lisa cairo d 7 11

							Cairo d. 7.11.05
Referent: Lisa Walsh- med forbehold for stavefejl og generelle misforståelser

Møde med Dr. Gamal Abdul Gawad, senior researcher and scholar of The Al Aram
Center

Dr. Gawad beskæftigere sig med polls, public opinion, elections, presidential elections,
surveys

’How do Egyptians Vote?’ er titlen på oplægget, men først en kort introduktion omkring
centeret og dets arbejde.

Etableret i 1968, efter krigen i 1967 opdagede Nasser nødvendigheden og behovet for en
selvstændig tænketank, som kunne rådgive regeringen og Nasser.

Mohammed Hassan Higel (?) grundlagde centeret, som skulle beskæftige sig med emner
indenfor international issues. Især i forhold til konflikten med Israel. Rådgav bl. andet om
at føre begrænset krig og ny strategi, som også blev fulgt ved konflikten i 1973.

Efterfølgende forhold til Sadat var dog mindre godt og centeret ændrede indflydelse fra at
være rådgiver til at være informations center for den generelle befolkning. Bredte sig også
fra kun international issues til at beskæftige med forhold i Egypten.

Udgiver mange publikationer og forsøger at forbedre den offentlige mening (?) Ansatte på
centeret tilhører hele det politiske spektrum, forsøger at være neutrale og objektive i sine
analyser.

Om valget: Om antal registrerede store problemer den historiske baggrund:
Nasser indfører i 1952 et militærregime, valg er ikke et velanset proces skal kun bruges til
at vise støtte for regeringen. Ikke meget fokus på at udvikle systemet.

Alle Egyptere over 18 år kan stemme, men registrering er meget besværligt, man skal
opføres på lister. Der finder meget misbrug og meget electoral fraud sted, men ikke mange
ressourcer til at forbedre systemet. Ofte kan en person være registreret på flere lister på
samme tid. Man indførte brug af pc’er for nogle år siden, hvilke har gjort det nemmere,
men der hersker stadig kaos. De sidste år er alle Egyptere der fylder 18 år automatisk
blevet registret.

Der har været mange krav om politiske reformer og krav om at rydde op i systemet. Denne
gang findes nogle voters liste på CD, men det er stadige svært at sammenligne data.
Der skal være registreret 34 mil. Vælger men kun en brøkdel stemmer. Meget lav
valgdeltagelse, for lidt tillid. Dog stemmer flere til parlamentsvalget end til pres. valget, ca.
40% af dem som er registreret. Rodet skyldes også den lav prioritet som valg har haft.

Først for nylig har der været offentlige krav om at rydde op, også for at få styr på et
egentlig folkeregistre, man vil forbinde de to lister, men ideen møder modstand (dyrt).

Dr. Gawad håber at valgene vil blive forbedret indenfor få år.
Politisk deltagelse: meget lidt politiserede samfund og meget lidt debat
Conventional wisdom: mangel på tillid og for meget korruption. Skyldes i høj grad Nasser
perioden hvor hele statssystemet blev undermineret (discredited). Befolkning blev dog
hele tiden udsat for propaganda om hvor fantastisk det hele gik, både systemet,
uddannelse, teknologi mv.

Som følge af det reelle politiske vakuum er befolkning vendt mere mod de religiøse
institutioner, især fra midten af 1970’erne. Her blev der fulgt et decideret de-politization
policy ved forskellige strategier. Sadat forsøgt at etablere eget regime (legitimacy) og et
multi-parti system. Også langsom demokratisering- valget i 1976 var det bedste valg,
meget lidt svindel.

Men der var to processer i gang (her bliver det lidt svært). Både mere og mindre
politisering af befolkningen (ikke bevidst fra regeringens side?), men den blev
mobiliserede. Hele landet bevægede sig fra plan til markeds økonomi. Ovenpå krigene,
høj inflation og staten havde ingen ressourcer til subsidier. I hele 1977 var der mange
protester. Sadat havde en mere demokratisk vision, han var vestlig orienteret især mod
USA, gik ind for fri markedsøkonomi, og søgt fred og stabilitet i regionen. I 1970’erne var
systemet mere åbent og der var mere politisk aktivitet. Igen i 1980’erne og 90’erne har der
været mere de-politization.

I dag er der ca. 21 partier kun meget lidt indflydelse, de er mere skin-partier. I
regeringspartiet er der krise, da de mange års de-politisering har betydet at der ikke er
blevet udviklet nye ledere, for lille rekrutterings grundlag. I dag forsøger National partiet
(Mubaraks) at genopfinde sig selv, hvor der før ingen ideologiske diskussioner var, har de
siden 2000 forsøgt på en ny proces. Ved parti konventionen 2002 udgav partiet et
politiskprogram. Især udkom der nye tendenser omkring mere markeds økonomi.
Og på det udenrigspolitiske felt- ønsket om større tilnærmelse til udlandet, mere pres
udefra, men det deler partiet. I det hele tale er reform kravene ved at dele regeringen og
partiet .
Egypten har et meget stort bureaukrati, der er 20 mil. I den Egyptiske arbejdsstyrke men
5,7 mil. Arbejder for staten (tvivl om tallene). Er med til at sænke økonomien.

Mubaraks søn bejler ellers til at blive ny president, og han er meget reform orienteret.


Og så fik jeg ikke mere med.


Lisa