Velf�rdsstaten i en demokratisk kontekst by Y57f2Z

VIEWS: 20 PAGES: 35

									Velfærdsstaten i en demokratisk
           kontekst
    Holdtime 9.2. i uge 13 v/ Peter
            Nedergaard



                                      1
          Dagsorden for dagens
            holdundervisning
1.Det teoretiske grundlag for velfærdsstaten
2. Velfærdsstatens politiske økonomi
3. Velfærdsstaten som resultatet af
klassemobilisering?
4. Tre velfærdsstatsmodeller
5. Den nordiske velfærdsstat som resultatet af
klassealliancer
(6. Presset mod den danske velfærdsstat)
7. Konklusioner: Velfærdsstaten i en demokratisk
kontekst                                     2
Velfærdsstatens signalord:
tryghed!
                             3
Er velfærdsstatens tryghedsmani lig
med småborgerlig hygge-nygge?
                                      4
Den faglige debat om velfærdsstaten er styret af to
spørgsmål:



1) Vil socialpolitikken i velfærdsstaten mindske
klassemodsætningerne?

2) Hvordan forklares velfærdsstatens udvikling?

Klassiske spørgsmål stillet af den politiske
økonomi i de sidste hundrede år – uanset, om de
har været liberale, konservative eller marxister.
                                                      5
Velfærdsstaten og de teoretiske skoler

Den liberale skole:

1) De liberale frygtede det meget udbredte
demokrati.

2) Frygtede, at det ville forvride markedet og
politisere fordelingskampen.

3) Den frygt er accentueret med velfærdsstaten.

4) Markedet kan i stedet potentielt afskaffe
klassesamfundet.                                 6
Tyske historiske skole:

1) Friedrich List, Gustav Schmoller. Benægtede,
at markedet sikrede økonomisk effektivitet.

2) Staten skulle være en patriark for borgerne.

3) En ”monarkistisk” velfærdsstat skulle sikre
social velfærd og klasseharmoni.

4) For enhver pris undgå, at den sociale orden
kollapsede.
                                                  7
Marxisterne/ socialisterne:


1) Mente ligesom den konservative skole, at
markedet var økonomisk ineffektivitet og
medførte langt skarpere klasseskel.

2) Den liberale stat bliver undertrykkende, når
den vil forsvare disse.

3) Det afgørende spørgsmål: Kan et
parlamentarisk demokrati rette op på de stadig
skarpere klasseskel via skabelsen af en
velfærdsstat?                                     8
Socialisternes svar på, om velfærdsstaten kan rette op på
   klasseskel
1) Yderliggående socialister: Lenin benægtede, at parlamentarisk
   demokrati kunne rette op på klasseskævhederne.
   Parlamenterne var ”snakkeklubber”.

2) Andre socialister (fx austro-marxisterne) var mere optimistiske.
   Magtbalancen skiftede, når arbejderklassen fik sociale
   rettigheder.

3) Socialdemokraterne omfavnede den parlamentariske
   reformisme for lighed og socialisme baseret på to argumenter:

A) Det kræver sociale ressourcer, sundhed og uddannelse at
   deltage effektivt som socialistiske medborgere.

B) Socialpolitikken er også forudsætningen for en effektiv
   økonomi, fordi den gør arbejdskraften mere effektiv.         9
Velfærdsstatens politiske økonomi


To vinkler har domineret forklaringerne på
velfærdsstaterne i moderne politisk økonomi:

1.En understreger velfærdsstatens strukturer og
velfærdsstaten som system.

2.En anden understreger velfærdsstatens
institutioner og aktører.


                                               10
System/strukturvinklen på velfærdsstaten

1) Den holistiske logik bag udviklingen af velfærdsstaten. Ofte
fortolket som en funktionel nødvendighed for reproduktion af
samfund og økonomi.

2) Tesen er, at industrialiseringen har gjort socialpolitikken
både nødvendig (gamle hjælpeforanstaltninger er væk) og
mulig (rationelt og effektivt bureaukrati samt økonomisk
overskud).

3) Problemet med tesen: hvorfor kom velfærdsstaten først 50-
100 år efter, at det traditionelle samfund forsvandt?


                                                             11
Institutionel vinkel på velfærdsstaten

1.De liberale tænkere frygtede, at et fuldt demokrati ville
underminere markedet og fremme socialismen. De mente derfor,
at markedet skulle ”forsvares” mod politikkens indtrængen.

2.Hermed opstod der også en splittelse af den ”politiske økonomi”
i ”politik” OG ”økonomi”.

3.Og økonomisk og politisk videnskab som to fag!

4.Mange institutionelle teoretikere er reaktioner MOD denne
adskillelse. Lægger vægt på, at velfærdsstaten afhænger af
stærke politiske aktører OG økonomisk-politisk bæredygtige
institutioner.

                                                              12
Liberale skoles forklaring på velfærdsstaten (J.S.
Mill, Tocqueville etc.):

- Flertallet vil sørge for en social omfordeling via det politiske
system for at kompensere for deres svaghed på markedet:
Minimumslønninger, told, beskyttelse, subsidier.

Tesen om en kraftigt omfordelende velfærdsstat løber imidlertid
ind i problemer med kronologien:

1) Velfærdsstatsordningerne kom til FØR demokratiet i lande som
Tyskland (under Bismarck), Frankrig (Napoleon III) og Østrig.

2) Der, hvor demokratiet kom tidligt som i USA, Australien og
Schweiz, udviklede velfærdsstatsordningerne sig kun langsomt.

                                                                     13
Alternativet til den liberale skoles forklaringer
på velfærdsstaten:

1) Velfærdsstaterne skal forklares med udgangspunkt i
sociale klasser og den sociale struktur.

2) De tidlige demokratier var præget af landbrug og
spredt ejendomsret.

3) Det gjorde det sværere at opkræve skatter til
velfærdsordningerne end under autoritære styreformer.

4) Hermed forklares, hvorfor velfærdsstaten kom før i
Tyskland end i USA.
                                                      14
Social klasse som politisk aktør i velfærdsstaterne


Den socialdemokratiske tese om klassemobilisering
 antager, at parlamenterne er effektive institutioner
 m.h.t. at omsætte de mobiliserede magt i de ønskede
 velfærdspolitikker.

1) Det betyder blot, at parlamentarisk demokrati er i
  stand til at underlægge sig den hegemoniske magt og
  tjene interesser, som er antagonistiske i f.t. kapitalen.

2) Sociale rettigheder vil med andre ord flytte
  kapitalmagtens grænser.
                                                       15
Mobilisering for sociale ændringer




                                 16
Hvorfor er velfærdsstaten en magtressource for
lønmodtagerne?

Overladt til markedet er lønmodtagerne atomiserede og opdelte.

1) Modsat vil sociale rettigheder fremme den enhed blandt
lønmodtagerne, som den kollektive magtmobilisering kræver.

2) Den største vanskelighed i den socialdemokratiske tese om
klassemobilisering er at konkretisere betingelserne for
magtmobiliseringen.

3) Magten stammer fra fagforeningernes organisationsgrad,
andelen af stemmer og antal pladser til venstresiden i
parlamenterne osv. Men altid i mindretal.

4) Derfor spiller lønmodtagernes alliancer med andre grupper en
afgørende rolle.                                             17
En valgplakat med henblik på
klassealliance
                               18
Esping-Andersens specifikation af velfærdsstaten


- Tildeling af sociale rettigheder er nøgleindikatoren:

1)Er de sociale rettigheder lovbaserede og tildelt alene
  på baggrund af statsborgerskab?

2)Man kan måle velfærdssystemerne efter, hvor meget
  de frigør borgeren fra markedets krav, dvs., i hvilken
  grad de forhindrer, at lønmodtagerne bliver en vare på
  markedet.


                                                          19
Esping-Andersens tre velfærdsstatsregimer
(ingen rene former i den virkelige verden)

A) Liberale velfærdsstat.

1) Beskedent universalistisk bidragssystem.

2) Modtagerne er især lavindkomstpersoner fra
arbejderklassen.

3) Stor afhængighed af markedet m.h.t. salg af
arbejdskraft. USA, Canada, Australien.
                                              20
4) Arbejderbevægelsen var kritisk.
Angelsaksisk socialismekritik




                                21
B) Konservative velfærdsstat

1) Korporatistiske politiske systemer.

2) Velfærdsstaten differentierer i forsvaret for
stands- og statusforskelle.

3) Bygger på familien som enhed ved at udelukke
ikke-arbejdende kvinder fra ydelse, pensioner
m.v. Østrig, Frankrig, Tyskland, Italien.

4) Arbejderbevægelsen var kritisk.
                                                   22
C) Socialdemokratiske velfærdsstat

1) Universalismen udvidet til også at dække lighed på
højere niveau end i de liberale velfærdsstater.

2) Alle får fordele, hvilket gør alle villige til at betale.
Bygger på individet som enhed.

3) Omkostningerne ved at have familie socialiseres. En
særlig fusion af liberalismen og socialismen.

4) Skandinaviske lande.

5) Arbejderbevægelsen bakkede op.
                                                               23
For og imod folkepension i Sverige




                                 24
Årsagerne til velfærdsregimerne ifølge Esping-
Andersen

Tre faktorer er vigtige m.h.t. at finde årsagerne til de
forskellige velfærdsregimer:

1) Karakteren af klassemobiliseringen (især af
arbejderklassen).

2) Klassepolitiske koalitionsstrukturer – VIGTIGST!

3) Den historiske institutionalisering af
velfærdsregimerne.
                                                           25
Socialdemokratiets alliance med husmændene
           og tjenestemændene




                                             26
Uddybning af pkt. 2) Klassepolitiske
koalitionsstrukturer:
Koalitionen mellem arbejderbevægelsen og landbruget er helt
central op til 2. verdenskrig:

1) I de skandinaviske lande var landbruget præget af ikke-
arbejdskraftintensive familiebrug med velorganiserede landmænd.

2) Her etableredes særlige landbrugspartier (Venstre). Arbejder-
bonde alliancer for fuldt beskæftigelsesvelfærdsstater til gengæld
for statsstøtte til landbruget.

3) I USA var samme udvikling på vej, men bremsedes af Syden
med de arbejdskraftintensive landbrug, som ville undgå støtten tiil
arbejderne.

4) Også i Tyskland og Italien var landbruget arbejdskraftintensivt.
                                                               27
Fagforeninger og venstrepartier sås som en trussel.
Koalitionen mellem arbejderbevægelsen og
middelklassen var helt central efter 2. verdenskrig:

Socialdemokratiske model: Middelklassen er blevet
integreret i velfærdsstatsprojektet. Bevarede
universalismen, men tog hensyn til middelklassens
behov.

Angelsaksiske model: Velfærdsstatsordninger primært
for arbejderklassen og de fattige. Middelklassen ikke
med i projektet. De støtter sig til private forsikringer.

Kontinentale model: Velfærdsstaten er udviklet af
konservative kræfter, som har integreret middelklassen
ved at give den til en privilegeret status.
                                                       28
Jørgen Goul Andersen (2002). Velfærd uden skatter.
Det danske velfærdsmirakel I 1990’erne


Udfordringerne for velfærdsstaten:

1.Globaliseringen og videnssamfundet.

2.Demografisk udvikling – stigende antal ældre.

3.Presset på sundhedsudgifterne.

4.Udviklingen af en europæisk socialpolitik.

                                                  29
Globaliseringen og presset på arbejdsmarkedet

Hvad skaber presset på velfærdsstaten? Tre forslag:

1) Konkurrenceevnepolitik frem for keynesianisme –
men den nationale keynesianismes ophør betyder ikke
et pres på velfærdsstaten.

2) Skattekonkurrence – dette pres er overdrevet, idet de
mest mobile (børnefamilierne) trækker meget på
velfærdsstaterne.

3) Fleksible arbejdsmarkeder – høje mindstelønninger +
omfattende jobbeskyttelse – dette pres er reelt i Europa
– bl.a. med mange ordninger om at trække folk ud af
                                                      30
arbejdsmarkedet – Eurosclerose?
Men Danmark faldet lidt udenfor det generelle pres på
den europæiske velfærdsstat:

- Høj beskæftigelse: 76 % af 15-64-årige i
beskæftigelse mod 74 % i USA.

- Den strukturelle ledighed (= ledig uden en
accelererende inflation) er nedbragt betydelig.

- Generelt er massearbejdsløsheden i Europa
reduceret på trods af, at mindstelønningerne IKKE er
reduceret. Incitamenterne virker ikke, som
økonomerne tror.


                                                       31
Hvorfor flyver de europæiske
velfærdsstat-humlebier?

Forskellige forklaringer fra land til land
Danmark – flexicurity?

Sandsynligvis spiller penge en stadig
mindre rolle for arbejdsmotivationen.

Især de små EU-lande har klaret sig godt
                                             32
Den danske velfærdsstat

1) Velfærden er gået op: I Danmark har man siden 1990’erne øget
   velfærdsservice samtidig med, at det er lykkedes at bremse
   stigningen i overførslerne.

2) Ældrebyrden er håndterbar: Pensionernes belastning af
   statsbudgettet stiger kun med 1 % af BNP frem til 2050. Det
   danske pensionssystem er bæredygtigt. Selvbetalingen
   stigende med arbejdsmarkedspensionerne i modsætning til
   ”pay-as-you-go”-systemerne (uden fondsopsparing, men med
   optjente rettigheder) i de kontinentaleuropæiske lande.

Konklusion: ”presset” mod velfærdsstaten er konstrueret
  som led i den politiske kamp

                                                           33
    Konklusioner vedr. velfærdsstaten i en
            demokratisk kontekst
1) To fagligt vigtige spørgsmål om velfærdsstaten: a) Vil
   socialpolitikken mindske klassemodsætningerne? b)
   Hvordan forklares velfærdsstatens udvikling?

2) Tre teoretiske skoler giver forskellige svar:
a) Liberale skole: Frygter ineffektivitet p.g.a. politiseirng af
     omfordelingskampen.
b) Tyske historiske skole: Velfærdsstaten kan agere patriark for
     borgerne og dermed sikre den sociale orden.
c) Marxisterne/socialisterne: Nogle mener velfærdsstaten er
     effektløs/ren legitimering. Andre at den har stor effekt p.g.a.
     klassemobilisering (socialdemokraterne)

                                                                       34
           Konklusioner - fortsat
3) Esping-Andersens forklaring: Velfærdsstaten er især
   et resultat af klassealliancer. Især mellem arbejdere
   og bønder (før 2. verdenskrig) samt mellem
   arbejdere og offentligt ansatte (efter 2. verdenskrig).
   Går imod både forklaring a), b) og c).

4) Velfærdsstaterne er mere overlevelsesdygtige end
   (de neoliberale) kritikere mener. Kan som i DK’s
   tilfælde gennemføre reformer og sikre
   arbejdsudbuddet.

								
To top