Konference om CVU’ernes samarbejde om IT-udvikling

Document Sample
Konference om CVU’ernes samarbejde om IT-udvikling Powered By Docstoc
					Digital kompetenceudvikling på CVU’erne i
Syddanmark. Konference.                19-09-2006 09:42:00
  Konference om CVU’ernes samarbejde om IT-udvikling.


  CVU Jelling
  Hvilke muligheder har IT i historie?
         Traditionel opfattelse af historie: skriftkulturen bliver det bærende.
           Kronologi-facts.
         Historiebevidsthedsbegrebet udfoldes
         IT-> eleverne er selv historieskabte og historieskabende.
  IT-redksaber


         Tilgængelighed
              o Kamera, headset
        Programmer
              ScreenCorder
              Moviemaker ( Ulead Videostudie 9 )
              Producer
              Audacity
  Musikundervisning
        Webcam optager forklaring, hvor du kan se tastaturet samt
            hænder. Streames ud on demand.
           Faren: video og lyd skal spille sammen.
           Det fylder meget.
           Idé: screencorder på smartboard
           Stud. Kan aflevere opgaver digitalt / Screencorder /, respons kan
            gives per lydfil. Asynkron kommunikation støttet af billeder.

  Zen Vision M: produceret instruktionsmateriale redigeres og downloades ned
  på maskinen. Dermed altid en video-instruktion ”on demand”.
  Ideer: streaming fra nettet, udnyttelse af smartphone-features ( kamera,
  streaming, GPS, etc. )


  CVU SØNDERJYLLAND
        Fremlægger i blogger!!! Det er fedt ifht. det ordinære PPshow.
        Pæd. Standpunkt: Portfolie: arbejds-proces-portfolie.
        Udvidelse med refleksionsrummet.
       Overskriften: Anvendelse og bevidsthed om forskellige læringsrum
       Underoverskrift: refleksion over den stud. Lærerprocesser
      
Fælles teoretiske fundament:
       Erik Prindts: undervisningsrummet, træningsrummet,
         studierummet.
       Praksislæring
       Reflektion: Dysthe, Ellmin


Skal vi inddrage eksterne muligheder eller blive inden for BB-rammen på
CVU Sønderjylland.
Antagelse: teknik som redskab, ikke som styrende.
De forskellige deltagere har sat forskellige fokuspunkter:


Ledespørgsmål:
      hvordan får jeg eleverne til at formulere refleksioner omo
        arbejdsprocesser og tanker?
      Hvordan sætter jeg disse aktiviteter i gang?
      Hvordan starter jeg medieringsprocessen?
         Hvordan inspirerer jeg dem?


Trin for trin
        Organiser, at de stud. Har softwaren installeret, har de fornødne
          ”digitale kompetencer”.
        Rammesætning
              o Forventninger
              o Afleveringer
              o Aftaler om vejledning
            o Lokalitet ( virtuelt – hvor foregår de enkelte ting: tid/rum
              koordination ).


Technorati, del.ici.us, wiki?
Ref. til E. Wenger: peg på andre studerende, der evt. sidder med samme
problem som den til råds spørgende studerende.

Påpeger, at underviseren agerer foregangskvinde – walks the talk!
Opgave: Lav en fotoserie og læg dem ud – kommentarer.
Tvang: skriv egen logbog.
Flickr bruges i lukket grupperum. RSS? I hvert fald ud over Blackboards
muligheder.
Der problematiseres den manglende eksportmulighed. Når den stud. Er
færdig med studiet, smides de ud af blackboard. Motivationskiller? I hvert
fald er det en af de store grunde til, at eksterne platforme er inddraget.
Inde i systemet:
        Undervisningsplaner, opgavestillinger, den stud. Logbog.
Ude for systemet:
        Hvis vi skal bede de stud. Om at sætte noget ud i verden, skal vi
         selv også være der. Derfor lægger underviseren noget ud af sine
         egne produktioner in advance. ”Vi skal selv turde det, hvis den
         stud. Skal turde det / vi skal kræve det ”.
        Den stud. Offentlige logbog,
        Flickr ( arbejdspladser )
        Wiki
        Blog
        Skype
       MSN
Brug links! Send de stud. Derhen, de skal.
Brug meget tid på formulering af DE RIGTIGE SPØRGSMÅL til logbogen.
VIGTIGT med forarbejde, for ellers bliver det ”rodet” eller uspecifikt.


http://kommunikative-udfordringer.blogspot.com
http://net.cvusonderjylland.dk



VIDENSKÆDEN


Portfolie: Samme opstilling som SBA og AQ:
       Privatsfæren
       Samarbejdsrummet: skolekom, blogs, etc.
       Udgivelsesrummet: web, CD-DVD, papir
      
Motivation
        Hvorfor kan jeg ikke????
           o Vedhæfte links, overvejelser, notater, video, etc. til
              udgivelser?
           o Tagging
Funktion
       Som tag-cloud-management
       Som relationel database
       Personlig knowledge-mangement software
       ”kort” ( XML?) som udveksling
Hvad er forskellen til OneNote?


JJH@cvusonderjylland.dk


Nils Henrik Helms


Boundary crossing – virksomheder, undervisningsinst., videnskab.


Hvad er et læringsrum?
      Man skal finde et nyt begreb, en nyr terminologi. Det er ikke
         rummet, der gør det. Det er det, der sker inden i rummet, der
         konstituerer rummet. Derfor: det bør evt. hedde læringssteder.


Hvad taler vi om?
      E-læring er vidensadaption, vidensdeling og vidensemergens, som
         er helt eller delvist digitalt medieret.
      Et e-læringssystem er et særligt digitalt medieret kommunikativt
         system, som intentionelt fører til læring.
      Et andet interface eller medie?


Vores interface?
Etymologiske læsninger af ”SKÆRM”
      Screen – (Skærm, skjold, skranke) – Skærm
      Projektere
      Fokuserer, selekterer, udelukker
      Skaber distinktion – Påkalder sig fokus – opmærksomhed.
Fænomenologisk læsninger af ”SKÆRM”
         Fænomenologisk reduktion – den fungerer, fordi det giver mening i
          vores livspraksis
      En relevant, fortolkningsbar overflade med relevante data for vores
          involvering i og aktivitet i verden
      Denne ”screenede” verden er konsistent med vores verden.
Kognitition gennem det at se
      Siden aktikken: kognition forstås som det der ses, og det der kan
          ses er det, der er sandt..
      Skærmen er derfor en adgang til sandheden – ikke bare en
          overflade
           Skærmen er mao indskrevet i en kulturelt betinget overenskomst
            om verdens beskaffenhed – en form for ontologi.
           Denne fælles meningsfyldthed – forforståelse påkalder sig
            forglemmelse, vi ser ikke skærmen – vi ser det ”der kommer på
            skærmen”.
Vi lever   i en medieret verden
           Den moderne teknologi skjuler verdens reference til os.
            Konditionerne forsvinder.. fra træfældning til termostater.
           Engagement erstattes af disengagement og konsum
          Jvf. Edutainment
          E-læring vs. Autentisk læring [E = Ersatz]


systemteorien:
      Undervisning er altid medieret
      Det kommer an på måden, om autenciteten kan opretholdes.


Læringsrum?
      Praksis – tavs til tavs
       Interaktions/dialogisk kontekst – tavs til eksplicit
       Virtuel kontekst – eksplicit til eksplicit
       Integrerende kontekst – eksplicit til tavs.
      Reference til Monaca ( jap ), ”ba” [Bæ’h]


Måder og fokusfelter
      Praksis – se læring
      Dialogiske sammenhænge – skabe dialog (genstand, rum og sprog)
          Virtuelle sammenhænge ( genre, sprog og rum )
          Integrerende sammenhænge – Åbne rummet..


Lærerarbejdet handler om!
      Etablere distinktioner og relationer
      Skabe rum
      Understøtte udviklingen fra læringsrum til læringssted ( Space to
        place )
      Et spørgsmål om ”ba”


Monaca
TAVS TIL EKSPLICIT------------±
Socialisering -> eksternaliseret  Kombination  Internalisering
                                 Eksplicit til tavs viden----------±


det svære er ikke rummene – det svære er at skabe overgangene mellem de
forskellige rum: boundary crossing ( han siger Border Crossing ).


Dourish:
Kontekst er relativ
      Kontekstens omfang defineres dynamisk
      Kontekst er temporær ( specifik i forhoold til til begivenhed,
        aktivitet eller handling )
      Kontekst genereres af handling (”it is actively produced, maintained
        and enacted in the course of the acitivity at hand” Dourish p22 )


Kontekst er nøglen!


Når skærme forsvinder – Nye interfaces – Pervasive teknologier
       Udviklingen de senere år går fra, at vi arbejder med enkeltstående
         computere i netværk til, at it indlejres i alt. [Planted learning]
       Læringsmæssige potentialer
      
Visionen
       Det var Mark Weiser, der med publikationen” The computer for the
         21st. Century” 1991, lancerede visionen om indlejret intelligens....
Pervasive læringsmiljøer
... se slide
Det fede ved oplæggene har været, at teknologien skal deklarere sig selv:
sige, hvad den laver – adaptivt!


Intelligente teknologier
        Pervasive teknologier er intelligente teknologier, som kan gøre
          vores hverdag lettere og merre gnidningsløs
        Men i et læringsammenhæng....


Intelligent læring
        Det vil sige aktiviteter, hvor forskellige sammenhænge eller
          kontekster udforskes og specificeres.


Udfordringer
Kræver tekn. Tilgange mhp. meningsforhandling
Samt did. Tilgange.
Potentialer
      Pervasive lær.milj. -> læring gennem leg.
         Spil- fordi vi udforsker vores potentialer i forhold til regelsæt.
         Og det er læring, fordi vi tilegner os, deler og udvikler viden.
         Dannelse: fordi det obner os op for verdener og verdener åbner for
          os.


Monaca: Information resides in media nad networks, while knowledge
residens in ba”


Q&A
Q: beskriv BA
A: svarer lidt til ”praksisfællesskab”. Vi må skelne mellem forsk. Typer af ba.
Nogle er hverdagsfaglige, nogle er nyudviklende, nogle faglige, nogle
private.
Opgør mellem individ og verden ( gl.europæisk )
Kyotoskolen
9/19/2006 9:42:00 AM
9/19/2006 9:42:00 AM

				
DOCUMENT INFO
Shared By:
Stats:
views:4
posted:2/7/2009
language:Danish
pages:9