Stig Vindeløv in memoriam Af Preben Maegaard forstander Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Sdr Ydby 7760 Hurup Thy Når Danmark i dag er førende indenfor bølgekraft skyldes det mer

Document Sample
Stig Vindeløv in memoriam Af Preben Maegaard forstander Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Sdr Ydby 7760 Hurup Thy Når Danmark i dag er førende indenfor bølgekraft skyldes det mer Powered By Docstoc
					Stig Vindeløv in memoriam.
Af Preben Maegaard, forstander, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi,
Sdr. Ydby, 7760 Hurup Thy


Når Danmark i dag er førende indenfor bølgekraft, skyldes det mere end nogen
anden enkeltperson Stig Vindeløv. Han var manden, der i begyndelsen af
1990erne fik de mange slumrende opfindere og iværksættere frem i lyset, fik
dem organiseret og tilførte dem selvtillid. Senere kom der også statslige
bevillinger, som satte skub i udviklingen.
  I løbet af de næste tre til fem år vil der sikkert ske et kommercielt
gennembrud for bølgeenergien, hvorved også de vældige kræfter, som findes i
bølgerne i oceanerne, kan blive tæmmet og anvendt i menneskenes tjeneste til
fremstilling af ren energi. Men nogen skal tage det første skridt og her blev
Stig samlingspunktet for pionererne på området.
  Stig har haft et afvekslende liv. Som ung eventyrer fløj han jetjager i Texas.
Efter et alvorligt flystyrt, der kostede ham førligheden, valgte han
lærergerningen. Han var lærer i Nordsjælland, deltog i kommunalpolitik og fik
et ordinært liv som de fleste med hus, børn og bil.
 Men han ville bruge sin tid og iderigdom på noget andet. I moden alder
rykkede Stig teltpælene op og kom til Thy i slutningen af 1980erne. Jeg har
siden været tæt inde på livet af ham på i hvert fald tre felter: Som ansat på
Folkecenteret, i statsligt udvalgsarbejde og 14 års samarbejde indenfor den
unge bølgekraftsektor.
 Han henvendte sig til mig, om vi på Folkecenteret kunne bruge sådan en som
ham. Det kunne vi. På det tidspunkt havde vi et stærkt team af dygtige
ingeniører og udviklere og Stig fandt sin rolle. Han kom konstant med nye
impulser og ideer og havde et glimrende håndelag til hurtigt at få omsat
ideerne til modeller, der kunne afprøves i praksis. Det var vigtigt at finde ud af
om en idé duede eller skulle skrottes, så vi kunne komme videre.
  I løbet af nogle år begyndte han at udvikle de ideer og det netværk, der
skulle blive afgørende for resten af hans liv og virke, indtil døden satte en brat
stopper for det juledag 2008. Ikke noget med otium og at hvile på laurbærrene
her. Han var konstant aktiv med planer om opfindelser indenfor vindkraft,
pillefyr, cykler med sejl og på el, men mest af alt bølgeenergimaskiner. Mange
af ideerne har han taget med sig i døden, men endnu for nogle få uger siden
blev vi på Folkecenteret inviteret til generalprøve på en helt ny opfindelse, som
Stig havde udviklet sammen med en af sine disciple, ingeniør Øjvind Boltz.
Ingen kan i dag sige, om netop den maskine engang vil vise sig at være den
løsning, som vil skaffe bølgeenergien det definitive gennembrud.
 Men vi skal lidt tilbage i tiden til noget, der ikke er kendt i offentligheden. I
begyndelsen af 1990erne sagde Stig gang på gang til mig, at han havde på
fornemmelsen, at rigtig mange opfindere tumlede med ideer om maskiner, der
kunne omsætte bølgernes kraft til nyttig energi. De baksede med primitive
modeller derhjemme i badekaret eller ved en havnemole.
 Jeg opmuntrede Stig til, at vi skulle invitere til et træf på Folkecenteret, hvor
opfinderne kunne mødes, præsentere deres ideer og udveksle erfaringer. Vi
regnede med, at der nok ville komme en ti stykker; der kom næsten 40!
Hermed var bølgekraftnetværket skabt, som senere blev til en regulær
forening. Den har siden fra sekretariatet, som lejede sig ind på Folkecenteret,
organiseret den fælles indsats for bølgekraft i Danmark og givet landet en
førende rolle internationalt set.
  Stig var selvskreven som formand; han var den centrale og samlende
skikkelse i foreningen, som han med ildhu, dygtighed og smidighed førte
igennem mange omskiftelser fra det første ret kaotiske netværk til den seriøse
organisation, der repræsenterede bølgekraften i statslige udvalg, i medierne og
ved konferencer i mange lande. Han fik skrevet ud til medlemmerne, fik
afholdt det årlige bølgetræf og gav plads til nye initiativer.
 Det ligger i sagens natur, at hver enkelt af de mange opfindere troede så
meget på deres egen opfindelse, at han ville blive bølgekraftens Edison. Men
hvor skjulte denne Edison sig? Det gjaldt om at finde en projektmodel, så hver
enkelt opfinder fik chancen, hvad enten man var uformuende eller
mangemillionær. Efter flere mislykkede eksperimenter med bølgekraftmaskiner
i Danmark og udlandet med store statslige bevillinger til etablerede institutter,
var vi nødt til at gå nye veje.
 Tidspunktet kom i 1996, hvor der i et politisk forlig blev afsat 40 millioner
kroner til de kommende års forsøg med bølgeenergi; dejlig mange penge men
samtidig småpenge i forhold til, hvad der andre steder er blevet sat over styr i
de såkaldt professionelle forsøg. Der blev nedsat et udvalg for bølgeenergi
under Energistyrelsen med prof. dr. tech. Niels I. Meyer som formand. I
udvalget sad tre medlemmer fra institutterne, mens vi var tre fra den folkelige
sektor.
 Stig havde en helt klar mening med udvalgets arbejde. Vi skulle støtte og
fremme ”den folkelige ingeniørånd” indenfor bølgekraften. Det vakte stor
usikkerhed blandt udvalgsmedlemmerne fra institutterne, om dette nu også
var noget, man kunne forsvare at bruge skatteydernes penge på. Løsningen
blev som Stig gerne ville have det. Hver opfinder kunne via
Bølgekraftforeningen hos Stig få bevilget 50.000 kroner til at bygge en model.
Den kunne opfinderne så afprøve på Folkecenterets nyopførte prøvestation i
Helligsø. De mest vellykkede opfindelser kunne senere hos Energistyrelsen få
omkring 300.000 kroner til mere professionelle modeller og afprøvninger.
Nogle få af opfindelserne fik efter en omhyggelig vurdering væsentligt større
tilskud fra staten til en tredje fase.
 Summa summarum af dette forløb er, at vi i 2001 ved at mobilisere den
folkelige ingeniørånd globalt set fik bragt Danmark i front indenfor
bølgekraften, ligesom vi 20 år tidligere havde gjort det indenfor vindenergien.
Det var ikke pengepungens størrelse, men opfindelsernes kvalitet og
opfindernes dygtighed, ildhu og udholdenhed, der var afgørende for succes.
 I dag er der nogle få typer danske bølgekraftmaskiner, som nyder
international anerkendelse. Det pinte Stig, at udviklingen af 8 til 10 andre lige
så lovende opfindelser i 2001 blev sat på stand-by af regeringen, som
nedlagde bølgeenergiudvalget, hvorved megen værdifuld viden gik tabt.
 Vi nød på Folkecenteret megen gavn af Stig som underviser indenfor
bølgeenergi både for danske og udenlandske studerende. Han kendte ned i
detaljen alle eksisterende bølgeenergimaskiner i verden, deres stærke og
svage sider samt deres udviklingspotentiale. Han øste generøst af sin enorme
viden. Når den gamle lærer rigtig kom op i ham, var han i bedste forstand den
selvbestaltede professor, der evnede at gøre det komplicerede enkelt og
begribeligt. Mange er Stig taknemmelig for, at han gav dem en grundlæggende
indsigt i bølgeenergiens teori og praksis.
 Stig var et ydmygt, flittigt og nøjsomt menneske. Han brugte uden tanke for
egen vinding alle sine kræfter til gavn for menneskeheden, også selv om hans
personlige liv ikke altid var en dans på roser. Han havde træben, men trodsede
det ved konsekvent at lade bilen stå. Skulle han til møde i København kom
cyklen med i toget, så han kunne transportere sig rundt i hovedstaden. Mange
har mødt ham på cykel i Thys stride vestenvind selv på mørke vinterdage.
Andre ville også være slået ud af ikke i mange år at have forbindelse til sine
børn. Men Stig bed det i sig og holdt ud ved at arbejde for det, der gav livet
mening trods alt.
  Stig var dybt foruroliget over det moderne industrisamfunds kurs mod en
økologisk katastrofe, men personligt gjorde han, hvad han kunne for at skabe
praktiske løsninger på fremtidens energiforsyning. Allerede i 1980erne indså
han, at ved solens, vindens og bølgernes kraft kunne vi frembringe al den
energi, der skulle til for erstatte kullene og olien, som mere end noget andet
skaber de accelererende klimaændringer, foruden at de en dag også slipper op.
 Stig havde på egen krop oplevet, at selv efter årtiers forskning og udvikling
er bølgekraften endnu ikke kommerciel. Så der er ingen tid at spilde! Det
bedste minde over Stig vil være en videreførelse af hans livsværk og vision om
den folkelige ingeniørånd som den bærende kraft for den fortsatte udvikling af
bølgeenergien og vedvarende energi i øvrigt.