Docstoc

Vid-sam

Document Sample
Vid-sam Powered By Docstoc
					Erhvervsøkonominoter
Titel 1: Virksomheden og dens omverden ......................................................................................... 3
  1. Hvad er erhvervsøkonomi? ............................................................................................................ 3
  2. Virksomhedens interessenter ......................................................................................................... 4
  3: Virksomhedens omverden ............................................................................................................. 5
  a. Vidensøkonomi .............................................................................................................................. 5
  b. Globalisering .................................................................................................................................. 5
  c. Erhvervslivet og den offentlige sektor ........................................................................................... 6
  d. Forbrugerkultur, individualisering og selvstændighed .................................................................. 7
Del 1: Uddybning ................................................................................................................................. 7
  4. Hvad er markedsøkonomi? ............................................................................................................ 8
  a. Økonomisk ressourcer og kapital ................................................................................................... 8
  b. Produktionsvilkår ........................................................................................................................... 8
  c. Det økonomiske kredsløb ............................................................................................................... 8
  d. Konjunkturer .................................................................................................................................. 9
  5. Arbejdsdeling, teknologiudvikling og konkurrencefordele ........................................................... 9
Titel 2: Etablering af virksomhed..................................................................................................... 10
  6. Virksomhedens forretningsidé, mål og strategi ........................................................................... 10
  a. Idegrundlag................................................................................................................................... 11
  b. Mission ......................................................................................................................................... 11
  c. Værdier ......................................................................................................................................... 11
  d. Mål og strategi ............................................................................................................................. 11
  7. Iværksættere og etablering af virksomhed ................................................................................... 11
  a. Forretningsplan............................................................................................................................. 12
  b. Iværksættertyper........................................................................................................................... 13
  c. Omfanget af nyetablerede virksomheder i DK ............................................................................ 13
Del 2: Uddybning ............................................................................................................................... 13
  8. Virksomhedsformer ..................................................................................................................... 13
  Koncerner og holdingselskaber ........................................................................................................ 15
  Hvad er et patent? ............................................................................................................................ 15
  Personlige kompetencer hos iværksættere ....................................................................................... 15
Titel 3: Strategi, branche og marked ............................................................................................... 16
   9. Marked og branche....................................................................................................................... 16
   a. markedsbegrebet........................................................................................................................... 16
   b. Branche- og erhvervsudvikling .................................................................................................... 16
   c. Konkurrenceformer ...................................................................................................................... 16
   10. Udbud, efterspørgsel og markedspris......................................................................................... 18
   a. Efterspørgsel................................................................................................................................. 18
   b. Udbud ........................................................................................................................................... 19
   c. Markedspris .................................................................................................................................. 19
   11. Strategi ....................................................................................................................................... 20
   a. SWOT........................................................................................................................................... 20
   b. Porters model om konkurrencens drivkræfter .............................................................................. 21
   c. Ansoff’s vækstmatrice.................................................................................................................. 21
   d. Bostongruppens produktionsmodel.............................................................................................. 21

                                                                                                                                                        1
  e. Porters tre (fire) konkurrecestrategier .......................................................................................... 23
  f. Horisontal og vertikal integration ................................................................................................. 24
Titel 4: Organisation og ledelse......................................................................................................... 24
  17. Ledelse ....................................................................................................................................... 25
  a. Ledelsesmæssige udfordringer ..................................................................................................... 25
  b. Ledelsesteori – historisk set ......................................................................................................... 25
  c. Motivation og menneskeopfattelse ............................................................................................... 26
  d. Forventninger og effekt ................................................................................................................ 27
  e. McGregor’s ledelsesformer .......................................................................................................... 27
  f. Adizes ledertyper .......................................................................................................................... 27
  g. Rekruttering af ledere med brug af personlighedstests ................................................................ 28
  h. Ledelsesbehovet og virksomhedens udvikling ............................................................................ 28
  18. Organisation ............................................................................................................................... 29
  a. Mekanistiske organisationsformer ............................................................................................... 29
  b. Organiske organisationsformer .................................................................................................... 30
  c. Valg af organisationsform ............................................................................................................ 31
Titel 6: Afsætning ............................................................................................................................... 31
  21. Markedsføring og markedssegmentering ................................................................................... 31
  a. Forskellig syn op leverandør-kunde-forholdet ............................................................................. 31
  b. Købsbeslutninger ......................................................................................................................... 31
  c. Konsumentmarkedet og producentmarkedet ................................................................................ 32
  d. Markedssegmentering og positionering ....................................................................................... 32
  22. Marketingmixet .......................................................................................................................... 33
  a. Produkt ......................................................................................................................................... 33
  b. Pris ............................................................................................................................................... 34
  c. Salgsfremmende aktiviteter .......................................................................................................... 34
  d. Distribution .................................................................................................................................. 35
  e. Brug af marketingmix .................................................................................................................. 35
Del 5 – Uddybende stof ...................................................................................................................... 35
  24. Markedsanalyser ........................................................................................................................ 35
  a. Markedskortet............................................................................................................................... 35
  b. Produkt-markeds-matrix .............................................................................................................. 35
  c. Model til analyse af konkurrencepositioner på et marked ........................................................... 36
Titel 6: Virksomhedens økonomi ...................................................................................................... 36
   25. Produktion og omkostninger ...................................................................................................... 36
   a. Værditilvækst og forbrug af ressourcer ........................................................................................ 36
   b. Hvad er omkostninger? ................................................................................................................ 36
   c. Variable og faste omkostninger .................................................................................................... 36
   d. Marginale omkostninger .............................................................................................................. 37
   26. Regnskab .................................................................................................................................... 37
   a. Bogføring ..................................................................................................................................... 37
   b. Årsregnskabsloven ....................................................................................................................... 38
   c. Resultatopgørelsen ....................................................................................................................... 38
   d. Indtjeningsevne ............................................................................................................................ 40
   e. Likviditet ...................................................................................................................................... 40
   f. Balancen ....................................................................................................................................... 40
   27. Regnskabsanalyse ...................................................................................................................... 41
                                                                                                                                                          2
  a. Analyse af udviklingen i virksomhedens hovedtal ...................................................................... 41
  b. Analyse af rentabiliteten .............................................................................................................. 41
  c. Analysen af indtjeningsevnen ...................................................................................................... 42
  d. Analyse af likviditeten ................................................................................................................. 42
  e. Analyse af soliditeten ................................................................................................................... 43
  28. Økonomistyring ......................................................................................................................... 43
  a. Minimering af omkostninger ........................................................................................................ 43
  b. Budget .......................................................................................................................................... 43

Titel 1: Virksomheden og dens omverden
Kernestof: Erhvervsøkonomi i videnssamfundet s. 12-30

1. Hvad er erhvervsøkonomi?
Faget: samfundsfagligt  virksomheden i en global markedsøkonomi.
Økonomi, organisation og ledelse, afsætning og strategi
Viden om omgivelserne  forholdet mellem virksomhed og marked
Mange faktorer spiller ind: kundens behov, sammenhængende økonomi, opfyldelse af
myndighedernes krav, medarbejdernes forventninger om løn og arbejdsvilkår.
Figur 1  viser byggeklodser i en virksomhed (uddybes herunder)
        Drivkræfter: Ideer: hvad ligger til grund for virksomheden? Hvad er unikt ved mit produkt?
         Er det prisen eller produktet? Kundegrupper? Motiv: Opnå størst mulig profit (økonomisk
         drivkraft), Økonomisk, anden drivkraft (hjælpe andre), kortsigtet eller langsigtet?
        Rammevilkår: Generelle vilkår Medarbejdere: kulturelle, uddannelsesmæssige vilkår.
         Teknologisk: Hvor er vi teknologisk set? Skattetryk: Hvad er normen i det pågældende
         land? Vilkår for iværksætteren: har iværksætteren nemme vilkår at komme ind på markedet
         med, økonomisk, uddannelsesmæssigt?
        Virksomheden: Juridiske former: passe ind i lovgivningen, regnskabs- og skatteregler,
         hvilken slags virksomhed? Grundlæggende forhold: Hvem tager del i overskud/underskud?
         Investeringsmuligheder osv.? Hvordan hænger det hele sammen, personalepolitik, bedst
         mulig udnyttelse af materialer?
        Markeder: Hvordan virksomheden skal handle i forhold til markedet  Øvrige udbydere
         (konkurrenter), kundens krav. Hvilken markedsføring bruges der? Virksomheden som kunde
          leverandører og serviceydelser, samt personale.
        Omgivende institutioner: Forholdet til myndighederne  arbejdsgiverorganisationer 
         påvirke myndighederne til at ændre rammevilkår


                                                                                                                                                       3
2. Virksomhedens interessenter
Interessenter: personer eller grupper der har objektive interesser i virksomheden  bidrager til
virksomhedens opretholdelse
Interne interessenter: ejer og medarbejder
Eksterne: kunder, leverandør, kreditor mm.
Objektiv interesse i virksomheden: Virksomheden gør en forskel for interessenten  medarbejderen
får sit eksistensgrundlag (løn)...
Figur 2  viser virksomhedens interessenter og hvordan deres relationer er.
        Virksomhedens interne interessenter:
       Ejer og ansat: Ejeren: Aktionær, bestyrelse (interesse i at opnå profit) Ansatte (interesse i høj
        løn, gode arbejdsvilkår og arbejde fremover)
       Ledelse og medarbejder: Ledelse: direktionen, samme vilkår som andre ansatte, bestemmer
        mere  interessent for sig selv. Øvrige ansatte: evt. med i en fagforening der forhandler løn
        og arbejdsvilkår.


        Virksomhedens nærmiljø (afhængige verden, direkte samspil med virksomheden):
       Leverandør og kunder (eksterne): Leverandør: Leverer råvarer som i virksomheden laves til
        det færdige produkt (bearbejdes af de ansatte)  virksomheden som kunde for leverandørerne
         interesse: at sælge mest muligt til den højeste pris. Kunder: køber det pågældende produkt
         interesse: at købe den bedste kvalitet til den laveste pris.
       Kreditorerne: Derfra virksomheden låner penge fra og derved er afhængig af økonomisk 
        interesse: Virksomheden har fremgang så denne kan betale sine lån og renter til kreditoren


        Virksomhedens fjernmiljø (uafhængige omverden, ingen direkte samspil, kan dog have
        stor indflydelse på virksomheden):
       Andre eksterne interessenter: myndigheder  interesse: indkræve skatter el. overholdelse af
        krav. Pressen  interesse: en god historie, information om virksomheden (derudover:
        interesseorganisationer, konkurrenter og andre samfundsforhold rundt i verden)




                                                                                                        4
3: Virksomhedens omverden


Seks forhold der hver især lægger et betydeligt pres på virksomhederne:
       Globaliseringspres: Muligheder: nye muligheder for afsætning og lokalisering. Ulemper:
        Skærper konkurrencen.  underleverandører til multinationale selskaber
       Teknologipres: stille krav til virksomhedens omstillingsevne
       Kompetencepres: medarbejderens uddannelsesniveau og kompetencer er afgørende
       Værdipræget pres fra interessenterne: virksomheden skal leve op til sociale og etiske værdier
        (kunder, ansatte, myndigheder mener dette er vigtigt)  værdibaseret ledelse (
        perspektivere til FN’s Global Compact1)
       Profit- og effektivitetspres: Profit er stadig et grundvilkår for en virksomhed
       Pres på ledelsessystemet: God arbejdsdeling mellem bestyrelse og direktion (bestyrelse:
        langsigtet, direktion: daglig ledelse)  evne til at uddelegere

a. Vidensøkonomi
Vidensøkonomi: afhængighed af elektroniske kommunikationsmidler og kvalificeret arbejdskraft
       Information og viden: Nyt omfang af brugen af viden og information  teknologien gør
        afstanden kortere  mindre skel mellem arbejde og fritid  ligegyldigt med arbejdspladsens
        egentlige placering
       Kompetencer2: Ny efterspørgsel efter kompetencer på en arbejdsplads. Skel mellem store
        faglige kompetencer og stadig brug for sociale kompetencer i servicesektoren. 
        kompetencer bruges i praksis på arbejdet (også gennem erfaring)
       Kvalifikationer: Færdigheder der erhverves gennem en læringsproces

b. Globalisering
Der udveksles varer, tjenester, værdier og andet på tværs af landegrænser
       Årsager til globaliseringen:


1
  Et FN initiativ, hvor virksomheder påtager sig et samfundsmæssigt ansvar (som følge af
globaliseringen)  varetager værdier som: menneskerettigheder, arbejdstagerettigheder, miljø og
forebyggelse af korruption (Faktaboks s. 20)
2
  Kompetencerådets bud på vigtige kompetencer i dag: Læringskompetence: evnen til at tilegne sig
viden bliver væsentlig, Forandringskompetence: vilje til at flytte sig, både fysisk og mentalt (følge af
globalisering), Relationskompetence: gøre brug af relationer til andre mennesker eller organisationer,
Meningskompetence: at kunne skabe og se en mening, både individuelt og samlet (Faktaboks s. 21)
                                                                                                       5
           o Teknologisk udvikling (hurtigere transport, IT, internet)
           o Liberaliseringen af markedet (friere grænser)
           o Østlande og Kina har åbnet sig udadtil og det har skærpet konkurrencen
       Faser i udviklingen mod globalisering:
           o Fase 1: Virksomheden orienteret mod det nationale hjemmemarked (indtil den 20.
                århundrede)
           o Fase 2: Internationalisering  dog er virksomheden stadig knyttet til nationale
                hjemsted (hovedsæde og drift)  etableres datterselskaber i andre lande (evt.
                licensproduktion3
           o Fase 3: Virksomheden tænker og handler globalt (frigør nationale baser  placerer
                baserne hvor det bedst kan betale sig økonomisk)
       Born global: Når en virksomhed er født globalt og ikke tilhører et bestemt land
       Outsourcing: Virksomheden lægger en dal af sin forretning ud til underleverandører (
        billigere eller bedre)  kan både gælde indenfor virksomheden selv men også hvis et land
        flytte produktionen til udlandet ( figur 3 og 4 viser hvor stor en del af brancher og
        processer der uddeles til lavlønslande)
       Global kapitalkoncentration: Koncentrationen af de største globale selskaber omsætter hver
        år for ca. det samme som DK’s BNP4.  de har derfor meget magt (kun få der træffer
        beslutningerne)
       Globaliseringen i DK: Omkring 50 % af DK’s BNP er eksportvarer + meget stor import fra
        mange lande (basarøkonomi: førnævnte med outsourcing til andre lande, dog videresælges
        produktet til udlandet)

c. Erhvervslivet og den offentlige sektor
Den offentlige sektor sætte på nogle punkter en stopper for virksomheder ved at opkræve skat til folk
der har brug fro det (ældre, syge, arbejdsløse...) men det har også nogle funktioner for private
virksomheder:
       Stimulering af efterspørgslen: overførselsindkomster er med til at holde forbruget oppe og
        skabe en efterspørgsel på produkter


3
 Virksomheden sælger rettigheder til at producere et produkt eks. Carlsberg
4
 = Det Bruttonationale Produkt = beregnes som summen af et lands samlede produktion i et år. Alle
disse tal beregnes på baggrund af de faktiske nettopriser, dvs. de indeholder produktafgifter og -
skatter
                                                                                                     6
      Fremme af bestemte markeder: Nogle markeder har fået hjælp til at blive større ved hjælp fra
       staten fx. ved at levere til en boligbyggeri, hvor de både får mulighed for at levere meget og
       udvikle nye produkter, der kan gavne dem i fremtiden
      Offentligt støttet uddannelse og infrastruktur: den offentlige sektor står for at udbedre
       infrastruktur samt sørger for gratis uddannelse i DK  sparer virksomheder for disse
       omkostninger
      Regulering af konkurrencen: Staten sørger for at regulere love som alle virksomhederne skal
       overholde på lige vilkår. Fordele: Lige konkurrence på samme vilkår. Ulemper: indgriben i
       virksomhedens frihed (fx. med lukkeloven)
      Erhvervsstøtte: Staten kan give erhvervsstøtte til virksomheder, hvis de ser en mulighed
       indenfor samfundet fx. flere arbejdspladser eller forskning indenfor alternativ energi.
      Privatisering: Når en offentlig ydelse bliver solgt til private der skal varetage den.
       Virksomheden kan være mere effektiviseret indenfor området og kan rationalisere driften
       mest muligt. (DK: laver statsejede virksomheder om til aktieselskaber der sælges til private
       fx. Danske bank)
      Udlicitering: Dele af den offentlige sektor uddelegeres til private virksomheder (fx. indenfor
       rengøring...)

d. Forbrugerkultur, individualisering og selvstændighed
Forbrugerkultur: en kultur der fokuserer på forbrug som et af tilværelsens centrale
omdrejningspunkter (kom frem i 1900-tallet og overskygger i dag andre værdier såsom ideologier og
klassetilhørsforhold.
      Massekultur: en kultur der er ens i mange lande  ens købekultur (de samme produktet kan
       købes i DK og USA fx.)  ”Gennemsnitlig verdensforbruger” (globalt)
      Individualisering: kommer pga. den høje levestandard i vesten især  større forventninger
       til egne krav (færre store personalegrupper) folk har større fokus på individet og dets behov
       og forventninger
      Selvstændighed: ikke det samme som individualisering  vigtigt at kunne tænke
       selvstændigt på en arbejdsplads  politiske forbrugere der stiller krav til deres forbrug.

Del 1: Uddybning


Supplerende stof: Erhvervsøkonomi i videnssamfundet s. 30-39
                                                                                                        7
4. Hvad er markedsøkonomi?

a. Økonomisk ressourcer og kapital
Økonomiske ressourcers tre produktionsfaktorer:
      Jord, vand og råstoffer  naturen
      Menneskelig arbejdskraft  kompetencer
      Realkapital (bygninger, maskiner, teknik osv.)
Penge: Anvendes til køb og salg
Kapital: midler der investeres  anvendes for profit
      Makroøkonomi: på nationalt og internationalt niveau (i forhold til økonomisk politik)
      Mikroøkonomi: den enkeltes økonomi i forhold til forbruger, virksomhed (og deres samspil)

b. Produktionsvilkår
Planøkonomi: staten bestemmer alle markedskræfter (pris, produktion...)
Markedsøkonomi: markedet tilpasser sig selv fuldstændig uden statens indblanding
I DK: En blanding af begge (planlagt økonomi af de offentlige men med helt frie markedskræfter
indenfor beslutninger osv.) = blandingsøkonomi
Markedsprisen: har indflydelse på en virksomheds størrelse, da den kun kan producere så meget som
der er behov for og som kan betale sig for virksomheden
Rente: Prisen på at låne penge fra fx. banker
Finansiering: Betales penge i starten som leveres tilbage
Investering: Starter med at give penge og forventer at modtage tilbagebetaling  begge tilfælde
forventes der profit

c. Det økonomiske kredsløb
Figur 5  viser det økonomiske kredsløb dvs. de samlede strømme af penge, varer, kapital og
arbejdskraft
Se også Figur 2.8 (i økonomi bogen s. 45)  viser alle faktorerne i kredsløbet (også den finansielle)
Den disponible indkomst: den indkomst du har tilbage efter skat  enten til opsparing
(=opsparingkvoten) eller forbrug  den del der bliver forbrugt er vigtig for virksomheder =
forbrugskvoten. (Forbrugskvoten er ofte højest hos folk med lavest indkomst, da de ikke har råd til at
spare op)


                                                                                                     8
d. Konjunkturer
Betegner det økonomiske aktivitetsniveau i det markedsøkonomiske samfund Kan være op til 5-7 år,
men er sjældent så langvarige. Disse kommer til udtryk i beskæftigelsen.
Figur 6  viser en konjunkturbevægelse (stigning eller fald i BNP, arbejdsløshed eller
beskæftigelse)
      Produktiviteten: Forholdet mellem produktion og arbejde
      Konjunkturer: Har fire faser: opgangsfase, toppunkt, nedgangsfase og lavpunkt
      Højkonjunktur: Et udtryk for at produktion stiger mere end de årlige 2 %. Dermed stiger
       produktiviteten og arbejdsløsheden falder. Det modsatte gør sig gældende ved lavkonjunktur


Konjunkturdæmpende effekter:
Under opsving                                      Under tilbageslag
Høje lønstigninger                                 Lave lønstigninger
Høje prisstigninger                                Lave prisstigninger
Renten stiger                                      Renten falder



        Højkonjunktur: Efterspørgslen stiger, fx flere penge til pensionister  sælges flere varer
           på nogle områder  produktiviteten øges  virksomheden nødt til at investere i maskiner
            fremskaffe kapital  låne penge i banken = arbejdsløsheden falder, flere bruge penge
        Lavkonjunktur: Samfundet når et toppunkt, fx hvis de ressourcer en virksomhed skal
           anskaffe for at kunne producere bliver for dyre, kan virksomhed begynde at formindske
           produktionen  medføre afskaffelse af arbejdskraft  osv.
          BNP skal ligge på 2 %, da virksomheder/mennesker bliver mere effektive. Hvis BNP-
           vækst er nul eller minus bliver der brug for færre arbejdspladser, da folk køber mindre
          Forskel på hvor konjunkturfølsomme forskellige produkter er. Fx luksusvarer mærkevarer
           meget følsomme. Daglige forbrugsvarer, som brød, mælk og smør er mindre følsomme.

5. Arbejdsdeling, teknologiudvikling og konkurrencefordele
Arbejdsdelingens udvikling:
      Før: Fremstille sine råvare selv
      Arbejdsdeling: en opgave eller et job splittes op i nogle mindre dele, hvorved at forskellige
       producenter kan specialisere sig i sin delopgave  samfundet bliver mere effektiviseret.

                                                                                                       9
Specialisering:
            Fordele arbejdskraften, så den bliver mest effektiv.
            I en virksomhed koncentrer bestemte personer om det arbejde de er bedst til.
            Specialisering kan også være inden for regioner eller nationer. En region kan være specielt
             god til vindyrkning eller tekstilproduktion.
            Adam Smith (liberalist) udgav i 1776 værket Nationernes Velstand. Beskriver hvordan
             arbejdsdelingen inden for håndværk og industri vil betyde en drastisk stigning
             produktiviteten. Han anførte 3 grunde til dette.
             1. Forøgelsen af den enkelte arbejders færdigheder
             2. Sparer tiden som der vil bruges på at omstille fra det ene til det andet arbejde
             3. Opfindelsen af et stort antal maskiner som letter og forkorter arbejdet.
Komparative fordele ved udenrigshandel:
             David Ricardo, skrevet 1817, fremføre en teori og fordelen ved udenrigshandel.
             Gør ud på at to lande med forskellige produktionsvilkår vil have en økonomisk fordel ved
              at specialisere sig i produktion hvor de er mest produktive. (England bytter tøj med vin
              fra Portugal)
             Svagheder: transportomkostninger, Ricardo så kun på arbejdskraft som den eneste
              produktionsfaktor
             Nyere teorier tager højde for flere produktionsfaktorer, fx råvarer, maskiner og teknik.
              Mener at de kan betale sig for lande at specialisere sig en produktion som man er god til.
             Ulande: Lande med megen og billig arbejdskraft skal specialiser sig i arbejds-intensiv
              produktion
             Ilande: Dyrt og højt uddannet arbejdskraft, med adgang til stor kapital og knowhow, skal
              specialiser sig højteknologi eller kapitalkrævende produkter.



Titel 2: Etablering af virksomhed
Kernestof: Erhvervsøkonomi i videnssamfundet s. 48-55

6. Virksomhedens forretningsidé, mål og strategi
Forretningsidé: virksomhedens eksistensberettigelse  virksomhedens formål
Profitorienteret virksomhed: sigter mod at opnå profit ved at producere og sælge et produkt/service
 sælges til priser over omkostningsprisen (derved profit)
                                                                                                         10
Almennyttig virksomhed: Opfylde nogle bestemte behov (ex. en boligforening der hjælper folk i
bolignød med billige lejligheder ikke for profit, men for at hjælpe)  dækker kun omkostninger

a. Idegrundlag
Idegrundlaget skal sørge for at kundens behov bliver tilfredsstillet og kunden føler at det har været
pengene værd (evt. finde andre behov at stille end konkurrenterne (ex. god kundeservice)) 
tilpasser sig i forhold til omgivelserne

b. Mission
Mission: Hvad er virksomheden og hvad vil den gøre for hvem? Er det en varer eller ydelse der er
efterspørgsel på? Betaler man for mere end varen (ex. værtshus ikke kun øl men også stemning)
Forholde sig til konkurrenter: Er der plads til produktet? Hvad er konkurrenternes stærke og svage
sider?

c. Værdier
Hvilke værdier er vigtige for virksomheden: Etiske, økologi, vedvarende energi, gode arbejdsvilkår?
( global compact slår sig fx. op på socialt ansvar (CSR = Corporate Social Responsibility))

d. Mål og strategi
Strategi: Plan over hvad der skal gøres for at nå sine mål? (en strategisk plan)
        Strategisk plan/strategiske niveau: De vigtigste beslutninger har en tidshorisont på mindst et
         par år
        Det taktiske niveau: styringsniveauet lige under hvor man, indenfor rammerne af den
         fastlagte struktur og med den eksisterende kapacitet, træffer beslutninger indenfor 1-2 år.
        Det operative niveau: Handling på helt kort sigt (ex. situationsbestemt ledelse)
        Skal alle tre have en sammenhængende struktur og også have forbindelse med virksomhedens
         mål og mission
Vision: Mere overordnet mål  fremtidsbillede (skal brydes ned i flere konkrete mål)
Visionen skal udredes i bestemte politikker som medarbejdere kan forholde sig til helt konkret
(handlingsanvisninger)  retningslinjer
Rekrutteringspolitik: hvilken type medarbejdere man ansætter (hvordan man behandler sine kunder)

7. Iværksættere og etablering af virksomhed
Iværksætter: Person der starter egen virksomhed

                                                                                                        11
Innovativ virksomhed: Kommer med noget helt unikt  skaber et nyt marked (modsætning til at
komme ind på et allerede etableret marked)
Ikke ide alene også:
      kompetent arbejdskraft
      nødvendig kapital
      kundeadgang
      adgang til råvarer
      kendskab til skat og lovgivning
      netværk
      ledelseskapacitet (indsigt i økonomi, planlægning og organisation)

a. Forretningsplan
Beskrivelse af ens virksomhed samt hvordan den skal drives
Hjælper med at:
      Få et større overblik over ideen
      Samling af faktuel viden omkring hvad der er til rådighed osv.
      Overbeviser investorer (såsom banker..)
      Godt grundlag for rådgivning og samarbejde
Kan bestå af: (Faktaboks s. 53)
      Resumé: Overblik over virksomheden og ideen bag (indeholder de vigtigste ting)
      Mission: Det fundament virksomheden skal opbygges på
      Personlige ressourcer og mål: Viser at man har ressourcer og kapacitet til at drive
       virksomheden
      Produkt/serviceydelsen: Analyse af produktet fra flere vinkler (specielt kundens behov)
      Markedsbeskrivelse: Beskrivelse af hvilket marked man begiver sig ud i
      Salg og markedsføring: Hvordan skal produktet markedsføres så kunderne kommer til at
       kende til det (reklame, messe...)
      Praktisk organisering af virksomheden: Hvordan vil hverdagen se ud i virksomheden og
       hvad vil det koste at drive det/indrette det?
      Virksomhedens udvikling: Fremtidsudsigter for virksomheden (gerne 3-4 år fremad)
      Budgetter: Et økonomisk billede af virksomheden  kan det lade sig gøre økonomisk at køre
       den?

                                                                                                 12
      Finansiering: Hvordan fremskaffes de beløb du regner med at starte din virksomhed med?

b. Iværksættertyper
Forskellige grunde til at starte en virksomhed: Ønske om personlig udvikling, større uafhængighed,
øget velfærd, ros og accept og tjene penge.
Iværksættertyper:
      Den højteknologiske: høj uddannelse (teknisk eller naturvidenskabelig), stort engagement,
       mål: stor virksomhed
      Opfinderiværksætteren: ikke nødvendigvis lang uddannelse, innovativ, vedholdende
      Håndværkeriværksættertypen: faglært uddannelse, stort branchekendskab, begrænset viden
       om at drive virksomhed, mål: en lille virksomhed med henblik på sit håndværk
      Forretningsmanden: erhvervsmæssig uddannelse (evt. tidligere leder), forretningsmæssig
       stor viden, dog begrænset teknisk viden, høje ambitioner (evt. slå sig sammen med
       opfindertypen)
      Udbryderkongen: selvstændig for at slippe for tidligere arbejdsforhold, evt. tidligere
       mellemleder eller specialist, erfaringer/kunder fra tidligere job udnyttes
      Kælderiværksættertypen eller hobbyiværksætteren: begrænsede ambitioner til
       virksomheden, drives ved siden af lønarbejde (ex. fritidslandbrug)

c. Omfanget af nyetablerede virksomheder i DK
Der etableres omkring 14.000-18.000 virksomheder om året i DK (dog med omregistrering...)
Helt nystartede virksomheder: Udgør ca. 10 % af virksomhedsandelen i DK
Vækstiværksættervirksomhed: Virksomhed der fortsætter med at være i vækst og derfor kan
overleve (omkring 5 %)

Del 2: Uddybning
Supplerende stof: Erhvervsøkonomi i videnssamfundet s. 56-62

8. Virksomhedsformer
Tre typer virksomheder:
      De offentlige virksomheder: Ejes og drives af staten eller kommunerne (skole, hospitaler...)
      De selvejende institutioner: Ejes af sig selv (gymnasiet fx.)  drives i henhold til vedtægter
       (indtægter hverken til staten eller enkeltpersoner)  også erhvervsdrivende fonde

                                                                                                    13
   De private virksomheder: inddeles efter antal af ejere osv:
       o Enkeltmandsejet virksomhed: Kun én ejer, hæfter personligt, ingen indskudskrav,
           ingen krav om offentligt tilgængelige regnskaber, beskattes som personlig indtægt 
           ofte små
       o Interessentskaber: To eller flere personer går sammen, forkortes I/S. Det samme som
           enkeltmands, bare med flere ejere, ringe lovmæssig regulering, personlig hæftelse,
           ingen kapitalkrav fra start
       o Anpartsselskaber: ApS, en eller flere anpartshaveren, ingen personlig hæftelse,
           indskud på mindst 125.000 kr. Ledes af direktion og/eller bestyrelse, skal aflevere
           årsregnskab (offentligt tilgængelig)
           Gode grunde til at vælge anpartsselskab
                  Begrænset hæftelse
                  Begrænset krav til startkapital
                  Forholdsvis lempelig beskatning
                  Mindst en direktør, men intet krav om bestyrelse, krav om generalforsamling,
                   krav om årsregnskab - skal revideres og sendes til erhvervs og
                   selskabsstyrelsen, hvilket medfører at regnskabet er offentligt tilgængeligt
       o Aktieselskab: En eller flere stiftere, A/S, aktiekapital på mindst: 500.000 kr.  deles
           op i aktier, alle aktier har ligeret, ejes af aktionærer, ingen personlig hæftelse, prisen
           på aktier bestemmes af forholdet mellem udbud og efterspørgsel (A-aktier: større
           stemmevægt på generalforsamlinger, men giver mindre udbytte, B-aktier: det
           omvendte ex. Mærsk)  generalforsamlinger (øverste myndighed)  godkendelse af
           regnskab, udvælgelse af revisor og direktion (daglig ledelse), indsendes årsregnskab
           (offentligt tilgængeligt). Aktierne handles på Børsen i Kbh. ligger i
           værdipapircentralen.
       o Andelsselskaber: Sammenslutning af personer eller selskaber  personlig og
           solidarisk hæftelse, (andelsselskab med begrænset hæftelse(ansvar) = a.m.b.a. =
           hæfter kun for det indskudte). Hver medlem har en stemme på generalforsamlinger.
           Overskud fordeles efter hvor stor andel man har i virksomheden.
       o Franchising: En virksomhed kan lave aftaler med selvstændige agenter om at de står
           for salget af produktet i et bestemt land.  udbredelse af et forretningskoncept  en
           franchisegiver eller producent udlejer, mod en franchise-afgift retten til at markedsføre
           og sælge sit produkt til en franchisetager (selvstændig, men bundet af aftaler med
                                                                                                    14
               franchisegiveren)  MacDonald’s, 7-11. (Fordel for franchisegiveren: produktet kan
               udbredes risikofrit og samtidig sikre sig en indtægt i opbygningsfasen, hvor det kan
               være svært at få overskud.)
           o Netværk: Uformelle netværk, hvor personer eller virksomheder er knyttet sammen
               (fx. tupperware salg)

Koncerner og holdingselskaber
Koncern: Består af mindst to A/S eller ApS (én af dem er moderselskabet, øvrige kaldes
datterselskaber). Moderselskabet ejer majoriteten af datterselskabernes aktier eller anparter. Formelt:
selvstændige enheder (separate årsregnskaber)  moderselskabet skal også aflevere et
koncernregnskab.
Fordelen: Give et mere nationalt præg (lovgivninger i landene...) og drage fordele af forskellige
landes fordele (fx. billig arbejdskraft)
Driftsselskab: et selskab der producerer, sælger og har anden drift
Holdingselskab: ”Papirselskab” der ikke producerer, sælger eller har anden drift
Figur s. 60  en koncerns opbygning

Hvad er et patent?
Patent: Ret til at forbyde andre at udnytte en opfindelse kommercielt i op til 20 år regnet fra
indleveringen af ansøgningen om patent.  en rettighed men giver også en grundig beskrivelse af et
teknologisk problem og en løsning på dette.  beskytter opfindelser
Betingelser for patent: Praktisk nyskabelse.
Tre hovedbetingelser:
       Ny opfindelse
       Opfindelseshøjde = unik og anderledes i forhold til tidligere patenter
       Mulig for at kunne udnyttes industrielt
Manglende patentbeskyttelse vil betyde færre opfindelser pga. mindre økonomisk attraktivt –
risikoen for efterlignelser og mindre udbredelse i teknologisk udvikling – dårligt for samfundet.

Personlige kompetencer hos iværksættere
www.100svar.dk ’s vurdering af vigtige kompetencer hos iværksættere:
       Præstationsorienteret: kæmper for sine mål
       Risikovillig: tør satse, også personlige satsninger


                                                                                                      15
       Selvsikker: tro på sig selv
       Udholdende: bliver ved med at kæmpe, også i nedgangstider
       God til at skabe kontakter: altid være på udkig efter nyttige netværk
       Åben for nytænkning: verden er så omskiftelig at det er vigtigt at følge med og forholde sig
        positivt til nye forslag

Titel 3: Strategi, branche og marked
Kernestof: Erhvervsøkonomi i videnssamfundet s. 68-89

9. Marked og branche

a. markedsbegrebet
Marked udgøres af de der udbyder eller ønsker at sælge som nogen ønsker at efterspørge eller købe
Skal kunne tilfredsstille de samme behov

b. Branche- og erhvervsudvikling
Figur 9  viser erhverv, branche, marked og markedssegment i en sammenhæng
Branche: fællestræk mellem to produkter eller måden de bliver solgt eller produceret på
Substitut: To varer kan erstatte hinanden, hvis den ene bliver for dyr kan kunden skifte til den anden
(ex. kaffe og te)
Brancheforeninger: når producenter organiserer sig i foreninger  varetager de fælles interesser
(lovgivning, kunder, ansatte)
Branchenomenklatur: klassifikation af brancher  hver branche har deres eget 6 cifrede nummer (4
første = international klassifikation, 2 sidste = danske underopdelinger)
Brancheglidning: en virksomhed der udvider sortimentet til en anden branche
Erhverv: kan dække over flere brancher  mere generel (fx. samme bearbejdningmetode)

c. Konkurrenceformer
Forskellige former alt efter hvor mange der udbyder varen på markedet og om produktet er homogent
eller differentieret.
Homogene produkter: ensartede (lige meget for kunden hvilken udbyder varen kommer fra (ex.
grus))  indifferente kunder  homogene markeder




                                                                                                    16
Differentierede produkter: opfylder samme behov, men har en forskel fordi kunden foretrækker et
mærke frem for det andet (fx. vaskepulver)  evt. forskellig markedsføring (kunden har præference
indenfor ét produkt)  heterogene markeder
Figur 10  oversigt over de forskellige konkurrenceformer:
      Fuldkommen konkurrence:
          o mange købere og sælgere (ingen bestemmelse af markedsprisen)
          o homogene varer
          o ingen handelsbarriere (transport, lovgivning..)
          o Fuldstændigt indblik i markedsforholdene (pris, kvalitet...)
          o Markedsprisen bestemmes som et kompromis med køber og sælger
          o Findes ikke i praksis (tætteste er værdipapirer)
      Monopol:
          o modsætning til fuldkommen konkurrence
          o ingen mulighed for kunden at købe varen hos en anden virksomhed
          o kan bestemme prisen (går du ud over efterspørgslen)
          o monopolprofit: virksomheden kan selv bestemme prisen ud fra markedet og derved
              skabe profit  kunden kan dog måske finde substitutter  faldende efterspørgsel
      Monopolistisk konkurrence:
          o mange udbydere med et differentieret produkt
          o kvalitetsforskel mellem produkterne  eller reklamebestemt
          o kunden foretrækker produktet fordi det signalerer noget bestemt  brand
          o kan være en butik der har en beliggenhedsmæssig fordel eller differentierer sig på
              andre måder  stadig konkurrence, men skiller sig ud
      Oligopol:
          o Få store udbydere på et marked
          o udbyderne kan alle påvirke markedet
          o duopol: kun to udbydere på et marked
          o forskel mellem et homogent (tankstationer)- og et differentieret (bilmarkedet) oligopol
          o Mættet marked: når alt efterspørgslen er dækket
          o Kartel: udbyderne har dannet en formel organisation, der koordinerer de enkelte
              virksomheders handlinger (holde priser og profit oppe) ulovligt
          o Høje indgangsbarriere


                                                                                                  17
10. Udbud, efterspørgsel og markedspris

a. Efterspørgsel
Efterspørgsel: den mængde af en gode som nogen ønsker at købe.
Prisen falder  efterspørgslen stiger ved et umættet marked.
Prisen stiger  efterspørgslen falder (kunderne har begrænsede ressourcer og vil undvære eller
substituere varen)
Se figur 11  viser efterspørgslen kurven E og E’ viser prisen i forhold til efterspørgsel hvis man
hæver eller sænker prisen
Mindre efterspørgsel  mindre produktion  mindre beskæftigelse  flere arbejdsløse  faldende
løn  faldende forbrug


”Jo højere prisen er på en vare, desto mindre vil efterspørgslen være”
Maslows behovspyramide: (se også Figur 12)
Maslows behovspyramide: Opstillet i 1950’erne
Når behovet på et niveau er dækket, kan man bevæge sig opad i pyramiden og forsøge at få behovet
dækket på det gældende niveau.
Fordele: god til at skelne mellem behov og som grundlag for en diskussion
Ulemper: Stor individuel forskel på vores behovs tilfredsstillelse




                                                                                                      18
                                 QuickTime™ an d a
                       TIFF (Uncompressed) decompressor
                          are need ed to see this p icture .




b. Udbud
Udbud: mængden af en gode som man ønsker at sælge
Prisen stiger  større udbud, da der vil være et større incitament for at producere mere
Prisen falder  mindre udbud, da den økonomiske tilskyndelse til at producere varen vil falde
”Jo højere prisen er på en vare, desto større vil udbudet være”
Figur 13  Udbudskurve der påviser den ovenstående sætning (hvis prisen bliver lavere end
produktionsomkostningerne vil der ikke blive produceret noget)

c. Markedspris
Kommer en sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel og prislejet
Punktet hvor udbud og efterspørgsel mødes: En acceptabel markedspris for både udbyder og
efterspørger
Figur 14  viser markedsprisen ved at illustrere mødet mellem udbud og efterspørgselskurven



                                                                                                19
Høj pris: der vil være meget af den udbudte vare men få der efterspørger denne  lager eller
destruktion  presse prisen nedad
Lav pris: for mange der efterspørger og for få der udbyder  mangelsituation  presse prisen opad
      Indgreb 1: hvis staten fastsætter en lavere pris end markedsprisen oprettes der ventelister så
       det ikke er dem med flest ressourcer der kan få goden  markedsmekanismen sættes ud af
       drift (husleje og hospital)
      Indgreb 2: Staten eller fx. EU fastsætter priser der er over markedsprisen  der skabes lagre,
       da det bliver attraktivt at producere
      Indgreb 3: Hvis der sættes afgifter på vare (af staten fx.)  Figur 15  viser
       markedseffekten med afgift.  udbudskurven krydser efterspørgselskurven længere oppe og
       der vil være mindre efterspørgsel og højere markedspris
Afgifter: mål: staten tjener flere penge eller begrænse et forbrug (af fx. cigaretter)

11. Strategi
Forskellige strategier som virksomheder kan vælger i forhold til markedets vilkår og muligheder.
Strategi: de tanker man gør sig i forhold til at nå bestemte mål der ligger ude i fremtiden

a. SWOT
Afdækker virksomhedens stærke og svage sider (interne forhold), samt muligheder og trusler
(eksterne forhold).
Kan bruges til:
      Skabe et overordnet overblik over virksomhedens situation
      Finde ud af hvordan virksomheden kan imødegå truslerne og udnytte mulighederne
Strategiske tiltag i forlængelse af en SWOT-analyse:
      Nye markeder med de samme produkter
      Udvide markedsandelen (ved fx. reklame, prisnedsættelse eller bedre service)
      Opkøb af konkurrenter (større markedsandel, mindre konkurrence)
      Nye og bedre fysiske rammer (for kunder eller ansatte)
      Omorganisering af virksomheden (mindre dele eller ny ledemåde)
Figur 16  viser SWOT modellen i praksis, ting man kunne komme omkring i denne analyse
Figur 17  et eksempel på en SWOT analyse, her i et supermarked




                                                                                                    20
b. Porters model om konkurrencens drivkræfter
Kan bruges til at analysere konkurrencesituationen på et marked  konkurrencen er bestemt af de
fem drivkræfter (Figur 18  viser markedsanalysen i praksis):
      Konkurrence blandt de eksisterende udbydere på markedet: Afhænger af forhold som:
       stærke konkurrenter, prisnedsættelse hos konkurrenter, er der mange konkurrenter?
      Trussel fra nye udbydere: er der høje indgangsbarriere? Nye virksomheder vil vinde
       markedsandele  afhænger fx. af differentiering og reklame
      Trussel fra substituerende produkter: hvis der er andre produkter der kan opfylde eller
       delvist op fylder de samme behov (kommer an på hvor meget billigere og bedre substitutterne
       er)
      Leverandørernes magt: Hvor vigtigt er leverandørens produkt for virksomheden? Stor
       leverandør = stor prisindflydelse
      Kundens magt: fordel at have mange små andele af kunder (som leverandører)  mindre
       magt

c. Ansoff’s vækstmatrice
Illustrere 4 forskellige strategier der fremkommer når man kombinerer nuværende og nye produkter
og markeder (Figur 19  viser vækstmatricen i praksis):
      Virksomheden kan koncentrere sig om deres produkt og prøve at øge markedsandelen på
       markedet
      Virksomheden kan prøve at udvikle et nyt produkt indenfor det samme marked 
       produktudvikle
      Virksomheden kan bibeholde sit egentlige produkt men prøve at udvide markedet (fx. ved
       eksport eller søge nye kunder)  markedsudvikling
      Diversifikation: Der satses på et nyt produkt på et nyt marked (risikospredning: Hvis det ene
       går ned satser man på det andet)
Konglomerat: en virksomhed der forfølger en diversifikationsstrategi og har aktiviteter og
datterselskaber i andre brancher

d. Bostongruppens produktionsmodel
Opererer med tre variable: Vækstraten på markedet (efterspørgsel), virksomhedens markedsandel
(hvor stor en del af markedet udgør virksomheden?) og produktets Cash-flow (pengestrøm)


                                                                                                  21
         Stjerne: Høj vækst stor markedsandel, kan være rentable (give overskud)5, men pga. store
          investeringer i udvikling af produktionsapparat + forskning er der ofte negativ likviditet (hvor
          hurtigt kan der skaffes penge?)6
         Malkekøer: Produkter med stor markedsandel og marked med lav vækst – oftest meget
          rentable og bidrager med positiv likviditet (da der ikke er så høj vækst)
         Køterne: lille markedsandel lille vækst - typisk beskeden rentabilitet og likviditet
         Spørgsmålstegn: produkter med lille markedsandel og marked med høj vækst – Krav om stor
          investering for at holde trit med vækst  negativ likviditet




5
    en virksomheds overskud sat i forhold til den investerede kapital
6
    Et firmas evne til hurtigt at skaffe midler til at betale sine udgifter
                                                                                                        22
Kombination mellem BCG og PLC-kurven. En PLC-kurve kan begynde med produkter som
spørgsmålstegn  udvikler sig til stjerne, med stor markedsandel. Når efterspørgselen langsomt går i
stå på et mættet marked bliver den en malkeko med god indtjening. Efterhånden forsvinder det måske
fordi der er kommet et nyt produkt i stedet for  ender som køter.

e. Porters tre (fire) konkurrecestrategier
Tre hovedformer for strategier (Figur 21  viser de tre strategier)
      Omkostningsdominans: sigter på at have de laveste omkostninger (fx. igennem stordrift og
       effektivisering)  spares på service, udvikling...  store investeringer (derfor godt hvis
       virksomheden har en stor markedsandel)
      Differentiering: Skabe et unikt produkt  design, service, image, noget der gør det
       anderledes end konkurrenternes  mindre prisfølsom produktion. Kunder har ofte
       mærkeloyalitet og vil betale mere for produktet  som regel ikke stor markedsandel
      Fokus: Tilpasses en bestemt gruppes behov og smag (ofte mindre virksomheder)
           o Differentieret fokus: En helt bestemt gruppe kan få noget der er helt unikt (niche)
           o Omkostningsfokus: Fokuserer på et segment men med henblik på en low cost strategi
                                  Unik                                Billig
Hele markedet                     Differentiering                     Omkostningsdominans
                                                                      (Low cost)
Segment                           Differentieret fokus                Omkostningsfokus
                                  (Niche)


                                                                                                    23
         På markeder hvor ingen af porters strategier kan benyttes f.eks. markeder med standardvarer
          brugte Porter udtrykket ”stuck in the middle” medfører sammenhæng mellem rentabilitet7 og
          markedsandel.
         Mellemstore virksomheder kan ikke få stordriftsfordele og er for små til eksklusivt
          markedssegment.
         Må forsøge enten at differentiere eller udbygge så de kan benytte omkostnings-dominans 
          betyder store investeringer for at øge markedsandelen.
         Anden mulighed er at skille sig ud, ved at tilbyde noget som ingen andre kan (mærkevare) 
          omkostningskrævende kan derfor begrunde den høje pris.

f. Horisontal og vertikal integration
En virksomhed i vækst kan vokse ved at udvikle sine produkter og finde nye markeder at komme ind
på.
Organisk vækst: Hvis væksten sker med udgangspunkt i egne ressourcer (indenfor virksomheden)
Opkøb: Opkøb af andre virksomheder
Fordele: der skabes hurtigt forøget omsætning og adgang til nye markeder og produkter.
Ulemper: kræver stor kapital, overtager en virksomhed med andre værdier (og ansatte)
Integration af virksomhed: To virksomheder der sammensmeltes  enten opkøbes den ene eller de
slås sammen
Eksempel på nedenstående ses på Figur 23:
Baglæns vertikal integration: et led i en værdikæde integreres med et led ”tidligere” (ex. en
bilproducent der opkøber et stålvalseværk)  ønske om en stabil leverandør
Forlæns vertikal integration: et led i en værdikæde integreres med et led ”senere” (ex. en
bilproducent der opkøber en bilforhandler)  ønske om at udvide sin markedsandel eller opnå
stordriftsfordele
Horisontal integration: Hvis to af de samme led i værdikæden integreres
Diversifikation: Spreder sig til andre områder fx. produktion af tøj. Formindsker risikoen for at gå
ned  dækker flere markeder

Titel 4: Organisation og ledelse
Kernestof: Erhvervsøkonomi i videnssamfundet s. 138-159


7
    en virksomheds overskud sat i forhold til den investerede kapital
                                                                                                       24
Socialt system: mennesker handler sammen og i forhold til hinanden indenfor faste rammer og for
fælles mål
Organisation: sociale systemer der er bevidst konstruerede med det formål at realisere bestemte mål
 hvordan man indretter sig i det sociale system
Ledelse: sætte mål og tage stilling til hvordan målene skal nås. Det samme som bestyrelse og
direktion.
Henrik Fayol: ”at lede er at forudse og planlægge, at organisere, at befale, at koordinere og at
kontrollere”
I bogen defineres ledelse som bestående af 4 opgaver
       1. Planlægning – opstille mål og fastlægge forbruget af ressourcer
       2. Organisation – hvordan skal man organiseres for at kunne realisere planerne
       3. Motivation – hvordan får man folk til at ønske at firmaet kan opnå sine mål
       4. Kontrol – hvis man når sine mål kan man så udvikle dem eller man kan sænke forbruget af
       ressourcer eller noget andet

17. Ledelse

a. Ledelsesmæssige udfordringer
Markante ændringer i organisation og ledelse skyldes flere forhold:
      Virksomheder skal i dag konkurrere på kompetencer og viden  globalisering
      ansatte stiller stadig større krav til deres arbejdsplads  nye arbejdsformer, mere uformelt og
       med større egenstyring
Hierarkiske organisationer: forudsætter stabile omgivelser, stærkt horisontalt opsplittede
arbejdsprocesser (derfor: mere vigtigt at have flere fleksible omgivelser i et skiftende samfund)
Kernekompetence: det virksomheden er bedst til
Vigtigt for en virksomhed at have et tæt bånd til kunder, leverandører, virksomheder og forskning, da
virksomheden skal ”vedligeholde” dens viden. (og udvikle medarbejderkompetencer)

b. Ledelsesteori – historisk set

      Tidlige teoretikere som: Frederick W. Taylor (USA 1856-1915) og Henrik Fayol (Frankrig
       1841-1925)  de klassiske teorier (Scientific Management) = formelle strukturer (topstyret
       hierarki)  kontrol, regler




                                                                                                    25
      Max Weber (Tyskland 1864-1920): Teori om bureaukrati (=nedskrevne procedure,
       specialisering, hierarki og afgrænsning af kompetence og ansvar)  uafhængig af enkelte
       personligheder
      En gruppe af teoretikere fra USA (heriblandt Maslow) påsatte etiketter som socialpsykologisk
       teori (human relationsteori)  individuel tilfredsstillelse
      60’erne: Teoretikere fra USA og England begyndte at opfatte organisationer som åbne
       systemer og analyser af menneskelig adfærd  system-teori
      Situationsbestemt ledelse: Lader ledelsesformen afhænge af konkrete forhold i den givne
       situation
      80’erne og 90’erne: Porter, Tom Peters, Henry Mintzberg: Sætter organisation og ledelse i
       sammenhæng med det nye informationssamfund (det globale marked)
      Temaer der er sat på dagordenen i de sidste to årtier af de 20. århundrede: Se side 141 for
       liste
      Hildebrandt: (Dansk professor) sagde om værdibaseret ledelse – at det kræver en
       samtalekultur og at der blev flere interessenter, der havde interesse i at virksomheden havde
       succes
   Værdibestemt ledelse: lederne skal formulere og kommunikere visioner og værdier som gør at de
   ansatte oplever organisationen og arbejdet som meningsfyldt (begrænse regler og hierarkier) 
   skaber fleksible medarbejdere der handler selv
   Situationsbestemt ledelse: lederen tilpasser sin ledelse til dem der skal ledes og til situationen de
   skal ledes i

c. Motivation og menneskeopfattelse
Motivation: Handler om at engagere medarbejdere i forhold til organisationen mål
De 4 menneskeopfattelser:
      Den rationelt-økonomiske menneskeopfattelse: mennesket går kun efter at tilfredsstille deres
       egoistiske interesser  størst mulig profit for dem. Upålidelig og grisk (masserne) eller
       pålidelig elite med høj moral  kontrollere masserne
      Opfattelsen af det sociale menneske: Mennesket motiveres ved at få opfyldt sociale behov 
       vægt på de ansattes forhold til andre mennesker (familie, venner, medarbejdere). Human
       Relations: hver enkelte menneske er en del af en gruppe (status i gruppen  betyder mere
       end penge)


                                                                                                      26
         Opfattelsen af det selvrealiserende menneske: Knytter sig til det enkeltes niveau af behov (i
          forhold til Maslows pyramide)  motivere folk til deres individuelle behov
         Opfattelsen af det komplekse menneske: lægges vægt på menneskers og omgivelsers
          forskellighed samt den enkeltes opfattelse af sine individuelle behov
          Forventningsteori: hver enkeltes adfærd formes af dens subjektive perception (oplevelsen af
          realiteterne)  have en begrundet forventning om at en bestemt adfærd fører til et bestemt
          resultat
          Målteori: vigtigste motivation er det præcis mål

d. Forventninger og effekt
Selvopfyldte teorier: forventningerne går i opfyldelse ved egen kraft  hvis der forventes noget
bliver resultatet bedre end hvis der ikke bliver forventet noget
Pygmalioneffekten: Sammenhæng mellem ledelsesstil og ansattes præstationer  høje
forventninger fra lederen fører til bedre resultat fra den ansatte
Golemeffekten: det omvendte (lave forventninger  underordnet formåen)  fremmes ved stort
skel mellem top og bund i et hierarki

e. McGregor’s ledelsesformer
Deler ledelsesformer i forhold til hvor autoritært og demokratisk ledelsen fungerer.
X-teorien: mennesket er generelt dovent og har brug for at blive tvunget til at arbejde  kontrol (i
forlængelse af de klassiske teorier)
Y-teorien: mennesket opfattes som naturligt interesseret i sit arbejde  ingen tvang eller streng
kontrol
Laissez-faire-ledelse: fører en tilbagetrukken tilværelse (ikke løser de ledelsesmæssige opgaver)

f. Adizes ledertyper
Inddeler ledere efter deres egenskaber (se figur 31  viser ledertyperne samt deres yderpunkter)
         Lærebogslederen: den ideelle ledertype (kan rumme både: administrator, producent,
          entreprenør og integrator)  forekommer ikke i virkeligheden
         Administratortypen: egenskab: systematisk sans og præcision, analysere og kontrollere (har
          også de andre typer i et vidst omfang) Ulempe: Bureaukrattypen, regler er vigtigst
         Entreprenørtypen: egenskab: initiativ, risikovilje ulempe: pyromantypen (mangler
          jordforbindelse, tager for mange chancer)


                                                                                                       27
       Producenttypen: egenskab: handlekraftig og resultatorienteret, teknisk snilde  uundværlig i
        dagligdagen (i forhold til teknik) Ulempe: den ensomme ulv (har svært ved at omgås
        medarbejderne)
       Integratoren: egenskab: løser menneskelige problemer og konflikter  motiverer
        omgivelserne Ulempe: Supermedløber (konfliktsky og behagesyg, ikke i stand til at lede)

g. Rekruttering af ledere med brug af personlighedstests


Virksomheden skal finde ud af hvilke kompetencer den søger hos en leder  passer ind både
ledelsesmæssigt og socialt: (se figur 32  sættes i en sammenhæng med kraft og følelse)
       Entreprenøren: uformel, dominerende  udadvendt, iderig, impulsiv
       Integratoren: stilfærdig, uformel  afslappet, samarbejdsvillig og social
       Administratoren: stilfærdig og formel  regelret, afdæmpet og opgaveorienteret
       Producenten: dominerende og formel  resultatorienteret, viljestærk og initiativrig
Faktaboks s. 148: Mercuri urval: rekruttere gennem konsulentvirksomhed  sætter sig ind i
virksomheden  udarbejder en annonce  er med til samtaler (sammen med virksomhedens ledelse)
 derefter personlighedstest og interview videre  ansættelse er virksomhedens eget valg  videre
undersøgelse efter en bestemt periode

h. Ledelsesbehovet og virksomhedens udvikling
Forskellige ledertyper, alt efter hvor virksomheden står udviklingsmæssigt
Larry Greiner: Sammenhæng mellem virksomhedens alder og størrelse og de udfordringer der er
knyttet dertil  5 faser (se figur 33  illustreret de 5 faser om en virksomheds udvikling og
kristiske faser:
       Hver fase: indeholder en relativ stabil periode med vækst der ender i ledelsesmæssige krise
        som er karakteristisk for fasen. Derudover er hver fase påvirket af den foregående.
        Virksomheden kan bedre håndtere krisen hvis de er bevidste om virksomhedens udvikling. En
        hensigtsmæssig håndtering af en krise  nye muligheder for vækst i efterfølgende fase
       Fase 1: etablering  pionerånd  opstår behov for mere formelle systemer og procedure
        (lederkrise)
       Fase 2:  løses igennem øget styring  flere formelle systemer  opbygges hierarki og
        arbejdsdelinger  modstand fra de laveste niveauer  krav om større autonomi ???????



                                                                                                      28
      Fase 3:  indflydelsen uddelegeres og mindre detailstyring  større vækst  ny krise:
       topleder mister overblikket
      Fase 4: styrke koordineringen af organisationen af de forskellige dele  nye planlægnings og
       kontrolsystemer  krise: for meget bureaukrati, mistillid til ledelsen
      Fase 5: Øget samarbejde  styrker tilliden  mere spontan ledelse  social kontrol og
       selvdisciplin

18. Organisation
Forskellige måder at strukturere arbejdet på  mest formelle organisationer
Formelle kontakter: skal gå gennem de rette mennesker i forhold til strukturen i virksomheden
Uformelle kontakter: kan gå fra den ene til den anden person uden egentlig deling i forhold til top og
bund

a. Mekanistiske organisationsformer
Centralisering: jo mindre indflydelse ledelsen har uddelegeret til lavere niveauer i hierarkiet, desto
mere er centraliseret er organisationen
Decentralisering: fordele el. sprede magt, administration osv. på flere personer
Horisontal dimension: arbejdsdeling og graden af specialisering
Vertikal dimension: hvordan ansvaret og magten er fordelt mellem niveauerne.
Horisontal arbejdsdeling:
      Opdeling efter funktion: evt. indkøb, markedsføring, forskning..., Fordel: Samler
       medarbejdere i forhold til ekspertise  samme faglige baggrund Ulempe: Svært ved at sætte
       sig ind i de andre afdelinger  kun interesseret i sit eget område (Suboptimering: de ansatte
       er mere optaget af deres egen afdeling end virksomheden)  figur 34
      Opdeling efter produkt: ofte i større virksomheder  blandet produktionssortiment Fordel:
       Skaber overskuelige enheder  klarere sammenhæng mellem indkøb, produktion... Ulempe:
       Mange af de samme funktioner og anlæg bliver nødt til at være spredt  dårlig
       kapicitetsudnyttelse  figur 35
      Opdeling efter geografi: Geografisk uddeling (samme fordel og ulemper som opdeling efter
       produkt)  enkelte geografiske afdelinger kan igen være opdelt efter funktioner eller
       produkter  figur 36
      Blandingsform: de forskellige former kan være blandet sammen  figur 37



                                                                                                         29
Vertikal arbejdsdeling: Fordeling af ansvar og magt  den overordnede bestemmer over den
underordnede  underordnede har kun én overordnet (figur 38)  klar ansvarsfordeling
      Linje-stabs princip (figur 39): de forskellige staber refererer direkte til lederen
      Hierarkiet: jo højere man kommer op desto større bliver ansvaret og rettighederne
Mekaniske organisationer:
           o Opgaverne splittet i specialiserede dele  arbejderen tænker kun på egen opgave,
               ikke helheden/formålet med arbejdet.
           o Arbejdet styres af regler/faste rutiner
           o Kommunikation sker vertikalt
           o Information og beslutninger kommer oppefra i hierarkiet.
Centraliseret organisation:
           o Ledelsen besidder det meste af indflydelsen.
           o Svært at opretholde centralisering, hvis ustabile omgivelser + hvis virksomheden
               udfører komplicerede aktiviteter

b. Organiske organisationsformer
Egner sig bedre til omgivelser i stadig forandring:
      Mindre opsplittet arbejdsfordeling
      Løsninger træffes decentralt
      Kommunikation foregår både horisontalt og vertikalt
      Færre regler
      Figur 40
Matrixformen: på den ene side: traditionel opdeling derefter: opdelt efter ordre og produkter
(projekter)  figur 41  har mindst to overordnede (projektleder og ledelse af afdeling) Fordele:
stabilitet og effektivitet (som hierarkisk struktur) Ulemper: konflikter angående fordeling af
ressourcer og engagement  problemer med loyalitet
Netværk: Bryder helt med vante principper  maksimal decentralisering og uddelegering af ansvar,
skabt til foranderlige omgivelser Fordele: Uformelt, skabes meget gennem synergieffekter, folk har
det afslappet med hinanden. Ulempe: Store krav  begrænset adgang til medarbejdere  afhænger
meget af de omgivende (skal give 100 % på arbejdet)
Distancearbejde: Arbejder uregelmæssigt på virksomhedens adresse  arbejder hjemme eller andre
steder. Fordel: Fleksibilitet, sparer på transport, arbejdsro (får præsteret mere), sparer på indretning
af arbejdsplads. Ulempe: nedtonet socialt samkvem, ingen erfaringsudveksling, grænserne mellem
                                                                                                       30
arbejde og fritid forsvinder, vanskeliggøre opbygning af fælles identitet på arbejdet.
Resultatorienteret (evt. resultatløn)

c. Valg af organisationsform
Skelne mellem mekanisk og organiske former
Leavitt’s organisationsanalysemodel:
Deler virksomheden op i 4:
      Opgaver: mål og arbejdsopgaver
      Teknologi: teknikker og arbejdsredskaber (tekniske system)
      Personer: dem der udfører opgaverne
      Strukturen : svarer til organisationen – arbejdsdeling og -fordeling
Alle fire faktorer påvirkes af ydre forhold f.eks. kundernes behov og krav eller den teknologiske
udvikling i samfundet.  alle faktorer er afhængige af hinanden
De 4 dele skal arbejde bedst muligt sammen.

Titel 6: Afsætning
Kernestof: Erhvervsøkonomi i videnssamfundet s. 180-193

21. Markedsføring og markedssegmentering

a. Forskellig syn op leverandør-kunde-forholdet
Leverandør  afsætter varer til kunden  kunden får opfyldt nogle behov
Virksomheders opfattelse af kunden:
      Den produktionsorienterede opfattelse: virksomheden har fokus på produktionens
       effektivitet og omkostninger (bedst når efterspørgslen overstiger udbud)
      Den produktorienterede opfattelse: virksomheden står og falder ved sine produkters kvalitet
       (udbyderen ved bedst hvad kundens behov er  producerer hvad kunden vil have)
      Den salgsorienterede opfattelse: afgørende vægt på salgsarbejdet (opfattelse af at kunderne
       kun køber produktet hvis de bliver overtalt)
      Den markedsorienterede opfattelse: kundens behov er i centrum  prøver at finde og
       tilfredsstille disse behov

b. Købsbeslutninger
Hvor meget involverer kunden sig i købet (meget ved ferie og hus, mindre ved dagligvarer)

                                                                                                     31
Markedsdifferentiering: Hvorvidt kunden mener at der er en forskel på et produkt  præger
kundens valg af produkt (markedsdifferentiering)
Fem faser der leder frem til et køb:
      Problemerkendelsen: kunden erkender at den har et behov der skal stilles (fx. noget der
       erstatter noget gammelt)
      Informationssøgning: kunden søger nye informationer om et produkt (eller har egne
       erfaringer/holdninger), afhænger af markedsdifferentiering,  mindsker risikoen for ved
       købet: økonomisk risiko, funktionel risiko, social risiko...
      Vurdering af alternativer: kunden har beslutte sig om et produkt og skal nu lede efter hvilket
       mærke kunden foretrækker. Valgkriterier: økonomisk, teknisk, socialt, personligt
      Købsbeslutningen: kunden har besluttet sig til at købe varen (eller ikke at købe den)  valgt:
       mærke, kvantum, butik...
      Efterkøbsadfærd: Kunden søger bekræftelse i at det er det rette køb  får erfaringer med
       produktet  tilfreds eller utilfreds kunde  kan påvirke andre købssituationer

c. Konsumentmarkedet og producentmarkedet
Konsumentmarked: Køber med henblik på at eget brug (business-to-consumer = BtC)
Producentmarked: Køber med henblik på at producere nye varer eller levere ydelser (business-to-
business = BtB)
Business-to-gouvernment (BtG) = offentlige institutionsmarked
Figur 50  forskelle mellem BtC og BtB

d. Markedssegmentering og positionering
Hensigtsmæssigt for virksomheder at dele et heterogent marked op i mere homogene segmenter
(kundegrupper med ens præferencer)
Markedssegment: en del af et marked som skiller sig ud fra resten af markedet (fx. billigere, bedre
kvalitet...)  giver mulighed for at målrette markedsføringen i forhold til kundernes behov og ønsker
 derefter tilrettelægge sin markedsføringsstrategi
Segmentering: betyder at virksomheden skal tage stilling til hvilken kundegruppe de vil have.
Kriterier for segmentering:
      Geografiske kriterier: naturforhold, levemåder, samfundsforhold...  befolkningstæthed,
       anden beliggenhed



                                                                                                      32
      Demografiske og socioøkonomiske kriterier: vedrører befolkningens sammensætning (alder,
       køn, beskæftigelse, indkomst...)
      Subjektive kriterier: kundernes adfærd, livsstil og personlighed (helt individuelt)  skabe et
       image omkring produktet
Forskel på kriterier på konsument- og producentmarkedet  se figur 52
Segmentering efter købsmotiver: deles op efter kundens motiver når de køber ind
      Discountmarkedssegment: Forbrugere der går efter de billigste varer  kvantitativt
       orienterede
      Højkvalitetsmarkedssegment: kunder der går op i at kvaliteten er særligt høj  særlige
       mærkevarer  statussymboler
      De politiske forbrugere: lægger vægt på øvrige omstændigheder end pris og kvalitet (fx.
       stiller krav til varens tilblivelse, dyrevelfærd, etik, miljø...)
Samme forbruger kan bevæge sig fra det ene segment til det andet.
RISC-modellen: en markedssegmenteringsmodel (figur 53)  befolkningen deles op efter to
forhold: Idealistisk og pragmatisk (går efter simpel logik):
      Det grønne segment: idealistiske forbrugere  længerevarende uddannelser
      Det rosa segment: traditionelle forbrugere  korte uddannelser
      Det violette segment: traditionelle og pragmatisk forbrugere  modvilje mod trends som
       økologi
      Det blå segment: karriereorienterede ofte liberalistiske forbrugere
      Det grå segment: Forbrugere der ikke hører hjemme i nogle af de andre segmenter

22. Marketingmixet
Marketingteorien: udbyder tager stilling til hvilket mix denne ønsker at udbyde indenfor: Produkt,
pris, salgsform og distribution (afsætningsparametre)
Handlingsparametre: de afsætningsparametre som virksomheden har indflydelse på og kan handle i
forhold til  kan deles op i grundparametre: produktets udformning og pris, samt kontaktparametre
(reklame, kundekontakt...)
Marketingmix-modellen: 4 kategorier (de første tre: grundparametre den sidste: kontaktparameter)
 figur 54

a. Produkt
Det man tilbyder kunden (omfatter også emballage, service...)

                                                                                                     33
Produktlivscylus: de fleste produkter har en begrænset levetid fra introduktion til de udgår (se Figur
55  PLC kurven over et produkts levetid)
         Start: Relativt ukendt  høje omkostninger  salget og profitten er lille
         Almindeligt udbredt: salget og profitten vokser
         Stagnation: markedet er mættet og en nedgang begynder  kan forsvinde helt fra markedet
Kan også være indenfor et marked (fx. videomaskiner)
Mærkevarer og brands: Produkter som kunden foretrækker på grund af mærket  mærkeloyalitet 
kunden er parat til at betale ekstra for denne varer  evt. bestemt kvalitet, særligt design eller blot
navnet (kunden har positiv forventning til)  begrænser konkurrenterne  opnå næsten
monopolprofit  stor markedsføring
Branding: Bestræbelser på at skabe mærkevarer eller brands  hører til heterogene markeder (se
figur 57)
Handelsmærker eller private labels: en virksomhed der leverer en varer til en butikskæde der sælger
varen med sit eget mærke
CO-branding: Shell, Lego og Ferrari
Globale brands: Colgate, Lipton, Nescafe

b. Pris
Det varen sælges til (også rabatter eller betalingsordninger)  sammenhæng mellem produktets pris
og alder (nye varer er ofte dyrere end ældre varer)
Udbud og efterspørgsel + markedspris
Nogle varer kan sælges billigere end omkostningsprisen, hvis et andet produkt sælges dyrere  vil
give profit alligevel

c. Salgsfremmende aktiviteter
Det virksomheden gør for at gør opmærksom på sig selv  reklame, prøvevarer, tilbud...
Push-strategi: Varerne presses ud til kunderne  gennem tilbud  give ex. butikkerne der sælger
varen nogle fordele  interessant at sælge dem  ekspedienten er mest interesseret i at sælge den
varer
Pull-strategi: Varerne bliver hevet ned af hylderne af kunderne  skabe høje forventninger til
produktet (gennem reklamer)  priserne kan evt. sættes højere hvis der er stor efterspørgsel  dog
store investeringer i markedsføring



                                                                                                          34
d. Distribution
Sælges produktet direkte eller er der mellemled?
Afsætningskæder: Vejen fra Producent til forbruger kan være forskellig og med forskellige
mellemled Figur 58  viser forskellige afsætningskæder
Virksomheder kan springe mellemled over  kan betale sig økonomisk
Etablering i udlandet:
         Indirekte eksport: sælges til en mellemhandler i udlandet der distribuerer det til kunden
         Direkte eksport: Fx. gennem egen sælgere eller ved at etablere egne salgs datterselskaber
         Etablering af produktion: evt. etablere produktionen i andre lande  eller gennem
          licensproduktion (evt. Franchising)

e. Brug af marketingmix
Figur 59  hvordan marketingmix kan bruges på forskellige nationale markeder
Differentieret marketingmix: en virksomhed tilpasser sit marketingmix til de forskellige markeder
Standardiseret (udifferentieret) marketingmix: den samme kombination af parametre anvendes over
alt

Del 5 – Uddybende stof
Supplerende stof: Erhvervsøkonomi i videnssamfundet s. 197-199

24. Markedsanalyser
Kan anvendes til analyse af virksomheden eller produktets position på markedet:

a. Markedskortet
Figur 61  kvantitativ metode der kortlægger forbrugsadfærden eller forbrugeren syn på en bestemt
mærkevare  spørgeskema
Markedskort: kundernes syn på virksomhedernes produkter  Formål: bestemme det grundlag man
fastlægger sin markedsføring på

b. Produkt-markeds-matrix
Figur 62
Produkt-markeds-matrixen: mere detaljeret indblik i hvilke produkter der sælges til hvilke kunder
 se hvor stor en andel man sælger til hvilke kunder  overblik over hvor virksomheden især tjener
penge  planlægge produktion og markedsføring

                                                                                                      35
c. Model til analyse af konkurrencepositioner på et marked
Figur 63  Omfattende overblik over virksomhedens konkurrencefortrin eller det modsatte
sammenlignet med konkurrenterne og i forhold til hvad kunden finder vigtigt.  overblik over
virksomheden stærke og svage sider i forhold til konkurrenterne  nye strategiske tiltag i forhold til
afsætning af produkter

Titel 6: Virksomhedens økonomi
Kernestof: Erhvervsøkonomi i videnssamfundet s. 204-231

25. Produktion og omkostninger

a. Værditilvækst og forbrug af ressourcer
Værditilvækst: noget der er produceret på baggrund af nogle råvare vil som regel have en større
værdi end materialerne  en del går til lønninger  resten: profit der går til investoren eller ejeren
         Økonomiske side: værditilvækst (til renter, lønninger...)
         Stoflige side: de anvendte ressourcer
Værdikæde: en kæde hvor hvert led tilføjer produktet ny værdi ( Figur 64)  kan foregå internt i
én virksomhed eller i flere virksomheder
         Primære aktiviteter: fx. varestrømme

b. Hvad er omkostninger?
Omkostninger: økonomiske ressourcer der bruges til at producere en vare eller ydelse  det
produktet koster at producere  erhvervsøkonomisk: Private omkostninger
Samfundsmæssige omkostninger: omkostninger set fra en samfundsfaglig vinkel  arbejdskraft,
infrastruktur, miljø og lignende
Private omkostninger: virksomhedens egne omkostninger

c. Variable og faste omkostninger
Variable omkostninger: varierer med aktiviteten (kort sigt)  fx. råvareomkostninger, løn til løst
ansatte
Faste omkostninger (kapacitetsomkostninger): Øvrige omkostninger der er konstante  fx. husleje,
el forbrug og løn til chefen  når til et vist aktivitetsniveau  kapacitetsgrænsen (indtil der er brug
for større lokaler eller nye maskiner)  Tabel 11
Samlede omkostninger: Summen af faste og variable omkostninger

                                                                                                         36
Enhedsomkostninger: samlede omkostninger divideret med det producerede antal
Variable enhedsomkostninger: variable omkostninger divideret med det producerede antal (kan godt
være mindre ved fx. mængderabat)
Faste enhedsomkostninger: faste omkostninger divideret med det producerede antal (falder sig
længe kapacitetsgrænsen ikke er nået)

d. Marginale omkostninger
Marginale omkostninger (differensomkostninger eller grænseomkostninger): stigningen i de
samlede omkostninger når produktionen øges med en enhed  beregnes som forholdet mellem
stigningen i det samlede antal og stigningen i antal producerede produkter (eksempel fra tabel 11 
stigning i produktion fra 10.000-20.000 og samlede omkostninger fra 300.000-500.000  200.000
divideret med 10.000)  marginale omkostninger skal være mindre end prisen som varerne afsættes
til
Marginal prisstigning: Så længe den marginale ændring i omsætning er større end den marginale
ændring i omkostningerne, kan det betale sig at øge produktionen  finde optimal afsætning

26. Regnskab
Formål med årsregnskab: opnå relevant og pålidelig information om virksomhedens økonomisk
stilling og udvikling  billede af det økonomiske resultat for året  skaber virksomhedens image
Revisorer: opgave at sørge for at regnskabet giver et realistisk billede af virksomheden (ikke er
sminkede)
Lovgivningsmæssige krav til et årsregnskab:

a. Bogføring

         Pligt til at bogføre indtægter og udgifter til udarbejdelse af regnskab ( bogføringsloven)
         Man kan følge med i virksomhedens indtjening  skal virksomheden evt. justeres økonomisk
         Laves som regel af en med en uddannelse indenfor bogføring
         Virksomhedens ejer er ansvarlig for bogføringen
         Også pligt til at lave et momsregnskab og skatteregnskab
         Opgørelse af lageret er vigtigt til regnskab, både udadtil men bestemt også for virksomheden
         Bilag på alle udgifter og indtægter  gemmes i 5 år




                                                                                                        37
b. Årsregnskabsloven
Årsrapport: fællesbetegnelse for et samlet regnskab og en beretning fra ledelsen og
ledelsespåtegning (evt. supplerende beretninger)  underskrives af alle i ledelsen  udarbejdes så
den støtter regnskabsbrugere (= personer, virksomheder, offentlige instanser der kan blive påvirket af
virksomhedens regnskab fx. kreditorer, kunder, medarbejdere) i økonomiske beslutninger  relevant
Reel kontinuitet: opstillingen af regnskabet, valuta og andet må ikke ændres fra år til år (kun ændres
hvis regnskabet bliver mere retvisende  eller for nye lovmæssige krav)
Regnskabsår: omslutte 12 måneder (begynde og slutte på en bestemt dato på året)  evt. kortere
eller længere tid (dog kun op til 18 måneder)
Revisionspligt: årsrapporten skal gennemgås af en revisor (ved store virksomheder)
Vigtigste i årsregnskab er resultatopgørelse og balance.
Krav til årsrapport:
      Klarhed: klart og overskueligt
      Substans: tages hensyn til reelle forhold
      Væsentlighed: alle betydelige forhold skal indgå i rapporten
      Going concern: Formodning om fortsat drift (hvis den altså skal fortsætte)
      Neutralitet: alle værdiændringer skal vises (uanset koncekvenser)
      Periodisering: transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes  uanset
       tidspunkt
      Konsistens: Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet (indenfor samme
       kategori)
      Bruttoværdi: transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes hver for sig 
       må ikke modregnes mod hinanden
      Formel kontinuitet: Primobalancen (starteregnskab) for regnskabsåret skal svare til
       ultimobalancen (slutregnskab) for det foregående regnskabsår

c. Resultatopgørelsen
Formål: give et retvisende billede af virksomhedens indtjening i perioden  periodisering af
indtægter og omkostninger
Periodisering: alene periodens indtægter og omkostninger skal medregnes (uanset
betalingstidspunkt)  bruges der kun halvdelen, skal kunne den del medregnes  ofte tale om et
skøn


                                                                                                     38
Artsopdelt: omkostningerne er delt op efter art (i fx. vareforbrug, afskrivninger...)  tabel 12
Funktionsopdelt: omkostninger delt op efter funktioner (fx. produktionsomkostninger,
distributionsomkostninger...)
Nettoomsætning: værdien af virksomhedens salg i perioden fratrukket moms og lign.
Bruttoresultat: variable omkostninger trukket fra nettoomkostningerne
Indtjeningsbidrag: faste omkostninger trukket fra bruttoresultatet (alle omkostninger er trukket fra)
Afskrivninger: et aktiv som fx. en maskine der forventer at holde i 5 år mister hver år en femtedel af
sin værdi  variere ikke med virksomhedens aktivitet  fast omkostning (kapacitetsomkostninger)
 ikke-kontante kapacitetsomkostninger (uløser ikke i sig selv en betaling)  fiktiv
      svært at vide præcis over hvor lang tid noget skal afskrives (jo længere periode, jo lavere
       afskrivning hvert år)  påvirker de årlige resultater
      To måder at afskrive på: lineære afskrivning: afskriver med samme beløb hvert år.
       Saldometoden: afskriver med samme procentsats hvert år (afskrivningen vil hvert år falde)
      Usikkerhed om afskrivningsbeløbet  aktivest anskaffelsessum (men har det ændret værdi?
        opskrives eller nedskrives)
Afskrivning på materielle aktiver: bygninger, maskiner...
Afskrivning på immaterielle aktiver: patenter, goodwill, forskningsudgifter...
Goodwill: de positive holdninger der kan være til varen (ved fx. mærkevarer), opgøres som
differencen mellem den pris en køber betaler for et aktiv og den bogførte værdi af aktivet
Depreciation: afskrivning på materielle aktiver
Amortisation: afskrivning af immaterielle aktiver
EBITDA: (= earnings before interest, tax, depreciation and amortisation) virksomhedens resultat før
afskrivning, finansielle omkostninger og skat
EBITA: (=earnings before interests, tax and amortisation) resultatet før afskrivninger a immaterielle
aktiver, finansielle omkostninger og skat
EBIT: (= ernings before interest and tax) resultat før finansielle omkostninger og skat
Tabel 12
Finansielle omkostninger: resultatet før renter  dækker over både renteindtægter og renteudgifter
(stor forskel på hvor meget en virksomhed satser på renter)  primær drift
Ekstraordinære indtægter og omkostninger: være hensigtsmæssigt at holde adskilt fra
resultatopgørelse




                                                                                                     39
Skat: Resultat opgøres før og efter skat (selskabsskat = 28 %) man kan trække en lang række
omkostninger fra nettoomsætningen inden det skattepligtige beløb  skal vedrøre firmaet
Skattemæssig afskrivning: fradrag fra større udgifter der fordeles over flere år

d. Indtjeningsevne
Indtjeningsevne: Omsætning, omkostninger og resultat, hvor omkostningerne deles op i faste og
variable omkostninger
Indtjeningsbidrag: omsætning minus variable omkostninger og kontante faste omkostninger
Dækningsbidrag: omsætningen minus de variable omkostninger (hvad der er tilbage til dækning af
faste kontante omkostninger når de variable omkostninger er trukket fra omsætningen)
Overskud: dækningsbidraget skal være større end de faste omkostninger

e. Likviditet
Likviditet: evnen til at betale det man skylder på de aftalte tidspunkter
Der skal skelnes mellem betalinger og omkostninger  likviditeten kan ikke ses på en
resultatopgørelse
Investeringer belaster likviditeten på det tidspunkt de laves
Likviditetsbudget (pengestrømsopgørelse): specifik beskrivelse af likviditeten  Figur 69  et
månedslikviditetsbudget

f. Balancen
Balance: de bogførte værdier på den sidste dag i regnskabsåret  aktiver og passiver skal altid være
i balance med hinanden
Aktiver (kapitalanvendelsen): den kapital som virksomheden disponerer over (bygninger,
maskiner...) Delt op i to hovedposter:
      Anlægsaktiver: Bestemt for vedvarende eje og brug
           o Immaterielle anlægsaktiver: forskning og udvikling, goodwill, licenser...
           o Materielle anlægsaktiver: fysiske aktiver (bygninger, maskiner...)
           o Finansielle anlægsaktiver: kapitalandele (aktier)  afskrives ikke (evt. opskrives
                eller nedskrives)
      Omsætningsaktiver: formål: at blive omsat i løbet af en kortere periode (varelager  råvarer,
       varer, værdipapirer...)
Passiver (kapitalfremskaffelse): viser hvordan aktiverne er fremskaffet.


                                                                                                  40
Tre hovedposter:
      Egenkapital: hverken gæld eller hensættelser, omfatter virksomhedskapitalen (indskud i
       virksomheden, overskud fra driften  kan findes ved at trække gæld (evt. hensættelser) fra de
       samlede passiver
      Hensættelser: fx. pensionsforpligtelser overfor ansatte, forventet kundetab, skyldende skat...)
        hensættes til senere betaling
      Gæld:
           o Kortfristet gæld: forfalder (tilbagebetales) indenfor et år
           o Langfristet gæld: prioritetsgælden  prioritere hvor lang tid du vil betale gælden
               tilbage over
Finansiering: kapitalfremskaffelse  passiver
Investering: kapitalanvendelse  aktiver
Selskabskapital: komme ind på børsen og derved få tilført ny kapital

27. Regnskabsanalyse
Formål: opnå bedre grundlag for vurdering af fremtidig udvikling i virksomheden  omhandler
fortiden og skal sige noget om fremtiden
Rentabiliteten: resultatet i forhold til den investerede kapital
Indtjeningsevne: størrelsen på differencen (forskellen) mellem omsætning og omkostninger
Soliditet: hvor stor en del af virksomhedens aktiver den selv ejer i form af egenkapital

a. Analyse af udviklingen i virksomhedens hovedtal
Hovedtal: centrale begreber fra regnskabet (omsætning, resultat før skat...)
For at lave en analyse: vigtigt at have hovedtallene fra en længere (og sammenhængende) årrække
(helst mindst 5 år)
Indgår i analysen:
      Tallenes niveau: hvilket niveau har tallene fx. efter skat  sammenligning med andre
       indenfor samme branche
      Udviklingens retning og hastighed: Er udviklingen stigende/faldende/stagnerende? Stabil
       udvikling?

b. Analyse af rentabiliteten
Rentabilitet: resultatet i forhold til den investerede kapital


                                                                                                    41
Afkastningsgrad: resultat før renter divideret med aktivernes værdi  viser generelt noget om
virksomhedens rentabilitet
Du-pont-pyramimden: Formål: ud fra afkastningsgraden kan man gå ned i forskellige dele af
regnskabet og belyse hvordan den samlede afkastningsgrad er blevet til (Figur 72)  giver
afkastningsgraden
Egenkapitalens forrentning: inddragelse af finansierings-indtægter og –udgifter fra
resultatopgørelsen. Resultatet efter renter divideret med egenkapitalen ( er egenkapitalens
forrentning større end afkastningsgraden  virksomheden har tjent på fremmedkapitalen)
Hvis virksomheden har en rentabel forrentning, vil det ofte kunne betale sig at stifte gæld i et vist
omfang.

c. Analysen af indtjeningsevnen
Indtjeningsevne: størrelsen på differencen mellem omsætning og omkostninger (omsætningen minus
de variable omkostninger og kontante faste omkostninger.  Vurdering: bruge begreber som:
dækningsgrad, nulpunktsomsætning og kapacitetsgrad.
Dækningsgrad: dækningsbidraget divideret med omsætningen (fx. hvis de variable omkostninger
dækker 30% af omsætningen, dækningsgraden=70%)
Nulpunktsomsætning: Den omsætning, hvor dækningsbidraget er lige så stort som de faste
omkostninger  omsætningen er lig med omkostningerne (=0)
Kapacitetsgrad: Viser hvor stort dækningsbidraget er i forhold til de faste omkostninger  mest ved
interne regnskaber
Dækningsbidraget: viser hvor mange penge man har tilbage til at betale de faste omkostninger 
Figur 75

d. Analyse af likviditeten
Sammenligne de likvide poster på aktivsiden med den kortfristede gæld på passivsiden  udregning
af nøgletal for likviditeten  figur 78
      Likviditetsgrad 1 og 2 bør være mellem 1 og 2. Er de for lave er der ikke nok likviditet til at
       dække omkostningerne er der større tal bruges ressourcerne ikke ordentligt, desuden er der
       meget højre renter på kortfristet gæld




                                                                                                         42
e. Analyse af soliditeten
Soliditet: hvor stor en del af virksomhedens aktiver den selv ejer i form af egenkapital 
egenkapitalandel
Høj soliditetsgrad = virksomheden vil lettere kunne klare tab i fremtiden  kan investere uden lån
 overskud der er opsparet gennem mange år

28. Økonomistyring
Tre former for økonomistyring:
       Aktivitetsstyring: markedsmæssige muligheder udnyttes bedst muligt
       Kapacitetsstyring: udnyttes kapaciteten i virksomheden bedst muligt  prioritering af vare
        og produktion
       Finansiel styring: Skaffe nødvendig fremmedkapital til de laveste renteudgifter  få den
        højeste forrentning af likvide midler og værdipapirer  sikre nødvendig likviditet

a. Minimering af omkostninger

       Erfaringsbaseret gevinst: opnås når en virksomhed efter at have opbygget erfaring, kan gøre
        produktionen billigere, hurtigere, bedre...
       Stordrift: udnytter at prisen på maskiner mm. ikke stiger så meget som deres kapacitet 
        billigere indkøb
       Bedre udnyttelse af kapaciteten: kombinere produkter  producere ting der minder om
        hinanden for at udnytte kapaciteten bedre
       Brug af biprodukter: starte ny produktion af biprodukter eller affaldsprodukter
       Divisionering: splitte store virksomheder op i mindre dele (divisioner) lokalisere der hvor det
        er billigst og bedst (fx. et land med billig arbejdskraft)
       Outsourcing: splitte produktionen så meget op at den kan erstattes af køb hos
        underleverandører  kun det som virksomheden kan producere billigt eller bedst bliver i
        virksomheden

b. Budget
Budget: handlingsprogram og prognose for en periode i regnskabsform  består af det samme som
regnskabet  sammenligne det der skete i sidste periode med hvad der måske kommer til at ske i
næste
Først: Overordnede mål

                                                                                                     43
Derefter: handlingsplaner (delbudgetter)  afstemning af planer  opstilles i et budget
Sidst: Se om virksomheden holder sig til budgettet eller om det skal revideres




                                                                                          44

				
DOCUMENT INFO
Shared By:
Categories:
Tags:
Stats:
views:119
posted:3/5/2012
language:Norwegian
pages:44