Get documents about "Jean Jacques Rousseau: 1712 - 1778
Document Sample
Annalisa Tams Side 1 05-12-2011
Jean Jacques Rousseau: 1712 - 1778 I relationen: barn-voksen har barnet forrang (frit, lykkeligt, godt, ufordærvet, uspoleret
<> den civilationsbelastede voksne).
Referat af kapitlerne i Pædagogiske grundfortællinger om Rousseau.
Opdragelsessyn:
De grundlæggende spørgsmål i bogens 1. del (A) om Sokrates, Comenius og Rousseau Opdragelse skal holdet barnet fri af civilisationen (den negative opdragelse). Idealet er
handler om forholdet mellem mennesket, Gud og verden, mellem: dog ikke den uberørte vilde, målet er at gøre individet i stand til at leve i
- natur og kultur civilisationen/kulturen på baggrund af autonomi og individualitet (følge sin egen
- materialisme og idealisme fornuft).
- individ og samfund Men Emilie skal dog lære ”nødvendighedens lov”, dvs. planlagt pædagogik. Man må
- det sekulariserede og det religiøse lære at tage følgerne af sine handlinger.
- tradition og fornyelse
Samfundssyn:
Freddy Jensen: Rousseau og pædagogikkens kopernikanske vending. Tilpasset kollektivisme. Undervisning og dannelse er for alle. Alle mennesker er født
lige og frie, har en universel fornuft og en række rettigheder (menneskerettighederne).
Efter Kopernikus (1473-1543) måtte den gamle orden forlades. Descartes (1596-1650): Målet er direkte demokrati, hvor alles vilje går op i almenviljen= den retfærdige vilje.
Der må tvivles om alt. Det tænkende jeg blev kriteriet. Subjektet er uafhængigt af
forhold uden for det selv. Jeg'et er udgangspunktet i verden. Undervisning er grundlaget for staten og dens vigtigste anliggender. Mennesket skal
lære at erkende almenviljen og realisere dyden i praksis. Dvs. forestillingen om den
Dette står i modsætning til renæssancen: det er sproget, der skiller dyr og mennesker. loyale borger og fædrelandskærlige patriot.
Det er gn. sproget, vi udvikler os som mennesker (Erasmus af Rotterdam, 1466-1536).
Menneske er noget, man bliver – ikke noget, man er! Opdragelsessyn i Emilie:
0-12 år: Sansernes tid.
Ca. 1750 vinder forestillingen om det naturlige frem som udgangspunkt for en Emile havde 3 opdragere: naturen og tingene (de vigtigste) og menneskene.
civiliseret kultur. Det naturlige er f.eks. naturretten (ikke åbenbaringen), det indre lys Neg. opdragelse= at spilde tid. At møde naturen og tingene direkte, erfaring går forud
til bedømmelse af sandhed og ret (ikke religionen), markedets frihed (i stedet for for indlæring. Opdragelse v.hj.a. konkrete situationer fra det daglige liv. Lære naturens
merkantilisme) og samfundspagten (magten indsat af mennesker – ikke af Gud samt bog, legemsøvelser, sanseøvelser.
den naturlige moral (i stedet for en given moral). 1750 er præget af en
fremskridtsoptimisme. Over det irrationelle sættes den universelle fornuft. Fra 12 år - 15 år: Forstandens tid.
Positiv kundskabstilegnelse via bøger= tiden tages i agt.. Kriterier for stofvalg:
Kort biografi: individets nytte (ikke samfundets/kulturens). Eks. Robinson Crusoe. Emile skal opfinde
Rousseau, f. 1712 i Geneve. Faderen var urmager, moderen døde v. fødslen, løb videnskab gn. selvvirksomhed – løse praktiske problemer. Desuden arbejde manuelt
hjemmefra som 15-årig. Levede en tid hos Md. Warens. 1745: levede med Therese (håndens og åndens arbejde skal følges ad).
Lavasseur, fik 5 børn, som blev overgivet til det offentlige. 1749: Vandt prisopgave om:
Har videnskabens og kunstens genfødsel bidraget til moralens forbedring? Bogen Udgangspunkt i det lokale, f.eks. geografi (tegning af kort). Ingen kappestrid, man skal
Emilie udgives 1762, Samfundspagten i 1762. Emilie vakte modstand (kristendommen konkurrere med sig selv.
sidestilles med andre religioner), blev dømt til at brændes på bålet af ærkebispen i Paris,
måtte flygte. Argumenterer for menneskerettigheder og direkte demokrati. E skal arbejde som en bonde og tænke som en filosof. Manuelt arbejde er nødvendigt
for den personlige udvikling. Middel til at blive uafhængig og til at udrydde fordomme
Pædagogisk tænkning: om håndens arbejde. Håndens og åndens arbejde skal følges ad.
”Alt er godt som det udgår fra skaberens hænder (naturen). i menneskets hænder udarter
alt” Det er gode er det naturlige. 15-18 år: Følelsernes tid.
Vigtigt, at der skabes sammenhæng ml. de erotiske følelser og det sociale (kærlighed til
Menneskesyn: sig selv og andre). Almuens kår må læres (alle mennesker er af samme art). Det sociale
Den oprørske individualist. Følelsen er naturlig – fornuften det afledte. Følelser har klar læres gennem historien: menneskets liv og gerning under vekslende forhold. Egne
betydning, men fornuften negligeres ikke. Begge dele er nødvendig. erfaringer er ikke længere udgangspunktet, men vurderingen.
D:\Docstoc\Working\pdf\7f1b6083-f1c6-4c84-8689-1050aea832f0.doc
Annalisa Tams Side 2 05-12-2011
18 - ?: Dannelsens tid. værdier – alle har ret til deres viden – værdirelativisme og værdinihilisme. Vi har ingen
Gennem læsning og tilegnelse af sprog. Også pigeopdragelse (Sofie: traditionel fælles etik, men derved mister vi et grundlag for fællesskabet.
opdragelse, vænnes til huslige pligter som håndarbejde, syning, sang, dansk, musik),
være dydig og retskaffen. Typisk for i dag: I did et my way. I moderniteten er det enkelte menneske helligt,
originalt og unikt. Der går en lige linie fra R’s følelsernes betydning til det enkelte
Syn på Etik: menneskes egenart til romantikkens dyrkelse af individet. Det moderne dilemma ml.
Jeg’et eksisterer umiddelbart, autonomt, frit, selvbestemmende. Dette jeg kan kun originalitet/individualitet og fællesskab er et ægte dilemma.
forstås intuitivt (følelsesmæssigt). Det er kulturen, der fremmedgør mennesket.
Mennesket har en indre stemme, en samvittighed, der er umiddelbar, spontan, R er både universalist og kulturrelativist. Med Frankrig som medium ønsker R at få
følelsesbetonet og intuitiv (altså en sindelagsetik, hvor det er motivet der er udbredt og realiseret de universelle ideer om frihed, lighed og broderskab (i
altafgørende, ikke de ydre handlinger eller konsekvenserne). Kun en ændring af modsætning til den tyske forståelse; fædrelandet er der, hvor man er født, omgivelserne
samfundsstrukturen kan ændre menneskelig adfærd til det bedre. præger gn. sprog, historie, vaner, landskabet). I Dk er vi præget af den tyske tradition
(jnf. folkeskole, folkekirke, folkehøjskole).
Syn på det religiøse:
Gud, dyd og udødelig sjæl er 3 medfødte, fornuftige og naturlige ideer. Gud står bag Dette syn udfordres i dag af R: det universelle (barnets udvikling) har forrang for det
ordenen i verden (den intelligente Gud). Den udødelige sjæl viser sig i, at mennesket kulturbestemte. Folket er blevet udskiftet med det enkelte menneske (og nationalstaten
har forstand og vilje, mennesket står øverst i tingenes orden. Dyden er at gøre det gode, med EU/globalisering).
at være mild, holde ord, være velgørende og ædelmodig. Djævel og helvede er ikke
ydre instanser, men ufornuftige projektioner af indre svaghed. Guds godhed består i Synet på autoritet og disciplin:
hans kærlighed til verdensordenen. Jesus er opfinder af en særlig ophøjet moral. Det - barnet skal have mulighed for og ret til at styre sin egen udvikling
gode, det retfærdige og hæderlige er universelt. Der findes kun én naturlig religion. Alle - det er barnets egne iboende muligheder, der skal have mulighed for at udvikle og
religioner er relative, men grundlæggende udtryk for det samme (de universelle, udfolde sig
abstrakte ideer). R imod åbenbaringstænkningen. Han er tolerancens filosof. - børn kan ikke overbevises af fornuft eller forklringer, læreren må bruge sin magt
gn. nødvendighedens lov.
Syn på erkendelse:. - Vi slipper ikke af med det asymmetriske forhold ml. barn og voksen.
Den sikre viden i middelalderen var åbenbaringen, den betvivles til fordel for det
rationalistiske (Descartes) og empirismen (John Locke) og Rousseau: mennesket er R og folkeskoleloven, 1993.
både passivt erkendende (gn. sanserne) og aktivt erkendende (har dømmekraft, fri vilje Arven fra R:
og tænkning, samvittighed). Foregriber den kognitive psykologi (Piaget, Vygotsky). 1) barnets nysgerrighed er drivkraft i dets egen udvikling
2) værdien af egne erfaringer
Rousseau i dag: Rousseau - individ og fællesskabet. 3) helhedssyn på opdragelse (følelser, motorik, sansning, intellekt)
R formulerede det filosofiske grundlag for menneskerettighederne (MR), som 4) barndommen som en periode med egen værdi og egne problemer.
udfoldedes i 1776 (Amerikas uafhængighedserklæring) og i Frankrig, 1789. (i det 18.
årh: individuelle rettigheder, i 19.årh.: de politiske og i det 20.årh.: de sociale I 93-loven er:
rettigheder). Karl Marx kritiserede MR for at være ren egoisme: friheden er frihed fra 1) kundskaber ikke noget i sig selv – bidrager til den enkeltes udvikling
de andre og friheden til at følge egen interesse (i modsætning til en etik grundlagt i et 2) alsidigheden signalerer det hele menneske
forhold mellem mennesker). Rettighederne beskytter mod magthavernes overgreb, men 3) vægt på det individuelle (optimale muligheder for det enkelte barn)
giver også ret til at hævde egen integritet og uafhængighed (bl.a. ejendomsretten). 4) samarbejdet med det enkelte barn
5) ligeværd – det symmetriske
I relationen indidvid-fællesskab har MR et Janusansigt – et ambivalent forhold.
Begrebet åndsfrihed klinger gammeldags,- det vi er forpligtet af: respekten for den
R’s vision om det direkte demokrati slog ikke igennem, men det repræsentative andens ret til at have sine meninger. Frisind og mindretalsret hører sammen (i
demokrati (suverænitetsafgivelse). Her findes ingen absolutte sandheder, de må findes modsætning til R’s almenvilje, hvor alle må indrette sig efter flertallet).
(som sofisterne sagde det, eller skabes af medierne). Dermed opløser demokratiet alle
D:\Docstoc\Working\pdf\7f1b6083-f1c6-4c84-8689-1050aea832f0.doc
