�rsplan 2008 09 by 1LpRc16T

VIEWS: 14 PAGES: 61

									FORORD

Så er 3. udgave af Dronning Caroline Amalies årsplan klar.

Årsplanen er en præsentation af vores institution, af vores pædagogik,
de økonomiske rammer, forældresamarbejdet, m.m.
Vi håber at vi udtrykker os så det tydeligt fremgår, hvad vi står for,
hvilke værdier, visioner og pædagogiske grundholdninger vi arbejder ud
fra. Det er vigtigt for os, at fremhæve at vores hus er en helhed og at der
er en rød tråd igennem huset.

Årsplanen er en præsentation til nye forældre og de forældre der allerede
har børn i huset og samtidig er årsplanen personalets arbejdsredskab,
som vi arbejder målrettet på.


Ligeledes er årsplanen forvaltningens måleredskab og en måde de kan
følge med i institutionens udvikling på.

Vi håber du finder de oplysninger du har brug for og føler dig
velinformeret, når du er færdig med din læsning. Skulle det ikke være
tilfældet, står vi altid til rådighed for yderligere information. Det vil dog
være at foretrække, at du aftaler en tid med en af de ansatte, om hvordan
det kan passe ind bedst muligt.

God læselyst




                                                                                1
                                        INDHOLD

FORORD ............................................................................................................................................. 1
INDHOLD ........................................................................................................................................... 2
HISTORISK INDLEDNING ............................................................................................................... 3
PRAKTISKE OPLYSNINGER OM DRONNING CAROLINE AMALIE ....................................... 5
ÅRSPLANENS PRINCIPDEL ............................................................................................................ 9
  Institutionens pædagogiske målsætning........................................................................................... 9
PÆDAGOGISKE PRINCIPPER ....................................................................................................... 10
  Vores visioner for pædagogik ........................................................................................................ 11
MÅLSÆTNING FOR KOST ............................................................................................................ 14
  Madpyramiden ............................................................................................................................... 15
  Børnehaven .................................................................................................................................... 15
  Fritidshjemmet ............................................................................................................................... 17
  Klubben .......................................................................................................................................... 18
LÆREPLANER 2008/2009 ............................................................................................................... 19
  Krop og bevægelse i Salen, med fokus på støj .............................................................................. 19
  Sociale kompetencer ...................................................................................................................... 20
  Sprog .............................................................................................................................................. 22
  Naturen ........................................................................................................................................... 23
  Den alsidige personlige udvikling.................................................................................................. 25
  Kultur ............................................................................................................................................. 26
MÅLSÆTNING FOR KLUBBERNE ............................................................................................... 27
PRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMARBEJDE ........................................................................... 28
FORÆLDREBESTYRELSEN .......................................................................................................... 30
OVERORDNEDE ØKONOMISKE PRINCIPPER .......................................................................... 32
ØKONOMI OG VEDLIGEHOLDELSE........................................................................................... 33
ÅRSPLANENS UDVIKLINGSDEL ................................................................................................ 34
  Børnehavens fokuspunkt 2008/2009 .............................................................................................. 34
  Fritidshjemmets fokuspunkter 2008/2009 ..................................................................................... 38
  Klubbens fokuspunkt 2008/2009 ................................................................................................... 41
SAMTÆNKNING MELLEM FRITIDSHJEM OG SKOLE ............................................................ 45
SSP-SAMARBEJDET ....................................................................................................................... 46
  SSP-samarbejdet i Indre By ........................................................................................................... 46
  SSP-samarbejdet i 2007 ................................................................................................................. 46
ÅRSPLANENS EVALUERINGSDEL ............................................................................................. 48
  Året der gik 2007 ........................................................................................................................... 48
  Evaluering af lærerplaner ............................................................................................................... 49
  Evaluering af børnehavens fokuspunkter ....................................................................................... 51
  Evaluering af fritidshjemmets fokuspunkt ..................................................................................... 53
  Evaluering af klubbens fokuspunkt................................................................................................ 58
  Evaluering af samtænkning mellem fritidshjem og skolen ............................................................ 60




                                                                                                                                                       2
                          HISTORISK INDLEDNING

Institutionens alder og   Dr. Caroline Amalie's Børneinstitution blev grundlagt den 7. maj 1829
historie                  af Dr. Caroline Amalie, gift med kong Christian d. 8.

                          Asylet (som betyder fristed) lejede sig ind i flere forskellige steder i
                          kvarteret, indtil det i 1866 kunne tage sin egen bygning i brug her i
                          Suensonsgade.

                          Hensigten med asylet var at forbedre den fysiske og moralske pleje for
                          børn, der ellers var uden opsyn, mens forældrene var på arbejde. En af
                          industrialismens følger, der i første omgang var til stor skade for
                          storbyens arbejderbørn, der levede under frygtelige kår.
                          Børnedødeligheden var dengang uhyggelig stor i kvarteret. Mange led af
                          tuberkulose, fremkaldt af dårlig ernæring og af mørke, iskolde og
                          fugtige boliger om vinteren og stinkende bakteriefyldte kloakker om
                          sommeren.

                          I asylets gamle formålsparagraf står der, hvad asylet kan tilbyde
                          vedrørende den fysiske pleje:

                               “At børnene er i en varm stue om vinteren og har en god
                               legeplads om sommeren, samt at der drages omsorg for, at
                               de har en varieret beskæftigelse og legemlig bevægelse”.

                               Hvad den moralske pleje angår: “At vække børnenes hjerter
                               til Gud og mennesker. Ved kærlig omsorg for hvert enkelt
                               barn. Ved at vække børnenes tankeevne, ordne og skærpe
                               samme. Ved at gøre dem opmærksom på hver foreteelse og
                               genstand omkring dem og bibringe dem et tydeligt begreb om
                               samme. Ved at lade børnene med deres eget sprog gøre rede
                               for de små historier, der dagligt fortælles dem. Ved
                               hovedregning, stave, stundom, læse sammenhængende, skrive
                               tal, addere, subtrahere, regne på tavle. Ved at strikke og sy
                               og pille charpi*”
                               *) optrævling af stofrester til genbrug.

                          Asylet havde stor succes. Dr. Caroline Amalie lagde megen vægt på, at
                          det vigtigste var den kærlige omgangstone og “Det frie ord”. Hun kom
                          ofte i asylet og tog aktiv del i asylets ledelse og daglige liv.

                          Følgende brev fra Dr. Caroline Amalie viser dette:

                               30. april 1858

                               Til Pastor Boisen

                               Ville De i morgen sende et par af de store drenge op til asylet
                               og lade hente de små trillebøre, der burde repareres på


                                                                                                     3
     værkstedet hos Poeske. Der er kun 4 eller 5, det var rigtigt at
     complettere indtil 6. Dernæst synes mig, kunne der
     forfærdiges et dusin skufler (skovle), ligeledes med
     asylbørnene, mig synes det kunne more de små at køre sand
     og holde legepladsen ren.
     Tillige var det en nyttig leg! River ønsker jeg ikke, da
     børnene derved let kunne komme til skade. Ligeledes ønskede
     jeg, at alle de største drenge i asylet fik små trægeværer og
     en fane, en tromme og en pibe. Hvad synes De derom?
     Legepladsen er så stor og indbydende til evolutioner.

     Velvillig
     Caroline Amalie

Der blev skrevet mange sange til asylet af datidens digtere, blandt andre
af Grundtvig og Ingemann, af sidstnævnte "Gud ske tak og lov", med
slutlinie: “Vi har kærlighedsasylet fundet.”

Når børnene ved 7-års alderen gik ud af asylet, skulle de over i den
almindelige almueskole. Den var i den kummerligste forfatning. Her var
det udenadslæren, der blev banket ind i børnene med et ganske
overordentligt solidt lag tæsk. Ganske naturligt opstod den tanke hos Dr.
Caroline Amalie, hjulpet på vej af Grundtvig, at oprette sig egen skole
med de samme grundprincipper som asylet. Dr. Caroline Amalie's skole
blev oprettet i 1841, og derefter kunne de børn, der gik i asylet, fortsætte
i “Skolen for livet”, som den også blev kaldt. Senere blev der også
oprettet et ungpigehjem, der havde det formål at uddanne kommende
tjenestepiger.

Det er uden al tvivl, at både asylet og asylskolen ved deres virksomhed
betød noget nyt og var banebrydende, da de fremstod. De tanker, der lå
bag - at betragte arbejdernes børn som mennesker - den frie tone, og den
kærlige omgangsform, har haft blivende betydning ved at være forløber
og forbillede for friskolerne og børnehaverne, samt ved at medvirke til
den Kommunale skoles udvikling.

Da der ikke mere var behov for asylskolen og pigehjemmet, blev de
nedlagt, og sådan har Dr. Caroline Amalie's Børneinstitution igennem
alle årene forandret og udviklet sig efter de vekslende behov. I 1978
blev institutionen overtaget af Københavns kommune. Men
overleveringerne lever videre, der er den dag i dag stadig en særlig varm
og levende atmosfære i det gamle asyl.




                                                                            4
             PRAKTISKE OPLYSNINGER OM DRONNING
             CAROLINE AMALIE

             Denne årsplan gælder fra 1. januar – 31. december 2009. Årsplanen er
             således 2-årig.

             Dronning Caroline Amalie
             Suensonsgade 65
             1322 København K
             Tlf.: 33 14 50 04
             Mail: 37587@buf.kk.dk

             Institutionen blev oprettet som børneinstitution i 1829 og er i dag en af
             verdens ældste, stadig fungerende daginstitutioner.

Normering    Pr. 1. januar 2008 ser normeringen således ud:

             40 børnehavebørn (ca. 3-6 år), fordelt på 2 hjemmegrupper i stueetagen.
             Til denne afdeling er der pr. uge tilknyttet: 1 afdelingsleder 37 timer, 2
             pædagoger 37 timer, en pædagog 34 timer, en medhjælper 35 timer, en
             medhjælper 30 timer, en medhjælper 7 timer, samt en køkkenhjælp 5
             timer.

             60 fritidshjemsbørn (Ca. 6-10 år), fordelt på 3 hjemmegrupper. Til
             denne afdeling er der pr. uge tilknyttet: 1 afdelingsleder 37 timer, 1
             pædagog 35 timer, 1 pædagog 30 timer, 1 pædagog 33 timer, 2
             medhjælpere på 30 timer.

             45 klubbørn (ca. 10-14 år). Til denne gruppe er der pr. uge tilknyttet: 1
             afdelingsleder på 37 timer, 1 pædagog på 35 timer og 1 medhjælper 32
             på timer.

             Desuden er der på kontoret en leder på 37 timer pr. uge, en
             kontormedarbejder på 8 timer og en på 6 timer pr. uge. Vi har en
             gårdmand 35 timer om ugen og en rengøringsmand.

             I vores vikarkorps svinger antallet af medarbejdere, men vi har flere som
             har været hos os i mange år.

Åbningstid   Vi har åbent fra kl. 6.15-18.00 for børnehavebørnene.

             For fritidshjemsbørnene er der åbent fra kl. 6.15-8.30 og fra 12.30-
             18.00. På skolefridage og i ferier, er der åbent i hele åbningstiden.

             For klubbørnene er der åbent fra kl. 11.30-17.30. Desuden 1 månedlig
             klubaften til kl. 20.30. På skolefridage og i ferier har klubben åbent fra
             kl. 10.00-17.30.

Lukkedage    29. februar 2008: Pædagogisk personaledag.


                                                                                          5
                          De 3 dage før påske: 17.- 18.- 19. marts 2008
                          Dagen efter Kristi Himmelfartsdag: 2. maj 2008
                          Dagene mellem jul og nytår: 24.- 29. – 30. - 31. december 2008, samt 2.
                          januar 2009.

                          Disse dage har institutionen lukket, men der tilbydes pasning i en af
                          kommunens andre institutioner og en kendt person, som regel en vikar,
                          vil være tilstede.

Åbne og lukke for         Vi åbner og lukker sammen.
børnehave og
fritidshjem               Åbner
                          Om morgenen åbner vi i børnehaven på stue 2. Her tilbydes morgenmad
                          indtil kl. 8.00. De fritidshjemsbørn der skal følges til skole skal være her
                          senest 7.40.

                          Lukker
                          Vi lukker i børnehaven på stue 1. Kl. 17.00 kommer de fritidshjemsbørn
                          der er her ned i stuen sammen med lukkerne. Det betyder også at man
                          ikke kan træffes på fritidshjemmets telefon, men skal omstille sig til
                          børnehavens telefon.

Når alle tager på tur     Når de enkelte børnegrupper eller hele institutionen er på tur, vil vi
                          nogle gange lukke institutionen imens – specielt i skoleferier.
                          Forældrene vil være orienteret med opslag i forvejen, og der vil være
                          opsat skilt, som orienterer om, hvor vi er henne, og hvornår vi kommer
                          hjem.

                          Fritidshjems- og klubgruppen vil på forhånd have tjekket, at der ikke
                          kommer børn, efter vi er gået på tur.

Forældrenes ansvar        Når forældrene opholder sig i institutionen til arrangementer o.l., eller
                          når børnene bringes eller afhentes, har forældrene selv ansvaret for deres
                          eget barn.

                          Det vil eksempelvis sige, at forældrene har tilsynet med deres eget barn,
                          inden barnet tydeligt er overdraget til stuens pædagoger ved
                          afleveringen, og efter at barnet er overdraget til forældrene ved
                          afhentningen.

                          For de større børn, som selv går til og fra institutionen, har forældrene
                          ligeledes ansvaret for børnene, indtil barnet tydeligt har sagt goddag, og
                          efter at barnet har sagt farvel til stuens pædagoger.

Forebyggelse af ulykker For at forebygge ulykker må børnene ikke have snore i hætter,
                        anorakker og lignende, lange halstørklæder eller cykelhjelme på, når de
                        er på legepladsen. Ved disse ting er der fare for fæstning og kvælning,
                        når børnene leger i eksempelvis klatrestativer, rutschebane m.v. Snore i
                        anorakker o.l. bør erstattes med velcrobånd eller elastikker.

Betaling for børnehave,   Børnehave- fritidshjems- og klubbørnenes betaling og
fritidshjem og            fripladsgrænser


                                                                                                         6
fritidsklub       Se opslag på trappen i stuen eller få det oplyst ved henvendelse til
                  lederen.

                  Fritidsklubbørnenes egenbetaling til materialer/mad m.v.: 150,- kr.
                  pr. måned.
                  Ifølge reglerne skal klubbørn selv betale 50% af udgifter til materialer,
                  udflugter o.l. og 100% for mad. Af egenbetalingen bruges ca. 50% til
                  mad, ca. 30% til beskæftigelsesmaterialer/udflugter og ca. 20% til
                  koloni til klubbørnene.

                  Dette beløb kan desværre ikke opkræves via forældrebetalingen, men
                  opkræves via institutionens giro. Institutionen udsender
                  giroindbetalingskort til forældrene.

                  Der kan desværre IKKE betales over PBS.

                  Ved hel eller delvis friplads, rettes henvendelse til institutionen, da
                  friplads også bevilliges til egenbetalingen.

Opskrivning til   Børnehavebørn
indmeldelse i     Opskrivning og anvisning af plads sker på Pladsanvisningen i
institutionen     Frederiksborggade 15, 3., 1018 København K.

                  Fritidshjemsbørn
                  Ved opskrivning til skolestart på skolen afgives samtidig ønske om
                  fritidshjemsplads.

                  Opskrivning og anvisning til fritidshjem midt i et skoleår og ved
                  overflytning fra et fritidshjem til et andet sker ved henvendelse til
                  Pladsanvisningen i Frederiksborggade 15, 3.sal, 1018 Kbh. K.

                  Fritidsklubbørn
                  Opskrivning og indmeldelse sker i den enkelte klub. Barnet kan skrives
                  op til flere klubber, hvis der er ønske herom. Børn i vores fritidshjem
                  bliver ikke automatisk skrevet op til en klubplads her. Forældrene skal
                  også her skrive sig på venteliste.

                  Et barn kan tidligst skrives op til klub fra 1. januar i det kalenderår, hvor
                  barnet fylder 10 år eller afslutter 3. klasse. Barnet skal være skrevet op
                  til en klubplads senest 1. april i det år, hvor barnet påtænkes at starte i
                  klub.

                  I optagelseskriterierne vil der blive taget hensyn til:

                        Institutionens egne børn
                        10 - 11 årige
                        Kammeratskabsgrupper
                        Søskende i klubben/institutionen
                        Tid på ventelisten

Udmeldelse af     Børnehavebørn, fritidshjemsbørn og klubbørn: Forældre kan skriftligt
institutionen     udmelde deres børn med 1 måneds varsel – til den 1. eller 15. i


                                                                                                  7
                       måneden. Der skal bruges en udmeldelsesblanket, som fås i
                       institutionen.


                       Pladsanvisningen udmelder automatisk de fritidshjemsbørn, der fylder
                       10 år, det år, hvor de oprykker i 4. klasse. Udmeldelsen gælder pr. 31.
                       juli.

Hente og bringe børn   Institutionen er tilknyttet Nyboder Skole samt Sølvgade Skole. Vi er
fra og til skole       forpligtet til en gang om dagen, at bringe børnehaveklassebørn og 1.
                       klassebørn til skolen om morgenen til kl. 8.00 og hente dem efter
                       skoletid.

Børnenes mad og        Børnehavebørnene og fritidshjemsbørnene kan få morgenmad indtil
drikke                 kl. 8.00.

                       Til frokost har børnene selv madpakker med hjemmefra. Der drikkes
                       vand eller mælk til.

                       Alle børn får eftermiddagsmad hver dag – frugt og brød med forskelligt
                       pålæg. Børnehavebørnene får vand eller mælk at drikke,
                       fritidshjemsbørnene og klubbørnene får vand.

                       Kl. 17.00 bliver de børn, der er sultne, tilbudt knækbrød o.l.

                       Børnene får en varieret, sund, indbydende og velsmagende forplejning i
                       institutionen.

Klubbørnenes koloni    Efter besparelserne i 2000 er det udelukkende klubbørnene, der har et
                       tilbud om 5 dages koloniophold.

                       Den første uge i skolesommerferien tager klubbørnene på koloni 5 dage,
                       fra mandag til fredag. I år går turen til en campingplads ved Rønne .




                                                                                                 8
ÅRSPLANENS PRINCIPDEL

Institutionens pædagogiske målsætning

Københavns kommune har en overordnet målsætning som vi arbejder ud
fra. Den kan findes på www.kk.dk.
      I det pædagogiske arbejde skal vi sammen med forældrene skabe
       rammer der fremmer børnenes trivsel, tryghed, udvikling og
       selvstændighed. Samtidig er det vigtigt at børnene udvikler sig til
       at være nysgerrige, tillidsfulde og fantasifulde.

      Det er vigtigt at tilgodese det enkelte barns behov socialt,
       motorisk og intellektuelt, samt at sørge for, at deres basale
       udvikling bliver stimuleret og understøttet.

      Vi skal udvikle børnenes sociale kompetencer, så de kan begå sig
       i gruppesammenhænge samt indgå i større fællesskaber og på
       den måde, blive rustet til omverdens krav.

      Vi skal arbejde på at fremme rummeligheden, tolerancen og
       medmenneskeligheden hos alle. Det er vigtigt at respektere det
       enkelte menneskes forskelligheder og se det som en ressource, at
       vi ikke alle er ens.

      Der skal lægges vægt på tætte relationer mellem børnene,
       mellem det enkelte barn og pædagogen, samt skabes mulighed
       for kontakter til andre aldersgrupper.

      I en kombination af planlagte aktiviteter er det vigtigt at skabe
       rum for, at børnene får mulighed for at få indflydelse og føler
       medansvar for egen hverdag,

      Vi skal anerkende og tilgodese legens betydning, som en del af
       barnets alsidige udvikling.




                                                                           9
                    PÆDAGOGISKE PRINCIPPER

                    De pædagogiske principper er udarbejdet af personalet med
                    udgangspunkt i nogle af vores visioner.

Trygge rammer for   Det er vigtigt for os at skabe trygge rammer for børn og forældre, da det
børn og forældre    er en af de grundsten, som for os er vigtigst at kunne bygge videre på.
                    Når denne faktor er til stede er grundlaget i orden, for en videre
                    stimulering, udvikling og trivsel hos alle.

                    Det er vigtigt for os, at vi har en fælles kurs i vores pædagogik og at der
                    er en grundlæggende enighed omkring det pædagogiske fundament.

                    For at skabe tryghed er det vigtigt at børnene er tilknyttet overskuelige
                    hjemmegrupper, med kendte og ansvarlige voksne. Børnene skal være
                    tilknyttet en primær voksen, så vi på den måde sikrer os, at vi kommer
                    rundt om alle børn. Vi skal skabe en tryg base, med en synlig struktur
                    hvor børnene møder anerkendelse, tillid og oplever medbestemmelse og
                    får følelsen af medejerskab til gruppens dynamik. Det enkelte barn skal
                    føle sig værdsat som den det er og ikke for hvad det kan.

                    Vi skal udvise respekt for det enkelte barn og deres familie og deres
                    særlige behov, i den udstrækning det er muligt. Vi skal være lyttende og
                    imødekommende og skabe nogle rammer, hvor vi oplever en fortrolig
                    atmosfære.

                    Vi skal samarbejde med forældrene omkring kerneydelsen og opfatte
                    dem som samarbejdspartnere. Vi vil arbejde for at medinddrage
                    forældrene i deres børns dagligdag og vil gerne opnå et stort
                    forældreengagement.

                    Det pædagogiske personale i institutionen skal være engagerede,
                    hurtigreagerende og handlekraftige. Det er vigtigt at de har overblik, er
                    synlige og at de er gode til at skabe kontakt til både børn og forældre.
                    Ligeledes er det vigtigt at de voksne er ærlige og fremstår som det gode
                    spejl for børnene.

                    Denne kultur er vigtig at få udbredt til både nyansatte og vikarer.

                    Vi har på en personaleweekend defineret følgende begreber, de er
                    her udlagt i stikordsform:

Anerkendelse        Accept af forskelligheder. Respekt for andres følelser, at blive set der
                    hvor man er, verbal/nonverbal tilkendegivelser, se hvad der sker så
                    objektivt som muligt, anerkende oplevelsen i stedet for produktet, tage
                    andre alvorligt, give et skulderklap.

Respekt             Der er forskel på respektfuld adfærd og at nære respekt for et andet
                    menneske, respekt hænger sammen med anerkendelse, at se


                                                                                               10
                     mangfoldighed som en styrke hænger sammen med respekt, ”jeg ser og
                     hører dig hvor du er og tager dig alvorligt”.

Dialog               Tovejs-kommunikation, at man er lyttende, åben og ærlig, at man
                     spørger ind, anerkender, bevidst kropssprog, den gode tone, at vi som
                     mennesker fremstår som det gode spejl, vise børnene at dialog er vejen
                     frem, at der er krav om gensidig respekt, hvor begge parter skal være
                     bidragende, forholde sig til budskabet inden man sender noget tilbage.

Tillid               Tro på hinanden, at man vil hinanden det godt, stole på hinanden, være
                     sikker på hinanden, respektere hinanden, accept af hinandens
                     forskelligheder, tillid til andres kompetencer, møde andre med åbent
                     sind, hænger sammen med selvtillid og selvværd, at man kan give og
                     modtage kritik, en af forudsætningerne for indgåelse af positive
                     relationer.

Ligeværdighed        Accepterende og respektfuld i sit menneskesyn, man skal være
                     imødekommende, lyttende og ikke tale nedsættende. Fordomsfri og
                     dermed ikke dømmende, ikke selvhævdende i sit sprogbrug, være
                     bevidst om kropssprog og signaler, anerkendende i relationer til andre
                     mennesker, at vi er lige meget værd som mennesker, at blive set og hørt,
                     tolerance som en grundpille.

Sjov                 Humor og sjov kan bruges pædagogisk, er en motivationsfaktor, kan
                     bruges som et redskab i forbindelse med integration, det er vigtigt med
                     den rette timing og at man har en god situationsfornemmelse når man
                     bruger humor, bidrager til den gode stemning, vigtigt at vi har et smil på
                     læben, giver en lethed i dagligdagen.

De 5 samværsregler   På vores personale weekend i slutningen af februar, blev vi enige om 5
                     samværsregler som gælder for hele huset og som vi gerne vil gøre en
                     særlig indsats for:

                           Man skal sige goddag og farvel.
                           Hjælpe hinanden i hele huset
                           Humor/sjov/latter/smil.
                           Tale ordentligt
                           Det fælles tredje. (som f.eks. kan være en fælles aktivitet i hele
                            huset, eller en fælles oplevelse).

                     Vi har nedsat et udvalg som skal arbejde videre med vores fokus, som i
                     2008 bliver ændret fra "den gode tone" til "det gode samvær". Udvalget
                     skal komme med forslag til hvordan vi videre skal arbejde med de 5
                     samværsregler, så de bliver en del af vores dagligdag


                     Vores visioner for pædagogik

                     Vi vil arbejde på at skabe et visionært børnehus, som er i en stadig
                     forandringsproces i forhold til det omgivende samfund og som har en”
                     rød tråd” gennem hele huset.



                                                                                                 11
            I det praktiske arbejde med at indfri målene, skal vi tage udgangspunkt i
            børnenes optagethed, nysgerrighed og potentialer.

            Pædagogikken skal grundlæggende være ens i hele institutionen.

            Børnene skal være tilknyttet alderssvarende og overskuelige
            hjemmegrupper, med en fast kerne af pædagogisk personale, der skal
            skabe muligheder for at børnene kan deltage i fællesskaber i planlagte
            såvel som i børns egne aktiviteter og oplevelser.

            Børnene vil altid være det største fokuspunkt.
            Det er vigtigt at give børnene oplevelser og indhold i deres hverdag, som
            fremmer deres nysgerrighed og lysten til at lære.

            Vi skal tilgodese det enkelte barns behov socialt, motorisk og
            intellektuelt.

            Vi skal sikre at det enkelte barns basale behov og udvikling, bliver
            understøttet og stimuleret.

            Det er vigtigt at fremme medmenneskeligheden og tolerancen hos alle.

            Det er vigtigt at skabe trygge rammer for børn og forældre.
            Samværskulturen skal bære præg at anerkendelse, respekt, dialog, tillid,
            ligeværdighed og sjov, hvor der er fokus på at skabe gode muligheder
            for barnets inddragelse samt mulighed for at yde bidrag og øve
            indflydelse og præge fællesskaber, ud fra personlig relevans.

            Det er vigtigt at styrke det enkelte barns socialiseringsproces, således at
            de får lyst og evne til at deltage i interaktion med andre mennesker.

            Beskrivelser af børn skal beskrive hvad børn ”gør” frem for, hvad de
            ”er” (set i vores perspektiv). Desuden at beskrive forskellen i det barnet
            gør i forskellige konkrete situationer og sammenhænge mellem
            forskellige betingelser.

            Vi skal sikre at børnene får indsigt, kendskab og føler ansvar for naturen
            og miljøet.

            Vi skal skabe børnene gode betingelser for at opleve større
            sammenhæng i deres liv, ikke alene for at de kan føle sig trygge ved at
            komme i alle aldersgrupper, men også for at lette overgangen fra
            børnehave til fritidshjem, skole, fritids- og juniorklub.

Mediation   Vi har på vores seneste personaledage, haft fokus på det gode samvær. I
            den forbindelse har vi besluttet os for, at vi som konfliktløsningsredskab
            vil benytte os af metoden mediation.

            Mediation handler om at vi som voksne skal give børnene mulighed for
            at løse deres konflikter selv, på en måde så begge parter kommer ud af
            situationen som vindere.



                                                                                      12
Vi håber at vi via denne metode, kan være med til at børnene bliver
mere lydhøre overfor andres behov og at de derfor vil tage ansvar
overfor de konflikter de havner i.

En person der selv er med til at skabe løsningen af et problem, er langt
mere solidarisk overfor løsningen, end den person som får presset en
løsning ned over hovedet, eller for den sags skyld får den serveret på et
sølvfad. Når man yder en indsats i den forbindelse, styrkes selvværdet
og selvtilliden.

Det er vigtigt at man anerkender, at det er de stridende parter der kender
konfliktens detaljer bedst og dermed også bedst ved, hvad der skal til at
bringe den til ophør.

Når konflikter bliver løst efter denne metode, betyder det at børnene får
hvad de har brug for og afgiver hvad de kan undvære. Når parterne i en
konflikt har en oplevelse af, at de bliver hørt og taget alvorligt, er det
meget nemmere for dem at give og modtage.


Vi håber at vi via denne metode, kan være med til at børnene bliver
mere lydhøre overfor andres behov og at de derfor vil tage ansvar
overfor de konflikter de havner i.




                                                                            13
                         MÅLSÆTNING FOR KOST

                         I institutionen er vores madvarer ca. 99 % økologiske.

                         Den kost vi tilbyder børnene, er så vidt muligt næringsrig, sund og
                         varieret.

                         Vi vil gerne lære børnene nogle gode kostvaner, der tager udgangspunkt
                         i madpyramiden.

                         Der er en udvikling i gang i samfundet, som gør os tykkere og tykkere.
                         Det skyldes flere aspekter fx mindre fysisk aktivitet, mere indtagelse af
                         sukker og fedt i forklædning som sunde madvarer, sundt slik, danone
                         yoghurt, mælkesnitte og lign. produkter.

                         Det er vigtigt for børnenes udvikling, at de får en grundlæggende god og
                         næringsrig kost, uden alt for mange farvestoffer, tilsætningsstoffer,
                         kemikalier, sukker og fedt.

Miljøet, når vi spiser   Vi skaber en god og rolig stemning, hvor der tales i et roligt leje. Om
                         morgenen vil lyset være dæmpet og der vil evt. være dug og stearinlys
                         på bordet. Vi giver os god tid til at indtage vores mad. Det gør vi fordi
                         det er vigtigt, at tygge sin mad ordentlig, lære sin krops signaler at
                         kende: Hvornår er jeg sulten – mæt – tørstig. Det gør man bedst ved at
                         sidde stille og roligt og spise sin mad, derved bliver man mere
                         opmærksom på sin krops signaler. Hvis man leger og løber rundt, har
                         man fokus på noget andet, end de signaler kroppen sender.

                         Vi har et fælles ansvar for hvad dit barn spiser. Vi har ansvaret for
                         maden som serveres i institutionen og jeres ansvar er det I giver med i
                         madpakken.
                         Det er forskelligt, hvor meget børn spiser og hvad det enkelte barn har
                         brug for. Børn spiser ikke den samme mængde mad hver dag.

Fødselsdage              Der er mange måder at holde fødselsdag på, man kan invitere hjem eller
                         holde den i institutionen. Det kan være man har lyst til at servere
                         frokost, bage en kage, boller, give is eller frugt.

                         Vi opfordrer til, at når der holdes fødselsdage er det, der serveres så
                         sundt som muligt. Hvis man har lyst til at servere kage, slik og lign. Skal
                         det være i små mængder dvs. et lille stykke kage, slik svarende til 1-2
                         miniposer fra Haribo eller en lille is til hver.

                         Det vigtigste for børnene er opmærksomheden på dagen og ikke
                         mængden af søde sager. Det er også vigtigt, at have i baghovedet, at vi i
                         institutionen holder mange fødselsdage om året, plus alle de øvrige
                         mærkedage og traditioner som vi også holder. Så det kan hurtigt blive til
                         et sukkerparty, hvis vi ikke er opmærksomme på, hvad børnene spiser.



                                                                                                     14
                      Madpyramiden

                      Madpyramiden er en model for, hvordan du i praksis sammensætter en
                      sund kost med en fornuftig energifordeling. Med madpyramiden vil 10-
                      15% af energien komme fra protein, 55-60% af energien fra kulhydrat
                      og max. 30% af energien fra fedt.

Mindst fra toppen     I toppen af madpyramiden er der kød, fist og æg. Det er ikke nødvendigt
                      at spise kød, fisk og æg, men det giver variation og smag samtidig med,
                      at det tilfører kosten vigtige mineraler. Fra fisk får man fx en stor
                      mængde selen og jod.

                      I gennemsnit spiser vi i Danmark alt for meget fra toppen af
                      madpyramiden, men ikke for meget fisk. Det er godt at spise fisk til
                      aften et par gange om ugen og til frokost flere gange i ugens løb.

Meget fra midten      I midten finder du alt det grønne, som det er godt at spise løs af.
                      Frugt og grøntsager har et højt indhold af vand og kostfibre, som fylder
                      uden at fede. Samtidig er indholdet af vitaminer, mineraler og andre
                      nyttige stoffer ganske højt. Det anbefales, at børn mellem 4 og 10 år
                      spiser 400 gram frugt og grønt om dagen, hvorimod voksne anbefales at
                      spise 600 gram om dagen.

Det hele fra bunden   Madpyramidens bund er grundstammen i kosten. Produkterne herfra
                      giver dig meget kulhydrat i form af stivelse og kostfibre, og de dækker
                      ca. 2/3 af energibehovet. Her får du også dækket behovet for protein og
                      de fleste vitaminer og mineraler.

                      Kulhydrat er vores vigtigste energikilde. Stivelse optages langsomt i
                      organismen. Kostfibre fordøjes ikke men fylder i maven og binder vand.
                      Begge giver en god fornemmelse af mæthed. Varerne i bunden er fx
                      brød, gryn, ris, kartofler, pasta, mager mælk og mager ost. De fordeles
                      på alle dagens måltider og spises hver dag.


                      Børnehaven

Morgenmaden           Morgenmaden består af: Cornflakes, havregryn og lune boller. Hertil
(kl. 6.15-8.00)       kan børnene få Kærgården, syltetøj, ost og rosiner. Til maden vil der
                      være mulighed for at få mælk, vand og the at drikke.

                      Hvis børnene er sultne om formiddagen er der mulighed for at tage en
                      rugbrødsmad fra sin madpakke.

Frokost               Inden frokost holder vi samling med børnene, hvor vi snakker om
(kl.ca.11.30-)        forskellige ting. Det kan være hvad de har lavet i weekenden, eller bare
                      hvad børnene har lyst til at fortælle. Vi bruger også denne samling, hvis
                      der skal tages forskellige problemstillinger op i børnegruppen fx
                      drillerier, hvad det er at være en god kammerat, hvordan taler vi til
                      hinanden osv.
                      Til alle måltider i børnehaven prioriterer vi højt, at der er ro og tid til at


                                                                                                   15
                    spise.
                    Nogle gange hjælper børnene, med at hente tallerkner, glas og mælk i
                    køkkenet. De dækker bord og sætter madkasser på tallerknerne. Der er
                    sommetider mulighed for, at høre en historie, mens man spiser.

                    Børnene medbringer selv deres madpakker og får lov at spise deres mad
                    i den rækkefølge, som de selv vælger. Vi opfordrer derfor forældrene, til
                    at give sunde madpakker med og have i baghovedet, at deres børn spiser
                    det, de bedst kan lide først. Maven er ikke så stor, så har barnet spist fx
                    mælkesnitten, ostehapsen og drukket drikkeyoghurten, er der ikke plads
                    til rugbrødsmaden og grøntsagerne.

                    Børnene får resten af deres madpakke med hjem, så forældrene har
                    mulighed for, at se hvad børnene spiser eller ikke kan lide. Når vi er på
                    tur tager vi ikke resterne af madpakkerne med hjem.

                    Til frokosten kan børnene vælge mellem 1 glas mælk eller vand at
                    drikke.

                    Vi lærer børnene at være selvhjulpne og sociale i spisesituationen, ved at
                    de selv hælder op af små kander, og sørge for at sende kanden videre til
                    sidemanden, så alle får noget at drikke. Når de spilder skal de selv hente
                    papir og tørre op efter sig. Når børnene ønsker at få vandkanden, skal
                    barnet spørge den, som sidder nærmest en kande vand, om at sende det
                    hen til sig.

                    Efter frokost skal børnene rydde op, de skal sætte madpakken på plads,
                    sætte glas og tallerken hen på vognen.

Eftermiddagsfrugt   Vi spiser eftermiddags brød og frugt omkring kl. 14.30. Her bliver
                    børnene tilbudt ½ -1 skive rugbrød eller 1-2 stk. knækbrød og en gang
                    om ugen ½-1 skive hjemmebagt grovbrød.

                    Til brødet er der Kærgården, pålægget variere fra dag til dag og i løbet
                    af ugen er valget: agurk, rosiner, frugtmadder, oksespegepølse,
                    kalveleverpostej, smøreost og ost.

                    Vi skærer frugt ud og serverer det i skåle, så børnene kan vælge, hvad de
                    vil have. Den økologiske frugt vi får er fra Årstidernes frugt og det
                    varierer derfor fra uge til uge hvad vi får, men der er frugt eller grønt på
                    menuen hver dag.

                    Vi tilbyder mælk til dem, som ikke fik mælk til frokost og vand til alle.

Drikkevarer         Når børnene får drikkeyoghurt, kakaomælk eller juice med i deres
                    madpakke, vil de oftest drikke dem før de begynder på deres mad. Det
                    tager pladsen fra den mad, de burde have deres energi fra. Disse
                    produkter er fyldt med sukker.

                    Derfor sørger børnehavnen for drikkevarerne. Det er både, når vi holder
                    fest, er på tur eller bare hjemme.



                                                                                                16
Traditioner   Fastelavn
              Når vi holder fastelavn får vi en fastelavnsbolle, et glas kakaomælk og
              en lille pose slik, som vi får, når vi har slået katten af tønden. Dette er
              for hele huset.

              Påske
              I børnehaven holder vi en påskefrokost, hvor børnene selv smører deres
              mad.

              Forårsfesten
              Denne dag er det forældrenes ansvar, hvad der serveres af mad og
              drikkevarer. Der vil være mulighed for, at købe mad i de forskellige
              boder. Maden har forældrene medbragt hjemmefra. Der vil også være
              boder med drikkevarer.

              Sommerferie
              Der vil vi engang imellem om fredagen selv lave maden, eller børnene
              kommer med det de har lyst til at grille. Til disse fredagsarrangementer
              vil vi nogle gange servere saftevand.

              December
              I julemåneden får vi ofte lidt pebernødder til samlingen i børnehaven.
              Til Luciadag er der småkager, saftevand og æbleskiver.
              I den sidste uge inden juleferien holder vi i børnehaven en julefrokost,
              hvor børnene selv smører deres mad.

              Bedsteforældredag
              Der bliver serveret æbleskiver, pebernødder og saftevand.


              Fritidshjemmet

              Frittens eftermiddagsmåltid.
              Hver dag kl. ca. 14.30 spiser fritidshjemmet frugt. Frugten tilberedes og
              serveres af køkkenholdet som består af 6 børn, 2 fra hver hjemmegruppe
              og en voksen. Køkkenholdet vælges for en uge af gangen og alle skal
              deltage.

              Eftermiddagsmåltidet består af 1 skive rugbrød, lidt frugt, grønt og vand
              at drikke. Pålægget varierer fra dag til dag og i løbet af ugen kan de få
              ost, rosiner, smøreost, spegepølse, syltetøj, agurk, peberfrugt og
              gulerødder. En gang om ugen, hvis tiden tillader det, bager vi boller.
              Frugten spises i hjemmegrupperne. Vi har her mulighed for snak, hygge
              og nærvær. Eftermiddagsmåltidet er et pusterum i hverdagen, hvor man
              kan sidde stille og roligt og nyde sin mad. Der kan tages forskellige
              emner op, eller der kan læses en historie.

              Når vi spiser frugt forventes ”god ro og orden”, vi taler sammen, (uden
              at råbe), vi hjælper hinanden og sender maden rundt.




                                                                                            17
Efter frugt hjælper børnene med at rydde af bordene, stille tingene på
plads og tørre bordene af når alle er færdige.


Klubben

Klubbørnene betaler 100% af forplejningen i klubben via den månedlige
materialebetaling.

I klubben bliver børnene tilbudt et lille mellemmåltid hver dag omkring
kl. 15.00. Vi tilbyder et stk. brød med diverse pålæg og et stykke frugt.

I klubben er der desuden mulighed for, at tilberede et varmt måltid 1-2
gange om ugen og til de månedlige klubaftener. Her indkøber børnene
som regel selv ingredienserne, ud fra de rammer ang. økonomien og
råvarernes kvalitet, der er sat af de voksne. Vi laver maden i fællesskab
enten flere børn sammen eller sammen med en voksen. Vi køber så vidt
det er muligt, økologiske råvarer til de varme retter. Til det normale lille
mellemmåltid der anrettes hver eftermiddag, er alle madvarer 100%
økologiske, som vi får leveret.

Tillige har klubben/klubbørnene mulighed for, at tilberede bagværk o.
lign. dette gøres 1-2 gange om måneden. Her indkøber børnene som
regel også selv en del af ingredienserne og så vidt det er muligt, er det
økologiske ingredienser.

Klubben har ikke tradition for, at fejre fødselsdage som f.eks. i
børnehaven og på fritidshjemmet, hvor forældrene medbringer kager,
slik osv. Men hvis et barn skulle ønske, at medbringe noget til uddeling,
opfordrer vi til, at det ikke udelukkende er usunde ting, der deles ud.
Ved enkelte særlige arrangementer og traditioner i institutionen, bliver
der dog serveret eller tilberedt f.eks. chips, kager og sodavand.

Klubben har ikke særlige regler omkring slik. Men personalet er
opmærksomme på forbruget hos børnene og har emnet “slikforbrug”
som et punkt på forældremøderne, hvis det findes nødvendigt. Udover
det, taler vi med børnene omkring forbruget af slik/sodavand m.m. hvis
vi oplever et stort og vedvarende forbrug hos enkelte eller flere af
børnene.

Generelt i hverdagen, opfordrer personalet i klubben til, at finde
alternativer til usund mad bl.a. igennem det mad vi laver i fællesskab og
i samtaler omkring madlavning/bagning m.m.




                                                                            18
               LÆREPLANER 2008/2009


Indledning     I børnehaven betragter vi læreplanerne som en spændende udfordring.
               At dokumentere vores pædagogik, har givet os mulighed for at se på
               vores stærke sider i forhold til, at støtte det enkelte barns udvikling. Som
               så mange andre institutioner har vi oplevet, at vi allerede i forvejen har
               en praksis, der skaber muligheder for børnene, for at udvikle sig i de
               vigtige områder under hver af de seks temaer. Arbejdet med læreplaner
               har også gjort os opmærksomme på, hvad der er behov for i det
               kommende år og det vil være børnehavens fokuspunkt i forhold til
               Læreplanerne for 2008. Gennem refleksion og diskussion er vi blevet
               klar over, hvordan vi kan bruge redskaber såsom ”se børn i konkret
               sammenhæng” og vores fokuspunkt for at sikre børnenes trivsel og
               læring i komplekse sammenhænge.

               Nedenunder har vi beskrevet vores mål samt hvordan målene kan nås
               under hvert af de seks temaer. Vi giver også eksempler på hvordan vi
               skaber bro mellem teori og praksis.

               De seks temaer er:
                   Krop og bevægelse (Fokus)
                   Sociale kompetencer
                   Sprog
                   Naturen og naturfænomener
                   Barnets alsidige personlige udvikling
                   Kulturelle udtryksformer og værdier


               Krop og bevægelse i Salen, med fokus på støj

Mål            Vi vil styrke børnenes motoriske færdigheder, kropsbevidsthed og glæde
               ved at bevæge sig. Vi vil give dem muligheder for udfordringer og at de
               kan bevæge sig i salen, uden at vi oplever for meget støj/for mange
               støjgener.

Tegn           Målet er nået når, børnene bruger kroppen som et aktivt redskab
               sammen, mens de er opmærksomme på de lyde det giver. At børnene
               oplever at man kan lege vildt også uden for meget støj.

               Når børnene selv begynder at gøre opmærksom på lydniveauet.

Rammer         Salen:
               Mulighed for at bruge balanceredskaber, ribber, madras, bolde og musik.
               Løbe og lege vilde lege.

               Vi skaber nogle sal-regler og giver børnene en oplevelse af, at vi er et
               fællesskab, hvor vi viser hensyn, også når vi er i bevægelse.

Læringsmiljø   Vi skal være motiverende og engagerede voksne, der implementerer


                                                                                          19
                        pædagogikken med omtanke for anerkendelse og barnets ressourcer i en
                        proces, hvor børnene er aktive medskabere. De planlagte pædagogiske
                        aktiviteter skal afstemmes med børnenes opfindsomhed,
                        eksperimenteren og behov.

                        Vi skal være rollemodeller og vise, hvordan vi kan bruge kroppen,
                        bevægelse og sjov, uden at tilføre mere støj.

Hverdag                 Vi skal være opmærksomme på de muligheder der opstår i dagligdagen,
                        hvor børnene kan lære mere til deres krop og bevægelser. Ikke at
                        forglemme at udvikle og udfolde disse bevægelser i salen.

Dokumentation           Nedskrevne iagttagelser og eksempler.
                        Foto af ”vilde/rolige” lege.
                        Beskrivelser af aktiviteter i salen, hvor der gives eksempler og
                        pædagogiske overvejelser.
                        Diktafon til optagelse af forskellige situationer i salen.

Eksempel                Eksempel 1 (Salen).
                        Børnene leger vildt, løber, der er musik. Vi er glade og hopper fra
                        ribberne osv. Den voksne bliver opmærksom på at larmen bliver alt for
                        høj. Den voksne stiller sig midt i rummet med hænderne formet som
                        ”Time-out”. Børnene ser efterhånden den voksne og alle samles og taler
                        om lydniveauet.

                        Eksempel 2 (Salen).
                        Vi var i salen alle 20 børn fra hjemmegruppen. Vi oplevede alt for meget
                        støj. Der var simpelthen for mange i gang på en gang. Næste gang vi
                        skulle i salen, delte vi derfor børnene op i mindre hold på max. Ti børn.
                        En voksen tog alle de 3-årige med i salen og legede ”lille hund der er
                        nogen, der har taget dit kødben”

Hvordan kan målet nås   Vi går i dialog med børnene og laver nogle aftaler for, hvordan vi    er i
                        salen.

                        Vi bruger vores krop og bevæger os ved brug af lege der fremmer
                        koncentrationen. Eksempelvis Sanglege, kolbøtter, rytmik, kongens
                        efterfølge osv.

                        Ved at vi sætter tydelige grænser, sådan at ”det vilde” og larmen bliver i
                        mindre doser.

                        Ved at vi som voksne er rollemodeller i salen. Vi er fokuseret på ikke at
                        være højrystet og ikke lægge op til vilde lege.


                        Sociale kompetencer

Mål                           At børnene inddrages og opmuntres til at være aktivt deltagende
                               i fællesskabet.

                              At lære at samarbejde med andre og deltage i de demokratiske


                                                                                                20
                       beslutningsprocesser.

                      At sikre, at børnene anerkendes og respekteres for dem de er, og
                       at de oplever at høre til.

                      At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både
                       børn og voksne.

Tegn            Når børnene formår at indgå i socialt forpligtende fællesskaber og er i
                stand til, at tilsidesætte egne behov, for derved at give plads til andre.

Rammer          Vi skaber trygge og anerkendende rammer for børnenes udfoldelser. Vi
                giver børnene oplevelser af, at vi er et fællesskab, hvor de gives
                mulighed for, at opleve sig selv og sig selv i samspil med andre børn.

Læringsmiljø    Vi er aldersintegrede på stuerne, hvilket giver børnene mulighed for at
                kopiere, iagttage og lære af hinanden.

                Vi voksne skaber plads og rum til, at børnene får muligheder for at
                udvikle relationer og indgå i en anerkendende dialog med deres
                omgivelser.

Hverdag         Samlinger:
                At vente på tur med at fortælle, række fingrene op, at lytte til hvad de
                andre fortæller, at vente med at kommentere de andres fortællinger til de
                har talt færdigt. Ikke at blive sur, hvis man ikke bliver valgt til at skulle
                bestemme sang, dække bord, sælge farver, osv. Vigtigt at kunne glæde
                sig på andres vegne og vide at det også bliver ens tur en anden dag.

                Salen:
                At have det ok med at andre bliver valgt. Være opmærksomme på og
                vise hensyn til de andre i en vild leg. At kunne trøste hinanden hvis det
                alligevel går galt.

                Ture:
                Huske at være opmærksomme på om alle er med, før vi går over gaden.
                De store holder de små i hånden.

                At de store gør plads til de små, foran dem selv i Zoo, da de kan ”kigge
                over” dem, så alle kan se.

                At holde døre/porte for hinanden.

Dokumentation   Løbende beskrivelser af konkrete forløb og aktiviteter, hvor der gives
                eksempler og baggrunds beskrivelser af de enkelte forløb og de
                pædagogiske overvejelser.

                Alt efter aktivitetens omfang, karakter og formål, vurderes det hvilken
                dokumentations form, der vil være hensigtsmæssig i den pågældende
                sammenhæng.

                Som oftest benytter vi os af metoder såsom: iagttagelse og fortælling,


                                                                                             21
                        konkrete observationer og fotos (hvor vi nøje overvejer, hvad vi
                        specifikt vil vise med billederne og vigtigheden af at pædagogen er
                        med).

Eksempel                Personalet havde lagt mærke til at mange børn havde svært ved at
                        komme med i eller inddrage andre børn i fælles lege. Derfor besluttede
                        vi at spille rollespil og dukketeater for at hjælpe børnene med at tilegne
                        sig større forståelse for andres følelser og handlinger. Mens vi spillede,
                        spurgte vi bl.a. børnene, hvordan de syntes situationen kunne løses når
                        en karakter i dukketeater blev begrænset i at deltage i en fælles leg.

                        Dette er med til at give børnene billeder på det, at være en god hjælper
                        og hvordan man kan løse konflikter.

Hvordan kan målet nås   Ved at støtte børnene til på egen hånd at indgå i dialog med
                        hinanden og skabe et lyttende og konstruktivt rum, hvor alle føler at de
                        bliver anerkendt. Personalet skal støtte børnene i deres håndtering af
                        svære sociale situationer i dagligdagen. Det skal gøres på en sådan
                        måde, at vi skaber mulighed for at børnene kan bringe deres erfaringer
                        med sig herfra og bruge dem i andre lignende situationer.

                        De enkelte tiltag skal organiseres og gennemføres på en måde, der
                        skaber gode muligheder for, at børnene kan deltage aktivt bidragende.


                        Sprog

Mål                     At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem aktiviteter i
                        dagligdagen, hvor børnene eksperimenterer med sprog i et trygt og
                        positivt miljø. Vi skal ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler
                        og sproglig kreativitet, støtte børnenes brug af og forståelse for sprog i
                        forskellige sammenhænge.

Tegn                    Når børnene i konkrete sammenhænge udfolder sig og viser sig trygge
                        ved at stå frem i forskellige foraer og viser deres glæde ved sproglig
                        kreativitet og udfoldelse.

Rammer                  Samlinger:
                        Vi samles hver dag inden frokost, hvor vi fortæller om hvordan vi går og
                        har det og snakker om emner, der rør sig i børnehaven, osv. Det er også
                        her at vi synger en sang og læser højt fra en bog.

                        Salen:
                        I salen synger vi, laver rim og remser, og forskellige sanglege, så som:
                        ”bro, bro, brille” / ”lille hund” og ”Alle mine kyllinger”, der understøtter
                        børnenes kommunikative kompetencer ( ordlyde og tonelære),

                        Ture:
                        Når vi tager på ture i naturen, byen og museer, så giver det anledning til
                        mange lange indholdsrige fortællinger om børnenes egen
                        oplevelsesverden, tidligere ture de har været på og en generel
                        nysgerrighed overfor den virkelighed vi møder på vores vej.


                                                                                                   22
Læringsmiljø         Personalet skal støtte børnenes sproglige udvikling og kreativitet
                     gennem lege, historiefortælling (læse højt fra bøger og spontane
                     ”lomme-historier”) og andre beskæftigelser såsom førskole opgaver og
                     sange.
                     Personalet skal være opmærksom på de tegn og symboler (f.eks.
                     færdselstavler) som børnene ser når vi bevæger os ud af huset.
                     Personalet skal diskutere betydningen af disse symboler og hjælpe
                     børnene til at forstå sammenhængen mellem symbolerne og hvordan

                     man opfører sig i trafikken.

Hverdag              I dagligdagen kommunikerer vi meget igennem det talte sprog, og det er
                     i høj grad implementeret i vores hverdag og måden vi er sammen med
                     børnene på. Det er en løbende proces, hvor vi hjælper børnene med at
                     sætte ord på følelser, tanker og oplevelser.

Eksempel             Personalet lagde mærke til at de ældste børns sprog var ret negativt. Det
                     ”gode” sprog blev derfor et fast tema til samling, frugt og frokost, her
                     blev børnene opfordret til at tale ordentligt til hinanden og personalet.
                     Personalet spillede også dukketeater, hvori børnene skulle hjælpe
                     dukkerne med at finde alternative kommunikations-former – altså ord
                     som skabte glæde i stedet for sorg.

Dokumentation        Alt efter aktivitetens omfang, karakter og formål, vurderes det hvilken
                     dokumentations form der vil være hensigtsmæssig i den pågældende
                     sammenhæng.

                     Som oftest benytter vi os af metoder såsom: iagttagelse og fortælling,
                     konkrete observationer og fotos (hvor vi nøje overvejer, hvad vi
                     specifikt vil vise med billederne og vigtigheden af at pædagogen er
                     med).

Hvordan kan målets   Ved at pædagogerne er nogle gode sprogmodeller, der taler i en positiv
nås                  tone, ordvalg og korrekt.

                     At vi ikke går ind og retter på børnene, men siger sætningen som den
                     skal siges. I en sprogkultur er det en naturlig proces, at børnene prøver
                     sprogets facetter af. Det er derfor vigtigt, at vi som voksne i den
                     sammenhæng vurderer situationen, og ikke unødigt blander os, men
                     finder en naturlig grænsesætning og ydre ramme.


                     Naturen

Mål                        At øge børnenes nysgerrighed for naturen.

                           At være sammen om fællesoplevelser.

                           At få tid og plads til at fordybe sig, og snakke om deres
                            oplevelser.

                           At have det sjovt.


                                                                                                 23
                     At blive glade for at undersøge og lære noget nyt.

Tegn           Når børnene bruger naturen, skoven, planterne og dyrespor i en
               undersøgende form, hvor de i samspil med hinanden og de voksne kan
               reflektere og koble ny erfaring og viden til deres person og dermed
               tilegner sig nye kompetencer.

Rammer         Vi tager på ture mindst en gang om ugen, hvor vi er væk fra
               institutionen hele dagen. Dermed skabes der grobund for samvær i andre
               rammer og omgivelser end dem, som vi normalt færdes i. Vi tager i
               skoven, i Zoo, undersøger byen med alle dens underfundigheder og
               parker, osv.

Læringsmiljø   Vi skal skabe plads til at børnene kan udfolde sig i naturen, styrke deres
               bevidsthed om naturens muligheder og skabe et respektfuldt forhold til
               denne. Det sker ved, at vi voksne er ”det gode spejl” og viser børnene,
               hvordan man kan bruge naturen og koble det til deres egne fysiske
               erfaringer og opdagelser.

Hverdagen      I det daglige taler vi med børnene om skoven, verdens dyr (eksempelvis
               gennem vores Zoo-projekt), naturfænomener og alle de spørgsmål der
               knytter sig til det, at leve på vores planet. Der er mange spørgsmål og
               emner, der melder sig i forbindelse med vores samlinger før frokost og
               eftermiddagsfrugt.

Eksempel 1     Vi tog en tur til Hareskoven med en hjemmegruppe. Da vi kom derud
               bemærkede vi straks børnenes iver og entusiasme for to store træer, der
               var i nærheden af hvor vi spiste vores madpakker. Efter endt spisning
               løb størstedelen af børnene over til træerne og gav sig i sving med at
               bestige de høje, dog beskedne træer. De ældste børn sprang op i træet
               uden tøven, hvor nogle af de yngste lige skulle samle sig mod til
               udfordringen. Imens vi stod der og snakkede og nogle kravlede rundt i
               træet med succes til følge, fik vi nogle gode snakke om, hvor stort sådan
               et træ egentlig er, og om hvad der får det til at vokse, hvad man kan
               bruge det til (f.eks. at klatre, lave papir, bruge det til tømmer, osv.). Alt
               imens dette, så var de børn der stadig befandt sig i jordhøjde, rundt og
               undersøge træet, mærke på bladene og tage fat i grenene. Og langsomt
               begyndte nogle af de børn, som i første omgang ikke havde turde give
               sig i kast med træet, at bestige de første par grene, hvor ved de med
               ansigtet lysende af glæde, oplevede sig selv stående på en gren omtrent
               40 cm over jorden, men med en fantastisk udsigt. Wow!

Eksempel 2     Fællestur til Hareskoven. To piger på 4 og 5 år kommer hen til en
               voksen og viser et blad fra en lille skovplante, mens de i kor siger:
               ”Se hvad jeg har fundet, hvad er det?”
               Den voksne kigger på bladet og spørger: ”Dufter det?”
               Pigerne snuser ind, ryster på hovederne og svarer: ”Nej”
               Den voksne siger: ”Jeg kender ikke den plante”
               Da pigerne vender sig og går væk, hører den voksne pigen på 4 år sige
               til den anden: ”Det ligner et syvkløver”.



                                                                                          24
Hvordan kan målet nås   Børnenes nysgerrighed skal stimuleres i forskellige sammenhænge og de
                        skal opmuntres til at undersøge og udvikle det, de har bragt med sig fra
                        det ene sted til det andet. Vi skal blive ved med at tale om og opleve
                        naturen på nærmeste hold. Det gør vi bl.a. ved tage ud i naturen på vores
                        turdag, og løbende holde fast i vores pædagogiske grundlag og
                        målsætning.


                        Den alsidige personlige udvikling

Mål                           At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage
                               aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

                              At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige,
                               stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ.

                              At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde
                               deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab.

                              Børn skal have mulighed for at bidrage med deres ideer og give
                               udtryk for deres interesser og endvidere erfare, at disse bliver
                               taget alvorligt og brugt i praksis til noget som hele børnehaven
                               kan deltage i og profitere af.

                              Børn skal støttes i deres forsøg på at udvikle ideer, ud fra den
                               inspiration som de får fra turene.

Eksempler               Personalet havde lagt mærke til at en dreng med særlige behov havde
                        speciel meget viden om smådyr – hvor de kunne findes, hvordan man
                        fangede dem, hvordan man passede og fodrede dem bagefter. De voksne
                        begyndte at henvende sig til drengen, når de ville spørge om noget i
                        forhold til smådyr. Børnene observerede udviklingen af det ny samvær
                        mellem drengen og personalet. Der igennem udviklede drengen med
                        særlige behov en anden position i børnehaven, som en der havde speciel
                        viden om et emne og han blev anset af andre børn som ’ekspert’ i
                        området.

                        Nogle børn ønskede at lave deres eget teaterstykke efter at have set
                        ’Pist’ på Nørrebro teater. Personalet hjalp dem til at flytte rundt på
                        møblerne på stuen for at lave en scene og rollerne blev fordelt blandt
                        børnene. Da forældre kom for at hente deres barn, blev de opfordret til at
                        sætte sig og kigge på. Børnene fik stor ros for teaterstykket og har siden
                        gjort det flere gange på eget initiativ.

Hvordan kan målet nås   Personalet skal være opmærksom på de ting/emner som børnene er
                        optaget af og sørge for, at nogle af disse danner basis for en tur eller en
                        fælles aktivitet, hvor flere børn kan deltage og hvor barnet eller børnene,
                        der bidragede med ideen, får anerkendelse for den. Personalet skal skabe
                        betingelserne for at børnene kan eksperimentere med nye ideer. Der skal
                        sikres plads og tid til, at børn kan gribe en ide og se den blive realiseret.




                                                                                                   25
                        Kultur

Mål                             At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i
                                 forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer.

                                At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne
                                 medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende
                                 kulturelle aktiviteter.

                                At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur,
                                 kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Vi skal skabe
                                 mulighed for at børnene tilbydes flere oplevelser og aktiviteter
                                 udenfor børnehaven, som kan berige og inspirere deres liv i
                                 børnehaven og omvendt.

Eksempel 1              Efter vores kunstudstilling gik vi på Statens Museum for Kunst, hvor
                        børnene fik mulighed for at male et maleri i et ægte ”kunstmiljø”. En tur
                        til Louisiana var også meget inspirerende. Udstillingens tema var: Natur
                        som kunst – lige som det børnene havde lavet til vores egen
                        kunstudstilling. Børnene fik at vide, at der på Louisiana hænger der et
                        billede på hovedet. Da vi gik hen af en gang udbrød et barn pludseligt,
                        ”Der er billedet som hænger på hovedet!” Dagen efter lavede børnene
                        portrætter og de blev hængt op på hovedet. Nogle af forældrene spurgte
                        nysgerrigt, hvorfor billederne hængte på hovedet og børnene kunne godt
                        forklare forbindelsen med kunstudstillingen på Louisiana.

                        Til jul arbejdede vi videre med temaet, idet børnene malede billeder som
                        julegave til deres forældre. Børnenes navn blev skrevet på malerierne så
                        at de også skulle hænges på hovedet derhjemme.

Eksempel 2              Vi ser i forbindelse med vores spisekultur, at vi sidder ned og spiser i
                        rolige omgivelser og taler i et hensigtsmæssigt toneleje. Børnene lærer at
                        man kigger på den der har f.eks. har mælken og beder vedkommende
                        om at sende den videre. Der opstår også snakke om hvad det enkelte
                        barn godt kan lide, og hvad der er sundt /usundt.

Hvordan kan målet nås   Børnenes nysgerrighed skal stimuleres i forskellige sammenhænge og de
                        skal opmuntres til at undersøge og udvikle det, de har bragt med sig, fra
                        det ene sted til det andet.




                                                                                                     26
MÅLSÆTNING FOR KLUBBERNE

Klubberne er en del af Københavns Kommunes samlede fritidsindsats –
det forebyggende og støttende arbejde. Målsætningerne skal give
klubberne mulighed for at rette indsatsen mod de større børn og unges
behov og særlige problemstillinger i lokalområdet. Større børn og unge
har interesser inden for mange områder, forskellige holdninger og
behov. Men de har det til fælles, at de er på vej til et selvstændigt liv.

Målsætningerne gælder for den enkelte klub, men vægtningen af de
enkelte opgaver kan variere i forhold til den enkelte klubs målgruppe og
lokalområde. Arbejdet med målsætningerne skal tage hensyn til de
større børn og unges alder og modenhed samt deres kultur og normer,
som er meget forskellige fra bydel til bydel.

Det overordnede formål for klubvirksomhedens pædagogiske arbejde er,
at understøtte større børn og unges egen udvikling i lyset af det moderne
ungdomsliv i en multikulturel præget storby med mange forskelligartede
tilbud.

Klubberne i Københavns Kommune, skal sikre større børn og unge både
et sundt og trygt og et udfordrende og eksperimenterende miljø med
mulighed for både fysisk aktivitet og fred og ro sammen med andre børn
og unge i et samvær med synlige voksne, de kan stole på og være trygge
ved. Herigennem udvikles selvværd, selvtillid og sociale kompetencer,
der kan medvirke til en kvalificering af den enkeltes ungdomsliv samt
fællesskabet. Klubberne skal skabe mulighed for oplevelser og
engagement, der øger større børn og unges lyst til at lære, udfolder deres
fantasi og opøver til selvstændig vurdering og kritisk stillingtagen.
Nutidens klub skal matche nutidens større børn og unge. Nutidens større
børn og unge skal opnå kompetencer til at indgå i samfundet på en
værdig måde, hvor de kan bidrage til dets udvikling.

På den baggrund opstilles følgende overordnede målsætninger, som
udfoldes i det følgende:

       Samarbejdet med større børn og unge
       Relationsarbejdet
       Trivsel og sundhed
       Den integrerende klub
       Samarbejdet med forældrene
       Klubbens rolle i nærområdet
       Klubbernes samarbejde i bydelen

Den komplette beskrivelse af de overordnede målsætninger kan
udleveres i klubben.




                                                                         27
                 PRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMARBEJDE

                 I Dronning Caroline Amalie prioriterer vi forældresamarbejdet meget
                 højt. Vi mener at det er en af grundstenene i vores daglige arbejde.
                 Samarbejdet skal bygge på : Anerkendelse, respekt, dialog, tillid,
                 ligeværdighed og sjov.

                 Det er vigtigt for os at alle forældre oplever en tryg og tillidsskabende
                 atmosfære, hvor der lægges vægt på den enkelte families særlige behov,
                 i det omfang det er muligt. Når vi sammen med familien har en fælles
                 forståelse for barnet, kan vi begge indgå i et konstruktivt samarbejde
                 som fremmer vilkårene for det enkelte barn.

                 Det er vigtigt for os at slå fast, at der altid er mulighed for en samtale
                 hvis familien har brug for det. Den travle dagligdag gør at det som regel
                 er en god ide at lave en aftale på forhånd, da det kan være svært at gå
                 væk fra børnegruppen, lige nu og her.

                 Ligeledes vil personalet altid, i det omfang det er nødvendigt, bede om
                 en samtale med forældrene. Det kan være en speciel og/eller aktuel
                 problemstilling, som gør at vi har brug for en samtale. Det kan være
                 noget vi er bekymret over, eller på anden måde noget vi har brug for en
                 dialog med forældrene om, så vi sammen kan finde en løsning.

Samarbejde med   Vi samarbejder med en psykolog fra organisationen Frie Børnehaver og
psykolog         Fritidshjem. Vi bruger ham dels til generelle problemstillinger, hvor vi
                 henter egentlig supervision eller gode råd og vejledning. Vi bruger ham
                 også i de tilfælde, hvis der er en problemstilling ved et enkelt barn som
                 bekymrer os. Dette gøres dog udelukkende med samtykke fra
                 forældrene, som også kan hente råd og vejledning hos psykologen.

                 Vi har gode erfaringer med dette samarbejde. Derfor er det også meget
                 vigtigt for os at afdramatisere brugen af en psykolog. Ofte er det for os
                 en metode til at se på vores egen praksis, så vi evt. kan ændre på det
                 samspil vi har med barnet, eller ændre de betingelser vi sætter op.
                 Nogen gange er det lige så for forældrene, for selv små ændringer kan
                 have stor betydning.
                 Er det alvorligere problemstillinger vi står overfor, er det naturligvis
                 ikke nok med små ændringer og der skal større undersøgelser til, men
                 også med dette kan vi hente hjælp hos psykologen, som kender systemet
                 og sagsgangene.

Forældremøder    Hver afdeling afholder 2 forældremøder om året. Et i efteråret hvor der
                 samtidig er valg til bestyrelsen og et i foråret. Møderne er forældrenes
                 mulighed for at få et indblik i børnenes dagligdag, de betingelser vi
                 arbejder under, være med til at debattere pædagogik, fokuspunkter, tage
                 relevante emner op, m.v. Derudover afholder fritidshjem og klub et
                 introduktionsmøde for nye børns forældre.



                                                                                          28
Arrangementer   Vi afholder i løbet af året flere arrangementer for hele familien.
                Forældrekaffe, fællesspisninger og bedsteforældredag, er noget der
                besluttes i den enkelte afdeling sammen med forældrene.

                Dronning Caroline Amalies fødselsdag, er en tradition vi holder meget
                af. Alle går i samlet flok med fanen forrest, blomsterbuket til den gamle
                dronning og 22 lagkager, ned til Kongens Have, hvor der holdes tale og
                spises lagkager, leges og hygges.

                Forårsfesten er et festligt arrangement, hvor børn, forældre og personale
                deltager i forberedelserne. Festen afholdes almindeligvis en lørdag
                eftermiddag på institutionens legeplads. Dagens højdepunkt er når alle
                børnegrupper, lige fra børnehavebørn til klubbørn optræder på den
                udendørs scene.

                I december er det tradition, at vi alle holder julehygge med æbleskiver
                og glögg og nyder fritidshjemsbørnenes luciaoptog gennem hele huset.

                Hvis vi oplever en bestemt problemstilling eller aktualitet blandt
                børnene, er det vores intention at holde f.eks. en temaaften, hvor emnet
                evt. kan blive belyst at en foredragsholder eller lignende. F.eks. har vi
                afholdt et foredrag vedrørende børns kost, som inspiration og oplysning
                til forældrene.




                                                                                          29
                       FORÆLDREBESTYRELSEN

Sammensætning          Bestyrelsen er jf. vedtægterne sammensat af institutionens leder, 5
                       forældre- og 2 personalerepræsentanter.

Valg til bestyrelsen   Bestyrelsen vælges på forældremødet i efteråret. I lige år vælges der 3
                       repræsentanter og i ulige år 2 repræsentanter, samt suppleanter herfor.
                       De ordinære medlemmer sidder for en 2-årig periode, med undtagelse af
                       klubrepræsentanten og suppleanterne, som sidder for en 1-årig periode.
                       Det tilstræbes, at der vælges 2 repræsentanter fra børnehaven (1 fra hver
                       stue), 2 fra fritidshjemmet og 1 fra klubben, for at få en så ligelig
                       fordeling fra institutionen som muligt.

Bestyrelsens opgaver   På den nyvalgte bestyrelses første møde, prioriteres det kommende års
                       opgaver og der planlægges og fastlægges ca. 8 møder om året. Er der
                       behov for flere møder, indkaldes der ekstraordinært til dette.

Budget/økonomi         Bestyrelsen godkender principperne for årets økonomi. Er der
                       budgetoverførsel fra tidligere år, eller opstår der et større overskud,
                       tages bestyrelsen med på råd om fordeling og forbrug af midlerne.

Årsplan                Videre er det bestyrelsens opgave, at fastlægge de overordnede
                       pædagogiske principper, samt godkende årsplan, børnehavens
                       læreplaner og stuernes fokus.

Ansættelser            I forbindelse med ansættelse af nyt pædagogisk personale, med
                       undtagelse af vikaransættelser, deltager bestyrelsen med en
                       repræsentant, i det omfang det er muligt. Har bestyrelsen ikke mulighed
                       for, at deltage i ansættelsessamtalerne, uddelegeres ansvaret til lederen.

Forældrenes talerør    Bestyrelsen er forældrenes talerør og har dermed en vigtig funktion. Alle
                       forældre er velkommen til at rette henvendelse til bestyrelsen, for at få
                       en sag eller emne bragt op på et møde.

Lukkedage              I efteråret beslutter bestyrelsen omfanget af de 10 lukkedage
                       institutionen kan holde i det kommende år.

Kontakt til            Bestyrelsen har endvidere ansvar for at besvare henvendelser fra f.eks.
forvaltningen          Kommunen, som eksempelvis beder om en udtalelse vedr. et givet
                       emne. Bestyrelsen har ligeledes ret til at blive hørt, hvis der sker
                       ændringer i institutionens forhold, som har mere vidtrækkende
                       konsekvenser.

Samarbejdsforum        Det er samlet set bestyrelsens opfattelse, at arbejdet i bestyrelsen er en
                       enestående mulighed for at opretholde et samarbejde omkring de daglige
                       forhold i institutionen, såvel som på det mere formelle plan. Bestyrelsen
                       har et ansvar overfor de overordnede ting og kan på den måde også
                       fungere som lederens sparringspartner.



                                                                                                 30
Bestyrelsens fokus    Bestyrelsen vil som sidste år arbejde videre med forældrenes kendskab
2008/2009             til dels forældrebestyrelsen og dennes arbejde og dels til hinanden på
                      tværs af etager og børnegrupper. Derigennem ønsker vi at styrke
                      forældrenes engagement i institutionen. Vi forsøgte sidste år at lave et
                      arrangement med foredragsholder Henrik Villsbøl, men dette måtte
                      desværre aflyses pga. for få tilmeldte. Det afholder os dog ikke fra at
                      prøve igen med en eller flere andre foredragsholdere. Temaerne vil
                      fortsæt have relation til børn og forældres hverdag i og uden for
                      institutionen.

                      Derudover vil bestyrelsen i højere grad informere om bestyrelsens
                      arbejde og aktuelle sager på forældremøderne i løbet af året.

Bestyrelsens                Lars Klingenberg (formand)
sammensætning 07/08         Michael Bager (næstformand)
                            Erik Albertsen (kasserer)
                            Lars Hemmingsen (revisor)
                            Kristian Wandahl Hansen (forældrerepræsentant)
                            Mette Rohde (leder)
                            Ulla Koldborg (personalerepræsentant)
                            Helle Jørgensen (personalerepræsentant)

Kontakt bestyrelsen   Bestyrelsen kan evt. kontaktes via en fælles e-mail-adresse: ca@lknet.dk




                                                                                                 31
OVERORDNEDE ØKONOMISKE PRINCIPPER

Vi udmelder budgettet for følgende poster:
     Forplejning
     Kontor inkl. telefon.
     Vedligeholdelse.
     Fælles beskæftigelse.
     Inventar af mindre karakter f.eks. service, kaffemaskine, m.m.
     Uddannelse/kurser, herunder vikardækning
     Vikar
     Koloni (kun for klubben)
     Rengøring
     Ture i ferier. Herunder Zoo-kort.
     Forældre og bestyrelse
     Psykologordning

Vi har sammen med bestyrelsen besluttet, at lønbudgettet udelukkende
skal bruges til løn, at vedligeholdelse udelukkende skal bruges til
vedligeholdelse, øvrige udgifter udelukkende til øvrige udgifter.
Er der overførsler af midler fra det ene budgetår til det andet, tages det
op på både bestyrelses- og personalemøder, hvad pengene skal bruges
til.

Det er vores mål at få lavet en vedligeholdelsesplan, så vi kan prioritere
de nødvendige opgaver i en hensigtsmæssig rækkefølge og på den måde
sørge for, en for huset fornuftig vedligeholdelsesmæssig standard.

Der udmeldes et budget til hver afdeling, som derefter er ansvarlig for
overholdelse af dette. Budgettet dækker over ture, beskæftigelse og
mindre inventar. Når vi har overblik over det samlede budget i efteråret,
kan der ønskes om større inventar eller beskæftigelse som ikke kan
klares over afdelingens eget budget. På et personalemøde prioriterer vi
sammen, hvad der skal indkøbes, hvis der er restpenge.

Det er vigtigt for os at have en så stor synlighed og åbenhed som muligt.
Det er vores intention at vi kontinuerligt vil fremlægge forbruget for
både personale og bestyrelse, så alle kan følge med og har en
fornemmelse af budget og forbrug.




                                                                             32
ØKONOMI OG VEDLIGEHOLDELSE

I 2008/2009 skal vi have rettet op på nogle af de ting som vi ikke nåede i
2007.
Vi skal have lavet en vedligeholdelsesplan for hele huset, så vi
forhåbentligt kan komme på forkant med tingene og prioritere vores
vedligeholdelsesmidler, bedst muligt.

Legepladsudvalget skal have startet en proces, så vi får lavet en plan
over de ønskede forandringer og nye tiltag, som er både ønskelige men
bestemt også nødvendige. Legepladsen er i en sørgelig forfatning og det
er planen at vi hen over en årrække, bruger midler til at renovere og
nyskabe. Det er bestyrelsens hensigt, at der skal søges fonde til formålet,
det det formentlig er en post af en størrelse, som institutionens normale
budget får svært ved at rumme.

Det er stadig vores mål, at styre økonomien mere stramt og få et større
overblik. Vi har i 2007 været nød til at lægge fokus andre steder, men vi
ser frem til en større arbejdsro i 2008/2009, som skal give os
muligheden for at blive mere skarpe i vores økonomiske styring. Vi har
en god og sund økonomi og det er vores mål at fortsætte med det.




                                                                         33
         ÅRSPLANENS UDVIKLINGSDEL

         Børnehaven 2008/2009


         ”Støj i dagligdagen”

Formål   Vi vil arbejde for at minimere og nedbringe støjen i børnenes og de
         voksnes hverdag. At vi får et lydniveau, hvor vi alle kan være til stede
         og fylde på hver vores måde, bl.a. ved at tage udgangspunkt i en fælles
         respektfuld kommunikation.

Status   Vi er i det daglige arbejde og samvær i børnehaven, påvirket af de
         fysiske rammer og det miljø vi færdes i.

         Vi bliver ofte gjort opmærksom på problematiske lydforhold i form af
         støj, bl.a. fra børnenes leg og virke i det hele taget. Det er lyd-gener, der
         vanskeliggør det pædagogiske arbejde og belaster både børn og voksnes
         ører, i en sådan grad at vi må handle på det.

         Følgende situationer oplever vi kan være støj-skabende:

         Garderoben
         Eksempel (turafgang):
         Kl. 9.45, vi skal på tur. Børnene skal begynde at tage deres tøj på. Der
         kommer forældre med deres børn. Vi er nu mange i garderoben. Et barn
         begynder at græde da mor el. far skal gå, nogle børn fjoller. Et barn
         græder meget højt, da det ikke kan få overtøjet på. Andre børn er slet
         ikke begyndt at tage tøj på. Pga. mange mennesker på lidt plads bliver
         lydniveauet højt.

         Spisesituationerne
         Eksemepl (frokost):
         Vi sidder og skal spise frokost. Vi er fordelt ved tre borde og der sidder
         en pædagog ved hvert bord. Vi sidder og snakker stille sammen med
         dem vi sidder ved bord med. Så starter en af børnene med at råbe:
         ”stille-leg” til et barn ved det andet bord. Så begynder de andre også at
         råbe: ”stille-leg eller råbe ”nej” og lydniveauet stiger.

         Afhentnings-situationerne
         Eksempel 1:
         Alle børnene er samlet efter frugt til en historie. En forælder kommer
         ind og skal hente sit barn, men fornemmer ikke den stille
         historielæsning. Barnet løber op til sin mor/far og de begynder at
         snakke. Historien bliver forstyrret og børnene begynder at snakke og
         blive urolige. Forælderen spørger nu pædagogen om dagen, og børnene
         er nu blevet utålmodige. De begynder at løbe rundt og støjen stiger
         gradvist til et højere niveau.



                                                                                     34
Eksempel 2:
Et barn bliver hentet og får lov til at lege lidt længere. Det går også fint
indtil det besluttes at legen stopper og der skal ryddes op og de skal gå,
her bryder barnet i højlydt gråd. Forældrene kigger op en gang imellem
på lyd- øret og det er i det gule felt og tit i det røde felt. Forældrene har
svært ved at forlade stuen, og gå andet steds, da der er en mindre
søskende med.

Eksempel 3:
Vi sidder om to borde og spiser brød og frugt. Børnene vil gerne hører
en historie på CD, så det gør vi. Imens vi sidder og lytter kommer der en
forældre ind og sætter sig hen til sit barn og visker, at de skal gå. Barnet
vil ikke gå og begynder at blive sur og sige nej, græder og forælderen
fortsætter diskussionen lidt endnu inde ved bordet. De andre børn har
tabt koncentrationen for historien og er mere nysgerrig på, hvad der
sker ved bordet.

Mange børn på lidt plads
Eksempel:
Vi oplever tit, sidst på eftermiddagen når vi samles på en stue at der er
meget larm/støj. Det er primært lige når børnene kommer ind på stuen
og indtil de har fundet det de gerne vil lege med. Det handler også om
hvem der er tilbage og begejstringen for at se en god legekammerat. Det
kan også være utilfredshed over at blive hentet lige netop nu.

Vi oplever også at der generelt er mange mennesker sidst på
eftermiddagen (forældre og søskende).

Forskellige former for lege
Højlydte lege med effekter
Eksempel:
En leg går stille og roligt i gang mellem nogle børn. Legen starter i
rummet og ganske stille og roligt udvides deres legeareal. Der bliver
længere imellem deres legebase, så her oplever vi, at der pludselig løbes
igennem rummet, mens der råbes og døren smækkes. For en stund er der
stille og pludseligt går døren op. Der råbes højt og tre børn kommer
løbene og pludselig er de i gang med en fange leg rundt i rummet med
råb. ”Du kan bare ikke fange mig!”

Indbyrdes leg der udvikler sig
Eksempel:
Der sidder tre drenge på vinkebordet og leger med nogle figurer som en
af drenge har med de snakker om figurere hvad den kan gøre og
hvordan den slås. Deres snak bliver højere samt deres bevægelserne
med figuren bliver voldsommere, der kommer lyd på når de støder
sammen og hamres hårdt ned i bordet. Det ser ud som om de tre drenge
ikke lytter til hinanden, men mere taler ud i luften: ”SE hvad min figur
kan, hør hvad den kan sige”.

Salen
Eksempel:
10 børn er i salen med en voksen. Der leges fange leg, hvilket giver


                                                                           35
             anledning til skrig fra nogle af børnene, da de er ved at blive fanget.
             Mere generelt stiger stemmerne og der råbes af ren begejstring under
             legen. Nogle af børnene inklusiv den voksne stopper op og tager sig til
             ørerne).

             Toilettet
             Eksempel:
             Efter frokost skal børnene tisse inden vi går på legepladsen. En gruppe
             venner står i kø på toilettet og venter på at komme til. De begynder at
             fjolle, lave grimasser, og udforsker sproget. Den ene taler højere end
             den anden og den ene griner højere end den anden. Det ene barn som
             sidder på toilettet og den anden, synger samtidig. Andre børn som også
             venter, bliver nødt til at tale højt for at kunne tale med vennerne el.
             pædagogen.

             Voksenstøj
             Pædagoger:
             Eksempel:
             Pædagogen har fået de fleste af børnene ned og sidde på gulvet. Der
             skal lige nu være ro, da der skal gives et par beskeder. Børnene er stille
             og klar til at lytte. Der er stadig et par børn ude på badeværelset og den
             pædagog, som sidder i sofaen råber ud til børnene, at de skal komme nu.

             Personale
             Eksempel:
             Frokost på stuen der er helt stille der bliver nemlig læst historie højt,
             dørene er åbnet helt ud til køkkenet, der står der to voksen som snakker
             med høje stemmer, der grines højt, snakkes, stemmer hæves og der
             grines igen og det er tiltagende blevet højere.

Mål          Vi vil finde metoder og pædagogiske redskaber til at dæmpe støj i
             børnehaven. Vi vil skabe et miljø, hvor børn og voksnes ører ikke
             beskadiges af støj, og hvor der er plads til alle og alle kan fylde med
             dem de er. Det skal kunne lege og være glade sammen uden at skade
             ørerne.

Handleplan   Generelt
             Vi vil ved hjælp af pædagogisk/praktiske metoder og tiltag, hjælpe og
             give børnene værktøjer og idéer til, hvordan vi sammen skaber et godt
             og vedvarende harmonisk miljø.

             Vi vil inddrage forældrene i arbejdet med støj på forældre møderne og
             ved løbende at orientere i hverdagen.

             Garderoben
                 Vi tager børnene i garderoben i hold eller mindre grupper.
                 At den voksne forsøger at bevare roen og ikke stresser, da der er
                   god tid.
                 At vi nedprioriterer oprydningen indtil børnene er ude på
                   legepladsen.
                 At det er en gulerod, at der er en voksen på legepladsen med det
                   samme, så børnene kan komme ud og i gang med at lege.


                                                                                       36
       At vi er tydelige voksne, der løbende snakker med børnene om,
        hvad formålet er med, at vi er i garderoben.
       At vi bliver bedre til at udnytte hinandens ressourcer, i forhold til
        temperament og væremåde.

Spise-situationerne
    De voksne kan vælge hvor børnene skal sidde, dvs. overvejelser
       omkring placering og sammensætning.
    Der sidder en voksen ved hvert bord, hvilket skaber ro og
       mulighed for nærvær og samtale.
    Ingen udefra kommende voksen snak indover.

Afhentnings-situationerne
    Pædagogen skal sætte ord på og sætte rammen overfor
      forældrene i situationen.
    Tydelighed i forhold til, hvad det er vi er i gang med / appellere
      til forældrenes situationsfornemmelse.

Når vi samles om eftermiddagen
    Den voksne er opmærksom på, at få børnene ordentligt i gang
       med aktiviteter og lege.
    Den voksne skal observere om børnene har brug for at blive
       hjulpet i gang, for derefter at handle på det.

Forskellige former for lege
    Vi skal fordele legene, så der bliver mere plads til legene og så
      de kommer til deres ret.
    Vi skal være bevidste om, at rummene har forskellige funktioner
      og formål.
    Huske børnene på og snakke om, hvor vi kan lave hvad. Med
      andre ord give indblik og åbne deres øjne for at gennemskue
      mulighederne.

Salen
       Vi leger lege hvor der sættes fokus på støj.
       Vi laver ”timeouts” hvis støjen eskalerer.
       Vi vil gå derop i små hold ad gangen.
       Introducere børnene til lege der samler koncentrationen, frem for
        fri leg og løb, der medfører skrig og råb.

Toilettet
    Vi sender mindre hold af gangen på toilettet.
    Vi aktivere de ”ventende” børn med læsning/ samling el. lign.
    De voksne vælger i perioder hvem der sendes på toilettet
       samtidig.

Voksenstøj
    Pædagogerne skal rejse sig i stedet for at råbe henover stuen.
    Vi skal påtale overfor forældrene og personalet, når de ”støjer”.
    -      De voksne skal være mere bevægelige ved at rejse sig og
      gå over til børnene, når der skal gives en besked.



                                                                           37
Vi skal være           Vi skal have for øje at vi voksne er rollemodeller og skal fremstå som et
opmærksomme på         godt eksempel. Eks. Hvis vi gerne vil i kontakt med et barn der befinder
                       sig i den anden ende af rummet, så skal vi flytte os fysisk over til barnet
                       i stedet for at hidkalde barnets opmærksomhed ved at kalde tværs over
                       stuen.

                       Informationer mellem de voksne skal heller ikke råbes henover rummet.

Det er en succes når   At der kan mærkes / ses en forbedring og en markant ændring i børn og
                       voksnes måde at agerer på i børnehaven.

                       At børnene giver udtryk for, at de ikke får ondt i ørerne pga. støj og når
                       de voksne ikke får mærkbare symptomer på støj påvirkningen, såsom
                       hovedpine og ondt i ørene / og i værste fald tinnitus.

Målemetode             Dokumentation
                       Snakke med børnene og spørge ind til hvordan de oplever lydniveauet.
                       Børnenes udtalelser og handlinger observeres og noteres (ser de
                       eksempelvis ”lydøret”).

                       Foto dokumentation af projekter og forløb.

                       Løbende evaluering i personalegruppen, hvor der kigges på, hvad der er
                       gået godt og hvor der skal rettes ind (er der sammenhæng, i det vi siger
                       vi gør og det vi gør?).


                       Fritidshjemmets fokuspunkter 2008/2009


                       Udvikling af børnenes sociale kompetencer

Formål                 At skabe en fælles og god samværsmåde, så børn og personale trives
                       bedst muligt.

Status                 Vi har nu skabt en struktur og en hverdag, som fungerer for både børn
                       og voksne. Der er en god balance mellem planlagte og frie aktiviteter,
                       også på tværs af aldersgrupper og køn. Blandt andet aktiviteter i salen,
                       frugtspisning, frugttilberedning, ture ud af huset, spil og sang.
                       Børnene er fortsat gode til at indgå i fritidshjemmets liv. De formår at
                       vælge og fravælge de aktiviteter, som vi tilbyder, eller de
                       aktiviteter/lege, som de selv starter.

                       De enkelte børn er gode til at navigere i hverdagen og til at skabe sig
                       nogle forhold, som er optimale for dem. Børnene bidrager i planlægning
                       af aktiviteter og ture ud af huset. Ligeledes er deres egne initiativer til
                       leg med til at forme deres dagligdag i fritidshjemmet. Dette vil fortsat
                       være en del af vores hverdag.

                       Vi spiser fortsat frugt i hjemmegrupperne med 2 voksne i hver gruppe.
                       Dette giver nærvær, tryghed og kendskab til hinanden. Det er også her vi
                       sikrer os, at det enkelte barn bliver set, hørt og støttet i sin udvikling,


                                                                                                  38
             hvilket igen er med til at udvikle empatien hos det enkelte barn.

             Generelt er tonen blandt børnene god. For de fleste er det blevet helt
             naturligt at sige goddag og farvel, når de kommer og går.
             Når vi spiser frugt ser vi ligeledes, at børnenes opmærksomhed på at
             sende maden rundt, bede om tingene, hjælpe hinanden, tale i stedet for at
             råbe, hjælpe med det praktiske er blevet skærpet.
             Men med mange nye børn og voksne vil vi fortsat have fokus på dette,
             så den del af ”den almindelige gode opførsel” bliver naturligt for det
             enkelte barn.

             Det kan fortsat være svært for børnene at se sig selv som en del af en
             gruppe. Mange børn har i nogle sammenhænge rettet blikket mod egne
             behov og lyster i stedet for mod fællesskabet. Dette kan eksempelvis
             betyde: At lege opløses, fordi børnene mangler øvelse i at lytte til
             hinanden og gå på kompromis. At lege og rollefordeling bliver
             indviklede, fordi én enten vil bestemme eller andre sætter en i den
             position, at han/hun skal bestemme, fordi han/hun har fundet på legen.

             Ligeledes har mange børn brug for at få skærpet deres
             situationsfornemmelse. Det vil sige: Ikke afbryde når nogen taler, vente
             på tur, stå i kø til håndvasken, sende frugten videre, afrydde bordet efter
             frugten, inddrage andre i sin leg, tale pænt til andre, behandle andre som
             man selv vil behandles osv.

             Vi vil gerne have, at børnene bliver opmærksomme på hinanden, så
             ”almindelig god opførsel” bliver en naturlig del af samværsmåden.
             F.eks., når flertallet i en gruppe vælger en bestemt leg i salen eller en tur
             de vil på, så har demokratiet talt, hvilket stiller én til ansvar for gruppens
             valg. Herved fremmer vi fællesskabsfølelsen hos det enkelte barn ved at
             benytte kompromiser og opbakning til f.eks. ture og lege i salen.
             I de handlinger vi gør på fritidshjemmet, indtænker vi at skabe fælles
             oplevelser og aktiviteter, hvor ting lykkes, fordi vi gør det sammen.

             Fokuspunktet handler grundlæggende om, at det enkelte barn skal støttes
             i udviklingen af at kunne håndtere en konflikt mellem personlige
             intentioner og fælles intentioner i samværet, så eksempelvis aktiviteter
             og lege ikke falder fra hinanden. Dvs. at børnene skal udvikle kendskab
             til hvornår og hvordan, de kan bidrage relevant til samværet og den
             fælles intention og samtidig markere en personlig intention, uden den
             fælles intention bryder sammen. Vi vil derfor støtte børnene i at udvikle
             større fornemmelse i de forskellige situationer.

Mål          At det enkelte fritidshjemsbarn kan fylde med sin egen personlighed og
             samtidig have fornemmelse for og bidrage aktivt til fællesskabet.

Handleplan   Vi vil arbejde med:
                  At benytte voksenstyrede aktiviteter, hvor personalet vælger
                     gruppesammensætninger, for at børnene kan mødes ”på kryds og
                     tværs”. Det være sig små som store grupper

                    At inddrage børnene i det daglige praktiske arbejde, som f.eks.


                                                                                         39
                        frugt, hvor personalet vælger sammensætningen af
                        frugtansvarlige (værter) på tværs af grupper, alder og køn

                       At støtte børnene i at løse de konflikter der opstår, og give tiden
                        og pladsen til, at de selv lærer at være en del af konfliktløsningen

                       At personalet for børnene spiller og dramatiserer situationer og
                        handlinger, samt spiller forumteater og benytter mediation.
                        Begge er metoder til at løse konflikter, der kan inddrage børnene,
                        som bevidst aktive medspillere

                       At lave skriftlige (objektive) iagttagelser af børnene i bestemte
                        situationer og relationer, for at få dybere indsigt i det liv, der
                        udspiller sig på fritidshjemmet. Dette er et godt redskab til vores
                        ugentlige stuemøder, hvor vi evaluerer børnene og det fælles
                        samspil, vi alle er en del af

                       At personalet sætter fokus på det samme i bestemte perioder,
                        fordi børn og voksne hurtigere lærer nye omgangsformer, når vi
                        gør tingene i fællesskab

                       At børnene kommer med ideer til aktiviteter, som f.eks. ture og
                        lege i salen, for at fremme demokrati- og ansvarsfølelsen

                       At dokumentere aktiviteterne i og udenfor fritidshjemmet
                        igennem fotos, så børnene, forældrene og personalet kan se sig
                        selv og hinanden i det store fællesskab

                       At inddrage mere musik, drama, bevægelse, ture og værksted,
                        fordi det styrker børnenes samspil, fantasi, kreativitet og udtryk
                        samt egen formåen/bevidsthed

                       At gruppernes frugtspisning stadig er et samtale- og
                        samværsforum, for fælles informationer, hvor fokus fastholdes
                        på den enkeltes trivsel, ”den gode tone”, hjælpsomhed osv.

Problemer vi skal      Hvad gør vi for at formidle de voksnes intentioner til
arbejde med             børnegruppen på en inddragende måde?

                       Hvordan inddrager vi bedst muligt børnene i planlægningen,
                        således at både fælles intentioner og personlige intentioner
                        tilgodeses?

                       Hvad gør vi for at favne alle områderne i handleplanen og
                        evaluere konstruktivt på disse?

                       Hvad gør vi for at være så årvågne, at vi hurtigt opfanger den
                        konstante bevægelse, der er i en gruppe?

                       Hvad gør vi for at synliggøre og vedligeholde vores succeser?

                       Hvad gør vi for at give det enkelte barn mulighed for at udvikle


                                                                                             40
                              flere måder, hvorpå han/hun kan håndtere konflikten mellem
                              personlige intentioner og fælles intentioner i aktiviteter og lege,
                              så disse ikke falder fra hinanden?

                             Hvad gør vi ved den udfordring, det er at måle på et samvær?

                             Hvad gør vi så det kan måles/dokumenteres?

Evaluering og                Personalet kan dokumentere positive ændringer i
resultatvurdering –           samværsmåden. Helt konkret i frugtsituationen, i salen, på ture
Det er en succes når          og generelt i det daglige liv, der udfolder sig på fritidshjemmet

                             Der opstår færre situationer, hvor lege, aktiviteter og ture enten
                              går i stykker eller er alt for lang tid om at komme i gang

                             Personalet benytter mediation og forumteater og derigennem
                              lærer børnene at løse deres egne konflikter verbalt

                             Personalet kan mærke deres egen rolle ændres, idet børnene i
                              højere grad tager ansvar specielt i de konkrete situationer til
                              frugt, i salen, på ture og generelt i det daglige liv, der udfolder
                              sig på fritidshjemmet

Målemetode                   Opsamling og evaluering til stuemøder minimum én gang om
                              måneden: Hvordan er det gået? Hvor skal vi sætte ind? Hvad kan
                              vi afvikle? Dette i forhold til ”almindelig god opførsel”,
                              konfliktløsning og personlige og fælles intentioner

                             Børnenes udtalelser og handlinger observeres og noteres

                             Personalets iagttagelser udføres og debatteres

                             Skriftlige konkrete eksemplar/iagttagelser


                       Klubbens fokuspunkt 2008/2009


                       Fællesskab i klubben

Formål                 At udvikle det gode samvær i klubben.
                       At børn og voksne bliver endnu bedre til at løse konflikter.

Status                 På nuværende tidspunkt, befinder vi os i en situation, hvor klubben er
                       opnormeret fra 30 børn til 45 børn. Vi er i en proces med at etablere de
                       nye lokaler vi har fået tildelt. Vi er en delvis ny personalegruppe med
                       forskellig baggrund, alder og erfaringsdannelse og har endnu ikke et
                       dybere kendskab til hinandens grundlæggende holdninger, værdier og
                       forventninger.

                       Vi har tidligere haft en del fokus på at udvikle fællesskabet i klubben og
                       kulturen i klubben bærer også præg af sammenhold og hjælpsomhed, der


                                                                                                    41
kan dog være en tendens til kun at hjælpe, hvis det er ens nærmeste
kammerater, der har behov for hjælp. På nuværende tidspunkt er det
medarbejderne, der er de primære hjælpere, også i situationer, hvor
børnene kan være lige så gode og måske bedre hjælpere.

Mange af børnene deltager i de aktiviteter og arrangementer, der bliver
arrangeret af personalet. De har også rig mulighed for selv at tage
initiativ til aktiviteter på egen hånd, vi vil gerne støtte dem i deres
kreativitet og fantasi. Ofte har deres idéer og små genialiteter en
afsmittende effekt på de andre børn, så de får lyst til at lave noget
lignende.

Naturligt er de ældste vigtige rollemodeller for de yngste børn i klubben.
Vi viser derfor klare forventninger om at de ikke nedgør nogen, at de
udviser respekt og er hjælpsomme – uanset om det er en voksen, en 10-
årig eller jævnaldrende de står overfor. Vi forlanger dette af alle børn,
men det bliver ikke altid overholdt. Vi har en skærpet opmærksomhed
på mobning og konfliktløsning og i den sidste tid har vi en del gange
praktiseret konfliktløsning, men har ikke benyttet os af en fælles
metode. Samtidig er der også en rigtig god stemning og vi oplever at
børnene giver udtryk for at de nyder tiden i klubben.

Generelt er samværet i klubben tilfredsstillende og børnene ved hvad vi
forventer i forhold til hvordan vi er sammen i klubben. Det blev især
synliggjort, da vi havde en gæst i klubben, som havde et grimt sprog og
nedgjorde andre. Børnene undrede sig tydeligvis over hans væremåde og
syntes ikke han skulle have lov til at være i klubben. Da han efter en
advarsel ikke viste han kunne ændre sin adfærd, måtte han ikke være
gæst i klubben.

Vi oplever at vores 7. Klasse fortrinsvis er sammen med deres
klassekammerater, men udviser respekt og hjælpsomhed over for alle
deres klubkammerater. En gruppe af vores 6. Klasse holder sig
hovedsagligt for sig selv og indgår sjældent frivilligt i samvær og
aktiviteter med de andre klubbørn. Vores 4. Klasse har umiddelbart et
godt forhold til hinanden og de viser også interesse i at være sammen
med de andre klubbørn. Indbyrdes kan de dog jævnligt have små
konflikter. Drengene kan i perioder tale et groft sprog til hinanden, selv
om de siger det er for sjovt, kan det indimellem skabe en dårlig
stemning og for nogen bliver det grænseoverskridende. De kan i disse
perioder have en del konflikter med hinanden. (Vi har ingen 5. klasser i
klubben).

På en personaleweekend i februar ´08, beskæftigede vi os med
konfliktløsningsmetoden: mediation, som støtter børnene i at lære at løse
egne konflikter. Derudover opstartede vi en proces med at lave en fælles
mobbepolitik, hvor vi bl.a. fokuserede på den forbyggende tilgang til at
undgå mobning; at arbejde med det gode samvær. Vi lavede en Top5
over, hvad vi som personale i hele huset, mente var vigtigst at have
fokus på. De udvalgte områder er:

      At hjælpe hinanden


                                                                          42
                             Sige goddag og farvel
                             Det fælles 3.
                             Humor og sjov i hverdagen
                             Tale ordentligt/pænt til hinanden.

                       Det er besluttet at alle afdelinger skal arbejde med de fem udvalgte
                       områder når vi skal arbejde med det gode samvær hos børnene.

Mål                    Med udgangspunkt i udsagn fra klubbens børn og voksne, vil vi opsætte
                       mål og handleplan for, hvordan vi udvikler det gode samvær i klubben
                       og arbejder bevidst med det.

                       Vi vil øve os i at bruge mediation som metode til at løse konflikter.

Handleplan                   Vi vil med udgangspunkt i personalets/hele husets Top5 for det
                              gode samvær, lave en handleplan for, hvordan vi kan arbejde
                              med de 5 punkter i klubben. De udvalgte områder er:
                                 - At hjælpe hinanden
                                 - Sige goddag og farvel
                                 - Det fælles 3.
                                 - Humor og sjov i hverdagen
                                 - Tale ordentligt/pænt til hinanden.

                             Vi vil bruge forumteater som en metode til at arbejde med
                              konfliktløsning/mediation med børnene.

                             I løbet af forår/sommer vil vi planlægge en ”Temadag” for
                              klubbørnene, hvor overskriften er ”Det gode samvær”.

                             Efter de nye børn er startet i august/september, vil vi afholde den
                              planlagte ”Temadag”, hvor vi nedskriver alle børnenes udsagn
                              om, hvad et godt samvær er. Vi vil i samarbejde med børnene,
                              udvælge en række af udsagnene og opstille mål og handleplan.

                             I løbet af efteråret ´08 og foråret ´09, vil vi arbejde bevidst med
                              de udvalgte udsagns handleplan. I efterår ´09 vil vi evaluere
                              forløbet.

                             Vi vil forberede os på at vi efter sommerferien har en anderledes
                              hverdag med mange flere nye børn.

Barrierer vi                 Hvis børnene ikke er interesseret i at deltage på temadagen.
skal arbejde med
                             Der kan opstå barrierer i udførelsen af de nye handleplaner og
                              mål vi opstiller i forløbet.

                             Hvis vi ikke føler at vi har kendskab/erfaring nok med at arbejde
                              med mediation.

Evaluering og                Temadagen er udført og udsagnene, nye mål og handleplan er
resultatvurdering –           synliggjort
Det er en succes når


                                                                                                    43
                Børn og/eller voksne føler at samværet er forbedret i klubben.

                Når vi bruger dele af mediation som metode til konfliktløsning.

Målemetode      Vi vil indføre en logbog, hvor vi løbende noterer episoder og
                 udsagn omkring samværet i klubben, både før og efter
                 Temadagen.




                                                                                   44
SAMTÆNKNING MELLEM FRITIDSHJEM OG SKOLE

Vi vil også i 2008/2009 deltage aktivt og ansvarligt i at udmønte
principperne for samtænkning, og i udarbejdelse af fælles pædagogiske
principper, planlægning, koordinering og evaluering med Nyboder Skole
og de øvrige fritidshjem.

I 2008/2009 vil vi indtil sommerferien have fælles timer med 0.Z og 3.Z
i Nyboder Skole. Fælles timerne efter sommerferien er endnu ikke
fordelt mellem de tilknyttede fritidshjem.

Vi er også tilknyttet Sølvgade Skole, men i skrivende stund har vi ikke
børn derfra.

Vi vil have fokus på udvikling af børnenes sociale kompetencer og
fysiske udfoldelse

Vi sigter efter, at de konkrete aktiviteter med børnene kommer til at
foregå dels i skolen, dels i fritidshjemmet og dels andre steder – f.eks.
gennem udflugter.

Også i år er der planlagt et fælles samtænknings projekt i foråret. Det
betyder at alle børn fra 0. klasse til og med 3. klasse, deres lærer og
pædagoger der er tilknyttet samtænkningen, på disse dage fra kl. 9.00 til
kl. 14.00, har et fælles projekt. I år bliver temaet Gøgl og Markedsplads.

Vi vil deltage i et fælles anvisningsteams sammen med de øvrige
fritidshjem og skolerne. Disse anvisningsteams udarbejder forslag til
pladsanvisningen om fordeling af fritidshjemspladser til de børn, der
starter i børnehaveklasse og 1. klasse ved skolestart.

Desuden vil vi deltage i skriftlige såvel som personlig introduktion af de
forældre, der skal have et barn i et fritidshjem i bydelen.




                                                                            45
                        SSP-SAMARBEJDET

                        SSP-samarbejdet i Indre By


Hvad er SSP             SSP er et lokalt samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning, Politi samt
                        Kultur- og Fritidsforvaltningen. SSP's mål er at forebygge kriminalitet
                        blandt børn og unge. Dette mål arbejder over 270 skolelærere,
                        klubmedarbejdere, politifolk, socialarbejdere, medarbejdere fra
                        kulturinstitutioner m.fl. i 15 SSP-lokaludvalg i Københavns Kommune
                        for at nå.

Sådan er SSP            1. Bestyrelse
København organiseret   Bestyrelsen har det overordnede ansvar for SSP i København.
                        Bestyrelsen fastlægger i samarbejde med sekretariatschefen de
                        overordnede administrative og økonomiske rammer for SSP-
                        samarbejdet.

                        2. Sekretariat
                        Sekretariatet er SSP Københavns viden- og erfaringscenter. En af
                        sekretariatets store opgaver er at opsamle, systematisere og formidle den
                        erfaring og viden de over 270 SSP-medarbejdere sidder inde med om
                        københavnske børn og unges hverdag. Hermed kan der dannes et bedre
                        overblik over, hvilke problemer unge kæmper med i dag. Sekretariatet
                        vil støtte SSP ledergrupperne og lokaludvalgene i deres arbejde gennem
                        uddannelse, kurser, information og konsulentbistand.

                        3. Ledergruppen
                        Ledergruppen har ansvaret for det lokale SSP udvalgs arbejde, herunder
                        udarbejdelsen af en årsplan for udvalget. Ledergruppen har også ansvar
                        for implementering af årsplanen inden for SSP samarbejdet i
                        lokalområdet samt det øvrige arbejde med familier, børn og unge.
                        Derudover skal ledergruppen også følge udviklingen inden for de tre
                        indsatsområder.

                        4. Lokaludvalg
                        SSP medarbejderne fra de enkelte institutioner i lokaludvalget
                        medvirker til en lokal årsplan for SSP samarbejdet ud fra deres kendskab
                        til lokalområdet. Lokaludvalget følger udviklingen indenfor, de i
                        årsplanen valgte indsatsområder og medvirker ved løsningen af den
                        kriminalpræventive indsats lokalt. SSP medarbejderne iværksætter
                        projekter til gavn for lokale børn og unges trivsel med udgangspunkt i
                        det kriminalpræventive aspekt.


                        SSP-samarbejdet i 2007


                        I 2007 har SSP Lokaludvalg Indre By bl.a. valgt, at lægge mere vægt på


                                                                                               46
de lokale udvalg og deres samarbejde internt. Det sker som en følge af
nye prioriteringer fra SSP bestyrelsen. Det vil ske i form af flere
temadage der omhandler de nye prioriteringer bl.a. omkring
håndteringen af enkeltsager og de forskellige kompetencer de forskellige
forvaltninger imellem kan og må gøre brug af m.m.
Idrætsdagen bliver traditionen tro, afholdt i september og vil i 2007
blive omstruktureret og udvidet med flere forskellige tiltag. Den fulde
årsplan for 2007 kan ses på nedenstående link eller udleveres i klubben.

Akutte sager vedr. børn og unge i Indre By prioriteres efter konkret
vurdering i de enkelte sager.

Flere informationer og årsplaner vedr. SSP København kan desuden ses
på www.ssp.kk.dk. Informationer og stof vedr. SSP kampagnen kan ses
på www.ingenblingbling.dk.




                                                                       47
ÅRSPLANENS EVALUERINGSDEL

Året der gik 2007

Dette år blev igen et år hvor vi havde håndværkere i huset. Vi fik nemlig
renoveret vores sal, hvilket var meget tiltrængt og påbudt af
arbejdstilsynet. I en lang periode hen over sommeren og til ud på
efteråret, var huset på mange måder præget af denne ombygning. Vi
kunne ikke bruge salen og havde masser af støv og rod i huset. Men det
var alle besværlighederne værd, for da den endelig stod færdig var
resultatet, fuldstændig fantastisk.

I foråret 2007 tog vi hul på evalueringen af ledelsesforsøget, da det
udløb 1. august 2007. Efter at have lavet en undersøgelse, som viste en
enstemmig holdning og som pegede på, at vi skulle gøre ordningen
permanent, holdt vi et møde med forvaltningen og fagforeningen. På
dette møde blev det besluttet at vi fra 1. august 2007, ville have en
ledelsesstruktur med én leder og tre afdelingsledere, med udvidet
kompetence. Efter at dette er faldet på plads, har vi fået lidt mere
arbejdsro og det har været tiltrængt.

Vi har i 2007 haft en del personaleudskiftning, dels fordi nogle skulle
påbegynde uddannelser, dels pga. af barsel og dels fordi nogle har
ønsket at forlade pædagogfaget. Desværre har vi måtte konstatere at det
har været svært at rekruttere nyt personale, da mange af ansøgerne ikke
har været tilstrækkeligt kvalificeret. Vi har derfor brugt megen energi og
ressourcer på at ansætte personale og har flere gange, måtte slå
stillingerne op igen.

2007 blev året hvor vi fik vores første fælles kunstudstilling. Alle
grupper havde bidraget til udstillingen og kreativiteten var stor. Der var
mange spændende ting og kunsten kom til udtryk på mange forskellige
planer, uanset om det var et børnehavebarn, et fritidshjemsbarn eller et
klubbarn. Alle havde glædet sig til ferniseringen og vi var meget
spændte på, hvordan det hele skulle løbe at staben. Salen var lige blevet
færdig og dannede smukke og hyggelige rammer for de fine
kunstværker. Der var meget trangt i salen, for der var et meget stort
fremmøde af både børn, forældre og personale. Vi vurderer dagen som
en meget stor succes, som vi gerne gentager.

Som så mange gange før, skulle vi i maj holde vores forårsfest. Børnene
havde glædet sig til at fremvise det de havde øvet sig på og både
forældre og personalet, var spændte på at se det. Børnene tryllebandt os
alle sammen og mon man ikke i en øjenkrog eller to, kunne skimte en
lille stoltheds og begejstringståre. Frem til dagen havde vejrudsigten
drillet os og lovet rigtig dårligt vejr, men på selve dagen holdt det tørt
omend det var lidt koldt. Der blev grillet pølser, spist en masse lækker
kage og i boldburet var der forlystelser og loppemarked. Vi havde alle
en dejlig dag og glæder til at gentage den i 2008/2009.


                                                                          48
                          Evaluering af lærerplaner


                          Fokus på sociale kompetencer

Status                    Vi oplevede at børnene i nogle situationer ikke formåede at fokusere ud
                          over sig og sine egne behov. Det viste sig i samlingen oftest inden
                          frokost, hvor det var vigtigst at komme til at sidde ved siden af sin
                          bedste ven, man ville gerne dække bord og dele madpakker ud.
                          Når vi skulle på tur, var det vigtig at komme først, så man stod forrest.
                          nåede et andet barn at komme først, masede man sig bare ind foran.
                          I de situationer oplevede vi at børnene ikke rigtig fornemmede de andre
                          børn, ikke tog hensyn til de andre, men var meget fokuseret på sine egne
                          ønske og behov. Nogle dage var det tydeligere end andre dage.
                          Vi oplevede at trods, at vi havde været sammenlagt i over et år, at
                          børnene ikke søgte så meget ind på den anden stue, som vi godt kunne
                          tænke os. Og i de situationer, hvor barnet var ked af det, ville de helst
                          bruge de voksne fra deres egen stue.

Hvad ville vi             Vi ville inddrage børnene i at være aktive i fællesskabet, og lære dem at
                          samarbejde med andre børn, opleve at de hører til i et fællesskab, og
                          føler sig trygge sammen med andre børn og pædagogerne.

                          Lære at vente på tur, lytte til hinanden, øve sig i ikke at blive sure; når
                          de ikke bliver valgt til at skulle dække bord.

Vores mål var             At give børnene mulighed for at udvikle deres sociale kompetencer
                          gennem udfordringer i dagligdagen og gennem fællesskabet.

Blev vores mål indfriet   Hvert barn i børnehaven har deres særlige sociale kompetencer, og
                          børnene skal hver især støttes på forskellige måder i overensstemmelse
                          med den konkrete situation og de betingelser, der er til stede. For nogle
                          børn går udviklingen hurtigere end for andre. Det er naturligt.

                          Arbejdet med børnenes sociale kompetence har på mange måder været
                          en succes. Eksempel: En episode som fandt sted en formiddag i
                          december: Tre af de yngste børn legede i garderoben. På et tidspunkt
                          kommer en af de ældste løbende gennem garderoben og kommer til at
                          skubbe til en af de treårige drenge. Drengen begyndte at græde. Den
                          ældste reagerer ved at standse op og henvender sig direkte med navn til
                          drengen og siger: ”Undskyld [navn], jeg kom til at skubbe til dig.”
                          Drengen snøfter ind og leger videre.

                          Vi oplever, at børnene er trygge ved alle børnene og de voksne.
                          Trygheden hos børnene viser sig ved, at børnene mere og mere søger
                          den anden stue. Når deres bedste venner ikke er der, går de ind på den
                          anden stue og leder efter en at lege med der.

                          I hverdagen når børnene f.eks. er kede af det, er i en konflikt eller har
                          brug for hjælp til et eller andet, så henvender de sig til den voksen, som
                          er i nærheden.


                                                                                                        49
Hvad gjorde vi   I sommeren 2007 fik børnehaven mange nye børn hvoraf de fleste var 3-
                 årige. Børnene skulle først finde ud af sig selv i forhold til hinanden og
                 finde ud af, hvordan de kunne bruge hinanden. En del yngre havde
                 særligt brug for støtte til at finde alternative handlemuligheder i stedet
                 for at slå, skubbe, græde eller skrige, når de oplevede at tingene gik dem
                 imod.

                 Når børnene eksempelvis skal deltage i aktiviteter på stuen, i salen, i
                 værkstedet, på tur eller bare dække bord, kan pædagogerne organisere,
                 så sammensætningen af børn giver børnene større mulighed for at
                 opdage hinanden. Det har betydet, at børnene har opdaget, at de godt
                 kan være sammen med andre børn end deres ”bedste ven” og alligevel
                 formå, at hygge sig eller arbejde godt sammen. (En pædagog
                 kommenterer: ”Hvor er det dejligt at se, at I fandt ud af det, så at alle
                 kan være med”). Det betyder noget for børnene, at deres handlinger
                 bliver set og anerkendt. Det forstærker den enkelte handling og
                 opmuntrer børnene. Ofte kommer de selv og fortæller en voksen,
                 hvordan de gjorde i de forskellige situationer.

                 Når vi sad i rundkreds kunne det være svært at vente med at fortælle
                 noget, til det blev ens tur. Så i samlingen snakkede vi med børnene om,
                 at vi var tyve børn, så det kunne godt være man skulle vente lidt på, at få
                 fortalt det man gerne ville. Vi viste også børnene forståelse for, at det
                 kunne være vigtigt, at få fortalt det man ville, men alle skulle jo gerne
                 kunne komme til at sige noget. De er blevet bedre til at vente på deres
                 tur.

                 Eksempel:
                 Vi sidder i rundkreds og snakker og lige pludselig siger ”Gurli” på 5 år,
                 at ”Grete”på 4 år, har siddet længe med fingeren oppe. Pædagogen
                 takker for at hun gjorde opmærksom på, at der var en der var blevet
                 overset. Pædagogen vender sig om til ”Grete” og undskylder, at hun
                 ikke så hende. ”Grete” får derefter fortalt det hun har på hjertet.

                 Vi er klar over, at vi som voksne er rollemodeller. Det er derfor vigtigt,
                 at vi ikke bare snakker med børnene, men også selv agerer som vi gerne
                 vil lærer børnene at gøre det. Så hænger vores ord og vores adfærd
                 sammen, så bliver vi troværdige voksne og derved også voksne børnene
                 er trygge ved.

Hvad lærte vi    At børnene har forskellige forudsætninger (spor/historie), som de andre
                 børn og pædagoger skal bruge tid på at lære at kende.

                 Nye børn der starter i børnehaven, bruger naturligt flere ressourcer for at
                 få varetaget deres behov. For at arbejde målrettet og støtte op om deres
                 sociale kompetencer, går der unægteligt tid fra resten af gruppen.

                 For at blive et socialt menneske er der mange ting, der spiller ind. Når vi
                 skal lære noget nyt er det vigtigt, at vi er trygge ved de mennesker vi er
                 sammen med. Pædagogen skal være opmærksom på, om barnet har
                 besvær med verbalt få givet udtryk for sine ønsker. Samtidig skal
                 børnene lærer at vente til det bliver deres tur. Her ligger der en opgave


                                                                                             50
                for pædagogen i at huske hvem der har ventet, sådan så alle bliver hørt.
                Ydermere skal pædagogen også selv leve efter de sociale spilleregler,
                som vi gerne vil lave dem. Børnene har lært mere af hvad vi gjort end
                det vi har sagt.

Hvor er vi nu   Vi er slet ikke færdig med at arbejde med børnenes sociale kompetence
                og vi slipper det heller ikke.

                Mange børn har fokus på sig selv og har til tider svært ved, at se sig selv
                som en del af gruppen. Med det mener vi, at børnene når de starter i
                børnehaven har en alder, hvor de har fokus på sig selv og de i starten
                skal lære hvad en børnehave er for en størrelse, hvordan er mine venner.
                Når de ting er faldet på plads, så kan barnet så småt begynde, at se sig
                som en del af gruppen/fællesskabet.

                At blive et socialt væsen er en evig proces, så selv om vi er kommet et
                stykke på vej, så vil vi fortsat arbejde med de sociale relationer.


                Evaluering af børnehavens fokuspunkter


                Fællesskab og helhed i Børnehaven

Status          Børnene er sammen hver dag i morgenstunden, hvor der spises
                morgenmad og der er hygge på stuen. Her opstår der mange gode lege
                og disse kan strække sig over det meste af formiddagen. Børnene søger
                primært relationer de i forvejen kender og legetøjet er i visse
                sammenhænge styrende for hvor og hvordan legene er bygget op.

                Børnene har det meste af dagen fri adgang til begge stuer, dog oplever vi
                at de kun i nogen grad benytter sig af muligheden. Eksempelvis oplever
                pædagogerne, at børnene på stue 2 gerne vil ind og lege på stue 1.
                Omvendt virker børnene på stue 1 ikke synderligt interesserede i at søge
                den anden vej. Pædagogerne oplever at de skal opfordre børnene til, at
                gå ind på stue 2. Det er de 3 - 4 årige, der benytter sig mest af
                muligheden.
                Det er ofte i situationer hvor der foregår en specifik aktivitet og hvis der
                er legetøj, der har en særlig tiltrækkende betydning, at børnene kommer
                på hinandens stuer.

                Vi er hver dag på legepladsen sammen. Børnene er sammen om at spille
                fodbold, hockey og fangelege. Her ser vi en positiv udvikling og vi kan
                se at der skabes nye relationer og konstellationer.

                Det virker naturligt for forældrene at aflevere til alle de voksne i
                børnehaven og alle voksne kender alle børnenes navne og har en
                fornemmelse af hvor det enkelte barn er.

                I børnehaven er der fælles ture til Hareskoven, Zoologisk Have og
                projekter, såsom Kunstudstilling og juleværksteder, der giver fælles
                oplevelser og øger kendskabet til hinanden. Når der er fællesaktiviteter


                                                                                           51
                          er hjemmegrupperne blandede, henholdsvis børn og voksne.

Hvad ville vi             Vi ville skabe en helhed i børnehaven, mellem de to
                          hjemmegrupper/pædagogerne, hvor børnene var trygge og kunne færdes
                          rundt i hele børnehaven.

                          Igennem fællesaktiviteter ville vi øge mængden af potentielle
                          legekammerater og muligheder for udvikling og dannelse af relationer
                          og venskaber.

Vores mål var             At skabe et fællesskab i børnehaven, mellem hjemmegrupperne, som
                          ville give et bedre samspil og større samhørighed for børnene og de
                          voksne i hverdagen.

Blev vores mål indfriet   Der er blevet skabt mere tryghed og samhørighed i børnehaven og der er
                          skabt kammeratskaber på tværs af hjemmegrupperne.

                          Vi har fået flere fællesture, hvor nogle af dem er blevet en tradition. Vi
                          har nu vores påsketur, nissetur til Hareskoven, jule-teatertur,
                          planlægningen og udførelse af forårsfesten og kunstudstillingen.

                          Om foråret starter vi førskolegruppe op, som er en sammensætning af de
                          børn fra begge stuer, der skal starte i skole den efterfølgende sommer.
                          Vi har lavet mange fælles projekter, hvor vi har haft mulighed for at
                          være sammen. Børnene og pædagogerne har været begejstrede og har
                          talt positivt og levende om de fælles oplevelser.
                          Vi er nået langt med vores mål, dog må vi se i øjnene, at der har været
                          visse ideer og planer der ikke er blevet opfyldt.

                          Følgende mål blev ikke indfriet:
                          Vi ville lave nogle aktiviteter i hverdagen på tværs af hjemmegrupperne,
                          såsom gå en tur, gå i salen og lave rytmik. Intentionen var der for at lave
                          mere spontane ting sammen, men vi fik det kun gjort et par gange.

Hvad gjorde vi            Vi har været gode til at planlægge vores fællesture og få ført vores
                          traditioner ud i livet. Vi har efterfølgende evalueret forløbene på
                          stuemøderne.

                          Mange guldkorn og erfaringer er nedfældet i vores referater, så de ikke
                          vil gå tabt.

                          Eksempel:
                          Børnehaven er i hareskoven. Da vi går hen ad stien, udbryder et barn
                          henvendt til pædagogen: ”Skal vi derhen hvor svingtovet er?”.
                          Pædagogen hører begejstringen i barnets stemme og lagrer det i
                          hovedet. Det tages efterfølgende med til et stuemøde. Her planlægges
                          der hurtigt en ny fællestur til skoven, med svingtovet under armen.

                          Vi har også holdt hinanden op, på aftaler om fælles arrangementer.

Hvad lærte vi             Vores fotodokumentation virker og har givet et godt indblik i ture og
                          aktiviteter og mulighed for at huske tilbage sammen. Forældrene har


                                                                                                       52
                også haft glæde af billederne og brugt dem til at undre sig og spørge ind
                til aktiviteter.
                Vores projekter har været for meget fokuseret på produktet og knapt så
                meget på processen. Det er vigtigt at vi husker bare at være sammen og
                at alting ikke absolut skal målsættes.

                Eksempel:
                Der er 8 børn oppe i værkstedet, hvor de skal male et billede til
                kunstudstillingen. Hvert barn er optaget af, at male deres billede. Da
                børnene er færdige og kommer ned på deres stue spørger pædagogen:
                ”Hvilke børn har du været oppe og male sammen med?”. Barnet kunne
                kun svare på hvilke pædagoger der var med.

                Børnene har lavet parallelle opgaver og ikke taget notits af hvem de
                egentlig har været sammen med.

                Vi er blevet opmærksomme på, at lave mindre planlagte aktiviteter på
                ugeplanen. Ting der tager udgangspunkt i det at være sammen.

                Vi har lært at pædagogernes ambitioner har været for høje i forhold til
                børnenes behov. Vi havde en forventning om, at børnene ville skabe
                flere venskaber på tværs af stuerne og at børnene om eftermiddagen og i
                weekenderne ville have legekammerater med hjem fra den anden stue.
                Vi lærte at børnene har nok i de venskaber, de har i deres
                hjemmegruppe, og at de søger hinanden på tværs af stuerne, hvis de
                mangler en legekammerat.

                I det forløbende år, har vi styrket samarbejdet endnu mere mellem
                stuerne. Det er der mange grunde til, men en af de vigtigste er, at
                hverdagen fungerer og vi hjælper hinanden. Sideløbende har vi
                pædagogiske diskussioner på stuemøderne, hvor vi finder fælles
                grundlag, som giver en rød tråd i børnehaven.

                Vi er blevet gode til at give hinanden informationer, små som store.

Hvor er vi nu   Vi skal stadig lave aftaler omkring fællesskabet i børnehaven, som vi
                kan holde hinanden op på.

                Der er stadig brug for at vi løbende husker på integrationen i mellem
                hjemmegrupperne, men vi vælger for 2008/2009 at finde et nyt
                fokuspunkt.


                Evaluering af fritidshjemmets fokuspunkt


                Udvikling af børnenes sociale kompetencer

Status          Børnene havde fundet deres ståsted i den fælles virkelighed, og var gode
                til at indgå i fritidshjemmets liv.

                Det vi så, kunne være svært for børnene, var at se sig selv som en del af


                                                                                        53
                          en gruppe. Mange børn havde i nogle sammenhænge rettet blikket mod
                          egne behov og lyster i stedet for mod fællesskabet.

                          Dette kunne eksempelvis betyde: At lege opløstes, fordi børnene
                          manglede øvelse i at lytte til hinanden og gå på kompromis; at det kunne
                          tage lang tid at samles før en fælles leg i salen, fordi et barn lige skulle
                          kravle op og ned i ribben 5 gange; og at det kunne tage lang tid, før vi
                          kom af sted på tur, fordi et barn ville gå forrest.

                          Det sværeste var hos nogle fortsat, det man kunne kalde ”almindelig god
                          opførsel”. Det kunne eksempelvis være at sige ordentligt goddag, række
                          tingene til hinanden, lytte til hinanden, hjælpe hinanden m.v.

                          Vi ville gerne have, at børnene blev opmærksomme på hinanden, så
                          ”almindelig god opførsel” blev en naturlig del af samværsmåden.
                          Fokuspunktet handlede grundlæggende om, at det enkelte barn skulle
                          støttes i udviklingen af at kunne håndtere en konflikt mellem personlige
                          intentioner og fælles intentioner i samværet, så eksempelvis aktiviteter
                          og lege ikke faldt fra hinanden.

                          Dvs. at børnene skulle udvikle kendskab til hvornår og hvordan, de
                          kunne bidrage relevant til samværet og den fælles intention og samtidig
                          markere en personlig intention, uden den fælles intention brød sammen.

Hvad ville vi             Vi ville skabe en fælles og god samværsmåde, så børn og pædagoger
                          kunne trives bedst muligt.

Vores mål var             At det enkelte fritidshjemsbarn kunne fylde med sin egen personlighed
                          og samtidig have fornemmelse for og bidrage aktivt til fællesskabet.

Blev vores mål indfriet   Vi er på vej, men langt fra i mål. Området er stort, og det kræver års
                          øget opmærksomhed og aktiv deltagelse i fra både børn og voksne. Det
                          er dog tydeligt, at flere børn er blevet meget mere opmærksomme på,
                          hvordan vi spiser sammen, modtager hinanden, kommer i gang med det,
                          vi skal, når vi er i salen eller skal på tur.

Hvad gjorde vi            I starten af året gjorde vi meget ud af at få børnene til at hilse, når de
                          kom fra skole. Enkelte børn havde fået en dårlig vane med at ignorere
                          alt, når de kom, hvilket smittede af på mange andre. Andre igen kunne
                          komme med nedgørende bemærkninger, når de passerede nogen på den
                          lange gang.

                          For at vende denne tendens samlede vi børnene og viste for dem, hvilke
                          signaler de sendte til andre ved at komme ind af døren på denne måde.
                          Vi fik børnene på banen og de gav deres mening på, hvad det betød for
                          dem, hvis de ikke blev set. Eller hvad der skete, hvis nogle sagde noget,
                          der ikke var rart at høre på. Vi snakkede også om, hvad der var god
                          opførsel, og det var helt klart, at bemærkninger om, hvad der var dårlig
                          opførsel, havde betydning for dem.

                          Vi sagde det, som det var, når deres opførsel var dårlig. Dette gjorde vi i
                          samarbejde og med fuld opbakning fra børnenes forældre. Virkningen


                                                                                                    54
var, at når de mærker vores tydelighed og enighed hver gang, forsvinder
dårlige vaner hurtigt.

Frugt:
Vi er 3 hjemmegrupper, når vi spiser frugt Vores fælles mål var, dels at
få børnene til at målrette deres spørgen og ikke sende kommandoer ud i
luften, og dels at skabe et rum, hvor alle kunne være til stede, blive set
og hørt i de respektive gruppe.

Vi så meget på de betingelser vi gav, og afprøvede forskellige måder
eks. at sidde på; ved et stort bord; ved små borde; faste pladser eller selv
bestemme hvor man sad, samt hvordan vi fordelte maden på tallerkener
og skåle.

I starten skulle vi ofte spørge børnene: ”Hvem spørger du”?, når en sad
og sagde, ”Jeg skal bruge smørret”, og øge deres opmærksomhed på at
sende tingene rundt til hinanden. Frem for: ”Det var mig der spurgte
først”, og smørskålen røg fra øst til vest. Efterhånden blev børnene så
opmærksomme, at det var sjældent vi skulle øge deres opmærksomhed.

Eksempel:
En dag siger Bent til en pædagog: ”Hvorfor skal du ikke sige; hvem
spørger du”?
Pæd.: ”Hvem synes du, jeg skal sige det til”?
Bent: ”Tja, det ved jeg egentligt ikke, men plejer du ikke at sige det”?
Pæd.: ”Hvornår er det, jeg siger det”?
Bent: ”Nåh jow, det er da når der bare bliver spurgt ud i luften”.
Pæd.: ”Var der nogle der spurgte ud i luften nu”?
Bent: ”Niks, det er jo derfor, du ikke siger det”.

Det at der i løbet af året er startet nye børn og pædagoger, gør at vi
fortsat skal have fokus på dette område.

Sal:
Hver hjemmegruppe har salen en gang om ugen. For en af grupperne
oplevede vi, at det var svært, at samle børnene og få dem til at deltage i
de aktiviteter, der var i salen. Alle havde deres egen dagsorden. Nogle
ville kun deltage, hvis vi skulle lave det, de ville. Andre ville kun være
med, hvis de ”var den”.

Mange børn havde svært ved at se sig selv som en del af fællesskabet.
De havde svært ved at forstå, at det betød noget for de andre, hvis man
ikke ville være med. Vi ville forsøge at skærpe børnenes forståelse for at
gå på kompromis, og at alle må bidrage på deres egen måde, for at det
kan lykkes, at vi kan lege og have det sjovt sammen.

Dagen før vi skulle i salen, snakkede vi med børnene, så de var
forberedte på, hvad vi skulle. Vi lavede en aftale med børnene om, at vi
på skift børn/pædagoger planlagde, hvad vi skulle lave i salen. Vi lavede
planlægningsgrupper, der var sammensat af 4 børn, 1 fra hver klasse.

Børnenes tilgang til at være med i salen blev ændret. Vi oplevede, at


                                                                             55
forståelsen og respekten blandt børnene blev større. Det blev meget
tydeligt for dem, hvor stor betydning det har, hvis nogen ikke vil være
med i det, man selv havde været med til at planlægge.

Det, at vi inddrog børnene i planlægningen, brugte meget tid på at
snakke om vigtigheden i at være med og på forhånd forberedte dem på,
at vi skulle i salen, gjorde at vi hurtigere kom i gang med at lege og alle
deltog.

Køkken:
Vi havde fået vores nye køkken, og i den forbindelse valgte vi at
inddrage børnene i forberedelsen af eftermiddags- maden/frugten. I
begyndelsen var der for nogle meget brok over at skulle deltage

Eksempel:
B: ”Øv, skal jeg lave frugt”.
P: ”Vil du gerne have mad”?
B: ”Ja da, men skal jeg være med til at lave det ”?
P: ”Det er nødvendigt, hvis vi skal have mad på bordet”.
B: ”Kan det ikke bare være nogle andre”.
P: ”Hvad tænker du”?
B: ”At det bare er nogle andre der laver det. Jeg gider ikke”.
P: ”Hvis nu ingen har lyst til at lave det”?
B: ”Det ved jeg ikke”.
P: ”Betyder det så at vi ikke skal have noget at spise”?
Tavshed
Tavshed
P: ”Tror du, dine forældre synes det er sjovt hver dag at skulle lave
mad, vaske op osv., eller tror du, de gør det, fordi det er en
nødvendighed”?
B: ”Det ved jeg ikke”.
P: ”Kan du altid gøre, hvad du har lyst til, eller er der også noget du
skal”?
B: ”Så ok, men jeg vil altså ikke lave det hver dag”.

Vi har ikke de lange debatter i dag. Ind imellem kan et barn spørge ”Er
det noget man skal”?, og når vi svarer ja, ja så er den ikke længere.
De er også blevet bedre til at fuldføre opgaven. Et barn sagde forleden
under skrælning af gulerødder: ”Nu gider jeg altså ikke skrælle flere” og
lagde skrællekniven fra sig. Den voksne sagde: ”Nåh, det er måske ikke
alle, der skal have gulerødder i dag”? Barnet: ”Nåh ja”. Og hun
skrællede lystigt videre.

Vores formål med at inddrage børnene i de daglige pligter, er at skabe
større forståelse for fællesskabet, og gøre det, der hvor de mærker
nødvendigheden af deres indsats. Få flyttet fokus fra ”mig selv” til det
fælles.

Hver uge blev der valgt 2 børn fra hver hjemmegruppe, som var på
køkkenholdet. Det har dels foregået ved at børn frivilligt har meldt sig,
og dels ved at de voksne har valgt, hvem der skulle være på
køkkenholdet.


                                                                            56
                Når børnene meldte sig frivilligt, var det ofte de samme, der meldte sig.
                Ved, at de voksne valgte, blev der skabt mulighed for at sætte børnene
                sammen på tværs af alder, køn og kendskab til hinanden, og derved
                mulighed for at arbejde sammen med / lære andre at kende, end dem
                man altid var sammen med.

                Vi ser, når børnene har fået større kendskab til hinanden via det
                praktiske arbejde, at der kan opstå venskaber på tværs af køn, alder og
                interesser. Ind imellem opstår der relationer, som ellers ikke ville være
                opstået, og de problemer der opstår løses lettere, når man har et
                kendskab til hinanden. Dette er også et område, vi skal arbejde videre
                med det kommende år.

                Det vi gennem hele året har fokuseret meget på er, at støtte børnene i at
                løse de problemer / konflikter, der opstår eksempelvis omkring en leg
                eller en aktivitet. Vi tager den med det samme og gør meget ud af at
                skabe et rum, hvor alle kan komme til orde og alle skal lytte til
                hinanden. Vores opgave er at vejlede, spørge ind og sikre en god proces.
                Vore mål er at få børnene til at lytte til hinanden og finde ud af
                hinandens intentioner. Derved kan de tage del i ansvaret for at løse
                konflikten osv. Det er vigtigt for os, at børnene går styrket ud af en
                konflikt, og at der ikke er vindere / tabere.

                Ofte tager det lang tid at få løst en konflikt, men at vi som voksne har
                valgt at give tid/plads til dette, gør at børnene i højere grad får mulighed
                for at drage deres egne erfaringer i problemløsning og kommunikation.

                Vi ser, at den måde vi har valgt at gøre det på styrker børnene, og at den
                med tiden vil give dem redskaber til selv at løse konflikter. Vi ser også
                at børnene i højere grad selv tager del i løsning af konflikten og henter
                hjælpen, når den går i hårdknude.

                Eksempel:
                Nogle børn havde ødelagt nogle andre børns kunst projekt. En voksen
                talte med begge grupper børn, hver for sig og siden samlet. Målet med
                at tage grupperne hver for sig, var at ruste dem til konfliktløsning, frem
                for konfrontation. Den forurettede gruppe blev bl.a. spurgt, hvad de
                mente, der kunne rette op på miseren. Hurtigt foreslog Bente: ”De skal
                da bare have lov til at reparere det, så kan de nemlig lære det”. ”Jaah”,
                stemte de andre i.
                Den gruppe, der havde ødelagt kunst projektet, blev stillet samme
                spørgsmål, og efter lidt snak frem og tilbage blev reparation ligeledes
                foreslået. Grupperne mødtes og der var, efter brødbetyngede
                undskyldninger og snak om at dumme sig, hurtigt enighed om at skride
                til handling. Den ødelæggende gruppe reparerede således kunstværket
                under kyndig vejledning fra kunstnerne.

Hvad lærte vi   Vi har set, hvor meget det betyder, at alle pædagoger sætter fokus på
                noget samtidig i en given periode. Denne indsats gør, at børnene meget
                hurtigt lærer nye omgangsformer.

                Hvor vigtigt det er at give tid og plads, også hvis det betyder at ting skal


                                                                                            57
                aflyses, til at støtte børnene i at løse deres konflikter og sige kvalificeret
                til / fra. Også at give denne tid til at arbejde med mindre grupper, der
                kan have mas med samværet.

                Målemetoden med at opsamle på skemaer, viste sig ikke at være så
                anvendelig, da den blev for stereotyp. Den fortalte ikke, hvilke særlige
                forhold, der kunne ligge til grund for de voksnes indgriben.

                Vi vil til næste år foretrække at dokumentere mere ved konkrete
                eksempler.

Hvor er vi nu   Vi vil fortsætte med dette fokuspunkt til næste år, hvor vi vil bruge de
                erfaringer vi har gjort, bl.a. i forhold til at voksne sammensætter
                køkkenhold, at arbejde med mindre grupper når og der hvor
                problemerne opstår.

                Vi vil fortsat arbejde med det, man kan kalde almindelig god opførsel,
                herunder det som synes svært for mange, at vente på tur, eller se - er det
                nu jeg afbryder. Vi vil gerne arbejde med at børnene får større
                situationsfornemmelse.

                Vi er her, hvor vi vil udvikle det fra: ”Jeg gør det, fordi du siger det”, til
                ”jeg gør det, fordi jeg selv mener det”.


                Evaluering af klubbens fokuspunkt


                Fællesskab i klubben

Status var      Klubben havde ikke fået nye indmeldte til skoleåret 06/07. Derfor var
                medlemsantallet lavere end under normale omstændigheder.

                Klubben havde gennemgået en større ombygning, der havde stor
                indvirkning på hverdagen i klubben. Dette viste sig bl.a. ved, at
                fremmødet i klubben var meget svingende. Flere af klubbørnene gav
                udtryk for, at det ikke var sjovt, at være i klubben i den periode pga. den
                unormale hverdag og det var indimellem svært at gennemføre en del af
                de planlagte fællesaktiviteter på grund af mangel på børn.

                Efter ombygningen steg både fremmødet blandt de ”gamle” klubbørn og
                vi fik en stor gruppe 4.kl til skoleåret 07/08, hvilket gav os flere
                muligheder.

                Der var ingen særlige konflikter imellem børnene på de forskellige
                klassetrin, men vi oplevede en mangel på lyst til at engagere sig i andre
                end dem fra klassen, som de i forvejen kendte godt.

Hvad ville vi   Vi ville åbne for og udvikle fællesskabet i klubben gennem fælles
                oplevelser og aktiviteter.

Vores mål var   At lave aktiviteter/arrangementer, hvor så mange børn som muligt havde


                                                                                             58
                          fælles oplevelser sammen.

Blev vores mål indfriet   Nærmere fordi end på trods af det lave medlemsantal i klubben i
                          perioden januar-august 07, lykkedes det, at få skabt et godt fællesskab
                          mellem de fleste i klubben. Dette bidrog positivt til hverdagen. Så målet
                          blev opfyldt i første halvår, men med øje for, at det kun var en lille
                          gruppe børn, vi skulle udvikle fællesskabet hos.

                          Efter sommerferien blev medlemsantallet næsten fordoblet og hverdagen
                          så naturligvis helt anderledes ud end før sommerferien. Vi oplevede at
                          de ældre klubbørn tog meget fint imod de nye børn og fik dem til at føle
                          sig velkommen i klubben. Især pigerne fik hurtigt skabt et samvær på
                          tværs af alder, dog har nogle af de ældste piger på forskelligt klassetrin,
                          stadig ikke meget samvær i klubben, da de er meget forskellige, hvilket
                          vi respekterer.

                          Drengene var og er stadig mere tilbageholden med at være spontant
                          sammen på tværs af alder. Det er primært kun ved boldspil i salen eller
                          boldburet eller ved planlagte aktiviteter at de er sammen.
                          Ved planlagte aktiviteter/arrangementer oplever vi oftest at børnene har
                          fokus på aktiviteten vi er sammen om, i stedet for hvem er jeg sammen
                          med. I hverdagen er der oftest fokus på hvem jeg sammen med.

                          Eksempel:
                          Vi var i DGI-byens svømmenhal og vi var alle samlet i ”spring-
                          området” ved vipperne. Stemningen var rigtig god og man anerkendte
                          og støttede hinanden. En af de nye piger havde stået rigtig længe i
                          baggrunden på en af vipperne og forsøgte at finde mod til at springe. Da
                          hun havde vovet sig ud på kanten af vippen og forsøgte at tage sig
                          sammen til at hoppe, sagde de andre klubbørn ”Du er rigtig sej, hvis du
                          gør det, men det er også helt okay hvis du ikke hopper” Der gik nu ikke
                          lang tid og hun sprang fra vippen, stort bifald fra de andre og hun var
                          meget glad og stolt.

Hvad gjorde vi            Vi arrangerede aktiviteter/udflugter både sammen med og for børnene.
                          Vi gjorde det muligt og synligt for børnene, at de havde gode
                          muligheder for, at få deres ønsker og ideer opfyldt.

                          I hverdagen lavede vi mange kreative aktiviteter, div. spil, madlavning
                          og udflugter. Vi udnyttede de muligheder der ligger i, at der i første
                          halvår ikke var fuldt medlemsantal i klubben. Da der var tid og plads til,
                          at personale/børn og børn/børn kunne opdage og komme tættere på
                          hinanden, gav det gode muligheder for at styrke fællesskabet.

                          Efter sommerferien var der ikke den samme mulighed for, at skabe tid
                          og plads til det helt nære samvær. Men vi fortsatte med, at give
                          mulighed for fælles aktiviteter. Vi havde fokus på de nye klubbørn i
                          perioden efter sommerferien for, at både lære dem at kende og
                          introducere dem til klublivet. Et nyt delmål opstod dog midt i processen,
                          da vi så, at en del af de nye drenge og piger fra samme klasse, generelt
                          ikke respekterede hinanden.



                                                                                                   59
                Eksempel:
                En gruppe af pigerne synes at det var sjovt at drille drengene, løbe efter
                dem, tage ting fra dem og være grov i måden de talte til dem på. Vi
                kunne se at de udsatte drenge ikke syntes det var sjovt og når et ”Stop”
                ikke blev respekteret, kunne det i værste fald føre til slåskamp. Det var
                også med til at skabe en dårlig og lidt hektisk stemning i klubben.

                I starten stoppede vi det ved at reagere og sige at de skulle stoppe, men
                efterhånden kunne vi se, at det sandsynligvis var en samværsmåde de
                havde, for det opstod igen og igen. Vi tog en alvorlig samtale med de
                piger som oftest startede det, og derefter ophørte det gradvist. Pigerne
                skulle bare have et blik eller et ”Stop” når vi kunne se at de skulle til at
                sætte noget i gang og de sagde ”Ups” eller ”Nåh nej…” – og nu
                oplever vi det stort set ikke mere.

                Det var en positiv overraskelse at pigerne var så hurtige til at ændre
                deres uhensigtsmæssige adfærd.

Hvad lærte vi   At det var betydeligt lettere, at skabe fællesskab i klubben, da der var
                mindre antal børn i klubben.

                Eksempel:
                Personalet havde planlagt en leg, hvor alle i klubben skulle deltage og
                personalet lavede hold på tværs af alder. Vi havde leget den før, hvor vi
                var en mindre klub med færre børn. Denne dag var der 35 børn og selv
                om størstedelen var engageret og morede sig, observerede personalet, at
                det ikke bidrog så positivt til fællesskabet. Der opstod meget larm og
                indbyrdes diskussioner blandt børnene. Der var simpelthen for mange
                børn i salen til denne fælles leg.

                At frem for mange store og dyre aktiviteter, er den nære kontakt både
                børn/børn og voksen/børn også et meget vigtigt element i udviklingen af
                fællesskaber.

Hvor er vi nu   Vi oplever en klub, hvor børnene giver udtryk for at de nyder at tilbringe
                deres tid, de er aktive, kreative og hygger sig med hinanden. Der er god
                stemning og generelt en stor gensidig respekt for hinanden, uanset om
                du går i 4- eller 7. klasse.

                Vores klub har ændret sig betydeligt siden januar 07. Vi har fået nyt
                personale og nye og bedre fysiske rammer. Klubben er opnormeret til 45
                børn, hvilket betyder en del flere børn i dagligdagen. Vi mener vores
                vigtigste opgave er at børnene er trygge og har et godt samvær og med
                det flere børn i klubben, vil vi i 2008 fokusere på børnenes gode samvær
                og konfliktløsning.


                Evaluering af samtænkning mellem fritidshjem og skolen

                Vi har deltaget og taget ansvaret for samtænkningen med Nyboder
                Skole.




                                                                                           60
Vi har før sommerferien haft fællestimer med børn og lærere i
børnehaveklasse 0. Z og 2. Z. Efter sommerferien har vi haft fællestimer
med 0.Z og 3.Z De fælles timer er foregået dels i skolen, dels i
fritidshjemmet og dels andre steder.

Den overordnede pædagogiske målsætning har været: Børns udvikling
af deres sociale kompetencer. Vi har bl.a. arbejdet med temaerne:
fællesskab, legeaftaler, dukketeater m.v. Vi har været på forskellige ture
og bl.a. brugt parkerne i nærmiljøet.

Børn og forældre har udtrykt tilfredshed, og vi har fået større indsigt i
børnenes liv i skolen.




                                                                            61

								
To top