Det betyder by V58DQh85

VIEWS: 263 PAGES: 24

									                       Værktøjskassen




Forord:
Med denne lille sag, har jeg forsøgt at samle alle de værktøjer du kommer i
berøring med både på niveau D og C i IT. Den er kun tænkt som en intro
til hvert værktøj/emne og går ikke i dybden. Hvis du vil vide mere skal du gøre
bruge af din bøger eller selv søge informationer på nettet.

God fornøjelse

Mvh
Jan Christiansen




                                Side 1
                                Jchr 2010
                                                 Værktøjskassen


Indholdsfortegnelse
Forord: .......................................................................................................... 1
Indholdsfortegnelse ......................................................................................... 2
AIDA-modellen ................................................................................................ 3
Leavitt´s model ............................................................................................... 4
Værdikæden ................................................................................................... 5
SWOT-analyse (kort version) ............................................................................ 5
SWOT-analyse ................................................................................................ 6
Fakir modellen (fase model) ............................................................................. 8
Hvordan bruges FAKIR ..................................................................................... 9
Gantt kort ..................................................................................................... 10
Milepælsskema ............................................................................................... 10
Tidslinje ........................................................................................................ 10
Start      Slut ................................................................................................. 10
Projektorganisation ......................................................................................... 11
Organisationsprincipper ................................................................................... 12
LAN net (Local Area Network) .......................................................................... 13
Firewall ......................................................................................................... 14
Proxy-server .................................................................................................. 14
Clint/Server ................................................................................................... 14
VPN = Virtuelt Privat Netværk .......................................................................... 15
Kabeltyper og hastighed på LAN net ................................................................. 15
WAN net (Wied Area Network) ......................................................................... 16
Hvad er et webhotel? ...................................................................................... 16
Ledelse og menneskesyn ................................................................................. 17
Maskinkonfiguration ........................................................................................ 18
Designregler .................................................................................................. 19
Valg af farver ................................................................................................. 19
Grafiske formater ........................................................................................... 19
Arbejdsmiljøhjulet .......................................................................................... 20
Storyboard .................................................................................................... 21
Rough ........................................................................................................... 21
Skrifttyper ..................................................................................................... 22
Databaser – E/R diagram ................................................................................ 23
Regler for registrering (uddrag) ........................................................................ 24




                                                             Side 2
                                                              Jchr 2010
                                    Værktøjskassen

AIDA-modellen
AIDA-modellen er hentet fra Carsten Lynges bog "Lær at skrive bedre reklametekster eller at
kende forskel på den gode tekst og den dårlige" (Lynge 1989).

AIDA-modellen er en slags akronym, der bygger på de første bogstaver i følgende begreber:

A ttention = opmærksomhed
I nterest = interesse
D esire = købelyst
A ction = handling

Attention betyder, at reklamens opgave er at skabe opmærksomhed hos læseren. Det betyder,
at reklamen skal gennemtrænge to sæt af filtre: dels modtagerens behov, dels distraktionen fra
omgivelserne.

Behovene bygger Lynge op på Maslovs pyramide, der skelner mellem grundbehov (mad,
drikke), tryghedsbehov (sikkerhed), sociale behov (kærlighed, omsorg m.v), prestige (identitet,
livsstil) og selvrealisering (udfordringen). Afhængig af, hvilket produkt og hvilken målgruppe
produktet henvender sig til, kan det skabe attention ved at knytte an til disse grundbehov.

Distraktionen fra omgivelserne handler om medievalg og lay out. Man kan tale om, at reklamen
skal indeholde en stop-funktion ligesom det røde lys i fodgængerfeltet.

Interest betyder, at det ikke er nok at skabe en stopeffekt. Når først læserens opmærksomhed
er vakt, skal interessen for produktet skabes. Lynge opstiller 7 spørgsmål, som det er vigtigt at
kunne besvare for reklameproducenten:

1.   Hvad er det, du sælger ?
2.   Hvem skal du sælge til ?
3.   Hvad sælger konkurrenterne ?
4.   Hvad vil du opnå ?
5.   Hvad vil du fortælle?
6.   Hvor skal du fortælle det?
7.   Hvordan vil du fortælle det?

(Lynge 1989, s. 162)


Vi har flere gange i dette kompendium været inde på en række af de værktøjer, som skal
anvendes ved besvarelsen af disse spørgsmål.

Desire betyder, at det ikke er nok at vække køberens interesse for produktet - du skal også
vække hans behov for at besidde netop dette produkt. Carsten Lynge lægger i denne
sammenhæng vægt på, at prisen er vigtig, hvis drøm skal omsættes til handling. Og at det er
vigtigt at udnytte den "medstøj" (dvs. positiv transfer fra omgivelserne) som findes i forvejen.
Det gælder også i forhold til afsenderen eller produktet selv.

Action, dvs. selve købshandlingen er logisk nok selve målet for en enhver reklametekst. Derfor
er det vigtigt, at reklamen oplyser om, hvor varen faktisk kan fås. Men action kan også bestå i,
at læseren indsender en kupon for at få flere oplysninger. Endelig kan det være en vigtig del af
action, at der er overensstemmelse mellem reklame og produkt.




                                              Side 3
                                              Jchr 2010
                                   Værktøjskassen

Leavitt´s model
Leavitt´s model (læs mere i bogen, på nettet eller på min hjemmeside)

Leavitt model er en måde at betragte en virksomhed på. Her er 4 bobler plus omverden.

Struktur:      Indeholder noget om ledelse og den måde organisationen er opbygget på

Teknologi:     Omhandler alt med edb-udstyr, bygninger, maskiner, biler, borde og stole

Aktør:         Er de personer, der ansat i virksomheden, herunder også noget om
               arbejdsmiljø, deres viden og færdigheder (det de kan)

Opgaver:       Det er det, virksomheden lever af, altså det de producerer/laver

De 4 bobler, som er beskrevet her oven for, er inden i virksomheden (internt), derfor kan der
naturligvis godt komme noget ude fra (eksternt).
Men hvad kan da komme og påvirke vores virksomhed udefra?

Omgivelser:    Er det der er og kommer udenfor virksomheden. Kunne være nye tendenser, for
               eksempel hvis man producerer kemikalier, og der så kommer en strengere
               miljølov, som forbyder vores kemikalie. Ja, så har vi jo et problem hvis vi ikke
               længere må producere vores produkt – altså en lovmæssig ændring fra
               omverden. En anden ændring fra omverden kunne være, at der kommer højere
               skatter eller andre afgifter på vores produkter. Alt sammen noget der påvirker
               vores virksomhed enten i Struktur, Teknologi, Aktør eller Opgaver.




                    Leavitt´s model.




                                             Side 4
                                             Jchr 2010
                                      Værktøjskassen

Værdikæden
Porters værdikæde (læs mere i bogen, på nettet eller på min hjemmeside)
Værdikæden beskriver hvilke processer som giver gevinst for en given virksomhed. Et led
beskrives som en proces og en proces skaber værdi.

Så hvad er en primær værdiskabende proces egentlig? Hvordan kan det fx være, at den proces
der vedrører ”salg” skaber værdi for virksomheden? Det skaber værdi, fordi hvis der ikke var
nogen, der købte ind, var der jo ingen varer til salg. Og sådan kan man begrunde de andre
primære processer en ad gangen.

De sekundære processer er altid til stede, uanset hvilken primær proces, man befinder sig i.
Eksempelvis er vi vel alle enige om, at der skal være IT og ledelse tilstede alle steder i
virksomheden uanset om man arbejder på lager eller i markedstingsafdelingen. Tænk hvis der
ikke var nogen, man kunne henvende sig til, hvis man var i tvivl om noget, hvad så? It er vel,
også naturligt tilstede under alle processerne, eller?



    Ledelse og administration
    Teknologi, herunder IT                                                       Sekundære
    Personale udvikling og pleje                                                 processer
    Forsyninger
    Indkøb          Lager             Salg             Reklame     Reklamation
                                                                                 Primære
                                                                                 processer


   Porters Værdikæden



SWOT-analyse (kort version)


En model som beskriver en måde at
betragte en virksomhed på for at
finde det gode og dårlige.

Styrker og Svagheder er internt i
virksomheden

Muligheder og Trusler er eksternt i
virksomheden

Læs mere om SWOT på de næste
sider!



                                         E

                                             Et eksempel på en SWOT-analyse




                                                 Side 5
                                                  Jchr 2010
                                        Værktøjskassen

SWOT-analyse (lange version)
SWOT er en forkortelse af: Strenghts-Weaknesses-Opportunities-Threats
(Styrke- Svagheder-Muligheder-Trusler)

En SWOT-analyse giver et overblik over en virksomheds status på et givet tidspunkt. Når du har
vurderet og erkendt virksomhedens status har du større mulighed for at lave en strategi for
virksomhedens fremtidige drift.

SWOTen er opbygget, så den viser:

      Virksomhedens indre formåen (Styrke- Svagheder)
      Omgivelsernes indvirkning på virksomheden (Muligheder-Trusler)


            STYRKE - i virksomheden                                   SVAGHEDER - i virksomheden

   Styrke er det firmaet er god til. Det er nogle              Svaghed er noget firmaet ikke har, gør dårligt i
 karakteristika, der giver det en god slagkraft. Det           forhold til konkurrenterne eller en situation, der
                  kan f.eks. være:                              sætter den i en dårlig situation. Det kan f.eks.
                                                                                     være:
  Personlige egenskaber, viden på kerneområder,
  familie, godt navn, lokaler, god økonomi, positiv           Personlige egenskaber, manglende viden på
  bank, speciel organisering, samarbejdspartnere,            kærneområder, familie, belastet navn, skjulte
     virksomhedsideen, indtjening, omsætning,               lokaler, dårlig økonomi, skeptisk bank, speciel
  anderledes produktet/ydelse, nye produkter, ny          organisering, samarbejdspartnere, ingen fremtid i
 teknologi, unik markedsføring, større udsyn, gode             virksomhedsideen, indtjening, omsætning,
               kontakter i Tyrkiet, ....                    anderledes produktet/ydelse, gamle produkter,
                                                           forældet teknologi, manglende markedsføring....

         MULIGHEDER - i omgivelserne                                    TRUSLER - i omgivelserne

Mulighederne på markedet kan være mange eller få.               Trusler er faktorer fra omgivelserne der truer
          Muligheder kan f.eks. skyldes:                       virksomhedens forretningsmuligheder. Det kan
                                                                                 f.eks. være:
     Nye kunder, øget købekraft, øgede fødsler,
 udbygning af offentlige institutioner, nye trends, ny   Kunder flytter/lukker, købekraft svækkes, få fødsler,
   teknologi, døende konkurrenter, kapitaltilskud,              byggestop, nye trends, ny teknologi, nye
           timing, netværk, støtte/tilskud,                     konkurrenter, timing, netværk smuldrer,
leverandørfinanciering, kortere indtrængningstid, ny      støtte/tilskud, leverandørbetingelser, kortere tid til
          lovgivning, valutakrise i Asien...               indtrængning, ny lovgivning, fly ind i World Trade
                                                                    Center, oversvømmelse i Asien ...


SWOT kan svare på
SWOT`en skal være et værktøj, der gør dig i stand til at evaluere din virksomhed og drage
konklusioner. De vigtigste spørgsmål, SWOT`en skal være med til at besvare er:

   1. Har virksomheden nogle kerneydelser, som man kan bygge en strategi omkring?
   2. Har virksomheden svagheder, der gør den meget sårbar - og er der tiltag der kan rette
      op på den?
   3. Hvilke muligheder på markedet kan virksomheden gøre brug af med den viden og de
      ressourcer den har i dag (muligheder uden ressourcer er blot en illusion)
   4. Hvilke eksterne trusler skal virksomheden tage sig i agt for?

Kerneydelse
Forretningshemmeligheden bag al strategisk planlægning er at kunne sammenfatte
virksomheden stærke sider inden for ledelse, ydelser/produkt, markedsføring, udvikling m.m. til
kerneydelser. Kerneydelsen er det, man forbinder virksomheden med.


                                                   Side 6
                                                   Jchr 2010
                                    Værktøjskassen
Eks. med LEGO
Lego's kerneydelse er "at sælge klodser, der giver mulighed for kreativ leg". Lego tøj og
Legoparker er sideydelser.

Kernekompetencer
Ved kerneydelse forstås noget som virksomheden gør specielt godt i forhold til konkurrenterne.
Når der er tale om små virksomheder ligger kerneydelsen ofte hos ejeren. Derfor vil det måske
være mere korrekt at tale om en kernekompetence.

Kernekompetencer kan have forskellig fremtoning, f.eks.:

      Stor faglig dygtighed ved udførelse af ydelsen/produktet
      Ekspertise i at udfylde komplicerede fondsansøgninger
      Tillidsvækkende fremtoning i salgssituation
      Dybdeviden om sejlsport
      Meget udviklingsorienteret
      Meget præcis i formuleringsevne af salgsbreve
      Talent i at se forretningsmæssige åbninger
      Effektiv sælger
      Yderst udholdende
      En af tre personer, der kender til emnet
      Perfekt placering af lokale
      I besiddelse af stort netværk inden for produktområdet

Ofte gemmer kerneydelsen sig bag personen der kan et håndværk, har ekspertise i udførelse af
en aktivitet eller viden på et område. Den skyldes sjældent en fysisk genstand.

Startegi
Efter at have udarbejdet en SWOT analyse skal den bruges som grundlag for, at en virksomhed
eller en organisation kan udarbejde planer for fremtiden.

      Planerne skal bygge på virksomhedens styrke og forsøge eleminerer dens svagheder.
      Planerne skal også sikre at de muligheder der gives kan udnyttes, og de trusler der kan
       forudses minimeres.

Herunder kan du se hvor i en virksomheds samlede planlægning, SWOT´en findes




                                             Side 7
                                              Jchr 2010
                                    Værktøjskassen

Fakir modellen (fase model)
Fakir-model (læs mere i bogen, på nettet eller på min hjemmeside)
Kort fortalt er en FAKIR model en måde at beskrive noget, man gør i en bestemt rækkefølge,
og det er ikke tilladt at gå baglæns, hver fase skal færdiggøres før man går til næste.

Tænk på, når du laver kaffe, her gør du også tingene i en helt bestemt rækkefølge, en
rækkefølge som både er naturlig, logisk og nødvendig, for at det skal lykkes.

Så når du eksempelvis skal købe noget nyt edb-udstyr, lave en ny hjemmeside eller database,
til mange millioner kroner og noget som vil påvirke mange medarbejdere, er det meget vigtigt,
at man gør sig alle overvejelser, inden man overhovedet begynder. Også når man er gået i
gang med processen (implementeringen), er det stadigt vigtigt, at man, hele tiden tænker
fremadrettet.

Hertil   kan man bruge værktøjer i FAKIR modellen eksempelvis:
         Leavitt´s model
         Mindmap
         Milepælsskema
         Gantt kort
         Budget
         Oprette en Projektorganisation
         Arbejdsmiljøcirklen

FAKIR modellen
En FAKIR model kan derfor bruges til næsten al planlægning der findes, lige fra at lave en kop
kaffe til at indkøbe edb-udstyr for 10 millioner kroner.


            Forundersøgelse I denne fase finder og afgrænses problemet. På denne
                               baggrund udarbejdes en problem-formulering.
                               Værktøj: Mindmap/brainstorming, Projektorganisation

            Analyse            Der gennemføres en behovsanalyse med det formål at kunne
                               udarbejde en kravspecifikation. Disse krav kan være krav til
                               hardware, brugervenlighed, ergonomi, miljø, kurser osv.
                               Værktøj: Leavitt´s model, Milepælsskema.

            Konstruktion       På grundlag af kravspecifikationen indhentes tilbud fra
                               forskellige leverandører, og deres tilbud vurderes. Der indgås
                               kontrakter, og det leverede standardudstyr afprøves, kurser
                               planlægges, arbejdsmiljø gennemgås osv.
                               Værktøj: Budget, Tilbud, Arbejdsmiljøcirklen.

            Implementering     Det leverede hardware og software indføres/sættes op i
                               organisationen, og der gennemføres systemtest. Medarbejder
                               kommer på kursus, arbejdsmiljøet gennemføres.
                               Værktøj: Gantt-kort.

            Revision           Når systemet har været i drift i en aftalt periode, tages
                               investeringen op til revision. Hvad gik godt/dårligt.
NB:
Husk man kan kun gå fremad i fasemodellen, aldrig baglæns før man er nået til
revision!




                                              Side 8
                                              Jchr 2010
                                              Værktøjskassen

Hvordan bruges FAKIR
Hvordan kunne man gå frem når man skal til at anvende en FAKIR-model
Her er mit forslag, lad os tag udgangspunkt i Analysen;

                                                    Leavitt´s model
                                                                        Fordele
                                                                                  Når    man     har   været
                                                       P                Ulemper   Leavitt´s model igennem
                                                                                  med fordel og ulemper for
                                                                                  hver af de fire bobler, kan
                                                                                  man gå i gang med at
                                                                                  planlægge.
                                                                        Fordele
                                                       O
      Analysen;                  Projektorg                                       At finde fordele og ulemper
                                 anisation                              Ulemper   gør at man nemmer er
      Nyt It-udstyr
                                                                                  opmærksom på fejl der
                                                                                  kan ske og koste penge –
                                                                        Fordele   mange penge.
                                                       I
Inden man går videre
                                                                        Ulemper   Så når man styr på fordel
nedsætter man en
projektorganisation!                                                              og ulemper kan man gå
                                                                                  videre med planlægningen
                                                                        Fordele   af forløbet ved hjælp af de
                                                       S
                                                                                  værktøjer som vi har talt
                                                                        Ulemper   om.
Her ser vi et eks. på fordele og ulemper for personer

                                          Fordele

                   P                      Ulemper

Personer
Fordele                                                         Ulemper
At få nyt udstyr for personerne i virksomheden                  Det nye it udstyr har flg.; ulemper
har flg. fordele; nemlig at de får                                  Det kan gå ned, personerne bliver
     Mere ny viden om programmer og                                  frustreret
        udstyr                                                      Medarbejderne kan ikke finde ud af det
     Bliver hurtigere til arbejdet                                   – giver dårligt arbejdsmiljø
     Kan påtage sig større og andre                                Der er måske ikke support på
        arbejdsopgaver                                                programmer eller hardware



Udover at blive klar over hvilke fordel og ulemper der findes, finder man også frem til, at med
nye programmer skal personerne på kursus. Her skal man så bruge nogle af de værktøjer vi har
talt om tidligere.

                                       Man kan her vise i et Gantt kort og
                       Fordele
                                       Milepælsskema, som viser hvem der
  P                                    skal på kursus, i hvilke uger, hvilket
                       Ulemper
                                       kursus (Word), og hvilken afdeling.




                                                           Side 9
                                                           Jchr 2010
                                          Værktøjskassen

Gantt kort
Forstil dig at du skal bygge et hus, hvad gør du? Først støber du grunde (fundamentet), derefter
begynder du at sætte vægge op og så taget på eller hvad? Kunne man ikke også begynde at
sætte vinduer i samtidig med at man lægger tag på? Jo, det ville da være tidsbesparende at
kunne udføre flere ting samtidigt (parallelt) frem for at skulle gøre dem i rækkefølge (serielt).

Et Gantt kort viser på en grafisk måde i hvilken rækkefølge man kan og skal gøre ting. Gantt
kortet kan bruges til mange ting og er et godt værktøj til at vise i hvilken række følge processer
kan og skal foretages.

                                Uge 1        Uge 2       Uge 3       Uge 4       Uge 5
     Støbe fundament
     Sætte vægge op
     Lægge tag på
     Sætte vinduer i

     Eksempel med huset
     Læg mærke til at i uge 5 lægger man både tag på og sætter vinduer i, altså man udfører
     arbejdet parallelt, hvorimod man uge 1 og 2 arbejder serielt.




Milepælsskema
Milepælsskema bruges ti at tilrettelægge tiden med. I et sådant skema vil man typisk kunne se i
hvilken periode man udfører en bestemt opgave og hver der gør det og har ansvaret.

Periode      Hvem                   Hvilken opgave
  Uge 1      Per og Lars            Udarbejder forslag til webside


  Januar     Økonomichef            Udarbejder budgettet for næst år færdig senest 28 januar

 Torsdag     Hanne                  Laver reklamemateriale færdigt



Et eksempel på milepælsskema




Tidslinje

En tidslinje viser noget om ”deadlines” på en grafisk måde. Deadlines betyder at noget skal
være færdiggjort til en bestemt tid/dato

             Uge 13 Projekt start              Uge 15…               Uge 17 Projekt slut


Start                                                                                 Slut



                                                     Side 10
                                                     Jchr 2010
                                         Værktøjskassen

Projektorganisation

En projektorganisation er en måde at finde folk til et givet projekt, eks. hvis en virksomhed skal
have en ny hjemmeside, eller der skal købes for 1 million kroner nyt udstyr osv.

En projektorganisation opstår for en kort eller længere varende periode eks. fra 1 uge til et ½
år. Dette kaldes AD HOC.

                                  AD HOC betyder MIDLERTIDIG!

En projektorganisation er det første man opretter før man går i gang med en større opgave.

Ideen er at man vælger mennesker fra basisorganisationen, som så sættes sammen i en
styregruppe og en projektgruppe. En projektleder er tovholder. Styregruppen består oftes af
personer som har indsigt og magt inden for økonomi og eks. IT. I projektgruppen findes ofte de
folk som skal udføre arbejdet og kender til problemerne.

Tovholderen (projektleder) er en person med evne til at lede og fordele arbejde, en der har
evner, erfaring og overblik.



                                                                 Basisorganisationen er
                                                                 ALLE medarbejdere og
                                                                 ledelse. Alle ansatte.



                    Projektorganisation                         Basisorganisation


                         Styregruppe



                          Projektleder



                       Projektgrupper



                   Arbejds-              Arbejds-
                    gruppe    Arbejds-    gruppe
                               gruppe




       Her vises et eksempel på en projekt organisation.




                                                    Side 11
                                                    Jchr 2010
                                            Værktøjskassen


Organisationsprincipper
En virksomhed kan være organiseret på forskellige måder, her er vist 3 forskellige måder, som
alle har deres fordel og ulemper.

Der udgår myndighed fra toppen, altså bossen bestemmer, hvorimod medarbejderne har ansvar
for at opgaver bliver udført.


Linie-stabs princip                                          Linie princippet




                      Linjeprincippet                                Linje-stabsprincippet

         Fordele            Klar fordeling af myndighed og                Udnytte medarbejdernes
                             ansvar                                         specialviden
                            Hver medarbejder har kun én                   Klare myndigheds- og
                             overordnet                                     ansvarslinjer


         Ulemper            Lange kommunikationslinjer                    Risiko for konflikt mellem linje og
                            Koordination vanskeliggøres,                   stab
                             ligesom der stilles store krav til
                             ledelsens viden




Funktionelle princip


                                                                    Den enkelte medarbejder har flere
                                                                     overordnede => krydsende
                                                                     kommandoveje => kan være effektiv,
                                                                     men også fare for modstridende ordrer
                                                                    Udnytter medarbejdere med specialviden
                                                                    Kommunikationslinjerne er korte
                                                                    Kræver MEGET god kommunikation
                                                                     mellem lederne




                                                        Side 12
                                                         Jchr 2010
                                    Værktøjskassen

LAN net (Local Area Network)
Lokalt netværk, der ejes af computerejeren

LAN net kaldes også Intranet som opdeles i to typer;
Client/server-netværk                           Peer to peer-netværk

Serveren afsættes til kun at betjene de andre      Netværk blandt ligemænd => computerne
computere på nettet                                deler hinandens harddiske mm.
Anvendes ofte i større virksomheder                Maks. 8 brugere; Ofte i private hjem eller
                                                   som del af et større netværk

Topologi – den fysiske opbygning (fem typer)




Busnetværk – brug af et hovedkabel
(Hedder også Ethernet)




Stjernenetværk – alle enheder er sluttet direkte til en switch/server




Trænetværk – kombinerer bus- og stjernenetværk




Ringnet – bruger et hovedkabel




Trådløst netværk
Her er computerne forbundene trådløst. Typisk har            Trådløst netværk – WLAN (Wireless Local Area Network) er et lokalt netværk, der
                                                             bruger radiobølger til transmission af data mellem computere eller andre enhed er
man opsat en trådløs Router som sender til de                som f.eks. en printer.

computere de er i nærheden (ca. 100 meter). Det er
vigtigt at man kryptere sit net så andre ikke kan
komme på det.


Router bruges til at forbinde netværk med hinanden


                                     Dette er en Trådløs router               Figur 29: Trådløs opkobling til et Ethernet
                                                                                                 Dafoloforlag.dk
                                                                                                 Dafoloforlag.dk




                                              Side 13
                                               Jchr 2010
                                           Værktøjskassen

Firewall

                                                   En firewall skal forhindre, at hackere bryder ind i
       Firewall
                                                   virksomheden og stjæler følsomme oplysninger eller
                                                   begår hærværk. En firewall er også med til at
                                                   forhindre spammail og virus.

                                                   En firewall er en computer, og er den eneste af
                                                   firmaets computere, der kan kan ses fra det
                                                   offentlige netværk. Og er den eneste, som har en
                                                   IP-adresse.

                                                   En IP-adresse er en forkortelse af Internet
                                                   Protokol, og man tildeles et unikt IP-nummer f.eks.
                  Dafoloforlag.dk
                  Dafoloforlag.dk
                                                   123.23.56.230 for at kunne sende og modtage
                                                   data.

Proxy-server
                                                   En proxy-server er en server, der gemmer de
                                                   informationer, som hentes på Internettet. På
                                                   denne måde kan de samme dokumenter leveres
                                                   med høj hastighed næste gang, informatio-
                                                   nerne skal bruges, idet informationerne nu
                                                   leveres over LAN-nettet mellem proxy-serveren
                                                   og computeren. Det kan være tale om, at
                                                   hastigheden på denne måde bliver ca. 10 gange
                                                   højere.

                                                   It-sikkerhed: Inddeles i fysisk og logisk
                  Dafolof orlag. dk
                  Dafolof orlag. dk
                                                   sikkerhed – tjek nettet.




Clint/Server
En Clint/Server opsætning er hvor hver enkelt computer er koblet op eller sammen med en
Server. Så det betyder at de almindelige computere er Clinter som så gemmer fælles data på
Serven.
Clinterne kommer på Internettet via Serveren. Grunden til at Serveren er forbindelsen ud af til,
er at det er nemmere at virustjekke ET sted før at alle får adgang.

LAN nettet på et Clint/Server net kan være både BUS, RING, STJERNE, TRÆNET eller TRÅDLØST
net.




                                      Her ses et Clint/Server net som busnet




                                                    Side 14
                                                    Jchr 2010
                                                Værktøjskassen

VPN = Virtuelt Privat Netværk
Når man etablerer hjemmearbejdspladser eller kommunikation over internettet med f.eks. et
afdelingskontor eller en leverandør, så er det vigtigt at sikre de data, som sendes over det åbne
Internet.

Dette gøres med en VPN-forbindelse, som er baseret på, at man laver en krypteret datatunnel
over Internettet imellem to eller flere punkter. Virksomheden får derved sit eget lukkede
netværk via internettet. Den sikre forbindelse binder det interne og eksterne netværk sammen,
således at alle virksomhedens lokationer inklusive hjemmearbejdspladser er kobler sammen.

VPN er et lukket netværk, fordelen er meget høj sikkerhed. Bruger password og kryptering.
VPN integreres altså over WAN netværket i forbindelse med LAN netværk.


Kabeltyper og hastighed på LAN net
Hastighed på net måles altid i BIT hvorimod datamængde måles i BYTE. En bit er enten et tænd
eller sluk signal, akkurat som når du tænder eller slukker for lyset. Det går ud på at kunne
sende så mange tænd/sluk(bit) i sekundet som overhovedet muligt.
Man måler det altid i millioner – Mega bit i sekundet!

Medmindre man har trådløst net forbindes computer og andet udstyr med kabler. Der findes
stort set tre forskelligt typer kabler.

 Coax kable – ser ud som antennekabel
 Bruges næsten ikke mere, kun i gamle installationer. Består af kobber og
 sender strømsignaler.
 Hastighed 10 – 100 mega/bit/sekundet


 Twisted pair kabel
 Som består af 8 mindre kabel i et stort. I hver ende af kablet sidder
 typisk et RJ45 stik som er et standardstik der bruges over hele verden.
 Består af kobber og sender strømsignaler. Denne type kabler bruges i
 næsten alle LAN-net i dag.
 Hastighed 100 – 1000 mega/bit/sekundet

 Lysleder kabel
 I stedet for at bruge strømsignaler (tænd/sluk) bruges der her
 lyssignaler. Et lyslederkabel kan sende meget meget mere end et
 almindeligt strømkabel. Består af glasfiber og sender lyssignaler.
 Hastighed 1000 og op mega/bit/sekund


 Faktabox - Hvad er nu bit og byte?

 Byte; er datamængde og måles i
 1 tegn – 1 Byte
 1.000 tegn – 1 KiloByte
 1.000.000 tegn – 1 MegaByte
 1.000.000.000 tegn – 1 GigaByte
 1.000.000.000.000 tegn – 1 TerraByte

 Bit; måler datahastighed
 Her måles i Mega, altså ca. 1.000.000 tænd/sluk i sekundet




                                                              Side 15
                                                              Jchr 2010
                                     Værktøjskassen

WAN net (Wied Area Network)

Ejes af de lande kablerne løber igennem (i Danmark er det TDC)

Wan er typisk det man forbinder med internettet.

Ekstranet – et lukket netværk mellem eksterne partnere, fx EDI (Electronic Data Exchange)
To virksomheder der handler med hinanden (B2B), kan give begrænset adgang til hinandens
data; Et eksempel kunne være at man som leverandør lod sine kunder gå ind og se hvad der
var på lager, så man var kunde fri for at ringe og forstyrre. Når det sker, bliver kunden udstyret
med et brugerlogin og password. Nøjagtig ligesom du har her på skolen.

Resume:
Der findes altså tre netværk;
    LAN (Lokalnet)
    WAN (Internettet)
    Ekstranet




                                       LAN og WAN -net




Hvad er et webhotel?
Et webhotel er et sted på en server ude i
byen, hvor man ”lejer” sige inde. Man får
stillet noget plads til rådighed (Mega Byte) og
et man køber et domænenavn
(www.jensen.dk).
Tjek evt. www.one.com

Husk; man skal være tilknyttet et webhotel
og domænenavne for at have en hjemmeside!




                                                    www.one.com´s hjemmeside




                                             Side 16
                                              Jchr 2010
                                    Værktøjskassen

Ledelse og menneskesyn
En leder har en måde at se og betragte sine medarbejder på, han har et menneskesyn!
Ligeledes kan en leder være af en ”type” som afhænger af den måde han er indrettet på sådan
mentalt, eks.; hård, blød, konfliktsky, konfronterende osv.

Man kan inddele ledere i 4 typer:

Den autoritære leder; her en leder der helt selv vil bestemme og ikke tage så meget hensyn
til andre, denne ledelse kan umiddelbart virke skræmmende, men kan afhængig af
virksomhedstype være en nødvendighed.

Den Laissez-faire leder; denne leder lader ”stå til”, han lader selv medarbejderne komme til
ham uden at han tager initiativ til noget.

Demokratiske leder; er en leder der tager sine medarbejder med på råd, og giver dem
mulighed for at få indflydelse

Situationsbestemte leder; Her er en leder som vælger sin ledelsesform afhængig af den
ledelse der er nødvendig.

Ledelsessyn (den måde en leder betragter/ser sin medarbejdere på)

McGregor mener, at ledere kan opdeles i 2 grupper på baggrund af deres menneskesyn;

           X-teori – lederens syn på medarbejderne
                  De går kun på arbejde for at tjene penge
                  De tager ikke selv initiativ
                  De søger ikke ansvar og medindflydelse
                  De vil have regler og tryghed

           Y-teori – lederens syn på medarbejderne
                   De går på arbejde af lyst
                   De søger indflydelse og føler ansvar for opgavernes udførsel
                   De er initiativrige

De fleste ledere placeres et sted mellem de to yderpunkter x og Y

Der findes naturligvis mange betragtninger om dette emne, læse mere i bogen eller på nettet.


Her i figuren
ses forskellige
teorier
sammenlignet
med
hinanden.




                                             Side 17
                                              Jchr 2010
                                    Værktøjskassen

Maskinkonfiguration
En maskinkonfiguration er en bestemt måde at tegne computere i netværk på. Ved at alle
bruger ensartede figurer i sin tegning kan alle andre der måtte læse/se ens tegning forstå den.
Man kan godt tale om at man standardisere tegningsmetoden.

Nedenfor er vist en tegning af en virksomhed med forskellige afdelinger og deres fordeling af It-
udstyr. Læg mærke til at f. eks en computer i Indkøb har et diskettedrev, dette er dog højst
usandsynligt ved en ny computer, i dag vil der være et USB stik! Læg ligeledes mærke til at der
er en såkaldt ”båndstation” på serveren, dette bruges også ret sjældent i dag.




                                                                                    •Internet
                                                                                    •Mail



                                                            Firewall
                                                                                        Filial
                                  Server
                                                                                      Esbjerg
                                                                       Ekstranet        Filial
                       Laser-
           10 stk.                          Farve-                                  Grindsted
                       printer
                                            printer         3 stk.
                                                                                        Filial
                                                                                       Aars

                     Indkøb                Salg                             Marketing


                      PC                   PC                                  PC

                                                                                        Scanner

             5 stk. Standard-PC    3 stk. Standard-PC                    3 stk. Multimedie-PC




            Et eksempel på en maskinkonfigurationstegning




                                     USB



               Sådan tegnes en server                                      og sådan her tegnes en pc




                                              Side 18
                                                Jchr 2010
                                    Værktøjskassen


Designregler
   Under medieudformningen, eksempelvis når man laver hjemmesider, skal der tages hensyn
   til mange ting derfor findes der et sæt designregler som man altid bør overholde.

           o   Sådan læser man
                   Grafik => Fremhævet tekst => Brødtekst

           o   KISS-reglen
                   Keep it simple and straight

           o   First Thing First
                    Opsætning af tekst => det vigtigste skal stå først

           o   Gestaltlovene
                   Tekster og billeder, der indholdsmæssigt hører sammen, skal placeres i
                      nærheden af hinanden. Der skal være layoutmæssig lighed
           o   Farver
                   To farvesystemer (RGB til skærm og CMYK til papir)

           o   Udtryksformer
                   Ord, billede og lyd

           o   Lær af andre



Valg af farver

Man bør undgå at placere
komplementærfarver tæt på hinanden i
forbindelse med design af hjemmesider,
da det vil give en flimrende effekt. I
nedenstående model, kan du se
eksempler på komplementærfarver I de
to ovennævnte farvesystemer.

Grafiske formater

Typisk er billeder i enten GIF-format eller JPG-format. Ved valg af filformat, skal du tænke på:

      Krav til billedkvalitet
      Krav til computeren

GIF-format bør anvendes, hvis kontrasterne i en tegning er vigtige eller hvis du skal bevare en
gennemsigtig baggrund. GIF-formatet fylder meget lidt og kan animeres (det prøver vi dog ikke
i denne omgang). Mest til tegninger.

JPG-format (eller JPEG) kan komprimeres, hvilket betyder, at det mest anvendte grafikformat til
digital lagring af fotografiske billeder. Mest il fotografier.

BMP-format (Windows-bitmap) gemmer alle oplysninger om billedet og fylder derfor meget.

NB. Rigtig god ide – tjek nettet for mere om de forskellige formater!




                                             Side 19
                                              Jchr 2010
                                    Værktøjskassen

Arbejdsmiljøhjulet
Arbejdsmiljøhjulet viser først og fremmest det Psykiske og det Fysiske arbejdsmiljø. Hjulet
kan brugs til at se og huske alle de ”ting/elementer” der kan være indblandet i arbejdsmiljøet.

Det er vigtigt at man ser på alle aspekter af arbejdsmiljøet når man skriver om det.




                       Arbejdsmiljøhjulet




                                            Side 20
                                             Jchr 2010
                                      Værktøjskassen

 Storyboard - når man laver websider
 Et storyboard viser i en tegning hvordan ens hjemmeside er opbygget på en enkel og nem
 måde. Storyboard laves INDE man går gang med selve programmeringen af hjemmesiden.
 Ideen er at man gør sig alle tanker om hvor mange sider der skal findes på ”sitet” og hvordan
 de hænger sammen.

 Storybordet er altså en køreplan for din hjemmeside!

 Der er    et par enkelte regler man skal overholde.
          Over hver firkant skriver man det filnavn man påtænker at gemme siden som
          Brug aldrig ø, æ og å i filnavn
          Brug altid små bogstaver i filnavne
          Brug aldrig mellemrum i filnavne men underscore ”_” i stedet for mellemrum




 Rough
 Et rough er ofte håndtegnet og viser mere præcist en enkelt side af den hjemmeside man er ved
 at konstruere. Et rouge skal helst følges så præcist som muligt men det er tilladt at afvige fra
 den tegning når man sidder foran computeren og laver sin side. Et rough viser noget om de
 farve, teksttype/størrelse man har tænkt sig at brug på websiden. Ligeledes kan man kan man
 få en ide om hvordan siden skal opbygges mht. tabeller og indbyggede rammer.
 NB. Se også min Podcast på min hjemmesiden om websider med indbyggede rammer!



                                                                          Overskrifte
                                                                          på websiden


Links:
Beskrivelse af
hvilke links der
skal være
                                                                   Billede:
                                                                   Beskrivelse af de
                                                                   billeder du vil bruge

Tekstområder:
Hvad skal der
stå


                        Eksempel på rough


                                              Side 21
                                               Jchr 2010
                                    Værktøjskassen

Skrifttyper
Når du vælger dine skrifttyper skal du være klar over at der findes mange slags, men i
princippet kun to typer nemlig; med og ud fødder.

Ved valg af skrifttype skal man vælge mellem to typer:




                Med fødder                        Uden fødder


      Antikva-skrifter = skrifttyper med seriffer (fødder)
          o   Seriffer øger læsbarheden fx Times New Roman, Palatino og Book Antiqua


      Groteske skrifttyper = skrifttyper sans seriffer (uden fødder)
          o   Anvendes som hovedregel kun ved små skriftsmængder, men anvendes ofte på
              skærmen
          o   Fx skrifttyper som: Arial, Tahoma og Verdana


Konsultativ skrift som brugs til at vejlede øjet hvis man evt. skal udfylde et lille
indskrivningsfelt. Skrifttypen her er typisk uden fødder med lidt ekstra luft imellem bogstaverne
også kaldet ”spatiering”.

Displayskrift er ikke en speciel skrifttype, men en skrift hvori man kan genkende firmaet eller
produktet, tjek coca cola deres skrifttype er displayskift. Uanset hvad du ville skrive med denne
skrift ville du sikkert tænke på coca cola.




  Her vist de fire skrifttyper




                                             Side 22
                                              Jchr 2010
                                      Værktøjskassen

Databaser – E/R diagram
For at planlægge en database kan man lave et E/R diagram, på et stykke papir, hvor
E = entitet og R = relationen.

Diagrammet viser i princippet bare hvilke relationer der findes mellem databasens tabeller, her i
nedenstående er vist et diagram for relationen mellem en persontabel og postnr./by tabel.




E/R diagram/tegning


Og sådan her ser tabeller og relationen i Access databasen
                                           Faktabox.

                                           Hvad er en database?
                                           En database er en samling af data, hvor man kan
                                           udtrække bestemte data efter behov. Eks. En
                                           kundedatabase hvor man vil finde dem som bor i
                                           5000 Odense og hedder Hansen til efternavn.

                                           Man skelner mellem 2 typer databaser;
                                           En flad database som kun indeholder en tabel og
                                           derved får man redundans
                                           En relationsdatabase som indeholder to eller
                                           flere tabeller, herved undgår man redundans
En Access database med relation




Nøgle begreber du skal kunne:

      Tabel(er) samling af data (analog og digital)

      Primær nøgle – et felt som er unikt for personen (ofte vælges cpr.nr.,
       kundenummer eller lignende), så personen ikke optræder/dobbeltregistreres mere
       end en gang

      Felt – (svarer til celle i Excel)

      Post – hele rækken (på tværs) i en tabel

      Relationer: 1 til 1 (en person har et personnummer)
                   1 til mange (mange personer har samme postnummer)
                   mange til mange

      Redundans – dobbeltregistrering, at man registrerer data to eller flere gange i
       samme database (skal forsøges undgået for at forhindre fejlregistrering)




                                             Side 23
                                             Jchr 2010
                                       Værktøjskassen

Regler for registrering (uddrag)
NB. Kopier ikke fra dette til dig selv!

Register
       I lov om behandling af personoplysninger forstås der ved Register med personoplysninger
       (register) følgende:

       Enhver struktureret samling af personoplysninger, der er tilgængelige efter bestemte
       kriterier, hvad enten denne samling er placeret centralt, decentralt eller er fordelt på et
       funktionsbestemt eller geografisk grundlag.

       Omfattet af lovens registerbegreb er manuelle registre, såsom fortegnelser, kartotekskasser,
       journalkortsystemer og andre samlinger af manuelt materiale, som opbevares struktureret efter
       bestemte kriterier vedrørende personer for at lette adgangen til de indeholdte personoplysninger.

       Derimod er manuelle akter, som indgår i den dataansvarliges konkrete sagsbehandling, mapper
       med sagsakter eller samlinger af sådanne mapper, ikke omfattet af registerbegrebet.

   Samtykke
      I lov om behandling af personoplysninger forstås der ved Den registreredes samtykke følgende:

       Enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede
       indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for
       behandling.

       Et samtykke skal meddeles i form af en viljestilkendegivelse fra den registrerede. Heraf følger, at
       et samtykke som udgangspunkt skal meddeles af den registrerede selv. Der er dog intet til hinder
       for, at et samtykke meddeles af en person, som af den registrerede er meddelt fuldmagt hertil.

       Der gælder ikke noget formkrav til et samtykke. Der kan således være tale om såvel skriftligt som
       mundtligt samtykke fra den registrerede. Da bevisbyrden for, at der foreligger et samtykke, der
       opfylder lovens krav, påhviler den dataansvarlige, må det dog anbefales, at et samtykke i videst
       muligt omfang afgives skriftligt. Dette vil navnlig gælde, hvis der gives samtykke til behandling af
       oplysninger, som er af følsom karakter, eller hvis samtykket i øvrigt har stor betydning for en eller
       flere af parterne.

       Et samtykke skal endvidere være frivilligt. Samtykket må således ikke være afgivet under tvang.
       Dette gælder, uanset om det er den dataansvarlige selv eller andre, der øver pression over for den
       registrerede.

       Herudover skal der være tale om et specifikt samtykke. I kravet herom ligger, at et samtykke skal
       være konkretiseret i den forstand, at det klart og utvetydigt fremgår, hvad det er, der meddeles
       samtykke til. Det skal således af et meddelt samtykke fremgå, hvilke typer af oplysninger der må
       behandles, hvem der kan foretage behandling af oplysninger om den samtykkende, og til hvilke
       formål behandlingen kan ske.

       Endelig skal samtykket være informeret i den forstand, at den samtykkende skal være klar over,
       hvad det er, vedkommende meddeler samtykke til. Den dataansvarlige må således sikre sig, at der
       gives den registrerede tilstrækkelig information til, at den pågældende kan vurdere, hvorvidt
       samtykke bør meddeles.

       Den registrerede kan på et hvilket som helst tidspunkt tilbagekalde et samtykke. Virkningen heraf
       vil i givet fald være, at den behandling af oplysninger, som den registrerede tidligere har meddelt
       sit samtykke til, ikke længere må finde sted. Derimod kan den registrerede ikke tilbagekalde sit
       samtykke med tilbagevirkende kraft.

       Kilde; http://www.datatilsynet.dk/ordbog




                                                 Side 24
                                                  Jchr 2010

								
To top