Computerarbejde og talegenkendelse
(puljen til reduktion af arbejdsmiljøbelastninger ved muse- og skærm-arbejde)
• Arbejdsmiljøinstituttet, ArbejdsfysiologiskErgonomisk afdeling • Teknologisk Institut, Arbejdsliv • Bispebjerg Hospital, Foniatrisk afsnit • SPOK Aps
Hoved-formål
Undersøge om der ved brug af talegenkendelse • tekniske problemer (SPOK) • ændring af arbejdsorganisering og arbejdsmønster (TI) • muskelaktivitet, mikropauser, arbejdsstillinger (AMI) • ændringer i stemmefunktion (BBH)
Arbejdsopgaver
• SPOK: Kurser, teknisk support, koordinere, midtvejsinterview, analyse tekniske problemer • Teknologisk Institut: Analysere arbejdsorganisatoriske ændringer og arbejdsmønstre (interview, observationer) • AMI: Analysere den fysiske belastning af bevægeapparatet, arbejdsstillinger og brug af mus/tastatur (EMG, observationer, Work-pace) • BBH: Analysere stemme-funktion (interview, videostroposkopi, akustiske analyser)
Tidsforløb
Efterår 2000 Forår 2001 Forår 2002
Baseline-us Intervention Opfølgning Afrapportering __________→ __________→ _________ → ____________→ AMI, TI, BBH Installation af AMI, TI, BBH Fællesrapport taleprogr, AMI, TI, BBH, SPOK kurser, SPOK. Brugsperiode. Midtvejsrapport SPOK, TI
Fysisk belastning ved brug af talegenkendelse sammenlignet med brug af tastatur/mus.
(arbejdsfysiologiske del-undersøgelse)
Formål: undersøge om talegenkendelse vil • reducere den statiske muskelbelastning og • medføre flere mikropauser i skulder- og armmusklerne • skabe øget mulighed for variation i arbejdsstillinger
• Personer: 18 (14F,4M), 10 (9F,1M), gn.sn. 43år
• engelsk som arbejdssprog • sekretærer, grafiske tegnere, akademiske funktioner • mindst 1 år med computer • mindst halvdelen af arbejdsdagen med computer • arb. stærkt relateret til traditionelt computerudstyr • ingen alvorlige bevægeapparatsgener eller tegn på stemme-overbelastning • anvendt talegenkendelse indenfor seneste måned
Resultater - opfølgning
• Selvrapporteret -11% tid m. talegenk, ikke nå samme arb.mængde, headset irriterende, -meget/lidt aflastende på skulder, uarm, hånd, øjne, nakke, -mere belastende på stemme, hovede.
Arbejdsstillinger og arbejdstempo (gennemsnitlige mål) (n=10).
Op læ s Skrivn Tast/ Tale m us Hånd låst --tast/m us (tid) Øjne låst --skæ rm (tid) Sidd. --arb.still Arbtem po (karakter/ m in) 827 100 51 Redig Tast/ m us 100 Tale 68 Norm . arbejde Tast/ Tale m us 96 60
23 100 220
49 100 232
81 100 180
96 100 152
70 100 ---
64 100 ---
Redigering af standardtekst
10 9 8 7 EMG, P0.1 (% MVE) 6 5 4 3 2 1 0 ECR ECU TR NE
FIGUR 3
Tastatur/mus Talegenkendelse
CT
SC
Muskler
Redigering af standardtekst
70
FIGUR 4
60
50
EMG, GAPtid (%
40 Tastatur/mus Talegenkendelse 30
20
10
0 ECR ECU TR NE CT SC
Muskler
Skrivning/indlæsning af standardtekst
10 9 8 7
EMG, P0.1 (% MVE)
FIGUR 1
6 Oplæsning 5 4 3 2 1 0 ECR ECU TR NE CT SC Tastatur/mus Talegenkendelse
Muskler
Skrivning/indlæsning af standardtekst
70
FIGUR 2
60
50
EMG, GAPtid (%
40 Oplæsning Tastatur/mus 30 Talegenkendelse
20
10
0 ECR ECU TR NE CT SC
Muskler
Konklusion
• Talegenkendelse giver nogen variation i arbejdsstillinger, aflaster muskler i underarm, nakke, skulder ved ensidigt pc-arbejde. • Øger belastning på stemmerelaterede muskler. Langsigtet effekt på stemmen kendes ej • Problemer (bl.a. tekniske) med talegenkendelsesprogrammet
Konklusion
Talegenkendelse medførte: • Ensidigt arbejde: kortere tid med fastlåst hånd på tastatur/mus, længere tid med øjnene fastlåst på skærm, siddende arbejdsstilling • uarm+nk (skld): lavere muskelbelastning, tendens til længere mikropausetid (skld+uarm), • stemmerel. muskler: højere belastning, kortere mikropausetid • Varieret arbejde: kortere tid med fastlåst hånd • Oplæsning: højere arb.tempo, • MEN højere belastning (nk + stemmerel. muskler), kortere mikropausetid i stemmerel. muskler.