Trinvis og reciprok allokering Trinvis eller reciprok allokeringsmetoder bruges by 26hw29

VIEWS: 67 PAGES: 42

									Økonomistyring
HA 4. semester forår 2009


v/ Jens Godik Højen,


                   9. marts 2009
                  Kl. 10.00-11.45
Learning points fra sidst

• ”Different costs for different purposes!”
• Omk. vs. udgifter
• Variable vs. kapacitetsomk.
• Direkte vs. indirekte omk.
• CVP analyse prognosticere indtjening ved forskellige
  aktivitetsniveauer
• Kort sigt vs. lang sigt
• Omk. struktur under forandring




              Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Agenda – AKMY kapitel 3

• Learning points fra sidst

• Forskellige cost management systemer

• Job order costing

• Job bid sheet

• Cost drivers

• Process costing


              Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Cost management systems
Modeller
    • Bidragsmodeller (ingen fordeling af faste omkostninger)
    • Fordelingsmodeller (fordeling af faste omkostninger)

Grundlæggende 3 systemer
    • Job order costing
    • Process costing
    • ABC

Alle systemer fungerer principielt på samme måde
    • Omkostningskategorier fastlægges hvorefter omk. henføres til afdelinger,
      aktiviteter
    • Omkostninger henføres derefter til omkostningsobjekter f.eks. produkter

Det er måden hvorpå omkostningerne henføres og aktiviteterne
defineres som adskiller systemerne!

                Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
”Job Order Costing versus Process Costing

Job order costing system estimerer omkostningerne ved at producere
produkter til forskellige jobs som indgår i en specifik kundeordre
   • Anvendelig i virksomheder der behandler hvert individuelt job som en
     enkelt outputenhed

Process costing er anvendelig når alle enheder produceret indenfor et
givet tidsrum behandles som én outputenhed
   • Alle enheder der produceres indenfor det samme tidsrum behandles
     som værende identiske
   • De tildeles så en enhedsomkostning (ens for alle)


Job costing og process costing er to ekstremer på et kontinuum!
              Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Job Order Costing - illustreret


               Støtteomkostninger                          Støtteomkostninger
               (maskinrelaterede)                            (lønrelaterede)




                Antal maskintimer                                Antal løntimer




                                   Indirekte omkostninger
                                    Direkte omkostninger



                Direkte materialer                                Direkte løn




           Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Behov for Job Order System

Hvis produkter er forskellige mht.
    •   Materialeindhold
    •   Antal arbejdstimer
    •   Antal maskintimer
    •   Behov for ressourcer fra produktionssupport
    •   Individuel tilpasning til kundekrav

….så har ledelsen behov for information om omkostningerne for de
  individuelle produkter/job så produkt- og kundeprofitabilitet kan
  opgøres!

Særligt relevant hvis ordren udbydes f.eks. v. licitation!


                Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Behov for Job Order System

Industrier der typisk bruger Job Order Costing er:
                                                           Der kan også være industrier
   •   Byggeri                                            som bruger process-costing til
   •   Trykkeri                                           en del af produktionsprocessen
   •   Møbelproduktion                                    og job costing til en anden del!
   •   Specialtilrettede maskiner
   •   Generelt produktion af skræddersyede produkter

…men også:
   • Bilværksteder                                                                Dvs. findes både i
   • Konsulentbranchen                                                          produktionsindustrier
                                                                                 og i ikke-produktion!

               Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Cost flow model anvendt i et job order costing system




          Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
                                                                                 Fordeles vha. Cost
Omkostninger og Markup
                                                                                    Driver Rates

Job cost = direkte materialer og direkte løn plus supportomk.

De fleste bruger en markup på job cost i form af en margin eller
markup-procent for at beregne pris/fortjeneste.

Markup-procenten afhænger af følgende faktorer:
    •   Størrelsen på de ikke fordelte omkostninger
    •   Forventningen til afkastningsgrad                                          Pricing gennemgås i
    •   Konkurrencemæssig intensitet                                                     Kapitel 6
    •   Tidligere budstrategier fra konkurrentside
    •   Efterspørgselsforhold
    •   Generel produkt-markedsstrategi


                Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Job bid sheet




           Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Fastlæggelse af cost driver raten

Alle omkostninger relateret til en cost driver akkumuleres separat i en
cost pool

Hver cost pool har således en separat cost driver

Cost driver raten er forholdet mellem supportomkostningerne i en cost
pool og niveauet for cost driver aktiviteten
                                        Normal cost of support activity
Activity cost driver rates =
                                        Practical capacity of cost driver
Der er normalt mange andre faktorer end maskintimer og direkte løn
som driver supportomkostninger.


              Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Fastlæggelse af cost driver raten - eksempel

• Ti medarbejdere til set-up aktiviteter á $810 pr. uge
• Cost poolen for set-up aktiviteten er $8.100 pr. uge (10*810)


• Hver medarbejder kan håndtere 15 set-ups pr. uge
• Cost driver aktiviteten er 150 set-ups pr. uge


• Cost driver raten er $54 pr. set-up (8.100/150)

    Bemærk! På kort sigt holdes raten fast/stabilt selvom
            aktivitetsniveauet varierer

              Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
   Problemet med at bruge varierende cost driver rater

   F.eks. hvis raten baseres på kvartalsvise cost driver niveauer:
        • Raten stiger hvis aktivitetsniveauet falder f.eks. i lavsæson
        • Raten falder hvis aktivitetsniveauet stiger f.eks. i højsæson

                                                                                      F.eks. 10 set-ups i stedet
F.eks. 20 set-ups i stedet for                                                       for 15 giver $81 pr. set-up i
 15 giver $40,5 pr. set-up i                                                                stedet for $54
        stedet for $54
   Omkostningerne ser ud til at være lavere i højsæsonen og dermed
   risikerer man at priser baseret på estimeret cost bliver lavere i
   højsæsonen hvor de måske burde være højere

   Omvendt burde priserne måske være lavere i lavsæsonen

                    Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
         Eksempel: Ken’s Auto Service

Direkte løn                                                   Mekanikere (ekspert)          120.000
Støtteomk. (planlægning m.v.)                                 Mekanikere (alm.)             105.000
Afskrivninger                                                 Fryns                          90.000
Profit                                                        Administration                 26.000
                                                              Afskrivninger (alm.)           64.000
                                                              Afskrivninger (special)        54.000
     Antal direkte timer                                      Omkostninger i alt            459.000


                                                              Antal timer 3.600 + 5.400 =     9.000
   Indirekte omkostninger
    Direkte omkostninger                                       459.000
                                                                9.000 = 51 * 1,20 = 61,20 $/time
     Direkte materialer




            Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Traditionel omkostningsfordeling

Traditionel omkostningsfordeling, som benytter volumen som
   fordelingsnøgle, kan forvrænge produkt omkostninger, hvis
   den bryder med årsag-virknings sammenhænge.


           Direkte omk.                           Faktor                       Produkt




          Indirekte omk.




              Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Eksempel: Ken’s Auto Service - ændringer


    Støtteomkostninger vedr.                                    Andre støtteomkostninger
        specialværktøjer




          Specialtimer                                                      Løntimer




                                  Indirekte omkostninger
                                   Direkte omkostninger



 Direkte materialer                    Direkte løn (alm.)                   Direkte løn (special)




           Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
               Eksempel: Ken’s Auto Service
Lønsats, almindelig mekaniker:                     Sats, specialudstyr
Løn                         105.000                Afskrivninger                      54.000
Fryns       (105/(120+105)   42.000                Profit (54.000 * 20%)              10.800
Subtotal                    147.000                Støtteomkostninger (special)       64.800
Profit      (147.000 * 20%)   29.400               Antal specialtimer                  3.600
Lønomkostninger             176.400                Sats pr. specialtime                18,00
Antal timer                     5.400
Lønsats pr. time               32,67               Sats, almindeligt udstyr
                                                   Afskrivninger                      64.000
Lønsats, ekspertmekaniker:                         Administration                     26.000
Løn                          120.000               Subtotal                           90.000
Fryns        (120/(120+105)   48.000               Profit (90.000 * 20%)              18.000
Subtotal                     168.000               Støtteomkostninger (alm)          108.000
Profit       (168.000 * 20%)  33.600               Antal timer (special + alm.)        9.000
Lønomkostninger              201.600               Sats pr. time                       12,00
Antal timer                     3.600
Lønsats pr. time               56,00


                    Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
    Eksempel: Ken’s Auto Service

Gamle omkostningssystem
                                                        Ordre # 1732                               Ordre # 2326
Direkte materialer                                          53,00                                    412,00
Løn + overhead                           2 * 61,20         122,40                     6 * 61,20      367,20
Omkostninger i alt                                        175,40                                    779,20

Nye omkostningssystem
                                                        Ordre # 1732                               Ordre # 2326
Direkte materialer                                           53,00                                      412,00
Direkte løn (ekspert)                    0 * 56,00             0,00                    4 * 56,00        224,00
Direkte løn (almindelig)                 2 * 32,67           65,34                     2 * 32,67         65,34
Støtteomkostninger (special)             0 * 18,00             0,00                    4 * 18,00         72,00
Støtteomkostninger (andre)               2 * 12,00           24,00                     6 * 12,00         72,00
Omkostninger i alt                                          142,34                                      845,34


•   Hvordan kan forskellene forklares?
•   Hvilke potentielle fejlkilder ligger i det nye system?


                     Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Process Costing Systems

Problemstillingen:
    • En stor serie af ens produkter skal fremstilles
    • Hvad er omkostningen pr. produkt?

Fremgangsmåde
    • Da alle produkter er ens, kan det ikke svare sig at
      omkostningsbelaste dem individuelt
    • I stedet findes en gennemsnitomkostning pr. tidsenhed for de
      forskellige procestrin
    • Det enkelte produkt belastes med omkostninger i forhold til det
      antal tidsenheder, det optager pr. procestrin



            Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Multistage Process Costing Systems

Industrier der typisk bruger Process Costing Systems er:

    •   Kemisk industri
    •   Glas
    •   Tandpasta
    •   Fødevarer

…men kunne også bruges f.eks. i elektronikindustrien (hvis store
 serier af ens produkter)

…eller i ikke-produktion f.eks. post sortering


                Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Multistage Process Costing – et eksempel


   Omkostninger vedr.               Omkostninger vedr.                       Omkostninger vedr.
       Blanding                       Forarbejdning                              Pakning



      Tidsenheder                        Tidsenheder                             Tidsenheder
      i processen                        i processen                             i processen



                                  Indirekte omkostninger
                                   Direkte omkostninger



            Råvarer                                                         Pakkematerialer




           Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Multistage Process Costing – et eksempel

Råvarer                  Blanding                Forarbejdes               Pakkes m.v.     Færdig

Conv. cost              $386.000                 $1.410.000                   $509.000
Total procestid          8.760t                   35.040t                      8.760t
Cost/tid                  $44/t                    $40/t                        $58/t

Tidsforbrug/ton:           6t                     24 timer                  4 timer       I alt
Omkostning/ton            $264                     $966                      $232        $1.462

Samlede omkostninger pr. ton:
                                                                   ”Conversion cost” er direkte løn
Råvarer           $1.240
                                                                   og support aktiviteter der bruges
Emballage           $146                                             til at omdanne materialerne/
Tidsforbrug       $1.462                                              produktet i hvert procestrin
I alt             $2.848
                  Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Sammenligning med job order costing

Begge har til formål at henføre omkostninger til materialer, direkte løn
og produktionssupport til produkter

Faktorer          Job order                                     Multistage processing
Produktion        Udført i mange forskellige                    Udført kontinuert, semi-kontinuert
                  jobs                                          eller i store serier

Produktions       Forskellig for forskellige jobs               Homogen på tværs af produkter/jobs
Krav

Omkostninger      Opgøres for individuelle jobs                 Opgøres for individuelle procestrin

Varianser         Mellem realiseret og budget                   Mellem realiseret og budget for
                  for direkte løn og materialer                 individuelle proces-trin
                  bestemmes for individuelle
                  jobs



               Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Service Department
Cost Allocations


      Appendix 3-1
Afdelingsstruktur

Produktionsafdeling: Afdelinger som har direkte ansvar for at
“konvertere” råmaterialer til færdige produkter

Serviceafdelinger: Udfører aktiviteter der understøtter produktionen.
   Eksempelvis:
• Vedligehold
• Produktionsplanlægning

      – Alle service afdelinger er indirekte support
        aktivitetsomkostninger fordi de ikke vedrører direkte
        produktions aktiviteter

                Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Two-Stage Cost Allocation i traditionel cost accounting

Allokeringen fra serviceafdelinger sker ikke direkte til produkter, men
sker i to trin (via produktionsafdelingerne)

1.    Omkostninger i serviceafdelinger henføres til
      produktionsafdelinger

2.    Omkostninger i produktionsafdelinger henføres til
      produkter/services vha. Cost driver rater

     Afdelingsstrukturen påvirker første trin i allokeringsprocessen




               Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Two-Stage Cost Allocation




             Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Allokering fra serviceafdelinger til produktionsafdeling

Der er tre måder hvorpå omkostninger i service afdelinger kan allokeres
til service afdelinger:

    • Direkte allokering
    • Trinvis allokering allocation (Sequential allocation)
    • Reciprok allokering (Reciprocal allocation)

De to sidste bruges når serviceafdelinger bruger ydelser fra andre
serviceafdelinger




               Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Eksempel – omk. fordelt på serviceafd. og prod. afd. som vist




               Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Allokeringsbasis




           Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Allokerings rater




             300,000 / 1,200,000 = 0.250

             Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Allokering af service afdelingensomkostninger




  $160,000 x 0.250 = $40,000
Herfra fordeles omkostninger ud til produkter f.eks. ud fra maskintimer (Casting
og Machining) eller direkte løntimer (Assembly og Packing)
               Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Trinvis og reciprok allokering


 Trinvis eller reciprok allokeringsmetoder bruges når en serviceafdeling
 bruger services fra en anden serviceafdeling

 • Den trinvise allokeringsmetode allokerer serviceafdelingsomk.
   til en serviceafdeling ad gangen i sekventiel orden
     • Først rangordnes serviceafdelingerne
     • Der kan ikke allokeres omk. til en serviceafdeling, når først dennes
       omkostninger er blevet allokeret

 • Den reciprokke allokeringsmetode fastlægger allokeringen af
   serviceafdelingens omkostninger simultant

                Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Den sekventielle allokeringsmetode

                            Service Departments                        Production Departments


Item                      Power               Engineering               Machining        Assembly        Totals
Services Used:
Kilowatt hours                        0                 100,000                480,000       220,000    800,000
Eng’ring hours                        0                       0                  2,000         2,000      4,000


Allocation ratios:
Power                                 0                    0.125                 0.600         0.275      1.000
Engineering                           0                        0                 0.500         0.500      1.000


Directly identified
costs                       $320,000                  $180,000               $120,000        $80,000   $700,000


                              480,000/800,000 = 0.600
                                   2,000/4,000 = 0.500
                      Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Den sekventielle allokeringsmetode

                                  Service Departments                         Production Departments


Item                             Power               Engineering               Machining        Assembly         Totals
Directly identified costs
                                   $320,000                   $180,000               $120,000       $80,000   $700,000

Cost Allocations:
Power                              (320,000)                    40,000               192,000         88,000
Engineering                                0                 (220,000)               110,000        110,000


Totals                                     $0                        $0             $ 422,000     $ 278,000   $ 700,000



                             $320,000 * 0.600 = $ 192,000
                    ($180,000 + 40,000) * 0.500 = $ 110,000
                            Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Reciprokke allokeringsmetode

• Hvis begge serviceafdelinger i ovenstående eksempel bruger service
  fra den anden, så er den reciprokke allokeringsmetode relevant

• Den sekventielle allokeringsmetode ignorer eller undertrykker
  sådanne reciprokke relationer




               Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
  Den reciprokke allokeringsmetode
                            Service Departments                        Production Departments


Item                      Power               Engineering               Machining        Assembly        Totals
Services Used:
Kilowatt hours                      0                   100,000                480,000       220,000    800,000
Eng’ring hours                  1,000                         0                  2,000         2,000     5,000


Allocation ratios:
Power                               0                      0.125                 0.600         0.275      1.000
Engineering                     0.200                          0                 0.400         0.400      1.000


Directly identified
costs                       $320,000                  $180,000               $120,000        $80,000   $700,000



                              480,000/800,000 = 0.600
                                   2,000/5,000 = 0.400
                      Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
 Den reciprokke allokeringsmetode
Power’s totale omk. er $320,000 + 20% af Engineering’s totale omk.
  (P=320,000+0.20*E)

Engineering’s totale omk. er $180,000 + 12.5% af Power’s totale omk.
   (E=180,000+0.125*P)

P=320,000+0.20E, hvor E=180,000+0.125P
P=320,000+0.20(180,000+0.125P)
P=320,000 + 36,000 +0 .025P
P-0,025P=320,000 + 36,000
0.975P=320,000 + 36,000
P=356,000/0,975
P= $ 365,128
E=180,000+0.125P
E=180,000+0.125(365,128)
E=180,000+45,641
E= $ 225,641


                 Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Den reciprokke allokeringsmetode

                               Service Departments     Production Departments
                                          0,125*365.128
                            0,2*225.641
Item                            Power               Engineering               Machining        Assembly         Totals
Directly identified costs
                                  $320,000                  $180,000               $120,000        $80,000   $700,000

Cost Allocations:
Power                            (365,128)                     45,641               219,077        100,410
Engineering                         45,128                  (225,641)                90,256         90,257


Totals                                   $0                         $0             $ 429,333     $ 270,667   $ 700,000




                    ($320,000 + 45,128) * 0.600 = $ 192,000
                    ($180,000 + 45,641) * 0.400 = $ 110,000
                            Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
En bemærkning


• The two-stage allocation metoden bygger på en antagelse om at der
  ikke er et stærkt link mellem support aktiviteterne og de producerede
  produkter

• Activity-based costing forkaster denne antagelse og antager i stedet at
  der er et direkte link




               Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009
Næste forelæsning




   Næste gang: 16. april 2009 kl. 10.00-16.00

   ERP – v. Henrik F. Fladkjær




          Økonomistyring v/ Jens Godik Højen - HA 4. semester forår 2009

								
To top