Sikkerhed under OL i Beijing 2008

Document Sample
scope of work template
							Sikkerhed
under OL
i Beijing 2008
PET’s sikkerhedskoordinatorer.
For at give de danske idrætsudøvere og tilrej-
sende gæster trygge rammer og bedst mulige
sikkerhedsmæssige betingelser for et vellykket
OL i Beijing er sikkerhedskoordinatorer fra Poli-
tiets Efterretningstjeneste (PET) tilknyttet den
danske delegation. Sikkerhedskoordinatorerne
er kontaktleddet til de kinesiske sikkerhedsmyn-
digheder og skal bl.a. sikre, at arrangørlandet
overholder de aftalte sikkerhedsforpligtelser.
Personalet fra PET har en rådgivende og as-
sisterende funktion og har ikke nogen officiel
politimyndighed eller politibeføjelse i Kina. Har du
spørgsmål vedrørende sikkerhed, kan du kontakte
PET’s sikkerhedskoordinatorer i Kina, Per Hansen,
tlf. +45 25 35 35 09 (døgnbetjent), eller Peter
Lind, tlf. +45 25 35 35 23 (døgnbetjent).


Andre relevante telefonnumre i Kina:
• Den danske ambassade i Beijing +86 (10) 85
  32 99 00 (udenfor åbningstid tastes efter
  telefonsvarer-besked ”5” for at blive stillet
  videre til Udenrigsministeriets døgnbetjente
  Borgerservice-enhed).
• Det danske generalkonsulat i Hongkong +852
  2827 8101 (udenfor åbningstid tastes et lokalt
  telefonnr. 3170 9166 for at blive stillet videre til
  Udenrigsministeriets døgnbetjente Borgerser-
  vice-enhed)

• Generalsekretær / Direktør Karl Christian
  Koch [+45 40 45 37 30]

• OL-elitechef / Chef de Mission Jesper Frigast
  Larsen [+45 24 28 21 01]

• Dansk Olympisk Komites interne telefonliste
  for atleter og ledere


Personlig sikkerhed under OL
i Beijing 2008.
Sikkerhedssituationen i Kina vurderes som
generelt god. Sikkerhedsmæssige trusler kan
dog forekomme, og den enkelte har også selv et
ansvar for den personlige sikkerhed. Det tilrådes
derfor, at man mindsker risikoen for ubehagelig-
heder gennem almindelig sikkerhedsbevidsthed
og ved at følge nogle forholdsvis enkle adfærds-
regler baseret på sund fornuft og omtanke. Sær-
lig agtpågivenhed tilrådes i den kinesiske trafik.
Generelle sikkerhedsmæssige
forholdsregler under OL i Beijing 2008.
• Indret dig efter lokal skik og respekter landets
  love, regler og kultur.

• Vær høflig og korrekt i omgangen med de lokale
  myndigheder.

• Optræd afdæmpet og hold lav profil. Vær i den
  forbindelse opmærksom på, at regler, normer
  og kultur ved offentlige demonstrationer er
  anderledes end i Danmark, herunder for så vidt
  angår myndighedernes reaktion.

• Lad dig aldrig overtale til at gøre fremmede en
  tjeneste.

• Vær mistænksom overfor lokale, der søger at
  lokke dig til en ukendt lokalitet med henblik på
  træning af engelskkundskaber, the-smagning,
  fremvisning af kunst eller lignende.

• Pas på tyverier generelt, specielt ved trafik-
  knudepunkter, under transport i kollektiv trafik,
  på spisesteder, ved transport af specielt
  afmærket idrætsbagage m.m.
• Efterlad ikke dit kreditkort eller pas ude af syne.

• Undlad så vidt muligt at bære værdifulde gen-
  stande synligt. Læg dit kamera i en taske og
  lad smykker mv. blive i den olympiske by. Beijing
  er generelt en forholdsvis sikker by at bo og
  færdes i, men almindelig berigelseskriminalitet
  findes i alle storbyer.

• Vær opmærksom på omgivelserne. Føler du
  dig forfulgt, så gå ind på et hotel eller andet
  lignende sted.

• Vær i besiddelse af en funktionsduelig mobil-
  telefon og sæt dig grundigt ind i, hvordan den
  virker og betjenes. Indkod relevante telefon-
  numre, der er beskrevet i denne pjece. Mobil-
  telefonen bør være opladet og tændt. Hvis du
  anskaffer dig et SIM-kort med kinesisk tele-
  fonnummer, så vær opmærksom på, at der kan
  være problemer med at modtage sms-beske-
  der fra danske telefonnumre.

• Hvis du overværer en kriminel hændelse, så
  forhold dig passiv og søg eventuelt dækning.
  Observer, hvis det er muligt.
• Skulle du blive udsat for gadekriminalitet,
  så tøv ikke med straks at udlevere de ønskede
  effekter eller at adlyde en eventuel ordre
  uden at gøre modstand.

• Benyt autoriserede taxiselskaber og insister
  altid på at få sat taxameteret til.


Før afrejsen til OL i Beijing 2008.
• Medbring kun de personlige papirer, som du
  kan forvente at få brug for.

• Tag en kopi af den detaljerede rejseplan og
  andre vigtige papirer og efterlad et eksemplar
  hos dine nærmeste pårørende.

• Tag en kopi af dit pas og efterlad kopien på et
  sikkert sted i den olympiske by eller på hotellet
  (bl.a. til brug for udstedelse af nødpas).

• Medbring altid pas og andre vigtige papirer
  samt penge og kreditkort på forsvarlig vis,
  f.eks. i en ”pengekat” under tøjet.

• Orienter dig om, hvad det er forbudt at tage
  med ind og ud af landet.
• Alle store hoteller og en del større butikker og
  restauranter accepterer vestlige kreditkort
  (VISA, Master, Diners osv.), og der er mange
  hæveautomater i Beijing. Det er dog en god ide
  at have kontanter på sig til brug ved taxakørsel
  og i mindre butikker og restauranter.


Selve rejsen.
I lufthavnen:
• Vær opmærksom på risikoen for tyveri af hånd-
    bagage mv. ved indcheckning.

• Hold øje med din bagage, specielt på steder,
  hvor der er mange mennesker.

• I Beijing: Beijing Capital Airport har tre termi-
  naler. Mange udenrigsflyvninger (herunder
  med SAS) er placeret i den nye terminal 3, men
  nærmere terminaloplysninger fremgår af fly-
  billetten eller kan fås via dit rejseselskab eller
  lufthavnens hjemmeside (http://en.bcia.com.cn/).

Ved offentlig transport:
• Ophold dig kortest mulig tid på banegårde eller
  busholdepladser med mange mennesker.
• Efterlad aldrig din bagage uden opsyn i tog
  eller bus.

• Det frarådes at leje bil i Beijing pga. trafikkens
  uvante gang og krav om kinesisk kørekort.

Ved ophold i den olympiske by og på hoteller:
Straks ved indkvarteringen bør du orientere
dig om:
• Nødudgange.

• Brandalarmer, forholdsregler ved brand og
  placeringen af nærmeste brandslukningsudstyr.

• Mulighederne for at tilkalde hjælp ved sygdom
  eller tilskadekomst.

• Flugtveje fra dit værelse til det fri. Findes
  sådanne ikke, så planlæg din egen flugtrute,
  som ikke omfatter hovedtrappen og/eller
  elevator. Undersøg, hvordan vinduet på dit
  værelse kan åbnes.

Gå ud fra, at andre vil kunne skaffe sig adgang
til dit værelse og vær på vagt overfor uanmeldte
besøg.
Hvis en brand opstår:
• Bevar roen.

• Underret så vidt muligt øvrige indkvarterede.

• Tilkald hjælp.

• Forsøg om muligt at slukke branden.

• Lad være med at åbne døren til dit værelse,
  hvis den er ved at blive varm, men lad døren
  være ulåst.

• Bevæg dig langs gulvet mod nødudgangen, da
  røgen ved en brand trænger op til loftet og
  breder sig langsomt nedefter.

Efter rejsen:
• Underret PET’s sikkerhedskoordinatorer, hvis
  der har været særlige forhold eller specielle
  hændelser på rejsen. Dine erfaringer kan være
  nyttige for andre.

Checkliste:
• Mobiltelefon, oplader, ekstra batteri.
• Pas.
• Kreditkort.
• Kørekort.
• Rejseforsikringsbevis (dokumentation).
• Tag kopi af pas, rejseforsikringsbevis og kredit-
  kort og opbevar kopierne hos dine nærmeste
  pårørende.

Husk:
• Oplys dine holdkammerater og ledere m.fl. om,
  hvor du befinder dig, og om hvordan man kan
  komme i kontakt med dig.




PET ønsker de danske OL-deltagere et godt OL.
Egne telefonnumre:
Noter:
Noter:
Noter:
Jeg vil gerne til.....           我要去……                       Wǒ yào qù ......
Radisson SAS Hotel Beijing,6A   北京皇家大饭店北京100028朝阳区北三     Běijīng Huángjiā Dáfàndiàn
East Beisanhuan Road,Chaoyang   环东路甲6号                      Běijīng 100028 Cháoyáng
District, 100028 Beijing                                    QūBěisānhuán Dōnglù jiǎ 6 hào
The Embassy of Denmark,1        丹麦王国大使馆北京 100600三里屯东5街1号   Dānmài Wángguó
Dong Wu Jie, San Li Tun,                                   DàshǐguǎnBěijīng 100600
100600 Beijing.                                              Sānlǐtún Dōngwǔjiē 1 hào
The Olympic Village.             奥运村                         Àoyùncūn
Silk Market.                     秀水市场,                       Xiùshuǐ Shìchǎng, Xiùshuǐjiē
Pearl Market.                    红桥珍珠市场                      Hóngqiáo Zhēnzhū Shìchǎng
Sunny Gold Street Market         阳光金街市场                      Yángguāng Jīnjiē Shìchǎng
Weekend Market.                  潘家园                         Pānjiāyuán
Hou Hai Bar Street.              后海吧街                        Hòuhǎi Bājiē
Lama Temple.                     雍和宫                         Yōnghégōng
Forbidden City.                  故宫                          Gùgōng
Sommer Palace.                   颐和园                         Yíhéyuán
Tian An Men Square.              天安门广场                       Tiān’ānmén Guǎngchǎng
Temple Of Heaven.                天坛                          Tiāntán
San Li Tun Bar Street.           三里屯吧街                       Sānlǐtún Bājiē
Nyttige adresser:

Radisson SAS Hotel Beijing
(皇家大饭店)
6A E Beisanhuan Rd (北京朝阳区北三环路东路甲6号)
Chaoyang District, Beijing
Tel: +86 (10) 5922 3388

Samlingssted (sportsbar) for det danske
fodboldhold ”Beijing Vikings”
The Den (敦煌)
4 Gongti Dong Lu (next to city hotel)
(北京朝阳区工体路4号,紧邻城市宾馆)
Chaoyang District, Beijing

Olympiske by (ingen officiel adresse)
Ao Yun Cun (奥运村) (Olympic Village)
Yun Dong Yuan Cun Lu
(北京市朝阳区北四环奥运村运动员村路)
(nærmeste vej)




Udgivet af Politiets
Efterretningstjeneste
Klausdalsbrovej 1
2860 Søborg
Tlf. 33148888
www.pet.dk

						
Related docs