Historisk og sociologisk institutionalisme by tyQqUY9p

VIEWS: 2 PAGES: 32

									                     Peter Nedergaard:
    Holdundervisning i uge 8. Hold 4,5 og 6 (hum.bach)
        i historisk og sociologisk institutionalisme
1. Hvad er institutioner i de forskellige
   teoretiske retninger?
2. Historisk institutionalisme – en
   forskningsstrategi
3. Historisk institutionalisme som teori
4. Sociologisk institutionalisme
5. Eksempler på anvendelse af sociologisk
   institutionalisme
                                                         1
Hvad er institutioner i de forskellige teoretiske
retninger?

- Rational Choice: formelle regler
- Historisk og sociologisk institutionalisme: rutiner,
sædvaner, beslutningsmåder, sociale normer, kultur,
vaner.

- HI’s styrke: Inddrager andre relevante variable end
formelle regler
-HI’s svaghed: Uklarhed – alle typer af repetitiv adfærd
bliver en institution. Alt og ingenting.

-Risiko for cirkelslutning vedr. adfærd: Institutioner
forklarer adfærd, som udgøres af institutioner.
                                                         2
Hvad gør institutioner?


Nogenlunde enighed om følgende svar:

1) Bestemmer, hvem der er legitime aktører

2) Definerer antallet af aktører

3) Strukturerer handlinger

4) Giver information om andre aktørers
intentioner.                                 3
Præferencer og handlingslogikker
Rational choice:
Individuel nyttekalkule.

Konsekvenslogik.


Sociologisk institutionalisme:
Individuel tilpasning til kollektive, sociale normer.

Passendehedslogik – hvad er passeende for mig
at gøre                                            4
       Sociologisk institutionalisme

Sociologisk institutionalisme:

1) Institutioner siger, hvad vi bør gøre: De skaber
identitet, tilhørsforhold, definerer virkeligheden og
danner mening.
2) Vi kalkulerer ikke nytte, men udfylder roller:
Ikke ”hvad er bedst for mig”, men ”hvem er jeg”?
3) Der findes ikke universelle handlingslogikker,
kun situationsbestemte.
                                                  5
Teoriernes ulemper

1) Rational Choice (RC):
- Mangler en teori om præferencedannelse.
- Tilgang: Deducerer fra adfærd til præferencer. Bruger
præferencer til at forklare adfærd. Cirkelslutning.

2) Sociologisk institutionalisme (SI):
-Hvis institutioner determinerer præferencer: Hvordan
forklares så variationen blandt aktørerne i samme
kontekst?

Graden af socialisering:
RC: Undersocialiseret. SI: Oversocialiseret.         6
2. Historisk Institutionalisme (HI) – en
forskningstrategi

HI anvender en bred vifte af forklaringselementer
(sociologiske, rational choice): er snarere en
forskningstrategi end en egentlig teori:

a) Hvilke forskningsspørgsmål indebærer forskningsstrategien?

b) Hvilke metoder indebærer forskningsstrategien?

c) Hvilke teorier indebærer forskningsstrategien?


                                                            7
Hvilke forskningsspørgsmål?
1) Nyttige og relevante for både forsker og lægmand.

2) Brede emner: revolutioner, økonomiske regimer,
velfærdsstaternes udvikling, pensionssystemets
udvikling osv.

3) Observationsdrevet: Empiriske variationer, som ikke
er forklaret. Observationer, der ikke passer med de
teoretiske forventninger.

4) Kritik af rational choice-spørgsmål: Ofte teoretisk
deducerede problemstillinger. Begrænset til emner, hvor
teorien kan anvendes. Vanskelig at gå fra mikro til
makroniveau RC-analyser.                               8
Hvilke metoder?

1) Komparative studier eller case-studier?

- Et land eller flere – hvor lang tid skal dækkes?
-Casevalg: Valg på den ”uafhængige variabel” et typisk problem
(for at forklare revolutioner studerer vi lande med revolutioner)
(tilfældig udvælgelse af cases er ofte ikke mulig, da der er for få).


2) Hvad med årsagssammenhænge?

- Få cases (lille n) giver dårlige betingelser for test af
årsagssammenhænge.
                                                                  9
3. Historisk institutionalisme som teori

Hvilke teorier?

1)HI er ekletisk: gør brug af flere teorier (rational choice,
  sociologisk institutionalisme)

2) HI’s egne teoretiske bidrag:

2) a) Path Dependence/ sti-afhængighed:
Selvforstærkende eller positiv feed-backproces i det
  politiske system.

2) b) Sekvenser og ”kritiske tidspunkter”:
Når forskellige kausale sekvenser falder sammen i tid.
                                                     10
Funktionalisme versus ikke-intenderede
konsekvenser

- RC: Tendens til at se institutioner som svar på et behov
(tjener en funktion). Årsag til institution er rationelle
aktørers intentioner.

I stedet hos HI:
- HI påpeger tidsmæssig forskydning mellem en
institutions ”fødsel” og dens effekter over tid
(aktør”uvidenhed” om effekter).

- Ikke-intenderede effekter: Institutioner er som et
koralrev (lag på kag).
                                                       11
Historisk institutionalisme (HI) i f.t. rational choice
  og behaivioralisme i statskundskaben

Kendetegn:

1)Hi analyserer organisatoriske sammenhænge, hvor
  andre teoretiske retninger analyserer dem hver for sig.

2) Fokuserer især på kritiske tidspunkter i historien
  (”critical junctures”) og udviklingsprocesser over lang
  tid. Tager tidsdimensionen alvorligt.

3) HI analyserer makropolitiske sammenhænge vedr.
  effekter af institutioner og politiske processer. Ikke kun
  sammenhænge mellem to variable.                        12
4) Opererer metodisk med casestudier og små n-
sammenligninger. Hvilke problemer kan det give?

5) HI’s forskningsspørgsmål er brede og historisk
funderede: Fx: Hvorfor finder revolutioner sted i nogle
lande og ikke i andre? Hvorfor ser tredelingen af magten
ud som den gør i USA?

6) HI beskæftiger sig både med normative og deskriptive
aspekter ved politiske fænomener.

7) Teoretisk er HI præget af eklekticisme, mange
forskellige analyseteknikker og det brede komparative
perspektiv.
                                                    13
Paul Pierson – professor UC Berkeley




                                       14
Theda Skocpol – professor Harvard




                                    15
Nøglebegreb: Stiafhængighed


1)Stiafhængighed (path dependence) kan
  defineres som en selvforstærkende proces eller
  en positiv feedback proces i et politisk system.


2) Logikken i sådanne stiafhængige processer er
  følgende: Resultaterne af et kritisk tidspunkt i
  historien udløser feedback mekanismer, som
  forstærker forekomsten af et bestemt mønster
  langt ind i fremtiden.                       16
   Nøglebegreb: Kritiske tidspunkter (critical junctures)

• 1) Defineres som interaktionen af effekter mellem
  specifikke årsagsforløb, som samles på et bestemt
  tidspunkt.

• 2) Historien bliver analysen af en proces og ikke kun
  en illustration som i behaivioralismen og rational
  choice.

• 3) Rational choice (RC) har det især svært med at
  analysere historiske processer, fordi der her er tale
  om makroprocesser, mens RC er mest egnet til
  mikroprocesser.                                           17
Case: Etableringen af det danske aftalesystem

1) I 1899 en stor og langvarig strejke, som udmattede både
arbejdsgiver- og lønmodtagersiden.

2) Herefter anerkendte arbejdsgiverne
lønmodtagerorganisationernes forhandlingsret.

3) Lønmodtagerne anerkendte til gengæld arbejdsgivernes
ledelsesret.

4) Man blev enige om oprettelsen af en mæglingsinstitution ved
uenighed mellem overenskomstforhandlingerne = grundtrækkene
i den danske aftalemodel skabt.

5) Tendens til, at man siden overlader betydelige dele af det
arbejdsmarkedspolitiske stof til arbejdsmarkedets parter i      18
Danmark.
Af case om den danske model ses, at:

1) Stiafhængighed gør det sværere at ændre kurs.

2) Begivenheder og processer lige efter det kritiske
tidspunkt er afgørende.

3) Timing, tidsforløb og de irreversible processer er
vigtige.

4) Ideelt set skal HI både forklare forandring og enerti.



                                                        19
Diskussion af HI’s forskningsstrategi

1) HI opererer ofte med et lille antal n-sammenligninger. Kan disse
analyser overhovedet skabe generaliserbar viden?

2) Vælger HI ikke ofte alene cases ud fra, hvor et bestemt
fænomen optræder, men overser, hvor det ikke optræder.

A) Svar: Måske. Men bør altid bestræbe sig på at sikre et
sammenligningsgrundlag. Eller i det mindste eksplicit at
forklare konsekvensen af, at man kun vælger ”positive”
cases.

B) Samtidig kan enkeltcasestudier altid bruges til at teste
hypoteser om mekanismer om forbindelse mellem årsag og
virkning.
                                                              20
4. Sociologisk Institutionalisme (SI)

Reglers magt

-Bred definition af regler:

Rutiner, procedurer, konventioner, roller,
strategier, organisationsformer, paradigmer,
koder, kulturer og viden, som omgiver, udvikler og
modsiger disse roller og rutiner.

                                              21
                    Typer af regler
•   Præmis i sociologisk institutionalisme:

1) Individer følger regler på basis af vurdering af, om de er
   passende snarere end på basis af rationelle
   konsekvenskalkuler.

2) Man socialiseres til at følge bestemte regler.

3) Regler er som regel ikke noget, man beslutter eller tager
    direkte stilling til.

                                                           22
James March: Professor em. – Stanford University




                                                   23
Johan P. Olsen – Professor em.– Oslo Universitet




                                                   24
Sammenligning af passendehedslogik og konsekvenslogik
v.h.a. to typer spørgsmål, som kan stilles til handlinger:

Baggrund for handling                          Beskrivelse af handling

1) Hvad er mine alternativer?                  1)Hvilken slags situation er dette?



1) Hvad er mine præferencer?                   2)Hvem er jeg?



1) Hvilke konsekvenser har mine alternativer   3)Hvor hensigtsmæssig er forskellige handlinger
   for mine præferencer?                       for mig i denne situation?




1) Vælg alternativet med de bedste             4)Gør hvad der er mest hensigtsmæssigt
   konsekvenser


Konsekvenslogik                                Passendehedslogik                        25
5. Eksempler på anvendelsen af sociologisk
institutionalisme

Rutiner i et sociologisk institutionalistisk perspektiv

1) Rutiner får politiske institutioner til at fremstå som rigide og
”bureaukratiske”

2) Men rutiner har den fordel, at de gør det muligt at koordinere
mange aktiviteter samtidigt på en måde, som gør dem
indbyrdes konsistente.

3) Institutioner, som er i stand til at ”rutinisere” individuelle
selvstændig adfærd, er effektive institutioner.


                                                                      26
Delegation er tillidsstyret I (og ikke kalkuleret)

•Enhver arbejdsdeling i et politisk system er en
form for delegation, hvor en slags principal
overdrager mangt og kompetence til en agent.

Med alle de problemer, som det giver:

•1) Agenten deler måske ikke værdier med den
person, som har delegeret kompetencen.


•2) Det er svært at overvåge agenten.          27
      Delegation er tillidsstyret II (og ikke
                  kalkuleret)
• A) Rational choice teoretikerne opererer derfor med, at
  arbejdsdelingsdelegationer beror på en gensidig kontrakt.

• B) Gensidig kontrol opnås så via forventninger om gengældelse.

• C) Rational choice fanger imidlertid ikke ideen bag delegation, som er
  baseret på tillid (trust).

• D) Kernen i tillid er netop ifølge de sociologiske institutionalister, at
  den ikke forventes at blive retfærdiggjort.

• E) Tillid i sammenhæng med delegation i politiske institutioner beror
  ikke på en kontrakt, men på en regel om passende adfærd.
                                                                        28
Ekspertise, arbejdsdeling og politik – værdier afgørende, ikek
kalkuler


1) Eksperter har også værdier, som spiller en rolle i
forskningsprocessen.

2) Politikere tager imod råd fra eksperter til at gøre upopulære
ting.

3) Et ekspertråd har i praksis først effekt, når der er kongruens
mellem værdier og personlig stil hos eksperten og den politiske
beslutningstager.

4) Så er den politiske beslutningstager mindst bange for, at det er
selvstændige politiske ambitioner eller decideret vildledning bag et
ekspertråd.
                                                               29
Lederskab er baseret på tillid, ikke på kalkuler

1) Lederskab fungerer i praksis på en måde, som beror
på tillid, etablerede rutiner og accepteret arbejdsdeling

2) Designes lederskabet via en kontrakt med mulighed
for sanktioner, vil det på samme tid umuliggøre ledelse
ifølge March & Olsen.

3) For forskning viser, at ledelse skal baseres på tillid, en
kultur af tillid, og fungerer i øvrigt bedst, hvor det er
denne kultur, der honoreres.

                                                        30
Nye situationer mødes med rutiner:

1) Rutineprocedurer er ikke kun designet til
rutinesituationer.

2) Rutineprocedurer er også basis for et institutionelt
approach, som kan tackle helt nye situationer.

3) For en nyhed er ikke en egenskab ved situationen så
meget som den er en egenskab ved vores reaktion på
den.

4) Og standardorganisationsvaret på en nyhed er at
finde et sæt rutiner, som kan bruges.                     31
Ikke med rationelle kalkulationer:

A) Reaktioner på nye situationer er sjældent nøje
rationelle kalkulationer med henblik på, hvordan man
maksimerer nytten på forskellig vis.

B) Der er sjældent en præcis præferencefunktion (eller
sæt af præferencer), som er grundlaget for økonomisk
planlægning i det politiske system.

C)I stedet følger politiske aktører nogle
erfaringsbaserede regler og standard operating
procedures, når de beslutter sig.

                                                       32

								
To top