Hent slides - FN-forbundet by hcj

VIEWS: 0 PAGES: 23

									Våbenhandelstraktaten
- hvordan skal Danmark arbejde
videre for en international traktat?




Debatmøde, FN-forbundet
2. oktober 2012
Maj Rørdam Nielsen
Disposition

¡   Baggrund – dét er sket indtil nu
¡   Traktatudkastet – styrker og
    svagheder
¡   Muligheder for videre arbejde
¡   Situationen lige nu
¡   Debat!
Baggrund – dét er sket indtil nu
Baggrund – indledende arbejde
¡   Pt. ingen internationale regler for handel med
    konventionelle våben
¡   1997: En gruppe nobelprismodtagere kalder for et
    adfærdskodeks for våbenoverførsler
¡   2006: UNGA resolution 61/89 starter arbejdet –
    indhentning af synspunkter, ekspertgruppe.
    l   Kun USA stemmer imod, 24 afstår.
¡   2009, oktober: Obama erklærer at USA nu bakker
    op, på betingelse af arbejdet foregår med
    konsensus.
¡   2009, december: UNGA resolution 64/48 beslutter
    forhandlingskonference i juli 2012 og 4
    forberedende møder.
    l   Kun Zimbabwe imod, 20 afstår.
Betingelser for en effektiv traktat
¡   Styrke: en          ¡   Udbredelse: en
    traktattekst, som       traktattekst, som
    binder lande til        mange lande
    ændret praksis.         accepterer og
                            handler efter.




      Afstemning                 Konsensus
Konferencen i juli - konsensus
¡   Mange uenigheder
    l   kriterier (hvornår skal handel nægtes?)
    l   omfang (hvilke våben og aktiviteter dækkes?)
    l   internationalt opsyn (hvem skal kontrollere at
        bestemmelserne overholdes?)
¡   Traktatudkast med kompromiser
    præsenteret 26. juli
¡   USA blokerede for vedtagelse d. 27. juli –
    Rusland, Nordkorea, Cuba, Venezuela
    samt andre skeptiske lande bakker op.
Traktatudkastet – styrker og
svagheder
Styrker ved udkastet
¡   Menneskelig sikkerhed skrevet ind i
    formålserklæring og kriterierne
¡   Folkemord, forbrydelser mod menneskeheden
    og grove overtrædelser af
    Genevekonventionerne fra 1949
    à forbud mod at overføre våben (ikke kun
    eksport, også transit/transshipment og import)
    (art. 3.3)
¡   Øvrige krigsforbrydelser og
    menneskerettighedskrænkelser
    à risiko-vurdering: hvis overvejende risiko:
    forbud mod at eksportere våben. (art. 4)
Huller i udkastet - kriterier
¡   Kun eksporterende lande laver
    risikovurderinger
¡   Stater må tage hensyn til om våbeneksporten
    vil ”bidrage til” fred og sikkerhed à kan trumfe
    forbud mod at eksportere, selv hvis betydelig
    risiko for at de bliver brugt til grove
    menneskerettighedskrænkelser eller
    krigsforbrydelser. (art. 4.1)
¡   Forbuddet mod at overføre våben ”med det
    formål” at bidrage til folkemord etc à viden om
    at våben bliver brugt sådan udløser ikke i sig
    selv et forbud. (art. 3.3)
Huller i udkastet – omfanget
¡   Gaver, lån og udlejning er ikke dækket af
    traktaten à i stedet for at eksportere
    våben, der bruges til forbrydelser, kan
    man udleje eller give dem væk (art.
    2.B.3)
¡   Ammunition og våbendele er kun delvist
    dækket, og gælder kun eksporterende
    stater. (art. 6.4 og 6.5)
¡   Andre våben, fx droner og granater er
    ikke eksplicit dækket (art. 2.B.1)
Huller i udkastet – kontrakter

¡   Traktaten kan trumfes, hvis lande
    har ”andre kontraktlige
    forpligtelser” til at levere våben à
    lande kan indgå
    forsvarssamarbejder og omgå
    traktaten, både bi- og multilateralt.
    (art. 5.2).
Andre ting, der kunne styrkes
¡   Det internationale sekretariat, der
    oprettes, har ikke mulighed for at
    gennemgå de nationale rapporter à intet
    uvildigt opsyn (art. 12).
¡   Rapporterne må udelade ”sensitiv
    information” og er ikke offentlige à
    begrænset mulighed for kontrol (art. 10.4
    og 10.5).
¡   Ændringer af traktaten kræver vedtagelse
    ved konsensus à svært at forbedre den
    (art. 20).
Hvorfor faldt udkastet?
¡   USA: hovedpunkter igennem, men gun-
    lobby-kampagne og forestående valg.
¡   51 senatorer havde erklæret at de ikke
    ville lade traktaten blive ratificeret i
    Senatet (2/3-flertal nødvendigt).
¡   Derudover: mange skeptikere havde truet
    med at blokere og måske gjort det:
    Rusland, Pakistan, Nord-Korea, Cuba,
    Algeriet, Egypten, Hviderusland og
    Indien.
Muligheder for videre arbejde
Muligheder for videre arbejde
¡   UNGA: Man kan vedtage en ny
    forhandlingskonference
    l   med konsensus
    l   eller flertal
¡   UNGA: Traktat kan vedtages som resolution –
    kræver 2/3-flertal
    l   Ikke i år, men måske i 2013
    l   Fortilfælde: Atomprøvestoptraktaten (1996)
¡   Udenfor FN
    l   Interesserede lande kan gå sammen udenfor FN –
        det skete fx i Ottawa-(landmine-traktaten - 1997)
        og Oslo-processerne (klyngebombe-traktaten -
        2008)
Konsensus – styrker og svagheder
Styrker:                        Svagheder:
¡ Bevarer legitimitet fra       ¡ Alle skeptikere vil igen
   forhandlingskonferencen        kunne
¡ Flere potentielle                 l   presse for en svag
   medunderskrivere                     traktattekst
                                    l   blokere processen
                                ¡   Valg i USA: hvis Romney
                                    vinder, er en ny
                                    konference tabt på
                                    forhånd (uden USA:
                                    svært at få Kina,
                                    Rusland og Indien m.fl.
                                    med.)
  Under alle omstændigheder:
  Stater, der deltager i forhandlingerne er ikke forpligtet
  til at underskrive en traktat bagefter.
Flertal – styrker og svagheder
Styrker:                       Svagheder:
¡ Nemmere at få en stærk       ¡ Effektiv traktat uden
   tekst, der kan ændre          store eksporterende
   praksis                       stater?
                               ¡ Vil blive kritiseret som
                                 illegitim af skeptiske
                                 stater




 Dog, selv hvis uden store stater: Kodificering af normer
 om menneskelig sikkerhed, muligheden for udvikling af
 sædvanelov.
Situationen lige nu
Situationen lige nu

¡   Formentlig vedtages en ny
    konference i UNGA (inden 7.
    november) – budget besluttes i
    december.
¡   Muligvis med konsensus-regler.
¡   Hvis en ny konference fejler kan
    man vedtage traktat-tekst i UNGA
    næste år.
Danmarks officielle position

1. oktober i UNGAs generelle session:
Debat!



Hvordan skal Danmark arbejde videre
for en våbenhandelstraktat?
Videre læsning…
¡   Traktat-udkastet:
    http://www.un.org/disarmament/convarms/ATTPrepCom/
    Documents/PrepCom4%20Documents/PrepCom%20Repor
    t_E_20120307.pdf – FN-dokumentnummer
    A/CONF.217/CRP.1
¡   ATT Monitor med daglige referater:
    http://reachingcriticalwill.org/disarmament-
    fora/att/negotiating-conference/att-monitor
¡   Amnesty DK: http://www.amnesty.dk/vaaben - link til
    blog om kampagnen og traktatforhandlingerne
¡   Control Arms-kampagnen: (Oxfam, Amnesty, IANSA
    m.fl.): http://www.controlarms.org/home
¡   …og jeg har mange flere links til specifikke artikler, og er
    selv ved at skrive et paper og som jeg gerne sender til
    interesserede: skriv til majrordamnielsen@gmail.com
Mange tak!

								
To top