op til 60 organisationer i Marokko. Hjælpeorganisationerne til Østeuropa Mange af Naboskabsbevillingens brugere er typisk opstået som en konsekvens af omvæltningerne og systemskiftet i den tidligere Østblok i begyndelsen af 1990’erne. Der REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 49 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING er ofte opstået et tæt og engageret partnerskab mellem de danske NGOer og modtagerorganisationerne i Øst, som udspringer af problemer, der blev ”synlige” i forbindelse med murens fald. Forsendelsesaktiviteterne er typisk det centrale i samarbejdet, men de danske foreninger er også ofte involveret i andre aktiviteter med partneren. Det kan f.eks. være finansiel støtte til lektiehjælp, uddannelse, forsendelse af mad og medicin, adoptionsordninger med månedlige bidrag fra en dansk familie til en familie i modtagerlandet osv. Normalt er disse arrangementer finansieret af foreningen selv gennem private bidrag og indsamlinger. Opsummering af vurderingen af nord syd samarbejdet Overordnet set får man indtryk af, at de tre bevillingers brugere repræsenterer en underskov af interesser, værdier og mellemfolkelige forbindelser, der indledes, plejes og udvikles af organisationerne selv. På spørgsmålet om, hvordan støtteordningerne har styrket foreningerne i deres arbejde, svarer 53 organisationer ud af 136, at ordningerne har bidraget til at styrke samarbejdet med deres partnere21. Det er således det svar, flest adspurgte organisationer har givet. Sammenholdt med at størstedelen af organisationerne har partnerskaber, der har varet mere end 5 år, peger det på, at ordningerne har bidraget betydeligt til udvikling af nord syd samarbejdet. 3.5 Folkelig forankring Brugernes folkelige forankring og herunder særligt oplysningsindsatsen i Danmark er beskrevet som en vigtig del af RF bevillingens formålsparagraf. TOR lægger op til, at dette formål formentlig ikke kun bør gælde for RF bevillingens brugere, men at det også i højere grad skal gælde for de to andre bevillinger. Derudover skal reviewet specifikt forholde sig til, hvorledes man kan styrke den folkelige forankring hos de flygtninge- og indvandrerorganisationer, der er brugere af bevillingerne. Man kan vurdere spørgsmålene om folkelig forankring og oplysningskravet ud fra hovedparametrene i Civilsamfundsstrategien, hvor de vigtigste er:     Brugernes/foreningens mandat: dvs. antal medlemmer, sponsorater og graden af egenfinansiering Brugernes/foreningens synlighed og oplysningsaktiviteter Brugernes/foreningen grad af frivillighed, engagement og mellemfolkelige aktiviteter Brugernes/foreningens netværk og øvrige samarbejde i Danmark 21 Se Data rapporten. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 50 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING Derudover kan man specifikt forholde sig til, hvorledes man kan styrke den folkelige forankring hos de flygtninge- og indvandrerorganisationer, der er brugere af bevillingerne. Brugernes/foreningens mandat: dvs. antal medlemmer, sponsorater og graden af egenfinansiering Ifølge brugerundersøgelsen i Danmark arbejder 72 % af GtS ordningernes brugere som en egentlig forening, 15 % arbejder som enkeltpersoner, mens kun 12 % arbejder som en uformel gruppe. Det er svært at fastslå nøjagtigt, hvor mange medlemmer foreningerne har, men totalt set omfatter foreningerne en broget skare, som tæller fra ganske få medlemmer og op til flere hundrede. Det folkelige mandat og antallet af medlemmer er normalt dybt forbundet med foreningens historie, interesser og værdimæssige fundament. Således er der stor forskel på den folkelige forankring hos eksempelvis de kirkelige organisationer og på de foreninger, der opstod i starten af 1990’erne som konsekvens af et ofte meget personligt motiveret engagement i samfundsomvæltningerne i de tidligere østeuropæiske lande. For mange af de større foreninger udgør midlerne fra GtS ordningerne kun en mindre del af foreningens samlede indtægter. De større mere professionelle foreninger er dygtige til at indsamle midler fra fonde, sponsorater samt fra private donationer. I tillæg til de private donationer har flere foreninger fået stillet lagerfaciliteter til rådighed af offentlige institutioner eller private virksomheder, samt været i stand til at få adgang til andre offentlige midler. Dertil kommer at mange personer i foreningerne og særligt brugerne af RF bevillingen, selv har privat finansieret besøgsrejser til modtagerlandene. Brugernes/foreningens synlighed og oplysningsaktiviteter Brugernes aktiviteter i forbindelse med synlighed og oplysning kommer til udtryk i avisartikler, lokalblade og lokal tv. Brugerundersøgelsen har vist, at brugerne oftest foretrækker disse måder at informere på. Information i foreningens brochure/nyhedsbreve er også højt prioriteret (som nummer to) efterfulgt af henholdsvis information/debat på medlemsmøder og foredrag/debatoplæg i foreningsregi, lokalområde el.lign. Det er endvidere flot, at ud af de 136 organisationer, der har deltaget i den danske brugerundersøgelse har 27 formået at komme i TV/lokal TV. Det kan formentlig delvis tilskrives de større foreningers dygtighed til at synliggøre sig, men det kan heller ikke udelukkes, at disse frivillige aktiviteter ofte har offentlighedens og pressens store opmærksomhed. Det er særligt tilfældet ved natur- eller menneskeskabte katastrofer. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 51 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING Foreningens egen evne til at synliggøre sine resultater f.eks. med billeder fra sit indsats område, takke breve og certifikater modtaget fra folk, der er blevet hjulpet, eller fra steder, hvor man er blevet udnævnt til æresborger osv. gør sig også godt i danske medier. Brugernes forskellige folkelige forankring afspejler sig også i deres informationsindsats og i valget af målgrupper. For nogle foreninger er målgruppen i særlig grad deres medlemmer, deres lokalområde samt de, der har leveret brugt udstyr til foreningerne. Andre brugere er i højere grad forankret i deres nuværende eller tidligere arbejdsplads og gør meget ud af at informere blandt deres kolleger om forsendelserne og forholdene i det pågældende land. Andre foreninger gør opmærksom på sig selv hos lokalpolitikere og i deres nærområde. Graf 6: Danske brugeres informations- og oplysningsarbejde. 2.11 Hvordan har De/Deres forening informeret i Danmark om indsamlings, renovering- og forsendelsesaktiviteter? 80 70 60 64 58 48 29 27 8 5 56 71 Info & debat på medlemsmøder Info på hjemmeside Info i foreningens brochure/nyhedsbreve Foredrag/debatoplæg i foreningsregi, lokalområde el. lign. Kombineret information/indsamlings kampagne el. lign. Avisartikler i lokalblade/aviser Indslag i TV/lokal TV Har ikke informeret overhovedet Antal svar 50 40 30 20 10 0 Svar kategorier Blanke (kilde: Data rapporten, volume II) Flere foreninger har fremhævet, at forsendelserne af brugt udstyr er en konkret og let begribelig måde at yde udviklingsbistand på. Fordelen er, at man kan følge udstyret til modtagerlandet, og bagefter via billeder og diasshow se modtagernes glæde over at have modtaget udstyret og anvende det. GtS ordningernes store fordel er, at de er letforståelige for de fleste danskere. De gør det populært sagt nemt at forstå og støtte dansk bistandsarbejde, da den almindelige dansker nemmere kan forholde sig til forsendelser af brugt udstyr end f.eks. sektor programmer, kapacitetsproblemer i et ministerium, og korruption og menneskerettighedsproblemer i et udviklingsland. Det konkrete i hjælpen (dvs. selve udstyret) gør det også lettere at informere om både støtten og forholdene i modtagerlandet. Effekten af brugernes oplysningsindsats er svær at opgøre, men dens kvalitet ligger ikke mindst i, at det er lette budskaber, som kan nå ud til mange forskellige grupper i det danske samfund. På den måde opnår man med REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 52 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING oplysningsarbejdet at skabe ”en goodwill” i befolkningen, som sikrer at brede grupper i det danske samfund formentlig får nemmere ved at støtte op om dansk bistandsarbejde. Både RF bevillingens og TK bevillingens brugere er overordnet set enige om det vigtige i at oplyse om deres hjælpeaktiviteter. Der hersker dog nogen forvirring blandt brugerne om, hvilke forventninger man fra Danida og MS’ side har til deres oplysningsindsats. Så længe oplysningsarbejdet ikke indgår som et krav f.eks. i forbindelse med godkendelse af bevillingsansøgninger, så virker det ikke som om, foreningerne i Danmark vil prioritere oplysning højt, selvom man ikke er uenig i ”at det da er en god ide”. Nogle foreninger er meget bevidste om, at de forventes at oplyse om deres aktiviteter, mens andre organisationer ikke er bekendt med denne forventning overhovedet. De fleste foreninger er ikke bekendt med, at der eksisterer en særlig budgetlinie under RF bevillingen, hvor de kan søge om midler til oplysning. Det virker derfor som om, at der er et stort behov for at oplyse mere om denne mulighed, da 37 % i den danske brugerundersøgelse svarer, at ”de da gerne vil overveje at søge om særskilte midler til oplysning”22. Flere foreninger efterlyser endvidere idéer til, hvordan de kan anvende oplysningsmidlerne. Nogle foreninger giver udtryk for den holdning, at det vigtigste må være forsendelsesaktiviteterne, så må evt. oplysningsarbejde komme i anden række. Brugernes/foreningens grad af frivillighed, engagement og mellemfolkelige aktiviteter Det meste af det arbejde, som udføres af brugerne, er baseret på frivillig arbejdskraft. Omkring 54 % af foreningerne har mere en 20 frivillige, der arbejder for deres organisation, 19 % har færre end 20 og 26 % har færre end 5. De frivillige udgøres dels af foreningernes medlemmer samt ofte også af familiemedlemmer og venner. Mange pensionister og arbejdsledige deltager i det frivillige arbejde, og gør en stor indsats med sortering af genbrugsudstyr og nogen gange også med fremstilling af strikkede tæpper, diverse håndarbejde osv. Flere foreninger formår endvidere at skaffe hjælp til det fysisk hårde arbejde med pakningen af containere fra hjemmeværnet eller civilforsvaret, som ofte er villige til at stille arbejdskraft til rådighed, når det er nødvendigt. Det er foreningers og enkeltpersoners frivillige engagement, der udgør nerven i de aktiviteter, der udføres i forbindelse med indsamling, renovering og forsendelse. Flere foreninger gør opmærksom på, at de selv anser det som et væsentligt element i ordningernes virke, at de formår at engagere og interessere danskere i forholdene for mennesker i syd. 22 Se Data rapporten REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 53 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING Mange foreninger udviser en stor kreativitet i forhold til at inddrage medlemmerne og interesserede i en række mellemfolkelige aktiviteter: F.eks. arrangeres der forskellige venskabs og kulturrejser til modtagerlandene, som f.eks. foreningen Cykler til Senegal, der har arrangeret cykelrejser for danskere til Senegal. Der er også mange eksempler på venskabsrejser med politiske delegationer til modtagerlande i det tidligere Østeuropa, f.eks. er Nordisk Ambulance Tjeneste Projekt Rumænien medarrangør af en rejse til Ishøjs rumænske venskabsby Techirghiol med en delegation, der blandt andet inkluderer Ishøjs borgmester og andre repræsentanter fra kommunen. En del foreninger får også lejlighedsvist besøg fra modtagerlandene i Danmark, og står nogen gange for studie/kulturudvekslingsprogrammer for disse gæster fra syd eller øst i privat regi. I den forbindelse beklager flere organisationer, der forsender til Østeuropa, stærkt beskæringen af Demokratifonden, som tidligere gav mulighed for tilskud til netop sådanne aktiviteter. Brugernes/foreningens netværk og øvrige samarbejde i Danmark Mange danske foreninger etablerer leverandørkanaler i forbindelse med GtS ordningerne. ”Leverandør netværket” i form af hospitaler, plejehjem og andre institutioner i Danmark er væsentlig i forbindelse med indsamling af udstyr. Flere foreninger har over tiden opbygget pålidelige leverandørkanaler, som selv ringer, når de har udstyr, de gerne vil have afhentet. Nogle brugere af bevillingerne samarbejder med andre brugeres foreninger, hvor man f.eks. hjælper hinanden med indsamling af udstyr eller hjælper, hvis en organisation mangler noget bestemt udstyr, som en anden organisation ligger inde med. I nogle tilfælde hjælper foreningerne også hinanden med at opfylde de administrative procedurer for ansøgning om støtte. De danske organisationer er ofte bevidste om, hvilke andre organisationer, som forsender til samme modtagerland. Typisk kender man hinanden i branchen, og ind i mellem er der eksempler på, at organisationer har hjulpet hinanden med f.eks. at få containere gennem tolden osv. Normalt er der dog tale om enkeltstående tilfælde, og der kan ikke generelt peges på at GtS ordningerne f.eks. har skabt stærke netværk mellem de danske brugere. En del foreninger, som har forsendelser til samme modtagerland taler ligefrem om at man jo er ”en slags konkurrenter”. Når en egentlig konkurrence alligevel kun sjældent opstår, så skyldes det, at man normalt opdeler modtagerlandet mellem sig og arbejder geografisk uafhængigt af hinanden både i Danmark og i modtagerlandet. Styrkelse af folkelig forankring blandt flygtninge- og indvandrerorganisationer Flygtninge- og indvandrerorganisationernes brug af GtS ordningerne er målrettet mod de oprindelige hjemlande, som de pågældende indvandrer/flygtninge kommer fra. I dette felt af brugere med indvandrer/flygtninge-baggrund findes både enkeltpersoner og REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 54 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING foreninger, der forsender til deres oprindelige hjemlande. Der er naturligvis forskel på omfanget af den folkelige forankring, man kan forvente fra henholdsvis en enkeltperson og en forening. Case eksempel: Folkelig forankring når brugeren er en indvandrer Et eksempel på en bruger som forsender som enkeltperson er en herboende dansk-gift ghaneser. Han har boet i Danmark i en årrække, og er ikke interesseret i at starte en forening, men vil gerne støtte sit oprindelige hjemland ved at sende udstyr til det område, han selv kommer fra. Han vil også gerne udbrede oplysning om Ghana til sine kolleger på sin danske arbejdsplads. Han arbejder for TDC og har derigennem mulighed for at få adgang til brugte computere, som han sammen med en kollega sætter i stand og sender til skoler i Ghana. Aktiviteterne har ført til flere Ghana-aftener på arbejdspladsen, hvor kollegerne har set billeder fra Ghana og hvordan modtagerne anvender udstyret. På det seneste har han endvidere startet et samarbejde med ”Fabrikken” i Gilleleje. Sidste år deltog han på MS’ årsmøde, hvor han fandt det udbytterigt at mødes med andre Ghanesere, der forsender til Ghana og udveksle erfaringer. Case eksemplet viser, at selvom man ikke arbejder som forening, så kan man alligevel være et godt eksempel på folkelig forankring, som i dette tilfælde på en dansk arbejdsplads, hvor formidlingen af forsendelsesaktiviteterne bliver en katalysator for at fremme kollegernes viden om forholdene i Ghana og om dansk ulandsbistand. Det er også et eksempel på et integrerende element, hvor personen har fået lejlighed til at delagtiggøre sine danske kolleger i den baggrund, han selv kommer fra. En del indvandrer/flygtningeorganisationer giver udtryk for en intention om, at nå videre med arbejdet i forhold til deres hjemlande, og vil gerne på et tidspunkt kunne blive i stand til at lave egentlige projekter. Men i den henseende føler mange af dem, at de støder på barrierer i forhold til de administrative krav i Danmark. Nogle foreninger føler endvidere at de ikke bliver ”hørt”, når de sender ansøgninger eller henvender sig direkte om støtte. En del foreninger med flygtninge/indvandrerbaggrund mener, at de administrative krav i forbindelse med brugen af bevillingerne er for omstændelige. Flere nye brugere er endvidere usikre på, hvordan de skal håndtere problemstillingerne omkring toldfritagelse og frigivelse af containere fra havnemyndighederne i modtagerlandene. I den henseende kunne det være en idé at undersøge nærmere, hvor de vigtigste problemer ligger for disse foreninger med henblik på at tilbyde en målrettet kapacitetsopbygning. Det ville i sidste ende sandsynligvis også kunne spare MS for tid og ressourcer i forhold til at udrede administrative forviklinger, og det ville kunne frigive ressourcer hos organisationerne til at fokusere mere målrettet på folkelig forankring og oplysning. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 55 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING En målrettet erfaringsudveksling mellem de mere erfarne brugere af ordningerne og de nyere brugere, kunne være en måde at fremme flygtninge/indvandreres folkelige forankring på. Alternativt kunne MS søge et tættere samarbejde med Projektrådgivningen omkring en sådan erfaringsudveksling. Afslutningsvis kan man pege på, at GtS ordningerne mobiliserer befolkningsgrupper i flygtninge/indvandrer-miljøet, som med deres tætte og personlige relationer til modtagerlandene udgør relevante og utraditionelle formidlere af dansk ulandsindsats i det danske samfund. En styrkelse af flygtninge/indvandrer organisationers kapacitet og forståelse for den vigtige rolle, de kan spille i en formidlingsindsats overfor den danske befolkning som helhed, kunne være udbytterig både i et folkelig forankrings perspektiv, men også i et integrations perspektiv. MS kunne også tænke den folkelige forankringsopgave overfor flygtninge/indvandrer organisationer ind som et integreret element i deres øvrige arbejde. Her kunne MS tænke i retning af, at trække på sin egen viden og erfaring på tværs af MS og bruge sin egen organisations styrke. 3.6 Behovet for udstyr hos modtagerne I det følgende beskrives behovet for udstyr hos modtagerne sådan som det er kommet til utryk under reviewet. I tillæg hertil vil eventuelle ændringer i behov, spørgsmålet om kvalitet samt problematikker omkring konkurrenceforvridning og dumpning blive inddraget. Behovet for udstyr i Østeuropa Holdningen blandt brugerne af TK bevillingen er, at til trods for at flere Østlande enten allerede er optaget i EU eller er på vej til at blive det, så eksisterer der stadig et stort behov for genbrugsudstyr mange steder i Østeuropa23. Især i den sociale sektor og i sundheds- og undervisningssektoren er mange institutioner meget lidt bemidlede, og mangler ofte de mest basale ting. Det gælder f.eks. for hospitaler, institutioner for hjemløse, børn og handicappede, samt fængsler osv. Det kom til udtryk i den udenlandske brugerundersøgelse og Graf 7 illustrerer, hvorledes modtagerne generelt ser deres behov for genbrugsudstyr. Hvis man kigger på, hvad modtagerne i Rumænien har svaret om behovet for udstyr, så prioriteres hospital og medicinsk udstyr højest efterfulgt af basalt kontorudstyr og undervisningsudstyr. Især i grundskolerne i de fattigste randområder i f.eks. Rumænien synes skolemøbler, tavler og kontormøbler at være højt prioriteret, ligesom f.eks. genbrugslegetøj til børnehaveklasserne er meget værdsat. Modtagerne understregede flere gange, at man ikke 23 En del taler f.eks. stadig om eksistensen af ”fattigdomslommer”. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 56 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING ville have haft tilsvarende udstyr, hvis det ikke var blevet leveret som genbrugsudstyr fra Danmark. Det er forholdsvist almindeligt, at dele det udstyr man modtager. Udstyret kan opmagasineres til senere brug, eller det distribueres til andre trængende organisationer eller uddeles til fattige mennesker (gadebørn, enlige mødre, hjemløse, fattige landfamilier osv.) af de lokale NGOer. Det sidste gør sig især gældende for tøj og i få tilfælde for køkkenudstyr. Graf 7: Rumænske modtageres vurdering af behovet for udstyr. 4.1 What type of equipment is needed most? (Rumænien) Tools (1) Various hospital & medical equipment (2) Equipment for disabled Antal svar 6 5 4 3 2 1 0 5 4 5 3 3 3 1 0 Svar kategorier Educational equipment Simple office equipment (5) Miscellaneous equipment (6) Transportation (vehicles, bikes, etc.) Hightech equipment including computers Clothes, uniforms etc. Machines/plant 2 2 (kilde: Data rapporten, volume II) Besøget i Rumænien gav indtryk af, at der bliver sendt forholdsvist meget tøj til de tidligere østeuropæiske lande24, og at modtagerne ikke er vidende om, at det ifølge bevillingerne ikke er tilladt at sende tøj. Anvendelsen af tøjet i institutioner og projekter må dog generelt siges at være fornuftig og til stor gavn for modtagerne. Alle organisationer i Rumænien afkræfter at have solgt noget af det modtagne udstyr fra Danmark. Flere modtagere fremhæver, at landets egen lovgivning forbyder videresalg af donationer. Toldvæsenet har ret godt styr på de forsendelser, der kommer til landet og vil ved et evt. videresalg forsøge at spore oprindelsen. Generelt vurderer modtagerorganisationerne i Rumænien kvaliteten af det danske udstyr som særdeles god, og hævder at de aldrig har modtaget noget, de ikke kunne anvende. I visse partnerskaber, der går langt tilbage i tiden, har nogle slutmodtagere nået et mætningspunkt i forhold til behov for basalt udstyr, f.eks. møbler, tavler, hospitalssenge osv. Det var situationen på flere skoler, et gymnasium og et hospital, som alle blev besøgt i Rumænien. 24 Men udenom GtS bevillingerne dvs. det er finansieret af danske NGOer på anden vis. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 57 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING Som case eksemplet antyder, så opstår der ofte ændringer i behovet undervejs, f.eks. i form af ønsker om mere avanceret udstyr. Flere modtagere i Rumænien udtrykker endvidere et behov for at partnerskabet kan udvikle sig i retning af egentlige venskabs- eller udvekslingsprogrammer med Danmark. Case eksempel: Behov for udstyr på et rumænsk hospital Hospitalet i Constantá er en af hovedmodtagerne af brugt udstyr fra Nordisk Ambulancetjeneste Projekt Rumænien. Den rumænske NGO ”Association Oncologica Romania” står for kontakten til den danske forening. Dog kender hospitalsdirektøren den danske formand, og er udmærket klar over at udstyret kommer fra Danmark. Siden januar 2004, hvor hospitalet modtog sin første leverance, har man modtaget 6-7 transporter. Det har primært drejet sig om basalt hospitalsudstyr i form af hospitalssenge, kørestole, krykker og kontormøbler. Hospitalet er blandt de 5 største hospitaler i Rumænien med 1450 sengepladser og 2600 ansatte. Man er igang med at renovere hospitalet, men der er langt igen og man har kun begrænsede midler. Hospitalsdirektøren udtrykker derfor glæde over modtagelsen af udstyret fra Danmark, da han foretrækker at bruge sit sparsomme budget på ”emergency and medical equipment” frem for på hospitalssenge og møbler. Kvaliteten af det udstyr, de har modtaget, vurderer man på hospitalet som særdeles god, og hævder at de aldrig har modtaget noget de ikke kunne anvende. Hospitalsdirektøren vurderer også partnerskabet med den danske forening som godt, og påpeger at årsagen hertil er, at forholdet ikke kun består af snak, ”der sker noget”, og det udstyr, de modtager, er godt. Hans forslag til forbedringer i partnerskabet omhandler adgang til mere avanceret udstyr, såsom EKG-apparater, en mekanisk ventilationsenhed samt instrumenter. Hospitalsdirektøren udtrykker, at mere avanceret udstyr vil kræve en certificering fra lokale firmaer, for at sikre at udstyret er i orden. Men det ville heller ikke være noget problem. En manglende certificering ville kunne få alvorlige konsekvenser, da de kunne blive retsforfulgt, hvis der skete et uheld med et ”brugt” apparat, der ikke var certificeret. Hospitalsdirektørens ønske om mere medicinsk udstyr bliver fulgt op af en læge på hospitalet, der også har været i Danmark, og som ligeledes efterspørger muligheden for kontakt direkte til et dansk hospital, som en form for ”venskabshospital”, således at der ikke kun udveksles udstyr, men også erfaring, viden og træningsophold. Behov for udstyr i syd Brugerne af RF bevillingen fremhæver generelt at behovet for udstyr i syd efter deres mening er og fortsat vil være stort. I forhold til undersøgelsen af modtagerne i Rumænien viser resten af undersøgelsen af modtagerne i syd en formulering af behov, som kommer til udtryk som vist i grafen nedenunder. Graf 8 viser, hvad modtagerne i undersøgelsen i Ghana, Tanzania og Somaliland mener, er de største behov. Den viser, at undervisningsudstyr, hospitals- og medicinsk udstyr generelt er mest efterspurgt. Under besøget i Ghana var der flere eksempler på, hvordan udstyret dels klart havde gjort gavn, men også på, hvordan det bidrager til at støtte lokale initiativer. F.eks. var det klart at forsendelse af dansk hospitalsudstyr og hjælpe udstyr havde bidraget til at bystyret i Frankadua Town i North Tonga regionen på den baggrund opprioriterede renovering og istandsættelse af byens sundhedsklinik. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 58 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING Ligeledes havde forsendelse af brugte computere til Sekondi Senior Secondary School i det sydvestlige Ghana sat gang i en udvikling, hvor skolen pludselig blev i stand til at tilbyde IT træning, og dermed oplevede en stigning i antallet af ansøgere til netop den type kurser. Graf 8: Modtagere i syds vurdering af behovet for udstyr. 4.1 What type of equipment is needed most? (Ghana, Somaliland, og Tanzania)) Tools (1) 30 25 26 27 Various hospital & medical equipment (2) Equipment for disabled Educational equipment Antal svar 20 15 10 5 0 5 12 16 13 10 3 10 3 Simple office equipment (5) Miscellaneous equipment (6) Transportation (vehicles, bikes, etc.) Hightech equipment including computers Clothes, uniforms etc. Machines/plant Svar kategorier (kilde: Data rapporten, volume II) Disse eksempler viser, at behovet for udstyret ikke kun kan ses som et isoleret spørgsmål om, hvorvidt modtagerne bruger udstyret, men også at forsendelserne sætter gang i modtagernes virkelyst. Besøget i Ghana afslørede dog også at en del udstyr, der var sendt fra Danmark, ikke var i brug, fordi det var beskadiget. Der sås flere eksempler på rullestolle med flade dæk, hospitalssenge fra Danmark med brækkede ben, som var nødtørftigt repareret. Det var også klart, at kun ca. 70-80 % af computerforsendelser var i brug. Det skyldes forholdene, hvorunder brugt computerudstyr anvendes i Afrika. Der er stor påvirkning fra støv samt høj luftfugtighed som tydeligvis nemt kan beskadige elektronisk udstyr. Endelig er der ofte problemer med strømforholdene, hvorved de elektriske kredsløb kan brænde af. På trods af disse eksempler på, hvor det er gået galt, så kan man ikke sige, at der ikke er behov for udstyret. Men det er klart, at det stiller højere krav til både brugerne i Danmark og modtagerne i syd om at være opmærksomme på, hvilket udstyr der kan anvendes, og hvordan det bedst anvendes. Eftersom det er tydeligt at det udstyr, der kommer i anvendelse gør en stor forskel, så kan man ikke på baggrund af de dårlige eksempler konkludere, at der ikke er et behov for udstyret. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 59 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING Temaet omkring forsendelse af mere teknisk avanceret udstyr rejser en række andre spørgsmål, som handler om, hvorvidt modtagerne i det hele taget er i stand til at anvende udstyr, der stiller krav om mere teknisk viden og indsigt. Det kan også handle om, hvorvidt den nødvendige tekniske support og mulighed for vedligeholdelse af udstyret overhovedet er til stede i modtagerlandet. Forsendelse af mere teknisk præget udstyr begrundes ofte med, at det jo er hele ideen med at hjælpe, at man skal give befolkningerne i syd adgang til mere viden og brug af ny teknologi. Graf 9: Modtagere i syds vurdering af fremtidige behov for udstyr. 4.4 In what areas do you see your future needs for equipment? (Ghana, Somaliland, Tanzania) 50 40 47 More equipment Training in how to use the equipment Antal svar 30 20 10 0 17 16 25 24 Technical assistance (for example installation of equipment) Friendships and exchange programs w ith similar institutions in Denmark Netw orking Svar kategori (kilde: Data rapporten, volume II) Nye og afledte behov En del danske organisationer oplever, at behovene i samarbejdet ændrer sig med tiden, og at der opstår nye eller afledte behov. Det kan være behov for videns overførsel, erfaringsudveksling og venskabsprogrammer. Brugerundersøgelsen i modtagerlandene peger på, at for modtagerne under TK bevillingen flytter behovet sig i retning af erfaringsudveksling og venskabsprogrammer. For modtagerne i udviklingslandene opstår ofte relaterede behov, hvor man har brug for videns overførsel indenfor vedligeholdelse, renovering samt anvendelse af det mere avancerede tekniske udstyr. Men generelt set er behovet i syd så stort, at det danske bidrag trods alt stadig kun er en dråbe i havet. Brugere af RF bevillingen udtrykker, at det kunne være fint, hvis bevillingerne i højere grad gav mulighed for f.eks. at søge om mindre kontantbeløb – f.eks. op til 10.000 kr. til supplerende aktiviteter i form af videns overførsel. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 60 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING Renoveringsværkstederne i Danmark har fremsat forslag om at værkstedernes teknikere kunne bidrage med at instruere i anvendelse og vedligeholdelse. Herved kan man sikre sig, at modtagerne selv bliver i stand til at vedligeholde udstyret. Nogle organisationer har overvejelser om, hvordan man kan flytte dele af renoveringen ud til modtagerlandet, så man i højere grad kan sikre, at der opbygges viden om anvendelse, vedligeholdelse og renovering af udstyret. Uanset at disse forslag er gode og vidner om stor interesse fra dansk side om at gøre en forskel og følge op på tingene, så må det rimelige i behovet for videns overførelse dog stadig ses i sammenhæng med typen af udstyr. Eftersom mellem 80-90 % af alt udstyr der sendes til syd, er simpelt udstyr såsom borde, stole, senge, madrasser, cykler osv., så kræver denne type udstyr ikke nogen form for voldsom videns overførelse. Derimod er der et klart behov for at støtte op med videns overførelse, når det drejer sig om computere i større mængder, særligt når disse skal anvendes til undervisning. Det samme gør sig gældende, når der er tale om forsendelse af andet teknisk udstyr f.eks. brugte maskiner eller hospitalsudstyr. Behovet hos modtagerne i både øst og syd kan ændre sig undervejs. Den danske organisation må gøre sig klart, hvordan den skal forholde sig til ændringer i modtagernes behov. De danske brugere kan gøre sig følgende overvejelser:     Udvidelse i dybden i form af nye typer af fælles aktiviteter med partneren, f.eks. mindre projekter, udvekslingsaktivitet, træningsaktiviteter. Overgang til mere finansiel støtte med indsamlede midler. Udvidelse i bredden ved at indlede kontakt til nye slutbrugere i modtagerlandet. Overvejelse om at trække sig ud og afslutte samarbejdet med partneren fordi opgaven med at levere brugt udstyr anses for afsluttet. Mange danske organisationer vælger en kombineret mellemvej, hvor de både uddyber partnerskabet til deres oprindelige kontakt, mens de samtidigt udvider kredsen af slutmodtagere. Nogle organisationer udtrykker dog, at de finder det svært at modstå partnerens forventninger, og de finder det svært enten at trække sig helt ud eller omdefinere partnerskabet. Overordnet set har GtS ordningerne levet et relativ isoleret liv indenfor feltet af dansk udviklingsbistand. Man kunne overveje, hvordan GtS ordningerne bedst muligt kunne støtte op om anden dansk udviklingsstøtte og bistand. Samtalerne med Projektrådgivningen har peget på, at GtS ordningerne kan udgøre et springbræt for mindre danske NGOer og frivillige foreninger, som ønsker at involvere sig i egentligt projektarbejde. Her kunne GtS ordningerne tjene til at man som førstegangs ulandshjælper gør sig noget basal erfaring med frivilligt ulandsarbejde. Hvis man derefter har større ambitioner, så kan man gå videre i systemet og f.eks. søge støtte hos Projektrådgivningen. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 61 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING 3.7 Vurdering af MS’ administration Aftalegrundlaget mellem MS og Danida Aftalegrundlaget for MS’ administration af GtS ordningerne er defineret i ”Aftale mellem Udenrigsministeriet og Mellemfolkeligt Samvirke vedrørende administration i perioden 2004-2005 af Udenrigsministeriets humanitære bevilling til forsendelse af nødhjælpsudstyr og Udenrigsministeriets bevilling til forsendelse af humanitært udstyr til lande i Øst- og Sydeuropa” samt i ”Samarbejdsaftale mellem Udenrigsministeriet og Mellemfolkeligt Samvirke vedrørende administration af Danidas Renoverings- og Forsendelsesbevilling”. Begge aftaler, der således omfatter administrationen af alle 3 bevillinger, er klare. Der er ikke under reviewet og i samtalerne med MS og Danida kommet ting op, som har givet anledning til at tro, at sammenarbejdet mellem MS og Danida kunne forbedres, såfremt aftaledokumenterne var skruet anderledes sammen. Reviewet indeholder derfor heller ingen forslag til ændringer af samarbejdsaftalerne. En del af de forslag og anbefalinger som reviewet lægger op vil dog givetvis medføre at samarbejdsaftalerne kan forenkles. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis ordningerne slås sammen, og man administrativt kun behøver en aftale. Administrationen af brugerne Langt den største og mest tidskrævende opgave for MS er administrationen af brugerne. MS administrerer GtS ordningerne ud fra en simpel database, som ligger i et Microsoft Excel regneark. I øjeblikket (maj 2005) indeholder databasen 802 registreringer om danske brugere, diverse henvendelser, og oplysninger om andre aktører f.eks. speditører og værkstederne. Det betyder bl.a., at meget af det historiske sagsforløb omkring ordningerne kan læses ud af databasen, da man ikke arkiverer (dvs. fjerner) oplysninger om gamle sager, og sager der er lukket rent administrativt. Det er klart, at administrationen og rapporteringen af ordningernes implementering kunne have gavn af at benytte en mere moderne relationsdatabase. MS har dog været utroligt disciplineret og systematisk i anvendelsen af regnearks databasen. Den nuværende administrator har klogelig været meget loyal overfor det arbejde som forgængeren har lagt i regnearket, og har bygget videre på allerede opstillede modeller og informationer. Regnearket er blevet gradvist udvidet efterhånden som behovet for flere oplysninger og statistikker er opstået. Administratoren sørger løbende for at vedligeholde og opdatere oplysningerne. Når tingene spidser til kan det dog være svært at følge med administrativt, hvilket er en forudsætning for at anvende regnearket til statistikker i forbindelse med både års rapporteringen og den løbende rapportering til Danida. Det vurderes, at det ikke ville være muligt at gennemføre den nuværende administration af sager uden brugerdatabasen. Det ville være en fordel for MS’ administration, hvis der REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 62 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING med mellemrum kunne frigøres ressourcer til at styrke arbejdet med at forbedre og opdatere databasen. Tabel 12: Udviklingen i registreringer i databasen25. 2000 Totale registreringer 454 Årlig tilgang 25 (kilde: MS’ Administrationsdatabase). 2001 490 36 2002 583 93 2003 698 115 2004 774 76 2005 (pr. maj) 802 28 Tallene før 2004 er usikre og baseret på et skøn, da oplysningerne om tilgangen til databasen ikke lader sig analysere entydigt. Tabel 13: Udviklingen i sagsbehandlingen. 2000 Nye henvendelser Opfølgning gamle sager I alt sagsbehandling Ændring i pct. per år (kilde: MS’ Administrationsdatabase). 2001 571 2002 135 (76) % 2003 252 74 % 2004 197 10 207 (17) % 2005 (pr. maj) 134 123 257 24 % Tallene vedrørende sagsbehandlingen før 2004 er usikre og baseret på et skøn, da ikke alle henvendelser og opfølgning på gamle sager er entydigt defineret. Selvom om tilgangen til databasen altså har været stigende over 5 års perioden, så kan omfanget af sagsbehandlingen ændre sig pludseligt. Det er f.eks. også afhængigt af hvor mange gamle sager, der skal følges op på. Såfremt gamle sager ikke bliver ”lukket” i samme takt med at nye sager åbnes, så vil der blive oparbejdet en administrativ ekstra byrde. Selve administrationen følger vejledningerne og retningslinierne for ordningernes anvendelse. Vejledningerne virker klare og lige til at gå til, men virker tilsyneladende alligevel afskrækkende på især flygtninge/indvandrer gruppen. Vejledningerne indeholder de ansøgningsskemaer og formater som brugerne skal anvende for at søge om tilskud og afrapportere deres renoverings- og forsendelsessag. Når MS modtager et ansøgningsskema er opgaven bl.a. at vurdere en række forhold:     Om ansøgningen opfylder ansøgningskriterierne26 og i øvrigt er fyldestgørende, Om der er penge til rådighed på bevillingen, Om brugeren, hvis der er tale om en genganger, har rapporteret fyldestgørende på tidligere bevillinger og max. kun har en sag stående åben (igangværende) hos MS. At brugeren ikke er sortlistet af andre årsager. Antal registreringer er alle oplysninger, der er registrerede i databasen, uanset om en bruger er aktiv eller ej og uanset om brugerne har modtaget en bevilling eller ej. 26 Jf. vejledningerne og retningslinierne for ordningerne. 25 REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 63 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING Såfremt ovenstående forhold er i orden godkendes ansøgningen. Der er ikke i databasen fundet oplysninger, som kunne tyde på at godkendelsesprocedurerne er kritisable. Dette er heller ikke tilfældet ved en stikprøve gennemgang af korrespondance mapperne for bevillingsansøgningerne. Interview med brugerne har ikke bragt oplysninger frem, som tyder på at grupper af brugere føler sig forbigået eller direkte snydt i forbindelse med bevilling af støtte. Det er klart, at nogle brugere bliver frustrerede, hvis ordningerne løber tør for penge, specielt hvis der er givet tilsagn og en sag har trukket ud. Brugerne ser ikke altid disse bagved liggende oplysninger, men må leve med de svar, de får fra MS. MS forsøger at dække så mange ansøgninger som muligt. Det giver sig bl.a. udslag i, at hvis en bruger f.eks. søger om et tilskud, som hører hjemme under TK bevillingen, og denne bevilling f.eks. er løbet tør for penge, så vurderes det om støtte evt. kan gives under HUM bevillingen i stedet. I praksis er der ikke stor forskel på de aktiviteter, som ordningerne anvendes til. Graf 10: Danske brugeres oplevelse af ansøgningsproceduren. 2.5 Mener De, at Deres organisations ansøgninger er blevet behandlet fair, også selvom De måtte have modtaget afslag på en eller flere af Deres ansøgninger? 2% 8% Ja Nej Blanke 90% (kilde: Data rapporten, volume II) Den danske brugerundersøgelse har afdækket, at der generelt er stor tilfredshed med MS’ administration. Det kommer tydeligt til udtryk i spørgeskema undersøgelsen, som ikke peger på nogen utilfredshed med MS’ administration. Administrationen i forhold til renoveringsværkstederne Både MS og værkstederne peger på, at samarbejdet vedrørende GtS ordningerne forløber tilfredsstillende. Værkstederne ansøger hvert år om ny blokbevilling i henhold til en forventet arbejdsplan for året. Værkstederne udarbejder et årsregnskab til MS udover en løbende kvartals rapportering. Derudover foregår der en løbende uformel dialog mellem MS og REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 64 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING værkstederne om, hvilke aktiviteter man har i gang. Endelig deltager MS i værkstedgruppens møder. Reviewet har ikke afdækket evt. muligheder for forbedringer i samarbejdet mellem MS og værkstederne. For MS’ vedkommende er det dog klart, at den samlede administrative byrde er stor, og værkstederne kan i nogen grad ses som en udvidet eller større bruger. De optræder da også i administrationsdatabasen som enhver anden bruger. I forhold til brugerne er det indtrykket, at værkstederne nogle gange tager rollen som MS’ forlængede arm. Administrationen i forhold til Udenrigsministeriet Det vurderes ikke, at den administrative byrde i forhold til Udenrigsministeriet har ændret sig væsentligt i perioden 1999-2004. MS har dog svært ved at få tid og overskud til at fremskaffe data og monitorere ordningerne. MS er klar over, hvilke muligheder der ligger i databasen for at rapportere ”de resultater”, som ordningerne leverer. Det virker som om, at MS oplever en frustration over at vide, at systemet har kapacitet til at lave en langt større og mere detaljeret rapportering, som UM også kunne have glæde af, og som de ikke har tid til at levere. UM har på den anden side ikke givet udtryk for, at MS’ rapportering har været mangelfuld eller ufuldstændig. UM bør dog vide, at såfremt man ønsker at stramme rapporteringen yderligere op, så ligger der gode muligheder i at få flere statistikker ud af MS’ administrations database. Effekten af MS’ informationsarbejde Det vurderes at MS stort set løser den informationsopgave, som man er blevet pålagt. MS giver selv udtryk for at man kunne ønske sig det bedre. F.eks. er MS bevidst om at deres hjemmeside kunne forbedres på en række områder, der ville kunne understøtte oplysningsarbejdet. MS arbejder med en udvidelse af sin hjemmeside, som allerede indeholder mulighed for at downloade ansøgningsskemaer og rapport formater. Sådanne initiativer vil formentlig imødekomme en del brugere, som i øjeblikket finder den administrative byrde for stor. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at kun ca. 1/3 af de danskere brugere overvejer at søge om særskilte midler til oplysning, således som det fremgår af Graf 11. Når der spørges til, hvorfor de danske brugere ikke overvejer at søge om midler til oplysningsarbejde, så svarer ca. 1/3, at de ikke var klar over, at den mulighed fandtes. Resten dvs. næsten 2/3, som er klar over, at muligheden findes, angiver andre grunde til at ikke at beskæftige sig med at søge om midler til oplysningsarbejde. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 65 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING Graf 11: Danske brugeres ønske om at få støtte til oplysningsarbejde. 2.12 Overvejer De at søge om særskilte midler fra MS til oplysning om Deres arbejde/foreningens aktiviteter? 7% 37% Ja Nej Blanke 56% (kilde: Data rapporten, volume II) Det skal dog bemærkes, at disse tal ikke siger noget om, at de danske NGOer ikke ønsker at oplyse. Langt de fleste NGOer foretager en eller anden form for oplysning om deres arbejde, men interessen for at få det finansieret igennem GtS ordningerne er ikke overvældende. Graf 12: Brugernes forklaring på ikke at søge om midler til oplysningsarbejde. 2.13 Hvis De ikke overvejer at søge om oplysningsmidler, er det så fordi? Jeg var ikke klar over, at den mulighed fandtes 37% 31% Jeg har ikke tid til oplysningsaktiviteter Jeg prioriterer det øvrige arbejde højere 2% 17% 13% Andre grunde Blanke (kilde: Data rapporten, volume II) Man kan således spørge, om der informeres nok. Formentlig vil man aldrig kunne tilfredsstille alle brugere. Man kan håbe på, at brugernes holdninger vil ændrer sig, men man kan formentlig ikke tvinge dem til at anvende midlerne til oplysning. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 66 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING Opgaven for MS består derfor i, at få engageret brugerne til at søge og anvende oplysningsmidlerne. Man kan ikke på baggrund af den danske bruger undersøgelse konkludere, at MS ikke informerer godt nok, men behovet for information til brugerne om deres muligheder vil formentlig altid være stor. På MS’ hjemmeside finder man information om GtS ordningerne. Hjemmesiden giver både oplysning om formålet med de tre bevillinger, hvem der kan ansøge, hvilke lande, der kan modtage, hvad der kan søges støtte til samt en række andre nødvendige oplysninger. Endvidere finder man en række formater, der skal bruges ved ansøgning: ansøgning, pakkeliste, gavebrev og bekræftelse. Hjemmesiden er informativ og lettilgængelig, men afventer seneste opdatering, f.eks. i forhold til de seneste BNI-grænser for lande. Årsmødet, som MS afholder for bevillingens brugere, er formentlig den bedste mulighed for at oplyse om ordningerne. Der har været forholdsvis stor tilslutning til møderne. I 2004 var der 75 deltagere, og ca. halvdelen af bevillingernes brugere har deltaget i møderne. Hovedparten af de brugere, der har prøvet at deltage i et årsmøde, har været tilfredse med mødet. På årsmødet 2004 var folkelig forankring og information et gennemgående tema. Det vækker dog til eftertanke, at på dette møde var stort set ingen af de adspurgte brugere bekendte med, at der eksisterer en særlig budgetline til oplysning under RF bevillingen og heller ikke, hvad man i givet fald kunne anvende den til. Flere organisationer udtrykte, at de var meget glade for den erfaringsudveksling, der finder sted på årsmødet. Det gælder især de organisationer, der arbejder med samme modtagerland. Flere organisationer mener, at det er et område, der godt kan gøres mere ud af. Som administrationen af ordningen er skruet sammen nu, er der ikke tid og ressourcer til at administratoren kan rådgive og bidrage direkte til at kapacitetsopbygge brugerne. Man får dog det klare indtryk, at MS forsøger at gøre, hvad man kan for at hjælpe. 3.8 Vurdering af MS’ bemanding MS’ bemandingskapacitet MS bemandingskapacitet må vurderes i lyset af det samlede arbejdspres. Overordnet set er der to faktorer, der har indflydelse på om MS’ bemanding er fornuftig. På den ene side må man vurdere, hvor effektiv MS er til at løse administrationsopgaven. Det er altså spørgsmålene om, hvor mange arbejdsopgaver MS har, hvordan de fordeles, og om den tid MS bruger på hver arbejdsopgave er hensigtsmæssig? Vedrørende MS’ effektivitet kan man f.eks. vurdere på hvor meget tid, der i gennemsnit bruges på hver bevillingsmodtager? Hvis den gennemsnitlige administrations tid per sag falder, så kunne man ledes til at konkludere, at MS bliver mere effektiv. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 67 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING På den anden side må man også vurdere den udefra kommende belastning, dvs. om det arbejdspres som MS udsættes for evt. har ændret sig. Overordnet kan man sige, at der må eksistere en sammenhæng mellem hvor mange penge MS administrerer, og dermed hvor mange bevillinger, der kan uddeles. Generelt kan man sige, at jo flere bevillinger des mere administration. Hvis antallet af brugere på den ene side er stigende, og antallet af ansøgninger og i gangværende administration derfor også er stigende, så kan man ikke i længden forvente, at MS’ bemanding kan forblive uforandret. MS har én fuldtidsadministrator på GtS ordningen og i perioder bidrager en studentermedhjælp med at løse specifikke opgaver. Da MS første gang fik overdraget administrationen af RF bevillingen tilbage i 1990 var administrationen bemandet med en administrator og en sekretær. De havde dog også andre opgaver ved siden af, men fordelen var, at de kunne supplere hinanden og derved lettere håndtere administrationsopgaven. Det betød også, at administratoren kunne overlade de mere rutineprægede funktioner til sekretæren f.eks. den meget omfattende korrespondance med brugerne. Derved blev administratoren i højere grad frigjort til monitorering og rapportering. Tabel 14 giver et indtryk af, hvor effektiv administratoren har været i perioden. Tallene bygger på oplysningerne i tabel 13. Tal før 2004 er usikre. Tabel 14: Udviklingen i sagsbehandling og effektivitet. 2000 Henvendelser Opfølgning Nye bevillinger 106 I alt administreret: Ca. antal arbejdsdage Gns. tid per sag Ændring i effek. i pct. (kilde: MS’ Administrationsdatabase). 2001 106 2002 176 176 200 0,88 2003 183 183 200 0,91 3% 2004 76 10 197 283 200 1,41 54 % 2005 28 123 134 285 200 142 0% Tallene giver en indikation af at sagsbehandlingen har været stigende. Antallet af bevillinger er steget, sandsynligvis fordi der er uddelt flere små bevillinger, og ikke fordi der samlet set er tildelt flere penge til ordningerne. Da MS’ bemanding ikke er ændret i perioden tyder tallene altså på, at MS samlet set er blevet mere effektiv, eftersom man har overkommet både at håndtere flere henvendelser samtidig med at antallet af bevillinger er steget svagt. Det sidste kunne hænge sammen med, at der måske er en tendens til at yde flere mindre bevillinger, hvorved antallet af bevillinger alligevel samlet set stiger. Denne sammenhæng er yderligere søgt belyst i tabel 15, som dog ikke viser et entydigt billede, men hvor det i REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 68 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING hvert fald for 2002 og 2003 ser ud til at de mindre bevillinger er steget forholdsvis mere end de mellemste målt på situationen i 1999. Tabel 15: Fordelingen af bevillinger på størrelse i perioden 1999-2004. Fordeling af 1999 bevillingernes størrelse Bevillinger < 20.000 kr. 17 Fordeling 1999 100 20.000 < Bevillinger < 39 50.000 Fordeling 1999 100 Bevillinger > 50.000 44 Fordeling 1999 100 I alt: 100 (kilde: MS’ Administrationsdatabase). 2000 18 105 35 89 53 120 106 2001 13 76 40 102 53 120 106 2002 37 217 53 135 86 195 176 2003 41 241 49 125 93 211 183 2004 30 176 77 182 93 211 197 MS’ over/underskud på administrationen af ordningerne Bemandingsproblematikken kan også anskueliggøres ved at vurdere den økonomiske effektivitet af MS’ administration. Hvis man af MS’ interne regnskab evt. kunne se om MS isoleret set har overskud eller underskud på at administrere ordningerne, så ville det give et fingerpeg om, dels hvorvidt det økonomisk er attraktivt for MS at administrere ordningerne, og dels om der evt. er råderum nok i forbindelse med et evt. overskud til at øge bemandingen. Disse spørgsmål er drøftet med både MS og Danida. MS har ikke umiddelbart organiseret sit regnskabssystem således at et internt regnskab for administrationen af ordningerne nemt kan trækkes ud separat fra resten af MS’ regnskab. Da det samtidigt forholder sig således, at aftalerne med UM er vanskelige at gennemskue mht. hvor meget Danida egentlig støtter med i administration, og hvad der i det hele taget er logikken i Danidas økonomiske bidrag, så bliver det meget vanskeligt at udtale sig konkret om mulighederne for at ændre bemandingen. En ændring af bemandingen vil i første omgang have en økonomisk konsekvens for MS medmindre UM er parat til at dække meromkostningerne krone for krone. De aftaler der er indgået med UM viser, at der ikke nødvendigvis er dækning krone for krone for MS’ faktiske omkostninger. Når et nyt aftalegrundlag skal forhandles med UM, vil det sandsynligvis være en fordel for MS, at kunne fremlægge et internt regnskab, der dokumenterer de faktiske omkostninger ved at administrere ordningerne. De to små ordninger27 giver begge et administrationsbidrag på 7 % af den samlede bevilling, mens RF bevillingen har en ordning i UM kaldet MS’ administrationsbidrag, hvorfra forskellige direkte omkostninger hos MS kan refunderes. UM har på sin side et behov for at sikre at ordningerne administreres økonomisk optimalt dvs. uden spild og på en måde, så man får mest for pengene. Eftersom administrationen af ordningerne ikke udbydes ”i åbent udbud”, har MS en form for 27 HUM og TK bevillingerne. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 69 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING eksklusiv aftale, da opgaven er tildelt dem direkte. Denne form for aftale bør forpligte både UM og MS til at finansiere administrationen af ordningerne på en måde, som er mere økonomisk gennemskuelig. Den noget ”rodede forankring” af ordningernes finansiering og finansieringen af deres administration er sandsynligvis historisk betinget af forhold internt i UM. UM har under reviewet givet udtryk for, at man stadigvæk har behov for den fleksibilitet, som finansieringsforankringen i UM giver. Det vurderes dog, at man nemt kan beholde den nuværende finansieringsforankring i UM, men hvis en eller flere af ordningerne alligevel administrativt slås sammen, så vil det være logisk samtidigt at forenkle aflønningen af MS’ administration. Det kunne f.eks. gøres ved at lade alle MS’ direkte dokumenterede udgifter blive refunderet og så i stedet kun yde et procentbidrag af de direkte dokumenterede omkostninger til MS som overhead til MS egen administration. 3.9 Den økonomiske effektivitet af forsendelserne Eventuel markedsforvridende effekt dvs., forsendelsernes indvirkning på lokalt erhvervsliv i modtagerlandene Besøgsrejserne til Rumænien, Ghana, Somaliland og Tanzania og særligt besøgene hos modtagerne og i deres lokalområde har ikke givet anledning til at tro at ordningerne udgør en særlig risiko for det lokale erhvervsliv. I Rumænien gav man flere steder udtryk for, at det lokale erhvervsliv slet ikke interesserer sig for at levere varer og ydelser til regeringsinstitutioner som f.eks. hospitaler og skoler. Det lokale erhvervsliv er klar over, at disse offentlige institutioner ikke har midlerne til at købe ind for, så derfor interesserer man sig normalt ikke for at forsøge at sælge til dem. Det er imidlertid klart, at meget af det mere simple udstyr såsom borde, stole, senge ol. kan indkøbes overalt lokalt, især borde og stole. Man skal dog være opmærksom på at i de tilfælde, hvor der er tale om f.eks. decideret brugt hospitalsudstyr og plejeudstyr, da er det ikke muligt uden videre at købe disse ting ind. Sådant udstyr kan dog skaffes ved at følge regeringens indkøbsprocedure og det meste udstyr kan skaffes fra hovedstaden Bukarest. Problemerne med offentlige indkøb er dog både bureaukratiske og lider generelt af mangel på penge og prioritering. Udstyrets indvirkning på lokalt erhvervsliv i Rumænien blev også drøftet med et par NGOer. En NGO nævnte at genbrugsudstyret fra Danmark i visse tilfælde havde stimuleret den lokale handel i forbindelse med åbning af en genbrugsbutik, som var etableret i samarbejde med en dansk NGO. Denne genbrugsbutik lever i bedste velgående side om side med mere moderne forretninger og det understreger måske blot at genbrugsudstyret rammer et markedssegment, som normalt ikke bliver dækket, fordi det ikke er økonomisk attraktivt for de handlende. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 70 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING Selv i Danmark kan man finde genbrugsbutikker med mulighed for at bytte varer eller købe billigt, uden at det virker forstyrrende på andre forretninger. Det skal understreges at eksemplet med genbrugsbutikken i Rumænien ikke er blevet støttet af GtS ordningerne. I Afrika er der generelt to årsager til at genbrugsudstyr fra Danmark ikke ses som forstyrrende overfor de lokale markeder. Ressourcerne for de fleste offentlige institutioner er endnu mere knappe end i Østeuropa, og rækker i mange tilfælde kun til at betale lønninger. De afrikanske offentlige indkøbssystemer i den udstrækning de overhovedet findes, virker ikke. Meget simpelt inventar til skoler og hospitaler i Afrika kan produceres af lokale håndværkere, men kvaliteten er generel dårlig. I Ghana blev kvaliteten af danske skolestole og borde leveret til en lokal skole i Atimpoku i North Tonga regionen drøftet med den lokale tømrer. Han mente ikke at udstyret fra Danmark udgjorde nogen trussel mod hans muligheder for at tjene penge på tømrearbejde, og nævnte at han aldrig ville kunne være i stand til at nå den kvalitet som danske brugte skolestole og borde trods alt havde. Afslutningsvis nævnte han at hans egne børn jo også gik i den lokale skole, og at han da helst så, at de havde det bedste udstyr, der kan skaffes. Omkostningsberegning og prissammenligninger I forbindelse med en vurdering af en evt. markedsforvridende effekt er der foretaget en omkostningsberegning og prissammenligning mellem udstyr sendt fra Danmark og tilsvarende udstyr købt på stedet lokalt i hhv. Rumænien, Ghana, Somaliland og Tanzania. Prissammenligningen skal tages med forbehold for usikkerheder, som kunne udgøres af at lokalpriserne i princippet er for nyt udstyr, og at genbrugsværdien af det danske udstyr er anslået. Der er også stor usikkerhed på de faktiske priser i Afrika, særligt da alle indkøb hos handlende typisk er til forhandling. Den endelige pris kendes derfor først, når man har købt varen. Mange varer i Afrika er ikke standard varer. Det betyder f.eks., at skal man købe et bord eller en stol i den lokale landsby (typisk town eller trading center), så bestiller man det, man skal bruge hos en lokal tømrer og aftaler prisen. I de større byer er der naturligvis mulighed for at købe standard varer, men eftersom genbrugsudstyret fra Danmark netop støtter i de fattigste egne vil det være mere korrekt at sammenligne priser med de lokale forhold, hvilket er hvad der er gjort i nedenstående pristabel. Priserne i tabel 16 er vejledende og med forbehold for de usikkerheder, der er skitseret i det foregående. Priser kan kun i nogen grad sammenlignes på tværs. Det skyldes at i nogle tilfælde har det været muligt at indhente priser fra en lokal leverandør, mens det i andre tilfælde kun har været muligt at få oplyst ca. priser ved at spørge sig frem hos den lokale NGO. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 71 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING Tabel 16: Lokale priser på mest almindeligt udstyr. Somaliland US Dollars 45 50 250 80 48 35 20 5 DKK 270 300 1.500 480 288 210 120 30 Typer af Rumænien Ghana Tanzania udstyr Lei DKK Cedis DKK T. Shillings DKK Valuta 415.000 89 250.000 160 20.000 110 Skolestol 1.569.000 336 250.000 160 24.000 130 Skolebord 13.352.000 2.860 12.000.000 7.700 1.100.000 6.000 PC 6.700.000 1.435 600.000 390 66.000 360 Mekanisk symaskine 4.398.000 942 1.400.000 900 88.000 480 Cykel 11.429.000 2.448 600.000 390 275.000 1.500 Seng28 3.198.000 685 350.000 225 27.500 150 Madras 10.603.000 2.271 1.000.000 645 275.000 1.500 Rullestol 2.217.000 475 300.000 194 71.500 390 Krykker (kilde: priser indhentet under besøgsrejser til syd og øst i forbindelse med review) Omkostningsberegningen ved at fragte genbrugsudstyr fra Danmark til hhv. Afrika og Østeuropa er søgt illustreret i tabellerne 17 til 20. Tabellerne 16 og 17 forsøger at vurdere, hvor meget udstyr, der er blevet sendt per bevilling. At finde en nøjagtig pris på hvad Danida har fået for sine penge er ikke helt muligt. Med udgangspunkt i forsendelseslisterne for en bevilling kan man skønne over, hvad det ca. har kostet at få udstyret frem til modtagerne. Tabel 17 Omkostningsberegning på mest almindeligt udstyr i Ghana29. Bevilling nr. Samlet bevilling (kr.) Pris fordeling (kr.) 35.284,05 35.284,05 4047D 78.409,00 I forhold til lokal pris > > < > (1) Eksempel på forsendelse til Ghana: 2x40' container Est. volume fordeling 0,45 0,45 Type udstyr Stk. Est. Enhedspris Skolestol 88 400 Skolebord 88 400 PC 0 Mekanisk symaskine 0 Cykel 15 0,05 3.920,45 261 Seng 13 Madras 10 0,03 2.352,27 235 Rullestol 16 Krykker 0 Øvrige udstyr 10 0,02 1.568,18 156,82 I alt items: 240 1,00 78.409,00 (kilde: priser estimeret på baggrund af bevillinger og fragtdokumenter i MS’ arkiv) Tabel 17 viser et eksempel på forsendelse af en 2 x 40’ container, hvortil der er ydet en bevilling på 78,409 kr. Ved at skønne over hvor meget plads udstyret har optaget i containerne og dermed fordele den samlede bevilling på kategorierne af udstyr, så kan 28 29 Der sondres ikke mellem hospitalssenge og almindelige senge. Der tages forbehold for de mange variable i beregningen. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 72 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING man få en ide om ca. prisen per enhed udstyr. Denne kan så i princippet sammenlignes med lokalprisen på stedet hos modtagerne. Tabel 18 Omkostningsberegning på mest almindeligt udstyr30. Bevilling nr. Samlet bevilling (kr.) Est. pris fordeling (kr.) D4007 276.930 I forhold til lokal pris < < > (2) Eksempel på forsendelse til Ghana: 3x40' container Est. volume fordeling Type udstyr Stk. Est. Enhedspris Skolestol 0 Skolebord 0 PC 130 Mekanisk symaskine 10 0,01 2.769,30 276,93 Cykel 80 0,08 22.154,40 276,93 Seng 10 0,06 16.615,80 1.661,58 Madras 0 Rullestol 0 Krykker 0 Øvrige udstyr 529 0,85 235.390,50 I alt items: 759 1,00 276.930,00 (kilde: priser estimeret på baggrund af bevillinger og fragtdokumenter i MS’ arkiv) Eftersom forskellige bevillinger har dækket forskellige typer af forsendelser med forskelligt udstyr, er man nødt til at gå igennem en del forsendelser for at kunne beregne omkostningerne for de mest almindelige typer af udstyr. Tabel 19 Omkostningsberegning på mest almindeligt udstyr. Bevilling nr. Samlet bevilling (kr.) Est. pris fordeling (kr.) D3051 17.800 I forhold til lokal pris > > < (3) Eksempel på forsendelse til Ghana: 1x20' container Est. volume fordeling Type udstyr Stk. Est. Enhedspris Skolestol 0 Skolebord 0 PC 0 Mekanisk symaskine 0 Cykel 0 Seng 11 0,35 6.230,00 566,36 Madras 11 0,15 2.670,00 242,73 Rullestol 12 0,20 3.560,00 296,67 Krykker 0 Øvrige udstyr 5 0,30 5.340,00 I alt items: 39 1,00 17.800,00 (kilde: priser estimeret på baggrund af bevillinger og fragtdokumenter i MS’ arkiv) Omkostningsberegningen baserer sig alene på en alternativ vurdering af, hvordan Danidas midler kunne være anvendt anderledes. Genbrugsværdien af udstyret er i denne sammenhæng ikke interessant, da værdien af Danidas bidrag alene handler om at vurdere, 30 Der tages forbehold for de mange variable i beregningen. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 73 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING om det var mere økonomisk effektivt (dvs. billigere), dersom man delte pengene ud direkte til modtagerne på stedet, og lod dem selv indkøbe udstyret. Tabel 20 Omkostningsberegning på mest almindeligt udstyr. Bevilling nr. Samlet bevilling (kr.) Est. Pris fordeling (kr.) 108.789,80 Est. Enhedspris 4082D 127.988 (4) Eksempel på forsendelse til Ghana: 1x40' container Type udstyr Skolestol Skolebord PC Mekanisk symaskine Cykel Seng Madras Rullestol Krykker Øvrige udstyr I alt items: Stk. 0 0 300 0 0 0 0 0 0 130 430 Est. Volume fordeling 0,85 0,15 1,00 19.198,20 127.988,00 I forhold til lokal pris 362,63 < - Omkostningsberegningen viser ikke overraskende, at den største økonomiske effektivitet opnås, jo flere enheder der sendes under én bevilling. Specielt for det simple og billige udstyr som borde, stole osv. er det vigtigt at få så mange enheder med i en forsendelse, da forsendelsen ellers ikke vil være økonomisk fordelagtig. Det ses også, at forsendelse af computere bliver særligt fordelagtigt, når der virkelig sendes mange enheder på samme bevilling. De lidt dyrere enheder såsom senge og madrasser til hospitaler bliver hurtigt dyrere end at købe lokalt, hvis der sendes for få enheder. Det ses dog også, at det relativt godt kan betale sig at sende brugte cykler og symaskiner. Sammenfattende viser omkostningsvurderingen for Ghana at der ikke består noget groft misforhold mellem hvad det koster at støtte forsendelsen af genbrugsudstyr i forhold hvad det koster på stedet. Omkostningsberegningen viser dog ikke noget entydigt billede. Tabel 21 Omkostningsberegning på mest almindeligt udstyr. Bevilling nr. Samlet bevilling (kr.) Est. Pris fordeling (kr.) 16.064,55 26.774,25 Est. Enhedspris 117,26 185,93 D4026 107.097 I forhold til lokal pris < < > > < > (5) Eksempel på forsendelse til Somaliland: 2x40' container Type udstyr Skolestol Skolebord PC Mekanisk symaskine Cykel Seng Madras Rullestol Krykker Est. Volume Stk. fordeling 137 0,15 144 0,25 0 0 31 65 11 35 0,1 0,1 0,05 0,02 10.709,70 10.709,70 5.354,85 2.141,94 345,47 164,76 486,80 61,20 REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 74 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING Øvrige udstyr I alt items: 439 862 0,33 1,00 35.342,01 107.097,00 80,51 - Tabel 22 Omkostningsberegning på mest almindeligt udstyr. Bevilling nr. Samlet bevilling (kr.) Est. Pris fordeling (kr.) 7.090,20 6.932,64 157,56 1.575,60 Est. Enhedspris 26,36 37,68 157,56 3,07 D4001 15.756 I forhold til lokal pris < < < - (5) Eksempel på forsendelse til Rumænien: 1 trp. Type udstyr Skolestol Skolebord PC Mekanisk symaskine Cykel Seng Madras Rullestol Krykker Øvrige udstyr I alt items: Stk. 269 184 0 1 0 0 0 0 0 513 967 Est. Volume fordeling 0,45 0,44 0 0,01 0 0 0 0 0 0,1 1,00 Tabel 23 Omkostningsberegning på mest almindeligt udstyr. Bevilling nr. Samlet bevilling (kr.) Est. Pris fordeling (kr.) 20.991,90 13.994,60 3.498,65 2.099,19 29.388,66 69.973,00 Est. Enhedspris 132,02 378,23 699,73 1.049,60 267,17 D4076 69.973 I forhold til lokal pris > > > < - (5) Eksempel på forsendelse til Tanzania: 1 trp. Type udstyr Skolestol Skolebord PC Mekanisk symaskine Cykel Seng Madras Rullestol Krykker Øvrige udstyr I alt items: Stk. 159 37 0 0 0 0 5 2 0 110 967 Est. Volume fordeling 0,30 0,20 0 0 0 0 0,05 0,03 0 0,42 1,00 3.10 Den miljømæssige effekt i modtagerlandene Hvorledes bortskaffes brugt udstyr i modtagerlandene Generelt findes der ikke nogen systematisk eller officiel metode for bortskaffelse af udstyr i syd. Det er åbenlyst, at miljøproblemer i forhold til modtagelse af udstyr ikke er noget man fra hverken offentlig, privat eller i NGO regi i modtagerlandene lægger vægt på. Udgangspunktet for de fleste modtagere er at man faktisk overhovedet ikke ønsker at skaffe sig af med udstyr (eller varer), der er modtaget fra Europa. Alligevel kommer der et tidspunkt, hvor der er behov også for at bortskaffe udstyr modtaget fra Danmark. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 75 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING Inventar, maskiner og andre brugsgenstande bortskaffes i Afrika principielt på følgende måder:     Det efterlades hvor det går i stykker og hvor man opgav at reparere det, Det kan foræres væk typisk til ansatte, venner eller familiemedlemmer, Det kan i nogle tilfælde destrueres, hvis det f.eks. kan brænde, Det kan køres på nærmeste losseplads I Afrika møder man ofte såkaldte ukontrollable lossepladser, som består af skrotbunker i vejsiden eller på oplagspladser i forbindelse med diverse institutioner. Ordnede systemer til planmæssig bortskaffelse af affald kendes stort set ikke. Man kan dog ofte mod betaling få en lokal vognmand til at køre sit affald til en losseplads, enten denne er autoriseret af det offentlige, i privat regi eller det er en uofficiel losseplads. Problemet er normalt en konflikt mellem penge og prioritering. Det betyder, at hvis en offentlig institution endelig har penge til rådighed, så vil man hellere anvende dem på noget andet end at bruge dem på en forsvarlig bortskaffelse af affald. I de allerfleste tilfælde bortskaffes inventar og udstyr fra offentlige institutioner simpelthen ved at forære det væk. Hvis udstyret kan brænde har det normalt altid alligevel en (slut)værdi. Udstyr som er lavet af eller indeholder træ kan altid bruges som brændsel i husholdningerne. Ofte køres udstyr, der er udrangeret, blot over i en krog eller til et opbevaringsrum, hvor det efterlades. Hvornår beslutter en modtager at bortskaffe udstyr Som regel beslutter modtagerne i syd først at afskaffe udstyret, når det ikke mere kan anvendes overhovedet. Særlig brugt mekanisk eller elektronisk udstyr når efter nogle år et stadie, hvor det simpelthen ikke kan anvendes mere, heller ikke selv om det er blevet forsøgt vedligeholdt og repareret adskillige gange. Udstyr, der er for gammelt, kan der som regel ikke skaffes reservedele til. Ofte ser man dog eksempler på at afrikanerne ”bygger reservedele” eller på anden kreativ vis alligevel evner at få gammelt udstyr til at fungere for endnu en periode. I Østeuropa er der set eksempler på, at man bortskaffer genbrugsudstyret på det tidspunkt, hvor man har mulighed for selv at købe nyt. Der er også set eksempler på at udtjent genbrugsudstyr fordeles videre til andre institutioner, eller at man i samarbejde med den danske NGO finder ud af at få ”nyt genbrugsudstyr” sendt ned. En del børnehjem i Rumænien forærer nogen gange gammelt udstyr til enlige mødre og deres børn. Derved sker der en vis løbende udskiftning. Hvilke typer af udstyr kan udgøre en miljømæssig risiko REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 76 KAPITEL 3 – STØTTEORDNINGERNES VIRKNING Det vurderes, at hovedparten af det udstyr, der sendes fra Danmark, ikke udgør nogen miljørisiko, da det drejer sig om simpelt udstyr såsom borde, stole, senge og f.eks. forskelligt pleje- og handicapudstyr. Mekanisk og elektronisk hospitalsudstyr kan udgøre en miljørisiko, da dette udstyr kan indeholde batterier, tungmetaller og andre stoffer, som bør bortskaffes på kontrolleret vis og under opsyn. Til den kategori må også henregnes røntgen apparater og scanningsudstyr, narkoseudstyr og lignende apparater. Der er også sendt en del apparatur fra Danmark til lægelaboratorier, også udstyr i denne kategori kan udgøre en miljørisiko, såfremt det ikke bortskaffes forsvarligt. Sammenfattende kan man sige, at man ikke kan udelukke at en mindre del af det danske genbrugsudstyr udgør en miljømæssig risiko i modtagerlandene. Denne risiko skal selvfølgelig vejes op mod de fordele, som også det mere avancerede udstyr trods alt giver. Her tænkes særligt på hospitalsudstyret. Der er ikke set eksempler på deciderede miljø problemer i forbindelse med besøgsrejserne. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 77 KAPITEL 4 – RESUMÉ AF BRUGERANALYSEN 4. RESUMÉ AF BRUGERANALYSEN 4.1 Spørgeskemaundersøgelse for de danske brugere/NGO’er Det overordnede formål med brugerundersøgelsen har været at belyse og klarlægge omfanget og brugen af støtteordningerne. Spørgeskemaet er designet således, at det både indhenter oplysninger om brugernes anvendelse af GtS ordningerne samt spørger ind til deres vurdering af ordningerne anvendelig og behovet for ordningerne, samt spørger til brugernes holdninger til bistandsarbejdet. Spørgeskemaet består af 35 strukturerede spørgsmål, som besvares ved afkrydsning i kategorier, der på forhånd er blevet bestemt af review teamet. Uden en systematisk kategorisering af svarmulighederne vil det ikke været muligt at føre statistik over svarene, og dermed producerer ”billeder” af den samlede danske brugermasses holdninger. Review teamet har kort drøftet spørgeskemaet med MS og orienteret Danida inden dets brug, men det er klart, at de endelige spørgsmål (og svar) i skemaet har været udtryk for et kompromis mellem flere forhold; teamets opfattelse af, hvad der er nødvendigt at spørge om, hensynet til den begrænsede plads for at holde skemaet på et stykke papir, samt naturligvis det forhold at det ikke har været muligt at pilot teste skemaet på en mindre gruppe brugere inden undersøgelsen blev sat i gang. Denne fremgangsmåde er ellers normalt den bedste til at sikre et brugbart spørgeskema, og giver mulighed for at rette fejl i skemaet, inden den endelige undersøgelse sættes i gang. Spørgeskemaet har derfor en række svagheder, i det skemaets design og kvalitet kan anfægtes. F.eks. prøver skemaet på en og samme tid at dække alle brugere i Danmark, selvom det er klart, at man kan spørge brugere som arbejder i Østeuropa på en anden måde end brugere, der arbejder i syd. Spørgeskemaets styrke består først og fremmest i, at det kan anvendes til statistik, fordi der spørges på en ensartet måde, der giver mulighed for at tolke brugernes synspunkter samlet set. Selvom spørgeskemaet har udgjort langt den største del af den danske brugerundersøgelse, kan det af ovenstående grunde ikke stå alene. Analyserne og konklusionerne, der baserer sig på spørgeskemaet, er nødt til at inddrage informationer, som er indhentet ved interviews samt på fokusgrupper møderne. ”Som man spørger, får man svar”, lyder et kendt udtryk. Derfor skal en del svar i undersøgelsen granskes nøjere, og svarresultaterne kan ikke altid uden videre tages for pålydende. Tvivlsomme svar/ resultater er nærmere belyst i Datarapporten (Volume II), som indeholder alle undersøgelsens resultater samt kommenterer en del af svarene. Spørgeskemaet åbner dog for muligheden af individuelle kommentarer fra de brugere, som måtte have lyst til at uddybe deres svar yderligere. I alt 56 brugere har benyttet sig af denne mulighed. Det vidner igen om stor interesse fra brugerne side om at bidrage med oplysning og uddybende forklaring. Spørgeskemaet er opdelt i 7 grupper af spørgsmål, som dækker følgende områder: REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 78 KAPITEL 4 – RESUMÉ AF BRUGERANALYSEN        Om brugernes arbejde og virke som forening/NGO, Om brugernes brug af støtteordningerne, Ombrugernes vurdering af arbejdet i modtagerlandene, Om brugernes opfattelse af behovet for støtteordningerne, Om brugernes vurdering af støtteordningernes administration, Om brugernes vurdering af mulighederne for at forbedre ordningerne, Evt. uddybende kommentarer fra brugerne Der blev udsendt spørgeskemaer til alle NGOer og foreninger som står opført i MS’ administrations database, og som har været i berøring med ordningerne i perioden 19992004. I alt er der blevet rundsendt spørgeskemaer til 266 danske NGOer og foreninger. Heraf har 136 udfyldt og returneret skemaet i en stand, der har gjort det muligt at analysere deres svar. 13 spørgeskemaer er blevet returneret uåbnet. Svarprocenten har altså været ligegodt 50. En del ældre foreninger er sandsynligvis stoppet med at være aktive, og derfor måske valgt ikke at deltage i undersøgelsen. En kopi af spørgeskemaet er vedlagt som bilag til Data rapporten. I review rapporten er der kun medtaget grafer på de spørgsmål/svar, som har været mest relevante for analyserne og vurderinger i kapitel 3. Resultatet af hele undersøgelsen fremgår af Datarapporten. Spørgeskema undersøgelsen er blevet gennemført i perioden fra d. 23. marts til medio april 2005. Spørgeskema undersøgelser har det med at virke irriterende på de fleste deltagere, men review teamet har kun haft positive tilbagemeldinger fra de danske brugere. Det er sandsynligvis fordi skemaet har været meget kort, men teamet har også uddelt 2 præmier a 500 kr. til de skemaer, som blev returneret inden d. 5. april, og det har måske været medvirkende til den gode svarprocent. 4.2 Fokusgruppe møder for de danske brugere Fokusgruppe møderne er afholdt i København d. 31.03.05 og Århus d. 05.04.05. Deltagende organisationer 15 organisationer har i forbindelse med reviewet deltaget i fokusgruppeinterviews, 8 organisationer har brugt RF bevillingen, 1 har brugt Naboskabsbevillingen, 1 har brugt både RF og Naboskabs-bevillingen, 1 har brugt både Naboskabsbevillingen og HUM bevillingen og 4 har brugt både RF-, Naboskabs- og HUM bevillingen. Undervejs er organisationerne fremkommet med en række forskellige forslag, som vil blive kort præsenteret i dette afsnit. Forslagene i dette afsnit er derfor ikke en del af review teamets analyse og vurderinger. Bevillingernes formål REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 79 KAPITEL 4 – RESUMÉ AF BRUGERANALYSEN Organisationerne gav generelt udtryk for, at de eksisterende formålsparagraffer er i god overensstemmelse med de mål som organisationerne sigter mod at opfylde gennem deres arbejde. Enkelte organisationer – særligt dem der sender udstyr til de tidligere østeuropæiske lande - finder dog BNI-grænserne problematiske, og foreslår i stedet at man stadig skal tage hensyn til særlige geografiske områder og/eller særligt udsatte befolkningsgrupper. En organisation foreslår, at man i højere grad sammentænker RF bevillingen med andre typer bevillinger under Danida. Behovet for bevillingerne Der var bred enighed i begge fokusgrupper om at behovet for ordningerne er stort i syd, og at nedskæringer ikke vil være berettigede. I syd er behovet uendeligt, og også i Danmark har ordningerne en berettigelse, idet aktiviteterne samler og engagerer mange mennesker i mellemfolkelige aktiviteter og relationer til syd. Transportudgifter i Danmark Mange organisationer giver udtryk for, at de ønsker bedre regler for økonomisk dækning af transportudgifter i forbindelse med indsamling af udstyr i Danmark. Valg af speditør Flere organisationer finder det problematisk, at man ved valg af speditører altid skal vælge det billigste tilbud, da den billigste ikke altid nødvendigvis er den bedste. Det gør sig især gældende mht. levering på slutdestinationen i modtagerlandet. Uforudsete udgifter i modtagerlandet Flere organisationer giver udtryk for, at det er problematisk, at der ikke er en økonomisk fleksibilitet i bevillingerne i forhold til uforudsete udgifter i modtagerlandet. Samarbejdet med MS Den generelle feedback på samarbejdet med MS var positiv. Det blev dog nævnt på både mødet i Århus og København, at der er sat for få ressourcer af til administration, og dette resulterer bl.a. i at svar tiderne ofte er lidt langsommelige. En ekstra administrator/sekretær hos MS/flere penge til administrative udgifter ville give mere tid og ressourcer til rådgivning af organisationerne, hvilket organisationerne fandt ville være gavnligt. Enkelte organisationer nævnte at systemet er blevet mindre smidigt, end det var tidligere. Nogle organisationer foreslår, at der opsættes kriterier for, hvilke organisationer der kan modtage støtte, især hvis der skæres ned for bevillingernes størrelse. Samarbejdet med renoveringsværkstederne REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 80 KAPITEL 4 – RESUMÉ AF BRUGERANALYSEN Ikke alle organisationer samarbejder med renoveringsværkstederne, men de, der gør, er overordnet set glade for samarbejdet. De ser fordele såsom, at der kan renoveres udstyr, som organisationerne ikke selv har kapacitet til at reparere, samt at værkstederne har øget kapacitet til indsamling og opbevaring. Det blev dog påpeget, at der er kvalitetsforskelle fra værksted til værksted, hvilket kan betyde, at den samme type udstyr har forskellig kvalitet, afhængig af hvilket værksted, der har renoveret udstyret. Samarbejdet med Syd Partnerskabet til modtagerorganisationerne har forskellig oprindelse og udvikler sig derfor i forskellige retninger. Alle organisationer er overvejende glade for samarbejdet med deres partnere i syd, og glade for at kunne afhjælpe konkrete problemer. Der er dog ofte manglende teknisk forståelse og renovationsmuligheder i modtagerlandet – et problem, der foreslås afhjulpet gennem bevillingsmidler til træning af partnerne i brug og vedligeholdelse af udstyret. En eventuel oprettelse af lokale renoveringsværksteder, der kunne stå for mindre vedligehold og reparation, blev også diskuteret. I den forbindelse blev ønsket om muligheden for at søge et mindre kontantbeløb til supplerende aktiviteter i modtagerlandet bragt op. For flere af organisationerne rækker samarbejdet i syd udover forsendelsesaktiviteterne og består bl.a. af mindre projekter, uddannelsesudveksling, venskabsrejser m.v. Kvalitetssikring Et gennemgående tema i fokusgrupperne var, hvordan man kan sikre tilstrækkelig kvalitet af det udstyr, der bliver sendt af sted. Foreningerne ønsker kun at sende ordentligt udstyr af sted og mener, at der er et dilemma i, at vi smider ting ud i Danmark, som sendes til de fattige lande. Det er vigtigt at tage en diskussion om forholdet mellem kvalitet og det at donere udstyr. En organisation mente, at MS ville være et godt forum for en sådan diskussion. Vanskelighederne ved at sende mere teknisk avancerede udstyr bør også være en del af kvalitetsdiskussionen. Besøgsrejser Der er udbredt enighed hos organisationerne om, at besøgsrejser er et vigtigt element i samarbejdet, bl.a. for at kunne vurdere effekten af hjælpen, det fortsatte behov for udstyret, og kontrol med hvem der er faktiske slutbrugere af udstyrer. Mange af organisationerne tager jævnligt på besøgsrejser til modtagerlandet. Besøgsrejserne ses også som en mulighed for at øge den mellemfolkelige forståelse og engagement. Desuden giver den konkrete kontakt et godt udgangspunkt for at forankre aktiviteter i det danske samfund i form af oplysning og information. Brugerne af RF bevillingen udtrykker derfor ønske om mulighed for finansiering af besøgsrejser til modtagerlandet. Folkelig forankring REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 81 KAPITEL 4 – RESUMÉ AF BRUGERANALYSEN Bevillingernes betydning for foreningernes folkelige forankring giver sig især udtryk ved at aktiviteterne omkring renovering og forsendelse samler og engagerer mange mennesker i mellemfolkelige aktiviteter og styrker relationerne til syd. Nogle foreninger mener at det engagement, der udfolder sig i Danmark, er næsten lige så vigtigt som selve forsendelserne. Der er tilsyneladende ikke nogen forskel mellem RF bevillingens brugere og Naboskabsbevillingens brugere i forhold til, hvor stor værdi man tillægger den folkelige forankring i Danmark. Oplysningsaktiviteter De fleste organisationer arbejder med information og oplysning lige fra foredrag, lysbilledshows og brochurer til lokal TV og venskabsrejser til modtagerlandet. Oplysningsarbejdet er dog sjældent specifikt fokuseret på forsendelserne, men indgår i stedet som et element i beretninger om foreningernes samlede arbejdsindsats. De færreste organisationer er bekendte med den separate budgetlinie til oplysning under RF bevillingen. De organisationer, der kender til budgetlinien, ved ikke helt hvad den kan anvendes til, og hvad der kvalificerer til støtte. 4.3 Spørgeskemaundersøgelse af slutbrugere i udvalgte modtagerlande Den udenlandske del af undersøgelsen har haft to overordnede formål; for det første at møde de danske brugeres partnere og slutbrugerne for at høre om deres samarbejde med de danske organisationer, og for det andet for at gennemføre et struktureret spørgeskema interview og inspicere det udstyr, slutbrugerne har modtaget. I modsætning til den danske bruger undersøgelse, som har overladt selve svarprocessen til den danske bruger, så er den udenlandske undersøgelse gennemført ved, at intervieweren har afkrydset de svar, som bedst passer med det som partneren eller slutbrugeren har givet udtryk for. Det betyder at intervieweren altså i en vis forstand har tolket på de svar, som modtagerne har givet. I forhold til den danske brugerundersøgelse, så har den udenlandske kun nået ud til et langt mindre antal deltagere. I stedet er det så forsøgt at gå mere i dybden med hver partner/slutbrugere på stedet, hvilket har betydet at spørgeskemaet for den udenlandske del har været på fem sider med spørgsmål og svarkategorier. Dette skema har ligeledes givet intervieweren mulighed for at kommentere svarene og skrive uddybende fortolkninger. Det udenlandske spørgeskema er vedlagt som bilag til Datarapporten. Den udenlandske spørgeskemaundersøgelse har dækket Rumænien, Ghana, Somaliland og Tanzania. I Rumænien er der gennemført 9 interviews. I Ghana er der ligeledes gennemført 9 interviews. I Somaliland er der gennemført 16 interviews, og i Tanzania 25. I alt er der gennemført besøg, interview og inspektion hos 59 NGOer/slutbrugere. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 82 KAPITEL 4 – RESUMÉ AF BRUGERANALYSEN Det udenlandske spørgeskema består af to dele. Del I har været anvendt til at gennemføre selve interviewet, og er dermed den del, hvor svarene er blevet noteret. Del II har udelukkende været anvendt af intervieweren til at gøre noter under inspektion af udstyret. Del I er opdelt i fem spørgsmål/svarkategorier, som drejer sig om at afdække følgende:      Indledende informationer, stamoplysninger og identifikation af NGOen /slutmodtageren, samt hvor og hvornår interviewet er afholdt, Om etableringen af forbindelsen til den danske partner, Om modtagerens brug af udstyr fra Danmark, Om modtagerens behov for genbrugsudstyr, og Om samarbejdet med den danske partner I del II er der lagt vægt på at få intervieweren til at forholde til sig følgende under inspektionen af udstyret:  Først at notere hvilket udstyr der er inspiceret, samt give en vurdering af udstyrets tilstand, herunder om udstyret eller en del af det er stjålet, beskadiget, eller evt. ikke anvendes, Om udstyrets anvendelse, dvs. om udstyret anvendes til sit formål, om modtageren giver ærlige og oprigtige svar, og om intervieweren evt. har set tegn på uhæderlig opførelse (f.eks. salg eller tyveri af udstyr osv.)  Endelig er intervieweren ved hvert besøg blevet bedt om at udfylde med sit navn, dato og underskrift, og skemaerne er efterfølgende blevet valideret af review teamet i Danmark. Det udenlandske spørgeskema lider i nogen grad af de samme svagheder og styrker som det danske. Svaghederne omhandler dels manglende pilot test af skemaerne inden undersøgelsen blev sat i gang. Dette var ikke muligt af tidsmæssige og økonomiske grunde. Rumæniens besøget har i nogen udstrækning været anvendt som testland for skemaet, som efterfølgende blev rettet op inden besøgene i de 3 resterende lande. Styrken ved skemaet er dog igen den systematiske informationsindsamling, der giver mulighed for at danne sig et samlet billede af forholdene hos modtagerne. Udvalgte resultater fra den udenlandske bruger undersøgelse er blevet anvendt i kapitel 3, og de samlede resultater inklusive kommentarer til undersøgelsens resultater er medtaget i Datarapporten. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 83 KAPITEL 5 – KONKLUSIONER 5. KONKLUSIONER 5.1 Opfyldelse af formålet med bevillingerne På baggrund af de undersøgelser der er gennemført som en del af reviewet kan det overordnet konkluderes, at GtS ordningerne har opfyldt deres formål i henhold til de kriterier, der er opstillet i tabel 1. Reviewet kan konkludere, at retningslinierne for bevillingerne er klare og anvendelige for langt hovedparten af brugerne. Brugerundersøgelsen har endvidere vist, at brugerne har været meget tilfredse med MS’ administration af ordningerne. De brugere, der har kvalificeret og søgt om tilskud, har modtaget støtte. Samlet set må man det konkluderes, at tilskuddene i høj grad er ydet i henhold til formålet med GtS ordningerne. På en række andre områder må det endvidere konkluderes at bevillingerne - især RF bevillingen har levet op til sit formål, da der er klare eksempler på, at de aktiviteter som RF bevillingen har ydet tilskud til, har bidraget til den folkelige forankring især ved at skabe betydelig mulighed for en folkelig deltagelse i udviklingsprocesserne i syd. I forbindelse med den folkelige forankring kan det endvidere konkluderes, at der i perioden 1999-2003 er der sket en stigning både i antallet af folkelige organisationer i Danmark, som har ansøgt om støtte fra RF bevillingen, ligesom der er sket en stigning i antallet af selve bevillingerne. Det bemærkes særligt, at disse positive resultater er opnået uden at bevillingsrammerne for RF ordningen overordnet set er ændret.31 For HUM bevillingens vedkommende kan man ikke entydigt konkludere, at bevillingens formål er opfyldt. Det skyldes primært, at det ikke har været muligt at afgøre om HUM bevillingens aktiviteter i perioden 1999-2003 alle sammen er ydet med et humanitært sigte, som alene har taget udgangspunkt i natur- eller menneskeskabte katastrofer. Reviewet er efterladt med et indtryk af, at HUM bevillingens midler i nogen grad er blevet anvendt til fylde huller ud med, dvs. midlerne er brugt både i syd og øst til de samme typer af aktiviteter, som støttes fra TK og RF bevillingerne. Dertil kommer, at selvom HUM bevillingens ramme er blevet udvidet i perioden 19992003 fra ca. 1,0 mio. kr. i 1999 til 2,0 mio. kr. i 200332, så tegner der sig ikke noget entydigt billede af, at aktiviteterne tilsvarende er steget til det dobbelte. Antallet af bevillingerne fra HUM har været nogenlunde konstant i perioden. Der tegner sig mere eller mindre et tilsvarende billede for TK bevillingen. Det kan konkluderes, at TK bevillingens midler er anvendt til aktiviteter, som er i overensstemmelse med formålet. Man kan dog ikke konkludere, at der eksisterer en entydig direkte sammenhæng mellem de udførte renoverings- og forsendelsesaktiviteter 31 32 Se tabel 3. Se tabel 6. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 84 KAPITEL 5 – KONKLUSIONER og bevillingens formål, som er at fremme udviklingen af åbne demokratiske retssamfund i Østeuropa. Til gengæld kan det konkluderes, at der er set indtil flere eksempler på at TK bevillingen har skabt endog meget stærke bånd mellem personkredse i Danmark og i Østeuropa på græsrodsniveau. 5.2 Hindringer for ordningernes opfyldelse af formål Hindringer for ordningernes opfyldelse af formål, som hidrører fra ordningernes sammensætning, indretning og administration Reviewet har ikke fundet, at der i øjeblikket eksisterer direkte hindringer for opfyldelse af ordningernes formål, som kan henføres til ordningernes sammensætning, indretning og administration. En del brugere og andre af ordningernes aktører peger på, at ordningernes fleksibilitet kunne øges ved at ændre retningslinierne og mulighederne for støtte på en række specifikke områder. Det må dog konkluderes, at disse muligheder for forbedringer ikke i sig selv i øjeblikket udgør hindringer for opfyldelse af formålet med ordningerne. En del specifikke forslag til forbedringer af retningslinierne og vejledningerne til ordningerne er forslået i kapitel 6. Hindringer for ordningernes opfyldelse af formål, som har karakter af at være udefrakommende begivenheder/faktorer Mange organisationer giver udtryk for, at transporten i modtagerlandet er problematisk. Det gælder både kontakten til havnemyndigheder, frigivelse af containere samt transporten frem til slutmodtageren. En del brugere ønsker, at Danida spiller en mere aktiv rolle igennem de danske ambassader i modtagerlandene for at overvinde vanskeligheder med myndighederne. De danske brugere efterlyser en større grad af økonomisk fleksibilitet i ordningerne, som kan give mulighed for at dække uforudsete udgifter i modtagerlandet. Det kan konkluderes, at de danske organisationer som er større og arbejder mere professionelt har bedre styr på de administrative og logistiske vanskeligheder omkring forsendelserne. Det inkluderer også håndtering af myndighedsgodkendelser i modtagerlandene samt i det hele taget kommunikationen med partneren. 5.3 Behovet for ordningerne Behovet for ordningerne set ud fra brugernes og modtagernes synsvinkel Som helhed må det konkluderes, at de danske brugeres behov for ordningerne er stigende såfremt man kun vurdere alene på stigningen i antallet NGOer og ansøgningerne til bevillingerne i perioden 1999 – 2004. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 85 KAPITEL 5 – KONKLUSIONER Sammenfattende kan man konkludere at jo mere succes fuld ordningerne er, og jo mere der oplyses om ordningernes aktiviteter og resultater, des større bliver presset på ordningerne. I princippet kan ordningerne ”dø i deres egen succes” såfremt mål og midler ikke hele tiden afstemmes i en situation, hvor presset på ordningerne fortsat stiger. På den anden side kan det også konkluderes at antallet af danske NGOer formentlig ikke udvides uendeligt, selvom der er sket en stigning i de senere år. Reviewet har set eksempler på, at danske NGOer også opstår, nedlægges eller genopstår. Man kan derfor ikke konkludere, at antallet af danske NGOer vil fortsætte med at stige, og at behovet for ordningerne derfor også vil stige i en uendelighed. En del NGOer bliver etableret med det formål at starte og støtte aktiviteter i syd og øst, og det ses at nogle NGOer lukker og slukker igen efter nogle år, mens nye kommer til. Reviewet har også set at nogle såkaldte ”nye NGOer” tidligere har arbejdet i andre organisationer, som er blevet nedlagt eller opløst. NGO kredsen består derfor også i nogen udstrækning af de samme personer. Det kan konkluderes, at de større danske NGOer ikke nødvendigvis er 100 % afhængige af ordningerne, idet mange også selv finansierer en del af deres transporter. Sammenfattende kan man derfor konkludere, at såfremt ordningerne helt blev afskaffet, så ville en del større danske NGOer stadig renovere og forsende betydelige mængder genbrugsudstyr til syd og øst for egen regning. På denne kan det konkluderes, at en stramning af ordningerne derfor i første omgang vil ramme de helt små NGOer. Især NGOer, som arbejder som enkeltpersoner eller meget små foreninger, vil sandsynligvis forsvinde helt ud af billedet, såfremt GtS ordningerne forsvandt. Brugerne vurderer ikke overraskende, at der stadig er stort behov for ordningerne. Flere danske organisationer har udvidet samarbejdet med deres partnere, så det indbefatter andre aktiviteter i tillæg til forsendelserne, og andre igen giver udtryk for at de gerne ville have mulighed for at supplere forsendelserne med trænings- og kapacitetsopbygningsaktiviteter. På baggrund af reviewet kan det dog konkluderes, at man ikke ukritisk skal efterkomme brugernes ønsker. Så længe de nuværende aktiviteter opfylder ordningernes formålsparagraffer kan det være vanskeligt at argumentere for at ordningerne skal udvides til at støtte f.eks. kapacitetsopbyggende aktiviteter. Der må nødvendigvis være en rimelig sammenhæng mellem formålsparagrafferne, og så de aktiviteter der støttes. Tilsvarende må der være en rimelig sammenhæng mellem de typer af aktiviteter, der støttes og så de midler, der stilles til rådighed. Behovet for ordningerne set ud fra Danidas synsvinkel Historisk set har GtS ordningerne indtaget en relativ isoleret plads indenfor feltet af dansk udviklingsbistand. Organisationernes langvarige partnerskaber med modtagere i syd - koblet med ønsket om udvikle og udvide samarbejdet – tyder på at ordningerne er REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 86 KAPITEL 5 – KONKLUSIONER med til at støtte op om Danidas Civilsamfundsstrategi. GtS ordningerne er i tråd med Civilsamfundsstrategien, der fremhæver NGO’ernes komparative fordele i den henseende. Set i det lys burde det overvejes om ordningerne kunne indtage en mere integreret plads i den danske udviklingsbistands. Konklusionen omkring behovet for ordningerne er, at de er velegnet til at supplere anden form for dansk udviklingsbistand, og at de sikrer folkelig forankring. 5.4 Fordelingen mellem forsendelses- og renoveringsaktiviteter Fordelingen mellem renoverings og forsendelses aktiviteter har ligget nogenlunde konstant i hele perioden, dvs. ca. 40 % af RF bevillingen er anvendt til renovering, mens 60 % er anvendt til forsendelsesaktiviteter. I perioden 1999 – 2003 har der dog været tidspunkter, hvor der er anvendt ca. lige meget på henholdsvis renovering som forsendelse. Der er altså ingen tegn på, at brugerne i perioden under review har ændret adfærd. En ændret adfærd, hvor der evt. anvendes mere på renovering end forsendelse kunne i princippet sættes i forbindelse med krav om bedre kvalitet - dvs. f.eks. mere renovering. Der er dog intet der tyder på at det skulle være tilfældet. Heller ikke for HUM og TK bevillingerne er der tegn på ændringer i bevillingernes anvendelse. Sammenfattende må det derfor konkluderes at bevillingerne har været anvendt på stort set samme måde i hele perioden under review, også selvom antallet af bevillinger samlet set er steget. 5.5 Relevansen af forskellige typer af udstyr Der er ikke fundet belæg for at konkludere, at noget genbrugsudstyr er mere relevant end andet. Det kan konkluderes at det udstyr, der er inspiceret i forbindelse med reviewets besøgsrejser, har været i anvendelse og generelt set er i god stand. Det gælder både simpelt udstyr såsom borde, stole og senge osv., men også i høj grad for computere og andet mere teknisk præget udstyr. På trods af at omkostningsvurderingen af genbrugsudstyret ikke giver noget entydigt billede af, hvorvidt ordningerne hænger økonomisk sammen, så må det alligevel konkluderes, at ordningernes retningslinier tilsikrer, at langt hovedparten af udstyret bliver sendt på en økonomisk forsvarlig måde. Det kan også konkluderes, at beslutningsprocesserne omkring forsendelse af genbrugsudstyr er meget transparente. Det taler for, at der er en høj grad af gensidig forståelse mellem brugere og modtagere omkring forsendelserne, og dermed også omkring behovet og relevansen af udstyret. Det kan konkluderes, at reviewet ikke har fundet nogle uhensigtsmæssige eller utilsigtede virkninger af det udstyr, der er sendt fra Danmark. Der er f.eks. ikke fundet tegn på nogen former for markedsforvridende effekt pga. forsendelserne eller unfair konkurrence. Der er heller ikke fundet tegn på, at udstyret ikke anvendes f.eks. som følge REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 87 KAPITEL 5 – KONKLUSIONER af manglende kompetence eller træning af modtagerne i syd. Det betyder dog ikke, at der ikke er muligheder for at forbedre og styrke samarbejdet mellem de danske brugere og modtagerne i syd. På trods af at kvalitet er et relativt begreb, er der heller ikke fundet tegn på, at det danske genbrugsudstyr ikke kvalitetsmæssigt er i orden. Det gælder både når kvaliteten vurderes af de danske brugere og af modtagerne. Der er heller ikke set eksempler eller tegn på miljømæssige problemer med det danske genbrugsudstyr. Det kan dog ikke dermed konkluderes, at især teknisk udstyr og maskinudstyr i isolerede tilfælde kan give lokale miljøproblemer hos modtagerne. Da de samlede positive effekter ved udstyret ifølge review teamets opfattelse langt overstiger de negative, så må relevansen af det udstyr, der sendes under GtS ordningerne, samlet set vurderes som værende høj. 5.6 Folkelig forankring og information Overordnet må man konkludere, at GtS ordningernes brugere fremviser en mangfoldig og mangestrenget folkelig forankring i det danske samfund, selvom der selvfølgelig stadig er et potentiale for styrkelse. Sammenfattende må det konkluderes, at GtS ordningerne har bidraget ganske betydeligt til at styrke den folkelige forankring i Danmark, således som det er blevet demonstreret i kapitel 3. Det er dog svært at konkludere på den nøjagtige effekt af brugernes oplysningsindsats. Det vurderes, at de danske brugere i høj grad har evnet at få deres budskaber ud særligt i lokalsamfundet i Danmark og til NGOernes egne medlemmer. Informationsindsatsen indbefatter forskellige medier, spændende over medlemsnyhedsbreve til avisartikler og indslag i TV/lokal TV. Det er endvidere tydeligt, at der ikke synes at herske forskel på, hvordan de forskellige bevillingers brugere vægter oplysningsindsatsen. I forhold til yderligere at øge og kvalificere organisationernes oplysningsindsats forslås helt konkret: 1) 2) 3) At oplysningsbudgetlinien skal gælde for alle tre bevillinger, At MS skal informere mere om oplysningsbudgetlinien, og hvad den kan anvendes til, og At man kunne foretage mere kapacitetsopbygning af organisationernes informationsindsats i Danmark. Det kunne f.eks. gøres gennem en workshop på MS årsmøde, hvor interesserede organisationer kunne arbejde med praktiske idéer til udvikling af deres egen forenings informationstiltag. I dette forum kunne også gives en direkte feedback på, hvilke elementer af strategien eller indsatsen, som kunne støttes af budgetlinien til oplysning. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 88 KAPITEL 5 – KONKLUSIONER Man kunne også overveje, hvordan bedre vilkår for ledsager/besøgsrejser for RF bevillingen kan sammentænkes med forventningerne til organisationernes oplysningsindsats, fordi der her kan videreformidles konkrete erfaringer fra modtagerlandet. I forhold til foreningerne med flygtninge/indvandrerbaggrund har de administrative krav vist sig at være en barriere, og nogle brugere er usikre på, hvordan de skal håndtere problemstillingerne omkring toldfritagelse og frigivelse af containeren fra havnemyndighederne i modtagerlandene. Det kunne være en idé at undersøge, hvor de vigtigste administrative problemer ligger for disse foreninger med henblik på at tilbyde en målrettet kapacitetsopbygning. Det ville i sidste ende sandsynligvis også kunne spare MS for tid og ressourcer i forhold til at udrede administrative forviklinger, og det ville kunne frigive ressourcer hos organisationerne til at fokusere mere målrettet på folkelig forankring og oplysning. En målrettet erfaringsudveksling kunne være en måde at fremme netværk og kapacitetsopbygning til gavn for flygtninge/indvandrerorganisationer. Man kunne f.eks. forhøre sig hos nogle af de mere erfarne organisationer, om de ville stå for at facilitere en sådan videns overførelse, som så kunne ske f.eks. på MS årsmøde. Alternativt kunne MS søge et tættere samarbejde med Projektrådgivningen omkring en sådan kapacitetsopbygning. MS kunne også trække på sin egen organisations viden om forholdene i ulandene og tænke den folkelige forankringsopgave overfor flygtninge/indvandrer organisationer ind som et integreret element i MS’ øvrige arbejde. 5.7 Nord syd relationerne Samlet set repræsenterer de tre bevillingers brugere en mangfoldighed af foreninger, enkeltpersoner og institutioner, som har forskelligartede forbindelser til civilsamfundene i syd og i Østeuropa. Reviewet har vist, at GtS bevillingernes brugere har mange typer af forbindelser og kontakter til organisationer og aktører i syd, hvilket giver dem fordele i udførslen af arbejdet. Mange danske organisationer indleder langvarige partnerskaber med modtagere i syd baseret et transparent samarbejde, hvor partnerskabet udvikler sig i retning af nye behov og hvor man tager nye initiativer sammen. Selvom GtS ordningerne sammenfattende set bidrager til at styrke nord syd samarbejdet, kan det ikke konkluderes, at ordningerne har udviklet andre udviklingsaktiviteter end forsendelse af genbrugsudstyr og f.eks. kulturrejser. Reviewet har dog observeret en interesse fra de danske brugere til at udvikle partnerskaberne. Det kunne ske ved en tættere dialog med f.eks. Projektrådgivningen med henblik på at få støtte til mere projektorienterede partnerskaber. Brugerne har denne mulighed efter først REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 89 KAPITEL 5 – KONKLUSIONER at have prøvet kræfter og øvet sig under GtS ordningerne. Det vil formentlig være en naturlig vej at gå for at prøve yderligere at styrke nord syd samarbejdet. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 90 KAPITEL 6 – FORSLAG OG ANBEFALINGER 6. FORSLAG OG ANBEFALINGER 6.1 Anbefaling til udvikling af ordningernes aftalegrundlag Den væsentligste anbefaling går på, at få aftalerne strømliniet med hensyn til MS’ bemanding og honorering, hvilket anses at være de to væsentligste punkter for både MS og Danida. Eftersom det i det efterfølgende også foreslås at retningslinierne for ordningernes administration samordnes, så bør ét aftaledokument mellem MS og Danida fremover kunne udgøre aftalegrundlaget. Helt konkret foreslås det, at bemandingen af ordningernes administration genovervejes med udgangspunkt i den reelle arbejdsbyrde, som det bl.a. er beskrevet i afsnit 3.8. Reviewet mener ikke, at MS kan øge sin effektivitet yderligere indenfor den nuværende bemanding. Generelt set foreslås det, at Danida og MS indgår en aftale om bemandingen, som tager udgangspunkt i den nuværende arbejdsbyrde for administrationen. Med hensyn til MS’s honorering foreslås helt konkret, at der ikke skelnes mellem hvordan administrationen af ordningerne skal aflønnes. Det foreslås, at ordningerne samlet set aflønner MS med en refusion af nogle direkte omkostninger, som specificeres én gang for alle i aftalen. Det betyder, at såfremt ordningerne fortsætter med at være en succes, og såfremt presset på ordningerne fortsat stiger, så medgiver Danida i aftalen, at det vil udløse ekstra ressourcer til administration. Om det specifikt skal være i form af ekstra studentermedhjælp eller f.eks. en halvdagssekretær eller lignende, kan afgøres mellem MS og Danida. Det vil dog være fornuftigt, om denne mulighed indarbejdes i aftalegrundlaget fra start, og at ressourcerne tildeles på baggrund af dokumenterede ændringer i arbejdsmængden33. Omvendt betyder denne aflønningsform for Danida, at hvis kravet til administrationen falder, f.eks. som følge af færre ansøgninger og bevillinger, så bør de ekstra ressourcer ligeledes falde væk. Uden at kende MS’ nuværende interne regnskab kunne de omkostninger, der ville kunne refunderes direkte min. udgøres af:    MS’s lønomkostninger, MS’ omkostninger til oplysningsaktiviteter, MS’s rejseomkostninger i forbindelse med besøgsrejser og inspektioner Herudover foreslås det, at MS dækkes med et bidrag procentbidrag til egne faste omkostninger (overhead), som ikke eller kun vanskeligt kan specificeres af MS. Det foreslås endvidere at de 7 % beregnes af de faktiske refunderede udgifter til MS. Dette kunne gøres f.eks. én gang om året, når regnskabet for ordningerne foreligger. MS kunne så blive refunderet efterfølgende bagud for sine faste omkostninger. 33 Dvs. med udgangspunkt i antallet af henvendelser og bevillingsmodtagere, der skal administreres. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 91 KAPITEL 6 – FORSLAG OG ANBEFALINGER I øvrigt foreslås det helt konkret, at MS’ aflønning indarbejdes som en del af GtS ordningernes regnskabsaflæggelse i henhold til ovenstående. Selvom bevillingsregnskaberne formentligt fortsat skal udarbejdes separat af hensyn til finansieringsforankringen i UM, så kunne regnskaberne godt samles i ét dokument, hvori også omkostningerne til MS’ administration ligeledes er samlet og revideret. Det burde give mere klarhed og bedre overblik, end tilfældet er nu. 6.2 Forslag til revision af ordningens(ernes) fremtidige formål På baggrund af review undersøgelsen og de indsamlede informationer er der ikke fundet anledning til at foreslå, at de nuværende tre ordninger f.eks. skulle slås helt sammen, således som det er overvejet i TOR. En fuldstændig sammenlægning af ordningerne ville have som konsekvens, at ordningernes nuværende tre formålsparagraffer ligeledes skulle slås sammen til én formålsparagraf. Det foreslås helt konkret, at RF bevillingen kører videre i sit nuværende regi og med uændret formålsparagraf, da der ikke er fundet noget tegn på, at dens formålsparagraf ikke stadig er i overensstemmelse med behovet for ordningen og brugen af ordningen. Tværtimod har reviewet afdækket, at netop RF bevillingen i høj grad lever op til sit formål. HUM bevillingens formålsparagraf er problematisk i forhold til hvordan ordningen rent faktisk anvendes. Eftersom HUM bevillingen stort set anvendes til de samme aktiviteter som RF bevillingen, så kunne det tale for, at man burde slå ordningen sammen med RF bevillingen. Når det alligevel ikke foreslås at slå HUM bevillingen og RF bevillingen sammen, så skyldes det udelukkende at HUM bevillingens nuværende formålsparagraf går på at hjælpe i nødsituationer. Det taler for, at HUM bevillingen i højere grad alene skal anvendes til pludseligt opståede katastrofesituationer, og ikke som det sker ind imellem nu, til forsendelser i allerede etablerede partnerskaber. HUM bevillingens formålsparagraf indeholder altså en indirekte forudsætning om, at bevillingen kun anvendes i enkeltstående tilfælde i modsætning til RF bevillingen som anvendes mere kontinuert over bevillingsperioden. HUM bevillingen får derved karakter af at være en bevilling, som bør holdes i beredskab, og som kun anvendes i mere specielle situationer. Eftersom ordningens aktører har givet udtryk for det hensigtsmæssige i at have én bevillingstype som netop holdes i beredskab til katastrofesituationer, så kan det heller ikke på den baggrund foreslås, at HUM bevillingen slås sammen med RF bevillingen. Endeligt foreslås det, at HUM bevillingen i højere grad anvendes uafhængigt af indkomstgrænser, også i forbindelse med støtte til Østeuropa. Katastrofesituationer kan i princippet ikke gøres direkte indkomstafhængig, selvom rigere lande alt andet lige REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 92 KAPITEL 6 – FORSLAG OG ANBEFALINGER selvfølgelig bør have nemmere ved at hjælpe egne befolkninger i katastrofesituationer. Det foreslås, at HUM bevillingens uofficielle indkomstgrænse på (BNI) US dollars 2.500 gøres officiel. TK bevillingens formålsparagraf er mere i tråd med behovet for ordningen og ordningens faktiske anvendelse, selvom der kun vanskeligt kan etableres en direkte sammenhæng mellem forsendelser til Østeuropa, og så f.eks. disse landes demokratiske og økonomiske udvikling. TK bevillingen har siden sin oprindelse i 1994 lignet en ordning under afvikling. Det ses bl.a. ved, at trækket på ordningen har været faldende over en 10 års periode, ligesom midlerne til bevillingen har været faldende, også selvom der momentant skete en stigning mellem 2002 og 2003. Sigtet med bevillingen har været at støtte befolkningerne i øst efter murens fald. I takt med at landene i Østeuropa er blevet optaget i EU, og at velstanden og den økonomiske vækst er stigende, er det logisk at afvikle ordningen. Det giver derfor ingen mening at foreslå en ændring af ordningens formålsparagraf eller at slå ordningen sammen med de to andre bevillinger, eftersom TK bevillingen ikke i længden opretholdes til et Østeuropa, hvor flere lande er på vej ind i EU. Ordningen har på sin side bidraget væsentligt i den tid den har eksisteret, men lider under at dens succes sandsynligvis blot vil medføre et fortsat stigende pres fra brugerne af allerede etablerede partnerskaber mellem Danmark og Øst. Disse partnerskaber kan have svært ved at forstå eller forholde sig til, hvorfor ordningen afvikles. Set i det lys foreslås det, at afvikle TK bevillingen på en måde som tager størst muligt hensyn til de partnerskaber, som allerede er etableret. Det bør gøres ved en kombination af flere hensyn. Når de tilbageværende fem lande udfases af TK bevillingen, som følge af disse landes optagelse i EU eller pga. af afvikling af Naboskabsprogrammet, så bør man sikre en udfasning, hvor de nuværende partnerskaber lider mindst muligt. Både MS og Danida opfordres derfor til i god tid, at oplyse brugerne i Danmark om udfasning af lande og beskæringen af ordningen, således at de danske brugere skaffer sig tid til afvikle igangværende partnerskaber eller at søge anden finansiering for en evt. fortsættelse af deres arbejde. God tid bør i denne forbindelse være min. 1 år. 6.3 Forslag til revision af retningslinierne for ordningernes administration Reviewet har ikke givet anledning til at foreslå, at de overordnede retningslinier for ordningernes administration skal ændres med hensyn til ansøgningsprocedure og rapportering. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 93 KAPITEL 6 – FORSLAG OG ANBEFALINGER I stedet er der lagt vægt på at stille nogle forslag til forbedringer af ordningernes retningslinier, som i højere grad vil medvirke til at forbedre brugernes muligheder for at anvende ordningerne. Forslagene vil også i noget omfang kunne medvirke til at forenkle administrationen, da forslagene ligeledes tilstræber at ensrette retningslinierne for alle tre ordninger. Der foreslås helt konkret følgende: Ledsagerrejser og besøgsrejser TK bevillingen har som praksis, at to transporter til samme land udløser tilskud til en ledsagerrejse. HUM bevillingen åbner ikke for rejsetilskud, mens RF bevillingen kun under meget specielle omstændigheder yder tilskud, når det kan godtgøres, at der er behov for særlig sagkundskab i forbindelse med opstilling af eller oplæring i brugen af specielt udstyr. Det foreslås at der kan ydes tilskud til ledsagerrejser og besøgsrejser for alle tre ordninger efter følgende retningslinier. 1) Den danske bruger skal fra og med det 2. år med aktivitet i et givet land kunne søge om tilskud til én årlig besøgsrejse til det pågældende land, forudsat at en ny aktivitet gennemføres i årets løb. Det foreslås at rejser til europæiske lande kan opnå et tilskud på max. 4.000 kr., mens rejser til oversøiske lande kan opnå et tilskud på max. 8.000 kr. Udgiften skal dokumenteres med bilag, som kan være billetudgift hhv. drift af egen bil, visa, vaccinationer, overnatning i forbindelse med transitophold, forsikring o.l. Tilskudsbeløbene udbetales, når dokumentation for udgifterne er indsendt og godkendt sammen med en kort rejserapport. 2) Det foreslås endvidere, at der i specielle situationer skal kunne være mulighed for tilskud til rejse for op til to særligt sagkyndige i forbindelse med opstilling af eller oplæring i brugen af specielt udstyr. Et sådant rejsetilskud udelukker ikke, at den danske aktør også kan opnå tilskud til ledsagerejse. Tilskud til særlig sagkyndige skal følge de samme retningslinier som tilskud til de øvrige rejser. Transportudgifter i forbindelse med indsamling af udstyr i Danmark Kun RF ordningen åbner i øjeblikket for tilskud til transportudgifter ved indsamling af udstyr i Danmark. Behovet er der også for HUM og TK bevillingen. Selve tilskudsreglen er ret kompliceret, idet der kan ydes 3 % af forsendelsesomkostningerne indtil 45.000 kr. og 2 % for den del af forsendelsesudgifterne i intervallet 45.000 – 90.000 kr. Der kan således maximalt ydes et tilskud på 2.250 kr. Beregningsmetoden er uhensigtsmæssigt, da indsamlingsudgifterne i Danmark på ingen måde relaterer sig til de senere transportudgifter til modtagerlandet. Forskellige REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 94 KAPITEL 6 – FORSLAG OG ANBEFALINGER transportveje og mere eller mindre afsidesliggende destinationer betinger, at forsendelse af en 40’ container kan koste fra 20.000 til 70.000 kr. Det foreslås, at der under alle tre ordninger bør være mulighed for det samme tilskud til transport i forbindelse med indsamling af udstyr i Danmark. For hver lastvognstransport eller 40’ container bør der for eksempel kunne ydes max. 2.000 kr. Ved en 20’ container dog max. 1.000 kr. i støtte til kørsel og anden assistance i forbindelse med indsamling af udstyret. Udgifterne skal dokumenteres ved bilag for at være tilskudsberettiget. Speditørs afhentning af udstyr til udskibning indgår ikke her, men ses som del af den udgående fragt. Emballage Alle tre nuværende ordninger åbner for tilskud til ”emballage i rimeligt omfang”. I praksis har denne mulighed mest været udnyttet i forbindelse med at renovere udstyr. Brugen af definitionen ”rimeligt omfang” er ikke hensigtsmæssig, da den viser sig at kunne have stort udsving fra sag til sag. Det foreslås, at retningslinierne generelt ændres således, at det kræves at alt udstyr emballeres forsvarligt for alle tre ordninger. Det foreslås, at der ydes et tilskud til emballage, som max. kan udgøre 3.000 kr. pr. lastvognstransport på henholdsvis en 40’ container og på 1.500 kr. pr. 20’ container. Udgiften skal dokumenteres med bilag for at tilskuddet kan udbetales. Ved forsendelse af større mængder af computere og andet renoveret specialudstyr skal brugerne kunne vælge at anvende et af de godkendte renoveringsværksteder, som om nødvendigt vil kunne bekoste emballage udover maksimum beløbet. Renovering Tilskud til renovering er med de nuværende retningslinier forbeholdt RF bevillingens brugere, som oftest i forbindelse med brug af et renoveringsværksted. Det foreslås at udgifter til renovering skal kunne afholdes indenfor alle tre ordninger, dog således at de brugere som vælger at benytte et officielt godkendt renoveringsværksted får prioritering. Oplysningsaktiviteter Forventning om oplysningsaktivitet og opmærksomhed om aktørernes folkelige forankring har hidtil kun været gjort gældende i forbindelse med RF bevillingen. Det foreslås, at forventning om oplysningsaktivitet og folkelig forankring bør gælde alle tre bevillinger, også HUM bevillingen selvom dens formålsparagraf ikke nødvendigvis dyrker folkelig forankring, men fordi dens aktiviteter i praksis omfatter de samme som RF bevillingen. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 95 KAPITEL 6 – FORSLAG OG ANBEFALINGER Det foreslås, at der skal kunne ydes et mindre tilskud på max. 5.000 kr. pr. bevillingsmodtager pr år. Det skal være en forudsætning for at modtage tilskud til oplysningsaktivitet at denne beskrives, og at der indsendes budget. Det skal endvidere være en forudsætning, at bevillingsmodtageren har været aktiv i min. 2 år, samt forventer at være aktiv i det år, hvor oplysningstilskuddet ydes. Tilskuddet ydes efter, der er aflagt en kort rapport om oplysningsarbejdet samt vedlagt en kopi af en eventuel offentlig omtale. Antal forsendelser pr. bevilling Retningslinjerne for alle tre ordninger fremhæver, at der kun kan bevilges én forsendelse ad gangen. Imidlertid betyder en sådan procedure en meget stor administrativ belastning. I realiteten har der igennem årene udviklet sig en praksis, hvorved enkelte kendte og rutinerede aktører har fået en slags års bevilling til adskillige forsendelser fordelt henover året. Det foreslås, at man tilstræber at give én bevilling til et mindre antal forsendelser, som kan afvikles indenfor et kvartal og maksimalt et halvt år. Denne fremgangsmåde vil sikre et bedre løbende budgetoverblik samt give mulighed for, at der kan strammes op overfor brugere, hvor dette måtte vise sig nødvendigt. Dette vil samtidigt medvirke til at fjerne noget af presset på administrationen af ordningerne. 6.4 Forslag til støtteordningernes budgetramme og aftaleperiode Baseret på konklusionerne i kapitel 5 og de øvrige forslag i kapitel 6 foreslås der følgende budgetramme og aftaleperiode for ordningerne. Det foreslås, at bevillingerne tildeles på baggrund af en ”open-ended” aftale. Dette vil lette administrationen og forretningsgangen eftersom den usikkerhed som normalt kan opstå i enden af året, hvor man går og venter på en ny bevilling for det efterfølgende år, vil kunne fjernes. En ”open-ended” aftale vil også give både brugerne og MS muligheden for at gennemføre renoverings og forsendelses aktiviteter over en længere periode og derved rapportere resultater af aktiviteter, som har haft et vist tidsrum til at virke. På den måde nås en vis kvalitet i den foreløbige vurdering af implementeringen, inden der træffes beslutning om nye bevillinger. Danida vil således få en bedre mulighed for at vurdere ordningernes implementering og de opnåede resultater, inden man skal træffe beslutning om at forny bevillingerne. Der skal selvfølgelig stadig aflægges årligt revideret regnskab samt rapporteres som tidligere. Med udgangspunkt i de aktiviteter som er implementeret i perioden 1999 – 2003 foreslås det, at holde bevillingerne på samme niveau som for 2004. Det betyder, at RF bevillingen bør køre videre med en årlig budgetramme på ca. 9 mio. kr. HUM bevillingen foreslås at køre videre med en årlig bevillingsramme på ca. 3 mio. kr. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 96 KAPITEL 6 – FORSLAG OG ANBEFALINGER Det foreslås, at udfasningen af TK bevillingen fortsætter, dog således at Rumænien og Bulgarien støttes i yderligere 1 år fra det tidspunkt, hvor der gives besked til brugerne om at disse 2 lande udgår af TK bevillingen. Eftersom TK bevillingen derefter kun vil kunne yde støtte til Hviderusland, Ukraine og den Russiske Føderation foreslås det, at den årlige rammebevilling til disse 3 lande nedsættes til maksimalt 1,8 mio. kr. så længe ordningen fortsætter med disse lande. Såfremt Danida vælger at godkende forslagene til en samordning og ændring af retningslinierne for alle tre ordninger, så skal man være opmærksom på, at der kan ske en forskydning i anvendelsen af bevillingernes midler, idet der relativt vil kunne anvendes flere midler til f.eks. ledsagerrejser, oplysningsaktiviteter osv. Det betyder reelt færre penge til antallet af forsendelser. Såfremt disse nye retningslinier bliver en succes, må man påregne nogen nedgang i antallet af forsendelser, dersom ordningerne ikke samtidig styrkes med flere penge. Det skal man være klar på, såfremt man vælger at holde bevillingerne på deres nuværende niveau. REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 97 ANNEKS I – TERMS OF REFERENCE Initialer LK kontor HUM journalnummer 104.N.1. dato 17. november 2004 Review af støtteordningerne under ’Genbrug til Syd’ 1. Baggrund Mellemfolkeligt Samvirke (MS) administrerer tre ordninger for Udenrigsministeriet: ’DANIDA’s Renoverings- og Forsendelsesbevilling’(RF-bevillingen), ’ Udenrigsministeriets Humanitære Bevilling til Afholdelse af Forsendelsesudgifter for Nødhjælpsudstyr’ (Hum-bevillingen) samt ’Udenrigsministeriets bevilling til forsendelse af humanitært udstyr til lande i Øst- og Sydøsteuropa’ (Naboskabslandebevillingen). Ordningerne udløber med udgangen af 2005, hvorfor der er aftalt et review af de tre ordninger, der skal danne grundlag for det fremtidige samarbejde. Danida har siden 1975 støttet forsendelse af indsamlet brugt udstyr til udviklingslandene. Ordningen blev i 1979 udvidet til at omfatte tilskud til renovering af det brugte udstyr inden forsendelse typisk på særlige renoveringsværksteder. Efter en evaluering i 1989 overgik administrationen af ’DANIDA’s Renoverings- og Forsendelsesbevilling’ (RFbevillingen) i 1990 til MS. I den aktuelle administrationsaftale, der dækker perioden 2001-2005, er der afsat en samlet ramme på 48 mio. kr. Det er fastlagt i samarbejdsaftalen, at der i 2004 skal gennemføres en samlet evaluering med henblik på støtteordningens fremtidige udformning efter udløbet af aftaleperioden 31. december 2005. I 1996 blev RF-bevillingen suppleret med ’Udenrigsministeriets Humanitære Bevilling til Afholdelse af Forsendelsesudgifter for Nødhjælpsudstyr’ (Hum-bevillingen). Den aktuelle aftale dækker perioden 1. maj 2004 – 31. december 2005 med en samlet ramme på 4,28 mio. kr. I 1994 åbnede Udenrigsministeriet i forbindelse med Øststøtten for støtte til forsendelse af brugt humanitært udstyr til lande i det tidligere Sovjetunionen og i Central- og Østeuropa. Sagsbehandlingen lå i en årrække i Udenrigsministeriet som en del af Øststøtten. Med virkning fra 15. maj 2002 blev administrationen af ’Udenrigsministeriets transport- og konferencestøtteprogram for Central- og Østeuropa’ (Øststøttebevillingen) ligeledes overdraget til MS. I forbindelse med udvidelsen af EU i 2004 med en række østeuropæiske lande ændredes Øststøtten m.v. et nyt Naboskabsprogram. Der kan herefter ikke længere ydes støtte til transporter til de nye EU-medlemslande, og støtteordningen ændrede navn til ’Udenrigsministeriets bevilling til forsendelse af humanitært udstyr til Belarus, Bulgarien, Rumænien, Rusland og Ukraine’ (Naboskabslandebevillingen). MS administrerer REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 98 TERMS OF REFERENCE for ANNEKS I – TERMS OF REFERENCE ordningen i perioden 1. maj 2004 – 31. december 2005 med en samlet ramme på 3,0 mio. kr. 2. Formål Reviewet skal tage udgangspunkt i RF-bevillingens anvendelse i perioden 1999-2004, Hum-bevillingens anvendelse i perioden 1999-2004 samt Øststøtte/Naboskabslandebevillingernes anvendelse i perioden 2002-2004. Reviewet skal skabe grundlaget for at udarbejde mål og strategi for den fremtidige administration af støtteordningerne, herunder vurdere:  Om de former for tilskud der er ydet i henholdsvis Danmark og i modtagerlandene lever op til formålet med støtteordningerne.  Identificere eventuelle hindringer for opfyldelse af formålet.  Behovet for hver af de tre nuværende bevillinger.  Fordelingen mellem forsendelses- og renoveringsaktiviteter (for så vidt angår RFbevillingen).  Relevansen af forskellige typer brugt udstyr, herunder eventuel markedsforvridende effekt (specielt for RF- og HUM-bevillingen.)  Støtteordningernes anvendelse i forhold til ønsket om øget folkelig forankring (i øjeblikket er kun RF-bevillingen omfattet af dette formål), herunder hvorledes flygtninge- og indvandrerorganisationer inddrages mere aktivt  Hvordan RF-bevillingen og HUM-bevillingen bidrager til styrkelsen af Nord – Syd samarbejdet. Endelig skal reviewet indeholde en anbefaling af, hvordan støtteordningerne fremtidigt kan udvikles og effektiviseres, herunder muligheden for at samordne de tre støtteordninger under et aftalegrundlag. Reviewet skal i øvrigt gennemføres i overensstemmelse med Danidas retningslinjer. 3. Gennemførelse af reviewet Opgaven omfatter en vurdering af de nuværende ordninger i forhold til de givne formål for hver af ordningerne (jævnfør formålsoversigten for de tre støtteordninger). Der skal i den forbindelse særligt lægges vægt på:  Samspillet mellem bevillingsmodtagere i Danmark og modtagere af udstyr i modtagerlandet, fra ansøgningstidspunkt til ibrugtagning. Endvidere vurderes for danske bevillingsbrugere behovet for rejseaktivitet med henblik på monitorering, opfølgning og eventuel undervisning i forbindelse med foretagne forsendelser, samt afdækning af fremtidigt behov for udstyr.  bevillingens konkrete understøttelse af forbindelser og interesser for Nord - Syd samarbejdet.  RF-bevillingens bidrag til folkelig forankring af u-landsarbejdet i Danmark. Specielt skal det vurderes, hvordan bevillingsmodtagerne arbejder med information om forhold i udviklingslandene, og hvilken effekt dette arbejde har.  Effektiviteten af MS’ administration af støtteordningerne herunder sagsbehandling i forhold til: o renoveringsværksteder, REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 99 ANNEKS I – TERMS OF REFERENCE o vurdering og godkendelse af bevillingsmodtagere o Udenrigsministeriet. Effekten af MS informationsarbejde vurderes. Endelig vurderes forholdet mellem bemanding hos MS og sagsbehandlingens omfang, herunder sammenhæng med støtteordningernes størrelse.  Anvendelsesmuligheder og behovet for udstyr hos modtagerne, herunder vurderes udstyrets karakter og omfang samt hvilke typer af udstyr, der særligt lægges vægt på. I den forbindelse skal der foretages en sammenligning af omkostninger ved renovering og forsendelse og lokal markedspris for de mest almindelige typer udstyr. Endvidere skal der ske en overordnet vurdering af den markeds- og miljømæssige effekt i modtagerlande af udvalgte typer brugt udstyr, f.eks. computere, containere, hospitalsudstyr med videre. Samarbejdet mellem renoveringsværksteder og brugergrupper og mellem værkstederne indbyrdes. I den forbindelse skal forholdet mellem renovering udført på renoveringsværksteder og renovering udført på anden vis belyses. Endvidere belyses graden af folkelig forankring i forbindelse med renoveringsaktiviteter.  4. Særskilt brugeranalyse I forbindelse med reviewet gennemføres en særskilt brugeranalyse. Formålet er at afdække behovet for, målet med, kravene og forventningerne til ordningerne for både brugere i Danmark og modtagere i Syd. 5. Støtteordningernes fremtidige karakter og størrelse På baggrund af de gennemførte analyser og vurderinger og resultaterne af brugeranalysen, skal der udarbejdes:  Forslag til mulige effektiviseringer og synergier ved samordning af de tre støtteordninger, samt en anbefaling om eventuel sammenlægning.  En vurdering af formålet med de(n) fremtidige bevilling(er) herunder, forslag til eventuel revision af, hvem der kan ydes bevillinger til, hvilke modtagergrupper af udstyr ordningen skal omfatte, og hvilke modtagerlande, der skal være omfattet.  Eventuelle forslag eller anbefalinger til revision af retningslinjer for administrationen af støtteordningerne.  Forslag til støtteordningernes budgetramme og rammeaftaleperiode. 6. Arbejdsform Konsulenten vælger ud fra TOR, hvordan evalueringen mest effektivt kan gennemføres. I den forbindelse bør bl.a. følgende metoder overvejes:  Spørgeskema til udvalgte brugere både i Danmark og i modtagerlandene.  Fokusgruppe omkring den fremtidige anvendelse af ordningerne  Gennemgang af relevante dokumenter.  Besøg hos en eller flere brugere i Danmark og i modtagerlandene, sammen med en repræsentant fra MS 0g/eller Udenrigsministeriet. 7. Afrapportering Rapporten indledes med et resumé på max. 5 sider. Rapporten skal, ud over analysen og vurderingen af de nuværende ordninger med hovedvægt på RF-bevillingen, omfatte et REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 100 ANNEKS I – TERMS OF REFERENCE resumé af brugeranalysen og forslag til ordningens fremtidige sammensætning og karakter, herunder længden af aftaleperioden. 8. Tidsramme Konsulenten skal påbegynde sit arbejde 1. januar 2005 og skal fremlægge udkast til evalueringsrapport senest 1. april 2005. Efter at Udenrigsministeriet og MS har kommenteret rapportudkastet skal den endelige rapport foreligge 15. maj 2005. 8. Bemanding Reviewet bliver gennemført af ekstern konsulent udpeget af Udenrigsministeriet efter konsultation med MS. 9. Baggrundsmateriale  Formålsoversigt for de tre støtteordninger.  Tidligere evalueringsrapporter, herunder a) Jørgen Fenger, Evaluation Report of Programme for Renovation and Shipment, 1995; b) Eigil L Rasmussen, Evaluering af UM’s Humanitære Bevilling vedr Forsendelse af Nødhjælpsudstyr, 1998, c) Marianna Lubanski Sager, Mid-Term review of Programme for Renovation and Shipment, 1999  Danidas Årsberetninger  Rapport om ’De danske NGO’ers folkelige forankring i 2004’  Årsberetninger for de enkelte bevillinger  Oversigter over bevillingsmodtagere og bevillinger  Reviderede årsregnskaber fro de enkelte bevillinger  Vejledninger og retningslinjer for bevillingernes administration  Samarbejdsaftaler mellem Udenrigsministeriet og Mellemfolkeligt Samvirke.  Korrespondance mellem MS og bevillingsmodtagerne  Genbrug til Syd’s hjemmeside under WWW.MS .dk Dato BFT sagsbehandler (underskrift/navnestempel) REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 101 ANNEKS II – REVIEW TIDSPLAN OG MØDELISTE REVIEW AF STØTTEORDNINGER UNDER GENBRUG TIL SYD 102