Forord - Aalborg Universitet by lanyuehua

VIEWS: 31 PAGES: 50

									Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008



Forord
Dette bachelorprojekt er udarbejdet af Birgitte Jacobsen, som led i socialrådgiveruddannelsens afsluttende
eksamen     ved     Aalborg   Universitet,    2008.    Det    foreligger   urettet   og    ukommenteret      fra
socialrådgiveruddannelsens side og er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter.
Mit udgangspunkt for valg af emne, var min interesse for arbejdet indenfor alkoholmisbrugsområdet.
Gennem mit praktikophold i det tidligere Foldbjergcenter (pr. 01.01.07 navneændring til Misbrugscenter
Region Nordjylland), blev jeg opmærksom på problematikken omkring børn i alkoholfamilier og jeg har
derfor valgt at arbejde med området, set ud fra et børneperspektiv. Jeg blev bevidst om, at mange børn
rammes, når de har en far eller mor, der har et alkoholmisbrug. Men hvad er det for opvækstvilkår børn i
alkoholfamilier har, når far eller mor drikker for meget og hvilken betydning har denne opvækst for børnene,
når de går ind i voksenlivet? Jeg er sikker på, at jeg i mit fremtidige arbejde som socialrådgiver vil komme
ud for børnefamilier, hvor alkoholmisbrug er et af familiens problemer og da min rolle bl.a. vil være, at
”hjælpe børn med særlige behov”, har det været vigtigt for mig, at opnå et bedre kendskab til disse børn.


Det har krævet stort personligt engagement og overblik, at finde ud af, hvad der er på spil i disse familier.
Men det har været spændende og jeg føler, at det har styrket min faglighed, at arbejde med emnet, da jeg
ikke bare har fået kendskab til disse børn, men har fået en stor indsigt i og bred viden omkring alle de
problematikker, som findes i de børnefamilier, hvor ”alkoholmonstret” har bidt sig fast. Også på det
personlige plan, har det været udviklende for mig, da jeg ikke kunne undgå at blive berørt af de personlige
fortællinger, som de interviewede har bidraget med. Derfor vil jeg rette en stor tak til dem, da deres ”ærlige,
følelsesladede, levende og personlige” fortællinger om livet som barn i en misbrugsfamilie, har givet mig en
større forståelse for deres livsverden, som de ser den. Men også en stor tak til Lisbeth Bak fra
Misbrugscentret Region Nordjylland, Jane Birk fra Aalborg Kommune, Tove Nielsen fra Vesthimmerlands
Kommune og ikke mindst hele teamet omkring Sundhedsstyrelsens kursus, som alle har bidraget til, at jeg
har fået den professionelle vinkel på alle problemstillingerne i disse familier. Også stor tak til
Misbrugsrådgiver Troels Fløe Jensen fra Behandlingscenter Tjele for samtale samt udleverede materiale i
forbindelse hermed.
Sluttelig en stor tak til min vejleder Finn Laursen for med kritiske øjne, at have givet mig råd og vejledning i
det omfang, det har været nødvendigt. Uden alles bidrag, havde jeg aldrig fået et helhedsorienteret billede af
disse familier.




__________________________
Birgitte Jacobsen
Aalborg Universitet, 2008


                                                                                                              1
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008


Kapitel 1 – Problemfelt – problemstilling – problemformulering
Problemfelt
Alkoholmisbrug er et af de største sociale problemer, der findes med store samfundsøkonomiske tab til
følge,1 hvilket danske og udenlandske undersøgelser samstemmende viser. Danske undersøgelser viser, at
alkoholmisbrug er et samfundsproblem, der økonomisk koster samfundet op mod ti mia. kr. årligt2, i form af
sundhedsomkostninger, færdselsulykker, kriminalitet, sociale omkostninger, omkostninger til forskning,
information og forebyggelse samt tab af produktion, grundet mistet arbejdsevne og mistede leveår3.
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen anslår, at omkring 500.000 danskere har et alkoholforbrug, der klart overstiger
deres anbefalinger4, dvs. at mænd drikker mere end de 21 anbefalede genstande om ugen og kvinder mere
end 14 genstande om ugen. Heraf, er der ca. 200.000 danskere, der er alkoholafhængige og kun 20.000 af
disse modtager alkoholbehandling, som de først kommer i efter 9-12 års misbrug.5 Forskningsprofessor
Morten Grønbæk med speciale i alkohol anslår, at op mod 7.500 hvert år mister livet på grund af alkohol6.
Alkoholmisbruget har desuden store personlige omkostninger i form af følelsesmæssige, helbredsmæssige og
sociale konsekvenser for de familier, som rammes af misbrugsproblemet. Skilsmisser, arbejdsløshed, uheld,
sygdom, hospitalsindlæggelser, vold, død og kvæstelser hører med i statistikkerne, når alkoholrelaterede
problemer hvert år gøres op. Under vold hører også husspektakler til, hvor vold mod ægtefælle og evt. mod
børn findes. Tvangsfjernelser af børn fra alkoholiserede hjem, er også en af konsekvenserne af misbruget –
en pris, som børnene ofte betaler med alvorlige følelsesmæssige skader til følge. Sundhedsstyrelsen skønner,
at ca. 50 % af anbragte børn har forældre med et alkohol- eller stofproblem. Misbrugsproblemerne er altså en
væsentlig faktor i børneanbringelsessagerne, hvilket også medfører store udgifter til kommunerne.
Et andet aspekt omkring børn i alkoholfamilier, er børn, der er født af en mor, der har været alkoholiseret
igennem hele svangerskabet. Disse børn, kan have medfødte skader som misdannelser, udviklings- og
adfærdsmæssige problemer, som bl.a. koncentrations- og indlæringsvanskeligheder, og de kan have
problemer med at indgå i følelsesmæssige og sociale sammenhænge 7. Disse børn har et handicap, som
kræver hjælp hele livet. Der findes også børn, der dør under svangerskabet grundet morens alkoholmisbrug8.
Sundhedsstyrelsen er opmærksom på de problemer, som et alkoholmisbrug kan forårsage på fostret og de
anbefaler, at moren ikke indtager alkohol under graviditeten. Hvis den gravide alligevel vælger at drikke, må
hun ikke drikke mere end højst en genstand i døgnet og ikke hver dag, hvis hun vil undgå at skade barnet.
Hvornår alkohol udvikler sig fra et harmløst forbrug til at blive et forbrug, der giver problemer og måske
ender i en afhængighed, er glidende og svaret på spørgsmålet vil være forskelligt afhængigt af, hvem man
spørger. Alkoholmisbrugeren vil sjældent indrømme eller erkende, at der er tale om et problem, mens
pårørende og de professionelle oftest er af en anden opfattelse. Men man kan tale om et alkoholproblem,
”når alkoholforbruget bliver af et omfang, der virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal

1
  Sundhedsstyrelsen
2
  Socialministeriet
3
  Socialministeriet
4
  Sundhedsstyrelsen
5
  Sundhedsstyrelsen
6
  http://www.dr.dk/DR2/Alkohol/Artikler/Misbrug%20i%20tal.htm
7
  Killén og Olufsson 2003:70
8
  Killén og Olufsson 2003:73



                                                                                                            2
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

varetages i familien og når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes og forstyrres af en persons
brug af alkohol”9. Det vil sige, at når alkoholen tager styringen i ens liv, og man ikke længere selv kan
kontrollere forbruget, så kan man tale om et alkoholproblem.
Alkoholproblemer var tidligere mere tabu belagt og man anså det som en privatsag, men da det har skadelige
konsekvenser for både helbred, pårørende og eventuel arbejdsplads, så er der kommet mere fokus på
problemet. Alkoholmisbrug øger risikoen for marginalisering og socialudstødelse10, hvilket er årsagen til at
regeringen i 2002 ønskede at forstærke indsatsen for voksne med alkoholmisbrug samt for børn fra familier
med alkoholmisbrug. Indsatsen, er planlagt til at forløbe i perioden 2002-2010. Målene og strategierne er
således beskrevet i regeringens handlingsprogram ”Sund hele livet”:
”Antallet af storforbrugere af alkohol skal reduceres markant, unges forbrug af alkohol skal nedbringes og
alkoholforbruget blandt børn skal fjernes. Der skal udvikles en bred vifte af differentierede
behandlingstilbud, der sikrer, at de meget forskelligartede behov kan imødekommes”11.
Der er mange gode grunde til at være opmærksom på børn, der vokser op i en alkoholfamilie, da de på
mange måder har en anderledes opvækst end deres jævnaldrende. De slås med en række problemer, som
deres jævnaldrende ikke slås med, hvorfor de som udgangspunkt også har dårligere chancer nu og fremover.

Børn i alkoholfamilier
Der foreligger ikke nogle præcise tal på, hvor mange børn der findes i Danmark, som vokser op med en
forælder, der har et alkoholproblem, da emnet på trods af øget fokus stadig er en del tabu belagt og der er
givet forskellige skøn eller bud på, hvor stort dette antal er. Men ifølge 2002 tallene fra Sundhedsstyrelsen,
bor 60.000 børn under 18 år sammen med en forælder, der har været indlagt på sygehus på grund af en
alkoholrelateret sygdom. Derudover findes der et ukendt antal børn med alkoholmisbrugende forældre, der
endnu ikke har været indlagt på sygehus grundet alkohol-problemer.12 Hope anslår, at der er 150.000 børn,
der vokser op i et hjem, hvor alkohol er et problem13, mens Lisbeth Bak, der er misbrugskonsulent og
familieterapeut i Misbrugscenter Region Nord skønner, at tallet snarere er ca. 180.000. Endelig skriver Frid
A. Hansen i sin bog ”Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer”, at antallet antages at være et
sted mellem 200.000 og 250.000 børn14. Der er altså forskellige kvalificerede bud på, hvor mange børn, der
vokser op i en familie med misbrugsproblemer, men der synes at være enighed om, at ikke alle er registreret
eller i kontakt med systemet, hvilket Jane Birk, Aalborg Kommune forklarer således:
”Her kan sagtens glide et barn udenom, da det jo er svært at bevise noget, særligt i de ”pæne” familier, som
vi jo ikke ser i vores forvaltning”.
Selvom der ikke eksisterer nøjagtige opgørelser over antallet af børn, der vokser op i en misbrugs-familie, så
er det dokumenteret, at forældrenes misbrug medfører en række psykiske problemer, for en stor del af
børnene. Derfor er det vigtigt, at alle professionelle er opmærksomme på problemet, da det i høj grad
påvirker barnets trivsel, at bo sammen med en misbrugende forælder. Det er dokumenteret, at børn, der
9
  Frid A. Hansen, chefpsykolog på Borgestadsklinikken – fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside
10
   Socialministeriet
11
   Socialministeriet
12
   Sundhedsstyrelsen
13
   Hope.dk`s hjemmeside
14
   Hansen 2000:8



                                                                                                            3
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

vokser op i en alkoholfamilie, har større risiko for at få psykiske, adfærds- og sociale problemer. Lederen af
alkoholrådgivningen i Århus, psykolog Helene Bygholm lavede en undersøgelse i 2000, som viste, at 10 %
af børn fra familier med alkoholproblemer, har en psykiatrisk lidelse, der kræver behandling, hvilket er
dobbelt så mange som i befolkningen generelt. 40 % har symptomer på forskellige former for psykiske
belastninger. De resterende 50 % viste på undersøgelsestidspunktet ingen tegn på symptomer 15. På trods af,
at 50 % af børnene i Helene Bygholms undersøgelse ikke viste tegn på problemer, ved man, at der findes en
del børn i misbrugsfamilier, der kan være svære at få øje på. Mange familier, er på trods alkoholproblemet
velfungerende og børnene viser ingen tegn på udviklingsmæssige eller sociale problemer. Derfor ikke er
disse familier ikke i kontakt med det offentlige system16.
Det er en stor belastning for børn at vokse op i en familie med alkoholproblemer og de lider ikke kun, mens
misbruget står på, da undersøgelser viser, at de har forhøjet risiko for, at få vanskeligheder langt ind i
voksenlivet, da hvert tredje voksne barn af alkoholikere har, eller har haft, egne alkoholproblemer 17.
Derudover er misbrug af andre rusmidler også mere udbredt blandt voksne børn af alkoholikere, ligesom
mange også kæmper med flere psykiske lidelser, som bl.a. depression og angst med højere grad af
selvmordsadfærd til følge18. Af de børn, der vokser op i en familie med alkoholproblemer, er det ca.
halvdelen, der har belastende psykosociale problemer helt op i voksenalderen19.

En dagligdag med alkoholmisbrug, vil i et eller andet omfang præge alle – ikke bare misbrugeren selv, hvis
psykiske og fysiske helbred tager skade, men også de pårørende og især børnene vil vokse op under yderst
belastende forhold i en hverdag, der er præget af uforudsigelighed, omsorgssvigt, angst, skyld, skam og
ensomhedsfølelse. Når forældrene har problemer med misbrug, vokser børnene op i et miljø, der på mange
måder er mangelfuldt i forhold til tryghed, omsorg, kærlighed og en struktureret hverdag, der er nødvendig,
for at børnene trygt kan udvikle sig til et sunde og glade individer20. Deres alkoholmisbrug sætter sine
tydelige spor i børnenes hverdag, når de ikke magter forældreopgaven i tilstrækkelig grad og børnene lider
under omsorgssvigtet. De skal leve med løgne, brudte aftaler, fornægtelse, omsorgsvigt, vold, konflikter og
skænderier. Omsorgssvigtet, har konsekvenser for børnene. Men hvordan det enkelte barn udvikler sig og
oplever dets omsorgs situation, afhænger af mange ting, bl.a. af den enkeltes personlighed. Mange
alkoholafhængige, er selv vokset op i et hjem med alkoholproblemer. Deres opvækst under dårlige
psykosociale forhold, har gjort, at de ikke har fået tilfredsstillet deres basale behov for kærlighed og omsorg,
som er nødvendige for en sund og normal udvikling21. De har ikke oplevet, hvordan man skal være ”god nok
forælder”, da de ikke har haft nogen rollemodeller at identificere sig med. Disse børn er særligt sårbare og
mere modtagelige over for forældrenes negative påvirkninger. Og der er en risiko for, at man selv udvikler et
alkoholmisbrug, hvis man er opvokset i et hjem, hvor forældrene er alkoholmisbrugere og man ikke får den
nødvendige omsorg, kærlighed og støtte til en sund udvikling. At man overtager forældrenes adfærd og

15
   Sundhedsstyrelsen
16
   Harbo, Christensen 1998:7
17
   Sundhedsstyrelsen
18
   DR´s hjemmeside
19
   Lindgaard, Helle Publikation i Socialrådgiveren Nr. 9, 7. maj 2003
20
   Lisbeth Bak – Misbrugscenter Region Nordjylland
21
   Killèn og Olufsson 2003:71



                                                                                                              4
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

mønstre. De personer, der overtager forældrenes adfærdsmønster, har oftest en lav selvtillid, dårlig
selvfølelse, dårlig kontakt evne og mange har personlighedsforstyrrelser samt psykiatriske diagnoser 22. De
har ofte dårlige boligforhold, lever af overførselsindkomster, lever i et voldeligt forhold, er involveret i
kriminalitet, prostitution, osv.23. Mange af problemerne, går for disse børn i arv.
Men ikke alle børn overtager forældrenes alkoholmisbrug eller deres sociale problemer. Der findes børn, der
på trods af de belastede opvækstvilkår, klarer sig rigtig godt i samfundet. Et godt eksempel herpå er Lisbeth
Zornig Andersen, der sammen med tre brødre, er vokset op med en alkoholiseret alenemor. Hun er uddannet
cand.polit. og er i dag underdirektør for Specialisterne, ligesom hun holder foredrag om, hvad det vil sige, at
vokse op i en alkoholfamilie. Lisbeth, har på trods af morens massive alkoholmisbrug, formået at få et godt
liv med en god uddannelse, mens hendes brødre, har klaret sig knap så godt, da de alle er endt i
alkoholmisbrug ligesom moren. Lisbeth forklarer sin succes med, at hun var heldig at have en lærer, der fik
hende fjernet og hun kom på et børnehjem, hvor der var en pædagog, Karen Gjersing, som tog sig kærligt af
hende. Karen gav Lisbeth den kærlighed og omsorg, som hun havde manglet hjemme hos moderen. Lisbeth
Zornig Andersen fortæller:
”Karen lod mig være en del af hendes familie helt frem til nu, hvor jeg snart fylder 40 år. Det var der, jeg fik
mine intellektuelle udfordringer. Det var der, jeg tilbragte solrige sommerferier og hyggelige juleaftener.
Det var der, jeg sad i sauna med familien og lærte at rulle mig i sneen efterfølgende. Det var også Karen,
der satte studenterhuen på mig. Endelig var det hos Karen, jeg fik min uddannelse, som jeg profiterer på i
dag, hvor jeg bevæger mig blandt dem, der fik alt det i dåbsgave, som jeg har måttet hente hos mennesker i
det offentlige, der gav noget af sig selv uden at få betaling. Jeg var en lille charmetrold med lyst hår og store
blå øjne. Jeg tilpassede mig og fandt hurtigt ud af, at jeg kunne charme mig igennem mange ting og jeg fandt
ud af, hvordan jeg kunne snøre mange personer. Mine brødre derimod, var knap så heldige. De havde ikke
samme smukke udseende eller væremåde. De havde skæve tænder og de kom tit op at slås med andre. De
havde mange konflikter. Og hvem kan lide adfærdsvanskelige drenge, der hele tiden kommer op at slås med
andre? De vandt ikke nogen pædagogers hjerter eller blev inviteret med hjem på sommer- eller juleferier. De
måtte enten hjem til mor eller blive på børnehjemmet”24.
Lisbeth er et levende bevis på, at man ikke nødvendigvis behøver at blive hverken alkoholmisbruger,
arbejdsløs eller psykisk ustabil, fordi man er opvokset i en alkoholfamilie. Hun formåede, at bevæge sig fra
en lav social rangstige til en bedre og højere position i samfundet. Hun har trods den dårlige start på livet,
formået at skabe sig et godt voksenliv. Pædagogen Karens engagement og omsorg for hende, har styrket
hendes selvværdsfølelse samt tillid til andre mennesker. Hun har haft et støttende netværk, der har villet
hende det godt, men hun har også selv villet have en anden tilværelse end den moren har levet.

Problemstilling - Nærmere afgrænsning
Problemstillingerne omkring emnet ”Børn i alkoholfamilier”, er både omfangsrige og komplekse, og en
fuldstændig undersøgelse vil ligge langt ud over rammerne for dette projekt. Derfor er en nærmere

22
     Killén og Olufsson 2003:72
23
     Killén og Olufsson 2003:72
24
     Lisbeth Zornig Andersen



                                                                                                               5
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

afgrænsning nødvendig. Jeg har gennem arbejdet med problemfeltet fundet ud af, at børn i alkoholfamilier
alle er belastet af forældrenes alkoholmisbrug, men at nogle klarer sig bedre end andre på trods af samme
belastning. Jeg har derfor valgt, at koncentrere projektet og spørgsmålene omkring alkoholmisbrugets
konsekvenser for børnene, hvilket betyder, at jeg ikke kigger så meget på forældrene og deres misbrugs-
historie. Jeg er opmærksom på alkoholmisbrugets negative konsekvenser for forældrene samt for forældre
evnen, men vil ikke gå så meget i dybden med disse problemstillinger. Men da et af hovedproblemerne med
børn i alkoholfamilier angår børnenes omsorg og udvikling, vil jeg derfor se nærmere på, hvordan det
påvirker børnenes opvækst, når de har en far eller mor, der drikker meget alkohol samt deres evne til at
mestre disse belastninger, der opstår i forbindelse hermed. Jeg er bevidst om, at det har betydning om det er
begge forældre, der har et alkoholmisbrug eller om det kun er den ene, ligesom jeg er bevidst om, at det har
betydning om den misbrugende forælder er alene med børnene. Jeg vil ikke komme nærmere ind på disse
problem-stillinger i projektet, men er dog bevidst om, at omfanget har betydning for hvilken rolle alkoholen
har i familien. Jeg vil ikke fokusere på misbrugeren, men på børnene, herunder de påvirkninger og
problemer, som børnene udsættes for gennem barndommen og hvordan de klarer sig i voksenlivet.
Jeg er også opmærksom på, at der findes børn, der er født med alvorlige misdannelser og skader, som følge
af morens alkoholmisbrug under graviditeten, men jeg vælger at se bort fra disse børn og vil kun have fokus
på og koncentrere mig om børn, der er vokset op med en misbrugende forælder.
Hvad betyder det for børn at vokse op i en alkoholiseret familie, hvor far, mor eller begge forældre har et
alkoholproblem? I nogle familier, er det far, der drikker. I andre familier, er det mor, der drikker. Har det
nogen betydning for børnene, om det er far eller mor, der drikker?
Med fokus på disse børn, kan det undre mig, at der findes nogle børn, der klarer sig godt trods en belastet
opvækst, mens andre klarer sig dårligt og overtager forældrenes adfærdsmønster.
Hvordan kan det være, at nogle af børnene tilsyneladende klarer sig godt på trods af forældrenes
alkoholmisbrug, mens andre børn oplever problemer hermed? Selv om børnene, er vokset op i samme
familie med samme biologiske forældre, synes der at være forskel på, hvordan de klarer sig ind i voksenlivet.
På overfladen, ser det ud til, at nogle tilsyneladende klarer sig godt, mens andre ikke, har det overskud, der
skal til, for at klare samfundskravene om job, uddannelse, osv. Under mit praktikophold på Foldbjergcentret,
hørte jeg nogle alkoholmisbrugere fortælle om, at de var blevet alkoholmisbrugere ligesom deres mor eller
far, mens de havde søskende, der havde et naturligt og afslappet forhold til alkohol. Men også gennem
foredraget med Lisbeth Zornig Andersen, er jeg blevet opmærksom på problematikken omkring børn i
alkoholfamilier, der kan udvikle sig i hver sin retning til trods for, at de har haft samme opvækstvilkår. Det
kan undre mig, at der i en alkoholfamilie med fx fire søskende, er to, der klarer sig godt, mens de andre to
selv får misbrugs- og socialpsykiske problemer som voksne. Hvad er det, der gør, at nogle klarer sig godt,
mens andre ikke gør? Hvorfor udvikler nogle sig til ”Solstråler”, mens andre udvikler sig til ”Skæverter” 25?
Jeg undrer mig over, at selv om disse børn alle fik hjælp fra det offentlige, så er det ikke alle, der har klaret
sig lige godt. Hvilke faktorer, har spillet ind på denne udviklingsforskel hos disse børn?


25
     Lisbeth Zornig Andersens betegnelse af dem, der klarer sig godt og dem, der ikke klarer sig godt trods samme belastende opvækst.



                                                                                                                                        6
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008


Problemformulering
På baggrund af overstående overvejelser, er jeg kommet frem til følgende problemformulering:


”Hvordan påvirker det børn at vokse op i en familie, hvor en eller begge forældre har et alkoholmisbrug,
og hvorfor klarer nogle sig godt i voksenlivet, mens andre ikke gør? Hvilke faktorer spiller ind på dette?”


Jeg fandt gennem forstudier af undersøgelser og rapporter på området frem til, at pædagoger, lærere og
socialforvaltningen, var de mulige personer i forhold til at tilgodese børnenes behov i de tilfælde, hvor en
forælder ikke har formået at give barnet den fornødne omsorg, hvilket ledte mig frem til følgende
underspørgsmål:


”Hvilke ressourcer og problemer, er der til stede i disse familier for, at børnenes behov tilgodeses, når en
forælder har et alkoholmisbrug?” Hvad kan jeg som socialrådgiver gøre for at hjælpe disse børn, når jeg
får kendskab til dem?”




                                                                                                              7
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008


Kapitel 2 – Projektets design
                                           Problemfelt
       Introduktion/beskrivelse af problemstillingen samt afgrænsning af problemstilling.




                                    Problemformulering
        ”Hvordan påvirker det børn at vokse op i en familie, hvor en eller begge forældre
        har alkoholproblemer, og hvorfor klarer nogle af disse børn sig godt i voksenlivet,
        mens andre ikke gør? Hvilke faktorer spiller ind på dette? Hvilke ressourcer og
        problemer, er der til stede i disse familier for, at børnenes behov tilgodeses, når en
        forælder har et alkoholmisbrug? Hvad kan jeg som socialrådgiver gøre for at
        hjælpe disse børn, når jeg får kendskab til dem?”




                             Videnskabsteori og metode



                                        Teoriafsnit
      Teori, der taler imod, at barnet klarer sig
                                         Omsorgssvigt Kari Killén m.fl.
                                         John Bowlbys tilknytningsteori
                                         Erik Eriksons udviklingsteori om otte aldre
      Teori, der taler for, at barnet klarer sig
                                         Modstandsdygtighed
                                         Risiko- og beskyttelsesfaktorer


                                   Empiriafsnit
      Primær Empiri:               Kvalitative interviews udarbejdet på baggrund af
                                   interviewguide (Kvale)
                                   Interviews med socialrådgivere, en misbrugskonsulent
                                   samt to (tre) voksne børn af alkoholikere,
                                   kursus/foredrag/temadage
      Sekundær empiri:             Artikler, publikationer, litteratur,
                                   forskning/undersøgelser, film, TV- og
                                   dokumentarprogrammer.


                                 Analyse teori og interviews


                                   Hjælp, behandling- og forebyggelse
      Lovgivning: Sagsbehandling i børnesager, herunder underretningspligt, m.m.
      Behandling: Børne-/familieperspektivet i behandlingen.
      Forebyggelse: Kampagner.


                                           Afslutning
                         Konklusion, perspektivering og handlingsforslag                         8
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008


Videnskabsteori og metode
I dette afsnit redegør jeg dels for mine metodiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af projektet,
og dels for min videnskabsteoretiske tilgang samt valg af teori og empiri.
For at finde ud af hvad det er for vanskeligheder børn i alkoholfamilier kan løbe ind i af forskellig art, var
mit første formål at sætte mig ind i den teoretiske og forskningsmæssige viden om området. Mit valg af
relevant teori er beskrevet i efterfølgende afsnit. Den forskningsmæssige viden, er dokumenterede
undersøgelser, som understøtter den teoretiske viden. Den er beskrevet under afsnittet – sekundær empiri.
Derudover indsamlede jeg al den information, som jeg kunne om emnet og fandt relevante statistikker,
artikler, rapporter, litteratur, film, TV- og dokumentarfilm, ligesom jeg søgte på internettet. Jeg søgte også
information omkring lovgivningen og sagsbehandlingspraksis på børneområdet, ligesom jeg søgte
information omkring forebyggelse. Til analysearbejdet foretog jeg kvalitative interviews med det formål, at
få besvaret min problemformulering. Desuden har jeg deltaget i to af Sundhedsstyrelsens temadage omkring
børn i alkoholfamilier26, hvor forskellige foredragsholdere, dels voksne børn af alkoholikere og dels
professionelle medarbejdere, kom med deres vinkel på problemstillingen. Endelig havde jeg en samtale med
en misbrugsbehandler fra Tjele, der gav mig indblik i, hvordan han ser på problemstillingerne i en
misbrugsfamilie.

Videnskabsteoretisk tilgang
Projektets problemformulering lægger op til, at jeg skal opnå en forståelse den livs verden, som børn af
alkoholforældre har. Mit vidensområde er delt i en teoretisk og en empirisk del.
Videnskabsteoretisk, har jeg valgt en hermeneutisk tilgang, hvor tolkningen er en løbende proces, der
gennem selvrefleksion og dialog medfører kontinuerlige genfortolkninger i den hermeneutiske spiral. Den
hermeneutiske proces består af forståelse, dialog, fortolkning, ny forståelsesramme og ny fortolkning27. I
denne proces starter man med at have en forståelse, hvorefter man går over i dialog med sin egen forståelse,
hvilket vil sige, at man ved hjælp af tænkning, teori, empiri eller i diskussion med andre, indhenter ny viden
og dermed får en ny forståelse. Der finder hele tiden fortolkning sted, for at kunne forstå den nye viden. Jeg
arbejder med en vekselvirkning mellem teori og empiri for derigennem at opnå forståelse. Ny viden om
emnet, har været med til på en kontinuerlig måde, at udvikle en nærmere forståelse. På den måde bliver min
viden løbende udvidet, og man kan sige, at den hermeneutiske spiral kører derudaf.
Jeg kan ikke arbejde hermeneutisk uden at være påvirket af min egen forforståelse, da jeg altid vil forstå og
anskue verden med den forforståelse jeg nu engang har. Men jeg vil hele tiden søge at gå åben ud i min
søgen efter meninger eller svar på min problemformulering, og derfor kan det godt være, at min forforståelse
vil ændre sig undervejs i processen, som projektet skrider frem. Forforståelsen er den baggage jeg har med
mig af kultur, erfaringer, hypoteser og teoretiske referencerammer. En baggage, som jeg bærer med ind i
arbejdet. Min forforståelse omkring børn i alkoholfamilier, er som udgangspunkt, at disse børn har det svært
og er i risikogruppe for selv at udvikle sociale, psykiske og udviklingsmæssige problemer senere i livet. Det
kan være svært for dem at komme af med de emotionelle vanskeligheder fra barndommen og de tager dem
26
     Jeg blev inviteret gennem Lisbeth Bak fra Misbrugscenter Region Nordjylland
27
     Noter fra FO1 samt samtale med Karin Kildedal, der var min vejleder under mit praktikophold.



                                                                                                                 9
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

derfor med ind i voksenlivet. Den viden og forforståelse, som jeg hidtil har haft, kan ændre sig, når de
kvalitative interviews er foretaget. Nogen gange viser det sig, at noget hænger anderledes sammen end man
havde regnet med. Derved får man ny forforståelse, en ny erkendelse og viden, at arbejde ud fra.
De data, som jeg får indsamlet, vil via en hermeneutisk fortolkning give mig en forståelse af den aktuelle
situation, som de voksne børn af alkoholikere er i. Resultatet vil være udtryk for et øjebliksbillede af deres
mening eller opfattelse af livskvalitet, som kan skabe en ny erkendelse og viden, hvilket kan danne baggrund
for yderligere forskning.
Selve arbejdsprocessen i min undersøgelse, er en vekselvirkning mellem deduktive og induktive
fremgangsmåder, og de kan derfor være svære at adskille, hvorfor de i nogen grad er vævet ind i hinanden.
Den deduktive vej (tænkning), er anvendt i den teoretiske del, mens den induktive (sanseerfaring) fremgangs
metode er anvendt i interviewene i den empiriske del.
Udgangspunktet er den teoretiske / deduktive tilgang, hvorfra den empiriske del er skabt i form af en
interviewguide. Det teoretiske grundlag har været baggrunden for, hvilke spørgsmål, der er stillet i
interviewguiden. I den induktive del, både interview situationen og analysen, har jeg været åben over for nye
aspekter i undersøgelsen og føres på den måde videre i den hermeneutiske spiral.

Valg af teori
Børn, der vokser op i alkoholfamilier, har ofte en anden opvækst end andre børn. Jeg vil derfor søge at
belyse psykologiske overvejelser om, på hvilken måde disse børn, har en anden opvækst end andre børn, der
alt andet lige har nogle andre og bedre opvækst vilkår og hvordan børnene kan hjælpes til at klare sig
igennem kriserne. Jeg vil i analysearbejdet beskrive forskellige teoretikeres psykologiske teorier, som jeg
finder relevante i denne sammenhæng, ligesom jeg vil komme med egne psykologiske overvejelser herom.
Den teoretiske del, har jeg derfor udvalgt efter evnen til at belyse den del, som er relateret til barnets
grundlæggende behov og relationernes betydning for barnets følelsesmæssige udvikling. Jeg har valgt Kari
Killéns omsorgsteori, John Bowlbys tilknytningsteori samt Erik Eriksons teori om de otte aldre til at belyse
personlighedsudviklingen i et psykologisk perspektiv, da jeg mener, at teorierne handler om nogle
grundlæggende faktorer, der skal være til stede, for at mennesker kan udvikle sig og fungere optimalt.
Endelig medtages også teorier, der taler for, at børn klarer sig, trods belastet opvækst, herunder deres
modstandsdygtighed samt de risiko- og beskyttelsesfaktorer der spiller ind. Ud fra disse teorier, vil jeg basere
min analyse og de danner grundlaget for min udarbejdelse af interviewguide.
For at finde ud af, hvad det er, der henholdsvis fremmer og hæmmer børns udvikling, er det vigtigt, at finde
teorier, der bidrager til at belyse dette. Derfor har jeg valgt at dele det teoretiske op i teorier, der taler imod,
at barnet klarer sig og i teorier, der taler for, at barnet klarer sig.

Empiri
Jeg vil i dette afsnit søge at redegøre for mine overvejelser omkring, hvordan jeg ville gribe det empiriske
felt an. Jeg har opdelt den empiriske del i primær og sekundær empiri.




                                                                                                                   10
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008


Primær empiri
Som primær empiri har jeg anvendt primære interviews og mit sigte var, at empirien skulle belyses på så
mange forskellige måder som muligt. Jeg valgte derfor at udføre åbne kvalitative interviews med voksne
børn fra alkoholfamilier samt tre medarbejdere fra praksisfeltet, dels to socialrådgivere fra kommunale
forvaltninger og dels en misbrugskonsulent/familieterapeut i et misbrugscenter. Formålet med interviewene
med socialrådgiverne, er dels at skaffe større viden om, hvordan de professionelle ser på børn i
alkoholfamilier, hvordan de oplever dem og hvordan de arbejder med dem i familierne.
Årsagen til, at jeg har valgt kvalitative interviews frem for kvantitative er, jeg på den måde har muligheden
for at gå mere i dybden med spørgsmålene og få uddybet de steder, som jeg synes er relevant i forhold til
min problemformulering. Jeg er klar over, at en stor kvantitativ spørgeskemaundersøgelse ville have et
bredere udsnit af de interviewedes holdninger omkring min problemstilling, men jeg ville ikke kunne gå så
meget i dybden med spørgsmålene på den måde, som jeg kan med få kvalitative interviews. Men det er ikke
min hensigt, at give et repræsentativt billede af disse børns påvirkninger og vilkår, men mere at få et
uddybende personligt billede af disse børns livsvilkår og udvikling. Indholdet i interviewene er vigtigere for
mig end at interviewe så mange som muligt. Jeg vil i disse interviews have fokus på deres følelser,
erfaringer, perspektiv og forståelse af problemerne set ud fra deres situation. Det er deres
”sandheder/erfaringer”, som er brugbare for mig til at klarlægge de ressourcer og problemer, som de har. På
den måde, får jeg et indblik i deres familieforhold samt opvækstvilkår i barndommen, ligesom jeg kan få et
indtryk af, hvordan det har påvirket deres liv indtil nu.

Interview
I følgende afsnit vil jeg redegøre for mit arbejde med interview, herunder udarbejdelsen af interviewguide,
mit valg af interviewpersoner, selve interviewsituationen og etiske overvejelser samt transskriberingen.

Udarbejdelse af interviewguide
Jeg har valgt kvalitative interviews28 på baggrund af Steiner Kvales metode i interviewene med de to
voksne børn af alkoholikere, fordi den er god til at afdække og formidle de holdninger, synspunkter og
forestillinger, som de har. De kvalitative interviews er en beskrivelse af interviewpersonens livsverden og
det overordnede formål er, at få en mere uddybende og detaljeret viden om, hvordan voksne børn af
alkoholikere opfatter deres livsverden sammenholdt med, hvordan de professionelle opfatter denne.
Derfor skal disse ikke ses, som et repræsentativt billede af livsvilkårene for børn af alkoholfamilier, men
mere som personlige billeder, hvis forskellige ”sandheder”, er brugbare i afdækningen af de ressourcer og
problemer, som voksne børn af alkoholikere har. Interviewguiden er udarbejdet efter et kronologisk
livsforløb, med inddeling i barndom, ungdom og voksenliv. Den systematiske og kronologiske orden i
interviewguiden, skal være med til at sikre overblik og en livsforløbsforståelse af den interviewedes
opvækstvilkår. Selv om interviewene er tilrettelagt på en struktureret måde, er de alligevel åbne, forstået
på den måde, at den interviewede har haft mulighed for at påvirke, hvad der skulle lægges vægt på. Jeg



28
     Kvale – her fra kapitlerne i Kompendium til: Socialrådgiverstudiet 2007 Soc. 2004 – 7. semester. Aalborg Universitet



                                                                                                                            11
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

har også været opmærksom på den interviewedes aktuelle livssituation. Interviewene med de
professionelle, endte mere som samtaler, da de fortalte bredt om deres arbejde i alkoholfamilier.

Interviewsituationen samt etiske overvejelser
Jeg gjorde mig nogle etiske refleksioner i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af
interviewene med de voksne børn af alkoholikere. Under udarbejdelsen af interviewguiden, gjorde jeg
mig nogle etiske overvejelser omkring, hvilke konsekvenser det kunne have for interviewpersonerne, når
jeg stillede spørgsmålene. Derfor har jeg bestræbt mig på ikke at stille spørgsmål, som vil være så
personlige og ømtålelige, at de rykker op i gamle sår, som vil give den interviewede ubehag og psykiske
negative følgevirkninger.
Ved første kontakt informerede jeg interviewpersonen om undersøgelsens formål og indhold, ligesom jeg
informerede om anonymiteten og at vedkommende kunne lade være med at svare på spørgsmålene, hvis
hun/han ikke havde lyst til det og at hun/han kunne trække sig ud af interviewet når som helst. Da
interviewpersonerne selv måtte vælge, hvor interviewene skulle finde sted, er alle interviewene med de
voksne børn af alkoholikere foregået i interviewpersonernes eget hjem. At de selv har valgt interview
stedet, er fordi de på den måde kunne føle sig mere trygge i interview-situationen, da det så foregik i
vante omgivelser. Før jeg gik i gang, satte jeg en tidsmæssig ramme for, hvor længe interviewet skulle
vare og jeg havde tilrettelagt det sådan, at interviewene ville vare ca. en time. Det var dog forskelligt,
hvor længe de varede, og et af interviewene blev lidt længere end den afsatte time.
Af etisk forsvarlige årsager, valgte jeg at indlede selve interviewsituationen med, at spørge ind til den
interviewedes aktuelle livssituation, dels for at finde ud af, hvordan dette kunne tænkes at have
indflydelse på interviewet, og dels, fordi jeg var bange for, at komme til at ”åbne op” for noget, som jeg
ikke har den fornødne kompetence til at lukke i igen. Det skulle vise sig at være en god interviewstrategi,
da jeg i ét af tilfældene erfarede, at interviewpersonen, dels var fuld og dels var for psykisk sårbar til at
kunne gennemføre interviewet. Min hermeneutiske tolkning af denne persons fysiske og psykiske
tilstand, herunder kropssprog og måde at tale på, resulterede i, at jeg ikke turde gå i gang med at
interviewe ham. Det ville heller ikke være etisk i orden, at interviewe en, der var beruset, da berusede
personer ofte siger noget, som de ikke ville sige i ædru tilstand. Denne strategi anvendte jeg i alle
interviewsituationerne. Jeg valgte også at anvende gentagelses-princippet af etiske årsager, fordi jeg på
den måde kunne kontrollere, at jeg som interviewer, var enig med interviewpersonen om resultatet. At jeg
havde forstået den interviewede rigtigt. På den måde kunne jeg undgå, at misforståelser eller uenigheder
ikke forekom i det endelige resultat. Alle interviewpersonernes identiteter er kendte af mig, men af
samme etiske årsager, er de anonymiserede i projektet og deres navne er derfor opdigtede.
Udvælgelse af interviewdeltagere
Der er foretaget interview med to ud af tre valgte voksne børn af alkoholikere og tre professionelle
medarbejdere, hvoraf de to er socialrådgivere i kommunale forvaltninger og den tredje også er
socialrådgiver, men arbejder som misbrugskonsulent og familieterapeut i et misbrugscenter.




                                                                                                                12
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

Formålet med interview er, at jeg får et indblik i, hvordan børns oplevelse af at vokse op i en
misbrugsfamilie, er samt at jeg får en større forståelse for, hvad disse belastninger har betydet for deres
voksenliv. Derfor er det voksne børn af alkoholikere, der er blevet interviewet.
Udvælgelsen af interviewdeltagere er med hensyn til de voksne børn af alkoholikere, foretaget med
udgangspunkt i forskellige forhold og kriterier: en aldersmæssig spredning, en repræsentation af begge køn
og de er delt op efter om de har klaret sig godt i voksenlivet eller ej. Disse kriterier blev opstillet for at få et
så bredt og nuanceret billede som muligt, men det skulle desværre vise sig, at være en mere vanskelig
opgave i praksis end først antaget, da det har været svært at få folk i tale omkring emnet. Om det bunder i
berøringsangst eller det er fordi, at folk anser det som privatsag, ved jeg ikke.
I første omgang, fandt jeg tre voksne, som alle havde det tilfælles, at de var vokset op med en far eller mor,
der var alkoholiker. Disse personer var:
Bibi – 51 år
Bibi boede sammen med sine søskende i en ganske almindelig familie, indtil mosteren flyttede ind, da Bibi
var ca. 11-12 år. Mosteren drak dagligt, hvilket medførte, at forældrene og især faderen fulgte trop.
Alkoholmisbruget resulterede i utroskab og skilsmisse. Bibi og hendes tre søstre flyttede på børnehjem, da
Bibi var 13 år gammel. Her boede Bibi i fire år, hvorefter hun flyttede sammen med sin daværende kæreste.
Bibi fortæller om de oplevelser hun har omkring sin opvækst i en alkoholfamilie og hun kommer med sin
forklaring på, hvorfor hun har klaret sig godt på trods af forældrenes svigt og alkoholmisbrug.
Benny – 37 år
Benny flyttede på børnehjem som niårig, da faderen efter moderens død begyndte at drikke voldsomt. Benny
boede i over et år hjemme hos sin far sammen med sine søskende før myndighederne greb ind og fik dem
fjernet fra hjemmet.
Benny er i dag selv blevet alkoholmisbruger og har i perioder lidt af svære depressioner. Han har ingen
uddannelse eller job, lever af sin førtidspension og de venner han har, er venner fra misbrugsmiljøet. Han har
ingen synderlig kontakt til sin familie, der ikke vil have noget at gøre med ham på grund af hans
alkoholmisbrug. Hans bror og to søstre, har alle en uddannelse og job, ligesom de alle har stiftet familie.
Benny har en søn, som han ikke har kontakt til.
Sille – 26 år
Sille er opvokset i et såkaldt borgerligt hjem, hvor faderen har været alkoholmisbruger lige så længe Sille
kan huske. Hendes mor har et naturligt forhold til alkohol. Selv om faderen, har formået at passe sit arbejde,
så er Sille påvirket af, at hun skulle tage hensyn til sin far gennem hele sin barndom. Selv om hun på mange
områder, synes at have klaret sig godt i voksenlivet, så mener hun selv, at hun er påvirket af, at skulle leve
med ”løgne og hemmeligheder”.

Det var ovennævnte to kvinder og en mand, der blev fundet og udvalgt som interviewpersoner, men da den
mandlige interviewperson Benny i interviewsituationen, viste sig dels at være for fuld og dels at være i en
meget psykisk sårbar situation, valgte jeg af etiske årsager, at lade være med at interviewe ham. Derfor er det
udelukkende kvinder, der er blevet interviewet og kriteriet om, at begge køn skulle repræsenteres i inter-


                                                                                                                   13
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

viewene, har derfor ikke kunne opfyldes, da det ikke er lykkedes mig at finde en ny mandlig interview-
person. Selv om dette kriterium mangler, mener jeg, at de voksne børn af alkoholikere er tilpas bredt
repræsenteret, da aldersspredningen mellem de interviewede er stor.

Socialrådgiverne Jane Birk, Aalborg Kommune & Tove Nielsen, Vesthimmerlands Kommune
Jeg fik en socialrådgivervinkel på arbejdet i belastede børnefamilier, af ovennævnte, der er socialrådgivere i
henholdsvis Aalborg og Vesthimmerlands Kommuner og har mange års erfaring med familiearbejdet. De
gav mig et indblik i, hvordan det systematiske arbejde foregår i praksis i forbindelse med sagsbehandlingen i
børnesagerne, hvor det har været nødvendigt med foranstaltninger. Jeg havde lagt op til et interview, men det
endte med samtaler, hvor de kom med deres erfaringer med arbejdet i børnefamilier med alkoholmisbrug.

Lisbeth Bak, misbrugskonsulent/familieterapeut, Misbrugscenter Region Nordjylland
Lisbeth Bak har erfaring i at arbejde med børn og familier, hvor forældrene har alkoholproblemer, dels
via familiekurser og dels via familiebehandling. Jeg kendte Lisbeth Bak fra mit praktikophold på
Foldbjergcentret, og valgte derfor at drage nytte af hendes 20 års erfaring på området. Hendes viden
omkring alkoholfamilier er stor, og hun har gennem sit mangeårige virke, set, hørt og oplevet mange
forskellige forklaringer på de problemer, som alkoholfamilier har. Hun formår at se problemerne, dels ud
fra forældrenes synsvinkel, og dels ud fra børnenes synsvinkel.
Da jeg har været alene om projektet, gjorde jeg mit nogle overvejelser omkring, hvordan jeg kunne udføre
interviewene på bedst mulig måde og fandt frem til, at den bedste måde ville være, at indspille interviewene
på diktafon, dels fordi jeg på den måde kunne være i interviewsituationen hele tiden og dels fordi jeg ikke
skulle bruge tid på at skrive notater ned, som ville have virket forstyrrende for alle parter. Det gjorde, at jeg
var fuldt opmærksom under interviewene. Jeg fulgte min interviewguide og havde på den måde en struktur
på interviewet. De interviewede, var alle indforstået med, at interviewene blev indspillet på diktafon.

Bearbejdning af interviewmateriale - Transskribering
I bearbejdningen af interviewmaterialet, foretog jeg transskribering, hvor jeg skrev interviewene med de
voksne børn af alkoholikere ud med nøjagtig beskrivelse af hvert eneste ord. Det gjorde jeg objektivt uden at
lægge vurderinger i udskrifterne. Herefter gennemlæste jeg disse udskrifter, og relevante citater blev
udskrevet ordret. Resten blev tolket og anvendt som empirisk materiale til analyse af problemformuleringen
og citater/udpluk blev sammenholdt med teorien. Bearbejdning af den interviewedes egen opfattelse gav
mulighed for nye perspektiver og dermed ny forståelsesramme samt fortolkning og koblingen til teorien gav
mig derfor en større forståelse af emnet.
Det indhold, der kom ud af de transskriberede interviews, blev herefter godkendt at de interviewede
personer, fordi jeg på den måde kunne rette evt. misforståelser. Mit indtryk er, at alle interviewede har følt,
at det har været en god oplevelse at medvirke i interviewene, da jeg kun har fået positive tilbagemeldinger
herpå. Selv om det ikke kan undgås, at blive følelsesmæssigt påvirket under interviewene, så er det min
fornemmelse, at de interviewede alligevel har følt, at det var godt at få snakket om deres liv, for som en af de
interviewede sagde, så var det ”dejligt, at få sat ord på sit liv og at, der var en, der gad lytte til den”.


                                                                                                                14
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008


Analysestrategi
Som tidligere nævnt, har jeg delt projektet op i en teoretisk del og en empirisk del. Jeg har anvendt relevante
teorier til at forklare spørgsmålene omkring børn i alkoholfamilier, med hensyn til omsorg, tilknytning og
udvikling samt hvilke faktorer der spiller ind på, hvorfor nogle børn klarer sig godt trods belastet opvækst,
mens andre ikke gør. Teorierne er gode til at få en overordnet forståelse af, hvordan børn påvirkes af
forældrenes alkoholmisbrug og få et indblik i, hvordan det går dem som voksne.
Med udgangspunkt i Steinar Kvales analysestrategi29, har jeg valgt at kombinere menings-kondensering,
meningskategorisering og teoretisk fortolkning i mit analysearbejde. For at danne mig et helhedsbillede af
interviewene, er min første opgave at læse alle de transskriberede interviews igennem. Herefter refereres
interviewene i korte sammendrag med citater fra transskriberingen, hvilket Kvale kalder menings-
kondensering. For at få mere struktur på interviewmaterialet, inddeler jeg dette i naturlige hovedtemaer, som
går igen i alle beretningerne. Dette giver mig mere systematik og overskuelighed i analyseprocessen. På
baggrund af meningskondenseringen, er jeg endt op med seks temaer, som tydeliggør, hvordan forældres
alkoholproblemer påvirker børn i barndommen og ind i voksenlivet. For at finde ud af, hvad der er på spil i
disse familier, vil jeg i analyse arbejdet sammenholde min meningsfortolkning af de interviewedes
fortællinger med den teoretiske fortolkning og på den baggrund komme frem til en konklusion.

Sekundær empiri
Som supplement til de kvalitative interview, har jeg som sekundær empiri inddraget undersøgelser, artikler,
osv., som jeg har fundet relevant i forhold til min problemstilling. Den indsamlede empiri er holdt op mod
den teori, som er inddraget. Den teoretiske fundering bygger på forskellige psykologiske teorier, der
forklarer børns psykosociale udvikling i en dysfunktionel familie med omsorgssvigt, osv. Jeg har anvendt
undersøgelser, der omhandler børns reaktioner og langtidsvirkninger af forældres misbrug, hvorfor jeg
mener, at det empiriske materiale er veldokumenteret. Og da undersøgelserne har både kvalitative og
kvantitative aspekter, mener jeg også at de giver et klart billede af de problemstillinger, som jeg undersøger.

Forskningen på området
Det er vigtigt også at inddrage dokumentation fra empiriske undersøgelser til belysning af området. ”Når
mor eller far drikker”, er en kvalitativ undersøgelse af Else Christensen, der bygger på interview med 32
børn og deres forældre om, hvordan det er at være barn, når mor eller far har et alkoholproblem.
Undersøgelsens konklusion er, at børn reagerer forskelligt på forældrenes alkoholmisbrug alt afhængig af,
hvilken familietype og livssituation, de befinder sig i30.
Uafsluttede skilsmisse/undvigelsesstrategi: I en familie, hvor far drikker og forældrene er i gang med en
skilsmisse, som er uafsluttet, bruger barnet en undvigelsesstrategi, hvor det forsøger at holde sig væk eller
undvige faderen. Det taler med andre børn om problemerne.
Afsluttet skilsmisse og ny familiedannelse/undtagelsesstrategi: I en familie, hvor far drikker og forældrene
har afsluttet skilsmissen og mor har dannet ny familie, har barnet ingen særlige måder at tackle faderens

29
     Kvale 1997: 186 – 206.
30
     Christensen 1994: 15 -23 og 114 -123


                                                                                                                15
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

misbrug på. Det bor hos moderen og hendes nye mand, og er mere påvirket af den nye livssituation og
skilsmissen end af faderens misbrug, som det ignorerer og ser som en undtagelse fra det, som betyder noget
for det, nemlig at være sammen med faderen.
Symbiotiske familie/trusselsstrategien: I den symbiotiske familie, er det mor der drikker. Forældrene er skilt
og barnet bor hos mor, der lever af overførselsindkomst. Samværet med faderen er begrænset og på grund af
moderens misbrug, er barnets situation vanskelig. Socialforvaltningen har oftest kendskab til disse familier
og i nogle tilfælde har barnet midlertidigt været anbragt uden for hjemmet. Barnet truer med at gå
hjemmefra, hvis moderen ikke stopper med at drikke.
Kaotiske familie/ lade-sig-opsluge-strategi: I den kaotiske familie, er det både mor og far, der drikker.
Forældrene er skilt og barnet bor hos moderen, som har en ny mand, der også har alkoholproblemer. Oftest
lever både far, mor og mors nye mand af overførselsindkomster og familien er kendt af socialforvaltningen,
da de ud over misbruget også har mange andre belastninger. Selv om man godt kan tale om alkoholen, er
barnet stærkt påvirket af den kaotiske hverdag, og giver udtryk for, at det træt af det, græder meget og
forsøger, at få dem til at lade være med at drikke ved at true med at gå hjemmefra. Barnet giver udtryk for
vrede følelser, hvilket også skaber problemer i skolen. Alligevel har det ikke rigtig nogen handlemuligheder
til at mestre tilværelsen og har svært ved at have grænser om sig selv. Det lader sig opsluge af familien og
går i et med dennes problemer.
Familie med omvendte familieroller/ glemme-sig-selv-strategi: I familie med omvendte familieroller, er det
faderen, der drikker, mens mor ikke har nogen alkoholproblemer. Forældrene er skilt og barnet bor hos far,
som har fået en ny partner. Familien har ikke kontakt med socialforvaltningen, da de er selvforsørgende. Det
var i de år, hvor barnet boede alene sammen med faderen, at problemerne var størst for barnet, da det skulle
bruge så meget energi på at passe på og beskytte faderen, at det gik ud over barnets eget sociale liv. Dette
gav barnet problemer i skolen med mobning, osv. Rollerne var byttet om, så det var barnet der påtog sig
omsorgen for faderen, i stedet for, at faderen var omsorgsfuld over for barnet. Barnet bruger så meget tid på
faderen, at det glemmer sig selv.
Kun for voksne/ isoleringsstrategi: I denne familietype, er det enten mor eller far, der er alkoholmisbruger,
mens den anden forælder er storforbruger. Forældrene lever oftest af egen indkomst. De drikker sammen i
hjemmet, men er så meget optaget af hinanden, at de ikke kan rumme barnet, som oftest anses som
besværligt eller usynligt. Barnet isolerer sig, føler sig meget alene og ensomt, og har i det hele taget svært
ved at tale om egne tanker og følelser.
En anden undersøgelse fra SFI i 2000 ”Risikofaktorer i barndommen – Langtidsvirkninger af forældres
misbrug” 31af Mogens Nygaard Christoffersen viser, at børn har ulige muligheder i opvæksten. Et barn af
misbrugere har ikke samme muligheder for at få et godt liv med job og uddannelse, som samfundet kræver,
da dets opvækst er præget af en del belastningsfaktorer, som gør det svært for det i livet. Misbruget påvirker
flere aspekter af tilværelsen, men hvor omfattende barnets problemer bliver, hænger sammen med hvor
mange belastningsfaktorer det udsættes for på én gang. Jo flere belastninger, som skilsmisse, arbejdsløshed,


31
     www.sfi.dk



                                                                                                                 16
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

forældrenes psykiske lidelser, vold, osv., jo større er risikoen for, at barnet selv udvikler problemer. Han
konkluderer, at der på trods af samfundets intentioner med tidlig indsats og støttemuligheder, blandt de mest
belastede børn er en ”overdødelighed og overhyppighed af selvdestruktive adfærdsformer, som selvmords-
forsøg, narkomani, voldskriminalitet og sædeligheds-forbrydelser”. Ligeledes er de hyppigere indlagt med
psykiske problemer end andre børn. I disse tilfælde, er der altså ikke kun tale om alkoholproblemer alene,
men også en lang række andre problemer.
Han påpeger desuden, at især moderens alkoholproblemer, er en stor belastning for børnene og at de i større
grad, er i risikogruppe for selv at få problemer som voksne, når det er moderen, der har et alkoholmisbrug
end når det er faderen, der har et alkoholproblem. Han antager, at det skyldes, at børn får en social støtte i en
familie, hvor det er moderen, der er velfungerende, selv om faderen har alkoholproblemer. Denne sociale
støtte mangler de, når moderen drikker.
 Hvis begge forældre har problemer, er der tre gange så stor risiko for, at børnene får problemer end hvis, det
kun er den ene, der har problemer. Det begrunder han med, at så er der ikke nogen til at varetage omsorgen
for barnet, der er overladt til sig selv.
Børn i familier, hvor forældrenes problem, er alkoholproblemet alene, klarer sig tilsyneladende bedre, da de
fleste ikke ender med selv at få problemer. Hans forklaring på dette er, at barnet har støtte i den anden
forælder eller en anden voksen person.
Konklusionen på undersøgelsen er, at børn generelt klarer sig godt på trods af alkoholproblemerne i familien,
men er der mange belastninger på én gang, så er de i risiko for selv at få problemer senere. Især er børnene
særlig udsatte for selv at få problemer, hvis der er moderen, der har alkoholproblemer, da de så mangler den
omsorg og stabilitet i familien, som de har brug for.
De videnskabelige undersøgelser af børn i familier med alkoholproblemer viser samstemmende, at
belastningerne påvirker disse børns hverdag. Børnenes livssituation og familietype, har indflydelse på, hvilke
strategier de anvender for at klare/overleve disse belastninger. Jo flere belastninger børnene har på én gang,
jo større risiko har de for at få problemer selv. Dog skal det understreges, at de fleste børn klarer sig godt, på
trods af familiens alkoholproblemer. I disse tilfælde, har belastningerne været få og børnene har haft en
anden voksen person, som har kunnet støtte det i hverdagen, hvilket har været af afgørende betydning for
deres skoleforløb, uddannelse og job.

Karakteristik af børn i alkoholfamilier
Børn, der vokser op i en alkoholfamilie stilles ofte over for krav, som ligger langt over, hvad der er
alderssvarende for dem. Konsekvensen af dette kan betyde en række negative psykiske, sociale, kognitive
og/eller fysiske vanskeligheder for børnene32. Når forældrene er påvirkede, er de oftest følelsesmæssigt
fraværende, hvilket betyder, at børnene ikke får den opmærksomhed og omsorg de har brug for. Børnene
føler sig derfor tilsidesat og overladt til sig selv, hvilket kan give dem problemer og kan vise sig således:
forringet psykisk funktionsniveau, øget risiko for udvikling af adfærdsmæssige forstyrrelser, kognitive


32
     Lindgaard, H. Familieorienteret alkoholbehandling – et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter, Sundhedsstyrelsen, 2006



                                                                                                                                          17
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

vanskeligheder, forstyrret skolegang, meget ringe eller manglende social støtte, omsorg samt sociale
relationer og endelig er der øget risiko for, forringelse at børnenes mestringsstrategier 33.
Mange af vanskelighederne tager børnene med sig ind i voksenlivet, hvor de er i høj risiko for at udvikle
problemer med bl.a.: - ”angst, depression, suicidal adfærd, spiseforstyrrelser og et generelt lavt selvværd.
Derudover er voksenlivet kendetegnet ved ”forstyrrelser i sociale relationer, især i forhold til par- og
familieforhold og i forældrerollen, lavere akademisk standpunkt og endelig er der en forøget risiko for selv
på et tidligt tidspunkt at udvikle egne misbrugsproblemer med fysiske og psykiske problemer som følge34”.

Typer af roller/måder at klare sig på
Børn i alkoholfamilier tilpasser sig familiens situation og har forskellige strategier til at mestre de situationer,
som de udsættes for. Deres måde at handle på og forholde sig til familien, ses i de rollemønstre, som de
påtager sig. Især det ældste barn overtager de voksnes ansvar og forpligtelser. Det påtager sig roller, som:
Helten/ det ansvarlige barn35: er oftest det ældste barn, som tror, at det kan reducere familiens alkoholisme
ved, at være, som forældrene ønsker, at det skal være. Barnet er meget hjælpsomt og påtager sig et voksent
ansvar alt for tidligt, for at få positiv opmærksomhed fra alkoholikeren og omverdenen. Er den lille mor/ far,
som altid gør det rigtige og gør alt for at gøre forældrene stolte. Er meget ambitiøs, har fx gode skole- eller
sportspræstationer, osv. Har behov for anerkendelse og alles bekræftelse. Den positive opmærksomhed rettes
mod helten/barnet, og flyttes fra alkoholproblemet. Kan give andre et positivt indtryk af familien, men for
barnet, kan det give en følelse af utilstrækkelighed, da alkoholproblemet bliver, uanset hvad det præsterer.
Syndebukken/det udadreagerende barn36: er fjendtlig, sur, trodsig, vred, udadreagerende og kan have
skole- og kriminalitetsproblemer. Det er problembarnet, der får den negative opmærksomhed og fjerner den
fra forældrenes problemer. Barnet påtager sig skylden. Selvdestruktivt for barnet og dets udvikling.
Det tabte barn/tilpasseren: er en dagdrømmer, trækker sig tilbage fra situationen og problemerne i hjemmet.
Er stille, genert, indesluttet og trækker sig følelsesmæssigt fra forældrene og andre mennesker. Det føler sig
overset, betydningsløs, ensom, opgivet, tilpasser sig og stiller ikke de store krav til familien. De tiltrækker sig
derfor ikke den store opmærksomhed.
Maskotten/trøsteren37: Familiens mægler, skrider ind med en joke i ubehagelige situationer, for at lette
spændingen i familien. Det er ofte angst og usikkert og gør alt for at få opmærksomhed, for at fjerne fokus
fra alkoholen. Er hyperaktiv og konfliktsky. Føler skam, skyld, utilstrækkelighed og har et lavt selv værd.
Føler sig ensom og betydningsløs.
Barnet forsøger at mestre dagligdagens uforudsigelighed i en alkoholfamilie ved at påtage sig disse
forskellige roller, og for på den måde, at fjerne fokus fra misbrugsproblemerne. Det kan give barnet en
umiddelbar følelse af tilfredsstillelse og en følelse af at opnå en vis kontrol over situationen, da det opnår

33
     Lindgaard, H. Familieorienteret alkoholbehandling – et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter, Sundhedsstyrelsen, 2006

34
     Lindgaard, H. Familieorienteret alkoholbehandling – et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter, Sundhedsstyrelsen, 2006

35
   Killén 2005:146 - 154
36
   Killén 2005:146 - 154
37
   Lindgaard. 2002: 63



                                                                                                                                          18
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

anerkendelse, får afløb for sine aggressioner, osv. Men for at tilpasse sig de mange spændte og smertefulde
situationer, som opstår i familien, kræver det stor fleksibilitet af barnet, hvilket er meget stressende og
vanskelig at leve op til. Derfor vil det give barnet en følelse af utilstrækkelighed, da det ikke kan ændre
problemerne, uanset hvad det gør. Forældrenes misbrug ændrer sig ikke, uanset hvad det gør.
Rollefordelingen vil derfor være med til at fastholde en uhensigtsmæssig dynamik i familien, hvilket på sigt
virker hæmmende på barnets trivsel og udvikling. Det kan være svært, at bryde ud af disse roller i en familie
med alkoholproblemer, hvilket vi også kan se af de beretninger, som de interviewede i projektet kommer
med. De fortæller, at de påtog sig roller, som det ansvarlige barn, tilpasseren eller maskotten/trøsteren. Roller
med hvilke de forsøgte at skabe en smule forudsigelighed i hverdagen eller for at undgå konflikter. Det
gjorde de enten gennem overdrevet tilpasning eller tilbagetrækning.
Deres rolle og mestringsstrategier sad ligesom fast og blev videreført på en måde, som egentlig har virket
belastende og hæmmende på mange måder, da deres egne behov er blevet tilsidesat. Energien er blevet brugt
på at leve op til forældrenes forventninger med meget store præstationskrav, for meget ansvarsfølelse og den
omvendte omsorgsgiverrolle, hvor det er barnet, der tager sig af forældrene i stedet for, at det er forældrene,
der giver barnet omsorg, har krævet meget følelsesmæssig energi fra barnet. Det, at der er blevet vendt om på
rollefordelingen, således at barnet overtager forælderens voksenroller har gjort, at barnet ikke har fået lov til
at være et barn, der leger og laver normale børneaktiviteter med sine kammerater. Resultater kan blive, at det
kan få skyldfølelse over ikke altid at kunne leve op til forældrenes forventninger, da det bliver pålagt
opgaver, som det ikke altid udviklingsmæssigt eller følelsesmæssigt er klar til at klare.

Teori ” der taler imod at barnet klarer sig godt”

Teorierne i det følgende peger frem mod temaerne, som kommer frem i forbindelse med menings-
kondenseringen. For at forstå den psykiske belastning af, hvad omsorgssvigt betyder for børn, der er vokset
op i en alkoholfamilie samt deres evne til at modstå denne belastning, har jeg i mine teoretiske overvejelser
valgt at bruge forskellige teoretiske vinkler, der henholdsvis taler for og imod, at barnet klarer sig godt. Det
er forskelligt, hvordan børn af alkoholfamilier trives og hvordan, de på trods af ens vilkår i barndommen,
klarer sig i voksenlivet.
Kari Killéns teori om omsorgssvigt
Den norske professor Kari Killén, har i mange år arbejdet med omsorgssvigt og har derfor stor viden og
ekspertise på området. Hun beskriver i sin bog ”Omsorgssvigt er alles ansvar” om, hvad omsorgssvigt er og
hvad det betyder for børns sundhed, udvikling, osv., og hun skriver, at børn, der er vokset op i et
misbrugsmiljø, oftest er børn, der selv har været omsorgssvigtet i et eller andet omfang, da forældrene ikke
magter forældreopgaven i tilstrækkelig grad. Hun siger, at alle forældre, gør det så godt de kan og det er de
færreste forældre, der er bevidste om, at de omsorgssvigter, da de næsten altid fortæller, at de elsker deres
børn. Men forældre til de omsorgssvigtede børn har ofte store problemer selv og har de alkoholproblemer, så
er det under alle omstændigheder ikke godt nok, at de gør det så godt de kan38. Derfor er det vigtigt, at alle


38
     Killén og Olufsson 2003:84



                                                                                                                 19
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

professionelle, der kommer i kontakt med disse børn, lægger mærke til alle de små tegn, der fortæller os, at
børnene udsættes for omsorgssvigt. Kari Killén definerer omsorgssvigt således:
”at forældre eller personer, der har omsorgen for barnet, udsætter det for fysiske eller psykiske overgreb,
forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske/og eller psykiske sundhed er i fare. Og inddeler i følgende fire
former:”Fysiske overgreb, vanrøgt, psykiske og følelsesmæssige overgreb eller seksuelle overgreb”.39
Alle fire kategorier eller blot nogle af dem, kan forekomme i omsorgsvigtet. Det ene omsorgssvigts begreb
udelukker ikke det andet, og de kan variere i styrke. Fysiske overgreb sker, hvis forældrene eller andre
omsorgspersoner slår barnet, rusker det eller på anden måde optræder voldeligt.
Vanrøgt er den almindeligste form for omsorgssvigt og handler om forældrenes manglende følelsesmæssige
engagement i barnet, hvor barnet mødes med ligegyldighed eller afvisning. Den voksne engagerer sig ikke
positivt i barnet, dets behov tilsidesættes, hvilket kan vise sig ved, at barnets hygiejne eller behov for sund
mad ikke imødekommes40. Al opmærksomhed fra forældrene er rettet mod misbruget og egne behov, og de
magter derfor ikke at aflæse børnenes signaler eller imødekomme deres behov41.
Psykisk og følelsesmæssigt udsættes barnet for overgreb, når forældrene ikke magter at give det tryghed,
omsorg og kærlighed i det omfang, som det har behov for. Direkte afvisning eller ligegyldighed viser, at
forældrene ikke respekterer og anerkender barnet og dets behov. Det vil skade barnet med indvendige sår på
sjælen42, idet det så kan få vanskeligheder ved at indgå i tætte relationer og socialt samspil med andre.
Findes der vold mellem forældrene, er det også en alvorlig form for psykisk og følelsesmæssig omsorgssvigt,
da børnene så lever med frygten for, at de kan miste deres far eller mor, som er deres holdepunkt i
tilværelsen. Derudover påvirkes børnenes selvopfattelse også af volden i negativ retning, da de har et lavere
selvværd og ofte føler skyld for volden: ”Min far ville ikke slå mor, hvis jeg bare kunne være sødere”. I det
hele taget får omsorgssvigtede børn ofte på et tidligt tidspunkt indtrykket af, at de ikke er gode nok, eller at
de er uønskede og ingen interesserer sig for dem, og at de er ansvarlige for alt, hvad der er galt i familien43.
Deres har en oplevelse af, at de er til for at tilfredsstille forældrenes behov og at de kun har værdi, hvis de
formår at leve op til forældrenes forventninger. De vil derfor udvikle et negativt og forvrænget billede af sig
selv og have en lav selvfølelse44.
Også seksuelle overgreb, er en alvorlig form for omsorgssvigt. Seksuelle overgreb, er når børn af
omsorgspersoner udsættes for seksuelle krænkelser eller involveres i seksuelle aktiviteter, som de ikke
udviklingsmæssigt er modne til, hverken i følelsesmæssig eller seksuel henseende45. Barnet er afhængigt at
den voksne omsorgsperson, både med hensyn til at få opfyldt sine følelsesmæssige og fysiske omsorgsbehov
og hvis barnet bliver udsat for seksuelle overgreb af denne omsorgsperson, er det blevet omsorgssvigtet af en
person, som det havde tillid til46.


39
   Killén 2005:41
40
   Killén 2005:42
41
   Killén 2005:55
42
   Killén 2005:50
43
   Killén 2005:162
44
   Killén 2005:162
45
   Killén 2005:62
46
   Killén 2005:63



                                                                                                                  20
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

Sammenfattende kan siges, at der under alle de fire former for omsorgssvigt også i en eller anden grad er tale
om psykisk omsorgssvigt, da hverken børnenes følelser eller behov anerkendes eller imødekommes af
omsorgspersonerne. Dette kan medføre, at børnene mister tilliden til omsorgspersonerne og verden, da
omsorgspersonen, som børnene er psykisk og fysisk knyttet til, svigter børnene og deres behov for en
omsorgsfuld og kærlig voksen.
Alle børn har behov for omsorg, men ikke alle får tilstrækkelig omsorg. De fleste af de børn, der vokser op i
familier med alkoholproblemer, er omsorgssvigtet i et eller andet omfang, hvilket påvirker deres adfærd samt
deres fysiske, emotionelle, intellektuelle og sociale udvikling47. Alt efter alder og udviklingsniveau, har de
svært ved at sætte sig ind i og forstå problemerne omkring forældrenes misbrug. Børnene kan komme i tvivl
om egne behov og følelser, ligesom de kan have svært ved at indgå i sociale relationer med andre, hvilket
medfører en følelse af ensomhed, usikkerhed og utryghed og kan have alvorlige konsekvenser for deres
udvikling. Men på hvilken måde, er omsorgssvigtede børn præget af manglende evne til at indgå i socialt
samspil med andre?

John Bowlbys tilknytningsteori
Ifølge den engelske psykoanalytiker og børnepsykiater John Bowlby (1907 - 90), har mennesket behov for
en tæt tilknytning gennem hele livet og udsættes børn for omsorgssvigt, har det betydning for dets evne til at
udvikle kontakt og relationer senere i livet. Han beskriver i sin tilknytningsteori om tilknytningens
emotionelle betydning for barnets udvikling og han hævder, at især det lille barn, har brug for en
omsorgsfuld, kærlig, empatisk og følelsesmæssig relation for at opnå en sund og god udvikling. Bowlby
mener, at børn ved fødslen er programmeret til at samarbejde med en voksen omsorgsperson. Samarbejdet
med moderen prøves af, og barnet bruger moderen, som den base, hvorfra verden skal udforskes. Når barnet
føler sig sikker i sin base og moderen/basen støtter barnet i sin udvikling, tør det søge længere og længere
væk fra moderen og barnet konstruerer indre arbejdsmodeller af den ydre verden, sig selv og
omsorgspersonen. Tilknytningsmønstret udvikles i sidste halvdel af barnets første leveår, og det er her, at
barnet har udviklet de kognitive evner til at huske omsorgspersonen, som oftest er moderen. Barnet har
dannet en indre arbejdsmodel af moderen, der kan bruges til sammenligning, når hun ikke er til stede, og til
genkendelse, når hun vender tilbage. Bowlby beskriver disse modeller som tilknytningsmønstre og inddeler
dem således, i:
Det sikre tilknytningsmønster, hvor barnet har fuld tillid til, at forældrene (forældrefiguren) er til rådighed
og vil reagere og hjælpe, hvis det kommer ud for modgang eller situationer, der gør det bange. Med den
forsikring føler barnet sig fir i sin udforskning af verden. Dette mønster fremmes, hvis forældrene, især
moderen, i de første år, umiddelbart er til rådighed og er modtagelig overfor sit barns signaler og reagerer
kærligt, når det søger beskyttelse og/eller trøst48.
Det ængstelige, klæbende tilknytningsmønster, som fremkommer, ”hvor barnet ikke er sikker på, om
forældrene vil være til rådighed eller vil reagere eller hjælpe, når det har brug for det. På grund af denne
usikkerhed er barnet tilbøjelig til altid at udvise adskillelsesangst, til at være klynkende og bange for at
47
     Killén og Oluffson 2003:70
48
     Bowlby 1988:138



                                                                                                                 21
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

udforske verdenen. Dette mønster fremmes, hvis forælderen er let tilgængelig i nogle situationer, men ikke i
andre, eller hvis der forekommer adskillelse, og truslen om at blive forladt anvendes som styringsmiddel49.
En ængstelig undvigende tilknytning, som forekommer, ”hvor barnet ikke tror på, at der vil blive reageret
hjælpsomt, når det søger omsorg, men derimod venter at blive afvist. Et barn, der udpræget reagerer således
forsøger, at leve sit liv uden kærlighed og støtte fra andre mennesker og stræber efter at være emotionelt
selvtilstrækkelig. Dette mønster er et resultat af, at barnets mor altid afviser det, når det nærmer sig hende
for at blive trøstet eller beskyttet50.
Tilknytningen mellem barnet og omsorgspersonen er altså fundamentet for en sund udvikling og derfor også
den, der får størst indflydelse på barnets personlighed. Hvordan tilknytningen udvikler sig, afhænger af,
hvordan omsorgspersonen reagerer og hjælper, når barnet har brug for det. Er forælderen i stand til at være
stabil, nærværende og følelsesmæssigt engageret i barnet, vil barnet udvikle sig positivt. Hvis barnet oplever
det modsatte i de første leveår, vil barnet udvikle en utryg tilknytning til sin forælder og sandsynligheden er
stor for, at det vil have svært ved at etablere et tillidsforhold til andre. Barnet vil udvikle angst for at indgå i
nære relationer51. Barnet kan altså enten opfatte sig selv som værdifuld- ”(mor kommer, hver gang jeg kalder
på hende – altså, er jeg noget værd)” eller det kan opfatte sig som værdiløs – ”(mor kommer næsten aldrig,
når jeg kalder på hende – altså, er jeg ikke noget værd”).
Hvis barnet ikke får den fornødne omsorg, kan personlighedsudviklingen forstyrres. Et barn der er vokset op
i en alkoholfamilie, har oftest oplevet omsorgssvigt i en eller anden grad, da disse forældre, har svært ved at
skabe forudsigelige og trygge rammer med følelsesmæssigt nærvær og opmærksomhed. Barnet er blevet
forstyrret i sin udvikling og skal klare verden uden en omsorgsfuld forælder.
Barnets tilknytning til forælderen eller anden omsorgsperson, har således afgørende betydning for udvikling
af selvtillid og tillid til andre. Det har behov for sikkerhed for, at forælderen eller andre omsorgspersoner er
tilgængelige og passer på det, når det har behov for det. Hvis det har det, vil det trygt søge nye udfordringer
og afprøve sig selv i tiltro til, at det nok skal få støtte og hjælp, hvis der er brug for det.
Barnet udvikler en form for tilknytningsmønster, som har en tilbøjelighed til at vare ved ud over det første
leveår, da de sociale forventninger til andre mennesker, er skabt på baggrund af tidligere erfaringer. Bowlby
mener, at barnet er mest fleksibelt i sine første leveår, og det er derfor nemmere at bryde evt. negative
relationsmønstre her. Hvis dette ikke sker, vil tilknytningsmønsteret blive en del af barnets personlighed, og
det vil senere gentage mønstret i forhold til andre personer, fx venner, kærester, osv.

Sammenfattende kan siges, at et barn, der vokser op i en familie med alkoholproblemer, vokser op med en
hverdag præget af usikkerhed, hvilket skaber forvirring hos barnet, da reglerne og kravene til børnene ændrer
sig i takt med forældrenes humør. Der er ingen faste rytmer og livsmønstre i familien og forældrene, formår
ikke at give barnet en sikker base, da de ikke er i stand til at reagere og hjælpe, når det har behov for det.




49
     Bowlby 1988:138
50
     Bowlby 1988:138
51
     Killén 2005:143



                                                                                                                   22
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

Når forældrene ikke er tilgængelige, hverken fysisk eller følelsesmæssigt, føler barnet sig utryg og angst for
at indgå i tætte relationer og barnets indre arbejdsmodel bliver derfor negativ og dets forventninger til andre
og til sig selv vil blive problemfyldt. En tendens, der er tilbøjelig til at følge dem igennem hele livet.

Erik Eriksons teori om otte aldre
Den tysk-amerikanske psykolog Erik Eriksons52psykodynamiske udviklingsteori om menneskets otte aldre,
beskriver menneskets psykiske udvikling på forskellige alderstrin. Han mener, at afhængigt af, hvor man
aldersmæssigt befinder sig, så har man forskellige udviklingsopgaver, som skal gennemleves og løses, for at
komme videre til næste alder, osv. Han mener desuden, at de tidligere erfaringer, som man har gjort sig samt
de psykiske mønstre, som man har dannet, aldrig kan fjernes. Dog kan de repareres lidt, men han siger, at vi
altid vil have barndommen med os på godt og ondt, uanset hvordan vi har levet den og at vi fra fødslen
indgår i et samspil med omgivelserne, hvor vi gensidigt påvirker hinanden. Erikson anser ikke kriserne som
værende af negativ betydning, men snarere en konflikt, der skal løses, for at komme videre til næste alder i
livet. Hvordan man løser disse konflikter er afgørende for den videre udvikling af personligheden. Her er det
sociale miljø og vores egen evne til at mestre kriserne og dermed at skabe vores egen identitet og fremtid, at
stor betydning for hele den videre personlighedsudvikling. Udviklingskriserne, er uundgåelige, men vi har
mulighed for at mestre disse kriser og dermed skabe vores egen identitet og fremtid på en vellykket måde.
Han inddeler udviklingsopgaverne i følgende livsstadier:
1. Grundlæggende tillid(0-1½ år): barnet må finde tillid/ mistillid til den omverden, det befinder sig i. Den
erfaring barnet har med hensyn til tillid/mistillid, vil følge barnet resten af livet. Forældrenes omsorg i
barnets første 1½ år, er vigtig for barnets grundlæggende tillid til andre senere i livet. I misbrugsfamilier:
En opvækst i et miljø, hvor barnet ikke får tilfredsstillet sine behov og hvor regler og grænser ændrer sig i
takt med forældrenes humør, vil have stor indflydelse på barnets tillid til sine omgivelser. Oplevelsen af
utilstrækkelig omsorg, vil udvikle en basal mistillid til omgivelserne med tidlig skade i personligheden til
følge. Barnets udvikling påvirkes i negativ retning, idet det vil være på vagt og udvikle mistænksomhed over
for andre. Det er utrygt og forvirret, når det afvises og ikke møder normale reaktioner fra forældrene.
2. Selvstændighed/skam og tvivl ( 1½ - 3 år): barnets selvstændighed og frigørelsen fra moren, det handler
om. Hvor barnet i første fase lærte at have tillid til moren, lærer barnet her, at have tillid til sig selv. Lærer
barnet at håndtere sin selvstændighed/uafhængighed positivt, vil dets Jeg-identitet og grundlæggende følelse
af selvtillid styrkes. Det bliver så en selvstændig, stolt og viljestærk person med en god selvfølelse.
I misbrugsfamilier: Den negative udgang, vil medføre følelsen af skam og tvivl, hvor barnet udvikler en lav
selvtillids-og selvværdsfølelse, hvor barnet er i tvivl om egne evner og følelsen af ikke at være god nok.
3.Initiativ/ mindreværdsfølelse( 3 – 6 år): barnets over-jeg færdigdannes, bliver bevidst om kønsforskelle,
egen kønsidentitet samt om moral og ansvar. En positiv udvikling, gør det i stand til at tage initiativ, skabe
en stabil identitet samt kønsidentitet, og det vil opnå større selvstændighed/ uafhængighed. I
misbrugsfamilier: Barnet bliver ikke imødekommet af stabile omsorgspersoner og vil udvikle et for stærkt


52
     ”Psykologibogen – om børn, unge og voksne” 1. Udgave, 6. Oplag 1996: 52




                                                                                                                     23
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

overjeg, som vil give det en stærk skyldfølelse, der resulterer i, at det hæmmes og vil have svært ved at
skelne mellem rigtigt og forkert. Hvis forældrene fx er for vage i deres regler og moral, vil det forvirre
barnet, der ikke kan finde ud af forældrenes skiftende holdninger til hvad der er rigtigt og forkert. Det vil
medføre skyldfølelse, manglende initiativ og spontanitet hos barnet, der kan have svært ved at forstå
omgivelserne.
4. Arbejdsevne/mindreværdsfølelse ( 6 – 12 år): barnet stilles over for krav om at lære nyt og skal finde sin
egen rolle i livet med hensyn til venner, skole, uddannelse, osv., hvilket er grundlæggende for identitets-
dannelsen. Den positive udvikling vil i denne periode være, at skabe et klogt intellektuelt og selvstændigt
barn med gode sociale kompetencer, selvtillid samt at give det glæden ved at lære noget nyt og klare ting.
I misbrugsfamilier: Her føler barnet skam og mindreværd, hvor det er i tvivl om egne evner samt har en
følelse af utilstrækkelighed, uduelighed og underlegenhed osv. Hvis barnet ikke er tilstrækkeligt udrustet
inden skolealderen og hvis skolen ikke formår at rette op på dette i denne fase, vil barnet gå ind i puberteten
med en udtalt afmagts- og mindreværdsfølelse.
5. Identitet/ rolleforvirring( 13 – 18 år): identitetsdannelse fremherskende med hensyn til arbejdsidentitet,
seksuel identitet og personlig identitet. Den unge løsriver sig mere fra familien og indgår i nære relationer til
andre udenfor familien. Mange roller afprøves. Afhængig af kammerater, som også er dem den unge
sammenligner sig med. En positiv udvikling indebærer, at den unge formår at forene sine forskellige roller
og at integrere tidligere aldres erfaringer i et stabilt helhedsbillede, som stort set skal danne grundlaget for
hele den voksne identitet. I misbrugsfamilier: Forældrene har været utilstrækkelige rollemodeller, hvilket
har skabt identitetsvanskeligheder og rolleforvirring hos den unge. Den unge kan have svært ved at løsrive
sig fra familien og føler sig ansvarlig, hvilket kan resultere i enten overdreven tilpasning eller i
oprørskonflikter. Men den kan også resultere i, at konflikten vendes indad, som fx ved depression, hvor den
unge kan have svært ved at forstå egne følelser.
6. Tidlig voksenalder – Intimitet/isolation(19 – 30 år): handler om at kunne indgå i intime, dybe og
gensidigt forpligtende forhold til en anden, hvilket kun kan opnås, hvis man har en sikker Jeg-identitet og
følelse af, hvem jeg er. Intimitet og samhørighed: ikke kun kærlighedsforhold, men også venskabelig og
arbejdsmæssige forhold. I en positiv udvikling, vil man kunne indgå i nære forhold til et andet menneske.
I misbrugsfamilier: Svært ved at indgå i tætte relationer eller i intime forhold med isolation og
ensomhedsfølelse til følge.
7. Voksenalder – Generativitet (forplantning)/ stagnation(30 til 50 år): (generativitet), dvs. evnen til at
udvikle og skabe noget, der ligger ud over en selv - evnen til at kunne interessere sig for andre mennesker,
sine børn, andres børn og at kunne skabe og udvikle noget arbejdsmæssigt. Det, at være behøvet og at kunne
drage omsorg for sine børn, at kunne give sine børn og andre noget og dermed se bort fra sig selv og sine
egne interesser, er en positiv og generativ udvikling.
I misbrugsfamilier: Har man haft oplevelsen af at være blevet forkastet, og at ingen har brug for en, som i
en alkoholfamilie, kan det give en følelse af tomhed og meningsløshed. Følelsen af ikke at være accepteret
og værdifuld, danner grobund for stagnation, da man så vil have svag indlevelsesevne og svært ved at indgå i
nære forhold til andre mennesker.


                                                                                                                   24
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

8.Modenhed – Integritet/ fortvivlelse(50 - ): handler det i store træk om, at være tilfreds med sig selv og
livet, som det har været og at kunne gå ind i alderdommen uden bitterhed og fortrydelse. Det, at kunne føle
sammenhæng og mening med sit liv, betyder en positiv udvikling og at man er parat til at dø uden bitterhed.
I misbrugsfamilier: Omvendt, hvis man er bitter, misundelig, fortvivlet og synes, at livet ikke har givet
nogen mening og man fortryder sine valg og ønsker, at man kunne leve livet om igen, så er det en negativ
udvikling. Man kan være deprimeret og have svært ved at forstå livets mening. Denne alder ligner på mange
måder følelsesmæssigt den første alder, da det i begge tilfælde primært handler om en grundlæggende følelse
af tillid til, at livet er godt nok.
Sammenfattende
Bowlby og Erikson tillægger barnets tidlige år og basale tillid helt afgørende betydning for dets senere
udvikling. Bowlby mener, at barnets tidligere skader ved omsorgssvigtet kan genoprettes senere, mens
Eriksons opfattelse er, at den grundlæggende mistillid i barnets første leveår, vil følge barnet resten af livet.
Den grundlæggende tillid i forhold til sig selv, omgivelserne og livet, opstår i første fase i relationen mellem
mor og barn, og den kommer senere i livet til udtryk i en følelse af at være ”rigtig”, af at være sig selv og af
at blive, hvad andre mennesker håber, at man bliver. Hvis man ikke kommer igennem denne krise med et
positivt udfald, har man en grundlæggende mistillid til verden. Udfaldet af denne psykosociale krise er af
afgørende betydning, når den næste fase i livet skal gennemleves. Med hensyn til identitetsdannelsen er
puberteten den vigtigste, hvor de tidligere faser stadig har en indflydelse på den unges udvikling. Unge i
puberteten gennemlever en udvikling i den fysiske vækst, samtidig med, at den sociale bevidsthed udvikles
gennem stærke påvirkninger fra andre. Opgaven er her, at få barndommen og fremtiden til at hænge sammen
i en helhed, så identiteten ikke kun er et resultat af barndommens identifikationer, men også af nye
identifikationer. Den unge tildeles opgaver og roller, hvor det kan finde sig selv og blive anerkendt af andre.
Et barn, der er vokset op i en alkoholfamilie, er ifølge ovennævnte teorier i risiko for, at have relationelle og
udviklingsproblemer gennem hele livet. Hvis forældrene, der er barnets primære omsorgspersoner ikke evner
at tage sig af barnet og imødekomme dets behov, vil det kunne få mistillid til forældrene og det vil virke
afvisende overfor forældrene ved at dreje hovedet væk, når de forsøger at få kontakt med det. Barnet har
således svært ved at indgå i tætte relationer, da det har opgivet at få sine behov tilfredsstillet hos forældrene.
Har barnet mistet den basale tillid til sig selv og sine omgivelser, kan det have betydning for dets trivsel og
udvikling. Den fundamentale mistillid til livet og verden, er medvirkende til, at barnet lider skade i sin
udvikling - en mistillid, der vil følge det resten af livet. Så sammenfattende kan siges om Erikson og Bowlby,
at forudsætningen for en sund udvikling er, at barnet har en sikker base i trygge stabile rammer, hvorfra den
basale tillid til sig selv og verden udvikles. Disse rammer, har børn i alkoholfamilier ikke, hvorfor deres
opvækst og udvikling vil være mere utryg og problemfyldt.
Andre teorier, er af en anden opfattelse, da de mener, at et barn på trods af en belastet barndom, godt kan få
et godt og velfungerende voksenliv.




                                                                                                                25
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008


Teorier, der taler for, at barnet klarer sig
Hvad siger teorierne om at klare sig? Der findes nogle børn, der trods en svær barndom, klarer sig godt,
hvilket andre teorier peger på. Selv om barndommen har været præget af forældrenes misbrug og
omsorgssvigt, så har de trods de dårlige odds klaret sig igennem den utrygge barndom og kommet over på
den anden side, som velfungerende og ressourcestærke voksne. De har brudt med forældrenes livsmønster og
brudt den sociale arv.

Mønsterbrydere
Det er i tanken på at bryde den sociale arv, er begrebet ”mønsterbrydere” er opstået. Mønsterbrydere, er
børn, der har brudt den sociale arv på trods af meget store belastninger. Ved mønsterbryder forstås:
”mennesker, der har brudt med et opvækstmiljø, der socialt set er karakteriseret af faktorer som manglende
uddannelse, arbejdsløshed, dårlig økonomi, ringe boligforhold, misbrug og vold samt psykologisk set af
klientgørelse, støtteforanstaltninger og offerrolle. Mønster bruddet har medført en tilværelse, der socialt er
karakteriseret af uafhængighed, uddannelse, arbejde og god økonomi – og psykologisk set af faktorer som
det at være aktør, mestring af eget liv, subjektivitet og selvbestemmelse53.
Forskningen viser, at det er muligt, at bryde den negative sociale arv med støtte fra en voksen, der hjælper
barnet på vej. Hvis barnet får skabt en god relation til en voksen, som det kan lære af, kan denne voksen
hjælpe barnet på rette vej med hensyn til opbygning af selvværd og troen på egne muligheder for at handle.
At barnet på trods af vanskelig social opvækst, får støtte med hensyn til uddannelse, så det tror på, at det er
muligt at bryde den sociale arv. Dette kan gøres ved at fokusere på mulighederne i stedet for
begrænsningerne. Lisbeth Zornig Andersen er et godt eksempel på en mønsterbryder:
Lisbeth fortæller, at hun kommer på børnehjem som 12-årig, efter mange år med ensomhed, angst, lugten af
værtshus, druk, vold og omsorgssvigt. Pædagogen Karen tager hende til sig, ikke bare professionelt, men
også privat. Lisbeth siger, at det var lige, hvad hun havde brug for efter at have været forsømt og ensom i
mange år. Og efter flere års hårdt arbejde, får hun brudt mønstret på trods af alle odds, da det ligesom ikke lå
i kortene, at hun skulle bryde ud og få en uddannelse, men det fik hun. En stor bedrift, da hendes mor er på
overførselsindkomst og ikke havde ambitioner på Lisbeths vegne. Men med hjælp og engagement fra Karen
som ressourceperson, er Lisbeth den eneste i familien, der har fået en akademisk uddannelse.
I dag er hun underdirektør i Specialisterne, og hun holder foredrag omkring emnet børn i alkoholfamilier.

Modstandsdygtighed
Alle mennesker er forskellige. Det er børn også og de vil derfor opleve de samme belastninger forskelligt. De
egenskaber, som de er født med, er forskellige. Nogle er stærkere end andre, hvilket betyder, at de er mere
modstandsdygtige over for fx forældrenes alkoholmisbrug. Modstandsdygtige børn kan karakteriseres ved54,
at de er ”aktive, selvstændige, udadrettede, begavede, fantasifulde, samarbejdsvillige og med en positiv
selvopfattelse. De er i stand til at reducere stress baseret på tiltro til, at de har indflydelse på situationen”.



53
     Elsborg m.fl. 1999: 15 - 16
54
     Artikel Du kan selv gøre noget - Arnanut 8, Mønsterbrydere 28/6-2005



                                                                                                                 26
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

Misbrugets varighed og barnets alder, har også betydning for dets modstandsdygtighed. Der er forskel på,
om forældrene har drukket siden barnet blev født eller om misbruget opstår, når barnet er 13-14 år, da barnet
så i sine første år har fået forældrenes opmærksomhed og tilgodeset sine behov. Når barnet er teenager, vil
det også i de fleste tilfælde rette sin opmærksomhed mod sine jævnaldrende.
Hvad mønsterbrydere har, som andre ikke har, har Psykolog Inuk Bourup-Nielsen en forklaring på. Hun
skrev afgangsspeciale om mønsterbrydere og alkoholmisbrug på psykologiuddannelsen, og siger følgende:
”Det typiske for mønsterbrydere er, at de er født med potentialer, som en betydnings givende person i deres
omgivelser kan være med til at fremhæve, så barnet har en lysere fremtid. Det kan være et andet
familiemedlem, en træner eller en lærer, der påvirker barnet i den rigtige retning. Sagt på en anden måde:
de kan ”redde” et barn ved at give dem bekræftelse, opmuntring, og ikke mindst ved at lytte til dem. Vise
dem en mere positiv side af tilværelsen. De har typisk erfaret og erkendt deres problemer, besluttet at ændre
deres eget liv, og de har en stærk vilje- og handlekraft. Så har de en tro. De mønsterbrydere, jeg har mødt
eller læst om, fortæller, at de tror på en gud og har en klippefast tro på, at de kan ændre deres liv. De har et
sted, hvor de kan ”bede hen til”. De vil ikke give arven videre til deres egne børn og vælger at gøre noget
ved deres liv. Med støtte fra omgivelserne kan de overkomme barndommens svære hændelser55”.
Det synes, at være af afgørende betydning, om barnet har haft ”perioder med ro til at udvikle sig” og ”andre
ressourcepersoner”, når man ser på barnets modstandsdygtighed i forhold til forældrenes misbrug. Har de
haft andre ressourcepersoner i omgivelserne, der kan varetage deres behov, så er de mere modstandsdygtige
overfor de belastede forhold i hjemmet.
Mestringsstrategier og overlevelse - Killén
Et barn, der udsættes for omsorgssvigt i en alkoholfamilie, lærer at beskytte sig selv og udvikler sine egne
mestringsstrategier i forbindelse hermed. Barnet har det svært og føler en indre uro, magtesløshed, forvirring
og angst, men det er nødt til at overleve56. Da de alkoholmisbrugende forældre ikke er til megen hjælp, lærer
det ofte at klare sig selv langt tidligere end andre jævnaldrende børn. Det forstår at håndtere livet, og bevarer
evnen til at udvikle sig og klare sig godt på trods af familiens massive problemer og det formår at bryde med
det mønster, som forældrene har tillagt sig. Hvilke mestrings- og overlevelsesstrategier det anvender,
afhænger af barnets medfødte udrustning57. Når det føler sig truet, har det nogle måder at forholde sig på for
at klare sig bedst muligt for at overleve. Dette betegnes som overlevelsesstrategier. Mestringsstrategierne er,
hvordan barnet mestrer disse problemer. Det kan være forskelligt afhængigt af barnets kompetence og
ressourcer, herunder dets temperament, fysiske udvikling og vitalitet, dets sensitivitet, kreativitet og
intellektuelle udrustning58. Killén deler disse børns evne til at benytte overlevelses-strategier op i to
yderpunkter, hvor det ene yderpunkt er de børn, som klarer sig godt, fordi de har gode ressourcer i form af et
socialt netværk uden for familien. Dette netværk stiller positive forventninger til børnene og giver dem et
hensigtsmæssigt modspil, som er udviklende for disse børn. Det andet yderpunkt er de børn, som bruger al



55
   Psykolog Inuk Bourup-Nielsen
56
   Killén 2005:146
57
   Killén 2005:147
58
   Killén 2005:147



                                                                                                               27
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

energi og ressourcer på bare at kunne overleve i en truet situation. De børn har ingen kræfter til andet end at
overleve, hvilket kan resultere i, at deres følelsesmæssige udvikling kan gå i stå59.
Ikke alle reagerer på en konstruktiv måde, når de forsøger at overleve. Gray og Kempe (1976)60 konstaterede
i en undersøgelse, at omsorgssvigtede børn reagerede med disse to overlevelsesstrategier: ”den overdrevent
veltilpassede” og den ”udagerende”. De overdrevent veltilpassede børn, er utroligt sensitive og bruger al
deres energi på at tilpasse sig de givne omstændigheder og leve op til de voksnes krav og forventninger. De
vokser op med en uforudsigelig hverdag, men lærer hurtigt at vurdere, hvordan den øjeblikkelige situation er
i hjemmet og indretter sig efter det. De bliver meget gode til at fornemme, hvordan andre mennesker har det,
mens de overser egne følelser og behov. De er loyale over for forældrene og bruger meget energi på at
bevare ”hemmeligheden” overfor lærere, venner, osv. De tilpasser sig konstant forældrenes behov og påtager
sig forældrenes opgaver, køber ind, laver mad, osv. for at få hjemmet til at fungere. De virker modne og ses
som nemme børn. At de er veltilpassede gør, at de er svære at få øje på. De udagerende børn reagerer mere
voldsomt og er nemmere at få øje på, da de opfører sig mere aggressivt og destruktivt i forhold til andre. De
er angste, har mange konflikter med andre, er urolige, utilpassede og deres overlevelses- eller mestrings-
strategi, er aggressioner og angreb, for at forsvare sig61. Hvilken overlevelses- eller mestringsstrategi barnet
anvender i forskellige situationer, vil naturligvis være forskellige, da børn og familier er forskellige. Nogen
er stille og rolige, mens andre reagerer med en mere uhensigtsmæssig voldsom adfærd.

Forsvarsmekanismer
Et barn af en alkoholiker, bruger ofte forsvarsmekanismer, som mestringsstrategi til at håndtere tilværelsen
på. Oftest i form af benægtelse, fortrængning eller resignation, hvor det trækker sig og lader som ingenting.
Men også forsvar som projektion, hvor det overfører egne uacceptable følelser til andre62.

Andre faktorer i barnet
Det er altid en belastning, at leve med en alkoholmisbrugende forælder. Men belastningen er størst, hvis det
er mor, der har alkoholproblemer63 . Der findes nogle individuelle faktorer i barnet, som har indflydelse på,
hvordan det klarer i belastede situationer. Udover barnets køn og alder, har personlige kompetencer som
selvstændighed, intelligens, selvværds- og selvtillidsfølelse stor betydning for barnets evne til at håndtere de
forskellige belastede situationer, som det sættes i.

Risiko- og beskyttelsesfaktorer familie og netværk
Det sociale netværk i barnets omgivelser, har stor betydning for, at barnet tilsyneladende klarer sig godt på
trods af alkoholproblemerne i familien. En væsentlig faktor, ser ud til at være tilstedeværelsen af en ikke-
misbrugende forælder (eller en anden nærtstående voksen) der, er i stand til at beskytte barnet mod den
misbrugende forælders ofte egoistiske og uforudsigelige adfærd, ved at skabe en hverdag med struktur og
forudsigelighed på trods af alkoholproblemerne i familien. Denne voksne, er også i stand til at lade barnets


59
   Killén 2005:147
60
   Her refereret fra Killén 2005:148
61
   Killén 2005:151
62
   Christensen 1994:81
63
   Alice Thaarup – tidligere afdelingsleder, Foldbjergcentret



                                                                                                                28
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

og egne behov komme forud for misbrugerens behov, ligesom vedkommende er i stand til at rumme barnet
og bekræfte dets oplevelser samt følelser64.

Forældre evne
Forældre, som har alkoholproblemer, har svært ved at skabe forudsigelige og trygge rammer for barnet. De
er ikke i stand til i tilstrækkelig grad at være tilgængelige, nærværende og opmærksom på børnenes behov
for en struktureret hver dag med omsorg og opdragelse. På grund af egne problemer, formår de ikke at
involvere sig følelsesmæssigt i barnet og lever ikke i tilstrækkelig grad op til de omsorgskrav som Per
Nygren mener, at børn har behov for. Hverken behovsomsorgen, udviklingsomsorgen eller
opdragelsesomsorgen. Omsorgsaspektet er meget vigtigt i forhold til barnets trivsel og udvikling, både fysisk
og psykisk omsorg. Barnet har ifølge Per Nygren følgende omsorgsbehov65, som skal honoreres:
               Behovsomsorg; dvs. søvn, påklædning, sociale tilhørsforhold, den voksne skal kunne
                identificere barnets behov på forskellige udviklingstrin.
               Udviklingsomsorg; social- kognitiv- psykosocial- samt fysisk/motorisk udvikling, den voksne
                skal kunne støtte barnet i dets udvikling ved at skabe relevante udfordringer for barnet.
               Opdragelsesomsorgen; Bidrage til, at barnet klarer at tilfredsstille egne væsentlige og socialt
                acceptable behov på en socialt acceptabel måde. De voksne skal kunne fungere som positive
                identifikationsobjekter for barnet.
Faste og forudsigelige rammer med ansvarsfulde voksne, er afgørende elementer for barnets udvikling.
Alkoholmisbrugere har vanskeligheder ved i tilstrækkelig grad at leve op til Kari Killéns forældrefunktioner,
der drejer sig om66:
-       Evnen til at opfatte barnet realistisk
-       Evnen til at danne realistiske forventninger om de afhængigheds- og følelsesmæssige behov, barnet kan
        tilfredsstille
-       Evnen til at danne realistiske forventninger til barnets mestring.
-       Evnen til at engagerer sig positivt i samspillet med barnet.
-       Evnen til empati med barnet.
-       Evnen til at prioriterer barnets mest grundlæggende behov frem for sine egne.
-       Evnen til at rumme egen smerte og frustration uden at skulle afreagerer på barnet.

Sammenfattende om teorierne
Hvis vi sammenholder det vi nu ved om familiemønstre i alkoholfamilier, deres måde at være sammen på -
herunder rolle- og mestringsstrategier og de udviklingspsykologiske forståelser af betydningen af god
følelsesmæssig kontakt, hvor barnet føler sig accepteret og værdifuld, så kan det bidrage til forståelsen af
hvorfor nogle af disse børn, unge og voksne med opvækst i disse familier, kan have vanskeligheder med at
indgå i nære forhold til andre mennesker. Et barn har brug for tryghed, omsorg og tillid til sine omgivelser
for at udvikle sig. Det har forskellige behov i forskellige aldre, men under hele opvæksten, er det vigtigt, at


64
     Alice Thaarup – forelæsning om alkoholfamilier FO1, 3. semester
65
     Notater fra FO1 undervisning – 3. semester
66
     Killén 2005:205



                                                                                                                  29
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

det har omsorgspersoner, som i stand til at tilsidesætte egne behov og imødekomme barnets behov. Det har
brug for omsorgspersoner, som forstår og er opmærksom på dets signaler, hvad enten det drejer som om
mad, trøst, pleje, leg, osv. Det har hele tiden behov for, at forældrene engagerer sig følelsesmæssigt i det,
herunder opfylder dets behov for stimulering, opdragelse, for at blive taget alvorligt og bekræftet, osv. ikke
mindst i teenageårene, hvor dets behov for at gøre sig selvstændig og skabe sin egen identitet presser sig på. I
jagten herpå eksperimenter barnet og forsøger sig frem i samspil med sine omgivelser, herunder forældre,
familie, venner, osv., som er de personer, det afspejler og sammenligner sig med.
Med hensyn til forældreevnen, kræver det, at forældrene kan rumme barnet og har en god forståelse for dets
udvikling og forskellige behov i forskellige aldre, ligesom det kræver, at de har det fornødne overskud til at
indgå i et stabilt samspil med barnet, og derved er i stand til at følge og støtte dets udvikling trin for trin uden
at stille for store og urealistiske forventninger til det.
En opvækst med usikkerhed og omsorgssvigt i et misbrugsmiljø, kan betyde, at barnet mister den
grundlæggende tillid til tilværelsen og til sig selv. For at klare de psykiske belastninger en sådan opvækst
byder på, anvender barnet hele sin energi på at forsøge at mestre og tilpasse sig alkoholmisbrugeren og
dennes behov. Det kan i nogle tilfælde føre til en ekstrem tilpasningsevne, hvor barnet forsøger at aflæse og
tilpasse sig forældrenes ønsker, behov eller forventninger og på bekostning af dette, helt tilsidesætter sine
egne behov. Denne tilpasningsevne tager barnet sig med fra barndommen og med ind i voksenlivet, da det
for enhver pris vil undgå at være besværlig. I andre tilfælde er barnet udadreagerende, hvor det ofte ryger i
konflikt med andre. Hvilken overlevelsesstrategi barnet anvender, afhænger af hvilket barn, der er tale om.
Det kan være Helten, Syndebukken, Tilpasseren eller Trøsteren, der alle har hver deres måde at reagere på.
Barnets overlevelsesstrategi og ressourcer i øvrigt er afgørende for, om barnet kommer ud af den anden ende
som hele og velfungerende mennesker. Risikofaktorerne forværrer barnets modstandsdygtighed, mens
beskyttelsesfaktorerne, er en ressource, der øger barnets evne til at håndtere en usikker, uforudsigelig og
mangelfuld opvækst på mange områder.

I følgende afsnit laves meningskondensering af interviewene med interviewpersonerne. På baggrund af
denne findes fællestræk som temaer, der er kendetegnene for børn af alkoholfamilier.

Temaer i meningskondensering
For at skabe overblik over interviewmaterialet, har jeg valgt at anvende meningskondensering, hvor jeg med
udgangspunkt i interviewene, trækker nogle gennemgående temaer ud, som går igen i et eller andet omfang i
alle interviewene. Der er nogle fællestræk i alle fortællingerne, og det er de mest centrale
problemstillinger/temaer, som jeg vil fremhæve i dette afsnit.
Med hensyn til forældrerollen, har forældrene ikke i tilstrækkelig grad levet op til deres ansvar som forældre.
De har ikke i tilstrækkelig grad formået at give børnene den fornødne tryghed og omsorg, som de har brug
for, og de interviewede giver udtryk for, at de alle blevet omsorgssvigtet i en eller anden grad. De er alle
påvirket af de belastninger, der har været i familien, hvilket har givet dem nogle problemer. Her har



                                                                                                                 30
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

netværket vist sig at være en afgørende faktor for, at de trods alt er kommet ud i den anden ende som
tilsyneladende velfungerende. Selv om problemerne ikke nødvendigvis er synlige udadtil, har barndommens
vilkår sat sine spor indadtil. Dette påvirker og følger dem ind i voksenlivet. De to af de interviewede vil ikke
ende som forældrene, og den ene af disse, har et anspændt forhold til alkohol i dag. Den tredje
interviewperson, kunne ikke interviewes, da han selv har problemer og er endt som alkoholiker i dag.
De fællestemaer, der fremkom i forbindelse med meningskondenseringen er:
-       Forældrerollen
-       Omsorgssvigt
-       Belastninger og påvirkninger i barndommen
-       Netværk
-       Betydning for voksenlivet
-       Hjælp fra det offentlige

Disse temaer analyseres og fortolkes ud fra Steinar Kvales meningsfortolkning, hvor jeg understøtter de
teoretiske fortolkninger af temaerne med citater fra interviewene.
Forældrerollen
Ud fra Killén og Nygrens teorier om forædreevne, skal forældrene kunne give barnet den fornødne tryghed
og omsorg ved altid at være tilgængelig som forælder og de skal kunne rumme barnet samt sætte sig ind i
dets behov og tilsidesætte sine egne. Derudover skal de ikke stille større forventninger til barnet eller stille
større krav, end det kan opfylde.
Mange børn føler sig ansvarlige for forældrenes alkoholmisbrug og forsøger at stoppe det67. De bruger de
ressourcer, der skulle bruges til leg, læring og udvikling til at bekymre sig om og tilsløre forældrenes
alkoholmisbrug. Hele familien vil ofte isolere sig i forsøget på at skjule alkoholproblemet68. Bekymringerne
omkring forældrene og deres misbrug, resulterer ofte i, at hierarkiet i familien ændres, således at den
misbrugende forældre får en lavere status og det ældste barn får mere ansvar og medbestemmelse. Det ældste
barn, overtager den misbrugende forældres rolle og varetager dagligdags ting, hvor det blandt andet sørger
for, at familien får mad, rent tøj osv. Alt sammen voksenopgaver, som barnet påtager sig, for at få
dagligdagen til at fungere. Rollerne byttes om og det er barnet, der giver forældrene omsorg og ikke
omvendt. Det er barnet, der tager ansvar for de opgaver, som forælderen egentlig havde ansvaret for69.
I familier med alkoholproblemer er forældreevnen svækket og børnene udvikler forskellige
mestringsstrategier, for at overleve. De overtager forældrerollen og tager ansvar for voksenopgaver, ligesom
de psykisk er optaget af forældrenes behov, hvilket følgende citater viser:

Bibi: ”Jeg var som en lille mor. Jeg passede mine søskende, vaskede tøj, vaskede op og gjorde rent, så godt
jeg kunne”. Her er Bibi, det nemme barn – Helten. Uf

Sille kender også til ombyttede roller, hvor hun var mere bekymret om og opmærksom på faderen end han
var på hende: ”Jeg var angst for at der skulle ske min far noget eller at han gjorde andre fortræd, fordi han
kørte bil, når han havde drukket.

67
     Killén og Olufsson 2003:75
68
     Killèn og Olufsson 2003:75
69
     Broholm. 1996:26



                                                                                                                   31
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

I forbindelse med familiebehandlingen oplever Lisbeth Bak også, at rollerne er blevet byttet om i mange
familier. Lisbeth siger:
”Vi ved alle, at det er forældrene, der bør være de ansvarlige i en familie. Men vi ser tit, at der er rod i
systemet i familier med alkoholproblemer. Det kan være svært, at vokse op i sådan en familie. For nogle
gange er rollerne byttet om, og det er barnet, der skal være den ansvarlige og drage omsorg for den voksne,
og andre gange skal det være barn. Min helt klare holdning er, at børn ikke skal være sammen med
forældrene, når de er berusede. De skal ikke passe på forældrene”.
Det er oftest de voksnes vanskeligheder og behov, som fylder mest i børnenes dagligdag. De pålægges
ansvar, som de psykologisk ikke er modne nok til, hvilket kan virke hæmmende på deres egen udvikling.
Selvom Bibi og Sille, har påtaget sig voksenroller i barndommen, har de begge klaret sig godt i voksenlivet.
Omsorgssvigt
Barnet er afhængig af et nært forhold til en omsorgsfuld forælder, for at opnå sund og vellykket udvikling.
Svigter forældrene som omsorgspersoner eller afviser dem og er uengageret i dem, vil børnene udvikle en
utryg tilknytning, som senere kan hæmme dem i at indgå i alt for nære og tillidsfulde relationer.
Omsorgssvigt kan være af både psykisk og fysisk karakter. Psykisk ignoreres børnenes behov eller de trues
og fysisk bliver de slået. Ifølge Bowlby er en god tilknytning mellem barn og en voksen omsorgsperson en
vigtig forudsætning for, at barnet udvikler en sund personlighed. Børn, der vokser op i et hjem med
alkoholproblemer, har lidt store følelsesmæssige afsavn, da opmærksomheden har været rettet mod
alkoholmisbruget og misbrugerens behov og ikke mod børnenes behov. Berusede forældre, har svært ved at
tage vare på sig selv og kan slet ikke overskue, at skulle drage den fornødne omsorg for barnet, som Per
Nygren mener, man skal. Også i familier, hvor det kun er den ene forælder, der drikker, kan man se
manglende indfølingsevne samt opmærksomhed over for børnene, da hele opmærksomheden fra den ædru
foræder rettes mod misbrugeren og dennes behov. Børnene behov registreres ikke og ignoreres, hvilket
påvirker barnet psykisk og følelsesmæssigt, idet det får dem til at føle sig frustreret, overset og alene. Når
forældrene ikke er i stand til at give den fornødne omsorg, resulterer det i følelsesmæssig frustration hos
børnene, som de er nødt til at tackle på egen hånd, for at overleve og de udvikler derfor hver deres
overlevelsesstrategi. Det er meget svært for et barn psykisk at leve i sådant et hjem. Bibi og Sille har begge
været udsat for omsorgssvigt og de har haft hver deres egen måde, at tackle problemerne på. Forskellen
mellem ædru og fulde forældre, kan være skræmmende. Konfliktniveauet er højt med mange skænderier. De
ressourcer og modstandsdygtighed de har i forhold til at tackle belastningerne, er forskellige:
Bibi: ” … jeg kunne godt høre, når de skændtes. Det var ikke særlig rart”. ”… min mor skar sig i
håndleddet og blodet sprøjtede ud”.
”… når jeg har det svært, ligesom – så beder jeg til Gud”. Jeg har brugt ham som trøst. Det har givet mig en
tryghed, som jeg måske ikke har kunnet finde andre steder.
” … troede jeg bare, at jeg skulle hælde øllet ud eller gemme det”.
Sille: ”… angst for at der skulle ske min far noget eller at han gjorde andre fortræd, fordi han kørte bil når
han havde drukket. Han kørte også med min lillesøster og mig når han var beruset”.
”jeg troede, at hvis jeg opførte mig pænt, så ville han holde op med at drikke”
I begge tilfælde, er den psykiske omsorgssvigt fremtrædende, da forældrene udsætter Bibi og Sille for det,
som Kari Killén kalder ” fysiske eller psykiske overgreb”, og de har hver deres måde at tackle det på. Bibi
tyer til Guds hjælp, mens Sille bruger sin bedstemor og søster. En anden strategi, som de begge anvendte, var



                                                                                                                 32
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

at de troede, at de kunne få forældrene til at stoppe med at drikke ved at hælde øllet ud, gemme det eller
opføre sig pænt. De kan gå ind under betegnelsen ”overdrevent veltilpassede børn”, da de er utroligt
sensitive og bruger meget energi på at tilpasse sig omstændighederne, som de nu en gang er, og de forsøger
at leve op til de voksnes krav og forventninger.
Loyaliteten overfor forældrene har også været fremherskende i deres måde at mestre belastningerne på, da de
har brugt meget energi på at bevare ”hemmeligheden”. Strategien var fornægtelse og løgne:

Bibi:”Jeg sagde til mine klassekammerater og lærere, at han var på arbejde i Norge”. Bibi om sin far, der
var i fængsel for spirituskørsel.
Sille:” Jeg blev ekspert i at finde undskyldninger for hvorfor min far ikke var med til forskellige
forældreaktiviteter. Ja, det lærte jeg hurtigt af min mor”.
Bibis husker sin opvækst som god og tryg indtil 12 års alderen, hvor mosteren flytter ind. Som 13-årig flytter
hun med sine tre yngre søskende på børnehjem, hvor hun får en god støtte i Frk. Jensen. Ressourcemæssigt
er dette positivt i forhold til hendes evne til at tackle belastninger senere i livet og dermed at få et godt og
velfungerende voksenliv. Tilstedeværelsen af en anden omsorgsperson, er altså en afgørende faktor for, at
det trods alt er gået Bibi og Sille godt i voksenlivet.
Lisbeth Bak fortæller også at børnenes vilkår i alkoholfamilier, er præget af omsorgssvigt. Hverdagen er
kaotisk og uforudsigelig med voksne, der ikke er til at stole på. De har oplevet adskillige brudte løfter fra
forældrenes side, fx om at den aftale de indgik med forældrene i går ikke gælder i dag. De er ikke opvokset i
trygge og faste rammer i en struktureret hverdag, og deres erfaring er, at det, der gælder i dag, måske ikke
gælder i morgen.

Belastninger og påvirkninger i barndommen
Vi ved, at det påvirker alle i familien, hvis der bliver drukket i hjemmet. Og vi ved, at alkoholmisbruget kan
føre til omsorgssvigt. Forældrene forandrer sig, når de drikker, da personlighed og humør bliver anderledes.
Det skaber en stor uforudsigelighed og utryghed hos et barn, og barnet må hele tiden være i alarmberedskab
og have antennerne ude, for at fornemme situationen. Det er hele tiden følelsesmæssigt og psykisk belastet.

Sille: ”Alting var ustabilt, når det drejer sig om min far. Jeg faldt aldrig i søvn før jeg vidste, at han var
kommet sikkert hjem, og nogen gange kom han slet ikke hjem, før 2- 4 dage efter. Jeg var også bange for, at
der skulle ske min mor noget, og vi så skulle på børnehjem, fordi min far jo ikke kunne tage sig af os”.
Bibi:” Det var svært at vide, hvornår man kunne tage venner med hjem. Man vidste aldrig, hvad der ventede
én, når man kom hjem fra skole”.
Skam, hemmeligheder og løgne, blev en del af hverdagen og i forhold til venner betød misbruget, at antallet
af nære venner blev reduceret, da det var for pinligt at forældrene drak. Problemerne med løgnene omkring
alkoholproblemerne, kunne resultere i, at Bibi begyndte at tvivle på sin egen dømmekraft og evne til at
skelne mellem sandhed og løgne. Der var én sandhed indenfor hjemmets fire vægge og en anden udenfor.
En anden stor belastning i Bibis barndom, som har påvirket hende var, da hun blev flyttet på børnehjem. Det
var i første omgang et chok for hende, da ingen havde forberedt hende på det. I det øjeblik var hun i
chokfasen, jf. Hillgaard, Keiser og Ravn ”Sorg og Krise teori”.



                                                                                                                   33
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

Bibi: ”Min mor var pludselig flyttet en dag, hvor jeg kom hjem”. - ” Pludselig kom de og sagde, at vi skulle
på børnehjem. Vi var slet ikke forberedte. Der var ingen, der havde fortalt os”.

Her er svigt, ikke bare fra forældrenes side, men også fra myndighedernes side, der ikke havde forberedt Bibi
og hendes søskende på, at de skulle fjernes fra hjemmet. De fik ikke hjælp til at bearbejde de følelser, som de
havde i forbindelse med fjernelsen fra hjemmet. Følelserne af kaos, forvirring, vrede, sorg, osv. De fik ikke
lov til at sige farvel til det kendte (selv om meget af det var negativt, så var der trods alt også noget positivt,
som de kom til at savne), men de blev kastet ud i alt det nye med nye pædagoger, lærere, kammerater, osv.
Ifølge Hillgaard, m.fl., sætter dette tab og savn dem i en krise- og sorgsituation.

Samtidig er alkoholproblemet ikke noget man snakker med andre om, hverken i eller uden for familien,
hvilket er en stressende og belastende situation at sætte barnet i. Også i forhold til Bibi og Sille, kan vi se, at
det var vigtigt, at ”hemmeligheden” blev bevaret, og især i Silles tilfælde, er det en belastende hemmelighed,
som betyder, at hun ikke i barndommen får bekræftet den virkelighed, som hun ser. Det har en dårlig
indflydelse på hendes oplevelse af sig selv, for hun var i tvivl om, at hun kunne stole på det, hun så og hørte.

Sille: ”Det var en familiehemmelighed, som ingen måtte vide! Det er ikke noget der blev sagt, men man ved
det allerede som et lille barn, at det er noget man ikke taler om. Min mor snakkede jo heller ikke om det, og
hvis min far ikke kom hjem af sig selv, sagde hun bare til os ”jeg henter lige far” så vidste vi, hvad det betød.
Bibi:”Alkoholen var ikke noget man talte om”.
Men også angsten for at miste, har påvirket Bibi og Sille i barndommen.
Bibi:” Jeg var så bange for, at hun skulle dø”. Bibi om sin mor, da hun skar sig i håndleddet.

Sille:” Jeg prøvede at fortælle min mor at jeg var bange for at der var sket far noget, men min mor kunne
aldrig imødekomme min angst og afviste mig med, at jeg ikke skulle blande mig i det. Jeg var også angst for
der skulle ske min mor noget, så hvis hun var forsinket, når hun skulle hente mig i børnehaven eller
dagplejen, fik jeg altid katastrofetanker, om at der var sket min mor noget, og at vi så skulle på børnehjem –
fordi min far jo ikke kunne tage sig af os!”

Truslen om tab gjorde, at Sille altid var i en krise og angsttilstand. Det har altså påvirket Sille meget, at
hendes far drak. Så meget, at hun følte sig anderledes end andre børn.
Sille: ”Jeg følte mig meget unormal, og troede at jeg var den eneste som havde sådan en far, og var meget
bange for at det skulle blive opdaget. Jeg var meget flov over det. Jeg skjulte det jo over for kammeraterne.
Man var jo bange for at blive mobbet, eller at der blev snakket i krogene”.

Skyldfølelse og skam er også nogle af de følelser, som børnene må leve med:
Sille: ” Jeg troede, at det var min skyld at far ikke kom hjem, fordi jeg ikke havde været ordentlig, og fordi
han ikke gad være sammen med mig”.
Bibi: ”Jeg skammede mig over mine forældres druk”.

Men også skuffelse, er en af de ting, som de har oplevet. Skuffelsen over, at løftet om at stoppe blev brudt,
kan være svær at håndtere.
Bibi:” Jeg blev ked af det. Og skuffet. Fordi de så tit havde lovet, at de ikke ville drikke mere”.

Sille: ”Jeg fik det dårligt af det og blev skuffet, når han ikke stoppede, som han lovede”.


                                                                                                                  34
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

Lisbeth Bak (LB) fortæller, at når opvækstmiljøet er så usikkert og ustabilt, som i en alkoholfamilie, så vil
børnenes udvikling lide skade i et eller andet omfang. De skal hele tiden bruge energi på, at opretholde en
facade udadtil, som om intet er hændt samtidig med, at de indeni føler angst, kaos og magtesløshed overfor
forældrenes misbrugsproblem. Børnene er loyale overfor forældrene og vil gøre alt, for at bevare
”hemmeligheden”, som de oftest tror, at de er alene om at have. Er de samtidig i en akut krisesituation, hvor
truslen om skilsmisse eller anbringelse hænger over dem, er børnene yderligere psykisk belastet og deres
trivsel trues. I en skilsmissesituation er der oftest et højt konfliktniveau i hjemmet, da forældrene kan
skændes om, hvem der skal have forældremyndigheden over barnet og barnet kan derfor føle skyld i
konflikten og påtager sig derfor rollen som mægler. Samtidig kan det være bange for truslen om at blive
anbragt i familie- eller døgnpleje, da det så ikke har muligheden for at ”passe” på forældrene. Barnet
forsøger derfor at skjule ”hemmeligheden” i forhold til skolen, pædagoger og kammerater. Angsten for, at
”hemmeligheden” afsløres medfører oftest, at disse børn trækker sig væk fra andre børn. De isolerer sig og
lever et ensomt liv, og kan i mange tilfælde have svært ved at indgå i socialt samspil med andre, beretter LB.
Mange har ikke haft nogen at tale med om forældrenes alkoholproblemer og de oplevelser de har haft med i
forbindelse hermed. Disse børn går alene rundt med deres bekymringer for forældrene, fx når de kører bil i
påvirket tilstand eller barnet er bange for, at forældrene vil dø af deres misbrug. De går alene rundt med
angst-provokerende tanker om der fx er sket far noget, hvorfor er han ikke kommet hjem og hvad sker der
med mor, når far kommer hjem, osv.? Disse børn kan ifølge Lisbeth Bak derfor godt føle sig meget alene og
ensomme. Hun beretter desuden, at årsagen til, at børnene ikke taler med nogen omkring forældrenes
misbrug er, at mange af børnene skammer sig over deres forældre, når de er berusede. De tager ikke andre
børn med hjem, for at lege, fordi de er bange for, om far eller mor ligger inde på sofaen og er døddrukken.
Det ville være for pinligt. De ved aldrig, hvornår forældrene drikker og hvordan situationen er, når de
kommer hjem fra skole. De kan godt se, at deres forældre er anderledes end andre børns forældre og mange
af dem, går også rundt med en skyldfølelse over, at forældrene drikker70, da de tror, at det er deres skyld, at
forældrene drikker. Paradoksalt nok, bruger børnene også meget energi på forældrene, når forældrene er
ædru. De bruger meget energi på at være vagtsomme, da de er bange for, at forældrene igen skal falde i og de
holder øje med de mindste tegn på, at de igen vil begynde at drikke – fx snøvlende stemmer, træthed, humør-
svingninger eller anden adfærd, der plejer at gå forud for misbrug. At angsten er størst i forældrenes ædru
perioder, forklarer Lisbeth Bak med, at det er her, børnene har noget at miste. ”De har antennerne helt ude
og mange børn, kan opfange stemningen derhjemme, så snart de træder ind ad hoveddøren”, beretter hun.
Netværk
Når et barn vokser op i en familie med alkoholproblemer, er det vigtigt, at de har nogen at snakke med
omkring de sorger og bekymringer, der opstår og på den måde klare sig igennem hverdagen. Her er
netværket vigtigt, da en nær relation til en omsorgsfuld person, kan hjælpe barnet til, at få reduceret den
ensomhedsfølelse og fornemmelse af isolation, som det ofte føler. Netværket er en positiv ressource i forhold
til barnets modstandsdygtighed til at klare de belastninger, det udsættes for. Og det er netop behovet for at
tale om de følelser, de har omkring forældrenes misbrug, som trænger sig på. Bibi og Sille siger herom:

70
     Lisbeth Bak – Misbrugscenter Region Nordjylland



                                                                                                                35
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008


Bibi:” Frk. Jensen mindede mig på mange måder om min bedstemor. Hun var god snakke med om alt”.”Jeg
har en rigtig god veninde, som står mig meget nær. Måske lige så nær, som min mand. De to kan jeg tale
med om alt og det er tilladt at vise følelser. Uanset om man er glad eller ked af det”.
Sille:” Som barn havde jeg nogle meget få venner, som jeg legede med en gang imellem. Når min far havde
sine gode perioder. Ellers holdt jeg mig for mig selv. Min bedstemor, var der jo altid for mig, når jeg havde
brug for det. Det var mor ikke altid. Min søster betyder meget for mig. Vi forstod hinanden og kunne snakke
om de problemer der var. Vi digtede historier om lykkelige familier, der ikke havde nogen problemer”.

Det sociale netværk har altså stor betydning for Bibi og Sille, når forældrene ikke har kunnet honorere
kravene som ”gode nok forældre”. Det, at de har andre, som giver dem opmærksomhed og støtte til at
håndtere de problemer, som de har mødt, har haft stor indflydelse på selvværdsfølelsen og på, at de trods alt
har klaret sig godt i voksenlivet. Et godt støttende netværk, der bakker op, når der er brug for det, har haft
afgørende betydning for deres evne til at klare de stressede og belastede situationer, som barndommen til
tider har budt dem og ikke mindst styrket deres selvværdsfølelse i positiv retning, fordi følelsen af, at nogen
interesserer sig for dem og engagerer sig i dem, har givet dem troen på, at der altid er nogen, der vil hjælpe,
hvis der er brug for det. De har mange venner og bekendte i omgangskredsen, men de ”rigtige nære venner”
er få og de kan stadig have vanskeligt ved at gå ind i nye nære relationer, da det tager tid for dem, at opbygge
tillid til andre. Så er det nemmere, at holde sig til de trygge og kendte:

Bibi: ”Jeg har nogle få rigtige gode venskaber, som vil bestå til døden skiller os ad”.

Sille: Jeg er ikke så god til at tale med andre om mine problemer. Kun min kæreste. Og min søster. Vi
forstod hinanden og kunne snakke om de problemer der var. I dag er min kæreste mit ét og alt. Han kender
til min barndom, så han er rigtig god at snakke med. Derudover har vi jo en masse fælles venner og jeg har
mine studiekammerater fra mit studie. Men en rigtig god veninde, som kender mig ud og ind, har jeg ikke”.

Det, at de som børn ikke havde mange rigtig gode tætte relationer, kan ifølge Bowlbys tilknytningsteori
forklare, at de i dag, som voksne, har svært ved at indgå i tætte relationer. Men de sætter pris på de få rigtige
nære venner, som de har. Både Bibi og Sille havde en bedstemor, som de kunne snakke med. Og for Bibi
betød samtalerne med bedstemoderen, at hun blev indviet i Guds ord, omsorg og kærlighed, som hun i dag,
stadig finder stor tryghed og trøst ved.
Bibi: ”At jeg havde min bedstemor, Frk. Jensen, nogle gode veninder og min mand. Og Gud. Hvis ikke min
bedstemor og Frk. Jensen, havde fortalt mig om Guds kærlighed og mening med livet, så havde jeg nok haft
et lidt anderledes negativt syn på mange ting i livet. Men når jeg har det svært eller jeg kan se, at andre har
det svært, så beder jeg Gud om hjælp”.

Betydning for voksenlivet
Børn, der vokser op i en alkoholramt familie, er ressourcesvag i mange henseender. Forældrenes
alkoholmisbrug, vil sætte sine spor og have betydning for barnet, når de kommer ind i ungdommen og
voksenlivet, jf. Erikson og Bowlby. Der vil være spor af de belastninger, som det har været udsat for i en
eller anden grad. Men mennesker er forskellige og det er deres måder at tackle livet på også. Nogen har
været udsat for mange belastende faktorer på én gang, mens andre kun har haft en enkelt belastende faktor,
som de har skullet håndtere. Men fælles for alle børn af alkoholforældre er, at de har ar på sjælen, som de



                                                                                                                 36
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

skal arbejde med livet igennem. Det kaotiske indre, kan være svært at gøre noget ved, men kan man ikke
kontrollere den del af tilværelsen, så kan man kontrollere andre dele af tilværelsen. Som fx skolekundskaber
og uddannelse:
Bibi: ”Det gik egentlig forbavsende godt. Jeg fik en uddannelse som civiløkonom. Men det var min måde at
kontrollere mit liv på. Jeg kunne ikke kontrollere, hvordan mit liv skulle være på andre områder, om min far
og mor skulle drikke, om de skulle skilles, om vi skulle bo på børnehjem, osv. Men jeg kunne kontrollere, om
jeg ville være god i skolen eller ej. Og jeg var god. Rigtig god endda. Og jeg fik megen ros for det. Det gav
mig også lysten til at gøre noget ved det. At nogen roste mig, for det jeg lavede. Jeg var også helt bevidst om,
at jeg ikke ville ende som mine forældre. Og jeg skulle vise dem, at selv om de ikke havde klaret sig så godt,
så kunne jeg godt klare mig”.

Bibi har klaret sig glimrende intellektuelt, men hun har nogle personlige vanskeligheder med at indgå i tætte
relationer til andre. Det har hun lidt sværere ved at håndtere og det noget, som hun stadig arbejder med.
Ifølge Erikson, har Bibi på et tidspunkt mistet ”den basale tillid” til andre, da omsorgssvigtet viser sig i
forbindelse med forældrenes alkoholproblemer. Hun fik ikke den omsorg, tryghed og varme, som hun
forventede at få hos forældrene, som hidtil havde været hendes ”sikre base”, som Bowlby mener, er en
forudsætning for at kunne udvikle sunde tilknytningsmønstre og relationer til andre. Hendes erfaring er, at
omsorgspersonerne har været ustabile, hvilket har givet hende en indre følelse af mindreværd, utryghed og
angst for nære relationer. For ikke at blive afvist igen, vælger hun at se folk an længe, før hun tør indgå i et
nært relationsforhold.
Bibi: ”I mit naive barnesind, tænkte jeg ikke på, at pædagoger kunne svigte. Og det var lige nøjagtig hvad
hun gjorde. Hun svigtede mig, som mine forældre havde gjort. Forlod mig. Forstået på den måde, at hun en
dag kom og fortalte, at hun havde fået et andet arbejde og derfor skulle stoppe. ”Et andet arbejde”, tænkte
jeg. Jeg havde slet ikke spekuleret på, at pædagogerne var på arbejde, når de var på børnehjemmet. De sov
der jo, ligesom vi gjorde. Så det var noget af et chok, da hun kom og fortalte mig, at hun skulle stoppe. Jeg
blev ked af det. Igen. Og følte mig alene. Nå, men herefter hverken turde eller ville jeg opbygge en god
relation til en pædagog igen, for de kunne jo få et andet arbejde når som helst. Og så havde de glemt alt om
mig igen. Nej, det ville jeg ikke. Det kunne jeg ikke klare en gang til. Jeg er bange for at blive såret igen”.
Bibi oplever svigt ikke bare fra forældrene side, men også pædagogernes, hvilket har givet yderligere næring
til hendes ”mistillid” til omverdenen.
Også Sille har vanskeligt ved at indgå i tætte relationer til andre. Hun har få nære venner, men en stor fælles
omgangskreds med kæresten. Så hun er ikke mere socialt isoleret, end at hun stadig har kontakt med andre.
Men moderens afvisning af hende, samtidig med faderens alkoholproblem, kan have givet hende følelsen af
mindreværd. Sille havde stort behov for moderens anerkendelse, men blev mødt med afvisning.
Sille:” Mor kunne aldrig imødekomme min angst og afviste mig med, at jeg ikke skulle blande mig i det”.
”Da vi kom hjem blev jeg bedt om at sidde i sofaen mellem dem, hvor min mor spurgte mig, om ikke jeg selv
kunne se hvilken ydmygende situation jeg havde sat min far i – han havde jo kun drukket én øl! Hun fik mig
til at føle mig dum, og forkert og et slemt barn, jeg var bare ked af, at min far fortrak hans drukvenner frem
for at være sammen med min søster og mig”.
Psykisk har det også haft konsekvenser for Sille, at vokse op med en alkoholiseret far.
Sille: ”På en eller anden måde spøger fortiden et eller andet sted. Jeg har haft/har mange psykiske
problemer, såsom depression, selvmordstanker – tanker som jeg havde allerede som helt lille pige. Jeg vil
altid have et sært forhold til alkohol. Jeg hader fulde mennesker. Jeg har altid haft svært ved at se mig som



                                                                                                               37
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

et normalt menneske – ligeså længe jeg kan huske har jeg følt mig unormal, jeg ved at én af grundene til
dette, er at min mor har afvist mig så meget som hun har, og givet mig følelsen af at været et urimeligt og
besværligt barn.Til sidst troede jeg kun at det var noget at jeg bildte mig ind, at min far drak – jeg har
konfronteret hende i mit voksne liv med det – det var ikke nemt, men hun bekræftede mig i, at hun har set det
samme i min barndom som jeg har set. Dette har betydet meget for mig, og har gjort, at jeg er i stand til at
tro mere på mig selv i dag”.
At Sille har fået talt ud med sin mor omkring barndommens oplevelser og hun er blevet bekræftet i, at
hendes følelser omkring disse er rigtige, har hjulpet hende i troen på sig selv. Hun har fået genopbygget ”den
basale tillid” til omverdenen.

Hjælp fra det offentlige
Det offentlige skal gribe ind og varetage barnets tarv, når det har brug for særlig støtte, jf. kap. 3. Desværre
går det ikke sådan i alle tilfælde. Heller ikke i Silles, selvom hun viste tegn på mistrivsel. Hun siger herom:

Sille: ”Nej, aldrig. Jeg har også svært ved at forstå, hvorfor min lærer og dagplejemor ikke ”så” noget. Jeg
beklagede mig altid over min mave eller hoved, var altid meget stille og et alvorligt barn”.

Der var altså ingen i Silles barndom, der tog notits af hendes signaler på mistrivsel. Om det skyldes
berøringsangst eller uvidenhed ved jeg ikke, men at hun er kommet igennem dagpleje, børnehave og skole
uden at nogen har reageret vidner om, at det kan være svært at få øje på børnene i misbrugsfamilierne.
Kravet om ”mindst mulig indgriben” blev overholdt, men havde man fået øje på faderens misbrug, kunne
man have tilbudt ham misbrugsbehandling og derigennem inddraget hele familien, som Lisbeth Bak tilbyder.
I Bibis tilfælde greb det offentlige ind med foranstaltning på anmodning fra faderen, der erkendte
problemernes omfang, da moderen flyttede og ville skilles.

Bibi: ”Jeg fik jo hjælp af de sociale myndigheder, der fjernede mig til børnehjemmet. Jeg fandt senere ud af,
at det var efter aftale med min far, at vi blev fjernet”.

Sammenfatning
Sammenfattende om Bibi og Sille, kan siges, at de begge har brugt en masse psykisk energi på at navigere i
et hjem med misbrug, omsorgssvigt, trussel om tab, konflikter og manglede faste rutiner. De har skullet
tilpasse sig de voksnes behov, hvor misbruget har været det styrende i familien, som alle har skullet indordne
sig under. Forældrenes misbrug har været forbundet med skyld og skam, da Bibi og Sille hurtigt
fornemmede, at deres familier var anderledes end andres og de gjorde alt for at bevare ”hemmeligheden” ved
hjælp af forsvarsmekanismer som løgne, benægtelse, osv. I forsøget på at håndtere den uforudsigelige
dagligdag, påtog de sig roller som ”Helten” og det ”Tilpassede” barn, for derigennem at flytte fokus fra den
misbrugende foræder. De påtog sig voksenansvar og roller, som de ikke var psykisk modne til at varetage,
hvilket har medvirket til, at de ikke fik ro til egen udvikling. På baggrund af dette fik Sille psykiske
vanskeligheder i form af angst, som også viste sig psykosomatisk som mave- og hovedpine. Hun havde som
barn svært ved at koncentrere sig i skolen, og havde i det hele taget mistet den ”grundlæggende tillid” til sig
selv og sine omgivelser. Hverken Bibi eller Sille har ikke haft tilstrækkelige rollemodeller i forældrene i
teenageårene, hvor arbejdet med identitetsdannelsen er vigtig. Samtidig havde de svært at indgå i nære
relationer til venner, da skammen gjorde, at de valgte at reducere vennekredsen, for at bevare


                                                                                                               38
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

hemmeligheden. Venner er vigtige i identitetsdannelsen, da det jo er dem man sammenligner sig med. Dette
kan have givet dem identitetsvanskeligheder og forvirring i teenageårene, samtidig med, at
misbrugsproblemerne har gjort, at de har haft vanskeligt ved at løsrive sig fra familien.
Som udgangspunkt kan man sige, at det trods alt er bedre at have en ædru person at støtte sig op ad, end slet
ingen, da de på den måde, bliver bedre til at tackle de ar, som de får på sjælen, hvis de har en anden sikker
base, som er i stand til at mødekomme deres behov. Dog forløber det ikke uden vanskeligheder, da Sille
følte, at moderens opmærksomhed ofte var mod faderen, hvilket var på bekostning af Silles behov. Sille
havde dog sin bedstemor at tale med om problemerne, mens Bibi fandt støtte i sin bedstemor,
rengøringskonen på børnehjemmet og troen på Gud. Det har hjulpet dem igennem de kriser, som de har haft.
Det, at de har haft en anden person end de misbrugende forældre, til at støtte, anerkende og værdsætte dem i
hverdagen, har gjort, at de trods alt har udviklet sig til velfungerende voksne. Et støttende netværk og troen
på Gud, har haft betydning for, at Bibi trods en belastet barndom trods alt har klaret sig godt med
uddannelse, et godt netværk og et almindeligt familieliv.
Sille opleves og fremstår umiddelbart som en ressourcestærk velfungerende person med selvtillid ved at hun
gennemfører sit studie. Men indeni, kan hun godt føle usikkerhed og angst, som psykisk har svækket hendes
grundlæggende tillid til sig selv og omverdenen. Hun har følt sig forkert og uelsket, og hun var usikker på,
om det hun oplevede i sin barndom nu også var rigtigt eller forkert. Denne usikkerhed resulterede i angst hos
hende indtil hun konfronterede sin mor med barndommens oplevelser. Hun blev bekræftet i, at det hun så,
var rigtigt nok. Tilliden til sig selv og sin egen dømmekraft blev genetableret og hun er nu som voksen ved at
genvinde troen på sig selv og egne evner.
Hun har ikke på samme måde som Bibi skullet klare voksenopgaver i barndommen, da hendes mor klarede
de praktiske ting i hjemmet. Men hun er blevet følelsesmæssigt omsorgssvigtet af sin far og til dels også af
sin mor, der brugte energien på faderen. Hun havde heldigvis støtte i sin bedstemor, som hun kunne tale med
om de problemer, som familien havde. Det, at hun har haft en anden omsorgsperson end forældrene, har
gjort, at hun trods alt er kommet helskindet ud ad den anden ende.
I dag, hvor Sille er i sin tidlige voksenalder, er hun i gang med socialpædagoguddannelsen. Dog føler hun
alligevel, at hendes barndom giver hende problemer på nogle områder, da hun ikke mener, at hun nogensinde
vil få et naturligt forhold til alkohol.


Kapitel 3– Hjælp-/behandling-/forebyggelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Hvad
gør myndighederne i dag?
Det offentlige har mulighed for at hjælpe familierne ved at foretage en § 50-undersøgelse71 og på baggrund
af denne, vurderes hvilke foranstaltninger den enkelte familie kan profitere bedst af. Reglerne herom er
beskrevet i dette afsnit, som omhandler lovgivningen på børneområdet.



71
     Se afsnit omkring lovgivning på børneområdet


                                                                                                                39
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008


Lovgivning på børneområdet
Børn, der vokser op under sådanne forhold, har brug for særlig støtte, hvilket man også er bevidst om fra
politisk side, og man har derfor skærpet fokus på udsatte børn. Disse børn skal sikres hjælp, hvilket er
baggrunden for, at der både internationalt og nationalt, er lavet lovmæssige tiltag, der skal være med til at
forbedre forholdene på børneområdet. På det internationale plan, gjorde man fremskridt for at forbedre børns
vilkår, da man på FN`s generalforsamling i 1989 vedtog Børnekonventionen. Børnekonventionen, er en slags
grundlov for børn med en børnepolitik, der ser på verdens børn med et børneorienteret perspektiv og den
indeholder krav om, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer med politiske,
økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder72. Grundlæggende er vilkårene i Børnekonventionen, at børn
har krav på at vokse op i en tryg og omsorgsfuld familie, der har mulighed for at opfylde børns basale fysiske
og psykiske behov, samt at støtte deres udvikling gennem leg, pligter, uddannelse, osv.
I alt 192 lande verden over har tiltrådt Børnekonventionen. Danmark tiltrådte Børnekonventionen i 1991 og
har derfor også pligt til at følge disse regler. Dette betyder i praksis, at disse regler skal implementeres i den
danske lovgivning på børneområdet, for at beskytte børnene. Reglerne i den danske lovgivning på
børneområdet, er således påvirket af Børnekonventionen og giver fuldstændige retningslinjer for, hvordan
man skal reagere, hvis man har formoder, at et barn har brug for særlig støtte.
Underretningspligt
Er man bekymret for et barns trivsel eller har mistanke om omsorgssvigt, så er reglerne på børneområdet helt
klare i den danske lovgivning. Alle har underretningspligt! Der findes to former for underretningspligt i
henhold til Lov om social service: § 153, hvor underretningspligten er for professionelle personer, der
gennem deres arbejde får kendskab til eller har en formodning om, at et barn eller ung har brug for særlig
støtte eller § 154, der omhandler alle borgeres pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til at et
barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb m.v.
Dette betyder i praksis, at har man bekymring for et barn, der viser tegn på, at det ikke trives, har alle borgere
underretningspligt, mens professionelle offentlige medarbejdere har udvidet eller skærpet underretningspligt.
Får lærere, pædagoger, læger, sygeplejersker, jordmødre, sundhedsplejersker, osv. kendskab til eller har en
formodning om, at et barn mistrives, og dette barn har behov for særlig støtte, ud over hvad disse faggrupper
kan give, skal de underrette den kommunale socialforvaltning. Det er nødvendigt, at den professionelle der er
i kontakt med barnet, fx lærere eller pædagoger, tager en samtale med forældrene omkring barnet og er der
en formodning om, at forælderen har et alkoholproblem, skal de prøve at forklare forældrene om deres
bekymring for barnets udvikling og tilbyde at samarbejde om at hjælpe med at løse barnets problemer samt
fortælle forældrene, hvor de kan hente hjælpe til alkoholproblemet.
Hvis de ikke formår at indlede et samarbejde med forældrene omkring problemerne eller de skønner, at
barnet har behov for mere støtte end det skole eller daginstitutionen kan yde, har de som tidligere nævnt som
professionelle underretningspligt i henhold til Lov om Social Service § 153, stk. 1 – 3. Underretningen er en
henvendelse til den kommunale forvaltning om, at et barn har behov for særlig støtte og loven lyder således:



72
     Børnerådets hjemmeside



                                                                                                                40
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

 ”Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste
eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kend-
skab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte73”.
Herefter er det socialforvaltningens opgave at afdække problemstillingerne samt tage stilling til, hvad der
videre skal ske.
Sagsbehandling i forbindelse med underretning
Når underretningen er indgivet til den kommunale forvaltning, har forvaltningen i henhold til Lov om social
service § 50, stk. 1 pligt til at undersøge barnets forhold og foretage en tværfaglig afdækning af, om
problemerne er af en sådan karakter, at yderligere tiltag er nødvendige. Lov om Social service § 50 stk. 1,
lyder som følgende: ”Hvis det må antages at et barn eller ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunen undersøge barnets eller den unges forhold.
Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år”.
Skønnes det, at yderligere tiltag er nødvendige, foretager børne- og familieafdelingen herefter en såkaldt §
50-undersøgelse efter Lov om social service. Undersøgelsen skal foretages, før der iværksættes en
foranstaltning, da undersøgelsen er grundlaget for at kunne vurdere, hvilke foranstaltninger der kan
iværksættes. Både forældre og barn skal som hovedregel gøres bekendt med det materiale og de beskrivelser,
som børne- og familieafdelingen ligger inde med eller ønsker at indhente, og forældrene skal give samtykke
til at indhente oplysninger til det videre forløb.
De forhold der undersøges i Lov om social service § 50 stk. 2, skal laves ud fra en helhedsbetragtning, der
omfatter barnets eller den unges: 1) udvikling og adfærd, 2) familieforhold, 3) skoleforhold, 4)
Sundhedsforhold, 5)fritidsforhold og venskaber og 6) andre relevante forhold74. Senest fire måneder efter
modtagelsen af underretningen om, at et barn eller ung har behov for særlig støtte, skal børne- og
familieafdelingen have klargjort barnets eller den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold,
sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber samt andre relevante forhold. Formålet med dette er, at
familiens og barnets problemer og ressourcer skal kortlægges før, der tages stilling til foranstaltninger, da
disse danner grundlaget for, at finde tilstrækkelig og relevant støtte til familien. Der stilles også krav om, at
undersøgelsen ikke må være mere omfattende, end formålet tilsigter, hvilket vil sige, at der ikke må
undersøges mere end der er behov for. Der skal hele tiden handles ud fra hensynet til barnets bedste. Herefter
udarbejdes der en handleplan, der har til formål at hjælpe barnet. Man er opmærksom på, at ved at hjælpe
forældrene, så hjælper man også barnet75. Derfor stiller loven også krav om, at der som tidligere nævnt,
arbejdes tværfagligt, men også systematisk ud fra et helhedssyn på hele familien, der går ud på at klarlægge
familiens ressourcer og problemer. Udover helhedssyn og systematisk arbejdsmetode, findes der i
lovgivningen krav om dialog, medinddragelse, og samtykke med forældrene i arbejdet med udsatte børn og
unge. Større børn skal også høres og have medindflydelse i sagsforløbet og skal ligesom forældrene, også
være medbestemmende i målet for indsatsen. Det vil sige, at den, der har forældremyndigheden og barnet


73
     Forvaltningshøjskolens socialretssamling. Lov 573 – 24. juni 2005. Lov om social service.
74
     Forvaltningshøjskolens socialretssamling. Lov 573 – 24. juni 2005. Lov om social service.
75
     Tove Nielsen, Vesthimmerlands Kommune


                                                                                                                41
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

skal inddrages i § 50-undersøgelsen for at sikre, at alle relevante oplysninger indhentes. Udgangspunktet for
inddragelsen bygger på princippet om hjælp til selvhjælp og at fastholde det personlige ansvar, hvilket er en
empowerment orienteret tilgang, da forældrene og børnene nu engang er de bedste til at fortælle deres egen
historie. De er ”eksperter” i eget liv samtidig med, at det personlige ansvar styrkes. At forældrene inddrages
og informeres løbende, sikrer dels, at de oplysninger, der ligger til grund for sagen, er korrekte og at deres
retssikkerhed styrkes. Derfor er deres inddragelse vigtig. Denne inddragelse baseres på løbende dialog
mellem familien og socialrådgiveren. Forældrene skal være bekendt med de oplysninger, som børne- og
familieafdelingen ligger inde med eller ønsker at indhente. Derfor skal oplysninger fra § 50-undersøgelsen
gennemgås med forældre og barnet. Dog skal gennemgangen foregå under hensyntagen til sagen karakter
samt barnets formåen.
Når barnets forhold er afdækket ud fra en helhedsbetragtning, som beskrevet i § 50 stk. 2, danner analysen i
undersøgelsen baggrund for en skriftlig faglig vurdering, hvori overvejelserne om behov for støtte og
hjælpeforanstaltninger er beskrevet grundigt. Det er vigtigt, at barnets forhold er undersøgt og beskrevet
meget grundigt, da det er denne beskrivelse, der er grundlaget for at vælge den rigtige foranstaltning for
barnet senere hen. Fører undersøgelsen frem til forslag om foranstaltninger, skal der udarbejdes en
handleplan før foranstaltningen i værksættes. Handleplanen beskriver de aftaler der indgås om barnets
forhold. Herefter træffes afgørelse i samarbejde med forældre og evt. større børn, så alle parter er enige i
aftalerne. Skulle der være uenighed, skal det noteres begrundelse for, hvori uenighederne består. Men
afgørelsen skal altid træffes til barnets bedste med ”mindst mulig indgriben76”. Endelig iværksættes
foranstaltning, der opfølges løbende med revurdering af handleplanen, hvor der tages stilling til, om
foranstaltningen er tilstrækkelig eller der skal ske ændringer. Ved opfølgning og revurdering af handleplan
inddrages forældre og barnet. Når der ikke er behov for foranstaltning mere afsluttes sagen.

Fungerer lovgivningen på børneområdet i praksis og hvordan gør man?
De overordnede målsætninger og intentioner om at støtte truede børn, er præciseret i lovgivningen, men på
trods af, at lovgivningen har givet nogle helt klare retningslinjer for, hvordan man skal arbejde omkring at
sikre børn og unges vilkår, er der i virkeligheden eksempler på, at disse ikke altid efterleves i praksis. Og i de
tilfælde, hvor en underretning finder sted, så kunne denne godt være foretaget langt tidligere. Om det er
fordi, at det stadig er lidt tabu omkring alkoholproblemer i børnefamilier, eller det er på grund af
berøringsangst eller fordi det anses som en privatsag, kan være svært at svare på. Men virkeligheden er, at
nogle professionelle finder det svært, at tale med forældrene om deres mistanke om et evt. alkoholmisbrug77.
Det er meget uheldigt, da alle ikke bare bør, men skal reagere, når de har denne mistanke. Lisbeth Bak, der
har arbejdet indenfor misbrugsområdet i over 20 år mener, at man skal konfrontere forældrene om mistanken
om et evt. misbrug, da det er børnene, det går ud over. Her er det vigtigt, at man forklarer forældrene
bekymringen omkring børnene på en ordentlig måde, og får afklaret om der er hold i mistanken. Man skal
forstå forældrenes følelsesmæssige reaktion, når de konfronteres med en sådan mistanke samtidig med, at
man skal sikre, at de forstår alvoren i, at børnenes udvikling trues. Det kræver god menneskelig
76
     Jane Birk, Aalborg Kommune
77
     Hansen 2000:64



                                                                                                                 42
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

følelsesmæssig indlevelse samt forståelse for forældrenes situation. Her er det vigtigt, at forældrene føler sig
mødt, anerkendt og taget alvorligt, for at et godt og tillidsfuldt samarbejde kan opbygges. Samtidig er det
vigtigt, at få en afklaring hurtigst muligt, dels fordi, det er barnets tarv, det drejer sig om og dels fordi, at
man som forældre ikke mistænkes konstant78.
Også et barn af en alkoholmisbruger, har en klar mening om man skal gribe ind eller ej. Konsekvenserne for
børnene er for store, hvis man ikke gør noget. Lisbeth Zornig Andersen, siger herom:
”Jeg ville have ønsket, at der var nogen, der havde grebet ind i vores familie på et meget tidligere tidspunkt.
Der gik for mange år inden min lærer hjalp mig med at komme væk hjemmefra. Jeg ville så gerne væk fra
uendelig forladthed, kaos, grimme lugte, fulde voksne og vold”.
Et andet problem i de trængte kommuner er, at overholde behandlingstiden i en § 50-undersøgelse, som er på
fire måneder. Tove Nielsen fra Vesthimmerlands Kommune, siger herom:
”Det er ikke altid, at vi når at gøre en undersøgelse færdig inden for de fire måneder. Vi har så mange sager
og ofte er der flere børn i familien – i nogle tilfælde helt op til fem børn. Så kan vi ikke overholde fristen”.
Behandling
Når der er alkoholproblemer i en familie, påvirker det hele familien. Derfor er det vigtigt ikke at glemme
børnene, når en forælder tilbydes behandling. Det er man også blevet opmærksom på fra myndighedernes
side, da der i dag findes tilbud, der omfatter hele familien. De forskellige misbrugscentre tilbyder
familieorienteret behandling, hvor det ikke kun er den, der har alkoholproblemer, der behandles, men også
ægtefælle og børn. I familiebehandlingen, ser man ifølge Lisbeth Bak familien som et system, hvor
alkoholproblemet influerer alle i familien, for er der en der forandrer sig, så påvirker det resten af familien.
Målet i behandlingen er, at samspillet i familien og alkoholvanerne ændres i positiv retning.
Sundhedsstyrelsen evidens-rapport fra 2006 belyser, hvorvidt familiebehandlingen har nogen effekt eller ej.
Rapporten er kommet frem til, at den familieorienterede behandling, hvor familien inddrages i
behandlingen79, ”påvirker såvel misbrugsadfærd som familiefunktion i en gunstig retning, er lige så god eller
bedre en individuel behandling, kan nedsætte misbrugerens alkoholforbrug, samt fremme dennes indtræden i
behandling, har positive effekter på misbrugerens familie (fx ift. parforhold, familiefunktion, vold i hjemmet),
kan reducere familiens symptomer på belastning, ligesom de kan forbedre familiens mestringsstrategier og
sociale støtte, og det har en skadereducerende og forebyggende effekt ift. børnene”.Familiebehandlingen har
altså en positiv effekt, hvilket har stor betydning for familiens trivsel og funktionsniveau.

Kampagner og projekter
Af forebyggende indsatser mod alkoholproblemer, har Sundhedsstyrelsen lavet en række kampagner og
projekter for at oplyse borgerne om de mange alkoholrelaterede problemer, der opstår. Kampagnerne skal
desuden virke som handlingsanvisninger for en sundhedsmæssig forsvarlig måde at omgås alkohol på80.
Sundhedsstyrelsen har lavet Uge 40 kampagner, Maxfem kampagner, ligesom de har lavet projekter om børn
i familier med alkoholproblemer. Derudover har de lavet en række oplysende publikationer, bl.a. for børn og

78
     Lisbeth Bak – Misbrugscenter – Region Nordjylland
79
     www. SST.dk

80
     Sundhedsstyrelsen



                                                                                                                    43
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

unge, for den der drikker, for pårørende, for partneren samt for gravide. Alt sammen publikationer, der
oplyser borgeren om risikoen ved alkohol.

Kapitel 4 - Afslutning
Konklusion og perspektivering
Dette bachelorprojekt er en hermeneutisk afdækning og analyse af de børn, der vokser op i alkoholfamilier.
”Hvordan påvirker det børn at vokse op i en familie, hvor en eller begge forældre har et alkoholmisbrug,
og hvorfor klarer nogle sig godt i voksenlivet, mens andre ikke gør? Hvilke faktorer spiller ind på dette?”
”Hvilke ressourcer og problemer, er der til stede i disse familier for, at børnenes behov tilgodeses, når en
forælder har et alkoholmisbrug?”
”Hvad kan jeg som socialrådgiver gøre for at hjælpe disse børn, når jeg får kendskab til dem?”

Svarene på ovenstående problemformulering er fundet, dels via litteratur på området, relevante teorier samt
kvalitative interview. Hovedkonklusionerne er:
At interaktionen i familien påvirkes af forældrenes alkoholmisbrug med en utryg og uforudsigelig hverdag
(forskel på ædru og fuld forælder), og familien må indordne sig under alkohol-misbrugerens behov og
tilsidesætte egne. Hverdagen præget af kaos, forvirring, usikkerhed, frygt, angst, mange konflikter,
benægtelse, løgne, hemmeligheder, skam og skyldfølelse. Af skam, bekymring og loyalitet overfor
forældrene, hjælper børnene dem med at bevare ”hemmeligheden”. De tager ingen kammerater med hjem og
isoleres derfor fra sociale relationer og leg. Når børn forsøger at skjule ”hemmeligheden”, er de så
”veltilpassede”, at de er svære at få øje på og de får derfor ikke altid hjælp fra det offentlige.
-   Børnene er omsorgsvigtet i et eller andet omfang. Får ikke den omsorg, tryghed, kærlighed og
    anerkendelse, som de har behov for. (Behovsomsorg, udviklingsomsorg, opdragelsesomsorg).
-   Forældreevnen forringet, når forældrene er påvirket. Energien og opmærksomheden er rettet mod
    alkoholen og de magter derfor ikke forældrerollen i tilstrækkelig grad. Alkoholmisbrugeren egoistisk, da
    egne behov, går forud for børnenes behov. Er uopmærksomme på børnenes behov og møder dem med
    afvisning og ligegyldighed. Er ikke følelsesmæssigt tilgængelig for børnene. Afvisningen kan resultere i,
    at børnene mister den ”basale tillid” til omverdenen og derfor kan få svært ved at indgå i tætte relationer
    med andre senere i livet.
-   Strukturen og rollerne i hjemmet byttes om. Den misbrugende forælder bytter plads med ældste barn i
    familien, som ofte tager sig af forældrene og mindre søskende. Det tager ansvar for voksenroller, mens
    det overser egne behov. Dets egen udvikling tilsidesættes. Barnet vil på nogle områder være forud i sin
    udvikling, mens det på andre områder vil være understimuleret.
-   Børnenes modstandsdygtighed og mestringsevne afhænger af forskellige forhold, som fx hvor længe
    misbruget har stået på, om forælderen er alene med børnene og om, der er en ædru forælder eller andre
    ressourcepersoner i netværket i eller omkring familien, men også personlige ressourcer som børnenes
    alder og køn, indre personlig robusthed og følelsesmæssige tilknytning til forældrene og andre voksne,
    synes at have stor betydning for, deres evne til at klare de problemer, som livet byder på af forskellig art.


                                                                                                              44
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

    De forsøger at skabe kontrol over hverdagen ved at udvikle forskellige mestringsstrategier til at håndtere
    de forskellige situationer.
-   Børnene oplever sorg- og kriser samt tab i forbindelse med skilsmisse, tvangsfjernelser, osv.
-   På trods af omsorgssvigt, osv. i barndommen, lykkes det nogle at bryde forældrenes negative mønster.
    Disse børn betegnes som mønsterbrydere. Årsagen hertil synes at afhænge af børnenes egne personlige
    egenskaber som indre robusthed samt betydningsfulde relationer i netværket.
-   Men også støtten fra det ”offentlige som MOR” har vist sig, at have en god indflydelse på barnets
    udvikling, da børn, der har haft en god kontakt til en voksen pædagog, der har støttet op omkring dem,
    har klaret sig godt i forhold til de børn, som ikke har haft en god kontakt til voksne.
-   Endelig synes der at være en magt, der er højere end pædagogernes, at have en indflydelse på nogle
    børns udvikling, da nogle mener at have ”overlevet” en belastet barndom ved hjælp af troen på Gud.
-   Både Bibi ,Sille og Lisbeth Zornig Andersen, har formået at skabe et godt voksenliv på trods af
    barndommens belastninger.
Ovenstående er nogle af de konklusioner, som undersøgelsen kom frem til. De belastninger som børn i
alkoholfamilier udsættes for, vil sætte sig i kroppen som uforløste følelser, sorg, skam, skyld, savn, osv., hvis
ikke barnet har nogle iboende indre ressourcer og robusthed til at bearbejde disse belastninger samt et
støttende netværk til at give barnet den omsorg, kærlighed og tryghed det har brug for, når forældrenes
kompetencer ikke har været tilstrækkelige. Og netop det støttende netværk, har vist sig at have stor
indflydelse på, at interviewpersonerne trods alt udviklede modstandsdygtighed og mestrede at udvikle sig til
selvstændige og velfungerende voksne.
Erikson og Bowlbys påstand om, at en god og tryg barndom, er en forudsætning for et godt og velfungerende
voksenliv, holder altså ikke helt stik i min empiriske undersøgelse, for samlet set, har mange børn af
alkoholikere overvejende klaret sig godt i voksenlivet på trods af belastet barndom.
Forældrene tilsidesatte børnenes behov frem for egne, magtede ikke rollen som forældre i tilstrækkelig grad
og levede på den måde ikke op til rollemodellen, som ”gode nok forældre” med ansvar for barnets omsorgs-
behov, opdragelse og udvikling. De er alle blevet omsorgssvigtet i en eller anden grad, de har følt sig alene
med ”hemmeligheden”, da det ikke var noget man snakkede om. De har selvfølgelig haft forskellige
belastningsgrader og mestringsstrategier, men troen på, at andre i netværket (pædagoger/bedsteforældre/
Gud), har villet dem det godt, har haft en positiv indvirkning på deres oplevelse af at være ønsket. De har
klaret sig godt på langt de fleste af livets områder med gode uddannelser, job, netværket er i orden, helbredet
ligeså. Dog skal nævnes, at den ”helt tætte relation”, hvor man betror sig fuldt og helt til et andet menneske
er vanskelig, for de interviewede. Der er stadig problemer med den basale tillid til, at turde åbne sig fuldt og
helt op for et andet menneske. Som Bibi siger, så er hun” bange for at blive såret igen”. Hun har i
forbindelse med forældrenes skilsmisse og flytningen til børnehjemmet været ude for tab og nogle sorg- og
kriseforløb, der aldrig er blevet bearbejdet. Så selvom de tilsyneladende er velfungerende, er der altså nogle
emotionelle vanskeligheder og ar i sjælen, som kan være svære at fjerne igen og som kræver bearbejdning
gennem hele livet. Tilknytningsvanskelighederne har vist sig ved, at det tager tid at udvikle fortrolighed og


                                                                                                              45
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

tillid til andre. At de har klaret sig godt, tilskriver de netværket, troen på Gud og den indre vilje til ikke at
ende som forældrene. De har arbejdet hårdt, for at nå dertil, hvor de er i dag og som Bibi giver udtryk for, så
ville hun have mere kontrol over sit liv end forældrene havde over deres.

Takket være det professionelle arbejde, er Lisbeth Zornig Andersen, også kommet ud på den anden side, som
velfungerende og siger, at ”det offentlige som MOR”, har haft en god indflydelse på hendes udvikling, Hun
tilskriver sin succes, at pædagogen Karen, har støttet op omkring hende siden hun kom på børnehjemmet
første gang. Hendes brødre var knap så heldige, da der ikke var nogen pædagoger, som tog dem til sig i
samme grad. De professionelles arbejde, synes derfor, at have en stor betydning for, at det går disse børn
godt senere i livet. Dem, der har haft en god kontakt til en voksen, har klaret sig godt i forhold til de børn,
som ikke har haft en god kontakt til voksne.
Konklusionen på undersøgelsen er, at børn generelt klarer sig godt på trods af alkoholproblemerne i familien,
men er der mange belastninger på én gang, så er de i risiko for selv at få problemer senere. Især er børnene
særlig udsatte for selv at få problemer, hvis der er moderen, der har alkoholproblemer, da de så mangler den
omsorg og stabilitet i familien, som de har brug for. De har det svært og det er vigtigt med tidlig indsats i
disse tilfælde, da det ellers vil påvirke deres liv fremover, måske hele livet.
Handlingsforslag
Med hensyn til min rolle som socialrådgiver, så er det min opgave systematisk at undersøge barnets aktuelle
forhold og via § 50-undersøgelsens punkter, foretage en tværfaglig helhedsorienteret afdækning af, om
ressourcerne og problemerne er af en sådan karakter, at yderligere tiltag er nødvendige. Lovens krav om
”inddragelse og mindst mulig indgriben” skal overholdes, og foranstaltningen skal tilpasses individuelt, da
familierne har forskelligartede problemstillinger, der skal tages hensyn til. Det kunne være
støttekontaktperson, hjemme-hos`er, aflastningsophold og personlig rådgivning så langt, det kan lade sig
gøre. Derudover kan familieorienteret alkoholbehandling være en god ide og i de allerværste tilfælde kan
tvangsfjernelser af børn være nødvendig. Det hele afhænger af problemstillinger, ressourcer og behov, som
afklares via undersøgelsen. Herefter opfølgning og evaluering af indsatsen. Uanset, hvilken handleplan der
iværksættes, bør der altid være en samlet plan for, hvorfor og hvor længe indsatsen skal finde sted.

Set i et samfundsperspektiv, så lægger politiske beslutninger om velfærdssamfundet op til, at alle har ret til et
godt liv, såvel børn som voksne. Samfundet er under stadig forandring og byder på mange muligheder med
”frit valg på alle hylder” med hensyn til skole, uddannelse, job, osv., men sætter også det enkelte individ
under flere former for pres, da det skal kunne tage ansvar, være fleksibelt og omstillingsparat, være
selvstændigt, samt have sociale kompetencer til at kunne begå sig i mange forskellige sammenhænge.
Heldigvis klarer de fleste disse udfordringer. Men det problematiske opstår, når et samfund har en gruppe
med store sociale problemer ud over ledighed, som fx misbrug, arbejdsløshed, osv. Så er udsigten til at leve
op til samfundets krav noget vanskeligere at opnå. Og børn, der vokser op i alkoholfamilier, står noget
svagere, idet de ikke får opbakning hjemmefra og har derfor ikke samme udviklingsrum at udvikle sin egen



                                                                                                                    46
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

identitet i, som jævnaldrende. Det stiller krav om, at de selv handler og er modstandsdygtige i forhold til de
belastede livsvilkår, som de vokser op under. De har ikke altid den fornødne ballast med i rygsækken til at
imødekomme disse krav. De har sjældent den sociale kompetence i tilstrækkelig grad, da de vokser op i et
miljø præget af omsorgssvigt, mistillid, ensomheld, osv. De er meget usikre, da erfaringen er, at de ikke kan
stole på nogen.
Det er samfundets opgave at varetage barnets tarv, når forældrene ikke magter det. Derfor startede
Sundhedsstyrelsen i 2004 et 4-årigt projekt ” Støtte til børn i familier med alkoholproblemer”, hvor alle
professionelle fag personer – lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, sagsbehandlere, osv. tilbydes
tværfaglige kurser, der skal være med til at styrke deres faglighed i forbindelse med arbejdet i alkoholramte
børnefamilier. Jeg var selv med på et sådant i december 2007, hvilket var spændende, da der kom mange
forskellige faglige vinkler på de problemstillinger, som der nu en gang er i disse familier. Det centrale i dette
kursus var, at vi indså vigtigheden i, at vi som professionelle, tør bryde tabuet og tage fat på problemerne, så
vi lever op til de krav som loven foreskriver om tidlig indsats over ”børn med særlige behov”. Her er det
vigtigt, at især pædagoger og lærere, som er i kontakt med børnene dagligt, retter fokus mod børnene, for at
opfange de signaler, som de sender på, at de mistrives og at alle professionelle tværfagligt støtter op om
familien og børnene, så de udrustes til bedre omstille sig til samfundets forventninger. Ud fra et humanistisk
menneskesyn, skal vi møde dem med ligeværdighed, respekt og anerkendelse. Vi skal give børnene tiltro til
sig selv og støtte op om dem, ved at vise, at vi har tilliden til, at de har kompetencen og forudsætningerne for
at klare kravene. Vi skal Empowermentgøre dem , delagtiggøre dem og give dem medansvar, så de kan
genvinde kontrollen over eget liv. Tror vi på dem, tror de også bedre på sig selv. Vi skal desuden hjælpe dem
igennem kriserne med hensyn til identitetsdannelsen, som Erikson beskriver dem, og styrke deres sociale
kompetencer i samarbejde med det familiære netværk, som de har. På den måde ruster vi børnene til bedre at
kunne gå ind i voksenverdenen og give dem kompetencen til at møde samfundet på godt og ondt.
Gennem arbejdet med dette projekt har jeg opnået en viden om og større indsigt i børns vilkår i en
alkoholfamilie og min forforståelse var som udgangspunkt, at disse børn selv ville få vanskeligheder i
voksenlivet. Jeg har erfaret, at børnene godt kan skabe sig et godt voksenliv på trods af barndommens
belastninger, hvis de har haft positive ressourcer i form af et godt støttende netværk, indre robusthed og
modstandsdygtighed eller mestringsstrategier til at klare belastningerne.
Litteratur
Artikel (28.06-2005): Du kan selv gøre noget - Arnanut 8, Mønsterbrydere
Birkler, Jacob (2005): Videnskabsteori – En grundbog. Munksgaard.
Bowlby, John (1953): Børn uden hjem, et samfundsproblem. Ejnar Munksgaard København.
Bowlby, John (1988): En sikker base. Det lille forlag, Frederiksberg.
Bowlby, John (2000): At knytte og bryde nære bånd. Det lille forlag.
Broholm, Kit (1996): Børn i familier med alkohol- og stofproblemer – ansvar og opgaver lokalt.
DataGraf Auning. Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet.
Broeng, Susanne (2001): Håbet lever altid. Når mor og far drikker for meget. Borgen forlag.
Christensen, Else (1994): Når mor eller far drikker. Interviews med børn og forældre med alkoholproblemer.
Socialforskningsinstituttet København. Rapport 94:2


                                                                                                              47
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

Christoffersen, Mogens Nygaard (2000): Risikofaktorer i barndommen – Langtidsvirkninger af forældres
misbrug. Rapport fra SFI.
Cronström-Bsekow, S. (1998): Mønsterbrydere. Mælkebøttebørn om kunsten at overleve. Munksgaard.
Ejrnæs, Morten, Gabrielsen, Gorm & Nørrung, Per (2004): Social opdrift. Social Arv. Akademisk Forlag.
Ekspertgruppen om social arv (1999): Social arv – en oversigt over foreliggende forskningsbaseret viden.
København: Socialforskningsinstituttet 99:9
Elsborg, S.; T.J. Hansen og V. Rabøl Hansen (1999): Den sociale arv og mønsterbrydere. Danmarks
Pædagogiske Institut. København.
Halse, John Aasted (2007): Negativ Social Arv. Om tidlig indsats over for risikobørn og deres familier.
Kroghs Forlag.
Harbo, Birte & Christensen, Ellen (1998): Børn skal ses og høres – om børneperspektiv og
forældremotivation i alkoholmisbrugsfamilier. Myens Grafiske Hus.
Hansen. E. J. (1995): En generation blev voksen. København: Socialforskningsinstituttet.
Hansen, Frid A (2000): Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer. Aabenraa trykkeri.
Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet.
Hansen. J. T. (2001): Selvet som rettethed – en teori om noget af dét, der driver og former
menneskeliv.Forlaget Klim.
Haugland BS (1992) Ritualer og rutiner i familier med alkoholproblemer.
Hermansen, Mads & Poulsen, Arne (2002): Samfundets børn. Århus: Forlaget Klim.
Hillgaard, Lis, Keiser, Lis & Ravn, Lise (2005): Sorg og Krise. Hans Reitzels Forlag.
Jonsson, G. (1969): Det sociala arvet. Stockholm: Tidens Forlag.
Killén, Kari (2005): Omsorgssvigt er alles ansvar. Oversat af Andreas Bonnevie. Hans Reitzels Forlag.
Killén, Kari & Olofsson, May (2003): Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer. Akademisk
forlag.
Kokkinn, Judy (2001): Profesjonelt sosialt arbeid. AIT Otta.
Kvale, Steinar (1997): Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels
forlag.
Kvale, Steinar (1997): Interview. Hans Reitzels forlag.
Lindgaard, Helle (7. maj 2003): Publikation i Socialrådgiveren Nr. 9
Lindgaard, Helle (2006): Familieorienteret alkoholbehandling – et litteraturstudium af familiebehandlingens
effekter, Sundhedsstyrelsen.
Nygren, Per: Udleverede papirer FO1 undervisningen 3. semester samt notater fra samme.
”Psykologibogen – om børn, unge og voksne” 1. Udgave, 6. Oplag 1996, Gyldendalske Boghandel, Nordisk
Forlag A/S, Copenhagen .
Rosenbeck Anne & Thormann, Inger (2000): Når mor og far drikker. Illustreret af Ursula Seeberg. Hans
Reitzels Forlag.
Socialforvaltningens regelsamling. Forvaltningshøjskolens socialretssamling. Kommuneinformation.
Sundhedsministeriet (1999): De samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug.
Sundhedsministeriet. Sundhedsanalyser 1999:10. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck.
Sundhedsstyrelsen (1992): Børn i familier med alkohol- og stofproblemer.

Hjemmesider:
www.boerneraadet.dk – Børnerådets hjemmeside.
www.dr.dk/DR2/Alkohol/Artikler/Misbrug%20i%20tal.htm – DR`s hjemmeside
www.hope.dk - Hopes hjemmeside.
www.misbrugsfamilier.dk Børn i familier med alkoholmisbrug
www.redbarnet.dk/ - Red Barnets hjemmeside.
www.sst.dk – Sundhedsstyrelsens hjemmeside
www.sfi.dk – Socialforskningsinstituttets hjemmeside
www.vfcudsatte.dk – Videns- og formidlingscenters hjemmeside
Bilag A. Interviewguide
  Præsentation af mig selv, projektets formål og kontekst. Fortælle, hvorfor deres livshistoriefortælling
  kan anvendes til belysning af problemformulering. Interviewene er gennemført på baggrund af


                                                                                                            48
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

 udarbejdet interviewguide og indspillet på diktafon, hvorefter de er blevet renskrevet, som referat til
 fortsat analyse. Interviewguiden er udarbejdet efter kronologisk livsforløb, med inddeling i barndom,
 ungdom og voksenliv. Den systematiske og kronologiske orden i interviewguiden, skal være med til at
 sikre overblik og en livsforløbsforståelse af den interviewedes opvækstvilkår. Derudover har jeg også
 været opmærksom på den interviewedes aktuelle livssituation. Jeg gjorde mig nogle etiske refleksioner i
 forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af interviewene. Af etisk forsvarlige årsager, valgte
 jeg at indlede selve interviewsituationen med, at spørge ind til den interviewedes aktuelle livssituation,
 dels for at finde ud af, hvordan dette kunne tænkes at have indflydelse på interviewet, og dels, fordi jeg
 var bange for, at komme til at ”åbne op” for noget, som jeg ikke har den fornødne kompetence til at
 lukke i igen. Det skulle vise sig at være en god interviewstrategi, da jeg i ét at tilfældene erfarede, at
 interviewpersonen, del var for fuld og dels var for psykisk sårbar til at kunne gennemføre interviewet.
 Min hermeneutiske tolkning af denne persons kropssprog og måde at tale på, resulterede i, at jeg ikke
 turde gå i gang med at interviewe vedkommende. Denne strategi anvendte jeg i alle
 interviewsituationerne. Jeg valgte også at anvende gentagelsesprincippet af etiske årsager, fordi jeg på
 den måde kunne kontrollere, at jeg som interviewer var enig med interviewpersonen om resultatet. At
 jeg havde forstået den interviewede rigtigt. På den måde kunne jeg undgå, at misforståelser eller
 uenigheder ikke forekom i det endelige resultat. Alle interviewpersonernes identiteter er kendte, men af
 samme etiske årsager, er de anonymiserede i projektet. Formålet med interview er, at jeg får et indblik i,
 hvordan børns oplevelse af at vokse op i en misbrugsfamilie, er samt at jeg får en større forståelse for,
 hvad disse belastninger har betydet for deres voksenliv.
 Af hensyn til anonymiteten, er interviewpersonernes navne opdigtede.
 Introduktion – formelle ting
    Hvor gammel er du?
    Har du et arbejde?
    Hvilken civilstand har du – gift/ugift/samlevende/alene?
    Har du børn? Hvor gamle er det/de?
    Hvordan vil du beskrive din opvækst, med hensyn til skole, uddannelse og arbejde? ´
 Oplevelser i barndommen
    Hvordan oplevede du din barndom? Hvordan var en hverdag i din barndom?
    Hvad lavede du i fritiden? Hvor kunne du lege? Hvem legede du med? Hvor opholdt du dig mest? Hvor
       kunne du bedst lide at opholde dig?
    Har der været brud eller ændringer i barndommen i form af skilsmisse eller dødsfald?
 Reaktioner og strategier
    Hvor gammel var du da det gik op for dig hvad der foregik?
    Hvordan var din måde at reagere på når dine forældre drak?
    Troede du at du kunne få dine forældre til at stoppe?
    Tog du dig af dine forældre når de drak? Daglige gøremål?
    Fandt du på små historier for at dække over hvad der skete i hjemmet?
    Gode oplevelser/dårlige oplevelser? Forældre/forældreroller
    Hvordan var dine forældre, når de ikke drak? Familielivet.
    Stabilitet, rutiner i hjemmet?
    Hvordan påvirkede det dig når dine forældre drak? Hvad husker du?
    Hvilke forhold har du til dine forældre i dag?
    Talte i som familie om alkoholen i hjemmet?
 Relationer
    Hvordan var dit netværk, i barndommen?
    Hvor mange søskende? Hvor gamle er de? Hvad nummer er du i rækkefølgen? Hvor stor er
       aldersforskellen? Hvordan var dit forhold til dine søskende? Hvad lavede I sammen i søskendeflokken?
       Hvordan var en hverdag?
    Havde du venner/veninder/kammerater/naboer/bedsteforældre?
    Hvordan brugte du dine venner/veninder/kammerater/bedsteforældre? Hvad lavede I sammen?
    Hvordan oplevede du deres hjem i forhold til dit eget? Hvordan så det ud?


                                                                                                              49
Birgitte Jacobsen
Bachelorprojekt, 2008

       Hvem husker du bedst? Hvad husker du især?
       Har du et godt netværk i dag?
   Behov ønsker til hjælp i barndommen
       Har du i barndommen haft nær kontakt med en voksen? Hvem følte du dig mest knyttet til? Hvad huskes
          især?
       Talte du med vedkommende om hvad der skete i hjemmet? Var du alene med dine tanker?
       Er du blevet hjulpet af en socialrådgiver? Lærer? Pædagog? Anden?
       Hvis ja, hvordan har vedkommende hjulpet dig?
       Fik du hjælp af de sociale myndigheder? Hvis nej, kunne du så have ønsket, at de havde skredet ind og
          hjulpet dig?
       Hvilken hjælp kunne du godt have tænkt dig, at have fået som barn?
    Oplevelser af ungdommen
       Hvad husker du fra dine ungdomsår?
       Hvad drømte du om dengang?
       Hvornår flyttede du hjemmefra?
       Hvilken betydning har belastningerne i barndommen haft for dit ungdomsliv og voksenliv? Hvordan gik
          det med venskaber og kærlighed?
       Hvordan gik det med uddannelse og arbejde?
      Oplevelser af voksenlivet
       Hvordan gik det med ægteskab/børn?
       Hvordan gik det med uddannelse? Hvordan gik det med arbejde?
       Hvordan gik det med helbred? Fysisk? Psykisk?
       Hvordan takler du at dine forældres alkoholforbrug i dag?
       Taler du med andre omkring dine forældres alkoholmisbrug i dag?
       Hvilke andre begivenheder har haft betydning for dit liv?
   Behov for ønsker til hjælp
       Hvad mener du, har haft betydning for, at du at du har klaret dig godt/skidt?
       Hvad kunne du have ønsket at det sociale system havde gjort for at hjælpe, når du tænker tilbage?
    Evaluering
        Hvordan har det været for dig, at have denne samtale om din livshistorie?
English Summary
This project about children in alcoholic families, has the focus on the children and their experience of what
it is like to be a child in a family with alcoholic problems. The study includes their resources and problems in
the strain situation and how this will affect them in the future – not only in their childhood, but also in their
lives as grown ups. I want to examine following questions:
“How will it affect a child to grow up in a family with alcoholic problems, which resources and problems
has it to resist these strains and how will it have influence in the child`s life as an adult?”
To answer these questions I have used a combination of theories, examinations and qualitative interviews,
which I have been working with in a hermeneutic way. I have used theories by Kari Killén, John Bowlby,
Erik Erikson and theories about risk and protection factors. Then I made an interview guide by Steiner
Kvales scientific method and I have been working deductively. I have interviewed two persons out of three,
who had experienced a childhood in an alcoholic family. The reason that I have only interviewed two
persons instead of three, are that I found that the third person was too vulnerable to be carried through an
interview. I have got the social worker perspective in the interviews with Lisbeth Bak and Jane Birk.
In the light of Steinar Kvales qualitative interview guide, I have made an opinion condensation of the
interviewed persons and through this condensation I have taken central themes, which are relevant in order to
analyse the opinion interpretation. The themes I found consist of these elements: - Influence in childhood,
Network, Parents roles, Influence in the adult life, Lack of care and finally Public services.
All these themes were analysed and resulted in a conclusion which ended up showing that the children in
spite of the strain childhood, managed to get a good life as adults with close relationships, good educations
and so on, if they have had a close relation to another adult person, who has been able to take care of the
child and give it love and protection. But also aspects as for how long time the child has been exposed to
their parents drinking problems, seems to have an effect on how the child managed the life later on.


                                                                                                              50

								
To top