Cutting studievejledere by n4GqM6

VIEWS: 0 PAGES: 18

									               Cutting
- et stigende problem blandt unge



  Hallur Gilstón Thorsteinsson, cand.mag.
   PsykiatriFondens Børne- og UngeProjekt
Fakta om cutting og anden selvskade

• Rapporteringen af selvskadende adfærd har været stigende de seneste år
• Ca. 4% af befolkningen har ind imellem selvskadende adfærd (USA)
• 1 ud af 600 skader sig i sådan en grad, at hospitalsindlæggelse er
påkrævet (USA)
• 10,6% af alle unge har skadet sig selv (DK)
     • 4,6% af drengene har skadet sig mindst én gang
     • 17% af teenagepigerne har skadet sig selv mindst én gang (DK)
     • 6,4% af teenagepigerne har skadet sig flere gange (DK)
• Dette betyder, at der sandsynligvis er mindst én pige i hver klasse, der
skærer sig selv (statistisk)
• Cutting ’smitter’ – særlig hvis der er tale om en populær dreng eller pige
• Selvskadende adfærd har endnu ikke fået sin selvstændige diagnose.
Diagnosticeres ofte som ”Andre vane- og impulshandlinger”. Der er stor
uenighed om, hvorvidt der egentlig er tale om en selvstændig sygdom
Hvad er selvskadende adfærd?

Selvskadende adfærd defineres som:


”en socialt uacceptabel og bevidst beskadigelse af kroppen
eller kropsdele – uden intention om selvmord – men med det
bevidste eller ubevidste formål at opnå intrapsykisk eller
interpersonel forandring”

(definitionen er baseret på bl.a. Favazza 1996,
Conterio et al. 1998, Bo Møhl 2006)
Hvad er selvskadende adfærd?

De mest udbredte former for overfladisk selvskadende adfærd er:


    • Cutting: At skære sig selv
    • At brænde sig selv
    • At slå sig selv
    • Hoveddunken (headbanging)
    • At bide og kradse sig selv
    • Pille i sår og forhindre sårheling
    • Kompulsiv udrivning af hår (trikotillomani)
Selvskade og psykisk sygdom
Selvskadende adfærd defineres ikke som en selvstændig psykisk sygdom,
men ses ofte hos personer, der har en psykisk sygdom
Forekommer blandt 40-60% af de ungdomspsykiatriske patienter og blandt
68% af de almenpsykiatriske patienter (USA)


De mest udbredte diagnoser, hvor selvskadende adfærd indgår er:
    • Borderline personlighedsforstyrrelse
    • Svær depression
    • Skizofreni (psykose)
    • OCD (Obsessive Compulsive Disorder)
    • Bipolar sindslidelse
    • Spiseforstyrrelser


… men forekommer også hos ganske almindelige unge
Hvorfor cutting?
Den selvskadende adfærd kan tjene flere funktioner for den enkelte
selvskader:

• Komme af med indre følelsesmæssige spændinger
• Regulering af angst og lidelse
• En måde at håndtere vrede på
• Flytte fokus fra indre smerte til ydre smerte
• Frembringe en følelse af autonomi og kontrol
• Genoprette virkelighedsfølelse
• Selvstraf
• Et forsøg på at kommunikere med omverdenen: ”se, jeg har det dårligt…”
• For at straffe andre og at styre andres handlinger

Cutting opfattes ofte som en copingstrategi; altså som en måde, hvorpå
personen kan håndtere negative følelser og få afløb for indre spændinger.
Den selvforstærkende cirkel
Den selvskadende adfærd er forbundet med skam, skyld og vrede. Derfor
bliver denne copingstrategi ofte en problemskabende faktor, snarere end en
problemløsende.


Den selvforstærkende cirkel:


Før:                           Imens:                      Efter:
Indre spænding                 Nydelse                     Skyld
Værdiløs                       Opgearet                    Skam
Sårbar                         Tilfredsstillelse           Knust
Ensom                          Glæde                       Patetisk
Forvirret                      Lettet                      Forstyrret
Splittet                       Kontrol                     Uden kontrol
Panik                          Intensitet                  Skuffet
Angst                          Følelsesløs                 Skam
Psykologiske årsager til cutting

Affektreguleringsmodellen

• Manglende evne til mentalisering; dvs. manglende evne til at:
    • Identificere og skelne mellem følelser (de opfattes som diffuse)
    • Sætte ord på følelser
    • Forstå, hvad der sker i sig selv og andre
    • Regulere og håndtere indre spændinger mentalt



• Manglende evne til impulskontrol; dvs. manglende evne til at:
    • Bære stærke følelser, reagerer derfor impulsivt ved ageren
    • Denne ageren nedsætter mentaliseringsevnen yderligere
    • Selvforstærkende proces
Psykologiske årsager til cutting
• Forhold til familie og andre
     • Familieproblemer (skilsmisse, vold, følelsesmæssige problemer, tab)
     • Mange har oplevet seksuelt, emotionelt og fysisk misbrug
     • Konfliktfyldt forhold til andre unge, sociale problemer
     • Føler sig ofte ensom og har en følelse af at andre ikke forstår én

• Selvopfattelse/forhold til sig selv
     • Dårligt selvtillid - selvforagt
     • Stor skyldsfølelse
     • Perfektionisme
     • Udvikling af et ”falsk selv”; medfører selvhad mod det ”sande selv”

• Krop og seksualitet
     • Selvmutilering er et tegn på et pinefuldt forhold mellem sind og krop
     • Foragt af egen krop: Hyppigst indskårne ord: ’fed’ og ’grim¨’
     • Usikker om egen seksualitet og seksuel orientering
     • Kroppen føles ’uvirkelig’ (dissociation)
Udvikling
Meget tyder på at den selvskadende adfærd udvikler sig gradvist, og hos
nogle selvskadere opstår der en afhængighed.

• Tanken om at skade sig selv fylder mere og mere
• Der skal mindre og mindre anledning til for at personen skader sig selv
• Toleransudvikling: der skæres dybere og dybere for samme virkning
• Craving og abstinenssymptomer
• Stor recidivrisiko (risiko for tilbagefald)
• Personen mister kontrollen over udviklingen
• Personen får et kick eller indre rus ud af selvmutileringen


Hermed opfylder cutting nogle klassiske kriterier for afhængighed; kriterier som man
også ser opfyldt ved alkohol-/stofmisbrug og spiseforstyrrelser.
Årsagen til det oplevede kick er, at cutting kan frigøre kroppens eget morfinlignende
stof: beta-endorfiner.
Se signalerne…

Hvordan opdager vi selvskadende adfærd hos børn og unge?


• Undgår blottelse
• Højt fravær i idræt/gymnastik
• Konstant brug af svedbånd
• Langærmede bluser trukket ned over hænderne
• Blå mærker og bortforklaringer
• Dårlig konflikthåndtering
• Negative udsagn om egen person og krop
• Overfladiske sociale relationer, på trods af mange
• ?????????
Omgivelsernes rolle

Uanset om man er pårørende, lærer eller behandler så opfattes rumlighed
og anerkendelse som en forudsætning for bedring


• Rumlighed:
    Viser at man kan rumme den andens følelser og handlinger, uden at
    føle afsky og fordømmelse


• Anerkendelse:
    Tilkendegiver overfor den anden, at man kan se hans/hendes smerte
    og at man forstår at den anden må have det svært, siden han/hun har
    set sig nødsaget til at påføre sig fysisk smerte
Omgivelsernes rolle



”Hun ønskede et vidne. Og behandlerrollen behøver ofte
ikke at være mere end et vidne. Når der findes et vidne,
bliver det private en kendsgerning som man er fælles om.
Når man er fælles om noget, er man mindre ensom”.

                                Fra bogen ”Uro” - Skårderud, 1999
Omgivelsernes rolle

Gode råd:
• Spørg, hvis du er i tvivl!
• Er du ikke tilfreds med svaret, så spørg igen!
• Spørg kun, hvis du har tid og lejlighed til at forholde dig til et evt. svar!
• Afdramatisér, men undgå at negligere problemet – anerkend situationen!
• Lav en ”handlingsplan” sammen med den unge – hvad er ”next step”?
• Forældrene bør informeres
• Søg information om selvskadende adfærd
• Den unge har altid brug for professionel hjælp!
De professionelles rolle

Gode råd:
• Accept. Vis det er i orden at tale om selvskade
• Anerkendelse af, hvor svært det er at tale om
• Vis bekymring for, hvordan personen har det følelsesmæssigt
• Forståelse. Vis at du forstår at den selvskadende adfærd har mening
• Håb og forsikring. Fortæl hende/ham at det er muligt at leve uden selvskade
• Information. Internettet, bøger og kopier artikler om emnet
• Fortrolighed. Respektér din tavshedspligt og gå ikke i panik
• Forsigtig udspørgning. Opret et tryg relation inden I sætter hul på traumer m.m.
Krisekort

Når jeg får lyst til at skære mig selv, skal jeg i stedet:

• Tage et varmt bad
• Høre musik (Kashmir)
• Ringe til Henriette (23547698)
• Spise en plade chokolade
• Lave vejrtrækningsøvelser
• Løbe en tur
• Ringe til PsykiatriFondens TelefonRådgivning (39252525)

Det er vigtigt, at personen selv har været med til at udvikle kortet
Kortet bør evalueres og opdateres, hver gang det har været i brug
Behandling
Motivation: Cost/benefit-analyse af den selvskadende adfærd:


     Fordele:                            Ulemper
     Lette det indre tryk                Synlige ar
     Straffe sig selv                    Skamfølelse bagefter
     ”Sus”                               Forringet impulskontrol
     Visuel tilfredsstillelse            Afhængighed
     Synliggøre sin smerte               Væmmelse
     Signal til omgivelserne             Hæmmer kontakt med andre


Motivationen for at holde op afhænger ofte af, hvilke fordele der er ved at
stoppe (jf. afhængigheden)
Afslutning


Jeg føler mig ensom, selvom jeg har veninder at
snakke med. Jeg tør bare ikke fortælle, hvordan jeg i
virkeligheden har det. På overfladen er jeg tjekket, men
indeni er der rod og kaos. Jeg skærer mig selv for at få
tankerne til at forsvinde.
Pige, 15 år

								
To top