Docstoc

Pressemeddelelse_Gert

Document Sample
Pressemeddelelse_Gert Powered By Docstoc
					29. oktober 2009

It-ildsjæle hædret med priser i Århus
I mere end 40 år har Gert Zimmer Hansen haft en stor del af æren for den positive udvikling af den
midtjyske it-branche. Det er begrundelsen for at tildele ham årets it-pris. It-initiativprisen går til blogger
og social software-ekspert, Ib Potter.


Det var to af den midtjyske it-branches største ildsjæle, der torsdag fik overrakt årets it-priser af
regionsrådsformand Bent Hansen i forbindelse med it-forum midtjyllands årsmøde på Århus Rådhus.

Første mand på podiet var Gert Zimmer Hansen, der modtager IT-prisen Midtjylland 2009 for sin
fremtrædende og mangeårige rolle i udviklingen af et utal af midtjyske it-virksomheder. En rolle, han ikke
mindst har haft, siden han i 2003 tiltrådte stillingen som Investment Manager i Østjysk Innovation. Her har
han været med til at starte mere end 30 it-selskaber. Men hans engagement i udviklingen af den midtjyske
it-branche startede længe før hans tid i Østjysk Innovation.

- Allerede fra starten af Gert Zimmer Hansens karriere har han haft en finger med i spillet i udviklingen af en
række betydende midtjyske it-virksomheder. Først gennem 25 år i IBM Danmark, bl.a. med ansvar for
relationen til IBMs jyske forretningspartnere, og siden i en årrække som direktør i EDB-gruppen, hvor han
har deltaget i konsolidering og udvikling af branchen op gennem 90'erne, lød det fra Bent Hansen, der
havde påtaget sig hvervet at overrække årets it-priser.

Bent Hansen bemærkede desuden, at 63-årige Gert Zimmer endnu ikke har ladet sig pensionere, men
fortsat vælger at bruge sin indsigt og store kommercielle erfaring på at hjælpe små it-iværksætter med at
skaffe kapital – til stor gavn for den midtjyske it-branche.


Initiativpris til lysende it-fyrtårn
Efterfølgende overrakte Bent Hansen årets ”IT-initiativpris”, der tildeles en person eller en virksomhed, der
har præsteret et ekstraordinært initiativ i det midtjyske it-miljø. Initiativprisen gik i år til Online Marketing
Manager hos TV/MIDT-VEST Novamedia, Ib Potter.

- Ib Potter er en enorm ekspertise inden for feltet online markedsføring og nye medier. Han brænder for
emnet og er med base i Holstebro en drivkraft for såvel TV/MIDT-VEST som for det lokale it-forum, fortalte
Bent Hansen og fortsatte: - Ib Potter er den absolutte ankerperson og arkitekten bag den årligt
tilbagevendende konference om digital markedsføring i Holstebro, hvor iværksættere og marketingfolk
bliver tanket op med nyeste viden. Det er en viden, Ib Potter desuden deler ud af gennem sin meget læste
blog, hvor han fortæller om sine erfaringer og informerer om de nyeste tendenser inden for de digitale
medier.

Med hæderen til såvel Gert Zimmer Hansen og Ib Potter fulgte et kunstværk af den århusianske
billedkunstner Iben West.
Yderligere oplysninger ved henvendelse til:

Direktør Finn Støy, it-forum midtjylland, stoy@itforum.dk, 2546 0072
Gert Zimmer Hansen, tlf.: 8734 5892, mail: gzh@oei.dk
Ib Potter, ibpo@tvmidtvest.dk, tlf.: 2969 1266



Gert Zimmer Hansen,




Ib Potter,




Fakta om it-forum midtjylland:

            Vidensnetværk for private og offentlige virksomheder og institutioner
            445 medlemsvirksomheder
            Støttet af Region Midtjylland
            Stiftet i 1996
            Styrker viden om og anvendelse af informationsteknologi
            Sekretariat i INCUBA Science Park Katrinebjerg
            www.itforum.dk



IT-prisen Midtjylland gives til en person eller en virksomhed, som har haft en længervarende, ekstraordinær betydning for
it-udviklingen i Region Midtjylland.

Tidligere vindere af IT-Prisen:

        2008: Erik Ove Nielsen
        2007: Alexandra Instituttet
        2006: The Animation Workshop, Viborg
        2005: CCI Europe
        2004: Morten Kyng, professor i pervasive computing ved Aarhus Universitet
        2003 Michael Holm stifter af Systematic Software A/S
        2002 Preben Mejer, udviklingsdirektør TDC
        2001 Michael Gaardboe stifter af Columbus IT-partner.
Initiativprisen uddeles til en person eller virksomhed, der har præsteret et ekstraordinært initiativ i det midtjyske it-miljø.

Tidligere vindere af IT-initiativprisen:

        2008: Trifork for JAOO-konferencen
        2007: Lars Bak, direktør for Googles Århusafdeling
        2006: Cyberhus
        2005: Specialisterne ApS
        2004 Hovedkræfterne bag den Internationale kunstfestival Read_Me 2004

				
DOCUMENT INFO
Shared By:
Categories:
Tags:
Stats:
views:1
posted:3/4/2012
language:
pages:3