Generelle tips til opgaveopbygning

Document Sample
Generelle tips til opgaveopbygning Powered By Docstoc
					     Generelle tips til opgaveopbygning

     Forholdet mellem indledning, redegørelse, analyse, diskussion og konklusion: Det er vigtigt at
     du benytter en såkaldt høj taksonomi. Hvad er taksonomi? Tænker du sikkert. Blooms taksonomi
     består af nogle sproghandlinger der er mere værd end andre. Taksonomien er inddelt i følgende
     niveauer (hvor a er bedst og c er ringest):


a)             Syntese, vurdering og diskussion
b)             Analyse
c)             Redegørelse


     Det er altså essentielt, at du skriver mere syntese og analyse end redegørelse. Så hvis du for
     eksempel skriver i historie, skal du ikke blot fortælle om alt det fakta, du kender om anden
     verdenskrig (altså hvad, hvornår og hvor), men hvilken begrundelse og på hvilken måde (altså
     hvorfor og hvordan). Så sørg for, at din analysedel og diskussionsdel fylder forholdsvis mere end
     redegørelsesdelen.


     Opgavens enkelte elementer
     Indledning:
     Din indledning skal indeholde følgende:
           En appetizer: Hvorfor har du valgt det emne du har? Hvad er opgavens spørgsmål. Hvad
            har inspireret dig. Du skal have vakt læserens interesse.
           En fortolkning af din opgaveformulering: Ved SRP har du ikke en problemformulering,
            men en opgaveformulering. Denne forskel er essentiel, da problemformuleringen kan rettes
            til, som opgaven skrider frem, mens opgaveformuleringen ikke kan ændres fra den dag, den
            er blevet udleveret. Det eneste du kan gøre er at fortolke på den. Foretag denne fortolkning i
            din indledning og redegør for, hvorledes du vil udmønte opgaveformuleringen i din opgave.
            Argumenter for dine valg. Herunder skal der også foreligge en argumentation for opgavens
            strukturering.


           Eventuelle metodiske forbehold: Fx hvorfor du har benyttet én kilde langt oftere end de
          øvrige kilder. Eller hvorfor du ikke har en udskrift af det interview du henviser til vedlagt.
          Altså noget læseren kunne undre sig over, men som har en god forklaring.


         En eventuel læsevejledning: Hvordan skal man læse dit noteapparat? Hvordan bruger du
          kursiv, fed eller typografisk indrykning? Altså en hjælpende hånd til læseren.


Redegørelsen:
Den skal være kort og præcis, og kun handle om ting du helt konkret bruger til noget i de senere
afsnit.


Analysen:
Vær nær på dine kilder og dit empiri. Husk at bruge det du skrev om i redegørelsesdelen til noget!


Diskussion:
Vær saglig. Sæt forskellige parter op mod hinanden og belys din problemstilling fra forskellige
vinkler. Ikke noget med, hvad du personligt synes.


Konklusionen:
Dette skal være svaret på din opgaveformulering. Her skal du ridse alt det du er blevet bedt om at
undersøge og som du har belyst i din opgave op . kort og præcist! Husk: Der må aldrig stå noget i
en konklusion, der ikke tidligere har stået i din opgave. Konklusionen er en opsamling.


Noteapparat, citater og litteraturhenvisninger:
Der er stor forskel på, hvordan den enkelte lærer vil have du gør det . så spørg. Men vores forslag
er: Du skal opdele dine noter i tre former: Brødtekstnoter, fodnoter og slutnoter.


Brødtekstsnoter:
Det er parenteser i brødteksten. Her har du dine litteraturhenvisninger. De skal indeholde
forfatterens efternavn og udgivelsesår, fx (Bloom, 1968). Hvis en af oplysninger fremgår af
brødteksten kan du nøjes med den anden oplysning.
Fodnoter:
Her redegøre du for din definition af begreber du benytter i din opgave. Her kan du også komme
med mindre metodiske overvejelser.


Slutnoter:
Dette er den store mulighed for den skribent, der tænker, at 15 sider da er alt for lidt. Her kan du
nemlig komme alle de ekstra oplysninger, videreføringer af diskussioner og argumentationer, der
ikke er plads til i brødteksten. Men husk, at du aldrig må henvise til en slutnote i din konklusion:
Din opgave skal være forståelig og sammenhængende i sig selv (altså uden, at man læser
slutnoterne).
NB!! Husk at have en litteraturliste i slutningen af din opgave, som dine brødtekstnoter henviser til.


Sprog:
Sprogets betydning varierer meget fra fag til fag. I dansk er det fx essentielt, mens det i matematik
er næsten uden betydning. Men når det er sagt, så er det vigtigt at pointere, at vores lærere er
opdraget i en akademisk tradition og den vej igennem har lært, at det er vigtigt med et flydende,
sagligt, sprogligt, grammatisk og tegnsætningsmæssigt korrekt sprog. Du gør dig selv en god
tjeneste, hvis du får nogen til at læse din opgave igennem for sproglige fejl inden du afleverer. Husk
også, at din lærer godt kan lide ord som komparativ, divergens og diskurs. Ikke fordi de giver
teksten mere mening, men blot fordi de vidner om akademisk sprogbrug og derved minder dem om
deres studie tid. Til den sproglige nørd kan vi henvise til dette dokument, som gives til
universitetsstuderende.


Citatteknik:
I din opgave er det vigtigt, at du arbejder tæt op ad din empiri (fx din bog, dine måleresultater eller
dine kilder). Derfor bør du have mange citater, der understøtter dine udsagn. Men i forhold til
citater gælder der visse regler. Der er to kategorier: 1) Citater på op til to linier: I brødteksten og
markeret med citationstegn, men ikke kursiv. 2) Citater på over to linier: Markeres typografisk med
indrykning og er uden citationstegn og ligeledes ikke kursiv. Generelt gælder det, at hvis du
udelader noget af citatet skal det markeres med: [...]. Og til sidst: Husk at bruge dine citater til
noget.


Litteraturliste:
Du skal opdele dine kilder i primær- og sekundærlitteratur. Din primærlitteratur er den litteratur du
undersøger på i din opgave . altså opgavens hovedfokus. Mens sekundærlitteratur er den litteratur
du bruger i forbindelse med undersøgelsen af din primærlitteratur. Fx i dansk så har du en bog eller
et digt (skønlitteratur) du skal undersøge, og nogle bøger, artikler e.lign. (faglitteratur) du benytter
til at hjælpe dig med din undersøgelse. Eller i historie hvor du har kilder (en tale, en resolution eller
et manifest) og noget litteratur, der forholder sig på forskellige måder til disse kilder (artikler, bøger
e.lign.).


Tegnsætning:
Der er stor forskel på, hvor stor betydning korrekt tegnsætning har i de enkelte fag. I dansk er det
essentielt, mens det i matematik er langt mindre betydningsfuldt. Dog kan man altid sige, at en
korrekt tegnsætning letter læsninger og derved og så forståelsen, hvilket i alle fag er en stor fordel.
Vi har udarbejdet et ark med tips og råd til den gode tegnsætning. Hent ark


Og til sidst:
Husk at læse bekendtgørelsen grundigt inden du går i gang. Der er mange regler det er vigtigt du
kender og overholder! Bekendtgørelsen findes på denne hjemmeside.

				
DOCUMENT INFO
Shared By:
Categories:
Stats:
views:7194
posted:1/18/2009
language:Norwegian
pages:4
The Slasher The Slasher
About