Hvad kan samfundsfag by Rh36W7U

VIEWS: 4 PAGES: 6

									Bestyrelsens beretning 2006: Samfundsfag og reformen
2006 har været præget af store skridt ad reformens nye veje: Ny karakterskala, studieretninger, KS-
faget, nye kompetencer skriftligt og mundtligt, nye eksamensformer, AT, kaskademodel mm.
Et af målene med reformen var at styrke samfundsfag og det er lykkedes. Alle skal have
samfundsfag C, og der er mange der vælger studieretninger med samfundsfag A og B. Samfundsfag
har fået en central placering i det flerfaglige samarbejde.
Som helhed vurderer bestyrelsen reformen positivt med mange spændende udfordringer som fx det
flerfaglige samarbejde og den øgede vægt på fagenes metode. Der er også problemer i reformen
som fx de flerfaglige eksaminer og kaskademodellen for efteruddannelse. Det lykkedes ikke for
Fals at forhindre den ny karakterskala, men vi bidrog positivt til justeringerne af reformen bl.a. om
omfanget af AT.

Valget af studieretninger

Valg af studieretning (baseret på 60% af eleverne)
Februar 2006
                          Sa A Ma A Sa A Ma B Sa A En A Sa A Ty A Sa A Ng B
Antal elever               4831 5701 4831 8037 4831 10172 4831 1127 4831 1506
Antal elever begge         401         4310         1254     0      748
Procent af alle               21    25     21    35    21 44  21  5   21 6,5
Procent af alle begge      1,75          18           5      0      3,2


                        Sa B Ma A    Sa B Ma B Sa B En A Sa B Ty A Sa B Ng B
Antal elever            5974 5701    5974 8037 8037 10172 5974 1127 5974 1506
Antal elever begge       67           144       5800      590       424
Procent af alle            26   25      26   35   26   44   26    5   26 6,5
Procent af alle begge   0,25         0,62        25       2,6       1,9

Som det fremgår af tabellen har 18% valgt SaA-MaB og 25% valgt SaB-EnA som studieretning. En
del af eleverne med samfundsfag B vil vælge samfundsfag A som frit valgfag. 44% af eleverne har
valgt EnA, 35% af eleverne har valgt MaA og 21% af eleverne har valgt SaA som
studieretningsfag. Vi synes, at samfundsfag er passende repræsenteret i gymnasiets humanistiske,
naturvidenskabelige og samfundsfaglige studieretninger.

Samfundsfag kvalificerer
Styrkelsen af samfundsfag har skabt debat om, hvad samfundsfag kvalificerer til. Vi vil gerne
bidrage til denne debat. Samfundsfag er almendannende og studieforberedende og kvalificerer
desuden til bedre at kunne udføre en lang række jobs. Vores bud er, at samfundsfag bl.a.
kvalificerer til:

o At deltage som borger i et kompliceret samfund
  På baggrund af en større forståelse af hvad der sker lokalt, nationalt, regional og globalt, bliver
  eleverne bedre i stand til at orientere sig og deltage som borger i et kompliceret, demokratisk og
  globaliseret samfund. Når eleverne får indsigt i hvordan en kommunalbestyrelse, Folketinget,
  EU og FN fungerer og hvilke politiske diskussioner, der føres her, bliver de i stand til at
  orientere sig på alle niveauer og selv tage stilling på et kvalificeret grundlag. Når eleverne fx
  lærer om EU’s beslutningsproces bliver de i stand til at vurdere fordele og ulemper ved
  traktatændringer kan deltage kvalificeret i en debat om EU.

o At fungere bedre som medarbejder i en virksomhed
  Ud fra en forståelse af sociologiske, politiske og økonomiske processer bliver eleverne bedre til
  at fungere som medarbejder i en privat eller offentlig virksomhed. Når eleverne får indsigt i
  økonomiske sammenhænge fx mellem lønudvikling, produktivitet og konkurrenceevne, bliver
  de bedre til at agere som medarbejdere i en virksomhed.
  Når eleverne opnår forståelse af sociologiske processer i en gruppe bliver de bedre til at
   samarbejde i et team i en virksomhed eller en læsegruppe på en videregående uddannelse. Når
   eleverne lærer om politiske beslutningsprocesser, bliver de bedre til at kunne agere i virksomhed
   eller institution med en politisk ledelse.
   Når eleverne har lært om internationale organisationer og politiske systemer og kulturer i andre
   lande, har de bedre mulighed for at kunne studere og arbejde i udlandet og i organisationer som
   fx EU og FN.

o At sammenfatte komplekse sammenhænge i modeller
  Eleverne trænes i at kunne overskue komplekse samfundsmæssige problemstillinger og
  sammenhænge og sammenfatte det vigtigste i modeller, der kan udsættes for en videnskabelig
  undersøgelse.

o At vurdere økonomiske prioriteringsproblemer
  Når eleverne lærer at prioritere anvendelsen af de knappe ressourcer til løsning af problemer på
  globalt, nationalt eller lokalt niveau, og når de lærer om effektivitetshindringer og løsninger
  herpå, bliver de bedre til at foretage økonomiske prioriteringer i en virksomhed eller
  organisation.

o At opstille løsninger på samfundsmæssige problemstillinger
  Eleverne lærer at præcisere problemstillinger og opstille forslag til løsning af problemerne. De
  lærer at vurdere egne og andres løsningsforslag. Eleverne skal fx ud fra en forståelse af
  kulturelle og sociale forskelle kunne opstille forslag til forbedring af integrationen af
  udlændinge i Danmark. At kunne formulere løsninger kvalificerer til de fleste typer jobs og
  videregående uddannelser.

o At gennemføre empiriske undersøgelser
  Med brug af kvantitative og kvalitative metoder lærer eleverne at gennemføre empiriske
  undersøgelser og med brug af statistisk analyse i regneark opnår de evnen til at bedømme
  signifikansen af statistiske sammenhænge. Elevernes reelle studieegnethed løftes med øget
  fokus på samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori.

o At anvende samfundsvidenskabelig teori til analyse
  Elevernes abstraktionsniveau øges og trænes med systematisk og kritisk anvendelse af
  økonomiske, sociologiske og politologiske teorier. Det øger eleverne studiekompetence i en
  række lange samfundsvidenskabelige udannelser som fx statskundskab, økonomi og
  internationale studier og en række mellemlange uddannelser som fx seminarium og
  journalisthøjskole.

Justering af reformen
Fals har været aktiv mht. at forslå, at AT i grundforløbet blev nedsat fra 20% til 10%. Som alle ved
er ændringen gennemført og det skulle løse mange af de problemer, der ifølge EVA’s rapporter var
i reformens første halvår. Det bliver lettere at etablere sammenhængende forløb i det enkelte fag.
Det er også blevet gjort lettere at afslutte studieretningsfag på B-niveau efter 2.g, så man undgår
parallelitetsproblemet for elever, der vælger dette fag på A-niveau i 3.g. Fals har argumenteret for
denne justering, og den er gennemført. Så vi har været godt tilfredse med justeringerne af reformen.

Ny karakterskala
Fals forsøgte også at modvirke indførelsen af 12-skalaen. Sammen med Historielærerforeningen
skrev vi en artikel til Politiken og drog vil på rundtur til uddannelsesordførere fra Venstre,
Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Vi mødte stor forståelse for vores kritik, og de ville gå
videre med kritikken til ministeren, men det ændrede som bekendt ikke noget.

Ny typer skriftlige opgaver
Bestyrelsen har drøftet nye former for opgaver til skriftlig studentereksamen. Vi har haft et
udmærket og konstruktivt møde med Peter Lundberg, formand for opgavekommissionen. Vi er
positive over for nye typer af opgaver under forudsætning, at evt. nye spørgeord er entydigt
defineret, og at opgavekommissionen ikke selvstændigt begynder at fortolke faglige mål og
kernestof, på bekostning af elever, der har haft lærere med andre fortolkninger. Vi har argumenteret
for at droppe ”Fællesdelen” og i stedet lade eleverne vælge mellem 3-4 opgavesæt.

Eksamen i kult-samf.
Det er ikke lykkedes at få en præcisering, der sikrer at eleverne eksamineres af deres egne lærere i
alle 3 fag, og fagligt kun bedømmes af lærere med de pågældende fag. Ministeriet melder én censor
ud, og skolen skal så stille med typisk to eksaminatorer, der dækker de 2-3 fag. Hvis
eksaminatorerne ikke dækker alle 3 fag, bliver censor en meget aktiv medeksaminator, uden at vide
præcis hvordan der er blevet undervist. Censor kan let komme til at spørge om noget, eleven ikke
har ikke lært, eller komme til at spørge på en måde, som eleven ikke forstår. Ved bedømmelsen skal
censor også vurdere elevens evne til at anvende de fag, som censor ikke selv har.

Samfundsfag i AT
Som væsentlig repræsentant for det samfundsvidenskabelige hovedområde og som et fag, der på
meningsfuld måde kan indgå i mange AT-forløb, har samfundsfag fået en central position i AT-
forløb. Der er mange, der gerne vil danse med os. AT stiller spændende krav til alle fag om at lære
eleverne om fagets metode. Den brede fortolkning af ”fagets metode” er, at det ikke kun er
kvantitativ og kvalitativ metode, men også en anvendelse af sociologiske, økonomiske og
politologiske begreber og teori som redskab til analyse. Diskussionen i Samfundsfagsnyt har gået
på, om det er samfundsfag eller historie at anvende samfundsvidenskabelige begreber på historiske
begivenheder. Kan det være en ”fremragende” præstation, hvis eleven anvender samfundsfag (som
repræsentant for det samfundsvidenskabelige hovedområde) alene til at undersøge en historisk
periode som fx Oplysningstiden uden at perspektivere til aktuelle samfundsforhold? Da en vejleder
i samfundsfag ikke er til stede ved eksaminationen, hvis censor har samfundsfag, er der grund til at
oparbejde en vis konsensus om krav til anvendelse af samfundsfag i AT.
Et andet spændende spørgsmål som AT rejser for alle fag, er fagenes opfattelse af
videnskabelighed. Særligt for samfundsfag er, at disciplinerne økonomi og sociologi indbyrdes og i
sig rummer store videnskabsteoretiske diskussioner mellem forenklet sagt en
kvantitativ/positivistisk og en kvalitativ/hermeneutisk metode. Svært for eleverne og en pædagogisk
udfordring for lærerne.

Efteruddannelse efter kaskademodellen
Kaskademodellen giver fortsat problemer for efteruddannelse og de faglige foreninger. De faglige
foreninger kan ikke søge om tilskud til almindelige faglige og flerfaglige kurser. Indtil ministeriet
ændrer holdning, må vi indstille os på at disse kurser bliver ret dyre, men det må de så blive. Efter
at have opnået midler til udviklingskurser, som bortset fra kurser samfundsfag-matematik er løbet
ind i vanskeligheder med afviklingen af sidste led i kaskaden, vil vi i højere grad afvikle de kurser,
som vi tror kollegerne har brug, selv om vi kan ikke opnå tilskud hertil. Det gælder fx kursus om
Mellemøsten i foråret. Fals skal stærkt beklage, at ministeriet ikke lytter til det faglige foreningers
kritik af kaskademodellen. Det bør være muligt at kunne få tilskud til almindelige faglige og
flerfaglige kurser.

Kurser 2006
Fagligt Forum har afholdt to møder i 2006, hvor især efteruddannelsesprojekter har været
behandlet. Indsatsområderne for Fagligt Forum i 2006 var Samfundsvidenskabelig metode og
Policy-områder. Tidligere er der blevet givet tilskud til udviklingskursus om skriftlighed.

o Samfundsvidenskabelig metode
  Ålborg Universitetscenter varetager udviklingsdelen inden for samfundsvidenskabelig metode.
  Formålet med projekterne er dels at opbygge et datamateriale, som vi og vores elever kan få
  direkte adgang til, dels at fremme lærernes evne til at anvende datamateriale i forbindelse med
  undervisningen. Arbejdet med opbygningen af databanken er i gang, mens selve
  udviklingskurserne for gymnasielærere er sværere at få skudt i gang. Kurserne har været udbudt,
  men kun 6 gymnasielærere meldte sig. Kurset er derfor udskudt til mandag d. 19 og tirsdag d.
  20. marts 2007 på Ålborg Universitetscenter. Vi håber, at lærere vil finde tid til arbejdet. Ålborg
   Universitetscenter har planlagt kursets indholdsmæssige del.

o Policy-områder – som del af generalforsamlingskursus
  Foreningen modtog et betydeligt reduceret beløb på 75.000 kr. til udvikling af
  eksempelmateriale til policy-området. Derfor arbejder vi nu med en to-tre trins raket, hvor
  Generalforsamlingskurset indgår. Jørgen Goul Andersen og Christian Albrekt Larsens oplæg er
  således første del af Policy-kurserne. Christian Albrekt Larsen introducerer en del af de datasæt,
  som gøres tilgængelige for policy-området.
  Generalforsamlingskurset i november afholdes i Nyborg med ca. 45 deltagere. Ud over policy-
  analyse er emnerne dansk udenrigspolitik og de forskellige niveauer i samfundsfag.

o Udvikling af materiale til skriftlighed
  Kursets udviklingsdel er afsluttet i foråret 2006. Resultatet i form af inspirationsmateriale inden
  for netbaseret diskussionsforløb, portfolioundervisning, projektarbejde, modeller for
  samfundsfaglig skrivning og argumentationsopgaver, kan ses på EMUens hjemmeside.
  Udviklingskurserne er endnu ikke implementeret.

o Regionalrepræsentantkursus
  Der blev afholdt regionsrepræsentantkursus i begyndelsen af september. Regionerne har ikke
  fungeret optimalt i et stykke tid, hvilket kan skyldes forskellige forhold, som travlhed i
  forbindelse med reformen, vanskeligheder ved at få fri til kurser, finansieringsvanskeligheder
  ved regionskurserne. Vi håber at regionsrepræsentantkurset har givet inspiration og energi til at
  arrangere møder ude i regionerne. Vi fik udmærkede oplæg af Morten Hansen Thorndal om
  menneskerettigheder og af Roger Buch om kommunalreformen.

o Regionskurser/møder
  I 2006 har der været afholdt regionskurser bl.a. i Storkøbenhavn om samfundsfag i AT.
  Glædeligt, at kolleger på Zahle Gymnasium har genoplivet Storkøbenhavn. Der vil i foråret
  blive afholdt regionsmøder rundt omkring i landet. Se tid og sted i GL’s kursuskatalog og
  www.fals.info.dk

o Matematik-samfundsfag
  Efter at have afholdt 7 regionale kurser i 2005, udbød vi sammen med
  Matematiklærerforeningen 5 regionale kurser i efteråret 2006. Heraf blev 4 afviklet med
  udmærket deltagerantal. Kurserne har været en succes, da de giver lærerne en direkte
  anvendelig hjælp til hvordan samspillet mellem de to fag kan foregå.

o Århus Universitets kurser i økonomi og politik
  Mandag den 16. januar blev der afholdt en Nationaløkonomidag for gymnasiesektorens
  undervisere i Samfundsfag, International Økonomi og De Erhvervsøkonomiske Fag på Institut
  for Økonomi, Aarhus Universitet. Det var en stor succes med over 200 tilmeldte fra hele landet.
  Mange gav udtryk for tilfredshed med, at Universitetet udbød kurser med klart fagligt indhold
  på et højt niveau.

o Tyskland efter 1945
  28/9 2006 blev der afholdt kursus om ”Tyskland efter 1945”. Kurset var arrangeret af
  Tysklandsprojektet i samarbejde med tysklærerforeningen, historielærerforeningen og FALS.
  Kurset havde stor tilslutning dog var der kun få tilmeldte fra samfundsfag.

o Kulturanalytiske kompetencer
  Fire lærere deltager i et udviklingskursus om kulturanalytiske kompetencer arrangeret af Institut
  for Antropologi, KU.

o Bioteknologi på tværs
  Efter et stort forarbejde og diskussioner om indholdet i dette flerfaglige kursus tilrettelagt af
  Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, KU, måtte dette udviklingskursus aflyses pga.
   manglende deltagerantal. Ministeriet havde ellers givet et stort tilskud til kurset.

Kurser 2007
Der er planlagt et éndagskursus i Odense d. 5 marts 2007 om ”Det moderne Mellemøsten”
Se kursusannonce GL’s kursuskatalog. Desuden planlægges generalforsamlingskursus,
regionsrepræsentantkursus, Kina-kursus og måske til Irland sammen med Engelsklærerforeningen.
Kurserne planlægges uden tilskud fra ministeriet.

Samfundsfagsnyt
Samfundsfagsnyt har i den forløbne periode bidraget til at klæde foreningens medlemmer på i
forhold til gymnasiereformen. Det er sket igennem pædagogisk-didaktiske artikler og anmeldelser
af bøger. Desuden har vi forsøgsvist indført en rubrik, der hedder ”kommenterede links”, idet det er
vores forventning, at internetbaserede arbejdsformer bliver mere almindelige i fremtidens
gymnasiepædagogik, hvor eleverne arbejder med projekter og på tværs af fag.

Fals.info og emu
Efter omlægningen forrige år af www.fals.info er hjemmesiden løbende blevet opdateret med
nyheder af faglig relevans. Der desuden lagt forskellige dokumenter ind som f.eks. slides fra
nationaløkonomidagen. Herudover opdateres siden løbende med kursusudbud fra FALS,
rejsebeskrivelser og øvrigt relevant materiale.
Den væsentligste kilde til faglig inspiration er dog stadig EMU-siderne hvor Morten Damsgaard-
Madsen fra bestyrelsen pr. 15. oktober har overtaget hvervet som indholdsansvarlig. Bestyrelsen vil
løbende diskutere, hvilke typer materialer der skal ligge på de to hjemmesider. En stor tak til
Morten Bülow for at have startet samfundsfags hjemmeside på emu’en med et særdeles stort antal
hits.

Mailliste
Kassereren er i gang med at få etableret en mailliste over de samfundsfaglærere, som er medlem af
FALS. Det er et arbejde, som tage lang tid, men det går fremad. Ideen er, at vi hurtigt kan give
besked om et spændende kursus eller andet samfundsfagligt relevant, som vi ikke kan nå at få bragt
i bladet.

Samarbejde med Columbus
FALS’ bestyrelse har en repræsentant i Columbusfondens bestyrelse, og vi har i det forløbne år
glædet os over, at så mange af forlagets udgivelser ser ud til at være anvendelig i det reformerede
gymnasium. Der er efterhånden en del udbydere på markedet for bøger til samfundsfag og det
betyder, at forlaget må arbejde ekstra målrettet med udgivelserne. I år har Columbus udgivet en ny
bog til B-niveauet (Politik og økonomi), og har håbet på at kunne få udgivet en ny politikbog af
Goul Andersen til A-niveauet, og det skal nok lykkes i foråret 2007. Der arbejdes på at få nye
forfattere knyttet til forlaget, et arbejde som fortsætter i det kommende år.
Fals og Columbus søsatte sidste år et kursussamarbejde med udgangspunkt i relevante udgivelser,
og det er så småt i gang i regionerne. Vi havde fx et rigtigt godt oplæg på regionsrepræsentantkurset
med Morten Thorndahl om menneskerettigheder og flere regioner har planlagt kurser, hvor
Columbus sørger for en oplægsholder og samtidig vil fagkonsulenten også komme.
Columbusprisen uddeles, når fondsbestyrelsen mener at kunne pege på en relevant kandidat til
prisen. Det er tilfældet i år, idet prisen uddeles til professor på AUC, Jørgen Goul Andersen. Prisen
er nu på 50.000 kr. og den overrækkes på Bogforum lørdag den 18. november kl. 16.

Samarbejde med Landbrugsrådet
Samarbejdet med Landbrugsrådet resulterer i, at der i foråret 2007 vil komme tema-gå-hjem møder
rundt om i landet. Temaerne vil være Globalisering, Politisk interessevaretagelse, Danmark som
sundt samfund. Der samarbejdes også sammen med biologi og Learning Lab Denmark om
undervisningsmateriale om Sundheds og ernæringsspørgsmål. Fals har givet Landbrugsrådet input
til oplæg om faglige temaer ved besøg hos dem.
Fals har medvirket i en projektgruppe under Landbrugsrådet i forbindelse med Landbrugsrådets
udvikling af det computerbaserede læringsspil Konfrontation. Læringsspillet søger bl.a. at udvikle
elevernes færdigheder i mundtlig formidling og samarbejdskompetence.

Samarbejde med FALIHOS
Vi har stadig planer om at arrangere et kursus med FALIHOS omkring samfundsfag i folkeskolen
og gymnasiet/HF. Indtil videre afventer vi dog en evalueringsrapport om det nye samfundsfag C
som skal danne udgangspunkt for de videre drøftelser.

Baltisk og nordisk samarbejde
Fals deltager i en konference november 2006 om hvordan man underviser i politik i Tyskland,
Polen, baltiske lande og Danmark. Desuden har Fals fået kontakt med den svenske forening af
samfundsfagslærere, hvor vi vil søge at udvikle et nordisk samarbejde.

Tak for indsatsen
Tak til alle i bestyrelsen for et fint samarbejde og en stor arbejdsindsats, som det med reformen er
blevet sværere at få overskud til. Tak til fagkonsulent Per Henriksen for et glimrende samarbejde
med bestyrelsen. Sidste år kom Anna Amby Frejbæk ind i bestyrelsen, og hun er på trods af
barselsorlov kommet godt med i arbejdet. Mette Thorup stopper efter 2 års arbejde bl.a. med at
arrangere et kursus til Cairo, og Susanne Willadsen stopper efter 5 års indsats med deltagelse i
Fagligt Udvalg og med at arrangere en lang række kurser især her i Nyborg. En stor tak til Mette og
Susanne.

Brug for FALS
Alt i alt fortsætter reformen positivt for samfundsfag. De mange udfordringer vi vil møde løses
bedst gennem udveksling af erfaringer. Derfor er det fortsat stor brug for at vi mødes i her FALS
regionalt og på landsplan.

                                       Bent Fischer-Nielsen
                                       Bestyrelsen for FALS

								
To top