Dansk-historie opgave
Den danske nationalismes
udvikling
af Simon Lynn-Pedersen
Indholdsfortegnelse:
Problemformulering.......................................................................................................3
Indledning...................................................................................................................... 3
Danmark i første halvdel af 1800-tallet......................................................................... 4
Efterårslandskab.............................................................................................................8
Orla Lehmanns ridehustale............................................................................................ 9
Nationalromantikken i Danmark................................................................................. 10
Litteraturliste................................................................................................................11
2
Problemformulering:
- Først vil jeg redegøre for hvordan Danmark udviklede sig fra 1800-1850 med særlig
henblik på udviklingen af den nationalliberale opposition til enevælden.
- Derefter vil jeg analysere og fortolke maleriet ”Efterårslandskab. Hankehøj ved
Vallekilde” af J. Th. Lundbye. Desuden vil jeg inddrage kildekritisk analyse af ”Af Orla
Lehmanns ridehustale 24. Juni 1845”.
- Desuden vil jeg diskutere hvorfor en sådan udvikling fandt sted og hvilken effekt
udviklingen havde på den danske kunst, med fokus på litteraturen og malerkunsten.
Indledning
Nationalisme er noget man stadig møder i dag, måske endda i større grad end man har gjort det i
en længere periode.
I denne opgave følger en redegørelse, analyse og fortolkning af en kort periode af den danske
historie, hvor nationalismen virkelig slog igennem. Det er min hensigt at belyse det danske
kulturelle og politiske liv i denne periode, og jeg vil herigennem tegne koblinger mellem de to.
Først vil jeg redegøre for den danske historie fra starten af 1800-tallet, til ca. 1850, lige efter den
danske enevælde blev afskaffet. Derefter vil jeg med denne redegørelse i baghovedet analyse og
fortolke et værk af maleren J. Th. Lundbye. Jeg vil forsøge at fokusere på nationalromantikkens
rolle i maleriet og perspektivere maleriet til perioden, det blev malet.
Derefter vil jeg kigge på et uddrag af en tale af Orla Lehmann, som var en stor deltager i de
nationalliberale kredse. Her vil jeg lave en kort kildekritisk analyse.
Mens jeg gør alt dette, vil jeg ikke glemme at undre mig over, hvorfor historien udviklede sig
som den gjorde. Jeg vil undervejs diskutere hvorfor udviklingen fandt sted og hvilken effekt den
havde, og til sidst vil jeg samle denne diskussion op.
3
Danmark i første halvdel af 1800-tallet
Det Danske Monarkis udvikling
Det Danske Monarki, som man kaldte de lande og områder der hørte under den danske konge1,
ændrede sig markant op gennem 1800-tallet. Napoleonskrigene ligger, omend indirekte, til stor
grund for dette. Danmarks deltagelse i Napoleonskrigene kaldes også Englænderkrigene, og
betegner først og fremmest Danmarks krig mod englænderne i årene 1807-1814.
Da Napoleon, som Danmark havde allieret sig med, overgav sig for første gang i 1814 begyndte
fredsforhandlingerne i Kiel. Danmarks side havde tabt krigen, og efter pres fra Sverige tvang
koalitionsmagterne Danmark til at afstå Norge; Efter 444 år under dansk styre2, overgik Norge nu til
den svenske kong Karl 13. af Sverige. Danmark overtog i stedet, som en trøstegave for afståelsen af
Norge, Svensk Forpommern sydvest for Bornholm, som senere i 1815 ved Wienerkongressen blev
byttet til Lauenberg syd for Holsten3. Efter ca. syv års krig og tabet af Norge, var det danske
befolkningsantal formindsket med en tredjedel4 og den danske stat var gået bankerot5.
Regeringsproblemer
I år 1800 var styret i Danmark et absolut monarki og kong Christian VII sad enevældigt på
tronen6; Sådan lød i hvert fald den officielle erklæring. Imidlertid var realiteten dog, at de danske
konger ikke var langt fra så enevældige som deres titel lægger op til. De var i større grad underlagt
centraladministrationen, som bestod af ledende embedsmænd, der i ministerie-lignende kollegier
diskuterede og traf beslutninger. Idéen med embedsmændene var, at de sammen med kongen skulle
styre landet efter helhedens bedste.
Regeringen fungerede dog langtfra optimalt: Centraladministrationen var meget ineffektiv og
kompliceret. Efter Englænderkrigene var der ikke penge i statskassen til en ordentlig administration.
Det hjalp ikke yderligere at der var komplicationer kollegierne imellem; kollegierne var mange og
små og samarbejdet imellem dem fungerede ikke altid optimalt. F.eks. var det vi i dag kalder
finansministeret fordelt på fire-fem forskellige kollegier.
1
http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Danske_Monarki&oldid=968348
2
http://www.danskekonger.dk/biografi/FreVI.html
3
http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Svensk_Forpommern&oldid=1654601
4
http://lexopen.dk/lande/hist/Danmarks%20historie%201814.html
5
http://www.danmarkskonger.dk/konge47f.htm
6
Hvorvidt kong Christian 7. virkelig havde nogen reel magt kan diskuteres. Kongen led af skizofreni og i 1784 blev
hans søn, Frederik 6., udnævnt til kronprinsregent og overtog dermed uofficielt regeringsmagten. Christian 7. skulle dog
stadig underskrive de beslutninger statsrådet vedtog. Se http://www.danskekonger.dk/biografi/ChrVII.html og
http://www.danskekonger.dk/biografi/FreVI.html
4
Desuden var centraladministration kritiseret for ikke at vælge embedsmænd til kollegierne på
baggrund af ansøgerens egenskaber, men rettere på hans forbindelser. Dermed var
embedsmændstyret nærmest blevet et elitestyre.7
Den liberale opposition vågner op
Siden 1799 var trykkefriheden blevet indkræset mere og mere, og den danske presse var under
hård censur. Dette, sammen med den dårlige økonomiske vækst og statsbankerotten, betød at den
politiske debat var totalt forsvundet fra Danmark gennem fra fredsforhandlingerne i Kiel til starten
af 1830’erne. Kun i hertugdømmene Slesvig og Holsten ses en politisk aktivitet. Begge ønskede de
en stænderforfatning, og selv om Holsten, som var en del af Det Tyske Forbund og dermed officielt
havde krav på en, lykkedes det ikke for nogen af dem.8
Først i slutningen af 1820’erne begyndte de økomiske forhold at forbedres. Denne opgang
forsatte op igennem 1830, hvor den økonomiske vækst fordoblede, fra omkring 1% til ca. 2,1% i
1936. De danske banksedler nåede igen parikurs i 18389 og landet var dermed igen på rette kurs.
Denne økonomiske vækst sammen med Julirevolutionen i 1830 i Frankrig, som specielt inspirede
borgerne i Slesvig og Holsten, vækkede igen den liberale oppositionen mod kongen. For at imøde-
komme borgerne i Danmark og hertugdømmenre samt den liberale oppositionen besluttede Frederik
VI sammen med centraladministrationen i 1831 at oprette fire rådgivende provinsialstænder; Én i
Roskilde for øerne, én i Viborg for Nørrejylland, én i Slesvig by for Slesvig og én i Itzehoe for
Holsten og Lauenberg.
Kongen begrunder indførelsen af stænderne ”for desto fuldkomnere at sætte Os og vore
efterkommere på tronen i stand til stedse at erholde den tilforladeligste kundskab om alt, hvad der
kan fremme vort jære og trofaste folks tarv og derved tillige at knytte de bånd fastere, som forener
kongehuset med folket, så og bidrage til almenåndens genoplivelse”. Stænderne var dog langt fra en
demokratisk overgivelse. Først og fremmest skulle stænderne kun være af rådgivende karakter,
deres forhandlinger skulle ikke være offentlige, deres beslutninger var kun af provinsielle og kunne
derfor spilles op mod hinanden, og kun 2,8% af befolkningen havde valgret: For at deltage skulle
man være mand, minimum 25 år gammel og eje en grundejendom. Disse mange hindringer for en
komplet demokratisering fik dog kun den liberale oppositionen til at blusse op.
Da den politiske aktivitet med stændernes påbegyndelse i 1815 voksede voldsomt, gjorde
regeringen klar til at indskrænke ytringsfriheden yderligere. I 1837 blev denne stramning
7
”Orla Lehmann – Danmarks første moderne politiker” fra år 2000 af Claus Friisberg, ss. 25-27
8
http://lexopen.dk/lande/hist/Danmarks%20historie%201814.html
9
http://lexopen.dk/lande/hist/Danmarks%20historie%201814.html
5
gennemført. Det var nu ulovligt at ytre sig ”på en utilbørlig måde om rigets forfatning eller dets
love eller regeringens handlinger”. Derfor blev kravet om en fri forfatning først rejst offentlig i
1839.
Nationalisme blandt de liberale
I 1830’erne voksede kravet om en forfatning i Slesvig og Holsten. Der dannes her en stor
slesvigholstensk bevægelse, der forlangte at Slesvig og Holsten tilsammen skulle have en fri
forfatning og sammen meldes ind i Det Tyske Forbund. Dermed ville Danmark miste hertug-
dømmene og istedet være en personalunionen med den slesvigholstenske stat.
Som et modsvar opstillede de liberale i 1842 en nationalistisk politik: Ejderpolitikken. Den gik
ud på, at Kongeriget Danmark skulle forenes med Slesvig under en fri forfatning, hvis grænse
skulle gå ved floden Ejderen mellem Slesvig og Holsten. Dermed fremtræder nationalisme for
første gang for alvor i de liberales politik, og de skifter her navn til ”de nationalliberale”10.
Nationalismen og nationalromatikken var op igennem 1800-tallet to voksende følelser blandt det
danske folk. I Danmark byggede ideologierne på troen om det danske land og specielt styrkede den
den undertryktes stræben efter folkestyre11.
Romantikken som stilperiode starter omkring år 1802, hvor Adam Oehlenschlägers digtsamling
”Digte 1803” udkommer12, og forsætter helt frem til 1870’erne, dog med realismens indblanding fra
omkring 1824 hvorefter man også kalder perioden romantismen13.
Romantikken bygger først og fremmest på en hede følelser og lidenskaber. Man fascineres af
oldtiden og det antikken, og specielt de nationale rødder og forfædre inspirerer danskerne i denne
periode. Romantikken danner dermed et godt par med den nationalisme, der samtidig også
dannedes i mange danskeres hjerter igennem første halvdel af 1800-tallet; Man ville bevares den
danske stat og den danske kultur.
Dette blev også nationalliberalernes hovedfokus. Den danske stat skulle bevares, og Slesvig, hvis
befolkning til dels snakkede dansk og var dansksindede, var en del af denne stat. Dette argumentere
de blandt andet for ved at påpege at Slesvig geografisk var en del af Danmark og ikke en del af Det
Tyske Forbund, hvis grænsen også lå ved Ejderen. Holsten, tilgengæld, måtte Det Tyske Forbund
gerne beholde. Desuden håbede man på, at det også kunne lette noget af det tyske nationale tryk der
lå imod Danmark gennem Holsten.
10
”Orla Lehmann – Danmarks første moderne politiker” fra år 2000 af Claus Friisberg, ss. 28-31
11
http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Nationalromantikken&oldid=1398000
12
http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Adam_Gottlob_Oehlenschläger&oldid=1742373
13
http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Romantikken&oldid=1736726
6
Hverken de nationalliberales eller de slesvigsholstenske krav blev dog eftergivet. Regeringen
ville bevare den danske helstate og forsøgte, uden succes, at tilfredsstille begge parter. De nationale
spændinger voksede blot yderligere14.
Afskaffelsen af enevælden
Mens de nationale følelser i Danmark stadig voksede, godt hjulpet af den danske guldalder og
romantikken, blev den slesvigholstenske bevægelses krav om en fri forfatning blot større og større.
1848 skulle blivet året hvor revolutionerne ville ske.
I febuar 1848 udbrød Febuarrevolutionen i Frankrig, en politisk og national revolution mod den
franske konge. Tankerne bag revolutionen spredte sig i resten af Europa og fremkaldte i Slesvig-
Holsten yderligere krav om frigørelse. Den 18. marts krævede hertugdømmerne en fri forfatning og
optagelse i Det Tyske Forbund. Disse krav fremkaldte i København et nationalliberalitisk
borgermøde, hvor man ligeledes krævede en fri forfatning, dog med Slesvig inkluderet i den danske
stat og kongens ministerium afsat. Dette resulterede i en stor demonstration mod Christianborgs
slotsplads med kravet om den frie forfatning. Da de mødte op på pladsen var regeringen dog
allerede trådt af, og den nylig tiltrådte kong Frederik VII mødte demonstrationen med ordene: ”Det
glæder mig at kunne sige Dem, at jeg allerede har forekommet det, hvorom de beder mig. Det
gamle ministerium er opløst.”15
I løbet af det to næste dag blev et nyt ministerium, senere kaldt Martsministeriet, oprettet og
kongen meddelte herpå at han nu betragtede enevælden som opløst og sig selv som konstitutionel
konge. Den officielle dato betegnes dog først som den 5. Juni 1849, hvor Junigrundloven eller
Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet.16
Danmark går kort herefter ind i Treårskrigen mod Det Tyske Forbund, hvor London protokollen
fra 1852 tilsidst tildeler Danmark sejren over Slesvig-Holsten, der dog forbliver hertugdømmer og
dermed ikke kommer med under Danmarks grundlov17.
Hermed slutter min redegørelse for denne periode i Danmark.
14
”Orla Lehmann – Danmarks første moderne politiker” fra år 2000 af Claus Friisberg, ss. 31-32
15
http://www.danskekonger.dk/biografi/FreVII.html
16
http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Danmarks_Riges_Grundlov&oldid=1735601
17
http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=London-protokollen&oldid=1639279
7
Efterårslandskab
Som tidligere skrevet, var hverken romantikken eller nationalisme ubetydelige krafter i det
politiske spil mellem de nationalliberale og henholdvis kongen og den slesvigsholstenske
bevægelse. Men den nationalromantiske følelse spillede ikke blot ind her; Blandt mange kunstnere i
Danmark herskede den også, og perioden, som også bliver kaldt guldalderen, er præget voldsomt af
romantiske og nationalistiske elementer.
Dette bør ikke undermineres; kunstnerne var i høj grad med til både at beskrive og forstærke den
nationalromantiske følelse blandt det danske folk, og litteraturen og malerkunsten kan dermed både
ses som faktor i den danske udvikling og en illustrativ kilde til forståelse af datiden.
”Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde” er malet i 1847 af den danske maler J. Th.
Lundbye. Som det formår af min redegørelse, kommer billedet i en politisk betydningsfuld periode i
den danske historie. Nationalromantikken var på sit højeste, og maleriet er netop fyldt med
nationale og romantiske elementer fra datidens periode.
Billedet viser en stor, grøn græsmark under den lyse, blå himmel. Køerne går frit græssende, kun
vogtet af en ung dreng, og den friske efterårsvind bøjer krattene på dens vej. Midt i billedet ses en
stor høj, hvor græsset gror frodigt og godt.
Billedet er stort og lyst; specielt den høje, lyse himmel med de lyseblå farver og de enkelte hvide
skyer tilføjer billedet meget lys. Solen, som står et sted til højre udenfor billedet, skinner dog også
på det grønne græs, hvorfra det gulgrønne lys varmer. Dermed ses både de varme og de mere kolde
farver i billedet.
Dynamikken i billedet er høj, hvilke er lidt overraskende for et landskabsmaleriet. Grunden hertil
skal findes i vinden; specielt krattene på højen, der tvinges næsten vandret, er et så umiskendeligt
syn, at man med det samme får associationer til en kraftig efterårsvind - man kan næsten mærke
den mod sig. Skyerne på himlen skifter dermed også form; man kan tydeligt se dem drive levende
på den blå himmel.
Hankehøj
Selv hvis man ikke ved hvor Vallekilde ligger henne18, er man ikke i tvivl om at dette er et dansk
landskab. Maleren har foreviget så mange elementer af den danske kultur, at man næsten ikke kan
være i tvivl: Køerne på marken, den unge bondeknøs, bakkelandskabet, brandelle-krattet i
forgrunden ved de store sten, men først og fremmest: højen.
18
Vallekilde ligger ved Hørve på Nordvestsjælland
8
Hankehøj, som højen hedder, er maleriets største nationalromantiske element. Maleren kunne
have undladet køerne, drengen og den kølige eftersårsvind, og billedet ville stadig havde oset af
Danmark og den danske kultur. Højen er en gammel gravhøj, og binder dermed billedet til oldtidens
Danmark, en kobling som hverken er atypisk for perioden eller for maleren selv. Det oldtidsdanske
element findes blandt andet også i hans maleri fra 1839, ”En gravhøj fra oldtiden ved Raklev ved
Refsnæs”, der som navnet antyder ligeledes indeholder en gravhøj, hvorpå en dysse skuende står.
Disse gravhøje er monumenter for den danske historie, store levn fra gamle dage, der har klaret
tidens hårde behandling og som i dag vidner om hvem vores forfædre var og hvilken kultur vi
kommer fra. Derfor kan man ofte finde dem i nationalromantiske tekster og malerier, blandt andet
så skriver H.C. Andersen om dem i hans berømte digt ”Danmark, mit Fædreland”19 samt Adam
Oehlenschläger i ”Der er et yndigt land”, Danmarks nationalsang20.
Ligesom så mange andre kunstnere på denne tid, både malere, digtere og forfattere, så blandede
Lundbye altså det gamle med det nye og forenede det hele under et tema: kærligheden til Danmark
og den danske kultur, natur og historie.
Man kan dermed ikke være i tvivl om malerens fascination og kærlighed til det gamle og det
(dengang) moderne Danmark. Det er som om han med højen og drengen vil sige ”se vor prægtige
fortid og vor lysende fremtid”.
Orla Lehmanns ridehustale
Det nationalromantiske skal i høj grad også findes i dette uddrag af denne tale, Orla Lehmann
holdte i Ridehuset på Christiansborg den 24. Juni 1845.
Hvem der er forfatteren til dette uddrag, hvem der har nedskrevet Lehmanns ord og tilhørenes
respons vides ikke, så hvorvidt forfatteren er første- eller andenhåndsvidne kan jeg ikke bestemme
her.
Orla Lehmann var uden tvivl en mand med ordet i sin magt. Han bruger specielt mange
referencer til oldtidens Danmark og den nordiske mytologi til at forstærke nationalfølelsen blandt
de danske tilhørere.21
Orla Lehmanns tale kan give os et indblik i den politik Orla Lehmann førte. Den viser hvilke
store retoriske egenskaber han formåede, og hvilken effekt de havde på den, der hørte dem i brug.
19
”Danmark, mit Fædreland” af H.C. Andersen, strofe 1 vers 6
20
”Der er et yndigt land” af Adam Oehlenschläger, strofe 2 vers 6
21
Se f.eks. side 1, ll. 4-7, hvor både Fimbulvinter og Ragnarok bliver nævnt.
9
Kilden kan dog desværre ikke ses som værende en pålidelig indsigt i hverken datidens generelle
politiske syn. Kobler man den sammen med min historiske redegørelse fra datidens Danmark,
passer den dog fint ind. Den bekræfter den politiske og nationalromantiske stemning, der herskede
blandt de nationalliberale i denne periode.
Nationalromantikken i Danmark
Hvorfor var det at den nationalromantiske følelser fik så stort et tag i Danmark i første halvdel af
1800-tallet? Specielt krigene mod England og Sveriges ses som to store faktorer for ideologiernes
udbredelse. Som hadet voksede mod vores fjender, voksede kærligheden for Danmark og vores
fortid. Man måtte simpelthen have noget at samledes om.
Kampen om Sønderjylland eller Slesvig-holsten skal også ses som en stor grund til den voksende
national-følelse. Mange mente at det var dansk jord man kæmpede, og man tænke desuden meget
på de med-danskere, der boede i de to hertugdømmer. Dermed kæmpede man altså for en ”dansk
sag” når man kæmpede for hertugdømmernes optagelse i Danmark. Som tidligere skrevet, så ville
man bevare den danske stat, det danske folk og den danske kultur.
At det var de nationalliberale, der var med til at afskaffe enevælde, fortæller også en del om
deres magt og position i datidens danske samfund. Det er dermed heller ikke underligt at netop de
følelser som de var i stand til at spille på, også optrådte andre steder i Danmark. Som tidligere
skrevet, så kan man tydeligt finde nationalromantikken i kunsten og litteraturen, og netop derfor tror
jeg heller ikke det kunne havde forløbet sig meget anderledes end det gjorde. Folket var, både
kulturelt og politisk, modnet så meget, at det ville have magten. Kunsten og politikken var dermed
bare måder at udtrykke sig på. Netop derfor ses resultaterne stadig så tydeligt i dag. De
nationalromantiske følelser findes stadig i vores kultur og politik, vi synger stadig de samme sange,
går stadig lange ture i naturen, fortæller stadig de samme historie om Danmark og den danske
oldtid; Vi fejrer H.C. Andersen, bliver forarget når guldhornene bliver stjålet, omend de ikke er
mere end sølle kopier, og ser ”Jul i Valhal” og ”Guldhornene” i tv og biografen.
Nationalromantikken har ikke helt slippet sig tag i Danmark.
10
Litteraturliste:
Claus Friisbjerg: Orla Lehmann – Danmarks første moderne politiker, udgivet af Vestjysk
Kulturforlag, 2000
Følgende hjemmesider er blevet brugt:
LexOpen – dit online leksikon, http://lexopen.dk
Wikipedia, den frie encyklopædi, http://da.wikipedia.org
Sekundær litteratur
Gyldendal: Den Store Danske Encyclopædi, 1994-
H. E. Nørregård-Nielsen: Dansk kunst, udgivet af Nordisk Forlag A/S, 2006
11