Det er nok i h�jere grad den sidste definition vi i opgaven vil forholde

Document Sample
Det er nok i h�jere grad den sidste definition vi i opgaven vil forholde Powered By Docstoc
					Læring

Primære Teoretikere:
Etienne Wenger /Jean Lave
Olga Dysthe
John Dewey
Lev Vygotski

Sekundære:
Carsten Gynther
Bo Steffensen



Når man taler om begrebet læring, kan man skelne mellem flere forskellige former for
læring. Formel læring kan man kalde den form for læring der foregår i skolen – her er der
lagt klare mål og planer for, hvad der skal læres – og eleverne deltager med den
bevidsthed om, at her skal der ”læres noget”.
En anden type af læring kunne være den uformelle - her er der tale om en form for
hverdagslæring. Dvs. den læring der foregår i vores dagligdag fx i hjemmet. Forskellen på
disse to former for læring er, at de foregår i forskellige rammer og med forskellige formål1.

Det udvidede læringsbegreb er en anden måde at tale om læring på. Det er udvidet fordi
det går lang videre end til undervisningssituationen. Det kunne defineres på følgende
måde: ”…Læring forstås som subjektets relativt varige ændringer i handlemønsteret
baseret på erfaring, forståelse og øvelse..”(jf. Jerlang og Jerlang 2001 –
Psykologisk/pædagogisk opslagsbog).

I forlængelse af dette er det relevant at henvise til Knud Illeriis´ forståelse af, hvad
begrebet læring dækker, fordi ordet læring i gennem tiden er blevet forstået på mange
forskellige måder, og vi derfor mener, at det er vigtigt at have en konkret definition at
forholde sig til. Illeriis fremfører, at læring kan forstås på flere måder:

      1. Læring betegner det, der er lært eller den forandring, der er sket.
      2. Læring kan henvise til psykiske processer der finder sted hos det enkelte individ og
         som også kan med føre ændringer (se punkt 1)
      3. Det kan også henvise til de samspilsprocesser der foregår mellem individet og dets
         materielle og sociale omgivelser som så viderefører til punkt 1 og punkt 2.2

Det er nok i højere grad den sidste definition vi i opgaven vil forholde os til…




1
    Bo Steffensen – Medier og læring s. 12 – 13
2
    Illeriis (2006) s. 14 – 15
Olga Dysthe (professor ved Universitetet i Bergen) omtaler, at sociokulturelle perspektiver
bygger på en konstruktivistisk anskuelse af læring. Her Lægges vægt på, at kundskab
bliver konstrueret gennem interaktion og i en kontekst. Derfor er interaktion og samarbejde
grundlæggende for læring. Dette er ligeledes tæt knyttet til begrebet praksisfællesskaber.
Hun organiserer 6 centrale aspekter ved et sociokulturelt syn på læring på følgende måde:

      1. Læring er situeret. Læring foregår i en given tid og på et givent sted i en
         meningsfuld kontekst.
      2. Læring er grundlæggende social. Her menes både historisk/kulturelt, men også i
         interaktion/relation mellem mennesker
      3. Læring er distribueret. Kundskaberne befinder sig mellem mennesker indenfor et
         fællesskab.
      4. Læring er medieret. Læring er formidlende – her gælder alle typer støtte eller hjælp
         i læringsprocessen, hvad enten det er menneskelig eller via værktøjer.
      5. Læring er deltagelse i praksisfællesskaber. Vi lærer gennem handlingsfællesskaber
         ved at deltage som handlende mennesker.
      6. Sproget er centralt i læringsprocesser. Sproget kan fungere som en kæde mellem
         kultur, interaktion og individets tænkning.

Her omtaler Dysthe ligeledes, at dette lægger sig tæt op ad Deweys læringsbegreber, da
hans læringsteorier tager udgangspunkt i det praktiske, samt at et af Deweys vigtigste
kritikpunkter af skolen var, at undervisningen er taget ud af en sammenhæng og derfor
opfattes som uden for kontekst.

Når ordet social optræder i forbindelse med læring bruges det i to sammenhænge: 1. Den
historiske og kulturelle sammenhæng hvori læring finder sted. 2. Den relation og
interaktion der findes mellem mennesker3. Det vi blandt andet vil koncentrere os om i
opgaven, er den interageren mellem mennesker der finder sted i læringssituationer. De
relationer der mellem mennesker betyder altså en hel del for den læring der skal finde
sted. Det kræver en social indsats at deltage i de fællesskaber hvori læringen finder sted.
Det at blive del af en bestemt kultur er altså lige så vigtig som selve læringen.

Olga Dysthe – s. 49 – 60


Wenger og praksisfællesskaber

Læring kunne også foregå i de såkaldte praksisfællesskaber – også kaldet ”communities
of practice”. Dette begreb sætter fokus på, at læring er en meningsskabende proces med
to vigtige kendetegn: Læring er en del af at tilhøre et fællesskab og læring er en del af at
deltage i en praksis sammen med andre4. Etienne Wenger, som er en af
ophavsmændende til dette begreb (?), definerer praksisfællesskabet udfra 3 punkter som
skal være opfyldt for at man kan tale om et praksisfællesskab: Domænet, fællesskabet og
selve praksis. Wenger lægger stor vægt på at selve deltagelsen er meget vigtig for den
lærende. Læring handler altså om at skabe konkrete produkter – ved at producere
objekter, finder mennesket den forståelse af verden det leder efter. Når produkterne er
3
    Olga Dysthe – Dialog, samspil og læring 2001 s. 50.
4
    Carsten Gynther s. 110
produceret, skal de så diskuteres i den kontekst de er produceret i. Wenger adskiller ikke
produkt og proces, fordi de to ting er dele af en helhed.

Hvis man skulle overføre Etienne Wengers praksisfællesskaber til IT-vejlederopgaven,
kunne man sige at domænet er skolen, hvor det forpligtende fællesskab består i, at vi som
lærere og vejledere har en fælles interesse i IT og undervisning. Medlemmerne af dette
fællesskab udvikler sammen en praksis der gør det muligt for dem at (i forhold til IT) at
udvikle en delt praksis. Den kan ifølge Wenger foregå på mange forskellige niveauer og
ofte vil det være sådan at medlemmerne slet ikke er klar over hvor vigtig fx kaffesamtalen
kan være i forhold til praksisfællesskabet5.

Læring er også ofte et begreb, som anvendes i forbindelse med skolen – men i forhold til
kollegavejledning er læring et begreb man ikke kan komme udenom. Ved vejledning
forståes…




5
    http://www.ewenger.com/theory/index.htm

				
DOCUMENT INFO
Shared By:
Categories:
Tags:
Stats:
views:0
posted:2/8/2013
language:Unknown
pages:3