Get documents about "Samlet Opgave
Document Sample
Bruttolønsordninger
Belyst gennem et konkret eksempel
Rune Lauritsen
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ...................................................................................................................... 1
1. Forord og definitioner ............................................................................................................... 4
2. Indledning ................................................................................................................................. 5
3. Problemformulering.................................................................................................................. 7
4. Det Frie Valg Koncept................................................................................................................ 8
4.1. Aktørerne i Det Frie Valg .................................................................................................. 11
4.2. Krav for etablering af DFV ordning .................................................................................. 14
4.3. Tilmelding til DFV ordningen............................................................................................ 15
4.3.1. Flere af hvert gode .................................................................................................... 15
4.3.2. Ejendomsret og brugsret .......................................................................................... 15
4.3.3. Lønreduktion ............................................................................................................. 15
4.3.4. Hardware, software, drift m.v................................................................................... 16
4.3.5. Vedligeholdelse og afleveringsstand ........................................................................ 16
4.3.6. Overtagelse af udstyr ................................................................................................ 16
4.3.7. Ikrafttræden og ophør .............................................................................................. 17
4.4. Forbedringer af setupet ................................................................................................... 17
5. Lovgivningsafsnit ..................................................................................................................... 19
5.1. Multimediebeskatningen ................................................................................................. 19
5.1.1. Flere arbejdsgivere - dobbeltbeskatningsproblematik ............................................. 20
5.1.2. Ægtefællerabat.......................................................................................................... 20
5.1.3. Multimedier .............................................................................................................. 21
5.1.3.1. Telefoni .............................................................................................................. 21
5.1.3.2. Internetforbindelse ............................................................................................ 21
5.1.3.3. Computere med sædvanligt tilbehør ................................................................. 21
5.1.3.4. Tv ........................................................................................................................ 21
5.2. Muligheden for at undgå multimediebeskatning ............................................................ 23
5.3. Mulighed for yderligere beskatning ................................................................................. 24
5.4. Nye regler pr. 1. januar 2012 ........................................................................................... 25
5.4.1. Telefoni ..................................................................................................................... 25
5.4.2. Datakommunikationsforbindelse ............................................................................. 27
5.4.3. Både telefon og datakommunikationsforbindelse ................................................... 27
5.4.4. Pc med tilbehør ......................................................................................................... 27
1
5.4.5. Betingelser for skattefrihed ...................................................................................... 28
5.4.6. Overgangsregel ......................................................................................................... 28
5.5. Medarbejdernes retsstilling ............................................................................................. 30
5.5.1. Leveringsforpligtelse ................................................................................................. 32
5.5.2. Udskydelsesret og risikoovergang ............................................................................ 32
5.5.3. Mangler ..................................................................................................................... 33
5.5.4. Forsinkelse ................................................................................................................ 33
5.5.5. Ejendomsret .............................................................................................................. 33
5.5.6. Medarbejderens overtagelse .................................................................................... 34
5.5.7. Forsikring og serviceaftale ........................................................................................ 34
5.6. Retsstilling efter frikøb ..................................................................................................... 34
5.6.1. Hvem er sælger? ....................................................................................................... 35
5.6.2. Fastlæggelse af købstype .......................................................................................... 36
5.6.3. Argumenter for at frikøb er civilkøb ......................................................................... 37
5.6.4. Argumenter for at frikøb er forbrugerkøb ................................................................ 38
5.6.5. Forbrugerkøb eller civilkøb ....................................................................................... 39
5.6.6. Mangelsbeføjelser..................................................................................................... 41
5.6.6.1. Begrænsninger i mangelsbeføjelserne .............................................................. 43
5.6.6.2. Risikoovergang til medarbejderen ..................................................................... 44
5.6.6.3. Sælgers mulighed for at ophæve frikøbsaftalen................................................ 46
5.6.7. Regler for reklamationsret efter afhjælpning eller ombytning ................................ 48
5.6.8. Når medarbejderen sælger udstyret videre ............................................................. 49
6. Økonomiafsnit......................................................................................................................... 50
6.1. Skema med angivelse af beløb efter skat ........................................................................ 50
6.2. Skattemæssig behandling ................................................................................................ 50
6.3. Valg af finansieringsform ................................................................................................. 51
6.3.1. Sales & Lease Back .................................................................................................... 53
6.3.2. Finansiel Leasing ....................................................................................................... 53
6.3.3. Operationel Leasing .................................................................................................. 54
6.3.4. Kundernes behandling .............................................................................................. 54
6.4. Momsløft.......................................................................................................................... 56
6.4.1. Skattemæssig godkendelse ....................................................................................... 59
6.4.2. Virksomhedens egenbetaling ................................................................................... 59
2
6.4.3. Tilbud om hjemmearbejde........................................................................................ 59
6.4.4. Tilbud om erhvervsmæssig efteruddannelse via hjemme-pc’en .............................. 60
6.4.5. Medarbejderens jobfunktion .................................................................................... 60
6.4.6. Andre brugere i husstanden ..................................................................................... 61
6.4.7. Nye regler pr. 1. januar 2012 .................................................................................... 61
6.4.7.1. Fastnettelefoner og ISDN-forbindelser .............................................................. 61
6.4.7.2. Mobiltelefoner, bredbånd og computere .......................................................... 61
7. Konklusion ............................................................................................................................... 62
8. Perspektivering ....................................................................................................................... 65
9. Executive summary ................................................................................................................. 66
10. Litteraturliste ........................................................................................................................ 68
10.1. Elektroniske medier ....................................................................................................... 68
10.2. Love ................................................................................................................................ 70
10.3. Domme/afgørelser/Bindende svar ................................................................................ 70
10.4. Bøger .............................................................................................................................. 71
11. Bilagsoversigt ........................................................................................................................ 72
Bilag 0 – 6: Forsikringspakker ................................................................................................. 72
Bilag 7: Serviceaftale ............................................................................................................... 72
Bilag 8: Gennemgang af serviceaftale og forsikring................................................................ 72
Bilag 9: Service Advisory ......................................................................................................... 72
Bilag 10: Processbeskrivelse ................................................................................................... 72
3
1. Forord og definitioner
I nærværende afhandling vil du som læser få en detaljeret indsigt i, hvorledes Ateas ”Det Frie
Valg” koncept er skruet sammen. Afhandlingen indeholder også en analyse af, hvilke
økonomiske og juridiske forhold og udfordringer der er forbundet med Det Frie Valg og den
danske lovgivning.
Det er dog væsentligt, at læseren holder sig for øje, at afhandlingen er udarbejdet med opstart
i 2010. Der er efterfølgende sket nogle lovmæssige ændringer i forbindelse med
regeringsskiftet i 2012. Afhandlingen tager således udgangspunkt i reglerne forud for
regeringsskiftet, hvor det var Multimedieskatten, der var gældende. De nugældende regler
bliver behandlet i selvstændige afsnit.
Det er ikke blot Ateas bruttolønsordning til egne ansatte der danner grundlag for afhandlingen,
men mere Ateas salg af konceptet til virksomheder, der så tilbyder bruttolønsordninger til
deres egne ansatte. I forlængelse heraf vil følgende definition gøre sig gældende:
Kunder: Når der i afhandlingen omtales kunder, menes den virksomhed som har tilkøbt en
bruttolønsordning til sine ansatte
Medarbejdere: Hermed menes den ansatte som, hos ovenstående kunde, har valgt at indgå i
den tilbudte bruttolønsordning.
Afhandlingen igennem vil der gentagende gange blive anvendt ordet ”frikøb”. I nærværende
fremstilling dækker ordet over følgende to sammenlignelige, men alligevel forskellige
situationer:
Udkøb: Når løbetiden på en bruttolønsordning når sin afslutning, bliver de
deltagende medarbejdere tilbudt at udkøbe udstyret til markedsværdi, hvorved
ejendomsretten til udstyret vil blive overført til medarbejderen.
Frikøb: Såfremt medarbejderens ansættelsesforhold bringes til ophør undervejs
i bruttolønsordningens løbetid, vil medarbejderen få tilbudt at frikøbe udstyret til markedspris.
Derved købes udstyret fri af den eksisterende aftale, hvorved ejendomsretten til udstyret vil
blive overført til medarbejderen.
Eftersom der ikke er nogen specielle forhold relateret til ovenstående to situationer, vil de
blive behandlet under ét med ordet ”frikøb”. Eneste forskel består i, hvem der bliver den
egentlige sælger.
4
2. Indledning
Ud fra en eksistentialistisk tankegang, handler livet om at træffe valg og efterfølgende tage
ansvar for disse valg. Tilværelsen er ikke noget, der kan forklares med en teori eller indordnes i
et foruddefineret system. Vi bliver ikke sat i verden med et foruddefineret mål med vores liv.
Hermed bliver enhver situation til et individuelt valg. Alene via valg og handling giver vores
tilværelse mening. For hver valg vi foretager, skabes vores eksistens og identitet. Der er ikke
noget, der forudbestemmer vores karakter. Mennesker er frie til at vælge. Sartre1 skrev, at
mennesket er dømt til frihed. Sartre så der, at vi har et valg, og er bevidste om, at vi selv
træffer valg, som en tung byrde alle mennesker bærer.
De to verdenskrige medførte en afsløring af, at menneskelig ondskab ikke alene forklares ved
misforhold i samfundet, eller forhold i opvækst og opdragelse. Under Nürnbergprocessen2 var
argumentet hos de fleste anklagede, at de blot parerede ordre, og derfor ikke kunne stå til
ansvar for deres handlingers konsekvens. Dette blev på baggrund af den eksistentialistiske
holdning afvist. Enhver person er til hver en tid ansvarlig for sine handlinger. Man har altid et
valg og er altid ansvarlig for de valg, man tager; eller ikke tager. At man ikke tager stilling, og
derfor ikke handler, gør personen lige så skyldig i en kriminel handling, som gerningsmanden
selv.3
I dagens Danmark anvendes denne anskuelse i forbindelse med førstehjælp. Er man involveret
i, eller vidne til en ulykke, hvor mennesker er kommet til skade, kan man straffes for ikke at
handle. Medfører valget om ikke at handle, at et liv mistes, må man stå til ansvar overfor dette
valg. Har man ringet efter hjælp, eller på anden måde ydet hjælp efter evne4, bliver man ikke
stillet til ansvar for sine handlinger. End ikke, hvis handlingerne medfører yderligere skader
eller den tilskadekomnes død.
Teoretisk vil man dog jf. straffelovens §§ 241 og 249 kunne anklages for uagtsom manddrab
eller uagtsom legemsbeskadigelse. Herhjemme er der ingen eksempler på domsfældelse i
sådanne sager. Der vil skulle være tale om meget ekstraordinære omstændigheder, før en
tiltale overhovedet vil blive overvejet.5
1
Jean-Paul Charles Aymard Sartre (21. juni 1905 - 15. april 1980) var en fransk eksistentialist og
forfatter.
2
Nürnbergprocessen er flere på hinanden følgende retssager, som blev ført af De Allierede mod tyske
krigsforbrydere umiddelbart efter 2. verdenskrig i den tyske by Nürnberg fra 1945 til 1949 i den
daværende amerikanske sektor.
3
http://da.wikipedia.org/wiki/Eksistentialisme#Det_frie_valg
4
Magter man ikke at gøre andet end at ringe 112, er det fint. Man kan ikke forpligtes ud over sin
formåen.
5
http://www.brs.dk/laereboeger/fh/Kap22.html
5
Lige meget, hvordan man anskuer det, så ligger det fast, at mennesker er frie til at vælge. Hos
Atea går man meget ind for at kunne tilbyde både egne medarbejdere og kundernes
medarbejdere friheden og muligheden for selv at vælge, den optimale sammensætning af
lønpakken. Hertil er der udviklet konceptet Det Frie Valg, herefter DFV. Konceptet går i alt sin
enkelthed ud på, at arbejdsgiveren stiller nogle personalegoder til rådighed, som
medarbejderen kan vælge at inddrage i lønpakken. Medarbejderen kan vælge en lønpakke,
hvor den fulde løn udbetales kontant. Medarbejderen kan også i stedet vælge at
sammensætte lønpakken, så den består af både kontant løn og personalegoder. Vælges denne
lønpakke, tilbageholder arbejdsgiveren automatisk en fastsat del af medarbejderens bruttoløn
til dækning af de valgte personalegoder.
Det har været meget udbredt, at en arbejdsgiver stiller internet, telefon og computer til
rådighed for sine medarbejdere. Baggrundene herfor kan være mange, men en af de største er
dog, at arbejdsgiveren ønsker at gøre sine medarbejdere så mobile og fleksible som muligt.
Sammen med muligheden for at medarbejderen i vid udstrækning selv kan planlægge sin
arbejdstid, øger det medarbejderens loyalitet og arbejdsglæde. Når medarbejderen kan tage
computeren med hjem, er det også meget sandsynligt, at der lige bliver arbejdet lidt om
aftenen, når Vild Med Dans sæsonen er overstået, og familielivet tillader det. Er der perioder,
hvor arbejdet har nogle kritiske deadlines, der skal overholdes, har arbejdsgiveren således
gjort sit til sikre at medarbejdernes villighed til at gøre en ekstra indsats, også uden for
arbejdstiden, uden at medarbejderen nødvendigvis betragter det som overarbejde. Bliver
medarbejderen syg, kan det være, at der arbejdes hjemme i stedet for at indgive en
sygemelding.
I forbindelse med den nye multimediebeskatning, er der kommet ekstra fokus på at tilbyde
medarbejderne en større vifte af multimediegoder. Med multimedieskattens indtog den 1.
januar 2010, pålignes alle medarbejdere, der af arbejdsgiveren har fået stillet et eller andet
multimedie til rådighed. Det der betegnes som multimedier er telefoni, internetforbindelse og
computer.6 Multimediebeskatningen sker på den måde, at medarbejderen beskattes af en sum
fastsat til 3.000 kr., lige meget om man har én eller flere multimedier. Da der er rigtig mange
medarbejdere, som har multimedier stillet til rådighed, rammer multimedieskatten meget,
meget bredt.
Eftersom man alligevel bliver beskattet af 3.000 kr.(2010 niveau) uafhængigt af, hvor mange
multimedier man har stillet til rådighed, kan man ligeså godt tilstræbe at få så meget ud af det
6
http://www.multimedieskat.dk/multimedier/multimedier.html
6
som muligt.
Som en af Nordens største leverandører af IT-infrastruktur, ønsker Atea at tilbyde så mange
forskellige goder som muligt. Der er tale om både bløde og hårde goder. De bløde goder
udgøres af klippekort til massage, sundhedstjek, ekstra feriefridage, avisabonnement og
lignende, mens de hårde goder er pc, mobil og anden hardware. Viften af hårde goder er
sammensat meget alsidigt, således at der stort set er noget for en hver smag og behov, samt
sammensat efter de muligheder, hvor goderne beskattes lempeligere eller er skattefritaget.
Dette er for, at medarbejderne har mulighed for at få mest muligt ud af deres frie valg. Som
medarbejder opnås tilmed den fordel, at det er arbejdsgiveren, der erlægger pengene til
indkøbet af udstyret, mens medarbejderen afdrager udstyret via lønnen over en periode på 1
til 3 år. Efter denne periode er det op til medarbejderen at tage stilling til, hvorvidt udstyret
ønskes frikøbt eller tilbageleveret til arbejdsgiveren. Det er arbejdsgiveren der beslutter, om
perioden skal løbe i 1, 2 eller 3 år. I kræft af at det er arbejdsgiveren, der erlægger pengene til
indkøbet af udstyret, er der også arbejdsgiveren, der er den juridiske ejer af udstyret, ikke
medarbejderen. Arbejdsgiveren kan vælge at finansiere udstyret gennem leasing. I dette
tilfælde vil det således være finansieringsselskabet, der er den juridiske ejer af udstyret.
3. Problemformulering
Den 1. januar 2010 trådte Multimedieskatten i kraft som en del af en ny skattereform. Til trods
for at multimedieskatten blev meget udskældt, medførte den gode vilkår for etablering af
bruttolønsordninger. En bruttolønsordning kan indgå som en arbejdsgivers tilbud af
personalegoder til sine medarbejdere. Ligesom andre aktører på markedet, så Atea potentialet
heri. Hos Atea havde man tidligere tilbudt hjemmepc ordninger. Med udsigten til
multimedieskattens introduktion, blev der for alvor sat fokus på dette område. Hos Atea
resulterede dette i en udvikling af konceptet DFV. I forbindelse med regeringsskiftet blev
reglerne for fri telefon genindført pr. 1. januar 2012.
I nærværende afhandling tages der i beskrivelsen af en bruttolønsordnings sammensætning
udgangspunkt i Ateas DFV koncept, men de efterfølgende analyser gennemføres objektivt og
helt uden tilhørsforhold til Atea.
I nærværende afhandling behandles følgende problemstillinger:
Hvordan er DFV konceptet skruet sammen?
Hvilke køberetlige rettigheder har medarbejdere, der deltager i en bruttolønsordning?
7
Hvilke køberetlige rettigheder har medarbejdere der, i forbindelse med fratrædelse
eller bruttolønsordningens udløb, frikøber det udstyr, de har haft stillet til deres
rådighed?
Hvilken leasing type benyttes når kunderne vælger finansiering frem for kontantkøb?
Kan kunderne opnå momsløft i forbindelse med en bruttolønsordning, og i
bekræftende fald, i hvor stort et omfang?
Den primære del af afhandlingen vil være besvarelsen af spørgsmålet vedr. de køberetlige
rettigheder i forbindelse med frikøb.
4. Det Frie Valg Koncept
Med DFV konceptet gør Atea det nemt at
Eksempler på produkter det kan indgå i DFV
administrere de udfordringer der er med
multimedieskatten, hvor det nu er Pc
virksomhederne der har Printer
Skærm
indberetningspligten til SKAT, og skal
Mobiltelefon
fortælle SKAT, hvilke medarbejdere der Medarbejderbredbånd
skal multimediebeskattes. Samtidig giver Fri Avis
det arbejdsgiverne mulighed for at give Brobizz
DSB pendlerkort
sine medarbejdere frit valg, hvad angår
Massageordning
arbejdstelefon og pc. Fitnessordning
I DFV systemet kan arbejdsgiveren nemt (Nettolønsordning)
Mv.
administrere alle de
bredbåndsforbindelser, mobilabonnementer og de øvrige løngoder, der købes ind i DFV. DFV
systemet har et modul, der gør det muligt at integrere til alle kendte lønsystemer. Så snart
medarbejderens bestilling er sket, kendes det månedlige løntræk. Dette kan elektronisk
overføres til kundens lønsystem, hvorefter alt opkrævning sker automatisk, samtidig med at
det kommer til at fremgå af medarbejderens lønseddel, hvad løntrækket går til. DFV koster
virksomheden 10 kr. om måneden pr. medarbejder. Atea står for at oprette en webbaseret
bestillingsportal, hvor medarbejderne kan gå ind og se alle de produkter, der er mulighed for
at vælge gennem DFV. På portalen kan medarbejderen også gå ind og finde detaljerede
informationer om hvert enkelt produkt.
Det er ikke altid nok blot at læse om udstyret og se det fremvist på nogle flotte billeder. Derfor
byder DFV konceptet også på en DFV bus. DFV bussen er en lastbil indrettet som showroom,
8
hvor det er muligt for medarbejderne at se, føle og prøve de mange produkter, der tilbydes
gennem DFV. Arbejdsgiverne tilbydes at få besøg af DFV bussen, så medarbejderne har
nemmere ved at vælge det udstyr, de ønsker.
Multimedieskatten har bevirket, at konceptet er blevet utrolig populært hos kunderne.
Efterspørgslen har været så stor, at Atea alene i december 2009 solgte ca. 11.000 pc’ere
gennem DFV. Heraf var 40% Apple pc’ere. I de første 3 kvartaler af 2009 havde Apple 5%
markedsandele i Danmark. Ved udgangen af december havde Apple 7%. Stigningen på 2%
skyldes alene salgsvolumen gennem bruttolønsordninger.7
Som logistisk samarbejdspartner, anvender Atea Budstikken til at bringe udstyret ud til
medarbejderne. Kunderne har også muligheden for selv at forestå udleveringen til
medarbejderne. I dette tilfælde leveres alt udstyret på kundens adresse, hvorefter kunden selv
sørger for den videre distribution. Den store succes medførte, at Budstikken i en lang periode
ikke havde én eneste bil, der stod stille. Efterspørgslen bevirkede også, at samtlige af
Samsungs Nordiske lagre blev støvsuget for skærme.
DFV konceptet indeholder som standard en support hotline, en serviceaftale og en forsikring.
Support hotline og serviceaftale er en fast del af konceptet, hvorimod forsikringen kan
fravælges af kunden. Forsikringsmæssigt er der flere forskellige valgmuligheder. Kunden kan
vælge at være selvforsikrende, hvilket udelukkende vil være tilfældet, hvor der er tale om en
kunde der i forvejen driver forsikringsvirksomhed. Atea tilbyder tilvalg af forskellige
forsikringspakker der varierer i dækningsomfang. Pakkeudvalget består af nogle hovedpakker
og to tillægspakker. De to tillægspakker er muligheden for returoption (tilbagekøb), samt en
forsikring der dækker ved medarbejderens barsel. Hovedpakkerne varierer fra at være en
udelukkende allrisk forsikring til også at dække ved generel opsigelse, medarbejders egen
opsigelse og dødsfald. I de forskellige pakker er der forskel på, hvor stor en procentdel af de
medarbejdere, der har taget i mod DFV tilbuddet, som forsikringen yder dækning for i
forbindelse med en opsigelse.
På bilag 0-6 er vedlagt en kopi af de forsikringspakker, der tilbydes til DFV kunderne. Hvis
kunden ønsker at have en anden procentsats for, hvor mange fratrædelser der dækkes af
forsikringen end de eksisterende muligheder, tages der fra gang til gang stilling til, hvorvidt
dette ønske skal efterkommes. I givet fald vil der bliver oprettet en ny forsikringspakke, der
7
http://redir.opoint.com/?url=http://www.computerworld.dk/art/54909&OpointData=6fa3281b1a8e987
cbeb1874c38c4e49aJmlkX3NpdGU9MzM0JmlkX2FydGljbGU9NjQwNDUmaWRfdXNlcj05MzE2JmlkX2Fwc
GxpY2F0aW9uPTEwMDAwNzgmaWRfcGFydG5lcj0yJmxhbmc9ZGEmbW9uPTEmbWF0Y2hlcz0iQXRlYSI0.
9
indfrier kundens ønske.
Fælles for alle pakkerne er, at de består af en allrisk forsikring og en serviceaftale. Allrisk
forsikringen dækker fra dag ét, mens serviceaftalen først træder i kraft fra og med 13. måned.
Serviceaftalen dækker indefra kommende mekaniske fejl. Dette er også grunden til, at den
først træder i kraft fra og med 13. måned. I de første 12 måneder er det producentens egen
garanti, der dækker. Betingelserne for serviceaftalen er vedlagt som bilag 7.
Allrisk forsikringen leveres af en af Ateas samarbejdspartnere på dette område, mens Atea selv
står for serviceaftalen. Allrisk forsikringen dækker reparationer af udstyret som skyldes en
udefrakommende fysisk skade. Dette kan være væske, der er spildt i udstyret, eller at udstyret
er tabt og beskadiget. Forsikringen erstatter også udstyr, som er blevet stjålet, såfremt der er
tale om indbrudstyveri.
Der er naturligvis nogle undtagelser for, hvornår forsikringen yder dækning, såsom tyveri fra
en bil kun dækkes, hvis udstyret har været opbevaret i aflåst bagage- eller handskerum. Som
følge af, mange biler er udstyret med flere forskellige rum udover handskerummet, er denne
betingelse blevet lempet. Det er således et krav, at udstyret skal være opbevaret i et aflukket
rum, hvor det ikke er synligt udefra. Selve bilen skal naturligvis være aflåst.
Forsikringspakkerne behandles mere indgående i afsnit 5.5.7 med henvisning til bilag 8.
DFV konceptet indeholder varianterne DFV Pro og DFV Hjemme. Der er normalt
arbejdsgiverens IT afdeling der i stor omfang står med beslutningen om, hvad for noget
arbejdsudstyr medarbejderne skal have stillet til rådighed for at udføre deres arbejdsopgaver.
Der kan være medarbejdere, som hellere ville have noget andet udstyr at arbejde på. Med DFV
Pro ordningen kan arbejdsgiveren delagtiggøre medarbejderne i, hvad for noget udstyr den
enkelte skal have som arbejdsredskab. Hvis medarbejderen ønsker en bedre bærbar computer,
end den standard computer arbejdsgiveren stiller til rådighed, vil DFV Prof ordningen gøre det
muligt at tilvælge en bedre computer mod en lønnedgang på differencen, fra standard
computeren op til den ønskede.
Med DFV Hjemmeordningen kan arbejdsgiveren tilbyde IT-udstyr, som medarbejderen mod en
lønnedgang, kan få stillet til rådighed for privat anvendelse.
10
4.1. Aktørerne i Det Frie Valg
DFV konceptet forgrener sig til flere forskellige afdelinger og driftsselskaber i Atea Koncernen.
Hovedaktørerne er vist i nedenstående figur.
Support
Projektafd Atea
Levering Service Forsikring
/Salg Finans
Projektafdelingen er den gruppe af
Krav til kunden
projektkonsulenter, der tager ud og
Tillade og muliggøre integration til
forhandler med kunderne om salget
kundens lønsystem
af DFV konceptet. Alle kunder har en
Stille med én eller flere kontaktpersoner
fast projektkonsulent tilknyttet. De som kundens medarbejdere kan eskalere
sørger for, at kunden bliver specielle problemsager til
Hvor meget udstyr må hver medarbejder
informeret omkring alle de
maksimalt vælge
muligheder DFV konceptet byder på. Definere hvilke medarbejdere der kan
De sørger også for, at kunderne får deltage i ordningen (anciennitetskrav mv.)
klar besked om, hvad der kræves af
kunden, for at konceptet kan gennemføres. Der aftales, om løbetiden skal være 1, 2 eller 3 år,
ligesom der også aftales, hvorvidt kunden ønsker at yde tilskud på en del af den pris,
medarbejderne skal betale for det udstyr, de har valgt.
Til sidst skal kunden gøre op med sig selv, hvorvidt der skal være tale om en leasing- eller
købsaftale. Vælger kunden en købsaftale, er det kunden der fra start betaler for alt udstyret.
Ved en leasingaftale leaser kunden udstyret gennem Atea Finans, eller en anden af kunden
valgt finansieringspartner. Dette behandles mere indgående i afsnit 6.3.
Når aftalen er på plads, sørger projektafdelingen for, at der åbnes en bestillingsportal, hvor
kundens medarbejdere i en given periode kan vælge mellem udbuddet af udstyr. Når
bestillingsperioden er ovre, trækkes der en liste ud af portalen. Denne liste viser, hvor mange
stk. af de forskellige enheder, der er bestilt. Listen viser også, hvad hver enkelt medarbejder
har valgt. Salgsafdelingen går i gang med at få bestilt udstyret hjem i det omfang
lagerbeholdningen ikke i forvejen er tilstrækkelig. Når efterspørgslen er så stor som det er
tilfældet, kæmper salgsafdelingen ofte med restordre, da producenterne har svært ved at
følge med efterspørgslen. Viser det sig at en bestilt model er udgået, skal der findes en
11
erstatningsmodel. Samtidig bruger supporten listen til at oprette et brugerID til hver
medarbejder. Dette brugerID skal anvendes, hvis medarbejderen skal fejlmelde sit udstyr, eller
i øvrigt gøre brug af supporten.
såfremt en medarbejder har modtaget det bestilte udstyr, og det mod forventning viser sig, at
det ikke virker, skal medarbejderen kontakte supporten og fejlmelde udstyret. Supporten
opretter en servicesag og sender sagen videre til serviceafdelingen. Serviceafdelingen står for
håndteringen af det defekte udstyr. Først verificeres det, at udstyret reelt er defekt og om det
overholder producentens DOA8 betingelser. I bekræftende fald tages kontakt til leverandøren,
som tager udstyret retur og sørger for, at producenten krediterer udstyret. Samtidig
underrettes salgsafdelingen, som så står for at levere nyt udstyr til medarbejderen. Overholdes
DOA betingelserne ikke, vil udstyret blive repareret og returneret til medarbejderen. Dette kan
for mange medarbejdere være svært at acceptere, da de ikke allerede fra start ønsker at blive
trukket i løn for noget, som allerede få dage efter levering er blevet repareret.
Det er forskelligt fra producent til producent i hvor lang en periode, der kan anmodes om DOA
håndtering. Det varierer typisk fra 7 til 30 dage fra faktureringsdatoen. Fakturadatoen er den
dato, hvor fakturering for alt udstyret sker til kunden eller finansieringsselskabet. Der bliver
ikke faktureret, før udstyret er leveret. Såfremt der er udsigt til at en del af udstyret er i
restordre længe, vil der blive foretaget delfakturering, således at det tilsikres, at fakturering og
levering er nogenlunde sammenfaldende.
DOA vil generelt set være gældende, såfremt udstyret inden for DOA perioden lider af en fejl
der gør, at udstyret ikke kan udføre de basale funktioner, som man med rette kan forvente.
Nogle producenter er mere restriktive og accepterer kun DOA, såfremt fejlen viser sig ved
første anvendelse/ibrugtagning af udstyret.
Alt det bestilte udstyr samles sammen hos Budstikken, hvorfra det bringes ud til
medarbejderne. Enten samles alt udstyret inden levering sker, eller også leveres det
fortløbende. Det afhænger af, hvor hurtigt det bestilte udstyr kan fremskaffes. Når Budstikkens
chauffører leverer udstyret til den enkelte medarbejder, registreres serienummeret på
udstyret og leveringsdatoen i en liste. Efterfølgende sendes den komplette liste til
projektafdelingen, supporten og serviceafdelingen. Kunden kan også selv vælge at stå for
udleveringen til medarbejderne. I så fald leveres alt udstyret på kundens adresse. Det er
derefter kundens ansvar at sørge for korrekt registrering af, hvilke serienumre der udleveres til
8
Dead On Arrival
12
hvilke medarbejdere. Indtil den korrekt udfyldte liste er returneret til projektafdelingen, vil det
ikke være muligt for medarbejderne at modtage support eller service til udstyret. Listen bruges
til at registrere hvilke serienumre, der skal knyttes sammen med medarbejderen. Supporten
bruger listen til at krydstjekke det serienummer medarbejderen oplyser ved fejlmelding med
serienummeret i listen. Dette sikrer, at når serviceafdelingen modtager ren reparationssag fra
supporten, er serienummeret allerede verificeret og evt. aflæsningsfejl undgået.
Supportafdelingen står for presales support og teknisk support. Presales support er, når
medarbejderne oplever problemer med bestillingsportalen eller har spørgsmål til produkterne.
Teknisk support er, hvor medarbejderne oplever problemer med det udleverede udstyr. Først
forsøger supportafdelingen at afhjælpe problemet over telefonen. Lader det sig ikke gøre,
oprettes en reparationssag, som sendes videre til serviceafdelingen. Supportafdelingen fører
løbende statistikker over udviklingen samt fordelingen af supporthenvendelser. Dette er med
henblik på løbende at lave analyser på, hvad der genererer flest supporthenvendelser. Det vil
også identificere, hvis der viser sig et typisk problem med en bestemt produktserie. I givet fald
vil producenten få forelagt den dokumentation, der er indsamlet, hvilken kan resultere i at
producenten udsender en Service Advisory, som giver en garantiforlængelse på netop det
identificerede problem. Bilag 9 viser et eksempel på sådan en Service Advisory.
Serviceafdelingen står for alt, hvad der har med hardwareservice at gøre. Serviceafdelingen
består af afdelingerne Callreceive, DFV-TS9 og serviceværkstederne. DFV-TS er den afdeling
der står for koordineringen mellem de øvrige involverede afdelinger. DFV-TS har kontakten
med supporten, og justerer løbende de processer, der handles efter.
Når supporten ikke kan afhjælpe et problem over telefonen, eskaleres sagen til Callreceive
som opretter en servicesag. Derefter arrangeres afhentning af det defekte udstyr hos
medarbejderen. Først kommer reparationssagen ind til en Screener, som på baggrund af
fejlbeskrivelsen danner sig et billede af, hvilke reservedele der skal bruges. Dernæst kommer
sagen videre til en Planner, som tildeler sagen til en af de tilgængelige teknikere. Efter
reparationen sendes sagen videre i systemet, hvor der sørges for at omkostningen for
reparationen claimes enten hos producenten eller hos forsikringen. På bilag 10 vises en mere
detaljeret gennemgang af processen.
Den forsikring der indgår i DFV konceptet, leveres af Alpha Insurance via forsikringsmægleren
AON Danmark. Det er AON og Atea der i fællesskab står for forsikringshåndteringen, mens
9
Det Frie Valg Teknisk Service
13
Alpha Insurance er forsikringsselskabet, der tilbyder forsikringen. Det er AON Danmark der er
Ateas direkte samarbejdspartner.
Følgende figur er en grafisk fremstilling af de forskellige aktører.
Ekstern
finansieringspartner
Atea Finans A/S
Atea Danmark A/S Kunde Medarbejder
Atea A/S
AON (forsikring)
4.2. Krav for etablering af DFV ordning
I ligningsvejledningens almindelige del, afsnit A.B.1.9.1 gælder følgende betingelser for at der
kan etableres en DFV ordning:
1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet
nedgang i den kontante løn
2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede
vederlagsaftale
3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over én hel lønaftaleperiode. Som
hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder.
4. Et allerede erhvervet krav på kontant løn kan ikke konverteres til en naturalieydelse
uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.
5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det
indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat
beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de
løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
14
6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den
ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i
forhold til den eksterne leverandør af godet.
I forlængelse af kravet om økonomisk risiko hos arbejdsgiveren, kræves yderligere, at der
foreligger en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder, samt at medarbejderen, selv
om arbejdsgiveren fortsat vil være kontraktmæssigt bundet til leverandøren, skal kunne
tillades at udtræde af ordningen.10
4.3. Tilmelding til DFV ordningen
Kunden opstiller hvilke krav, der skal være gældende for, at medarbejderne kan deltage i DFV
ordningen. Typisk vil det være et krav, at medarbejderen skal være fastansat og have en
ansættelsesdato, der ligger tidligere end, en af kunden fastsat skæringsdato. Skæringsdatoen
vil typisk være datoen for første løntræk. Dernæst vil der være et krav om, at medarbejderen
skal være i en uopsagt stilling. Kunden vil kunne opstille begrænsninger på antallet af udstyr,
hver medarbejder har lov til at kunne vælge.
4.3.1. Flere af hvert gode
Hvis medarbejderen allerede deltager i en DFV ordning, vil de ikke kunne deltage i en ny
tilbudt ordning, før end den eksisterende ordning er udløbet. Dette skyldes skattereglerne på
området, hvor der skal være en reel begrundelse for antallet af samme multimediegode.11 I
SKM2012.24.SR var en sådan reel begrundelse opfyldt. Samtidig viser afgørelsen, at praksis
præciserede, at der skal være tale om en reel arbejdsmæssig begrundelse.
4.3.2. Ejendomsret og brugsret
Kunden eller den tredjemand, med hvem kunden har indgået finansieringsaftale, har den
juridiske ejendomsret over udstyret. Medarbejderen, der har valgt at få stillet udstyret til sin
rådighed for privat anvendelse, har brugsretten til udstyret. Først på det tidspunkt, hvor
medarbejderen vælger at frikøbe udstyret, overgår også ejendomsretten til medarbejderen.
4.3.3. Lønreduktion
Udstyret stilles til medarbejderens rådighed mod, at medarbejderen accepterer et månedligt
træk i lønnen i en periode på 12 måneder for teleprodukter og 24 eller 36 måneder på øvrigt
udstyr, med mindre andet er aftalt. Løntræk foretages før beregning af skat. Løntrækket vil
variere med medarbejderens bestilling og den aftaleperiode, der er aftalt for de enkelte
10
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1873529
11
http://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=62010 – Side 9 – Afsnit ”Flere af hvert gode” + SKM2010.403.SR
15
produkter og abonnementsydelser jf. den accepterede ordrebekræftelse, medarbejderen har
modtaget for bestilte pakker. Efter aftaleperiodens udløb ophører løntrækket, og
medarbejderen tilbydes at frikøbe udstyret.
4.3.4. Hardware, software, drift m.v.
Udstyret leveres på den privatadresse, som medarbejderen har oplyst overfor arbejdsgiveren.
Flyttes udstyret og/eller teleabonnementet permanent til anden adresse, er medarbejderen
forpligtet til straks at meddele arbejdsgiveren om den nye adresse, hvor udstyret befinder sig.
Dette gælder dog ikke, såfremt udstyret er beregnet til mobil brug.
Enhver løbende driftsomkostning knyttet til brug af udstyret afholdes af medarbejderen og er
således arbejdsgiveren uvedkommende. Eksempelvis er strømudgifter til PC og printer,
eventuelle egen-forårsagede merudgifter til telefoni og bredbånd, papirudgifter til printer,
udgifter til udskiftning af toner til printer etc. således ikke omfattet af denne aftale.
Arbejdsgiveren opgraderer ikke hardware og software, men medarbejderen kan dog på egen
bekostning foretage opgradering og nyinstallation af software – forudsat at licenser hertil
forefindes.
4.3.5. Vedligeholdelse og afleveringsstand
Medarbejderen er forpligtet til at holde udstyret i god vedligeholdelsesstand samt at sørge for,
at fejl og mangler anmeldes og udbedres i henhold til den vedligeholdelsesaftale, der følger
med udstyret, og som medarbejderen kan gøre brug af ved at ringe på det oplyste
supportnummer. Ved aflevering af udstyret til arbejdsgiveren, skal dette være fri for fejl og
mangler og i øvrigt i velholdt stand. Hvis medarbejderen i aftaleperioden har opgraderet
hardwaren, er medarbejderen ansvarlig for, at udstyret bringes i samme stand som ved
leveringen, inden det leveres tilbage til arbejdsgiveren.
4.3.6. Overtagelse af udstyr
Ved den definerede aftaleperiodes udløb vil medarbejderen blive tilbudt at overtage udstyret
til gældende markedspris.
Fratræder medarbejderen sin ansættelse hos arbejdsgiveren, er medarbejderen, uanset hvem
der opsiger ansættelsesforholdet samt grunden hertil, forpligtet til at aflevere udstyret hos
arbejdsgiveren senest på den dato, hvor ansættelsesforholdet ophører. Ved fratrædelse vil
medarbejderen også blive tilbudt at frikøbe udstyret.
16
Uanset om der er tale om frikøb i forbindelse med fratrædelse, eller ordningens udløb gælder
frikøbet for hele udstyrspakken. Det er ikke muligt kun at frikøbe dele af udstyrspakken.
4.3.7. Ikrafttræden og ophør
Aftalen træder i kraft, når aftalens vilkår er accepteret af medarbejderen. Arbejdsgiveren
bekræfter skriftligt til medarbejderens e-mail modtagelsen af medarbejderens accept af
aftalens vilkår. Leveringstidspunkt for udstyrspakken meddeles af arbejdsgiveren eller af Atea i
kraft af rollen som arbejdsgiverens leverandør af udstyret til medarbejderen.
Aftalen kan kun ophøre ved medarbejderens fratrædelse, eller når ordningen udløber. Dette
gælder i aftalen mellem Atea og kunden. Såfremt medarbejderen ønsker at udtræde af
ordningen inden udløb, og der ikke er tale om fratrædelse, er dette et forhold mellem kunden
og medarbejderen. Kunden vil stadig være bundet af aftalen overfor Atea.12
4.4. Forbedringer af setupet
Oprindeligt var det lagt ud til kunderne at sørge for at medarbejderne blev bekendt med de
betingelser, der gør sig gældende i forbindelse med DFV ordningen. Dette skabte nogle
uoverensstemmelser med medarbejdere, der ved fejlmelding ikke følte sig tilstrækkelig
informeret om servicebetingelserne, og dermed fik en følelse af bondefangeri. Dette var
naturligvis ikke hensigten, hvorfor der blev foretaget tilretning af oplysningerne på
bestillingsportalen. Fra at være salgsprægede og overordnede, blev de ændret til at være
detaljeoplysende og konkrete, således at medarbejderne ikke skulle være i tvivl om, hvad de
gik ind til.
På bestillingsportalen bliver der således aktivt henvist og opfordret til, at medarbejderen
gennemlæser betingelserne. Der henvises direkte til de afsnit, der omhandler undtagelser og
begrænsninger. Medarbejderen har mulighed for at downloade såvel forsikringsbetingelserne
som betingelserne for den serviceaftale, der afløser producentens garanti, når denne udløber.
Hvor der tidligere kunne være tvivl herom, er der nu ingen risiko for, at portalen ikke
efterkommer bestemmelsen i Markedsføringsloven § 3 omhandlende vildledende eller
urimeligt mangelfulde oplysninger.
Ikke alting kan repareres. Noget udstyr produceres der enten ikke reservedele til, eller også
kan reparation ikke svare sig. I disse tilfælde ombyttet udstyret altid. Printere, monitorer,
mus/tastatur og lignende tilbehør vil oftest blive ombyttet. I den forbindelse kunne overvejes
en udvidelse af samarbejdet med fragtfirmaet, der står for hente- bringe servicen, således at
12
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1873529
17
fragtfirmaet håndterer selve ombytningen af udstyret. Serviceafdelingen sørger for, at det nye
udstyr stilles til rådighed. Fragtfirmaet bringer det nye udstyr ud til medarbejderen og tager
det defekte med tilbage. Er det noget, der kan repareres, bringes det defekte udstyr ind på
værkstedet. Kan det defekte udstyr ikke repareres indgår det i Ateas goITloop, hvor det
genanvendes eller bortskaffes miljømæssigt korrekt.
Ved det nuværende setup bringes det defekte udstyr ind på værkstedet. Enten afhentes det
hos medarbejderen, eller også fremsendes en fragtlabel til indsendelse af udstyret. Pc’ere,
printere og monitorer afhentes, mens der fremsendes fragtlabel, når der er tale om defekt
tilbehør eller mobilterminaler. Værkstedet vurderer, hvorvidt udstyret kan repareres eller skal
ombyttes. Dette giver en ventetid for medarbejderen, som ovenstående tiltag kunne afhjælpe.
Hvad angå mobilterminaler startede det med, at det skulle håndteres separat i forhold til
andet hardwareudstyr. Derfor har en mobilafdeling stået for ombytninger ved totalskade og
tyverisager. Det er foregået på den måde, at den præmie som kunderne har betalt for
forsikringen på mobilterminalerne, alle er tilfaldet mobilafdelingen. Det er således også
mobilafdelingen, som har betalt for nyt udstyr, hver gang der har været en totalskade eller
tyverisag. Denne fremgangsmåde har vist sig modstridende med dansk forsikringslovgivning.
Dette fremgår klart af bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 11, stk. 1, 1. punkt.
Da Atea ikke har ovennævnte tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed fra Finanstilsynet, er
det ikke tilladt for Atea selv at forsikre mobilterminalerne. Ligesom med alt andet hardware
udstyr, skal forsikringen tegnes hos Ateas forsikringspartner. Håndteringen af mobilterminaler
flyttes derfor over til serviceafdelingen, så forsikring af alt det udstyr, der tilbydes gennem DFV
ordningen, håndteres fra samme afdeling og efter samme setup.
I forbindelse med levering af nyt udstyr fungerede det i starten således, at serviceafdelingen
har stået for hele kontakten med medarbejderen. Når der så blev bestilt nyt udstyr via
salgsafdelingen, ophørte informationsflowet til medarbejderen. Efter noget tid med tavshed
begyndte medarbejderne derfor at rykke for status på sagen. Serviceafdelingen har ikke den
indsigt salgsafdelingen har i forbindelse med opfølgning på leveringstid på nyt udstyr. Dette
forhold blev afhjulpet ved, at salgsafdelingen overtog kontakten til medarbejderen, når nyt
udstyr blev bestilt. Nu sikres, at medarbejderne modtager informationer omkring
leveringstiden på det nye udstyr.
I forbindelse med frikøb af udstyr, er der delte meninger om, hvilke rettigheder, om nogen,
medarbejderen får tilført i den forbindelse. Dette analyseres i afsnit 5.6.
18
5. Lovgivningsafsnit
5.1. Multimediebeskatningen
Multimedieskatten er efter aftale mellem den gamle regering og Dansk Folkeparti indført som
et finansieringselement i Skattereformens Forårspakke 2.0, hvor beskatningen af
arbejdsindkomst generelt er sat ned.13 Multimediebeskatningen, der trådte i kraft den 1.
januar 2010, er en administrativ enkel løsningsmodel, der sikrer en ensartet beskatning af de
arbejdsgiverbetalte goder.14 Multimedieskatten er en rådighedsbeskatning, som medfører, at
det er det faktum, at man som medarbejder har mulighed for at benytte et arbejdsgiverbetalt
multimedie til privat brug, der udløser beskatningen. Det er således irrelevant, hvorvidt man
rent faktisk udnytter denne mulighed.15
Multimediebeskatningen bliver A-indkomst, og der skal således løbende indeholdes A-skat og
AM-bidrag af 250 kr. hver måned – årligt 3.000 kr. brutto. Dette vil indebære, at lønkontoret
skal sørge for ind- og afrapporteringer af multimediebeskatning til SKAT. Grundlaget for
beregning af feriegodtgørelse hæves med 3.000 kr. årligt, når man multimediebeskattes.
Ligeledes skal det bemærkes, at multimediebeskatningen ikke er omfattet af bagatelgrænsen
på 5.500 kr. (2010-niveau). Dette følger af Ligningsloven § 16, stk. 3, 5. og 7. punkt.
Multimedieskatten har lige siden Skattekommissionen offentliggjorde den i deres
reformforslag, været underlagt massiv modstand. Denne modstand har resulteret i at forslaget
blev ændret fra sin oprindelige form. Da Skattekommissionen fremsatte forslaget, var det
hensigten, at beskatningsgrundlaget skulle være 5.000 kr. Specielt IT-Branchen modarbejdede
multimedieskatten. Modstanden gik bl.a. på, at multimediebeskatningen ville hæmme den
generelle samfundsudvikling ved at begrænse udviklingen i muligheden for den fleksibilitet det
giver, at kunne arbejde hjemmefra. Da Danmark i fremtiden skal leve primært af
vidensarbejdere, anses multimedieskatten som en forhindring. Modstanden lød også på, at
man tilstræber at mindske CO2 udledningen, og at multimedieskatten vil mindske
attraktiviteten ved at arbejde hjemmefra, hvorved CO2 udledningen fra kørsel naturligt vil
blive reduceret. Skattekommissionens forsvar var, at man ikke skulle se isoleret på
13
http://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2009/03/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2
009/03/Aftale%20forarspakke/ENDELIG_AFTALE_FORARSPAKKE_2%200.ashx – Side 8
14
http://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2009/03/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2
009/03/Aftale%20forarspakke/ENDELIG_AFTALE_FORARSPAKKE_2%200.ashx – Side 27
15
http://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=62010 – side 3
19
multimedieskatten, men i stedet på det fulde billede, hvor skattelettelserne vil opveje
beskatningen på hjemmearbejdspladserne.16
Den sikkerhedskomité som Helge Sander i 2008 nedsatte, har fremført det kritikpunkt, at
multimedieskatten vil blive en trussel mod IT-sikkerheden. Baggrunden for denne udtalelse
skal findes i, at multimedieskatten vil medføre, at medarbejderne i stedet for at anvende
arbejdsgiverens professionelle udstyr, i stedet vil anvende deres private og mindre sikre udstyr
til at arbejde hjemmefra. Hermed øges risikoen for, at hackere opnår adgang til computere hos
myndighederne og private virksomheder, til stor fare for lækage af fortrolige og
personfølsomme oplysninger.17
Selv samme Helge Sander har været på banen og bebudet, at hele Danmark bør have adgang
til lynhurtige bredbåndsforbindelser for at accelerere udviklingen af det moderne
videnssamfund. En udvikling der bremses af multimedieskatten.18
Den store modstand mod multimediaskatten har medført, at Statsministeren, Regeringen og
Dansk Folkeparti har taget kritikken til sig og undersøgt mulige ændringer, som stadig
tilvejebringer målet om en ensartet og forenklet skattelovgivning.19 Spekulationerne er gået
på, at multimedieskatten ville bliver taget helt af bordet, men det er som bekendt endt med,
at beskatningsgrundlaget er blevet nedjusteret fra 5.000 kr. til 3.000 kr. om året.
5.1.1. Flere arbejdsgivere - dobbeltbeskatningsproblematik
Medarbejdere, der får stillet multimedier til rådighed af mere end én arbejdsgiver, skal have
indeholdt A-skat af multimedierne af hver enkelt arbejdsgiver. Hermed udsættes
medarbejderen for en dobbeltbeskatning i løbet af indkomståret.
SKAT vil sikre, at årsopgørelsen tilrettes således, at man alene bliver beskattet én gang af
multimedieskatten. Multimediebeskatningen relaterer sig til den enkelte person, og ikke til
antallet af multimedier stillet til privat rådighed.20
5.1.2. Ægtefællerabat
Samlevende ægtefæller kan, jf. Ligningsloven § 16, stk. 12, punkt 5, opnå ægtefællerabat på
25% hver. Det forudsættes efter Ligningslovens § 16, stk. 12, punkt 5, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb og efter punkt 6, at den samlede skattepligtige værdi af
16
http://www.version2.dk/artikel/9856-it-branchen-gaar-til-kamp-mod-multimedieskat
17
http://www.version2.dk/artikel/10527-sikkerhedskomit-multimedieskat-en-trussel-mod-it-
sikkerheden
18
http://www.berlingske.dk/ledere/leder-taabelig-multimedieskat
19
http://www.version2.dk/artikel/10590-loekke-genovervejer-multimedieskat-efter-massivt-pres
20
http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/index/adm/puk/multimediebeskatning/
20
multimedierne overstiger et grundbeløb på 4.000 kr. (2010-niveau). Ligningsloven § 16, stk. 12,
5. og 6.punkt.
5.1.3. Multimedier
De multimedier der er omfattet af multimediebeskatningen er som tidligere anført telefoni,
internetforbindelse og computere med sædvanligt tilbehør.
5.1.3.1. Telefoni
Med telefoni menes der telefoner, arbejdsgiveren stiller til rådighed for medarbejderen, som
udover arbejdsbrug også kan anvendes privat. Telefonen kan være såvel fastnet som mobil,
ligesom det også kan være PDA, smartphones og lign.. Det forudsættes blot, at
hovedfunktionen er telefoni. Det begrænser sig ikke udelukkende til telefonen. Oprettelses-,
abonnements-, forbrugsudgifter og telefonserviceydelser er ligeledes omfattet.21
5.1.3.2. Internetforbindelse
Som internetforbindelse regnes en bredbåndsforbindelse, der på medarbejderens bopæl er
stillet til rådighed af arbejdsgiveren for medarbejderens private anvendelse.
Installationsomkostninger, abonnements- og forbrugsudgifter samt andre integrerede ydelser
medregnes.22
Under dette punkt hører ligeledes enhver anden form for bredbåndsforbindelse, som f.eks.
mobilt bredbånd.23
5.1.3.3. Computere med sædvanligt tilbehør
I denne kategori menes computere og andet perifert it-tilbehør såsom docking station,
monitor, printer osv., som medarbejderen har fri mulighed for at anvende privat uden for
arbejdspladsen.24
5.1.3.4. Tv
Tv pakker og store fladskærme er ikke indeholdt i multimedieskatten, og vil derfor medføre en
særskilt beskatning. Dette er en følge af Skatterådets beslutning den 15. december 2009.
Grænsen for hvilke fladskærme der er tilladt, er 26’’. Er fladskærmen større end 26’’, vil det
være et personalegode, som skal beskattes selvstændigt på baggrund af markedsværdien.
Beslutningen herom har baggrund i en vurdering af, hvad der kan anses som sædvanligt
21
http://www.multimedieskat.dk/multimedier/multimedier.html
22
http://www.multimedieskat.dk/multimedier/multimedier.html
23
http://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=62010 – Side 1 – Afsnit ” Hvilke goder er omfattet?”
24
http://www.multimedieskat.dk/multimedier/multimedier.html
21
basisudstyr. I vor tids teknologiske samfund, er denne vurdering ikke endegyldig. I takt med
den teknologiske udvikling, vil vurderingen af, hvad der anses som sædvanligt basisudstyr,
løbende skulle revideres.25
Det samme gør sig gældende for tv pakker. Det er muligt at modtage tv via telefonstikket
sammen med bredbånd og telefoni, men det er endnu ikke en basisydelse i alle
bredbåndsforbindelsespakker. I SKM2009.788.SR og i enslydende SKM2009.789.SR har
Skatterådet, i deres bindende svar, taget stilling til, om TV-pakker kan indgå i
Multimedieskatten. Skatterådet bemærker, at det i henhold til forarbejderne til den nye
formulering af Ligningslovens § 16, stk. 12, fremsættes disse betingelser, der skal opfyldes for
at TV-pakker kan omfattes af Multimedieskatten:
- TV skal være integreret i bredbåndsforbindelsen
- Der skal ikke være muligt at udskille TV-delen
- Det skal være sædvanligt, at TV indgår som en integreret del af bredbåndsforbindelsen
SKAT finder, at betingelsen om at TV-delen skal være integreret i bredbåndsforbindelsen og
ikke kan udskilles opfyldt, men finder ikke, at det generelt er sædvanligt, at TV-pakker indgår
som en integreret del af en bredbåndsforbindelse. Denne holdning fremkommer på baggrund
af oplysninger fra TDC, hvoraf det fremgår, at antallet af nytegnede HomeTrio abonnementer
(bredbånd incl. TV-pakke) siden august 2009, har været på samme niveau som nytegnede
HomeDou abonnementer (bredbånd uden TV-pakke). Dette underbygges af en telestatistik
udgivet af IT- og Telestyrelsen. Telestatistikken viser, at andelen af danske husstande med
internetabonnementer, der alene indeholder internetadgang og mobiltelefoni, er langt større,
end andelen af husstande med TV-pakker inkluderet.26 Dermed fastholdes den eksisterende
praksis vedr. emnet udledt af SKM2009.520.SR.27
Også her er der tale om en nuværende vurdering, som med stor sandsynlighed vil blive
ændret, i takt med at fremtiden formentlig bevæger sig i mod tv pakker værende en fast del af
de udbudte bredbåndsforbindelser.
Herforuden kan der også frembringes et konkurrencemæssigt aspekt. Hvis tv pakker via
bredbåndsforbindelsen inddrages i multimediebeskatningen kan det komme til at udgøre en
25
http://www.multimedieskat.dk/multimedier/multimedier.html
26
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=1858799
27
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=1827176
22
konkurrenceforvridning i forhold til de udbydere, såsom Boxer, der kun leverer tv-signaler via
det luftbårne sendenet og ikke via bredbånd.28
5.2. Muligheden for at undgå multimediebeskatning
Det er ikke uden vanskeligheder at undgå multimediebeskatningen. Til vurdering af om en
medarbejder skal undergå multimediebeskatning, anvendes nemlig en stærk
formodningsregel. Reglen opsætter den formodning, at hvis et multimedie har været taget
med hjem blot én enkelt gang, så formodes det, at det har været til privat anvendelse, hvorved
beskatningen udløses.29 Det samme gælder, hvis der blot én enkelt gang er ringet privat fra en
mobiltelefon. Dette er en stramning fra tidligere, hvor enkeltstående private opkald var tilladt
uden at det medførte beskatning, men nu er der indført en nul-tolerance.30
Den langt nemmeste måde at undgå multimediebeskatning på, er naturligvis ikke at have
nogen multimedier stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Men der er imidlertid en række
arbejdspladser, hvor dette kan være pålagt af arbejdsgiveren. Det kan endda være medregnet
som en del af lønnen og dermed forventet, at medarbejderen kan varetage visse
arbejdsopgaver hjemmefra. Som udgangspunkt vil formodningsreglen således medføre en
beskatning af medarbejderen. Dog kan der være tale om et arbejde, hvor en mobil enhed
tages med hjem som en nødvendighed, for at kunne varetage en tilkaldevagt. Det kan også
være en situation, hvor medarbejderen, som det første den efterfølgende dag skal møde
direkte hos en kunde, og derfor har taget computeren med hjem for at lave de sidste
forberedelser. Er der tale om en vagttelefon, er det klart defineret, at denne ikke medfører
beskatning, dog under den forudsætning, at medarbejderen har udfyldt en tro og love
erklæring på, at telefonen på ingen måde anvendes privat, samt at dette også overholdes.31
For at undgå beskatningen vil medarbejderen skulle kunne bevise, at computeren udelukkende
er blevet anvendt i arbejdsøjemed. Denne bevisbyrde kan være meget svær at løfte. En
mulighed er også, at underskrive en tro og love erklæring om at brugen udelukkende er
arbejdsrelateret. Denne tro og love erklæring medfører dog en kontroladministration hos
arbejdsgiveren, som skal føre stikprøvevis tilsyn med, at multimediet udelukkende anvendes
erhvervsmæssigt. Derudover skal der også etableres en indleverings- og afhentnings ordning
for de multimedier, som medarbejderne ellers skulle have med hjem. På en stor arbejdsplads
vil dette blive en stor og ressourcekrævende opgave, som man ikke ønsker at påtage sig. For at
28
http://epn.dk/samfund/politik/article1920634.ece
29
http://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=62010
30
http://www.multimedieskat.dk/lnmodtager/loenmodtager.html
31
http://www.multimedieskat.dk/lnmodtager/loenmodtager.html
23
undgå denne ressourcebinding, vil en arbejdsgiver i stedet vælge at gøre det til en
forudsætning for ansættelsesforholdet, at medarbejderen har en eller flere af multimedierne
stillet til rådighed og dermed skal multimediebeskattes.
Ovenstående gælder imidlertid kun for så vidt angår mobilt udstyr. Hvis en medarbejder har en
fastnet telefon stillet til rådighed på bopælen, så er der ingen mulighed for at undgå
multimediebeskatning ved anvendelse af en tro og love erklæring.32 Dette er til trods for, at
den stikprøvekontrol arbejdsgiveren vil skulle foretage, sker på baggrund af opkaldslister. Det
egentlige hensyn til at fastnet telefoner ikke, via en tro og love erklæring, kan fritages for
multimediebeskatning er, at der altid vil være en formodning for privat anvendelse, når
telefonen er fastinstalleret i en privatbolig.
Personer som udfører frivilligt og ulønnet arbejde i en forening33 eller i hjemmeværnet, hvor
arbejdsgiveren stiller multimedier til rådighed, vil ikke blive beskattet efter multimedieskatten.
Dette gælder også, selv om at multimedierne anvendes til private gøremål.34
5.3. Mulighed for yderligere beskatning
I henhold til Multimedieskatten, skal de multimedier en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine
ansatte, ikke længere indgå i opgørelsen af bagatelgrænsen. Bagatelgrænsen dikterer den
værdi et personalegode skal overstige, for at udløse beskatning. Bagatelgrænsen er i 2010
fastsat til 5.500 kr.35 Der er ingen øvre grænse for værdien eller antallet af multimedier, der
stilles til rådighed. Dog er der en form for begrænsning på antallet af samme multimedie, en
medarbejder må få stillet til rådighed. Såfremt en medarbejder får stillet to computere til
rådighed, og der ikke foreligger en særlig begrundelse herfor, vil det formodes, at computer
nummer to, er stillet til rådighed for de øvrige personer i husstanden. Dette vil resultere i en
yderligere beskatning. Det er værdien af computer nr. to, som den ansatte vil blive yderligere
beskattet af. En særlig begrundelse for, at der ikke skulle ske ekstra beskatning ville være, hvis
den ansatte har både en privat- og fritidsbolig, hvor de to computere er fordelt, og der er
behov for at kunne arbejde fra begge adresser.36
32
http://www.multimedieskat.dk/multimedier/multimedier.html
33
jf. Ligningslovens § 7 M
34
http://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=62010
35
http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=1802107
36
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1842210&vId=0
24
5.4. Nye regler pr. 1. januar 2012
Som anført i afhandlingens indledning er udarbejdelsen primært sket, hvor Multimedieskatten
var gældende. Dette afsnit sammenholder Multimedieskatten med de gældende regler pr. 1.
januar 2012 og identificerer de forskelle, der gør sig gældende.
For pr. 1. januar 2012 at kunne indgå i en bruttolønsordning skal der ske opfyldelse af 3
punkter:37
1. Aftalen skal være gyldig
Aftalen skal være indenfor rammerne af de gældende regler, fx de overenskomster,
der regulerer ansættelsen.
2. Lønmodtageren må ikke allerede have erhvervet ret til den løn, der bliver ændret
i
Det betyder, at aftaletidspunktet, hvor der sker ændring i lønnens sammensætning,
skal ligge før det tidspunkt, hvor medarbejderen får ret til den løn, som aftalen
drejer sig om.
3. Der skal ske en reel ændring af lønnens sammensætning
Godet skal være stillet til rådighed af arbejdsgiveren, som en del af
medarbejderens løn, og ikke være en konkretdækning af en rent privat udgift med
ubeskattede midler. I denne vurdering indgår flere forskellige momenter, der er
nærmere beskrevet i den Juridiske Vejledning om lønomlægning.
5.4.1. Telefoni
Pr. 1. januar 2012 blev de tidligere regler om fri telefon genindført, dog med nogle få
modifikationer. Reglerne finder anvendelse overfor telefoner og
datakommunikationsforbindelser stilet til rådighed af arbejdsgiveren. Ved telefon forstås
fastnet- eller mobiltelefon, men også små håndholdte computere, hvor hovedfunktionen er
telefoni.38
Rådighedsbegrebet gør sig stadig gældende. Såfremt en telefon hjemtages, formodes det, at
der er med privat anvendelse for øje. Med de nye regler er der tale om en fortolkningsmæssig
lempelse. Således tillades enkeltstående private opkald, fra en hjemtaget arbejdstelefon uden
det medfører beskatning, forudsat en underskrevet tro- og love erklæring. Arbejdsgiveren skal
37
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=5190
38
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=44201
25
forestå en vis kontrol hermed.39 Opdager arbejdsgiveren et væsentlig ”usædvanligt
samtalemønster”, uden det har nogen arbejdsmæssig begrundelse, er denne forpligtet til,
nærmere at kontrollere forholdet, for at afdække om den ansatte har anvendt telefonen i strid
med tro- og love erklæringen. Samme kontrol er påkrævet, såfremt arbejdsgiveren erfarer, at
den ansatte har anvendt telefonen til donationer eller betaling af private udgifter.40
Ved et eventuelt kontrolbesøg fra SKAT bør følgende dokumentation forefindes hos
arbejdsgiveren:41
Oversigt over hvilke medarbejdere der har arbejdsmobiltelefon til rådighed
Aftaler (tro- og love erklæringer)om anvendelse af arbejdsmobiltelefon med disse
medarbejdere
Dokumentation for at det kontrolleres om der sker væsentlige afvigelser fra det
”sædvanlige samtalemønster”, eller om der sker betaling af private udgifter. Det vil
være tilstrækkeligt, hvis der er aftalt med telefoniudbyderen, at arbejdsgiveren
underrettes, såfremt der sker væsentlige afvigelser fra ”det sædvanlige
samtalemønster”, eller betaling af private udgifter såsom donationer.
Det skattepligtige beløb nedsættes fra 3.000 kr. årligt til 2.500 kr. 42, beløbet reguleres, jf.
Ligningsloven § 16, stk. 3, 6. punkt, i henhold til Personskatteloven § 20. Det gøres stadig
gældende, at man som hovedregel kun må have stillet ét af hvert gode til rådighed,
medmindre der foreligger en reel arbejdsmæssig begrundelse for andet.43
Medarbejderen har ikke mulighed for at modregne betalinger, som denne måtte have overfor
arbejdsgiveren i forbindelse med a have telefonen stillet til rådighed.44
Ægtefællerabatten videreføres, således at ægtefæller der er samlevende ved årets udgang kan
opnå en rabat på 25% pr. ægtefælle, såfremt de begge beskattes af fri telefon med mindst
3.300 kr. (2010-niveau) i løbet af et kalenderår. 45
39
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1982076&vId=205780
40
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1982076&vId=205780
41
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1982076&vId=205780
42
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1872145
43
Dette var tilfældet i SKM2012.24.SR
44
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1872145
45
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1872145
26
5.4.2. Datakommunikationsforbindelse
Ved en datakommunikationsforbindelse forstås adgang til, og brug af internet.46 En
datakommunikationsforbindelse vil være fritaget for beskatning, såfremt den ansatte via
forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Den ansatte skal have adgang til stort set
de samme funktioner, dokumenter og lignende, som den ansatte har adgang til fra
arbejdspladsen for at der kan undtages beskatning.47 Dette forhold kan f.eks. opfyldes ved
installering af en VPN forbindelse på computeren. Fritagelsen omfatter ikke, når der alene er
tale om en mobil- eller fastnettelefon, hvori der indgår en datakommunikationsforbindelse,
hvorfra der kan opnås adgang til arbejdsgiverens netværk. Ej heller gælder fritagelsen, såfremt
den samlede værdi af goderne overstiger 5.500 kr..48
I henhold til lovforslagets bemærkninger, kan denne skattefritagelse ikke anvendes, såfremt
der er tale om en datakommunikationsforbindelse, hvori der er inkluderet telefoni, i form af
enten fastnet- eller IP telefoni. En arbejdsgiverbetalt fastnettelefon på den ansattes adresse,
vil altid udløse beskatning af fri telefon.
5.4.3. Både telefon og datakommunikationsforbindelse
Såfremt den ansatte får stillet såvel fri telefon som datakommunikationsforbindelse til
rådighed af arbejdsgiveren, beskattes alene af i alt 2.500 kr. (2010-niveau).
Hvis den ansatte indgår i en aftale med arbejdsgiveren om lønomlægning/bruttolønsordning
omhandlende en telefon, vil det have formodningen, for at telefonen alene er til
arbejdsmæssig anvendelse, imod sig. En sådan aftale vil derfor medføre beskatning af fri
telefon.
Ligeledes med en datakommunikationsforbindelse, hvor der dog som anført i ovenstående
afsnit 5.4.2 kan ske fritagelse for beskatning.
5.4.4. Pc med tilbehør
Tager den ansatte sin arbejdspc med hjem, skal den private benyttelse heraf ikke længere
beskattes.
Indgår den ansatte i en lønomlægning/bruttolønsordning, hvor der bliver stillet en pc med evt.
tilbehør til rådighed for privat anvendelse, skal den ansatte, som følge af Ligningsloven § 16,
stk. 13 i forlængelse af den vedtagne ændring i henhold til L31 pr. 1. januar 2012, årligt
46
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=44201
47
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1872145
48
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1646279
27
beskattes af 50% af udstyrets nypris49 i hele ordningens løbetid.50 Arbejdsgiveren skal sørge for
indberetning i henhold til SKAT’s anvisninger.51
5.4.5. Betingelser for skattefrihed
Ved bestemte former for frivilligt ulønnet arbejde vil der være tale om skattefrihed, hvis en
eller flere goder stilles til rådighed. Dette gælder ligeledes, hvis der også sker privat anvendelse
heraf.52
Således vil reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 12 og 13 ikke gælde for:53
Personer, der til brug for frivilligt ulønnet arbejde omfattet af ligningslovens § 7 M, stk.
1 for en forenings skattefri virksomhed, får stillet telefon, computer eller
datakommunikationsforbindelse til rådighed.
Personer, der til brug for frivilligt ulønnet arbejde i hjemmeværnet omfattet af LL § 7M,
stk. 2, får stillet telefon, computer eller datakommunikationsforbindelse til rådighed.
5.4.6. Overgangsregel54
Der er vedtaget en overgangordning. Denne gør, at der for bruttolønsordninger, der er indgået
inden den 1. januar 2012 gælder, at medarbejderen fra og med indkomståret 2012 blot bliver
beskattet af 2.500 kr. om året. Dette er uanset, om man allerede er tilmeldt en eksisterende
bruttolønsaftale. Det er et krav, at alt udstyret skal være leveret inden den 1. marts 2012. Hvis
ikke dette ikke kan efterkommes, skal ordningen behandles efter de nye skatteregler.
Nedenstående figur er en grafisk fremstilling af forskellene mellem de gamle og nye
skatteregler.
49
Ligningsloven § 16, stk. 3, 1. punkt
50
http://skat.dk/SKAT.aspx?oID=1982103&chk=205780#pos
51
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=44195
52
Ligningsloven § 7m, stk. 3
53
http://skat.dk/SKAT.aspx?oID=1982079&chk=205780#pos
54
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1982078
28
29
5.5. Medarbejdernes retsstilling
Mange af de medarbejdere, der vælger at gøre brug af DFV, har en fejlagtig forhåndsindstilling
til, at forbrugerkøbsreglerne finder anvendelse. På intet tidspunkt, i en aktiv DFV ordning,
optræder medarbejderne som forbrugere. Det er arbejdsgiveren, der køber eller leaser
udstyret hos Atea. Herefter tilbyder arbejdsgiveren udstyret til sine medarbejdere. Det bestilte
udstyr indgår som en del af lønpakken, hvorfor arbejdsgiveren tilbageholder en del af
medarbejderens udbetalte løn. Lønreduktionens størrelse afhænger af, hvor dyrt og hvor
meget udstyr medarbejderen vælger. Hovedaftaleforholdets parter er således arbejdsgiveren
og Atea, ikke medarbejderen og Atea. Et aftaleforhold består også mellem arbejdsgiveren og
medarbejderen, hvor medarbejderen jo accepterer en lønreduktion, for til gengæld at få stillet
noget nyt IT udstyr til rådighed. Aftalen mellem arbejdsgiveren og Atea går på, at
arbejdsgiveren køber DFV produktet, hvor Atea stiller valgmuligheden til rådighed for
arbejdsgiverens medarbejdere, og efterfølgende leverer og servicere det valgte udstyr.
Arbejdsgiveren har valget mellem at købe alt udstyret kontant fra start eller lease det. Både
arbejdsgiveren og Atea anses som erhvervsdrivende. Mellem arbejdsgiveren og Atea er der
således tale om et handelskøb, idet begge parter optræder som handlende i forbindelse med
deres erhvervsmæssige aktiviteter. 55 Ateas rolle som handlende skyldes naturligvis, at et af
Ateas forretningsområder er salg af IT udstyr. Arbejdsgiveren er overfor Atea en kunde, som
selv driver virksomhed, og indkøber udstyret, som skal anvendes af medarbejderne. Man kan
fremføre det argument, at eftersom udstyret hovedsageligt vil blive anvendt privat af
medarbejderne, vil der ikke længere være tale om et handelskøb. Det er dog vigtigt at holde
for øje, at udstyret ikke overgår til medarbejderne. Det er stadig arbejdsgiveren, der har
ejendomsretten over udstyret. Medarbejderen har blot anvendelsesretten over udstyret.
Derfor er det heller ikke tilladt, at medarbejderne afhænder udstyret til en tredje part. Det er
ej heller muligt for medarbejderens kreditorer at foretage udlæg i udstyret. Dette følger af
Retsplejeloven § 507, stk. 1, hvoraf fremgår, at udlæg kun kan foretages i skyldnerens formue.
Ligeledes kan anføres Konkurslovens § 82, hvoraf det fremgår, at hvad der tilhører tredjemand
ikke kan inddrages i konkursmassen. Aktiver der ejes af tredjemand indgår ikke i skyldnerens
formue. Ejendomsretten overgår først til medarbejderen, hvis medarbejderen vælger at
frikøbe udstyret ved opsigelse, eller når den aftalte DFV periode udløber. Eftersom udstyret
hele tiden forbliver arbejdsgiverens ejendom, forbliver købet et handelskøb. Yderligere er der
tale om et personalegode. Hele ideen bag personalegoder er at skabe glade og tilfredse
55
Købeloven § 4
30
medarbejdere. Jo mere tilfredse medarbejderne er, jo mere effektive og fleksible er de i deres
arbejde. Således vil arbejdsgiveren også handle indenfor sit erhverv, når det købes en DFV
ordning.
Købelovens regler er, på nær afsnittet om forbrugerkøb, deklaratoriske. Ved handelskøb kan
Købelovens bestemmelser således tilsidesættes, hvis parterne aftaler dette. Dog finder
bestemmelserne altid anvendelse, såfremt der er forhold, der ikke omtales af den af parterne
indgåede købsaftale.56
Såfremt kunden vælger at finansiere/lease udstyret, frem for at købe det kontant, sker der en
ændring af ejerforholdet. I stedet for at kunden ejer udstyret, er det i stedet
finansieringsselskabet, der indtræder som køber og ejer af udstyret. Kunden er stadig ansvarlig
for, at der sker rettidig betaling. Dette har til dato ikke været genstand for problemer. Da
pengene automatisk trækkes fra medarbejdernes løn hver måned, er der ingen risiko for, at
der er nogen der undlader, eller ikke kan betale. Løntrækket fremgår af medarbejderens
lønseddel, således at der ikke opstår nogen tvivl om hvor meget, der opkræves.
Aftalen mellem arbejdsgiveren og Atea består af en kontrakt, som underskrives af begge
parter. Kontrakten indeholder de betingelser der gør sig gældende for den pågældende DFV
ordning. I det følgende vil nogle af kontraktens elementer blive trukket frem og blive
beskrevet.
Det faktum, at der er tale om et handelskøb bevirker, at medarbejderen ikke har mulighed for
at gøre de almindelige misligholdelsesbeføjelser gældende, som der havde været muligt, hvis
der var tale om forbrugerkøb. De eneste beføjelser, der kan gøres gældende, er dem der står
nævnt i kontrakten. Gennemlæses kontrakten bliver det hurtigt synligt, at de
misligholdelsesbeføjelser der angives, primært knytter sig til kundens mulighed for at helt eller
delvist at ophæve aftalen. Denne beføjelse gælder imidlertid kun for endnu ikke leverede
delleverancer. Det vil typisk være en uoverkommelig udfordring at levere alt udstyret til
samtlige medarbejdere på én gang. Derfor opdeles leverancen i delleverancer, og det er kun
de delleverancer, der endnu ikke er leveret, kunden kan hæve ved en hæveberettiget
misligholdelse fra Ateas side. Sker dette, er det naturligvis kun de leverede leverancer kunden
er økonomisk ansvarlig for. Som det fremgår af kontraktens definitioner, skal en delleverance
forstås som en enkeltstående levering til en medarbejder. Hvis buddet skal levere udstyr til 10
forskellige medarbejdere i løbet af dagen, så er der altså tale om 10 delleverancer.
56
Købeloven § 1
31
Misligholdelsesbeføjelser vedr. servicedelen er ikke behandlet i kontrakten mellem Atea og
kunden. Det være sig, hvor lang tid der må medgå til en reparation eller hvor mange gange,
det er acceptabelt, at noget udstyr er til reparation henholdsvis for samme fejl eller totalt set,
førend der skal ske ombytning af enheden. Dette er noget, der vil blive tilføjet i
standardkontrakten, men fremgår i skrivende stund kun i den produktbeskrivelse som kunden
får udleveret under de indledende forhandlinger.
5.5.1. Leveringsforpligtelse
Atea skal sørge for projektering, etablering og gennemførelse af informationsmøder samt
indkøb og levering af det udstyr medarbejderne vælger. Projekteringen foretages naturligt nok
af projektafdelingen, hvor der udpeges en projektleder, som skal sørge for at sammenholde
alle trådene og tilsikre løbende kommunikation aktørerne imellem. Projekteringen er opdelt i
tre overordnede faser. Definitions- og planlægningsfasen, eksekverings- og opfølgningsfasen
samt afslutnings- og leveringsfasen.
I den første fase udarbejdes en projektplan, som skal godkendes af kunden. I den
efterfølgende fase testes og godkendes bestillingsportalen af kunden. I den sidste fase
administreres de bestillinger, der er indløbet via bestillingsportalen fra de medarbejdere, der
har valgt at benytte sig af deres arbejdsgivers tilbud. Levering af det bestilte udstyr
igangsættes. Atea sikre implementeringen af DFV modulet i kundens lønsystem.
5.5.2. Udskydelsesret og risikoovergang
Levering til medarbejderne sker på hverdage i tidsrummet kl. 17-22 og i weekender mellem kl.
8 og 22. Atea skal oplyse medarbejderen om leveringsdagen senest 5 arbejdsdage inden. Hvis
den oplyste leveringsdag ikke passer medarbejderen, er det muligt at anmode om en ny
leveringsdag. En ny leveringsdag skal snarest muligt aftales mellem Atea og medarbejderen.
Hver medarbejder har ret til én gang at anmode om udskydelse, uden at der opkræves
vederlag herfor. Dog kan maksimalt 10% af alle delleverancer udskydes, uden at det fører til
nogen vederlagsopkrævning. Overskrides grænsen på 10% eller udskyder en medarbejder
levering mere end én gang, forbeholder Atea sig ret til at opkræve kunden et vederlag
pålydende én måneds ydelse, eller hvad der modsvarer den ekstra transportomkostning.
Når levering sker hos medarbejderen, skal medarbejderen kvittere for modtagelsen. I den
forbindelse er det vigtigt, at medarbejderen kontrollerer, at der er overensstemmelse mellem,
hvad der står på sedlen, og hvad der fysisk leveres. Indtil levering har fundet sted, har Atea den
32
fulde risiko for udstyret.57 Udstyrets eventuelle undergang, inden levering er sket, er derfor for
Ateas egen regning, og kunden har krav på, at der leveres tilsvarende udstyr til
medarbejderen. Så snart levering har fundet sted til medarbejderen, overgår risikoen til
kunden. Er der således kvitteret for at alt udstyret er modtaget, og der alligevel opdages, at
der mangler noget, er det faktisk kundens og medarbejderens egen risiko.
5.5.3. Mangler
Der foreligger en mangel, såfremt leverancen er så forsinket, eller de leverede produkter er
behæftet med så væsentlige mangler, at minimum 90% af medarbejderne ikke kan udnytte
produkterne på en sådan måde, man med rimelighed må kunne forvente. Ligeledes foreligger
der en mangel, såfremt Atea vedkender sig, at yderligere forsøg på afhjælpning af problemet
er udsigtsløs, eller at en afhjælpning har overskredet 30 arbejdsdage, uden en holdbar løsning
er tilvejebragt. De 30 arbejdsdage regnes fra indgivelsen af den første reklamation over den
pågældende mangel. Såfremt en sådan mangel gør sig gældende ved mere end 10% af
delleverancerne, har kunden mulighed for helt eller delvist at ophæve aftalen, for så vidt angår
de endnu ikke leverede delleverancer.
5.5.4. Forsinkelse
Atea er forpligtet til at give kunden skriftlig besked, så snart Atea bliver opmærksom på en reel
risiko for leveringsforsinkelser, eller hvis aftalen i øvrigt ikke kan opfyldes. Dette kan blive
aktuelt i forbindelse med restordre, eller udstyrsmodeller der er udgået fra producenternes
sortiment. I sådanne tilfælde skal Atea fremsende en ny tidsplan eller løsningsforslag til
kunden, som denne skriftligt skal acceptere eller afvise, inden der er medgået 5 arbejdsdage.
Ved afvisning kan kunden afvise yderligere leveringer. Som beskrevet ovenfor, medfører en
sådan forsinkelse, hvor mindre end 90% af delleverancerne er leveret inden for den aftalte tid,
at kunden har en hævebeføjelse. En enkelt delleverance kan ophæves, såfremt der endnu ikke,
trods to foregående leveringsaftaler, er sket levering af den pågældende delleverance.
5.5.5. Ejendomsret
Til DFV produkterne kan der medfølge forskellige former for programmel, der er underlagt
reglerne om ophavsret. Nogle af disse programmer kan være pålagt en licensaftale eller en
anden form for royaltybetaling. For programmel der ikke er omfattet af hverken licens-,
royalty- eller abonnementsbetaling, overgår den fulde ejendomsret til kunden ved levering af
produkterne. For licenspålagte programmer overdrages kunden ved levering en uoverdragelig
57
Købeloven § 17, stk. 1
33
og licensfri brugsret samt dokumentation til de pågældende programmer. Brugsretten består,
indtil licensperioden udløber.
5.5.6. Medarbejderens overtagelse
Hvis medarbejderen af den ene eller den anden årsag fratræder sin stilling inden DFV
aftaleperiodens udløb, får medarbejderen tilbud om frikøb af udstyret. Accepterer
medarbejderen dette tilbud, indtræder medarbejderen i arbejdsgiverens rettigheder. Dette
gælder dog kun de købte produkter og de dertilhørende garantiydelser. Ved garantiydelser
menes der udelukkende producentens standardgaranti. Producentens standardgaranti er ét år.
Enkelte producenter yder to års garanti. Sker frikøbet efter producentgarantien er udløbet,
medfølger der således ikke nogen service til de frikøbte produkter. Forsikringerne er
udelukkende et forhold mellem forsikringsgiver og kunden, hvorfor de helt bortfalder ved
frikøb. Dette behandles mere indgående i afsnit 5.6.
5.5.7. Forsikring og serviceaftale
Kunden har mulighed for at tilvælge flere forskellige forsikringer til DFV ordningen. Der kan
vælges mellem 6 forskellige forsikringspakker. Herforuden er der 3 tilvalgsmuligheder. Valget
af forsikringspakke afhænger af kundens ønsker for sikringssammensætning.
Forsikringspakkernes årlige dækning for arbejdsgiverens opsigelse eller medarbejderens egen
opsigelse varierer fra henholdsvis 5 til 10% og fra 5 til 15%. Det betyder, at der kan ske
arbejdsgiveropsigelser for op til 10% af de deltagende medarbejdere, hvor forsikringen dækker
den økonomiske forpligtelse arbejdsgiveren måtte have overfor leasingselskabet. Opsiges der
eksempelvis et år 12% af de deltagende medarbejdere, vil der kun være forsikringsdækning for
de 10%. Baggrunden herfor er, at forsikringsselskabet ikke ønsker at påtage sig den meget
store omkostning en generel fyringsrunde vil medføre.
Der henvises til bilag 9 for yderligere gennemgang af serviceaftalens- og forsikringernes
omfang, sammensætning, betingelser og undtagelser.
5.6. Retsstilling efter frikøb
Medarbejderne bliver præsenteret for et frikøbstilbud, enten når DFV aftalen er ved at udløbe
eller hvis medarbejderen på et tidligere tidspunkt fratræder sin stilling. Medarbejderen får her
mulighed for at frikøbe det udstyr, hvortil medarbejderen hidtil kun har haft brugsretten.
Medarbejderen køber udstyret fri af den aftale arbejdsgiveren har indgået og overtager
hermed ejendomsretten til udstyret. Ved frikøb ophører alle forsikringer og serviceaftaler, da
udstyret jo netop købes fri af disse.
34
Hvilken service der medfølger det frikøbte DFV udstyr klarlægges i det nedenstående afsnit.
Det er vigtigt at klarlægge, hvem der optræder som sælger for dernæst at kunne fastslå,
hvilken købstype der er tale om, når der sker frikøb.
5.6.1. Hvem er sælger?
Som nævnt indledningsvist i afsnit 4.1, involverer DFV koncepter flere af Atea Koncernens
driftsselskaber, som indgår i en forholdsvis kompliceres aftalestruktur. Der er tale om Atea
Danmark A/S som indgår aftale med en kunde vedr. en DFV ordning. Kunden erhverver
udstyret, typisk via en leasing aftale med Atea Finans A/S eller en anden finansieringspartner.
Leveringen af udstyret varetages af Atea A/S. Udstyret stilles derefter til rådighed for kundens
medarbejdere mod en bruttolønsnedgang. I samarbejde med AON Danmark optræder Atea
yderligere som forsikringsformidler.
Når medarbejderen frikøber udstyret, indgås en købsaftale med ejeren af udstyret.
Medarbejderen erlægger betalingen med private midler og agerer som privatperson, uden for
sit erhverv.
Frikøbet kan ske efter 5 forskellige opbygninger:
1. Atea sælger udstyret til kunden ved kontantkøb. Ejendomsretten placeres herved hos
kunden. Ved løbetidens afslutning sælger kunden udstyret til medarbejderen.
2. Atea leverer udstyret som led i en leasingaftale mellem kunden og Atea Finans.
Ejendomsretten placeres herved hos Atea Finans. Ved løbetidens afslutning sælger
Atea Finans samlet set udstyret til kunden, hvorved ejendomsretten overføres til
kunden. Herefter sælger kunden udstyret til medarbejderen.
3. Kunden undlader at købe udstyret ved løbetidens afslutning. Atea Finance fastholder
dermed ejendomsretten og sælger udstyret til medarbejderen.
4. Atea leverer udstyret som led i en leasingaftale mellem kunden og en eksterns
finansieringspartner. Ejendomsretten placeres herved hos den eksterne
finansieringspartner. Ved løbetidens afslutning sælges udstyret samlet set til kunden,
hvorved ejendomsretten overføres til kunden. Herefter sælger kunden udstyret til
medarbejderen.
5. Medarbejderens ansættelsesforhold ophører eller denne afgår ved døden inden
løbetiden er afsluttet. AON Danmark udbetaler forsikringssum til Atea Finans eller den
eksterne finansieringspartner. Ejendomsretten overgår herved til AON Danmark. I
forbindelse med fratrædelse vil AON herefter tilbyde medarbejderen frikøb og vil
35
såfremt dette accepteres, fremstå som sælger af udstyret. I tilfælde af afslag eller
dødsfald, vil udstyret, i henhold til aftalegrundlaget mellem Atea og AON, overgå til
Atea.
Nedenstående figur illustrerer aftalestrukturen.
Ekstern
finansieringspartner
Atea Finans A/S §
§
Atea Danmark A/S § Kunde § § Medarbejder
Atea A/S §
AON (forsikring)
§ DFV-aftalekonstruktionen = det eksisterende aftalegrundlag på frikøbstidspunktet.
§ Aftaler, der indgås i forbindelse med frikøbstidspunktet.
5.6.2. Fastlæggelse af købstype
Til forskel fra et normalt afbetalingskøb, skal medarbejderen i dette tilfælde stadig betale
frikøbsprisen for at opnå ejendomsret, selv om alle de månedlige ydelser er betalt. Frikøb skal
ydermere ske med beskattede midler. Et frikøb er således at sidestille med et hvilket som helst
andet køb, hvor købstypen definerer de beføjelser køberen har.
Købstyperne er civilkøb, handelskøb og forbrugerkøb.
Handelskøb defineres i Købeloven § 4 stk. 2 som værende, hvor 2 erhvervsdrivende handler
som led i deres bedrift. Sælgeren vil enten være arbejdsgiveren, leasingselskabet eller
36
forsikringsselskabet. Sælgeren vil derfor i alle tilfælde være en erhvervsdrivende. En
medarbejder vil aldrig bliver betragtet som erhvervsdrivende, hvorfor frikøb ikke kan
klassificeres som handelskøb. Heller ikke i det tilfælde, hvor medarbejderen driver selvstændig
virksomhed ved siden af sit daglige job, idet frikøbet sker i rollen som medarbejder. Frikøb skal
derfor sidestilles med civil- eller forbrugerkøb.
Forbrugerkøb defineres i § 4a og kan fremkomme på 2 forskellige måder. Forbrugerkøb er når
man som ikke-erhvervsdrivende køber noget af en erhvervsdrivende, hvor det er dennes
bedrift at sælge det der købes58. Et forbrugerkøb er også, hvis sælger er ikke-erhvervsdrivende,
men hvor salget formidles af en erhvervsdrivende59. Den danske købelov skelner ikke mellem
køb af nyt eller køb af brugt. Dermed har køber i forbrugerkøb altid 2 års reklamationsret fra
købsdatoen.60
Civilkøb er, når, hverken køber eller sælger optræder i rollen som erhvervsdrivende der agerer
inden for sin bedrift61. Således kan civilkøb også forekomme selv om den ene af parterne er
erhvervsdrivene, når blot salg af den pågældende genstand ikke er led i dennes bedrift. Ved
civilkøb medfølger ikke den 2 årige reklamationsret, som er tilfældet med forbrugerkøb.
Sælgeren vil som ovenfor anført, enten være arbejdsgiveren selv, et finansieringsselskab eller
forsikringsselskabet. For at der ikke skal være tale om forbrugerkøb, er det nødvendigt, at
påvise at den erhvervsdrivende sælger handler uden for sin bedrift.
Hvis frikøb sker inden den fastsatte udløbsdato, går forsikringsselskabet ind og erstatter
arbejdsgiverens økonomiske forpligtelser, hvorefter udstyret tilhører forsikringen. Dette er
forudsat, at arbejdsgiveren har tilvalgt at forsikre sig mod opsigelse.
5.6.3. Argumenter for at frikøb er civilkøb
Et finansieringsselskabs bedrift består i at finansiere en kundes investering.
Forsikringsselskabets bedrift er forsikringsvirksomhed, og arbejdsgiverens bedrift kan være
hvad som helst. Ingen af ovennævnte parter har det som bedrift at købe og sælge pc udstyr. Af
denne grund kan der ikke blive tale om at et frikøb, skal karakteriseres som forbrugerkøb.
Har arbejdsgiveren valgt selv at finansiere DFV ordningen, eller er opsigelsesforsikringen
fravalgt, er det arbejdsgiveren selv, der optræder som sælger i en frikøbssituation. Hvis
58
Købeloven § 4a stk. 1
59
Købeloven § 4a stk. 2
60
Købeloven § 54, stk. 1
61
Købeloven § 4 stk. 2 modsætningsvis
37
virksomheden f.eks. er en konsulentvirksomhed, bank, produktionsvirksomhed eller lignende,
vil frikøbet af DFV udstyret ikke være en del af arbejdsgiverens bedrift, og der vil derfor være
tale om et civilkøb, hvor sælger lovligt kan fraskrive sig dele af sit ansvar overfor køberen.
5.6.4. Argumenter for at frikøb er forbrugerkøb
Skønt finansieringsselskabets bedrift er at finansiere en kundes køb af DFV udstyr, er det en
integreret del af finansieringsaftalen, at selskabet efter aftalens udløb sælger det udstyr som
der i aftalens løbetid, har været lejet af kunden. Dermed bliver det en del af deres bedrift, når
der foretages et frikøb ved aftalens udløb. Ud fra et overordnet omgåelseshensyn vil der, for
Atea Finans’ vedkommende, formentlig også blive konkluderet, at salget vil ske som et led i
bedriften. Hvad angår Atea og Atea Danmark, vil der ikke være nogen tvivl om at salget sker
som en naturlig del af deres udøvende erhverv.
Det samme gør sig gældende for forsikringsselskabet. Forsikringsselskabet bliver inddraget, når
medarbejderen opsiges, eller fratræder sin stilling inden DFV ordningen ophører. Dette er
naturligvis forudsat, at arbejdsgiveren har valgt at forsikre sig herfor. Forsikringen går ind og
frikøber udstyret overfor arbejdsgiveren eller finansieringsselskabet. Dermed bliver udstyret
forsikringsselskabets ejendom. Herefter tilbydes udstyret til medarbejderen for
markedsværdien på dette tidspunkt for tilsvarende udstyr med samme alder, slidtage mv..
Såfremt det er kunden eller en anden aktør uden for Atea Koncernen der ejer udstyret, vil det
være denne der optræder som sælger, og dermed skal påtage sig de forpligtelser, der, i
henhold til køberetlig lovgivning, påhviler sælgeren.
I såvel lovgivningen som i praksis er der tale om et bredt forbrugerbegreb. Mange af de kunder
der indgår aftale om DFV handler ikke med IT-udstyr som led i deres erhverv. Dette vil f.eks.
være tilfældet med en bank, revisorfirma o. lign. Som sælger vil disse dermed, i henhold til
ovenstående afsnit 5.6.3, som udgangspunkt handle uden for deres erhverv. Hverken
lovgivningen eller praksis giver en endegyldig afklaring herpå. Dog fremkommer forarbejderne
til bestemmelsen om forbrugerkøb i Købeloven § 4 a med et billede af, at det er væsentligt, at
der er tale om en indtægt for sælgeren. I betænkning nr. 845 fremgår på side 56: ”Ved
afgrænsningen af begrebet handelskøb i købelovens § 4 lægges på tilsvarende måde vægt på,
om købet står i direkte forbindelse med parternes handelsvirksomhed. Såvel salg af en
forretningsdrivendes almindelige handelsvarer som salg af forretningsinventar o. lign. må
anses for at være sket som led i sælgers erhverv.”
38
Betænkningen anfører også, at enkeltstående salg normalvis ikke vil medfører at det anses
som værende som led i dennes erhverv. Er der tale om en enkeltstående DFV runde hos
kunden, vil der således kunne argumenteres for, at salget til medarbejderne ikke sker som led i
erhvervet. Dog er det oftest således, at kunderne tilbyder medarbejderne DFV runder med
faste intervaller, hvorved der fremkommer en systematisk sammenhæng, der ikke er forenelig
med formuleringen ”enkeltstående begivenhed”.
5.6.5. Forbrugerkøb eller civilkøb
Den danske lovgivning giver ikke nogen direkte løsning til, om et frikøb er civilkøb eller
forbrugerkøb. En gennemgang af Købelovens forarbejder helt tilbage til 1904, har heller ikke
medført et svar herpå. Det samme gør sig gældende for den kommenterede købelov. Det er
naturligvis en selvfølge, at forarbejderne til Købeloven ikke nævner noget om
bruttolønsordninger, eftersom de er meget nye i forhold til Købeloven.
Rettes blikket mod retspraksis, står det klart, at et salg godt kan ske som led at den
erhvervsdrivendes erhverv, selvom salgsgenstanden ikke indgår i det sædvanlige
varesortiment.62 Således viser JÅ 1997 6.3.2, at selvom man har som bedrift at sælge audio- og
videoudstyr, men ikke pc eller pc udstyr, vil det alligevel være som led i bedriften, såfremt der
gennemføres et salg af pc eller pc udstyr. Ligeledes skal nævnes FJ 2006 5.2.1, hvor en
erhvervsdrivende der udelukkende solgte til en gros, solgte et tv til en ansat. Her sker salget
også som led i bedriften, til trods for at virksomheden kun sælger til en gros. Det kræves dog at
handlen skal indgås af forbrugeren selv. Se således forbrugerklagenævnets afgørelse 2004-
4031/7-1327, hvor en far skulle indkøbe en computer til sin søn. Dette skete via den
virksomhed, hvor faren var ansat. Indkøbet skete hos en af virksomhedens leverandører, med
angivelse af virksomhedens navn som køber og farens navn som att.. I forbrugerklagenævnets
afgørelse 11/00004 var et salg af en hundehvalp ikke sket som led i den erhvervsdrivendes
erhverv, som ifølge Det Centrale Virksomhedsregister stor anført til detail- og
postordrehandel.
I Betænkning om Forbrugerkøb, betænkning 1978 845, præciseres, at det ikke alene er
afgørende, at sælgeren i almindelighed kan karakteriseres som erhvervsdrivende. Der kræves
yderligere, at det bestemte køb har relation til erhvervsvirksomheden. Såvel salg af den
erhvervsdrivendes almindelige handelsvarer, som salg af forretningsinventar og lignende må
anses for, at ske som led i den erhvervsdrivendes erhverv.
62
Købeloven med kommentarer 2008 side 131
39
Dette betyder, sammenholdt med ovenstående afsnit 5.6.4, at lige meget hvad en virksomhed
beskæftiger sig med, så vil det være et forbrugerkøb, når de efter DFV ordningens udløb
sælger udstyret til medarbejderne. Dette gælder naturligvis kun såfremt, virksomheden har
valgt selv at finansiere ordningen ved at købe kontant. Ved DFV Pro kan der ikke være nogen
tvivl, eftersom der er tale om arbejdsudstyr, som dermed vil indgå under betegnelsen
forretningsinventar. Ved DFV Hjemme er udstyret direkte anskaffet med henblik på den
ansattes private anvendelse, hvorved det ikke virker så naturligt, at anse udstyret som
forretningsinventar. Gennem medarbejdertilfredshed og muligheden for at sikre fleksibiliteten
ved, i et eller andet omfang, at kunne varetage visse arbejdsopgaver hjemmefra under en evt.
sygdomsperiode, virker det alligevel nærliggende at betragte alt DFV udstyr, som værende
forretningsinventar i større eller mindre grad.
Den systematiske karakter DFV ordningerne har, bidrager ligeledes til, at det er inden for
bedriften, når udstyret sælges. Der opereres normalt med flere forskellige DFV runder hos
kunderne. Typisk startes der en ny DFV runde årligt. Er virksomhedsstørrelsen beskeden, vil en
ny runde typisk først starte, når den foregående er udløbet. Frikøb bliver dermed en
gentagende aktivitet og ikke blot et engangsforetagende.
For mange medarbejdere kan det være ønskværdigt at beholde DFV udstyret, når de fratræder
deres stilling. Dog kan frikøbsprisen afholde mange herfra. De økonomiske fremtidsudsigter
kan for nogen i denne situation være meget uvisse. Derfor ønsker de ikke at skulle erlægge den
pengesum, der er påkrævet og afslår frikøbstilbuddet. For at øge antallet af accepterede
frikøb, undersøges mulighederne for at tilbyde medarbejderne at frikøbe med
privatfinansiering. Frem for at skulle erlægge hele pengesummen med det samme, vil de
kunne fortsætte med månedlige afdrag.
Det vil komme til at foregå således, at der bliver indsat et finansieringsselskab mellem
forsikringsselskabet og medarbejderen. I stedet for at forsikringsselskabet sælger DFV udstyret
til medarbejderen, sælges det i stedet til finansieringsselskabet. Prisen vil være den samme,
uanset om der sælges til medarbejderen eller finansieringsselskabet. Medarbejderen skal
derefter overfor finansieringsselskabet afdrage dette beløb, hvorefter medarbejderen efter
afdragsperioden overtager ejendomsretten til udstyret. Finansieringsselskabet overtager
ejendomsretten til udstyret, og overtager samtidig reklamationsretten. Da Atea i forvejen har
udstyret registreret i systemet, vil det være nærliggende at lade Atea fortsætte med at
servicere udstyret, men det vil være finansieringsselskabets valg, da det bliver for dettes
regning.
40
Ovenfor omtalte løsning vil kun være muligt ved frikøb i forbindelse med fratrædelse. Ved
ordinært frikøb er frikøbsbeløbet så lille, at det ikke vil være relevant at lave en
finansieringsløsning.
Enhver form for frikøb af DFV udstyr vil, på baggrund af ovenstående gennemgang, dermed
ske som et forbrugerkøb. Dette betyder, at det efter frikøb er Købelovens afsnit om
forbrugerkøb, der finder anvendelse. Reglerne i dette afsnit er forbrugerpræceptive, og tilsikre
medarbejderen nogle beføjelser overfor sælger.
5.6.6. Mangelsbeføjelser
I afsnit 5.6.5 er det klarlagt, at der er tale om forbrugerkøb, når der gennemføres et frikøb.
Dette medfører, at medarbejderen i henhold til Købeloven § 78, stk. 1 tilsikres nogle
mangelsbeføjelser, såfremt det frikøbte udstyr senere lider af en mangel. Det er jf. Købeloven
§ 77a, stk. 1 varens beskaffenhed ved tidspunktet for risikoens overgang der udgør
udgangspunktet for en mangelsvurdering. Sammenholdt med § 77a, stk. 3 er risikoens
overgang sammenfaldende med leveringstidspunktet, og det er fra dette tidspunkt der kan
reklameres.
I henhold til Købeloven § 81 skal der inden for rimelig tid, foretages reklamation over en
mangel. Sker dette ikke, fortabes retten til at gøre den pågældende mangel gældende. Alle
reklamationer fremsat inden for to måneder, fra manglen blev opdaget, anses altid for
rettidige. Derefter vil det bero på en individuel vurdering, hvorvidt reklamationen anses for
rettidig fremsat. Hertil kan henvises til praksis, hvor følgende 3 sager alle omhandler rettidige
reklamationer fremsat længe efter de to måneder:
- FKN 1981 3.1.5
Rettidig reklamation efter ca. 7 måneder fra levering
- FKN 1981 3.4.3
Rettidig reklamation efter ca. 6 måneder fra levering
- JÅ 1998 6.7.3
Rettidig reklamation efter ca. 11 måneder fra levering
Reklamationsfristen skal således ikke regnes fra, hvornår manglen burde være opdaget, men i
stedet fra ud fra det faktiske tidspunkt for manglens opdagelse. Bevisbyrden herfor ligger hos
sælgeren.63 Købeloven § 83, stk. 1 hjemler, at reklamationer skal fremsættes senest på
63
Købeloven med kommentarer 2008 side 1343
41
toårsdagen regnet fra levering. Herefter kan kun fremsættes reklamationer, såfremt sælger
har påtaget sig, at indestå for genstanden i en længere periode end to år.
Købeloven indeholder i § 77 a, stk. 3 med henvisning til stk. 1 en formodningsregel for, at
mangler der viser sig inden for 6 måneder fra levering, har været til stede på tidspunktet for
risikoens overgang. Køber skal således ikke i denne periode løfte nogen bevisbyrde. I tilfælde
af mangler der opstår senere end de 6 måneder, er det op til køber at føre bevis for, at
manglen forelå ved levering.64 En sådan bevisførelse vil oftest være umulig. Beviskravene til en
forbruger er derfor lempelige. Dermed vil det i stedet være tilstrækkeligt at fokusere på,
hvorvidt manglen skyldes forbrugerens forhold, varens egen beskaffenhed eller en
udefrakommende begivenhed. Kan forbrugeren således sandsynliggøre, at manglen ikke
skyldes en udefrakommende hændelse eller forbrugerens egen anvendelse af udstyret, vil
forbrugeren have ført tilstrækkelig bevis for, at manglen eller spiren hertil forelå ved levering.
Dette fremgår af Købeloven med kommentarer 2008 side 1291, med henvisning til Betænkning
1403/2001, p. 86 f. og Prop. 2001/01:134, p. 59 f. og smh. Lookofsky og Ulfbeck, Køb, p. 64. I
følgende afgørelser, ansås køber ikke for at have løftet sin bevisbyrde: UfR 1969.734 SH, ØL-
17. afd. 21/10 1983, UfR 1984.536 H, FKN 1984 3.12.1 og forbrugerklagenævnets afgørelse
2003-4031/7-589. Se modsat forbrugeklagenævnets afgørelser 2006-521/7-1134 og 08/02481.
Det bemærkes, at der er tale om ældre afgørelser, men i henhold til forordene til Købeloven
med kommentarer 2008, er de stadig relevante.
Da baggrunden for forbrugerkøbsreglerne er at sikre forbrugeren gode vilkår, er
reklamationsfristen her væsentlig forlænget, set i forhold til de øvrige købstyper. I handelsskøb
skal reklamation ske straks, i civilkøb skal det ske uden ugrundet ophold, men i forbrugerkøb
inden rimelig tid.65
I henhold til Købeloven § 84 kan der foretages reklamation direkte til producenten eller en
anden erhvervsdrivende, der har påtaget sig at forestå serviceforpligtelsen. Dette kan ske med
bindende virkning for sælgeren.66
Er der tale om en mangel i henhold til Købeloven, og sælger tilbyder afhjælpning, skal dette, i
henhold til Købeloven § 78, stk. 4, ske uden omkostning for kunden. Dette omfatter også
forsendelse af udstyret til reparation.
64
Købeloven med kommentarer 2008 side 1291
65
Købeloven med kommentarer 2008 side 1341 + LBKG2003237_G_Kar_201104011 pr. 3/7 2012 – Note
507
66
LBKG2003237_G_Kar_201104011 pr. 3/7 2012 – Note 508
42
5.6.6.1. Begrænsninger i mangelsbeføjelserne
Det er ikke nødvendigvis alle mangelsbeføjelser medarbejderen har til sin rådighed. Det
afhænger dels af, hvad for en genstand der er tale om, men også hvad sælgerens modreaktion
er.
Købeloven definerer to typer varer:
- Genusvarer
- Speciesvarer
Genusvarer er varer der er bestemt efter deres art. Det vil sige en vare der ikke er
individualiseret. Genusvarer kan uden problem ombyttes til en anden af samme art. I henhold
til Købeloven § 43, stk. 1, smh. med § 78, stk. 1 er mangelsbeføjelserne for en sådan vare:
afhjælpning, omlevering, ophævelse eller afslag i købesummen.
Modsat ovenstående er en speciesvare en individualiseret genstand. Det kan være den eneste
der findes. F.eks. hesten Lis, med blis i panden. Eftersom varen er individualiseret vil det ikke
være muligt at foretage omlevering.67 Derfor er mangelsbeføjelserne jf. Købeloven § 42, stk. 1,
smh. med § 78, stk. 1: afhjælpning, ophævelse eller afslag i købesummen.
For begge typer kan omlevering kun kræves, såfremt manglen ikke er uvæsentlig. Dette følger
af begge ovenfor nævnte paragraffers stk. 2. Efter Købeloven § 78, stk. 2 kan køber ikke kræve
omlevering eller afhjælpning, såfremt dette er umuligt, eller forbundet med uforholdsmæssige
omkostninger for sælgeren. Se mere herom i afsnit 5.6.6.3. Hvis sælger tilbyder at afhjælpe
manglen, afskærer dette jf. § 78, stk. 3 køberen fra, at kunne ophæve eller kræve afslag i
købesummen.
DFV udstyr starter med at være genusvarer, men overgår til speciesvarer i forbindelse med
medarbejderens frikøb. I forbindelse med en DFV ordnings opstart, hvor det nye udstyr leveres
til kundens medarbejdere, er der tale om varer bestemt efter art, hvilket i henhold til
ovenstående defineres som genusvarer. Når medarbejderen foretager frikøb af udstyret, er
der ikke længere tale om genusvarer. Der er i stedet tale om brugte varer, som er blevet
anvendt af medarbejderen selv, og som fremstår i den alders- og slidmæssige stand, som
denne brug har afstedkommet. Der er således tale om speciesvarer, som jf. ovenstående ikke
67
Jf. bemærkningerne til lovforslaget ved indførelsen af Købeloven § 78
43
kan afstedkomme et krav om omlevering.68 I forbindelse med mangler på frikøbt DFV udstyr,
vil der således kun være mulighed for at fremsætte krav om ophævelse og forholdsmæssig
afslag.
5.6.6.2. Risikoovergang til medarbejderen
Jf. ovenstående afsnit 5.6.6 formodes mangler inden for 6 måneder fra levering, at have været
til stede ved risikoens overgang. I henhold til Købeloven § 17, stk. 1, samt ovenstående afsnit
5.5.2, overgår risikoen til køber på tidspunktet for den faktiske levering.69 Dette betyder,
sammenholdt med Købeloven § 9 og § 73, at risikoen som hovedregel overgår til
medarbejderen når udstyret overgives til denne.70 Efter denne betragtning vil risikoovergangen
til medarbejderen således blive sammenfaldende med risikoovergangen til arbejdsgiveren,
som på dette tidspunkt er kunden. Dette kan underbygges af det forhold, at medarbejderen jf.
bilag 9 afsnit 1.9.5 kan blive påført en omkostning, såfremt en hændelse med udstyret ikke
dækkes i henhold til den medfølgende udstyrsforsikring. Modsat kan anføres, at risikoen først
kan overføres til medarbejderen, når denne indgår som direkte aftalepart. Altså når frikøbet
gennemføres. Se således Købeloven med kommentarer side 177-178, hvoraf fremgår, at
levering i visse tilfælde kan indtræde ved selve salgsaftalen. Dette vil være tilfældet, hvor
salgsgenstanden allerede er i køberens besiddelse, og i tiden op til aftalens indgåelse har været
besiddet af køberen, men på sælgerens regning og risiko. Der henvises således til lejeaftaler,
pantaftaler og kommisionsaftaler. I disse tilfælde vil leveringstidspunktet være, når der
foreligger løfte om overdragelse af godset. Dog er der her tale om aftaler, der ikke er
forbrugerkøb. Ved forbrugerkøb antages levering under alle omstændigheder for sket, når
varen afhentes eller overgives til køberen.71
Jf. Købeloven § 1, stk. 2 smh. Købeloven § 1a, stk. 3 finder Købeloven § 17, stk. 1 anvendelse
på alle køb. Dermed kan bestemmelsen også i forbrugerkøb fraviges ved aftale. Der vil således
ikke været noget til hindring for, i forbindelse med DFV frikøb, at bedømme risikoovergangen
til medarbejderen efter hovedreglen i § 17, stk. 1, hvorved dette sker, ved den faktiske levering
af DFV udstyret.
68
Se ligeledes: http://www.forbrug.dk/Artikler/Dine-
rettigheder/Forbrugerleksikon/brugt?tc=2F263CD4584F4162825E9C834FBBFD5B – Afsnit ” Omlevering
af en brugt vare”
69
Købeloven med kommentarer 2008 side 297
70
Købeloven med kommentarer 2008 side 1286
71
Købeloven med kommentarer 2008 side 179
44
I henhold til Købelovens ordlyd skal medarbejderens to års reklamationsret, således tage sit
udspring i den reelle leveringsdato frem for tidspunktet for frikøb.72 For mobilordninger der
udløber efter et år, vil således restere et års reklamationsret, når medarbejderen frikøber
udstyret. Derimod vil der ved udløb af to og tre års pc ordningerne, ikke efterfølgende være
mulighed for at gøre nogen mangel gældende overfor sælger.
Her viser DFV konceptet sig uforenelig med den nuværende købelov. Uforenelig på en sådan
måde, at der bliver tale en forbrugerkøbskonstruktion, som ikke er behandlet i de køberetlige
regler. Det påpeges således, at det vil være en konstruktion, der bør medtages i behandlingen,
næste gang der påtænkes en gennemgang og revidering af Købeloven.
Det der i Købeloven reelt minder mest om DFV frikøb, er køb på prøve. Men som følge af
Købeloven § 60, stk. 2, anses også her risikoovergangen for sket, når varen leveres til køber, og
ikke fra tidspunktet for købets endelige gennemførelse. Det er ikke, ej heller i de køberetlige
regler, betinget, at ejendomsretten skal være overgået til køber, førend der kan blive tale om
risikoens overgang.73
Dette forekommer for så vidt heller ikke urimeligt, ud fra den betragtning, at det netop er
medarbejderen selv, der har forestået anvendelsen af udstyret igennem hele perioden. Det vil
modsat kunne virke urimeligt, at sælger skal kunne rammes med mangelsbeføjelser i
yderligere to år efter frikøbets gennemførelse, på hvilket tidspunkt medarbejderen allerede
har anvendt udstyret i op til tre år. Sælger har ej heller nogen mulighed for at konstatere, i
hvilken stand udstyret befinder sig i på frikøbstidspunktet. Det vil således være umuligt for
begge parter at føre bevis for udstyrets tilstand på frikøbstidspunktet. Retspraksis medvirker
ikke til nogen afklaring af, hvorvidt denne fremstilling er korrekt. Der forefindes ingen
afgørelser, der kan ligges til grund for en endegyldig afklaring.
Det kan dog tænkes, at praksis som følge af, at hovedsigtet med forbrugerkøbsreglerne er, at
sikre beskyttelse til forbrugeren, som optræder som den svage part i et aftaleforhold med en
erhvervsdrivende, vil tage afstand herfra. På samme måde som ved vurderingen af, hvorvidt en
afhjælpning er uforholdsmæssig omkostningstung, vil en betragtning som førnævnte, kunne
berettige en tilslutning til, at reklamationsfristen starter ved levering af udstyret, mens
hensynet til forbrugeren vil kunne blive vægtet højere og dermed resultere i det modsatte.
72
LBKG2003237_G_Kar_201104011 pr. 1/7 2012 – Note 67 + Note 197 analogt
73
Købeloven med kommentarer 2008 side 1109 og side 284 f. + LBKG2003237_G_Kar_201104011 pr.
1/7 2012 – Note 63
45
På baggrund af de tilgængelige retsreglers ordlyd, må det konkluderes, at medarbejdernes
reklamationsfrist ved frikøb af DFV udstyr må antages at løbe fra det tidspunkt, hvor den
genstand købet vedrører, faktisk blev leveret til medarbejderen.
Ved opringning til Forbrugerrådets Forbrugerhotline er denne betragtning søgt be- eller
afkræftet. Henvendelsen resulterede ikke i noget konkret svar eller stillingstagen. Ifølge
Forbrugerhotlinen vil der ved små virksomheder, med meget få antal ansatte, formentlig ikke
medfølge nogen reklamationsret overfor virksomheden som sælger, mens det vil være mere
sandsynligt med større virksomheder. Det var ikke muligt at få en konkret stillingstagen, til
hvorvidt der følger en to års reklamationsret fra frikøbsdatoen, eller denne gælder fra
leveringstidspunktet. Det blev oplyst, at der ikke findes nogen generelle regler, men at der i
stedet vil blive tale om en konkret vurdering fra sag til sag. Da der ikke foreligger nogen
retspraksis vedr. dette forhold, fastholdes således jf. ovenstående, at reklamationsretten må
anses at løbe fra den faktiske levering af udstyret.
Såfremt retspraksis, i kraft af forbrugerkøbsreglernes grundtanke omkring
forbrugerbeskyttelse, vælger at anlægge den betragtning, at det er tidspunktet for
frikøbsaftalens indgåelse og ikke den reelle leveringsdato, hvorfra reklamationsfristen skal
regnes, vil dette medføre, at medarbejderen i to år fra frikøbsdatoen kan gøre
mangelsbeføjelser gældende over for sælgeren.
Eftersom bevisførelse for udstyrets stand på frikøbstidspunktet er umulig, sammenholdt med
muligheden for aftalefrihed vedr. Købeloven § 17, stk. 1, hvorved der i frikøbsaftalen kan
betinges, at risikoovergang og levering anses for sket på tidspunktet for den faktiske levering af
udstyret; må der være overvejende sandsynlighed for, at der maksimalt vil blive tale om en
begrænset reklamationsfrist. Dette kunne enten blive de 6 måneder i henhold til Købeloven §
77a, stk. 3.
5.6.6.3. Sælgers mulighed for at ophæve frikøbsaftalen
I nærværende afsnit ligges der til grund, at retspraksis vil medgive medarbejderen en eller
anden reklamationsret der løber fra indgåelsen af frikøbet og ikke fra den faktiske levering.
Frikøbsprisen, der fastsættes til markedsprisen, er kendetegnet ved, at den typisk udgøres af,
hvad der svarer til 1 til 2 måneders lønnedgang. Beløbsmæssigt vil der være tale om 500 til
1.000 kr.. I tilfælde af en mangel i henhold til ovenstående afsnit 5.6.6.1, kan afhjælpning
46
afvises, såfremt det vil påføre sælgeren urimelige omkostninger.74 Dette fremgår ligeledes af
forbrugerkøbsdirektivet art. 3, stk. 3. Af samme direktiv fremgår, at det ikke har været
hensigten med bestemmelsen, at det kun skal være urimelige afhjælpninger, der kan afskæres.
Ordet ”uforholdsmæssigt” beskriver dermed bedre den tilsigtede retstilstand. Dette er fordi,
ordet ”urimelig” fordre, at der skal være tale om særligt høje omkostninger, hvorimod
”uforholdsmæssigt” medfører, en lidt lempeligere formulering, hvor omkostningerne ikke må
stå i synligt misforhold, til den pengesum køber har erlagt.75 Der er tale om et bredt
omkostningsbegreb, idet der skal medtages alle omkostninger, der vil medgå i forbindelse med
en afhjælpning. Dog må avancetab ikke medtages i regnestykket.76
Hvorvidt afhjælpning vil medføre sælgeren en uforholdsmæssig omkostning, skal vurderes ud
fra salgsgenstandens værdi uden mangler. I et frikøbstilfælde må det være frikøbssummen, der
udgør salgsgenstandens værdi uden mangler. I lyset af at denne sum er så lav, som den er, vil
afhjælpning i form af reparation ofte være uforholdsmæssig, da prisen for en afhjælpning vil
beløbe sig til flere tusinde kroner, mens salgsprisen for salgsgenstanden blot har været mellem
500 til 1.000 kr.. Såfremt medarbejderen i forbindelse med frikøb, ikke betinger sig udbedring
af en eventuel mangel, der på dette tidspunkt måtte være medarbejderen bekendt, har
medarbejderen accepteret genstanden som den er, og forefindes på dette tidspunkt. Dermed
vil det være den stand genstanden befinder sig i på frikøbstidspunktet, der i forhold til en
eventuel senere reklamation, udgør en mangelfri genstand. Dette understøttes af Købeloven §
77 b, hvor køber er afskåret fra at gøre en mangel gældende, som køber var eller burde være
bekendt med ved aftalens indgåelse.
Vurderingen skal dog ikke alene bero på, hvorvidt omkostningen for afhjælpning
uforholdsmæssigt overstiger købesummen.77 Vurderingen skal medtage hensyntagen til
manglens betydning for varens funktion og manglens betydning for den pågældende køber.
Alene det at ophævelse er billigere end afhjælpning, vil ikke i sig selv medføre, at
afhjælpningen bliver uforholdsmæssig. Der skal medtages hensyn til om køberen ved
ophævelse påføres væsentlig ulempe.78 Så selv om varens værdi uden mangler og manglens
betydning kan indikere, at kravet om afhjælpning vil være uforholdsmæssigt, kan hensynet til
74
Købeloven § 78, stk. 2 + http://www.forbrugerstyrelsen.dk/Artikler/Dine-
rettigheder/Forbrugerleksikon/mangelsbefoejelser
75
Købeloven med kommentarer 2008 side 1305
76
LBKG2003237_G_Kar_201104011 pr. 1/7 2012 – Note 481
77
LBKG2003237_G_Kar_201104011 pr. 1/7 2012 – Note 481
78
Købeloven med kommentarer 2008 side 1305 + LBKG2003237_G_Kar_201104011 pr. 1/7 2012 – Note
483 + 484
47
køberen trække i den modsatte retning. Se således FJ 2003 6.4.1, FJ 2003 6.4.3 og FJ 2005
5.3.10, hvor hensynet til køberen vægtes højest. Ligeledes forbrugerklagenævnets afgørelse
2004-521/7-398 hvor sælger ikke havde godtgjort, at afhjælpning ville medføre
uforholdsmæssige omkostninger.
Når en reklamationssag opstår på noget frikøbt DFV udstyr, vil det mange gange være i sælgers
bedste økonomiske interesse blot at ophæve købet og lade handlen gå tilbage. I forbindelse
med en ophævelse skal køberen holdes skadesfri og ydelserne skal tilbageføres. Det vil sige, at
køberen skal have returneret købesummen og sælger tilsvarende udstyret. Dette følger af
Købeloven § 57, stk. 1. Det vil kun være de omkostninger køber har haft i forbindelse med
frikøbet, sælger skal tilbagebetale. De månedlige bruttolønsafdrag medarbejderen, overfor
arbejdsgiveren, har haft frem til frikøbstidspunktet, vedrører ikke frikøbet, og kan således ikke
kræves refunderet i forbindelse med en ophævelse. Såfremt dette var tilfældet, ville
medarbejderen dermed få et mellemværende med SKAT, eftersom der vil blive tale om en
skattepligtig lønindtægt.
Sælger har dog ingen lovmæssig beføjelse til at kræve et køb ophævet. Denne beføjelse
tilfalder kun køberen. Men det skal ikke afholde sælgeren fra, at kunne tilbyde en ophævelse.
Såfremt køberen afslår dette, og sælger kan dokumentere at afhjælpning medfører
uforholdsmæssige omkostninger, kan køberen alene vælge mellem forholdsmæssig afslag i
frikøbsprisen eller leve med manglen.
5.6.7. Regler for reklamationsret efter afhjælpning eller ombytning
I henhold til publikationer udarbejdet af forbrugerstyrelsen, gælder en ny reklamationsfrist på
ombyttede reservedele eller hele ombyttede enheder, der ombyttes i forbindelse med en
reparation. 79
For så vidt angår ombytninger, finder dette fæste i lovreglerne. I forbindelse med ombytning
løber en ny to-års-frist i henhold til Købeloven § 83, stk. 1.80
I forbindelse med reklamation afbrydes toårsfristen. Er der inden for de to år reklameret, og
viser den samme mangel sig, til trods for sælgerens afhjælpning, atter efter udløbet af de to år,
79
http://www.forbrug.dk/Artikler/Dine-
rettigheder/Forbrugerleksikon/reklamationefter2aar?tc=740F1814A3D24C089538501A55EC0D6A
80
LBKG2003237_G_Kar_201104011 pr. 1/7 2012 – Note 514 med henvisning til Juridisk Årbog 1995
6.4.1 (køb af mønttelefon med 1 års garanti. Inden for garantiperioden blev telefonen flere gange
repareret, og trekvart år efter købet blev telefonen ombyttet. Den nye telefon var omfattet af en ny
garantiperiode).
48
er køberens mangelssindsigelse omfattet af de almindelige forældelsesregler.81
Forældelseslovens kapitel 3 angiver i § 3, stk. 1 at sådanne fordringer, som defineret i lovens §
1, forældes efter 3 år. Der er således ikke nogen lovmæssig belæg for, at der efter en
afhjælpning gælder en ny toårs reklamationsfrist, på hverken hele varen eller de udskiftede
dele heraf.82 Kun såfremt afhjælpningen er så omfattende, at der i stedet kan blive tale om en
egentlig ombytning.83 Efter en reparation er gennemført, er det således alene
Forældelsesloven der regulere det efterfølgende forhold; nemlig at forbrugeren i op til 3 år fra
afhjælpningens gennemførelse kan klage over den pågældende fejl.
5.6.8. Når medarbejderen sælger udstyret videre
Sker videresalget uden at medarbejderen har frikøbt udstyret, bliver der i henhold til
Købeloven § 59 tale om vanhjemmel, da medarbejderen ikke besidder ejendomsretten til
udstyret, og således ikke har ret til at videresælge udstyret. Den nye erhverver, vil kunne
kræve skadeserstatning. Medarbejderen vil blive objektivt ansvarlig efter reglerne om den
positive opfyldelsesinteresse.84 Skadeserstatning kan ikke kræves, såfremt den nye erhverver,
var bekendt med sælgerens manglende ret til at sælge udstyret.
Når en medarbejder sælger frikøbt udstyr videre, bliver der tale om et civilkøb. Civilkøb er
reguleret af Købelovens almindelige regler.85 Således vil køber have 2 års reklamationsret
overfor køber, medmindre der aftales andet. Det oplagte ville være, at der aftales en
reklamationsfrist, der er sammenfaldende med den resterende reklamationsfrist køber har
overfor den oprindelige sælger.
En senere erhverver, kan ikke, jf. Gældsbrevsloven § 27, opnå en bedre ret end den oprindelige
erhverver. Er der således tale om en mangel, som selv ikke den oprindelige erhverver, ville
kunne gøre gældende overfor sælgeren, vil en efterfølgende erhverver derfor heller ikke kunne
gøre manglen gældende. Dette følger også af forbrugerklagenævnets afgørelse i en sag, hvor
en forbruger inden etårsfristen har solgt en computer videre.86 Modsætningsvist kan dette
fortolkes således, at efterfølgende erhverver dermed godt kan få en ringere ret end den
oprindelige erhverver.
81
LBKG2003237_G_Kar_201104011 pr. 1/7 2012 – Note 514
82
http://www.forbrug.dk/Artikler/Dine-rettigheder/Forbrugerguides/Reparationer-du-selv-
betaler/garanti?tc=DC1884BDCF684015BA55DA66F4795F30
83
LBKG2003237_G_Kar_201104011 pr. 1/7 2012 – Note 514
84
LBKG2003237_G_Kar_201104011 pr. 1/7 2012 – Note 339
85
Købeloven § 1a, stk. 1
86
http://www.forbrug.dk/Afgoerelser/computere-
mv/videresalg?tc=D35D65B44EC84FD68AF4A4863CA60EA4
49
Eftersom forholdet ikke direkte reguleres af nogen dansk lov, herunder ej heller i Købelovens
forbrugerpræceptive regler, vil det være muligt for en erhvervsdrivende at begrænse eller helt
fraskrive sig reklamationer fremsat af senere erhververe. Den oprindelige erhverver, vil således
stadig bevare reklamationsretten overfor sælgeren, hjemlet af Købeloven § 54, men en senere
erhverver, vil kunne miste denne ret, såfremt den erhvervsdrivende har indført dette i
salgsbetingelserne. Såfremt køberen ikke sørger for at få aftalt med den senere erhverver, at
der ikke medfølger nogen reklamationsret, vil erhververen indtil to år efter købet kunne gøre
mangelsbeføjelser gældende overfor køberen,87 medmindre sædvane mellem de 2 parter, eller
en general kutyme for civilkøb taler for, at begge parter ensstemmende forventer der ingen
reklamationsret er gældende overfor den person der sælger.88
6. Økonomiafsnit
Mange arbejdsgivere har et fastsat beløb, som de giver hver medarbejder i tilskud til brug for
løngoder. Dette beløb modregnes i det beløb medarbejderen trækkes i løn. De priser som
medarbejderen ser på bestillingsportalen vil allerede være fratrukket arbejdsgiverens tilskud.
Dette er grunden til, at det ene medarbejderbredbåndsprodukt i nedenstående skema er gratis
for medarbejderen. Ønsker medarbejderen en større forbindelse udgør løntrækket
differencen.
6.1. Skema med angivelse af beløb efter skat
Medarbejderens udgift efter skat afhænger af indtægten. I dette skema vises satserne før og
efter skat ved lønindkomster på over og under 35.317 kroner pr. måned:
Indkomst pr. md. Skat 5 Mbit / 1 Mbit ADSL 10 Mbit / 2 Mbit ADSL 20 Mbit / 2 Mbit ADSL
Fra Til Samlet Pris pr måned Efter Skat Pris pr måned Efter Skat Pris pr måned Efter Skat
- Kr. 35.317 41% Gratis Gratis Kr. 70 Kr. 40 Kr. 140 Kr. 79
Kr. 35.317 - 56% Gratis Gratis Kr. 70 Kr. 26 Kr. 140 Kr. 52
6.2. Skattemæssig behandling
Frem til 1. januar 2010 har SKAT betragtet medarbejderbredbånd som et personalegode
sidestillet med fri telefon. Arbejdsgiveren skal oplyse til SKAT, at medarbejderen har fået
87
Købeloven § 54, stk. 1
88
Købeloven med kommentarer 2008 side 1022
50
værdien af fri telefon stillet til rådighed. Den værdi medarbejderen maksimalt kan komme til
at betale skat af, er 250 kr. om måneden, hvilket vil fremgå af lønsedlen med teksten Fri
telefon. Det oplyste beløb indgår ikke i beregningen af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.
Medarbejderen skal på selvangivelsen til SKAT angive, i hvilket omfang personalegodet skal
beskattes eller ej. Hvis de private udgifter til telefoni overstiger værdien af fri telefon (som for
et helt kalenderår udgør max. 3.000 kr.), skal der ikke ske nogen beskatning af personalegodet,
og der skal derfor ikke indberettet noget beløb på selvangivelsen i rubrik 15.
Er de private telefonudgifter mindre end værdien af fri telefon, skal medarbejderen beskattes
af forskellen og selv indberette dette beløb på selvangivelsen. Ved opgørelsen af de private
telefonudgifter kan medregnes alle husstandens øvrige telefonudgifter inkl. udgifter til
mobiltelefoni. Dokumentation for de private telefonudgifter skal kunne fremvises på
forlangende af SKAT og bør derfor gemmes i 5 år.
Efter den 1. januar 2010 overgår medarbejderbredbånd til multimediebeskatning.
For behandling af de nye regler pr. 1. januar 2012, henvises til gennemgangen i afsnit 5.4.
6.3. Valg af finansieringsform
Kundens valg af finansieringsform vil typisk afhænge af kundens økonomi. Hvis kunden har en
tilstrækkelig god likviditet, vil det være muligt at investere og afskrive beløbet her og nu. Hvis
ikke kundens har en likviditet, der muliggør dette, vil det naturlige valg være at vælge
leasingløsningen. Denne løsning er ikke så økonomisk tung, da investeringen spredes ud over
mange måneder. Leasing er dog den dyreste løsning, da finansieringsselskabet også skal have
betaling for sin ydelse, hvorimod kontantkøbet kun er den reelle omkostning.
Ved at vælge leasingløsningen konverteres den store anskaffelsessum til mere overkommelige
månedlige ydelser. Hvis kunden står med nærtstående planer om et virksomhedsopkøb, eller
andre vækstmæssige tiltag der kræver pengebinding, vil leasing være det rigtige valg.
Derudover kan den månedlige leasingafgift trækkes fra i kundens regnskab, således at der
opnås en skattemæssig fordel med det samme, hvor den ved kontantkøb først indtræffer
meget senere. Skattemæssige afskrivninger kan foretages i henhold til Afskrivningsloven. Er
der tale om udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, kan der afskrives efter
Afskrivningsloven § 5, stk. 1 og stk. 3. Ved blandet anvendelse, kan der for den
erhvervsmæssige andel afskrives efter § 11, stk. 1 og stk. 2. Sådanne afskrivninger foretages
ved indkomstårets udgang. Momsmæssigt skal kunden ved kontant køb selv finansiere
51
momsen, indtil den refunderes fra SKAT. Ved leasing opdeles momsen i antallet af
leasingydelser og betales dermed i små bidder.89 Leasing kan også medføre den fordel, at
kunden ikke skal spekulere på forældelse og bortskaffelse af udstyret. Når leasingaftalen
udløber, forbliver det udstyr som medarbejderne ikke ønsker at frikøbe leasingselskabets
ejendom. Dermed slipper kunden for at skulle finde en måde, hvorpå udstyret kan afhændes.
Ved leasing kontra kontant køb, har det kun en meget ringe indflydelse på kundens øvrige
lånemuligheder, og kan sågar forbedre vigtige nøgletal90, såsom afkastet af investeringen og
gældssætningsgraden. Muligheden for at skræddersy betalingsordningen til kunden styrker, at
kapitalen forbliver i virksomheden.91
Den kontante løsning vil give et markant indhug i kundens likviditet. Dette indhug kan blive en
ulempe for kundens øvrige forretningsmæssige områder, som også skal bruge penge. Den
frigivne likviditet, som fremkommer ved at anvende leasing, giver mulighed for at denne
likviditet kan placeres andre steder, hvor den kan gøre gavn.
IT udstyr er en stensikker dårlig investering forstået på den måde, at den udelukkende falder i
værdi. Med den teknologiske udvikling er der intet IT der stiger i værdi. Derimod vil en
investering i f.eks. produktudvikling, omkostningsminimering eller virksomhedsopkøb være en
investering, der stiger i værdi. Hermed kan man sige, at kunden skal eje det, der stiger i værdi,
og leje det der falder.92
Leasing er også den langt mest udbredte finansieringsform blandt de kunder, der har indgået
en DFV aftale. Således har 95% af kunderne, i skrivende stund, valgt at indgå en leasingaftale.93
Ved leasing erhverver virksomheden sig den økonomiske brugsret til et aktiv, mens den
juridiske ejendomsret forbliver hos finansieringsselskabet. Der er 3 forskellige leasing typer:
Sales & Lease Back
Finansiel Leasing
Operationel Leasing
89
http://www-2.danskebank.dk/Link/DanskeLeasingkortfortalt/$file/Leasingkortfortalt.pdf
90
https://www.danskebank.com/da-dk/Produkter-og-services/Erhverv/Finansiering/Pages/leasing.aspx
91
ftp://public.dhe.ibm.com/common/ssi/pm/sp/a/gfs03057dkda/GFS03057DKDA.PDF
92
http://www.atea.dk/dk/produkter-loesninger-services/finansiering/
93
Oplysning fra Atea Finance
52
6.3.1. Sales & Lease Back
Ved denne leasingform har virksomheden mulighed for at sælge sit IT-udstyr til et
finansieringsselskab for derefter at leje det tilbage. Herved kan virksomheden frigøre noget
kapital, som kan placeres andre steder i virksomheden.
Denne leasingtype kan anvendes, når der er tale om noget udstyr som kunden i forvejen har
indkøbt og ejer. Af denne grund anvendes det ikke i forbindelse med en DFV ordning, hvor der
er tale om noget nyt udstyr, som skal indkøbes. Kun såfremt kunden har valgt
kontantfinansiering og senere i forløbet kommer i en situation, hvor der er brug for at frigøre
noget kapital, vil denne leasingtype kunne komme på tale. Hvorvidt den vil kunne anvendes i
den situation, afhænger af, hvor længe henne i forløbet, der er tale om. Såfremt det er inden
for nogle få måneder fra, at DFV ordningen er trådt i kraft, vil det sandsynligvis være muligt at
gennemføre. Dog vil de administrative omkostninger ved denne løsning gøre det uattraktivt.
Generelt set er det en udfordring at gennemføre denne leasingtype, hvis ikke der er tale om
nyt udstyr. Udfordringen består i at få kunderne kreditgodkendt dertil. Udstyrets værdi på
tilbagekøbstidspunktet kan være meget svært at fastsætte, hvorfor det i stedet for kan få
karakter af et kontantlån. Der er i skrivende stund ingen af DFV kunderne der har efterspurgt
denne mulighed.
6.3.2. Finansiel Leasing
Finansiel leasing er, hvor alle væsentlige risici og fordele forbundet med besiddelsen af et aktiv
overdrages til leasingtager, uanset at ejendomsretten fortsat tilkommer leasinggiver og
eventuelt overdrages til leasingtager ved leasingperiodens slutning.94
Finansiel leasing skal i henhold til regnskabsvejledning 21 anvendes, hvis blot ét af disse
kriterier er opfyldt:95
- Ejendomsretten overføres automatisk til kunden ved udløb af leasingkontrakten
- Aftalen indeholder for leasingtager en fordelagtig købsoption til en pris, der ligger
under markedsprisen
- Leasingaftalens løbetid svarer til størstedelen af udstyrets levetid
- Nutidsværdien af minimumsleasingydelserne ved kontraktens indgåelse svarer som
minimum til den væsentligste del af markedsværdien
94
RV21 – Revisor håndbogen 2008 s. 1027, afsnit 7
95
RV21 – Revisor håndbogen 2008 s. 1031, afsnit 31
53
- De leasede aktiver er af en sådan specialiseret art, at de alene kan anvendes af
leasingtager, medmindre aktivet modificeres væsentligt
Om der er tale om finansiel eller operationel leasing afhænger mere af transaktionens indhold
end af leasingkontraktens form.96
Finansielt leaset udstyr skal ifølge Årsregnskabsloven § 64, stk. 2 behandles på samme måde
som virksomhedens øvrige aktiver. Dette betyder, at leasingaftalen skal indarbejdes i
regnskabet på samme måde som et køb. DFV udstyret skal således aktiveres og afskrives på
samme vis som kundens øvrige aktiver, og betalingsforpligtelsen overfor leasingselskabet skal
optages som gæld. Hermed fremkommer den ulempe, at det leasede udstyr figurerer på
virksomhedens balance, og vil dermed potentielt kunne have en negativ indflydelse på
virksomhedens mulighed for at optage nye lån. Ved denne leasingtype overtager
virksomheden aktivet efter leasingaftalen er udløbet, og kan herefter sælge det videre eller
overtage det. Finansiel leasing medfører ikke de fordele som fremgår af ovenstående afsnit
6.3.
6.3.3. Operationel Leasing
Operationel leasing anvendes på aftaler, der ikke minder om et almindeligt køb.
Regnskabsmæssigt behandles denne leasing type som et lejeforhold, og skal derfor ikke
angives på balancen. I følge Årsregnskabsloven § 64, stk. 2 skal leasingforpligtelsen angives
særskilt. Betalingsforpligtelsen skal derfor anføres i en note til regnskabet, mens
leasingydelsen driftsføres i resultatopgørelsen efterhånden, som ydelserne betales. Til forskel
fra finansiel leasing er kunden ikke forpligtet til at overtage aktivet, når leasingkontrakten
udløber. Denne leasing type belaster ikke virksomhedens likviditet, da den figurerer på
virksomhedens drift som en omkostning frem for på balancen, som den finansielle leasing gør.
At den operationelle leasing figurerer på driften, medfører de leasingmæssige fordele der
fremgår af afsnit 6.3 ovenfor.
6.3.4. Kundernes behandling
Alle DFV kunder som har valgt finansiering gennem leasing, har valgt at behandle det som
operationel leasing. Dette er naturligvis for at opnå de fordele det giver, frem for finansiel
leasing.97 Dette til trods for at ikke alle betingelserne for at anvende operationel leasing
96
RV21 – Revisor håndbogen 2008 s. 1030, afsnit 28
97
Oplysning fra Atea Finance
54
forekommer opfyldte. For at der kan anvendes operationel leasing, forudsættes det, at
leasingkontrakten skal være således, at de ovenstående kriterier for finansiel leasing undgås.
Når DFV ordningen nærmer sig sit udløb, er den mest udbredte model, at medarbejderne
tilbydes at købe udstyret. Afslår de dette tilbud forbliver udstyret leasingselskabets ejendom
og overgår ikke automatisk til kunden. Det er derfor ikke noget problem i at undgå den første
af de ovennævnte betingelser.
Ved en DFV ordning er leasingperioden ikke over 3 år. Levetiden på udstyret er dog noget
længere end 3 år. Dette underbygges på Elsparefondens hjemmeside, hvor der anvendes en
forudsætning om 5 års levetid for computere og 6 år for skærme i de regneeksempler, de
opstiller.98 Dermed løber leasingkontrakten over 50-60% af udstyrets levetid. Dette betyder, at
der, som udgangspunkt, heller ikke vil være noget problem i at undgå betingelsen om, at
leasingperioden løber over størstedelen af udstyrets levetid. Dog afhænger dette af, hvor
bredt eller snævert dette skal fortolkes. Ved en snæver fortolkning vil 51% være hovedparten,
mens en bred fortolkning kan medføre, at der skal være tale om op til 75% før betingelsen er
indfriet.
Det samme gør sig gældende for mobiltelefoner. DFV mobil ordninger leases kun med en
løbetid på et år. Levetiden for mobiltelefoner antages at være ca. 3 år. Til grund herfor ligges
udtagelserne fra Nokia og Sony Ericsson, som i forbindelse med en retssag i Norge, har udtalt
at levetiden på mobiltelefoner er 3 år.99
Det er betingelserne 2 og 4, der giver de største problemer at undgå. Ved udløb tilbydes alle
medarbejdere at frikøbe udstyret til en pris, der svarer til markedsprisen for et
sammenligneligt udstyr af samme alder og beskaffenhed. I forhold til det generelle prisniveau
på www.dba.dk for mobiltelefoner der er ca. 12 måneder gamle, er der tale om en fordelagtig
pris der ligger noget under markedsværdien. Dermed er det som udgangspunkt ikke muligt at
undgå denne betingelse for at der er tale om finansiel leasing.
Betingelsen præciserer dog, at det er overfor leasingtager, altså arbejdsgiveren, denne
fordelagtige købsoption skal rettes, for der bliver tale om finansiel leasing. Ved DFV er der tale
om, at det alene er medarbejderne, der har mulighed for at gøre brug af købsoptionen. Ønsker
medarbejderen ikke at benytte optionen, overgår optionen ikke efterfølgende til
98
http://www.elsparefonden.dk/forbruger/vaerktoejer-og-beregnere/produktoversigter/compuere-og-
skaerme/baerbare-computere
99
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2006/12/07/145407.htm
55
arbejdsgiveren. Udstyret forbliver således leasinggivers ejendom. Ud fra denne betragtning vil
købsoptionen ikke resultere i, at der bliver tale om finansiel leasing.
Som anført ovenfor i afsnit 5.6.1 er der også en model, hvor det ved leasingperiodens udløb, er
arbejdsiveren der køber udstyret for derefter at sælge det til sine medarbejdere. I en sådan
situation taler omstændighederne for, at der bliver tale om finansiel leasing.
Minimumsydelserne er de ydelser, som skal betales igennem leasingperioden. Nutidsværdien
heraf kan påvirkes af diskonteringsfaktoren, leasingperioden og leasingydelsen. Hvis ikke
diskonteringsfaktoren kendes skal leasingtagers alternative lånerente anvendes. Det har ikke
været muligt at få adgang til de indgåede leasingaftaler. Det har således ikke været muligt at
foretage beregninger af, hvorvidt nutidsværdien af minimumsydelserne ved kontraktens
indgåelse som minimum svarer til den væsentligste del af markedsværdien. Det har kun været
muligt at modtage et udsagn fra Atea Finans på dette punkt. I henhold til dette udsagn, vil det
normalt være en korrekt påstand, at nutidsværdien svarer til den væsentligste del af
markedsværdien. Således indikeres, at omstændighederne taler for, at denne betingelse vil
medføre, at leasingaftalen skal klassificeres som finansiel leasing.
Det bemærkes, at betingelsen anvender formuleringen ”den væsentligste del” og ikke
”størstedelen”, som det er tilfældet i betingelse nr. 3. Grundet den manglende adgang til
oplysningerne i leasingkontrakterne, er det ikke undersøgt, hvorvidt dette skal tillægges nogen
betydning.
Der er ikke tale om sådanne specialiserede aktiver, at det udelukkende er leasingtager der kan
anvende dem. Derfor finder denne betingelse ikke anvendelse.
Uanset hvad, vil det til hver en tid være op til arbejdsgiverens egen revisor, at afgøre hvorledes
forholdet korrekt skal klassificeres.
6.4. Momsløft
Som erhvervsdrivende er der mulighed for at afløfte fuld moms. Det er dog et krav, at der er
tale om erhvervsmæssig afbenyttelse. Hvis det er tale om blandet privat og erhvervsmæssig
benyttelse, kan momsløft kun ske på den erhvervsmæssige del.
Således gælder følgende definitioner:100
Fuld fradragsret: Moms af indkøb, som udelukkende bruges til momspligtige formål.
100
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1645725
56
Ingen fradragsret: Moms af indkøb, som udelukkende bruges til formål, der ikke er
momspligtige.
Delvis fradragsret: Moms af indkøb, som kun delvis bruges til momspligtige formål, og
altså også bruges til ikke-momspligtige formål.
For telefoni til medarbejderne, herunder fastnet- og ISDN installationer, kan der ske 50%
momsløft, så længe der er tale om, at installationen sker hos medarbejderen af hensyn til
varetagelsen af deres arbejde.101 Ved mobiltelefoner og ADSL forbindelser og computere,
gælder de almindelige regler for momsfradrag, hvor der skal foretages et skøn over andelen af
erhvervsmæssig anvendelse.102 Ved installation i privatbolig vil der altid være en formodning
for privat anvendelse. Dette er grunden til at der ikke kan foretages fuldt momsløft, selv om
der kun måtte være tale om erhvervsmæssig anvendelse.
Ved DFV Pro ordninger, hvor der er tale om arbejdsudstyr, vil der således være mulighed for at
opnå fuld momsløft. Dog har medarbejderen mulighed for et mindre omfang af privat
anvendelse, hvorfor dette kan medføre en begrænsning i niveauet for momsløftet. Ved DFV
hjemme vil situationen være omvendt. Anvendelsen vil langt overvejende være privat og i
mindre omfang erhvervsmæssigt. Muligheden for momsløft i dette tilfælde vil således bero på
et skøn over andelen af den erhvervsmæssige anvendelse. Kunden bør altid rådføre sig med
sin egen revisor for at komme frem til det mest sandsynlige niveau for momsløftet.
Den lovhjemmel der definerer, at det kun er den erhvervsmæssige del, der kan laves momsløft
på er Momsloven § 38 stk. 2. Af denne fremgår:
For varer og ydelser, som af en registreret virksomhed benyttes både til fradragsberettigede
formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages
fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers
fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.
At fastslå fordelingen mellem erhvervsmæssigt og personligt brug af det udstyr medarbejderen
har fået stillet til rådighed gennem DFV ordningen, er ikke nogen nem opgave. Det er umuligt
at lave en konkret vurdering. Fordelingen må således foretages skønsmæssigt.
101
http://www.beierholm.dk/fileadmin/user_upload/pdf/skat/2009/091123_Multimediebeskatning_2010
_web.pdf
102
http://www.beierholm.dk/fileadmin/user_upload/pdf/skat/2009/091123_Multimediebeskatning_2010
_web.pdf
57
I intern meddelelse nr. 99/99-301-00141 af 17. marts 1999 fra Told- og Skattestyrelsen er det
udtalt vedrørende betalingsandelen:
… Det skal i den forbindelse bemærkes, at det forhold, at virksomhedens medarbejdere mod at
få stillet en pc til rådighed skal acceptere en lønreduktion eller i øvrigt udvise
løntilbageholdenhed, ikke påvirker det skøn, der må foretages. Hvis størrelsen af
lønreduktionen kan opgøres, kan denne imidlertid være med til at vise, om virksomhedens skøn
over fordelingen privat/erhvervsmæssig brug er foretaget på en rimelig måde. …
Dette understøttes endvidere af betænkning af 4. september 2000 fra Skatteministeriet,
hvoraf følger:
… Det skal i den forbindelse bemærkes, at det forhold, at f.eks. en pc stilles til rådighed for en af
virksomhedens ansatte mod lønreduktion, ikke påvirker det skøn, der skal udøves. Størrelsen af
lønreduktionen kan dog være en indikator for, om der er sket en rimelig fordeling mellem
erhvervsmæssig og privat brug. …
Til brug for den skønsmæssige fastsættelse er det nødvendigt at finde nogle indikatorer, der
kan hjælpe med at fastslå den erhvervsmæssige del. Den bedste indikator er virksomhedens
betalingsandel.103 Såfremt virksomheden vælger at finansiere DFV ordningen gennem leasing,
giver dette en omkostning til virksomheden. Medarbejdernes månedlige lønreduktion svarer til
langt størstedelen af den omkostning, virksomheden har. Det resterende er virksomhedens
betalingsandel. Alt andet lige afspejler denne betalingsandel, hvor meget virksomheden
forventer at få som modydelse, dvs. den erhvervsmæssige andel. I SKM2002.232.LSR /TfS
2002, 496 fastslår landsskatteretten, at denne omkostningsfordeling kan anvendes ved
ansættelse af skøn der vedrører benyttelse til fradragsberettigede formål efter Momslovens §
38, stk. 2. Ligeledes kan henvises til: SKM2011.594.BR, SKM2007.602.SKAT og
SKM2005.474.VLR. Dette medfører, at virksomheden kun kan foretage momsløft på de af
virksomheden faktisk afholdte udgifter.
En korrekt fastsættelse af forholdet mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse,
vanskeliggøres yderligere i de tilfælde, hvor der er tale om en erhvervsdrivende der
beskæftiger sig med såvel momspligtige og momsfrie aktiviteter. Momsløft kan i sådanne
103
http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=218392
58
tilfælde alene fastsættes på den del af det indkøbte udstyr, der anvendes til momspligtige
aktiviteter.104
Den erhvervsdrivendes revisor bør rådføres I forbindelse med fastsættelsen af den
erhvervsmæssige andel. Dette vil kunne sikre, at SKAT ikke efterfølgende underkender det
anlagte skøn.
Af andre indikatorer kan nævnes nedenstående, som i mindre omfang kan øge eller mindske
den erhvervsmæssige andel.
6.4.1. Skattemæssig godkendelse105
En skattemæssig forudsætning er, at der skal ske en erhvervsmæssig benyttelse i et eller andet
omfang. Er DFV ordningen godkendt skattemæssigt, således at en medarbejder ikke skal
beskattes af værdien, er det også godkendt, at der, i et eller andet omfang, er tale om
erhvervsmæssig brug af udstyret.
Er den skattemæssige godkendelse den eneste indikator der kan anvendes, vil det kun
muliggøre et meget lavt momsløft for virksomheden. Ifølge SKAT vil dette være under 5%.106
6.4.2. Virksomhedens egenbetaling107
Virksomheden egenbetaling kan ikke direkte definere størrelsen på momsfradragets størrelse.
Dette er, fordi en medarbejder kan vælge at bidrage til finansieringen, hvis der er mulighed for,
at medarbejderne kan arbejde fra hjemmet, eller opnå en besparelse på de private
omkostninger, såsom transportomkostninger til og fra arbejde. Ydermere kan medarbejderne
have en interesse i form af muligheden for en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden,
som f.eks. vil lette koordineringen af arbejde og børnepasning.
Modsat kan det sluttes, at hvis det ikke er muligt for medarbejderen at opnå nogle private
omkostningsbesparelser eller øget arbejdsmæssig fleksibilitet, vil virksomhedens egenbetaling
være en stærk indikator for, hvor stort et momsløft virksomheden kan opnå.
6.4.3. Tilbud om hjemmearbejde108
Med DFV udstyr er der mulighed for, at medarbejderne kan arbejde hjemmefra i større eller
mindre omfang. Hvis det er muligt for medarbejderen at anvende DFV udstyret til at koble op
til virksomhedens edb-systemer, vil dette kunne øge omfanget af medarbejderens arbejde
104
SKM2012.50.SR
105
http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=218392
106
SKM2004.440.LSR
107
http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=218392
108
http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=218392
59
hjemmefra, f.eks. ved sygdom, overarbejde, ugentlig hjemmearbejdsdag o. lign.. Såfremt
medarbejderen har orlov og udstyret bl.a. anvendes til mailkorrespondance mellem
virksomhed og medarbejder, vil dette ligeledes anses som erhvervsmæssig benyttelse af
udstyret. Hvis der er nogle af de medarbejdere, der har valgt DFV udstyr, som har en eller flere
faste hjemmearbejdsdage, vil dette føre graden af erhvervsmæssig benyttelse op på et højere
niveau. Hvor meget ovenstående vil kunne begrunde et højere momsløft for virksomheden,
afhænger af i hvor stort omfang der gøres brug af de nævnte muligheder.
6.4.4. Tilbud om erhvervsmæssig efteruddannelse via hjemme-pc’en109
Det vil også være med til at øge virksomhedens momsløft, hvor medarbejderne har mulighed
til at tilgå pc-uddannelsesprogrammer fra DFV udstyret. Der kan være tale om muligheden for
at anvende selvtræningsprogrammet pc-kørekort, muligheden for efteruddannelse, der giver
medarbejderen værktøjer til at varetage nye arbejdsopgaver i virksomheden, vedligeholdelse
af faglig kompetence mv.. Er der tale om opkvalificering af medarbejdernes evner til at betjene
og arbejde med diverse pc-programmer, kræves det at det er nogle programmer der anvendes
i virksomhedens daglige drift, for at det kan bidrage til et højere momsløft.
6.4.5. Medarbejderens jobfunktion110
Alle virksomheder har flere forskellige medarbejdergrupper. Der er alt fra arbejdsdrenge til
direktører. Ikke alle medarbejdergrupper bidrager lige positivt til et øget momsløft for
virksomheden. Som beskrevet ovenfor skal de programmer medarbejderne udvikler deres
kompetencer i, være nogle som de allerede anvender, eller efterfølgende skal til at anvende
som led i deres arbejde. I vurderingen af hvor stort et momsløft virksomheden kan foretage,
skal det undersøges, hvor meget de pågældende medarbejdere reelt anvender edb-
programmer for at kunne varetage deres arbejdsgaver, samt om deres jobfunktion
overhovedet kræver anvendelse af edb-programmer. Hertil kan det bemærkes, at brugen af IT
integreres i flere og flere arbejdsfunktioner. Dette er for at effektivisere arbejdsgangene,
således at de administrative meget tunge og manuelle processer optimeres ved at integrere IT,
så arbejdsopgaverne kan klares hurtigere og med færre ressourcer.
Jo mere medarbejderne anvender edb-programmer i forbindelse med deres arbejde, jo større
nytteværdi anses det at have for virksomheden at stille hjemme-pc udstyr til rådighed. De
medarbejdergrupper der meget sjældent eller slet ikke anvender edb-programmer til at
varetage deres arbejde, vil kun have en meget ringe positiv påvirkning på det momsløft
109
http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=218392
110
http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=218392
60
virksomheden kan foretage, mens de medarbejdergrupper der i meget stort omfang anvender
edb-programmer har en tilsvarende høj positiv påvirkning af momsløftet. På tværs af de
medarbejdere, der har valgt at indgå i en DFV ordning, beregnes der et gennemsnit af, hvor
stor anvendelse af jobrelateret IT er. Og det er dette gennemsnit der kan øge virksomhedens
momsløft i større eller mindre omfang.
6.4.6. Andre brugere i husstanden111
Den erhvervsmæssige anvendelse af udstyret skal skønnes på baggrund af den samlede
anvendelse af udstyret. Jo flere andre medlemmer af medarbejderens husstand der anvender
udstyret, jo mindre vil den erhvervsmæssige brugsandel være. Det samme gælder for, hvor
positiv en påvirkning det har det momsløft virksomheden kan opnå.
6.4.7. Nye regler pr. 1. januar 2012
Efter de nye regler afhænger muligheden for momsløft af hvilke goder der er tale om.
6.4.7.1. Fastnettelefoner og ISDN-forbindelser
Jf. Momsloven § 40, stk. 2 kan der ske momsløft på 50%. Dette gælder uden hensyn til
omfanget af den erhvervsmæssige kontra private anvendelse af godet. Det forudsættes dog at
installationen af telefonen eller ISDN-forbindelsen sker med erhvervsmæssig begrundelse.
6.4.7.2. Mobiltelefoner, bredbånd og computere
Jf. Momsloven § 38, stk. 2 kan der ske momsløft for den skønsmæssigt fastlagte
erhvervsmæssige afbenyttelse af goderne, der er stillet til rådighed for virksomhedens
medarbejdere.
I TfS 1996,926 er det fastslået, at moms i forbindelse med anskaffelse og drift af
mobiltelefoner, til brug for virksomhedsindehavere eller som stilles til rådighed for
medarbejdere, ikke kan fradrages i henhold til Momsloven § 40, stk. 2, men i stedet reguleres i
henhold til de almindelige regler i § 37, stk. 1 og § 38.
111
http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=218392
61
7. Konklusion
DFV konceptet byder på varianterne DFV Pro og DFV Hjemme. DFV Pro er til arbejdsgivere, der
ønsker at give medarbejderne mulighed for at vælge andet arbejdsudstyr, end det standard
udstyr der udleveres. De deltagende medarbejdere har en lønnedgang, der modsvarer den
ekstra omkostning, arbejdsgiveren påføres i forhold til at stille standard udstyret til rådighed.
DFV Hjemme er til udstyr, der udelukkende stiles til rådighed for medarbejderen, til brug for
dennes private anvendelse. Arbejdsgiveren hjemkøber udstyret, og stiller det derefter til
medarbejdernes rådighed. Medarbejderne indgår en aftale med arbejdsgiveren omkring
nedgang i bruttolønnen. Nogle arbejdsgivere vælger at yde et tilskud, i forbindelse med
medarbejdernes valg af bruttolønsudstyr. Når medarbejderne indgår i en DFV ordning,
medfølger en hotline og udstyrsforsikring. Hotlinen står til medarbejderens rådighed, i
forbindelse med spørgsmål inden valg af udstyr samt ved efterfølgende fejlmeldinger.
Forsikringen bevirker, at medarbejderne i stor udstrækning er dækket ind i forbindelse med
tyveri af, eller fejl og skader på udstyret. Såfremt der ikke kan opnås dækning via den
medfølgende forsikring, kan det komme på tale, at medarbejderen selv påføres en
omkostning, såfremt dennes egen indboforsikring ej heller dækker.
Skattemæssigt medførte Multimedieskatten, at de deltagende medarbejdere ville blive
beskattet af 3.000 kr. årligt, uanset antallet af forskellige multimedier, der var stillet til
rådighed. Efter Multimedieskattens ophør blev reglerne om fri telefon genindført pr. 1. januar
2012. Dermed er der tale om forskellig beskatning afhængig af udstyrstypen. Fri telefon
beskattes med 2.500 kr. årligt. Særskilt sker der ikke beskatning af en
datakommunikationsforbindelse, såfremt medarbejderen derigennem, evt. via en VPN-
forbindelse, opnår adgang til virksomhedens netværk. Uden en sådan adgang vil
medarbejderen blive beskattet af 2.500 kr.. Stilles både telefon og
datakommunikationsforbindelse til rådighed, beskattes der samlet af 2.500 kr.. Hvor der ikke
længere skal beskattes, såfremt en arbejdspc hjemtages og evt. anvendes privat, vil der årligt
ske beskatning af 50% af udstyrets nyværdi, såfremt medarbejderen indgår aftale om en
bruttolønsordning, hvor computeren stilles til rådighed for privat anvendelse.
Under såvel Multimedieskatten som de nuværende regler for fri telefon, kan der under visse
forudsætninger opnås mulighed for at undgå eller begrænse beskatningen. Skattefritagelse
kan afstedkommes ved visse former for frivilligt arbejde, samt hvor der er tale om en
arbejdsmæssig begrundelse sammenholdt med en udfyldt tro- og love erklæring. Begrænsning
62
i beskatningen er muligt, hvor der er tale om samlevende ægtefæller, der begge får stillet
udstyr til rådighed af deres arbejdsgiver.
Indledningsvist starter en bruttolønsordning med at være en aftale mellem erhvervsdrivende.
Medarbejderne kan således ikke gøre andet eller yderligere gældende, end hvad
arbejdsgiveren har indgået aftale med leverandøren om.
Når medarbejderen i forbindelse med fratrædelse eller ved ordningens udløb, frikøber det
udstyr der har været stillet til rådighed i ordningens løbetid, skifter forholdet karakter og der
bliver således tale om forbrugerkøb. Hvem der optræder som sælger overfor medarbejderen
afhænger af, hvorledes ordningen er indgået mellem arbejdsgiveren, leverandøren og evt.
finansieringsselskabet. Men uanset hvem af de erhvervsdrivende der indtager sælgerrollen, så
taler omstændighederne for, at der bliver tale om forbrugerkøb lige meget hvad. Dette er dog
ikke tilfældet, såfremt sælgeren kan løfte bevisbyrden for, at der er tale om et civilkøb og ikke
et forbrugerkøb.
Med til et forbrugerkøb følger normalt nogle forbrugerpræceptive mangelsbeføjelser. Der er jf.
Købeloven § 78, stk. 1 tale om muligheden for at kræve afhjælpning, omlevering, afslag i prisen
eller ophævelse. De tilgængelige beføjelser afhænger dog af, hvad for en vare der er tale om.
Ved frikøb er der tale om brugt DFV udstyr. Således bliver der tale om en speciesvare, hvorfor
der jf. Købeloven § 42, stk. 1 smh. med § 78, stk. 1 ikke er mulighed for at kræve omlevering. I
henhold til Købeloven § 78, stk. 2 er det heller ikke muligt at kræve afhjælpning, såfremt det er
sælgeren muligt, at dokumentere at det vil medføre uforholdsmæssige omkostninger at
gennemføre. Den lave købesum i forbindelse med DFV frikøb, vil gøre det nemmere at komme
i en situation, hvor det kan være forbundet med uforholdsmæssig store omkostninger at
gennemføre en afhjælpning. Dog skal uforholdsmæssighedsvurderingen medtage hensyn til
den ulempe det måtte medføre for køberen, enten at ophæve købet eller leve med manglen.
Det er forbrugeren der skal bevise eller sandsynliggøre, at der er tale om en mangel ved
udstyret. Opstår manglen inden for 6 måneder efter levering hjemler formodningsreglen i
Købeloven § 77a, stk. 3, at manglen har været til stede ved levering, medmindre dette ikke er
foreneligt med salgsgenstanden eller manglens art. Forbrugerens bevisbyrde efter de 6
måneder er lempelig. Dermed skal blot sandsynliggøres, at manglen ikke skyldes forbrugerens
egen anvendelse af udstyret, eller en udefrakommende begivenhed.
Hverken Købeloven eller retspraksis giver nogen klar og entydig identifikation af, hvilken
retsstilling en medarbejder har, efter at have gennemført frikøb af DFV udstyr. En gennemgang
63
af Købeloven, kommentarer til Købeloven og Købelovens forarbejder har klarlagt, at Købeloven
ikke uden videre egner sig til at regulere en konstruktion som et DFV frikøb. Dette bør
adresseres i en fremtidig revidering af Købeloven.
På baggrund af de nuværende lovregler konkluderes det, at den reklamationsret der
medfølger af, at DFV frikøb sker som forbrugerkøb, skal løbe fra den faktiske levering af DFV
udstyret, og ikke fra tidspunktet for frikøbets gennemførelse. Dette medfører at medarbejdere
der frikøber udstyr fra et års ordninger vil have et års reklamationsret fra frikøbstidspunktet,
mens der ved frikøb af udstyr fra 2 eller 3 års ordninger, ikke medfølger nogen
reklamationsret. Det forekommer, at kun retspraksis ud fra forbrugerbeskyttelseshensynet, vil
kunne medføre et andet udfald. I bekræftende fald må det formodes, at der bliver tale om en
væsentlig afkortet reklamationsfrist.
For de af kunderne der vælger finansiering gennem leasing, er der tale om 3 forskellige leasing
typer: sales & lease back, finansiel leasing eller operationel leasing. Ud af alle kunder der har
valgt finansiering, har de alle valgt at behandle leasingaftalen som operationel leasing.
Afhandlingen har vist, at der kan være tvivl vedr., hvorvidt dette er korrekt. For at der kan blive
tale om operationel leasing, kræves at ingen af betingelserne for finansiel leasing finder
anvendelse på den pågældende leasingaftale. Ikke alle betingelserne forekommer lige nemme
at undgå, hvorfor det i nogle tilfælde kan være tvivlsomt, at kunden har foretaget en korrekt
klassificering. Det vil dog til enhver tid være op til kundens revisor at fastslå klassificeringen af
leasingaftalen.
I forbindelse med momsløft findes 3 mulige fradragsformer: Fuld fradrag, ingen fradrag og
delvis fradrag. Fuldt fradrag kan opnås, når der sker 100% erhvervsmæssig anvendelse af
udstyret. I modsatfald kan der ikke foretages noget fradrag. Sker der både erhvervsmæssig og
privat anvendelse af udstyret, kan der ske fradrag for den del af anvendelsen, der er
erhvervsmæssig. Ved en DFV Pro ordning vil der således kunne foretages 100% moms i
forbindelse med indkøbet af DFV udstyret. Ved DFV Hjemme ordninger, vil niveauet for fradrag
bero på en skønsmæssig vurdering af omfanget af erhvervsmæssig anvendelse. Kundens bør i
den forbindelse altid rådføre sig med sin revisor.
Både i forbindelse med Multimedieskatten og de nuværende regler for fri telefon, er det
muligt at afløfte 50% i forbindelse med fastnettelefoner og ISDN-forbindelser, der installeres
på medarbejderens bopæl, så længe der er en erhvervsmæssig begrundelse herfor. I
forbindelse med mobiltelefoner, ADSL forbindelser og computere, kan der foretages fradrag i
64
henhold til de almindelige momsregler, for den skønsmæssige del af anvendelsen der er
erhvervsmæssig.
8. Perspektivering
Som følge af genindførelsen af reglerne om fri telefon, er det blevet mindre attraktivt, som
medarbejder, at indgå i en bruttolønsordning. Det betyder dog ikke, at der ikke længere er et
marked for bruttolønsordninger. Der er stadig, men dog i begrænset omfang,
skattebesparelser at hente. Der kan stadig spares penge i forhold til selv at skulle ud og
anskaffe udstyret. Det vil dog mest være 12 måneders ordningerne, hvor der er noget at
hente. Men med en kortere løbetid, vil det også medføre en noget højere månedlig
lønnedgang end ved en 24 eller 36 måneders ordning. Derfor vil der ske kraftig nedgang i
antallet af nye DFV Hjemmeordninger for pc med tilbehør. Derimod vil både DFV Hjemme og
DFV Pro ordninger for mobiltelefoner blive mere attraktive end under Multimedieskatten,
eftersom der efter reglerne for fri telefon, skal ske beskatning af 2.500 kr. i forhold til
Multimedieskattens 3.000 kr. om året.
En mulighed kan være, at ændre DFV ordningerne for pc med tilbehør til at være
nettolønsordninger i stedet for bruttolønsordninger. Dermed vil løntrækket ske på baggrund
af nettolønnen og ikke bruttolønnen. Således vil det være med beskattede midler, og der vil
ikke skulle ske nogen særskilt beskatning overfor medarbejderne.
I forbindelse med frikøb spekuleres der på at tilbyde en frikøbsforsikring. Denne forsikring skal
være en forsikring, der altid medfølger ved frikøb. Om det er frikøb grundet fratrædelse eller
ved ordningens udløb er underordnet. Forsikringen vil omfatte både komponent- og allrisk
forsikring. Forsikringen skal gælde i 2 år efter frikøbsdatoen og således friholde sælgeren for
omkostninger i forbindelse med reparation af frikøbt DFV udstyr. Forsikringsprisen vil være en
fast pris lige meget, hvilket udstyr der er tale om. Udstyret bliver forsikret til udstyrets
oprindelige salgspris og ikke til frikøbsværdien.
Dette tiltag vil være værdiskabende for både Atea, og den medarbejder som frikøber DFV
udstyret. For Ateas vedkommende vil det fortsat bliver Atea, der kommer til at udføre
reparationerne. Samtidig vil Atea kunne modtage provision af forsikringssalget.
Medarbejderen opnår via allrisk forsikringen en ekstra dækning som ellers ikke ville medfølge
ved frikøb. Yderligere afløses en eventuel reklamationsret af en forsikring, som dækker ud fra
65
de samme betingelser, som har været gældende igennem hele DFV perioden. Dette er en
bedre dækning end reklamationsretten alene ville medføre.
9. Executive summary
On January 1st 2010 the Danish government implemented a new multimedia tax. This tax made
it more attractive for employees to enter a flexible benefit agreement with their employer. By
entering this agreement the employer would be able to purchase computers and other kinds
of IT equipment and give them to the employee. It would still be the property of the employer,
but the employee would be able to use it as was it his own. In return the employee agrees to
take a pay cut. The cut is made in the salary before deduction of the personal tax. In addition
to the pay cut the employee has to pay an annual multimedia tax. Still the employee saves
money compared to buying the computer himself. Employers strive to have the most satisfied
and mobile employees. Flexible benefits can be a way of accomplishing this.
Atea developed a flexible benefit concept making it very easy for employers to manage flexible
benefit agreements. The flexible benefit agreement will be limited to a period of no longer
than three years. From January 2010 to December 2011 the multimedia tax amount was based
on DKK 3.000. This amount was unconditioned by the number of goods chosen by the
employee. By January 2012 the Danish government discarded the multimedia tax and
reintroduced the taxation of free phone. As a result of this the tax amount depends on what
type of good the employee has chosen. For computers the employee will now be required to
pay tax based on the employers purchase price. The tax amount is calculated as 50% of the
purchase price. The tax amount for mobile phones is based on DKK 2.500. These amounts have
to be paid each year of the flexible benefit agreement. The tax percentage depends on the
employee’s level of income. Married couples can under certain conditions be granted a 25%
discount each. Also there is a limited group of people that can be granted tax exemption.
Along with the equipment follows an insurance and a service agreement. The insurance will
apart from certain exceptions cover all physical damages. Laptop computers and mobile
phones are covered worldwide. Desktop computers are only covered in the employees
residential or holiday home. In case this insurance declines coverage the private home
insurance of the employee may accept coverage instead. If that insurance declines as well,
then the employee may be obligated to cover the repair expenses personally, unless an
agreement can be made with the employer. The service agreement only covers mechanical
malfunctions that are not caused by any wrongdoing by the employee.
66
In case of a termination of the employment, either initiated by the employee or the employer,
the flexible benefit agreement will be terminated as well. The employee will be offered to
purchase the equipment. This is also the case when the flexible benefit agreement expires. If
the employee chooses to accept the purchase offer, the property rights will then be
transferred to the employee. The employee can also choose to decline the offer. In that case
the equipment has to be returned to either the employer or the insurance company. In case of
a termination of the employment, this is handled by the insurance. Therefore the equipment
has to be returned to the insurance company should the employee decline the purchase offer.
If the flexible agreement has expired the equipment has to be returned to the employer. If the
employer has chosen to lease the equipment instead of purchasing it, the equipment belongs
to the leasing company. In this case the leasing company will replace the employer in the
above cases.
By using leasing the employer are able to perform a deduction in the amount of Value Added
Tax (VAT). According to the multimedia tax rules the level of deduction would depend on the
level of commercial use. In case of the equipment being used for both noncommercial and
commercial use the level of commercial use would have to be estimated. According to the
present rules the level of VAT deduction differs according to the type of equipment. In case of
landline phones installed in the home of the employee it will be possible to deduct 50%. This is
conditioned by the installation having a commercially foundation. For any other types of
equipment the level of VAT deduction will be limited to the estimated level of commercial use.
In case of the employer purchasing the equipment in cash there will be a possibility for tax
depreciation. The level of this depreciation also depends on the level of commercial use.
67
10. Litteraturliste
10.1. Elektroniske medier
http://da.wikipedia.org/wiki/Eksistentialisme#Det_frie_valg
http://www.brs.dk/laereboeger/fh/Kap22.html
http://www.multimedieskat.dk/multimedier/multimedier.html
http://www.multimedieskat.dk/lnmodtager/loenmodtager.html
http://epn.dk/samfund/politik/article1920634.ece
http://atea.dk/dk/om_atea/
http://atea.dk/dk/om_atea/miljoepolitik/
http://ateatv.dk/
http://redir.opoint.com/?url=http://www.computerworld.dk/art/54909&OpointData=6fa3281
b1a8e987cbeb1874c38c4e49aJmlkX3NpdGU9MzM0JmlkX2FydGljbGU9NjQwNDUmaWRfdXNlc
j05MzE2JmlkX2FwcGxpY2F0aW9uPTEwMDAwNzgmaWRfcGFydG5lcj0yJmxhbmc9ZGEmbW9uP
TEmbWF0Y2hlcz0iQXRlYSI0.
http://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2009/03/~/media/Files/Nyheder/Pressemedd
elelser/2009/03/Aftale%20forarspakke/ENDELIG_AFTALE_FORARSPAKKE_2%200.ashx
http://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=62010
http://goitloop.dk/
http://www.version2.dk/artikel/9856-it-branchen-gaar-til-kamp-mod-multimedieskat
http://www.version2.dk/artikel/10527-sikkerhedskomit-multimedieskat-en-trussel-mod-it-
sikkerheden
http://www.version2.dk/artikel/10590-loekke-genovervejer-multimedieskat-efter-massivt-
pres
http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/index/adm/puk/multimediebeskatning/
68
http://www.berlingske.dk/ledere/leder-taabelig-multimedieskat
http://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=62010
http://www-2.danskebank.dk/Link/DanskeLeasingkortfortalt/$file/Leasingkortfortalt.pdf
ftp://public.dhe.ibm.com/common/ssi/pm/sp/a/gfs03057dkda/GFS03057DKDA.PDF
http://www.atea.dk/dk/produkter-loesninger-services/finansiering/
http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=1802107
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1842210&vId=0
http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=218392
http://www.elsparefonden.dk/forbruger/vaerktoejer-og-
beregnere/produktoversigter/compuere-og-skaerme/baerbare-computere
http://www.forbrug.dk/Artikler/Dine-
rettigheder/Forbrugerleksikon/brugt?tc=2F263CD4584F4162825E9C834FBBFD5B
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2006/12/07/145407.htm
http://www.forbrug.dk/Artikler/Dine-
rettigheder/Forbrugerleksikon/reklamationefter2aar?tc=740F1814A3D24C089538501A55EC0
D6A
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=5190
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=44195
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1872145
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1646279
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1982076&vId=205780
betænkning 1978 845 - http://www.statensnet.dk/betaenkninger/0801-1000/0845-
1978/0845-1978_pdf/searchable_845-1978.pdf
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1645725
69
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1982078
http://skat.dk/SKAT.aspx?oID=1982079&chk=205780#pos
http://www.beierholm.dk/fileadmin/user_upload/pdf/skat/2009/091123_Multimediebeskatni
ng_2010_web.pdf
http://www.forbrug.dk/Artikler/Dine-rettigheder/Forbrugerguides/Reparationer-du-selv-
betaler/garanti?tc=DC1884BDCF684015BA55DA66F4795F30
https://www.danskebank.com/da-dk/Produkter-og-
services/Erhverv/Finansiering/Pages/leasing.aspx
10.2. Love
LBK 930 af 18/09/2008 - http://www.finanstilsynet.dk/da/Regler-og-
praksis/Lovsamling.aspx
Straffeloven
Markedsføringsloven
Ligningsloven
Personskatteloven
Retsplejeloven
Konkursloven
Købeloven
Forældelsesloven
Gældsbrevsloven
Afskrivningsloven
Årsregnskabsloven
Momsloven
LBKG2003237_G_Kar_201104011
10.3. Domme/afgørelser/Bindende svar
SKM2002.232.LSR /TfS 2002, 496
70
SKM 2009.789SR
SKM 2009.788SR
SKM2009.520.SR
SKM2010.403.SR
SKM2012.24.SR
http://www.forbrug.dk/Afgoerelser/computere-
mv/videresalg?tc=D35D65B44EC84FD68AF4A4863CA60EA4
UfR 1969.734 SH
ØL-17. afd. 21/10 1983
UfR 1984.536 H
FKN 1984 3.12.1
2004-4031/7-1327
SKM2011.594.BR
SKM2007.602.SKAT
SKM2005.474.VLR
SKM2012.50.SR
10.4. Bøger
Revisor Håndbogen 2008. 1. Udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-619-2205-2
Købeloven med kommentarer 2008. 3. Udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-619-2133-8
71
11. Bilagsoversigt
Bilag 0 – 6: Forsikringspakker
Bilag 7: Serviceaftale
Bilag 8: Gennemgang af serviceaftale og forsikring
Bilag 9: Service Advisory
Bilag 10: Processbeskrivelse
72
