Your Federal Quarterly Tax Payments are due April 15th Get Help Now >>

Evalueringen af projekt Chili by 0l6s6IU

VIEWS: 14 PAGES: 27

									EVALUERING




PROJEKT CHILI
 Udarbejdet af Mette Fenger og Gunhild Riske
              December 2006
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. RESUMÉ ……………………………………………………………………………..3
Introduktion
Projektet
Projektets hovedelementer
Vigtige elementer i Chili-modellen er følgende

2. EVALUERINGEN ……………………………………………………………………5
Erfaringsspredning
Evalueringen sigter mod at besvare følgende spørgsmål
Datagrundlag

3. PROJEKT CHILI . …………………………………………………………………...6
Baggrund for projektet
Mål
Projektets organisering og projektaktører

4. RESULTATER FRA INTERVIEWENE ……………………………………………7
Projektets målgruppe
Profil af deltagerne på projekt Chili.
Vejledernes overordnede ramme: nye metoder
7 gode vaner – en udfordring
Sygdom og andre problemer på bordet

Krop og kost ... ……………………………………………………………………….10
Det personlige timeout
Bedre kost og morgenmad
Kroppen i fokus – mere energi

Sprog – at blive bedre til dansk ………………………..…………………………12
Udfordringer for lærerne
Samfundsviden og SMS’er

Jobkonsulenterne og arbejdsmarkedsparathed ……………………………….13
Gruppesnusepraktik
Snusepraktikkerne
Forventninger og realiteter
Hvad kan gøres anderledes?

Vejlederene …………………………………………………………………………...16
Et sammensat program
Krævende proces med nye metoder
Meninger og kulturspil
Svært at planlægge
Ikke-arbejdsmarkedsparat matchgruppe og fravær

5. KONKLUSION ……………………………………………………………………..18
Om projektets mål og deres opfyldelse
Valgte man de rette metoder?
Har man valgt de rette fokusområder?
En sværere målgruppe
Betydning af deltidstilbud
Andre perspektiver i evalueringen – kønsroller

Bilag ……………………………………………………………………………………26
Kildeliste ……………………………………………………………………………...27




                                                             2
1. RESUMÉ
Introduktion
Kvinder og familier med etnisk minoritetsbaggrund har længe været en af
regeringens fokusområder i forhold til beskæftigelse. Ifølge integrationsministeriet
”skal kvinder med anden etnisk baggrund end dansk ud på arbejdsmarkedet, både
fordi der er brug for dem, men også fordi det i et bredere integrationsperspektiv er
godt for den enkelte og for familien.” Under halvdelen af kvinder med
minoritetsbaggrund er i beskæftigelse (kilde: Regeringens handlingsplan 2006)
En ny lov betyder, at inden den 1. april 2007 skal ægtefæller, hvor begge er på
kontanthjælp, med visse undtagelser hver især have haft, hvad der svarer til én
måneds lønarbejde, ellers mister den ene part kontanthjælpen. Reglen - indført af
regeringen og Dansk Folkeparti - er især møntet på indvandrerpar, og det skønnes
at op mod 6.000 par er omfattet. Den skal være med til at presse hjemmegående
indvandrerkvinder ud på arbejde.

Projektet
Med støtte fra EU's Socialfond har Projekthuset, Århus kommune, gennemført et
arbejdsmarkedsrettet projekt ”Chili – et stærkt tilbud” for arabisktalende kvinder i
perioden juni 2005 til og med december 2006 med flere kursushold.
Projektet var et deltidstilbud med 4 timer om dagen.

Projektets målgruppe skulle ifølge projektbeskrivelsen være kvinder tilhørende
matchgruppe 3 og 4. Men kvinderne var overvejende fra den del af matchgruppe 4,
som reelt er tættere på at være matchgruppe 5 og dermed ikke er
arbejdsmarkedsparate. Enkelte kom fra matchgruppe 3 og 5.
Disse vilkår fik væsentlig betydning for, at projektet ikke nåede alle de mål, som var
beskrevet i projektbeskrivelse.

Ifølge projektbeskrivelsen skulle der starte 2 hold af 15 deltagere. Antallet blev dog
større, da i alt 55 har deltaget i projekt Chili, heraf startede 17 i 2005 og 38 er startet
i 2006.
Der har været holdstart i august 2005, i april 2006 og i august 2006. Herudover er
der løbende kommet nye deltagere.

Projektets hovedelementer
I projektet har man testet 3 nye metoder i forhold til målgruppen. Appreciative
Inquiry (AI)1, som var en meget anvendelig metode og forholdsvis let at anvende for
vejlederne. De to andre metoder, ”7 gode vaner” (værktøj til at ændre ineffektiv
adfærd og dårlige vaner) og suggestopædi (undervisningsmetode, der søger at
fremme indlæringen af fremmedsprog) viste sig at være både vanskelige og nyttige.
Vanskelige, fordi de ikke direkte kunne anvendes på målgruppen og nyttige, fordi de
endte med at blive gode inspirations værktøjer.

Der er i projektet fokuseret på følgende områder: undervisning i sprog, motion og
kost, personlig udvikling og arbejde/praktik.




1
    Metode som tager udgangspunkt i positive erfaringer, som potentiale for udvikling.



                                                                                          3
Kontaktforløbet skulle bygges op omkring 5 obligatoriske samtale, samt samtaler
efter individuelle behov. Det viste sig dog svært for vejlederne at opfylde målet om
de 5 samtaler, da der ikke skulle meget til før planlægningen gik i vasken.
Vejlederne har forsøgt at nå så mange som muligt, men nævner også, at 5 samtaler
med 15 deltagere på hvert hold er meget at få lagt ind i planlægningen.

Ifølge projektbeskrivelse knyttes der et tilbud om efterværn (opfølgning) i forbindelse
med udslusning i 2 måneder. Otte deltagere er omfattet af projektets efterværn iflg.
Statusrapport fra 30-04-2006
Nævnes ikke i statusrapport fra 31-08-2006.
1 af de interviewede var omfattet af dette efterværn i forbindelse med
udslusningspraktik.
Efterværnet kom ikke til at fylde så meget i projektet, da der ikke var så mange, som
kom videre i praktik.

Vigtige elementer i Chili-modellen er følgende:

      Vejlederne har etableret en overordnet ramme af empati, humor, gensidig
       respekt og energisk skubben på og udfordring af grænser i et trygt miljø

      Fysiske og psykiske skavanker er væsentlige barrierer for at kvinderne kan
       komme ud på arbejdsmarkedet – sund kost og motion er derfor
       superafgørende elementer på vejen. Der behøves større kropsbevidsthed,
       kostråd og motion i hverdagen, der kommer hele familien til gode

      Selvtillidsskabende tiltag som ”kaffeklubben”, som er et forum for
       holdningsdiskussion, hvor deltagerne selv kommer på banen med mulighed
       for fri snak uden ”korrekte” svar

      Fokus på at tage et lille ”time-out” for sig selv midt i en belastet hverdag kan
       blive til en ”vind-vind” situation for hele familien og for kvindens
       arbejdsmarkedsparathed.

      Sprogtræning i trygge rammer med udgangspunkt i hverdagssituationer og
       gøremål som at sende SMS’er, skrive i børnenes kontaktbøger, læse
       arbejdsinstruktioner mm.

      Brug af særlige rolle- og kulturspil omkring dilemmaer i forhold til arbejde,
       helbred og kultur.

      Brug af film og tv-programmer om forskellige jobtyper og arbejdspladser, og
       opfølgende diskussioner om dilemmaer, konflikthåndtering og god
       kommunikation i arbejdslivet.
      Dagen drukner tit i sygdom og gøremål. Vis modeller til visuelt at
       demonstrere alle dagens forskellige gøremål, og som afsæt for en diskussion
       om, hvad der er vigtigt/haster, hvad der kan vente, eventuelt ændres i
       dagens rutine, og hvilke konsekvenser det kan det give.




                                                                                          4
       Brug af VIP gæstelærere, der kvalificeret kan fortælle om deres område fra
        velfærdsreform til rettigheder og IT. Kaliber af gæstelærere viser, at man
        bliver tager alvorligt som person.


2. EVALUERINGEN
Erfaringsspredning
Ifølge projektbeskrivelse skulle projektet slutevalueres eksternt. Denne evaluering
lægges ud på projektets samt Projekthusets hjemmeside, samt udsendes til
projektets samarbejdspartnere i kommune og eksterne samarbejdspartnere.
Endvidere formidles projektets metode og resultater også i en folder, som uddeles
bredt.

Evalueringen refererer til resultater og pointer fra interviewrunden. Rapporten er
resultatorienteret og fremadrettet, dvs. at der i rapporten er lagt vægt på de emner,
som har fokus i Projekt Chili og på de forslag til forbedringer og ændringer, der er
kommet frem som resultat af undersøgelsen.

Evalueringen sigter mod at besvare følgende spørgsmål:

   1.   Er projektets mål og delmål opnået, hvordan eller hvorfor ikke?
   2.   Hvilke erfaringer og opdagelser har man gjort undervejs?
   3.   Har fokusområderne været de rigtige?
   4.   Har man valgt de rette metoder?

Disse spørgsmål stilles indenfor projektets 3 fokusområder: sprog, arbejde og krop
og sundhed. (se bilag 1 - spørgeguide)


Datagrundlag
Evalueringen er baseret på kvalitative interviews med:

   1.   fokusgruppeinterviews med deltagere (2 grupper med 5)
   2.   interview med tidligere deltager, som nu er i virksomhedspraktik
   3.   interview med vejledere (2, en var syg)
   4.   interview med sprogundervisere (2)
   5.   interview med jobkonsulenter (2)
   6.   interview med fysioterapeut
   7.   interview med underviser og supervisor (konsulent fra Macmann Berg)

Desuden indgår projektbeskrivelse, statusrapporter, midtvejsevaluering og
deltagerskemaer som dokumentationsmateriale.

Evalueringen er påbegyndt november 2006 og afsluttet december 2006, hvor
projektet også er afsluttet.




                                                                                        5
3. PROJEKT CHILI
Baggrund
Projektet er startet, fordi erfaringer fra Projekthuset viste, at der er kvinder med
flygtninge/indvandrerbaggrund, som har svært ved at profitere af andre
eksisterende tilbud om aktivering, sprogundervisning mv. Denne, ifølge
projektbeskrivelsen, store gruppe kvinder er endnu ikke integreret i samfundet, selv
om de har levet mange år i Danmark. Baggrunden herfor er manglende tilknytning til
arbejdsmarkedet, manglende netværk og komplekse familieproblemer, samt fysiske
og psykiske skavanker, som de ikke har diagnose på og som de ikke ved, hvad de
skal gøre ved.

Mål
Projektets 2 overordnede mål:
    At udvikle model for arbejdsmarkedsrettet deltidstilbud for kvinder med
       flygtninge og indvandrerbaggrund hvor intensiv barrierebearbejdning,
       sprogtræning samt jobintroduktion via flere praktikker er omdrejningspunkt.

      At medvirke til at få en gruppe marginaliserede flygtninge/indvandrerkvinder
       gjort til mere aktive borgere.

Projektets delmål:
a. At alle deltagere har forbedret deres færdigheder i almindelig hverdagsdansk.
b. At alle har indgået i et dagligt motionsprogram og løbende kostvejledning (at 80
   % har nedsat deres sygefravær med 50 % efter 4 mdr.)
c. At kvinderne har fået nye redskaber til at tackle og forebygge hverdagens
   akutproblemer samt til at planlægge og prioritere deres tid.
d. At alle har fået udarbejdet personlig jobplan. Målet er at alle kvinder
   gennemfører 2 på forhånd fastlagte og særlig tilrettelagte snusepraktikker, at 50
   % gennemfører alle 3 snusepraktikker og endelig at 30 % går videre i
   virksomhedspraktik
e. At alle har fået større viden om og forståelse for det danske samfund, herunder
   specielt en øget forståelse af de rettigheder og pligter man har som borger i
   Danmark.

Projektets organisering og projektaktører
Projekt Chili har haft til huse i Integrationshuset, Ryvej 22, 8210 Århus N.
Integrationshuset er en del af Projekthuset, som hører under Århus Kommunes
Beskæftigelsesforvaltning.

Projekthuset har stået for al administration vedrørende projektet herunder
statusrapporter og markedsføring.

3 vejledere har stået for den daglige undervisning mv.

Jobkonsulenter har stået for kontakt til virksomheder både i forhold til at finde
praktikpladser og virksomhedsbesøg.




                                                                                      6
Der har været tilknyttet to sprogunderviser. Til første del af projektet var kun en
sproglærer tilknyttet.

Udover den ”faste stab” har der været tilknyttet en fysioterapeut, som har undervist
ca. hver tredje måned. Der har været en række eksterne undervisere, som har
været på en gang for hvert emne, f.eks. sund kost og regler i forbindelse med
udbetaling af kontakthjælp. Herudover var det vejlederne, som forestod
undervisningen.

Til undervisning i metode, samt til supervision for vejlederne har en konsulent været
tilknyttet projektet.


4. RESULTATER FRA INTERVIEWENE

Projektets målgruppe
Projektets målgruppe skulle ifølge projektbeskrivelsen være arabisktalende
flygtninge- og indvandrerkvinder tilhørende kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe
3 og 4, men der blev hovedsagligt visiteret arabisktalende kvinder fra matchgruppe
4. Nogle af disse blev efter start på Chili revurderet til at tilhøre matchgruppe 5.
I 2005 var alle projektets deltagere placeret i matchgruppe 4, bortset fra to, som var
i matchgruppe 3 og en fra matchgruppe 5.

Matchgruppe 3, 4 og 5 er ifølge Beskæftigelsesministeriet defineret på følgende
måde:

Gruppe 3 - Delvis match: Kvalifikationer og ressourcer hos den ledige matcher kun
delvis de krav, arbejdsmarkedet stiller. Den ledige vil kun i begrænset omfang
kunne udføre job, der findes på det almindelige arbejdsmarked.

Gruppe 4 - Lav grad af match: Den ledige har så væsentlige begrænsninger i
kompetencer og ressourcer, at den ledige ikke umiddelbart vil kunne indgå i
jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. Den lediges arbejdsevne er aktuelt så
betydeligt nedsat, at jobfunktioner, der er forenelige med den lediges kompetencer
og ressourcer, kun vil kunne findes i et meget begrænset omfang på det ordinære
arbejdsmarked.

Gruppe 5 - Ingen match: Den ledige har så omfattende begrænsninger i
kompetencer og ressourcer, at den ledige aktuelt ikke har nogen arbejdsevne, der
kan anvendes i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. (øvrige
kontanthjælpsmodtagere).
(Kilde: Videnscenter for Kompetenceafklaring Midt- og Vest. ”Kompetenceafklaring - er en ny chance
til alle”)


Som det ses af den ovenstående definition, er målgruppen, der deltog i projektet,
dermed stort set ikke arbejdsmarkedsparate, hvilket fik en væsentlig betydning for,
at projektet ikke nåede de arbejdsmarkedsrettede mål, som var beskrevet i
projektbeskrivelsen. Til gengæld er der gjort væsentlige erfaringer med metoder i
forhold til, at kvinderne bliver mere aktive borgere. Til selv i højere grad at blive
aktører i deres eget liv. De har også fået indblik i arbejdsmarkedet. Erfaringer, der



                                                                                                7
med fordel kan bruges i andre projekter for deltagere fra de såkaldte matchgrupper
4 og 5 uanset etnisk oprindelse.

Profil af deltagerne på projekt Chili.
Bag de generelle klassifikationerne gemmer der sig individuelle kvinder, der har
mange og varierende komplekse problemstillinger at kæmpe med. En bred palet af
helbredsproblemer fra migræne til dårlig ryg og depression tynger hverdagen, hvis
gøremål derfor ofte er helt uoverskuelig. De føler sig stressede og presset fra
mange sider. Af de 11 kvinder i fokusgruppen interviewet til denne evaluering havde
10 mellem 3-5 børn hver. Ansvaret for hjem og familie hviler ofte på dem, idet
manden er traumatiseret fra ophold i krigszoner (de fleste af kvinderne er
familiesammenførte), pensioneret pga. dårligt helbred eller sporadisk på
arbejdsmarkedet. Flere deltagere har svært ved at håndtere teenagebørn, og
børneopdragelse, børnenes forhold til skolen. Det føjer frustration til, at de ikke altid
forstår de forskellige budskaber fra skole og samfund pga. sprogvanskeligheder. De
fleste er uvante med at passe på sig selv og give sig selv et frirum; børn, mand og
familie kommer i første række.

Midt i disse problemfelter, der ofte kuldsejler hverdagen, er der et ønske om at
komme ud af hjemmet, få et bedre liv, komme på arbejde, være en del af det større
samfund og aktør i eget liv. Måske er gamle drømme for eget liv pakket væk, men
de lever fortsat i forbindelse med børnene og deres fremtid.
Det er disse ønsker og ressourcer, som vejlederne og de øvrige undervisere har
valgt at holde for øje via Appreciative Inquiry tilgangen i stedet for at tage
udgangspunkt i det kvinderne ikke kan. Selvtilliden er i forvejen i bund, og de er vant
til at blive klassificeret som utilstrækkelige/mangelfulde.

Vejledernes overordnede ramme: nye metoder
De tre vejledere på projekt Chili fik til opgave at implementere tre forskellige nye
metoder til at arbejde med målgruppen: - Appreciative Inquiry, Stephen R. Covey’s
”7 gode vaner” og suggestopædimetoden til indlæring af sprog. På grund af
tidsmæssige begrænsninger i ansøgningsfasen var de ikke selv med til at
bestemme metoderne.

Ifølge projektbeskrivelsen skulle selve praktikvejledningen bygge på teorien om den
anerkendende vejledningssamtale (AI) - (metode til positive forandringer gennem
brug af og fokus på succeser). Dette viste sig at være nemt, idet det faldt i tråd med,
hvordan de allerede arbejdede med kvinderne i projekthuset. Det samme gjaldt
suggestopædi-metoden, som kort fortalt er en undervisningsmetode, der søger at
fremme indlæringen af fremmedsprog ved at lade den foregå under så gunstige
omstændigheder som muligt. Indretningen af undervisningslokalet er vigtigt, men
det gælder også det psykiske miljø, herunder tillid og respekt mellem eleverne
indbyrdes og mellem eleverne og læreren. Den er oprindeligt beregnet på
studerende på gymnasieniveau, men sprogunderviserne plukkede de brugbare
grundelementer fra den til brug på Chili.


7 gode vaner – en udfordring
Vanskeligere viste det sig at bruge den amerikanske management guru Stephen R.
Covey’s ”7 gode vaner” (The 7 habits of highly effective people”). Vanerne er i




                                                                                        8
overskriftsform: vær proaktiv, begynd med slutningen, gør det første først, tænk vind
vind, søg først at forstå, derpå at blive forstået, skab synergi og slib saven. Tanken
med ”7 gode vaner” var ifølge projektbeskrivelsen, at deltagerne skulle have nye
redskaber til at tackle og forebygge hverdagens akutproblemer samt til at planlægge
og prioritere deres tid.
Ideen var god, men i praksis lod det sig ikke gøre at overføre managementrådene
direkte til kvindernes ofte kaotiske livssituation. Hvor rådene er meget centreret
omkring troen på det enkelte individs magt til egenhændigt at ændre på sin egen
situation, er kvindernes liv præget af, at udefrakommende strukturer som traditioner,
krig og socialsystemer og meget andet generelt har defineret deres liv. De er også
uvante med selv at tage beslutninger for deres liv, kræve noget for sig selv og sætte
store mål – fællesskabet og familien har betydningen her. Det kan ydermere være
svært at stable en personlig vision på benene, når tidligere drømme er blevet trådt
under fode. En international kritik af Covey har da også gået på, at vanerne passer
bedre til en topchef end f.eks. en enlig mor til to børn, der ikke selv kan kontrollere
adgang til arbejde mm.

Vejlederne fik bogen til gennemlæsning, men ikke undervisning i metoden/rådene,
og det skabte en del frustration. Først da de fik supervision af en konsulent inden for
human ressource og ledelse, kom der skub i at redefinere vanerne til brugbare
elementer i kvindernes liv. De har f.eks. fået anskueliggjort vanen med ”vind-vind” i
forhold til kvindernes dagligdag. De tager sjældent et øjeblik for sig selv, hvor der
bliver pustet ud over en kop kaffe eller noget andet godt, eller en ”forkæl dig selv
dag” og bliver mere og mere forjagede. Vejlederne konstruerede så et billede af en
bil, der går i stå, når der ikke blev tilført benzin og sammenlignede det med, hvad
der kan ske med deres kroppe, hvis ikke der sker jævnlige ”påfyldninger”.

Sygdom og andre problemer på bordet
Undervisningen har over en bred kam taget udgangspunkt i kvindernes eget liv og
dermed også direkte fat i de mange problemstillinger, de møder i deres hverdag.
Det kan være sygdom, problemer i hjemmet og i forhold til sagsbehandler mm.
Tilgangen er positiv og fremadrettet og fokuseret på enkle løsninger og
forandringer. Kvindernes problemfelter et ofte så overvældende, at det ikke ville
give nogen mening, hvis underviserne eller kurset ignorerede disse. På den anden
side skal problemerne heller ikke dominere i en sådan grad, at det kun handler om
disse. Det er en meget fin balance, og det har været en stor udfordring for
underviserne ikke at lade problemerne overvælde hverken kvinder eller
undervisning og virke lammende.

Typisk har mange af kvinderne dagligt klaget over hovedpine, ondt i maven og
ryggen. Mange deltagere begyndte ved projektets start deres dag med
hovedpinepiller/smertestillende tabletter, men lagde dem langsomt på hylden efter
at der blev indført solid morgenmad hver dag.
Underviserne har taget smerten alvorligt, men har ikke set det som en undskyldning
for ikke at deltage.
”Hvis du har ondt i maven, så sæt dig hen i en stol og lyt og vær med igen, når du
har det bedre”, har været det typiske svar. Efter et kort hvil, at deltageren typisk fået
lyst til at være med igen.
Som en af sproglærerne udtrykte det, er den empati en del af at vise respekt for
kvinderne og deres livssituation p.t. – og omvendt får underviserne til gengæld også




                                                                                        9
respekt for undervisningen. Med denne tilgang har det også været muligt at rokke
ved nogle grænser og skubbe deltagerne til at kunne mere end de måske selv
troede.


Krop og kost
Det personlige time-out
” Før var jeg spændt i hele kroppen, men nu har jeg lært afspænding. Jeg tænkte
heller ikke på mig selv, men kun på alle dem derhjemme, og det stressede”
(libanesisk kvinde på projekt Chili)
En af projektets delmål lød, at kvinderne skulle få nye redskaber til at tackle og
forebygge hverdagens akutproblemer samt til at planlægge og prioritere deres tid.
Som en af vejledernere forklarer det, så løb hverdagen tit afsted med dem. Hvis
manden ovenikøbet er traumatiseret og er vågen hele natten, så er det meget svært
at få faste rammer i hverdagen og børnene ud af døren i tid til skolen.
Fra interviewrunden med kursisterne er det tydeligt, at de fleste har taget mange
nye råd til sig. Et af de centrale er at huske, at tage et lille ”time-out” for sig selv midt
i en belastet hverdag. Der er skabt bevidsthed om, at de skal have benzin på bilen
for at de kan holde til dagligdagen.
For kvinderne har undervisningen været med til at bevidstgøre dette og også
legitimere pauser: den afslappende kop pausekaffe efter alle børnene er sendt i
skole; det rolige øjeblik, hvor de lige kan trække vejret og planlægge den videre
dag.

Bedre kost og morgenmad
”Før tænkte jeg ikke over, hvor meget olie jeg brugte i madlavningen. Men nu
tænker jeg på det det og på at få en god balance på tallerkenen af kød og
grøntsager. Børnene spiser også mindre slik, selvom det var svært i starten. Nu vil
min mand også tabe sig, men han har ikke den samme vilje som mig!”
(arabisk kvinde, der har tabt mange kilo, siden starten på projekt Chili)

Deltagerne i interviewgruppen nævner stort set alle, hvor meget kostundervisningen
har betydet for dem og deres børn og skabt forandring i deres hverdag. Vejlederne
oplevede i starten af kurset, at mange af deltagerne begyndte dagen med
hovedpinepiller, og virkede trætte og uoplagte.
Der blev indført fælles morgenmad hver dag og resultatet var meget positivt.
Deltagernes forbrug af hovedpinepiller faldt markant, og deltagerne viste mere
”oplagthed”. Ud af de interviewede deltagere spiste kun 2 morgenmad før de
startede på Chili. Flere fortalte, at de nu også spiser morgenmad hjemme de dage
de ikke er på Chili.
I interviewene lagde deltagerne stor vægt på den undervisning, de har fået i sund
mad. Næsten alle fortalte om, at de nu kender til ”opdeling af tallerkenen”, som
refererer til visualiseringen af det ernæringsmæssige hensigtsmæssige måltid med
en god balance af grøntsager, kulhydrater og protein.
Deltagerne siger, at de har lært at lave sund mad. F.eks. tænker de nu over, hvor
meget fedt og olie de bruger, det gjorde de ikke før. Undervisningen i sund kost og
ernæring har således ikke kun haft betydning for deltagerne, men også deltagernes
familier. De fortæller, at de hjemme er begyndt at lave sundere mad, inkl. sundere
madpakker til børnene. Nogle nævner, at forandringen var svær for familien i




                                                                                          10
starten, men de oplever, at det har en positiv effekt. En kvinde fortæller, at hendes
datter ikke bliver så tit syg mere.
Vejlederne fortæller også, at deltagerne i stedet for at snakke kageopskrifter er
begyndt at tale om opskrifter på sund mad.


Kroppen i fokus – mere energi
”Jeg går frem og tilbage til Chili fra mit hjem og har siden projektets start tabt 17
kilo”

Kvinden tørrer sveden af panden under tørklædet, og de røde kinder gløder varmt
efter turen.
Gåturene er en af de mange resulterer udsprunget fra deltagernes daglige
motionprogram på Chili.
Vejlederne har stået for den daglige træning, mens en fysioterapeut har undervist
ca. hver 3. måned i en bred række emner med fokus på kroppen foruden regulær
træning.
Smerter i kroppen fylder så meget i kvindernes liv, at fysioterapeuten ideelt set
burde have undervist en gang om ugen, for at få taget gennemgribende fat i
deltagernes kropslige erfaringer og mange fysiske problemer.
Fysioterapeuten havde ikke tidligere arbejdet med denne målgruppe og måtte finde
nye veje og metoder, som kunne fungerer i denne sammenhæng. Via samtaler med
kvinderne selv og med vejlederne fik hun sammensat undervisningen, så den
passede målgruppen. Deltagerne selv ønskede især at få lindret smerte, hjælp til at
få maven på plads efter fødsel og hjælp til rygproblemer.

De temaer, som fysioterapeuten primært har arbejdet med var:
    Nakke
    Skuldre
    Hovedpine
    Ergonomi

Fysioterapeuten oplevede, at deltagernes overordnede motionsbaggrund var lille,
og at de syntes træningen kunne være hård. Det var tydeligt for hende, at
deltagerne blev udtrættet via deres hjemlige opgaver, hvor det at holde hjemmet i
tip top stand med daglig rengøring er statusgivende blandt venner og familie. Hun
oplevede også, at de manglede viden om, hvad kroppen gør og er ubevidste om
deres egne fysiske ressourcer.
Endvidere viste det sig, at deltagernes smerteviden var ”anderledes”. Deltagerne
gav udtryk for, at de havde svært ved at tolke deres smerte og ikke vidste om det
var, fordi de havde brugt kroppen eller om det var noget ”farligt”. Deltagerne kendte
ikke til, at musklerne bliver ømme af at blive brugt og fysioterapeuten måttet forklare
om ømhed efter træning. Deltagerne havde også den holdning, at gravide skal
”fredes” fra motion (et legitimt time-out) og gravide deltagere var bange for, om de
kunne tåle øvelserne.
Fysioterapeuten erfarede, at de øvelser og den musik hun normalt bruger i
undervisning ikke fungerede godt her. Deltagerne virkede kejtede, når de skulle lave
øvelser til musik med ”folkedanse rytmer”, som hun udtrykte det, og hun gik derfor
over til at bruge arabisk musik. Det virkede så til gengæld rigtig godt med sin




                                                                                        11
genkendelighed. Det var en stor fordel for fysioterapeuten, at hun har været danser
med kendskab til middelhavsrytmer, og at hun også underviser i mavedans.

For nogle deltagere var det var en stor overvindelse at deltage i træningen. Alligevel
er det fysioterapeutens indtryk, at deltagerne var motiverede og åbne, selv om
enkelte har skullet skubbes lidt. Når de først havde prøvet det kunne hun se, at de
synes det var sjovt og med tiden også magtede det.

Ifølge fysioterapeuten var det vigtigt først at få deltagernes kroppe ”vækket”, at få
dem gjort bevidste om deres kroppe og derpå gennem en optræningsfase, så de fik
lært, hvordan kroppen kan anvendes. Men det er ifølge fysioterapeuten kun en
begyndelse.

Hun understregede i interviewet, at det er vigtigt for deltagerne at gøre noget for
deres krop, for at de kan forblive stærke for deres børn. Træningen og den viden de
har fået om deres kroppe giver dem også evnen til at slappe af og kunne hvile
effektivt.

Deltagerne udtrykte stor tilfredshed med projektets motionsdel og undervisning i
sygdom og sundhed.
Flere nævnte i interviewene
at de havde dårlig ryg, men at gymnastikken hjalp,
at de er begyndt at gå til og fra Integrationshuset
at de gør nogle af de øvelser hjemme, som de har lært af fysioterapeuten,
at de er begyndt på nakkemassage, f.eks. mens de ser TV.

Resultater har været, at deltagerne har fået det bedre, er blevet mere raske, mere
glade og har tabt sig (en har tabt sig 17 kg.).

Sprog – at blive bedre til dansk
”Det er blevet nemmere at handle i butikker nu, og jeg har også lettere ved at
hjælpe mine børn med lektier”.
Selv om mange af kvinderne har boet i Danmark i 16 år, har flere svært ved at tale
dansk. Nogle har været gode til det engang, men så har barsel, lange
sygdomsperioder og andre problemer sat dem tilbage sprogligt igen. En af
projektets delmål har været, at alle deltagere har forbedret deres hverdagsdansk,
og det mål synes at være opfyldt.
I starten af kurset var der kun en lærer, der underviste halvdelen af holdet, men det
skabte logistiske problemer for undervisningen af resten af holdet. Det var også for
mange med 14 på holdet – det skabte ikke det rette trygge læringsmiljø. En ekstra
lærer blev koblet på, og de har sammen arbejdet på den sproglige del via den
tilpassede suggestopædimetode. Ifølge denne er det vigtigt, at fremme indlæringen
ved at lade den foregå under så gunstige omstændigheder som muligt i en tryg
ramme med god stemning. Indretningen af undervisningslokalet er afgørende og
ligeså det psykiske miljø, herunder tillid og respekt mellem eleverne indbyrdes og
mellem eleverne og læreren. Ydre ting som blomster og stearinlys har brudt med
det institutionelle læringspræg, og lærerne har understreget, at i deres rum, er det
ok at lave fejl. Det er også ok at grine med hinanden af diverse personlige
misforståelser og svagheder, men selvfølgelig ikke ad hinanden: ”latter er bærer af
den gode læring.




                                                                                     12
Suggestopædi tager fat i andre dele som traditionel undervisning ikke kan få fat i.
Det kræver, at underviseren tænker mere over sproget, at hun kommunikerer med
hele kroppen og er meget tydelig med sit kropssprog og udtale. Det er vigtigt at
visualisere, hvad der bliver sagt via f.eks. skilte med billeder, så deltagerne kan
huske med øjnene.

Udfordringer for lærerne
Underliggende har deltagernes mangel på selvværd og mange problemer i øvrigt
været en udfordring, som underviserne har været nødt til at forholde sig til direkte
og arbejde rundt om.
Et udgangspunkt for samtaler og sprogundervisningen har været emner fra
kvindernes eget liv som f.eks. børneopdragelse og familieproblemer: ”her i lokalet
har vi ret til at tale om de emner, der står os nært”, som en sproglærer udtrykker
det.
I forhold til de store personlige problematikker for de enkelte kvinder, har det
imidlertid været en fin balance for underviserne, at disse ikke kom til at fylde det
hele. Det var fint at tale om problemerne som udgangspunkt for at lære, men det var
samtidig vigtigt at understrege, at de var i et undervisningsrum, hvor man talte om
det alvorlige på en anden måde end i hjemmet. De opfordrede også til, at
undervisning og projekt Chili kunne være et frirum for problemerne: ”måske er jeg
ked af noget – hvorfor skal jeg så gå på arbejde?, sagde en deltager. ”Jo, arbejdet
kan være et frirum fra det der er svært”. Ifølge underviserne kunne kvinderne tale
om personlige problemer hele tiden og det bliver en barriere for læring. De bruger
sygdomme til at kommunikere med - ”hovedpine, ondt i maven” – det bliver en del
af deres identitet. Følelserne skal stoppe i tide, så de ikke overvælder.

Samfundsviden og SMS’er
Men også mange samfundsmæssige temaer, som har knyttet an til vejledernes
undervisning i viden om Danmark, har været centrale i undervisningen. For
eksempel har de talt om velfærdsreformen – har den noget med mig at gøre? Hvad
betyder den i praksis for mit liv? Sundhed, arbejdsmarked og kultur har også været
på programmet, og ofte har rollespil været inddraget.

På den mere praktiske side har deltagerne lært at skrive besked via SMS, skrive i
børnenes kontaktbog, lave en seddel til at hænge på naboens dør osv. I forbindelse
med praktikopholdene har de talt meget konkret omkring kropssprog, kundekontakt
m.v.

Enkelte kvinder nævnte, deres børn ikke vil falde i søvn, og det er et problem i
dagligdagen. Her har underviserne arbejdet med og opfordret dem til at læse
historier og eventyr for dem for at få dem til at falde til ro om aftenen

Jobkonsulenterne og arbejdsmarkedsparathed
En vigtig målsætning for projektet er, at deltagerne skulle ud i snusepraktikker og at
mindst 30 % skulle gå videre i arbejdsmarkedspraktik. Tre jobkonsulenter fra
kommunen (en i 2005 og to i 2006) blev koblet på for at finde de rette
praktikpladser, som vejlederne også bidrog med at finde.




                                                                                    13
Gruppe snusepraktik
Vejlederne vidste fra deres tidligere erfaringer, at det kunne give anledning til
megen usikkerhed og bekymring blandt flere deltagere at komme alene ud i
snusepraktik. Gruppe snusepraktik blev derfor testet som metode for at skabe
tryghed blandt deltagerne og dermed også give et mere udbytterige praktikforløb.
Gruppepraktikkerne fandt hovedsageligt sted på kommunale projekter. Metoden
viste sig god som introduktion, og mange fik hurtigt mod på at komme ud alene i
den næste snusepraktik. Med den meget differentierede gruppe kvinder, var det en
udfordring for vejlederne at imødekomme modsatrettede behov om gruppetryghed
og solo-praktik, som nogle var parate til med det samme. Det var heller ikke altid
muligt at finde arbejdspladser, som kunne modtage flere deltagere på en gang.
Kvinderne måtte så vælge, om de ville have netop den ønskede praktik, men
komme ud alene eller komme ud et andet sted, hvor de kunne være flere. Mange
valgte at komme ud alene og nogle fandt selv pladserne.

Snusepraktikkerne
For at skaffe en række snusepraktikker til kvinderne af en uges varighed rullede
jobkonsulenterne energisk deres arbejdsgiver netværk. Det lykkedes at finde 35
praktikpladser. Godt 30 af pladserne var på det private arbejdsmarked i
virksomheder som Jysk, Føtex, Kvickly, Svaneapoteket, Jonnas skønhedsklinik og i
det offentlige Tovshøjskolen, sprogskolen. De blev også arrangeret en række
virksomhedsbesøg for større grupper af kvinder.

Praktikpladserne blev fundet efter samtaler med de to vejledere, som videregav
kursisternes ønsker. De to jobkonsulenter havde ikke selv den direkte kontakt til
kvinderne, som den første havde det i 2005.

De praktikpladser (ca. halvdelen), som jobkonsulenterne ikke fandt, blev fundet af
vejlederne.

Deltagerne gennemgik et grundigt arbejdsmarkedsrettet forløb inden praktikken. De
så film og tv-programmer om forskellige jobtyper og arbejdspladser og øvede
gloser, der passede til de respektive praktikpladser. De blev udstyret med kort,
telefonnumre, information om, hvor de skulle møde op m.v. Mens praktikken stod
på, snakkede vejlederne med praktikstedet, og hvis det gik galt, så fandt vejlederne
hurtigt en ny plads. Efter praktikken blev både de gode og dårlige erfaringer brugt
som afsæt for konstruktive fælles diskussioner om dilemmaer og kommunikation på
en arbejdsplads.

Forventninger og realiteter
De to jobkonsulenter blev særdeles positivt overrasket over, hvor stor velvilje de
mødte hos arbejdsgiverne i forhold til at tage imod kvinderne. Tørklæde var stik
imod forventninger slet ikke noget problem.

Til gengæld viste det sig, at kvindernes differentierede arbejdsmarkedsparathed
blev et problem på nogle af arbejdspladserne. Idet projekt Chili er et
arbejdsmarkedsrettet projekt, var både arbejdsgivere og jobkonsulenter af den
overbevisning, at kvinderne var parate til at udføre praktik og jobs på niveau med
andre arbejdstagende.




                                                                                     14
En bagermester blev ifølge en af jobkonsulenterne ret frustreret over forløbet. Når
han bad kursisterne om at lægge seks boller i en pose, så svingede det mellem 6
og 9 boller, og de holdt også mange pauser. Den tilgang kunne han ikke kombinere
med den travle hverdag i hans bageri.
Konsulenterne fik også feedback fra virksomhedsbesøg: deltagerne virkede
uinteresserede – om at de bare sad og hang og småsov. For konsulenterne kunne
dette potentielt give bagslag hos en række af de kontakter, som jobkonsulenterne er
dagligt afhængige af for at få deres folk placeret. Der opstod derfor også en vis
frustration hos dem. Der blev brugt meget energi på at skaffe pladser, som så endte
med for konsulenterne at føles som skønne spildte kræfter.
På deltagersiden har mange til gengæld udvist deres glæde over praktikken og følt
de fik noget med hjem og indblik i livet på en arbejdsplads. Kvinden i bageriet fik fx
lært alle navnene på kagerne, hvilket hun aldrig havde vidst før.

Hvad kan gøres anderledes?
Der har manglet klar kommunikation mellem jobkonsulenterne og vejlederne
omkring kvinderne og deres situation. I et fremtidigt lignende forløb vil det være en
god ide at sørge for et grundigt møde mellem vejledere, jobkonsulenter og kursister
for at sikre fælles fodslag om typen af praktikpladser og realistiske forventninger.

Et af projektets bærende elementer har været at fokusere på kvindernes ressourcer
og motivation. I jobkonsulenternes verden er fokus på kvindernes mangler (de er
ikke parate til arbejdsmarkedet, de er uinteresserede, har lavt fremmøde osv), og
det kræver ekstra at få de to tilgange til at mødes.

Det bærende element skulle have været forklaret tydeligt; det ville have mindsket
frustrationen.

For selv om kurset er arbejdsmarkedsrettet og kvinderne motiverede, så var over 5
timer dagligt på en arbejdsplads for de fleste af disse kursisters vedkommende
(rubriceret som tilhørende match gruppe 4) svært.
De færreste har nogensinde har været på arbejdsmarkedet. Flere har
traumatiserede eller syge mænd og fem børn hjemme, hvilket betyder, at de skal
tage sig af alt i hjemmet. De døjer med helbredsproblemer og psykisk udmatning og
har rigtig svært at få hverdagen til at hænge sammen. Nogle har problemer med
børnene, som har problemer i skolen og dette tærer også.

Den første jobkonsulent på projekt Chili havde i starten den personlige kontakt med
kursisterne omkring deres ønsker til praktik. Imidlertid fik han så ofte nogle ganske
andre ønsker til praktik, end de ting, kursisterne havde aftalt med vejlederne og
skrevet ind i deres overordnede plan. Ofte urealistiske ønsker med højere status
end et job i et bageri, hvilket satte processen tilbage igen.

På trods af dette ville det alligevel have været hensigtsmæssigt, at konsulenterne
havde mødt deltagerne personligt og fået et indblik i deres problemstillinger. Så ville
de efterfølgende have været i stand til at justere forventninger på arbejdspladserne,
og måske også implementere AI tilgangen, hvor ressourcer er i fokus.

Det manglede møde mellem konsulenter og deltagere gav rum for nogle negative
forestillinger om kvindernes motivation og ståsted.




                                                                                     15
En af jobkonsulenterne mente, at kursisterne ikke måtte møde dem, fordi de var
mænd og derfor skulle beskyttes mod dem. Dette gik i tråd med hans forestilling
om, at der generelt bliver pylret for meget om kvinderne.

Det var jobkonsulenternes opfattelse, at når der er tale om et erhvervsrettet projekt
og fremmødet f.eks. kun er på 50%, 70% og 90%, så burde der være
konsekvenser. Det mente de ikke, at der var.

En jobkonsulent havde f.eks. brugt lang tid på at arrangere et virksomhedsbesøg
der faldt kl. 12.30, men så fik han at vide, at deltagerne på det tidspunkt var gået
hjem. I hans optik kommer kvinderne til at ligne en kliche om arbejdsledige, der ikke
gider, og som bliver strøget med hårene. Hvis de kendte kompleksiteten i
kvindernes livssituation med sygdom, traumatiseret mænd osv., så ville de vide, at
det et møde uden for hjemmet en hel formiddag faktisk var et fremskridt og udtryk
for stor motivation.

Det er gået stærkt, når kvinderne skulle ud i praktik og de to jobkonsulenterne måtte
meget pludseligt overtage/dele jobbet efter at en kollega fik nye opgaver.


Vejlederne
Et sammensat program
De tre vejledere på projektet har haft en udfordrende opgave med at formgive
projekt Chili ”løbende” undervejs i projektfasen. Med fokus på hovedområderne
sprog, motion, kost, personlig udvikling og arbejde/praktik har de sammensat et
program, der skulle favne en gruppe kursister med mange udfordringer.
Højt sygefravær, kvindernes personlige problemer og kropssmerter fyldte meget
med lav koncentration til følge. Størstedelen af kursisterne har ikke haft stor erfaring
med boglig indlæring, så det har krævet nytænkning i forhold til at formidle håndfast
viden om samfundet som f.eks. om ny velfærdsreform, rettigheder generelt osv.
Samtidig skulle de afprøve og teste nye metoder, der for den ene metodes
vedkommende voldte en del problemer.
Den overordnede tilgang har været empati, humor, gensidig respekt og energisk
skubben på i et trygt miljø. Alle kursister og vejledere lavede også en fælles aftale
om tavshedspligt. Hvis en kvinde fortalte om nogle personlige problemer, skulle hun
kunne være sikker på, at disse ikke blev genfortalt andre steder.

Krævende proces med nye metoder
For vejlederne har dele af metodeudviklingen føltes noget tungt. Hvor det gik nemt
med at implementere Appreciative Inquiry (AI), var det straks vanskeligere med ”7
gode vaner”. Disse skulle understøtte kursisternes evne til bedre at planlægge
hverdagen og fremtiden og var derfor centrale. Rådene virkede med deres fokus på
det enkelte individs absolutte magt meget abstrakte i denne sammenhæng, hvor
mange af kvinderne ifølge vejlederne var uvante med selv at træffe beslutninger og
med at sætte mål for sig selv. Bl.a. fordi mange drømme og mål er blevet trådt
under fode gennem tiden og ikke tåler gensyn. Desuden fylder dagligdagens
problemer for meget, og beslutninger træffes mere i et familiefællesskab. Det hjalp
ikke på processen, at vejlederne ikke selv fra starten fik undervisning i det nye
materiale.




                                                                                      16
Supervision blev afgørende for at løfte den kreative proces videre og omforme
nogle af ”vanerne” så de passede på målgruppen. Her kunne de få analyseret
behovene igennem og kom frem til nye måder at bruge vanerne på, så de blev
relevante.

Meninger og kulturspil
Vejlederne har selv udarbejdet forskellige nye tiltag til at fremme og udvikle den
personlige stillingtagen.
    En af disse er ”kaffeklubben”, som er et forum for holdningsdiskussion, hvor
      deltagerne selv kommer på banen med mulighed for fri snak uden ”korrekte”
      svar. Vejlederne har defineret emnerne (som praktik, integration,
      omgangsformer), gjort omgivelserne hyggelige og lagt op til en fælles snak.
      De inddrog som styreredskab en ”talking stick” inspireret af supervisor, hvor
      kun den person som har den må tale. I stedet for en ”stick” anvendte de en
      blød pose fyldt med tørrede ærter, og det fungerede rigtig godt. Vejlederne
      oplevede, at deltagerne var interesserede og havde mod på at bidrage til
      diskussionen.

      Vejlederne udviklede også særlige rolle- og kulturspil omkring dilemmaer i
       forhold til arbejde, helbred og kultur. Deltagerne trækker efter tur et
       spørgsmål, der fx lyder: ”Du har sat dig i bussen på en plads, der er
       reserveret ældre og gangbesværede. En ældre kvinder skælder ud og vil
       have pladsen. Hvad gør du, og hvad tror du den ældre dame tænker? ”. Eller
       ” Du er til jobsamtale og bliver spurgt om, hvad du er god til. Hvad svarer
       du?”. Kvinden med sedlen har ordet til løsningsforslaget, og først herefter
       må de andre deltager bryde ind og give deres bud og diskutere.

Spil i det hele taget (f.eks. vendespil, tegn og gæt) kunne hjælpe deltagere i forhold
til at fremme koncentrationen, samtidig med at de oplevede, at det sjovt. Der blev
også gjort gode erfaringer med oplæsning af kærlighedshistorier, som skal
genfortælles.

Svært at planlægge
Ifølge projektbeskrivelsen skulle kontaktforløbet bygges op omkring 5 obligatoriske
samtaler, men pga. mange forskellige omstændigheder var det svært at nå alle
samtaler med kursisterne
”Det er svært at planlægge i sådant et projekt, så strejker busserne, så er tolken
syg, derfor bliver opfølgningen ikke altid til noget”. De forsøgte at nå så mange som
muligt, men det var svært med hold på 15 deltagere.
Vejlederne skulle i samtalerne tale med deltageren om, hvad der skulle ske med
den pågældende, om hvad familien sagde, hvad der havde været godt og om deres
fremtidsdrømme med hensyn til beskæftigelse. Især dette sidste punkt var
vanskeligt, da jobmulighederne for denne målgruppe er meget begrænsede. ”Det er
svært at få ændret balletdanserdrømme til et mål om at blive rengøringsassistent.
Det er heller ikke let at finde arbejde, som er 4 timer om dagen. Et mere fleksibelt
arbejdsmarked er nødvendigt. Kvinderne er faktisk motiverede og har lyst til at
komme ud, men 4 timer er det realistiske timetal”.




                                                                                    17
Ikke-arbejdsmarkedsparat matchgruppe og fravær
En gennemgående frustration hos vejlederne var, at kvinderne overvejende var fra
den del af matchgruppe 4, som reelt er tættere på at være matchgruppe 5 og
dermed ikke er arbejdsmarkedsparate. Enkelte kom fra matchgruppe 3 og 5.
De noterede en tendens til, at projektet blev en ”parkeringsplads” for de kvinder,
som sagsbehandleren ellers ikke vidste, hvad de skulle stille op med. Dette kunne
måske være undgået, hvis information om projektet var blevet spredt mere bredt.
At der kun blev visiteret nogle få fra matchgruppe 3 gjorde det rigtig svært at opnå
nogle af projektets overordnede arbejdsmarkedsrettede mål, når størstedelen af
kvinderne rent faktisk ikke var arbejdsmarkedsparate og også havde stort fravær
pga. en række personlige problemer og børns sygdom.
Mht. til fravær lignede det en gammel vane at ”putte” sig derhjemme, hvis man
havde det dårligt. Både vejledere og sproglærere arbejdede med at understrege, at
det faktisk kan hjælpe at møde op på arbejde eller projekt og i den stund glemme alt
om problemerne på hjemmefronten eller måske dele dem konstruktivt med andre i
samme situation.

5. KONKLUSION

Om projektets mål og deres opfyldelse
Projekt Chili for arabiske kvinder havde 2 overordnede mål:

      1. At udvikle model for arbejdsmarkedsrettet deltidstilbud for kvinder med flygtninge og
       indvandrerbaggrund hvor intensiv barrierebearbejdning, sprogtræning samt jobintroduktion via flere praktikker er
       omdrejningspunkt.

      2. At medvirke til at få en gruppe marginaliserede flygtninge/indvandrerkvinder gjort til mere aktive borgere.


På baggrund af evalueringen kan det konkluderes, at disse to mål er nået. I
hvert fald hvis man forstår modellen som møntet på flygtninge-indvandrerkvinder fra
matchgruppe 4 grænsende til matchgruppe 5 med alle de personlige udfordringer
nævnt på de foregående sider. Vejledere, sproglærere og andre på projektet har
kreativt udviklet ud fra nye og gamle metoder og har også fået rigtig gode resultater
på mange af delmålene omkring, motion, sprog, kost, selvudvikling osv.
Udfordringen ligger i at få sygefraværs procenten ned, og det er efter denne
evaluerings skøn en større opgave end et projekt kan håndtere alene. Mange af
kvinderne har været overvejende hjemmegående i 16 år i et arabisktalende miljø
uden meget kontakt til uddannelse, arbejde og det øvrige danske samfund, så
langtidsperspektivet må med ind her.

Der er også stadig rum for at forbedre muligheden for praktikpladser med mere
støtte; flere var ganske enkelte ikke parate til dette, og kun én kom i reel
virksomhedspraktik, men flere er på vej.




1a. Vigtige elementer i Chili-modellen er følgende:

      Den overordnede ramme skal bæres af empati, humor, gensidig respekt og
       energisk skubben på og udfordring af grænser i et trygt miljø




                                                                                                                          18
      Fysiske og psykiske skavanker er væsentlige barrierer for at kvinderne kan
       komme ud på arbejdsmarkedet – sund kost og motion er derfor
       superafgørende elementer på vejen. Der behøves større kropsbevidsthed,
       kostråd og motion i hverdagen, der kommer hele familien til gode

      Selvtillidsskabende tiltag som ”kaffeklubben”, som er et forum for
       holdningsdiskussion, hvor deltagerne selv kommer på banen med mulighed
       for fri snak uden ”korrekte” svar

      Fokus på at tage et lille ”time-out” for sig selv midt i en belastet hverdag kan
       blive til en ”vind-vind” situation for hele familien.

      Sprogtræning i trygge rammer med udgangspunkt i hverdagssituationer og
       gøremål som at sende SMS’er, skrive i børnenes kontaktbøger, læse en
       arbejdsinstruktion mm.

      Brug af film og tv-programmer om forskellige jobtyper og arbejdspladser, og
       opfølgende diskussioner om dilemmaer, konflikthåndtering og god
       kommunikation i arbejdslivet.

      Brug af særlige rolle- og kulturspil omkring dilemmaer i forhold til arbejde,
       helbred og kultur.
      Dagen drukner tit i sygdom og gøremål. Vis modeller til visuelt at
       demonstrere alle dagens forskellige gøremål, og som afsæt for en diskussion
       om, hvad der er vigtigt/haster, hvad der kan vente, eventuelt ændres i
       dagens rutine, og hvilke konsekvenser det kan det give.
      Brug af VIP gæstelærere, der kvalificeret kan fortælle om deres område fra
       velfærdsreform til rettigheder og IT. Kaliber af gæstelærere viser, at man
       bliver taget alvorligt som person.


2a. At blive en aktiv borger
Der er på baggrund af evalueringen ingen tvivl om, at kvinderne på kurset har fået
flere redskaber og mere viden til at være mere aktive borgere. Kursisterne har
udtrykt stor glæde over at få besøg af kvalificerede gæstelærere. En har bl.a. fortalt
om velfærdsreformen, men information garanterer ikke automatisk, at man bliver en
mere aktiv borger.
Det vil derfor fremover være en god ide at sætte nogle målbare parametre på, hvad
det vil sige at være en mere aktiv borger, så man kan være langt mere specifik og
målrettet i sit program og aktiviteter. Projektet har arbejdet meget med at øve det
formulere meninger og sige til og fra i større grupper, men igen er det noget der er
svært at måle på. Deltagerne fortalte, at de havde fået megen ny og nyttig viden,
bl.a. kendte de nu til nye regler, vedr. arbejde og kontanthjælp. De synes det var
godt at have lært om kvinders rettigheder.

På det vigtige mikroniveau har projektet vist følgende resultater, der kan falde inden
for kategorien at blive en mere aktiv borger

      Er blevet bedre til hverdagsdansk



                                                                                       19
         Har lært at sende SMS’er og skrive i børnenes kontaktbøger
         Har lært at sende e-mails og bruge computer (én kvinde havde allerede
          computerkørekort)
         En kvinde føler sig nu tryg nok ved at gå til sagsbehandler uden tolk
         Flere kan ringe til lægen og bede om tid, der passer ind i deres skema og
          ikke bare tage den første tid de får budt
         Har talt meget om at stemme til kommunalvalget
         En kvinde fortalte, at hun under kurset fik indblik i, at det er muligt både at
          arbejde og passe hjemmet.

Grundlæggende ting som de ovenstående må være på plads inden næste skridt
med f.eks. at være med i foreningsliv mm.

3 Projektets delmål – sprog, motion, kost, snusepraktik og aktiv borger
Projektets delmål:
  a. At alle deltagere har forbedret deres færdigheder i almindelig hverdagsdansk.
  b. At alle har indgået i et dagligt motionsprogram og løbende kostvejledning (at 80 % har nedsat deres sygefravær med
       50 % efter 4 mdr.)
  c. At kvinderne har fået nye redskaber til at takle og forebygge hverdagens akutproblemer samt til at planlægge og
       prioritere deres tid.
  d. At alle har fået udarbejdet personlig jobplan. Målet er at alle kvinder gennemfører 2 på forhånd fastlagte og særlig
       tilrettelagte snusepraktikker, at 50 % gennemfører alle 3 snusepraktikker og endelig at 30 % går videre i
       virksomhedspraktik
  e.    At alle har fået større viden om og forståelse for det danske samfund, herunder specielt en øget forståelse af de
        rettigheder og pligter man har som borger i Danmark.


Der er opnået rigtig gode resultater på de af delmålene, der har med motion, sprog,
kost, selvudvikling, og en mere aktiv borgerdel at gøre (se afsnit ovenfor). Det har
haltet meget med at nedsætte sygefravær og opnår regulære
virksomhedspraktikker – se nedenfor

Sprogtræning
Med hensyn til sprogtræningen fungerede det godt med en tilpasset udgave af
suggestopædi metoden. Det var en stor fordel, at man i starten af 2006 fik ansat en
ekstra sproglærer, således at der var en sproglærer tilknyttet hvert hold. Det var en
stor gevinst, at to sproglærere kunne være med i udviklingen af undervisningen.

Det var også af stor betydning, at det var muligt at danne 2 mindre hold med 2
niveauer. Det gav deltagerne større udbytte af undervisningen bl.a. fordi at mindre
hold fremmede indlæringen.

Undervejs blev undervisningen ændret fra, at der var 14 dage med vægt på dansk
til kortere moduler. Man indså, at det var en fordel at variere undervisningen, da
deltagere ellers mistede interesse.

De fleste deltagere havde et dårligt eller næsten ikke eksisterende dansk. Flere af
deltagerne fortalte, at de tidligere havde lært dansk, men at de undervejs pga.
sygdom og mange andre problemer havde glemt det. Det var derfor godt at få det
genopfrisket, samt at lære nye ord mv. At sproget er blevet bedre har betydet mere
tillid, f.eks. i forhold til at komme ud i praktik og hjælpe deres egne børn med lektier.




                                                                                                                            20
Kost, motion og sygefravær
Kost og motion har været nogle af de mest tydelige succeser i projektet. Flere har
tabt sig, er kommet i gang med at motionere.

      Der blev indført fælles sund morgenmad hver dag og resultatet var meget
       positivt. Deltagernes forbrug af hovedpinepiller faldt markant, og deltagerne
       viste mere ”oplagthed”.

      I flere familier spises der nu sund morgenmad hver dag og der er skåret ned
       på slik til børnene

I interviewene lagde deltagerne stor vægt på den undervisning de har fået i sund
mad, næste alle fortalte om, at de nu kender til ”opdeling af tallerkenen”, som
refererer til den undervisning de fik i varieret og sund kost, som blev demonstreret
ved opdeling på en tallerken af, hvor meget man skal spise af grøntsager, kød,
protein mv. Deltagerne siger, at de har lært at lave sund mad, f.eks. tænker de nu
over, hvor meget fedt og olie de bruger, det gjorde de ikke før. Undervisningen i
sund kost og ernæring har således ikke kun haft betydning for deltagerne, men
også deltagernes familier. På krop og motionssiden er der følgende anbefalinger

      At man for at sikre, at der bliver fulgt op på træningen giver deltagerne tilbud
       om gymnastik i Trivselshuset, f.eks. i FOF regi.

      At man i højere grad inddrager en fysioterapeut i projekt-/kursustilbud til
       denne målgruppe. Både som supervisor på motionsaktiviteter, som inspirator
       og til at varetage en organiseret opfølgning.
       Ideelt skulle fysioterapeuten komme hver uge.

      At der blev lavet minitest, som kunne fungere som motivationsfaktor, på den
       måde kan de se, at de bliver bedre, at det virker og at der er fremgang. Altså
       test som gulerod.

Sygefravær ikke reduceret med sund kost og motion
Desværre blev målet om at 80 % fik nedsat deres sygefravær med 50 % efter 4
måneder ikke nået. Ved udgangen af 2005 viste det sig, at det ikke var muligt at nå
denne del af delmålet. Der blev ikke lavet en egentlig justering til ny procent, det
blev bare taget til efterretning, at man ikke kunne leve op til det oprindelige måltal.
En af årsagerne hertil kan sandsynligvis også findes i den visitering, der fandt sted.

Ifølge statusrapport fra april 2006 skyldes det høje fravær hos deltagerne først og
fremmest egen og (mange) børns sygdom, og da deltagernes netværk ofte er
spinkelt, kan det dreje sig om ikke bare barnets 1. sygedag, men også om de
efterfølgende. Lovligt fravær kan være hospitalsundersøgelser o. lign.

Langtidsperspektivet er væsentligt og en bredere forståelse for kvindernes brede
vifte af problemer og udfordringer må også bringes på bane. Man har via projektet
skabt lokale forandringer og en større følelse af velvære hos kvinderne, men kost
og motion alene kan ikke løse deres problemer.




                                                                                       21
Det kunne have gavnet projektet at have fx målbare parametre på vægt, forbrug af
hovedpinepiller osv.


Jobintroduktion
30 % af deltagerne skulle ifølge delmål d gå videre i virksomhedspraktik efter Chili,
men det gjorde kun en deltager.
Årsagen til at målet ikke blev nået, skal sandsynligvis findes i, at der kun blev
visiteret få deltagere til projektet fra matchgruppe 3, og at de der blev visiteret fra 4
reelt var tættere på at være matchgruppe 5 end 3.
Det har uden tvivl også haft betydning for, at snusepraktikkerne ifølge
jobkonsulenterne ikke havde et tilfredsstillende udbytte.

Fremover vil det også optimalt at tænke jobkonsulenternes præcise rolle ind i
projektet. Hvornår og hvordan skal de ind.
Måske skal arbejdspladserne nytænke praktikpladser for folk fra matchgruppe 4.

Bedre information mellem jobkonsulenter, vejledere/ sagsbehandlere kan anbefales.
Det vil være en fordel om jobkonsulenterne også er informeret om f.eks. fravær og
konsekvenser. Jobkonsulenterne var af den opfattelse, at der ikke gjaldt de samme
regler for deltagerne, som for andre ledige, hvilket kan fremme den opfattelse, at
”kvinderne bliver nurset for meget”.

Det er vigtigt at lave nogle delmål for, hvad deltagerne få ud af en snusepraktik i
stedet for kun at måle i procent i arbejde. Mange er ikke parat til arbejde. Det er ikke
realistisk at de kommer i arbejde – højest 1 ud af 15.

Deltagerne fortalte, at de synes det var godt med snusepraktikken og
virksomhedsbesøgene.
En fortalte, at hun aldrig tidligere havde tænkt, at hun skulle have arbejde, men det
ville hun gerne have nu.


5 blev udmeldt af projektet i 2005 og 29 stoppede i 2006.
Begrundelserne for at stoppe i projektet: psykisk sygdom, for meget fravær,
sygdom, anden vejledning og opkvalificering, depression, behandling på
rehabiliteringscenter, søger pension / flexjob, barselsorlov.


Lovligt fraværd i 2005: 10,80 % (gennemsnit)
                   2006: 9,10 %

Sygdomstimer i 2005: 27,20 %
                2006: 29,40 %



Valgte man de rette metoder?
Der har ikke været tvivl om, at Appreciative Inquiry har været et godt og brugbart
redskab, der også var ukompliceret (også pga. undervisningen i metoden) at



                                                                                        22
anvende. Med fokus på ressourcer og en positiv tilgang, er der skabt små sejre i
hverdagen på en lang række områder.

Efter at vejlederne fik tilpasset de ”7 gode vaner” var det også en metode, som i
begrænset omfang viste sig at være brugbar. Selv om den ikke kunne anvendes
direkte i forhold til denne målgruppe, var den god som inspiration.

Ressourcer vs mangler
Det kunne være hensigtsmæssigt, at både vejledere, jobkonsulenter og
sprogundervisere havde gennemgået kurset i Appreciative Inquiry, for at få en
større grad af kontinuitet og fælles fodslag i forhold til tilgangen.
Indtrykket fra interviewene med henholdsvis vejledere og jobkonsulenter viste en
stor forskel i ”holdning” til, hvordan man opfattede / havde forståelse for
målgruppen. Hvor vejlederne tog udgangspunkt i kursisternes styrke, var det mere
deres mangler, der faldt jobkonsulenterne i øjet og derfor også skabte frustration,
når det ikke gik så godt i praktikken.
I den type proces bliver der nødt til at være en høj grad af synlig bevidsthed om, der
arbejdes ud fra to vidt forskellige diskurser, så man kan komme frustrationen i
forkøbet. ”Systemet” har til opgave at måle og veje, men måske kan der findes
måder at tilpasse andre former for tilgange som fx AI uden at de to ting støder
sammen og modarbejder hinanden.

En del frustrationen kunne nok være undgået, hvis jobkonsulenterne personligt
mødte deltagerne, så deres indtryk ikke var baseret på forestillinger om kvinderne.

Vejledernes ejerskab
Det var godt og vigtigt, at vejlederne fik supervision og derigennem også hjælp til at
tilpasse ”de 7 gode vaner” til den målgruppe de arbejdede med. Det havde sparret
vejlederne for nogle frustrationer, hvis de havde fået hjælp til at anvende metoden
fra start, ligesom de fik det i AI.

Evalueringen anbefaler, at man fremover i udviklingen af lignende projekter
inddrager vejldere/projektledere fra starten af projektets udvikling. Vejlederne og
andre undervisere har haft stort ejerskab qua deres engagement og empati for
målgruppen, men en del frustration kunne være sparet i starten.

Har man valgt de rette fokusområder?
Når man ser på fokusområderne dansk, krop og kost er der ingen tvivl om, som vist
i resultaterne oven for, at de er rigtig velvalgte.
Erfaringen fra projekt Chili viser tydeligt, at giver god mening, at tænke disse
elementer ind i tilbud til denne målgruppe, både for at styrke den enkelte i forhold til
et eventuelt arbejde, i forhold til deres familie og i forhold til dem selv.

Når det gælder fokusområdet arbejde, er det også evalueringens indtryk, at det var
velvalgt at arbejde med området på trods af de magre her og nu resultater. At
arbejde på at blive forberedt til arbejdsmarkedet har virket som en motor til at få sat
gang i en masse aktiviteter, som på længere sigt kan give kvinderne langt større
mulighed for at deltage aktivt i det danske samfund.




                                                                                      23
På problemsiden er det en stor udfordring, at de færreste arbejdspladser er gearet
til at tage folk ind i praktik som ikke er arbejdsmarkedsparate.
Der mangler tydeligvis også ufaglærte jobs, hvor fire timers ansættelse dagligt vil
være en reel mulighed. Projektet har afdækket en stor motivation hos mange af
kvinderne til at komme ud at arbejde i nogle timer dagligt, og det er synd, at den
gode vilje kommer til at drukne i manglen på muligheder.

En sværere målgruppe
Det har klart været en ulempe for projektets målsætninger, at de deltagere, som
blev henvist til projektet hovedsagligt tilhørte den del af matchgruppe 4, som er
tættere på matchgruppe 5 end matchgruppe 4, samt få fra 3 og fra 5. Det har uden
tvivl haft betydning for, at dele af de satte mål ikke kunne nås.
Det er muligt, at der kunne være rettet op på dette forhold, hvis sagsbehandlere i
højere grad havde visiteret kvinder fra matchgruppe 3 og 4 (fra den ”lettere del”).
Der var også deltagere, som efter start på projektet blev vurderet tilhørende
matchgruppe 5 i stedet for 4.

Betydning af deltidstilbud
Det har været meget vigtigt for deltagerne, at der her var tale om et deltidstilbud.
Alle de interviewede deltagere gav udtryk for, at det var meget passende for dem,
da det var svært for dem at få dagligdagen til at hænge sammen med kursus,
familie, helbred og overskud.
De der havde prøvet fuldtidstilbud sagde, at det gav dem mere fravær pga. sygdom,
at de følte sig meget pressede, og at det kom til at gå ud over f.eks. børnene.
De interviewede deltagere gav udtryk for at være motiverede også når talen faldt på
arbejde. Det var dog igen vigtigt for dem, at understrege, at de ikke kunne passe et
8-16 job, men var meget interesserede i deltidsarbejde.

Er det målet, at kvinder fra matchgruppe 4 skal integreres også på
arbejdsmarkedet, så er løsningen deltidstilbud, både når det gælder aktivering,
opkvalificering, uddannelse og arbejde / praktik.

Andre perspektiver i evalueringen - kønsroller
Flere andre interessante ting er blevet afdækket under vejs i forløbet i forhold til
målgruppens vilkår, bl.a. at indvandreres kønsroller også er under forandring.
To af vejlederne har arbejdet med målgruppen i over 10 år hver. I starten blev alle
kvinderne kørt til Projekthuset af deres mænd og hentet igen. Men i dag tager alle
bussen eller går selv, og mændene kommer ikke ind. Så for en gruppe af ikke-
uddannede arabiske kvinder sker der også ting på kønsfronten som i det øvrige
samfund. Flere af de mænd, der ikke var traumatiserede eller havde det dårligt på
anden vis, hjalp til derhjemme, ”også når børnene var syge, men ikke når de kaster
op”, som en kvinde udtrykte det. Disse forandringer overses ofte af rapporter, der
konkluderer, at patriarkalske kønsrollerne er entydige barrierer for at
indvandrerkvinder kommer ud på arbejdsmarkedet. Som denne evaluering har
dokumenteret via de mange kvalitative interviews, ligger der et langt bredere mere
komplekst problemfelt bag den manglende arbejdsmarkedsdeltagelse end entydige
kønsroller som barrierer.




                                                                                  24
Bilag 1
SPØRGEGUIDE TIL KURSISTER, VEJLEDERE OG SPROGLÆRERE

Spørgsmål til kursister:

Hvordan hørte du om projekt Chili?

Har du deltaget i andre projekter før Chili? (hvis ja, hvordan var de sammenlignet med Chili)

Hvorfor sagde du ja til at være med?

Har det levet op til de forventninger du havde?

Hvad har været godt / hvad har du fået mest ud af?

       I sprogundervisningen:

       I kostundervisning:

       I viden om undervisning:

       I forhold til praktik:

       I forhold til krop og motion:


Hvad har ikke været så godt? Hvad kunne have været anderledes?

Hvad har projektet betydet for dit helbred – har du mærket ændringer?

Er det blevet nemmere at tale dansk?

Hvad fik du ud af snusepraktikken?

Hvad skal der ske i dit liv for at du får et arbejde?

(Har kurset været med til at ændre nogle rutiner i dit hjem?)

Hvad synes om at sætte mål for jer selv – at gøre godt for jer selv?

Hvad har været det allerbedste i projektet?

Vil du anbefale denne form…

Har I gode råd, som I vil give videre?


Spørgsmål til vejledere

Har I alle tre erfaring med at arbejde med ”målgruppen”? /Hvilke erfaringer har I med målgruppen?

Har I været med til at lave projektbeskrivelsen? / har jeres erfaringer været inddraget?

Hvordan har I oplevet organiseringen?

Har I været inddraget i valg af metoder mv.?

Hvis ikke, hvad synes I om metodevalg
/ hvordan har det været at arbejde med AI / Syv god vaner?




                                                                                                    25
Vil I anbefale dem / selv bruge dem igen?
Hvordan har undervisningen været (undervisning i AI)?

Supervision?

Hvordan har I oplevet undervisningsmodulerne?

Har I følt, at der er sammenhæng mellem dem / at de understøtter hinanden?

Kan I nævne nogle væsentlige forskelle på projekt Chili og andre projekter?

Hvad har været godt / bedre?

Mindre godt?

Hvis I skal lave endnu et forløb er der så ting I vil gøre anderledes?

Hvad har kvinderne brug for, for at kunne foretage ændringer i deres liv, når det gælder sprog, helse
og det at komme ud på arbejdsmarkedet?

RESULTATER
Har I nået nogen af de opstillede mål? Hvilke af de opstillede mål har i nået?

Hvis ikke hvorfor?

Føler I alligevel at projektet har været en succes?

(har projektets mål og redskaber/metoder stemt overens?


Har I gode råd som I vil give videre?
Hvilke elementer fra kurset bør der bygges videre på i andre kurser?

Er der barrierer, som kurset i sin uformning ikke har taget højde for?

(betragtninger om denne gruppe kursister…..)

(kunne det have været en ide, at koble mentorer til projektet / kursisterne?)
Flere af kursisterne har krigstraumatiserede mænd – hvordan påvirker det deres hverdag?

Spørgsmål til sproglærere

Har I været med til valg af suggestopædi metoden?
Erfaring med at bruge metoden?
Hvordan er metodens anvendelighed i forhold til målgruppen?

Hvad kan suggestopædi metoden gøre som almindelig sprogundervisning ikke kan?
Ændringer….

Hvilke konkrete resultater har i set sprogligt fra start til slut forløb hos kursisterne?
Resultat

Hvordan skal kvindernes sprogberedskab støttes i hverdagen for at de kan udvikle deres dansk?




                                                                                                   26
Kildeliste
Regeringens handlingsplan for ligestilling ”Perspektiv og handlingsplan 2006: Lige
muligheder – et rigere DK”. 2006/ Ligestillingsministeriet.

”7 gode vaner – personligt lederskab og livskraft”, af Stephen R. Covey, Schultz,
2003

”Kompetenceafklaring - er en ny chance til alle”, udgivet af Videnscenter Midt-Vest,
2006.

Appreciative Inquiry af Carsten Hornstrup og Jesper Loehr-Petersen, Jurist- og
Økonomforbundets Forlag 2001




                                                                                     27

								
To top