File_22_7_2010_14_34_Step Up pr-mat

Document Sample
File_22_7_2010_14_34_Step Up pr-mat Powered By Docstoc
					                                                                                    Nordisk Film A/S

                 NORDISK FILM BIOGRAFDISTRIBUTION A/S                               Biografdistribution

                             PRÆSENTERER                                            Mosedalvej 14-16
                                                                                    DK - 2500 Valby

                                                                                    Tel. +45 36 18 82 00
                                                                                    Fax+45 36 18 95 00

                                                                                    CVR nr. 52 14 50 15




            BIOGRAFPREMIERE TORSDAG D. 5. AUGUST, 2010
                       i følgende biografer:
 Palads, CinemaxX, Falkoner, Biocity/Tåstrup, Kinopalæet/Lyngby, Århus/Biocity, Århus/CinemaxX,
Ålborg/Biocity, Odense/Biocity, Odense/CinemaxX Rosengård, Esbjerg, Helsingør, Herning, Hjørring,
  Hillerød, Holstebro, Horsens, Kolding, Nykøbing Falster, Næstved, Randers, Roskilde, Silkeborg,
 Slagelse, Svendborg, Vejle, Viborg, Torshavn, Faxe, Frederikssund, Haderslev, Hornslet, Klovborg,
          Køge, Nykøbing Mors, Rødby, Rønne, Skive, Struer, Sønderborg, Thisted, Varde.

                     LÆNGDE: 93 min.                   LYD: DOLBY SR DIGITAL, DTS, SDDS
                     FORMAT: 3D                        CENSUR: 11 år

                           PRESSEMATERIALE/FOTOS: www.nfdfilm.dk
                              LOGIN: nordisk & PASSWORD: presse

                             TRAILER/EPK: ftp.nordiskfilm.com;
                     USERNAME: nf-epk@procurement & PASSWORD: nf-epk

              PRESSEKONTAKT: Morten Astinger Morten.Astinger@nordiskfilm.com
                     CHECK WEB: http://www.youtube.com/user/StepUpMovie



                       Head Office: Nordisk Film A/S, Mosedalvej 14, 2500 Valby
                                       GENEREL INFORMATION

Endnu en gang eksploderer New Yorks intense undergrunds streetdance på lærredet – og denne
gang i det vildeste digitale 3D - når hele verden kan se med på den rå, ukunstlede og følelses-ladede
New York streetkultur.

Hip hop eventyret, der første gang tryllebandt sine fans i sommeren 2006, tager med sit tredje
kapitel, Step Up 3D, det næste logiske skridt som det første teen-dansedrama nogensinde, der både
er optaget og vises i digital 3D i udvalgte biografer over hele verden.

Filmskaberne benyttede sig af to kendte ansigter, da de skulle til at fortælle historiens tredje
kapitel; dels den unge talentfulde streetdanser, Moose, som vi allerede mødte i Step up 2 The
Streets og som også dengang blev spillet af den dengang 15-årige Adam G. Savani. Men de
reintroducerede også Camille, som vi allerede mødte som 12-årig i den oprindelige Step Up, og hun
spilles også denne gang af Alyson Stoner.

Den logiske udvikling for de to bedste venner fra MSA (den fiktive Maryland School of the Arts,
Red), var at mødes igen på universitetet i New York, og sammen udforske storbyens fascinerende,
ubeskrivelige og pulserende undergrunds streetdance miljø.

“Alle forsøger at finde sig selv i dette kapitel”, siger instruktøren Jon M. Chu, “men hvis der er én
ting, jeg har lært af livet, er det, at det slet ikke handler om målet, men om rejsen dertil; de
mennesker man møder og de ting, som man lærer undervejs. Målet når man tidsnok”.

“Moralen er den samme i alle tre film; du skal tro på dig selv! For hvis man tror på sig selv, kan man
overvinde hvad som helst livet kaster efter én og alligevel nå sine drømmes mål”, siger producer
Jennifer Gibgot. “Og så er det en forrygende underholdende måde at tilbringe 1 ½ time på, mens
man nyder den fantastiske dans og fedeste musik”.

Adam Shankman og Jennifer Gibgot fra Offspring Entertainment (Step Up filmene, Hairspray) har
produceret filmen i samarbejde med Patrick Wachsberger og Erik Feig fra Summit Entertainment
(Mr. and Mrs. Smith, The Twilight Saga serien).

Jon M. Chu, der debuterede som instruktør med netop Step up 2 The Street, instruerer endnu
engang de multitalentfulde stjerner, herunder Step up 2 the Streets debuterende talent Adam G.
Sevani og Step Ups Alyson Stoner, der begge gentager deres oprindelige roller og de nye talenter,
Rick Malambri og Sharni Vinson. Med dem er bl.a. danserne Stephen “tWitch” Boss, Keith
Stallworth, Kendra Andrews, Martin Lombard, Facundo Lombard og Oren “Flearock” Michaeli.
KORT SYNOPSIS

En tæt sammenarbejdet gruppe streetdansere, bl.a. Luke og Natalie, finder sammen med den unge
NY Universitets førsteårselev Moose. Og efter en benhård og ekstremt sveddryppende
træningsperiode stiller gruppen - imod alle odds - op imod verdens bedste hip hop dansere i en
højspændt konfrontation, der kommer til at ændre deres liv for altid.

HANDLING

Moose (Adam G. Savani) tager sammen med sin barndomsveninde, Camille (Alyson Stoner), til New
York Uni for at læse til elektronikingeniør. De to har kendt hinanden siden de var små, men Moose
har aldrig set Camille som andet end sin bedsteste ven. Men hun er begyndt at få andre følelser for
ham, som han ikke helt har opfattet…

Stik imod alle sine løfter til sine forældre, går der dog kun et par minutter inden Moose endnu en
gang fanges af stemningen og musikken og drages ind i et street battle mod en danser fra de ellers
så uovervindelige The Samurais.

Deres battle vækker rimelig opsigt, og ikke mindst hos Luke (Rick Malambri), der sørger for – og
træner – sin egen gruppe af exceptionelt talentfulde unge street dansere, The Pirates.

De holder til i en gammel lagerbygning, The House of Pirates, men Luke har økonomiske problemer
med banken og de er fem måneder bagud med huslejen.

Han glemmer dog det hele da han ser Natalie danse med sine Pirates, og med hende og Moose på
holdet virker det, som om Pirates realistisk kan stille op i VM mod The Samurais – og vinde de
magiske US $ 100.000, der kan sikre bygningen og dermed fremtiden for House of Pirates.

Luke, Moose, Natalie og resten af gruppen træner hårdt, men det går ud over studierne for Moose,
og hvad værre er, han har ikke fortalt Camille, at han er begyndt at danse igen…

Luke og Natalie lader også i lang tid, som om de overhovedet ikke er interesseret i hinanden, men
der er ingen tvivl om, at deres følelser er for stærke til, at de kan blive ved med at ignorere dem…

Da konkurrencen går i gang står det klart for alle, at kun de allerbedste kan være med, men det
lykkes Pirates at komme i semi finalen og efter endnu en opslidende battle er de klar til finalen mod
Samurais.

Imens er det lykkedes for Julien (Joe Slaughter), der leder Samurais, at få banken til at lukke for
kreditten, så House of Pirates bliver lukket og gruppen går i opløsning.
Da finalen nærmer sig lykkes det Moose – med hjælp fra sine gamle venner – at samle gruppen igen
og samlet stiller de op mod de knusende skarpe Samurais, der virker som om de har alle odds på
deres side; endda med hjælp fra en chokerende insider i Pirates gruppen….

Så da finalen skal så, og musikken starter, ser det ud til, at sejren kun kan gå én vej.

Men i sidste sekund samler Luke, Natalie, Moose, Camille og Pirates alle deres talenter til et samlet
angreb i en visuel og emotionel eksplosion, der kan løse samtlige problemer på en gang…

BAGGRUND
Step Up 3D skriver historie som den første street dance film, der er lavet i Digital 3D: “Vi var på
udkig efter en måde at udvikle serien til næste niveau og 3D viste sig bogstaveligt talt at være en
yderligere dimension af historien”, siger producer Patrick Wachsberger. “Step Up filmene har altid
fået publikum til at føle, at de så på det fedeste dance party, men nu – med 3D - er det som om de
deltager i det fedeste dance party nogensinde”.

Instruktøren Jon M. Chu opdagede hurtigt, at der åbnede sig nærmest uendelige nye muligheder i
forbindelse med 3D: “I de klassiske musicals bevægede omgivelserne med danserne og blev en del
af helheden”, siger han, ”men med 3D kunne vi tage helheden til et helt nyt niveau, hvor publikum
ikke alene nyder dansen, men bliver en del af oplevelsen. Det føles næsten som en symbiose
mellem publikum og vores dansere i en helt ny oplevelse, hvor de hvirvler mod ens ansigt og
næsten sætter sig på ens skød i salen.”
Det viste sig hurtigt at være både en velsignelse og en udfordring at filme 3D i New York: “Det er
som at skifte til en helt ny farveskala og hele paletten må farvekorrigeres, for at det hele skal passe
sammen,” fortsætter Chu.

For at sikre, at kamera udstyret kunne leve op til det pressede tidsskema, henvendte producerne
sig til leasing eksperten Vince Pace, hvis selskab havde været med til at modificere og designe en
stor del af det nye 3D udstyr, der er blevet benyttet i den seneste tids 3D biografhits. Udstyret, der
normalt er både omfangsrigt og meget følsomt, blev konstant testet til det yderste af chus
avancerede dansescener. Men det lykkedes Pace at modificere kamerasystemerne til mere
strømlinjede versioner, der tillod de hutigtflydende action scener at blive optaget langt mere roligt,
mens de alligevel arbejdede i konstant bevægelse.

Det stod fra begyndelsen klart, at tredje kapitel i filmen skulle et gear op i alle henseender for at
leve op til Step up 2 The Streets og Step Up: ”Jeg så treeren som et mørkere eventyr”, siger Chu, ”og
vi møder en række figurer, der træder ud af skyggerne for at deltage i streetdansen, hvor alle regler
er sat ud af kraft.”
“Step Up filmene har altid været en forrygende rutchebanetur for publikum, der har kunnet
personificere sig med de unge og deres udfordringer. Og denne gang – hvor vi er i verdens største
smeltedigel af en storby, New York – bliver selve omgivelserne nærmest en medspiller i historien.”

“Byen har så meget historie, så meget kultur og mennesker kommer til New York fra hele verden
for at udleve sine drømme”, tilføjer Chu. “Så vi syntes det var noget nær den perfekte baggrund for
Moose, så han dels kan møde nogle af verdens bedste dansere, men også blive tvunget til at træffe
nogle beslutninger omkring sig liv og de ting, han virkelig holder af. Og så fulgte der jo automatisk
en række fantastiske universer med; Chinatown, Red Hook, Wall Street, Times Square, Brooklyn.
New York gav os en fantastisk dekoration at filme 3D i, og det blev til en visuel rejse, som vi
uendeligt gerne tager publikum med på.”

Det lykkedes filmskaberne at hyre en lang række af tidens mest grænsesøgende og ekstreme
dansere fra undergrundsmiljøet, og de forskellige dansestile spænder så vidt som fra stepdans,
tango og til all out streetdans battle med en pulsbankende intensitet, der aldrig er set tidligere…



Rick Malambri spiller Luke, en cool videokunstner, der konstant tager pulsen på New Yorks
undergrundsmiljø, samtidig med at han kører the House of Pirates. Malambris kemi går i
fuldkommen symbiose med den unge australske skuespiller Sharni Vinson, der nærmest er født til
rollen som den ustyrligt veldansende Natalie. Vinson, der er uddannet balletdanser, fik en af
hovedrollerne i den populære australske TV serie “Home and Away”, der bl.a. har leveret så kendte
stjerner som Naomi Watts, Isla Fisher, Heath Ledger og Simon Baker.

For at finde de absolute nyeste og hottest dansere til Step Up 3D, gennemtrævlede producerne de
hottest dansecentre i Los Angeles, New York og Miami for at finde de flere en 250 ekstraordinære
kunstnere, der skulle eksplodere i filmens seks spektakulære dansescener: “Vores Los Angeles
prøveudvælgelse var så omfattende, at vi måtte bruge et par ekstra dage”, siger Chu. ”Tusinder og
atter tusinder mødte op i hver by for at vise, hvad de kunne og presset var så stort, at vi åbnede en
live video feed kanal, hvor man også kunne vise sine evner på video online. Men besværet betalte
sig, og vi har fået den mest utrolige samling dansere fra hver en krog i verden og jeg er ikke i tvivl
om, at det er det mest massive dansetalent, der nogen sinde har været samlet i en film.”

Blandt de udvalgte er en lang række af TV seernes favoritter fra bl.a. TV danse showet “So You
Think You Can Dance”, herunder 4. sæsons 2. plads vinder Stephen “tWitch” Boss, der danser lige
over for sæson 4s vinder, Joshua Allen, Katee Shean (sæson 4s tredjeplads), Cedric Gardner (sæson
3), Ivan Koumaev (sæson 2) og Gerard Heintz (sæson 1).

Endelig stammer op mod 40 af danserne fra LXD (Legion of Extraordinary Dances), som Chu
etablerede lige efter han var færdig med at instruere Step Up 2 The Streets. Gruppen danser en lang
række forskellige stilarter, fra hip hop, jazz og moderne street dans til stepdans. De har optrådt i
bl.a. the “Glee” live tour, “The Ellen DeGeneres Show,” the 2010 TED Conference og til
Oscar®uddelingerne i 2010.
CREDITS

MEDVIRKENDE

Luke           Rick Malambri
Natalie        Sharni Vinson
Moose          Adam G. Savani
Camille        Alyson Stoner
Cable          Harry Shum, Jr.
Jenny          Ally Maki
Jason          Stephen Boss
Hair           Christopher Scott
Mimi           Ruby Feliciano
Monster        Luis Rosado



BAG KAMERAET

Instruktion    Jon M. Chu
Manuskript     Emily Meyer
               Amy Andelson
Producer(e)    Erik Feig
               Jennifer Gibgot
               Adam Shankman
               Patrick Wachsberger
Filmfotograf   Ken Seng
Prod. Design   Devorah Herbert
Komponist      Bear McCreary

				
DOCUMENT INFO
Shared By:
Categories:
Tags:
Stats:
views:8
posted:12/31/2011
language:
pages:7