Camera Film præsenterer
THIS IS ENGLAND
En film af Shane Meadows
Pressevisning fredag den 10. august kl. 09.30 i Grand Teatret
Danmarkspremiere den 17. august i Grand Teatret København,
Øst for Paradis Århus og Cafébiografen Odense
Kort synopsis
Året er 1983. Den 12-årige enspænder Shaun har skoleferie og går og keder sig. Faren er død i
Falklandskrigen, og i skolen vil ingen rigtig kendes ved ham. Men så møder han en gruppe
skinheads, der tager ham under vingerne, først i maskottens rolle, siden som mere ligeværdigt
medlem af outsider-gruppen.
Undervejs falder lokkerne, for flokkens dresscode fordrer – ud over Dr. Martens-militærstøvler,
opsmøgede cowboybukser og pilotjakker - glatte isser. Den rå, men hjertelige tone skifter leje
undervejs, først på den følsomme måde, da en smuk punkerpige kaster mere end ét kærligt blik på
den noget kortere Shaun, siden mere dystert, da den fremmedfjendske Combo lukkes ud af fængslet
og begynder at rekruttere medlemmer til National Front.
”Shane Meadows rister en kærligt tugtende rune over Thatcher-tidens England i sin til dato bedst
instruerede film”. Sådan lød vurderingen i hvert fald, da publikum og kritiker tog imod ’This is
England’ ved den britiske premiere i foråret.
Året er 1983. Den 12-årige enspænder Shaun har skoleferie og går og keder sig. Faren er død i
Falklandskrigen, og i skolen vil ingen rigtig kendes ved ham. Men så møder han en gruppe
skinheads, der tager ham under vingerne, først i maskottens rolle, siden som mere ligeværdigt
medlem af outsider-gruppen.
Undervejs falder lokkerne, for flokkens dresscode fordrer – ud over Dr. Martens-militærstøvler,
opsmøgede cowboybukser og pilotjakker - glatte isser. Den rå, men hjertelige tone skifter leje
undervejs, først på den følsomme måde, da en smuk punkerpige kaster mere end ét kærligt blik på
den noget kortere Shaun, siden mere dystert, da den fremmedfjendske Combo lukkes ud af fængslet
og begynder at rekruttere medlemmer til National Front.
Meadows’ filmiske samtidsroman er ikke kun et præcist ramt tidsbillede, men også et rammende
portræt af faderløs ungdom, konkret som figurativt, i et samfund, hvor man godt kan føre krig på de
ydre fronter, men slet ikke formår at samle sig på de indre linier.
Som det har været tilfældet i instruktørens tidligere film (helt tilbage fra ’ TwentyFourSeven’, som
også var en Camera-import), tages arbejderklassens machismo ved vingebenet, mens der lydefrit
veksles mellem vold og humor. Og så er der den fantastiske, midt-engelske autenticitet, som ikke
mindst er et resultat af, at instruktøren har været der selv – iført samme kostume som filmens
medvirkende. Og med det samme vibrerende soundtrack af ska, reggae, punk og pop i øresneglen.
Shane Meadows har altid taget direkte fra hovedstolen. Han gjorde det i gennembrudsfilmen
’TwentyFourSeven’ (1997), hvor Bob Hoskins brillerede som bokselærer et sted i det allermest
begsorte midt-England. Og han gjorde det i de tre efterfølgende film, ’A Room for Romeo Brass’
(1999), ’Once Upon a Time in the Midlands’ (2002) og ’Dead man’s Shoes’ (2004).
Og nu trækkes der for alvor på det selvoplevede stof i ’This is England’, der ikke mindst er
inspireret af instruktørens egen opvækst som skinhead og lediggænger i Thatcher-tidens England.
Meadows og fattig-firserne
’This is England’ udspilles i de britiske fattig-firsere – en verden rundet af alt fra tv-figuren Roland
Rat over aerobics til Margaret Thatcher, Falklandskrigen, racemodsætninger og skinheads.
Med afsæt i sin egen opvækst som teenager og skinhead i 1980’erne har Shane Meadows tegnet et
nuanceret, kraftfuldt billede af en ofte fortrængt periode i britisk kulturhistorie.
Med skinheadkulturen som livgivende element oplever vi en 12-årig drengs traumatisk overgang fra
børne- til voksenverdenen – inklusive alt fra den seksuelle debut til erkendelsen af et moralsk
ansvar over for ikke kun sig selv, men også over for en omverden, som selv granvoksne individer
har svært ved at navigere i.
Shane Meadows fik idéen til ’This is England’, da han arbejdede på sin forrige film, ’Dead Man’s
Shoes’ – en fortælling om diskrimination, overgreb, magtanvendelse og hævn i den engelske
provins. Projektet fik instruktøren til at reflektere over mobning og vold, og fik ham til at tænke
over sin egen opvækst i og omkring skinheadkulturen. Og ikke mindst tænke over dengang han selv
var tændgnisten til en voldsom episode, som hjemsøger ham den dag i dag.
”Jeg troede at hele verden kredsede omkring den type stenhård maskulinitet, som mændene
udstrålede dengang. Jeg sukkede efter at blive som dem. Præcis som nutidens unge alle ønsker at
være den nye Beckham. Jeg ville se mænd slås,” fortæller Shane Meadows.
Om sin barndom i en typisk engelsk lilleby præget af Thatcherisme og arbejdsløshed, siger
Meadows: ”Kommer man fra en by som Uttoxeter er der ingen, som forventer, at man nogensinde
skal forlade den, og da slet ikke for at blive filminstruktør.” Men det gjorde han. Og nu har han også
kunnet benytte sin kunnen til at uddrive fortidens dæmoner.
”Fra et filmisk perspektiv er det lidt som med ’Star Wars’ – lige nu arbejder jeg med prequels! ’This
is England’ udspilles før mine andre film. Her er jeg tilbage ved rødderne. Og årsagerne til at jeg
overhovedet er begyndt at lave film.”
Om skinhead-kulturen
Ifølge fotografen Gavin Watson, som i 1980’erne både deltog i og fotograferede skinheadkulturen,
var den blot én subkultur blandt mange. Idag forbindes den gerne med racisme, nynazisme,
kriminalitet og anti-social adfærd over en bred kam. Men sådan var det ikke altid.
Kulturen groede frem blandt britiske Mods i 1960’erne. På klubber som Ruby’s i Carnaby Street
stiftede de bekendtskab med reggae og ska – og den tøjmode, som blev skinhead-kulturens
tydeligste varemærke. Arbejderbørn af alle racer fandt fælles fodslag til tonerne af musikken og
iført smart tøj, hvor den skaldede isse blev prydet af en Cromby-hat på sned.
Disse unges liv handlede ikke – som hos de samtidige hippier – om fred og kærlighed, men var
tværtimod karakteriseret af kamp for overlevelse, udtrykt gennem hårde attituder og para-
militantisk påklædning.
Den anden bølge af skinheads voksede frem i skyggen af 1980’ernes trøstesløse beboelsesblokke.
Atter var det fremdeles de u- eller underbemidlede unge, som fandt fællesskab i outsiderlivet. Og
stadig med ska-musikken i højttalerne, fremført af nye bands som Madness og The Specials.
Samtidig voksede en ny, mere punkinspireret musikgenre frem: Den såkaldte oi!-musik, ikke
sjældent med racistisk indhold. Oplagt rekrutteringsmateriale for de højrenationale agigatorer i
National Front.
Ikke sært, at Shane Meadows måtte lægge sig i selen for at skabe et afbalanceret billedet af en
kultur, som var alt andet end racistisk i sit udspring, men som ikke desto mindre blev presset ned i
en politisk form, som instruktøren prøver at forstå – uanset hvor lidt han billiger den.
”Aggressionerne og de tunge militærstøvler gjorde os til de perfekte soldater i National Fronts øjne.
Og de fleste skinheads bed ikke mærke i modsætningen mellem at lade sig indoktrinere i hvid
partipolitik og lytte til sort musik. Første gang jeg hørte om National Front, fik jeg en Churchill’sk
vision, hvor både fyldt med asiatiske indvandrer skyllede op på kysten ved Dovers hvide klipper.
Og jeg så, hvordan skinheadsene var de eneste, som tog kampen op og prøvede at forhindre de
indtrængende horder i at stige i land. For en 12-årig var billedet ganske romantisk, lidt som på
farfars tid...”
”Når man er 12 år gammel og bor i en by, hvor ingen kan finde arbejde, ja så er det nemt at falde
for den der sang med, at det er fejlfarverne, som er skyld i det hele,” uddyber Shane Meadows om
den racisme, han mødte i skinheadmiljøet. ”Det troede jeg på i tre uger, men nogle bliver i troen
også som voksne, og det skræmmer mig.”
Om skuespillerne
Thomas Turgoose (i rollen som Shaun)
For at kunne gennemføre arbejdet med ’This is England’ vidste Shane Meadows at han måtte finde
en perfekt skuespiller til rollen som hovedpersonen Shaun, og snart forstod han og
indspilningsteamet at rollen krævede at de fandt en ”ægte person fra gaden”.
Man fandt personen på The Space Project, et projekt for børn og unge med problemer i eller
udenfor skolen. Thomas ”Tommo” Turgoose, en 13-årig knægt fra Grimsby som voksede op under
svære forhold med diagnosen ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder), havde en god
kombination af uskyld og hårdhed, og ville passe perfekt i rollen som Shaun. ”Tommo” var lille og
så en del yngre ud end sine 13 år, men hans attitude og fremtoning virkede til gengæld ældre.
”- Jeg kunne se mig selv i ”Tommo”. Jeg mindes, at der fandtes lærere på skolen, der sagde til mig,
at jeg ville ende i fængslet, at det bare ville gå mig dårligt. Men der var også nogle få, der troede på
mig, og det lykkedes faktisk for migat blive noget til slut, siger Shane Meadows, som blev dybt
påvirket af mødet med Thomas Turgoose.
Stephen Graham (i rollen som Combo)
Stephen Graham, født 1973 i Kirby, Liverpool, er antagelig mest kendt for sin rolle som Tommy i
Guy Ritchies ’Snatch’ (2000), hvor han spillede bl.a. sammen Brad Pitt, Benicio Del Toro, Dennis
Farina og Vinnie Jones.
Graham har også medvirket i Martin Scorseses ’Gangs of New York’ (2002), Kevin Spaceys
’Beyond the Sea’ (2004) og Danny Cannons ’Goal’ (2005), samt medvirket i en række tv-serier som
bl.a. ’Band of Brothers’, ’Flesh and Blood’ og ’Where the Heart Is’.
Andrew Shim (i rollen som Milky)
Shane Meadows opdagede Andrew Shim, da han som dreng medvirkede i The Carlton TV Junior
Workshop. Shim havde tidligere været i spil til en af hovedrollerne i Meadows, ’A Room for
Romeo Brass’. Siden det har skuespilleren og instruktøren bibeholdt kontakten. Shim medvirkede
også i Meadows forrige film ’Dead Man’s Shoes’.
Vicky McClure (i rollen som Lol)
Lige som Andrew Shim mødte Vicky McClure Shane Meadows første gang i forbindelse med ’A
Room for Romeo Brass’. McClure havde kun optrådt som skuespiller i The Carlton TV Junior
Workshop, men imponerede Meadows tilstrækkeligt til at få rollen som Shim’s ældre søster Ladine
i filmen. ’This is England’ er første gang hvor trioen forenes på det store lærred.
Credit
This Is England
Thomas Turgoose Shaun
Stephen Graham Combo
Jo Hartley Cynthia Fields
Andrew Shim Milky
Vicky McClure Lol
Joseph Gilgun Woody
Perry Benson Meggy
George Newton Banjo
Frank Harper Lenny
Jack O'Connell Pukey Nicholls
Kieran Hardcastle Kez
Musik Ludovico Einadui
Fotograf Danny Cohen
Klip Chris Wyatt
Line Producer Julia Valentine
Co-Producer Louise Meadows
Executive Producers Kate Ogborn, Tessa Ross, Paul Trijbits, Peter Carlton, Will Clarke &
Hugo Heppell
Producer Mark Herbert
Manuskript og instruktion Shane Meadows
Premiere: 17. august
Censur: 11 år
Længde: 100 min.
Web: www.camerafilm.dk