Docstoc

Irak8501-9000

Document Sample
Irak8501-9000 Powered By Docstoc
					e

manufaetilre solid propellant inotors for rhe Badr-200(? program. They :ilso have bifilt a tielv iriiiilcling and are iecorisuucting other huildings originally desip-ed to fil! large 13adr2000 tnotor casings with solid propellanr. Also at al-&Lamoun, the Iïaclis have r e b d t hvo structures used to "mis" solid propellanr for the Baclr-7000 niissile. 'i'he new builditigs-about as large as the original ones-arc icieallr suite$ ro house !arse, VY-prohibited misers. In fnct, rhe only logical esplanation for thc size and configuratioil o i thcse rnixitig hirildings is rh:lt Iraq iritends to develop longer-range, proliibitecl nussiles.

Iraq has managed to rebuild and expand ils missile develop~ment infrasiructure under sanctions. lraqi intermediaries have sought production Lechnology, machine tools. and raw materials in violation of the arms embargo.

:gjJ

The Iraqis have completed a new ammonium perchlorate production plant at Mamoun that supports Iraq's solid propellant missile program. Ammonium perchlorate is a common oxidizer used in solid propellant missile motors. Baghdad would not have been able to complete this facility without help from abroad. In ;\iigust 1995, Iraq KIS caugiit m-iiig to acquirc sensitive ballistic tnissile guidarice components, incliidin,~ - ,ig\.roscopesoriginally tised in Russiari stratcgic nuclear , ... ; : ' . \ ! Y dcmonstratirig that Iiaghdad has h e r i pursuing proscribed, advanceci, long-range rnissile rechriolop for somc rime. Iracli officials adniirrecl that, despite iilterriati«tial prohihitioris, rhel- had rcceived a sitrriixr siiiprnerir carliet- ttiat year.

e

Unmanned Aerial Vehicle Program and Other Aircrafi
Iraq is continuing to develop other platforms which most analysts believe probably are

*z intended for delivering biological warfare agents. Immediately before the Gulf war, *7 .Baghdad attempied to convel-t a MiG-21 inio an unmanned aerial vehicle (UAVJ to carry
spray tanks capable of dispensing chemical or biological agents. UNSCOM assessed that the program ta deveiop the spray system was successful, but the conversion of the MiG21 was not. More recently, Baghdad has attempted to convert some of its L-29 jet trainer aircraft into UAVs that can be fitted with chemicai and biological warfare (CBW) spray tanks. most likely a coniinwaiion of previous efforis with iiie MG-21. Ailhough {nuch lecs sophisticaled than hallict~c missiles as a delive.\] piatfoo:rn, an aircrafi--manned n u unmanntld----is most efflcient way to ciissei~iinate the chemical and biological weapons over a iarge. dislani area

iraq already has produced modified drop-tanks that can disperse biological or chemical agents effectively. Before the Gulf war, the Iraqis successfully experirnented with aircraft-mounted spray tanks capable of releasing up to 2,000 liters o l an anihrax simulant over a target area. Iraq also has modified cornmercial crop sprayers successfuily and tested them with an anthrax simulant delivered by helicopters.

&&e . >t, , *E
.S V

Baghdad has a history of experirnenting with a variety of unmanned platforms, Iraq's use of newer, more capable airframes would increase range and payload, while srnaller platforms might be harder to detect and therefore more survivable This capabilily represents a serious threai to lraq's neighbors and to international rnilitary forces in ihe region. li.;iq uscd tat:tic;rl figirc<braircr::ft :i!itl 1lelici)jtcr.: t i ) ticiivcr (:i.~c.tiii<-;r! ;igencs, lo;idc<l iii ixri-rrl>s ;tiid n>ck<:cs; tli:riiq: rlx: I1-a:3 li.:rcl \Y':ri.. il;igii~latl [.iroiirii>iiis cciii~icieriii~ ;ij:;iiii tjsi!~!; t:~:~zr~rc.cl ;iircr:~fr :IS ~ l c l i v ~ ~ ~ - ~ - ( l r ~ x c ~ ~ c i !or:~r~ i,c :q:cr;itio~~;~[ pI;i:Fo:-r~:s ri t scc,;~<:rk\.

Iraq has been able to import dual-use, WMD-relevant equipment and material through procurements both within and outside Ihe UN sanctions regime. Baghdad diverts some of the $10 billion vvorth of goods now entering iraq every year for hurnanitarian needs to support the military and WMD programs instead. Iraq's growing ability to sell oil illicitly increases Baghdad's capabilities to finance its WMD programs. Over the last four years Baghdad's earnings from illicii oil sales have more than quadrupled to about $3 billion this year.

UN rnonitors at Iraq's borders do not inspect the cargo-worth of dollars-that

hundreds of millions

enters Iraq every year outside of the Oil-for-Food Program; some o::

these goods clearly support lraq's rnilitary and WMD programs. For example, Baghdad imports fiber-optic communication systems outside of UN auspices to * support the Iraqi rnilitary. Iraq imports gotids using plailcs, trains, triicks, imd sliips wirho~it iype o i ~i-iy international inspectioiis-in viol:!tion of UN Seciirity Council i.esciluri«ns.

Even wilhin the UN-authorized Oil-for-Food Program, Iraq does not hide that il wants to purchase military and VVMD-related goods. For exarnple, Baghdad diverled UN-approved trucks for military purposes and construction equipment to rehabilitaie WMD-affiliated

@

facilities, even though Zhese items were approved only to help the civilian population. Iraq has been able to repair modern industrial machine tools thai previously supported production of WMD or missile components and has imported additional tools that it may use to reconstitute Baghdad's unconventional weapons arsenal. O n sex-eral occasions, Iraq has asked r« pi~rchase goods-scch r r neurron ge::e;a:c;:c and sen-o i-alïes-thar the C N hloriitoring, Vcrification, and Irispection <:ornlnission (VNMOVIC) 1-icws as Iinchpins for prohibited Iraqi programs; alternauri., non-du:il-ure itcms would s c ~ iiiecci\-iliaxi piirpose put~ortedly ~ intendcd folthis eiluiprncnr. UNMOVIC began screening contracts pursuant to UNSCR 1284 in December 1999 and since has identified more than 100 contracts containing dual-use items as defined in UNSCR 1051 that can be diverted into WMD programs. UNMOVIC also has requested

4

that suppliers provide technical information on hundreds of other goods because of concerns about potential misilse of dual-use equipment. In many cases, Iraq has requested techriology that clearly exceeds requirernents for the stated cammercial enduse when it easily could substitute items thal could not be used for WMD. On sorne UN contracts, Baghdad claimed that the requested goods are designed to rehabilitak faciiiiies--mch as the Al Qa'irn phosphate plant and Fallujah-thal

in

the pasl were uced to support both indusirial and WMD programs.

[AMustard is a blister agent that causes medical casualties by blistering or burning
exposed skin, eyes, iungs, and mucus membranes within hours of exposure. it is a persistent agent that can rernain a hazard for days.

12]Sarin, cyclosarin, and tabun are G-series nerve agents that can act within seconds of
absorption through the skin or inhalation. These agents overstimulate rnuscles or glands with messages transmitted irom nerves, causing convulsions and loss of consciousness.
Q qp <%

Tabun is persistent and can remain a hazard for days. Sarin and cyciosarin are not persistent and pose more of an inhalation hazard than a skin hazard.

I3]VX is a V-series nerve agent thai is similar i o but more advanced than G-series nerve
agents in ihat it causes the same rnedical effects but is more toxic and much more persisient. Thus, it poses a far greater skin hazard than G-series agents. VX could be used for long-term contamination of territory.

141 See footnote 5.

151 Bacillus subtilis is cornrnonly used as a simulant for B. anthracis.
j An infectious dose of anthrax is about 8,000 spores, or less than one-rnillionth of a f 3 J
gram in a non imrnuno-cornprornised person. Inhalation anthrax historically has been l 0 0 percent fatal within five to seven days, although in recent cases aggressive medical
. " " i

F$ &

treatrnent has reduced the fatality rate.

1 Ricin can cause multiple organ failure within one or two days after inhalation. 3
Return to CIA Homepage / Return to CIA Publications
s"-

2003-04 - Svar på 3 20-sp0rgsmål: Om kilden til udenrigsministerens udtalelse om, at ... Side 1 af 1

Spm. nr. S 1969
Til udenrigsministeren (312 04) af:
--

VallySavn&d (SF):

»Hvilke kilder har regeringen haft til udenrigsministerens udtalelser den 14. november 2002 fra Folketingets talerstol om, at »såfremt der ikke gribes ind, vil (Irak) formentlig oven i k0bet have udviklet sit eget atomvåben i lebet af dette årti. Og hvad v a r e er, hvis Irak får fingre i beriget uran eller plutonium, vil landet foimentlig kunne have en atombombe inden for et års tid« og er dette stadig regeringens vurdering?«

Svar (2012 04) Udenrigsministeren (Per Stig Mdler):
Udtalelsen bygger på oplysninger, der er indeholdt i bl.a. flg. almindeligt tilgzngelige kilder: The International Institute for Strategic Studies' »Iraq's Weapons of Mass Destruction - A Net Assessmente af 9. september 2002 og USA's National Intelligence Estimate (NIE) af oktober 2002 Som bekendt er unders0gelseme af Iraks våbenprogrammer endnu ikke afsluttede.

Bo Elkjrer Ekstra Bladet Frederiksgade 33 8000 Arhus C.

5. marts 2004

Ved e-maii af 16. juni 2003 anmodede D e om aktindsig i sagen vedr. beslutningen o m dansk deltagelse i krigen i Irak. Ved brev af 4. juli 2003 meddelte Udenrigsministeriet Dem aktindsigt i 417 dokumenter i sagen. Ved e-mail af 19. oktober 2001 anmodede De om aktindsigt i samme sag i perioden fra 4. juli til 19. oktober 2003. Ved brev af 19. december 2003 meddelte Udenrigsministeriet Dem herefter aktindsigt i yderligere 76 dokumenter i sagen. Ved e-mail af 27. januar 2004 har De efterf~lgende anmodet om aktindsigt i "samtlige udenrigsministeriets akter, aktlister, noter, notater, dokumenter, papirer m.v. i sagen vedrorende beslutningen om at deltaie- i krigen i Irak, regnet fra den 19. oktober 2003 frem til i dag". Ved brev af 29. januar 2004 og e-mail af 1. marts 2004 har Udenri~fiministeriet orien-. teret Detn om, h v o r d r De Itunne forvente svar i sagen. Efter gennemgang af sagens dokumenter i henhold ti1 Deres seneste anmodning udleveres hermed kopi af de p i vedlagte lister anfnrte 36 dokumenter, som der mecideles aktindsigt i. Undtagelse i henhold til offentiighedsiovens 7, nr. 1 og 2 Deres anmodning omfatter 23 ciokumentcr, der er ornfattet af offcntlighecislox~ens iiridtagelser fra retten til aktindsigt. De 21 dc~kumcn-ter er s?decies omfattet af offentlighedslovc~~s 7, nr. 1 og 2, hvorefter retten til akt.iiidsigt ikke »nifatter en rnyndigtieds interne: :irbejctsdnkumenter. Sonx interne arbejdsdokumenter anscs clokumcntcr, dcr udarbcjcics til rnyt-idigheclers eger brug samt brevvcl<sting ineilctn forskeliigc enlieder inclen for samme rnyndiglieci". I hctihold til lov otn iidcririgsrjenesten 5 2 anses litfe~lrigsniinisterierog dc ciiplornatislie og konsulare re-przscntaiioner i i~rllzncicrsom C n inyntiigiied. I<orrcspondance tncllcm iiderit-igstjenesrens grcnc er tierfor interne :~rbejdstiokii!iieriic:r i oifei~rlig hectsiovens forstand

->

,T

Udenrigsministeriet har foretaget en konkret gennemgang af de 21 dokumenter, og har truffet beslutning om at undtage samtlige dokumenter fra aktindsigt under henvisning til $ 7, nr. 1 og 2. For samtlige dokumenter gelder , at der er tale om korrespondance mellem Vdenrigsministeriet og dets reprzscntationer. Det b e m r k e s , at Udenrigsministeriet betragter det som en forudszetning for at tillzgge de pigreldende dokumenter status som interne arbejdsdokumenter, at de ikke er videregivet ti1 modtagere uden for den kreds, der udgores af Udenrigsministeriet og dets reprzsenrationer. Udenrigsministe~iethar i henhold ti1 offentiighedslovens 8 o g 11, stk. 1 underkastet de tilbageholdte dokumenter e; konkret s k ~ med henblik n på at vurdere, o m der mitte vzre tale o m interne arbejdsdokumenter som foreligger i endelig form eller oplysninger om faktiske omstzndigheder af vzsentlig betydning for sagsforholdet, men har ikke fundet at dette er tilfzldet.

Undtagelser i henhold til g 13, stk. 1, nr. 1 , 2 og 6, jf. stk. 2. gt dokument er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i lovens 5 13, stk. i, nr. 2, hvorefter retten til akrindsigt kan begmnses i det omfang, det er nodvendigt til beskyttelse af vzsentlige hensyn ti1 rigets udenrigspolitiske eller udenrigsokononiiske interesser, herunder forholdet ti1 fremmede magter eller mcllernfolkelige institutioner.
Det tilbageholdte dokument er en indlïeretning fra en af Udenrigsministeriets reprzesentationer om en samtale med en reprzsentant fra opholdslandets myndigheder. Cclenrigsininistcriet har efter en konkret gennemgang af dokumentet vurderet, at videregivelse af de indeholdte oplysninger vil blotizgge udenrigspolitiske overvejelser og positioner, og dermed vzsentligt forringe Udenrigstjenestens muligheder for at varetage Danmarks interesser. Endvidere vil videregivelse af oplysninger om drc-iftelser med en fremmed stats myndigheder, der har vzret fort i tillicl til den folkeredige kutyme om fortrolighed vedrorende tiroftelser mellem regeringer, kunne skade Danmarks udenrigspolitiske interesser og forholdet 61 cfen pigzldentie stat. Undtagelser i henhold til g 14, stk. 1, nr. f Efter 13 er piigten tik at meddele oplystiingcr efter offeritlighedsloven begmnset i der omfang, de pigzldende dokuineriter indeholder oplys-. ninger; der er undergivet tavshedspligt efter sarlige hesteinnielser orn r:rvshcdspligt. der er fastsat veti lov eller nied !ijci~~niellov. ri: doktii mcnrer tilbageholdes ~ i l d c he:lvisrring hertii. Der er taic oin maicriale cii r brug for et rnc~iiei Der ~itIeririgspo1i;iskcXarvn. Nzvnei$ k>rhancllingcr

er jf. 5 4 i Lov nr. 54 af 5. marts 1934 om Det Cderirigspolitiske Nxvn undergivet tavshedspligt.
MeroffentLighed i henhold til 4 Udenrigsministeriet har ovenrejet, om det er muligt at give aktindsigt i de interne arbejdsdokumenter under henvisning til princippet om meroffentlighed, jf. offentligheclslovens 4, stk. 1. Det er imidlertid Udenrigsministeriets vurdering, at dette ikke er muligt i deil foreliggende sag.

s

D e har desuden aninodet om alitindsigt i Udenrigsministeriets sagsjournaler. Der findes ikke i Udenrigsministeriet samlede oversigter eller fortegnelser over breve eller dokumenter, der modtages eller sendes på ministeriets enkelte sager. Det bemxrkes i den forbindelse, at adgangen til aktindsigt alene omfatter dokumenter, der allerede findes pa sagen, og a t der efter ombudsmandens praksis ikke er pligt for en myndighed til at producere yderligere dokumenter i anledning af en anmodning om aktindsigt.

Med venlig hilsen

Dokumenter, der udleveres
Journalnummer 105.1.80
Besvarelse af spnrgsmål nr. S 1537 Besvarelse af spnrgsmål nr. S 1538 Besvarelse af spnrgsmål nr. S 1539 Besvarelse af spnrgsmål nr. S 1540 Besvarelse af spnrgsmål nr. S 1541 Besvarelse af spnrgsmål nr. S 1542 Besvarelse af spnrgsmål nr. S 1543 Besvarelse af spnrgsmal nr. S 1544 Spnrgsmål nr. S 1132 oversendt fra statsministeriet Besvarelse af spnrgsmål nr. S 1132 Besvarelse af spnrgsmål nr. S 1133 Besvarelse af spnrgsmål nr. S 1134 Forsvarsministeriets besvarelse af en række folkeretlige spnrgsmål stillet af prof., dr. Jur. Ole Espersen Bilag til udenrigsministerensskrivelse af 25. november 2003 (besvarelse af spnrgsmål 16) Bilag til udenrigsministerensskrivelse af 25. november 2003 (besvarelseaf spnrgsmål 17) Spnrgsmål nr. S 748 oversendt fra statsministeriet Besvarelse af spnrgsmål nr. S 748 Besvarelse af spnrgsmål nr. S 749 Besvarelse af spnrgsmål nr. S 750 Besvarelse af spnrgsmål nr. S 751 Udenrigsministerens besvarelse den 20. november 2003 af forespnrgsel (F 7) om "erfaringerne fra dansk de!tage!se i krige? i !rak 16-01-2004 16-01-2004 16-01-2004 16-01-2004 16-01-2004 16-01-2004 16-01-2004 16-01-2004 05-12-2003 12-12-2003 12-12-2003 12-12-2003 28-1 1-2003 25-11-2003 25-1 1-2003 19-11-2003 26-11-2003 26-1 1-2003 28-1 1-2003 28-11-2003 20-1 1-2003

.

2003-04 - Svar på

20-sp0rgsmål: Om splittelsen i de europziske NATO-landes holdnin Side 1 af 1

Spm. nr. S 1537
Til statsministeren (911 04) af:

Villy S~vndal (SF):
»Har splittelsen i de europziske NATO-landes holdning til Irakkrigen fået varige konsekvenser for samarbejdet i alliancen og for Danmarks stilling på henholdsvis den europziske og den amerikanske side af Atlanten?«

Svar (1611 04)
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Meningsforskelle mellem de europziske NATO-lande i relation til den militsere aktion i Irak har efter regeringens opfattelse ikke fået vange konsekvenser. Anmodningen om NATO-stØtte til forsvaret af Tyrkiet a f f ~ d t e intense dr0ftelser i alliancen. NATOS forsvarsplanlzgningskomite traf imidlertid den 19. februar 2003 i enighed beslutning om at yde stØtte til Tyrkiet. NATO-rådet traf endvidere den 3. juni 2003 i enighed beslutning om at yde assistance til Polens ledelse af en af divisionerne i den multinationale sikringsstyrke i Irak. Danmark stattede helt og fuldt disse beslutninger. Det er regeringens klare opfattelse, at de sikkerhedspolitiske udfordringer bedst l0ses gennem et s t ~ r k:ransat!aiitisk saiiiarbejde. Det er vigtigt, at Europa og u a n fortsat står sammen. t
77 "

.

2003-04 - Svar på

20-sp@rgsmål:Om interessen for grundlaget for Irakkrigen.

Side I af l

Spm. nr. S 1538
Til statsministeren (911 04) af:

Vitlx.SQvndaJ (SF):
»Vil statsministeren redegae uddybende for, at han har omtalt interessen for krigsgrundlaget som »juristeri« og »en teoretisk diskussion uden praktisk relevans«?«

Svar (1611 04) Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Som regeringen tidligere udf0rligt har gjort rede for, forelå der en bemyndigelse fra FNs Sikkerhedsråd til at anvende magt for at gennemtvinge Sikkerhedsrådets krav og betingelser over for Irak.

2003-04 - Svar på

5 20-spflrgsmål: Om britiske udenngsministres holdning til en underse Side 1 af l

Spm. nr. S 1539
Til statsministeren (911 04) af:
-. r

ViiivBvndal (SF):

»Hvilke overvejelser giver det regeringen anledning til, at krigsgrundlaget fik den tidligere britiske udenrigsminister Robin Cook til at forlade sin stilling, og at den nuvzrende britiske udenrigsminister Jack Straw har udtalt, at »i lyset af vigtigheden af de beslutninger, Parlamentet tog, er det fuldstzndig rigtigt, at Parlamentet bflr gennemfflre sine egne undersØgelser af beslutningen om at gå i krig«?«

Svar (1611 04)
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): Regeringen finder ikke anledning til at kommentere de anfflrte handlinger og udtalelser. Der henvises i Øvrigt til besvarelsen af sp$rgsmål S 1540.

2003-04 - Svar på

20-sp~rgsmål: Om, at USA og Storbritannien er parate til offentlige I Side 1 af 1

Spm. nr. S 1540
Til statsministeren (9/1 04) af:

»Vil statsministeren, i det omfang de danske beslutninger om hgsdeltagelse hvilede på amerikanske eller britiske kilder, forklare, hvorfor man i såvel USA som i Storbritannien er parat til offentlige og grundige hØringer om krigsgrundlaget, når man fra den danske regerings side har vzret så uvillig?«

Svar (1611 04)
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
De forhold regeringen lagde vægt på ved beslutningen om dansk deltagelse i den multinationale beskrevet i bemzrkningeme til beslutningsforslag nr. B 118, der militære aktion i Irak er udf~rligt blev fremsat den 18. marts 2003. Som det fremgår af bemzerkningeme, var den danske regerings beslutning baseret på åbne kilder, i herunder de offentligt tilgængelige afrapporteringer fra FNs våbeninspekt~rer FNs Sikkerhedsråd. Endvidere har regeringen besvaret adskillige hundrede sp0rgsmål fra Folketingets medlemmer og udvalg vedr0rende Irak. Disse besvarelser er ligeledes offentligt tilgængelige.

På denne baggrund betragter regeengen sagen som fuldt oplyst. Regeringen agter samtidig at medvirke i Det Udenrigspolitiske Nævns kommende hericg Srn Irak.

2003-04 - Svar på

5 20-sp~rgsmål:Om danske efterretninger har haft indflydelse på USA Side 1 af

l

Spm. nr. S 1541
Til statsministeren (911 04) af:

Villy -

Sevndal (SF):

»Hvilke, om nogen, danske efterretninger har haft indflydelse på USA's og Storbritanniens beslutning om at gå i krig i Irak?«

Svar (1611 04) Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Regeringen er ikke bekendt med, at danske efterretninger har haft szrlig betydning for USA's og Storbritanniens beslutning om at tage initiativ til en multinational militzr aktion i Irak.

2003-04 - Svar på

5 20-sp0rgsmål: Om krigsdeltagelse i Irak på gmndiag af viden om m; Side 1 af 1

Spm. nr. S 1542
Til statsministeren (911 04) af:

Villy S ~ v n d a(SF): l
»Er det legitimt at gå i krig med den eneste sikre viden, at Saddam Hussien havde masseØdelzggelsesvåben for 12 år siden, og hvad er efter regeringens opfattelse forzldelsesfristen for et trusselsbillede?«

Svar (1611 04) Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
De forhold regeringen lagde vzgt på ved beslutningen om dansk deltagelse i den multinationale militzre aktion i Irak fremgår af bemzrkningeme til beslutningsforslag nr. B 118, der blev fremsat den 18. marts 2003. Kernebegrundelsen for dansk deltagelse i den militzre aktion var, at Irak ikke efterlevede kravene i FN's sikkerhedsrådsresolution 1441 om omgående, betingelsesl0st og aktivt at samarbejde med FN's våbeninspektgrer. Regimets stzrke uvilje mod at samarbejde om at klarlzgge, hvad der var blevet af de våben, regimet tidligere havde erkendt at have været i besiddelse af, skabte berettiget usikkerhed i omverdenen, og f-...,~.-+-;-- f-+ ,uLuu~~L..,..5 u ~ ..ske &eltagelse. A -udiarde en
-'-n

2003-04 - Svar på 3 20-spergsmål: Om udtalelser om masse@delzggelsesvåbenf0r krige] Side l af 1

Spm. nr. S 1543
Til statsministeren (911 04) af: Villy Slrvndal (SF): »Hvilke overvejelser g0r statsministeren sig over, at han fer k g e n sagde, at »Irak har masse~delzggelsesvåben. er ikke noget, vi blot tror. Det er noget, vi ved«?« Det

Svar (1611 04)
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Udtalelsen skal ses i lyset af, at Irak i flere tilfzlde tidligere havde anvendt masse@delzggelsesvåben såvel mod militzre mål som civile, og at Irak ifglge FN's våbeninspektflrer ikke havde gjort rede for betydelige beholdninger af masse0delzggelsesvåben, som Irak tidligere havde erkendt at vzre i besiddelse af.

2003-04 - Svar på

20-sp@rgsmål:Om dokumentation for, at Saddam Hussein udgjorde i Side 1 af 1

Spm. nr. S 1544
Til statsministeren (911 04) af:

Viilv -Scrvndal (SF):
»Hvordan kan statsministeren dokumentere, at Saddam Hussein i marts 2003 udgjorde en akut trussel mod verdenssamfundet?«

Svar (1611 04)
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
FN's Sikkerhedsråd slog i november 2002 i resolution 1441 i enighed fast, at Iraks manglende efterlevelse af Sikkerhedsrådets resolutioner og spredning af masse@delæggelsesvåbensamt langtr~kkende missiler udgjorde en tmssel mod international fred og stabilitet.

I marts 2003 efterlevede Irak fortsat ikke kravene i resolution 1441 om omgående, betingelsesl@stog aktivt samarbejde med FN's våbeninspekt0rer.

-

.

.iUM-

~

"

~

*s*-mms

2 / 2.' 0 3 5 1 , .2 0

11 :ns

STRTSMIY!STERIET

3MR.1

MS

NO. 705

GB81

STATSMlNJSTEKTET
Prime Minister's Ofice
Chnsriansborg Prins Jngens Gard 11 DK- 12 l8 Copenhagen K Yhonc +45 33 92 33 00 Telefax t 4 5 33 1 1 16 65

Dato:
Til:
Ati:

5. december 2003

Udenrigsministeriet Ministersebekrcri 32 96 48 06

' 1
l
*. .-

/

Telefax nr.:
Fra:

..,

Jesper F. .4iidersen

Antal sider (inkl. denne):

5

Med anmodning om svamdkast senest onsdag den 10. december 2003 kl. 14.00 fiemsendes vedlagt kopi af S 1132-34 af Villy Savndal (SF).

Originalbrevet sendes

pr. post d.d.

-

c ~ S.MELA telefax: 33 92 03 49 :

\

~

~.... - . . - - - - - - ~ - ~ -.- - p - . - - - - p

P -

--- --W,- .

. M5/12,'20B3

i : l B6

STSTSM!N!STERIET

OMR.!

i

Ui1-

MS

NO. 3@5

3002

-

Kobenhavn, den 5. december 2003

Ministersekretær Flemn~ing Stender Udenrigsministenet
, ,

k/JOaTfi?-T
,

...,. ..:..s::. .,..

:,hin.sex:

b r e Flemming, Statsministeren har bedt mig oversende vedlagte spnrgsmAl S 1132-34 stillet af Villy Ssvndal (SF). Spnrgsmålet oversendes med henblik på svarudkast. Svarudkastet bcdes vzre Statsministeriet i hænde senest onsdag den 10. december 2003 M. 14.00 pr. e-mail til: stm(á).stni.dk.

Med venlig hilsen

~

~

05.)12.."200?

11 :06

ST2TSPI i N I SIER I ET OMR. I

i

UP!- PIS

NO.306
3@03

FOLKETINGET Den 4. december i003

t #

fim b. 29

Sb 5
SxmrqsmSl

136 y
nr.
S 1132

F-7-.S 7

S P 0 R G S M A L til skriftlig besvarelse

T i l statsministeren ( 4 / 1 2 2 0 0 3 ) af:

villy s ~ a w d a l ( S F ) :

»Hvordan vurderede den danske regering den politiske k)alance i den USA-anf~rtekoalition med hensyn til deltagelse fra Vest- og Centraleuropa og opbakning fra den arabiske verden?< (Spm. nr. S 1132).

spargsmalet er stillet i henhold til forretningsordenens 9 20. Spmrgeren udbeder sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folketingets ~ovsekretariat i 8G eksemplarer. T svaret bedes a n f ~ r t sp~rgsmAletsnummer.

p&feixz;inys!s formands vegne

Statsministeriet
Til
statsministeren

- 5 DEC. 2003

J.nr.

-10-35

'

.
FOLRETINGET

Den 4 . december 2003

hfOB bf&?

JHJ

~~
sparqsmål nr. S 1133
1

k@

sh

T@

Mk

w

S P 0 X G S M Å L

til skriftlig besvarelse

Til statsministeren (4/l2 2003) af:
Villy SwumdaP (SF) :

@

»Hvem bidrog aktivt og passivt med styrker, baseadgang, overflyvningsrettigheder osv. til krigen i Irak, og vil ministeren udarbejde en oversigt?« (Spm. nr. S 1133). Sp~rgsmåleter stillet i henhold til forretningsordenens § 20. Sp~rgeren udbeder sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folketingets Lovsekretariat i 80 eksemplarer. I svaret bedes anfart sp@rgsrn5lets nummer.

Statsministeriet - 5 DEC. 2003

J.nr.
Til

%/C-

35

statsministeren

FOLKETZHGET Den 4. december 2003

w 7
EM?

Hot-,

9s
5 %

J366
Sp@rqsrn&l nr. S 1134
l

S P D R G S M Å L til skriftlig besvarelse

Til statsministeren 14/12 2003) af: villy Savndal (SF) : uS0gte den danske regering selvstændigt samarbejde eller dialog med irakiske dissidenter og eksilbevágelser i månederne op til Irakkrigen?< (Spm. nr. S 1134).

S~mrgsmåleter stillet i henhold til forretningsordenens § 20. Spargeren udbeder sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folketingets Lovsekretariat i 80 eksemplarer. I svaret bedes anfnrt spargsmalets nummer.

p2. f o r t ; ~ : ~ . . ~ ~ ~ ': ~i e g ? E i.... ii!mtias'
"
'7nCC".'
r"'"'.'

Tii

statsministeren

Statsministeriet

DEC. 2003 J.nr. 5 u l . o 55
-5

2003-04 - Svar på 5 20-sp0rgsmål: Om politisk balance i USA-anf0ri koalition

Side 1 af 1

Spm. nr. S 1132
Til statsministeren (4112 03) af:

Villy Ssvndal (SF):
koalition med »Hvordan vurderede den danske regering den politiske balance i den USA-anf~rte hensyn til deltagelse fra Vest- og Centraleuropa og opbakning fra den arabiske verden?«

Svar (12112 03) Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Koalitionen omfattede pr. 3. april 2003 fglgende 49 lande: Afghanistan Albanien, Angola, Australien, Azerbajdjan, Bulgarien, Colombia, Costa Rica, Tjekkiet, Danmark, Den Dominikanske Republik, El Salvador, Eritrea, Estland, Etiopien, Georgien, Honduras, Ungarn, Island, Italien, Japan, Kuwait, Letland, Litauen, Makedonien, MarshallGeme, Mikronesien, Mongoliet, Holland, Nicaragua, Palau, Panama, Filippinerne, Polen, Portugal, Rummien, Rwanda, Singapore, Slovakiet, Salomon0eme, Sydkorea, Spanien, Tonga, Tyrkiet, Uganda, Ukraine, Storbritannien, USA og Usbekistan. Selvom en bred kreds af lande således deltog i koalitionen, havde regeringen selvsagt hilst det velkommen såfremt endnu flere lande, herunder fra den arabiske verden, havde ydet bidrag til koalitionen.

2003-04 - Svar på 3 2 0 - ~ ~ ~ r g s r n å l : hvem, der bidrog med styrker, baseadgang, overf Side 1 af 1 Om

Spm. nr. S P133
Til statsministeren (4112 03) af:

Villy S~vndai (SF):
»Hvem bidrog aktivt og passivt med styrker, baseadgang, ovefflyvningsrettigheder osv. til krigen i Irak, og vil ministeren udarbejde en oversigt?«

Svar (12112 03) Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Som det fremgår af besvarelsen af sp0rgsmål S 1132, omfattede koalitionen i alt 49 lande pr. 3. april 2003. Regeringen har ikke på det foreliggende grundlag mulighed for at udarbejde en fuldstzndig oversigt over hvert enkelt lands bidrag til koalitionen. Udenrigsministeriet har oplyst, at i hvert fald fØlgende lande, foruden Danmark, ydede milikere bidrag: Storbritannien (omfattende bidrag) flybidrag) Australien (specialstyrker, flådefart~jer, Spa~ier. fladefartGjer, herttnder ir, fregat) (tre Polen (specialstyrker) Letland (minerydningshold, lzgehold mv.) Rumznien (ABC-enhed, ingenigrtropper, Izgehold mv.) Tjekket (ABC-eksperter) Slovakiet (ABC-eksperter) En rzkke lande gav endvidere USA tilsagn om tilladelse til overflyvning og landing ogleller brug af baser og havne mv. Denne kreds af lande omfattede bl.a. Belgien, Estland, Grzkenland, Holland, Island, Litauen, Portugal, Tyrkiet og Tyskland.

2003-04 - Svar på

5 20-sp~rgsmål: regeringen s ~ g t samarbejde eller dialog med iral Side 1 af l Om e

Spm. nr. S 1134
Til statsministeren (4112 03) af:

Villy S@vnd.al (SF):
»S@gteden danske regering selvstzndigt samarbejde eller dialog med irakiske dissidenter og eksilbevægelser i månederne op til Irakkrigen?«

Svar (12112 03) Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Regeringen s@gte ikke aktiv bilateral kontakt til irakiske dissidenter og eksilbevægelser i månederne op til krigsudbruddet. Regeringen havde dog i perioden lobende kontakt med navnlig kurdiske eksilgrupper.

Bilag til udenrigsministerens skrivelse af 25. november 2003

Forsvarsudvalget (B 56 -bilag 4) (Offentligt)

"Hvad er ministerens kommentar til erkendelsen af at den militzre invasion af Irak var ulovlig, som den fremtrzdende rådgiver til Bush-regeringen, Richard Perle, har givet udtryk for i en tale holdt i London og gengivet i the Guardian den 20. november 2003?"

Regeringen finder ikke anledning til at kommentere Richard Perles tale. Regeringen har for sit vedkommende udfnrligt redegjort for sin holdning ti1 de folkeretlige aspekter i Udenrigsministeriets notat af 17. marts 2003, der tidligere er fremsendt til Forsvarsudvalget (El 118 bilag 4).

Bilag til udenrigsministerens skrivelse af 25. november 2003

Forsvarsudvalget (B 56 - bilag 4) (offentligt)

S~wivsmål 17: nr. "Hvorledes forholder regeringen sig d, en lang rzkke fremtrzdende folk (fra CIA, fra den at tidligere Bush-administration, en tidligere amerikansk ambassader i Saudi-Arabien, en hzrchef under George Bush sen., m.fl.) stzerkt har kritiseret den måde som fremtrzdende medlemmer af Bush-administrationen, herunder viceprzsident Dick Cheney, har manipuleret, udeladt eiier direkte bestilt efterretninger som kunne s t ~ t t e deres synspunkt om at gå i m i l i t ~ aktion mod r Irak, en udvikling der karakteriseres som adelzggende for den vzgt CIA fremover vil have som en efterreuiingsvirksomhed, man kan have tillid til?"

Svar:
Regeringen finder ikke grundlag for at fremkomme med bemzrkninger til den anfarte kritik Den danske regerings beslutning o m at deltage i den multinationale militzre aktion i Irak var som bekendt baseret på åbne kilder, jf. bemzrkningerne til beslutningsforslag B 118 fremsat den 18. marts 2003.

.::31:::agZ

:i:5L

~;r'iTSv,: q ISTER LET OMR.

1

4

Liv- VS

Ni3.263

>@B1

STATSMINISTEMET
Prime Minister's Office
Cluistiansborg Prins Jmgcns Gird l I DK-1218 Copenhagen K Yhonei45 33 9233 00

a! b f . {(OL-,

?-ro

!MODTAGET

Telefax

Ait:

Telefax iar-ino.:
Framronn:

Jesper F.Andersen

Antal sider (inkl. deane)/ No. of pages (incl. thls):
Bemzrkninger/Weniarkc:
Med anmodning om svamdkast senest mandag den 24. november 2003 kl. 12.00 fremsendes vcdlagt kopi af S 748-51 stillet a f Villy Smidal (SF).

@

Onginalbrevet sendes& k

pr. post d.d.

cc: S.iMELA, 33920349 saml N,SP, 33921804

A-.

:

"

,' '

11:W

STQTCMiNISTERIET OMR. ?

i

: J M MS

Kabenbavn, den 19. november 2003

Ministersekrekr Flemming Stender Udenrigsministeriet

Kære Fleniniing,
Statsministeren har bedt mig oversende vedlagte sp~rgsmil 748-5 1 stillet af Villy S Sandal (SF). Spmgsmalet oversendes med henblik p svarudkast. i Svaru&astet bedes vzre Statsministeriet i hznde senest mandag deil 24. novern r--- * f i f i l ir1 a r . v V Y-. e-mnil til: stm@stm.dk. R>ICI .GVvJ . a 9 an - ..-.. ---.--..
V ,

@

lI

Med venlig hilsen

hf&f
FOLKETINGET Den 18. november 2 0 0 3

/T*

k@k J; J

i32~
S ~ m r q s r n a l nr. S 7 4 8

s+-

f@

m4
m Y
til

l

S P G 5 R G S M A L

skriftlig besvarelse

@

Til statsministeren (18/11 2003) af: villy Snvndal (SF): >vil regeringen be- eller afkrafte, at den deltog b Irakkrigen for at vælte Saddam Nussein?< (Spm. nr. S 748).

spargsmalet er stillet i henhold til forretningsordenens S 2 0 . Sporgeren udbeder sig skriftligt svar, der bedes tilstillet F o l k e tingotr Lovsekretariat i 80 eksemplarer. I svaret bedes a n f a s t spargsm&lets nummer.

P&folketinqetsformands Vegne

L

. .

w
-

.

. . '?m'

i1:51

STQTCPlilJ: -TE?

iFi ZiME. 1 + p - fis

NV.263

JWM4

.

FOLKETINGET

PlOfl
d-

kPk

/ 121
Sp~rssm.21 nr. C 749

Den 18. november 2003

fl2S

JP?

W?

6

S P B R G S M A L

til skriftlig besvarelse

Til statsministeren (18/11 2003) af: Villy S ~ m d a l ( S F ) : uHvornår præcist besluttede den danske regering sig for at bidrage til at fjerne Saddam Hussein?* ($prn. nr. S 7 4 9 ) .

@

Sp@rgsrnSlet er stillet i henhold til forretningsordenens S 2 0 . Spwrgeren udbeder s i g skriftligt svar, der bedes tilstillet Folke tinqetc Lovsekretariat i 80 eksemplarer. I svaret bedes anfart sp@rgsm&lets nummer.

P&folketingetcformands vegne

Til

statsministeren

~

~~~~

.- l

j..

1 ',2@03 :

il :54

CTRiSMINISTERiET OMR.1

iUM-

M S

FOLKETINGET

BO&
h9 2 ---H !-F !

Den 1 8 . november 2003

m

Pk

; 322
Su@rqsmLl nr. S 7 5 0
l

sih
ml/

?M

lj

S P 0 R G S M Å L til skriftlig besvarelse

Til udenrigsministeren (18/11 2003) af: Villy Smvndal (SF): »Har regeringen kendskab til, hvilke udenlandske finansieringer der bidrog til Saddam Xusseins opbygning af CBRN, og redegare for d e m ? « (Spm. ar. S 7 5 0 ) .

1
i

SpargsmAlet er stillet i henhold til forretningsordenens 5 20. Sp~rgerenudbeder sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folke tingets Lovsekretariat i 80 eksemplarer. I svaret bedes a n f ~ r t spwrgsrnAlets nummer.

P&folketingets formands vegne

'Ci

l

udenrxgsminisrersn

13/li./;aa3

11 :54

STRTCMINISTERIET 3MR.l + UM- MS

140.263

%@GIS

3

FOLRETIMGET Den 18. november 2003

HJH
)ir29

m k

1323
,

m
6 7 %

S p ~ r q s m a lnr. S 751

F m '

K? b

W&
PJ-Y

S P O R ~ s M a L til skriftlig besvarelse

Til udenrigsministeren (18/11 2003) af: vi11y Sermdal (SF) : %Har regeringen kendskab til, hvilke udenlandske finansieringer der bidrog t i l Saddam Husseins besiddelse af vgben og ammi-nition under hans 23 ars regime, oq redegare for dem?(Spm. nr. S 751).

@

20. SpasgsniAlet er stillet i henhold til forretningsordenens Spargeren u&eaer sig skriftligt svzs, d e r bedes tilstillet Folketingets Lovsekretariat i 80 eksemplarer. I svaret bedes anfart sgargsm&lets nummer.

P&folketingets formands vegne

2003-04 - Svar på

5 20-sp0rgsmål: Om Danmark deltog i Irakkngen for at vzlte Saddam Side 1 af

1

Spm. nr. S 748
Til statsministeren (18111 03) af:
.

Villy S~vndal (SF):

»Vil regeringen be- eller afkrzfte, at den deltog i Irakkrigen for at vzlte Saddam Hussein?«

Svar (26111 03)
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
De forhold regeringen lagde afgerende vzegt på ved beslutningen om dansk deltagelse i den multinationale militzere aktion i Irak fremgår af bernzerkningeme til beslutningsforslag nr. B 118, der blev fremsat den 18. marts 2003. FN's Sikkerhedsråd slog i november 2002 i enighed fast, at Iraks manglende efterlevelse af Sikkerhedsrådets resolutioner og spredning af masse0delzeggelsesvåben samt langtrzkkende missiler udgjorde en trussel mod intemational fred og stabilitet. Det er klart, at Saddam Husseins regime var en del af denne trussel. Regeringen har gentagne gange budt det velkommen, at Saddam Husseins regime nu har mistet magten i landet. Der var tale om et aggressivt regime, som i mange år havde virket destabiliserende i Mellemesten og terroriseret sin egen befolkning.

2003-04 - Svar p 3 20-spgrgsmål: Om, hvornår regeringen besluttede sig for at bidrage t Side 1 af 1 2

Spm. nr. S 749
Til statsministeren (1811 1 03) af:
-

Villy S ~ v n d a(SF): l
~Hvornår przcist besluttede den danske regering sig for at bidrage til at fjeme Saddam Hussein?«

Svar (26111 03) Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Regeringen traf den endelige beslutning om at deltage i den multinationale militzere indsats i Irak koa tid forud for fremszttelsen af beslutningsforslag nr. B 118 den 18. marts 2003. Regeringens begrundelse for deltagelse i indsatsen er udfgrligt beskrevet i bemzerkningeme til anfgrte beslutningsforslag. Der henvises i gvrigt til besvarelsen af sp0rgsmål nr. S 748.

2003-04 - Svar på

5 20-sp0rgsmål: Om udenlandsk finansiering af Saddam Husseins opb Side 1 af 1

Til udenrigsministeren (18111 03) af:

Villy S~vndal (SF):
»Har regeringen kendskab til, hvilke udenlandske finansieringer der bidrog til Saddam Husseins opbygning af CBRN, og redegere for dem?«

Svar (28111 03)
Udenrigsministeren (Per Stig MgIIer):
Regeringen har ikke nzermere kendskab til omfanget af udenlandske finansieringer af opbygning af irakiske våbenlagre.

2003-04 - Svar på 3 20-spØrgsmål: Om udenlandsk finansiering af Saddam Husseins våbt Side 1 af 1

Spm. nr. S 751
Til udenrigsministeren (18111 03) af:

Yii&S~vndal (SF):
»Har regeringen kendskab til, hvilke udenlandske finansieringer der bidrog til Saddam Husseins besiddelse af våben og ammunition under hans 23 års regime, og redegore for dem?«

Svar (28111 03) Udenrigsministeren (Per Stig Meller):
Regeringen har ikke nzrmere kendskab til omfanget af udenlandske finansiennger af opbygning af irakiske våbenlagre.

Det Juridiske Fakultet Kgbenhavns Univessitet Att.: Professor, dr. jur. Ole Espersen Studiegården Studiestræde 6 1455 Kobenhavn K

Sagshellandler

Journalnummer

,;Y

.

Rikke Solberg Bmun

8.k~ 99-0161~1(87)

Besvarelse af en række folkeretlige sp0rpsmål

@

Du har ved brev af 22. september 2003 stillet en række folkeretlige sp0rgsmål til forsvarsministeren på baggmnd af Danmarks deltagelse i den multinationale indsats i Irak. Da sp~rgsrnalene og 4 falder inden for Udenrigsministeriets ressort, er besvarelsen af dis1,2 se tre sp0rgsmal koordineret med Udenrigsministeriet.
Sp@rgsmåll,2 og 4 vedrflrende start- og slurtidspu~zktfor krigen ilrak

Sp~rgsmål er besvaret med udenrigsministerens svar af 20. marts 2003 på spprgsrnal 162 og 1 163 fra forsvarsudvalget (B 118 - bilag 27). Besvarelserne vedlægges. For så vidt angår sp~rgsm5l2 er der redegjort for tidspunkt og orientering af regeringen i udenrigsministerens svar af 20. marts 2003 p8 sp0rgsmål nr. 139 fra Forsvarsudvalget (B 118 - bilag 23). Besvarelsen vedlægges. For s5 vidt angår Danmarks deltagelse i den væbnede aktion blev beslutningsforslag B 118 om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak vedtaget af Folketinget den 21. marts 2003. Som besvarelse af sp0rgsmål 3 henvises til bemærkningerne til beslutningsforslag B 165, fremsat den 6. maj 2003, hvor det anf@res,at "Egentlige kamphandlinger i Irak vurderes at være bragt til ende". Med vedtagelsen af Sikkerhedsradets resolution 1483 den 22. maj 2003 anerkendte det internationale samfund USA og UK som besættelsesmagter og dermed deres effektive militzre og administrative kontrol med temtoriet. Spqwgsrndl om u ~ ~ v e l ~ d eujden rnilirare srrafilov eller retsplejelov lse Den inilirere anklagerilyndighed, Forsvarets Auditarkorps, liar oplyst. at hverken de forh0jede strafferammer cller de sarlige k~gstidsbestemmelseri kapitel 8 i den militzre straffelov har v z x t anvendt i forbindelse med iidsendelse af d a r i s l ~ siyrkebidrag.

@

5

-. -

*

Bilag til udenfigsrninisterens skrivelse af 20. anarls 2003

S D Q ~W. 162:Q ~ ~

Ministeren bedes oplyse, om der eksisterer regler for, hvordan lande erklærer krig samt oplyse, fra hvornår Damnarli befinder sig i krig med Irak.

for Tidligere tiders bestemmelser om krigserklæringer som fonids~ming påbegyndelse af endtlighedex (den III Haagerkonvention af 18. ob~ober 1907 om fjendtlighedemes begyndeler ikke e 1 gzldende folkeret fælles artikel 2 tii Geneve-konventioneme af 1949 er forholdet beskrevet således:

"Nar bortses fra de bestemmelser, der skal være gældende i fredstid, tinder memæitnde konvention anvendelse i d e tilfæide, hvor en k.rig er erlilæret, d e r hvor der i c3migt m ops&et v&net konflikt mellem to eller flere af de H ~ j Kontraherende Parter, selvom en af disse ikke ane erkender, at der besrår en k.rigstilstand."
Efter foikeretten er der således afprende for anve~delsen i de retsregler, de- 4 d e r for Ggsa P forelse mv., a t der er tale om en "væbnet konflikt". Når man i dag taler om "hg", vil dette be-

normalt vzre sammenfaldende med "vzbnet konfljkt", hvis eksistens er uafhængig af p r o~.-& temrs subjektive dkendegivelser. Herudover er der juridisk set også tale o væbnet konflikt, & selv om der ikke finder faktiske kamphandlinger sted, hvis en part hat erklæret, at d a er tale om krig, jf. nærmere ordlyden af den citerede artikel 2 t Geneve-konventioneme. i l
b

e e r henvises i ovrigt til besvarelsen af spergmal 163.

@

,
$ilak tl uud<niigsmioj&eterem i B ' skriveise af 20. marts 2003
L

lorsvsirmdv~~et ( 118 bilag 73 3 -1

-

.

'-

CoEefentLigt)

Sw~msmål 139: nr.

"Hvordan blev den danske regering informeret om, at angrebet mod Irak startede kl. 3.30 torsdag den 20. marts 2003?"

e.
@

Kort forud for indlednuigen af den ditarre aktion tidligt torsdag morgen dansk ud modtog ambassaden i Washington i opfmlgning af samtale meilem statsministeren og prsesident Bush underretning om den forestaende aktion. Denne meddelelse blev straks viderebragt til regeiin-

2003-04 - F 7 BEH1 torsdag 20 november 2003, Tale 4, UDENRIGSMINISTEREN (PE Side 1 af 3

Forrige

Udenrigsministeren P& & (el &k S l r : ) Lad mig indlede med et par bemzrkninger om den folkeretlige sammenhzng, som statsministeren også bebudede. Som statsministeren nzvnte, forelå der efter regeringens opfattelse en klar bemyndigelse fra FN's Sikkerhedsråd i resolution 678 og i senere resolutioner til at anvende magt for at gennemtvinge Sikkerhedsrådets krav og betingelser over for Irak. Det var der bred enighed om her i Folketinget tilbage i 1998, og denne bemyndigelse stod stadig ved magt, da den væbnede aktion fandt sted her i 2003. Resolution 1441 udgjorde alene en styrkelse og en præcisering af det grundlag for anvendelse af militzre forholdsregler mod Irak, der allerede forelå i de tidligere resolutioner. I resolution 1441 forelå der et betydelig klarere og et mere opdateret juridisk grundlag for ivzrkszttelse af militzre forholdsregler over for Irak end tilfældet var, da den davzrende regering i februar 1998 fremsatte beslutningsforslag nr. B 114. Ved vurderingen af det folkeretlige grundlag lagde regeringen vzgt på f0lgende forhold: For det f0rste fik Irak med resolution 1441 en sidste chance for at opfylde Sikkerhedsrådets krav. Men Irak overholdt ifglge våbeninspektØrerne selv ikke kravene i resolutionen om omgående, betingelsesl~st og aktivt samarbejde, og dermed forpassede Irak sin sidste chance. Den sidste udvej for at få Irak til at efterleve %?;'s h a v og betingelser var derfor anvendelse af miiitzr rriagt. For det andet forelå der allerede forud for vedtagelsen af resolution 1441 en klar bemyndigelse fra FN's Sikkerhedsråd til anvendelse af magt over for Irak. Sikkerhedsrådet gav nemlig med resolutionerne 678 og 687 bemyndigelse til at anvende alle nØdvendige midler, herunder militzre magtmidler, over for Irak med henblik på at genoprette international fred og sikkerhed i området. Bemyndigelsen gav ret til at gennemtvinge Sikkerhedsrådets krav og betingelser, og denne bemyndigelse stod uforandret ved magt. Sikkerhedsrådet tilbagekaldte eller ophzvede aldrig bemyndigelsen, tvzrtimod både opdaterede og bekrzftede et enigt Sikkerhedsråd som nzvnt med resolution 1441 denne bemyndigelse. For det tredje var det desvzrre på grund af Iraks substantielle brud på sine forpligtelser efter regeringens opfattelse n0dvendigt med militzr magt for at fjerne den irakiske trussel mod intemational fred og sikkerhed i regionen. For det fjerde ville en ny sikkerhedsrådsresolution have vzret politisk 0nskelig; men rent juridisk var den ikke nodvendig. Efter sin ordlyd vedrflrte det aldrig vedtagne resolutionsudkast heller ikke sp0rgsmålet om en sikkerhedsridsbemyndigelse eller sp0rgsmålet om, hvorvidt Irak krznkede sine forpligtelser, for disse spgrgsmål var jo allerede afklaret i Sikkerhedsrådet. Den militzre aktion mod Irak var med andre ord forankret i FN, og at en vzbnet aktion kunne blive den endelige udgang, var hverken Frankrig eller Tyskland uenige i. Jeg skal i den forbindelse blot henvise til topm0deudtalelserne af 17. februar 2003 fra det europziske topmode, hvor der står, at det kunne blive den sidste udvej.

Denne vurdering af det folkeretlige grundlag for den multinationale indsats i Irak deler vi med en rzkke andre lande. Men folkeret er jo ikke nogen eksakt videnskab, og ikke alle folkeretseksperter har vzret enige i vurderingen. Sikkerhedsrådets resolutioner er resultatet af lange og ofte meget vanskelige drØftelser, og den politiske forståelse af en resolution kan vzre forskellig blandt de forskellige aktGrer, som har medvirket til vedtagelsen. Alt dette taget i betragtning kan det ikke undre, at der er forskellige opfattelser af det juridiske grundlag, men regeringens holdning har hele tiden vzret klar, og vi har fra starten lagt vores juridiske analyse åbent frem. Så vil jeg gå fra det folkeretlige til det rent politiske. Regeringen er blevet kritiseret for at have zndret sin begrundelse for at deltage i den oprindelige militzre aktion i Irak, men det vil jeg godt tilbagevise. Regeringen fremlagde i bemzrkningeme til beslutningsforslag nr. B 118, nzrmere

2003-04 - F 7 BEH1 torsdag 20 november 2003, Tale 4, UDENRIGSMINISTEREN (P ... Side 2 af 3

bestemt i afsnit IV, åbent og udf0rligt de 13 punkter, som efter regeringens opfattelse begrundede, at Danmark skulle deltage i den militzre indsats i Irak. Det fremgår klart, at da regeringen skulle tage endelig stilling, lagde den afggrende vzgt på netop disse 13 punkter. Det var også dem, regeringen forelagde for Folketinget, og det var dem, et flertal i Tinget baserede sig på, da Folketinget gav sit samtykke til den militzre indsats i Irak - hverken mere eller mindre. Det er en ærlig sag at have en anden politisk holdning til, hvilken konklusion man 0nskede at drage på grundlag af de 13 punkter: om man omsider skulle sætte foden ned, eller om man fortsat skulle se gennem fingre med Saddam Husseins overtrzdelser og give ham endnu flere chancer. Det er altid et spgrgsmål om, hvornår nok er nok, og det kan man være uenige om. Men man kan ikke skyde regeringen i skoene, at den ikke lagde sine argumenter åbent frem, eller at argumenterne ikke holdt vand. De 13 punkter er ikke som påstået af foresp0rgerne kun påstande. De kunne ikke og kan ikke anfzgtes, hverken dengang eller nu. Forespgrgslen rejser også sp0rgsmålet om krav til anvendelse af våbentyper i henhold til internationale konventioner. Det er et vigtigt spflrgsmål, og hertil kan jeg svare, at regeringen selvfglgelig forudsztter, at alle parter overholder de internationale konventioner og aftaler, som de har indgået, men at implementeringen af folkeretten og disse aftaler jo er et nationalt ansvar. Det er på baggrund af erfaringerne fra de seneste års væbnede konflikter regeringens holdning, at den folkeretlige regulering af produktion og anvendelse af visse våbentyper fortsat bgr styrkes og udbygges. Der er i de seneste 10 år sket store retlige fremskridt på området, især for så vidt angår antipersonelminer og andre minetyper, og der vil i de kommende år være behov for yderligere tiltag, når der er tale om andre våbentyper. Regeringen arbejder for, at det igangværende arbejde under FN's våbenkonvention af 1980 vil lede til yderligere regli!ering vedrgrende design og an- endelse af f.eks. panser~liner k!yngeaE~unition samt ti! ex og ny international protokol om oprydning af efterladt ammunition. Udviklingen i det sikkerhedspolitiske trusselsbillede over de seneste år har stillet det internationale samfund over for vanskelige valg, når der har skullet trzffes beslutning om militær intervention. I Kosovo valgte NATO at skride til handling, da Sikkerhedsrådet var blokeret og ikke levede op til sit ansvar for at standse massive menneskerettighedskrænkelser, der udgjorde en trussel mod fred og stabilitet i regionen. i Rwanda skred det internationale samfund ikke ind, på trods af at der blev gennemfgrt et reelt folkemord, men i 1998 stillede USA sig i spidsen for en multinational aktion i Irak med henblik på at gennemtvinge Sikkerhedsrådets resolutioner inden en ny beslutning i Sikkerhedsrådet. Folkeretten udvikler sig på baggrund af stedfundne begivenheder og er stedse under udvikling for at tage hgjde for den ny tids trusler. Fra flere sider tales der nu om behovet for såkaldt tidligt forsvar og præventive aktioner, dvs. ret til magtanvendelse allerede inden et angreb er overhængende. Hovedargumentet er, at tusindvis af menneskeliv bringes i fare, hvis man venter, til truslen er konkret. Kofi Annan talte den 23. september 2003 til FN's generalforsamling om behovet for udvikling af kriterier for tidlig bemyndigelse fra Sikkerhedsrådet til magtanvendelse over for denne nye type trusler. Herhjemme har Det Radikale Venstre foreslået, at der etableres knterier for vurdering af, hvorvidt en humanitzr intervention uden mandat fra FN er lovlig i henhold til folkeretten, og i lyset af udviklingen siden Kosovo - her tznker jeg szrlig på udviklingen med transnationale terrornetvzrk, men der er naturligvis også sket andre ting siden 1998 - vil jeg mene, det er fornuftigt nu at bede Dansk Institut for Internationale Studier om at udbygge sin analyse af humanitær intervention.

Lad mig til sidst slå fast, at regeringen stgtter udbygningen af den internationale retsorden. Både generalsekretzrens og Det Radikale Venstres tanker er vigtige bidrag til den helt ngdvendige debat, men forslagene rejser også en rzkke sp@rgsmålog problemstillinger, som jeg synes, at videreforelsen af Kosovorapporten om humanitær intervention bgr beskzftige sig med, f.eks.: Er der den n0dvendige politiske vilje i Sikkerhedsrådet til at opnå enighed om kriterier? Og kan der i givet fald opnås enighed om andet end meget generelle kriterier? Den konkrete situation vil kræve fortolkning af det selv samme Sikkerhedsråd, og hvis Sikkerhedsrådet ikke kan blive enigt om fortolkning af kriterierne i en konkret situation, hvem skal vi så overlade fortolkningen til? Og hvordan undgår vi misbrug af en udvidet adgang til magtanvendelse? Det synes jeg er væsentlige sp@rgsmål,som vi kan diskutere i dag, og som fortsat b0r diskuteres

2003-04 - F 7 BEHl torsdag 20 november 2003, Tale 4, UDENRIGSMINISTEREN (P... Side 3 af 3

og analyseres i fremtiden. Det vil jeg gerne Izgge op til i invitationen til IIS, og jeg håber, at vi i dag kan få en konstruktiv debat om disse sp0rgsmål.

Forhandling
Nzste

httu://www.ft.dk/Samlin~/2003l/salen/F7 21 3 4.htm BEHl

2003-04 - F 7 (oversigt): Foresp0rgsel til statsministeren og udenrigsministeren om betin Side 1 af 2

Forespargsel til statsministeren og udenrigsministeren om betingelserne for dansk deltagelse i fremtidige krige. Af Villy Savndal (SF), Saren Sandergaard (EL), Aage Frandsen (SF) og Holger K. Nielsen (SF). ,,Giver erfaringerne fra dansk deltagelse i krigen i Irak regeringen anledning til overvejelse om betingelserne for dansk deltagelse i fremtidige krige, herunder krav om dokumentation for fremsatte påstande, krav til information fra alliancepartnere og krav om anvendelse af våbentyper i forhold til internationale konventioner m.v.?a
r- Anmeldt 9/10 03 FF 153 k Fremmet 22110 03 FF 554 P For~etaget ?N11 03 FF 1845 Afstemngsresuitater

Begrundelse: Villy Savndal (SF). Besvarelse: Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen) og udenrigsministeren (Per Stig Maller). Ordfarere. Troels Liind Poulsen (V), .Jeppe Kofod (S), Saren Krarup (DF), Gibte Seeberg (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Saren Sandergaard (EL) og Jann Sjursen (KD). Minister: Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen) og udenrigsministeren (Per Stig Maller). Under fcirhandlingerne Forslag til vedtagelse: V 25. Af Villy Savndal (SF) og Saren Sandergaard (EL). Fremsat FF 1850 Bortfaldet FF 1888 V 26. Af Troels Lund Poulsen (V), Jeppe Kofod (S), Saren Krarup (DF), Gitte Seeberg (KF) og Morten Helveg Petersen (RV). Fremsat FF 1856 Vedtaget FF 1888 V 27. Af Jann Sjursen (KD). Fremsat FF 1866 Bortfaldet FF 1888 V 25. Af Villy Savndal (SF) og Saren Sandergaard (EL). >>Idet Folketinget konstaterer, - at de begrundelser, regeringen benyttede for at sende Danmark i krig, efterfalgende har vist sig ikke at kunne dokumenteres, - at det efterfaigende begivenhedsforlab har vist svaghederne ved at gå enegang uden om FN, og - at den irakiske befolkning er truet af kaos og besættelsesmagtens manglende evne eller vilje til at beskytte civilbefolkningen, opfordrer Folketinget regeringen til - at presse på for at sikre FN og den irakiske befolkning den bestemmende rolle i alle spargsmål vedrarende Iraks fremtid, og - at gare det til en betingelse for dansk international deltagelse, at allierede ikke benytter våben, som Danmark via konventioner har forpligtet sig til ikke at anvende.<( 26. Af Troels Lund V Poulsen (V), Jeppe Kofod (S), Saren Krarup (DF), Gitte Seeberg (KF) og Morten Helveg Petersen (RV): >>Folketinget konstaterer, at der med FN's sikkerhedsrådsresolution 1511 (2003) foreligger et klart FN-mandat for den multinationale sikringsstyrke i Irak. Folketinget fremsattes falgende:

2003-04 - F 7 (oversigt): Forespgrgsel til statsministeren og udenrigsministeren om beti... Side 2 af 2

lægger afg~rende vægt på, at dansk deltagelse i militære indsatser finder sted i overensstemmelse med folkeretten. Folketinget opfordrer regeringen til at anmode DIIS om at udbygge rapporten om humanitær intervention i lyset af senere erfaringer.<< 27. Af V Jann Sjursen (KD): .Folketinget konstaterer, at krigen mod Irak skete uden et klart FNmandat. Folketinget konstaterer endvidere, at man efterf~lgende kunnet sætte har sp~rgsmålstegn ved de oplysninger, der indgik i den offentlige debat forud for krigen, og som indgik i grundlaget for Folketingets stillingtagen til de militære aktioner. Folketinget noterer dog med tilfredshed, at der nu foreligger et klart FN-mandat for den multinationale sikringsstyrke i Irak og dermed et solidt grundlag for de danske styrkers bidrag til stabiliseringen og genopbygningen af Irak<< Afstemning: V 26 vedtaget med 98 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 9 (SF og EL); 2 (KD) stemte hverken for eller imod. V 25 og V 27 var dermed bortfaldet.

Udleverede doltun~enter Dokumentet "Manipulation" Email fra Godfred Louis-Jensen Indholdet af gult omslag: - underretningsslinvelse - notits, sammenligning ml. notater - notat, det jur. grundlag for . . . - notits,det jur. grundlag for.. . "Grundlaget for indsatsen i Irak" Spargsmål18 + svar S 977 fra Vdv Savndal dato bragt i Information d. 4/12-2003 3/12-2003 december 2003 2/12-2003 17/3-2003 14/2-2003 bragt i Politiken 1/12-2003 27 /l 1-2003

pulation I : i: ~~c/i~ig.rrnini.rte~ St& M011er P~T
:i 11i

i i c ~ i i g l i e d indsatsen i Irak er én ting. Men når Information griber om

rrgcritigens notater om det juridiske grundlag, er grznsen for en anstzndig debat overskredet. Ilat~marks deltagelse i den rnilitzre indsats i Irak har givet anledning al stzrke fmlelser i den Iijcmlige debat. Det kan ingen have noget imod. Et sundt demokrati lever af brydninger mellem mcningcr. Man er uenig eller enig i en bestemt politik. Regeringen fandt, at det var på tide at skride ind over for Saddam Hussein, efter han i årevis havde holdt det internationale samfund for nar og udgjort en fare for ikke alene Iraks egen befolkning, men også for sikkerhed og $labilitet i regionen. Andre var uenige i denne holdning. Det er en fait og rimelig debat, hvordan man bedst tackler en tyran som Saddam Hussein og sikrer respekten for Sikkerhedsrådets beslutninger. Det samme gzlder det folkeretiige grundlag for den rnilitzre aktion. Regeringen har lagt den juri&ske analyse åbent frem. Men folkeret er ikke nogen eksakt videnskab, og ikke d e folkcretseksperter har vzret enige i analysens konkiusion. Sikkerhedsrådets resolutioner er resultatet af lange og ofte meget vanskelige drraftelser. Den politiske forståelse af en resolution kan vzre forskellig blandt de forskellige aktrarer, som har medvirket d vedtagelsen. Derfor kan det ikke undre, at der er forskellige opfattelser af det juridiske grundlag. Problemet opstår, når et ellers normalt serimst dagblad som Information begynder at manipulere med regeringens notater. Når man er så opsat på at vinkle en bestemt historie, at man fordrejer citater. Regeringen udarbejdede to notater i henholdsvis februar og marts om det folkeretlige grundlag for den militere indsats i Irak. Selvfralgeligvar de to notater ikke identiske. Situationen udviklede sig over perioden. ~åbenins$iektrarerne fortsatte deres arbejde, ligesom drraftelserne i Sikkerhedsrådet fortsatte. De faktiske omstzndigheder var mere klare i marts end i februar. Den juridiske vurdering af den fortsatte gyldighed af Sikkerhedsrådets tidligere resolutioner stemmer imidlertid fuldt ud overens i de to notater. Og den svarer 01 den davzrende regerings vurdering i forbindelse med den militzre indsats i 1998. Dengang antydede ingen, at det såmznd nok var udenrigsministeren, der havde dikteret resultatet til Udenrigsministeriets Foikeretskontor. Hvorfor antydes det så nu?. De juridiske konklusioner er jo de samme, og hverken dengang eller nu blev der givet poliriske diktater til juristerne. I så fald d e deres analyser jo også vzre vzrdil~se! Informations artikel den 26. november giver et helt igennem misvisende biilede af de to notater. Ud fra en selektiv lzsning af notatet af 14. februar kommer Information frem til, at der blev opsallet fem "betingelser" for ivzrkszttelse af d m e forholdsregler. Disse fem "betingelser" skulle vzre gledet ud af notatet af 17. marts. Som jeg allerede redegjorde for her i avisen den 26. november, er tre behandlet i såvel notatet af 14. februar som 17. marts og to er

ii,lirvk for fordrejning fra Informations side. Det vil vzre abenlyst for enilrier: som tage1 sig u i i il ni. lzse notaterne grundigt. iden det er abelybart nodvendigt at gentzge her.
Isoi-det forste: "Omfanget af en inilitzr aktion mod Irak skal stå i et rimeligt forhoid til Iraks i csolutionsbrud, dvs a t det såkaldte propoïtionalitetsprincip skal vzre overholdt.';.

.

. .

I'roportionalitetsprincippet er behandlet i begge notater. I notatet af 17. marts konkluderes det 1'3 baggrund af Iraks substantielle brud på sine forpligtelser, at den sidste udvej for at sikre, at

Irak bliver afvzbnet, og således ikke lznger kan u d g ~ r e trussel mod international fred og en sikkerhed i regionen, må anses for at vzre en gennemtvingelse af FN's krav og betingelser med tnfitzr magt. For det andet: "Man skal kunne påvise et objektivt brud på den seneste Irak-resolution 1441." Notatet af 17. marts fastslår, at der har vzret holdt talrige m ~ d e og konsultationer i r Sikkerhedsrådet, og at det hver gang er blevet konstateret, at Irak fortsat substantielt krznkede de forpligtelser, som Sikkerhedsrådet har pålagt landet. Notatet fastslår, at der stadig er enighed Sikkerhedsrådet om, at Irak ikke har opfyldt de af Rådet opstillede krav og betingelser, selvom Irak - som f ~ l g e det massive pres fra verdenssamfundet - har gjort visse utilstrzkkelige af fremskridt. På baggrund heraf fastslår notatet, at såfremt Irak ikke i l ~ b eaf meget kort tid t 'II 2 l -L-J-,." i ~r&serrrcui~auet "p~uieuefiav og betkgelser, kan det konstateres, at Iiak Op~ylde* de ar C:' l &e har forpasset sin sidste mulighed for dels at opfylde sine nedrustningsforpligtelser og dels at undgå alvorlige konsekvenser, som landet fik med res. 1441.
- a ' -

For det tredje: "Irak skal have mulighed for at rette sig." Denne betingelse er forkert citeret fra notatet af 14. februar, Det hedder heri, at anvendelse afmilltzre magtmidler b!.a, er beknget af, at "Irak har haft en reel mulighed for at rette for sig, jf. resolutionens operative 2". Den relevante del af den pågzldende paragraf har f~lgende ordlyd: "Decides, whde acknowledging paragraph 1 above, to afford Iraq, by this resolution a final opportunity to comply with its disarmament obligations under relevant resolutions of the Council ..". Det var netop denne sidste chance, som Irak efter regeringens opfattelse forpassede ved Ikke at samarbejde fuldt ud over perioden frem ul 17. marts. For det fjerde: "FN's Sikkerhedsråd skal som minimum give sit stiltiende samtykke ul en miiitzr aktion". Notatet af 14. februar opstiiler ikke en sådan betingelse. Muligheden for en stiltiende forståelse nzvnes, men derefter gennemgås mulighederne for miiitzr indgriben i tilfzlde af uenighed i Sikkerhedsrådet. Overvejelserne fmer til en konklusion om, at militzr indgriben uanset uenighed i Sikkerhedsrådet under visse omstzndigheder vil kunne ligge inden for rammerne af Sikkerhedsrådets tidligere bemyndigelse. For det femte: "Ingen permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet må nedlzgge veto". Notatet af 14. februar fastslår i forbindelse med en analyse af muiighederne for anvendelse af miiitzre magtmidler over for Irak uanset uenighed i Sikkerhedsrådet, at det bl.a. vil vzre en forudsztning, at Sikkerhedsrådets fornyede behandling af sagen ikke fundamentalt forrykker eller modsiger det tidligere etablerede grundlag for magtanvendelse, f.eks. i form af et veto mod et resolutionsforslag, der klart bemyndiger al ivzrksættelse af militzre forholdsregler. Det var som bekendt heller ikke tilfzldet og ikke aktuelt, da notatet af 17. marts blev skrevet: På det

i i t i s l > ~ r ~ i var der uformelt cirkuleret et amerikansk/britisk/spansl< resolutionsudkast, som ci

indeholdt en bemyndigelse til magtanvendelse - denne bemyndigelse forelå nemlig ; i l l ~ i - ~ ~nied tidligere sikkerliedsrådsresolutioner. Resolutionen kom i ovrigt aldrig til li. ;ii:;i<.i-i~rling. Desuden udelader Information en betragtning fra notatet af 14. februar om, a t et c i ~ k c i l cller nogle få lande, der på et tidspunkt har medvirket til opstilling af krav og betingelser i i;>r CII fredsslutning, om fornadent med anvendelse af rnilitzr magt i henhold al FN-pagtens kapitel VII, ikke b0r kunne blokere for en beslutning om magtanvendelse, når det på et tidspunkt objektivt må konstateres, at der foreligger bevidste, grove krznkelser på cenuale områder af de af Sikkerhedsrådet opstillede krav og betinglser, da det i realiteten vdle give disse lande en vetoret med tiibagevirkende kraft.
iri.iiil> iltlie

Ilgentlig zergrer det mig at skulle bruge spalteplads på at gendrive åbenlyst urimelige påstande. l>ct viile vme meget mere interessant i lyset af erfaringerne fra bl.a. Irak at bruge krzfterne på et1 fremadrettet debat om muhgheden for at udvikle folkeretten med henblik på at imadegå den nye tids tnisler. Der er masser af stof til en vigtig debat. Jeg har selv bidraget til at starte 1 debatten gennem det seminar, der blev afholdt i Udenrigsministeriets regi den 14. november. Jeg har derefter bedt DIIS om at udbygge sin analyse af hurnanitzr intervention fra 1999 i lyset af de senere erfatinger. Det 3denrigspolitiske Navns komiiecde haring vil også vzze et ;ianot 0-0clement. Der foreg% en vigug diskussion mange steder, både nationalt og internationalt, blandt politikere og folkeretseksperter. Men Information er åbenbart mere interesseret i at manipulere med kendsgerningerne end i at deltage i en konstruktiv debat. Og bladet får mange gode mennesker til at hoppe på limpinden. Det er synd, for der vil spilder hinandens og lzesernes tid.

..
l I (icirllred Louis-Jensen [glj.arch@ofir.dk] i.~,lirIi. december 2003 15:21 :i l ,i :ii:iisministeriet; Udenrigsministeriet i i . .I~~lrpe.Kofod@iolketinget.dk; : smoly@ft.dk i t ~ i i i c : : Per Stig M~ller kalder nu skansomt USAs ulovlige (K) ~i!~gr~~I>skrig ...

kormel E-post: Nej Klassifikation: UKLASSIFICERET Personale indkaldes: Nej Per Stig Maller (K) kalder nu skansomt USAs ulovlige angrebskrig for "den oprindelige indsats i Irak". Meget morsomt! Ved at fremhæve, at det store flertal i Folketinget under en foresp~irgselsdebat 20. november lagde "afgarendevægt pa," at dansk den deltagelse i (fremtidige) militære indsatser skal være i overensstemmelse med folkeretten, (hvis de overhovedet skal finde sted!), sætter udenrigsministeren nu hvad der ma være den allersidste rest af sin troværdighed ind pa at skabe indtryk af, at det faktisk osse var tilfældet i marts... Udenrigsministerensnysprog kan dog ikke skjule den meget konkrete indrammelse af regeringens forbrydelse mod folkeretten, som ligger i anmodningen om "udbygning"af rapporten om "Humanitær Intenrention" (et dengang nyt begreb, som skuiie give grundiag for regeringens iige så ioikeretsstriuige deltagelse i NATOSangrebskrig mod Jugoslavien i 1999). Efter at ethvert tænkeligt samt en hel del ret utænkelige argumenter for USAs angrebskrig har lidt stradgden et efter et, gar udenrigsministeren i gang med at dissekere argumenterne mod regeringens deltagelse i denne sakaldt "oprindelige militære indsats" (1). 0velsen farer lidet overraskende til, at disse modargumenter deles op i sakaldt "mindre sobre" og "sobre" eller ligefrem "reelle" argumenter, - hvoraf ministeren egenhændigt udvælger kravene om "mere tid til vabeninspektion" og "en ny resolution i FNs Sikkerhedsrad" som de "væsentligste." Et ellers indlysende krav om ganske enkelt at respektere folkeretten glemmer han alt& igen... Per Stig Maller sætter sig med andre ord for at argumentere mod folk, der nok ville være gaet ind for dansk krigsdeltagelse, hvis blot den havde fundet sted (lidt?) senere, end det tydeligvis var amerikanernes hensigt med den massive troppe-opbygning i den Persiske Golf. S b n t dette vel egentlig skulle være en overkommelig opgave (pa den tid, det har taget udenrigsministeren!), kan han ikke rigtig finde p& andet at skrive, end at regeringen "fandt," at Saddam Hussein havde haft "rigelig t i d til at gare rede for sine masse0delæggelsesvAben.Ligefrem "rigelig" tid? Regeringen delte denne holdning med "en række andre lande" (end det Danmark, hvor han faktisk sad, og forblnffende nok stadig sidder i regeringen); aktiv deltagelse i den "miiltære indsats" stod derefter for ham som eneste mulighed, pa trods af, at alle de avrige lande, som "vi" angiveligt delte holdning med, (som f.eks. Aznar's Spanien og Berlusconi's Italien) valgte at blive hjemme fra krigsskuepladsen.

-

-

-

De havde maske ikke en ubad som "Sælen" liggende klar til indsats i Golfen? Det faldt sig Abenbart sadan, at muligheden ikke alene var "den eneste" for Danmark, og dermed var nadvendig; muligheden var ogsa "reel" og helt tilstrækkelig, om ikke ud fra en "politisk", så. dog ud fra en "juridisk" betragtning, skriver Per Stig Maller. Han gar faktisk denne "eneste mulighed" til et fedt med sin analyse og alle sine "sobre argumenter"...

.-,.>

Llet er naturligvis lidt problematisk for udenrigsministeren, at regeringen fiolarisk ændrede på sin "begrundelse"ior at deltage i angrebskrigen; men iidenrigsminister Moller klarer problemet elegant ved at henvise til, at enhver "lilari vii Ikririiie se", at det, som regeringen endte med at forelægge I.i~lketiri{jol, ikke kun var påstande, men ligefrem "noget, vi ved" (i modsætning iii 1.0k8. :riuisministerens påstand om Saddam Husseins mere eller mindre "rtvcrcili~alle" masse@delæggelsesvaben, der som bekendt heller aldrig er eller ovc)nlunll vil blive fundet). Som om dette ikke var nok, gsr Per Stig Msller «prt!rr,rksom p&, at situationen stadig "udviklede sig," og at den oprindelige ell«t)llon derfor ikke var "identisk m e d den helt oprindelige situation, ellur noget i den retning. Itvorfor dette selvlysende sludder skulle indebære, at man gav b b p& flrndamentale principper, forklarer den danske udenrigsminister ikke, - det er nemlig det springende punkt. Heraf ses klan...Da udenrigsministeren ikke er komplet idiot, er han næppe selv tilfreds med denne skolastiske tilbagevisning af regeringens "fifleri" med det juridiske grundlag for krigen (som INFORMATION forlængst har dokumenteret!). Men hellere end at redegare ordentligt for sine argumenter, falder det ham altsa bare ulige meget lettere at mistænkeliggere andre, f.eks. med slet skjulte antydninger om, at krigsmodstanderne savel som alle de uldne far i Folketinget end ikke har gjort sig den umage at læse bemærkningerne til regeringens beslutningsforslagB 118. Udenriysminis!eren vi! ikke uforståeligt meget hellere deltage i "en fremadrettet debat", en abstrakt snak om fremtidige udenrigs- og krigsmuligheder, end dokumentere den reelle sammenhæng i regeringens tidligere forberedelser; men hvis han ligefrem skal, s& er ministeren da "parat til at imadegå alle beskyldninger". Jasa? Hvorfor udenrigsministeren s& ikke gar det, nu hvor han alligevel skriver en længere svada i POLITIKEN, er ikke sadan for os andre at sige; det m8 sta hen i det uvisse, indtil vi - maske ed &e? far den grundlæggende horing om "krigsgrundlaget", som regeringen og dens statter i Dansk Folkeparti m.fl. slar stadig flere knuder p& sig selv for at forhindre.

-

Per Stig Mallers pastand om, at der "ikke (var) urent trav" under forberedelserne af regeringens deltagelse i Irak-krigen, er blot det seneste kællingeknob: Han fastholder end ikke, at der faktisk var "rent trav"...

n

Godfred Louis-Jensen

PS: At Per Stig Maller fortsat deltager l krigen mod Irak, er jo heller ikke kun noget, vi "trorn. S b n t det faktisk er noget, vi alle ved, foler en lille gruppe folketingsmedlemmer alligevel nu en nærmest ubetvingelig trang til selv at tage ned til "Camp Eden" for at se, om det virkelig kan have sin rigtighed? Måske er dette paradis trods alt bare noget vi har fra TV, en form for practical joke eller skygger fra statsministerens kreative bogfaring?

-

"Vi har ansvaret for, at de danske soldater overhovedet er i Irak," siger Jan Trajborg (S), og helt forkert er dette jo ikke; nar ansvaret for vores krigsdeltagelse skal placeres, er ingen over og ingen p& siden af Folketinget (det skulle da lige være Mærsk McKinney Maller).

-

Men betragtningen er jo ikke ny; er den sa et argument i situationen? Risikoen ved at age den danske "tilstedeværelse" i Irak pA et tidspunkt, hvor vi skal være godt tilfredse med, at vores indsats er nærmest usynlig, og ubemærket af verdenssamfundet, forekommer mig at være en urimelig belastning af de ca. 500

, .

.danske soldater.- som jeg hellere så hjemme i Danmark igen, jo far jo bedre.
Selv om ri(? danske soldater pa et tidspunkt skulle blive i stand til at foretag« siri aridet og mere end at forsvare sig selv (og eventuelle besogende foiketin(js(ioiilikere), så forslår deres tilstedeværelse indlysende nok som en skrnidii«r i det helvede, som amerikanernes krigsf~relse besættelsen af Irak og hnr ~ k n t j t . lZ«nrnr%rk af Irak, NU! ud

-

(indlmg af Godfred Louis-Jensen sendt 3. december 2003, kl. 15.08 til
INFORMATIONSweb-debat) OFiR Spil Vind 1.000 vis af kroner! B e s ~ http://spil.ofir.dk g OFiR Kontakt - Find en at dele julen med B e s ~ http://kontakt.ofir.dk g

-

-

Medlemmerne af Folketingets Udenrigsudvalg og deres stedfortrzdere

Kontor

JTF

december 2003

lil underretning for Foiketingets Udenrigsudvalg vedlzegges notits af 27. november 2003, der belyser indholdet af de to notater af 14. februar og 17. marts 2003 vedrarende det folkeretlige grundlag for aktionen i Irak.

UDENRIGSMINISTERIET Juridisk Tjeneste

Fra:

Folkeretskontoret Sammenligning mellem notater af 14. februar og 17. marts 2003 vedrorende

Dato:

2. december 2003

2

det juridiske grundlag for ivarksmelse af milime fcrlcldsre-leer med I& s Informations &l af 26. november

Monkl.usisn: De to notater indeholder de samme grundlqgende elementer. Den juridiske vurdering af den i tidligere sikkerhedsrådsresolutioner indeholdte bemyndigelse til magtanvendelse er identiik og svarer i h g til regeringens vurdering i forbindelse med den milime indsats i 1998.
Forskellen mellem de to notater består for det f ~ r s t e den faktiske omsmdighed, at det den i 17. marts stod mere klan end den 14. februar, at Irak havde forpasset sin sidste mulighed for dels at opfylde sine nedrustningsforpligtelser og dels at undgå alvorlige konsekvenser, som landet fik med res. 1441. For det andet gav udviklingen i h f t e k e r n e i Sikkerhedsrådet mellem 14. februar og 17. marts anledning til sendringer i lyet af den stedfundne udvikling. Informations artikel den 26. november giver et helt igennem misvisende biilede af de to notater. For så vidt angår de fem "betingelser", som ifolge Information fremgår af notatet af 14. februar, er tre behandlet i såvel notatet af 14. februar som 17. marts og to er udtryk for fordrejning fra Informations side, jf. nedenfor.

3

Folkeretskontoret har udarbejdet notater af henholdsvis 14. februar og 17. marts 2003 vedrorende det folkeretlige grundlag for ivarksmelse af milime forholdsreglermod Irak Notatet af 17. marts blev uddelt til pressen og lagt ud på Udenrigsministeriets hjemmeside den 18. marts. Desuden blev det oversendt til Folketingets forsvarsudvalg i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag B 118.

I.

Indholdet af de to notater

Ikgge notater er bygget op om samme stniktur: En indledende redegmelse om det generelle folkeretlige grundlag, et afsnit om tidligere sikkerhedsrådsresolutioner samt et afsnit om resolution 1441. S i d s m n t e er i notatet af 14. februar splittet op i to dele vedr. hhv kravene til Irak og anvendelse af resolutionen som grundlag for en milim operation.

Det generelle folkeretlige grundlag Begge notater redegar for FN-pagtens generelle forbud mod fysisk magtanvendelse stateme imellem, undtagelserne til denne regel samt proportionaïtetsprincippet (at de valgte midler i givet fald skal stå i et rimeligt forhold til de overgreb, der reageres imod).

1

Tidligere sikkeriiedsddsl.~iolutioner vedr. Irak Afsnittet vedrarende tidligere sikkerhedsrådsresolutioner er identiske i de to notater bortset fra, at notatet af 17. marts in&holder et ordret citat fra besluuiingsforslag B 114 fra februar 1998 vedrarende dansk deltagelse i den milime indsats over for Irak. Sikkerheds&dsresolution 1441 - beskrivelsen res. 1441 Den substantielle beskrivelse af de krav, som res. 1441 opstiller, er identisk i de to notater.
- den jwidiske analyse For så vidt angår den juridiske analyse slår begge notater fast, at res. 1441 ikke i sig selv indeholder den wdvendige bemyndigelse fra Sikkerhedsrådet til magtanvendelse, men at resolutionen kan siges at udgore et led i en flertrins procedure, hvorefter Sikkerhedsrådet - i tilfaelde af manglende irakisk efterlevelse - som =te trin skal involveres på ny, f ~eventuel r magtanvendelse kan finde sted. Ifalge begge notater må res. 1441 fortolk& således, at Sikkerhedsrådets tidligere bemyndigelse i res. 678,687 og avrige resolutioner til under visse . betingelser at anvende militare magt over for Irak micllemdigt-må anses for at vm-e suspenderet, indtil Sikkerhedsrådet har haft lejlighed til at vurdere situationen. Begge notater fastslåar, at "det er mliggende at fortolke resolutionen således, at der ikke er et juridisk grundlag for, at en eiier flere stater kan ivzrksrette en militar aktion, far Sikkerhedsrådet i det mindste har behandlet sagen". Begge notater finder desuden, at der må kgges betydelig v q t på at et enigt Sikkerhedsråd i res. 1441 anerkender, at Iraks konstaterede manglende efterlevelse af Sikkerhedsrådets resolutioner udgar en a s e l mod international fred og sikkerhed, og at et enigt Rad erindrer om den tidligere afgivne bemyndigelse til med d e midler dels at sikre Iraks efterlevelse af Sikkerhedsrådets resolutioner, dels at genoprette international fred og sikkerhed i regionen. Herved opdateres Sikkerhedsrådets tidligere bemyndigelse til magtanvendelse.

s

Herefter adskiller argumentationen i de to notater sig som falge af den faktiske udvikling i den mellemliggende periode.

No~acer 14. februar indeholder en teoretisk vurdering af det optimale grundlag for af ivxil'lszttelse af milime forholdsregler. Notatet fastslår, at det optimale grundlag ville vcere vedtagelse af en ny klar resolution eller en formandsudtalelse. Men også en stiltiende forståelse ineilem rådets medlemmer på basis af de afholdte konsultationer kunne if0lge notatet efter

~ m s m d i ~ h e d e r vzre et egnet grundlag. Ifdge notatet er der imidlertid risiko for, at ne Sikkerhedsrådet ikke kan nå frem til et sådant resultat, enten fordi Rådet ikke kan opnå enighed om, hvorvidt Iraki en given situation (tilstrazkkeligt) substantielt har krænket sine forpligtelser, eUer fordi Rådet ikke kan nå til enighed om, hvad konsekvenserne af en substantiel irakisk o v e d e l s e skal vazre. S@ Sikkerhedsrådet ikke kan nå til enighed om vurdering af Iraks a d f s d og konsekvenserne heraf, kan det blive aktuelt at overveje, om milime forholdsregler d k m ivzrksaettes på grundlag af de eksisterende resolutioner om Irak 1 forbindelse med en sådan overvejelse må der if~lge notatet lqges betydelig vcegt på, at Sikkerhedsrådet i res. 1441 opdaterer Sikkerhedsrådets tidligere bemyndigelse ti maganvendelse. Res. 1441 kan if~lge notatet med sit ordvalg siges at udg~re styrkelse og en prnisering af det grundlag for anvendelse af milime forholdsregler mod Irak, der allerede forelå i de tidligere resolutioner. I denne analyse må det if~lge notatet også "indgå med v e , at et enkelt eller nogle fa lande, der på et tidspunkt har medvirket til opstilling af krav og betingelser for en fredsslutning, om fomdent med anvendelse af militær magt i henhold til FN-pagtens kapitel VII, ikke bar kunne blokere for en beslutning om maganvendelse, når det på et tidspunkt objektivt må konstateres, at der foreiigger bevidste, grove kraenireiser på centrale områder af de af Sikkerhedsrådet opstillede krav og betingelser. Det ville i realiteten give disse lande en vetoret med tilbagevirkende kraft". Afslutningsvist fastslår notatet af 14. februar, at anvendelse af milimre magtmidler over for Irak dog under alle omstzendigheder vil vzre betinget af, at det kan kmtaterer, at Irak m m. 1441 og af, at Irak h a r w en d digkdj&at m f i s i g . Det må efter notatet & herved vzre en foruds&~:, at S&k&r& fiwwi& k a f s a n e n ikke f & a h d t M f d k w dier d i g e r det ti eablwcde@gf~ ~gtanzeridelsi$&s.5i f- &a u t o mrd er d& radtaiarfmlag der khlt byrdger d i.ltakswt$se af rul& & . f+ Notatet af 17. m r s fastsl2, at der har v s e t holdt talrige mader og konsultationer i at Sikkerhedsrådet, og at det hver gang er blevet konstateret, at Irak fortsat substantielt kraenkede de forpligtelser, som Sikkerhedsrådet har pålagt landet. Notatet fastslår, at der stadig er enighed i Sikkerhedsrådet om, at Irak ikke har opfyldt de af Rådet opstillede krav og betingelser, selvom Irak - som fdge af det massive pres fra verdenssamfundet - har gjort visse u t i l s e e fremskridt. Notatet fastslår ligeledes, at det optimale grundlag for ivsksaettelse af nye milime forholdsregler mod Irak ville vzre, om en sådan behandlmg kunne munde ud i vedtagelse af en ny klar resolution eller en formandsudtalelse. If~lge notatet er der imidlertid stor risiko for, at Sikkerhedsrådet ikke kan nå frem til et sådant resultat, fordi Rådet ikke kan nå til enighed om, hvornår man skal drage konsekvenserne af Iraks substantielle krzmkelser af sine forpligtelser. Ifalge notatet w d e r ~ ~ g fat o r overveje, hvorvidt milime forholdsreglervil kunne ivzrksættes på grundlag af de eksisterende resolutioner.

)

I?i baggrund heraf fastslår notatet af 17. marts, at såfremt Irak ikke i l ~ b eaf meget kort tid t opfylderalle de af Sikkerhedsrådet opstillede krav og betingelser, kan det konstateres, at IY& lktrfbqmset sinsdte nwli@for dels at opfyide sine nedmuiuigsforpligtelser og dels at undgå ;~Ivorli~e konsekvenser, som landet fik med res. 1441. Ir& ii.céatets&ds zkke d k r a m i m. 1441 omhi&alast %&tie sam&q&. Våbeninspekt~rernesbestrcebelser Iiar ifalge notatet trods et meget betydeligt internationalt politisk og mltr pres været iiæt forgmes,ligesom en fortsættelse heraf er udsigslas. Notatet fastslåar, at den sidste udvej for at få afvzbnet Irak herefter må anses at vzre en gennemtvingelse af FWs krav og betingelser med milim magt.

i h s z i m t i o n står der ifalge notatet af 17. marts uforandret en bemyndigelse fra Sikkerhedsrådet til at anvende alle nadvendige midler - herunder militaere magtmidler - til at
gennemtvinge Sikkerhedsrådets krav og betingelser. Notatet fastslår også, at "på grund af Iraks vasentlige brud på sine forpligtelser, er det nadvendigt at sikre - om fomdent ved anvendelse af miiitzr magt - at landet bliver afvæbnet og således ikke lmgere udgar en trussel mod international lred og sikkerhed i regionen". Desuden gennemgår notatet de relevante eiementer i det amerikansWspanske/britiske (aldrig formelt fremlagte) resolutionsudkast, sizrligt at det ikke indeholdt nogen bemyndigelse til magtanvendelse, eftersom en sådan bemyndigelse allerede foreligger. På denne baggrund konstaterer notatet, at "det, der har vaeret genstand for dr~ftelser Sikkerhedsrådet, er såiedes hverken, hvorvidt Irak substantielt kmnker sine i 2 forpligtelser, Lier, hvorvicit der ioreiigger en bemyndigelse t at mveii&e rditós zagt. ?%se spargsmal har Sikkerhedsradet afklaret. Dr~ftelserne drejet sig om, hvornår det er tid tii at har drage konsekvenserne af de irakiske kmdelser". en konklusion, hvori det sammenfattende vurderes, at Endelig indeholder notatet af 17. der - i den foreliggende resolution - med res. 1441 for så vidt foreligger et klarere og mere opdateret juridisk grundlag for ivaerkszettelse af milime forholdsregler over for Irak med henblik på at fjerne Iraks kapacitet til at opbygge og anvende masseadelaeggelsesvåben,end ulfaeldet var, da den davmende regering i februar 1998 fremlagde beslutningsforslaget (B 114) om dansk deltagelse i en miiime indsats over for Irak.

,

II. Forskellen mellem de to notater
Som det fremår ovenfor. er de samme zrundlegende elementer reflekteret i de to notater. en juridiske"vurdering ak den i tidlige~sikker&&radsresolutioner indeholdte bemyndigelse til magtanvendelse er identisk og svarer i avrigt til regeringens vurdering i forbindelse med den indsats i 1998. Forskellen mellem de to notater består for det farste i den fakuske omstamdighed, at det den 17. marts stod mere klart end den 14. februar, at Irak havde forpasset sin sidste mulizhed for dels at opfylde sine nednismingsforpiIgtelser og dels at undgå aivorlige konsekvenser, som landet fik med res. 1441. Det kunne den 17. marts konstateres, at våbeninspekaremes

havde vzret forgæves, og at en fortsmelse heraf var udsigtsl~s. Med andre ord var l,ciingelserne om, at det objektivt kunne konstateres, at Irak overtrådte res. 1441, og at landet liavde haft en reel mulighed for at rette for sig, opfyldt den 17. marts. Som falge af Iraks subsrantielle brud på sine forpligtelser måtte den sidste udvej for at sikre, at Irak blev afvzbnet, og såiedes ikke h g e r e kunne udg~re trussel mod international fred og sikkerhed i regionen en desuden anses for at vzre en gennemtvingelse af FN's krav og betingelser med milim magt. Med andre ord var proportionalitetsprincippet overholdt.
i>i.sl i:ïI)clser

For det andet gav udviklingen i dr~ftelserne Sikkerhedsrådet mellem 14. februar og 17. marts i anledning til mdringer. USA og Storbritannien havde efter den 14. febniar uformelt cirkuleret et forslag til Sikkerhedsrådsresolution,som netop ikke indeholdt en bemyndigelse til magtanvendelse - denne bemyndigelse forelå nemlig allerede med tidligere sikkerhedsrådsresolutioner. Desuden stod det klart, at der ikke kunne opnås enighed i ~ikkerhedsi5det hverken en ny resolution eller en formandskabsudtalelse. Med andre ord om var fxw!sanin_~en m at Sikkerhedsrådetsfornyede behandling af sarren ikke fundamentalt o forrykkede elleFmodsagde det tidligere etablered; grundlag for &gtan"vendeiie, f.eis. i iorm af et veto mod et resolutionsforslag, der klart bemyndigede til ivazrksmelse af militare forholdsregler, opfyldt den 17. marts.

III. Informations udlzgning af forskellen

På dette grundlag kan det konstateres, at Informations artikel den 26. november giver et helt igennem misvisende biede af de to notater og deres indbyrdes sammenhmg.
Der var ikke tale om noget bestillingsarbejde. E n sober gennemgang af de to notater viser, af den juridiske analyse fuldt ud stemmer overens, og at forskellen i notaterne skyldes den faktiske udvikling, dels i Sikkerhedsrådet, dels i våbenin~~ektarernes arbejde, over perioden 14. februar til 17. marts.

;B
For så vidt angår de fem "betingelser", som if~lge Infonnation fremgår af notatet af 14. vazre forsvundet i notatet a 17. marts, er falgende tre behandlet i såvel f februar, og som skulle notatet af 14. februar som 17. marts, jf. ovenfor under pkt. II:
e

"Omfanget af en milim aktion mod Irak skal s& i et rimeligt forhold til Iraks resolutionsbrud, dvs at det såkaldte propo~onalitetsp~cip vzre overholdt." skal

e e

"Man skal kunne påvise et objekuvt brud på den seneste Irak-resolution 1441."

"Irak skal have mulighed for at rette sig."

Sidstnwnte er i k g t citeret forkert fra notatet a 14. februar. Det hedder hen, at anvendelse f af militzre magtmidler bl.a. er betinget af, at "Irak har haft en reel mulighed for at rette for sig, jf. resolutionens operative 2". Den relevante del af den pågældende paragraf har f~lgende

C Ouncil ..".

oiiIi>d: "Decides, while acknowledging paragraph 1 above, to afford Iraq, byths resolution a f iii.11 opportunityto comply with its disarmament obligations under relevant resoluuons of the

Hvad angår de to ~vrige "betingelser" er de udtryk for fordrejning fra Informatiom side:
e

"FN's Sikkerhedsråd skal som minimum give sit stiltiende samtykke til en militzr
aktion"

Som det fremgår ovenfor, opstiller notatet af 14. februar ikke en sådan betingelse. Muligheden for et stiiende forståelse -es på linie med en ny resolution og en formandskabsudtalelse, men derefter gennemgås mulighederne for miiita indgriben i tilfaelde af uenighed i Srkkerhedsrådet. Overvejelserne fmer til en konklusion om, at militcer indgriben mmet uerti@ i Sikk&r& under visse omstandigheder vil kunne ligge inden for rammerne af sikkerhedsrådets tidligere bemyndigelse.
e

"Ingen permanente medlemer af Sikkerhedsrådet må nedkgge veto. "

Som det fremgår ovenfor, fastslåar notatet af 14. februar i forbindelse med en analyse af mulighederne for anvendelse af militære magtmidler over for Irak mmet m&i . Sikk&rå&, at det bl.a. vil v s e en fsnldssetning, at Sikkerhedsrådets fornyede behandling af r f1 m 0 s d; ~ L & s . sagen & k e j i d d t ~ k e $ler d i p h tdip &@g fomzdet modetradt&mfm[ag, r l r k k -til i ~ s d e a f I r o Det ~ ~ ~ l var som bekendt heiler ikke tilfzldet og ikke aktuelt, da notatet af 17. m r s blev skrevet. På det at tidspunkt var der uformelt cirkderet et amerikansWbritisWspansk resolutionsudkast, som netop ikke indeholdt en bemyndigelse til magtanvendelse - denne bemyndigelse forelå nemlig allerede med tidligere sikkerhedsrådsresolutioner. Resolutionen kom i mvrigt aldrig til afstemning. Desuden udelader Information overvejelserne i notatet af 14. februar om, at &dr &f &a la& &p2 tt d p m k t h r d u & e t d pdii?gafkravq k q p k w f i e n d FN-pagtmi kap& VII, ikke br a ~%&slm'% o m w d a & e d d k mt i g k m bEdieref en bslutnirgomm~d~ aktpå et tdptdzt a$&tiu mi kolzttatevg, at der w &r &qf&dSikk&r& $a& kravog &&er, fOyE&E\oZ2dS1t: pk r d & e r p å da Ez i i * zJle giw &se l d en uxmt d d h & d kr& a

+-..

~

- --

..,d."-.-

NOTAT

-

L t~ENRiGCMINISTERIET I ) i i r i ~ \ i Tjeneste ~k
lit
<:l.:!

J.: .
Bilag:

JT.F, 6.U.5

1::s

Folkeretskontoret Det juridiske grundlag for ivzrksættelse af militzre forholdsregler mod Irak

Dato:

17. marts 2003

ltmllc

8

Det generelle folkeretlige grundlag I henhold til FN-pagtens art. 2, stk.4, gzlder der et almindeligt forbud mod fysisk magtanvendelse staterne imellem.
Denne hovedregel brydes imidlemd af to vzzsentlige undtagelser: dels af en ret til magtanvencielse i selvforsvar, dels såfremt FNs sikkerhedsråd giver en sslig bemyndigelse tl i brug af magt. indtil Retten til magtanvendelse i selvforsvar fremgår af FN-pagtens art. 51 og kan kun ud~ves, Sikkerhedsrådet har grebet ind. Endvidere er det en betingelse, at der foreligger et v ~ b n e t angreb, ligesom det forudszttes, at selvforsvarshandlingen er n~dvendig står i et iimeligt og forhold til angrebet

I den aktuelle diskussion om det legale grundlag for et evt. m i l i m angreb på Irak, må interessen naturligt nok koncentrere sig om den anden undtagelse, hvorefter miiitzre forholdsregler kan benyttes, såkemt Sikkerhedsrådet trzffer en sslig beslutning derom i medfar af pagtens kap. VII.
Hvis sanktioner som afbrydelse af cakonomiske forbindelser og andre former for samkvem med en fredsbryder viser sig utilstrækkelige eller sk~nnes ville vzce det, kan Sikkerhedsrådet if~lge at art. 42 "tage sådanne skridt ved anvendelse af luft-, so-, elier landsmdskrzfter, som måtte vme n~dvendige at opretholde eller genoprette mellemfolkelig fred og sikkerhed". for FN-pagtens art. 42 fomdsztter, at Sikkerhedsrådet kun kan gribe til militae sanktioner i undtagelsestilfælde på basis af en n ~ j overvejelse af, hvorvidt en rnilitzr aktion kan e retfadigg0res. Der gzlder med andre ord et proportionalitetsprincip, hvorefter det må vurderes, om de valgte midler står i et rimeligt forhold til de overgreb, der reageres imod.

det en forudsztning for anvendelse af militasre foranstaltninger efter art. 42, at ~iiili~ilicclsr&det vurderer, at der foreligger en trussel mod freden, et fredsbrud eiler en a~i~~rrl~sliandling, 39. jf. art.
: i t i i v i i l ~ ~ i cr , -~

l'itlligcre sikkerhedsrådsresolutioner, saxligt resolution 678 og 687
~ikkcrhedsrådsresolution 687 (1991) er en af de mest centrale i bestræbelserne for at
I ilvclcbringe våbenhvile

og varig fred og stabilitet i regionen.

j)

I vurderingen af resolutionens egnethed som grundlag for en ny militax aktion må det tillægges v;cgt, at den er vedtaget med hjemmel i pagtens kap. VII, og at den i operative paragraf 1 Ixkræfter gyldigheden af alle 13 tidligere vedtagne resolutioner om krisen. Dette e l d e r således bl.a. res. 678 (1990), der bemyndiger de allierede til at "benytte d e nadvendige midler" til at , genoprette international fred og sikkerhed i området. I februar 1998 fremlagde den daværende regering beslutningsforslag B 114 om dansk deltagelse den $tære indsats over for Irak for Folketinget, hvori det blandt andet hedder:

i

" Resolution 687 bekræfter den fortsatte gyldighed af resolution 678 af 29. november 1991. Resolution 678, som gav mandat til angrebet på kalk i 1991, bemyndigede i henhold til FN-Pagtens kapitel VII disse lande til at anvende d e nndvendige midler til at genoprette international fred og sikkerhed i området.
På basis af oplysningerne om udviklingen i situationen finder regeringen, at Iraks

obstniktion af UNSCOM's Wke har en så grov og vedvarende karakter og udgnr så væsentligt et brud på betingelserne i våbenhvilen, at det ud fra en helhedsvurdering af den lange række af allerede vedtagne resolutioner er velbegrundet, at det internationale samfund om nadvendgt svarer igen med rnilitaxe magtmidler, således som resolution 678 giver bemyndigelse tl såfremt det i, ikke viser sig muligt at tilvejebringe en forhandlingslnsning." Den davzrende regering og et bredt flertal af Folketinget fandt dengang, at der var et tilstrzkkeligt juridisk grundlag for en mlm aktion mod Irak. ii Spnrgsmålet er herefter om dette grundlag fortsat er aktuelt, og hvilken betydning det har for det juridiske grundlag, at FN's Sikkerhedsråd har vedtaget resolution 1441. Sikkerhedsrådsresoliation 1441 FN's sikkerhedsrådsresolution 1441 af 8. november 2002 henviser til alle relevante tidligere FN Sikkerhedsrådsresolutionerog fastslår, at Irak substantielt har krænket og fortsat substantielt krænker f'material breach'? sine forpligtelser i henhold til tidligere Sikkerhedsrådsresolutioner, herunder resolution 687, hviiket udgnr en trussel mod international fred og sikkerhed.

denne konstatering har Sikkerhedsrådet med resolutionen besluttet at give Irak en sidste ~liglicd at opSlde sine'nedmstnifigsforpligtelseri henhold til de pågzldende for kl(crlicdsrådsreso1utioner.Med henbhk herpå styrker og przciserer Resolution 1441 mandatet >i. vkbeninspekt0rerne ved at stille krav om ubetinget, fri og uhindret adgang til alle ~riiiillationer områder i Irak for våbeninspekt~rerne, og herunder også de przsidentieile ,niriider.
4ri:;c:i

1 rcsolutionens operative 4 beslutter Rådet, at falske erklzringer eller udeladelser i erklzringer, drr afgives af Irak og manglende irakisk vilje d fuldt ud at efterkomme og samarbejde om pcrinemf0relsen af resolutionen skal udg~re yderligere grov haenkelse af Iraks forpligtelser. en
f<csolution1441 fastslåq at Sikkerhedsrådet tidligere gentagne gange har advaret Irak om, at fortsat overtrzdelse af landets forpligtelser vil medfare alvorlige konsekvenser ("serious
,.A"

s

C\,..S~~"C"L' -"31--?r=s'q

,.

Med hensyn det juridiske grundlag-for ivzzkszttelse af militzre forholdsregler over for Irak må det konstateres, at resolution 1441ikke i sig selv indeholder den n~dvendge bemyndigelse fra FN's Sikkerhedsråd til magtanvendelse, der er forudsat i FN pagtens artikel 42. Resolutionen kan siges at udgare et led i en flertrins procedixe, hvorefter S&-kerhedsrådet - i tZfz!de af manglende irakisk efterlevelse - som nzste trin skal involveres på ny, f ~eventuel r magtanvendelse kan £inde sted. Der er med andre ord ikke på forhånd fastlagt nogen automatik med hensyn til magtanvendelse. Det forhold, at resolutionen foreligger, må fortolkes således, at Sikkerhedsrådets tidligere bemyndigelse i resolution 687 og 0vrige resolutioner til under visse betingelser at anvende miliwr magt over for Irak rnidlertidgt må anses for at vaxe suspenderet. Det p l d e r i hvert fald indtil sikkerhedsrådet har haft lejlighed til at vurdere situationen. Det bestyrkes af ordvalget i resolutionens operative 2 , 4 og 12.
A

-

$s

b Det fremgår eksplicit af tesolutionens operative 12, at eventuelle rapporterede substantielle irakiske overtrzdelser og konsekvenserne heraf under alle omstændigheder skal vzre genstand for behandling i Sikkerhedsrådet Bestemmelsen fastslår således, at Sikkerhedsrådet i tilfzlde af yderligere substantielle irakiske krznkelser ~jeblikkeligtskal trzde sammen med henblik på at vurdere situationen og behovet for fuld efterlevelse af alle relevante sikkerhedsrådsresolutioner med henblik på at sikte international fred og sikkerhed. Det er nzrliggende at fortolke resolutionen således, at der ikke er et juridisk grundlag for, at en eller flere stater kan ivzzksztte en mlm aktion, f0r Sikkerhedsrådeti det mindste har behandlet sagen. ii

r Der har siden vzret holdt talrige m ~ d e og konsultationer i Sikkerhedsrådet. Det er hver gang blevet konstateret, at Irak fortsat substantielt krznker de forpligtelser, som Sikkerhedsrådet har pålagt landet. Der er stadig enighed i Sikkerhedsrådet om, at Irak ikke har opfyldt de af Rådet opstillede krav og betingelser, selvom Irak - som f ~ l g af det massive pres fra e verdenssamfundet - har gjort visse utilstrzkkelige fremskridt.

i,jxirnale grundlag for ivzrkszttelse af nye militzre forholdsregler mod Irak ville selvsagt en sådan behandling kunne munde ud i vedtagelse af en ny klar resolution eiler en .bi-rnandsudtalelse.
ji i

' w ~ . coin ,

t7)ri cr imidlertid stor risiko for, at FN's sikkerhedsråd ikke kan nå frem til et sådant resultat, f ; r 1 ~ 1 1 Rådet ikke kan nå tl enighed om, hvornår man skal drage konsekvenserne af Iraks i

ctri>stantiellekrznkelser af sine forpligtelser.

I )cr er derfor grundlag for at overveje, hvorvidt militære forholdsregler vil kunne ivzkszttes grundlag af de eksisterende resolutioner om Irak.
SQfremt Irak ikke i l ~ b eaf meget kort tid opfylder alle de af Sikkerhedsrådet opstillede krav og t

) l>rtingelser,kan det konstateres, at Irak har forpasset sin sidste mulighed for dels at opfylde sine, riedrustningsforpligtelserog dels at undgå alvorlige konsekvenser, som landet fk med i
rcsolution 1441. Irak har således ikke overholdt kravene i resolution '1441 om omgående, betingelsesl~st aktivt samarbejde. Våbeninspekt~rernes og bestr~belser trods et meget har betyd+gt internationalt politisk og militært pres været forgzves, ligesom en fortszttelse heraf er udsigtsl~s. Den sidste udvej for at få aflæbnet Irak må herefter anses at vzre en gennem&gelse af FN's krav og betingelser med militzr magt.
I denne situation bestik uforandret en bemyndigelse fra FN's sikkerhedsråd til at anvende alle nodvendige midler - herunder militaere magtmidler - tl at gennemtvinge Sikkerhedsrådetskrav i og betingelser. Resolution 678 bemyndiger FN's medlemslande til at g0re det forn~dne med henblik på at genoprette international fred og sikkerhed i området. Denne bemyndigelse star uforandret ved magt, og Sikkerhedsrådet har med resolution 1441 i enighed opdateret og bekrzftet bemyndigelsen til at anvende magt. Resolution 687 fastslår klart, at det er en fredsbetingelse og en betingelse for våbenhvilen, at Irak ikke udvikler eller opretholder en kapacitet vedr. masse~delzggelsesvåben, herunder navnhg med hensyn til kemiske og biologiske våben. På grund af Iraks vzsentlige brud på sine forpligtelser, er det n~dvendigt at sikre - om fom~dent anvendelse af rniiitzr magt - at landet bliver afvzbnet og således ikke ved lzngere udgar en trussel mod international fred og sikkerhed i regionen.

En bred kreds af lande er enige om, at en ny resolution ville have v a e t politisk ~nskehg men ikke juridisk påkrzvet. Her er det vigtigt at notere sig, at det arnerikansk/spansk/britiske resolutionsudkast ikke indeholdt nogen bemyndigelse til magtanvendelse, eftersom en sådan bemyndigelse allerede foreligger. Udkastet konstaterede blot, at Irak fortsat substantielt kznker sine internationale forpligtelser, og lagde op tl at Sikkerhedsrådet skulle beslutte, at Irak havde i, undladt at udnytte den sidste mulighed, som landet med resolution 1441 f for at op$lde sine & , nedrustnuigs-forpligtelserog dermed undgå alvorlige konsekvenser. Det, der har vaeret genstand for dr~ftelser Sikkerhedsrådet, er således hverken, hvorvidt Irak substantielt krznker i sine forpligtelser, eller, hvorvidt der foreligger en bemyndigelse til at anvende militær magt. Disse sp~rgsmål Sikkerhedsrådet afklaret. Dr~ftelserne drejet sig om, hvornar det er tid har har til at drage konsekvenserne af de irakiske krænkelser.

e rnod det amerikansk-britisk-spanskeforslag al en resolu+ion ikke ved denn et &&wing, Det må i denne analyse indgå med v a g , at et enkelt eUer nogle f i lande. der &@punkt medvirket til opsëuing af knv og betingelser for en hedsslumuig, om fOln@d.eflt har ~ s e r n f ~ d i med d t a magt i henhold al Pagtens Kap. Yil, i& - i re&teten some* ge blokere ,&toatmed tilbagevirkende haft - med trusler om at anvende vetorenen bar på beslutning om magtanvendelse, når d u foreliger bevidste, substantielle W C omåddu af de af Sikkerhedsrådet opstillede krav og betingelser,
o

@ i ~ ~ f ~ at flere~ af de permanente medlem af Sikkerhedsrider har met c ~ k .

ained'ægge

, biatke,ser
eskeder,

m& endag kgges betydelg v< på, at et enigt Sikkerhediråd i resolution 1441 an g .
5

en its*a konstaterede manglende efterlevelse af Sikkerhedsrådets r e s o ~ u ~ o n e r od te mat ion al fred og sikkerhed, og at et FNE< åd e h & e rom den tidhgere af&*kdoner. be%pdigeise til med d e midler dels at sikre Iraks efterlevelse af Sikkerheds&jeti reso dels at genoprette intemationd fied og r~kkerhed.Herned opdatues ~ i h k ~ ~ h ~ ii&ger" " 4 e ~ ~ d ~ ~ bvnynU-;gdse t i magtanvendelse. i Konklusion s v e n f a t t e n d e er det vurderingen, at der i des foiihgpnde simation - med riso loy&tsre for O ' J ~ f~rekgger kkrme og mue opdateret juridisk pundlagfor i v a k s z d s e et ,endc iorh~ldsregkr over for Irak med henblk på at fjerne Ink< kapadter ril at o g ''>dagde ~ ~ s ~ ~ d d z & s e s v å b end.aliddet var, da den davmende r e y i n g i feben 1 99S besl~tniflg~f~r~laget om damk deltagelse i en militere "dsats over for Ir&114) ~e~ Ir&&v@ende regehg og et bredt flertal i Folketinget - fandt dengang, at SIW<ahedS' &detsfor en dia% res01uöoner &a 1990 Og 1991 (m. 678 og 687) udgjorde et t J s ~ s k l ; ~ fjuridisk i~t &%f aktion.

-

-

+

IENRICSMINISTERIET

NOTITS

ndiik Tjeneste
i

Statsministeriet

J.m.:

JT.F, 6.U.591

I"n:
Emne:

udenrigsministeriet Det juridiske grundlag for iværbzttelse af milimre forholdsregler mod Irak

Dato:

14. februar 2003

i. Det foikeretiige forbud mod magtanvendelse

I henhold til FN-pagtens art. 2, stk4, gælder der et almindeligt forbud mod fysisk
magtanvendelse eller trussel herom staterne imellem Denne hovedregel brydes imidlertid af to væsentlge undtagelser: dels af en ret til magtanvendelse i selvforsvar, dels såfremt FN's Sil&erhe&Sd giver VemyncGgeke eil brug af magt. Med hensyn til det legale grundlag for et evt. militært angreb på Irak er det den anden undtagelse, hvorefter milimre forholdsregler kan benyttes, såfremt Sikkerhedsrådet tmffer beslutning derom i medfor af FN-pagtens kap. VII, der er aktuel. FN-pagtens art. 42 forudsætter, at Sikkerhedsrådet kun kan gribe til milimre sanktioner i undtagelsestilfdde på basis af en wje overvejelse af, hvonridt en militazr aksion kan antages at være mdvendig (retfærdiggores). Der gælder med andre ord et proportionalitetsprincip, hvorefter det må vurderes, om de valgte midler står i et rimeligt forhold til de overgreb, der reageres imod. Endvidere er det en fonidsætning for anvendelse af milimre foranstaltninger efter art. 42, at Sikkerhedsrådet vurderer, at der foreligger en trussel mod freden, et fredsbrud eller en angrebshandling,jf. art. 39.

G

i*

2. Tidligere SikkerhedsAdsresolutioner vedmrende Irak
Sikkerhedsradsresolutbn 687 (1991) er en af de mest centrale i bestr~ebelseme at for tilvejebringe våbenhvile og varig fred og stabilitet i regionen. Resolutionen er vedtaget med hjemmel i pagtens kap. VII, og den bekmzfter gyidigheden af alle 13 tidligere vedtagne resolutioner omkrisen. Dette gdder således bl.a. res. 678 (1990), der bemyndiger de allierede til at "benytte alle wdvendige midler" til at genoprette international fred og sikkerhed i området.

t
1-13

iremlagde den davzrende regering beslutningsforslag B 114 om dansk deltagelse I riiiiii;vi.e indsats over for Irak for Folketinget. Den davzende regering og et bredt flertal betingelserne i våbenhvilen.

g.4 iIlwtiriget fandt dengang, at der var et tilstrzkkeligt juridisk grundlag for en milim aktion &%i idet Iraks obstrukuon af UNSCOM's virke vurderedes at have en så grov og l ,:\k
edJv~~rriclc karakter og udgjorde så vasentligt et brud på

t, Kciveiie til Irak i Sikkerhedsrådsresolution 1441
J t N s sikkerhedsrådsresolution 1441 af 8. november 2002 henviser til alle relevante tidligere $ tltl~crheds&dsresolutioner, hvor Rådet har stillet krav om irakisk nedrustning af iiiasscodelqgelsesdben, fremlqgelse af en komplet dokumentation for alle aspekter af I I ,ik~ske programmer for masse~delqgelsesvåben ballistiske missiler med en d e v i d d e og I tvcr 150 km, samt våbeninspektarernes ajeblikkelige, uhindrede og betingelseslase adgang til tidpegede områder. 1441 fastslår, at Irak groft har kr;enket og fortsat groft kmnker sine !cF!i~!ser i hc_n_ho!d ti! ridligere Sikhrhedsradsresolutioner: herunder resolution 687, hvilket

udgm en trussel mod intemauonal fred og sikkerhed. Sikkerhedsrådet har med resolutionen besluttet at give Irak en sidste mulighed for at opfylde sine nedrustningsforpligtelser i henhold til de påga-ldende sikkerhedsrådsresolutioner. Med henblik herpå styrker og prniserer Resolution 1441 mandatet for våbeninspektareme ved at s d e krav om: - ubetinget, fri og uhindret adgang til alle installationer og områder i Irak, herunder også de pmidentielle omrader, - privat adgang til alle embeds-d eller andre personer, som våbeninspektareme ansker at interviewe, - at våbeninspektareme skal bestemme, hvorledes interviewene skal finde sted, herunder om det skal ske i eller uden for Irak, - våbeninspektareme kan s ~ r g for at de pågaddende og deres familier rejser ud af Irak, e - interviewene skal finde sted uden deltap.else af observatarer fra den irakiske regerine. " " " , - våbeninspektareme skal påbegynde deres arbejde senest 45 dage efter vedtagelsen af 1441 og fremlægge en rapport til Sikkerhedsrådet 60 dage derefter. Resolutionen påkgger Irak (den 8. december 2002) at frernlqge en fuldstzndig rapport over landets urop.rammer for kemiske, biolopiske op. atomare våben. visse ballistiske missiler samt " andre f;ed;ringsrnidler til sådanne vågen.

B

I resolutionens operative 4 beslutter Rådet, at falske e r k l b g e r eller udeladelser i e r k g e r , der afgives af Irak og manglende irakisk vilje til fuldt ud at efterkomme og samarbejde om gennemfarelsen af resolutionen skal udgare en yderligere grov kmdelse af Iraks forpligtelser. Endvidere henviser resolutionen til, at Sikkerhedsrådet tidligere gentagne gange har advaret Irak om, at fortsat overmedelse af landets forpligtelser vil medfare alvorlige konsekveaser Csenous consequences") .

s

&givendelse af resolution 1441som grundlag for en militzr operation

&I Iiensyn til det juridiske grundlag for ivnksmelse af rnilitzre forholdsregler over for Irak
det konstateres, at resolution 1441 ikke indeholder den n~dvendige bemyndigelse fra m s wrhedsråd til magtanvendelse ("to use all necessary means"), der er forudsat i FN pagtens ~hikel42. Resolution 1441kan altså ikke i sig selv udgnre det n~dvendige juridiske grundlag for :#n militarr aktion mod Irak Resolutionen kan siges at udggre et led i en flertrins procedure, .itw?refterSikkerhedsrådet - i tilfaelde af manglende irakisk efterlevelse - som -te trin skal -irivolveres på ny, f ~eventuel magtanvendel& kan finde sted. Der er med andre ord ikke på r forhånd fastlagt nogen automatik med hensyn til magtanvendelse.
l

Det forhold, at resolutionen foreligger,må fortolkes således, at Sikkerhedsrådets tidligere Vcmyndigelse i resolutioii 687 og =%ge reso!i.itioiier til d e r vikse be-&igeker ar mende mlmmagt over for Irak midlertidigt må anses for at v z e sat ud af kraft, indtil ii
Sikkerhedsrådet har haft lejlighed til at vurdere situationen. Det bestyrkes af ordvalget i resolutionens operative $$ 2,4 og 12.
Det fremgik ekrplicit af resolutionens operative $ at evenmelle rspporcerede substw-tielle 12, i irakiske overtdelser og konsekvenserne heraf under alle omstamdigheder skal v a e genstand for behandling i Sikkerhedsrådet. Bestemmelsen fastslår således, at Sikkerhedsrådet i tilfælde af yderligere substantielle irakiske kraenkelser 0jebWligt skal d e sammen med henblik på at ud vurdere situationen og behovet for f l efterlevelse af alle relevante sikkerhedsrådsresolutioner med henblik på at sikre international fred og sikkerhed. Det er nærliggende at fortolke resolutionen således, at der ikke er et juridisk grundlag for, at en eller flere stater kan ivnksme en militar aktion, f0r Sikkerhedsrådet i det mindste har behandlet sagen.

Det optimale grundlag for ivzksmelse af nye militare forholdsregler mod Irak vil selvsagt vae, om en sådan behandling kan munde ud i vedtagelse af en ny klar resolution eller en formandsudtalelse. Men også en stiltiende forståelse mellem rådets medlemmer på basis af de afholdte konsultationer kunne efter ornstamdighedeme være et egnet grundlag. Der er imidlertid risiko for, at FN's sikkerhedsråd ikke kan nå frem til et sådant resultat, enten fordi Rådet ikke kan opnå enighed om, hvorvidt Irak i en given siniation (tilstrækkeligt) substantielt har kmnket sine forpligtelser ("matenal breachn), eller fordi Rådet ikke kan nå til enighed om, hvorvidt våbeninspekt~rerne have mere tid, eller fordi Rådet ikke kan nå til skal enighed om, hvad konsekvenserne af en grov irakisk overtrædelse skal være. Det bemaerkes i den forbindelse, at resolution 1441bygger på et revideret amerikansk-bitiskudkastog i vid udstmkning er resultatet af vanskelige fransk-amerikanske forhandlinger. På den ene side har Frankrig, Rusland og Kina i en f d e s udtalelse lagt v på Sikkerhedsrådets centrale rolle, og på at resolution 1441ikke giver carte blanche til magtanvendelse uden fodgående konsultationer i Sikkerhedsrådet. Heroverfor står USA, som fastholder det standpunkt, at

iii,ii,ii~

(87 flere resolutioner - også efter vedtagelsen af resolution 1441 - fonsat udgar med rii,ti,tiLlielige juridiske grundlag for magtanvendelse over for Irak

[ rr Sikkerhedsrådet ikke kan nå til enighed om vurderingen af Iraks adfarrd og krr hckvenseme heraf, kan det blive aktuelt at overveje, om milime forholdsregler vil kunne &lcrzttes på grundlag af de eksisterende resolutioner om Irak
r118 i den forbindelse lqges betydelig vcegt på, at Sikkerhedsrådet i resolution 1441 mikender. at Iraks konstaterede manglende efterlevelse af Sikkerhedsrådets resolutioner udg0r twsel mod intemational fred og siidrerhed, og at Rådet erindrer om den tidligere afgivne kmvndieelse til med alle midler dels at sikre Iraks efterlevelse af Sikkerhedsrådets resolutioner, - -.., .#@b genoprette international fred og sikkerhed. Herved opdateres Sikkerhedsrådets tidligere. at ,kmyndigelsetil rnagtanvendelse. k ,,.

G -

~

O

> , L

~$Xholution 1441 kan med sit ordvalg siges at udg~re styrkelse og prnisering af det grundlag en for anvendeise af miiitzere forhoidsregier mod Ir& der aiierede forelå i de tidiigere resolutioner.
Bet må også i denne analyse indgå med v q t , at et enkelt eller nogle få lande, der på et tidspunkt har medvirket til opstilling af krav og betingelser for en fredsslutning, o m formdent med anvendelse af mlm magt i henhold til FN-pagtens kapitel VII, ikke bor kunne blokere ii for eri Desluwi 0x1Ixagtanvendelse, når det på et tidspui-h objekvt må konstateres, at der fmligger bevidste, grove h a k e l s e r på centrale områder af de af Sikkerhedsrådet opstillede h v og betingelser. Det ville i realiteten give disse lande en vetoret med tilbagevirkende kraft.

Anvendelse af militme magtmidler over for Irak vil dog under alle omstamdigheder være betinget af, at det objektivt kan konstateres, at Irak overtræder resolution 1441 og af, at Irak har haft en reel mulighed for at rette for sig, jfr. resolutionens operative 2. Det må herved være en fonidsztning, at Sikkerhedsrådets fornyede behandling af sagen ikke fundamentalt forrykker eiler modsiger det tidligere etablerede grundlag for magtanvendelse, f.eks. i form af et veto mod et resolutionsforslag, der Mart bemyndiger til iværksættelse af militae forholdsregler. Udenrigsministeriet

Bilag til udenrigsministerens skrivelse af

"Mener regeringen - i forlzngelse af sine svar på sporgsmål nr. 8 og 9 - at den amerikanske chefadministrator Paul Bremer, overholder Haager-konventionen - hvoraf det fremgår, at en beszttelsesmagt er "forpligtet tl at respektere alle love i landet, medmindre den er absolut i afskåret herfra" - når Paul Bremer udsteder et duektiv om at 200 irakiske statsvirksomheder skal privatiseres?" Svar: Haager-konventionen af 1907 art. 33 lyder i sin fulde ordlyd: "Når den lovlige magt faktisk er gået over i hznderne på den, som holder landet besat, tager denne alle de forholdsregler, som bero på den, for så vidt muligt at genoprette og sikre den offentlige orden og det offentlige liv, idet de i landet gzldende love respekteres, medmindre dette er absolut umuligt." Denne bestemmelse såvel som bestemmelserne i den fjerde Geneve-konvention fra 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid skal ses i sammenhæng med Sikkerhedsrådets resolution 1483 (2003) rammerne for beszttelsesmagternes udovelse af deres befmjelser under en fzlles riiyndighed. Gpmzrksomheden henledes szrligt på resolutionens art. 4, der opfordrer myndigheden tl i overensstemmelse med FN's charter og al anden relevant folkeret, at fremme i, den irakiske befoiknings velfzrd gennem effektiv administration af territoriet, herunder særligt at arbejde for genoprettelse af sikkerhed og stabilitet samt etablering af betingelser, under hvike den irakiske befolkning frit kan bestemme sin egen politiske fremtid. Regeringen fmder ikke, at I<oalitionsmyndigheden handler uden for de her angvne rammer.

$1R

FOLKETINGET Den 27. november 2003

s~arq~m5.l i 9 . nr. ;

B

Til udenrigsministeren (27/11 2003) af: Villy S0vndal (SF): »Kan ministeren bekræfte, at Udenrigsministeriet har redigeret i c manipuleret med notaterne fra februar til marts omkring principperne for dansk deltagelse i Irakkrigen, jf. Information den 27. november 2003?« (Spm. nr. S 9 7 7 ) .

Spargsmålet er stillet i henhold til forretningsordenens S 20. Spargeren udbeder sig mundtliqt svar. Spargsmålet vil blive optaget på dagsordenen for Folketingets spargetid onsdag den 3. december 2003.

Til udenrigsministeren

Anmodning om aktindsigt fra Bo Elkjær vedr. "krigsgrundlaget" fra den 19. oktober 2003 - liste over udleverede dokumenter.

22. oktober 2003

30. oktober 2003 14. november 2003
Udateret

12. december
Udateret

I 1

E-post fra Bo Elkjzr til Udenrigsministeriet vedr. Irak Brev fra udenrigsministeren ti1 Bo Elkjzr E-post fra Bo Elkjzr vedr. udenrigministerns brev af 30. oktober 2003 Udkast ti1 besvarelse af spm. S 957 u1 statsministeren fra Viily Snvndal Fax fra Statsministeriet til Udenrigsministeriet vedr. spm 1270-72 fra Viily savndal Udkast til besvarelse af spm. 1270-71.

-----Oprindelig meddelelse----Fra: Bo Elkjær [mailto:bo.eikpe@eb.dk] Sendt: 22. oktober 2003 12:13 Til: Udenrigsministeriet Emne: Brev ang. Irak-sag fra journalist Bo Elkjær, Ekstra Bladet Kære udenrigsminister Per Stig M d e r Jeg skriver til dig, fordi du som medlem af partiet Det Konservative Folkeparti stemte for beslutningsforslag B118 om dansk bidrag til den miiitzere indsats i Irak der Som det efterhånden er klarlagt er der en del sp~rgsmål har åbnet sig, både f ~og is= efter denne alvorlige beslutning blev taget. Det er på r Vagpli! af en de! af disse spsrgsri!, at d e ~ brev sktt-~es sendes. e og Jeg har som journalist på Ekstra Bladet arbejdet gennem længere tid med disse sp~rgsmål. Dene arbejde er blandt andet kommet til udtqk i den hvidbog, som Ekstra Bladet udgav om krigen den 5. oktober 2003. Jeg kan forstå på min kollega Jan K j q a a r d , at du har haft tid til at lese den.

-

, Tre dage f ~ rden 2. oktober 2003, aflagde lederen af Iraq Survey Group ISG, David Kay, en midlertidig rapport for det amerikanske senats efterretningskomite. Hovedkonklusionen i David Kays rapport er, at der ikke er fundet masse~dekeggelsesvåben Irak i Ekstra Bladets hvidbog peger på den samme konklusion, men også, at den danske regering - at du - allerede fmr B118 blev vedtaget iå inde med materiale, der dokumenterede det samme, nemlig at der ikke er masse~delæggelsesvåben Irak i Regeringen blev således den 7. marts 2003 informeret om, at Irak ikke siden 1991 har haft et aktivt atomvåbenprogram - samme konklusion, som David Kays ISG nu har fremlagt. Regeringen blev senest den 11. marts 2003 informeret om, at Iraks eventuelle biologiske og kemiske våben var henfaldne og dermed hadse.

Disse oplysninger blev ikke givet videre til Folketinget og offentligheden og snarere tværtimod har du efterfOlgende f o r s ~at sbre oplysningerne. ~t Det sker fx. i dit brev til Information den 17. juli 2003, hvor du henviser til Mohammed ELBaradeis rapport fra den 27. januar 2003 og i svaret på spOrgsmål S3764, hvor du henviser til Hans Blix redegmelse fra 27. januar 2003 - på trods af, at regeringen ligger inde med mere detaljerede oplysninger fra både ELBaradeis og Blix rapporter fra den 7. marts 2003 og på trods af, at det er disse rapporter fra marts der indgår i beslutningsgrundlaget til B 118. Endelig er der de angivelige forbindelser mellem Irak og terrorister. Det fremgår indirekte af bemrkningerne til B118, at regeringen ikke i marts anså forbindelserne til terrorister som en reel trussel. Blandt andet biiver terrorforbindelserne ikke udpeget blandt de tretten punkter, der alene handler om Iraks nedmtningsforpligtelser. Det er vcerd at fastholde, at det ikke var terrorforbindelserne alene, men at det var risikoen for, at Irak udleverede masse~delzggelsesvåben til terrorister, som blev fremhmet af regeringen i 2002 som en trussel man ikke måtte sidde overh~rig. Selve sagskomplekset er selvfnlgelig betydeligt mere omfattende end, hvad jeg her har ridset op. Men jeg er alligevel nmdt til at sp~rge: Mener du, ia eller nei. at Folketinzet, med den viden der - . foreligger i dag, blev godt nok informeret om de irakiske masse~~delæg~elsesvåben i forbindelse med forhandlin~erne om Er det acceptabelt, at regeringen tilbageholdt viden om, at Iraks atomvåbenprogram viste sig at vcere nedlagt for over 12 år siden og at de eventuelle lagre af biologiske og kemiske våben der måtte have vzret var henfaldne? Vile du i dag stemme FOR et forslag om en militcert fremtvungen nedrustning af Irak - med den viden, der i dag står klart, at Irak ikke besidder masse0delzggelsesvåben - og at truslen om at disse våben blev givet videre til terrorister dermed ikke eksisterer?

Mange venlige hilsener
Bo Elkjter, Ekstra Bladet Frederiksgade 33 8000Arhus C

3

"

/Y 1
i
i

i:
j,

K-

Bo E h æ r

Tak for dit elektronislue brev af 22. oknober 2003.
l

for at Som det tfi kgsindsatsen der angver regehgem begnuidelsen for h medvirke fremgir d B118,rdod Sad& ~ ~ ~ ~ D m b deltagelse i den milime &ion, ar *kp krave"e i FN's sikkerhedrrådrresoiution 1441 om an,-gaeride, bethgelresl@ii og at samarbejde med våber&Pe&grer,

,

Med venlig hilsen

1

hmmz

Bo Ekjær, E l t r a Bladet Fredetihgade 33 8000 &hus C

Fra: Sendt: Til: Emne: Formel E-post: Klassifikation: Personale indkaldes:

Telefordeling UKL

14. november 2003 1 : O 2O Ministersekretariatet Svar fra udenrigsministeren på henvendelse af 30. oktober

Nej UKLASSIFICERET
Nej
-.-_,s

, 9 i
,
~

~

;

-----Oprindelig meddelelse----Fra: Udenrigsministeriet Sendt: 14. november 2003 11:54 Til: Telefordeling UKL Emne: VS: Svar fra udenrigsministeren på henvendelse af 30. oktober

d

-----Oprindeligmeddelelse----Fra: Udenrigsministeriet (t) Sendt: 14. november 2003 11:53 Til: Udenrigsministeriet Emne: VS: Svar fra udenrigsministeren på henvendeise a l 30. oktober

Kzre udenrigsminister Per Stig mller

.
Tak for dit elektroniske brev af 14. november 2003.

Kun er jeg ked af, at du nu spiser mig - og dermed i sidste ende Ekstra Bladets lzsere - af med en vzrre sludder for en sladder.
De sp0rgsrnåi jeg sendte er jo netop IKKE besvaret - det var trods alt derfor jeg sendte dem Derfor fremsenderjeg dem igen, i håb om, at du kan give en ordentlig besvarelse. Det er i virkeligheden meget enkelt. Du skriver i dit brev af 30. oktober 2003 at 'begrundelsen for Danmarks deltagelse i den milimre aktion (var) at Irak ikke efterlevede kravene i FN's sikkerhedsrådsresolution 1441 om omgående, betingelseslOst og aktivt at samarbejde med FN's våbeninspekt~rer'.

,

.
Den del af din - og regeringens - argumentation forstår jeg godt. Det ville trods alt vazre underligt andet, al den stund I dog nu har gentaget den en del gange. Det er dog også derfor jeg er nodt til at sporge - og det bliver altså en gentagelse - om folgende: 1: Er det ikke korrekt, at dette samarbejde, som I altså var villige til at gå i krig for, skulle handle om Iraks masseodelqgelsesvåben, om at redegore for masse0dekggelsesvåbnene, udlevere masseodelqgelsesvåbnene og destruere mas~eodelaeg~elsesvåbnene?
2: Er det ikke rigtigt opfattet, at krigsgmdlaget dermed ALENE handlede om Iraks masse0dekggelsesvåben - og at det er N0JAGTIGT det du siger, om end inddiiekte - i brevet af 30. oktober?

Det var alene en krig om de formodede qseodelqgelsesvåben. Ikke andet. Du henviser i brevet til beslutningsforslag B118.
t l

Som jeg h e r de tretten punkter i afsnit IV i besl~tnin~sforslag B118 handler alle punkterne om - bmg af masseodelqgeisesvåben - afvzbning af masseodelqgelsesvåben - at Irak har oprusret med masseodekggelsesvåben og dermed k i t nednistningsforpligtelserne - at Irak ikke har villet udlevere oplysninger om masseodelqgelsesvåben og dermed ikke overholdt kravene i 1441 - at Irak dermed har spildt sine chancer for at udlevere masseodelzeggelsesvåbnene - at inspehrerne på trods af dette fortsatte jagten på masse0delaeggelsesvåbnene, og dermed fa Irak til at samarbejde om nedrustning af masseodelaeggelsesvåbnene - at dette samarbejde var wdvendigt for at få en fredelig afvæbning af Iraks masse~delqgeisesvåben - at våbeninspektorernes rapport den 7. marts gjorde det klart, at Irak ikke levede op til sine forpligtelser til at samarbejde om, redegore for og destruere sine masseodelzggelsesvåben, - at tolv å n erfaringer med nedrustning af Iraks masseodelqgelsesvåben viste at der ikke var brug for mere tid til at forhandle og inspicere - og dermed få Irak til at nedruste sine masseodekggelsesvåben - at hvis Irak fik lov til at beholde sine masseodelaeggelsesvåben så ville det svzekke respekten for FNs Sikkerhedsrad - at FNs Sikkerhedsråd tidligere har givet gront l y til at bruge mag mod Irak- dog ikke for at fjerne masseodelqgelsesvåben,men for at få Irak til at traekke sig tilbage fra det besatte Kuwait - at Iraks masse~delq~elsesvåbenså stor en trussel mod international er fred og sikkerhed at det er nodvendigt at gennemtvinge Sikkerhedsrådets krav om nedrustning a disse masseodelqgelsesvåben f
2

6

3; Er det ik en korrekt opfattelse af beslutningsgmdlaget i B1182 At ke alt, p k r det tidligere FN-mandat tid krig, handler om masse~delaeggelsesvåben de deraf f~lgende og problemstillinger? 4: Er det i k korrekt citeret fra Udenrigsministeriets notits om det ke folkeretlige grundlag for en krig, at 'Den sidste udvej for at få afvæbnet Irak må herefter anses at v n e en gennemtvingelse af FN's krav og betingelser med milim magt.' og 'På grund af Iraks vzsentlige bmd på sine forpligtelser, er det rwdvendigt at sikre - om formdent ved anvendelse af mlm magt - at landet bliver ii afvæbnet og således ikke laengere u d g ~en trussel mod international fred og r sikkerhed i regionen.'?
5: Den afvæbning, der altså danner basis for dette folkeretlige grundlag, er det en hzebning af andet end Iraks masse~delq~elsesvåben?
'r
f

6: Vil det va-e forkert at konkludere, at regeringens folkeretlige grundlag for et angreb og regeringens beslumingsforslag B1 18 om mlm aktion alene ii handler om Iraks rnasseOdelaeggelsesvåben? t
7: Hvis vi kan blive enige om den konklusion er det så ik dybt ke problematisk for regeringen, at Irak rent faktisk ikke besad masse~delaeggelsesvåben?
8: Er det i k korrekt opfattet, at det folkeretlige grundlag for angrebet ke bestod i den trussel mod international fred og sikkerhed, som de irakiske masse~delaeggelsesvåben udgjorde? 9: Fjerner det ikke regeringens folkeretlige grundlag, at der ikke var ma~se0del~gelsesvåben at der dermed heller ikke var en trussel mod - og intemational fred og sikkerhed?

,,

10: Er det ikke farligt for regeringen at henvise til B118s krav om Iraks overholdelse af resolution 1441 når nu det står klart, at Irak ikke besad masse~delaeg~elsesvåben? Hvordan kan regeringen blive ved med at insistere på, at Irak skulle overholde kravet om at redeg~re udlevere og for, desuuere sine masseodelzggelsesvåben - når nu landet ikke havde nogen?

Jeg ser frem ti en fyldig og grundig besvarelse. Med venlig hilsen Bo Ellrjzer, Ekstra Bladet Frederiksgade 33

-----Oprindeligmeddelelse----Fra: Udenrigsministeriet (t) [mailto:t-um@um.dk] Sendt: 14. november 2003 10:12 Til: bo.elkjaer@eb.dk Cc: Arkiv7 (t); "Bach, Smen" Emne: Svar fra udenrigsministeren på henvendelse af 30. oktober

Til: bo.ekjaer@eb.dk
Udenrigsministeriet, den 14-11-2003 10:11/ 137623

Journalnummer: 119.E.22-2
1
e "

Vil du sende dette? Bo E%zr 03 1106 rev JN.doc >> Jette <@il:

STATSMINISTERIET Den december 2003 S p 0 r g s d i Folketinget nr. S 957 af 27. november 2003 til statsministeren til skriftlig besvarelse fra Villy Sgvndal (SF) S ~ 0 r g s nr. S 957: d "Hvilke forhold i undertrykkelse eiier rnilimr kapacitet var udslagsgivende for den danske regerings beslutning om at gå i krig i Irak?' Svar Regeringens begrundelse for Dan-~xksdelt2geIse i de:: rditare d s a s i Irak er beskrevet i bemrkningeme til B 118 af 18. marts 2003. Som det fremgår, lagde regeringen ved vurderingen af situationen bl.a. v q t på, at Irak ikke havde overholdt kravene i resolution 1441 om om gående, betingelseslost og aktivt at samarbejde.

STATSMPNISTENET
Prime Minister's QGfice
Christiansborg Pruis Jarrgens Gard 11 DK-i218 Gopenhagen K PhoneM5339233 00 Telefax +45 33 1 1 i6 65

Telefax
12. december 2003

Udenrigsministeriet

Att:

Teiefax nri'nu.:
FralFrom: Antal sider (inkl. denne)/ No. of pages (incl. this):

iL

Jesper V. Andersen

Med anmodning om svarudkast senest onsdag den 17. december 2003 kl. 14.00 fremsendes vedlagt kopi af S 1270-72 af den 11. december 2003 stillet af ViUy Savndal (S).
Origirialbrevct sendes $-&pr.
post.

cc: MELA, 33920349

.

..

12/12/2003

10:29

STRTSNINISTERIET OMR.l + 33920349

NO. 333

u002

Kerbenhavn, den 12. december 2003

Ministerseleet~r Flemming Stender Udenrigsministeriet

Kære Flemming, Statsministeren har bedt mig oversende vedlagte sprargsmål S 1270-72 stillet af Vil-

Sp~rgsmalet oversendes med henblik p&svarudkast. Svanidkastct bedes være Statsministedet i hznde seaest onsdag den 17. december 2003 kl. 14.00 pr. e-mail til: stm@stm.dk.

Med venlig hilsen

.---F
Je
r F. Andersen

.
,

32/12/2003

10:29

CTRTSMINICTERIET OMR.l

3

33920349

N0.333

Om03

.
FOLKETINGET Den 11. december 2003

Y@b+f/

wAL L&Gp -.R/

4J ';

i!
S~@rqsm?il nr. S 1270
i

t44K

i

5K57
i

S P O R G S M A L
til skriftlig besvarelse

Ti1 statsministeren (11/12 2003) af: Villy Seivndal (SF) : >Hvordan vurderer regeringen i dag de manglende fund af irakiske masse~deli~ggelsesvaben?k" (Spm. nr. S 1 2 7 0 ) .

Sp~rgsmålet er stillet i henhold til forretningsordenens § 20. SpDrgeren udbeder sig skriftligt svar, der bedes t~lstilletFolketingets Lovsekretariat i 80 eksemplarer. I svaret bedes anfart sp~rgsmålecsnummer.

Til
statsministeren

a

,.
bl

12/12/2003

10: 29

STRTSNINISTERIET ONR.l + 33920349

JYPJkCf/
FOLKETINGET Den 11. december 2003

j

"9
PJ4

Swarssm5l nr. S 1271

&P L ' m S*/

J'h' se.5

S P D R G S M Å L til

skriftlig besvarelse

Til statsministeren (11112 2003) af:
Villy savndal (SF) :

>Havde irakere og Iraks naboer i det historiske bakspejl grund til at tro, at Saddam ~ u s s e h kunne true dem med rnasse~delæggelsesv&ben, da krigen indledtes?< (Spm. nr. S 1271). il

Spargsmålec. er stillet i henhold til fcrretnin~sordenens§ 20. Sp~rgerenudbeder sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folketingets Lovsekretariat i 80 eksemplarer. I svaret bedes anf~rt sp@rgsm%lets nummer.

Til

statsministeren

':t~t~rninisteriet
t

2 DEC. 2003

t

.qq/o 35'
*

..

'.

12/12/2003

1:9 82

STQT~MINISTERIET ONR.1 + 3 9 0 4 3239

NO.3 3 3

Q0 05

* , .-.

f/
FOLKETINGET
i

Den 11. december 2003

Spnrqsm&l nr. C 1272

MSY
S P 0 R G S M A L
til
\

skriftlig besvarelse

Til statsministeren (11/12 2003) af: Villy Savndal (SF):

*Har det såkaldte 45-minutters-argument (om at Irak i labet af 45 minutter skulle vzere i &and tll at bringe rnassemdel~ggelsesveben til anvendelse), som premierminister Tony Blair fejlagtigt har benyttet i Storbritannien, p& naget tidspunkt varer anvendt I e n dansk sammenhæng, og har det haft indflydelse på den danske regerings beslutning om krigs deltagelse?^ (Spm. nr. S 1272) .

Sp0rgsmaLet er stillet i henhold til forretningsordenens 5 20. '

SpQrgeren udbedex sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folketingets Lo-$sekretariat i 80 eksemplarer. I svaret bedes anfart spargsrn5lets nummer.

Til
statsministeren

Statsministeriet
i 2 DEC.. ?CO3 .

STATSMINISTERIET Den december 2003 Sp0rgsmål i Folketinget nr. S 1270 af 11. december 2003 til statsministeren til skriftlig besvarelse fra Villy S~vndal (SF). S D D ~ nr. s~1270: @ "Hvordan vurderer regeringen i dag de manglende fund af irakiske masse0delaeggelsesvåben?"

Ved vurderingen af den foreliggende situation fomd for den militime indsats over for Irak Iagde rcgei-kgez ; r q på er, ,dt,ke e!e,?lrnter, r i m gydeligi fremgar a f bemrkningeme til beslutningsforslag B 118, pkt. IV. Fund af masse0delaeggelcesvåben indgik ikke i disse elementer.

STATSMINISTERIET Den december 2003 Spcargsmål i Folketinget nr. S 1272 af 11. december 2003 til statsministeren til skriftlig besvarelse fra Villy Scavndal (SF) S o 0 r g s d nr. S 1272: "Har det såkaldte 45-minutters-argument (om at Irak i lcabet af 45 minutter skulle vzre i stand til at bringe rnassecadelacggelsesvåbentil anvendelse), som premierminister Tony Blair fejlagtigt har benyttet i Storbritannien,på noget tidspunkt vaeret anvendt i en dansk sammedzng, og har det haft indflydelse på den danske regerings beslutning om krigsdeltagelse?"

Der henvises til bevarelsen af sp0rgsmål1270.

04/05

' 0 4 TIR 1 3 : 1 5 FAX 33375070

UDE~NRIGSLMII\JISTEIIIET
Nordgruppen Den 30. april 2004

Sprargsmgl i Folketinget nr. S 3384 af 20.aprii 2004 u1 udenrigsministeren til skriftlig besvarelse fra Keld Albrechtsen (EL)

Spargsmal nr. S 33 "Vil udenrigsministeren redegrare for, hvorledes de deldassificerede dokumenter fra FE er indgået i regeringens bedrammelse af Iraks masseadele~elsesvåben våbenprogrammer?" og

m
Der henvises u1 min besvarelse af 22. april 2004 af sp~rgsmåi S 3200. m.

0 4 / 0 5 2 0 0 4 TIR 1 2 : 1 5

[AF/m-NR

67991 m 0 1 2

-

Grundlaget for indsatsen h Irak ,~?~fi~de~z~sgs~zi~ziste~~ 13e? S g A48lleii t
.Argumenterne mod beslutningen om Danmarks deltagelse i den oprindelige indsats i Irak kan deles op i sobre og mindre sobre. De sobre drejer sig om politiske holdninger og om analysen af det folkeretlige grundlag. De mindre sobre drejer sig om mistznkeliggarelse, formodninger og udokumenterede påstande. Jeg håber, at den seneste tids debat medvirker ti1 at få fokus på de farstnzvnte, så vi for alvor kan starte de viguge overvejelser om udvikling af folkeretten med henblik på at imodegå den nye tids trusler i form af global terrorisme, spredning af masseadelzggelsesvåben og de massive menneskerettighedskznkelser. Forespargselsdebatten i Folketinget den 20. november om erfaringerne fra den militzre indsats i Irak var god. Den tegnede partiernes politiske holdninger klart op. Et stort flertal var enig i, at vi uanset forskelhge holdninger til krigen i marts nu efter FN's resolution skal deltage i den multinationale indsats, mens mindretallet redegjorde for sin modstand. Det store flertal i Folketinget slog fast, at det Izgger afg~rende vzgt på, at dansk deltagelse i militzre indsatser finder sted i overensstemmelse med folkeretten. Som en konkret opfalgning på debatten vil regeringen anmode Dansk Institut for Internationale Studier om at udarbejde en udbygning af Instituttets rapport fra 1999 om hurnanitzr intervention. De vzsentligste reelle argumenter mod deltagelse i den oprindelige militsere indsats består af to hovedeiementer. For det forste burde våbenlnspektorerne have haft mere tid. For det andet burde der have foreligget en ny resolution i FN's Sikkerhedsråd. Der var allerede i slutningen af 2002 enighed i Sikkerhedsrådet om, at Irak substantielt brod de forpligtelser, som Sikkerhedsrådet havde påiagt landet. Der var også enighed om, at Irak udgjorde en trussel mod den internationale sikkerhed og stabilitet i regionen. Der, hvor vandene skilte, var i spargsmålet om, hvornår man skulle drage de n~dvendige konsekvenser. Regeringen fandt, at Saddam Hussein i foråret 2003 havde haft rigelig tid og dermed sin "sidste chance" u1 at opfylde Sikkerhedsrådets klare krav om omgående, betingelseslmst og aktivt at samarbejde med våbeninspekt~rerne, at den eneste mulighed for at gennemtvinge og Sikkerhedsrådets krav var gennem en mditzr indsats. Det var en holdning, som vi delte med en rzkke andre lande. O m det var en holdning, som et flertal i Sikkerhedsrådet kunne have tilsluttet sig, får vi aldrig at vide. Det kom nemlig aldrig til en afstemning. Vedtagelse af en ny resolution i Sikkerhedsrådet vdle selvfalgelig ud fra en politisk betragtning have vaeret det bedst tznkelige grundlag for den militzre indsats. Som f ~ l g e den franske af trussel om veto var det umuligt. Juridisk var en ny resolution irnidlemd ikke nodvendig bemyndigelsen til magtanvendelse lå nemlig allerede i Sikkerhedsrådets tidligere resolutioner. Det var den samme bemyndigelse, der lå til grund for det beslutningsforslag, som den tidligere regering i 1998 fremlagde, og som Folketinget vedtog, vedr~rende dansk mihtzrt bidrag a1 et den multinationale indsats i Irak. Regeringen fremlagde sin juridiske analyse åbent og detaljeret i et notat af 17. marts 2003. Men folkeret er ikke nogen eksakt videnskab, og ikke aiie folkeretseksperter har vzzet enige i vurderingen. Sikkerhedsrådets resolutioner er resultatet af lange og ofte meget vanskelige draftelser. Den politiske forståelse af en resolution kan vzre

a

3

kil-sl<i:iligIjlandt de forskellige aktorer, som har medvirket til vedtagelseri. Derfor kan áet ikke ~ ~ i , ! I i:ir cder er forskellige opfattelser af det juridiske grundlag. Men ingen kan skyde regeiingen ~ ~ i sl;i-~ciii> vi ikke lagde vor anaiyse åbent frem. at
1)ci \rar de sobre argumenter. Så er der de mere problematiske. Som når det påstås, at ircgeringen har zndret sin begrundelse for at deltage i den militsere aktion. Enhver, der vil gore sig den umage at lzse bemakningerne til det beslutningsforslag, som regeringen fremlagde den 18. marts 2003, vil klart kunne se de tretten punkter, som efter regeringens opfattelse begrundede, at Danmark skulle deltage. Det var dem, regeringen forelagde for Folketinget, og det var dem, et flertal i Tinget baserede sig på, da Folketinget gav sit samtykke al den militzre indsats i Irak - hverken mere eller mindre. De 13 punkter er kke kun påstande. D e kunne ikke og kan ikke anfzgtes, hverken dengang eller nu.

)

På det seneste er regeringen også blevet beskyldt for at fifle med det juridiske grundlag. Information har gennemgået Udenrigsministeriets notater fra henholdsvis februar og marts og er kommet frem al, at de ikke er identiske. Det er de selvf~lgelig ikke. Burde de vzre identiske? Svaret er klart nej. Situationen udviklede sig jo både gennem våbeninspekt~rcrnesfortsatte arbejde og gennem draftelserne i Sikkerhedsrådet i perioden mellem de to notater. Disse faktiske forhold er naturligvis beh~rigt reflekteret i notatet fra marts. Alt andet d e da vzre kritisabelt. Den juridiske analyse er jo netop sammenfaldende i de to notater. Begge konkluderer som i 1998, at de tidligere sikkerhedsrådsresolutioner indeholdt mandat al mitit= indgriben. Ingen antydede dengang, at det såmznd nok var Niels Helveg Petersen, der havde fmt roikeretskontorets pen. Hvorfor mere end antydes det så nu, at regeringen skulle have gjort det? Analysens resultat er det samme, og jeg har naturligvis ikke givet Folkeretskontoret noget diktat. I så fald viUe dets analyser jo vme vzrdil~se! Beskyldninger om urent trav og fordzkte hensigter er selvfdgelig altid s v a e at gendrive. Det er meget lettere at mistzenkeligare end at redegme ordentligt for sine argumenter. Regeringen er selvsagt parat al at irn~degå beskyldninger og dokumentere den reelle sammenhzng. Det er alle nu engang vilkårene for den al enhver tid siddende regering. Men det er spild af h a n d e n s tid gang på gang at skulle afvise grundlose beskyldninger,>år der mere end nogensinde f ~ er r behov for en fremadrettet debat om udviklingen af folkeretten i lyset af den nye tids sikkerhedstrusler. Jeg hai. selv bidraget til at starte den fremadrettede debat gennem det seminar, der blev afholdt i Udenrigsministeriets regi den 14. november. Den kommende redegmelse fra DIIS vil give et vzsentligt grundlag. Det Udenrigspolitiske Nzvns kommende h ~ r i n g også vzre et vigtigt vil element. Der foregår en vigtig diskussion mange steder, både nationalt og internationalt, blandt politikere og folkeretseksperter. Op til et muligt medlemskab af Sikkerhedsrådet er det szrligt betydningsfuldt, at Danmark har klare holdninger på disse områder. Det er en debat om dette, vi har behov for - også når det kommer til udviklingen af folkeretten - og ikke falske anklager om at have manipuleret med folkeretten!

X

-a

STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG Prins Jorgens Gård 11,1218 -benhavn K Telefon 33 92 33 00 -Telefax 33 11 16 65 CVR-NR. 10-10-39-40

Dato: . j4
J.nr. Sagsbeh.:

OHV. 2804
230-0080 JKL

Bo E l k j ~ r Ekstra Bladet Fredenksgade 33 8000 Arhus C

Ved e-mail af 5. oktober 2004 har De anmodet Statsministeriet om aktindsigt i ministeriets materiale "vedrnrende beslutningen om at deltage i krigen i Irak." Indledningsvis skal statsministeriet henvise til ministeriets breve til Dem af 14. august, 27. oktober, 10. december og 19. december 2003 samt brev af 3. juni 2004.

På baggrund af disse breve har Statsministeriet forstået Deres seneste henvendelse som vedrorende dokumenter udarbejdet eller indgået i perioden efter den 23. september 2003 samt eventuelle dokumenter fia perioden fnr dette tidspunkt, som De tidligere har fået afslag på aktindsigt i, men i relation til hvilke den tid der er gået måtte give anledning til, i zde~ledzs. at d3lc~menteme dag w ~ d e r e c
Såfremt denne forståelse måtte give Dem anledning til bemizrkninger, er De naturligvis velkommen til at vende tilbage. Da besvarelsen af Deres anmodning, som Statsministeriet har forstået den, vil nndvendiggnre en gennemgang af en meget betydelig m ~ n g d e materiale samt eventuelt haring af andre myndigheder, har det ikke vzret muligt for statsministeriet at besvare Deres anmodning inden for 10 dage, jf. offentlighedslovens 16, stk. 2. endelig afgorelse i sagen i lobet af 2 måneder Statsministeriet forventer at kunne t r ~ f f e fra i dag. Med venlig hilsen

Bo Elkjzr Ekstra Bladet Frederiksgade 33 8000 Arhus C

Asiatisk Plads 2 DK-1448 Kebenhnvn K

Tekfon +45 33 92 00 00 'Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: urn@um.dk hrip://wmm.um.dk Girolronto 3 00 18 06

Bilag

Journalnummer

Kontor

15.M.Dan.2-l1.d

SP

7. oktober 2004

Udenrigsministeriet skal hermed anerkende modtagelsen af Deres e-mail af 5. oktober 2004 med anmodning om aktindsigt "i samtlige udenrigsministeriets akter, aktlister, noter, notater, dokumenter, papirer m.v. i sagen vedrarende beslutningen om at deltage i krigen i Irak". Anmodningen vil blive besvaret snarest muligt.

Med venlig hilsen

Jesper Vahr
Kontorchef

STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG Prins Jergens Gård 11,1218 Kebenhavn K Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65 CVR-NR. 10-10-39-40

Sagsheh.:

MBN

Ekstra Bladet Att.: journalist Bo Elkjær Frederiksgade 33 8000 Arhus C

Ved e-post af 5. oktober 2004 til Statsministeriet har De anmodet om aktindsigt i "samtlige ministeriets akter, breve, mails, dokumenter, notater med videre i sagen vedrarende Anders Fogh Rasmussens åbningstale i Folketinget 5. oktober 2004. Jeg nnsker at fa tilsendt en fuldstzndig og komplet fotokopi af sagsjoumaleme og af samtlige akter i sagen.". .l. Ministeriet vedlzgger i den forbindelse en udsluifi af journallisten i sagen vedrarende åbningstalen den 5. oktober 2004 i Folketinget samt statsministerens endelige åbningstale (sagens akt 3). Efter offentlighedslovens 9 7, stk. 1, nr. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug. .l. For så vidt angår akt 1 og 2 har Statsministeriet efter en konkret vurdering af dokumenterne fundet, at der er tale om interne arbejdsdokumenter, som ikke kan udleveres. Statsministeriet har på den baggrund undtaget akt 1 og 2 fra aktindsigten i medfar af offentlighedsloven~ 7, stk. 1, nr. 1. 9 Det bemzrkes for god ordens skyld, at meroffentlighedsprincippet i offentlighedslovens 4, stk. 1, 2. pkt. og offentlighedslovens 5 11, er indgået i Statsministeriets overvejelser. Ministeriet har imidlertid ikke fundet grundlag for ekstrahering i medfar af offentlighedslovens 5 11, ligesom ministeriet ikke har fundet, at der i medfor af meroffentlighedsprincippet er grundlag for at meddele Dem aktindsigt i videre omfang end sket. Statsministeriet har herved lagt vzgt på de samme hensyn, som ligger til grund for 5 7, stk. l , nr. 1.

Marlene ~ o ~ & i e l s e n

Postliste 2
Statsministeriet
Sagsnummer Brevdato oprettet Akinr. Sagstitel Akttitel

Side 1 af 1
08-10-2004
Sagsbehandler Ansv. afdeling Udf. afdeling

M Y P ~ Akttekst
/U<tgruppe Aktdeltagere

5040-0001 03-09-2004 27-09-2004 1 CN h i n g s t a l e n 051004 Cover note med synops for Abningstaien 051004 Cover note med synops for Abningstalen 051004 Cover Note M TG Thomas Gregersen

5040-0001 07-09-2004 29-09-2004 2 CN Abningstalen 051004 Cover note med justeret synopsis for Abningstalen 051004 Cover note med justeret synopsis for Abningstalen 051004 Cover Note M TG Thomas Gregersen

5040-0001 0510-2004 08-10-2004 3 NO h i n g s t a l e n 051004 Statsministerens Abningstale aholdt i Folketinget 051004 Statsministerens Abningstale aiholdt i Folketinget 051004 Notat 1 14 Statsministeriet

STATSMINISTERIET Embargo: Må ikke offentliggeres fer talen er holdt Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved Folketingets åbning tirsdag den 5. oktober 2004

Det talte ord gælder
Det går godt i Danmark. Vi har en solid cikonomi. En af de stmkeste i Europa. Vi har et rekordstort overskud p2 betalingsbalancen. Overskuddet p&de offentlige finanser er blandt de stmste i Europa. Den offentlige gæld er nedbragt med over 17 mia. kr. siden 200 1. Og renten er meget lav. Solide overskud. Nedbringelse af gield. Samtidig med, at skatterne er blevet sat ned. Vi indfarte et skattestop fra regeringens farste dag. Og det har vi overholdt. Der har nu vzret skattestop i 1043 dage. Ja, vi er endda gaet videre. I år har vi givet skattelettelser for rimten 10 mia. kr. Skattestop og skattelettelser. Og det har vi præsteret samtidig med, at der er gennemfcirt forbedringer af velfierden. Siden 2001 er det offentlige forbrug vokset med 13 mia. kr. Penge der iszr er brugt på oget velfzrd. Og der er også blevet flere medarbejdere til at yde velfærd. I dag er der 14.000 flere ansatte i den offentlige sektor end for tre Ar siden.

Ledigheden er begyndt at falde. Beskæftigelsen er stigende og vil næste år være bjere end nogensinde far. Regeringens politik med skatteneds~ttelser Forårspakke virker. Vi er på rette og spor. Det går godt. Og det kommer til at gå endnu bedre, hvis vi fastholder regeringens kurs. Forventningerne til fremtiden er lyse. Flere og flere virlcsomheder ser positivt på de @konorniske udsigter og beskzeftigeisen. Og danskernes tiliid il1 den rikonoriske udvikling er i top.

Det danske samfund står stzrkere end nogensinde til at m d e fremtidens udfordringer. Og udfordringer er der nok af. Men netop, når det går godt, skal vi tage fat på at sikre det danske samfund, så de kommende generationer kan opleve fortsat fremskridt, tryghed og velfzerd. Den nok stmste udfordring er den, man med et lidt frernmedgmende ord kalder globalisering. Vi oplever i disse år, at en del af vor produktion og vore arbejdspladser flytter til , er lande ~ s t p åhvor I~nningeme betydeligt lavere end her.

Men vi kan ikke og vi skal ikke konkurrere på Iennen med lande som Kina og Polen - eller opstille kunstige barrierer. Det vil kun gme os fattigere. Vi skal i stedet skabe nye job ved at konkurrere på dygtighed. Så de arbejdspladser, vi mister til lavl0nslandene, bliver erstattet af gode, vellmede job. Når andre er billigere, skal vi være bedre. Vi skal blive bedre til at oprette nye arbejdspladser. Vi skal gme Danmark til et f~rende iv~rks~tterr1~11!nr1. ska! f^rrke ng f ny viden ng ny-:irliter. Og vi skal vi 2 omsætte den ny viden og de nye idéer til vækst og arbejdspladser. Men vi skal også bevare trygheden for den enkelte. I gamle dage var tryghed på arbejdsmarkedet forbundet med fast job og lange opsigelsesvarsler. I vore dage handler tryghed på arbejdsmarkedet også om viden, kvalifikationer og evnen til at omstille sig til nye tider.
I dag er det ikke nok at tage en uddannelse, og så tro man kan leve af den resten af

livet. Vi skal Iebende dygtiggme os. Vi skal kunne matche nye krav og omstille os til nye job, når gamle forsvinder. Viljen til forandring er vejen til tryghed. Derfor skal der være bedre muligheder for at kunne fa relevant omskoling og efteruddannelse. For faglærte såvel som ufaglærte. For dem med de lange uddannelser og for dem uden. For dem, der arbejder med de nyeste teknologier, og
for dem, der arbejder indenfor traditionelle håndværk. Det gælder alle.

Og det er et fælles ansvar. For det offentlige. For virksomhederne. Og for medarbejderne. Regenngen har derfor sammen med arbejdsmarkedets parter iværksat et fælles projekt om, hvordan vi kan skabe et markant 1017 af voksen- og efteruddannelserne. Det er mit håb, at alle Folketingets partier vil bakke op om denne langsigtede plan og om den lovgivning, der skal fnlge op på arbejdet. l\?loro.nJaae~s D i~lfordringsr hzvsr, at vi fcrbedrsr Eisle veres liUcX!nne!sessystemm Regenngen har allerede gennemfxt en mkke afgnrende reformer af folkeskolen, gymnasier, erhvervsskoler og universiteter for at h j n e det faglige niveau. Men vi mener, at der er meget mere at gme. Bl.a. i folkeskolen. Det duer ikke, at r visse skoler stadig bruger forældede b ~ g e og undervisningsmaterialer. Det er jo helt håblost, hvis det er rigtigt, at der er folkeskoler, som stadig bruger atlas med det gamle Sovjetunionens grænser. Det kan vi simpelthen ikke byde den generation, der om nogle &rskal tage livtag med globaliseringens udfordringer. Folkeskolen skal have et lafi. Over de næste 4 år vil vi tilfme i alt knap 2,3 mia. kr. Til flere timer. Til læreb~ger. modernisering af lokaler. Til computere. Til Til efteruddannelse af lærere. Men penge gm det ikke alene. For vi har i forvejen verdens dyreste folkeskole. Det afgnrende er undervisningen. Det afgarende er, at alle elever kommer ud af skolen med gode faglige fzrdigheder.

Vi skal sikre, at vore b0m og unge lærer noget, de kan bruge. Derfor har vi indfmt bindende mål for, hvad eleverne skal kunne på bestemte klassetrin i folkeskolen. Og vi vil give skolerne bedre mulighed for at teste, om målene bliver nået. For at styrke kendskabet til centrale dele af dansk litteratur vil der nu blive udsendt en fortegnelse over forfatterskaber, som eleverne skal have stiftet bekendtskab med i skolen. Der bliver udsendt nye læreplaner for gymnasiet. Vi vil foreslå styrket faglighed i Izrer- og pædagoguddannelseme. Og vi vil fremlægge forslag om, at de enkelte uddannelsesinstitutioner skal cfhoiggme deres FA eg reeu!tuter, bl.z. hv9r Ew.ge, der e~ldfkrer i?ddwne!se~, og hvor mange der finder beskæftigelse efter endt uddannelse. Vi skal med andre ord tro på, at det gm en forskel, at vore b0rn Izrer noget. At det ikke er ligegyldigt, hvad de lærer. Og nej, det er ikke tilbage til fortiden. Det er investering i fremtiden. Vi er gode til at fa idéer i Danmark. Men vi er mindre gode til at omsætte idéerne til vækst og beskfiigelse. Vejen fra forskning til forretning skal være kortere, nemmere og hurtigere. Derfor skal en ny lov give universiteter og forskningscentre mulighed for at oprette selskaber. Selskaber, som med forskernes resultater i hånden professionelt kan starte en ny produktion sammen med private.

Regeringen vil fremlægge forslag om etablering af idéværksteder, hvor studerende og og forskere kan a@r~ve udvikle nye produkt- og fonetningsidéer. Væksthuse, e som skal s t ~ t t udviklingen fra opfindelser til arbejdspladser. Vi vil danne en iværksætterfond, som kan skaffe risikovillig kapital til start af nye virksomheder. Vi etablerer en særlig, gunstig låneordning for iværksættere. Vi arbejder sammen med pensionsinstitutterne om at skaffe flere midler til investering i nye virksomheder. Og vi har nedsat Tænketanken for fremtidens vækst, som skal komme med bud på, hvsd Emiiis~h ski!
iif i Ue"iden.

Danmark skal være en teknologisk hajdespringer. Derfor etablerer regeringen en forskning og særlig hajteknologifond. Vi vil målrette fondens midler til ambiti~s udvikling på områder, hvor der er chance for at skabe varige arbejdspladser med fremtid i. Målet er i farste omgang at bygge fonden op til 16 mia. kr. Vi vil herudover på næste års finanslov afsætte næsten 10 mia. kr. til forskning. Og vi vil optage 500 flere studerende på forskeruddannelsen om året, så vi far uddannet en ny generation af unge dygtige forskere. Men regeringen vil videre end det. Vi har en vision om Danmark som et farende vidensamfund. Vi vil 0ge indsatsen med forskning og udvikling markant. Og vi vil forbedre uddannelserne yderligere. Til foråret vil regeringen præsentere en flerårsplan for Danmark som forende vzkst-, viden- og iværks~ttersamfimd. Vi sætter det mål, at det offentlige og de private virksomheder tilsammen ager indsatsen med forskning og udvikling, så vi i 2010 når op p&et belob svarende til

mere end 3 procent af landets samlede produktion, bruttonationalproduktet. Det vil bringe Danmark blandt de absolut fmende lande i Europa, når det gælder forskning og udvikling. Det er en stor udfordring. Men en udfordring, som vi kan klare. Vi har styr på akonomien. Og vi har far vist, at vi magter at omstille os. Jeg forstår godt, hvis mange mennesker er bekymrede over al den debat om udflytning af job til 0steuropa og Asien. Men vi kan forvandle globaliseringen fra en trussel til en chance. Hvis vi bzrer os klogt ad. Hvis vi dygtiggm os. Hvis vi tager fat nu. Og det skal vi.

Siden regeringsskiftet i november 2001 har regeringen gradvist fornyet og udviklet det danske velfærdssamfund. En forandring, som er gået hånd i hånd med tryghed. regeringen sit arbejde med at forny, udvikle og skabe v ~ k sog t Nu forts~tter velfterd i det danske samfund. Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske - ikke i systemet. Vi er ikke bundet af szrlige hensyn til organisationer eller bevzgelser. Vi tager i stedet fordomsfi-it fat om tingene og forsager at skabe de bedste rammer for befolkningen. Vi har aftalt en kommunalreform, som giver den enkelte borger mere kvalitet for pengene. Vi styrker det lokale demokrati gennem stmke, bæredygtige kommuner. Vi styrker kommunerne ved at give dem flere opgaver.

Det er den stmste og vigtigste reform af den offentlige sektor i mange år. En reform der skal sikre fortsatte forbedringer af den offentlige service. For de syge. For de handicappede og de svage grupper. For de ledige. Og for alle andre. Reformen påvirker mange tusinde medarbejdere. Til alle jer vil jeg gerne understrege og gentage: Alle medarbejdere frrlger med opgaverne over i den nye struktur. Vi har brug for jeres kompetencer og motivation til at I0se de mange vigtige opgaver. Regeringen lægger afgrrrende vægt på tryghed for de ansatte.

-

I hele landet er der netop nu en rivende udvikling i gang. Danmarkskortet skifter
dagligt udsetnde. Mmge kommuner har besluttet at sla sig sammen. h & e er p& vej til det. Vi ser en optimisme og en vilje til forandring og til at t d e nyt over hele landet. Det er en bolge af forandring, som viser, at kommunalreformen er den rigtige lnsning p&det rigtige tidspunkt. Det lover godt for fremtiden. Jeg er glad for den aftale, vi har indgået. Den er bred i sit indhold. Den har bred opbakning blandt landets kommunalpolitikere. Men desværre er der partier i Folketinget, som har valgt at holde sig udenfor aftalen. Partier der normalt gerne vil opfattes som ansvarlige og reformvenlige. Politikerne i kommunerne har viljen og modet til forandring. De fortjener bred opbakning fra Folketinget. Jeg håber derfor, at der vil være bred tilslutning til de konkrete lovforslag, som vi lægger frem. Regeringen giver alle endnu en chance for at vise, at de godt vil være med. Vi vil fortsætte med at forny og forbedre vore sygehuse. Behandlingen af sygdomme på danske sygehuse skal vzre i verdensklasse. Og ventetiderne skal væk eller være de kortest mulige.

Vi har til& sygehusene over 3 mia. kr. ekstra fra 2002 til 2005. Og det virker. Der opereres nu hvert år 70.000 flere på vore sygehuse, end da regeringen trådte til. Der er ansat flere læger og sygeplejersker. Og ventetiderne er faldet markant. Vi har givet alle borgere - uanset pengepung - ret til at vælge at blive behandlet på et privat eller udenlandsk sygehus, hvis ventetiden på de offentlige sygehuse er lang. Det har hjulpet over 37.000 patienter til at komme hurtigere i behandling for deres sygdom. 37.000 danskere, der har faet forbedret deres liv. 37.000 danskere, der har haft glæde af denne regerings opgm med fortidens ideologiske blokeringer. Nzsie shidi ei zt gGiC 'n-~aliieteiibzhsixllingefi e i
f i h bedre.

Med

kommunalreformen skaber vi 5 stærke sundhedsregioner, som bliver gearet til at levere den hajeste kvalitet. Ved at samle behandlinger. Ved bedre at udnytte mulighederne for at behandle specielle sygdomme. Og ved en bedre anvendelse af det personale, der er til rådighed. Vi er w d t til at forbedre behandlingen af kræft. Der er allerede taget en række initiativer. Men vi msker at hcijne kvaliteten af kræftbehandlingen yderligere. Vi vil derfor hurtigt fcilge op på anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens kræftstyregruppe. Og regeringen vil fremlægge en ny kræfthandlingsplan. Sigtet er at bringe krzftbehandlingen på de danske sygehuse op på det hajeste internationale niveau.

Vi skal fortsat forbedre omsorgen for vore ældre. Derfor foreslår regeringen en særlig og ekstra indsats til gavn for de ældre, medicinske patienter. Vi har indfort frit valg af hjemmehjælp og ældreboliger. Kommunerne far hvert år tilf~rth mia. kr. ekstra til zldreplejen. ! Der bygges flere ældreboliger.

Og mere end 170.000 ældre far nu en særlig %Idreydelse.Og heraf f r 150.000 å ældre det fulde belab. Næste skridt er bedre vilkår for de mange ældre patienter, som er indlagt på vore sygehuse. Vi har fokuseret meget på ventetider og komplicerede sygdomme. Og det har givet positivt resultat. Nu sætter vi stærkere fokus på de mange ældre, medicinske patienter med mere almindelige sygdomme såsom sukkersyge og lungesygdomme. På finanslovforslaget for 2005 har regeringen afsat i alt 210 mio. kr. til en særlig indsats for ældre medicinske patienter.

vi vi! forrtzrke indsatser?for at f5 iad~m~drtme i arbejde ng iiddme!re ng i
det hele taget integreret bedre i det danske samfund. Derfor vil regeringen forebygge ghettodannelse i byerne. Og flere indvandrere skal ind i erhvervsuddannelserne. Vi har strammet udlændingepolitikken. Og det virker. Antallet af opholdstilladelser er ikke længere over 17.000 om året. Antallet er nu mere end halveret til ca. 7.000. Fm valget lovede vi en fast og fair udlændingepolitik. Det har vi opfj4dt. Og den holder vi fast ved. Også 24 års reglen. Den regel, som siger, at man som udgangspunkt skal være mindst 24 år for at kunne fa familiesammenfaring her i landet. Den regel er nadvendig. For at beskytte de unge piger mod de ulykkelige tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber. For at sikre en ordentlig integration. Der er partier, som vil afskaffe 24 års reglen. Med henvisning til, at den strider mod internationale konventioner og menneskerettigheder. Regeringen må kraftigt afvise den kritik. 24 års reglen strider ikke mod nogen konvention. Vi fmer en

stram udlændingepolitik, ja. Men den lever helt op til vore internationale forpligtelser. Der er ikke noget at komme efter. Kritikken mod 24 års reglen dækker reelt over, at der er oppositionspartier, som vil lempe udlændingepolitikken. Der er partier, som siger: "Det er ligegyldigt, om der kommer 4.000 eller 10.000 udlændinge til Danmark ved familiesammenforing." Jeg vil gerne slå fast: Regeringen er lodret uenig i det synspunkt. Det er ikke ligegyldigt, hvor mange indvandrere, der kommer til Danmark. Vi er mdt til at holde benhårdt fast i en stram udlændingepolitik. Kun på den måde far vi mulighed for at sikre uddannelse og arbejde til de indvandrere, som allerede er her. Desværre arbejder kun 4 ud af 10 udlændinge og efterkommere. Det er én af de laveste andele i hele Europa. Resten er på kontanthjælp eller dagpenge. Det er for svært at fa fodfæste på arbejdsmarkedet for nyankomne, som mangler uddannelse og danskkundskaber. Bl.a. stiller vi hnje teoretiske krav til dem, som vil påbegynde en praktisk uddannelse - krav, som især rammer udlændinge og efterkommere. Det er som en trappestige, hvor de nederste trin mangler. Vi må gme en kraftanstrengelse for at skabe flere praktiske indgange til flere uddannelser. Vi skal give mulighed for, at man kan fa lov at vise, hvad man dur til
i praksis, fm man går i gang med en uddannelse. En måde at gare det på er ved en

såkaldt trainee-ordning, som DS Håndværk og Industri og Dansk Metal er ved at indfore. Sådanne initiativer hilser regeringen velkommen og opfordrer andre til at folge det gode eksempel. Vi vil nu efterse alle offentlige ansættelsesområder for at skabe tilsvarende muligheder dkr.

Især de unge skal have et bedre tilbud end kontanthjælp. Vi skal tilbyde dem trainee-job, forpraktik, f~lordninger lignende i stedet for kontanthjælp. Det skal og slet ikke vEre muligt at få kontanthjælp, hvis der er gode muligheder for at fa sådanne uddannelsespladser. Uddannelse er bedre end kontanthjælp. Vi g0r de unge en tjeneste ved at forlange, at de tager sig noget til, der er fiemtid i. Og det gælder naturligvis alle unge. Desvzerre oplever vi også en anden kilde til dårlig integration. Der er visse åndelige ledere, imamer og muftier, som bekæmper integrationen med deres krav kvindeundertrykkende udtalelser, deres lovreligi~se til den opvoksende gczerzti~~? deres ferstekkede for!cymrie!se. eg Jeg ved, at de f~rreste muslimer i dette land deler disse imamers og muftiers middelalderlige livssyn. Men det bekymrer mig, at de fanatiske religiase ledere er med til at skabe skel og konfrontation i Danmark. Jeg vil gerne have en positiv dialog med de grupper af indvandrere, som respekterer de værdier, det danske samfund bygger på. Som msker integration, uddannelse og arbejde. Jeg vil derfor tage initiativ til at samle reprmentanter for disse grupper af indvandrere til et m d e på Marienborg her i efteråret. På dette m d e vil vi drafte med repræsentanter for indvandrerne, hvordan vi kan forbedre mulighederne for arbejde, uddannelse og integration i det hele taget.

Regeringen vil fremlzegge en række yderligere initiativer: Vi vil give bmefamilieme bedre muligheder for at tilrettelzgge arbejdsliv og familieliv. Derfor vil vi foreslå en pasningsgaranti for b m , når de fylder

e

1/2 år. Det kan ikke vzre rigtigt, at der stadig her i år 2004 er kommuner, som ikke kan tilbyde et ordentligt pasningstilbud. Derfor er vi mdt til at lovgive, så vi far de sidste kommuner med. Det giver familierne s t m e tryghed. Og det giver forældre et reelt fiit valg, om de vil bruge hele barselsorloven med det samme eller vende helt eller delvist tilbage til deres job. Desuden foreslår vi mere fiit valg af bmepasning. Vi vil styrke indsatsen for de svageste grupper. Derfor foreslår vi en særlig indsats for at hjzlpe socialt udsatte til at fa et job. Vi vil give målrettede tilbud om hjælp til blandt andet hjemlase og tidligere misbrugere.

0

Og vi vil udbygge tilbuddene for de alt for mange mennesker, som i dag har
et meget stort alkoholproblem. Den enkelte misbruger skal kunne komme hurtigt i behandling, når vedkommende er indstillet på det. Sigtet er en behandlingsgaranti for alkoholmisbrugere. Vi vil forbedre tryghed og retssikkerhed gennem en fortsat håndfast retspolitik. Derfor foreslår regeringen at udvide politiets muligheder for at anvende DNA-registeret i forbindelse med efterforskning af forbrydelser. DNA-profiler er vor tids moderne fingeraftryk. De giver storre chance for hurtigere at finde de skyldige og fi-ikende de uskyldige. Vi vil have en skrappere kurs over for spirituskmsel. Spirituskmsel er hensynslas adfærd. Alkohol er skyld i cirka hver tjerde dræbte og cirka hver sjette kvzstede i trafikken. Vi vil derfor skærpe straffene for spirituskmse1ved hajere bnder og skærpede regler for f~ngselsstraffe, frakendelse af k~rekort konfiskation af bilen. og

0

o

Vi vil fixe en fremsynet miljcqolitik. Derfor foreslår regeringen flere naturprojekter, som vil gavne mennesker, dyr og planter. Vi vil forbedre vandl~b ådale som levesteder for truede arter. Vi vil genskabe tidligere og s0er. Vi vil beskytte bjmoser. Vi vil skabe nye g m n e områder tæt på byerne, hvor mange mennesker kan fa gavn af skov- og naturområder. Og vi vil fremme brugen af mere miljmenligt brændstof. Derfor vil regeringen sænke afgiften på svovlfii benzin og diesel.

r;.f

~ . ..A 'd-1--e uuyi bi=,bii ,

-A ZLU i n

*..-,auub
"Jb

i .A

' b

IULIUb L ST i dag den ::&;r--.'-~ U I L L I I V "111 C

--

samarbejdet mellem Europas lande. Det er i EU, at de afg~rende beslutninger bliver taget om Europas fremtid. Her skal Danmark være med - fuldt og helt. Vi skal bruge krzefterne på at gme Danmarks indflydelse i det nye EU så stor som mulig. I stedet for de evindelige skænderier for og imod EU. Vi skal selv komme med forslag og udspil. Vi skal ikke wjes med defensivt og bag ud skuende at trække 10 eller 20 procent fra det, andre har foreslået. Vi skal skabe alliancer med e andre partnere om at fi-emme forslag og synspunkter, der kan f ~ r EU og Europa i den retning, som vi gerne vil. Den linie har regeringen fulgt fra fmste dag. Og det har virket. Under det danske

i EU-formandskab fk vi udvidelsen i hus. Vores forslag om en samlet og aktiv EUpolitik over for de nye naboer er også blevet vedtaget. Og vi er i forreste linie, når så det gælder om at reformere og styrke europæisk @konorni, Europa fremover kan skabe job og sikre borgernes velfærd. Den linie agter vi at fortsætte. Senest har vi spillet ud med et forslag om at fordoble EU's indsats inden for forskning og udvikling. Vi vil skabe et indre marked for

forskning, udvikling og uddannelse, så EU kan blive en forende vidensokonorni i verden. Og vi har fremlagt konkrete ideer til et styrket og mere effektivt samarbejde om at beskytte borgerne mod virkninger af terrorangreb og naturkatastrofer. Med den ny traktat far EU den riladvendige ramme for at udvikle samarbejdet. Vi

fr en bedre traktat. Den er riladvendig for, at det udvidede EU kan fungere å
effektivt. Og den er mere demokratisk. Den nye traktat giver en klar beskrivelse af arbejdsdelingen i EU, storre indflydelse til de nationale parlamenter, mere åbenhed og en styrkelse af borgernes rettigheder i forhold til EU. Som bekendt skal vi have en folkeafstemning om den nye traktat. Regeringen lzegger vzgt på, at der bliver god tid til en grundig oplysning og debat fm folkeafstemningen. Og der er rimelig god tid. Den nye traktat skal fmst trzde i kraft den 1. november 2006. Fmste skridt bliver et forsog på at indgå en national atlale om traktaten. Regeringen har indbudt de interesserede partier til forhandlinger om en sådan aftale. Formålet er at skabe det bredest mulige grundlag for en offensiv dansk politik i EU fremover.

Danmark har udsigt til at blive medlem af FN's sikkerhedsråd de kommende to år. Valget af Danmark vil vzre en stor anerkendelse af Danmarks internationale profil og sikkerhedspolitiske engagement. Det er et stort ansvar. Og det er en enesthende mulighed for at fa indflydelse.

Regeringen lægger afgarende v ~ gpå fortsat at udvikle den internationale t retsorden gennem FN. Vi ansker at styrke FN og FN's sikkerhedsråd. Intemational terrorisme og masseadelæggelsesvåben er nogle af de stmste trusler mod borgernes sikkerhed. Derfor er det vigtigt, at alle lande deltager i at bekzmpe terrorisme. Det vil Danmark arbejde for i Sikkerhedsrådet. Derfor arbejder vi også for at fa formandsposten for FN's anti-terror komitk. Arbejdet i Sikkerhedsrådet vi1 blive præget af de mange konflikter i Afrika og Mellemsten.

AfPika dikke blive det tabte kontinent. Verdens rige lande t å stå sammen om at n
lafte det afrikanske kontinent ud af den nuværende elendighed. Vi må hjælpe Ahka, s5 forfald og fortvivlelse bliver aflast af fremskridt og forhåbning. e Der er brug for en bred indsats. L ~ s militzre konflikter. Håndtere flygtningeproblemer. Sikre demokrati og god regeringsfmelse. Skabe bedre handelsvilkår. Stimulere akonomisk udvikling. Bekzmpe AIDS. Regeringen vil i Iabet af de kommende måneder frernlzgge en samlet Afrikapolitik som ramme for en mere sammenhzngende og målrettet dansk indsats. AIDS er den stlrrste enkeltstående trussel mod befolkningen i Afiika. Kampen mod AIDS er det område, hvor en ekstra indsats for alvor vil nytte. Derfor har bevilling til bekæmpelse af hivlaids i 2005. regeringen foreslået en ekstraordin~r Vi vil forstærke indsatsen for at hjælpe verdens fattige lande med bedre m i l j og ~ sundhed. Derfor foreslår regeringen, at vi i ulandsbistanden lægger mere vægt p3 milja, rent vand, bedre sanitet og bekzmpelse af smitsomme sygdomme.

Intet sted er naden s t m e end blandt de millioner af flygtninge, der hensl~ber en håblas tilværelse på det affikanske kontinent. Regeringens holdning er klar: Flygtninge skal hjælpes så tæt som muligt på deres hjem. Her kan vi hjzlpe bedst, og her kan vi hjælpe flest. Regeringen vil derfor styrke indsatsen for at h j ~ l p e flygtningene der, hvor de er.

Mellemosten forbliver det centrale arnested for terror og ufred. Det mi? vi forholde
os til. Derfor har regeringen lanceret et arabisk initiativ med det formål at fremme modernisering og demokratisering i den arabiske verden. Derfor statter regeringen, at der bliver etablere: eii !evedjjjrgtig og se!us:s,dig p a l ~ s t i m s i s k Og derfor stat. fortsætter vi vores indsats i Irak. Mange sparger sig selv: af Hvorfor deltager vi så aktivt i bek~mpelsen terrorisme? Hvad skal danske soldater i Afghanistan? Og hvorfor er Danmark stadig i Irak? Jeg forstår på sin vis godt de spargsmål. Det ville jo umiddelbart være nemmere, at

vi holdt os væk. Blev hjemme. Og passede vor egen have.
Men det ville være den forkerte vej. Tag ikke fejl. Situationen i fierne lande påvirker også vort liv i Europa. Demokrati i Irak vil vise de arabiske folk, at der er en anden vej end undertrykkelse, terror og tyranni. Demokrati i Irak vil derfor bidrage til mere sikkerhed i Europa. Fred i Irak vil bidrage til tryghed i Europa. Hvis den frie verden giver op i Irak nu, vil det give ekstremister og terrorister fnt lab. Og de vil ikke stoppe ved Iraks grznser. Derfor skal vi hjælpe det irakiske folk

med at bygge et £iit og £?edeligt og moderne Irak. Derfor skal vi hjælpe den irakiske regering med at skabe mere ro og sikkerhed. Derfor skal vi sammen med

FN sikre og beskytte processen frem mod demokratiske valg i Irak.
Og derfor er jeg glad for, at der i Folketinget er bred opbakning til at forlænge den danske styrkes indsats i Irak.

Vi vil fortsætte med at forny og modernisere rigsfællesskabet. Indflydelse,

i medansvar, samarbejde - det er n~gleord et moderne fællesskab. Det er også
holdningen bag regeringens mske om at forny rigsfællesskabet med Fzraeme og Grmland: Et samarbejdende rigsfællesskab i pagt med tiden. Indflydelse og samarbejde er sigtet med regeringens forslag om en udenrigspolitisk fuldmagt til Færaerne og Granland. Den vil give landsstyerne mulighed for en selvstændig udenrigspolitisk optræden på rigets vegne i egne anliggender. Den færaske lagmand og jeg er enige om at sage gennemfart en lovgivning, som vil give de færaske myndigheder mulighed for at overtage ansvaret for en lang række nye områder. Det drejer sig om områder af stor betydning for den enkelte borger, som f.eks. retsvæsen, kriminalforsorg, familieret og udl~ndingeområdet. Grænsen bliver alene sat af de rammer, som grundloven og rigsfællesskabet giver. Beslutningen om tempo og omfang for overtagelserne vil ligge på Færaerne. Og et grundlæggende princip vil vEre, at overtagelser af nye ansvarsområder går hånd i hånd med det akonomiske ansvar.

Regeringen og Grmlands Hjemmestyre har nedsat en parlamentarisk kommission. Den skal komme med forslag til, hvordan de grmlandske myndigheder kan overtage ansvaret for flere områder. Også her er der nu lagt et spor til fornyelse af forholdet mellem Grmland og Danmark. Inden for rammerne af grundlov og rigsfzellesskab.

Vi går nu ind i den fierde folketingssamling, siden regeringen trådte til med nye mål for det danske samfund. De lafter, som vi gav fm valget i 2001, er gennemfart. Og mere til. Nu tager vi atter fat på et nyt, travlt folketingsår. Vi har en god politisk tradition i Danmark. Vi kan være uenige. Nogle gange endda flajtende uenige. Men vi sager i reglen at tage hensyn til modparten. Og vi tilstræber brede politiske forlig. Det glzeder mig, at det er lykkedes at skabe brede politiske aftaler mellem regeringen og partierne i Folketinget. Siden valget i november 2001 er omkring 80 procent af lovene vedtaget med et bredt flertal her i Folketinget. e Og det er ikke bare små-love. Der står brede flertal bag en r ~ k k store reformer: Folkeskolereform, gymnasiereform, universitetsreform, flerårsaftale for erhvervsskolerne, forsvarsforlig, aftale om "Flere i arbejde", aftaler om Nordsaen og om energi. Blot for at nzevne nogle af de starre aftaler.

Selvfalgelig er det ikke et mål i sig selv, at der står brede flertal bag lovene. Det det, vigtigste er selvsagt, at vi gennemf~rer som er rigtigt og nadvendigt. Men det er en klar fordel, hvis vi samtidig kan skabe politisk bredde bag betydende reformer. Det vil regeringen også lzegge op til i den kommende folketingssamling. Vi inviterer alle Folketingets partier til et bredt samarbejde. Må jeg opfordre til, at vi indleder Folketingets arbejde med at udbringe et leve for

Danmark~
Danmark leve!

&
FMN
t

Aktliste med s ~ r l i g e opiysninger
CcanJour
text Sagstitel Aktnr. Brevdato Oprettet Akltitel Aknekst Særlige oplysninger Særlige datoer

Side i af 4

t

:+

27-11-2003

Sagsnummer

99-01311141-1
1028 07-05-2003 17-062003

Iraks indenrigs-, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.
Irak - eflersagning af masse~delæggeisesv~ben Irak - eflersagning af masseadelæggelsesv5ben Klassifik. Henvisning Henlæggelse UKL 5.e.irak 18062003

99-01311L41-1
1118 24-06-2003 25-05-2003

Iraks indenrigs-, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik,
SpargsmAlet om Iraks besiddelse af masseadeiæggelsesvAben. Spani Spargsmfilet om Iraks besiddelse af masse0delæggeisesv5ben. Spanien. Klassifik. Henvisning UKL 5.e.meilemasten

99-0131lL41-1

. . . . . . .. 131. . -i.; . 03-07~2803
~

-

...........
.

z>... . .

M,ak5fndenjgs-, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.

.

.

04-07-2003

:..hWUK.status. vanskeligheder, menen vis optimisme IraWUK-status: vanskeligheder, men en vis optimisme. Klassifik. UKL

.

.

...
.. .

Henvisaing. ... -- 120.irak.l ... . . Henlæggelse 09-07-2003

99-0131lL41-1
1158 15-07-2003 18-07-2003

Iraks indenrigs-, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.
UMN notits af 29. okt. 02 om Irak besiddelse af masseadelæggeise UMN notits af 29. okt. 02 om Irak besiddelse af rnasse0delæggeisesviben Klassifik. Henvisning Henlæggeise UKL 3.e.91.h 06-08-2003

99-01311L41-1
12 17-05-2002 14-08-2002

Iraks indenrigs-, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.
Iraks udvikling af masse0delæggeisesvAben iraks udvikling af massendelæggeisesviben.Forlsat notits d. 12. AUG 02. Klassifik. Henlæggelse HEM 15-08-2002

Aktliste med s ~ r i i g e oplysninger
-

Side 2 af 4

Sagsnummer Aktnr. Brevdato Oprettet

Sagstitel Akttitel Akttekst Særlige oplysninger Særlige datoer

99-01311L41-1
1238 03-04-2003 12-Os2003

Iraks indenrigs-, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.
Irak uskadeliggarelse af masseadelæggelsesv~ben. Irak uskadeliggarelse af masseadelæggeisesvåben. Klassifik. Henvisning Henlæggelse TTJ 5.usa.irak 13-08-2003

-

99-0131/L41-1
' ?M I

Iraks indenrigs-, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.
n4.17.7nn7 -. , .
-"-L

ZA.lo.?~g~

Internt made for UPN og FOU om Irak 5 NOV 03 Iniemt mede for UPh og FOU om .rak 5 hOV 03 - prai<usk iniormaLon. baggrund om Irak og khs vaoenlnspe6tioner. LNSCOM, JNMOVIC. IAEA. bilag: l ) referat af made med Sponeck,Hans.von. tidl. koordinator for FNs humanitære indsats i Irak. 2) Den engelske regerings rapport om Iraks formodede masseadelæggelsisv5ben. 3) IIS rapport, 4) S12002/1196 UWNordirland o g USA udkast til resolution. Klassifik. UKL 24-10-2003
... . . . . ..
~

- ..
. . . . . ..... . ~.
.,.,-.<..z...

. .

.. .~ . .. . . . ..
~ ~

- ' - - Henlæggelse
:.-. . . . . . .. .. . .

.

. .

........
......

-

. . .

99-0131/L41-1
6nA
11-n?-700? ..

Iraks indenrigs-, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.

- - - - --

12-03-2&3-"

Masseadelæggelsesvåben- Iraks muligheder MasseadelæggelsesvAben - Iraks muligheder. Artikel af Haselkom.Avigdor: "Iraq's bio-warfare option: last resort. preemption, or a blackmail weapon?" bragt i Biosecurity and Bioterrorism Klassifik. Comcen nr. Henvisning Henlæggelse UKL 50916 5.e.irak 19-03-2003

99-0131/L41-1
65 19-09-2002 04-10-2002

Iraks indenrigs-, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspoliti
Baggrundsnotits - baggrundsoplysningerom Irak-situationen BaggrundsnoBts - baggrundsoplysningerom iraksituationen: Iraks afrustningsforpligtelser, FN-inspektionsregimet, dok. og vurdering af iraks masseadelæggelsesviben og WMD-kapacitet, USA5 krav ti1 Irak (Bush tale). Iraks accept af våbeninspektaremes tilbagevenden, VSAs reaktion. brugt i hindakt:" Uformelt NATO FM-made l Warszawa 24-25 SEP 02" Klassifik. Henlæggelse UKL 04-10-2002

:
'

&
FMN*
Sagsnummer Aktnr.

Aktliste med s%erlige oplysninger
ScanJour
text Sagstitel Brevdato Oprettet Akttitel Akttekst Særlige oplysninger Særlige datoer

99-013ilL41-1
83 02-10-2002

Iraks indenrigs-, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspoliti
1~11~2002
Baggrundsnotits- baggrundsoplysninger om irak-situationen: l a k Baggrundsnotits - baggmndsopiysninger om Irak-situationen: Iraks afrustningsforpligtelser,FN-inspektionsregimet. dok. og vurdering af Iraks rnasseadeiæggelsesvAben og WMD-kapacitet, USAs krav til Irak (Bush tale), Iraks accept af Mbeninspektarernes tilbagevenden, USAs reaktion. tilrettet siden akt 65. bmgt i handakt: "PUS konference i Storbritannien 7-10 OKT 02" Kiassifik. Henlæggelse UKL
I 1-2002 1-1

..

99-0131lL41- i
873
'

...

12-03-2003 3143-2003
.

2 Baggrundsnotits Irak - den politiske udvikling -status d. 1 ; Baggrundsnotits - i p k - d e n politiske udvikling - statusd. 12. MAR -: 2003, . ~ ~

Iraks indenrigs-, udenrigs-, f&i&afs- og sikkerhedspolitik.

-

-

-

~

. .

bmgt i handakt: "Uformelt EU FM-mgde i Athen 14-15 MAR 03". Klassifik.
..

UKL

. .. ...-.. -

.

~

. Henlæggelse---02-04-2003 .

99-0241L41-1
1O 01-09-2002 0509-2002

Irak forsvar, organisation
Iraks form5en indenfor masse@delæggelsesvaben Iraks formaen indenfor masseedelæggelsesvaben og missilteknologi. Klassifik. Henlæggelse HEM 13-09-2002

99-024lL41-1
14 28-10-2002 29-10-2002

Irak forsvar, organisation
Iraks masseadeiæggelsesv5ben Iraks masse@delæggelsesvaben Klassifik. Heniæggelse HEM 24-02-2003

, .

.

, &
FMN"
Sagsnummer Aktnr.

s

Aktliste med szriige
ScanJour
text Sagstitel Brevdato Oprettet Akttitel Akttekst Særlige oplysninger Særlige datoer

99-024lL41-1
18 22-10-2002 24-02-2003

Temasignal 174102 - Iraks masse~idelæggelsesv6ben Temasignal 174102 - Iraks masseedeiæggeisesv6ben. bilag til 99-024lL41-1 (14) Klassifik. Comcen nr. Signal dtg Henlæggelse
HEM

Irak forsvar, organisation

07759 221 1242 octO2 24-02-2003

AKTINDSIGT J.NR. 6.U.591

1

/ DATO / Titel 1 15/1-03 1 Oversendelse fra Statsministeriet af

Dokumenttype

1

I henvendelse fra Connie Grumsen vedr.
\

( Brev

/

2

18/2-03

3

1 17/3-03
17/3-03 17/3-03 17/3-03 17/3-03 17/3-03

4 17/3-03
5
6 7 8 9

10 1 17/3-03 11 1 17/3-03 12 17/3-03 13 17/3-03
14 / 17/3-03

15 17/3-03
16 18/3-03 17 18/3-03
18 19/3-03

19 21 /3-03

mader i Udenrigspolitisk nzvn etc. Svar på spmrgsmål nr. S.1798 af 3. februar sullet af Villv Sovndal ISF) vedr. mulige lirigsforbrydelser i Irak I Fortsat usikkerhed om dansk lirigsdeltagelse Sikkerhedsrådet får sidste chance Danmarks fredsråd forbereder sag mod regeringen Bush giver FN's Sikkerhedsråd et dwgn USA og UI< beder statsborgere om at forlade Kuwait Storbrittanien: Forlad Kuwait Norge: Ingen stmtte til krig uden FN/ beslutning. 1 Rusland: Ny Irak-resolution har "ikke en chance" Villepin: Franlaig kan ikke acceptere ultimatum Fra Arne Hansen: Danmarks fredsråd forbereder sag mod regeringen Danmarks fredsråd forbereder sag mod regeringen / Retsforfnlgning af Danmark og af danske statsborgere ved de internationale domstole FN's Generalsekretzrs udtalelser vedr. grundlaget for en d t z r aktion mod Irak Juridisk kntik af regeringsbeslutning Det juridiske grundlag for ivzrkszttelse af miiitzre forholdsregler mod irak Borgerhenvendelse: Spnrgsmål fra Lars Karnhmj o m FLT forankring r\idememoire fra den schweiziske

Brev med svarnotits

/

u

1 Ritzau-telegram
Ritzau-telegram Ritzau-telegram &au-telegram Ritzau-telegram Ritzau-telegram Ritzau-telegram

/

/ Ritzau-telegram

I

I Ritzau-telegram
Indgående e-mail Indgående e-mail

I

I Notits til Statsministeriet
Notits d Statsministeriet Ritzau-telegram Notat E-mail Brev

20 21/3-03

ambassadrar ang. Respekt for den humanitzr folkeret Redegmelse fra I<jell Magne Bondemk for Stortinret om Irak-s~0rcrsmål

Online-dokument

23 25/3-03 24 27/3-03 25 27/3-03 26 29/3-03 27 4/4-03 28 18/4-03
l

29 / 8/5-03

aspekter af den vzbnede konflikt i Irak Hraring: 1 % i Indfradsretslovens forstand Udgiende e-mail Artikel fra SYDSVENSIV1N: Så synd på Telefax Persson. Telefax Artikel fra DAGENS NYHETER: Folkratt enligt Persson Indgående e-mail Anmodning om aktindsigt fra Jens Junghans Indgående e-mail Tonny Brems Ikudsen i RtF,SON: /Danmark i strid med Folkeretten 1 Irak konfiikten: Beszttelsesmagtens /Notits forpligtelser overfor civilbefolkningen Det folkeretlige grundlag for dansk rmlitzr Notits deltagelse i cn multinational sikringsstyrke i

1
1

30 15/5-03

,

1

I

Tnk - .. -.

1
31 2/5-03

Svar til IUaus H. Jacobsen på spmrgsmil I om, hvorvidt Danmark formelt har erklzret Irak krig

1 Udgående e-mail
I

l

1

/ anmodning om aktindsigt

UDENW I G S I V L ~ N I S T E R I ~ ~

i

/"
1

Forsvarsministeriet C.C. Fors\~arskommandoen

1 ' ti
,I

ir

h/.i ?

, \ or 'x

'Fd

,
Att.: Afdelingschef IGistian Fischer,/
i

~ ~ S I Z 13iads2 ~ S I ~ D I < - I M l<mucliiinvn IC ~ '"l'clefot~ 33 92 00 O +45 0 'I'clefax +45 32 54 05 33 1;-niail: uni@m.dk ~ e ~ 31292 l i m 1 3 1 ~ c x 'i'clcgrain adr. l<tiaiigcrcs

/'"

Girr~koiito 00 18 06 3

Fra

I<oiitor

Dato

Hans IUingenberg
,\"tal sider i alt

JT.F
Journdiinummcr

12. maj 2003
Faxiir.:

Hiiag

4
hlanglendc sider liat, rel<vircicsp i

6.U.591 Telefax +45 32 54 05 33

Telefon 1-45 33 92 05 77

Folkeretligt grundlag for forsvarets virke i en multinational styrke i Irak
Forsvarsministeriets telefax af 9. maj 2003 med titlen "Folkeretligt grundlag for forsvarets virke i en multinational sikringsstyrke i Irak" giver Udenrigsministeriet anledning ti1 folgende bemxrkninger: Forsvarsministeriet erkln'rer sig i telefaxen uenig i "Udenrigsministeriets u d l z g m g af den danske styrkes folkeretlige udsendelsesgrundlag". Baggrunden herfor skulle vxre Udenrigsministeriets besvarelse af spargsmål 24, 31 og 34 stiliet af Folketingets Forsvarsudvalg i forbindelse med udvalgets behandling af beslutningsforslag B 165 af 6. maj 2003 o m dansli militxr deltagelse i en multinational sil=ingsstyrke i Irak. Efter Udenrigsministeriets opfattelse må den ulkendegivne uenighed bero på en misforståelse. Udenrigsministeriet har ikke ved besvarelsen af de pågxldende sporgsmål adresseret spmrgsmålet om det folkeretlige udsendelsesgrundlag for det danske bidrag til den multinationale silaingsstyrke i Irak. Dette sporgsmål er beskrevet i bemxrkningerne til regeringens forslag u1 folketingsbeslutning B 165 af 6. maj 2003 og i Uderirigsministeriet notits af 7. maj 2003. Bemn'rlrningerne har vxret sendt i horing i Forsvarsministeriet i flere udgaver forud for fremszttelsen i Follietinget. Ved besvarelsen af de pågxldende sporgsmål fra forsvarsudvalget har Udenrigsministeriet forholdt sig til substansen i disse sporgsrnål, nemlig hvilke stater, der i Irak har status som besxttelsesmagt.

Forsvarsministeriets fax p e r i avrigt ingen forklaring på baggrunden for ministeriets uenighed i den af Udenrigsministeriet beskrevne konkcete vurdering af det danske styrke bidrags retlige status. Det er Udenrigsministeriets vurdering - baseret på en afvejning af de konkrete omstzndigheder og formalet med styrkens udsendelse set i forhold d gzldende folkeret på området - at styrken ikke vil opnå hverken militær eller administrativ kontrol i et omfang, der kvalificerer til status som beszttelsesmagt. Som Udenrigsministeriet har ulkendegivet i forbindelse med B 165, hviler denne vurdering af de danske styrkers status på en fortollcning af Haager konventionen fra 1907, nxrmere bestemt Landkrigsreglementets artikel 42, i henhold ti1 hvilken en styrke må anses som beszttelsesmagt, når såvel den militxre som den administrative magt over et givent område effektivt er overgået til denne styrke. Som det imidlertid klart fremgår bl.a. i Udenrigsministeriets besvarelse af spnrgsmål 34 til forsvarsudvalget er det ikke udelukket, at den danslie sqrke vil kunne ~ p n en sådan status, såfremt &se styrker selvstzndigt å mod forventning og i strid med de for Udenrigsministeriet foreliggende oplysninger - skuile opnå en tilstrxkkelig grad af militxr og administrativ kontrol over et geografisli område i det besatte Irak. Udenrigsministeriet har endvidere noteret, at Forsvars-ministeriet tilsyneladende finder, at Danmarks deltagelse i Icoalitionen, der med militzre maganidler har gennemf~rt afvzbningen af Irak efter bemyndigelse fra FN's Sikkerhedsråd, automatisk skuiie forpligte Danmark ti1 at sende danske militzre bidrag til Irak med henblik på at gennemfore en militzr beszttelse af landet og opretholde ro og orden. Udenrigsministeriet er ikke enig i denne vurdering. Danmarks deltagelse i I<oalitionen (hovedsagligt med et somilitxrt bidrag) medforte ikke nogen egentlig folkeretlig forpkgtelse til at opretholde et~militxrt engagement i Irak efter afslutningen af den vzbnede konfhkt, endsige nogen nzrmere forpligtelse for type og status af et eventuelt engagement. Danmark ville med andre ord efter Udenrigsministeriets opfattelse ikke handle folkeretsstridigt, s'f remt a man fra dansk side havde valgt ikke at udsende et styrkebidrag ti1 den multinationale sikringsstyrke. Beslutningen o m at bidrage til den multinationale sikringsstyrke er således af politisk karakter og hviler ikke på en egentlig retlig forpligtelse i henhold ti1 den internationale folkeret. Der eksisterer på denne baggrund derfor heller ikke nogen automatik i bedommelsen af den retlige status for det danske &txre bidrag ti1 sikringstyrken. Som det fremgår af B 165 og af de af Udenrigsministeriets udarbejdede notitser og besvarelser n1 forsvarsudvalget vil den omstzndighed, at de danske styrker ikke er beszttelsesmagt imidlertid ikke fritage styrkerne fra til fulde at efterleve alle de for Danmark gzldende folkeretlige for-

pligtelser i henhold u1 den humanitzre folkeret. Udenrigsministeriet er således ikke enig i den af Forsvarsministeriet fremfarte indskrznkende " fortolkning, hvorefter kun en egentlig beszttelsesmagt skulle vzre direkte forpligtet efter 4. Genive-konvention. Udsendte danske styrker vil efter Udenrigsministeriets opfattelse naturligvis vzre forpligtet u at ef1 terleve alle den humanitzre folkerets beskyttelsesregler i relevant omfang. Dette fremgår også af bemzrhngerne til B 165, hvori det tilkendegives at "udsendelse af et dansk bidrag ti1 en multinational sikringsstyrke i Irak vil finde sted med respelit for den hurnanitzre follierets regler om beskyttelse af befolkningens liv, ejendom og velfzrd". Udenrigsministeriet finder ligeledes ikke, at det af besvarelserne t11 forsvarsudvalget skulle kunne udledes, at den danske styrke skal erhverve sit juridiske grundlag gennem aftaler med UI<. Som det fremgår både af B 118 og B 165 er grundlaget for den militzre tilstedevzrelse i Irak indtil videre Sikkerhedsrådets resolutioner 678, 687 og 1441. Danmark vil ved indszttelsen af et dansk bidrag til en sikringsstyrke kunne bidrage til beszttelsesmagtens (i det konkrete tilfælde Storbritanaf niens) ud~velse sine rettigheder og forpligtelser i forhold ul det kontrollerede territorium. Danske styrker, der bistår beszettelsesmagten med lionkrete opgaver, vil derfor kunne u d ~ v e rettigheder som måtte blive de tildelt af Storbritannien i egenskab af beszttelsesmagt. D e t fremgår af 1907 Landkrigsreglementet, artikel 52, at rekvisitioner in natura og tjenester fordret af de lokale irakiske myndigheder og lokale befolkning under &e omstzndigheder liun kan fordres med bemyndigelse af den, der har kommandoen i det besatte område, dvs. Storbritannien. Danske styrker vil derfor uanset retlig status som beszttelsesmagt vzere forpligtet ti1 at indgå aftale med den britiske beszttelseskommando i en rzkke spmgsmål vedr~rende rammerne for styrkens ulstedevzerelse. Endvidere bemzerkes, at de to ledende stater i I<oalitionen (USA og Storbritannien), der i henhold til Landkrigsreglementet er beszttelsesmagter i Irak, & - hverken nu elier ved indszttelsen af det danske bidrag til sikringsstyrken - opfatter Danmark som beszttelsesmagt i Irak, jf. indberetninger af 7. maj 2003 fra ambassaderne i London og Washington vedr~rende dette sp~rgsmål. Denne vurdering er ikke kun af juridisk relevans, men er af afg~rende politisk betydning for disse to parter i forbindelse med de igangvzrende forhandlinger i FN's Sikkerhedsråd om en ny resolution om det langsigtede internationale engagement i Irak. I det seneste resolutionsudkast af 9. maj 2003 påtager USA og Storbritannien sig således det fulde ansvar som beszttelsesmagt i Irak. Endelig skal Udenrigsministeriet bemzrke, at xwderingen af, hvorvidt Danmark er en beszttelsesmagt, bar hvile p i en afvejning af de konkrete

omstzndigheder i forhold til de af folkeretten opstillede kriterier for status som beszttelsesmagt. Vurderingen heraf bmr ikke påvirkes af uvedkommende hensyn. skulle Danmark uberettiget tiltage sig rettigheder som beszttelsesmagt - f.eks. med udgangspunkt i behovsbaserede overvejelser om det anskelige i en sådan status - kunne der efter Udenrigsministeriets vurdering opstå en situation, hvor Danmark kunne blive beskyldt for folkeretsstridig adfzrd.

iMed venlig hilsen

Hans Iangenberg
.kmbassadar. Chef forJundisk'I'jcncste

ARKIV 10 IND.MEDD.
-

i
ADACTA: Formel E-p

I besvarelse af Deres sp~rgsmai 9. april 2003 om, hvorvidt Danmark formelt har af erklæret Irak krig Arkiv70 Nej 6.U.591 UKLASSIFICERET Nej

Journalnr: Klassifik ion: ,...,Persona e indkaldes:
)

i
st:

: i

Jeg er på vegne af Statsministeriet og Udenrigsministeriet blevet bedt om at besvare Deres sp~rgsmål af 9. april 2003 om, hvorvidt Danmark formelt har erklzret Irak krig. Jeg kan oplyse, at Danmark ikke har afgivet nogen formel krigserklzring. Tidligere tiders bestemmelser om krigserklzringer som fomdszetning for påbegyndelse af fjendtligheder (jf. den III Haagerkonvention af 18. oktober 1907 om fjendthghedernes begyndelse) er ikke lzngere gzldende folkeret. Den militzre indsats i Irak finder sted på grundlag af bemyndigelse fra FW's Sikkerhedsråd givet i henhold til Sikkerhedsrådets resolutioner 678 af 29. november 1990,687 af 3. april 1991 og 1441 af 8. november 2002
I den fzlies amkel2 til Geneve-konventionerne af 1949 er forholdet beskrevet således:

J'Når bortses fra de bestemmelser, der skal være gzldende i fredstid, finder nzrvzrende konvention anvendelse i alle tilfzlde, hvor en krig er erklzret, elier hvor der i 0vrigt er opstået vzbnet konflikt meliem to elier flere af de H ~ j Kontraherende Parter, selvom en af disse ikke anerkender, at der består e en krigstilstand." Efter folkeretten er det således afg~rende anvendelsen af de retsregler, der gzlder for krigsforelse for mv., at der er tale om en "vzbnet konflikt". Når man i dag taler om~"krigS, dette begreb normalt vil vzre sammenfaldende med "vzbnet konflikt", hvis eksistens er uafizngig af parternes subjektive tiikendegivelser. Herudover er der juridisk set også tale om vzbnet konflikt, selv om der ikke finder faktiske kamphandlinger sted, hvis en part har erklzret, at der er tale om krig, jf. nzrmere ordlyden af den citerede artikel 2 til Geneve-konventionerne.

Med venlig hilsen

ARKIV 10 -IND.MEDD. UDC.MEDD. -INTERN MEDD. -AD ACTA
Arnold Skibsted Folkeretskontoret Udenrigsministeriet

NOTITS

I'

UDENRIGSMINISTERIET
Juridisk Tjeneste
'ri]:

Statsministeriet Folkeretskontoret Retsforfolgning af Danmark og af danske statsborgere ved de internationale domstole

j.nr.:

JT.F, 6.U.591

Fra:
Emne:

~ato:

17. marts 2003

O

I den hjemlige debat om en eventuel militzr aktion mod Irak og eventuel dansk deltagelse heri har der vzret rejst sporgsmål om risikoen for retsforfolgning af Danmark og af danske statsborgere ved de kternaáonale domstole. E t sådan retligt ansvar vil i givet fald s k d e gores gældende ved enten Den Internationale Domstol (ICJ) eller ved Den Internationale Straffedomstol OCC). Retsforf0lgning ved D e n Internationale Bomstnl (ICj) I henhold til FN-pagtens art. 2, stk. 4 gzlder der et almindeligt forbud mod fysisk magtanvendelse staterne imellem. Denne hovedregel brydes imidlertid af to vzsentlige undtagelser: dels af en ret til magtanvendelse i selvforsvar, dels såfremt FNs sikkerhedsråd giver en særlig bemyndigelse til brug af magt. Det er i den danske debat blevet hzvdet, at Danmark vil kunne indklages for Den Internationale Domstol i tilfzlde af deltagelse i en vzbnet aktion rettet mod Irak, idet det anfores, at der ikke er tale om en selvforsvarssituation, og at der ikke foreligger et udtrykkeligt FN-mandat til en sådan aktion. Den Internationale Domstol kan som udgangspunkt pådamme aiie sager vedrorende international ret, inklusive sporgsmål om lovligheden af anvendelse af militzr magt m o d en anden stats territorium. Domstolen vil med andre ord som udgangspunkt vzre kompetent d at afgare, hvorvidt Danmark ved at deltage i en miiitzr aktion mod Irak har begået et folkeretsbmd. E t eventuelt sagsanlzg fra Irak mod Danmark forudsztter imidlertid, at Irak forst har accepteret ICJ's jurisdiktion, hvilket ikke er tilfzldet for indevzrende. Det er på denne baggmnd Folkeretskontorets vurdering, at ICJ ikke umiddelbart vil have jurisdiktionskompetence al at behandle en eventuel sag mellem Irak og Danmark vedrmrende det ovennzvnte sporgsmål, og at et eventuelt sagsanlæg ville kunne mades med vzsentlige

indsigelser om formaliteten i sagen. Allerede formalitetsbehandlingen d i sig selv være ganske tidskrævende, og på gennemfarelse af en sag, der farer d domfældelse, må i det hele anses for usandsynlig. Retsforfelgning ved D e n Internationale Straffedomstol (ICC) Det har også i debatten været fremfart, at danske statsborgere i tilfælde af dansk deltagelse i en aktion risikerer retsforfalgning ved Den Internationale Straffedomstol. Professor Ole Espersen har bl.a. hævdet, at der for danske soldater og poliakere er starre risiko for at blive stillet for Straffedomstolen, hvis Danmark på det foreliggende grundlag deltager i en militzr aktion mod Irak. Espersens argument var, at det forhold, at konflikten (efter hans opfattelse) er i strid med folkeretten, ville age risikoen for, at danske soldater kan blive retsforfulgt ved Straffedomstolen. Endelig d e angreb p;% d e - hvis det sker i en ulovlig krig - efter u Espersens opfattelse vzre langt mere strafpådragende, end hvis et sådant angreb skete i en t lovlig v ~ b n ekonflikt. Hertil skal bemærkes, at Statutten for deri Internationale Straffedomstol (ICC) trådte i kraft den 1. juli 2002. Straffedomstolen har kompetence til at pådamme de alvorligste internationale forbrydelser, dvs. folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. I statutten er indbygget en række tærskler, som forudsætter, at de begåede forbrydelser er omfattende og systematiske. Straffedomstolen har kun kompetence, hvis den person, der har begået en forbrydelse, er statsborger i en ICC-deltagerstat, eller hvis forbrydelsen er begået i en ICC-deltagerstat eller en stat, som ad hoc har accepteret domstolens jurisdiktion. Domstolen har ikke kompetence til at behandle en sag - og dermed heller ikke krav på at få en person overfart - hvis personen har begået en forbrydelse i en tredjestat, der ikke deltager i ICC, selvom en ICC-deltagerstat måtte have personen i sin varetzgt.

@

Irak har ikke tilsluttet sig ICC-statutten. I relation til eventuelle krigsforbrydelser (eller andre forbrydelser under domstolens kompetence), der måtte blive begået under en væbnet konflikt mod Irak, vil Straffedomstolens kompetence derfor som udgangspunkt vzre begrænset d forbrydelser begået af personer, der er statsborgere i et land, der har tiisluaet sig ICC-statutten. Statutten indeholder et komplementaritetsprincip, der betyder, at domstolens kompetence er subsidrzr i forhold td nationale retssystemer. Statutten begrznser domstolens junsdiktionskompetence til sager mod personer, der ikke effektivt retsforfolges ved en national domstol. Domstolen har således kun kompetence i situationer, hvor nationale retssystemet er uvilhge til at retsforfalge beharigt, eller hvor national retsforfalgning må anses for ineffektiv. Statsborgere fra ikke ICC-deltagerstater, som f.eks. USA eller Irak vil som udgangspunkt ikke kunne retsforfolges ved straffedomstolen.

I relation til f.eks. danske statsborgere betyder ovenstående, at det kun i teorien ovkhovedet ville kunne komme på tale, at Danmark skulle komme i en situation, hvor danske myndigheder en ville vzre forpligtet til at overf~re dansk statsborger tii Straffedomstolen. Befinder den t pågzldende sig i dansk varetzgt, og der i ~ v r i gbestår dansk straffemyndighkd, kan . retsforf~lgning ved danske - eller andre nationale - domstole, således at overf~rseli ICC ske ti heller ikke i denne situation kommer på tale.
'

e

Danmark hat som bekendt tilsluttet sig bl.a. ICC-statutten og de fire Geneve-konventioner fra 1949, som er en hovedbestanddel af den humanitzre folkeret - d e r krigens love. Danske soldater, der deltager i internationale militære operationer er under alle omstændigheder forpligtet til at overholde krigens love. Krigens love fastkgger bl.a., hvad der er i en vzbnet konflikt er tilladt, og hvad der er f.eks. er en krigsforbrydelse. Angreb mod civile personer eller civlle genstande er f.eks. ifalge Geneve-konventionerne en krigsforbrydelse. Regeringens politik, hvorefter enhver, der begår folkedrab. andre forbrvdelser mod gilder naturli&s også i den helt menneskeheden eller krigsforbrydelser skal retsforf~lges hvpotetiske situation, at forbrydelsen måtte blive begået af en dansk soldat. I " Svet fald vil ,* " retsforf~lgning som altovervejende hovedregel ske ved danske domstole. Hverken i ICC-statuttens artikel 8 eller i Geneve-konventionerne, der indeholder beskrivelserne af krigsforbrydelsernes gerningsindhold, tilizgger det vzgt, hvorvidt en given krigsforbrydelse er begået i en lovlig vzbnet konflikt (dvs. en konflikt, hvor der enten anvendes miiitzr magt i selvforsvar på grundlag af FN-pagtens artikel 51 eller efter bemyndigelse fra FN's sikkerhedsråd) eller en ulovlig vzbnet konflikt (aggression). Når der skal tages stiliing til, om en for person skal retsforf~lges krigsforbrydelser, har det således ingen betydning i hvilken sammenhzng forbrydelsen er begået. Det er altså i denne forbindelse ligegyldigt, om et angreb mod Irak sker med eller uden FN mandat.

@

Sammenfattende kan det konkluderes, at der - i den hypotetiske situation, at en dansk statsborger skulle begå en krigsforbrydelse - teoretisk er mulighed for, at vedkommende kan retsforf~lges Straffedomstolen. I denne sammenhzng er det imidlemd uden betydning, i ved hvilken kontekst (vzbnet konflikt med elier uden FN-bemyndigelse) forbrydelsen i givet fald måtte vzre begået. Folkeretskontoret

UDENRIGSMINISTERIET
Juridisk Tjeneste

Journalist Rune Jergensen Dagbladet Arbejderen Ryesgade 3F, 1 2200 Kebenhavn N

Asiatisk Plads 2 DK-l448 Krrbenhaon K Telefon +45 33 9203 17 Telefax +45 33 72 03 03 E-mad: um@um.dk http:llwumr.um.dk Girokonto 3 00 18 06

Bilag

2. maj 2003

/

:i;

Anmodning om aktindsigt i juridisk notat om beszettelsesmagtens f~rpigtelsrr-r fsr c.iYSefeL!At..gei, i cdztiui, n ' Irak-konflikten
D u har telefonisk den 25. april 2003 anmodet Udenrigsministeriet om aktindsigt i et juridisk notat om en dansk beszttelsesstyrke i Irak. Det antages, at anmodningen angår et af Udenrigsministeriet udarbejdet juridisk notat om bes~ttelsesmagtensforpligteiser over for civilbefolkningen i relation tii Irak-konflikten. Anmodningen kan imedekommes, og det udbedte dokument af 8. april 2003 vedlzgges.

Med venlig hilsen

,%rnoldSkibsted
Kontorchef

\JI++~L

1

NOTITS
UDENRIGSMINISTERIET Juridisk Tjeneste
Til:
Jn. .r:

JT.F, 6.U.591

CC:
Fra:

Blkg

Folkeretskontoret Irak-konfiikten: Besættelsesmagtens forpligtelser over for civilbefolkningen

Dato:

8. april 2003

-e:

"1 , -

1. If0lge den humanitære folkeret er en beszttelsesmagt de facto, men i&e de jixe myndighed i

det besatte område. Det betyder bl.a., at der ikke er en pligt i intemational ret for civilbefolkningen til at efterleve beszttelsesmagtens anvisninger. Beszttelsesmagten er ansvarlig for det besatte ornrådes befolknings velfzrd. Det indebzrer genopretning og opretholdelse af offentlig orden og sikkerhed og ansvar for sikring af ordentlige levevilkår, men beszttelsesmagten skal som hovedregel overholde den i det besatte område ~ l d e n d e lovgivning, og må ikke ændre de lokale embedsmznds status. Beszttelsesmagten må kun udstede love og dekreter, der er militært nadvendige.
2. Den 4. Geneve-konvention om beskyttelse af civile personer i krigstid indeholder et afsnit om besatte områder. I afsnittet er fastsat en rzkke begrænsninger og forpligtelser for

beszttelsesmagten, der tager sigte på at beskpte civilbefolkningen. If01ge konventionens artikel 55 har beszttelsesmagten "pligt til med alle til rådighed stående midler at sikre befolkningens forsyning med levnedsmidler og medicinalvarer, i szrdeleshed skal den, såfremt det besatte områdes hjzlpekilder er utilstrzkkelige, tilfore dette de fomadne levnedsmidler, medicinalvarer og andre varer." Ifolge artikel 56 har beszttelsesmagten "pligt til med alle til rådighed ståede midler og i samråd med nationale og stedlige myndigheder at sikre og opretholde sanitets- og hospitalsindretninger og virksomheder i forbindelse hermed såvel som en offentlig sundhedstjeneste i de besatte områder. ..". 3. Det er ikke i folkeretten przcist fastlagt, hvornår status som beszttelsesmagt indtrzder eller opherer. Artikel 42 i den 4. Haager konvention fra 1907 indskrznker sig til at fastslå, at et territorium må anses for besat, når det faktisk er underlagt den fjendtlige hzrs myndighed. Det indebzrer, at såvel den mititzre som den administrative magt effektivt skal vzre overgået til modparten. En beszttelse af irakisk territorium - helt eller delvis - indebzrer juridisk, at også den politiske magt overgår til beszttelsesmagten, som dog er pligtig at udave denne magt til bevarelse af status quo og beskyttelse af befolkningens private, @konorniske kulturelle liv på og det hidtidige retsgmndlag.

kunne betragtes Så længe kamphandlingeme står på, vil koalitionens styrker folkeretligt set som en besættelsesmagt, selvom de måtte have den miiitzre kontrol over dele af Iraks territorium. I denne situation gcelder art. 23 i den 4. Geneve-konvention, hvorefter "Enhver af De Haje Kontraherende Parter er forpligtet til at tillade fri passage for d e forsendelser bestående af sanitzrt udstyr og medicinalvarer ener af genstande, der er nadvendige til religiase formal, såfremt sådanne forsendelser alene er bestemt for civile, der tilharer en anden af De Haje Kontraherende Parter, selvom denne er den farstnzvnte magts modstander. Der skal ligeledes tilstås fri passage for d e forsendelser bestående af fornodne levnedsmidler, beklædning og styrkende midler bestemt for b ~ under 15 år, svangre kvinder m og barselspatienter. En kontraherende part er dog kun forpligtet til at tillade fri passage for de i foregående stykke angivne forsendelser på betingelse af, at der efter dens opfattelse ikke er alvorlig grund ol at frygte a) at forsendelseme kan blive fart til et andet sted end deres bestemmelsessted, b) at kontroiien eventuelt ikke er effektiv, c) at anvendelsen af ovennzvnte forsendelser som erstatning for varer, der eiiers skuile tilvejebringes eiier fremstilles af fjenden, d e r frig~relsen materiel, tjenesteydelser eiler af Indrewinger, som eilers - d e hzve i.zret fxaackie ;V produktionen af s å d m e -arer, - d e betyde en klar fordel for fjendens krigsanstrengelse eiler ~konomi. Den mag5 som tiuader passage af de i nærværende artikels farste stykke angivne forsendelser, kan g ~ r en sådan tilladelse afhængig af, at uddelingen til de personer, der skal nyde godt deraf, e på stedet overvåges af beskyttelsesmagteme. Sådanne forsendelser skal fremsendes h d g s t muligt, og den magt, der tillader fri passage, er berettiget til at fastsætte forskrifter for den tekniske gennemfarelse af passagen."
u

4. Det må antages, at det som udgangspunkt er deltagerne i koalitionen, der i givet fald kan betragtes som besættelsesmagt i humanitzr folkeretlig forstand. Forpligtelseme i 4. Genevekonventions artikel 55 og 56 må formentlig også antages at påhvile Danmark i det omfang, det er relevant. I d e tiifælde v i l det ud fra en politisk synsvinkel være naturligt, at Danmark påtager sig at Iafte sin del af denne byrde, i det omfang det i lyset af olie for mad programmet måtte blive aktuelt.

Sikkerhedsrådetsresolution 1472 af 28. marts 2003 bekrzfter den her beskrevne humanitzre n0dhjælpsforpligtelse, som påhviler besættelsesmagten/de involverede stater over for den irakiske civilbefolkning. Resolutionen indeholder nærmere bemyndigelser iii FN's generalsekretzr vedrarende reaktivering af olie for mad programmet. Folkeretskontoret

JensJunghans

.

~

~

~

Forskningsbibliotekar, cand.med. Keilslruplund 69 3460 B i r k e r ~ d Tlf: 45 82 42 48

E-mail: jens@junghans.com

i
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 Kebenhovn K

29. marts 2003

1

l

!

?\.A

3 1 MPS. 2003
~~

l

~S.M.~QM.~-~

----- - ~

L.

I

e t interview i DR2/Deodline for nogle dage siden henviste udenrigsminister Per Stig M ~ ~ l l til, at er

dansk deltagelse i krigen mod I r a k ifalge Folkeretskontoret var "FN-forankret". ilndcr henvisning t i l Lov 1985-12-19 nr. 572 om offentlighed i forvaltningen skal undertegnede herved anmode om aktindsigt i det notat eller andet dokument f r a Folkeretskontoret, som er grundlaget for dette udsagn. om muligt i form af tilsendelse af en fotokopi. Med venlig hilsen

J e n s Junghans
Forrkningrbibiiotekar, cand.med.

Keilrtrupiund 69 3460 Birkerad
Telefon: 45 82 42 48 E-maii: jens@junghans.com

Rehfeld, Tobias Elli
Fra: Sendt:
Til:
Cc:

Emne:
AD ACTA:

Rehfeld, Tobias Elling 25. marts 2003 16:39 'oen@inm.dk' Skibsted, Arnold; Taksne-Jensen.Peter Hnring - indf~dsretsloven
Arkiv1 O

Formel E-post: Journalnr: Klassifikation: Personale indkaldes:

Nei

6.u.591

UKLASSIFICERET Nej

Der henvises til Integrationsministenetsmail til Udenrigsministeriet af d.d. vedrarende "udkast d cirkulzreskrivelse til statsamterne samt notat om Irakknsen vedrarende spargsmål om, hvorvidt Danmark i indfadsretslovens forstand er i krig". udenrigsministeriet skal i denne forbindelse bekræfte, at eftersom Danmark deltager med militzre bidrag d den internationale koalitions rnilitzre indsats for at afvzbne af Irak, må det set fra en @okeretlig synsvinkel utvivlsomt lzgges til grund, at Danmark befinder sig i en vzbnet konflikt med Irak. Det er fra en folkeretlig synsvinkel i praksis ikke afg~rende, hvorvidt man anvender begrebet "krig" eller "vzbnet konflikt". Danmark og de danske styrker er som de avrige deltagere i koalitionen, uanset hvorledes man betegner den aktuelle situation, forpligtet af hele det folkeretlige kompleks af juridtsk bindende normer, der regulerer de midler og metoder, der kan anvendes under vzbnede konflikter, og beshIiie!sen af &arens ofre. Betegnelsen "kig" er derfor i folkeretlig forstand at betragte som et utidssvarende synonym for "vzbnet konflikt". Hermed er der dog ikke taget s d n g til, hvorledes betegnelsen "krig" bar fortolkes i andre sarnmenhcenge, herunder i anden dansk lovgivning. På denne baggrund er det Folkeretskontorets vurdering, at den grundliggende betingelse i indfadsretslovens 3, stk. 3 , l . led "Er riget i krig..." må fortolkes efter denne lovs scerlige omstzndigheder, herunder lovens formål og hensigt. Med venlig hilsen Arnold Skibsted Folkeretskontoret Udenrigsministeriet

Taks~e-Jensen, Peter
Fra: Sendt:

Til:
Cc:

Emne:

Oluf Engberg [oen@inm.dk] 25. marts 2003 12:51 'SFM@STM.DK'; Taks~e-Jensen, Peter; 'CHMNS@FMN.DK' Henrik Grunnet H ~ r i n g haster -

Cirkulæreskrivelse til statsam...

Notat om Irakkrisen.dot

Til Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet

I forlzngelse af tidligere telefonsamtaler og efter aftale sendes her udkast til cirkulzreskrivelse til statsamterne samt notat om Irakkrisen vedrarende sp~rgsmålet om, hvorvidt Danmark i indf0dsretslovens forstand er i krig Integrationsministeriet skal anmode Statsministeriet, Udenrigsministeriet og #?oiwarsministeriet om - efter omstzdighederne så hurtigt som muligt - at oplyse, om man har bemzrkninger til det fremsendte.

mvh. Oluf Engberg (54306) <<Cirkulzreskrivelse ti1 statsamterne mv..doc>> <<Notat om Irakkrisen.dot>>

Ministeriet for F l y g t i z i n g e
Indvandrere og Integration

UDKAST

Cirkulæreskrivelse til samtlige statsamter, Kobenhavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden i Grenland og Rigsombudsmanden på Færoerne

Dato: Konroc Indf$dsrerskonrorer

J nr.: Sagsbeh.:

2003/300-35 FRM

Folketinget vedtog den 21. marts 2003 beslutningsforslag nr. B 118 om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak. Det er Integrationsministenets opfattelse, at irakiske statsborgere på den baggrund indtil videre ikke kan opnå dansk indfodsret ved at afgive erklæring herom over for et statsamt m.v. Det samme gælder personer, der ikke har statsborgerret i noget land, men senest har været statsborgere i Irak. Der kan henvises til bestemmelsen i indf0dsretslovens 3, stk. 3.

@

Integrationsministenet finder derfor, at disse personer indtil videre må henvises til at sØge dansk indfedsiet ved naturalisation. Integrationsministenet skal - med henblik p2 at sikre en hurtig behandling af disse ansegninger - anmode om at modtage kopi i tilfælde, hvor statsamterne m.v. afviser en erklæring i medfor af indf0dsretslovens 3, stk. 3.

Med venlig hilsen

Oluf Engberg

Slouholmsgade 12, 3. sal

Telefoil: t45 33 95 42 70
Telefax: +45 33 12 30 36

E-posr: inin@inrn.dk Hjeniiiieside: www.iiziii.dk

DK-i216 K~beiii~avii K

Miizistel-ietfor Flygtizinge Indvandrere og Integration

Daro: Konroc

24. mans 2003 Indfrndsreakonrorer
2001/309-34

J. nr.:
Sagsbeh.:

FRM

Notat

)

betydningen af situationen i Irak for erhvervelse af dansk indfedsret ved erklæring efter indfgdsretslovens $3,stk. 3
1. Yfter indf@dsretslovens 3, stk. 1, kan en udl~nding, er ustraffet og som ikke er idgmt for5 som anstaltninger efter straffelovens kapitel 9, og som har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, erhverve dansk indfgdsret ved efter det fyldte 18. år, men inden det fyldte 23. år, at afgive erklæring over for et statsamt m.v. herom. Af bestemmelsens stk. 3 fremgår folgende:

"Stk. 3. Er riget i krig, kan en borger i en fjendtlig stat ikke erhverve indfgdsret i m e d f ~ af denne r paragraf. Det samme gælder den, der ikke har statsborgerret i nogen stat, men senest har vzret statsborger i en fjendtlig stat."
Indf0dsretskontoret har - som folge af Danmarks militære deltagelse i en multinational indsats i Irak - overvejet, om irakiske statsborgere på denne baggrund er udelukket fra at erhverve dansk indfØdsret efter 5 3 i indfodsretsloven. Som det fremgår af nedenstående, er det IndfØdsretskontorets opfattelse, at bestemmelsen i indfodsretslovens 5 3, stk. 3, bor finde anvendelse på irakiske statsborger i den nuvzrende situation. Det indstilles derfor, at Integrationsministeriet ved en cirkulzresknvelse underretter statsamterne om, at irakiske statsborger indtil videre ikke kan opnå dansk indfodsret ved erklznng.

B -

2. IndfØdsretslovens 5 3, stk. 3, blev indfort ved lov nr. 252 af 27. maj 1950 (lovens 3 3, stk. 2). Forarbejderne indeholder ikke udtrykkelig bidrag til den nznnere forståelse af, hvad der menes med udtrykket "riget er i krig". Det fremgår imidlertid af forarbejderne, at bestemmelsen har baggmnd i den szrlige situation under den tyske beszttelse af Danmark under 2. verdenskng. Af forarbejderne til 1950-loven fremgår, at bestemmelsen er en videref~relse princippet i 1 i af lov nr. 379 af 7. december 1946 om ændring af lov nr. 123 af 18. april 1925 om erhvervelse og for-

Slorsliolnispade 12, 3. sal

Telefori +45 33 95 42 70 Telefax: +45 33 17 30 36

E-post: ii~i>i@iiini.dk Iïjei,inieside: www.iriiii.dk

DK-1216 K@benha,m K

tabelse af indfgdsret. Ved 1946-loven blev det fastsat at visse bestemmelser om autorpatisk erhvervelse af dansk indfodsret, ikke fandt anvendelse i perioden fra 9. april 1940 til 31. december 1947 på bl.a. tyske statsborgere. Af bemærkningerne til lovforslaget om 1946-loven fremgår folgende: "Reglen i 1925-Lovens 3 2 hviler paa to afgorende Forudsætninger. Den ene er, at den danske Stat selv er Herre over, hvilke Udlændinge der har Ophold her i Landet, saaledes at den ved i Tide at bringe Opholdet til Ophor kan hindre, at en her f0dt Udlænding i Strid med det danske Samfunds Interesser bliver dansk Statsborger. Denne Forudsætning er paa afgorende Maade bristet, for saa vidt det drejer sig om tyske Statsborgeres Ophold her i Landet i Tiden efter den 9. April 1940. For det andet forudsætter Reglen, at de paagældende Personer gennem deres Opvækst i Danmark har opnaaet en saadan Tilknytning til det danske Samfund og dansk Kultur, at det er naturligt at tillægge dem dansk Indfodsret. Også denne Forudsætning har i meget vidt Omfang svigtet for Tyskeres Vedkommende. Gennem tysk-nazistisk Skolegang, gennem Medlemskab i Hitler-Jugend og lignende Organisationer og i det hele taget genne= en yderligtgaaende Aktiviseiing af de her 'bosatte Tyskeres tysknationale Indstilling har man bevidst modarbejdet en Paavirkning i dansk Aand og bestræbt sig for at bevare de paagældende som Medlemmer af det tyske Folk." Endvidere fremgår det af bemzrkningeme til lovforslaget, at forudsætningerne må anses for bristet med hensyn til tyske kvinder, der havde erhvervet dansk statsborgerskab i kraft af indgåelse af =gteskab med en danske mænd fra den 9. april 1940 til 31. december 1947. Det anfores således, at et "normalt ægteskabeligt samliv, hvorved Kvinden kunde være paavirket i dansk Retning", normalt ikke har fundet sted. Af forarbejderne til 1950-loven fremgår bl.a. folgende: "Man må anse det for formålstjenligt, at en sådan regel, der for den tid, i hvilken landet måtte være i krig, udelukker fjendtlige statsborgere fra ved en ensidig erklæring at erhverve dansk indfodsret, findes i den almindelige danske indfodsretlov; herved undgår man ngdvendigheden af i givet fald at skulle gennemfgre derpå sigtende love med tilbagevirkende kraft." Det anferes ikke nærmere, hvad der må anses for omfattet af udtrykket "krig". Heller ikke folkeretten indeholder bidrag til forståelsen af, hvornår Danmark er i " h g " i indfodsretslovens forstand. FN-pagten fra 1945 anvender udtryk som "væbnet magt" og "væbnet angreb", men ikke udtrykket "krig", og fortolkningsbidrag med hensyn til forståelsen af indf0dsretslovens 5 3, stk. 3, kan ikke udledes heraf. Udtrykket "krig" findes i en rzkke andre danske love, herunder i den militære straffelov og i bestemmelser i straffeloven om forbrydelser mod statens sikkerhed m.v. Disse love og forarbejderne hertil indeholder imidlertid ikke nogen nærmere definition af, hvad der menes med udtrykket
''k%''.

)

@

3. Statsministeren har på et pressemgde den 21. marts 2003 flere gange anvendt udtrykket krig om den militære indsats i Irak - uden dog udtrykkeligt at betegne den danske indsats som om, at Danmark som sådan er i krig. Der kan henvises til vedlagte bilap.Statsministeriet (afdelingschef,juridisk rådgiver Sten Frimodt Nielsen) har telefonisk oplyst, at Danmark ikke befinder sig i en situation, hvor alle regler om szrlige forholdsregler m.v. i tilfælde af krig træder i kraft. Det må derfor bero på en fortolkning af de enkelte regelsæt, om disse finder anvendelse i den nuvzrende situation.
Udenrigsministeriet har ikke i sit beslutningsforslag B 118 af 18. marts 2003 om dansk militzr deltagelse i en multinational indsats i Irak nzrmere taget stilling til, hvilke konsekvenser dansk deltagelse vil få for anvendelse af danske forholdsregler m.v. i tilfzlde af krig. Udtrykket "krig" anvendes i gvrigt ikke i beslutningsforslaget. Der kan henvises til vedlagte Udenrigsministeriet (souschef fuldmægtig Peter Taksge-Jensen, Juridiske Tjeneste Folkeretskontoret) har telefonisk oplyst, at Danmark i folkeretlig forstand er i en "vabnet konflikt", som må sidestilles med krig.

w.

B

Forsvarsministeriet har i en pressemeddelelse af 22. marts 2003 anfgrt, at "Danmark er i krig med Saddam Husseins regime". Der kan henvises til vedlagte bilap.Forsvarsministedet har telefonisk supplerende henvist til en notits af 23. marts 2003 om de juridiske og folkeretlige implikationer af dansk deltagelse i den væbnede konflikt mod Irak. Notitsen omhandler primzrt spargsmålet om, hvorvidt Danmark ud fra en folkeretlig synsvinkel befinder sig i en væbnet konflikt med Irak samt betydningen heraf for anvendelse af regler under Forsvarsministeriets område. Der kan henvises til vedlagte bilag.

4. Indfadsretskontoret finder, at indfgdsretslovens 5 3, stk. 3, bgr finde anvendelse på irakiske statsborgere i Danmark.

@

Bestemmelsen og dens forarbejder indeholder som nzvnt ikke sikre bidrag til forståelsen af, om Danmark nu er i "krig" i indf@dsretslovens forstand Forarbejderne henviser navnlig til den særlige situation under 2. Verdenskrig, men de forestillinger, man ved bestemmelsens tilblivelse havde om kngsfgrelse, omfattede imidlertid næppe den form for deltagelse i vzbnede konflikter, som nu er oftest forekommende - heninder at Danmark i dag kun deltager i væbnede konflikter, som ikke udg@r nogen trussel for Danmarks suverænitet. En dynamisk fortolkning af bestemmelsen kan derfor tale for, at den også finder anvendelse i en situation som den foreliggende. Endvidere må det haves for eje, at konsekvensen af at anvende indf0dsretslovens 5 3, stk. 3, alene er, at det - i overensstemmelse med hovedreglen for meddelelse af dansk indfgdsret - overlades til Folketinget at foretage en i princippet individuel vurdering af hvert enkel irakisk ansgger om dansk indfodsret. Omvendt - hvis det antages at indfgdsretslovens 5 3, stk. 3, ikke finder anvendelse, vil man afskzere Folketinget fra at vurdere, hvilken betydning den militære indsats i Irak bgr have for tildeling af dansk indfadsret til irakiske statsborgere. Dette taler med afgerende vzegt for, at Integra-

tionsministenet i situationer, hvor rzkkevidden af indfØdsretslovens 3, stk. 3, kan give anledning til tvivl, lader denne tvivl "komme Folketinget til gode", således at irakiske statsborgere i den nuvzrende situation er afskåret fra at opnå dansk indfodsret ved erklzring. Det skal dog bemzrkes, at bestemmelsens tilblivelseshistorie samtidig taler for, at bestemmelsen navnlig sigter på situationer, hvor udenlandske statsborgere i Danmark reprzsenterer eller på anden måde er loyale over for et land, Danmark forer "krig" mod. Den militære indsats mod Irak er rettet mod styret i landet, og det må antages, at irakiske statsborgere i Danmark i almindelighed står i et oppositionsforhold til dette styre. Dette kan dog i lyset af ovenstående efter indfodsretskontorets opfattelse ikke tillægges afgorende vzgt. Det indstilles derfor, at Integrationsministenet til samtlige statsamter m.v. udsender en cirkulzreskrivelse om, at bestemmelsen i indf~dsretslovens 3, stk. 3, efter ministeriets opfattelse indtil vi5 dere er ti! hinde: for, at irakiske stats'v~rgere erkierie dznsk indf#dsret ved erklaiing. kan Det kan i den forbindelse oplyses, at indfgdsretskontoret har til hensigt at hastebehandle ansogninger om naturalisation fra irakiske statsborgere, som ellers ville opfylde betingelserne for opnå dansk indfodsret ved erklæring.

Embassy of Switzerland

Copenhagen, 21 March 2003

I
f
@
Iraa Conflict: Res~ect oflnternational Humanitarian Law Mr. Permanent Secretay,

.,

.v.. <!O

c..---

,'!$$.? '.t.

f

6 41 551 1

." f

l

I am sending you on behalfofthe Swiss Foreign Ministry an aide mdmoire in which the Ministry urges all parties to the Iraq conjlict to respect fully the norms and principles of International Humanitarian Law. Please accept, Mr. Permanent Secretay, the assurances of my highest consideration.

Jurg Streuli Ambassador

The Royal Danish Ministry ofForeign Affairs Ambassador Friis Arne Petersen, Permanent Secretary Asiatisk Plads 2 1448 Copenhagen K

AIDE MEMOIRE

International humanitarlan law
Swiizerland as High Contracting Party to the 1949 Geneva Conventions and tlie additional Protocols of 1977 and in tne light ol its humanitarian tradition. reminds the applicability of ihe norrnc and principles of international hurnanitarian law in situations of arrned conllict While the United States and Iraq are High Contracting Parties to the Geneva Convenlioris but not parties to the Additionai Protccols ol 1977. most of the coalition forces led hy the Unlied States are parties thereto, and the United States recognizes many provisions of Protocol I as rules of customary international law. Switzerland urges all parties to the confiict in accordance with common Article 1 of the 1940 Geneva Convcntions to fully respect and ensure respect, for the obligations wntained in these instruments. In particular, Switzerland urges all parties to the conflict l o refrain from any dlrect aItaCkS on the civil population, in particular any attacks or destruction of goods and infrastructure which 6i.e essen!ia! !o the sun+vsl o !he ciivil ppu!ation. Svery effort must be made to correctlv ! identify a target before its attack in order to prevent any unnecessary civil casualties and avoid profound humanitarian consequences by the cascading effects of such an attack. No bombings should be designed primarily to undermine civilian morale and escape routes for civilians should be provided and respected by all parties. Culiural property has to be respected. AI! parties to the conflict are urged to provide security and hurnanitarian assistance for thn civilians in any territory under iheir control and to allow the delivery of irnpartial humanitarian aid necessary for the survival of the civilian population. Humanitarian organisations. such as the International Cornrnittee of the Red Cross (ICRC) rnust be granted unrestricted access to people in need of humanitarian aid and protectlon. It is recalled also that Ihe Fourth Geneva Convention contains specific rules regarding tne administration of occupied territories thai rernain fully applicabie until Ihe end of military occupation, which can only be temporary. All parties to the conflict are urged to abstain from using ariy chemical, biological or any other weapons of mass destruclion under any Circumstances, be it in first strike or reprisal, and to refrtiin from the use O weapons which kil1 in a indiscrirninate way or which cause excessive f suiferings and damage. in case of detention of any person, civil or military. the parties to the conflict have to treat thern humanly and in accordance as well as in ful1 respect of the Geneva Conventions of 1949. All parties to the conflict are recalled that any person whatever the nature ol the crimes that helshe has allegedly cornrnitted, has the righi to due process and is entitled to a fair and public hearing by a competent, independent and irnpartial tribunal established by law. Switzerland expresses its dsepesl hopes thai the conflict will be carned out in ful1 respect of the iiorrns and principies of international humanitarian law.

Telegram - Intemet Broadcast
P

i"L, , d

r i

.

--j-:

:. .s

I l

Side 1 a f 2

Anonym bruger
Relaterede telegrammer

1

Danmark nu officielt i krig med Irak Kgbenhavn, fredag /ritzau/ Danmark er officielt i krig med Irak. Folketinget vedtog fredag aften et beslutningsforslag, der stiller ubåden "Sælen" og korvetten "Olfert Fischer" til rådighed for den amerikanskeledede krig mod Irak. Folketinget vedtog regeringens beslutningsforslag om den danske krigsindsats med 61 stemmer for og 50 stemmer imod. Kun Dansk Folkeparti stottede regeringen. Socialdemokrateme, SF, De Radikale, Kristeligt Folkeparti og Enhedslisten stemte imod beslutningsforslaget. Et hidtil uh@rt smalt flertal for en dansk krigsdeltagelse. De to danske flådefart~jer overgik derned til amerikansk kommando, oplyste statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på et pressemgde. Ud over sgfolkede består den danske kngsindsats af et Izgehold samt stabs- og forbindelsesofficerer. I alt indsztter Danmark mellem 150 - 160 mand i krigen mod Irak. statsministeren erkendte, at den danske deltagelse i krigen både har splittet den danske befolkning og det danske Folketing, men han opfordrer nu alle til at slutte op om soldaterne. - Vi er delt i holdningen til den militzre aktion i Irak, men jeg beder om, at det nu ikke går ud over soldaterne og deres familier. Tvzrtimod fortjener de opbakning og anerkendelse. De udforer deres arbejde, som de er blevet bedt om, og det bor aftvinge respekt, sagde statsministeren. og De fem oppositionspartier, som stemte imod krigen, mener, at den kan fere til kaos, n@d ustabilitet i regionen. - Om få timer er Danmark krigsfgrende i Irak. Vi mener, at det er forkert, sagde tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R). - Danmark påtager sig et stort ansvar. Vi skal huske på, at FN's generalsekretzr, Kofi Annan, har understreget, at det er de krigsf~rende lande, der har et folkeretsligt ansvar for 23 millioner irakeres velfærd i en situation med flygtninge og hungermgd. Det ansvar påtager regeringen sig sammen med Dansk Folkeparti. Danmark er vel at mærke det eneste EU-land sammen med Storbritannien, der yder et militzrt bidrag, understregede Niels Helveg Petersen. Socialdemokratemes politiske ordfgrer, Frank Jensen, lagde vzgt på, at der ikke er historiske fra fortilfzlde, hvor en dansk regering har sendt danske soldater i krig uden st@tte et bredt flertal i Folketinget. Han mente, at regeringen pludselig i sidste gjeblik havde skiftet det såkaldte FN-spor ud med en amerikansk motorvej. Det skete, da det var klart,, at der var et flertal mod krig i FN's Sikkerhedsråd. - Sikkerhedsrådet er nu sat ud af spillet. Det er et stort tilbageskridt for den internationale retsorden, som vi troede, at også Venstre og De Konservative var tilhængere af, sagde Frank Jensen. Regeringspartierne og Dansk Folkeparti slog til gengæld på, at det var Socialdemokraterne, der havde skiftet holdning og var på vej tilbage til 1980'erne fodnotepolitik. De Konservatives politiske ordferer, Pia Christmas-M@ller,henviste til tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) ord om, at Danmark ville være med USA skulder ved skulder hele vejen i krigen mod terrorisme. -Den holdning rakte lige til, Socialdemokrateme kom i opposition. Nu bruger man igen udenrigspolitikken til indenrigspolitisk pjank, sagde hun. Venstres formand for Udenrigspolitisk Nævn, Jens Hald Madsen, spurgte, hvilket alternativ der var ville kunne opnå bedre resultater, hvis til krigen. Han havde svært ved tro på, at våbeninspekt~reme de fik mere tid. - Hvordan kan man tro, at på en eller to måneder, så bliver alting bedre. Har man virkelig tillid til, at Saddam Hussein har viljen til at afruste? Vi har jo netop i krigshandlingerne set, at Saddam Hussein har brugt missiler med længere rzkkevidde end tilladt, sagde Jens Hald Madsen. De folkeretslige konsekvenser af kngen var i centrum fra debattens begyndelse. Socialdemokrateme, De Radikale, Kristeligt Folkeparti, SF og Enhedslisten er enige om, at regeringen bidrager til at undergrave den internationale retsorden ved at yde bidrag til krigen. De

Telegram - Internet Broadcast
P

Side 2 af 2

pegede på, at blot fire af de 15 lande i Sikkerhedsrådet gnskede krig nu. Regeringen afviste blankt, at den er på juridisk usikker grund med henvisning til et notat fra Udenrigsministeriets embedsmznd. Alle SF'ere var i dagens anledning forsynede med hvide t-shirts med v-hals påtrykt logoet NEJ TIL KRIGEN. De krzvede sammen med Enhedslisten en garanti for, at Danmark ikke blivlerrodet ind i en ulovlig konflikt, hvor Tyrkiet invaderer den kurdiske del af Irak, som landet har truet med. Venstre bad på et tidspunkt om at få at vide, om Socialdemokraterne holdt med Saddam Hussein eller USA. Dette spgrgsmål blev betegnet som "fladpandet" af Frank Jensen. Efter en szrdeles kontant debat manede Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, til besindighed. - Der bliver en stor opgave at genopbygge det brede samarbejde i Folketinget. Det er statsministeren, der har splittet Folketinget. Det er også ham, der må forsgge, at samle det igen, sagde Mogens Lykketoft. SF's Villy Sgvndal rettede samtidig et hårdt personligt angreb på statsministeren, som han anklagede for at vzre en ynkelig figur, der vælger "fejheden og tavsheden" som våben. Hverken på tv eller i Folketingssalen har han taget en åben diskussion, mente Villy Sovndal. Anders Fogh Rasmussen afviste ved det efterfolgende pressemgde, at han forsgger at undgå direkte diskussion. Dels stiller han sig til rådighed for pressens spgrgsmål, dels havde han sagt ja til at deltage i tv-programmet Profilen på DR. - Jeg er helt enig i. at vi skal foraege at skabe samling og genskabe enigheden om dansk udenrigspolitik i årene fremover. Men der skal to parter til at finde sammen, sagde statsministeren. Iritzaul

Tidspunkt Kategori Prioritet Telegram nr. Telegram navn

21.03.2003 20:38 Politik 3 8858 212037:IRAKDANSK+O

Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 Kabenhavn K

1

Att.: Kontorchef Birgitte Juul
Bilag
Journalnummer

A s Z s k Plads 2 DK-1448 Kebenhavn K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http:l/www.um.dk Girokonto 3 00 18 06

6.U.591

24. marts 2003

Mede om de juridiske aspekter af den væbnede konflikt i Irak

Kzre Birgitte, Med henblik på en draftelse af de folkeretlige forpligtelser, som Danmark er underlagt i kraft af danske styrken deltagelse i den vzbnede konflikt i Irak, indbydes til made Torsdag den 27. marts 2003 kl. 1 1 .O0

i Udenrigsministeriet, madelokale M.6.
Oplysning om deltagelse bedes givet til Mdmzgtig Tobias E h g Rehfeld (tobreh@um.dk), uf.33 92 03 14.

SNIK Sriirsminisie~~ens redeggrcise V r Stortiliget o

om Irak-sp@rsm;tle!

Side I a f 6

STATSMINISTEBEHSK O N T O R

F\
\Lcy;
Nornaivisning

4-d \\?Av\'.i
. DZc
~ ~ 9 3
:..i5X:;':5;sii,-.hr

7. T-Ucfc
Nynorsk

Statsminister Kjell Magne Bondevik

Redea~relse Stortinget om Irak-sp0rsmålet for
Stortinget, 21. mars 2003
Prestdentl Krigen i Irak er nå inne i sitt andre dogn. TV-bildene bringer glimt fra de militære aktiviteter og kamphandlinger inn i alle norske hjem. Norge er ikke med i denne krigen, menaen berorer oss alle. Krig er alltid et onde. Også denne gang gjelder våre storste bekymringer civilbefolkningen, Den har lidd lenge under Saddam Husseins despotiske regime - med kriger og undertiykkelse. Nå lever den jevne iraker i nagende uvisshet om hva denne krigen kan medfore. Norges holdning er klar. Vi kan ikke stotte denne krigen. Norge har konsekvent fastholdt at militære aksjoner må ha en klar folkerettslig forankring gjennom et nyii vedtak i FNs Sikkerhetsråd. Et slikt vedtak er ikke fattet. t Den norske regjering har - med bred stotte i Stortinget - konsekvent s t ~ t t e FNs strategi f o i en avvzepning av Irak. Norge var med da Sikkerhetsrådet 8 . november i fjor enstemmig vedtok resolusjon 1441. Den viste en vei som vi ga vår fulle stotte, en vei vi kalte FN-sporet! Vi hadde håpet at Saddam Hussein ville etterkomme de mange bindende krav FN har stilt til ham, slik at vi kunne fått en fredelig losning på denne konflikten. Iraks regime samarbeidet gradvis mer. men bare halvhjertet og motstrebende. Irak har ikke oppfylt kravene i resolusjon 1441. Etter hvert ga diplomatiet. vapeninspeksjonene og okende militært press likevel storre resultater. Derfor onsket vi a gi FNs vapeninspektorer mer tid, samtidig som lrak ble avkrevd konkrete nedrustningsskritt innen stramme. men gjennomforbare tidsfrister. Det er dypt beklagelig at Sikkerhetsrådet ikke klarte å bli enig om veien videre. Vi appellerte i det lengste til Sikkerhetsrådet om å samle seg om en omforent strategi - i samsvar med resolusjon 1441. Slik gikk det ikke. Vi har onsket å Iose Irak-konflikten på fredelig vis. Nå blir den gjort opp med militære midler.

b

Å vinne krigen, er en ting. Noe helt annet er å vinne freden etierpå. I detie oyeblikk er det stor usikkerhet både om krigens gang og om de internasjonale og mer langsiktige konsekvenser. Vi står i en situasjon som er krevende for oss alle. Vi kjenner på sterk uro over hva utviklingen vil bringe. I denne situasjon vil jeg framheve tre viktige anliggender Vi håper at de militære operasjoner raskt kan avsluttes Det er viktig at sivilbefolkningen skanes mest mulig og at deres iidelser lindres gjennorn effektive humaniisre bidrag.
i et lengre perspektiv ma lrak o g Midt-Osten-regionen iorovrig - sikres en stabil franitid med fred, irihet og demokrati

Side 2 a f 6
Norge skai aktivt bidra li1 a iinore nod gjennom hurnanltsr bistand! Norge er også rede til å hidra til oppbygging av det irakiske samfunnel etter at krigen er avsluttet. Men vi vil mer enn det. Vi vil se vårt arbeid for fred og sikkerhet i et videre perspektiv Regjeringen vil derfor arbeide målbevisst for: At hele Midt-@sten-regionenstabiliseres, og at det skapes framgang i den fastlaste konflikten mellom Israel og palestinerne. At samholdet i globale ailiansen mot terror fremmes. og grobunnen for hat og terrorisme fjernes At splittelsen i de internasjonale samarbeidsfora overvinnes -og for at FN styrkes som fredsorganisasjon Vi må ikke slå av oå våre mål:

D

Fred i Midt-@sten Trygghet mot internasjonal terror. Styrking av folkeretten og FN som fredsorganisasjon Det er disse mål vi må ha blikket rettet mot Både i FN, Nato og EU har vi opplevd spenninget og uenighet. Motsetningene var sterke. Heller enn å sementere splittelsen, trenger vi nå å bygge broer. Norge vil bidra til at vi raskest mulig kan normalisere sarnaroeidei i ae organer hvor vi deltar. Blikket må aerfor rettes frarnover. I dette stmre perspektiv vil jeg også se dagens konfliktsituasjon i Irak - og de utfordringer den stiller oss overfor. Irak - fra sivilisasjonens vugge til Saddams despoti Mange har et noe vagt bilde av Irak. Det er verdt A minne o m at i dette området lå en av vår siviiisasjons vugger. Mesopotamia ga verden det fnrste alfabet 2 500 år for Kristus og det eldste lowerk ca 1 750 år f ~ r Kristus. Uttrykket Qye for Qye, tarm for tann, er iatt fra henholdsvis paragraf 196 og 200 i Hammurabis' lowerk. Irak er også opprinnelseslandet til Gilgamesj, et av verdens eldste bevarte litterære verk fra ca. 2000 f ~ r Kristus. Babelstårn og De hengende haver ble bygget i Irak. Dette kulturlandet, rikt på olje. er blitt edelagt av despoten Saddam Hussein. Det er en tragedie. Han har startet kriger mot to naboland, med enorme tap av menneskeliv og utarming av landet som resultat. Han har brukt kjemiske våpen m0t det kurdiske mindretallet. Bare i byen Halabja d ~ d e mellom 3 500 og 5000 mennesker for 15 år siden. Mellom 50 000 og l00 000 irakiske kurdere dede som folge av systematiske bortforinger, henrettelser og gassangrep fra februar til september 1988. Bare tre år etter angrep han sjia-muslimene i smr. som hadde gjort oppror i kjolvannet av Gulfkrigen. Trolig ble nær 30 000 mennesker drept av regimet under denne kampanjen. Omradene til våtmarksaraberne ble t ~ r r l a g ved hjelp av nye dreneringssystemer. En flere tusen år gammel t kultur ble med dette utslettet At Saddam Hussein i dag ser "skriften p i veggen" - et uttiykk som forovrig kommer fra en Bibel-fortelling som finner sted nettopp i Babylon - b ~ i - v i derfor glede oss over. Det vi beklager, er maten det skjer på. Sikkerhetsrådets arbeid for a avskafie Iraks rnasseodeleggelsesvapen

I

SMK - Statsininisterens redegj0relse fol- Stortinget om Irak-sp@rsmalet

President! Etter Gulf-krigen i 1991 har FNs sikkerhetsråd vedtatt en rekke resolusjoner om Irak. Vapeninspektorer fra FN og Det internasjonale atomenergibyrået har gjort en stor innsats for å kontrollere om Irak har ulovlige masseodeleggelsesvåpen og sikre dokumentert odeleggelse av disse våpnene. Saddam Husseins regime oppfylte ikke sine forpliktelser til aktivt samarbeid med inspektorene. Likevel ble forbudte våpen funnet. I perioden fram til 1998 ble mye av Iraks masse0deleggelsesvapen destruert. Inspeksjonene forte til del eg gel se av langt flere av disse våpnene enn det som ble odelagt gjennom Gulfkrigen. Våpeninspeksjonene måtte avbrytes i 1998 pga Iraks handlemåte. De kom ikke i gang igjen for etter at Sikkerhetsrådet vedtok resolusjon 1441 den 8. november 2002. Det har vært bred enighet om at Irak ikke har oppfylt sine forpliktelser under resolusjon 1441. De har etter samarbeidet bedre om prosess, men langt fra godt nok på innhold når det gjelder å gi tilfredsstillende dokumentasjon på at forbudte våpen virkelig er odelagt. Kontrollerte odeleggelser av Al Samoud-raketter har imidlertid funnet sted. Uenigheten i Sikkerhetsrådet har derfor ikke ståti om Irak har misligholdt sine forpliktelser. men om framgangen i kontroll- o g nedrustningsarbeidet har gjort det riktig å gi mer tid til å fortsette arbeidet for awæpning av Irak på fredelig vis. PA tross av at Irak har misligholdt resolusjon 1441, kom Regjeringen til at vapeninspeksjonene burde ha fortszt! fordi det var gjor! framgang. Det burde vært etarbeide! e! konkre! arbeidsprogram med oppnAe!ige tidsfrister Hvis Irak hadde uivist et fullstendig samarbeid, kunne dette giti håp om en fredelig I0sning. Vi onsket at en lengre på fredens vei. Fra norsk side vil vi sterkt beklage at Sikkerhetsrådet ikke maktet A arbeide seg fram til en omforent strategi for det videre arbeid med Irak-sp0rsmålet. Skal RAdets autoritet og evne til å Iose sine oppgaver opprettholdes, kreves vilje til kompromiss og til å respektere RAdets spesielle posisjon i sp0rsmål om trusler mot internasjonal fred og sikkerhet. Vi har sett det som maktpåliggende å bidra til å f å avskaffet Iraks masse~deleggelsesvåpen bruk av militær makt. Bruk av militær makt må være absoluti siste utvei når alle andre er utpravd, og bare dersom alternativet er verre. Den samme etiske grunnholdning IA til grunn for de vurderinger og de valg vi gjorde i forbindelse med terroristnettverkene og det brutale Taliban-regimet i Afghanistan og i forbindelse med operasjonene i Kosovo.

)

)-P

Folkeretten Det faktum at en del land har gått til militæraksjon mot Irak uten autorisasjon fra et nytt FN-vedtak, har fort til en debatt om denne krigens forhold til folkeretten. Sveriges statsminister Goran Persson har uttalt at USA bryter med folkeretten. Fra britisk og dansk side er det derimot lagt fram argumentasjon for at en folkerettslig forankring finnes. Dette har vart noye vurdert på norsk side Vi bygger på folkerettslig vurdering fra vårt eget Utenriksdepartement. som jeg ikke har funnet det rett a legge politiske foringer på. Oppsummeringsvis kan det på denne bakgrunn sies: Ved sine fortsatte brudd på resolusjon 1441 er det ingen tvil om at Irak har utsalt seg for de alvorligste folger De mater!e!!e folkerettslige kravene for maktbruk i samsvar med FN-pakten og resolusjonene 1441, sett i sammenheng med 687 og 678. er derfor klart til stede. Med FN-pakten og systemet i resolusjon 1441 folger imidlertid også at det er prosessu.e& krav som skal ivaretas, dvs. krav til fremgangsmate f o i a iverksette maktbruk. Dette inneberer at Sikkerhetsrådets syn klart m i komme til utlrykk. Vi må konstatere at Sikkerhetsrådet ikke kunne enes om noe nytt vedtak som faktisk konstaterte at den siste rnuiighet for en fredelig losning var uttom:, noe som i tilfelle ville gin et ubestridelig folkerettslig giuiiniag for maktonvendelse. Folkerettslig kan det selvsagt reises spoisma! ved om maktbruk

IK - Stlrtsministerens sedegjmelse fos Stortinget om Irak-sp@ssrnilet

Side 4 af 6

len et nytt FN-vedtak er i samsvar med FN-pakten. Men fraværet av et nvti Sik~erheisridsvedtak innebærer em ( folkerenen. or a summere opp pa dette punkt: It fra innholdet i de vedtak som tidligere er fattet, og som er bekrefiet i resolusjon 1441. utsetter Irak seg for, leget alvorlige konsekvenser ved det forisatte vesentlige mislighold av denne resolusjonen. Aen uten et nytt vedtak av Sikkerhetsradet foreligger det ikke et klart folkerettslig grunnlag for naktanvendelse. lette er vår oppfatning, samtidig som vi er klar over at andre vil argumentere for andre syn. Regjeringens ioldning er imidlertid ikke f0rst Og fremst basert på en folkerettslig og juridisk vurdering. Regjeringen har ut fra ?nhelhetsvurdering truffet en politisk konklusjon, og den er klar. Vi kan ikke gi var tilslutning til dennemilitære >perasjonen. VAT0 og det trans-atlantiske samarbeid 4llierte og nærtstående land har han ulike syn på sider av Irak-konflikten re synspunkter er kjente. Jeg redegjorde selv for disse i en samtale med president Bush for knapt en uke en. USA respekterer vare posisjoner og legger samtidig avgj~rende vekt på å videref~re utmerkede og det angvarige samarbeidet som har vært mellom Norge og USA. President Bush understreket da ogsa selv at det ?r naturlig med diskusjoner og meningsforskjeller mellom venner. Vi var enige om at det nære og gode samarbeidet mellom vare to land vil fortsette. President! Vi har dessverre sett at det har oppståti spenninger innenfor NATO i håndteringen av Irak-situasjonen. At vi opplever denne typen motsetningsforhold i et fellesskap av 19 demokratiske land er noe vi m3 regne med. Det er irnidlerild viktig at vi nå !egger i?overensstemmelsene bak oss. Uenigheten i handteringen av Irak-krisen gar bade mellom europeiske allierie og over Atlanteren. Vi står med andre ord ikke overfor et motsetningsforhold mellom Europa og USA. Norge var gjennom hele den kalde krigen blant de NATO-land som hadde klare fordeler av alliansesolidariteten. Nå er Tyrkia som naboland til Irak spesielt utsatt, dersom det kommer til kamphandlinger. Dette er bakgrunnen for de tiltak som er iverksatt fra NATOs side for å trygge Tyrkias sikkerhet. Dette omfatter kontinuerlig overvåking av tyrkisk luftrom og utplassering av rakettsystemer for å avskjære fiendtlige angrep. I tillegg bidrar NATOs medlemsland med utstyr for å beskytte sivilbefolkningen mot angrep med kjemiske og biologiske våpen.

-

l

Norge er blant de NATO-land som har bidran vesentlig til dette og vi har im~tekommet behov som Tyrkia har defineri som særlig viktige. Vare bidrag fQlger naturlig av vare allianseforpliktelser og er et synlig utlrykk for solidaritet med vare allianseparinere. Det er nå viktig at samholdet i FNs Sikkerhetsrad og i NATO gjenetableres. Bare ved et slikt sterkt internasjonalt samhold er vi i stand til .3 mQte dagens globale trusler. Norges innsats for humanitær hjelp Vi vet enn.3 ikke hvor storl det humanitære hjelpebehovet blir i forbindelse med den pågående konflikten i Irak Scenariene varierer sterkt. Ikke minst er det stor usikkerhet om hvor store flyktningstrommene blir. Uansett er Norges holdning klar. Regjeringen er innstilt p5 å gjore sin ytterste for å avhjelpe den humanitære situasjonen. som kan bli svært vanskelig. Norge har allerede avsati 160 millioner kroner til humanitære hjelpetiltak, hvorav 130 millioner kroner allerede er utbetall. Norske frivillige organisasjoner har hitiil fan utbetalt 75 miliioner kroner. Regjeringen er I liden irarnover innstilt pa 2 oke den humanitzre innsarsen og k delta i oppbyggingen i Irak
En sior del av den irakiske befolkningen er avhetigig av den motdistribusjon som skjer med basis I del FN

SMK - Statsministerens redeaereise for Stortinget o m Irak-sp0rsmilet

S i d e 5 ;)f6

styrte "Olje for mat-programmer. lnntekter under Olje-for-mat-programmel vil fortsaii kunne finansiere betydelig matvarehjelp. Utenriksministeren sendte i gar et brev til FNs generalsekretær hvor han stottet en videreforing av programmet. FNs generalsekretær anmodet i går Sikkerhetsrådet om midlertidig videreforing av Olje-for-mat-programmet. Anmodningen droHes na i Radet. Det er prinsipielt viktig at det skilles klart rnellom militær innsats og sivil nodhjelp. Det har ogsa betydning for hjelpepersonellets sikkerhet. Etter vårt syn må FN f å et hovedansvar for den humanitære innsatsen i Irak. Jeg er derfor svært glad for at generalsekretær Kofi Annan har gjort det klart at FN er villig til å pata seg en slik rolle. Vi har allerede droftet den humanitære innsatsen med FN i Geneve og i New York, med det internasjonale R@deKors-systemet, o g med frivillige organisasjoner. Vi vil også trekke på våre nasjonale beredskapsordninger for n0dhjelpsprodukter og personell, som har vært brukt i tidligere internasjonale krisesituasjoner. Den regionale stabilitet i Midt-@sten President! Vi må se i ~ y n e n e den militære aksjonen mot Irak kan få innvirknlnger på utviklingen i hele regionen. Den vil at kunne fa negative konsekvenser for arbeidet med å fa i gang den lenge fastlåste dialogen mellom israelere og palestinere. Vi m& for all del unngå at konflikten sprer seg og at vi f å i en ,ytterligeie forveiring av voldsspiraleii mellom israelerne og palestinere. Norge vil fortsette sitt aktive engasjement og stotie opp under de anstrengelser som nå gjnres for 8 bringe partene tilbake til reelle forhandlinger, forst og fremst gjennom den såkalte Kvartettens bestrebelser. Vi er kjent med at Mahmoud Abbas - bedre kjent som Abu Mazen - nå har akseptert posisjonen som palestinsk statsminister. Jeg haper og tror at utnevnelsen av en palestinsk statsminister vil fore til at begge parter vil intensivere arbeidet for en varig fred. Det er ogsa positivt at USA har forpliktet seg til å spille en aktiv rolle for en slik losning. Amerikanerne har signalisert at de med det f0rste akter a legge fram det sakalte veikartet for fred. Terrortare - internasjonalt og her hjemme President!

)

D

Situasjonen i Irak har medfort utbredt frykt for nye terroraksjoner flere steder i verden. Men mulighetene for terrorhandlinger i Norge vurderes generelt setl som små. Det er imidlertid et h0yt sikkerhetsnivå i tilknytning til enkelte lands representasjoner i Norge. Forsvaret har innfort 0kt vakthold ved militære avdelinger og installasjoner. Regjeringen har organisert et arbeid med Iopende beredskapsvurderinger Som en folge av terroranslaget mot USA 11. september 2001 er det allerede iverksatt en lang rekke tiltak for å redusere samfunnets sårbarhel mot terrorisme. Nasjonale beredskapstiltak er bliti gjennomgått og styrket. Kriseplaner på sentralt, regionalt og lokalt niva er oppdatert. og det er iverksaii enkelte akutte tiltak for a styrke Noroes evne til å forhindre terroranqrep og redusere sårbarheten i kritiske sarnfunnsfunksioner. Videre er det foreiaii en bred gjennorngang av biredskipen i sivil sektor og en styrking av denne med &ag 500 miII kroner. Den heisemessige beredskapen mot kjernefysiske-, biologiske og kjerniske midler, den sákalte ABC. beredskapen. er dessuten blitt betydelig oppgraderl Vi folger også noye med i utviklingen i trusselbildet mot norsk skipsfart, szrlig i Gulfen. Vi har en lopende dialog med næringen om beredskapsopplegget. Norge vil fortsette sitt aktive engasjement for å bidra til bekjempelsen av iniernasjonal terrorisme gjennom FN oq NATO.

SMK - Statsministerens r e d e g i ~ r e l s e Stortinget o m Irak-sp@rsmiilet foi-

S i d e 6 af 6

Kampen ma fores med et bredt setr av virkemidler. Det er nodvendig skal vi lykkes. Samtidig vet vi at denne kampen vil bli langvarig. Skal vi vinne frem, er det avgjorende at den globale alliansen, som ble dannet etter terroranslagene 11. september 2001, viderefores.
,
,

Norge vil opprettholde sitt sterke engasjement. Vi deltar aktivt i kampen mot terror med wkonomiske, politiske, juridiske og militære bidrag. Vi videref~rer vart omfattende engasjement i Afghanistan for a bekjempe terror og gjenoppbygge landet. FNs rolle som fredsorganisasjon President! Norge har alltid lagt til grunn at det er FNs Sikkerhetsrad som har hovedansvaret for opprettholdelsen av internasjonal fred og sikkerhet. FN er en av bærebjelkene i var utenriks- og sikkerhetspolitikk. Vi må arbeide innenfor rammen av verdensorganisasjonen nar vi swker I~sninger internasjonale konflikter. i Regieringen vil arbeide aktivt for A styrke FN. Vi ensker at organisasjonen skal være et mest mulig slagkraftig instrument. FN skal være var fremste fredsorganisasjon i arbeidet for internasjonal fred og sikkerhet. for skulle handieres av FNs Sikkerhetsråd. Både mens Det har vært helt avgj~rende oss at Irak-spBrsrn.?ilet Norge var medlem av Sikkerhetsrådet og senere har vi konsekvent holdt fast ved at det hovedansvaret FN har tilsier at det er FN-sporet som skal f0lges. Vi har aktivt forswkt å fremme vart syn overfor Sikkerhetsradets medlemmer, ogsa etter at vi selv tradte ut av Radet. FNs sikkerhetsrad har i Irak-spwrsmalet opplevd et tilbakeslag. Vi m8 gjwre alt vi kan for at det bare blir en kortvarig episode. FN har opplevd tilbakeslag fwr, og kommet sterkt igjen. Ingen andre kan tylle FNs rolle i en stadig mer globalisert verden. FN blir stadig mer uunnværlig. Vi ser allerede tegn til at Sikkerhetsradets medlemsland - uavhengig av syn pa Irak-spwrsmålet - raskt onsker FN inn på banen igjen. Det lover godt, og vil være en utvikllng Norge gir helhjertet s t ~ t t e . President! La meg avslutningsvis oppsummere noen hovedpoenger. Gjennom mange ar har Iraks massewdeleggelsesvapen voldt verdenssamfunnet bekymring - med god grunn Irak har gjentatte ganger misligholdt de forpliktelser FN har pålagt landet. p å basis av Sikkerhetsradets resolusjon 1441 ble vapeninspeksjonene satt i gang igjen fwr jul. Irak samarbeidet ikke slik resolusjonen forutsatte. Men inspeksjonene viste framgang, og. ~ n s k ederfor å pi vi t - . inspektnrene mer tid. Sikkerhetsrådet maktet ikke å finne en samlende losning, noe Norge sterkt beklager. USA og Storbritannia startet på dette grunnlag krig. noe Norge ikke kan stwtte nar den militære maktbruk ikke har forankring i nySlkkerhetsrådsvedtak. I denne situasjon vil Norge stille opp med humanitær hjelp, og etter hvert også bidra til oppbyggingen av landet. Regieringen vil samtidig understreke betydningen av å bidra til a Ibse konflikten mellom israelere og palestinerne. Der er både en nokke1 til å sikre disse to folk en framtid i sikkerhet og redusere spenningsnivået i regionen. Det vil også være en prioritert oppgave for regjeringen å bidra til å overvinne de motsetninger vi har sett innen internasjonale organisasjoner som FN og NATO. For Norge vil oppslutning om det multilaterale samarbeid rundt FN og det trans-atlantiske samarbeid basert på NATO fortsatt vzere bzerebjelker i norsk utenrikspolitikk.

)

Fra: Sendt: Til: Emne: Formel E-post: Klassifikation: Personale indkaldes:

Lars Ramhaj [Ir@land.auc.dk] 19. marts 2003 0857 Maller, Per Stig FN forankring Nej UKLASSIFICERET

Nej

Kme Per Stig Mager

I hele den lange periode op til den forventede kng med Iraq har du fastholdt, at et FN-mandat var forudsaeuiiigen for milim magtanvendelse mod Iraq. Hvordan kan du så nu stiltiende se d, den regering, du er at med i,involverer sig rniiitzn uden et sådant? UTROVARDIGT:
h.2v.h. Lars RamhQj Lars Dyrsisats Vej 7 9400 Norresundy

J7 F
3 -

h . a u . xvauceka

N - c L u v t, , ~ q LA ~ ml,

UDENRIGSMINISTERIET

MODTAGET: KONTOR: UM J.NR: KOPI TIL/FRA:

18-03-2003 JT.F 6.U.591.

KLASSIFIKATION: UKL.ASSIFICERET

AK'ITYl'E: AKTGRUPPE: ADRESSAT: NUMMER: AKTDATO: AKTNR.: TEKST:

I, Indgående

E, E-Meddelelse
Danmarks Fredsråd

17-03-2003 17 Danmarks Fredsråd forbereder sag m o d regeringen

@

Fra: Modtaget: Til: Cc: Emne:

Per Fosgrau Johansen [per.frb@ofir.dk] 17-03-2003 17:23:25 undisclosed-recipients Danmarks Fredsrad forbereder sag mod regeringen

Danmarks Fredsrad forbereder sag mod regeringen Det nyoprettede Danmarks Fredsrad, Styregruppen, har p& sit m ~ d den 16. marts e 2003 besluttet at kontakte en folkeretsekspert for at forberede et sagsanlæg mod den danske regering. Dette sker, safremt regeringen beslutter sig for at deltage i et eventuelt USA-ledet angreb pa Irak udenom FN's sikkerhedsrad. Danmarks Fredsrad vil betragte et sadant angreb som et brud pa folkeretten. Ifnlge FN-pagten kan et angreb kun tillades efter pagtens artikel 42, hvis det er nodvendigt for at opretholde eller genskabe international fred og sikkerhed eller efter artikel 51, der tillader selvforsvar. Efier Fredsradets mening er alle fredelige midler for en I~sning af konflikten ikke opbrugt.

e

Danmarks Fredsrad (se: www.danmarksfredsraad.dk) blev stiftet den 28.02.2003 af 28 organisationer. I styregruppen sidder repræsentanter for Esbjerg Fredsbevz?gelse, FN-Forbunde!, Fredsakademiet, Lllandso:ganisa!ioi;en Ibis, Kvinder for Fred, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Mellemfolkeligt Samvirke, Pax Christi Danmark og Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed. Kontakt kan ske til: Erik Arnsted, tlf. 55965470, Annelise Ebbe, tlf. 39696775, Poul Eck S~rensen, 26131826 tlf.

UDENRIGSMINISTERIET

MODTAGET: KONTOR:

18-03-2003

JT.F
6.U.591.

UM J .NR:
KOPITIL/FRA:

2 4

3 W

KLASSIFIKATION: UKLASSIFICERET

B z w
4

a

B

AR-

10

V!

AKTTYPE: AKTGRUPPE: ADRESSAT: NUMMER: AKTDATO: AKTNR.:

I, Indgående E, E-Meddelelse
Arne Hansen

3 W
a

n

2 d

17-03-2003
18

e

TEKST:

(&d) Danmarks Fredsråd forbereder sag m o d regeringen

8 2
w

Fra: Modtaget: Til: Cc: Emne:

Arne Hansen [post@arnehansen.net] 17-03-2003 18:22:44 stm@stm.dk, Msller, Per Stig, UM Komcenter

-

(fwd) Danmarks Fredsrad forbereder sag mod regeringen

(Det er nu regeringen skal have at vide hvad vi mener, ah) On Mon, 17 Mar 2003 1431:19 +0100, "FredsbevægelsensForlag" <fredsbussen@ofir.dk>wrote: Danmarks Fredsrad forbereder sag mod regeringen Det nyoprettede Danmarks Fredsrad, Styregruppen, har pa sit made den 16. mark 2003 besluttet at kontakte en folkeretsekspert for at forberede et saasanlæa mod den danske regering. Dette sker, safremt regeringen beslutter sig for at deltage i et eventuelt USA-ledet angreb p i Irak udenom FN's sikkerhedsrad. Danmarks Fredsrad vil betragte et sadant angreb som et brud p& folkeretten. Ifslge FN-pagten kan et angreb kun tillades efter pagtens artikel 42, hvis det er nsdvendigt for at opretholde eller genskabe international fred og sikkerhed eller ef!er artikel 51, der !Illader ss!~dors~var. Efter Fredsradets mening er alle fredelige midler for en Issning af konflikten ikke opbrugt. Danmarks Fredsrad (se: www.danmarksfredsraad.dk) blev stiftet den 28.02.2003 af 28 organisationer. I styregruppen sidder repræsentanter for Esbjerg Fredsbevægelse, FN-Forbundet, Fredsakademiet, Ulandsorganisationen Ibis, Kvinder for Fred, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed. . ,...- -, Mellemfolkeligt Samvirke, Pax Christi Danmark og Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed. Kontakt kan ske til: Erik Arnsted, tlf. 55965470, Annelise Ebbe, tlf. 39696775, Poul Eck Ssrensen, tlf. 26131826

a

-Arne Hansen E-mail: post @arnehansen.net,Tlf.(+45)98425542 Ssnderjyllands Alle 35, 9900 Frederikshavn, Danmark Hjemmeside: www.arnehansen.net

UDENRIGSMINISTERIET
.-. .

MODTAGET: KONTOR:

18-03-2003

JT.F
6.U.591.

UM J.NR:
KOPI TIL/FRA: KLASSIFIKATION:

UKLASSIFICERET

AKTTYPE: AKTGRUPPE: ADRESSAT: NUMMER: AKTDATO: AKTNR.:

I, Indgående
E, E-Meddelelse Arne Hansen

17-03-2003
18

% cl

8

e

TEKST:

(fwd) Danmarks Fredsråd forbereder sag mod regeringen

8 n
W

z
w

Fra: Modtaget: Til: Cc: Emne:

Arne Hansen [post@arnehansen.net] 17-03-2003 18:22:44 stm@stm.dk, Mnller, Per Stig, UM Komcenter

-

(fwd) Danmarks Fredsrad forbereder sag mod regeringen

(Det er nu regeringen skal have at vide hvad vi mener, ah) O n Mon, 17 Mar 2003 14:31 :l +O100, "Fredsbevægelsens Forlag" 9 cfredsbussen@ofir.dkz wrote: Danmarks Fredsrad forbereder sag mod regeringen Det nyoprettede Danmarks Fredsrad, Styregruppen, har pa sit mnde den 16. marts 2003 besluttet at kontakte en folkeretsekspert for at forberede et saosanlæa m& den danske regering. Dette sker, safremt regeringen beslutter sig for at deltage i et eventuelt USA-ledet angreb pa Irak udenom FN's sikkerhedsrad. Danmarks Fredsrad vil betragte et sadant angreb som et brud pa folkeretten. Ifnlge FN-pagten kan et angreb kun tillades efter pagtens artikel 42, hvis det er nndvendigt for at opretholde eller genskabe international fred og sikkerhed e!!er efter artikel 53, der fi!lader sc??.$orsvar. Efter Fredsradets mening er alle fredelige midler for en Insning af konflikten ikke opbrugt.
~ ~

m

Danmarks Fredsrad (se: www.danmarksfredsraad.dk) blev stiftet den 28.02.2003 af 28 organisationer. l styregruppen sidder repræsentanter for Esbjerg Fredsbevægelse, FN-Forbundet, Fredsakademiet, ~landsor~anisationen Ibis, Kvinder for Fred, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, . ....-Mellemfolkeligt Samvirke, Pax Christi Danmark og Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed. Kontakt kan ske til: Erik Arnsted, tlf. 55965470, Annelise Ebbe, tlf. 39696775, Poul Eck Snrensen, tlf. 26131826

Arne Hansen E-mail: post@arnehansen.net,Tlf.(+45)98425542 Snnderjyllands Alle 35, 9900 Frederikshavn, Danmark Hjemmeside: www.arnehansen.net

Telegram - Internet Broadcast

Side 1 af 2
,
< . ,~ .. . . ...;:Ir
~

-

:,

, 5 -

i

/ritzau/

Tele~ram
Relaterede telegrammer

Anonym bruger

)

Bush giver FN's Sikkerhedsråd et degn USA, Storbritannien og Spanien giver de Øvrige medlemmer af FN's Sikkerhedsråd en sidste frist på et dØgn til at stØtte en ny FN-resolution, der skal bane vej for kng mod Irak. Den amerikanske præsident, George W. Bush, sagde sendag aften efter et topmode på Azorerne, at mandag er sandhedens Øjeblik for verden. - I morgen er dagen, hvor vi vil beslutte, om diplomatiet giver resultater, sagde Bush på et pressemgde, hvor han var flankeret af lederne fra Storbritannien, Spanien og værten Portugal. Amerikanske embedsmænd sagde, at hvis de tre fgrstnævnte lande, som alle er med i Sikkerhedsrådet, fornemmer efter yderligere kontakter, at der ikke er basis for flertal, vil Bush måske allerede sent mandag give den irakiske præsident, Saddam Hussein, et ultimatum på få dage om at lade sig afvæbne for masseØdelæggelsesvåben eller gå i eksil. I modsat fald vil USA fere an i et militært angreb. - Vi håber, at FN i morgen vil gØre det, den skal, erklærede Bush. I Bagdad sagde Saddam Hussein, at det er en stor IØgn, at Irak stadig har forbudte våben. Han beskyldte samtidig USA for at have udnævnt sig selv til verdens overdommer. - Hvem udpegede Anierika ti! den uietfæidige doii1i~iei verden, sådan at det kan sige, at hvisdette i land (Irak, red.) har et våben af en vis rækkevidde, så skal det Ødelægges, sagde den irakiske leder på et tv-transmitteret mode med militærofficerer. Saddam Hussein tmede med, at Irak vil angribe amerikanske mål over hele verden, hvis det bliver genstand for en amerikansk ledet militæraktion. Den irakiske udenrigsminister, Naji Sabri, sagde, at Irak er parat til krig nu, og titusinder af irakere er parat til at blive martyrer i en krig mod USA. - Irak forbereder sig på krig, som om den ville bryde ud om en time, sagde Sabri. George W. Bush udpegede Frankrig som den stgrste hindring i forsØget på at presse Saddam Hussein. Den franske præsident, Jacques Chirac, fastholdt forleden, at Frankrig vil nedlægge veto mod det amerikansk-britisk-spanske resolutionsforslag. Frankrig Ønsker, at FN's våbeninspekt~rer længere tid til at afdække de påståede irakiske får kemiske, biologiske og atomare våben. - Vi vil se, hvordan disse kort (de franske, red.) er, sagde Bush om Frankrigs holdning. Han sammenlignede situationen med et pokerspil. Chirac sagde til det amerikanske tv-selskab CNN sØndag, at Frankrig er parat til et give Irak et ultimatum på mellem 30 og 60 dage, men det er langtfra nok til a tilfredsstille USA, Bush lod forstå, at de tre lande betragter FN-resolution nummer 1441 fra november i fjor som tilstrækkeligt grundlag for en militær aktion. Heri advares Irak om, at det risikerer at blive udsat for alvorlige konsekvenser, medmindre det straks afleverer alle masseØdelæggelsesvåben. Foruden Bush og Blair deltog den spanske premierminister, Jose Maria Aznar, i det kortvarige topmode på den portugisiske @gruppe,mens den portugisiske premierminister, Jose Manuel Durao Barroso, var vzrt. Bush, Blair og Aznar meddelte samtidig, at de vil Øge bestræbelserne på at fremme fred i MellemØsten. - Vi vil alle arbejde for at sikre, at denne vision om MellemØsten med to stater, hvor Israel kan være tryg ved sin sikkerhed, og en palzstinensisk stat er levedygtig, kommer og bliver til virkelighed, sagde Tony Blair. Han sagde, at den ventede udnævnelse af Abu Mazen til en ny post som palzstinensisk premierminister giver det internationale samfund den rette forhandlingspartner. Bush og Blair lovede fredag at presse på med den såkaldte Mellemgst-kvartets fredsplan, så snart Mazen er på plads som regeringschef. Kvartetten består af USA, Rusland, FN og EU. e Den palæstinensiske præsident, Yasser Arafat, hilste det nye amerikansk-britiske I ~ f t velkommen, men han sagde s@ndagtil den arabiske tv-station Al Arabiya, at der er nodvendigt med klare

Telegram - Intemet Broadcast

Side 2 af 2

".

garantier for oprettelsen af en palæstinensisk stat. Tidligere sondag antydede den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, at l a g e n er snart forestående. Powell sagde til CNN, at det er "et farligt tidspunkt at opholde sig i ~ a ~ d i c ! . Han opfordrede direkte vestlige journalister og andre vesterlzndinge i byen til at oveyqje at forlade den irakiske hovedstad. Ikke kun på grund af faren ved et muligt amerikansk-britisk angreb på byen, men også fordi Saddam Hussein efter hans mening kunne tænkes at bruge dem som gidsler. Irak fortsatte s@ndag med at @delæggede forbudte al-Samoud-raketter. Yderligere to raketter blev skrottet, og dermed er 68 af landets 120 raketter af denne type Ødelagt. Iritzaul (RB-B@rsen:Tlf: 3341 1148 Fax: 33937450 E-mail: redaktionarb-borsen.dk)
--

Tidspunkt Kategori Prioritet Telegram nr. Telegram navn

Telegram - Intemet Broadcast
rC

Side 1 af 1

/ritza~/

Telegram
Relaterede telegrammer

Anonym bruger

Danmarks Fredsråd forbereder sag mod regeringen Kobenhavn, mandag iritzaui Det nyoprettede Danmarks Fredsråd, Styregruppen, vil anlægge sag mod regeringen, hvis den beslutter sig for, at Danmark skal deltage i et eventuelt USA-ledet angreb på Irak uden om FN's Sikkerhedsråd. I fØrste omgang vil rådet kontakte en folkeretsekspert for at forberede et sagsanlæg. Det blev besluttet på et mode smdag. Danmarks Fredsråd vil betragte et angreb på Irak uden om sikkerhedsrådet som et bmd på folkeretten. Ifolge m-pagten kan et angreb kun tillades efter pagtens artikel 42, hvis det er n~dvendigt at opretholde eller genskabe for international fred og sikkerhed eller efter artikel 5 1, der tillader selvforsvar, hedder det i en udtalelse fra fredsrådets mode. Efter Fredsrådets mening er alle fredelige midler for en losning af konflikten ikke opbmgt. D a n m d s Fredsråd blev stiftet den for godt en mined siden af 28 organisationer. I styregnuppen sidder repræsentanter for Esbjerg Fredsbevægelse, FN-Forbundet, Fredsakademiet, Ulandsorganisationen Ibis, Kvinder for Fred, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Mellemfolkeligt Samvirke, Pax Christi Danmark og Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed. iritzad Tidspunkt Kategori Prioritet Telegram nr. Telegram navn 17.03.2003 07:56 Indland 4 5306 ~~~~~~:IRAWFREDSRÅD

Telegram - Intemet Broadcast
+
f
: . >

Side 1 af 2
J

. p -.,.. :>;
I "

/af4 t z a ~ e /

Telegram
Relaterede telegrammer

Anonym bruger

I)

Sikkerhedsrådet får sidste chance New York, mandag Iritzaui Senest mandag må Frankng og de Øvrige medlemmer af FN's Sikkerhedsråd beslutte sig for, hvorvidt de vil stØtte den resolution, der skal bane vej for krig mod Irak. Det var beskeden sondag aften fra Azoreme, hvor USA, Storbritannien og Spanien holdt et blot en time langt topmode, der af analytikere blev tolket som et krigsråd snarere end et forsog på at finde en diplomatisk I~sning. - I morgen er dagen, hvor vi vil beslutte, om diplomatiet giver resultater. Vi håber, at FN i morgen vil @re det, den skal, sagde Bush. Tiden indtil da bruger de tre lande bag resolutionsforslagetpå at lzgge et sidste telefonisk pres på de Øvrige 12 medlemmer af Sikkerhedsrådet. Og Bush lod forstå, at USA, Storbritannien og Spanien betragter FN-resolution 1441 fra november i fjor som tilstrækkeligt grundlag for en militær aktion. IfØlge en FN-talskvinde skulle sikkerhedsrådet mØdes mandag kl. 16 dansk tid til et lukket mgde med Irak som eneste punkt på dagsordenen. Hvis ikke et flertal stØtter de tre, er de parate til på egen hånd at gå ind i Irak, og mandag gentog den australske premierminister, John Howard, at landet er klar til at sende soldater til en amerikanskledet krig. Den formelle beslutning i parlamentet venter Howard "tidligt i denne uge". If~lge amerikanske embedsmænd har Bush forberedt sig på allerede mandag i en tv-transmitteret tale at forberede nationen på krig og give Iraks præsident, Saddarn Hussein, et sidste ultimatum. Det f$r vil samtidig give humanitære hjælpearbejdere og journalister en chance for a? n2 -d af !a~det, en krig bryder ud. aften Der er ikke umiddelbart udsigt til at opnå enighed i det dybt splittede sikkerhedsråd. S ~ n d a g gentog Frankrigs præsident, Jacques Chirac, sin tmssel om at nedlægge veto mod en ny resolution, der giver mandat til krig. - Frankng er ikke pacifistisk. Vi er heller ikke antiamerikanske. Vi vil ikke blot bruge vort veto for at genere USA. Men vi mener simpelthen, at der er en anden mulighed, en anden måde, en anden mere normal vej, en mindre dramatisk vej end krig, sagde han i et interview med de amerikanske tvselskaber CNN og CBS. Chefen for FN's våbeninspekterer, Hans Blix, sagde efter sendagens topmgde, at der efter hans mening stadig er en smule tid til at afvzrge en kng. SØndag Ødelagde Irak endnu to af de forbudte al-Samoud-raketter, så der nu i alt er destmeret 70 af landets 120 missiler af den type. fotos og Samtidig afleverede styret ifØlge våbeninspektØremes talsmand, Hiero Uelu, s ~ n d a g videooptagelser af de mobile laboratorier, USA har beskyldt Irak for at være i besiddelse af og bkge til at fremstille biokemiske våben med. IfØlge det tyske nyhedsbureau dpa oplyste Ueki ikke, om Irak har brugt laboratorierne til militzre formål. Få timer efter Irak-topmedet på Azoreme blev amerikanske diplomater i Kuwait, Syrien og Israel bedt om at forlade deres hjem af sikkerhedsmæssige grunde. Og mandag morgen oplyste en talsmand for FN, at FN-observatflrer på grænsen mellem Irak og Kuwait har indstillet alle operationer. IfØlge talsmanden har de 1327 medlemmer af den såkaldte UNIKOM-styrke endnu ikke modtaget en decideret evakueringsordre, men afventer yderligere instruktioner fra FNhovedkvarteret i New York. I den irakiske hovedstad truede Saddam Hussein USA med, at en krig vil gØre hele verden til en kngszone. - Hvis fjenden indleder et angreb mod os, må han være klar over, at kampen mellem ham og os vil stå overalt i verden, hvor der er land, himmel og vand, sagde Hussein på et tv-transmitteret mode med sine militærofficerer. IritzauReuters

Telegram - Internet Broadcast

Side 2 af 2

Tidspunkt Kategori Prioritet Telegram nr. Telegram navn

17.03.200307:38 Udland 4 5296 170737:IRAK+2.W

Telegram - Internet Broadcast

Side 1 af 2

Anonym bruger Relaterede telegrammer Fortsat uvished om dansk krigsdeltagelse Kobenhavn, mandag Iritzaul FØrst når holdningen til en krig mod Irak er gjort op i FN's Sikkerhedsråd, vil regeringspartierne melde klart ud med, om danske soldater skal med i et amerikansk ledet felttog mod Saddam Husseins styre. Og for kommer der heller ikke til nogen beslutning i Folketinget. Regenngen har på forhånd folketingsflertal sammen med Dansk Folkeparti til at bidrage med danske specialstyrker og en ubåd, selv hvis krigen undsiges af et flertal i Sikkerhedsrådet, eller hvis for eksempel Frankrig nedlægger veto. Resten af Folketinget er på forhånd imod dansk krigsdeltagelse, hvis USA ikke får et felttog blåstemplet i Sikkerhedsrådet, og personaleorganisationer i Forsvaret har advaret mod dansk krigsdeltagelse i den situation, at der ikke står et bredt folketingsflertal bag. om Og imens holder statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sp~rgsmålet dansk krigsdeltagelse åbent. Sgndag aften sagde han i fjernsynet, efter det amerikansk-britisk-spanske topmode på Azorerne, hvor den amerikanske przsident, George W. Bush, gjorde et mgde i Sikkerhedsrådet mandag til sidste frist for en afklaring: - Jeg vii ikke give mig ind i spekulationer på nuværende tidspunkt, for vi har set udfaldet af de allersidste bestræbelser i FN-sporet, sagde statsministeren. Fogh Rasmussen sagde, at regeringen vil overveje situationen meget noje, hvis der ikke vedtages en ny FN-resolution om håndteringen af Saddam Hussein. - Men én ting vil jeg gerne ggre klart: I konflikten mellem diktatur og demokrati må man vælge side og stgtte demokratiet, sagde statsministeren. Ligesom Fogh Rasmussen afviser regeringspartiemes udenrigsordfgrere over for Ritzau at sige på forhånd, om Danmark kan være med i en krig uden om FN. Venstre og De Konservative siger, at der stadigvæk er håb for, at det lykkes USA og Storbritannien at samle Sikkerhedsrådet om en fælles holdning. - Der kan komme en ny situation. Jeg håber, at der nu er givet en livline fra Azorerne til de lande, der har truet med et veto, siger Venstres udenrigspolitiske ordfgrer, Troels Lund Poulsen. Han siger på linje med den konservative udenrigsordfgrer, Gitte Seeberg, at det stadig er uvist, hvad det ender med i Sikkerhedsrådet. - Hele den debat om dansk deltagelse må vi vente med, indtil vi ser, hvordan situationen bliver. Men et angreb skal være i overensstemmelse med folkeretten, siger Seeberg. Imens slår Dansk Folkepartis leder, Pia Kjzrsgaard, i sit ugebrev på, at hun selv har mistet sin "barnetro" på, at FN kan vzrne mod international lovlgshed. Underforstået, at så behover USA og dets allierede heller ikke at tage hensyn til Sikkerhedsrådet. - Det er krisen omknng Irak, der på ubehagelig vis for mig har afslgret FN, og som har dokumenteret, at Sikkerhedsrådet i sin nuværende form dels ikke er brugbar, og dels ikke er tillidsvækkende, skriver hun blandt andet. Regenngen har hele tiden holdt særligt kontakt med Dansk Folkeparti i sagen. Fgrend regeringen kender udfaldet i Sikkerhedsrådet, vil den ikke indkalde Folketingets partier til rådslagning i Det Udenrigspolitiske Nævn for at få gjort op, om danske soldater skal med i en krig. Endnu har heller ikke Venstres og De Konservatives folketingsgrupper gjort deres stilling op. (Forts.) /ritzau/ Tidspunkt Kategori Prioritet 17.03.2003 09:32 Politik 4

@

Telegram - Intemet Broadcast

Side 1 af 1

.
/rat2aui/
Telepram
Relaterede telegrammer

Anonym bruger

l

Kobenhavn, mandag Iritzaul Imens tordner oppositionen til venstre for regeringen imod regeringens signaler om, at den ikke vil udelukke en dansk krigsdeltagelse uden om en ny FN-resolution. Det vil markere et afgorende brud med dansk udenrigspolitik, mener de Øvrige partier, som kraftigt advarer mod konsekvenserne af en sådan beslutning. - Det vil være et brud med en ellers velfunderet dansk FN-politik at stgtte et amerikansk angreb i Irak uden om FN, og det vil være både forkert og farligt at sende danske soldater afsted på det grundlag, siger tidligere udenrigsminister for Det Radikale Venstre Niels Helveg Petersen. Han mener, at beslutningen om at sende danske soldater i krig altid bor baseres på et meget bredt flertal i Folketinget. SF's leder, Holger K. Nielsen, er ikke overrasket over, at statsministeren nu ikke længere udelukker en dansk krigsdeltagelse uden om en ny FN-resolution. - Vi har provet at bore i regeringens holdning i flere uger nu, men det har jo ligget i luften hele om tiden, at statsministeren stotter den amerikanske linje i sp~rgsmålet en krig i Irak, siger Holger K. Nielsen. Han kalder det uansvariigt, hvis regenngen sender danske soldater i krig uden om FN, og henviser til, at flere af forsvarets organisationer har udtrykt bekymring over udsigten til en dansk krigsdeltagelse med en stor uenighed i Folketinget. Samtidig henviser Holger K. Nielsen til en undersogelse fra Catinét Research sondag, som viste, at nzsten hver anden dansker er imod, at der gives grant lys for en krig i Irak. Hvis statsministeren vzlger at sende danske soldater i krig, vil han altså have en stor del af befolkningen imod sig, mener SF. Enhedslistens SØren Sondergaard betegner en krig som uundgåelig, fordi amerikanerne allerede har bestemt sig. Han peger på, at krigen vil få enorme konsekvenser, og ikke kun mens krigshandlingerne står på. - Bagefter vil vi ligesom i Afghanistan glemme alt om Iraks befolkning. Medierne vil finde et andet fokus, og så vil man ikke fØlge alle de lemlzstede bom af krigen eller alle de folk, som får konstateret krzft som folge af den stråling fra uran, man har smidt over Irak, siger SØren SØndergaard. Han mener, at danske soldater kun med god grund bor være bekymrede over udsigten til at skulle deltage i en USA-ledet kng, fordi den danske befolkning ikke stotter, at man går uden om FN. Også Kristeligt Folkeparti advarer regeringen mod at sende danske tropper til Irak uden om FN. -Det er et uhyre spinkelt grundlag, som regenngen i givet fald vzlger at fØre krig på. En beslutning om en kng kan ikke vzre forankret i FN, sådan som statsministeren siger, når situationen er som den er i dag, siger Jann Sjursen fra Kristeligt Folkeparti. Heller ikke Niels Helveg kØber statsministerens argumenter om, atder kan være grundlag for en FN-forankret krig uden, at der vedtages en ny resolution. - En militæraktion stØttes i Øjeblikket kun af 4 ud af 15 medlemmer i FN's Sikkerhedsråd. Det kan man ikke kalde en FN-forankring, slår Helveg fast. Iritzaul Tidspunkt Kategori Prioritet Telegram nr. Telegram navn 17.03.2003 09:37 Politik 4 5373 170936:IRAWPOLITISK-2

Folketingets

Asiatisk Plads 2

DK-l448 Kebenhavn K Telefon +45 33 92 00 00
Telefaï +45 32 54 05 33 E-mail: um@urn.dk Telex 31292 ETR DK Telegram a&. Emangeres Girokonto 3 00 18 06
Bilag

80x1

1 8 . februar 2003

Vedlagt fremsendes i 80 eksemplarer svar på spargsmål nr. S 1798 af 3. februar 2003 stiilet af ViUy Savndal (SF).

J

Besvarelsen er samtidig hermed fremsendt til Folketinget pr. elektronisk post.

Folketingets Lovsekretariat

Asiatisk P a s 2 ld

DK-l448 Kebenhavn K Tdefon+45 33 92 O0 00 Telefu +45 32 54 05 33 E-md: um@um.dk T l x 31292 ETR D K ee Telegram adr. E m e r e s Girokonto 3 00 18 06

Bilag

Journalnummer

80x3

JT.F6.U.591

JT.F

18 februar 2003

Vedlagt fremsendes i 80 eksemplarer svar på sp0rgsmål nr. S 1798 af 3. februar 2003 stillet af ViUy S~vndal (Sv. Besvarelsen er samtidig hermed fremsendt til Folketinget pr. elektronisk post.

UDENRIGSMINISTERIET

1 8 . februar 2003

Besvarelse af sprargsmål nr. S 1798 af 3. februar 2003 til udenrigsministeren stillet af ViUy Sravndal (SF).

S ~ r a r ~ s mnr. S 1798: ål
"Vil udenrigsministeren oplyse Folketinget om, hvad der vil ske hvis der under en Irak krig forekommer krigsforbrydelser, herunder om danske og f.eks. amerikanske soldater på lige vilkår bliver stiiiet for domstolen i Haag, hvis f.eks. en landsby, der ikke har militære installationer, bliver udryddet, krigsfanger bliver dræbt eller kvinder voldtaget?"

Svar:
"Statutten for Den Internationale Straffedomstol trådte i kraft den 1 juli 2002. I henhold til . statuttens artikel 5 har Straffedomstolen jurisdiktion i sager vedrrarende folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Efter statuttens artikel 8 delineres krigsforbrydelser som alle grove overtrædelser af Geneve konventionerne, samt andre grove overtrædelser af ret og sædvaner, der finder anvendelse under internationale væbnede konflikter. Forudsætningen for Straffedomstolens udravelse af sin jurisdiktionskompetence er i henhold til artikel 12 i Straffedomstolens statut, at en person, der har begået folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser, enten har gjort det på territoriet for en stat - eller selv er statsborger i en stat - der deltager i Straffedomstolens statut. Straffedomstolen har således som " udgangspunkt kun jurisdiktion i forhold til stater, der deltager i domstolens statut efter forud~ående ratifkation. Hverken Irak eller USA har ratificeret Straffedomstolens statut. " Straffedomstolen kan dog endvidere i begrænset omfang tillægges jurisdiktion, selvom den pågældende stat ikke er deltager i statutten, hvis staten accepterer Straffedomstolens udravelse af jurisdiktion med hensyn til bestemte typer forbrydelser, herunder f.eks. krigsforbrydelser. I henhold tii Statuttens artikel 17 jfr. artikel 1, er Domstolens kompetence subsidiær i den forstand, at en sag ikke kan antages til behandling såfremt der sker retsforfralgning på nationalt plan. USA eller Irak vil i henhold til Geneve-konventionerne være forpligtede til i deres nationale retssystemer selv at retsforfmlge eller udlevere til retsforfralgning i en anden stat personer, der måtte begå de i Geneve-konventionerne definerede krigsforbrydelser. Derimod vil situationer, der omfatter personer, der er statsborgere i en stat, der deltager i Straffedomstolens statut, i henhold til statuaens artikel 13 kunne henvises til Straffedomstolens anklager enten af en

a

deltagerstat, af FN's Sikkerhedsråd i henhold til kapitel VII i FN Pagten, eller ved anklagerens optagelse af sagen af egen drift. Danske statsborgere, der måtte begå en af de nzvnte forbrydelser under en eventuel internationalt vzbnet konflikt i Irak, vil i visse tilfælde kunne retsforfalges ved Straffedomstolen. Det gælder dog som nævnt kun, såfremt Danmark ikke selv retsforfalger den pågzldende."

LFA,.Ih,i &
Dato:
J.nr. Sagsbeh.:
MINISTERSEKRETAREN

f

4 jkM, iOG3
KHJIsis

Ministersekretmen i ~denri~sministeriet/~S. 5 Mc 4 5 ,:>q

I

Kære kollega, Statsministeren har modtaget vedlagte henvendelse af 11. december 2002 fra Connie Grumsen vedrarende forespargsel ang. mader i Udenrigspolitisk N ~ v omkring Irakn krisen samt generel forespmgse1 omkring Irak og FNs Sikkerhedsråd. Eenvendelsen oversendes til udenrigsministeren til direkte besvarelse. C]til videre foranstaltning. med anmodning om bem~rkninger. til evenhe! videre fsranstaltnii,g. med anmodning om udarbejdelse af svarudkast. Afsenderen er herfra ikke underrettet om oversendelsen. underrettet om oversendelsen. Yderligere bem~rkninger:

@

Med venlig hilsen

pz&H
báCob Holbraad Ministersekretzer

Connie Grumsen Benediktevej 51/ Postbox 7 55 3480 Fredensborg.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen Christiansborg 1 216 Kabenhavn K.
11. december 2002

Hr. Statsminister Efter hvad jeg har fået at vide, har der vaeret made med dels Hans von Sponeck d. 8. okt. d.k og dels med Scott Ritter d. 5 . nov. d.å. i Udenrigspolitisk Nævn, og derfor tillader jeg mig herved venligst at stille til nogle sp~rgsmål Statsministeren vedrarende de to m ~ d e r . Fik Statsministeren yderligere information angående problematikken USA versus Irak, som Statsministeren ikke havde kendskab til inden madet med henholdsvis Hans von Sponeck og Scott Ritter? Hvilke informationer var det, som Statsministeren fik kendskab til? Fik Statsministeren nogen informationer, der såede tvivl om den nuværende eller forhenværende regeringen grundlag for politikken over for Irak? Jeg lzser i metroxpress d. 2 1. nov. d.å., at regeringen efter konsultation med er Udenrigspolitisk N ~ v n positiv over for at deltage i USA's forberedelser på at invadere Irak. Samtidigt la-gger regeringen va-gt på, at FN's Sikkerhedsråd @ skal godkende et angreb. Kan Statsministeren oplyse, om det er I overerisstemmeIse med FN-cnarteret at stille militære ressourcer til rådighed som en trussel mod et andet land, som ikke har truet Danmarks sikkerhed, uden Sikkerhedsrådets godkendelse på forhånd? Hvis Sikkerhedsrådet ikke har godkendt et nyt angreb mod Irak inden den dato, hvor de danske styrker er på plads, hvor længe skal danske styrker så stå til rådighed i Mellemasten, og hvilke planer har regeringen udarbejdet med henblik på en tilbagetrækning af de danske ressourcer? Under hvilke betingelser vil disse ressourcer kunne tilbagekaldes?

B

Connie Grumsen Benediktevej g / Postbox 7 55 3480 Fredensborg.

Statsministeren har tidligere givet udtryk for et 0nske om, at Danmark skulle . blive medlem af FN's Sikkerhedsråd.
,

I det tilfzlde, at Danmark bliver medlem af Sikkerhedsrådet, kan Statsministeren oplyse om, hvilke tiltag Danmarkville anvende med henblik på en lasning af konflikten mellem USA og Irak?

Under hvilke betingelser ville Statsministeren mene, at handelsembargoen mod Irak skal ophæves? Hvad skulle Danmarks holdning vzre i Sikkerhedsrådet over for USA's ikeiaiige politi^, som er, at Iraks nuværende statsoverhoved, Saddam Hussein, skal væltes?
Med verilig hilsen

B

NOTITS
UDENRIGSMINISTERIET
Juridisk Tjeneste
'13:

-

statsministeriet Folkeretskontoret Retsforf~lgning Danmark og af af danske statsborgere ved de internationale domstole

I."*.:
Dato:

JT.F, 6.U.591

Fra:
Emne:

17. marts 2003

I den hjemlige debat om en eventuel militær aktion mod Irak og eventuel dansk deltagelse hen har der været rejst sp~rgsmål m risikoen for retsforf~lgning Danmark og af danske o af statsborgere ved de internationale domstole.

1 s E t sådan retligt ansvar v 1 i givet fald skulle g ~ r e gzldende Ged enten Den Internationale Domstol (ICJ) eller ved Den Internationale Straffedomstol (iCC).
Retsforfelgning ved D e n Internationale Domstol (ICJ)

I henhold til FN-pagtens art. 2, stk. 4 gzlder der et almindeligt forbud mod fysisk magtanvendelse staterne imellem. Denne hovedregel brydes imidlertid af to vzsentlige undtagelser: dels af en ret d magtanvendelse i selvforsvar, dels såfremt FNs sikkerhedsråd giver en szrlig bemyndigelse d brug af magt.
Det er i den danske debat blevet hzvdet, at Danmark vil kunne indklages for Den Internationale Domstol i nlfzlde af deltagelse i en vzbnet aktion rettet mod Irak, idet det anfares, at der ikke er tale om en selvforsvarssituation, og at der ikke foreligger et uduykkeligt FN-mandat til en sådan aktion. Den Internationale Domstol kan som udgangspunkt pådamme d e sager vedrarende international ret, inklusive spargsmål om lovligheden af anvendelse af militzr magt mod en anden stats territorium. Domstolen vil med andre ord som udgangspunkt være kompetent nl at a f g ~ r ehvorvidt Danmark ved at deltage i en militzr aktion mod Irak har begået et , folkeretsbmd. E t eventuelt sagsanlæg fra Irak mod Danmark forudsætter imidlertid, at Irak farst har accepteret ICJ's jurisddition, hvilket ikke er tilfzldet for indevzrende. Det er p i denne baggrund Folkeretskontorets wdering, at ICJ ikke umiddelbart vil have jurisdiktionskompetence u1 at behandle en eventuel sag mellem Irak og Danmark vedrarende det ovennzvnte sp0rgsmi1, og at et evenmelt sapsanlzg ville kunne mndes med vzsenuige

indsigelser om formaliteten i sagen. Allerede formalitetsbehandlingen v l i sig selv være ganske i tidskrævende, og på gennemfarelse af en sag, der farer til domfzldelse, må i det hele anses for usandsynlig. Retsforfelgning ved D e n Internationale Straffedomstol (ILG) Det har også i debatten været fremf~rt, danske statsborgere i tilfælde af dansk deltagelse i en at aktion risikerer retsforfalgning ved Den Internationale Straffedomstol. Professor Ole Espersen har bl.a. hævdet, at der for danske soldater og politikere er starre risiko for at blive stillet for Straffedomstolen, hvis Danmark på det foreliggende grundlag deltager i en militzr aktion mod Irak. Espersens argument var, at det forhold, at konfhkten (efter hans opfattelse) er i strid med folkeretten, ville 0ge risikoen for, at danske soldater kan blive retsforfulgt ved Straffedomstolen. Endelig ville angreb på civile - hvis det sker i en ulovlig krig - efter Espersens opfattelse vzre langt mere strafpådragende, end hvis et sådant angreb skete i en lovlig vzbnet konfhkt. H e r d skal bemærkes, at Statutten for den Internationale Straffedomstol GCC) trådte i ktaft den 1. juli 2002. Straffedomstolen har kompetence tl at pådamme de alvorligste internationale i forbrydelser, dvs. folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. I statutten er indbygget en række tzrskler, som forudsztter, at de begåede forbrydelser er omfattende og systematiske. Straffedomstolen har kun kompetence, hvis den person, der har begået en forbrydelse, er statsborger i en ICC-deltagerstat, eller hvis forbrydelsen er begået i en ICC-deltagerstat eller en stat, som ad hoc har accepteret domstolens jurisdiktion. Domstolen har ikke kompetence til at t behandle en sag - og dermed heiier ikke krav på at få en person o v e r f ~ r- hvis personen har begået en forbrydelse i en tredjestat, der ikke deltager i ICC, selvom en ICC-deltagerstat måtte have personen i sin varetægt.

@

Irak har ikke tilsluttet sig ICC-statutten. I relation til eventuelle krigsforbrydelser (eller andre forbrydelser under domstolens kompetence), der måtte blive begået under en vzbnet konnikt mod Irak, d Straffedomstolens kompetence derfor som udgangspunkt vzre begrænset til forbrydelser begået af personer, der er statsborgere i et land, der har tilsluttet sig ICC-statutten. Statutten indeholder et komplementaritetsprincip, der betyder, at domstolens kompetence er subsidizr i forhold til nationale retssystemer. Statutten begrænser domstolens jurisdiktionskompetence tl sager mod personer, der ikke effektivt retsforfdges ved en national i domstol. Domstolen har således kun kompetence i situationer, hvor nationale retssystemer er u d g e d at retsforf~lge beharigt, eller hvor national retsforfnlgning må anses for ineffektiv. Statsborgere fra ikke ICC-deltagerstater, som f.eks. USA eller Irak vil som udgangspunkt ikke kunne retsforfalges ved straffedomstolen.

I relation til f.eks. danske statsborgere betyder ovenstående, at det kun i teorien overhovedet ville kunne komme på tale, at Danmark skulle komme i en situation, hvor danske myndigheder viUe vzre forpligtet til at o v e r f ~ r e dansk statsborger til Straffedomstolen. Befinder den en t pågældende sig i dansk varetægt, og der i ~ v r i gbestår dansk straffemyndighed, kan retsforfelgning ske ved danske - eller andre nationale - domstole, således at overf~rsell ICC t i heller ikke i denne situation kommer på tale.
Danmark har som bekendt alsluttet sig bl.a. ICC-statutten og de fire Geneve-konventioner fra 1949, som er en hovedbestanddel af den humanitzre folkeret - eiler krigens love. Danske soldater, der deltager i internationale militære operationer er under aile omswndigheder forpligtet til at overholde kngens love. Krigens love fastlzgger bl.a., hvad der er i en vzbnet k o n u t er tilladt, og hvad der er f.eks. er en krigsforbrydelse. Angreb mod civile personer eller civile genstande er f.eks. ifelge Geneve-konventionerne en kngsforbrydelse. Regeringens politik, hvorefter enhver, der begår folkedrab, andre forbrydelser mod gzlder naturligvis også i den heit menneskeheden eller krigsforbrydelser skai retsforf~iges hypotetiske situation, at forbrydelsen måtte blive begået af en dansk soldat. I givet fald vil retsforf~lgning som altovervejende hovedregel ske ved danske domstole. Hverken i ICC-statuttens artikel 8 eller i Geneve-konventionerne, der indeholder beskrivelserne af krigsforbrydelsernes gerningsindhold, d z g g e r det vzgt, hvorvidt en given hgsforbrydelse er begået i en lovlig vzbnet konflikt (dvs. en konflikt, hvor der enten anvendes militzr magt i selvforsvar på grundlag af FN-pagtens arakel 51 eller efter bemyndigelse fra FN's siklierhedsråd) eller en ulovlig væbnet konflikt (aggression). Når der skal tages s t i l h g til, om en for person skal retsforf~lges krigsforbrydelser, har det såiedes ingen betydning i hvilken sammenhæng forbrydelsen er begået. Det er altså i denne forbindelse ligegyldigt, om et angreb mod Irak sker med eller uden FN mandat. Sammenfattende kan det konkluderes, at der - i den hypotetiske situation, at en dansk statsborger skulle begå en Iirigsforbrydelse -teoretisk er mulighed for, at vedkommende kan retsforf~lges Straffedomstolen. I denne sammenhzng er det imidlemd uden betydning, i ved hvilken kontekst (vzbnet konfiikt med eller uden FE-bemyndigelse) forbrydelsen i givet fald måtte være begået. Folkeretskontoret

Q

Besvarelse af spargsmål nr. S 3840 af 3. juli 2003 til udenrigsministeren td slmftlig besvarelse, stillet af Saren S~ndergaxd @L).

S~argsmål S 3840: nr.
"Vil udenrigsministeren redegore for, om de 2.000 l afiatoxin, som udenrigsministeren nzvnte i et indiæg under debatten i Foketinget om dansk deltagelse i k q e n mod Irak den 19. marts, kunne vzre brugt af Irak til produktion af farltge og funkaonsdygtige masseadekggelsesvåben og i sin vurdering inddrage spargsmåiet om atlatoxins stabilitet?"

Som det d vzre spargeren bekendt citerede jeg i den nzvnte sammeuhmg - som det også var tilfreldet for så vidt angår spargsmåi 3839 - tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen for et indiæg i Foiketinget den 17. februar 1998. UNMOVIC's eksperter vurderer i arbejdsdokumentet "Unresolved Disarmament Issues.. ." fra marts 2003, at aflatoxin produceret far 1991 d e have mistet sine aktive egenskaber i 2003. Det vil også vzre sporgeren bekendt, at spargsmalet om Iraks produktion af aflatoxin ikke blev rejst af Hans B h i dennes rapporter til Sikkerhedsrådet i 2003.

UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
~il:

TIL T J E N E S T E B R U G

Side I

i£

3

NOTITS

- I.

Udenrigsministeren

:.. J

105.1.77

--

i

:I.

Fn:
Emne:

Sikkerhedspolitisk kontor

Daro:

29. oktober 2002

Iraks besiddelse af massc~delzggclsesviben( C iD V 7. )

Det er ikke muiigt med 100 pct. sikkerhed at bestemme Iraks beholdning af nukleare, kemiske, biologiske våben samt missiler og andre fremforingsmidler. Selvom FN's våbeninspektorer i Irak har tilvejebrag en stor mzngde teknisk information om Iraks \yT\.LD- og missilprogiammer, har Irak gjort en stor indsats for at skjule sine aktiviteter. Siden FX'S vibeninspekt0rer i december 1998 ble17 nunget til at forlade Irak, er det blrurt l-ar.skeligere at vurdere landets %%ID-aktiviteter og -kapacitet. Til trods for at vestlige eiterretningstjenester har gjort sig store anstrengelser for at indsamie przcis information, har det vist sig vanskeligt at tilvejebringe dct fulde billede i er lukket samfund s6m Irak.

Kernevåben Det er den samstemmende vurdering fra flere kdder, at Irak ikke besidder operationsklare kcrncvåben. I forhold tii kemisk og biologisk vibenproduktion er kernevåbenproduktion mere Det Internationale specialiseret, kompleks, teknisk udfordrende og svzrere at skjule. I f ~ l g e Atomenergi Agentur @ X E ) tyder intet pi, at Irak sradig har fissilt materiale i cilstrzkkeiig mzngde eiler kvalitet ti1 at viderefore kernevåbenpro_mammet fra far Golfkrigen. Alle kendte ~ r & gunder kernevåbenprogrammet biev odelagt efter Goihigen. Derimod har Irak w r e t i siand u1 ar bevare andre vigtige aktiver Ior kenievabenproduktion: Viden og personel.
Med stor sandsynlighed er er vist nivenu for kerneosben-relateret forskning og udvikling fortsat under FS's inspektionsregime 1991-98, hvilket kan have resiirerer i design, aiprovring og produktion af noglekomponenrer for et mindre antal irerneviben. P i denne baggrund er den afgorende manglende ingrediens for produktion af et irakisk kernevaben fissilt materiale egnet til våbenproduktion (hajt beriget uran eller p1u:onium). Der er generel enighed om, at Irak siden ophoret af inspektionsregimet i 1998 ikke har vzret i stand at producere d s n ~ k k e l i g t fissilt materiale til produktion af kerneviben. Det er vurderingen, at det vil vare adshUige år inden det vil ske. Sidcc inspekaonerncs ophor har Irak dog sogt at kobe produktionsudstyr til berignicg af uran.

TIL TJENESTEBRUG

Side 2 =i 3

Hvis det derimod skulle lykkes Irak at anskaffe sig tilstrzkkeligt fissilt materiale til kernevåbenproduktion via udlandet, v u e udvikling af kernevåben måske være et sp0rgsmal o m måneder. Ti trods for at uran ikke har nogen civil anvendelse i Irak (kernekraft), har landet alligevel forsngt at skaffe sig stoffet fra Afrika. Sknnt det må anses for usandsyniigt, at Iralr skulle have haft succes med at erhverve fissilt materiale på det sorte marked, bor det ses som en reel risiko, der dramatisk og hurtigt ville kunne zndre tmsselsbilledet. Iraks eventuelle beholdning af radiologiske viben ('beskidte atomvåben') er vanskelig at bestemme med sikkerhed. Siden destruktionen af landets forskningsreaktorrr i Golfkigen i l991 har Irak ikke vzret i stand ti1 at foretagc egenproduktion af radioaktivt materiale. Imidlertid foreligger muitgheden af, at radiologisk materiale til civile formå! konverteres til anvendelse i våbenproduktion. Ligeledes foreligger muligheden af import af egnet radiologisk materiale fra udlandet. Anvendelse af et radiologisk våben vil nsppe resultere i massedodsfald, men kan vzre anvendeligt som terrorvåben. Biologiske våben Irak har underslcevet Biologivåbenkonventionen i 1991. Far Golfkrigen i 1991 havde Irak er rvanceret biologisk våbenprogram. Landet udviklede og oplagrede bl.a. anthrax (miltbrand) o g borulinum. Under FN's inspektioner i l99OZernesoge Irak at s!ijule sine biologiske ribenprogrammer, men har dog efter palzg i et vist omfang tilintetgjort sine beholdninger. Siden våbeninspektionernes ophor i 1998 har Irak genoptaget en skjult produktion af biologiske våben, bl.a. på smi, mobile anlag. Der kan kun gzttes på mzngder od typer af Iraks nuvzrende biologiske vibenbehoidning, men lageret kan meget vel omfarre flere tusind liter botuliriurr~roksi-: anthrax samt andre qFer bakterier og toksiner, herunder ricin og pest-bakterier. Truslen fra Iraks biologivibenbeholdning mindskes af landets bepansede fremforingskapacitet. Kemiske våben Irak har i.kke underskrevet Kemivåbenkonventionen, men er ved Sikkerhedsriidsresoiiiuon 687 (1991) blevet pålagt ar ulintetgore aUe sine masseodtlaggelsesvabrn. Irak har formenthg fortsat oplaget dele af sin kemiske vibenbeholdning fra for Golf-krigen. Irak har flere gange i 1980'erne anvendt kemiske våben - bide over for Iran og over for kurderne i Xordirak. Irak fortsztter udby,hngen af dzaL-11seinfrastruktur, der hurtigt kan omstilles ti1 kemisk 1-ibenproduktion. I fravzret af FN's våberinspektion siden 1998 er de: ikke muligt endeligt at bestemme, om landet har efterlevet Sikkerhedsrådsresolution 687. Det er dog vurderingen, at Iraks kemivåbenprogram er aktivt. Hvis Irak har besluttet sig til at hlde sine kemiske vibsniage, rider landet i dag muligvis over flere h ~ n d r e d e tons kampstoffer (formendig en kombination af sennepsgas og nemegiftene li sirin). Som for biologiske .i-iben er mislen i og fra kemiske viben aihzngig af fremforingsmidler. Iraks evne til effektivt at kunne levere kernisli viben-ammunition over lzngere afstande med missiler elier fly er mivlsom. Fyldning afvisse qyer ammunition kan sandsynlipis ske decentralt i mindre, mobile ardzg.
c~.

TIL TJENESTEBRUG

Såvel biologiske som kemiske våben synes at være en del af Iraks militære planlzgning. Efterretninger der pi, at det irakiske militzr inden for 45 min. er i stand al at Margsre og affyre visse af disse viben internt i Irak. Irak vurderes ogs5 at have kapacitet ti1 taktisk anvendelse (i kampsimauofler) af kemiske og biologiske kampstoffer (ardleriammunition og kortrækkende raketter). Fremfsringsmidler Iraks nuværende missilkapacitet må betepes som beskeden set i forhold d landets store missilproduktion og -beholdning i 1991. Golf-krigen og de efterfolgende m.inspektioner @delagdestorstedelen af infrasmikturen d national u d v i k r g o g produktion af Scud-missiler. Irak %urderesdog fortsat at ride over et mindre antal Scud-missiler. Irak har formentligvzret i stand til a: bevare op d ca. 20 al-Ht/ssein missiler (videreudvikiing af Scud Bj med en rzkkevidde på 650 km. Disse missiler.vil kunne armeres med sprænghoveder med kemiske og biologiske våben, der herved vil kunne n i mål i Israel, Kuwait, Saudi Arabien, Tyrkiet og Iran. Der lykkedes aldrig CXSCOM at redegnre for alle disse missiler. £%'s sikkerhedsrådsresolution 657 (1991) forbyder Irak at besidde ballistiske missiler med en rzkkevidde over l 5 0 km. Der er nzppe tvivl om, at Irak har genoptaget sine missilprogrammer siden ophnret af FN's inspektionsregime i 1998. Irak for~sztter udvikiingen af der kortrzkkende al-Jnmotir!missil med flydende br~ndstot, opgives at have en rzkkevidde p6 der 150 km.. Piissilet vil muligvis snart være klart tii serieprodukuor. og vil formentlig let kunne konsuueres ti1 at have en rzkkevidde p i over l50 km. itlissilet ville kunne udstyres med kemiske eUer biologiske sprznghoveder. Iraks baliisriske missilprogram omfatter ligeledes iibabii-I00missilet med fast brzndstof, der ligeledes vurderes at kunne flyve Izngere end FX'S grznse p i 150 k.ni. Herudover tvder efterretninger pi, ar Irak også soger ac udvi!.de lzngcrc rielikende nussiler og ar et missil med rzkkeviddc på over 1000 km., mulip-is \-il viere Mart om fem ir. Ldover missiler kan såvel bemandede som ubemandede fly anvendrs til fremforing af biologske og kemiske kampstoffer. Flyene indrettes som sprojtefly pisat szrlige tanke fars\-p.et med dvser. Siden 1998 har Irak gennemfnrt vellykkede afprovinger inden for dette område.

Sikkerhedspolitisk kontor

Besvarelse af spnrgsmal nr. S 3839 af 3. juli 2003 al udenrigsministeren til s i i g besvarelse, stillet af Saren Snndeegaard @L).

/

"Vil udenrigsministeren oplyse, om det er tznkeigt, at de 19.000 1butohum toxin, som udenrigsministeren nævnte i et indlæg under debatten i Folketinget om dansk deltagelse i krigen mod Irak den 19. marts, stadig kunne vzre aktivt?"

Svar: Som det v 1vzre sp~rgeren 1 bekendt citerede jeg i den nzvnte sammenhmg titidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen for et indlæg i Folketinget den 17. februar 1998. UNMOVIC's eksperter vurderede i arbejdsdokumentet "Unresolved Disarmament Issues.. ." h3rnarts 2003, at botuiinum toxin produceret far 1991 og opbevaret efter de af Irak oplvste .metoder nzppe d e være aktivt i d. Samtidig påpegede eksperterne, at Irak på tidsp&ktet for & rapportens udarbejdelse besad både den n~dvendige ekspertise og de nndvendige ulgredienser td en hurtig genoptagelse af produktionen af bonilinum toxin.
L

--

.. .

~

NOTITS ~Jnr.:

Udenrigsministeriet
TO:

Udenrigsrninisrcrcn Sikk~rhedspolitisk kontor

N.SP, 105.1.77, S.HtJhf, 46.Irak.5.L

Frau Emne:

~ ) ~ i ~ >

18. marts 2003

1. behandling i Folketinget den 19. niarts 2003 af forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak

Indholdsfortegnelse
Baggrund (S.MEL.4) ........................................................................................................... Historisk baggrund / sanktionsregimet .............................................................................................. ........................................ Våbeninspektionern Forhandlingerne i FN s Sikkerhedsrid ............................................................................................. . . EU ,s sulltng....................................................... :............ : ........................................................................ . . , , De arabiske landes sulling ....................................................................................................................
9
7 .

%nationen i Irak ................................................................................................................. .......... Politiske situation (S.MELA) Humanitzre situation (S.HUhl) ........................................................................................................ Iraks masse~del~ggelsesvåben (S.MELA) .................................... .................................................... Den multinationale indsats i Irak @.§P) ........................................................................... Formil ..................................................................................................................................................... Opgaver. .................................................................................................................................................. Sammensztning ..................................................................................................................................... Magtanvendelse ...................................................................................................................................... Kommandostrulitiir ............................................................. ....... Indsættelsesområde ...............................................................................................................................
Det danske bidrag (FMW) ................................................................................................... Ubiden .................................................................................................................................................... Specialstyrken........................ ...........................................................

Ttusselswrdering.................................................................................................................................. Personellets sammensztning .............................................................................................................. Personellets selvbeskyttelseskapacite ....................................................

Andre landes bidrag @.SP)

...............................................................................................

Aqndre NATO-lande ............................................................................................................................. C7vrige lande

Tyrkiet .................................................................................................................................. Relauoncn til Nordirak (S.MELA)...................................................................................................... -, NATO's s t ~ t t e forsvar at ryrkiet (S.SP)....................................................................................... til Irak post-konflikt (S.MELA) ............................................................................................... Politiske forhold..................................................................................................................................... FN's rolle .... ............................................................... ...................................................................................................................................... Gennphygning Dansk bistand ...................................................................................................................... Humanitzr bistand (S.HUP4............................................................................................................... Genopbygningsbistand (S.iLIELA)....................................................................................................

Juridiske aspekter 0T.F) .....................................................................................................
Det folkeretlige grundlag ...................................................................................................................... ) Folketingets samtylskr (Grundlovens 5 19, stk. 2 ........................................................................... .................................. Det danske styrkebidrags retlige status ...........

Konsulære aspekter (F.KONS1 ............................................................................................ ..................................................................................................... Rejsevejledninger ....................... . .
Danskere i regionen ............................................................................................................................

I bien og De Forenede Arabiske tmirater bar - i nogen -

tilfzlde stiltiende -accepteret, at CS,i og U[<: anaendrr hasefaciliteter ni.\,. i deres lande til et angreb på Irak.

/

Situationen i Irak
I / D e n politiske situation D e n humanitaere situation -~ Iraks m a s s e ~ d e Irak formodes at råde over eUer have potentiale ti1 at kunne fremstille og bruge falgende masseadeiæggelsesvaben: laeggelsesvåben

I

Icemiske: Primztt \X-nervegas og sennepsgas. Irak har erkendt, at man har produceret 4 tons VX-nervegas. 2 dråber på huden cr dadbringende. Man kan ikke redeprc for hvad der er sket med det. Man kan endvidere ikke redegare for 6500 sennepsgasgranater samt prækursorer tilstrzkkeligt til at producere adskillige hundrede tons. USA vurderer, at Irak pt. har 100-500 tons kemiske viben, nok til 16.000 sprznghoveder. Biologske: Primzrt mi!tbzand. Man kan ikke redegare tor 8.500 liter. USA mener, de kan h a x produceret op ti1 23.000 liter nok til 401) bomber. Herudover har Irak eksperimenteret med pest, tyfus, kolera og pral seforgiftning. Man kan her ikke ode,yare for betydelige mzngder ~.rzksf1 substrater for bakterier.

I

1 1 1

XuMeare: Man har ingen a-våben, men var ved Goltkrigen rniske kun et par i r Fra en atombombe. Man besidder bombedesign samt knoxvho\v (videnskabsmænd) men mangler det 3. afgarende element: beriget uran af szrlig Iwalitet. Missiler: 100-150 Al -Samoud missiler, der overstiger den tilladte rzkkevidde p i 150 km. samt produktionsfaciliteter for dem, samt Al-Fatah missiler. som muligvis også overskrider den fastsatte begrznsning. Irak har påbegyndt destrueringen af de forbudte AlkSamoud II missiler, og har desuden destrueret to stabehaller til fremstilling af missilmotorer. Inspektererne har hidtii ikke fundet beviser på tilstedevzrelsen af mobile enheder og underjordiske faciliteter. Eftrr tre måneders inspektioner har man heller ikke fundet bcvis for, at Irak skulle have genoptaget sit atompropam. 'Txrzrtimod er vurderingen, at Iraks industrielle kapacitet til at iværksztte et sådan program er betydeligt mindre nu end i slutnin~ gen af 1980'erne. Våbeninspektarerne har desuden afvist de beskyldninger om ulovlig anvendelse af aluminiumsror og magneter ti1 centrifuger til bt.ngelsr af uran, som Po\xdi var fremkommet med på en br~efing af Sikkerhedsradet den 5. februar 2003. Endvidere afvistes Powells s is tand

fortsat ikke har riorr rede for henrdelipe beholdninger af'rnassemdelzg elsesvåben som Irak tidli ere har erkendt at vzre i besiddelse af.

Den multinationale indsats i Irak
Formal Den multinationale indsats i Irak vil have ri1 formål med rnilitzr magtmidler at gennemtvinge irakisk efterlevclse af landets nedrustningsforpligtelser. Gennemtringelse af FN's Sikkerhedsrids krav, herunder som for sidste udvej med militzre magtmidler, er i~vdvendig at fjerne truslen mod den internationale fred og sikkerhed i regionen. Den multinationale indsats vil blive gennetnfrnrt af en koalition af lande. Danmark er blandt de lande, der har modtaget en amerikansk anmodning om miiitzr stotte ti1 den multilaterale indsats. E n række lande har allerede p i nuvzrende tidspunkt tilkendegivet, at de er redt: til at deltage i den multinationale indsats. Af disse lande vil en rzkke yde egentlige militzre styrkebidrag, mens andre agter at stille rniiitzre faciliteter d rådighed. Flere lande overvejer fortsat, hvorledrs de mest hensigtsmzsSIS kan hdragc. -- -

Sammensætning

Opgaver . p Magtanvendeise Kommandostruktur Den militzre kuordination ledes af den amertkanskc ccntralkommando, bl.a. fra fremskudte hovedkvarterer i Qatar og Bahrain. IndsættelsesvmrA-

I

1

1
/

1

Det danske bidrag
Generelt Det danske styrkebidrag ti1 en multinational militzr indsats mod Irak vil omfatte en ubåd, specialsnlrker, et Izgehold, samt et mindre bidrag af stabs- og forbindelsespersonel. Styrkebidraget er sammensat efter en vurdering af forsvarets muligheder for at bidrage med de militzre kapaciteter, som USA har efterspurgt. Ubiden vil bl.a. medvirke til efterreuiingsindhentning, lering af s ~ h e r r e d ~ m mBidraget vil omfatte en besztning samt ct mine. dre landbaseret logisukelement p i i alt op ti1 40 personer. Specialstvrker (Jzgerkorpset og Fromandskorpset) indszttes m.h.p informauonsindhentning, men vil ligeledes kunne udfmre andre opgaver i forbindelse med opfyldelse a r indsarsens hovedformål. Specialstyrkebid r a ~ evil omfatte ca. 75 soldatcr inklusive n~dvendigt t stonepersonel.

Ubåden "Sælen"

-

r
Stabsofficerer mensaetning

Et mindre lzgehold \-il kunne tilknyttes et felthospital eller et hospitalsskib stiliet ti1 ridighed af en anden nation. Indledningsvis piregnes tre personer udsendt. Der vil endvidere være behov for et mindre bidrag af stabs- og furbindelsespersonel til at indgi i USA's centralkommando, herunder i fremskudte hovedkvarterer bl.a. i Qatar og Bahrain.

-

Indsættelse af de danske militzre bidrag i og omkring Irak samt Der Persiske Golf vil vzre forbundet med risiko.

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at truslen mod danskt landmilitnre styrker indsat i kampopgaver samt stotteopgaver i selvr Irak vil Irak vil være hrnj. Den 1:mdmilittire inillefare vurderes at varc h0j. Trusselsniveauet for danske styrker indsat i stotteopgaver tiden fol Irak vurderes som middel. Truslen mod en dansk ubid i overfladen i ntirheden af Iraks kystlinie vurderes at vzre middel, hvorimod truslen mod en ileddykket dansk ubid i Den Persiske Golf vurderes at vare lav. Den somilitrere minetrusse! 'urderes at vzre middel. Truslen fra iralusk anvcndclsc af biologiske «g kemiske vahen vurderes at vzre hai. De danske styrkebidrag består af fastansat personel, hvis uddannelse erfaring og motivation er p i hojt niveau.

Personellets selvbe- Stirkebidragene rider over fuldt moderne udrustning, herunder personskyttelseskapacitet lig udrustning. Med personellers uddannelse og trzning, materieilets beskaffenhed samt iantagclsen af n~dvendige . procedurer vil der blive taget de bedst mulige forholdsregler over for mulige faremomenter.
-

-

Sundhedsmiessige forhold mv.

Risikoen for industriel forurening er storst i området omkring Bagdad, hvor der tigger en del industri, soin fremstiller klor, cement og kaustisk soda. De store floder Eufrat og Tigris er stærkt forurenede mcd sivel pesticider som biprodukter fra den petrokemiske industri i dette omr% 3e. Dette indebuer, at man for at sikre sig drikkevand af en rimelig kvahtrt enten må medbringe dette eller anvende cn teknologi? som under d e omstrendigheder indbefatter rensning ved hjzlp af "omvendt osmose". Det vil af sikkerhedsmtissige grunde vzre nndvendigt ar foderarer Lommer fra en autorisrret kilde: idet lokalt anskaffede varer kan ovetfore mange forskellige sygdomme. herunder anthrax og brucellose. ForskcUi~:~ insekter kan o7;crf~re lang rzkke af a!voriige sygdomme. en Det er derior af sterrtr nedvendighed, ;ir personellet er udstyret med

. -

-

uniformer, som er imprzperet med et insektafskraekkende middel kermethrin). Desuden bor myggebalsam (DEES) bruges p i de dele af kroppen, som ikke er dzkket af uniformen. DEET er også effektiv ovcrfor andre insekter s i som flåter, sandfluer, lus og lopper. Herved kan alr~orlige sygdomme som sandfluefeber, leishmaniose, I<riin-Congo hzmorrhagisk feber og borreliose forebygges.

l

Det er nodvendigt ar tage malariamedicin i Irak. Badning i floder og smer skal undgås, idet den alvorlige sygdom bilharziose er temmelig udbredt. Larverne, som overfei-er sygdommen lcvcr i ferskvand og penetrercr intakt hud uden at man bemzrker det. Enhver kontakt med vilde og tamme pattedyr b0r undgis, da rabies er ganske udbredt. Der findes bide gifuge slanger og skorpioner. D e er ikke aggressive, men smger a t undgi kontakt med mennesker.

Udgifter

Udgifterne forbundet med udsendelse af de anforte militzre bidrag vil afhznge af bidragenes endeiige sammenszuung og inuiighedernc for samarbejde med andre nationer. Bidragene skmnnes at kunne indebzre udgifter i st0rrelsesordenen 60 mio. kr. for en seks måneders udsendelse.
I

i

I

I

_ . A _

_

--~-. ~

~

-

~

~

-

I

Andre landes bidrag
Andre NATO-lande 0vrige lande

1
Tyrkiet

I

Relationen til

Nordirak

Tyrkiet frvgter, at der efter det nuvzrende irakiske regimes fald vil opsti et prcs for dannelsen af en selvstzndig kurdisk nation med udgangspunkt i de irakisk-kurdisk omrider i det nordlige Irak, graensende til Tyrkiet. E n sådan udvikling vil cftcr Tyrkiets opfattelse kunne bidrage til destabilisering i Tyrkiet i de områder, der har en overvejende tyrkiskkurdisk befolkning. Den tyrkiske regering har i irevis med hird hånd bekzmpet terrorvirksomhed, rettet mod den tyrkiske regering med udspring i de kurdiske områder i Tyrkiet. Selvom situationen nu er noget roligere, forfmlger den tyrkiske regering stadig militante kurdiske bevzgelser (PKK og dets arvtagere), til dels på irakisk territorium p i den anden side af den tyrkisk-irakiske grznse. De ansvarlige kurdiske politiske partier Q(DP og PUK) i der nordiigc Irak, der for uden nyder udstrakt autonomi som felge af de etablerede no-fly zones, har erklzret, at man ikke rril smge kurdisk selvsrzridighed, n ~ e n derimod statte Iralis territol riale intemitet med udstrakt autonomi for de kurdiske områder inden

i for en foderal, irakisk stat.

Regeringen er ikke bekcndt med hrkisk-amerikanske planer o m en kisk beszttelse af dele af det kurdiske område i Irak. Det er endnu uvist om der kommer en frontsituation i drt nordlige Irak. Det tnå m r e klart for Tyrkiet, at afvzbning af Irak med magt under ingen omstzndigheder m i blive et påskud for en storre tyrkisk militzrakuon rettet mod den kurdiske del af Irak. Samtlige FN-resolutioner om Irali understreger, i lighed med erklzringen fra Azorerne, kravet om opretholden af Lraks territoriale integritet.

l

forsvar af Tyrkiet

/Tyrkiet har tidligere anmodet NATO om stotte til forsvar i forbindelse med en eventuei international militzr operation mod Trak. NATO har ivxrksat planlægning af stotten, og har i denne forbindelse anmodet medlemslandene om bidrag, herunder stabspersonel til en rzkke NATO-hovedkvarterer. Tyrkiet har endvidere anmodet Alliancens medlemslande om bilaterale bidrag mcd kapaciteter til forsvar mod atomare, biologiske og kemiske viben (ABC-materiel). Det er fra dansk side besluttet at imodekomme anmodniiigrri~e form af et bidrag pi 2-6 stabsi officerer samt udlån af ABC-materiel til Tyrkiet (1.700 beskyttelsesudI

NATO's stnttc til. forsvar af Tyrkiet
p /

I
P -

i

l
Politiske forhold

Irak post-konflikt
l de forelobige amerikanske overvejelser om forvaltningen i Irak efter regimets fald opereres med tre faser. F0rste fase er kendetegnet ved en dominerende rolle for koalitionen. Kun koalirionstrvppernr og USAID fvrventcs at vzre l landet i Legyiidclsen af denne fase. Man vi1 i denne periode se afslutningen pa de militzre handlinger, og indszttelsen af en militzr administrator. Det er forventningen, a t man kan bevare stmrstedelen af den offentlige administration, og at det kun bliver nodvendigt at udskiftc enkelte personer i dc arerste stillinger. Det overvejes at placere en "coalition advisor" i de enkelte ministerier, om end dette formentlig ville vzrr relativt kontroversielt.

l

~~...

L.
Anden fase vil vzre karakteriseret ved en starre international tilstedevzrelse, evt. baseret på et i+-mandat. Icoalitionen forventes i denne fase , udvidet til også at omfatte lande, der ikke deltog i den militxre operatiiin De inremationde organisationer og NGO'er forventes at vzre reprasenteret i landet. Der vil endvidere i denne fase formentlig blive en stnrre inddra else af den irakiske befolkning.

'

i

Overgangen til tredie fase er mere klar - det bliver i forbindelse med irakiske valg, hvor irakerne selv ooerragcr den samlede administration af landet. I<oalitionsstyrkerne forladcr landet, med mindre den ny regering opfordrer til en fortsat ulstedevzrelse. Der er fomat uklarhed omkring, hvor lznge hver fase forventes at vare. USA har givet udtryk for, at den f ~ r s t "n-kimre besnttelsesfase" make simalt bmr vare tre maneder. Henset ti1 koalitionens militarc styrke og overlegenhed kan det komme til at gå vzsentligt burSp0rgsmålet om FN's rolle i en efterkrigssituation er fortsat uafklaret. Ifolge de forelmbige amerikanske tanker forventes FN at traidc til s i hurtigt som muligt, men indenfor begrznsede områder som f.eks. den humanitzre indsats. USA forventer? ar der vil blive udpeget en szriig FNreprzsentant med ansvar for at koordinere alle FN-organisationernes arbcjde. Derimod er det nzppe tanken, at den overordnede civile administration vil blive varetager af en FN-reprasentant. Dette ansvar vil tilfalde lioaiitionen. Oil-for-food-programmet må formentlig vidercfores cn tid. Det er her rationerings-systemet og opfyldelsen af de humaciitzre behov, der er afprende, mens programmets særlige restriktioner p i oliesalg osv. selvsagt ikke lzngtre er relevant. FX'S bistand i denne forbindelse vil vzre I afgorende.

FN's rolie

II
Genopbygning Der forvrntes at vzre et betydeligt behov for genopbygning af den 0konomiske infrastruktur i Irak efter den lanmrari~e nedslidning p.g.a de @konorniskesanktioner mod landet og de rventuelle skader efter en militzr aktion. Det fon~entcs undcr alle omstzndigheder at tage tid for Iraks olieindustri er renoveret og dermed oppe på fuld kapacitet. Der vil derfor nå kort sim vzre behov for Lenrdeli~ bistand ti1 landet.
u .

Dansk bistand
H u m a n i t e r bistand Genopbygningsbistand

-

I
Juridiske aspekter
Det folkeretlige grundlag Foketingets samtykke (Grl. 29 s k 2) t.

..~

s

D e t danske styrkebidrags retlige status

I
Rejsevejledninger

Konsui~re aspekter
Udenrigsministeriets rejsevejledninger for Landene i MeUem~stentilpasses lmbende, når situationen tilsiger det. Så vidt mulig i takt med de andre EC-lande. Pr. 13.3.03: Irak: Alle rejser frarådes. Der opfordres ti1 udrejse. Bahrain, Emiraterne, Jordan, I<uxvait, Oman, Qatar, Saudi Arabien: Ikke n~dvendige rejser frarides. Udrejse bor overvejes medmindre tilstedevzrelse er absolut pikrævet. Israel og Gaza/Vestbrcdden: Ikke n~dvendige rejser til Israel frarådes Udrejse bor overvejes medmindrr tilstedeværelsr er nodvendig. Rejse til o g ophold p5 Vestbredden og i Gaza fraridcs. Udrejse tilrides. Yemen: M e rejser frarådes (p.g.a. interne spzndinger og risiko for kidnapninger og overfald). I Iraks nabolande og landene p den arabiske halv0 befinder der sig p.t. 5 ca. 4000 danskere (heri medregnet segtefzeller og bmrn riden dansk statsborgerskab). Tallet er for ri~,lxdg5enLi.
I

Danskere i regionen

I

Ll

il

Atle vore ambassader har opdaterede beredskabsplaner - og cr i kontakt med de danskere, der har ladit sig registrere på ambassaderne.

l
I de lande, hvor vi ikke selv har ambassader, er der aftale med andre ELI-lande om eventuel evakuering af danskere.

Sikkerhcdspolitisk kontor, den 18. marts 2003

Lovsekretariatet Folketinget

i
i

I Min.prolokolleri _.
_.

i
-:-.-.-._,.
",

1 4 Kabenhavn K 48
Telefon ' 4 5

33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33 E~msrl: um@um.dk Girokonto 3 O0 18 06

. juli 2003

Vedlagt fremsendes i 80 eksemplarer svar på spergsmal nr. S 3834 d S 3840 til s M ' g besvarelse fra folketingsmedlem Seren Sendergard (EL).

Besvarelse af spargsmal nr. S 3834 af 3. jl ui 2003 til udentigsministeren t s 3 besvarelse, stillet af Saren Sandergaard (EL).

S~0rgsmal S 3834: nr.
"Vil udenrigsministeren uddybe sin besvarelse af spargsmal nr. S 3600?"

Regeringen har ikke yderligere at tilfaje vedrarende besvarelsen af spargsmal nr. S 3600. Såvel besvarelsen som notatet af 18. marts taler for sig selv. For den gode ordens skyid citerer jeg h notatet (mine fremhzvelser): "Såfremt Irak ikke i labet af meget koa tid opfylder aile de af Sikkerhedsrådet opstillede krav og betingelser, kan det konstateres, at Irak har forpasset sin sidste mulighed for dels at opfylde sine nedrustningsforpligtelserog dels at undgå alvorlige konsekvenser, som landet fk med resolution 1441. Irak: har saledes ikke overhold kruuene i wsolution i 144 1 om onlgaerde, beti?gehesbst og aktivt samurbqde. Våbeninspektarernes bestrzbelser har trods et meget betydeligt internationalt politisk og militaea pres v u e t f o r ~ v e s@om en foaszttelse , heraf er uds~gtslas. Den sidste udvej for at få afvzbnet Irak må herefter anses at vme en gennemtvingelse af FN's krav og betingelser med militzr magt."

juli 2003

Besvarelse af spmrgsmål nr. S 3835 af 3. juli 2003 til udenrigsniinisteren til skdthg besvarelse, stillet af Smren Smdergprd (EL).

Spmrgsmål nr. S 3835:
"Vil udenrigsministeren bede Udenrigsministeriets Foikeretskontor om at udf~rdige notat et om, hvorledes spmrgsmåiet om FN-forankring af kugen mod Irak stiiler sig, såfremt der ikke &des irakiske masseadelzggeisesvåben, der udgar et bmd på en l+-resolution?"'

Regeringen ser ingen anledning til at udarbejde et sådant notat. Begrundelsen for dansk deltagelse i den militare aktion i Irak, herunder at Irak ikke overholdt kravene i FN's sikkerhedsrådsresolution 1441 om omgående, beángelsesl0st og aktivt at samarbejde med UNIVOVIC og IAEA, fremgår tydeligt af bemzrkningeme til beslumuigsforslag B 118.

Besvarelse af sp~rgsmal S 3836 af 3. juli nr. 2003 tii udeMgsministeren tii skriftlig besvarelse, stillet af Saren Sandergaard

@=4.
S~0resmal S 3836: nr.

"Tager udenrigsministeren afstand fra det amerikanske f o r s ~ på at presse FN's g våbeninspekt~rer at bruge "mere ford0mmende" sprogbrug i deres rapporter til FN's til Sikkerhedsråd, såiedes som dette bl.a. er beskrevet i The Guardian den 11. juni?"

Jeg har allerede i mit svar på spargsmåi S 3601 udtalt, at jeg ~kke bekendt med de narmere er omstmtdigheder, der gav adedning til Hans Blix' udtalelser, citeret i The Guardian den 11. juni 2003. Jeg har derfor ingen yderhgere bem~rkninger hertil.

STATSMINISTERZET
Dato:

2 0 FEB. 2002

Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spnirgsmål nr. S 2275 stillet af Smen Smdergaard (EL).

Spsrgsmål:
Vil statsministeren, efter statsministerens bemærkelsesverdigt mundlamme besvarelse af sp~rgsmålnr. S 2180 i Folketingssalen onsdag den 18. februar 2004 bekræfte f.eks. efter at have konsulteret Forsvarets Efterretningstjeneste at FE, fix de seneste angrebsplaner mod Irak tog fonn, havde den opfattelse, at det var usikkert, om Irak havde masseOdelzggelsesvåben?«

-

-

Svar:
Forsvarets Efterretningstjeneste har oplyst f~lgende: "Det har i perioden frem til Irak-krigen hele tiden overordnet sei været Forcvarets Fifterretningstjenestes vurdering, at Irak sandsynligvis rådede over biologiske og kemiske vgben." Jeg kan henholde m g hertil. i

Asiausk Plads 2 DK-1448 Kobenhavn K

Att.: Souschef Agnethe ~ i k e g a a r d8. kt ,

Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 S+ 05 33 E-m& um@um.di http://www.um.dk Gkokonto 3 00 18 06
Kontor

MEL1

Ole Espersen, Kabenhavns universitet, har stillet en rzkke sporgsn-nåi ti: Forsvarsministeriet, hvortil Udenrigsministeriet er anmodet om at svare på sporgsmål 1 , 2 og 4. Forsvarsministeriet anmodes om at bruge nedenstående svar i den sam!ede besvarelse : l . V a r Dannmrk i k @ med Irak o<< bekr@endefa/dfra hvortrir? i

Spargsmålet er besvaret med udenrigsministerens svar af 20. marts 2003 på spargsmål 162 og 163 fra forsvarsudvalget (R 118 -bilag 27). Besvarelserne vedlzgges.

2. Blev k?~nspihc&vndelsestid~tdnkt konstateret o,@ielt og da fra huomir?
For s >jdt angk indledningen af den militnre aktion mod Irak er der A redegjort for tidspunkt og orientering af regeringen i udenrigsministerens svar af 20. marts 2003 p i spnrgsmål nr. 139 fra forsvarsudvalget (R 118 bilag 23). Besvarelsen vedlzgges. For s i vidt angår Danmarks deltagelse i den vabnede aktion blev beslutningsforslag B 118 om dansk militar deltagelse i en multinationsl indsats i Irak vedtaget af Folketinget den 21. rnarts 2003.

1bemaImingerne d beslutningsfofslag B 165, fremsat den 6. maj 2003, &@res, at "Egentlige kamphandlinger i Irak vurderes at vzre bragt til ende". Med vedtagelsen af Sikkerhedsrådets resolution 1483 den 22. maj 2003 anerkendte det internationale samfund USA og UK som besmelsesmagter og dermed deres effektive d t t a s e og administrative kontrol med territoriet.

..

~

Bdrig aI udennigsiaiYiiskrsm skrivek af Z@-marts 2003

Miaisteren bedes oplyse, om der eksisterer regler for, hvordan lande a k e r krig sarar oplyse, h a hvornår Danmark b e k d e r sig i krig med Irak.

Tidligere tiders besteauneiser om krigserklæringen som fonidsæming for påbe,qundse af Ljendtligheder (den TCT Ha-konvention af IS. oktober 1907 om fjendtlighedemes begyndelgæidende folkeret.

I den i d e s &kel 2 til GenWe-konventioneme af 1949 er forholdet beskrevet således:
''Når bortses fra de bestemmelser, der skal være gaeldede i fredstid, h d e r m w e n d e kon-

vention anvendelse i alle tilfdde, hvor en krig er e r k e t , eller hvor der i &gt er opstaet væbnet konflikt mellem to eller flere af de Heje Kontraherende Parter, selvom en af disse ikke anerkender, at der består en luigstilstand" Efter folkeretten er det således afgaïense for =-?endelsen zf de rets~egier~ gelder for krigsder farelse mv., at der er tale om en "væbnet konfiikt". Når man i dag d e r om "krig", vl dette bei web normalt være sammenfaidende med "væbnet konflikt", hvis eksistens er uafhængig af para temes subjektive tilkendegivelser. Herudover er der juridisk set også tale o vtebnet konflikt, & selv om der ikke &der faktiske kamphandlinger sted, hvis en part har erklæret, at der er tale om krig, jf. nzrmere ordlyden af den citerede artikel 2 til Genwe-konventioneme.
Der henvises i avrigt til besvarelsen af sporgsmåi 163,

S~mmmåi 139: nr.

"Hvordan blev den danske regering inforneret om, at angrebet mod Irak smede ! . 3.31) torsd dag den 20. m m 2003?"
Svar: -

Kort forud for indledningen af den milime aktion tidligt torsdag morgen dansk tid modtog ambassaden i Washington i opfolgmng af samtale mellem statsniinisteren og præsident Bush underretning om den forestående ahion. Denne meddelelse blev sreaks videsebragt til regeringen.

Bilag
1

Sagsbehandler Lars Harder

Journalnummer

Dato

8.kt. 9 9 - 0 0 3 1 - ~ ( i 5 ~ )

14. oktober 2003

Folkeretlige sr>mr~småi Forsvarsministeriet har modtaget vedlagte folkeretlige sp0rgsmål fra Ole Espersen, KØbenhavns universitet. Udenrigsministeriet anmodes om at svare p8 sp@rgsmål1 , 2 og 4.

5. kontor anmodes om at svare på spØrgsmål3.
Bidragene bedes være Forsvarsministeriet i hænde senest fredag den 24. oktober 2003. Eventuelle sp~rgsm&l rettes til fuldmægtig Rikke Solberg Btuun p i telefon 33 92 24 82. kan

P.M.V E.B.

g n e t h e Kirkegaard Souschef

Intern kooi A<:3, KCB. KSR (med hilag)

('\;l<-ni. ?5-77.Fh..?(

ii-post: hnri(6li'mn.dh
Iniciiiet: i \ - i i t < i (mn dl;

Ti!: '

??'J?

X120

[::i>:

1332 0655

DET JURIDISKE FAKULTET
KBBENHAVNS UNIVERSITET

Forsvarsministeren Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 a b e n h a v n K

K ~ r forsvarsminister. e Danmarks deltagelse i koalitionen mod Irak affader en rzkke folkeretlige å spargsmål som jeg har haft lidt svzrt ved at f hold på i den offentlige debat. Da jeg ansker at have så korrekt information som muligt om regeringens og forsvarsministeriets holdning til de falgende spargsmål tillader jeg mig at bede dig om svar. Hensigten er at spargsmål og svar skal kunne indgå i undervisningen på -benhavns Universitet i faget Folkeret. Krigens regler er jo ikke : aitid iige klare på alle punker. Jeg er derfor indstillet p å a der mås!:e er dele af mine spargsmål der ikke uden videre kan besvares klart og ensidigt.
Når jeg stiller sp~~rgsrnilenedet naturligvis fordi svarene i en række t i l f ~ l d e er kan være af afgarende betydning for dele af lovgivningens anvendelse i Danmark. Det gzlder jo bl.a. borgerlig straffelov og den m i l i t ~ r e straffelov.

22. SEPTEMBER 2003

FORSKNINGSAFDELINGII FOLKERET OG MENNESKERETTIHEDER

STUDIEGARDEN STUDIESMDE 6
i455 K0BENKAVN K

TLF
DIR

35 32 32 22 33 32 31 26 35 32 3201

FAX

og Men sp~rgsmål svar er naturligvis også interessante fordi man kan forestille sig lignende situationer i fremtiden hvor fremgangsmader og konsekvenser - naturligvis må vzre naje gennemt~nkt.

l . Var Danmark i krig med Irak og i bekræftende fald fra hvornår?

-.->

butk.,

2. Blev krigens pibegyndelsestidspunkl konstateret officielt og da fra --.> ~..:\}-l~\.: hvornar?
3. FIar den militzre straffelov eller retsplejelov fundet anvendelse i siiuationcr hvor man har lagt til griind at landet er i krig'?
,..

; . ,

-.

, V.t-'

4. Er krigstilstanden ophzvet og i belcrsftende fald fia hvorn&rog hvordan er der formelt taget stillirig til denne ophzvcise fia rnyndighedernes side (hvordan er deri t)ekendtgjort)?

. T: :.',,>.i . t,.'

22. SEPTEMBER 2003

Danmark har ratificeret folkeretlige forpligtelser efter hvilke brug af visse våben er forbudt. Efter oplysningerne har USA anvendt napalm eller et lignende brzndstof som er forbudt i henhold til Geneve-konventionen.Har koalitionspartnere accepteret dette? Hvordan er Danmarks ansvar for brug af et forbudt våben hvis en allieret der ikke har ratificeret den pågzldende konvention anvender dette våben? Efter det oplyste har andre koalitionspartnere oprettet koncentrationslejre i ? i , *, J . i '/L> : Lrak hvori tusindvis af mennesker tilbageholdes "af sikkerhedsmzssige l L! grunde" uden at der i 0vrigt tilsyneladende foreligger lovhjemmel herfor i eller uden at der tilsyneladende iagttages de regler der gzlder for krigsfanger og for behandling af civilbefolkningen. Sker dette i henhold til aftale !! koalitionspartneme imellem og hvad enten svaret er ben~gtende eller belazftende, er Danmark medansvarlig for de folkeretsstridige handlinger i der matte vzre blevet og muligvis fortsat begås?

'

,

Har Danmark på noget tidspunkt s0gt at gere gzldende eiler protesteret imod at der i en krig som vi har deltaget i begås folkeretsstridige handlinger af koalitionspartnere? Jeg har kendskab til den kortfattede pressemeddelelse af 22.03.03 om krigstilstanden, men er i tvivl om, hvorvidt det kan vzre foiketingsbeslutningen, der kan gere det ud for en "krigserklzring" Jeg ville vzrdsætte meget hvis jeg kunne have et svar, om muligt blot pi nogle at spergsmålene, indenfor de nzste 3-4 uger.

\
i,

9

.\\.v

Med venlig hilsen

Ole Espersen Il Professor, dr.jur.

TELEFAX

toi;

.lr

-

o w ~ j e i r c m herom w indgiet, at ~enmwk ri smtcn-h-dsltqet ~ e i i

a og e imu u

~opvarsmi&&t C.C. Forsvs-ndoea
Afdelingschef Kdsuan Fischer
T&Eu +YW 54 05 33 Kmdl: w&m.dk T 31292 L ~ R D K & T J c p l udr. f i i 1 ~ : ~ Giikmn% '03

3 MY Md l

T3ErnFM
Pia KMWI

M

H n Klingenberg as
Anmi &vi alt
W 3

JT.F
Jousn~mmcr

12. maj 2003
~ernr.:

4
Mpn@mrt? knn rsLqLcnpP sida

U.U:SPI

~ c l e f 4-45 33 92 05 77 o~

Telefax +45 32 54 05 33

Follaeterligt grundlag for forsmtets virke i en multinational styrke i hak Forsvarsniihisteriets trkfax a f 8. maj 2003 meid titlen 'Tolkeretllgt pndlag for h m v m t ~ virke i ~ U l h a S o a zuikón~;ss;pike kaK' gil l ver Udenrigsministeriet anlednhg til faigendt bmzkninger:
Forsvarsministeriet widwer 'sig i telefaren uenig i "UdeMgsministcPets udlaghg af den danske stytkes faiketetligr udsendelie6gnindiag". Baggrund~ herbx skulle vwe Udemigsmhistrtiets 'bcsvarelsr. af sparffjmal 24,31 og 34 stillet af Folketingets Forsvarsudvalg i forbindelse med udvalges behandling af beslutnLigsforslsg B 165 af 6. maj 2003 om dansk miuraec deltagelsc i en multhational sik41ig:sstgrkei Irak. Efter Udencigsmtiistericrs opfattelse m5 den h d c g i v n e uenighed h m p&en misforståelse. Zldci-uigsmuiisterjet har ikke ved besvarelsen af de papldende spwrgsmil akesseret spargsmålet om det folkexetlige udsendelsesgrandlag for der danske bidrag b dm multinationale s 1 i srgtke i Irak. Derte sparpm3 et besIcrevet i brmmningeme tii tegeringens forsiag fokeMgsbeslutning 'B 165 af 6 maj 2003 og i Udenrigs. ministeriet notits af 7. maj 2003. Bemarkningerne har varet sendt i ha&g i Forsvatsminis~tnet flere udgaver fanid for Orernszttelsen i Fokei tinget. Ved besvarelsen af de pi-ldende s p a r g d fra forsvwsudva& har UdurtigsmLiisteEct Forholdt: sig til substansen i disse spar@> nemlig hviike stater, der i Irak hat sa som bcszmlsesrnagc, tw

~

Forsvarsmiaistrriets fax gi= i avripr ingen forkhing pi bagpunden for rniuistaiets uenighed i den af Udenrigsministeriet beskrevne k o k e t e m d r n n g af det danske stytke bidtags retlige &itus. Det er Udenrigsministerirts vurdeting baseret p% afvejning &fde konkrete omszendigen heder og f o d l e t med styrkens udsenddse set i foxhold til gzcl&nde folkeret @ omtadet ar sryrken iWse vil op& hverken militgrr eller administrativ konrrol i et omfang, der kvalificerer til status som besrerrelsesrnagr, Som Udenrigsministeriet ha dicendegiv-et i farbjndeisc med B 165, h v k denne vurdeshg af de danske styrkes ~ E U p i en fortolkS ning af Haager konvationen h 1907, rime bestemt LandhipegIwmentets artikel 42, i henhold lii hdken en styrke rnå anses sam besaettelsesmagt, n$r sivel den muitaxe som den administrative magt over et givent område effektivt et ovrrgatt til denne sryrke.

-

Som det .Sdlcrtid klart frem& bl.a. i Udenrigsminisr&ts besvarelse ,af s p 0 r g s d 34 El forsvarsudvaiget er det ikke udelukketq at den dansk styrke vil kunne opna en sfidan sratus, sifremt disse styrker selvsmndigt .mod forventning og i s. med de for Udemigankisteriet foreli&ende & oplysdnger s M e opná en ulstraikk;eliggrad af &x og administrativ konaol ovrt et p o p f i s k d d e i det besatte ir&:

-

-

Lrdrn~gsrrhisteBer end-.irlese sote:e\ st ? o : o v a ~ 3 ~ ~ i t & ttilsyneh ladende finder, at Danmarks deltagelse i Koalitionen, der med miiirirn magtmidler h gennmfen afizbningen af Irak efter k.myndigclse fra a FN's Sfiethedsrid, automatisk skdc foipiigte Danmark til at sende danske milimm bidtag til Irak med henblik pi at gennemfore en militzr besrrmlse af hda og opretholde to og orden. Udentigsministeriet er iWrc enig i denne vurdering. Danmark6 dekagelse 1 Koalitionen (hovedsabigt: med et s ~ m i l ibidmg) medferre ikke nogen egentlig folketlig ~t forpligtelse til at ogretholdr: et miiir;en: engagement i Xrali efter afslutningen af den v~bnedekonUr, endsige nogen nmmere foirrpligwlse for type og status af et eventuelt engagement. Danmark vjlle med andre ord efter Udenrigsministeriets opfamlse ikke handle foketsswidigq sifremt man fia dansk side havde valgt ikke ar udsmde et styrkebidrag d den mul8narionalr siktingsstyrke. Beslutningen om at bidrage til den multhauonale sUmngsstyske er dedes af politisk h a k t r t og hviiez &c p i en egentlig zetiig forpligteise i henhold ril den intmtionale f o l k Der eksisterer pfi dcnne baggrund derfor hellet ikke nogen automatik i bed~mmrlscnaf den retiige status for det danske milime bidrag til s k nngsstyrken.
Som der Frem* af B 165 og af de af Udenrigsminisc&rs udarbejdede' notitser og besvarelsu til forsvarsudvdget vil den ornswndighed, at de danske siyrker ikke er beszttelsesrnngt imidlertid ikke flitage styrkerne fra d fulde at efterleve rile de fox D a k k geldende foketetlige fog-

, -- -- -1

-- -<I

q "

m

-- -

x . .

. . M

. . w

a,

"..%".,giir"

" . i

.L--

r*-

*

pligrelser i henhold d den hurnanit~e follrerrr. Udenrigmhhruitt cr såJedes ikke enig i dcn af PorsvarsmLiisrUief fremforte indskmnkende fortolknuig, hvorefter kun en egentlig besættelsesmagt skulie vaere direkte foxpligtet efter 4. Genive-konvention. Udsendte danske sysker vil

efter Udendgmhist&etiets opfattebe na~rligvis være fa~pilgter at efril tedeve d e den hunmime folkets bes!ycrelsesregler i relevant omfang. Dette h m & og$&af bemmkningeme tii B 165, hvori det &mdegives at "udsendelse af et dansk Mdrag ti en multinauod &ting$i styrke i h k vil !inde sted med respekt for den humanime folkets re& ler om beskytielae af befdhingens liv,ejendom og velfærd". U d e & ~ s t ~ finder Ugeledes ikke* at det af besvarelserne d forc t svacsudvalget skulle kunne udledes, at den danske styrke skal A k v e sit & af B juridiske grundlag gtanem aftaler med UK. Som det fmn& b 118 og B 165 er grundlaget for den militrere dstedevsttlise i Irak i d i ntl videre Sikkerhedsridets resolutionet 678,687 og 1441.
Danmark vil ved indsaemelsen af er dansk bidrag tii en skingssryrke kunne bidtage d besgottclsesmagtms 0 clet konktete aIklde Storbrimniens) udevelse af si e rettigheder og forpligteher i forhold til det kann aoiierede writoriutn. Dansk styrker, der &tår beuze~lsesmagcen med konkrete opgaverL derfor kunne udrave de rettigheder Som mri& b h d tildelt af Storbritannien i cgen~kab besrcttelsesmeg Dr fremgår af af e 1807 Landlarigsreglemenzet, artikcl 52, at rekviuiuoner h nahita og tjenester fordret af de lokale kakiske myndigheder oglokale befolkning under d e omsendigheder kun kan fordres med bemyndigelse s f den, der har kommandoen i det besatte omr&de,dvs: Statbdtannien. Danske styrker 'vil derfor uanset retlig smms som besatcdsesmagr~vare farpligtet al at iodgti afrale med dai britiske besicttrlseskommando i en r z k e sp0rgsd vedrorende rammerne for styrkens dilstedevmlse.

Endvidere bewrkes, at de to ledende starer i Koalitionen (USA og SunbdtaMien), der i henhold iil Landluigsteglementer er besettelsesmagter j fiak, -hverken nu eller ved indszerelsen af det danske bidmg ti2 skrhgsstyrken opfatter Danmark som besrettelsesmagt i Ir&, jf. indberetninger af 7. maj 2003 fix ambassaderne i London og Washington vedrsrende detre spergsmal. Denne wxderiag er ikke kun af jian&sk relev-, men er af afgsrcnde politisk betydning for disse to paar i forbindelse med dc iganguzrende forhandiinger i FN's Silrkerheds6d om e n ny resolution om dct langsigtede intemationak engagement i Imk. I det seneste resolutlonsudkast af 9. maj 2003 piitagcr USA og Stocbrimnnien sig saledes det fulde ansvat som besattelseumagt i I a rk

-

I

Endelig skal Udenrigsministeriet bemærk, at vurderingen af, hvorvidt Danmaxk er en beszertelscsmagf bet hvile p i en afvejning af de konltcc-ce

,x &Y

YI

Ud

Ia

iM

I . 1 "

. % a& .a

s . .

w-

ed

h "U1 6 1 1 ' L I S Y " 11

Uur

Y C I W I I J l l b-

U i h

"IL'.

Y-

-

e
*.. I,"

I

*

*

4

omsrrendigheder i forhold 81de af fokeretten opstuledc ktiferier for staNS som besættelcesma~. Vurderuigen heraf bar ikkc p%virkesaf uvedkommende hensyn. SkulIe Danmark uberettiget .tiltage sig reuigheder som bes~t:tcelsesmagt feks. med udgangspunkt i behonbaserede overvcjeGer om det anskelige i en sidan status kunne der cfttt UdaiBgsministeriets vurdering opst.5 en hauon, hvor Danmark kunne blive beskyldt for f0)keretssCndig adfaerd.

-

-

Med vedig hilsen

FROM :
i-

FRX NO. :4154493551

Oct.

03 2005 08:50PM

P1

Joseph k Tam,Bq. Decrhestw
4MH) Beii Atiantic T o m

1717 AroR Strast PhihbipMa, P ~ y I v a d 19103-2793 a

Dcar M .T: r @
I am d t i n g you btmwe, af& mading dmest medis Wmmis ml&g tQ thb mnheacntofJuditbMllar f o r a l contemptin connwtionwith thismamrl I wiahtornalv:mut Uhat M .Millin clces not nmiain~iijail m i u ~ a u ~ i y g nrgardng ule naium m s b f extent of Mr. Libby'e w a i w of cmEhM@. h paniculat, I wish m make m i that you. 8s a n counsel & M . biby, m DDt laboring unda tbe-i i r bnp&~iw cammunicption of a thai wajverbeiwccn Mr. Lfbby and Ms. Milla would bc viuwcd as o b d v i conduct. I c f18$irr~ m WU

Aspuknow, MT.Libby~olrmtMflyagreedtobeht~ewedbyaga~irro~FNlePalBureau of hvaligakion ('TB?') in Oetoba 2003 and November 2003 and I & h vohintarily teatiflcd betorti the grand iuw os two ocoasions ia 2004. Moreover, on Janeary S, 2004, pn olieut i valunwily Gd & cxpnss waiva of contldmtiaiiiy mgarding aay &kmti0118 hc had with rnembnai ofths m d i mardina Ambpssadoi Joswh W i his.trinto N i i in khmaw 2002 and ~mlatinpul~nita.-~~cm,a~thrr~diwrfomiwrio~&tbp~~c~by~~~ agantri conducdug thlainvsstigaam aa8 not by White House p.mornial.

M m u , in W t b n RI s i d a a waiver $mk Nr.Libby tesiified ae to his mem6t~ his of conversaticns with r e p m relavant this invcstipkm, incliidiug miavri~t oonversati~&with JudithMille~. M. Ubby hhesdiscusPedsm~gMth Miiloon July 8,2003.i aeSL Regis Ma d Hotol and a l a t n o o n v d o n bweem Mr. Libby and Ms. Miilor by tBlcph~lle the 1BtO aiiom0011 ID on JnIy 1 2003. Mr. Libby bas dmuribcd his m l ~ w t i ~ nthe substanoo of thoaei twti 5 af cOFIer8wiWut limitatim~niw Mr. LWy bas weived any clalm ofccm&h#diW by his
a c a n n 4 s ë g ~ a r i a ~ & w s i ~ t h a w r l t t e n w a lInaddiaiOn,onalaradate,IutzdmW w.

- -

that repoaerMwhewCwpr;rwm~h4r.L~byandv~tledW~wasiadead avaiidwaiver

FROM :

FRX NO. :41+4433551

Oct. 03 20@5 EJ: 51PM

P2

Mr. Caopaandyou mnocmingt h e r a l i d i l y o f ~ ~ 8 i vAfbcrthatwmation. Mr. Caoper and 0~ counrel botb publicly con8mied the vaiidlty af tbat w a l w by Mr. Ubby >y <oMr. and TLme Cooper Iaa. I .Ise undernandthat ooumel for thc Woshkfon Posr and wunsel fbr NBC 8achvetified the vaiidity oi'the waiver mmW by M .~ibby i - . r w m t h

Asyausmhaw~~,~~~~wsWxlbecnSpedslCdandhMlllea~g a nrbpoen~wlaich soughr tdmony ~ o n c e m u iMIIEC'L ~ ~ ~ . conveFsadonsw i t h ~ rLibby, Wough . p w atient was raflnzcd to in ihe subpoona (d publidy Aled mut documoats) as in 'Ydenti6cd
govauneni onldai." M .Miiier and UIO New York Times mahtain@d ihat litigudanWthm s in brd bani no Miidwaiverbytbe "idenlifledgov~cnt oPiidal"( r Libby). argued thar die walvdr M. fomi waa not vaiid. and assend rbai &c waiw was cosmd by iho official'sm l o . w . Spacu C a d & fhe waiva was not mmed ~ l eJ&#EThomas HO&I &d fhP D C thar f ..

~tCwrtdA~iasusdnuingas~r~hi&the~~bgoaiaaadBa1aulgMs,M~kiao11~t

chc -t m the iswie of conwmpt, ai Jwip H o g a a d that M .Milimheld tbe pmv&M fa s koY to h a iail WU inhcrnooket Ietaraldintiwo neonleheld(hcktvfo har iail ocU: Ms.M u l e and

Stnimar d a b the inwtlgatioa, aad@vate attomep t e p m a i n g aiients ambmiledin os W fedenu W 8 Patd th% Lmby'a tkiiura to pruduoa apmnal waiver may have plPyrd b, a skuifi~am in Millak deckion not W rast& abmt her c o ~ ~ ~ m t iwithlLibby, mb ons Urol~ths<ar~onlulyS,ZW3. (Arnwtmh p w ,Aygust 8,2005. )
At eboui U mama Hmq Rop. John *atyors wrota (d i u publiolyrcioaroá) a lettes casigaed by C o ~ ~ a m d e g ;"[Abr. hiby's] fd1m to ~ n suoh a waivu t MB. o Mlla has tppamntly led her m Rdiisc to te6tiQ and, in hun, led to her ment iacarcpupöon tbr dvfl

g aper6od waivw to MS Milla."When W abnt t Isherd whethsr Ms. M i U s would tew'fyifprovided an b additional waivw, wwus &Ms. Millur fs q u o ~ d wyiug: ' have no wmkkabo~~t nc nl oc ae T what sire miat do iti ehm-6 that donot now exist:' Givmtbat thae is napublu rapom m the L h , p m m d e Ictta, and m light of tb% aommrmrs ofwanssl ila Ms. WIw, I bad w m e d UUU bar. Ubby had +ly daidmltba meowagbgMB.Miiler t -f$ wae mt i bis Irest o n istorra.
CirStcmpL

...We urgc yqu to hnmcaiatcly and pubtioly recri& thi6 by M

...

FAX NO.

:4154493551

Oct. 03 2005 @S:52PM

P3

Lar Awdw Timm ofAugust 29,2005, indleates that repoirarhbaltCoopm egrssd k, te8tifl in Yuly d y *ttmbIbat hfr. d r . ' s we;wwas valid I p a r d m i w ~ w d t h o 6 in &e omlolo t$ut%eve'a a t m y mantime, took thi viow that caourding Coopar wwld have too, amtMudio 3riterkhg4iithtboangciing wurtbaiiiebahvesnrepMter andprmwior:' Rsadhig that accnuot gave me s a i a cancem thai,however imluceiy givm rhc prim w i by Mr. a w Libby m M .Cooper and olhm (and given that one of Ms.M U ' anorneys wn!itmed that r iws same w d v a bctweenlulr. Wbby and M .Co~o~r). L i b b v w not have owtacted MS. r Mr. Miller t coniimt his w a i m a o r &at sudi a &&pation wiuili iomehow viswcd ea obsauctive wnduat.
Thareaiter, on W y oflm w, thom agpeamd a Rwien, articlo datal Sqtanbcr 8. & 2005. wbiob quoied one of MS. Mlllu'a attomep as stiting:

m9hsIstb~(hj~)@amwAtttristime,tbcrcrraoaisetlllthore.Shezoadca m i sad, unlsss properly reirned h m her pmmbo by hor aoums, $ha has no okoiim m m
h COntinuG t o a k &@)enl3ihm Wt.~ i 0

s ~ Akmm a& & u I i e d s a ~ ~ e n t w h s a a a k E ; d i f M l l iwho, was senttojmlonJuly6th~ughsbe ~? ntlracwrmu:anerrlolcaknuthaPiamematta. hud~c~~hedontanewtdhrrsbiueefora

Thuq wun~01 Ms. MUorappwirs to be operating an the assmrption tba Ihgeh@ fm been os 'Pmplb' ~ ' " c lmimm &bm w y p r o h o i c o n i i d ~ ~ aIfWa is so,it may be d li C%+? MS.?&%W= b a r n of a m i s i m b m W n ~ ' iiij&

CJivonUMn~emtbyeaimseb~orMt o v s h i a r h e W b M & m - h R

b t e n o m l I wi& to mdm otn0isn W yauundmmd that iiMr. Liiby niainmhm tha nip awecue, waivmis veud and h wishw to ~UUWIIORM thro@ you at b a i y to MS. . & u eima Milier or har ww$i ( i d h w i u g h suWm%ofwfueher te6Wony m g t b ) I muld w W ihia, W viw aiuoh a cimmwi&on a8 obstmotian. J W,I would welwme sncb a o m n m u m n reidifOnb Lmby's w a l w as it Nt. t M l ti^ hvesti~tim labd rr,Ms. Mfllw'.'a a and r l .(Iudaed.Mr. Wby's ~ c m a m u n i c a t i b w i t b k C o e a d u eouasei. as well a w a opruhr as with t b Wmhingw PacZ and NBC, sot vlewedas obsh~cfiw tlrow and wmmunicationa a W c d the -ospoct oPwaal othu reportom bcingjailed for crmteinpt.) M . r Idbby. of conwc, mtains the rlPht not to s rrafnnn hip waivn in a m o nnsciiia to Ms.h4iiisr . . . ... . if ho~wouldprcabl. & ~ s i & m mtinue a k; thdt d Miller m i k%~ktli~r(han a n teatifv
--

In olodn& let ms b@ clcar Qac I cmwi, end w not, seeklng to wmpal a ~ a a d t l m r h m cithernnp. Muleror Mr. Ubby or h i meotlvs c a w I nor do I wisb m be moisd on uur er

-.FROM

:

FRX NO.
:

:4154493551

Oct. 03 2005 i38:53PM

P4

?

.'t "4

iniy mnununidmreaffimhg M . r Libws waiveawoutd not bo vlewcd as ebmctive conduet. Ratbea, i t m l be vlwad as eaepsratbn with tZis invedsation. u d

STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG Prins Jergens Gård 11,1218 Kebenhavn K Telefon 33 92 33 00 -Telefax 33 11 16 65 CVR-NR. 10-10-39-40 EAN-lokationsnummer 5798000000032

Dato: Journalist Bo Elkjzr Ekstra Bladet Frederiksgade 33 8000 Arhus C
J.ni-. Sagsbeh.:

15. december 2005
230-0178 CHW Juridisk Sektion

Ved e-post af den 11. november 2005 til Statsministeriet har De anmodet om aktindsigt i: ))allejournal-lister, rapporter, papirer, dokumenter, notater mv. vedrnrende henvendelser med anmodning om interview om krigsbegrundelsen fra journalist Bo Elkjzr, Ekstra Bladet.«. Som falge af en ekspeditionsfejl i Statsministeriet er Deres henvendelse f ~ r s efter udl0t bet af 10 dages fristen, jf. offentlighedslovens 5 16, stk. 2, blevet behandlet i Statsminiog steriet som er, ~!!ctir,dsigtsanmodning, Statsministeriet skal så!edes bek!age, 2t Statsministeriet fnrst nu har færdigbehandlet Deres anmodning.
, ,

Statsministeriet vedlzgger de pågzldende akter tillige med de relevante aktlister på sagen 230-0178lakt 36-59, aM 61-65, akt 68-73, akt 75-81, akt 83-101, akt 103-111, akt 113, akt 117-120, akt 126 og akt 127 samt sagen 810-0185lakt 1. Statsministeriet henleder Deres opmærksomhed på, at ministeriet den 20. september 2005 afsluttede behandlingen af Deres anmodning af den 9. september 2005 omhandlende aktindsigt i: »samtlige statsministeriets akter, aktlister, noter, notater, dokumenter, papirer m.v. vedrnrende forespmgelser om interview fra journalist Bo Elkjzr, Ekstra Bladet.«. Såfremt De ansker at Statsministeriet genfremsender akter omfattet af denne anmodning, bedes De szrskilt anmode herom, idet ministeriet bemærker, at ministeriet opkrzver 10 kr. for den f ~ r s t e kopi og 1 kr. for hver efterf~lgende kopi, jf. bekendtg~relse 647 af nr. 18. september 1986. Med venlig hilsen

Charlotte Kruger

Aktliste 1
Statsministeriet

Side 1 af 1

01-12-2005

Sagsnr Aktnr Akttype Aktpart 1 Akttitel Akttekst

Sagsbehandler Brevdato Svarfrist

Bo Elkjær

Sporgsmil og forespergsel om interview fra Ekstra Bladet
Spergsmhl og foresp0rgsel om interview fra Ekslra Bladet vedr. Henrik Frandsens begravelse og Irak

Fra: Sendt: Til: Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 23. september 2005 07:Ol ~tatsm:n'ster:etpermo @rim.dk; ~m@um.dk Spargsmal og forespargsel om 'nterview fra Ekstra Bladet
O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen

Sendte du blomster til den myrdede forretningsmand Henrik Frandsens begravelse?

I avrigt vil jeg gerne fastholde og gentage min forespargsel om en interviewaftale vedrorende Irak
Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist Ekstra Bladet

//.Husk: Tavshed er også et svar.// /Denne mail er sendt af Bo Elkjær. Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax +45 86 13 27 21 Mobil +45 20 15 13 13

Aktliste 1
Statsministeriet

Side 1 af 12 06-12-2005

Sagsnr Aktnr Akttype Aktpart 1 Akttitel Akttekst

Sagsbehandler Brevóato Svarfrist

230-0178 36 IB Bo Elkjær Spetgsmål om Irak og Colin Powell samt anm. om Irak
Spstgsmål om Irak og Colin Powell samt anm. om Irak

CML 13-09-2005

230-0178 37 IB Bo Elkjær Spergsmål om Irak og terrorisme samt anm. om interview
Spsrgsmål om Irak og terrorisme samt anm. om interview

CML 13-09-2005

230-0178 38 IB Bo Elkjær Stiller spergsmål vedr. Irak-krigen samt forespargsel om interv
Stiller sp0rgsmål vedr. Irak-krigen samt forespsrgsel om interview.

CML 14-09-2005

230-0178 39 IB Bo Elkjær Frems spergsmål om Irak og forespergsel om interview
Frems spnrgsmål om Irak og forespsrgsel om interview

CML 15-09-2005

230-0178 40 IB Bo Elkjær Frems spergsmål om Irak samt foresporgsel om interviewaftale
Frems sp~rgsmål irak samt foresp~rgsel interviewaftale om om

CML 16-09-2005

230-0178 41 IB Bo Elkjær Frems igen pergsmål om Irak og forespergsel om interview-aftale
Frems igen p0rgsmål om Irak og foresp0rgsel om interview-aftale

CML 16-09-2005

230-0178 42 IB Bo Elkjær Frems yderligere spargsmål om Irak og forespergsel om interviewFrems yderligere spnrgsmål om Irak og forespsrgsel om interview-aftale

CML 16-09-2005

Aktliste 1
Statsministeriet

Side 2 af 12 06-12-2005

Sagsnr Aktnr Akttype Aktpart 1 Akttitel Akttekst

Sagsbehandler Brevdato Svarfrist

230-0178 43 IB Bo Elkjær l om Frems s p ~ r g s m åom Irak foresp~rgsel interviewaftale
Frems sp~rgsmål Irak - ioresp0rgsel om interviewaflale om

CML 16-09-2005

-

230-0178 44 IB Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Frems svar på henv. af 250805 vedr forespargsel fra Bo Elkjær
Frems svar på henv. af 250805 vedr ioresp~rgsel Bo Elkjær fra

CML 19-09-2005

230-0178 45 IB Bo Elkjær l Frems s p ~ r g s m åom Irak samt anm, om i n t e ~ i e w
Frems spargsmål om Irak samt anm. om interview

CML 20-09-2005

230-0178 46 IB Bo Elkjær S p ~ r g s m åom statsministerens sendte blomster til l overkonstabel
Spnrgsmål om statsministerens sendte blomster til overkonstabel Preben Pedersens begravelse og forespwrgsel om interview

CML 22-09-2005

230-0178 47 IB Ekstra Bladet Sparger hvor mange begravelser af dræbte irakere statsministeren
Sparger hvor mange begravelser af dræbte irakere statsministeren har sendt biomster til - gentager iorespmrgsei om interview.

LFH 24-09-2005

230-0178

LFH 48
IB Bo Elkjær Forespargser om interview - s p ~ r g s m åom FE-rapporter og l lækager
ForespBrgser om interview - spargsmal om FE-rapporter og Izkager

25-09-2005

Aktliste 1
Statsministeriet

Side 3 af 12 06-12-2005

Sagsnr Aktnr Akttype Aktpart 1 Akttitel Akttekst

Sagsbehandler Brevdato Svarfrist

230-0178 49 IB Bo Elkjær Anm. om aktindsigt i efterretningsvurderinger m.v. om Irak anm
Anm. om aktindsigt i eflerretningsvurderinger m.v. om Irak - anm. igen om interview statsministeren om Irak.

LFH 25-09-2005

-

230-01 78 50 IB Bo Elkjær Stiller spergsmål om Irans atomprogram -anm. igen om et intervi
Stiller spnrgsmål om Irans atomprogram - anm. igen om et interview med Statsministeren.

LFH 26-09-2005

230-0178 51 !B Bo Elkjær
... Anm. .

LFH 28-09-2005

Igen n!??in!erview med st~tsrnini~!e:e:: samt sti!lei

spmrgsma
Anm. igen om interview med statsministeren samt stiller sp0rgsmål om Danmarks grundlag for af deltage i Irak-krigen.

230-0178

LFH

52
IB

Bo Elkjær
Stiller spmrgsmål om den aftale den danske regering indgik med I
Stiller spwrgsmål om den aflale den danske regering indgik med Irak i 1978 anmoder igen om et interview med statsministeren

29-09-2005

230-0178 53 IB Bo Elkjær Rykker for svar på spmrgsmål og forespergsel om interview vedr.
Rykker for svar på sp~rgsmål forespnrgsel om interview vedr. grundlaget og for Danmarks deltagelse i Irak krigen og aftale af 1978 indgået mellem Irak og Danmark

CHK 30-09-2005

230-0178 54 IB Bo Elkjær Frems flere spergsmål om samarbejdspolitik og intewiewforespmrg
Frems fiere spwrgsmål om samarbejdspolitik og interviewforesp0rgseI - rykkere

LFH 30-09-2005

Aktliste 1
Statsministeriet

Side 4 af 12 06-12-2005

Sagsnr Aktnr Akttype Aktpart 1 Akttitel Akttekst

Sagsbehandler Brevdato Svarfrist

230-0178 55 IB Bo Elkjær Sp0rgsmål vedr. Irak og foresporgsel om interview
Sporgsmål vedr. irak og forespmrgsel om interview

LFH 01-10-2005

230-0178 56 IB Bo Elkjær Skr. vedr Irak og interview
Skr. vedr Irak og interview

LFH 02-10-2005

230-0178 57 IB Bo Elkjær Skr. vedr. Irak og FE samt forespargsel om interview
Skr. vedr. irak og FE samt foresp~rgsel interview om

LFH 03-10-2005

230-0178 58 IB Bo Elkjær Spargsmål om Iraks forfatning foresporgsel om interview
Sporgsmål om Iraks forfatning - foresp~rgsel intewiew om

LFH 04-10-2005

-

230-0178
59

LJ Z
Bo Elkjær Stiller spargsmål om Iraks forfatning samt foresparger igen om i
Stiller spargsmåi om Iraks forfatning samt forespoiger igen om interview.

05-10-2005

IB

230-0178 61 IB Bo Elkjær Takker for svar af 051005 og frem igen spargsmål om Irak og anm.
Takker for svar af 051005 og frem igen sp0rgsmål om Irak og anm. om interview

LFH 05-10-2005

230-0178 62 IB Bo Elkjær Sporgsmål om Irak og anm. om interview samt rykker for svar på a
Sporgsmål om Irak og anm. om interview samt rykker for svar på aktindsigtsanmodning

LFH 05-10-2005

Aktliste 1
Statsministeriet

Side 5 af 12
06-12-2005

Sagsnr Aktnr Akttype Aktpart 1 Akttitel Akttekst

Sagsbehandler Brevdato Svarfrist

LFH

Bo Elkjær
Skr. vedr Irak og anm. om interview
Skr. vedr Irak og anm. om interview

06-10-2005

LFH

Bo Elkjær
Skr. vedr Irak og anm. om interview
Skr. vedr Irak og anm. om interview

06-10-2005

LFH

Bo Elkjær
Skr. vedr Irak og anm. om interview
Skr. vedr Irak og anm. om interview

08-10-2005

LFH

Bo Elkjær
Spnrgsmål vedr Irak samt forespnrgsel om interview
Spnrgsmål vedr Irak samt forespvrgsel om interview

11-10-2005

LFH

Bo Elkjær
S p ~ r g s m åvedr. Irak samt forecporgsel om interview l
Spvrgsmal vedr. Irak samt forespvrgsel om interview

12-10-2005

LFH

Bo Elkjær
Spnrgsmpl vedr. Irak og forespnrgsel om interview
Sp0rgsmpi vedr. Irak og forespvrgsel om interview

12-10-2005

LFH

Bo Elkjær
Frems spnrgsmål vedr. Irak og forespnrgsel om interview
Frems spnrgsmål vedr. Irak og forespvrgsel om interview.

12-10-2005

Aktliste "I
Statsministeriet

Side 6 af 12 06-12-2005

Sagsnr Aktnr Akttype Aktpart 1 Akttitel Akttekst

Sagsbehandler Brevdato Svarfrist

230-0178 72 IB Bo Elkjær Frems spargsmål vedr. Irak og foresp~rgsel interview om
Frems sp0rgsmal vedr. Irak og forespergsel om interview.

LFH 12-10-2005

230-0178
73

LFH Bo Elkjær Frems flere spargsmål om Irak og forespargsel o m interview
Frems flere sp0rgsmål om Irak og foresp0rgsel om interview

12-10-2005

IB

230-0178 75 IB Bo Elkjær Flere s p ~ r g s m åom Irak samt foresp~rgsel interview l om
Flere sp0rgsmål om Irak samt forespergsel om interview

LFH 13-10-2005

230-0178 76 IB Bo Elkjær Stiller igen spargsmål vedr. Danmarks grundlag for at deltage i
Stiller igen spergsmål vedr. Danmarks grundlag for at deltage i Irak-krigen saml rykker for at få et interview med statsministeren.

LFH 14-10-2005

230-0178 77 IB Bo Elkjær Frems flere spargsmål om Irak -samt forespcirgsel om interview
Frems flere spergsmål om Irak - samt forespargsel om interview

LFH 15-10-2005

230-0178 78 IB Bo Elkjær Flere og flere spargsmål om Irak- og forespargsel om interview
Flere og flere sp0rgsmAl om Irak- og forespargse1 om interview

LFH
16-10-2005

230-0178 79 IB Bo Elkjær Frems igen flere s p ~ r g s m åom Irak - o g foresp~rgsel intervie l om
Frems igen flere sp~rgsmál Irak - og foresp0rgsel om interview om

LFH 17-10-2005

Aktliste 1
Statsministeriet

Side 7 af 12 06-12-2005

Sagsnr Aktnr Akttype Aktpart 1 Akttitel Akttekst

Sagsbehandler Brevdato Svarfrist

230-0178 80 IB Bo Elkjær Spargsmål om Irak forespargsel om interview
Sp0rgsmåi om Irak - foresp0igsel om interview

LFH 17-10-2005

-

230-0178 81 IB Bo Elkjær Spargsmål om Irak forespargsel om interview
Sp0rgsmål om Irak - forespffirgsel om interview

LFH 17-10-2005

-

230-0178 83 Bo Elkjær Flere spargsmål om Irak - o g forespargsel om interview
Flere sp0rgsmåi om Irak - og foresp~rgsel interview om

LFH 17-10-2005

IB

84 IB

Ekstra Bladet Sp~lrger hvor mange begravelser af dræbte irakere som statsminist
S:orgcr h . w r a r yt Lt9.a . t scr af crzoie ril-er€ sc.ti ?!zi?n rsleren har scno: 5 crrsI6r I - gtnla<?er'Orespcrcse oni :nier\ C\$.

24-09-2005

230-0178 85 IB Bo Elkjær Frems igen spargsmål om Irak -samt forespargsel om interview.
Frems igen spnrgsmål om Irak - samt foresp0rgsei om interview.

LFH 21-10-2005

230-0178 86 IB Bo Elkjær Frems kopi af anmodning om aktindsigt til Forsvarets Efterretnin
Frems kopi af anmodning om aktindsigt til Forsvarets Efterretningstjeneste vedr alomudvindingsanlæg i Irak

LFH 21-10-2005

230-0178 87 IB Bo Elkjær Frems igen spergsmål og anmodning om interview
Frems igen spffirgsmal og anmodning om interview

LFH 23-10-2005

Aktliste 1
Statsministeriet

Side 8 af 12
06-12-2005

Sagsnr Aktnr Akttype Aktpart 1 Akttitel Akttekst

Sagsbehandler Brevdato Svarfrist

230-0178
88

LFH Bo Elkjær Spergsmål om eksport af biologiske og kemiske komponenter til Ir
Sp0rgsmål om eksport af biologiske og kemiske komponenter til Irak -samt foresp0rgsel om interview

24-10-2005

IB

230-0178
89

LFH Bo Elkjær Spergsmål om Irak - samt forespergsel om interviewaftale
Sp0rgsmåi om irak -samt foresp0rgsel om interviewaflale

25-10-2005

IB

230-0178 90 IB Bo Elkjær Spergsmål om "potentielt farlige" kemiske stoffer rykker på le
Sp0rgsmål om "potentielt fariige" kemiske stoffer - rykker på I ~ f t om e interviewaftaie

LFH 26-10-2005

-

230-0178 91 IB Bo Elkjær Spergsmål om Irak samt forespergsel om interviewaftale
Sp~rgsrnåi Irak samt foresp0rgsel om interviewaflale om

LFH 27-10-2005

230-0178
92

LFH Bo Elkjær Spergsmål om Irak -samt rykker interviewaftale
Spnrgsmal om Irak - samt rykker intewiewaftale -

31-10-2005

IB

LFH

230-0178 93 IB Bo Elkjær Spergsmål om Irak rykker på interviewaftale
Spnrgsmål om Irak - rykker på interviewafiale

31-10-2005

-

230-0178 94 IB Bo Elkjær Takker for svar på aktindsigtsanmodning af 250905 om David Kays
Takker for svar p2 aktindsigtsanrnodning af 250905 om David Kays rapport rykker for interveiwaflale m.v.

LFH 02-11.2005

Aktiiste 1
Statsministeriet

Side 9 af 12 06-12-2005

Sagsnr Aktnr Akttype Aktpart 1 Akttitel Akttekst

Sagsbehandler Brevdato Svarfrist

230-0178 95 IB Bo Elkjær Sporgsmål fra Ekstra Bladet rykker på interviewaftale vedr. gr
Spargsmål fra Ekstra Bladet - rykker på intewiewaflaie vedr. grundlaget for at deltage i krigen i Irak

LFH 04-1 1-2005

-

230-0178 96 IB Bo Elkjær Sporgsmål om Irak-krig -forvirring på hojere plan rykker for
Spargsmål om Irak-krig - foivirrlng på halere plan - rykker for interviewaflale

LFH 04-11-2005

-

230-01 78 97 IB Bo Elkjær Flere sporgsmål også forvirring om spillereglerne -rykker på
Flere spmrgsmål -også fowirring om spillereglerne - rykker på interviewaffale

LFH 04-11-2005

-

230-0178 98 IB Bo Elkjær Sporgsmål om Irak -rykker for interviewaftale
Sp~rgsmål Irak -rykker for interviewaftale om

LFH 05-1 1-2005

230-0178 99 IB Bo Elkjzr Sporgsmål om Irak rykker for interviewaftale
Spargsmål om Irak - rykker for interviewaftale

LFH 07-1 1-2005

-

230-01 78 0 1O IB Bo Elkjær Spargsmål til Fogh om Irak-påstande -rykker på interviewaftale
Spwrgsmål til Fogh om Irak-påstande - rykker på interviewaffale

LFH 09-1 1-2005

230-0178 101 IB Bo Elkjær Stiller igen sporgsmål om Irak og anm. om interview med statsmin
Stilier igen sp~rgsmål Irak og anm. om inteiview med statsministeren om

LFH 09-1 1-2005

Aktliste i
Statsministeriet

Side 10 af 12

06-12-2005

Sagsnr Aktnr Akttype Aktpart 1 Akttitel Akttekst

Sagsbehandler Brevdato Svarfrist

230-0178 103 IB Bo Elkjær Spargsmål om biologiske gifte rykker for interviewaftale -og s
Spargsmål om biologiske gifte - rykker for interviewanale -og stiller spnrgsmål om Venstres hjemmeside

LFH 10-11-2005

-

230-0178 104 IB Bo Elkjær Spargsmål om Irak og rykker for interviewaftale samt anm. om akt
Spargsmål om Irak og rykker for interviewanale samt anm. om aktindindsigt i sag om Irak og terrorisme

LFH 11-11-2005

230-0178 105 lB Bo Elkjær S p ~ r g s m åom ierrorisier og masse~deiæggelsesvåben rykker i på i
Sp~rgsmål terrorister og masse@delæggelsesvåben rykker på om inteiviewaftale

LFH 11-11-2005

-

230-0178 106 Bo Elkjær S p ~ r g s m åom Irak, flygtninge, forfnlgelse -anm. desuden om int l
Sp~rgsmål Irak, flygtninge, forinlgelse - anm. desuden om interview med om statsministeren

LFH 14-11-2005

IB

230-0178 107 IB Bo Elkjær S p ~ r g s m åom Irak og rykker for interviewaftale l
Spargsmål om Irak og rykker for interviewaflale

LFH 15-11-2005

230-0178 108 IB Bo Elkjær l Stiller s p ~ r g s m åom Irak -rykker for at få et interview med st
Stilier spnrgsmål om Irak - rykker for at få et inteiview med statsministeren rykker på aktindsigt

LFH 16-11-2005

Aktliste 1
Statsministeriet

Side 11 af 12 06-12-2005

Sagsnr Aktnr Akttype Aktpart 1 Akttitel Akttekst

Sagsbehandler Brevdato Svarfrist

230-0178 109 IB Bo Elkjær l Stiller s p ~ r g s m åom demokratiske principper rykker for at få
Stiller spargsmål om demokratiske principper rykker for at få et interview med statsministeren.

LFH 16-11-2005

-

-

230-0178 110 IB Bo Elkjær l Rykker for interview - s p ~ r g s m åom demokratiske principper samt
Rykker for inier,;ea s>nig?ii:iI oni CL-rii0hra:'sk.e prnc p?er saml oni T,rkels ener c!er ..avanarene fra ;ressen ( I ~ E

LFH 17-11-2005

-

230-0178 111 !B Bo Elkjær Skr. vedr. Irak og rykker for interview
Skr. vedr. Irak og rykker for interview

LFH 18-11-2005

230-0178 113 IB Bo Elkjær Email til udenrigs- og statsministeren vedr. s p ~ r g s m åom Irak l
Email til udenrigs- og statsministeren vedr. spargsmål om Irak - rykker for at f2 en aftale om et inteniiew

LFH 19-11-2005

-

230-0178 117 IB Bo Elkjær Spargsmål om kemiske våben

LFH 22-1 1-2005

- rykker på interviewaftale
LFH

Spargsmål om kemiske våben - rykker på interviewaftale

230-0178 118 IB Bo Elkjær Spargsmål vedr Irak rykker for interviewaftale
Spargsmål vedr lrak rykker for interviewaftale

25-1 1-2005

-

-

230-0178 119 IB Bo Elkjær Sp~rgsmål Irak rykker for interviewaftale om
Spargsmål om lrak - rykker ior interviewaftale

LFH 26-1 1-2005

-

Aktliste 1
Statsministeriet

Side 12 af 12

06-12-2005

Sagsnr Aktnr Akttype Aktpart 1 Akttitel Akttekst

Sagsbehandler Brevdato Svarfrist

230-0178 120
IB Bo Elkjær S p ~ r g s m åom Irak rykker for interviewaftale l
Spnrgsmål om Irak - rykker for interviewafiale

LFH 27-11-2005

-

230-0178 126
IB Bo Elkjær Vedr krigen i Irak samt rykker for interviewaftale
Vedr krigen I Irak samt rykker for interviewafiale

LFH 03-12-2005

.

.

230-0178 127
IB Bo Elkjær S p ~ r g s m åom Fallujah og Irak samt rykker for interviewaftale l
Spnrgsmal om Fallujah og Irak samt rykker for interviewafiale

:

LFH 05-12-2005
.*.

230-0178 128
IB Bo Elkjær S p ~ r g s m åom strategiske mål i Irak -rykker for interviewaftale l
Sporgsmål om strategiske mål i Irak - rykker for interviewaftale

LFH 06-12-2005

Fra: Sendt: Til: Cc: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 13. september 2005 07:32 Statsministeriet permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-mail.dk; fmn@fmn.dk VS: Endnu et sprargsmål om pletten på Colin Powells ære - foresprargsel om interviewaflale med Per Stig Mraller O

SJ:

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsragt at få sat dato på en inte~iewaflale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfralgende besættelse. Du kan sætte tid og sted. Jeg sender gerne sprargsmålene skriftligt i forvejen. Det er jeg alligevel, som du har bemærket, gået i gang med. I dag vil jeg gerne sprarge om dine vurderinger af en af de oprindelige begrundelser for krigen. Under din åbningstale til Folketinget i 2002 omtalte du "kampen mod international terrorisme" og sagde i den sammenhæng, at Irak var et regime, der kunne tænkes at bruge masseradelæggelsesvåben "eller anvende dem til afpresning". Og så sagde du: "Det er for sent, nar frarst giftgassen er spredt over én af vore store byer." Kan du uddybe hvilke store byer, du tænkte på? Havde du oplysninger om specifikke eller uspecifikke trusler mod danske byer fra det irakiske regime? Havde FE oplysninger om irakiske "fremfraringsmidler", der ville kunne nå danske byer? Hvilke?
I sidste uge sagde den tidligere amerikanske udenrigsminister Colin Powell - s o m omtalt i mail til Per Stig Mraller - at han aldrig har set beviser for en sammenhæng mellem Irak og 11. september-terrorangrebet. Hvordan hænger denne mangel p6 b w i s e i sammen med dine udialeisei orn iiak, iiiteinational terrorisme og "giftgas over vore byer"? ayggede dine udtalelser ikke på beviser?

Irakerne havde ingen fremfraringsmidler med tilstrækkelig rækkevidde. Irakerne havde ingen forbindelser til terrorister, der kunne sprede gassen. Ville de sende gassen med posten? Indtil da vender jeg tilbage med flere Det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den inte~iewaflale. sprargsmål. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet

Fra: Bo Elkjær Sendt: ma 12-09-2005 05:54 Til: permol@um.dk; um@um.dk; stm@stm.dk; fe@fe-mail.dk Emne: Endnu et sprargsmål om pletten på Colin Powells ære - foresprargsel om interviewaflale med Per Stig Mraller Kære udenrigsminister Per Stig Mraller

Jeg har gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfalgende besættelse. Du kan sætte tid og sted. Jeg sender gerne spargsmålene skriftligt i forvejen. Det er jeg alligevel, som du har bemærket, gået i gang med. I dag vil jeg gerne sparge om dine vurderinger af den begrundelse for krigen, som USA's udenrigsminister Colin Powell redegar for i et interview i sidste uge. Som bekendt startede hele Irak-krisen med at være en udlaber af præsidentens War On Terrorisrn, USA's reaktion på terrorangrebet den 11. september 2001. Nu siger tidligere udenrigsminister Colin Powell, at han aldrig har set noget som helst, der kan antyde en forbindelse mellem Irak og 11. september. Helt præcist siger Colin Powell falgende: "Jeg har aldrig set en forbindelse... jeg kan ikke mene andet, fordi jeg aldrig har set beviser der antyder, at der var en forbindelse". Kilde: http://abcnews.go.com/2020/Politicslstory?id=l105979&page=1 Deler du tidligere udenrigsminister Colin Powells opfattelse af de manglende forbindelser mellem det irakiske regime og Al Qaidas terrorangreb på USA? Hvis der ikke var forbindelser mellem Caddam Husseins Irak og Al Qaida - hvordan har du det så med Al Qaidas tilstedeværelse i Irak i dag? Hvordan vurderede dit ministerium og andre danske myndigheder - herunder FE - samarbejdet mellem Irak og Al Qaida? Hvordan og i hvilket omfang fungerer det besatte Irak i dag som rekrutteringsgrundlag, avelsesterren og "klangbund" for Osama bin Ladens Al Qaida? Det vil være herligt, snart at få den interview-affale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spargsmål. Mange venlige hilsener Bo Elkjær, Ekstra Bladet

NB: Denne mail er sendt CC til information til statsminister Anders Fogh Rasmussen som jeg også gerne ansker en interview-aflale med.
/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +45 20 15 13 13

a

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 13. september 2005 10:59 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-mail.dk; fmn@fmn.dk Spargsmål angående terrorisme og Irak - forespmrgsel om interviewaflale
O

SJ:

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Maller Jeg har gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaflale med jer hver især angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den eflerfmlgende besættelse. I kan sætte tid og sted. Jeg sender gerne spargsmålene skriftligt i forvejen. Det er jeg alligevel, som I har bemærket, gået i gang med. I dag vil jeg gerne spmrge ind til en af fmlgevirkningerne af den ulovlige angrebskrig mod Irak. Hele Irak-krisen tog sit udspring i terrrorisme. Det fremgår bl.a. af statsminister Fogh Rasmussens udtalelser under pressemmdet i Det Hvide Hus i Washington i marts 2002 og af statsministerens åbningstale til Folketinget i 2002, hvor Irak blev inddraget i afsnittet om "kampen mod international terrorisme". Nu går FN's generalsekretær Kofi Annan frem og siger, at Irak er blevet det nye epicenter for global terrorisme i et omfang, der er værre end Afghanistan var under Taleban-styret. Er I enige med Kofi Annans vurdering? Annans udtalelser faldt under et interview med BBC. Han sagde blandt andet: 'Man plejede at være bekymret for, at Afghanistan var centrum for terror-aktiviteter. Det er min opfattelse, at Irak er blevet et starre problem og faktisk er værre end Afghanistan'. Var det det I ville opnå med invasionen af Irak? Ifmlge de årlige rapporter om global terrorisme fra det amerikanske State Department havde Saddam Husseins regime ikke forbindelssr til global terrorisme. Styret havde ikke foibindelse iil Al Qaida. Styret havde iniei med -i i septemberangrebet at gare. Nu er Irak - efler Kofi Annans vurdering - centrum for global terrorisme. Var det i sig selv et mål for den militære aktion til afvæbning af Irak eller er det et udtryk for, at krigen er slået fejl? Det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaflale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spargsmål. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist. Ekstra Bladet

NB: Vedlagt artikel fra AP med interview med Kofi Annan.
U.N. chief: Iraq new epicenter for terrorism Current conditions worse than Afghanistan under Taliban, Annan says

LONDON - U.N. Secretary-General Kofi Annan said Monday that Iraq has become an even greater "center for terrorist activities" than Afghanistan under the Taliban. Annan, speaking to British Broadcasting Corp., said many young Muslims are angry, and their anger has been exacerbated by what is happening in Iraq. "They feel victimized in their own society; they feel victimized in the West. And they feel there's profiling against them," he
1

said. "And the Iraqi situation has not helped matters." The United Nations headquariers in Baghdad was bombed by militants on Aug. 19, 2003, and 22 people died, including the top U.N. envoy, Sergio Vieira de Mello. The U.N.'s international staff withdrew from Iraq in October 2003 following a second attack on its offices in Baghdad and a spate of attacks on humanitarian workers. A small staff has gradually been allowed to return since August 2004. Annan did not refer directly to the bornbing, but expressed concern about terrorisrn in Iraq. "One used to be worried about Afghanistan being the center of terrorist activities. My sense is that Iraq has become a major problem and in fact is worse than Afghanistan," he said. Oil-for-food findings due Annan also said Monday he was prepared for further criticism when findings of a probe into the Iraq oil-for-food program are published this week. The program, launched to help ordinary Iraqis cope with U.N. sanctions imposed after Saddarn Hussein's 1990 invasion of Kuwait, is under investigation over accusations of corruption and waste. "When it comes to Iraq, on this issue, no one is entirely covered in glory," Annan said. "Honestly I wish we had never been given that program, and I wish the U.N. will never be asked to undertake that kind of program again. There were failures; there were inadequacies; there were situations that we couldn't deal with," Annan said. The Independent Inquiry Committee, headed by former U.S. Federal Reserve Chairman Paul Volcker, has been investigating how much Annan knew about an oil-for-food contract awarded to a Swiss company that employed his son. In a March interim report, Volcker said there was not enough evidence to show that Annan knew of a contract bid by his son's Swiss employer but faulted him for failing to properly investigate possible conflicts of interest. Volcker's team reopened its inquiry in June after a 1998 e-mail came to light suggesting Annan may have known more about the contract than he had clairned. Annan said it would be unfair for the world to view criticism of the oil-for-food program as a symbol of U.N. incompetence and corruption. "I don't think any institution can go through the scrutiny, the scrubbing we've gone through and corne out squeaky clean," knnan said.

O 2005 The Associated Press. All rights reserved. This material may not be published, broadcast, rewritten or redistributed.

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +45 20 15 13 13

Fra: Sendt: Til: Cc: Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 14. september 2005 1512 Statsministeriet permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-mail.dk Spargsmål til statsminister Anders Fogh Rasmussen og en forespargsel om interview ang. Irak
O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfglgende besættelse. Du kan sætte tid og sted. Jeg sender gerne spargsmålene skriftligt i forvejen. Det er jeg alligevel gået i gang med. I dag vil jeg gerne sparge ind til et af de dokumenter, der længe har undret mig i den aktindsigt Statsministeriet har udleveret vedrarende Irak-krigen. Den 13. marts 2003 -altså en god uge far krigens start - printede en embedsmand i Statsministeriet et Ritzau-telegram ud. Telegrammet var et interview med USA's ambassadar i Norqe. John Doyle Onq. som kritiserede den norske Irak-. politik. Norge mente som bekendt, at FN-inspektionerne skulle færdiggares. inden man besluttede om en krig var nadvendig eller ej. I den sammenhæng sagde ambassadar Ong: e "Når en ven, du har haft hele livet, siger nej til at g ~ r dig en tjeneste, så forandrer venskabet sig. Vi bliver ikke hævngerrige, men vi står ikke Iængere klar til at komme til undsætning, hvis han har brug for hjælp". Embedsmanden i Statsministeriet markerede dette citat med en streg i margenen. Hvorfor? Kan citatet læses som andet end en direkte trussel overfor Norge, hvis ikke landet vil bakke op om krigen? Tæller dette aspekt med i den reelle begrundelse for den danske krigsdeltagelse - at man frygtede, at USA ville nedkale forholdet til Danmark, hvis ikke vi fulgte med i invasionen? Er vi så afhængige af USA? Deler Statsministeriet den amerikanske ambassadar Ongs opfattelse, at det var "en tjeneste" overfor USA at gå med i krigen? Hvordan hænger det sammen? Det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spmrgsm&l. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586 1 3 2 7 2 1 Mobil +45 20 15 13 13

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 15. september 2005 11:02 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk TIL STATSMINISTER FOGH RASMUSSEN: Spargsmål og forespnrgsel om interview vedr. Irak

SJ: Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaflale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den eflerfnlgende besættelse. Du kan sætte tid og sted. Jeg sender gerne spargsmålene skriftligt i forvejen. Det er jeg alligevel gået i gang med. I dag vil jeg gerne spnrge ind til et interview, som Information bringer med Dansk Folkepartis udenrigspolitiske ordfarer Saren Espersen. Dansk Folkeparti var som bekendt det parti, der sikrede regeringen flertal til at deltage i den Espersen, at 'Danmark er blevet en folkeretsstridige invasion og besættelse af Irak. Til Information siger S ~ r e n besættelsesmagt'. Siden invasionen i 2003 har Folketinget seks gange taget stilling til spnrgsmålet om danske styrker i Irak og forlængelse af den danske indsats. Alle seks gange har man talt om "dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak". Hvad er vi? Besættelsesmagt eller sikringsstyrke? Sp~rgsmålet ufatteligt vigtigt. Hvis de danske styrker er en del af en besættelsesmagt gælder Geneve-konventionerne. er Hvis de danske styrker er en inviteret "sikringsstyrke", så er Genevekonventionerne koblet fra og erstattet af en mellemnational aflale mellem Danmark og Irak. Kan man besætte et land, indsætte en regering, "lade sig invitere" og dermed koble Genevekonventionerne fra? tivaa har aenne frakobling af konsekvenser for de danske soldater i områdei? Hvad er konsekvenserne for den danske militære og politiske indsats i Irak? Hvad betydning har spargsmålet om Genevekonventionernes gyldighed for den danske genopbygningsindsats - og i det hele taget privatiseringen og udsalget af irakiske interesser? Nå ja, hvordan går det egentlig med genopbygningen af Irak? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spargsmål. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +45 20 15 13 13

Fra: Sendt: Til: Emne: SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 16. september 2005 1252 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk TIL STATSM. FOGH RASMUSSEN PERSONLIGT - spargsmål om Irak - forespargsel om interviewaftale

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsmgt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfalgende besættelse. Du kan sætte tid og sted. Jeg sender gerne spmrgsmålene skriftligt i forvejen. Det er jeg alligevel gået i gang med. I din tale til den danske befolkning på årsdagen for terrorangrebet mod World Trade Center og Pentagon, kædede du Saddam Husseins irakiske regime sammen med den form for international terrorisme, der bl.a. stod bag terrorangrebet den 11. september 2001. Mener du idag, at der er faktuelt belæg for den sammenkobling? Havde du i september 2002 oplysninger tilgængelige, der gjorde det rimeligt at kæde Irak sammen med den form for terrorisme?

Du nævner i talen, at du to dage far talte med præsident George W. Bush. Hvad var indholdet af den samtale?
Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spargsmål. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Eksira Bladet

STATSMINISTERENS TALE TIL DEN DANSKE BEFOLKNING D. 11. SEPTEMBER 2002: I dag er en sargedag. Ikke blot i USA, men i hele verden. I dag for et år siden oplevede vi, hvor skrabelig selv verdens stærkeste land er over for ondskabens kræfter. I forgårs talte jeg med USA's præsident George Bush. Vi talte om dagen i dag, og vi talte om, hvordan vi i fællesskab kan fortsætte kampen mod terrorismen og dens uvæsen.

På det amerikanske folks vegne har præsident Bush ved flere lejligheder udtrykt sin taknemmelighed over den folkelige
medfalelse, der blev vist her i Danmark med ofrene og de efterladte. Og det har gjort et stort indtryk i USA, at Danmark deltager i og statter den internationale kamp mod terrorisme. Og vel at mærke ikke bare i ord men også i handling med soldater og materiel side om side med amerikanske soldater. Da jeg for et stykke siden modtog en indbydelse fra New Yorks borgmester til at mindes denne smertelige dag sammen med andre regeringsledere fra hele verden, ja så var jeg ikke tvivl. Kampen mod terrorismen er en kamp, der gælder os alle. Det er kamp for at forsvare frihed, demokrati og de livsværdier, der er vigtige og afgarende for os. Det er kamp mod formarkelse, ufrihed og undertrykkelse. Det er en kamp for at forsvare vore moderne samfund med respekt for hinanden, med respekt for kvinders rettigheder og i det hele taget med respekt for livets mangfoldighed. Terrorangrebet sidste år var en grusom påmindelse om, at alt ikke er ligegyldigt. Der er i denne verden mennesker med et livssyn, der ikke blot er os fjernt, men som har det mål at adelægge og destruere alt, hvad vi har bygget op. En sådan ondskab kan ikke bekæmpes med ord alene.

-

På Danmarks vegne vil jeg i USA personligt give udtryk for den stærke solidaritet, vi faler med det amerikanske folk. Det var kontant udtryk for den solidaritet, at vi sendte nogle af vore bedste soldater til at deltage i de krævende militære

operationer i Afghanistan tidligere i år
På EU's vegne vil jeg give udtryk for sammenhold om den vigtige opgave, det er at efterforske terrornetværk, at afskære pengestr~mmene terroristerne og stille skyldige terrorister til regnskab. Det er en opgave, vi må Iase i fællesskab. til

Vi kender i dag ikke de næste skridt i kampen mod terrorismen, men manges ajne er i ajeblikket rettet mod Irak. Der er efler min opfattelse et klart behov for at sende et tydeligt og utvetydigt signal og en advarsel til Iraks diktator Saddam Hussein. Saddam Hussein skal samarbejde med det internationale samfund. Han skal samarbejde med FN og må opfylde de forpligtelser, som hans land påtog sig for over 10 år siden. Våbeninspektarerne skal ind nu, og de skal kontrollere, hvad der foregår i Irak. Vi kan ikke tolerere, at Saddam Hussein er i besiddelse af krigsgasser og biologiske våben og stoffer. Saddam Hussein har i praksis vist, at han ikke viger tilbage for at bruge disse våben. Og han har ladet hånt om ikke mindre end 16 påbud fra Sikkerhedsrådet om at fjerne dem. Jeg ved, at der hersker en vis nervasitet over fornyede terroranslag netop nu, men det er vigtigt, at vi ikke lader os kue. Vi skal fortsætte med at leve vore liv. Hvis vi farst begynder at miste tilliden til os selv og vor livsform, ja så har terroristerne nået deres mål. Dagen i dag er et år efler det mest grusomme terrorangreb, verden endnu har set. I Iabet af det forgangne år er det middelalderlige og undertrykkende Taleban-styre væk, men verden er endnu ikke befriet for skånselslase terrorister. Men står vi sammen i kampen, ja så kan vi også bevare vor frihed og de værdier, vi har kæmpet for og udviklet gennem generationer.

Fra: Sendt: Til: Emne:

16. september 2005 1256 ' Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk TIL STATSMINISTER ANDERS FOGH RASMUSSEN PERSONLIGT - sp~rgsmål Irak og om foresp~rgsel interview-aflale om
O

SJ:

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen t Jeg har gennem længere tid f o r s ~ gat få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den eflerfolgende besættelse. Du kan sætte tid og sted. Jeg sender gerne sp~rgsmålene skriftligt i fowejen. Det er jeg alligevel gået i gang med. Den 14. november 2002 sagde du i Folketinget f~lgende, den resolution 1441, der var blevet vedtaget i FN's om Sikkerhedsråd få dage for: "Der ligger ikke i resolutionen nogen automatisk bemyndigelse for FN's medlemslande til at gribe til våben over for Irak, hvis Irak ikke retter sig efler resolutionens krav. Nu skal Irak leve op til det internationale samfunds krav. Hvis Irak snyder s på vægten, vil Sikkerhedsrådet straks m ~ d e om sagen." Hvordan kan resolution 1441 bruges som juridisk grundlag for at angribe Irak, hvis der ikke er "nogen automatisk bemyndigelse ... til at gribe til våben"? Hvordan. hvornår og i hvilket omfang samledes FN's Sikkerhedsråd -som du her understreger, at det skal ske -for at give autorisation til at bruge resolution 1441 som grundlag for et angreb mod Irak? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaflale. Indtil da venderjeg tilbage med flere sp~rgsmål. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +45 20 15 13 13

Fra: Sendt: Til: Emne:
~ ~

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 16. september 2005 13:03 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-mail.dk TIL STATSMINISTER ANDERS FOGH RASMUSSEN PERSONLIGT - sp~rgsmål Irak og om foresprargsel om interview-aflale

SJ:

O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsragt at få sat dato på en interviewaflale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efteriralgende besættelse. Du kan sætte tid og sted. Jeg sender gerne sp0rgsmålene skriftligt i forvejen. Det er jeg alligevel gået i gang med. Irak afleverede den 8. december 2002 den over 12.000 sider lange rapport, "Currently Accurate, Ful1 and Complete Declaration", som blev krævet ifralge resolution 1441. Rapporten skulle detaljeret forklare omfanget af destruktionen af de irakiske masseradelæggelsesvåben og programmer til udvikling af rnasse~delæggelsesvåben. Har den danske regering hafl adgang til at gennemse og analysere hele denne rapport? Er der uoverensstemmelser mellem indholdet af denne rapport og de faktiske forhold, som de blev afklaret gennem FNinspektionerne og gennem den amerikanske besættelsesmagts eftersragningsprogrammer i Irak? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaflale. Indtil da vender jeg tilbage med flere sprargsmål. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist. Ekstra Bladet

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax i 4 5 86 13 27 21 Mobil+4520 15 13 13

Fra:
Sendt: Til: Emne: SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 16. september 2005 13:22 Statsministeriet: oermol@um.dk: um@um.dk TIL STATSM. FOGH RA~MUSSEN I%RSONLIGT sp~rgsmål Irak - foresp~rgsel om om interviewaflale

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsogt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterf~lgende besættelse. Du kan sætte tid og sted. Jeg sender gerne spmrgsmålene skriftligt i forvejen. Det er jeg alligevel gået i gang med. Under afstemningen i Folketinget om beslutningsforslag B1 18 om dansk deltagelse i invasionen af Irak blev Lisbeth L Petersen fra den færpske Sambandsflokkurin clearet som en del af flertallet for krigen. Hun er færing, men tilknyttet Venstres folketingsgruppe. Efter afstemningen har Lisbeth L. Petersen erklæret, at hun absolut ikke er en del af flertallet for B118 - o g at Venstres folketingsgruppe var fuldt ud informeret om hendes holdning. Den 28. februar 2003 var Lisbeth L. Petersen i Færejernes Lagtinget med til at fremstille et forslag om, at alle tiltag mod Irak og Saddam Hussein skulle være forankret i FN. Dette blev Venstres folketingsgruppe informeret om. På trods af, at hun altså åbent erklærede sig som modstander af et angreb mod Irak uden mandat fra FN's Sikkerhedsråd, og på trods af, at Venstre var blevet orienteret om dette, blev Lisbeth L. Petersen alligevel clearet som en ja-stemme for krigen. Hvordan hænger det sammen? Har Lisbeth L. Petersen fået en redegmelse for, hvorfor hendes stemme blev misbrugt i Folketingssalen? Hvad har sagen hafl af konsekvenser? Hvem tog beslutningen om at cleare Lisbeth L. Petersen som ja-stemme? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaflale. Indtil da vender jeg tilbage med flere sp0rgsmål. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist. Ekstra Bladet

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +45 20 15 13 13

Meddelelse

Side 1 af 1

Charlotte Kruger
Fra:

Jacob Peter Christensen bpc@inm.dk] Statsministeriet
O

Sendt: 19. september 2005 0858

Til:
SJ:

Emne: Henvendelse fra Bo Elkjær, Ekstrabladet. HASTER

Att.: Ministersekretær Kasper Hmeg-Jensen, Kære Kasper Hmeg-Jensen, Du har ved brev af 25. august 2005 videresendt en forespmrgsel fra journalist Bo Elkjær fra Ekstrabladet vedrmrende Irak til integrationsrninisteriet. Bo Elkjær har eflerfmlgende rettet henvendelse til integrationsministeriet og anmodet om aktindsigt i oversendelse af dokumentation for talepunktet, at samtlige "integrationsministeriets akter vedr~rende "hundrede tusinder af irakere" hvert år forsvinder i"Saddam Husseins" fangekældre", til brug for statsministerens tale iFolketinget den 2. april 2003." Jeg er ikke bekendt med, at integrationsminsteriet har afgivet bidrag til brug for statsministerens tale den 2. april 2003 (der formentligt vedrarer Danmarks engagement i Irak), hvilket vi har tænkt os at oplyse over for Bo Elkjær. Forinden vil jeg dog gerne have bekræftet. at et andet kontor i integrationsministeriet ikke har afgivet bidrag til brug for statsministerens tale den 2. april 2003. Kan du bekræfte det? Eller evt. sætte mig i forbindelse med den sagsbehandler i statsministeriet, der foreberedte statsministerens tale den 2. april 2003? På forhånd tak. Med venlig hilsen Jacob Peter Christensen Integrationsminsteriet Kontoret for Visum, Udsendelser og Humanitære sager

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 20. september 2005 1252 Statsministeriet; um@um.dk; permol@um.dk TIL STATSMINISTEREN forespmrgsel om interview - spmrgsmål om undskyldning til Irak

-

SJ: Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsmgt at få sat dato på en interviewaflale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den eflerfmlgende besættelse. Du kan sætte tid og sted. Jeg sender gerne spmrgsmålene skriftligt i forvejen. Det er jeg alligevel gået i gang med. Den britiske kirke Church of England tager nu initiativ til at undskylde på den britiske regerings vegne for deltagelsen i koalitionen til militær afvæbning af det ubevæbnede Irak. Det fremgår af rapporten "Countering Terrorism: Power, Violence and Democracy Post-911l", er skrevet af en der arbejdsgruppe under Church of England. Biskoppen af Oxford Richard Harris siger til BBC, at det er kirkens 'visionære rolle' at skabe forsoning langt ud over, hvad nogen regering kan tilbyde. Rapporten foreslår at et sandheds- og forsoningsmmde etableres mellem kristne og muslimske ledere, hvilket vil give lejlighed til at undskylde for den måde, Vesten har bidraget til den irakiske tragedie - blandt andet i form af invasionen i marts 2003. Rapporten fremhæver en "endelms række af fejl" i vestens håndtering af Irak, blandt andet den stmtte, der gennem flere år fandt sted af Saddam Husseins styre, dengang diktaturet fungerede som strategisk allieret mod Iran. En af de fejl der nævnes er vestlige virksomheders iver efler at sælge våben og våbenprogrammer til Irak. Derudover mener den engelske kirke, at invasionen "lige så meget ser ud til at hvile på amerikanske nationale interesser som det var for at hjælpe det irakiske folk. Rapporten kan findes her: http://www.cofe.anglican.org/info/socialpublic/terrorism.pdf Deler man i statsministeriet den engelske kirkes holdning? Vil du som statsminister stmtte op om og bidrage til den engelske kirkes forsmg på at forsones med den muslimske verden? Vil du stmtte op om dette arbejde, også selv om det må betyde, at den danske regering officielt vil skulle undskylde sit ansvar for krigen? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spmrgsmål. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 22. september 2005 06:58 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk Spvrgsmål og forespvrgsel om interview fra Ekstra Bladet til statsministeren
O

CJ:

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen

Sendte du blomster til overkonstabel Preben Pedersens begravelse?

I avrigt vil jeg gerne fastholde og gentage min forespvrgsel om en interviewaftale vedrvrende Irak Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist Ekstra Bladet

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær; Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +45 20 15 13 13

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 24. september 2005 1156 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk Til statsminister Anders Fogh Rasmussen: Spnrgsmål fra Ekstra Bladet - foresp~rgsel om interview O

SJ:

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen

Hvor mange begravelser af dræbte irakere har du sendt blomster til?

t I ~ v r i gvil jeg gerne fastholde og gentage min forespnrgsel om en interviewaflale vedrnrende Irak. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist Ekstra Bladet

//.Husk: Tavshed er også et svar.//

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586 1 3 2 7 2 1 Mobil +45 20 15 13 13

1

Fra: Sendt: Til: Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 25. september 2005 06:48 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-mail.dk TIL STATSMINISTEREN - Endnu en forespargsel om interview sp~rgsmål FE-rapporter om og Iækager

-

O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaflale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den eflerfalgende besættelse. Du kan sætte tid og sted. Jeg sender gerne spargsmålene skriftligt i forvejen. Det er jeg alligevel gået i gang med. Jeg kan forstå på den aktindsigt jeg har modtaget fra Statsministeriet, at det er ikke noget I taler om - eller skriver noget ned om. Mine forespargsler står lidt ensomme i aktlisten. Men jeg mener det alvorligt, nårjeg skriver, atjeg gerne vil have et interview om krigsbegrundelsen og som det fremgår, så er der nok af spargsmål at tage fat på. Et af spargsmålene må helt naturligt - i kmIvandet på fredagens dom over major Frank Grevil og de oplysninger, der bl.a. kom frem i Clement Kjersgaards talkshow på DR2 - være: Vil regeringen tage initiativ til at få identificeret alle eflerfalgende Iækager fra Forsvarets Efterretningstjeneste? Hvor mange officerer af admiralsrang har hafl adgang til de oplysninger, der blev Iækket efler Grevil-sagen i 2004? Vil regeringen tage initiativ til at få gjort rent bord og få fremlagt de trussels- og eflerretningsvurderinger, der mangler at blive offentliggjort? Her tænker jeg farst og fremmest på farkrigs-vurderingerne af Iraks forbindelse til global terrorisme samt de vurderinger FE foretog af det politiske pres, ikke blot på Irak, men på FN og verdenssamfundet under optakten til krigen. Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen: Der er ingen grund til at gå og fedte med rapporterne. Du HAR sagt, at der ikke er puttet noget under stolen og du har sagt, at alt er lagt åbent frem. Noget helt andet: Hvad var egentlig indholdet og konklusionen af FE'S rapport om den irakiske arvefalge og Saddam Husseins sanner Uday og Qusay? Skulle der handles mens Iraks styre under Saddam var svagt, inden de to stærke bradre blev kart i stilling som nye herskere? Var det derfor, I havde så travlt med at gå i krig? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spargsmål. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-6000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax +45 86 13 27 21 Mobil +45 20 15 13 13

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 25. september 2005 21:07 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-mail.dk TIL STATSMINISTEREN - spnrgsmål om efterretningsvurderinger - anmodning om aktindsigt - forespnrgsel om interview O

SJ:

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem Iængere tid forsngt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfnlgende besættelse. Du kan sætte tid og sted. Jeg sender gerne spnrgsmålene skriftligt i forvejen. Det er jeg alligevel gået i gang med. Jeg har i flere omgange stillet spnrgsmål til de efterretningsrapporter om Irak, som regeringen har modtaget især fnr angrebet på Irak. Fælles for rapporterne er, at de - fraset et par småklip - ikke er blevet offentliggjort - på trods af, at du som statsminister flere gange har erklæret, at "alt er lagt åbent frem". Men det er altså forkert.

I dag vil jeg gerne spnrge ind til en af de rapporter, der trods statsministerens Infte ikke er blevet lagt åbent frem. Det drejer sig om "NOTAT OM DAVID KAYES ERKLÆRING TIL TRE KONGRESKOMITEER VEDRDRENDE "IRAK SURVEY GROUP"", dateret 3. oktober 2003.
Notatet er klassificeret "Til Tjenestebrug". Som det er statsministeriet bekendt sngte jeg den 19. oktober 2003 aktindsigt i alle papirer vedrnrende David Kays rapport om "lraq Survey Groups" forgæves eftersngning af massendelæggelsesvåben. FE's notat er i to dele: Fnrst en generel gennemgang af David Kays midlertidige rapport. Derefter fnlger FE's vurderinger af de manglende fund. Den sidste del er ikke blevet udleveret i aktindsigt. Begrundelsen for at nægte at udlevere FE's vurderinger af resultaterne af jagten på de famnse, ikke-eksisterende massendelæggelsesvåben er: Statsministeriet "har fundet det nndvendigt at undtage den sidste del af dokumentet fra Deres adgang til aktindsigt i medfnr af offentlighedslovens par 13, stk.1, nr. 6, om væsentlige hensyn til private og offentlige interesser. Den pågældende del af dokumentet indeholder Forsvarets Efterretningstjenestes vurderinger. Hensynet til den effektive varetagelse af efterretningstjenesternes opgaver, herunder hensynet til at sikre den fornndne informationsudveksling mellem efterretningstjenesten og regeringen, nndvendiggnr efter statsministeriets opfattelse, at disse vurderinger ikke gnres offentligt tilgængelige". Det er altså statsministeriet der mener, at FE's rapport ikke bor udleveres i aktindsigter? Hvorfor? Hvad er det for "offentlige interesser", der skal beskyttes? Hvad skriver FE, som statsministeriet mener b0r holdes tilbage? Hvad er det for oplysninger om jagten på irakiske massendelæggelsesvåben, som i oktober 2003 -altså lang tid efter Saddam Husseins fald - e r så vigtige, at det at de udleveres til offentligheden vil belaste "den fornndne informationsudveksling" mellem FE og statsministeriet? Som bekendt var der ingen massendelæggelsesvåben i Irak. Skriver FE, at denne konklusion stemmer overens med de rapporter, tjenesten tidligere har fremsendt om Irak? Har FE været inddraget i vurderingen af, om dokumentet skal udleveres eller ej, eller er det kun statsministeriet, der har "offentlige interesser" der skal beskyttes? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spnrgsmål.
Nå ja, set i lyset af statsministeriets offentliggnrelse i april 2004 af FE vurderinger vedrarende Irak kan argumentet om at en offentliggnrelse af FE's David Kay-notat vil belaste "informationsudvekslingen" mellem FE og statsministeriet næppe længere betragtes som gyldigt. Det er vel ikke sådan, at det kun er udvalgte FE-rapporter, hvis offentliggnrelse vil belaste regeringens og FE's samarbejde? Derfor, og fordi både David Kay og senere Duelfer har afsluttet deres undersagelser af

Iraks masseadelæggelsesvåbenvil jeg gerne anmode om aktindsigt i statsministeriets dokumenter vedrarende "den rapport, som den såkaldte Iraq Survey Group under ledelse af David Kay har udarbejdet om Iraks påståede masse~delæggelsesvåben". vil også gerne have aktindsigt i de tilsvarende dokumenter vedrarende Duelfers rapport Jeg Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586 132721 Mobil +45 20 15 13 13

1

Fra: Sendt: Til: Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 26. september 2005 17:32 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-mail.dk TIL STATSMINISTEREN - spvrgsmål om atomprogram - forespargsel om interview-aflale rykker for tilbagemelding
O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den eflerfalgende besættelse. Jeg har i flere omgange stillet spargsmål til de efierretningsrapporter om Irak, som regeringen har modtaget især far angrebet på Irak. Fælles for rapporterne er, at de fraset et par småklip - ikke er blevet offentliggjort - på trods af, at du som statsminister flere gange har erklæret, at "alt er lagt åbent frem". Men det er altså forkert.
I dag vil jeg gerne sparge ind til en af de rapporter, vi åbenbart skal forledes til at tro IKKE er blevet skrevet.

Indtil starten af den farste Golfkrig i 1990 tjente F.L.Smidth adskillige hundrede millioner kroner på at levere udstyr til Iraks atomvåbenprogrammer. I to omgange i 70'erne og 80'erne leverede det danske firma roterende ovne, der blev brugt til at producere "yellow cake", der er et forstadie til uran-produktion. Hvis begrebet "yellow cake" forekommer bekendt er det ikke tilfældigt. Det var "yellow cake", Irak af USAog Storbritannien - herhjemme refereret af regeringen -blev beskyldt for at forsage at importere fra Afrika. Uden "yellow cake" ingen uran. Uden uran ingen atombombe. Men altså: Indtil Golfkrig 1 kunne Irak producere sin "yellow cake" selv. På et dansk-produceret anlæg. Dette anlæg blev, som noget af det farste, bombet af amerikanerne og @delagti 1991. Nu kommer jeg til det, jeg ikke forstår: Affæren om anlægget blev grundigt afslaret og endevendt af Ekstra Bladet i 1998, bl.a. på baggrund af flere offentligt tilgængelige CIA-rapporter.
1 2002 udpegede Pentagon det dansk-byggede anlæg som centralt i de fornyede anklager mod Irak for at have genoptaget sit atomvåbenprogram. Talsmænd fra Pentagon udpegede F.L.Smidths uran-anlæg p3 satellitfotos under pressemvder, der også blev omtalt af danske medier.

Anlægget er altså kendt. Anlægget er omtalt i medier. Anlægget er af Danmarks vigtigste allierede udpeget som centralt i det fornyede trusselsbillede. Men alligevel skal vi tro, at den danske regering ikke havde kendskab til anlægget? Det sagde du i Folketinget i marts 2004: "Det er najagtig det samme spargsmål, som vi var inde på far, og som jeg altså nu har svaret på utallige gange, nemlig at jeg ikke har kendskab til, at Danmark skulle have eksporteret varer, der kunne bruges i produktionen af kemiske eller biologiske våben". Hvordan hænger det sammen? Hvorfor siger du i gvrigt, at regeringen ikke har kendskab til eksport af varer, der "kunne bruges i produktionen af kemiske eller biologiske våben", når spargsmålet går på kendskab til eksport af atornudstyr? Men bortset fra det: Der skal ikke mange minutters svgninger på internettet og i bibliotekernes artikeldatabaser til, far man har fundet adskillige artikler om F.L.Smidths eksport af atomudstyr til Irak. Artiklerne er så detaljerede, at selv navnet på den pilot, der som den fvrste bombede anlægget er kommet frem. Men alligevel skal vi tro, at det havde regeringen intet kendskab til? Var der ingen, der foretog sådanne undersvgelser i den danske central-administration og i efterretningstjenesten inden den danske regering gik frem og talte dunder mod Iraks massevdelæggelsesprogrammer? Det er ikke fordi man ikke i statsministeriet mangler evner til at svge i artikeldatabaser. Aktindsigter viser, at der er flere svgninger på artikler, der omtaler Fogh's og Bush's telefonsamtaler. Men atomvåbenprogrammerne har man altså ikke undersvgt?

Hvis man havde en reel formodning om, at Irak var på tærsklen til at have et egentligt atomvåbenprogram ville det så ikke være vigtigt at få undersngt status på de anlæg, man har kendskab til? Anlæg. som talsmænd fra Pentagon.på offentliqe heringer har stået og udpeget under optakten til krigen? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da vender jeg tilbage med flere sp0rgsmAl. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +45 20 15 13 13

Fra: Sendt: Til: Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 28. september 2005 07:19 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-mail.dk TIL STATSMINISTEREN - spargsmål, forespargsel om interview - rykker på lovet svar 0

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfalgende besættelse. Spargsmålene er efterhånden mange. Svarene er få. Forleden ringede jeg og spurgte til statsministeriets reaktion. Jeg fik Iaftet, at "man ville ringe tilbage". Hvornår? Nuvel. Som du har kunnet læse dig til har jeg stillet en masse konkrete spsrgsmål, især vedrarende dokumentation for påstande, fremsagt i Folketing og offentlighed far og efter krigen. Jeg ved godt, at det er minefyldt farvand, men jeg kunne godt tænke mig at udvide spargsmålene til også at omfatte den politiske begrundelse for at gå i krig. Du har både direkte og indirekte sammenlignet Saddam Husseins Irak med Hitlers Tyskland. Personligt har jeg det sådan, at den sammenligning er banal og tåbelig. Der er næppe nogen der mener, at Saddam Hussein reelt var ved at være klar til at sætte verdensfreden overstyr og vælte ud over sine grænser i en Blitzkrieg 2 del ville koste millioner af mennesker livet. Men nuvel. Det har du sagt. Og i en tale den 29. august 2003 sagde du falgende om den tilpasningspolitik, der blev fart i Danmark under 2. verdenskrig: En "farlig tankegang. Hvis alle havde tænkt som de danske samarbejdspolitikere, ville Hitler med stor sandsynlighed have vundet krigen, og Europa var blevet nazistisk ... I kampen mellem demokrati og diktatur kan man ikke stå neutralt. Man må tage stilling for demokratiet og mod diktaturet. Det er på dette punkt, at den aktive tilpasningspolitik udgjorde et politisk og moralsk svigt." Se, nu er jeg ved at være fremme ved mit spargsmål: Som jeg beskrev i går, så spillede det danske firma F.L.Smidth en central rolle, dengang Irak reelt var ved at bevæbne sig med masseadelæggelsesvåben. Det var F.L.Smidth der leverede de store roterende ovne, som Irak skulle bruge til at rense "yellow cake" til uran-produktion. Uden FLSmith ingen "yellow cake". Uden "yellow cake" ingen uran. Uden uran ingen atombombe. Hvis din sammenligning mellem Saddam Hussein og Adolf Hitler holder, hvad skal vi så kalde det, F.L.Smidth gjorde? Værnemageri? Flere andre danske virksomheder leverede flittigt til Saddam Husseins arsenaler. Har regeringen taget initiativ til at kulegrave denne samhandel med Saddam Husseins diktatur? Er det noget, der skal have konsekvenser? Du har vist. at du har rygraden til at tage et opgar med den politik der blev fart i Folketinget for 60 år og mere tilbage. Er du også klar til et opgsr med den politik, som erhvervslivet farte indtil for 15 år siden? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spargsmål. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist

Fra:
Sendt: Til: Emne: SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 28. september 2005 22:40 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-mail.dk TIL STATSMINISTEREN - spnrgsmål om samarbejdspolitik, forespnrgsel om interviewaflale

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsngt at få sat dato på en interviewaflale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den eflerfnlgende besættelse. Spnrgsmålene er efterhånden mange. Svarene er få. og Jeg kunne godt tænke mig at hgre, hvad indholdet er af den overenskomst "om industrielt, videnskabeligt, ~konomisk teknisk samarbejde", som den danske regering indgik med Irak i 1978. Hvad er for eksempel det konkrete resultat af aflalens artikel 2: "De kontraherende parter vil træffe alle de foranstaltninger, det er muligt, til at fremme det tekniske samarbejde, herunder overfnrsel af moderne teknologi mellem de to lande. Sådanne foranstaltninger vil blandt andet omfatte uddannelse og udveksling af specialmedarbejdere, tekniske eksperter samt videnskabelige og tekniske oplysninger, licens- og know how aftaler, kurser og symposier." I hvilket omfang har den danske stat over for Saddam Husseins Irak stnttet op om uddannelse og udveksling af tekniske eksperter, samt videnskabelige og tekniske oplysninger? Hvad har det kostet borgerne af skattekroner? Har den danske stat stDttet uddannelse af tekniske eksperter, der senere er indgået i irakiske programmer til udvikling af masse~delæggelsesvåben? Har staten stnttet op om udlevering af videnskabelige og tekniske oplysninger: know how med videre, der er indgået i irakisk udvikling af masse~delæggelsesvåben? Aflalen blev indgået af Anker J~rgensens regering i 1978 og er oprindeligt sat til at vare i to gange fem år. Det vil altså sige, at Danmark havde en videnskabelig og teknologisk samarbejdsaftale med Irak netop i de år, hvor landet oprustede at med kemiske våben og f o r s ~ g t e udvikle biologiske og nukleare våben. Hvad var den praktiske betydning af aftalen? Selv om den var sat til at vare i ti år står aflalen stadig opfnrt som gældende. Hvorfor det? at I hvilket omfang har du brugt politisk indflydelse på at f o r s ~ g e få denne samarbejdsaftale ophævet? Hvilken betydning for aflalen fik det, at Irak i 1980 gik i krig med Iran? Hvilken betydning for aflalen fik det, at Danmark i 1982 fik en borgerlig regering under Poul Schluter? Var det som et led i denne aflale, at F.L.Smidth frem til 1989 leverede udstyr til Iraks atomvåbenprogram? Er det ikke bare en lille smule pinligt, at vi efter al den ballade med årelangt diktatur, Iran-Irak-krigen, gasning af kurderne i Halabjah, Golfkrigen, 12 års sanktioner og en ulovlig invasion og besættelse formelt set stadig har en aftale om samarbejdspolitik med Saddam Husseins regering? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaflale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spnrgsmål. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +45 20 15 13 13

Bekendtgnrelse af overenskomst af 12. oktober 1978 med Irak om industrielt, videnskabeligt, nkonomisk og teknisk samarbejde

Bekendtgnrelse af overenskomst af 12. oktober 1978 med Irak om industrielt, videnskabeligt, nkonomisk og teknisk samarbejde. Den 12. oktober 1978 undertegnedes i Bagdad en overenskomst mellem Danmark og Irak om industrielt, videnskabeligt, akonomisk og teknisk samarbejde. Overenskomsten har fnlgende ordlyd: OVERENSKOMST mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Iraks regering om industrielt, videnskabeligt, nkonomisk og teknisk samarbejde Kongeriget Danmarks regering og Republikken Iraks regering, som nnsker at udvikle det industrielle, videnskabelige, nkonomiske og tekniske samarbejde mellem deres to lande på lige iod og tii gensidig fordel og at styrke de bestående venskabelige forbindeiser meilem dem, er blevet enige om falgende: Artikel 1 De to kontraherende parter vil gnre deres yderste for at udvikle og styrke industrielt, videnskabeligt, teknisk og nkonomisk samarbejde mellem deres to lande, især på fnlgende områder:

* * *
*
%

a) Landbrugsmæssige, agro-industrielle og animalske ressourcer b) Industri c) Boligbyggeri og anlægsvirksomhed d) Fiskeri e) Sundhedsvæsen

Artikel 2 De kontraherende parter vil træffe alle de foranstaltninger, det er muligt, til at fremme det tekniske samarbejde, herunder overfnrsel af moderne teknologi mellem de to lande. Sådanne foranstaltninger vil blandt andet omfatte uddannelse og udveksling af specialmedarbejdere, tekniske eksperter samt videnskabelige og tekniske oplysninger, licens- og know how aftaler, kurser og symposier. Gennem den i artikel 4 nævnte fælleskommission vil de kontraherende parter i hvert enkelt tilfælde træffe aftale om, hvor stor en andel af omkostningerne ved de ovennævnte tekniske samarbejdsordninger, hver part skal afholde. Artikel 3 De to kontraherende parter vil opmuntre og lette handelssamkvemmet mellem deres lande med henblik på at virkeliggnre et stadigt starre og mere alsidigt, frugtbart handelssamkvem mellem dem samt statte langfristede handelskontrakter til levering og knb af varer og udveksling af tjenesteydelser mellem virksomheder og gensidig fordel vedr~rende
2

handelsorganisationer i deres respektive lande i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser i begge lande. Artikel 4 Med henblik på at lette gennemfnrelsen af denne overenskomst og fremme samarbejdet mellem de to lande er de to kontraherende parter blevet enige om at nedsætte en fælleskommission bestående af repræsentanter for de to regeringer: kommissionen skal mndes efler behov skiftevis i Danmark og Irak efler anmodning fra den ene eller den anden af de to parter. Kommissionen skal varetage fnlgende opgaver: a) at fnlge gennemfnrelsen af denne overenskomst op og at fjerne alle vanskeligheder, som måtte opstå i forbindelse hermed, * b) at forelægge for deres respektive regeringer forslag, der sigter mod at forbedre og udvide de handelsmæssige, nkonomiske og tekniske forbindelser mellem de to lande. * c) at behandle alle andre spmrgsmål, der måtte opstå i forbindelse med gennemfnrelsen af denne overenskomst.
x

Artikel 5 Enhver uoverensstemmelse, som måtte opstå i forbindelse med aflaler, der er truffet mellem organisationer og virksomheder tilhnrende de to kontraherende parter, skal gnres til genstand for undersngelse af den i denne overenskomsts artikel 4 nævnte fælles dansk-irakiske kommission i en venskabelig og samarbejdsvillig ånd og inden for denne overenskomsts formål. Dette udelukker ikke anvendelsen af særlige bestemmelser om bilæggelse af tvister, nedfældet i de pågældende aflaler. Artikel 6 Alle betalinger i forbindelse med projekter og aftaler, der gennemfmres inden for rammerne af denne overenskomst foretages i enhver frit konvertibel valuta i overensstemmelse med gældende valutabestemmelser i de to lande. Artikel 7 Bestemmelserne i denne overenskomst forbliver i krafl indtil gennemfnrelsen af aflaler indgået i henhold til overenskomsten og inden for dennes gyldighedsperiode, indtil sådanne aflaler er fuldstændig opfyldt. Artikel 8 Denne overenskomst træder i krafl på datoen for udvekslingen af noter, der bekræfter dens ratifikation og godkendelse i overensstemmelse med de grundlovsmæssige forskrifter i de to lande, og den forbliver i krafl i en periode på fem år, der automatisk forlænges til en yderligere periode på fem år, medmindre der seks måneder forud for dens udlnb af en af regeringerne afgives skriftlig meddelelse om, at denne regering mnsker at opsige overenskomsten. Udfærdiget og undertegnet i Bagdad den 12. oktober 1978 i to originale eksemplarer, hvert på engelsk og arabisk. I tilfælde af uoverensstemmelse er den engelske tekst gældende. For Kongeriget Danmarks regering: Arne Christiansen Handelsminister For Republikken Iraks regering: Hassan Ali Handelsminister Overenskomsten trådte i medfnr af artikel 8 i krafl den 8. januar 1979. Udenrigsministeriet, den 10. april 1979. Anker Jmrgensen

Fra: Sendt: Til: Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 30. september 2005 08:59 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-mail.dk TIL STATSMINISTEREN - Spnrgsmål, forespnrgsel om interview - rykker
O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsngt at få sat dato på en interviewaflale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den eflerfnlgende besættelse. Spnrgsmålene er efterhånden mange. Svarene er fa. Jeg kunne godt tænke mig at hnre lidt mere om den overenskomst "om industrielt, videnskabeligt, nkonomisk og teknisk samarbejde", som den danske regering indgik med Irak i 1978. Det fremgår af aflale-dokumentet, at aftalen er underskrevet af handelsminister Hassan Ali på vegne af Saddam Husseins regering. Er det den samme handelsminister Hassan Ali, som op gennem 1980'erne systematisk indkobte teknologi til Iraks i atomprogrammer, heriblandt avancerede computere - han blev i amerikanske kongresunders~gelser 1990, 1991 og 1992 blev udpeget som en nnglefigur i forhold til Iraks forsng på at indhente teknologi udefra - og som i ~ v r i gogså var t af central i forhold til BNL-bankskandalen omkring de kreditter, Saddam Husseins styre fik til i n d k ~ b våbenteknologi? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaflale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spnrgsmål. I wvrigt: For et par dage siden lovede I at ringe tilbage. G0r I det? Hvornar? Endvidere: Forleden bad jeg om aktindsigt i rapporterne om Kay og Duelfers jagt på masse~delæggelsesvåben. Send venligst papirerne hurtigt.

Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +45 20 15 13 13

i

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 30. september 2005 22:15 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-mail.dk Til Statsministeren -flere spargsmål om samarbejdspolitik - interviewforespargsel - rykkere

SJ:

O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfalgende besættelse. Spargsmålene er efterhånden mange. Svarene er få. Jeg kunne godt tænke mig at hare endnu mere om den overenskomst "om industrielt, videnskabeligt, akonomisk og teknisk samarbejde", som den danske regering indgik med Irak i 1978. Det fremgår af aflale-dokumentet, at det var under statsminister Anker Jargensen (S), at Danmark i 1978 indgik en aftale om samarbejdspolitik med Saddam Husseins diktatur. Det fremgår også, at det var handelsminister Arne Christiansen, der skrev under på denne samarbejdsaftale på den danske SV-regerings vegne. Var Arne Christiansen ikke medlem af Venstre da han skrev under på denne aflale om samarbejdspolitik? Var du ikke medlem af Folketinget for Venstre da regeringen indledte et samarbejde med Saddam Husseins diktatur? Hvad sagde du egentlig til referat i Folketingssalen,da dit parti som medlem af regeringen gik med i en aftale om samarbejdspolitik med Saddam Husseins Irak? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaflale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spargsmal.

! avrig!: De! er eflerhanden nogIe dage siden a! I lovede a! ringe tilbage, Garr I det? Hvornar?
Endvidere: Forleden bad jeg om aktindsigt i rapporterne om Kay og Duelfers jagt på masseadelæggelsesvåben. Send venligst papirerne hurtigt.

Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil+4520 1513 13

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 1. oktober 2005 1659 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-mail.dk Til statsminister Anders Fogh Rasmussen - spnrgsmål - forespnrgsel om interview

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Er det stadig den officielle danske holdning, at danske soldater ikke er i krig i Irak? Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær. Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax +45 86 13 27 21 Mobil +45 20 15 13 13

W

Fra: Sendt: Til: Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 2. oktober 2005 17:Ol Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-mail.dk TIL STATSMINISTEREN - spmrgsmål om åbningstalen - forespc~rgsel interview om

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den eflerf~lgende besættelse. Sp~rgsmalene efterhånden mange. Svarene er få. er Under din åbningstale i Folketinget i 2002 sagde du, at Irak var et tyrannisk og uansvarligt regime, der kunne tænkes at ville bruge masse~delæggelsesvåben eller anvende dem til afpresning, hvis ikke verdenssamfundet greb ind: 'Det er for t sent, når f ~ r sgiftgassen er spredt over en af vore store byer.' Under åbningstalen i 2003 sagde du, at 'det måtte have en konsekvens, når en militærdiktator som Saddarn Hussein gang på gang tilsidesatte de krav, som FN stillede. At lade som ingenting ville være et farligt signal til alle verdens tyranner og r terrorister'. Og så selvf0lgelig klassikeren: 'Ingen ~ n s k evel Saddam Hussein tilbage'.

1 2004 hed det: 'Hvis den frie verden giver op i Irak nu, vil det give ekstremister og terrorister frit I0b. Og de vil ikke stoppe ved Iraks grænser.'
Hvad vil du sige til Folketinget i dette års åbningstale?
1 2002 mente du, at Saddam Husseins Irak med sine masse~delæggelsesvåben en trussel mod verdenssamfundet var en trussel, der har vist sig opdigtet og reelt ikke-eksisterende. 1 2003 var det et farligt signal til tyranner og terrorister at 'lade som ingenting' når Saddam Hussein ignorerede FNs krav. Derfor tilsidesatte du sammen med Blair og Bush FN's Sikkerhedsråd og gik i krig uden et mandat og uden mulighed for a i få et rriaridat. 1 2004 var det n~dvendigt holde Iraks ekstremister og terrorister i skak for 'de vil ikke stoppe ved Iraks grænser'. at Er det forkert at konkludere, at det forelmbige facit er, at terrorismen har sejret - med Jeres mellemkomst?

Er det en sejr for demokratiet? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaflale. Indtil da vender jeg tilbage med flere sp0rgsmål. I mvrigt: Det er efterhånden lang tid siden at I lovede at ringe tilbage. G0r I det? Hvornår? Endvidere: Jeg har bedt om aktindsigt i rapporterne om Kay og Duelfers jagt på masse@delæggelsesvåben. Send venligst papirerne hurtigt.

Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586 132721

Fra: Sendt: Til: Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 3. oktober 2005 16:33 Statsministeriet; fe@fe-mail.dk; permol@um.dK; um@um.dK Til statsministeren - spargsmål om den anden FE-lækage - forespargsel om interview - rykker et og rykker to
O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfalgende besættelse. Spargsmålene er efterhånden mange. Svarene er få. I dag vil jeg gerne sparge ind til lidt flere detaljer omkring Iækagen af FE-rapporter i 2004. Major Frank Grevil er som bekendt netop blevet damt skyldig i Landsretten i forbindelse med hans Iækage af flere FE-rapporter. Men der varjo to lækager! Den 15. april 2004 citerede N 2 Nyhederne to FE-rapporter. Den ene er dateret den 22. oktober 2002, den anden er dateret 7. marts 2003. Hvem lækkede de to rapporter? Det var ikke Frank Grevil. Han havde ikke adgang til dem. Hvad har regeringen gjort for at opspore Iækagen? . Hvem havde adgang iii rapporterne? Statsministeriet har i brev til undertegnede i juni 2004 forklaret, at ministeriet ikke lå inde med rapporterne, da de 'alle var blevet destrueret kort efter modtagelsen'. Statsministeriet har i anden sammenhæng forklaret, at det er almindeligt, at klassificerede rapporter destrueres kort tid efter modtagelsen. Vil det derfor være forkert at antage, at de to rapporter, N 2 Nyhederne modtog kopier af alene var tilgængelige i FE, da alle modtagere i avrigt ville have destrueret rapporterne? Men hvordan lå landet i FE? Her var samtlige medarbejdere, der havde adgang til dette materiale kort far blevet udsat for en gennemgribende efterforskning i forbindelse med Grevils Iækage. Er det sandsynligt, at FE-medarbejdere oven på den behandling igen ville gå ud og lække mere materiale til pressen? Er det ikke en skærpende omstændighed, at den nye Iækage finder sted på hajdepunktet af dramaet omkring den farste Iskage? Bar der ikke reageres på en sådan obstruktion af FE'S arbejde, FE's sikkerhedsniveau og FE's forhold til partnertjenester i udlandet? Igen: Hvad har I gjort? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spargsmå!. I avrigt: Det er efterhånden lang tid siden at I lovede at ringe tilbage. Gar I det? Hvornår? Endvidere: Jeg har bedt om aktindsigt i rapporterne om Kay og Duelfers jagt på masseadelæggelsesvåben. Send venligst papirerne hurtigt. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +4520 15 13 13

1

Fra: Sendt: Til: Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 4. oktober 2005 14:37 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk Til statsministeren: Spnrgsmål om Iraks forfatning - forespnrgsel om interview rykkere igen igen

-

O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsngt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfnlgende besættelse. Spnrgsmålene er efterhånden mange. Svarene er få. I dag b i l :eg gerne spnrge ind til d t flere deta-er omdrng etabler'ngen af aet 'rakiske oemokrati. Det er kommet frem, at aet irakiske parlament i sandags vedrog en ænoring af reglerne for afsremn'ngen om den irak:ske forfatning. Parlamenter besluttede, at for at forfatningssnirsen skal forkastes sa skal to tredjedele af de registrerede vælgere i mindst tre af de atten provinser stemme imod. Indti i snndags skulle to tredieoele af de afgivne stemmer være imod. Ved afstemningen i januar var valgdeltagelsen 58 procent. Det vil altså sige, at med en tilsvarende valgdeltagelse til forfatningsvalget skal 115 procent af de fremmndte stemme imod, for at forfatningen med de nye regler kan forkastes, Dermed er der ikke Iængere tale om et reelt valg. Forestillingen om, at to tredjedele af befolkningen mnder frem og stemmer 100 procent nej er illusorisk. Irak er stadig i krig. Beskyttet af militær og kampvogne, under trusler om d0d og cidelæggelse, skal den irakiske befolkning deltage i en afstemning, hvor de reelt ikke har indflydelse på resultatet. Hvad er statsministeriets og regeringens syn på denne demokratiske proces? Lever det op til regeringens standarder? Forfatningen blev altså reelt vedtaget i snndags. Bnr folkeafstemningen ikke aflyses, frem for at lade irakiske borgere omkomme i terrorangreb og krigshandlinger frem til valgdagen? Også trusselsniveauet for danske soldater er hnjt frem valgdagen. Hvor mange danske soldater vil regeringen tillade at blive dræbt for at beskytte et valg, der i al praksis allerede er afgjort? Hvor mange mennesker kan regeringen i det hele taget acceptere at lade d0 for at dække over en skindemokratisk proces? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spnrgsmål.

I ~ v r i g t Det er efterhånden lang tid siden at l lovede at ringe tilbage. Gnr I det? Hvornår? : Send venligst Endvidere: Jeg har bedt om aktindsigt i rapporterne om Kay og Duelfers jagt på masse~delæggelsesvåben. papirerne hurtigt.

Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 5. oktober 2005 12:39 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-mail.dk Spmrgsmål om Iraks forfatning - foresporgsel om interview - rykkere

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsmgt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfmlgende besættelse. Spmrgsmålene er efterhånden mange. Svarene er få. I dag vil jeg gerne spmrge ind til nogle af de ting, du talte om i din åbningstale i Folketinget i denne uge Du sagde: 'Men midt i vreden og sorgen over tabet må vi se det positive i. at irakerne for forste gang på demokratisk vis træffer beslutninger om fremtiden for deres eget land. Det er nu op til den irakiske befolkning at godkende eller forkaste udkastet til ny forfatning. Men vi må se i mjnene, at terroristerne vil gore deres yderste for at mdelægge afstemningen og det efterfolgende valg i december.' Som jeg har beskrevet i et brev til statsministeriet har det irakiske parlament vedtaget afstemningsregler for forfatningsafstemningen. Med de nye regler skal to-tredjedele af de afstemningsberettigede stemme nej for at forslaget forkastes. Ved valget i januar var der 58 procents valgdeltagelse. Det vil sige, at det reelt er umuligt for befolkningen at forkaste forfatningsudkastet, der dermed i al praksis allerede er vedtaget inden folkeafstemningen overhovedet når at finde sted. Er det demokratisk? Hvordan mener du, at udsagnet 'irakerne ... på demokratisk vis træffer beslutninger om fremtiden for deres eget land' hænger sammen med, at irakerne fmrst har oplevet at deres regime blev afsat ved en ikke-sanktioneret invasion og derefter, at en regering blev indsat af besættelsesmagten og et forfatningsudkast i realiteten vedtages uden demokratisk afstemning? Er det korrekt at sige, at 'det er nu op til den irakiske befolkning at godkende eller forkaste udkastet til en ny forfatning', når denne beslutning reelt allerede blev taget i parlamentet - uden folkeafstemning - i smndags? Hvad vil du gmre for at få tilbagekaldt denne ændring af afstemningsreglerne? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spmrgsmål. I mvrigt: Det er efterhånden lang tid siden at I lovede at ringe tilbage. Gor I det? Hvornår? Endvidere: Jeg har bedt om aktindsigt i rapporterne om Kay og Duelfers jagt på massemdelæggelsesvåben. Send venligst papirerne hurtigt.

Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist. Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær. Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +4520 15 13 13

1

Fra: Sendt: Til: Emne:
SJ:

Charlotte KrCiger 5. oktober 2005 17:22 Mona Thorning VS: Dine henvendelser

O

Endnu en henvendelse der bedes journaliseret på 230-0178. mvh Charlotte -----Oprindelig meddelelse----Fra: Bo Elkjær [mailto:bo.elkjaer@eb.dk] Sendt: 5. oktober 2005 17:02 Til: Charlotte Kruger Emne: SV: Dine henvendelser. Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Tak for brev af 5. oktober 2005. Det glæder mig, at vi trods alt er i dialog, omend besvarelsen er mildest talt mangelfuld. Det er for eksempel absurd at sige, at "statsministeren har ikke yderligere at tilfaje i forhold til de svar, han har givet i Folketinget og til offentligheden om emnet, og som du i forvejen er bekendt med". Det, som både du og jeg er bekendt med er, at du ikke, hverken overfor Ekstra Bladet. i offentligheden eller på anden måde har besvaret spargsmål om de dansk-irakiske samarbejdsaftaler,jeg har spurgt ind til, lige som en række spargsmål om afsporingen af den irakiske forfatningsproces op til afstemningen ikke er blevet besvaret hverken her eller der. For blot at nævne nogle få konkrete eksempler fra de seneste to måneders henvendelser herfra. Med andre ord' Der er ingen grund til at lade som om alle spargsmål er besvaret. Det er de ikke. Der er masser af Iase ender at tage fat på og der er masser af spargsmål, der trænger sig på, omkring den danske beslutning om at deltage i det ulovlige angreb på Irak. Såmænd. Så kære statsminister: Lad os nu få den interviewaflale. Det andet her er noget pjat. Jeg skal nok opfgre mig pænt og jeg tilbyder - som det far er sket, at I må sætte tid og sted - og jeg leverer gerne spargsmålene skriftligt i forvejen. Det er jeg, s o m Tved, alleredebegyndt på. Og det viljeg naturligvis blive ved med. Mange venlige hilsener Bo Elkjær, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax +45 86 13 27 21 Mobil +45 20 15 13 13

1

Fra: Charlotte Kruger [mailto:CHK@stm.dk] Sendt: on 05-10-2005 15:52 Til: Bo Elkjær Emne: Dine henvendelser.

Kære Bo Elkjær Vedlagt brev af d.d. fra Statsministeriet som ligeledes er sendt ved almindelig postforsendelse. Med venlig hilsen Charlotte Kruger fuldmægtig Statsministeriet Prins J ~ r g e n s Gård 11 1218 Kgbenhavn K Tlf. 33 92 22 81

Fra: Sendt: Til: Emne: SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 5. oktober 2005 19:Ol um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet Sporgsmål om tortur - foresporgsel om interview - rykker på aktindsigt

o

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsogt at få sat dato på en interviewaflale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af det ubevæbnede Irak og nedkæmpelsen af de terrorforbindelser der ikke var der. Jeg kan forstå, at du ikke mener, at du har noget at tilfoje. Jeg er ikke enig. Der er masser af ting, der trænger til afklaring. For eksempel sporgsmålet om omfang og udbredelse af tortur af irakiske fanger. Tre soldater fra det amerikanske 82nd Airborne Division - en kaptajn og to sergenter - har forklaret til Human Rights Watch, at tortur af irakiske fanger bliver brugt, både til at nedbryde fangerne inden forhor, men også som 'afstressende ovelser' for de amerikanske soldater. Det er deres udtryk, ikke mit. De tre soldater er udstationeret på den fremskudte base Mercury i nærheden af Fallujah. De lokale irakere har givet soldaterne fra 82nd ogenavnet 'De Morderiske Galninge' - e t udtryk, som soldaterne har taget til sig som en æresbetegnelse. Soldaterne omtaler de irakiske fanger som PUC's - det er en forkortelse af 'Persons Under Control' - og omtaler tortur som 'fucking a PUC' og 'smoking a PUC'. Det kan man læse meget mere om i Sunday Herald: http://www.sundayherald.com152035 En vidneforklaring lyder: 'Vi ville fucke dem opi sætte dem i stressstillinger og putte dem i et telt uden vand... det var som et spil, hvor langt kunne vi fåfyren tilatholde, for han besvimede eller kollapsede?' 'At fucke en PUC betyder at give ham tæv. Vi ville slå dem i hovedet, brystet, benene og maven, flå dem ned, sparke m0g på dem. Det foregik hver dag. At 'smoke' dem er at sætte dem i stress-stillinger indtil deres muskler er overbelastede og de besvimer. Det skete hver eneste dag'.
~ ~

'Nogle dage kedede vi os og så fik vi dem alle sammen til at sidde i hjornet og så byggede vi en pyramide af dem. Det gjorde vi for sjov'. Soldaterne fortæller, at der blev taget billeder af torturen - men at billederne blev odelagt i kolvandet på Abu Ghraibskandalen. Soldaterne fortæller også, at ledelsen var bekendt med det, der foregik. Kære statsminister. Vil du tage initiativ til at få efterforsket omfanget af tortur begået af koalitionslandene imod irakiske fanger? Vil du tage initiativ til at få retsforfulgt gerningsmændene og de ansvarlige? Det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaflale. Indtil da vender jeg tilbage med flere sporgsmål.
I ovrigt: Jeg har bedt om aktindsigt i rapporterne om Kay og Duelfers jagt på masseodelæggelsesvåben. Send venligst papirerne hurtigt. Jeg har klaget til ombudsmanden over statsministeriets langsommelighed i sagen.

Mange venlige hilsener Bo Elkjær

Fra:
Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 6. oktober 2005 17:37 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet strategiske fejltagelse - sp~rgsmål interview-foresp~rgsel fra Ekstra Bladet Den s t ~ r s t e
O

SJ:

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid fors0gt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfralgende besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Jeg har nu stadig lyst til at sprarge. For få dage siden sagde den tidligere chef for den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency, William Odom: 'Invasionen af Irak vil, mener jeg, vise sig at være den strarste strategiske pensioneret generall~jtnant katastrofe i USA's historie'. Er du enig i denne vurdering? Hvad, om noget, taler for, at generall~ijtnant Odom tager fejl? Hvis Irak-kngen er USA's stgrste strategiske katastrofe, hvad er den så for Danmark? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da - og det mener jeg såmænd helt bogstaveligt - vender jeg tilbage med flere sp~rgsmål.

I avrigt: Jeg har bedt om aktindsigt i rapporterne om Kay og Duelfers jagt på masse0delæggelsesvåben. Send venligst papirerne hurtigt.
Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +4520 15 13 13

Fra:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk]
6. oktober 2005 21:17

Sendt:
Til: Emne:
SJ:

um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet Sp~rgsmål krigsgrundlaget - foresp~rgsel interview - fra Ekstra Bladet om om

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsragt at få sat dato pá en interviewaflale med dig angående grundlaget for at deltage i besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Jeg har nu krigen til afvæbning af Irak og den efterf~lgende stadig lyst til at spcirge. Den israelske avis Haaretz - h t t p : / / w . h a a r e t z . c o n ~ l h a s e n l p a g e s l S h A ~ s s l D = 2 &subContrasslD=l&sbSubContrassID=O&listSrc=Y refererer fra topmgdet mellem israelske Sharon, palæstinensiske Abbas og præsident George W. Bush i juni 2003, at Bush skal have haft falgende budskab med til de to mellem0stlige statsledere:

-

'Gud b0d mig at angribe Al Qaida og jeg angreb dem og derefler instruerede han mig om at angribe Saddam, hvilket jeg Hvis I hjælper mig vil jeg handle, hvis ikke, så kommer gjorde, og nu er jeg besluttet på at I0se problemet i Mellem~sten. valgene og jeg vil være ncidt til at fokusere på dem'. Er den danske regering på linie med George Bush i dette grundlag for krigen mod Irak? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaflale. Indtil da - o g det mener jeg såmænd helt bogstaveligt - vender jeg tilbage med flere sp0rgsmål. I avrigt: Jeg har bedt om aktindsigt i rapporterne om Kay og Duelfers jagt på masse~idelæggelsesvåben. Send venligst papirerne hurtigt. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586 132721 Mobil +45 20 15 13 13

Fra:
Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 8. oktober 2005 19:56 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet Nu bomber de broerne - sp~rgsmål Ekstra Bladet - forespargsel om interviewaftale fra rykker
O

SJ:

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfnlgende besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Jeg har nu stadig lyst til at sp~rge. Amerikanske styrker har bombet otte broer ved Eufrat-floden i det vestlige Irak for at afskære oprnrere fra at benytte dem, sagde den amerikanske militære talsmand, generalmajor Rick Lynch i torsdags. 'Vi har fjernet dele af broerne med præcisionsangreb', sagde generalmajoren ved en pressekonference. Ud af 12 broer mellem den syriske grænse og Ramadi, 110 kilometer vest for Bagdad er de fire broer under kontrol af koalitionsstyrker og irakiske styrker. De resterende otte er helt eller delvist Ddelagt af præcisionsbombeangreb. 'Et af oprnrets svage punkter er deres frie bevægelighed', sagde generalmajor Rick Lynch. 'Vi fjernede broerne for at fornægte terrorister, udenlandske krigere og oprnrere muligheden for at krydse fra nord til syd og syd til nord henover Eufrat'. Jeg vil gerne have din vurdering som statsminister af denne udvikling. Hvad betyder det, at koalitionsstyrkerne ser sig nndsaget til at Ddelægge infrastrukturen i det besatte land? Mener du, som leder af et medlem af koalitionen, a! broernes militære værdi for oprnirerne er stsrre end den tilsvarende militære værdi for koalitionsstyrkerne -eller for den sags skyld s t ~ r r e end broernes ~konomiske sociale værdi for og befolkningen? Hvad betyder det, at koalitionen er villig til at ndelægge landets grundlæggende infrastruktur - alene for at forhindre adgang for opr~rerne? Kan det virkelig passe, at der ikke er andre - o g mindre drastiske - metoder til at spærre adgang til broerne end at ndelægge dem? Er det ikke sådan, at broer fungerer som flaskehalse i militær bevægelse og netop derfor er interessante bevægelser? at BEVARE med henblik på at kunne kontrollere opr~rernes Skal bombardementerne af broerne ses som et tegn på, at koalitionens kontrol på landjorden er i opl~sning? Vil regeringen fastholde, at krigen sluttede i maj 2003, og at der i dag er fred i Irak? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da - o g det mener jeg såmænd helt bogstaveligt - vender jeg tilbage med flere sp~rgsmal. I ~ v r i g tJeg har bedt om aktindsigt i rapporterne om Kay og Duelfers jagt på massendelæggelsesvåben. Send venligst : papirerne hurtigt. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 11. oktober 2005 14:52 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk Spargsmål fra Ekstra Bladet - forespargsel om interview - rykkere

SJ:
Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaflale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den eiterfalgende besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Jeg har nu stadig lyst til at sparge. En af de ting, jeg nadvendigvis må blive ved med at sparge ind til er diskussionen om, hvorvidt krigen er afsluttet eller ej. Som jeg kan forstå det, mener regeringen officielt at krigen er afsluttet. Det fremgår bl.a. af brev fra udenrigsministeriet til forsvarsministeriet, dateret 30. oktober 2003, hvor en passus i beslutningsforslag B 165 fremhæves som den formelle anerkendelse af, at krigstilstanden er ophævet. I brevet sker det med ordene: 'I bemærkningerne til beslutningsforslag B 165, fremsat den 6. maj 2003, anfares, at "Egentlige kamphandlinger i Irak vurderes at være bragt til ende".' Hvem foretog den vurdering, at egentlige kamphandlinger var 'bragt til ende'? Er vurderingen blevet justeret eller ændret siden da? Er det stadig den officielle vurdering, at kamphandlinger er 'bragt til ende'? Hvad betyder det i denne sammenhæng, at danske soldater færdes i Irak under daglige trusler om angreb og under angreb med skydevåben, panserværnsraketter og vejsidebomber? Er dette eller er dette ikke en egentlig krigstilstand? Spurgt kortere: Er Danmark i krig eller ej? Alt det og meget mere må vi snakke om. når vi får etableret den interviewaflale. Indtil da - o g det mener jeg såmænd helt bogstaveligt - vender jeg tilbage med flere spargsmål. I avrigt: Jeg har bedt om aktindsigt i rapporterne om Kay og Duelfers jagt på masseadelæggelsesvåben. Send venligst papirerne hurtigt. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586 132721 Mobil +45 20 15 13 13

1

Fra: Sendt:

Til:

Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 12. oktober 2005 12:05 Statsministeriet. permol@um.dk; um@,m.dk; fe@fe-mail.dk Sprargsmai fra Ekstra Bladet - forespargsel om 'nrerview - rykkere
O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid fors0gt at få sat dato på en intewiewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den eflerfalgende besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Det vil ikke forhindre mig i at sparge. Der er et forlob, jeg mener, ikke er blevet tilstrækkeligt afklaret. Det drejer sig igen - o m F.L.Smidths eksport af atomudstyr til Saddam Husseins atomvåbenprogram. Anlægget blev fra eksporteret fra Danmark til Irak som en 'gradningsfabrik'. Der er gentagne gange, også i Folketinget, blevet refereret til anlægget som en 'godningsfabrik'. Den 8. juni 1982 blev den forste ovn sat i drifl. Efler to dragns opvarmning korte anlægget på 70 procents kapacitet og anlægget blev tilsalt 180 tons råfostat i timen. Fra midten af 1984 producerede anlægget 1200 tons fosforsyre om dagen. For hver tons fosforsyre kunne irakerne udvinde 2.2 kilo uran U308 det, der også kendes som Yellow Cake. Fra 1984 fragtede irakerne Yellow Cake væk fra anlægget til ukendt destination i en starrelsesorden, der kunne fylde en lastbil om måneden. Alt det her er offentlige oplysninger, der har været tilgængelige - også for statsministeriets embedsmænd - i årevis. Hvorfor er det ikke blevet undersngt? Hvor mange dansk-eksporterede 'godningsfabrikker' fra F.L.Smidth og andre danske virksomheder indgår i atomanlæg og andre anlæg til produktion af masseodelæggelsesvåbenrundt om i verden? Og så er der en anden ting: F.L.Smidths leverance foregik frem til 1989. Iran-Irak-krigen varede fra 1980 til 1988. Irak brugte kemiske våben i den periode, både mod iranerne og mod kurdiske irakere. En ting er, at F.L.Smidths anlæg kunne producere op mod et par tons uran om dagen til Iraks atomvåbenprogram på et tidspunkt, hvor landet var i åben krig. Noget andet er, at F.L.Smidths anlæg producerede fosforsyre -tonsvis af fosforsyre til et land, der brugte kemiske våben mod sine egne borgere og mod nabolandet. UUeii at danske myndigheder greb ind? var der ingen, der stillede sprargsmål til eksporten? Hvorfor ikke? Hvem undersragte denne eksport? Hvem goakendteden? Hvorfor? Er der nogen der har sovet i timen - i årevis -eller er der bevidst blevet set gennem fingrene med den danske kemi- og atomeksport til et krigsfarende land? Skal det have konsekvenser? Alt det og meaet mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da - o g det mener ien såmænd helt bogstave gi - vtrider ,eg t oage med fere sporgsmal I ovrigt Jeg har beat om adr nosigt i rapporterne o m - ~ a ~ og D~elfers pa masseradelægge sesvaben Send venligst papirerne h,nigt jagt

-

-

-

-

Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax +45 86 13 27 21 Mobil+45 20 15 13 13

Fra:

Sendt:
Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 12. oktober 2005 12:20 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-mail.dk Spvrgsmål fra Ekstra Bladet - forespvrgsel om interview - rykkere

SJ:
Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsvgt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfvlgende besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Det må vi finde ud af. Der er nemlig masser af sp0rgsmAl. F.L.Smidth modtog ordren p4 'gvdningsfabrikken' til Iraks atomvåbenprogram i 1976. Byggeriet begyndte i 1979. Irak-Iran . .. . -. krigen startede den 22. september 1980. juni omhegnet med pigtråd, der blev opstillet antiluftskyts og bevæbnede Den l. 1981 blev F.L.Smidths 'g~dningsfabrik' vagter blev sat til at afpatruljere området. Er det normalt, at 'gvdningsfabrikker' bliver så godt bevogtet? Alt det oa meaet mere må vi snakke om. når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da op det mener iea såmænd helt bogstaveltgt -"vender,eg tilbage med fere spargsma I 0vr gt Jeg har bedt om aktindsigt rapporterne o m - ~ a ~ og Duelfers jagt pa massevdelæggelsesvaben Send venligst paptrerne hurtigt

-

Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Telefon +45 86 13 27 44 Fax +45 86 13 27 21 Mobil+4520 15 13 13

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 12. oktober 2005 12:27 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-mail.dk Spargsmål fra Ekstra Bladet - forespargsel om interview - rykkere

SJ: Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaflale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den eflerfalgende besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Jeg har nu stadig lyst til at sparge. Der er flere spargsmål om Danmarks leverance af atornudstyr til Iraks atomvåbenprogrammer. Den 7. juni 1981 bombede israelske fly reaktoren i Osirak, fordi Israel mente, at anlægget indgik i et program til udvikling af atomvåben. Israelerne frygtede - bl.a. på baggrund af Irakregimets retorik - at irakerne ville bruge disse atomvåben mod Israel. Det var dengang en stor, og alvorlig sag, der blev debatteret politisk både nationalt og internationalt og omtalt i alle medier. Dagen efler bombardementet, den 8. juni 1981, blev den farste af de danskbyggede ovne i atomanlægget i Al Qaim sat i drift. Det danskbyggede anlæg var fra 1984 frem til det blev bombet af amerikanerne eneleverandm af uran u308 - Yellow Cake - til Iraks atomvåbenprogram. Hvad har disse fakta udlast af overvejelser hos den danske regering? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaflale. Indtil da venderjeg tilbage med flere spargsmål. I ovrigt: Jeg har bedt om aktindsigt i ministeriets akter vedr~rende Kay og Duelfers jagt på masse0delæggelsesvåben. Send venligst papirerne hurtigt. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Fenne maii er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 - 44 - - ... - 27 Fax +45 86 13 27 21

Fra: Sendt: Til: Emne: SJ: SJfile:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 12. oktober 2005 12:51 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-mail.dk Flere spnrgsmål - forespnrgsel om interview - endnu en rykker

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsngt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfnlgende besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Det vil ikke forhindre mig i at spnrge videre. Jeg har flere spnrgsmål om Danmarks leverance af atomudstvr til Iraks atomvåbenoroorammer. . , ~ . ~ . ~ m imodtog ordren på at levere udstyr til Iraks atomvål;enprogram i 1976. Byggeriet blev påbegyndt i 1979. dth Anlægget blev sat i drift i 1981. Den 15. juni 1989 sendte Industrirådet en vurdering af anlægget til F.L.Smidth og Industri- og Handelsstvrelsen: 'det . aktuelle udstyr er ikke omfattet af embargobestemmelserne'. Er det den eneste vurdering, der har været af F.L.Smidts eksport af atomanlæg? Spiller det nogen rolle, at vurderingen fnrst finder sted ti år efter, at byggeriet er sat i gang og otte år efter at anlægget er sat i drift? Anlægget blev i nvrigt bombet den 17. januar 1991. Hvad har bombardementet haft af betydning for eksport-vurderingen fra 1989? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da vender jeg tilbage med flere soarasmål. I Ovribt: Jeg har bedt om aktindsigt i ministeriets akter vedrnrende Kay og Duelfers jagt på massendelæggelsesvåben. Send venligst papirerne hurtigt.

.

~

~

Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist. Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586 1 3 2 7 2 1 Mobil +45 20 15 13 13

1

Fra: Sendt: Til: Emne:
SJ: SJfile:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 12. oktober 2005 12:51 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-mail.dk Flere sp~rgsmål foresp0rgsel om interview - endnu en rykker

-

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsggt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfglgende besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Det vil ikke forhindre mig i at sporge videre. Jeg har flere spnrgsmål om Danmarks leverance af atomudstyr til Iraks atomvåbenprogrammer. F.L.Smidth modtog ordren på at levere udstyr til Iraks atomvåbenprogram i 1976. Byggeriet blev pabegyndt i 1979. Anlægget blev sat i driff i 1981. Den 15. juni 1989 sendte Industrirådet en vurdering af anlægget til F.L.Smidth og Industri- og Handelsstyrelsen:'det aktuelle udstyr er ikke omfattet af embargobestemmelserne'. Er det den eneste vurdering, der har været af F.L.Srnidts eksport af atomanlæg? Spiller det nogen rolle, at vurderingen fgrst finder sted ti år efter, at byggeriet er sat i gang og otte år efter at anlægget er sat i drift? Anlægget blev i ~ v r i gbombet den 17. januar 1991. t Hvad har bombardementet haft af betydning for eksport-vurderingen fra 1989? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaflale. Indtil da venderjeg tilbage med flere sp0rgstn-a~. I avrigt: Jeg har bedt om aktindsigt i ministeriets akter vedrgrende Kay og Duelfers jagt på masse0delæggelsesvåben. Send venligst papirerne hurtigt. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist. Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax +45 86 13 27 21 Mobil+4520151313

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 13. oktober 2005 1153 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-mail.dk Flere og flere spvrgsmål - stadig ingen svar - forespvrgsel om interview fra Ekstra Bladet rykkere

-

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsvgt at få sat dato på en inte~iewaftale med dig angaende grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfvlgende besættelse Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Det vil ikke forhindre mig i at spvrge videre. lfvlge oplysninger fra CIA var det den irakiske statslige organisation SOTI - State Organization for Technical Industries der stod for driften af F.L.Smidths atomanlæg. I rapporten 'US Exports to Iraq 1985-1990' til US State Department konkluderes det, at SOTI hvrer under det irakiske forsvarsministerium. Kan statsministeriet bekræfte, at danske F.L.Smidth har leveret en 'gvdningsfabrik' til en organisation under det irakiske forsvarsministerium? I hvilke normalt forekommende forsvarssammenhænge indgår der gvdningsprodukter? Indtil da vender iea tilbaoe med flere Alt det oa meaet mere må vi snakke om. når vi får etableret den inte~iewaftale. spvrgsd~. I vvrigt: Jeg har bedt om aktindsigt i ministeriets akter vedrvrende Kay og Duelfers jagt på masse~delæggelsesvåben. Send venligst papirerne hurtigt.

-

-

.

Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af BO Elkjæi, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil+45 20 15 13 13

Fra:

Sendt: Til:
Emne: SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 14. oktober 2005 06:55 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet; fe@fe-mail.dk Stadig flere spargsmål - stadig ingen svar - forespargsel om interview fra Ekstra Bladet rykkere
O

-

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfnlgende besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Det vil ikke forhindre mig i at sparge videre. Som jeg tidligere har beskrevet var det ifalge CIA og det amerikanske udenrigsministerium det irakiske forsvarsministerium, der knbte det dansk-producerede atomanlæg og forestod driften af det. Det skete via den irakiske statsorganisation SOTI. Ifmlge USA's udenrigsministerium burde al eksport af falsomt udstyr til SOT1 være stoppet senest den 6. november 1986. Har man i den danske statsadministration på daværende tidspunkt gjort sig nogen som helst overvejelser om hvem, man eksporterede atomudstyr til, hvem der skulle drive anlægget og hvad det skulle bruges til? Hvad kom der ud af de overvejelser? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spargsmål. I avrigt: Jeg har bedt om aktindsigt i ministeriets akter vedrnrende Kay og Duelfers jagt på masseadelæggelsesvåben. Send venligst papirerne hurtigt. Mange venlige hilsener Eo EIkjô3r Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax +45 86 13 27 21

Fra:
Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 15. oktober 2005 09:34 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet; fe@fe-mail.dk Endnu flere spmrgsmål - endnu ingen svar forespmrgsel om interview fra Ekstra Bladet rykkere

-

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvsbning af Irak og den efterfmlgende besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Det vil ikke videre. forhindre mig i at s p ~ r g e Den danske FN-inspektor Anita Steensing udtalte til Ekstra Bladet, at "alle anlæg der kunne producere noget, der havde med svovl og fosfor at gare, blev bombet, fordi de indgår i kemiske våben. Det er dem, vi er bange for". De amerikanske bombardementer fandt sted i januar 1991. F.L.Smidths fosfor- og urananlæg blev leveret fra 1979 til 1989 Irak brugte kemiske våben i krigen fra 1980 til 1988. Blev vi fmrst bange for Iraks kemiske våben efter 19B1? Eller skal vi tro, at der ingen var i den danske statsadministration, der frem til 1991 havde nogen ide om, hvad irakerne kunne bruge fosforsyre og uran til? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaflale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spmrgsmål. I mvrigt: Jeg har bedt om aktindsigt i ministeriets akter vedrmrende Kay og Duelfers jagt på masseadelæggelsesvåben. Send venligst papirerne hurtigt. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist. Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+45 86 132721 ~. . . Mobil +45 20 15 13 13
~

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 16. oktober 2005 07:03 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet; fe@fe-mail.dk Flere og flere sp~rgsmål stadig ingen svar - foresp~rgsel interview fra Ekstra Bladet om rykkere

SJ:
Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid fors~gt få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i at krigen til afvæbning af Irak og den efterf~lgende besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Det vil ikke videre. forhindre mig i at s p ~ r g e Den danske regering har utallige gange overfor offenllgheden og Fo.keringer forklaret, at den danske bes1utn:ng om at oeltage i kr:gen til afvæbning af der "bevæonede Irak blandt andet byggeoe pa rapporter fra FN's vabeninspekt~rer. Irak deklarerede F.L.Smidths dansk-byggede atomanlæg i Al Qaim som noget af det ferste til FN's atomenergiagentur IAEA, som det bliver beskrevet i rapporten FIRST REPORT OF THE EXECUTIVE CHAIMAN UNSCOM S123165 den 25. oktober 1991. Hvilke overvejelser har man gjort sig i den danske statsadministration om dette dansk-producerede atomanlæg i perioden fra det blev deklareret af Irak den 25. oktober 1991 til Danmark indtrådte i koalitionens angreb på Irak den 21. marts 2003? Hvad har man vurderet? Hvad er konklusionen? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da vender jeg tilbage med flere sp~rgsmål.

I avrigt: Jeg har bedt om aktindsigt i ministeriets akter vedr~rende Kay og Duelfers jagt på masse~delæggelsesvåben Send venligst papirerne hurtigt.
Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +45 20 15 13 13

1

Fra: Sendt: Til: Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 17. oktober 2005-07:04 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet; fe@fe-mail.dk Flere og flere sp~rgsmål stadig ingen svar - foresp~rgsel interview fra Ekstra Bladet om rykkere
O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid f o r s ~ gat få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i t besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Det vil ikke krigen til afvæbning af Irak og den efterf~lgende videre. forhindre mig i at s p ~ r g e F.L.Smidths anlzeg i Al Qaim producerede fra den l . juni 1984 frem til den farste Golfkrig 1.200 metriske tons fosforsyre om dagen. Kan statsministeriet bekræfte, at fosforsyre er udgangsstof for produktion af fosforpentasulfid, som atter er udgangsstof r for produktion af organofosfater, hvortil h ~ r e blandt andre soman, sarin, tabun og VX? Er der hgen kem:'ngeniDrer Danmark, i danske f:rmaer og i den danske statsadministration, som har kunnet gennemskue i perioaen fra 1979 frem t I Golfnrigens start, at aet var proolematisk at levere fosforsyreanlæg til Irak?
'

Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewafiale. Indtil da vender jeg tilbage med flere sp~rgsmål.
I avrigt: Jeg har bedt om aktindsigt i ministeriets akter vedrgrende Kay og Duelfers jagt på rnasse@delæggelsesvåben. Send venligst papirerne hurtigt.

Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +45 20 15 13 13

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 17. oktober 2005 0754 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet; fe@fe-mail.dk Spargsmål og cpargsmål og spnrgsmål fra Ekstra Bladet - forespargsel om inteniiew rykker

-

SJ:

O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid f o r s ~ gat få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i t krigen til afvæbning af Irak og den efterfalgende besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Det vil ikke forhindre mig i at sparge videre. Som du ved har jeg stillet en masse spargsmål om danske regeringers og danske virksomheders samarbejdsaftaler i 70'erne, 80'erne og 90'erne med Iraks diktatur. Et samarbejde, der foregik dengang Irak reelt var en trussel og reelt var i gang med en oprustning af masseadelæggelsesvåben. Jeg er ikke færdig med at sparge om disse ting. Som du ved vil jeg gerne have en interviewaftale og der kan vi snakke videre. Ellers vender jeg tilbage med flere spargsmal. Men der er lige en anden ting, jeg er nadt til at sparge om lige nu, og som jeg gerne vil have svar på lige nu. Som det er statsministeren bekendt startede hele den proces, der farte til krigen mod Irak med 11. september-angrebet på USA. Et angreb, som det aldrig er blevet bevist, at det irakiske styre havde andel i. Sandag den 16. oktober 2005 var USA's udenrigsminister Condoleezza Rice gæst i MSNBCs program 'Meet the press'. Her sagde Rice, da hun blev spurgt, hvorfor USA invaderede Irak: 'Sagen er, at da vi blev angrebet den 11. september stod vi overfor at tage et valg. Vi kunne beslutte, at den nærliggende årsag var Al Qaida og de mennesker der flaj de fly ind i bygningerne og derfor gå efter Al Qaida... eller vi kunne gå mere modigt til vzerks' (Min oversættelse. Den najagtige ordlyd er: 'The fact of the matter is that when we were attacked on September 11, we had a choice to make. We could decide that the proximate cause was al Qaeda and the people who flew those planes into buildings and, therefore, we would go after al Qaeda... or we could take a bolder approach.') Nå da. USA har jo mange gange hævdet, at Irak og Al Qaida havde tætte forbindelser. Det har præsident George W. Bush sagt og det forsagte Rices forgænger i embedet Colin Powell at overbevise FN's Sikkerhedsråd om. Argumentet har også været rejst politisk i Danmark, hvor vi især i 2002 harte om Irak og terrorisme, Irak og terrorisme, Irak og terrorisme. Men her fortæller udenrigsminister Condoleezza Rice, at hele dette argument med Iraks forbindelser til international terrorisme var en åbenlyst grundlas konstruktion, at man vidste, at det var Al Qaida der stod bag angrebet, og at man mod bedre vidende valgte at inddrage Irak i krigen. Når man nu alligevel var i gang. Eller hvad? Vi er som bekendt koalitionspartnere i USA's krig på opdigtet grundlag. Hvad mener du som statsminister og medkrigsfarer om denne indrammelse fra USA's udenrigsminister? Hvad betyder det for regeringens holdning til krigen, at USA nu åbent erkender, at Irak-krigens grundlag var opdigtet til lejligheden, for 'når vi alligevel går i gang med Al Qaida kan vi lige så godt tage Irak med?'

-

... er det ikke det, udenrigsminister Rice siger?
Er det sådan dansk udenrigs- og forsvarspolitik skal fares? Er det et acceptabelt grundlag for den vigtigste danske udenrigspolitiske beslutning i nyere tid, en beslutning, der har kostet danske og irakiske menneskeliv?

Har du lyst til at svare? Kay og Duelfers jagt på masse~delæggelsesvåben. I Dvrigt: Jeg har bedt om aktindsigt i ministeriets akter vedr~rende Send venligst papirerne hurtigt. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil c4520 15 13 13

Fra: Sendt: Til: Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 17. oktober 2005 09:22 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet; fe@fe-mail.dk Spargsmål fra Ekstra Bladet - forespargsel om interview - rykkere
O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem Iængere tid forsagt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfalgende besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Jeg har nu stadig lyst til at sparge. Som det er statsministeren bekendt, så brugte Saddam Husseins regime et dansk-bygget anlæg til at producere den Yellow Cake - det er uran der indgik i Iraks atomvåbenprogram i 1980'erne. Det var F.L.Srnidth, der leverede anlægget, der udover at producere uran, var i stand til at levere 1.200 metriske tons fosforsyre om dagen. Fosforsyre indgår i produktion af VX-nervegas.

-

Lige netop VX-nervegas var vigtig for den danske regering som begrundelse for militært at gå ind og afvæbne Irak. Det fremgår af Folketingsforhandlingen om beslutningsforslag B118 om dansk deltagelse i krigen. Her sagde udenrigsminister Per Stig Maller: 'Inden for det kemiske område - har Irak erkendt, at man har produceret 4 t VX-nervegas, hvoraf 2 dråber på huden er dadbringende. 4 t VX-nervegas, og bare 2 dråber på huden er dadbringende.' Per Stig Maller fortalte ikke, at denne VX-nervegas blev produceret i slutningen af 198Oerne. Per Stig Maller fortalte heller ikke, at VX-nervegassen nadvendigvis måtte være henfalden og dermed værdilas i 2003, da regeringen gik i krig. Men gassen blev altsa produceret i slutningen af 80'erne. En af naglekomponenterne i gassen var fosforsyre. Irakerne producerede i 80'erne dagligt 1200 tons fosforsyre på et danskbygget anlæg. Er der en sammenhæng? Blev Per Stig Mallers dadbringende VX brygget på dansk fosforsyre? Det må da være til at finde ud af? Stiller man sagens gang kronologisk op ser det sådan ud: 1979: Danmark begynder bygningen af fosforsyre- og urananlæg 1980: Irak går i krig med Iran 1984: Det danskbyggede anlæg leverer 1.200 tons fosforsyre om dagen. 1986: Irak bliver beskyldt for at bruge kemiske våben i krigen 1988: Irak producerer VX-gas. Samme år slutter krigen. Irak gasser befolkningen i Halabjah, 1989: Irak opgiver at producere VX. Stofferne destrueres eller henfalder. F L.Smidth afslutter bygningen af fosforsyre- og urananlægget i Al Qairn. 1991: Irak taber Golfkrigen. Efter krigen skrinlægger Irak, blandet andet under pres fra FN og UNSCOM-inspektionerne, sine kemiske, biologiske og nukleare våbenprogrammer. Irakerne redegar for det danske anlæg overfor FNinspektarerne. 2003: Danmark går med i krigen for at afvæbne Irak, der på det tidspunkt har været ubevæbnet i 12 år Det, jeg ikke kan forsta er falgende: Hvorfor leverede Danmark kemi-udstyr da Irak brugte kemiske våben og hvorfor gik Danmark i krig for at fjerne Iraks kemiske våben da der ikke Iængere var kemiske våben? Er det ikke en næsten seismisk brudflade i regeringens krigslogik? Er det ikke statsministerens mening, at man skal reagere på truslen mens den er der?

Hvorfor leverede Danmark udstyr til Iraks atomvåbenprogram da landet fors~gte udvikle atomvåben -og hvorfor gik at Danmark i krig for at fjerne Iraks atomtrussel, da landet forlængst havde opgivet sit atomvåbenprogram? Giver det overhovedet nogen mening? Når et af argumenterne var, at Saddam Hussein har brugt kemiske våben mod sin egen befolkning, hvorfor hjalp man så ikke de kurdere der blev gasset da kurderne blev gasset i 1988 og 1989 i stedet for at vente til 2003, hvor der ikke blev gasset kurdere? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da - og det mener jeg såmænd helt bogstaveligt -vender jeg tilbage med flere sp~rgsmål. avrigt: Jeg har bedt om aktindsigt i rapporterne om Kay og I Duelfers jagt på masse~delæggelsesvåben. Send venligst papirerne hurtigt. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon i 4 5 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +45 20 15 13 13

1

Fra:
Sendt: Til:

Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 17. oktober 2005 21:48 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministenet; fe@fe-mail.dk Flere og flere spargsmål - stadig ingen svar - forespnrgsel om interview fra Ekstra Bladet rykkere 0

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfalgende besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Det vil ikke forhindre mig i at sparge videre. Statsministeriet afleverede i forbindelse med besvarelsen af spargsmål S2312 den 31. marts 2004 en liste over de tilladelser til eksport til Irak, der var givet i perioden fra 1979 til 1989. Det fremgår af listen, at Danmark i 1986 eksporterede 105 gram uran 238 og 235 til Irak. De 105 gram har statsministeriet forholdt sig til og forklaret, at uran-staven ifalge Risa skulle bruges som kalibreringsstav ved neutronradiografi. Fra anlægget blev sat i drift i 1981 frem til 17. januar l991 producerede F.L.Smidths atomanlæg i Al Qaim 170 tons uranperoxid, der indeholdt i alt 110 tons uran. De 110 tons uran har statsministeriet ikke forholdt sig til Hvordan hænger det sammen? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da vender jeg tilbage med flere sp0rgsmiil. I avrigt: Jeg har bedt om aktindsigt i ministeriets akter vedrnrende Kay og Duelfers jagt på masseadelæggelsesvåben Send venligst papirerne hurtigt. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist. Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586 132721 Mobil +45 20 15 13 13

Fra: Sendt: Til: Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 24. september 2005 1156 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk Til statsminister Anders Fogh Rasmussen: Spargsmål fra Ekstra Bladet forespargsel om interview

-

o

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen

Hvor mange begravelser af dræbte irakere har du sendt blomster til?

I avrigt vil jeg gerne fastholde og gentage min foresp~rgsel en interviewaflale vedrarende Irak. om

Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist Ekstra Bladet

//.Husk: Tavshed er også et svar.//

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon i 4 5 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil i 4 5 2 0 15 13 13

i

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 21. oktober 2005 13:12 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet Endnu en bredside af spargsmål fra Ekstra Bladet - forespmrgsel om interview - vi må se at få den aflale på plads

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfalgende besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Det vil ikke forhindre mig i at spgrge videre. Jeg vil gerne vende tilbage til nogle sp@rgsmål,du har besvaret i Folketinget vedrarende F.L.Smidths eksport af fosforsyre- og urananlæg til Saddam Husseins militær i 70'erne og 80'erne.

Du blev i marts 2004 spurgt om dansk eksport af udstyr til irakisk produktion af kemiske og biologiske våben i marts 2004 - spmrgsmål 52921. Oplysningerne om F.L.Schmidts anlæg indgik i spargsmålet.
Du svarede fmlgende, og man kan ikke sige, at dine svar levner megen plads til misforståelser: 'Jeg har ikke kendskab til, at Danmark skulle have eksporteret varer, der kunne bruges i produktionen af kemiske eller biologiske våben.' 'Jeg har tidligere givet et fyldigt skriftligt svar på et tilsvarende spargsmål, som var stillet af hr. Villy Savndai, og jeg kan kun gentage, at jeg ikke har kendskab til, at Danmark skulle have eksporteret varer, der kunne bruges i produktionen af kemiske eller biologiske våben.' 'Hr. Ole Sohn bygger sit spmrgsmål på en forkert antagelse. Jeg er nadt til at gentage, at jeg ikke har kendskab til, at Danmark skulle have eksporteret varer, der kunne bruges i produktionen af kemiske eller biologiske våben. Jeg kan oplyse, at Danmark fra starten har deltaget i det internationale eksportkontrolsamarbejde og Iabende både far og efter 1988 har tiipasset sine regier og procedurer i overensstemmeise med udvikiingen i det samarbejde. Konkrete danske tilladelser til eksport til Irak er givet i overensstemmelse med internationale retningslinjer og målsætninger om at forebygge spredning af masseadelæggelsesvåben.' 'Det er altså meget besynderligt at skulle svare på et spmrgsmål, der bygger på en falsk forudsætning, og nu gentager jeg: Jeg har ikke kendskab til, at Danmark skulle have eksporteret varer, der kunne bruges i produktionen af kemiske eller biologiske våben.' 'Jeg kan ganske enkelt ikke faje mere til, hvad jeg allerede har sagt.' 'Jeg har svaret, men jeg gentager det gerne: Jeg har ikke kendskab til, at Danmark skulle have eksporteret varer, der kunne bruges i produktionen af kemiske eller biologiske våben.' 'Jeg er ikke i stand til at tilfmje noget nyt i den sag her, men jeg gentager gerne, hvad jeg sagde far, nemlig at konkrete danske tilladelser til eksport af produkter til Irak er givet i overensstemmelse med internationale retningslinjer og målsætninger om at forebygge spredning af massemdelæggelsesvåben. Der er ikke mere at sige om det.' Sådan Ind svarene. Og så er det, at jeg bliver nadt til at sparge, om disse mange svar - at regeringen mangler kendskab til denne eksport - nu også er korrekte? Som det fremgår af de seneste ugers breve herfra har F.L.Smidth indtil 1989 eksporteret udstyr der leverede uran til Iraks atomvåbenprogrammer og producerede fosforsyre - et udgangsstof, der bl.a. bruges i produktionen af nervegassen VX 'blot to dråber på huden er dmdbringende', som udenrigsminister Per Stig Maller sagde. Anlægget blev bombet af USA i 1991. Men det forbigik altså den danske regerings opmærksomhed? På trods af, at Politiken året far skrev om eksporten?

1 1991 deklarerede Irak anlægget til FN-inspektarerne i UNSCOM som noget af det farste efter, at inspektionerne blev påbegyndt. Det fremgår af den farste UNSCOM-rapport. Men den har regeringen altså ikke læst? Men siger regeringen

ikke, at beslutningen om at deltage i krigen til afvæbning af Irak bl.a. byggede på FN's inspektionsrapporter?

1 1996 frigav CIA en serie eflerretningsrapporter i forbindelse med afklaringen af Golfkrigs-syndromet. som også har b e r ~ rdanske soldater og udsendte. CIA-rapporterne omtaler anlægget og skriver, at det blev bygget af F.L.Smidth. Men t dem har regeringen altså ikke Iæst? 1 1998 rettede Ekstra Bladet henvendelse til udenrigsministeriet og til en ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste for at h ~ r om det dansk-byggede anlæg. Men alle notater og akter om de henvendelser blev arkiveret lodret? e
Stadig i 1998 skrev Ekstra Bladet om anlægget - men de artikler blev ikke Iæst?
1 2002 -den 8. oktober udpegede det amerikanske forsvarsministerium det dansk-byggede anlæg som centralt i Iraks atomvåben-program og hævdede, at driflen på anlægget var blevet genoptaget. Men det blev ikke undersagt?

-

1 2002 -den 21. oktober - skrev Ekstra Bladet på side 7 artiklen "Saddam genåbner Kjærs bombefabrik, der beskriver,
hvordan Christian Kjær og F.L.Smidth tjente 380 millioner på atomanlægget til Irak. Artiklen indledes med ordene "Der står F.L.Smidth på et af USA's vigtigste bombemål i Irak'. Den artikel Iæste I ikke? Og her snakker vi altså en artikel i et tre landsdækkende dagblad på hgjden af debatten om Iraks masse~delæggelsesvåben, uger efter at du som på statsminister i din åbningstale har sat Iraks masse~delæggelsesvåben dagsordenen, tre dage far briterne offentliggar og deres længe ventede rapport. dagen far FE afleverer en hemmeligtstemplet rapport om masse@delæggelsesvåben en uge far udenrigsministeriet skriver deres egen fortrolige rapport til regeringen? Men den artikel var der ingen i regeringen eller statsadministrationen der Iæste?
1 2002 i december - kontaktede Ekstra Bladet justitsministeriet vedrarende den danske eksport af kemi- og atomudstyr til Irak. Men de oplysninger gik justitsministeriets embedsmænd ikke videre med?

-

Stadig i 2002 -den 24. december skrev Ekstra Bladet igen om Iraks danske våbenudstyr. Artiklen slutter med ordene: at 'Ekstra Bladet har tidligere afsl~ret, det hæderkronede F.L.Smidth tjente flere hundrede millioner kroner på at levere roterende ovne til Iraks atomvåbenprogram. F.L.Smidth nåede lige at få betalingen for atomfabrikken ud af Irak i sidste ajeblik, far blokaden mod Irak trådte i kraft inden Golfkrigen. Justitsministeriet fortæller, at de ikke har oplysninger om den danske eksport. Amerikanerne regnede under Golfkrigen det danske anlæg som et af de vigtigste i det irakiske atomvåbenprogram, og det danske anlæg var blandt de f ~ r s t e bombemål i Irak under Golfkrigen." - men heller ikke den artikel blev altsa Iæst? Skal vi virkelig tro på det? hvor FN har indledt våbeninspektioner, hvor inspekt~rerne efterlyst efterretninger og oplysninger, har I hele det her forl~b, der kunne fare til effektive inspektioner, og hvor der blev præsenteret indicier og 'beviser' for FN's Sikkerhedsråd, der har den danske regering siddet alle disse oplysninger overharig? Aktindsiater i statsministeriets Iraksaa viser, at medieomtale af dine telefonsamtaler med præsident Georqe W. Bush er vigtige for ministeriet. De bliver labende indsamlet og arkiveret. Men det kan vel ikke passe, at statsministerens forfængelighed i 2002 og 2003 er vigtigere for ministeriet end afklaringen af Iraks mulige atomvåbenprogrammer?
På trods af, at du i din tale den 21. marts 2003 i statsministeriet og senere i et interview i juni overfor Ekstra Bladet understregede, at Iraks atomvåbenprogrammer 'var vigtige' for regeringens beslutning om at gå med i krig.

-

'Vigtige' -men altsa ikke vigtige nok, til at regeringen af egen drift undersagte de indicier og beviser, der lå lige for? Hvordan hænger det sammen? Jeg er sikker på, at der er en god forklaring på det her. Og jeg vil meget gerne hare den og give den videre til Ekstra Bladets læsere. Så det - og meget mere - må vi snakke om, nar vi får etableret den interviewaflale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spargsmål.

Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist

Fra: Sendt: Til: Cc: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 21. oktober 2005 20:14 fe@fe-mail.dk Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk Anmodning om aktindsigt

$J:

o

Kære Forsvarets Efterretningstjeneste Jeg skal hermed anmode om aktindsigt i alle akter, dokumenter, papirer, notater, arkivalier med videre, med videre, vedrmende atomudvindingsanlæggetog fosforsyre-produktionsanlægget i Al Qaim i Irak. Dele af anlægget blev opfnrt af det danske firma F.L.Smidth i 1970'erne og 1980'erne Jeg er klar over, at det er usædvanligt, at der bliver anmodet om aktindsigter i rapporter, der formentlig er klassificerede forfra, baglæns og i begge ender. Men situationen er usædvanlig. Og med til billedet harer, at dels blev det pågældende anlæg bombet i 1991, dels blev det styre, der k ~ b t e idriftsatte anlægget afsat i 2003. Endelig er det værd at fremhæve, og at regeringen ved flere lejligheder har sagt, at "alt er lagt åbent frem". Det, må man formode, gælder også efterretningsgrundlagetfor invasionen til afvæbning af Irak. Ud fra det synspunkt - og fordi hverken anlægget eller styret Iængere eksisterer - burde oplysningerne ikke Iængere være af falsom natur og derfor burde det ikke være problematisk at udlevere det hele i aktindsigter. Jeg 0nsker at få tilsendt fotokopi af sagsjournalerne og af samtlige akter i sagen. Jeg skal venligst bede om en hurtig reaktion og i samme forbindelse henvise til offentlighedslovens par. 16 og justitsministeriets vejledning til offentlighedsloven, hvoraf det fremgår, at der bar vises pressen særlig imadekommenhed. NB: Denne mail er sendt CC til statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Maller til orientering. iviange venlige hilsener Bo Elkjær, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+45 86 132721 Mobil+4520 15 13 13

1

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 23. oktober 2005 17:45 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet Sp~rgsmål, sp~rgsmål, sp~rgsmål igen en anmodning om interview fra Ekstra Bladet og
O

SJ:

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsogt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterf~lgende besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Det vil ikke videre. forhindre mig i at s p ~ r g e Blot for en ordens skyld: Kan statsministeriet bekræfte, at Forsvarets Efterretningstjeneste i november 1998 per fax modtog kopier af CIA-rapporterne 'Chemical weapons in Iraq' og 'Const. of uranium plant', der begge beskriver, hvordan F.L.Smidth i 70'erne og 80'erne deltog i opbygningen af Al Qaim-anlægget, der indgik i Iraks kemiske våbenprogram og som blev brugt til produktion af uran til atomvåben-programmet? Det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da vender jeg tilbage med flere sp0rgsmål.

Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +45 20 15 13 13

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 24. oktober 2005 21:02 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet Sprargsmål om eksport af biologiske og kemiske komponenter - forespargsel om interviewaftale

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsragt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfralgende besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Det vil nu ikke forhindre mig i at sprarge. Som du ved har jeg i de seneste dage spurgt ind til dansk eksport af kemi- og atornudstyr til Irak i 70'erne og 80'erne. Det står klart, at Danmark var storleverandrar af nragleudstyr til Iraks kemiske og nukleare våbenprogrammer vel at mærke på et tidspunkt, hvor Irak brugte kemiske våben mod nabolandet Iran og mod sine egne borgere.

-

Der er også sat navn på virksomheden bag denne eksport. F.L.Smidth. Men det erjo ikke et enkeltstående tilfælde! Op gennem 1980rerneforegik der en omfattende eksport af kemiske komponenter af forskellig art - og af microbekulturer af forskellig art. Jeg vedlægger en liste. Oplysningerne er fra Danmarks Statistik. 1986 lraq Vandfri ammoniak, undt. gradningsammoniak 3,4 t. 115.000 kr. 1986 Iraq rnicrobekulturer, 39 kg 315.000 kr. 1986 Iraq diuretica 5669 kg 837.000 kr. 1986 Iraq lecithiner o.a. phosphoaminolipider 27,7 t 343.000 kr. 1987 Iraq diuretica, detailpk. 3618 kg 669.000 kr. 1987 Iraq produkter, restprodukter fra kemiske og nærstående industrier, ikke andetsteds nævnt 53,8 t 1.325.000 kr. 1988 Iraq calciumchlorid 5,O t 208.000 kr. 1988 Iraq acycliske amider og derivater deraf, salte af disse prod. 6,O t 599.000 kr. 1988 Iiap. Iæpemidler med tetiacvclin. detailfik. 9264 RQ 1.518.000 kr. 1988 Iraq aiuretica, detailpk. 194.k~249.000 kr. 1988 Iraq psykofarmaka, oetailpk. 56618 kg 2.258.000 kr. 1988 lraq hGpiksestere 21,4 t 403.000 kr. 1988 Iraq reaktionsstartere, -acceleratorer og katalytiske præp., undt. katalysatorer på bærestof 15,6 t pris ukendt. 1989 Iraq lecithiner o.a. phosphoaminolipider 27,O 204.000 kr. 1989 lraq microbekulturer, gærkultur 240 kg 594.000 kr. 1989 Iraa diuretica. detailpk. 530 kg 658.000 kr. 1989 lraq katalysatorer på bærestóf med nikkel ell. -forbindelser som aktivt stof 36,6 t pris ukendt. 1989 Iraq produkter og restprodukter fra kemiske og nærstående industrier, ikke andetsteds nævnt. Oplysning om mængde og pris mangle!

-

Vil statsministeriet tage initiativ til at undersrage:

- hvilke stoffer, der er tale om? - hvilke microbekulturer, der er tale om? - hvilke firmaer eller organisationer, der krabte stofferne? - hvad de blev brugt til? - hvilke danske firmaer, der eksporterede stofferne og kulturerne?
Og så er der en helt anden ting: Det her kan ikke komme som nogen overraskelse for regeringen. Den omfattende eksport af stoffer blev omtalt i Ekstra Bladet den 24. december 2002. Artiklen byggede blandt andet på interview med justitsministeriet, der i sagens natur blev informeret om eksportens omfang.

Derfor er jeg nadt til at sparge: Reagerede regeringen på disse oplysninger inden krigens start? Jeg er sikker på, at der er en god forklaring på alle disse spargsmål. Og jeg vil meget gerne h ~ r den og give den videre e til Ekstra Bladets læsere. Så det - og meget mere - m å vi snakke om, når vi får etableret den interviewaflale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spargsmål.

Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist. Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax +45 86 13 27 21 Mobil+4520 15 13 13

1

Fra:
Sendt:

Til:
Emne: SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 25. oktober 2005 11:24 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk Sporgsmål om eksport af "potentielt farlige" biologiske mikrobekulturer - forespargsel om interviewaflale

o

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsngt at få sat dato på en interviewaflale med dig angående grundlaget for at deltage i to krigen til afvæbning af Irak og den eflerfnlgende besættelse. Det fremgår af statsministeriets forel~big svarbreve siden sommerferien, at du ikke har lyst til at svare. Det vil ikke forhindre mig i at blive ved med at sporge.

I mangel af svar fra statsministeriet - og fra justitsministeriet helt tilbage fra julen 2002 -har jeg diskuteret oplysningerne o m dansk eksport af biologisk materiale med en ekspert på området.
Som bekendt var påstandene Iraks potentielle lagre af biologiske våben centrale i anklagerne mod landet. Det fremgår af USA's daværende udenrigsminister Colin Powells tale til FN's Sikkerhedsråd den 5. februar 2003 og det fremgår af statsministerens egen tale ved pressemndet den 21. marts 2003, hvor du fremhævede Iraks "store mængder biologiske gifte".

De er som bekendt ikke blevet fundet, disse "store mængder biologiske gifte".

- og her tænker jeg på FN-inspektorernes konklusioner og konklusionerne fra CIA's efterforskninger under Kay og Duelfer - men altså: Alt taler for, at Iraks forskning l biologiske våben fandt sted op gennem 1980'erne og blev afsluttet under eller
umiddelbart efter den farste golfkrig i 1991. Danmark eksporterede mikrobekulturer til Irak i 1986 og 1989. 1 alt blev der eksporteret 279 kilo mikrober til en samlet vserdi af lidt over 900.000 kroner. Eksperten vurderer folgende: Det er umuligt at se, hvad de to poster dækker over, men det er potentielt farligt. De samme mikrobekulturer. der kan bruaes til at udvikle medicin -vacciner oa antidoter mod almindeliae infektioner har ~otentialet til fremstilling af'biologiske vsben. Selv mikroorganismer der er hsmmede ved at være afhængige af besiemte vækstmedier, kan genaktiveres til at være naturligt levedygtige.

Det er imidlertid blevet afklaret, at Irak foretog omfattende forskning i biologiske våben. Det skete op gennem 80'erne. Alt

-

Eksperten siger naturligvis mere, og det vil jeg vende tilbage til. Men jeg bliver nodt til at sporge: Kan regeringen leve med, at Danmark har eksporteret "potentielt farlige" mikrobekulturer til et land, der var under anklage for at udvikle "store mængder biologiske gifle"? B0r det ikke som et minimum undersoges hvilke mikrobekulturer, der var tale om, hvem der eksporterede dem, hvem der kabte kulturerne, hvad formålet var med kulturerne og hvor de er blevet af? Regeringen fik kendskab til denne eksport senest i julen 2002. Bnr det ikke som et minimum undersoges hvad der er sket med denne viden, hvem der har reageret på den og hvad konklusionerne var? Jeg vil meget gerne hnre den gode forklaring, der uden tvivl er, på disse sporgsmål - o g give den videre til Ekstra Bladets læsere. Kære statsminister: Du har lovet mig en interview-aflale. Lad os se at få det overstået. Det er kun et lille prik. Indtil da vil jeg vende tilbage med flere spnrgsmål.

Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 26. oktober 2005 11:12 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-mail.dk Sp~rgsmål "potentielt farlige" kemiske stoffer - rykker på lafle om intewiewaflale om
O

SJ:

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid f o r s ~ gat få sat dato på en intewiewaflale med dig angående grundlaget for at deltage i t krigen til afvæbning af Irak og den eflerf~lgende besættelse. Det fremgår af statsministeriets forel~big svarbreve siden to sommerferien. at du ikke har lyst til at svare. Det vil ikke forhindre mig i at blive ved med at sp~rge. Som bekendt har du i Folketinget gentagne gange forklaret, at du "har ikke kendskab til, at Danmark skulle have eksporteret varer, der kunne bruges i produktionen af kemiske eller biologiske vaben." Dette svar er, som Ekstra Bladet har dokumenteret, ikke den fulde og hele sandhed Danmark eksporterede fra 1986 til 1989 s t ~ r r e mængder kemiske produkter til Irak. Denne eksport er omtalt i Ekstra Bladet i 2002, diskuteret i telefonsamtaler med justitsministeriet i december 2002 og nu altså dokumenteret i breve til statsministeriet i 2005. I mangel af svar fra statsministeriet har jeg diskuteret oplysningerne om dansk eksport af kemisk materiale med en ekspert på området. Denne ekspert kalder eksporten "potentielt farligt". Han hæfler sig for eksempel ved, at Danmark i 1988 eksporterede acykliske amider til Irak. Kvælstofsennepsgas er et acyklisk amid. Eksperten hæfler sig også ved, at Danmark har eksporteret over 56 tons psykofarmaka til Irak. Saddam Husseins styre eksperimenterede bl.a.-med udvikling af psykogasser. Betegnelsen psykofa;maka dækker formentlig over ~ ~ e benzodiazepiner og deiie stof i hænderne på i r a er " i ~ nelt betryggende", Men altså: Over en årrække leverede danske virksomheder stoffer til Irak, der i dag betegnes som "potentielt farlige". Denne eksport fandt sted sammenfaldende med, at Irak eksperimenterede med udvikling af biologiske, kemiske og nukleare våben - o g samtidig med, at styret anvendte kemiske våben på sine egne borgere og i krigen med nabolandet Iran. omfanget af denne eksport, hvem der eksporterede stofferne, hvem Vil du som statsminister tage initiativ til at unders~ge der krabte dem, hvad formålet var med stofferne og hvor de er blevet af? Vil du som statsminister unders~ge danske virksomheders engagement i Iraks kemiske, biologiske og nukleare våbenprogrammer og eventuelt stille dem til ansvar? Svarene er også vigtige. Du har lovet mig en interview-aflale. Lad os se at Kære statsminister. Det er vigtige sp~rgsmål. få det overstået. Det er kun et lille prik. Indtil da vil jeg vende tilbage med flere spargsmål

Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33

Fra:

Sendt:
Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 27. oktober 2005 08:15 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet; fe@fe-mail.dk Spargsmål om inspektion af dansk-irakisk atomanlæg - forespargsel om interviewaftale
O

SJ:

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsagt at f3 sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den eflerfalgende besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Det vil nu ikke forhindre mig i at sparge. Blev det anlæg i Al Qaim, som F.L.Smidth indtil 1989 leverede til Saddam Husseins atomvåbenprogram, besagt og undersagt af Forsvarets Efterretningstjeneste under dække af UNSCOM-inspektioner? Det - og meget mere - må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaflale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spargsmål.

Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax +45 86 13 27 21 Mobil +45 20 15 13 13

1

Fra: Sendt: Til: Emne: SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 31. oktober 2005 06:09 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet Sp0rgsmål om Irak - rykker på interviewaftale - fra Ekstra Bladet

O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Det er vel ikke længere nogen hemmelighed, at jeg gerne vil have et interview. Det har jeg sagt om siden 2003 og det har du personligt lovet i januar 2004, så jeg tænker, at det er ved at være på tide at få det effektueret, så vi kan komme videre med sagen. Det, jeg gerne vil interviewe dig om - og tro mig, jeg har masser af gode spargsmål er naturligvis grundlaget for den danske krigsdeltagelse. Begge dele: Både invasionen af Irak og den efterfalgende besættelse.

-

Jeg har fået to breve fra statsministeriet hvor det bliver refereret, at du ikke mener, at du har mere at tilfoje. Det er jo ikke rigtigt. Der er masser at tilfaje. Det er derfor, jeg bliver ved med at sparge. En af de ting, jeg gerne vil tale med dig om ved interviewet er den danske samarbejdspolitik med det irakiske diktatur. Som bekendt har du sagt, at man skal vælge mellem diktatur og demokrati.

1 2001 var en delegation fra Dansk Industri i Irak for at undersage mulige handelsaflaler.
Er det i overensstemmelse med regeringens politik at handle med lande, hvor - med statsministerens udtryk: hundred tusinder hvert år forsvinder i fængslerne? Kære statsminister. Du har lovet mig en interview-aftale. Lad os se at få det overstået. Det er kun et lille prik. Indtil da vil jeg vende tilbage med flere spargsmål.

Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +45 20 15 13 13

1

Fra: Sendt:

Til:
Emne: SJ:

Bo Eikjær [bo.elkjaer@eb.dk] 31. oktober 2005 20:35 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet Spargsmåi om genopbygning - rykker på interviewaftale

O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Det er vel ikke længere nogen hemmelighed, at jeg gerne vil have et interview. Det har jeg sagt om siden 2003 og det har du personligt lovet i januar 2004. Jeg tænker, at det er ved at være på tide at få det effektueret, så vi kan komme videre med sagen. Det, jeg gerne vil interviewe dig om -og tro mig, jeg har masser af gode spargsmåi - er naturligvis grundlaget for den danske deltagelse i invasionen af Irak og den efterfolgende besættelse. I forbindelse med den efterf~lgende besættelse har den såkaldte genopbygning af Irak haft en fremtrædende rolle.

1 weekenden afleverede den kongresudnævnte inspektar Stuart Bowen en 110 sider lang rapport om den amerikanske del af genopbygningsindsatsen efter invasionen.
Stuart Bowen konkluderer, at den amerikanske regering ikke havde 'nogen sammenhængende politik eller regelsættende retningslinier' for ledelsen af Irak efter Krigen. Den manglende planlægning betyder, at et starre antal projekter aldrig er kommet længere end tegnebrættet. 'For næsten to år siden udviklede USA en genopbygningsplan der som mål specificerede et antal projekter, der skulle udfores under Iraq Relief and Reconstruction Fund. Det antal blev sænket [sidste år]. Nu ser det ud til, at det faktiske antal udforte projekter vil blive endnu lavere', skriver Bowen. USA har afsat over 180 milliarder kroner til genopbygning. 93 procent er blevet aremærket til specifikke projekter. Mere end en fjerdedel er blevet brugt på sikkerhedsomkostninger, der kan relateres til den væbnede, irakiske modstand. D e i e i altså biiigt 40 r~iliiaro'er kroner p.3 iejesoidater, eiler hvad? Overrasker det tai? Er det ikke mange penge, at bruge p%beskyitelse? Hvor meget har den danske militære indsats til sammenligning kostet? Stuart Bowen skriver, at 'systematisk planlægning' af efterkrigs-perioden var 'utilstrækkelig både i omfang og irnplementation'. Hvad er regeringens holdning til, hvordan genopbygningsindsatsen forlober? Mener regeringen at det er rimeligt, at penge der skulle bruges til at genopbygge Irak i stedet bruges til at beskytte genopbygningsfirmaer mod irakerne? Er der tale om en hårdknude - o g i givet fald - e r der en udvej? Kære statsminister. Du har lovet mig en interview-aftale. Lad os se at få det overstået. Det er kun et lille prik. Indtil da vil jeg vende tilbage med flere spargsmål.

Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet

Fra: Sendt: Til: Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 2. november 2005 16:04 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk Spnrgsmål fra Ekstra Bladet - tak for brev - rykker på interviewaflale
O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Tak for brev! Det var rart at få svar på aktindsigtsanmodningen fra den 25. september om David Kays rapport. Jeg har som bekendt stillet spnrgsmål til FE's vurdering af Kays rapport om jagten på de ikke-eksisterende irakiske massendelæggelsesvåben. Som du ved har jeg gennem længere tid forsngt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfnlgende besættelse. Du kan sætte tid og sted. Jeg sender gerne spnrgsmålene skriftligt i forvejen. Jeg har som du ved spurgt ind til 'NOTAT OM DAVID KAYES ERKLÆRING TIL TRE KONGRESKOMITEER VEDRDRENDE "IRAK SURVEY GROUP, dateret 3. oktober 2003. Den har jeg tidligere fået en delvis aktindsigt i - statsministeriet ville ikke udlevere den vurdering, FE skrev i notatet. Begrundelsen for at nægte at udlevere FE's vurderinger af resultaterne af jagten på de famase, ikke-eksisterende massendelæggelsesvåben er: Statsministeriet 'har fundet det nndvendigt at undtage den sidste del af dokumentet fra Deres adgangiil akrinds:gt i medfar af offentlighedslo$enspar 13, srk.l,nr. 6, om &sentlige hensyn til private og offentlige interesser. Den pagældende del af dokumentet indeho der Forsvarets Efierretn;ngstjenestes vurderinger. Hensynet til den effektive varetagelse af eflerretningstjenesternes opgaver, herunder hensynet til at sikre den fornndne informationsudveksling mellem efterretningstjenestenog regeringen, nndvendiggar efler statsministeriets opfattelse, at disse vurderinger ikke gnres offentligt tilgængelige'. Men nu har I altså sendt mig vurderingen. Og tak for det Her er det tid for en opsummering: David Kay og hans 12-1500 mand jagtede i månedsvis Iraks masseadelæggelsesvåben. Fraset et enkelt, hengemt reagensglas med Botulinum Okra B-bakterier fandt de nul og niks. Intet. Zip. Nada. Ingen kemiske våben. Ingen biologiske våben. Ingen atomvåben. Det fortalte David Kay i sin redegnrelse og hertil vurderede FE: 'Erklæringen giver ikke anledning til at ændre FE hidtidige vurderinger'. Hvordan hænger det sammen? Du og FE siger, at FE sagde, at 'det var sandsynligt' at Irak besad masseadelæggelsesvåben Så kom rapporten om, at Irak ikke havde massendelæggelsesvåben Og så sagde FE: 'Jamen det var også det vi sagde'. Er det mig, der har misforstået alting nårjeg synes at det ikke spiller helt godt sammen? Er det ikke en oplysning, Folketinget burde have hafl F0R krigsbeslutningen, at FE ikke ville blive det fjerneste i overraskede, hvis der ikke blev fundet stump på stump af masse~delæggelsesvåben Irak? Eller hvad? Er der en god forklaring? Må Ekstra Bladets læsere få den? P.S.: Hvordan i alverden kan man nå den konklusion, at indholdet af FE's vurdering er af en karakter, der ikke tåler offentliggnrelse af hensyn 'til at sikre den fornndne informationsudveksling mellem efterretningstjenesten og regeringen'?

Mange venlige hilsener Bo E l k j ~ r Journalist. Ekstra Bladet

Vedhæftet: Brev fra Bo Elkjær om David Kays redegarelse, 25 sept. 05 313058 Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem Iængere tid forsagt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfalgende besættelse. Du kan sætte tid og sted. Jeg sender gerne spargsmålene skriftligt i forvejen. Det er jeg alligevel gået i gang med. Jeg har i flere omgange stillet spargsmål til de efterretningsrapporter om Irak, som regeringen har modtaget især far angrebet på Irak. Fælles for rapporterne er, at de - fraset et par småklip ikke er blevet offentliggjort på trods af, at du som statsminister flere gange har erklæret, at 'alt er lagt åbent frem'. Men det er altså forkert.

-

-

I dag vil jeg gerne sparge ind til en af de rapporter, der trods statsministerens Iafte ikke er blevet lagt åbent frem. Det drejer sig om 'NOTAT OM DAVID KAYES ERKLÆRING TIL TRE KONGRESKOMITEER VEDRDRENDE "IRAK SURVEY GROUP, dateret 3. oktober 2003.
Notatet er klassificeret 'Til Tjenestebrug'. Som det er statsministeriet bekendt sagte jeg den 19. oktober 2003 aktindsigt i alle papirer vedrarende David Kays rapport om 'Iraq Suwey Groups' forgæves eftersagning af masseadelæggelsesvåben. FE's notat er i to dele: Farst en generel gennemgang af David Kays midlertidige rapport. Derefter falger FE'S vurderinger af de manglende fund. Den sidste del er ikke blevet udleveret i aktindsigt. Begrundelsen for at nægte at udlevere FE'S vurderinger af resultaterne af jagten på de f a m ~ s e ikke-eksisterende , masseadelæggelsesvåben er: Statsministeriet "har fundet det nadvendigt at undtage den sidste del af dokumentet fra Deres adgang til aktindsigt i medfar af offentlighedslovens par 13, stk.1, nr. 6, om vzsentlige hensyn til private og offentlige interesser. Den pågældende del af dokumentet indeholder Forsvarets Efterretningstjenestes vurderinger. Hensynet til den effektive varetagelse af efterretningstjenesternes opgaver, herunder hensynet til at sikre den fornadne informationsudvekslingmellem efterretningstjenesten og regeringen, nadvendiggar efter statsministeriets opfattelse, at disse vurderinger ikke gares offentligt tilgængelige".
~ ~

Det er altså statsministeriet der mener, at FE's rapport ikke bor udleveres i aktindsigter? Hvorfor? Hvad er det for 'offentlige interesser', der skal beskyttes?
~ ~

Hvad skriver FE, som statsministeriet mener bar holdes tilbage? Hvad er det for oplysninger om jagten på irakiske masseadelæggelsesvåben,som i oktober 2003 -altså lang tid eftei Saddam Husseins fald - e r så vigtige, at det at de udleveres til offentligheden vil belaste 'den fornadne informationsudveksling'mellem FE og statsministeriet? Som bekendt var der ingen masseadelæggelsesvåben i Irak. Skriver FE, at denne konklusion stemmer overens med de rapporter, tjenesten tidligere har fremsendt om Irak? Har FE været inddraget i vurderingen af, om dokumentet skal udleveres eller ej, eller er det kun statsministeriet, der har 'offentlige interesser' der skal beskyttes? Alt det og meget mere må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spargsmål. Nå ja, set i lyset af statsministeriets offentliggarelse i april 2004 af FE vurderinger vedrarende Irak kan argumentet om at en offentliggarelse af FE's David Kay-notat vil belaste 'informationsudvekslingen' mellem FE og statsministeriet næppe Iængere betragtes som gyldigt. Det er vel ikke sådan, at det kun er udvalgte FE-rapporter, hvis offentliggarelse vil belaste regeringens og FE'S samarbejde? Derfor, og fordi både David Kay og senere Duelfer har afsluttet deres undersagelser af Iraks masseodelæggelsesvåben vil jeg gerne anmode om aktindsigt i statsministeriets dokumenter vedrarende 'den rapport, som den såkaldte Iraq Survey Group under ledelse af David Kay har udarbejdet om Iraks påståede
2

masseadelæggelsesvåben'. Jeg vil ogsd gerne have aktindsigt i de tilsvarende dokumenter vedr~rende Duelfers rapport. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax i 4.5 86 13 27 - . 21 . - . . . .-~ Mobil +45 20 15 13 13

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 3. november 2005 18:ll um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet Sp0rgsmål fra Ekstra Bladet - rykker på interviewaftale 0

SJ:

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Som du ved har jeg gennem længere tid f o r s ~ gat få sat dato på en interviewaflale med dig angående grundlaget for at t deltage i krigen til afvæbning af det ubevæbnede Irak og den efterfnlgende besættelse. Du kan sætte tid og sted. Jeg sender gerne spnrgsmålene skriftligt i forvejen.

-

Et af de sp0rgsmAl om Irak-krigen, som jeg gerne vil stille, er helt enkelt: Hvad ser du, nar du ser fremad? Lad os nu få den interviewaflale på plads. Det andet her er noget pjat. Jeg venter trofast ved telefonen. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8090 tnus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +45 20 15 13 13

1

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 4. november 2005 08:31 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet Spargsmål om Irak-krig -forvirring på hajere plan - rykker for interviewaftale

SJ:

O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Som du ved har jeg gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af det ubevæbnede Irak og den eflerfalgende befriende besættelse. Du kan sætte tid og sted. Jeg sender gerne spargsmålene skriftligt i forvejen. Jeg vil jo gerne være sikker på, at jeg har forstået dig ret. Også når du siger, at det hele tiden slet ikke handlede om masseadelæggelsesvåben, men at det var Iraks manglende samarbejde med FN-inspektarerne, der var regeringens begrundelse for at gå i krig. Den 18. marts 2003 indledte du et pressemade med at sige, af regeringen har ' besluttet at statte en mulig amerikansk ledet operation til afvæbning af Saddam Hussein'. Når du siger det, bevder det så, at regeringen har besluttet at statte en amerikansk ledet operation til afvæbning af Saddam Hussein? Hvad skal vi Iægge i ordet 'afvæbning'? Afvæbning? Du sagde samme dag, at 'FN har i 12 år krævet, at Irak skal destruere sine masseadelæggelses-våben'. Betyder det, at FN har krævet at Irak skulle destruere sine masseadelæggelsesvåben? Hvad skal vi Iægge i ordet 'masseadelæggelsesvåben'? Masseadelæggelsesvåben? Tie dage senere siemie Folketinget orn krigen. Derefter holdt du pressemade og sagde 'foikeiingei har i dag givet sii samtykke til, at Danmark deltager i den internationale koalition til afvæbning af Saddam Hussein og befrielse af det irakiske folk'? Det kan vel kun betyde, at Folketinget har givet samtykke til at deltage i en koalition til afvæbning af Saddam Hussein og befrielse af det irakiske folk? Du sagde i avrigt i samme tale, at det var 'en ubehagelig beslutning', men at 'det handler om troværdighed.' Havde det ikke været en noget mere troværdig, ubehagelig beslutning, hvis der havde været nogen masseadelæggelsesvåben i Irak, som man kunne afvæbne landet for? Er det ikke ubehageligt utroværdigt, at der ikke var masseadelæggelsesvåben i Irak, man troværdigt, men ubehageligt kunne beslutte at gA i krig for at få adelagt? Spillede det i den sammenhæng nogen rolle, at regeringen far den ubehageligt utroværdige, troværdige, ubehagelige beslutning modtog rapporter, der dokumenterede at der ikke var nogen masseadelæggelsesvåben fordi de var destrueret? Og når regeringen nu siger, at det handlede om det manglende irakiske samarbejde, så må man vel gå ud fra, at det var et irakisk samarbejde om at destruere masseadelæggelsesvåben? Men de var der jo ikke? Og det vidste regeringen? Kan det ikke virke lidt besynderligt at regeringen nu siger, at selv om regeringen hele tiden snakkede om masseadelæggelsesvåben, så handlede det slet ikke om masseadelæggelsesvåben, da de alligevel ikke var der, men at regeringen i virkeligheden ville straffe Irak fordi de ikke ville samarbejde om at destruere de masseadelæggelsesvåben som ikke var der fordi landet havde destrueret sine masseadelæggelsesvåben?

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen. Jeg er forvirret. Hjælp mig. Fortæl Ekstra Bladets læsere, hvad det var du mente, da du sagde det du sagde, da du trak landet med ud i Irak-krigen. Lad os få den interviewaftale på plads. Jeg venter trofast ved telefonen. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær. Journafist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586 132721 Mobil+4520 15 13 13

1

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo,elkjaer@eb.dk]

4.november 2005 08%
um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet Flere spargsmål - også forvirring om spillereglerne - rykker på interviewaflale

SJ:

O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Som du ved har jeg gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaflale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af det ubevæbnede Irak og den eflerfalgende befriende besættelse. Du kan sætte tid og sted. Jeg sender gerne spargsmålene skriftligt i forvejen. Når jeg nærlæser bemærkningerne til beslutningsforslag B118 om den danske krigsdeltagelse er der masser af ting, der undrer mig. Det har jeg en hel masse spargsmål til. Et af dem handler om en ejendommelig formulering. Regeringen skriver i afslutningen på afsnit 1: 'Den 25.februar 2003 fremlagde USA, Storbritannien og Spanien på denne baggrund et resolutionsforslag, der fastslår, at Irak har forspildt sin sidste chance for at gennemfare sine nedrustningsforpligtelseri medfar af resolution 1441. Resolutionsudkastet har fart til draflelser blandt Sikkerhedsrådets medlemmer af, om tiden er inde til at drage konsekvenserne af Iraks manglende eflerlevelse. Det har ikke vist sig muligt for Sikkerhedsrådets medlemmer at nå til enighed om dette spargsmål.' (Min fremhævelse) Er det rigtigt? Som jeg husker det, så var et flertal af Sikkerhedsrådets medlemmer i allerhajeste grad nået til enighed i spargsmålet. De var bare enige om ikke at gå i krig. Var det ikke sådan det var? Og er det ikke rigtigt, at det enige, ikke-krigslystne Sikkerhedsråd endda blev stattet af Frankrig, der åbent erklærede, at de ville bruge deres veto-ret. hvis Sikkerhedsrådet mod forventning skulle nå frem til en anden beslutning?

.. var det ikke meningen med at få veto-retten indfart i Si~kernedsrådets bestemmelser, at iande kan nedlægge veio?
Var det ikke meningen med at få indfart afgarelser ved afstemninger i Sikkerhedsrådets bestemmelser, at Sikkerhedsrådets medlemmer skulle afgare beslutningerne ved afstemninger? Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen. Fortæl Ekstra Bladets læsere, hvad det var du mente, da du sagde det du sagde, da du trak landet med ud I Irak-krigen Lad os få den interviewaflale på plads Jeg venter trofast ved telefonen. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax +45 86 13 27 2 1 Mobil +45 20 15 13 13

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 5. november 2005 10:17 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet Spargsmål om befrielse af det irakiske folk - rykker på interviewaftale
O

SJ:

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Som du ved har jeg gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af det ubevæbnede Irak og den efterfalgende befriende besættelse. Du kan sætte tid og sted. Jeg sender gerne spargsmålene skriftligt i forvejen. Den 21, marts 2003 erklærede du i statsministeriet krig mod Irak, blandt andet med ordene: 'Folketinget har i dag givet sit samtykke til, at Danmark deltager i den internationale koalition til afvæbning af Saddam Hussein og befrielse af det irakiske folk'. (Min fremhævelse) Undskyld, men der står da ikke noget i Folketingets beslutning B118 om, at Folketinget har givet samtykke til at afsætte Saddam Hussein? En afsættelse af regimet er da heller ikke sanktioneret af folkeretten? Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo tikjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +45 20 15 13 13

Fra: Sendt: Til: Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 7. november 2005 19:03 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet Spargsmål om Saddam, Hitler og returnering af flygtninge - rykker på interviewaftale

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfalgende besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Det vil nu ikke forhindre mig i at spmrge. På befrielsesdagen den 4. maj 2005 sagde du ved en tale i Mindelunden: 'Værre er, at vi i dag ved, at danske myndigheder i nogle tilfælde var medvirkende til at udvise folk til lidelse og dad i koncentrationslejrene. Det var personer, der sagte tilflugt her i landet fra de nazistiske forfalgelser af det jadiske folk. Danske myndigheder udleverede disse mennesker til nazisterne.' Det kaldte du 'skamfulde begivenheder' og 'en plet på Danmarks i avrigt gode omdamme i denne sammenhæng', hvorefter du sagde undskyld på regeringens og statens vegne. 'En undskyldning kan ikke gare historien om. Men den kan tjene til at erkende historiske fejltagelser. Så nuværende og kommende generationer forhåbentlig undgår lignende fejl i fremtiden.' Den 26. februar 2003 talte du i en anden sammenhæng om nazisme og historiske fejltagelser, men denne gang handlede dine ord om Irak og landets diktator Saddam Hussein: 'Den historiske parallel er jo, at der i 1930'erne var tossegode og naive politikere, som troede, at man kunne forhandle sig til rette med en type som hr. Hitler. Det endte som bekendt med en katastrofe, fordi man for sent fandt ud af, hvad det drejede sig om. Den fejl må verden ikke begå igen. Derfor skal man vise rettidig omhu og sætte ind over for den slags iyper, far de når ai anreiie skade. Dei er derior, dei internationale samiund s ~ astå sammen.' i To år far, i 2001 ændrede regeringen politik angående irakiske asylansagere. Efter en factfinding-mission til Irak konstaterede Udlændingestyrelsen, at Irak var sikkert land og derefter begyndte Danmark at returnere irakiske flygtninge, der ikke kunne dokumentere direkte, politisk forfalgelse. For nu at opsummere det, du har sagt: I 30'erne sendte vi flygtninge retur til Hitler. Det var skamfuldt. Undskyld. Saddam Hussein er ligesom Hitler. Men iavrigt er Irak sikkert land, så derfor sender vi det, vi har af flygtninge retur. Hvordan hænger det lige sammen? Er det ikke hyklerisk så det sprajter? Må Ekstra Bladets læsere få den gode forklaring, der sikkert er? Det - og meget mere - må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Indtil da vender jeg tilbage med flere spargsmål. I avrigt: Jeg er ikke et sekund i tvivl om at sammenligningen med Hitler er virkningsfuld. Men er det ikke at gare grin med 2. verdenskrigs tragedie og de mange millioner ofre at sammenligne Saddam Husseins fallitbo, komplet med nedslidte tanks, nedslidt moral og nedgravede, nedslidte bombefly, med Hitlers velsmurte og angrebsklare krigsmaskine? Saddam er ikke Hitler. Bush er ikke Hitler. Det iranske præstestyre er ikke Hitler. Ikke engang vore dages nazister har format til at være Hitler.

Så kan vi ikke blive enige om at lade være med at sammenligne denne eller hin diktator med Hitler? Om ikke af andre årsager, så af respekt for dem, Hitler slog ihjel?

Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet

Fra:
Sendt: Til: Emne: SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 8. november 2005 19:07 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-rnail.dk Spargsmål til Fogh om Irak-påstande - rykker på interviewaftale
O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsagt at få sat dato på en interviewaftale med dig angilende grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af Irak og den efterfalgende besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Det vil nu ikke forhindre mig i at sparge. Inden krigen offentliggjorde partiet Venstre en internet-hjemmeside under navnet befri-irak.venstre.nu. Her samlede partiet flere synspunkter, kommentarer og påstande vedrarende Irak og landets masseadelæggelsesvåben. Var hjemmesiden udtryk for Venstres officielle holdning til Irak? Som svar på det retoriske spargsmål ' U d g u Saddam Hussein en trussel mod verdensfreden? lyder svaret på Venstres hjemmeside om Irak: 'Spredning af masseadeiæggelsesvåben er nok vor tids starste trussel mod frihed og fred. Atomvåben, biologiske våben og kemiske våben i hænderne på denne verdens tyranner og banditter kan true hele vor eksistens. Derfor skal vi gribe ind i tide. Det er for sent, når farst giftgassen eller den dadelige sygdom er spredt over en af vore store byer.' Som man kan se er citatet en delvis omskrivning af en af statsministerens taler i Folketinget. Er der her tale om Venstres officielle holdning til spargsmålet om Irak, masseadelæggelsesvåben og terrorisme? Er Venstres hjemmeside i overensstemmelse med statsministerens holdning til Irak-spargsmålet? Var der reelt belæg for at sige, at Irak kunne true 'hele vor eksistens'? Hvorfor er hjemmesiden i avrigt blevet fjernet? Er det ikke historisk vigtigt at bevare de argumenter, der blev fart i spil for at lede Danrnaik rid i krig? I avrigt: Jeg har selvfalgelig taget fuld kopi af befri-irak.venstre.nu. Hvis ikke du og Venstre g0r indsigelser vil jeg da gerne, af hensyn til læserne, gen-publicere hjemmesiden eller i hvert fald sikre, at den bliver beharigt arkiveret af Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +45 20 15 13 13

Fra: Sendt: Til: Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 9. november 2005 16:12 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk Sp0rgsmål om Irak-påstande, optakt til krig, rykker på intewiewaftale -fra Ekstra Bladet

O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har gennem længere tid forsggt at få sat dato på en intewiewaftale med dig angående grundlaget for at deltage i krigen til afvæbning af det ubevæbnede Irak og den eflerfnlgende befriende besættelse. Jeg kan forstå, at du ikke har lyst til at svare. Det vil nu ikke forhindre mig i at sparge. Som du sikker husker, så spurgte jeg i går indtil den internet-hjemmeside, dit parti Venstre inden krigen offentliggjorde Irak og under navnet befri-irak.venstre.nu. Her samlede partiet flere synspunkter, kommentarer og påstande vedr~rende landets masse~delæggelsesvåben. Hjemmesiden er som bekendt blevet slettet, men bare rolig, jeg har en kopi. En af de ting, Venstre skrev og påstand: offentliggjorde kort f0r krigen var f ~ l g e n d e 'Da våbeninspektarerne "forlod Irak i 1998 grundet uoverstigelige samarbejdsvanskeligheder med Saddam Hussein, var det klart for alle, at regimet stadig var i besiddelse af store mængder af masse0delæggelsesvåben.' Undskyld, men det er da ikke rigtigt? Er det ikke sådan, at det stod klart for alle, at der ikke var redegjort for store mængder stoffer. der kunne bruges til at udvikle masse0delæggelsesvåben, hvis de altså måske stadig eksisterede og at det var dette sidste 'måske', der var det store sp@rgsmål?

-

Er der ikke temmeligt langt fra, at der ikke er redegjort for dette materiale til, at det uden videre kan påstås at landet er 'i besiddelse af store mængder af masse0delæggelsesvåben.' ciar regeringen og!el!er Venstre p4 noget tidspunkt set nogen sum helst f ~ i nfoi dokumeiitation, der kunne underbygge i påstanden, at Irak er 'i besiddelse af store mængder af masse~delæggelsesvåben'? Senere i samme tekst står der: fra 'Fraværet af våbeninspekt~rer 1998 til november 2002 tillod Saddam Hussein at accelerere hans våbenprogram. Og dette blev gjort. Flere efterretningstjenester - herunder USA's, Storbritanniens og Tysklands - har dokumenteret, at Saddam Hussein har gjort sig store anstrengelser på alle områder - nukleart, biologisk og kemisk.'
Har Venstre og regeringen haft lejlighed til at drafte disse meget skråsikre - og som det har vist sig totalt og aldeles faktuelt forkerte - udmeldinger efter krigen?

t Har i d r ~ f t edet - eller er I blot tilfredse med, at have slettet hjemmesiden? Er Venstres hjemmeside i overensstemmelse med statsministerens holdning til Irak-sp~rgsmålet? Bliver I sure, hvis jeg offentligggr jeres slettede hjemmeside igen? Det, og meget mere, må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Kom nu! Det er kun et lille prik Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet !Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 10. november 2005 13:44 Statsministeriet: uermol@um.dk: um@um.dk Spargsmål om b/ologiskegifte - rykker på interviewaftale spargsmål om Venstres hjemrneside

-

SJ:

O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen jeg skriver, fordi jeg gerne vil have sat dato på den interview-aftale, du har lovet. Det burde være muligt at finde et hul i kalenderen. Mit tilbud er, at du må sætte tid og sted og jeg leverer også gerne spmrgsmålene skriftligt i forvejen, så du har mulighed for, og tid til at forberede dig. Nu har jeg som bekendt spurgt om den interview-aftale siden 2003, så et eller andet sted overrasker det mig, at der ikke i de mellemliggende over to år har været blot et par timer, hvor du har haft tid til at tale med Ekstra Bladet om den vigtige beslutning det var, at trække Danmark ud i en krig uden FN-mandat til afvæbning af et ubevæbnet land og efterfmlgende besættende befrielse. Nuvel. Du har sikkert haft travlt med at være statsminister. Men jeg er et tålmodigt menneske. Den lange ventetid har jeg blandt andet benyttet til at Iæse op på stoffet. Derfor har jeg en masse spargsmål rigtig mange endda.

-

En af de ting, jeg har læst, og som jeg undrer mig meget over, står at Iæse på den hjemmeside om Iraks massemdelæggelsesvåbenog forbindelser til terrorister, som dit parti Venstre offentliggjordefar krigen. Her kan man Iæse, at Irak stadig råder over '6500 kg biologiske våben. Biologiske våben, der er så farlige at alene det indhold som kan være i en '/2 liters cola flaske er nok til at slA hele befolkningen i Kmbenhavn ihjel.' Havde I formodning om, at Saddam Husseins Irak ville bombardere Kmbenhavn med biologiske våben? Det er en meget alvorlig trussel. Var der dokumentation for påsta~den? Er der fundet halve cola-flasker med biologiske våben i Irak? Hvor mange? Hvad var der i dem? Hvorfor blev der i mvrigt ikke iværksat et beredskab mod biologiske våben i Kmbenhavn og resten af landet, da Danmark gik i krig med dette farlige diktatur med de dadbringende cola-flasker? Var det ikke lidt uansvarligt, hvis truslen var så overhængende? Som du ved, så er Venstres hjemmeside om Iraks masseadelæggelsesvåben blevet slettet. Det g0r ikke så meget, for jeg har en kopi. Hvorfor har I valgt at slette den? Bliver I sure, hvis jeg offentliggmr jeres slettede hjemmeside igen? Det, og meget mere, må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Kom nu! Det er kun et lille prik. Jeg venter tålmodigt ved fax, mobil, email og telefon, men du kan såmænd også give livstegn og lyd på anden måde: Send en brevdue, blink en gang for ja, to gange for nej eller send hvid rag op lige som paven. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær,

Fra:
Sendt: Til: Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 11. november 2005 12:57 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk Spargsmål om Irak og Al Qaida - rykker på interviewaftale - anmodning om aktindsigt

O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen jeg skriver, fordi jeg gerne vil have sat dato på den interview-aftale, du har lovet. Det burde være muligt at finde et hul i kalenderen. Mit tilbud er, at du m3 sætte tid og sted og jeg leverer også gerne spargsmålene skriftligt i forvejen, så du har mulighed for, og tid til at forberede dig. Det har du selvfalgelig allerede haft så rigeligt - jeg spurgte farste gang om den interviewaftale i 2003 - men du har vel haft travlt med at være statsminister. Der er en ting, der undrer mig såre. Som bekendt startede hele Irak-konflikten som en udlaber af Bush's krig mod terrorisme. Det var et budskab, der også vandt genklang i den danske debat, hvor du som statsminister udtalte frygt for, at Irak ville udlevere sine masseadelæggelsesvåben til terrorister. Det fremgår for eksempel af den hjemmeside om Irak, som Venstre har slettet: 'Hvem kan med fuld alvor og god samvittighed udelukke, at Saddam vil videregive masseadelæggelsesvåben til terrorgrupper som f.eks. Al-Qaeda? Det har jo vist sig, at det kunne regeringen med fuld alvor og god samvittighed udelukke. I vidste, at Irak ikke havde masse~delæggelsesvåbenog I vidste, at der ikke var beviser for, at Irak samarbejdede med Al-Qaida. Men det udelukkede I altså ikke far krigen. så i den forstand kan jeg godt forstå, at I har slettet hjemmesiden. Det er s'gu lidt uheldigt at have sådan en hængende! Nu er det så kommet frem. at også USA's efterretningstjeneste CIA havde store problemer med at finde beviser for, at der var forbindelser mellem Irak og Al-Qaida. (Link: http:llwww.cnn.coml2005lUSllIllOliraq.intell) Herhjemme e i din regeiiiig blejet spuigt om ikke i vilie fiemlaqge Forsvarets Efterretningsijenesies rapporter om i r a ~ s forbindelser til terrorister. Det har du afvist. Hvorfor? Hvad er substansen af FE'S vurderinger? Hvornår vil regeringen fremlægge FE'S rapporteromIraks terroriorbindelser? Det, og meget mere, må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Kom nu! Det er kun et lille prik Jeg venter tålmodigt ved fax, mobil, ernaii og telefon, men du kan såmænd også give livstegn og lyd på anden måde Send en brevdue, blink en gang forja, to gange for nej eller send hvid rag op lige som paven. Mange venlige hilsener Bo Eikjær Journalist, Ekstra Bladet

NA JA: Jeg vil hermed gerne anmode om aktindsigt i alle journal-lister, rapporter, papirer, dokumenter, notater mv vedrarende rapporter og vurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste vedrarende Iraks forbindelse til terrororganisationer. Send venligst papirerne hurtigst muligt.
Jeg vil i ovr'gt også gerne anmode om aktindsigt i alle Iournal-lisrer, rapporter, papirer, dokumenter, notater mv. vedr~renoe henvenoelsei med anmodning om interv'ew om krigsbegrunoelsen fra journalist Bo Elkjær, E~stra Bladet . Send venligst papirerne hurtigst muligt. /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet

Fra:
Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 11. november 2005 16:37 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk Spargsmål om terrorister og masseadelæggelsesvåben- rykker på interviewaflale
O

SJ:

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen jeg skriver, fordi jeg gerne vil have sat dato på den interview-aflale, du har lovet. Det burde være muligt at finde et hul i kalenderen. Mit tilbud er, at du må sætte tid og sted og jeg leverer også gerne spargsmålene skriftligt i forvejen, så du har mulighed for, og tid til at forberede dig. Det har du selvfalgelig allerede hafl så rigeligt jeg spurgte farste gang om den interviewaftale i 2003 - men du har vel hafl travlt med at være statsminister.

-

Der er en ting, der undrer mig såre. Som bekendt startede hele Irak-konflikten som en udlaber af Bush's krig mod terrorisme. Det var et budskab, der også vandt genklang i den danske debat, hvor du som statsminister udtalte frygt for, at Irak ville udlevere sine masseadelæggelsesvåbentil terrorister. Det fremgår for eksempel af den hjemmeside om Irak, som Venstre har slettet: 'Hvem kan med fuld alvor og god samvittighed udelukke, at Saddam vil videregive masseadelæggelsesvåbentil terrorgrupper som f.eks. Al-Qaeda? Det har jo vist sig, at det kunne regeringen med fuld alvor og god samvittighed udelukke. Men det gjorde I altså ikke. Hvorfor egentlig ikke? Er det ikke korrekt, at det var Forsvarets Eflerretningstjenestes vurdering, at det var hajst usandsynligt, at et regime ville overdrage masseadelæggelsesvåbentil terrorister, blandt andet fordi det ville blive gengældt, hvis terrorister brugte vabnene? Havde regeringen - o g Venstre - adgang til oplysninger fra andre kilder, der modsagde Forsvarets Eflerretningstjenestes vurderinger? Vil du fremlægge disse kilder? Det, og meget mere, må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaflale. Kom nu! Det er kun et lille prik. Jeg venter tålmodigt ved px,mobfl, email og telefon, men du kan såmænd også give livstegn og lyd på anden måde: Send en brevdue, blink en gang for ja, to gange f& nej ellersendhvid rag op lige som paven. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist. Ekstra Bladet

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 - - - - ~ -~ Mobil +45 20 15 13 13
~~~

Fra: Sendt: Til: Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 14. november 2005 07:08 um@um dk, permol@um.dk; Statsministeriet; inm@inm.dk Spargsmål om Irak, flygtninge, forfdgelse - til statsminister Anders Fogh Rasmussen - plus rykker på interview
O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen jeg skriver, fordi jeg gerne vil have sat dato på den interview-aftale, du har lovet. Det burde være muligt at finde et hul i kalenderen. Mit tilbud er, at du må sætte tid og sted og jeg leverer også gerne spargsmålene skriftligt i forvejen, så du har mulighed for, og tid til at forberede dig. Det har du selvfdgelig allerede haft så rigeligt - jeg spurgte forste gang om den interviewaftale i 2003 men du har vel haft travlt med at være statsminister.

-

Der er en ting, jeg er n ~ dtil at sp0rge om. Den 2. april 2003, klokken 14.55 sagde du i Folketinget fdgende: t 'Men hvad er alternativet? Er alternativet, at man bare skal lade Saddam Husseins regime fortsætte? At man bare skal lade hundred tusinder af irakere forsvinde hvert år i Saddam Husseins fangekældre? At han skal blive ved med at dræbe, torturere, forfalge sine politiske modstandere? ' Jeg har som bekendt spurgt dig om dokumentation for påstanden. Jeg har ikke fået noget detaljeret svar, men blot en videre til ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. Så det har jeg gjort. henvisning til at rette mit sp~irgsmål Svaret kom per brev den 28. september 2005. Ministeriet fortæller gennem en lang opremsning at man ikke ligger inde med dokumentation, der kan underbygge din påstand, men at 'det forhold, at menneskerettighedssituationen under Saddam Husseins styre var meget ringe, kunne efter asylmyndighedernes opfattelse ikke i sig selv fare til meddelelse af asyl til irakiske statsborgere'. Endelig slutter brevet med: 'For så vidt angår Deres anmodning om aktindsigt i ministeriets akter vedrmrende statsministerens tale til Folketinget den 2. april 2003 kan det oplyses, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ikke afgav bidrag til brug for rtitsministerens ta!e'. Det korte af det meget lange er, at din påstand om at hundred tusinder af irakere hvert år forsvinder i fangekældrene ikke kan underbygges af fakta. Det er grebet ud af den blå luft. Eller hvad? Hvorfor~har-du som statsminister valgt at indfare-denne form for vilkårlighed i din statsfgring, hvor påstande præsenteres som fakta i Folketinget på trods af, at de ikke kan underbygges med dokumentation? Var Saddam Husseins styre ikke slemt nok i sig selv? Var det virkelig ngdvendigt at opdigte antallet af ofre for at 'sælge' en krig, der p3 det tidspunkt allerede var i gang? Hvad er det reelle antal ofre for Saddam Husseins diktatur? Er der noget tilbage i dine påstande om Saddam Husseins diktatur, der er sandt? Det, og meget mere, må vi snakke om, når vi får etableret den interviewaftale. Kom nu! Det er kun et lille prik. Jeg venter talmodigt ved fax, mobil, email og telefon, men du kan såmænd også give livstegn og lyd på anden måde: Send en brevdue, blink en gang for ja, to gange for nej eller send hvid rag op lige som paven. Mange venlige hilsener Bo Elkjær Journalist, Ekstra Bladet

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær,

Fra: Sendt: Til: Emne: SJ:
Kære statsminister

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 15. november 2005 07:06 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet; inm@inm.dk Spargsmål om krigsbegrundelse, rapporter - rykker på interviewaftale

O

CIA's direktar George Tenet fortalte i februar 2001 den amerikanske kongres, at Irak 'måske' efterstræbte kemiske og biologiske våbenprogrammer, men at CIA ikke havde konkrete beviser på, at Irak rent faktisk havde erhvervet sådanne våben. 'Vi har ikke direkte beviser for, at Irak har brugt perioden siden Desert Fox (1998199) til at genoplive sine masseadelæggelsesvåben-programmer', sagde George Tenet i en CIA-rapport, der blev afleveret til kongressen den 7 februar 2001. (Link: http://www.fas.orglirplthreat/bian-feb-2001.htm) Danske myndigheder - Udlændingestyrelsen - vurderede i 2001, at 'afviste asylansngere kunne vende tilbage til den myndighedskontrollerededel af Irak uden at risikere overgreb'. Sådan så situationen ud i 2001: Måske programmer. Ingen beviser for våben. Flygtninge kan uden videre rejse hjem. To år efter gik vi i krig med Irak fordi truslen fra Iraks masseadelæggelsesvåben var så overhængende, at end ikke FN's våbeninspektmrer kunne nå at gare deres arbejde fzrdigt, fordi Irak kunne udrydde hele Kmbenhavns befolkning med biologiske våben -det var det, I sagde - o g fordi Saddam Hussein var en grusom diktator, der forfmlger alle modstandere og lader hundred tusinder irakere forsvinde hvert år i fængslerne. Igen: Det var det, I sagde. Hvordan kunne tingene forandre sig så hurtigt? Tog I fejl i ZOO?? Hvis I tog fejl i 2001 - hvor er beviserne så henne i 2005? Hvis ikke I tog fejl i 2001, tog I så fejl i 2003?

H-- l--'-- r b -- :k- - f i l i i al siii brutale eiikelthed om, at i biev grebet af en stemning? alld GI ~ l ~~n
Det var det, USA's udenrigsminister Condoleezza Rice fortalte i tv i oktober at når nu krigen mod terrorisme var i gang, så kunne man lige så godt inddrage Irak, selv om der ikke var konkrete mistanker mod landet. Var det også, hvad der skete for den danske regering? Kære statsminister: Jeg forsager at få et interview med dig. Irak-krigen er et vigtigt emne. Det er en alvorlig beslutning for landet med seriase konsekvenser for dansk udenrigs- og indenrigspolitik. Derfor skal Ekstra Bladets læsere naturligvis have ret til at læse og bedgmme det, du byggede din krigsbeslutning på. Du har endda lovet at give det interview. Du må sætte tid og sted -jeg leverer gerne alle spmrgsmål skriftligt i forvejen. Men lad os nu komme til bordet.
I gvrigt: Hvis ikke I protesterer, så vil jeg genoffentligggre den hjemmeside om Irak, som Venstre har slettet i Imbet af denne uge. Giv lige lyd, hvis det er et problem.

-

Mange venlige hilsener Bo Elkjær, Ekstra Bladet

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 16. november 2005 07:OO um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet Kære statsminister - spmrgsmål - rykker på interview - rykker på aktindsigt

SJ: Kære statsminister Hvad er regeringens politik for brug af oplysninger, der stammer fra tortur? Jeg forsmger at fa et :nrerview med d'g. Irak-kr'gen er et vigtigt emne. Det er en alvorlig besl~tning landet med seriase for konsekvenser for dansk udenrias- oa 'ndenrias~ol'tikDerfor snal Ekstra Bladets læsere naturliavis have ret til at læse oa bedmmme det, du byggede dinkrigsbeslutning På.

.

Du har endda lovet at give det interview. Du må sætte tid og sted -jeg leverer gerne alle spmrgsmål skriftligt i forvejen. Men lad os nu komme til bordet. I avrigt: Hvis ikke I protesterer. så vil jeg genoffentliggmre den hjemmeside om Irak, som Venstre har slettet, i Imbet af denne uge. Giv lige lyd, hvis det er et problem. Og igen i mvrigt: Jeg bad forleden om aktindsigt i nogle papirer vedrarende interview-forespargsler. Send dem venligst hurtigt. Mange venlige hilsener Bo Elkjær, Ekstra Bladet

~

/Denne mail er sendt af Bo Elkiær, - ~ournalist. Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 16. november 2005 07:44 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet Spargsmål om demokratiske principper - rykker på interviewaftale
O

SJ:
Kære statsminister

Efter pressemadet den 15. november. hvor Tyrkiets leder Recep Erdogan udvandrede i protest mod tilstedeværelsen af en journalist sagde du: 'Vi er i dag stadt ind i nogle ting, hvorjeg simpelthen ikke vil gå på kompromis. Det handler her om helt fundamentale principper om, hvordan et demokrati og folkestyre fungerer'? For snart to år siden skrev du en kronik, der blev bragt den 4. december 2003 i Ekstra Bladet. Her beskyldte du mig for at 'manipulere', for at 'tilsidesætte almindelige journalistiske principper' og for at bruge 'autonome metoder' i det, du kaldte min 'ensidige' og 'underladige' dækning af regeringens Iagnagtige krigsbegrundelse.

I samme kronik skrev du: 'Man kan håbe, at Ekstra Bladets chefredaktion også snart får ajnene op for, hvad der foregår i avisens spalter.'
Kan det forstås på anden måde, end at du opfordrer Ekstra Bladets chefredaktion til at afskedige eller forflytte mig? Er denne adfærd i overensstemmelse med dine helt fundamentale demokratiske principper? Er det normal praksis i en demokratisk retsstat, at landets averste leder lægger pres på en avis chefredaktion for at få dem til at 'få ajnene op for', hvad der foregår i avisens spalter? Jeg ved godt, at du har fået stillet samme spargsmål i Folketingssalen, men her snakkede du blot uden om, så derfor spargerjeg igen: Har du i din læsning af Ekstra Bladets mange artikler om Irak-krigen, fundet fejl eller mangler? Vil du fortælle Ekstra Bladets læsere, hvad du mener er forkert i avisens dækning af sagen? I din kronik kaldte du Ekstra Bladets dækning 'ensidig'. Burde du ikke bide tænderne sammen -efter over to års veritable bredsider af invitationer - og takke ja til at blive interviewet om Irak-krigen? Ville det ikke gare dækningen mindre ensidig, hvis du tog imod de utallige opfordringer herfra og gav dit syn på sagen i stedet for blot at gemme dig bag Christiansborgs tavse mure? Mange venlige hilsener Bo Elkjær, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +45 20 15 13 13

1

Fra:

Sendt:
Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 17. november 2005 08:31 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet Rykker på interview-forespargsel spargsmål om demokratiske principper

-

Kære statsminister den 15. november, hvor Tyrkiets leder Recep Erdogan udvandrede i protest mod tilstedeværelsen af Efter pressem~det en kurdisk journalist, sagde du: 'Vi er i dag stadt ind i nogle ting, hvor jeg simpelthen ikke vil gå på kompromis. Det handler her om helt fundamentale principper om, hvordan et demokrati og folkestyre fungerer'. Jeg har, som du ved, forespurgt om et interview med dig angående Irak-krigen siden 2003. Hvad er dine fundamentale principper om, hvordan demokrati og folkestyre overhovedet værd, hvis du nægter at svare på de spargsmål, journalister stiller? Mange venlige hilsener Bo Elkjær, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax +45 86 13 27 21 Mobil+4520 15 13 13

a

Fra: Sendt:

Til:
Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 18. november 2005 18:42 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk; fmn@fmn.dk Til Per Stig Maller, statsminister Fogh Rasmussen - Rykker på interview-forespnrgselspargsmål om handling på viden om Hvid Fosfor

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Maller Jeg har som bekendt - igen og igen i over to år bedt om interviewaftaler med jer begge. Hvorfor svarer I ikke?

-

I ajeblikket er der en del debat omkring amerikanske soldaters brug af det kemiske våben Hvid Fosfor, der er blevet anvendt mod bl.a. civile i Irak af de amerikanske besættelsesstyrker.
Regeringen blev som bekendt gjort opmærksom på, at der var et reelt problem angående koalitionstroppers brug af kemiske våben i Irak allerede i maj i år. Hvordan reagerede regeringen på denne viden? Har I rettet kritik - eller i det hele taget rettet henvendelse - til andre koalitionsregeringer i denne anledning? Er det ikke en lidt bitter ironi, at de eneste. der i sidste ende har anvendt kemiske våben i Irak er n e t o ~ de besættelsesstyrker, der angreb landet for at fjerne de kemiske våben, som I - mod bedre vidende - pistod, at landet havde?

Mange venlige hilsener Bo Elkjær, Ekstra Bladet IEenne zail e i seiiGi af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +4520 15 13 13

1

Fra: Sendt: Til: Emne:
CJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 19. november 2005 1938 um@um.dk; permol@um.dk; fmn@fmn.dk; Statsministeriet Til Per Stig Maller og Anders Fogh Rasmussen - sprargsmål om tortur som krigsgrundlag rykker på interviewaflale

o

Kære udenrigsminister Per Stig Maller og statsminister Anders Fogh Rasmussen Jeg har som bekendt - igen og igen i over to år - bedt om interviewaflaler med jer begge. Hvorfor svarer I ikke? Mener I ikke, at det er relevant at redegare for regeringens beslutning om at gå i krig overfor Ekstra Bladets læsere? Kære udenrigsminister Per Stig Maller. Du sagde i Folketingssalen den 21. februar 2003, at du 'har ingen grund til at betvivle autenciteten af det materiale, som blev fremlagt af udenrigsminister Colin Powell under Sikkerhedsrådets made den 5. februar 2003. Samlet set finder jeg, at præsentationen gav et stærkt billede af, at Irak fortsat forsoger at fare det internationale samfund bag lyset.' Som det er kommet frem siden da var der reelt intet af det, Colin Powell fremlagde. der var i overensstemmelse med sandheden. Dette har jeg stillet regeringen adskillige sp0rgsmål om, uden at I har ansket at besvare disse spargsmål. Men som det er kommet frem, så var vigtige dele af det materiale, Colin Powell fremlagde, baseret på endog meget grov tortur af tilfangetagne Al-Qaidaledere. Bl.a. stammer oplysningen om, at Irak optrænede Al-Qaida-terrorister i kemisk krigsfarelse fra tortur af Al-Qaida-lederen al-Libi. Oplysningerne blev tvunget ud af manden ved, at han blev bundet til et bræt, fik viklet ansigtet ind i cellofan og derefler overhældt med vand, hvilket udloste ajeblikkelige, refleksive kvælningssymptomer. En torturform, som garvede CIA-folk magtede at holde til i 10-14 sekunder, inden de brod sammen. Al-Libi gav sine oplysninger under denne form for tortur. De har vist sig at være et hundrede procent forkerte. En Iagn, han sagde for at redde sii iiv i en presset situation. der af eksperter er bievet kaidt 'en simuleret henrettelse'. har regeringen i dag grund til at betvivle autenciteten af disse oplysninger? Hvordan forholder regeringen sig til, at krigsgrundlaget i et vist omfang er baseret på oplysninger, der er fremtvunget ved tortur? Skal vigtig dansk udenrigspolitik også fremover baseres på grove menneskeretskrænkelser og overtrædelser af international og national lovgivning? Vil I svare? Mange venlige hilsener Bo Elkjær, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Mobil +4520 15 13 13

Fra: Sendt: Til: Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 22. november 2005 00:58 Statsministeriet; permol@um.dk; um@um.dk; fe@fe-mail.dk; fmn@fmn.dk Spmrgsmål om kemiske våben og kemiske våben - rykker på interviewaflale

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig M ~ l l e r Brugen af Hvid Fosfor i Irak er ikke noget nyt fænomen. Som det fremgår af vedhæftede citat fra en amerikansk efterretningsrapport, dateret 1991, brugte Saddam Husseins styre granater med Hvid Fosfor mod kurdiske rebeller og befolkningen i Erbil. Det er den amerikanske militære efterretningstjeneste Defence Intelligence Agency DIA, der står som afsender af rapporten. DIA karakteriserer Hvid Fosfor som et kemisk våben. Betyder det, at amerikansk brug af tilsvarende granater også kan betragtes som kemiske våben? Hvad er den praktiske, moralske og etiske forskel på irakisk bombardement af oprmrsstyrker og civile med Hvid Fosfor og amerikansk bombardement af oprmrsstyrker og civile med Hvid Fosfor? der Er det ikke på tide, at I svarer på nogle af de mange sp~rgsmål, efterhånden er blevet stillet? For eksempel i et interview? Hm? Citat fra DIA-rapport: 'PRESIDENT SADDAM ((HUSSEIN)) MAY HAVE POSSIBLY USED WHITE PHOSPHOROUS (WP) CHEMICAL WEAPONS AGAINST KURDISH REBELS AND THE POPULACE IN ERBIL (GEOCOORD:3412N/04401E) (VICINITY OF IRANIAN BORDER) AND DOHUK (GEOCOORD:3652N/04301E) (VICINITY OF IRAQI BORDER) PROVINCES, IRAQ. THE WP CHEMICAL WAS DELIVERED BY ARTILLERY ROUNDS AND HELICOPTER GUNSHIPS (NO FURTHER INFORMATION AT THIS TIME).' Link: http://w.gulflink.osd.milldeclassdocs/diall99509011950901~22431050~9lr.html Med venlig hilsen Bo Elkjær, Ekstra Bladet

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586 132721 Mobil +45 20 15 13 13

1

Charlotte Kruaer
Fra: Sendt:

//p
Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 25. november 2005 18:29 permol@um.dk; Statsministeriet; um@um.dk Spnrgsmål fra Ekstra Bladet - rykker på interviewaflale - reminder, reminder
O

Til:
Emne:

SJ:

Kære udenrigsminister Per Stig Moller Forestiller du dig, at jeg holder op med at sporge? Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Sporgsmålet gælder sådan set også dig. I nvrigt: Jeg er ved at være klar til at lægge Venstres hjemmeside om Irak-krigen på nettet igen efler, at I har slettet den. G0r det noget? Kære Jer begge to: Var det ikke på tide, at vi fik den interviewaflale om regeringens begrundelse for at deltage i den militære afvæbning af det ubevæbnede Irak og bombardementerne af de styrker, der ikke havde kemiske våben med de kemiske våben. koalitionen selv havde med, for ikke at snakke om de vilkårlige fængslinger og tortur, der skal bane vejen for demokratiet efter den besættende befrielse? Eller hvad? Mange venlige hilsener Bo Elkjær, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +45 20 15 13 13

Fra: Sendt: Til: Emne: SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 26. november 2005 22:28 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet Sp0rgsmål om Irak - hjemmeside - rykker på interviewaftale - kom nu ud af træværket!
O

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen

Nu har jeg jo et par gange spurgt. om det var okay. at jeg genudgav den hjemmeside om Irak, som Venstre lagde på og nettet far krigen med påstande om Iraks masse@delæggelsesvåben forbindelser til terrorister - og som I slettede, da og det stod klart, at Irak ikke havde masse~delæggelsesvåben forbindelser til terrorister.
Men det er jo slet ikke nndvendigt at sparge om lov! Sitet ligger nemlig stadig på nettet, selv om I har slettet det. Alle og og enhver kan gå ind på vedlagte link: http:l/web.archive.orglwebl~lhttp:llbefri-irak.venstre.nuse, hvad det var, I påstod o m det irakiske styre og dets masse0delæggelsesvåben og forbindelser til terrorister. Nu vil jeg gerne spnrge: Er der noget som helst på den hjemmeside, som l kan stå ved i dag? Er der noget af det, I sagde, der har vist sig at holde vand? I skriver om Iraks tortur fnlgende: 'Den irakiske konstitution forbyder tortur - men i de irakiske fængsler anvendes fysisk og psykisk tortur systematisk. Tidligere fanger kan berette om elektrisk chok, voldtægt, psykisk tortur, eksempelvis hvor fanger hentes fra deres celle og stilles op af en pæl med et ikke-ladt gevær for tindingen, som vagten trykker af - for derefter at f0re fangen tilbage til cellen igen. Der berettes endvidere om voldtægt og mishandling af familiemedlemmer og sikkerhedstyrker gennemf~rer udrensningsaktioner i fængslerne for at skabe plads til nye fanger.' Hvordan, og i hvilken form afviger det fra den tortur, koalitionstropper har udwvet på irakiske fanger bl.a. i Abu Ghraib? Kære statsminister Anders Fogh iiasmussen: Eei er tid for ei interview om krigsbegrundeisen. Ring. Skriv. Svar. Jeg venter trofast. Kære udenrigsminister Per Stig MgIIer: Det er tid for et interview om krigsbegrundelsen. Jeg holder ikke op med at s p ~ r g ebare fordi du sletter mine mails uden at læse dem. , God weekend! Bo Elkjær, Ekstra Bladet

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax +45 86 13 27 21 Mobil+4520 15 13 13

Fra:

Sendt:
Til: Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 27. november 2005 21:44 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet; fe@fe-mail.dk Sp0rgsmål om trussel mod vor eksistens rykker på interviewaftale

-

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen

På hjemmesiden Befri-1rak.Venstre.N~ sp~rger parti Venstre retorisk: 'Udgar Saddam Hussein en trussel mod dit verdensfreden?
Venstres eget svar er langt. Her skal især fremhæves: 'Han brugte giftgas mod iranerne. Og han brugte giftgas mod kurderne i hans eget land. Saddam har i praksis vist, at han råder over kemiske våben. Og hvad værre er: Han har også viljen til at bruge dem. Hvem tror på, at han ikke har både evnen og viljen i dag? Er det korrekt opfattet, atvenstre i f ~ l g e skrevne mente, at Iraks styre under Saddam Hussein havde det masse~delæggelsesvåben- og viljen til at bruge dem? Mener I stadig det? Venstres svar fortsætter: 'Spredning af masseadelæggelsesvåben-vor tids trussel Spredning af masse~delæggelsesvåben nok vor tids st0rste trussel mod frihed og fred. Atomvåben, biologiske våben er og kemiske våben i hænderne på denne verdens tyranner og banditter kan true hele vor eksistens.' Har Venstre, har regeringen, har Forsvarets Efterretningstjeneste,har statsministeriet på noget tidspunkt været i besiddelse af nogen som helst form for dokumentation for, at Saddam Hussein med sine atomvåben, biologiske våben og kemiske våben 'kan true hele vor eksistens'? Hvordan vil du forklare dette fu!dst~?ndigt ïan*vittige spænd fia, at Saridam Husseiris styre kan 'true neie vor eksistens' til de faktiske resultater af inspektionerne i det smadrede Irak, hvor der reelt blev fundet siger og skriver ET reagensglas med en bakteriestamme, der med de rette materialer og udstyr - som Irak ikke var i besiddelse af - kan udvikles til et biologisk våben? Hvor meget kan man som statsminister tillade sig at tage fejl? Kære statsminister: Interview! Ring. Skriv. Giv ord. Ekstra Bladets læsere venter på dine svar. Mange venlige hilsener Bo Elkjær, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586 132721 Mobil +45 20 15 13 13

Fra: Sendt: Til: Emne:
~ ~

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 3. december 2005 1502 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet; fe@fe-mail.dk Krigen styrker Al-Qaida siger amerikansk general - er I enige? Rykker på interviewaftale fra Ekstra Bladet

SJ:

o

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Mmller Fredag skriver UPI, at den tre-stjernede general Wili:am Odom, der t'aligere var leder af den amerikanske spiontjeneste National Sec~rity Agency nu abent erklærer, at USA og 6oaltionsstyrkerne ~jeblikkeligt skal trækkes ud af Irak. Den eneste måde, at opnå demokrati og stabilitet i Mellem~sten at trække USAs væbnede styrker ud af Irak, skriver er generalen, der er en af USA's mest respekterede militære analytikere. 'Vi har oplevet, hvordan de fleste af vores allierede er trådt til side og med skadefryd betragter den måde, vi smertefuldt er last fast i Irak. Winston Churchills bemærkning, 'den eneste ting der er værre end at have allierede er ikke at have nogen', har igen vist sig sand'. skriver generalen. 'Der er ingen chancer for. at vores allierede vil gå sammen med os i Irak'. Og videre: 'Irak er det værste sted at udkæmpe omgang bedst tjent ved den amerikanske invasion af Irak? Det kampe for regional stabilitet. Hvis interesser blev i f ~ r s t e t viser sig, at Iran og Al-Qaida har haft s t ~ r sfordel af krigen, og at det vil fortsætte med at være sådan hver eneste dag de amerikanske styrker forbliver i landet'. Nu er det, jeg gerne vil sparge: Er I enige med den amerikanske general? Er det også jeres vurdering i dag, at krigen har givet s t ~ r sgevinst til Iran og Al-Qaida? t Var det det, I ville opnå - at styrke Iran og Al-Qaida? Hvad handler den krig egentlig om? ior Jeg har som bekendt izenge ryki~ei en inierviewairaie med jer begge. Dette er noget af aet, jeg gerne vil sporge jer om. Mange venlige hilsener Bo Elkjær, Ekstra Bladet
~

/Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax +45 86 13 27 21 Mobil+4520 15 13 13

-

..~.

~

~ - ~ -

X

Fra: Sendt: Til: Emne:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 5. december 2005 0656 urn@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet; fe@fe-mail.dk Spargsmål om Fallujah -rykker pa interviewaflale
O

SJ:

Kære statsminister, kære udenrigsminister Under kampene om Fallujah vurderes det, at 36.000 af byens 50.000 beboelsesejendomme blev adelagt Hvor mange af disse huse er blevet genopf~rt? Hvor mange beboere er blevet genhuset andetsteds? Jeg har som bekendt længe bedt om et interview med jer begge. Dette er noget af det, jeg gerne vil sparge om. Mange venlige hilsener Bo Elkjær, Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 Arhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586 132721 Mobil +45 20 15 13 13

Fra: Sendt: Til: Emne: SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 6. december 2005 07:04 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet; fe@fe-mail.dk Sprzrgsmål om strategiske mål i Irak - rykker p2 interviewaftale

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Mnller Præsident George W. Bush har netop offentliggjort sin 'National strategy for Victory in Iraq' (Link: htt~://www.thewashinatonnote.com/archivesllraa%20Nationa1%20Strateav%2011-30-05.~df! den nationale strateai for -. , ,seJr i Irak. Hvis man skærer al sniksnakket fra, så er der ikke meget Irak-strategi tilbage. Hvis man vurderer timingen af strategien, så kan man se, at USA's præsident George W. Bush har to vigtige mål: 1: At afholde USA's Demokratiske Parti fra at vinde midtvejs-valget i 2006 2: At afholde demokraterne fra at vinde præsidentvalget i 2008 Er dette også den danske regerings politik? Er det danske Irak-engagement dikteret af amerikanske indenrigspolitiske forhold? Bliver vi i Irak så Iænge som amerikanerne rznsker det - eller som regeringen siger, 'så Iænge irakerne rznsker det'? Hvor mange danske skattekroner - og fnrst og fremmest: Hvor mange udsendte danske soldaters og irakeres liv er regeringen villige til at ofre for at hjælpe USA's republikanske partis valgkamp? Kære statsminister, .,. i fortælle om dei ikære udenrigsminister: Er l i stand til at adskille regeringens Irak-indsats fra USA's indenrigspolitik? vil e i interview? Mange venlige hilsener Bo Elkjær. Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax+4586132721 Mobil +45 20 15 13 13

1

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
Kastellet 30,2100 Kebenhavn 0 Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 E-mail fe@fe-mail.dk

Dato:

04 NOV 2005
(Bedes anferi ved henvendelse)

Til

:

Bo Elkjær Frederiksgade 33 8000 Arhus C Statsministeriet Udenrigsministeriet Forsvarsministeriet ANMODNING OM AKTINDSIGT. a. Din e-mail af 21 OKT 2005 k FE *-;ni;; ;f 25 '3KT 22035. 1. Efterretningsoversigt Nr. 1/91 af 16 JAN 1991, AFKL. 09 NOV 2000. 2. Efterretningsoversigt Nr. 2/91 af 13 FEBR 1991, AFKL. 09 NOV 2000.

Efterretning :

Emne Ref.

:

Bilag

1. Du har ved e-mail af 21. oktober i år anmodet Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om aktindsigt i "alle akter, dokumenter, papirer, notater, arkivalier med videre vedrarende atomudvindingsanlægget og fosforsyre-produktionsanlægget i Al Qaim i Irak". Du har i den forbindelse bl.a. bedt om at få tilsendt fotokopi af sagsjournalerne og af samtlige akter i sagen.
Under Den Kolde Krig var det FE'S primære opgave at indsamle, bearbejde og 2. formidle informationer om forhold i Warszawapagten af betydning for Danmarks sikkerhed. FE rapporteringer mv. har i den periode derfor kun i mindre grad omfattet oplysninger om diverse, konkrete anlæg i Irak. De oplysninger FE i avrigt er i besiddelse af ira den pågældende periode stammer fra udenlandske ~amarbejds~artnere. Væsentlige hensyn til beskyttelsen af forholdet til fremmede magter medfarer, at der ikke kan gives aktindsigt i disse kilder, jf. offentlighedslovens 73, stk. 1, nr. 2,

3. For perioden efter 1989 kan det oplyses, at der generelt ikke kan gives indsigt i FE's klassificerede produkter og dokumenter, herunder sagsjournaler. En indsigt heri kan give mulighed for mere generelt at få indsigt i tienestens prioriteringer, kilder, samarbejd~~artnere kapaciteter, herunder teknologi og metoder. ~ k t i n d s ii~ t og dokumenterne vil efter FE vurdering derfor være til fare for væsentlige hensyn til statens sikkerhed, rigets forsvar og forholdet til fremmede magter. Anmodningen om aktindsigt afslås derfor under henvisning til offentlighedslovens §13, stk.1, nr. 1 og 2. To af FE's produkter, nemlig "Efterretningsoversigt", nr. 1 og 211991, er i anden 4. sammenhæng blevet afklassificeret i 2000 i relation til afsnit om Irak og kernevåben. Kopi af de pågældende afsnit vedlægges. Efter en konkret vurdering er det ikke muligt at identificere oplysninger eller do5. kumenter, hvorefter der delvist via ekstrahering, jf. offentlighedslovens § 13, stk. 2, kan gives aktindsigt. 6. Det kan endeligt oplyses, at FE herudover har udarbejdet selvstændige udkast til besvarelse af g 20-spargsmål stillet til forsvarsministeren, herunder i perioden april - maj 2004. Disse udkast til besvarelser er undtaget fra aktindsigt i medfar af offentlighedsloven~ 10, nr. 3.

7. Denne afgarelse kan påklages til Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 42, 1060 Kabenhavn K.

O. TOFT kommandarkaptajn Chef for Koordinationsafdelingen

af kernedben nu pidelagt efter bombforspigsrening af anlegene. De to>m& aktorer (landets eneste) er af bassintypen, hvor brzendselsstave af beriget uran er nedsznket i et Abent vandbassin. Sandsynligvisblev brzendslet fjernet fer krigsudbmddet Ligesom ved krigen med Iran, og vurderingerne er derfor, at der ikke er sket noget radioaktiv forurening som fpilge af bombardementerne.

I
1

IRAK

se af beriget uran af egen tilvirkning. Ved anvendelse af det udenlandske, berigede reaktorbrzndsel (stadigt under international kontrol) vil en simpel kerneladning måske kunne laves på mindre end et år. Materialet var tilstede ved inspektionen i november og det anses ikke for sandsynligt, at Irak vil gribe til denne udvej. Efter de nyligt fremkomne oplysninger om arbejdet med gascentrifuger i Irak, er der behov for en omvurdering af tidsterminerne for udviklingen og pro-

duktionen af de endnu

betydning for tidspunktet er, i hvor haj grsd Irak har formået at skaffe sig den forh~dne viden om konstruktionen af en funktionssikker kerneladning det vil sig om nedvendigheden af en pravesprzngning.

Il
t
-

Kernevibenudvikling og -fremstilling

Interessen muligheder for at udvikle og fremstille kernevåben er af gammel dato. I 1970'erne sagte Irak at skaffe sig plutonium til kernevåbenladninger ved at begynde på et tilsyneladende fredeligt reaktorprogram. Da teknisk hjzlp fra udlandet var nadvendig, måtte Irak undergive sig kontrol af projektet af det internationale atomenersiaeentur i Wien. som sikkerhed for. at siaKeligt materiale ikke blev overfart til våbenprogrammer. Dette i forbindelse med den israelske bombning af den fransk-irakiske OSIRAK-reaktor i 1981 satte en stopper for dette program. Den anden mulige vej til et kernevåben går over berigning af uran på den spaltelige isotop, uran-235. Irak besluttede sig for gascentrifugemetoden til denne berigningsproces, da det meste af den nadvendige teknologi kunne fremskaffes - med mere eller mindre lovlige metoder - fra en rzkke vestlige lande. Irak oprettede og anvendte i 1980'erne en omfattende indkabsorganisation til formalet med gode resultater. Frem til farste del af 1990 mente de fleste skan, at Irak ville kunne have sit farste kernevåben fzrdigt tidligst i slutningen af 1990'erne, forudsat anvendel-

,@?%k

Cz.~b*~U' as"',

A-

-<>GT@ , ..

7,'1 . -. /

Y

STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG Prins Jergens Gård 11,1218 Kebenhavn K Telefon 33 92 33 00 -Telefax 33 1 1 16 65 CVR-NR. 10-10-39-40 EAN-lokationsnummer 5798000000032

Dato: Journalist Bo Elkjzr Ekstra Bladet Frederiksgade 33 8000 &hus C
J.nr. Sagsbeh.:

11. november 2005
230-021 8 CHW Juridisk Sektion

Ved e-post af den 5. oktober 2005 til Statsministeriet har De anmodet om aktindsigt i: »alle papirer, notater, dokumenter, aktlister mv. vedrmende statsministeriets kommunikation med Forsvarsministeriet, med Forsvarets Efterretningstjeneste og med Politiet vedrnrende den anden lzkage af rapporter fra Forsvarets Efterretningstjeneste til TV2 Nyhederne i q r i ! 2004.~. e haz den 13. ekeber 2@@5 E telefonisk przciseret Erres an?r,od,.;., "'"g over for Statsministeriet som omhandlende korrespondance mellem de nzvnte myndigheder vedrnrende lzkage til TV2 Nyhederne i april 2004 af to specifikke rapporter fra Forsvarets Efterretningstjeneste dateret den 22. oktober 2002 og 7 . marts 2003.
J

Som svar på Deres anmodning om aktindsigt vedlzgger Statsministeriet temasignal nr. 174102 dateret den 22. oktober 2002 - sag 5403-3lakt 32 - samt brev af den 4. maj 2004 fra Forsvarsministeriet til sekretariatet for Det Udenrigspolitiske Nzvn bilagt brev fra Forsvarets Efterretningstjeneste til Forsvarsininisteriet af den 27. april 2004 samt rapport omhandlende trusselsvurderinger for eventuel indszttelse af danske bidrag til en mulig militzr operation mod Irak dateret den 7. marts 2003 - sag 5403-3lakt 41. Endvidere vedlzgges en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet dateret den 19. april 2004 - sag 5403-3lakt 3 1. Statsministeriet kan oplyse, at dokumenterne oprindelig blev oversendt fra Forsvarsministeriet til Statsministeriet i forbindelse orientering af Det Udenrigspolitiske Nzvn om Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering af Iraks rådighed over masse~delzggelsesvåben, hvilket tillige fremgår af vedlagte pressemeddelelse.

Statsministeriet beklager den sene besvarelse.

Med venlig hilsen

Charlotte Kriiger

Forsvarets Efterretningstjeneste
Pressemeddelelse 19. april 2004

Orientering af Det Udenrigspolitiske Nævn om Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering af Iraks radighed over
Jeg vil gerne indiede med at forklare udvælgeisen og afklassificeringen af det materiale, som Er blevet offentliggjon. Der er tale om afi<iassicicerede uddrag af Forsvarets Eiierretningst~enestec vurderinger i tiden frem til Irak-krieer,
~I CE \.i.oe.n;tr so- E.er' naske T,~enae C ~ I E ~l(i er rrec1aeei Der er 1a.e CIT i.rcer r.pr cólore: nenrc 0 5 . E CET I :~<IOOEI 2C-i cg ?:. jariar 2OC: CEI ESTITE CEE,CET ~rOeT.Fieer oaiere: 22 C~<ICC€. i:?: r a n i . ?..rir ;C:? EC- T i i V!neoerne C'IE~ECE cer '5 a3r 20CL

.

: -0.2 FIE Ticsr.err $1 E, CE. rec:i;~: \.roer y e r .CE~OE:OE: >eroter w m s >: C; li nanE 2CC1 E v,roerir.cer on<aiier c i a e slraieg ske YUrCerlngEI saml t r ~ s s e \ d~oer E nger i re a i on 1.1 oiEr.E!E SET OP .o\aq 'rE Wr ooer ,osenoe se a' oanshe siyrner lorbinoe se men ran-kr,cer Der er I i e om et repræsenial <i Udvæ gesen er a ene skel lo, a l begranse mængder. af maler.a.e II afnlassificeiinS Der er ii<xeucelaoi vurderinger eller dele af vurderinger, som afviger fra de offentliggjorte.

Afh ssslf,cai.ngen €I EnEl mder nensyn il oen gónsde e~straorcinaire sitJaiion Der er tlslraci nahs m s aoenneo ner. ha-syne. l!* cebe:n)~lese og lornooei li 'renneoe maoier har oet,dei ai OE E EI:ensiEn udvalgte vurderinger ii<ke har kurinet medtages mener ,<*a E, ae: i f n ass iicere~em a i e r i ~ e eller EOEI r6o.cnac - Z F F E B O ~ =$;E 5ES#23Er
.EF
:\€l

O€

TCCE- I\ i

CP. noro'oei i Z c E E > - ' - ~ r

S ' 'EirE

Eter i i a E m ~ c . o r ~ . i r s 7 ~ ~Y. ~ ~i r c~ ne Ferr.e I C.OE lrhifieis meOienriEr a: C € - ':cl2 ~ m ,ef i e c r FE - nan s e r - e r r s ~ r i i t ~ n i e CE OOKUTET,IE~ deres T~E:'EC C E : C E E I C ~ ~ CEOE ,C~IE,Q:E cc i<nf--c.i:I~ .JrCer "FE'S' 5.'' rCC e7e0 C I E r TaEEBOOE ?2~gEIIEE\Ei:ET

S E ros C

Dernæst vil jeg gerne forklare efi række centraie begreber. som anvendes i de offentliggjorte vurderinger Kemiske kampstoffer: Syntetisk fremstillede giflige kemikalier, der er beregnet til at dræbe eller svække personer elier p6 anden made p6f0re en fjende skade. Biologiske kampstoffer: Sygdomsiremkaldende mikroorganismer og toksiner (giflstofferj dannet af ievende organismer, der er beregnet til at dræbe elier svække personer eller p3 anden made péf0re en ilende skade. Fremfsringsmidler: F.eks. fly, arlilieri og missiler med tilh~rende særlig ammunition, Viben: Ammunition pifyldt kampstof og beregnet tii fremfffiring
Operative vaben \ i b e r hampklar stand ("aben 'oiceii !,irri dare enheoer med proceourei 10. Ceres I antence EE -0ciinret oc I r a r e l miinoskat saml OS ~1.k niarSer!r,c s8 enes s i <abnene Kan an Enoes umiddeibari).

Som det fremgar: indgar der mange elementer i spffirgsmaiet om tilstedeværelse af masse~delæggelsesvaben. Vores oplysninger har især drejet sig om kampstoffer og fremfffiringsmidler.

Som det fiemgar af det offentliggjorie materiale, s i var det FE'S vurdering at Irak: besad kemiske og biologiske kampstoiier, havde evnen til at fremlere disse med artilleri samt med ballistiske missiler på strækninger op til 650 kilometer, at der ikke var sikre oplysninger om, at Irak havde operative masseedelæggelsesv6ben. og endelig. at Irak på mellemlangt sigt (3-5 ar) ville være i stand til at udvikle kemeviben

e e e

Men vi vidste ikke, om irak havde páfyldt kampstofferne på ammunitionen og om våbnene var operative. dvs. kampklarelkiar til umiddelbar indsættelse. Her er del nok p5 sin plads at indskyde, at det er en meget almindelig procedure ierst at fyld€ f.eks. kemisk kampstoffer på ammunitionen; nár en krise optrappes. Fordelene er bl.a. at det typisk oger levetiden af det operative viberi, og det giver den fleksibilitet, at man evt. kan væige den type kampstof, som fjenden fornlodes at være mest sárbar over for.

.

Nar vi ikke havde oplysninger om kampstof, som var fyldt pá ammunition. gjorde det os derior ikke i sariig grad usikre p6 vores vurdering af. at de ville være i stand til at fremstilie kemiske og biologiske vaben med kort varsei. Dat algerende var vurdefingen af. at der var kampstoffer. og den noget mere sikre viden om. at der var fremfmiingsmidier til kemiske og biologiske "aben.

Vurderingen blev bl.a. udtrykt i et sakaldt Temasignal om Iraks masse@delæggelsesvåben, 22. oktober2002. fra Da deile Temasignal tids- og indholdsmæssigt star centralt i vores rapporierlng f0r Irak-krigen, vil jeg gerne her p& et par overheads vise de deie af Temasignalet, der nu er afklassificeret.

fiesumeet,altsa den overordnede vurdering p i forsiden. lyder her:
'

'a, v.rcerer 2: raoe c .€-'æra ce ne-r E C G : . O O C ' C ~ E *irr:sicf~er CF a: na\e E \ T E T Ii iren'cr-C i ' o s s e E I hen rcmmei Froo-nl or.snz:ac.ie; ic' n ncre rrangce. i f CE3EE :!LET i<irnpzioFe, Del ~.~CEIEE s a ' c s , l i ~ ~ a1 is* nc6 r E: i n ! i:.c> n r Cs;rocrir 'c! r ~ r r e \ i ? e -T E - *re r 2 0 t r cver EI iæ,Cic~ ;scEr ' ; ,

Den rietalierede redea~reise f0lgei. indledes sdiedes: der "Der foreiigger ingen sikre opiysningei om Iraks masseedeiæggeisesv8ben, idet det i h0j grad Er iykkedes iandet at holde et eventuelt aktivi program hemmeligt. Det er vanskeligt at holde visse dele af programmet for fremf~rincsmidleihemmeligt, og der er derior sikrere information p& dette omrade." Der f01ger hereiier mere detaijerede afsnit om kemiske vaben. bioiogiske "aben. kernevaben oc fremferingsmidler. Afsnittet om kemiske vaben i den detalierede redegerelse lyder saledes: "Der vides meget iidt om den nuværende status p iraks kemiske vabenprogram, men det vurderes at A programmet er aktivt. samt at Irak rader over savel færdige kampstoffer som udgangssloffer og orodukiionskaoacitet tii fremstillina af mindre mænoder d vderiioeie karnnstoiier. Udvalaet at hamastoffer. menes at væ're begrænset til (scovi-) senneps~assamtn ~ r v e ~ i t e n e ograrin ( ~ 6 ) : ~ e r t ikoimer mdigvis vx i cyclosarin (GF) og . . . . . Fyidning af visse typer ammunition kan sindsynligvis ske decentralt i mindre, mobiie a n l ~ g".

:

Afsnittet om biolo~iske &ben i den detalierede redesereise iyder saledes: 'Irak vurderes at have et aktivt oroaram. der tillader landet at oroducere mindre mænoder a i visse , - --. , . Spore, s i csnierler. n1droorgan;siïer OG 5 llsiotfer tioke:ner). b a i srna. moc le er. æ5 Felgenoe ijper . Eac '1 ininrscs cer 'crirsager anthfix irnilorand' . i ~ n ram1 oc1rilin~m.o~ c aflalo~r Lciino ns ef r clr n fra n2ElOrOefiner rzk nar ttcigere orer for ,l\FCOM cehiæiet i 1 andel t , a i c ~ procr;mmei i o i '$vel biologiske inkapacitanter som mikroorganismer, der angriber afgrrider eller husdyr. Der foreligger intet. der indikerer. at Irak har genoptaget disse pro grammer. iigesom formodningen om, at Irak skulle være i besiddelse ai
~ ~ ~~ ~~ ~~

koppevirus. ikke kan bekræftes.' Afsniiiet om kernevaben i den detalierede redeqarelse lyder således: 'I inspektionsperioden fra 1991 til 1998, og navnlig ener. har Irak kunnet fortsette arbejdet fra far Golfkrigen med udvikling af kerneviben pa omrader. der er nemme at skjule eller siare. ...............Siden inspektionernes ophar har Irak via dzkflrmaer saat at kabe flere tusinde soecielle aluminiumsr~r. er underaivet kontrol. fordi de er der veieonede som iotarer I oáscentrifuaertil bedanina'af uran. Formodentiia til samme fo&l har Irak saat at " " - - opbigge en proc,i<t,or. al nógneier OG nokeoe en mashire c t r *an or-ges iii el ~fbaancere centriiugerne.$arr,ei se! par ovenna-vr.1~ei ae1 ma \ - r c t r e ~saCas,r. gi al irah slaoig har et ai<iv: erogran fcr udvikling af kernevaben.'
~ ~ ~~~

.-

u

Afsniiiet om fremfarinasmidler i den detalierede redeqarelse lyder siiedes: 'AI -HUSAVN no miilinvis o o s i - ~ ~- kan fremfare EC-kamostoffer. Der er desuden indikationer os. at .. . . .. . - AL-SAMOUD . , ,~ rak nar 'a- (teter li. proc:nt'or. os teai a'r,ss: er r e 0 e r r=<*€. cce ce oier 1 : *rr Fiernler n; OC ECkam~siaf'arK X cesuotr sne r,eo savel cernsnoeoe ' e ~ snet *.CCIEIE s c n .oerr.inceae O ) L n r , z n r e c Aer z rir \ er.ic,es .AV i r 6ecge t!pe' rarenes mesi ei'e6i A s c r s:re le;: Fasai s ~ n i g e tani<e <ors)nei v e d c.ser har .....gennemfart veiiykkeae tests med spredning a i ............. Tii UAV'eme harer fiy bygget p& grundlag a i :ra-n ngr',ei -.;E 7;ec e r .=tnei'icc~ F& 709 hrr r e - ogss r . rcrc 1: t er .noer -CL,< r c Der .Eriss. ,e .C<I~!EOE i s ~ i i r :(CI i ~re~et:\r.'r.gal el iraktsn - ' F ' er:! ~ r C -r .c c\er n ssim 05 -'A! er ces aner re, 00s: F 5 0 i - ' c ~ n e i i e c .ccnsis' ,r=tikec cos ca F: n r 5C a; .>C rr monergrarzier i 2 2 n i in,.Ier,red€?e~ . l i 0 og l 5 5 mm anillerigranater samt 250 og 500 kg flybomber tii fremfaring af 66-kampstoffer. Ogsb specialstyrker vii kunne udlagge BC-kampstoffer. '
~ ~ ~ ~~~~ ~ ~

=f

Cgss om% e r i',&s m i 1 ~ f e 2 e~ g p s i c : a t ~ n coVisEIC<EIE C G T,EEI ~ - J P O , ~ E ~ ~ E ~ B E r' Fi.i,rer z' e proo.ni oet\oning -o: as-an s ntiernecspc iii*' ei o.gen .arti ~s 'ere r-rcrecs E O E ~ ae< U O ~ E ~ O E E g s r . ~ arei . er, Ocuiooer-ncvemoer i . n o i e n t e r 2302 iotener ai blne r d ~ rher CEI ilerLgE~ ~ i nerar. :i OE cVeni gg,one .OOTEC bl a

-

'Irak vdiceres 'ofisal a i proadcere og opecge e l breci . o t ~g el nem SKE hampstoiier og IInirenae a n z ~ n ' l i o r , nerdnoer spranphoueae. li SCJD 6 Al-husayn Irak CenflleOE. J0s:rSnl grao <emsi<€kampsiover w g e r moc ~ iran 19SC.66 oc r.aieo:E ae1 norc. o€ #,e* oose moc anceis ecen hdro si<€oeio kfiina. r a nar s oer F h inspektionerne ophane i i 9 9 3 genopimrt visse a i de anleg, som f ~ i990 producerede kemiske kampstoffeiii'. r
'

-

-

-

-

"Irak havde indtil Golfirigen i 1991 e1 avanceret biologisk ~Sbenprogram oplagde bl.a. anlhrax og og botulinumtoksin som fardig ammunition. Desuden eksperimenterede irak med ricin og et antai svodomsfremksideride mikrooraanismer. Under oo efter Golfkrioen biev Erkendte oroduktionszni&P for samt . aeno.cn,nger i ' c . o . ~ ~ s n.a%r ii.inieiS,ofi .mer ,ra< ..rceIes SI r s . e 5 6 - t caof pro0~ni.crs;Csi.i c 'Z~C;E ~smpsiofrer i m : s i n s \ € goroFiscet sine akii~iieier c T r i c e ' € 1 1 ~ 'C h - . i s ~ e ~ t ~ n e r cprer i i r , o i i r c e i rer S ps nEs . r ~ h J-CI'IC C ~ T Z ~FEIICT :~CCU.IIC~ ~'~BI:CICIE er. i n e r -i7=* FrooJ6l gner r c ' C E ce'scn t

.

Og endelig i den generelie vurdering: "irak vurderes at have et antai kemiske vaben. Det er sandsynliQt. at disse viben kan fremferes meo fly. anilleri. morterer og missiiei. Irak vurderes ogs8 at rade over biologiske vaben.'

Oet er min opfaneise. at de offentliggjorte vurderinger dokumenterer. at det frem til irak-krigen overoldnel set hele tiden var Forsvarets Eiterretningstjenestes vurdering. at irak sandsynligvis radede over bioiogiske og kemiske vaben. Som det fremgar. er der ikke lais om et gennemgAende ordret cilat men om en sammenfattende gengiveise af hovedbudskabet i vurderingerne. Det har saledes ogs8 veret FE'S budskab. a l Irak ikke samarbejdede fuldt ud med FN. men tvenirnod fonsat anskede at rade over masseadelæggelsesvaben og i den forbindelse Ogsd havde et program for udvikling af kernevaben. eller overhængende trussel mod For god ordens skyld vil jeg gerne tiifaje, at FE ikke sa nogen aj~blikkelig Danmark fra irakiske massesdelæggelsesvaben, eller for, at Irak stillede sine masseadelæggelsesvaben til ridighed for terrorister. Enhver vurdering er forbundet med usikkerhed. Det gjaldt ogsa vurderingen af Iraks rédighed ovei

Seiv om der ikke var sikre oplysninger om Iraks masseadeiæggeisesvaben,var der tiistrekkeligt grundlag for at lave en eiierretningsm~ssig vurdering. Det er kiari, at vi gerne ville have haii endnu bedre kilder, men at der var et grundiag for at foretage en vurdering. var vi ikke i tvivi om.

Som det fremgar af de offentliggjorie vurderinger, skete der kun mindre justeringer af FE'S vurdering i perioden frem til Irak krigen. Den præcise formuiering i de enkeite vurderinger afhang dels a l sammenhangen. deis af ae informationer der var til radighed p5 det givne tidspunkt 09 den deraf fmlgende analyse og vurdering. Det offentiiggjorieudvalg viser ogs6. at vi ikke skerpede vores vurdering frem tii lrak-krigen. FE'Svurdering baserede sig bade p& nationait indhentede opiysninger. p i samarbejdsparlneres irurderinger. NATO-vurderingersamt p2 rapporlerne fra FN's vabeninspektarer Mere præcist:
e

e e e

en iille dei var nationait indhentet. hovedp.rien bestod af materialer og vurderinger fra szmsrbejdsparlnere. en dei var opiysninger og vurderinger fra NATO. og en stor del stammede fra FN's vdbeninspektarers rappoiier fra perioden 1991 - 2003.

Alt materiaiet har naturiigvis været genstand for en selvstændig bearbejdning og analyse i FE Cedor er der ogei riorrnetion€i som FE rsr haft til rad gheo s c r enier. in*E er bie.el Enbenat e ler afivenai rnec siol forstgt gnec toei oe af farsi<elige arssger o € \ idroerei sor minore ifo$eroiga A' fonrdicnccshens/r h i n eg r-e komme meo Konkrete eksempisr Det er vores opgave at sikre at regeringen har et nationait eflerretningsgrundlag
KJr

er

Vi indsamler, bearbejder o$ formidler information om forhoid i udlandet af betydning for Danmarks siknerhed. Det har vi ogsa gjori i ieiation tii sprargsmaiet om Iraks radighed over masse0deiaggelsesvaben.

Afslutningsvis vii jes gerne unGerstrege. at hverken jeg - Eli81min forgænger - p& noget tidspunkt er bievel bekendt med. at medarbejdere skulle have varet uenige i de vuraeringer. som tjenesten har udsendt. Endelig vil jeg gerne navne. at den tidligere chei- som jeg har driiiel det med deier de synspunkter og hoidninger, jeg her har fremsat.

-

Emne nr.

22. oktober 2002 Sider iait: 4
Temasignal nr. 174102

Iraks masseerdeIzggeIsesv3ben

Resume:
Irak vurderes at rade over færdige kemiske og biologiske kampstoffer o g at have evnen til fremfaring af disse. Hertil kommer produktionskapacitet f o r mindre mængder af begge typer kampstoffer. Det vurderes sandsynligt, at Irak nok har et aktivt udviklingsprogram for kernevaben, men ikke rader over et færdigt vaben.

H KUN TIL N
#Li
, '

E
, ,

&. id / / .' g.
I

, . r

/

~ ~ T NALT BRUG .. _<.,,h ,.g/k'',p55,;.

'i

-'

&~~.f*//..'

. .,
.--c,

.-.

,>-

Detaljeret redegarelse
Der foreligger ingen sikre oplysninger om Iraks masse~delæggelsesvaben, idet det i h0j grad er lykkedes landet at holde et eventuelt aktivt program hemmeligt. Det er vanskeligt at holde visse dele af programmet for fremf0ringsmidler hemmeligt. og der er derfor sikrere information p& dette omrade. Kemiske vaben Der vides meget lidt om den nuværende status pa Iraks kemiske vabenprogram, men det vurderes at programmet er aktivt, samt at Irak rader over savel fzrdige kampstoffer som udgangsstofier og produktionskapacitet til fremstilling af mindre mængder af yderligere kampstoffer. Udvalget af kampstoffer, menes at være begrænset til (svovl-)sennepsgas samt nervegiftene VX og sarin (GB). Hertil kommer muligvis cyclosarin (GF) o g . Fyldning af visse typer ammunition kan sandsynligvis ske decentralt i mindre, mobile anlæg.
Y

lrak vurderes at have et aktivt program. der tillader landet at producere mindre mængder af visse mikroorganismer og giftstoffer (toksiner), bl.a. i sma, mobile anlæg. Falgende typer : Sporer af bakterien Bacillus anthracis. der forårsager anthrax (miltbrand), , ricin samt botulinum- og aflatoksin. Udvinding af ricin fra kastorb~nner . Irak har tidligere over for UNSCOM bekræftet, at landet havde programmer for savel biologiske inkapacitanter som mikroorganismer, der eller husdyr. Der foreligger intet, der indikerer, at lrak har angriber afgr~der genoptaget disse programmer, ligesom formodningen om, at Irak skulle være i besiddelse af koppevirus, ikke kan bekræftes. Kernevåben I inspektionsperioden fra 1991 til 1998, og navnlig efter, har Irak kunnet fortsætte arbejdet fra f0r Golfkrigen med udvikling af kernevaben p5 omrader, der er nemme at skjule eller s l ~ r e . . Siden inspektionernes ophar har Irak via dzlkfirmaer s0gt at kabe flere tusinde specielle aluminiumsr~r, er underder
S

KUN TILE: H& $ ? N T
, ,,G L.
8 ,
,f

i i ;...i , ' ?,;rL9y~b., ,,'I/~J*&
?K
4

. ,

.

BRUG
'

/>'

i

,

. .

,dl>

. /x..;4-/,,.~ c. ,.
~9:
,

- . .

.

_- . .

KUN TIL N ~ N A L BRUG T

/q&&,wf;,b,;/JM;<*
~

7
~

..>
w

. , :

f .>.

,

givet kontrol, fordi de er velegnede som rotorer i gascentrifuger til berigning af uran. Formodentlig til samme formal har Irak sagt at opbygge en produktion af magneter og indkabe en maskine, der kan bruges til at afbalancere centrifugerne. Samlet set g0r ovennævnte, at det ma vurderes sandsynligt, at Irak stadig har et aktivt program for udvikling af kernevaben.

m

Iraks ballistiske missilprogram omfatter farst og fremmest AL-SAMOUD, med flydende brændstof, som har været afpravet flere gange, og ABABIL-I00 med fast brændstof. Begge disse missiler vurderes at kunne flyve længere end de af FN tilladte 150 km, AL-SAMOUD saledes mindst 200 km og maske op til km. Hvis ABABIL-100 indsættes. vil det sandsynligvis være som "battiefield rocket" uden styring og med et konventionelt sprænghoved. Irak har desuden sandsynligvis op til 20 AL-HUSAYN SRBM med en rækkevidde operative. Disse missiler vil pa 600 - 650 km, som hurtigt vil kunne g ~ r e s bl.a. kunne nå mal i hele Israel. AL-HUSAYN og muligvis ogsa AL-SAMOUD kan fremfare BC-kampstoffer. Der er desuden indikationer pa, at Irak har faciliteter til produktion og test af missiler med en rækkevidde pa over l000 km. Fremfaring af BC-kampstoffer kan desuden ske med savel bemandede (f.eks. helikoptere) som ubemandede fly (Unmanned Aerial Vehicles, UAV'er). Begge typer indrettes mest effektivt som sprajtefly pasat særlige tangennemfmk vellykkede tests med ke forsynet med dyser. Irak har . Til UAV'erne harer fly bygget p& spredning af grundlag af træningsflyet L-29 med en rækkevidde p& 700 km, men ogsa mindre typer er under udvikling. Den længst udflajede distance for en prerveflyvning af et irakisk UAV er 500 km. Ud over missiler og UAV'er besidder Irak o g s i FROG 7 "battlefield rockels" (rækkevidde ca. 65 km), 80 og 120 mm mortergranater, 122 mm artilleriraketter, 130 og 155 mm artillerigranater samt 250 og 500 kg flybomber til fremfaring af BC-kampstoffer. Også specialstyrker vil kunne udlægge BCkampstoffer.

P5 grund af starrelsen af et eventuelt irakisk kerneviben er der kun enkelie irakiske fly, der vil kunne fremf~re det. Alternativer kan vsre utraditionelle sasom lastbiler og skibe. fremf~ringsmidler

Perspektiver
Irak har siden Golfkrigen forstiet at udnytte svaghederne i de internationale sanktioner til langsomt at genoptage programmerne savel for rnasse~delæggelsesvaben som for disses fremf~ringsmidler.

Med udsigten til at vabeninspektionerne bliver genoptaget i en mere handfast
form har Irak ikke længere kunnet regne med at kunne slippe afsted med at skjule aktiviteter blot ved at besværliggare inspektarernes arbejde. Pa o m r a til det biologiske og kemiske "aben vil skiftet fra stcarre, station~re mindre, evt. mobile produktions- og opbevaringsanlæg derfor fortsætte. , Det vil, selv hvis de internationale sanktioner brydes eller h ~ v e stage Irak mindst fem år selv at producere tilstrækkeligt med fissilt materiale i vabenkvalitet til at bygge et kernevåben. Lykkes det derimod for landet at fa fissilt materiale i våbenkvalitet udefra, kan det have kernevaben et til to ar efter. Der er dog ingen indikationer pa, at dette allerede er sket. For fremfaringsmidler forventes Irak dels at fortsætte udvikling og produktion af missiler med en rækkevidde pa over de tilladte i 5 0 km, dels at satse p i udlægning af BC-kampstoffer ved hjælp af mindre typer UAV'er, der samtidig opnar en foraget rækkevidde.

D
Nærværende temasignal destrueres ved modtagerens egen foranstaltning ved emnets abenbare forældelse eller efter senest et ar.

H &T @G I KUN TIL NALT BRUG

Sekretanatet for Det Udenrigspolitiske Nævn

Sajshe!ianaiei

KKC

I fortscettelse af redep~relsentil Det Udenrigspolitiske Nzvn den 19. april 2004 genfremsendes Forsvarets Efterretningstjenestes tmsselsvurdennger fra den 7. og 15. maj 2004 til fordeling til nævnets medlemmer. idet at alle bilag nu som lovet er blevet afklassificeret i relation til truslen fra masseciidelseggelsesviben.

P.M.\' E.B.

Datc

i

i5

% ,; C.

- Check kr.

- 0nskes retur ' ; hnn& F*

Fremsendes uden f0lgeskriveise W f 0 l g e aftale I henhold til b r e v i t e l e f ~ n s s m t a i ~ ~ f . Tilbagesendes med tak for ihr. Ring venligst herom. 11:. lok.__ - Til Deres orienterinc Til godkendelse Deres udtalelser udbedes ?il underskrift - Kan beholder

-

-

tildaknpg a:

<rL,Ryy&n%,
Med venlio hilsen
F?-MC1*%-:

u-

J

hi

& i

h ,

-rLhUT g m e
r5

__

/, b%&

h

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
Kastellet 30, 2100 K~benhavn 0 Telefon 3 3 3 2 55 66 Telefax 3 3 93 13 20 E-mail fe@fe-mail.dk

l

! Dato: 27 APR 2004
(Bedes anfefi ved henvendelse)

Til Emne Bilag

:

Forsvarsministeriet, l.kontor Att.: MJ K. Kolding AFKLASSIFICEREDE DOKUMENTER TIL DET UDENRIGSPOLITISKE NÆVN.

:

2.

i. Afklassificeret FE dokument af 07 MAR 2003. Afklassificeret FE dokument af 15 MAR 2003.

Vedlagte to afklassificerede dokumenter fremsendes med henblik p i oversendelse til Det Udenrigspolitiske Nævn.

O. TOFT komrnand~rkaptajn Chef for Koordinationsafdelingen

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
Kastellet 30, 21 00 KBbenhavn 5 Telefon 33 32 55 66 Telefax 3 3 93 13 20 E-mail fe@fe-mail.dk

/x
Xnr.: Antal sider:
11 1

2

1 Nr.:
/Dato:

07 MAf? 2 0 0 3
(Eedes anferi ved henvendelse)

Til Emne

:
:

Forsvarsministeriet Forsvarskommandoen

xnr. 1111 211 1

-

TRUSSELSVURDERINGER FOR EVENTUEL INDSÆTTELSE AF DANSKE BIDRAG TIL EN MULIG MILITÆR OPERATION MOD

w.
Reference : Bilag
:

FMN fax 009379 af 06 MAR 2003, (HEM).
1.

2.

3.
4.

5. 6.

7.

Trusselsv'irdering for e dinsk specia!~pe:aticnsctyrkebidiay ! , (HEM, KUN TIL NATIONALTBRUG) Trusselsvurdering for eventuel indsættelse af en dansk ubád i en mulig militær operation mod Irak, (HEM, KUN TIL NATIONALT BRUG). Trusselsvurdering for eventuel indsættelse af et dansk kirurghold p& et hospitalsskib i en mulig militær operation mod I r a k , (HEM, KUN TIL NATIONALT BRUG). Trusselsvurdering for et kirurghold der indsættes i lande o m kring Irak, (HEM, KUN TIL NATIONALT BRUG). Trusselsvurdering for indsættelse af danske F-16 i Tyrkiet, (HEM, KUN TIL NATIONALT BRUG). Trusselsvurdering for indsættelse af et dansk specialoperationsstyrkebidrag i den centrale del af Irak, (HEM, KUN TIL NATIONALT BRUG). Trusselsvurdering for et kirurghold ved et felthospital, som piaceres i Irak, (HEM, KUN TIL NATIONALT BRUG).

1. Hermed fremsendes Forsvarets Efterretningstjenestes trusselsvurderinger for eventuel indsættelse af danske bidrag til en mulig militær operation mod Irak. 2. Trusselsvurderingerne afspejler den aktuelle situation samt d e foreliggende oplysninger om enhedernes deployering og evt. indsættelse. Vurderingerne kan salede,= =ridre sig i takt med udviklingen.

KUN TIL
3.

IONALT BRUG

Uden bilzg kan naverende skkivelse nedklassificeres til TIL TJENESTEBRUG

2

H

#

ELIGT

f

/%

M

*
KUN TIL N
Bilag 1 til FE skr. NALT BRUG).
DO?'

af 67 MAR 2003, (HEM, KUN TiL NATIOXnr.: 111 Antal sider: 11

TRUSSELSVURDERING FOR ET DANSK SPECIAL~E.WTI.QNSSTYRKEBIDRAG

36. Der foreligger ingen sikre oplysninger om, at Irak har operative masse~delarggelsesvåben. Det vurderes dog, at Irak er i besiddelse af biologiske og kemiske kampstoffer (B- og C-kampstoffer) samt evnen til at fremf~re disse.
Kemiske vaben.

37. Det vurderes, at udvalget af kampstoffer, , omfatter svovlsennepsgas samt VX, sarin (GB) og cyclosarin (GF), sidstnævnte o g s i i blanding m e d sarin (GBIGF). Hertil kommer muligvis . Inkluderet er således blistergas, nervegifte og
Irak har praktisk erfaring med at anvende kemiske vaben under feltforhold. Bioloaiske vaben. 38. Det vurderes, at f~lgende typer er : Sporer af bakterien Bacillus arithracis, der forårsager miltbrand (anthrax), ricin samt botulinum- og afiatoksin. Hertil

kan sandsynligvis f0jes Radioloqiske v5ben.

, .

samt sporer af bakterien

39. Radiologiske vhben (og& kaldet "Dirty bombs", fordi formalet er forurening af et ornride med radioaktivt materiale). Det vurderes, at hverken Iraks regulære styrker eller terrorgrupper har radiologiske vhben. Kerneviben. 40. Det vurderes, at Irak ikke har kernevhben,

Fremf0rin~smidler masse~delæ~aelsesv~ben. for
41. Irak vurderes fortsat at have tre typer ballistiske missiler, der vurderes at k u n n e anvendes som fremf~ringsmiddel B- og C-kampstoffer for

-

AL-HUSAYN (rækkevidde ca. 650 km), AL-SAMOUD (der trods den af FN tilladte rækkevidde p5 150 km vurderes at kunne række 200 - km) ABABIL-1 00 1 AL-FATAH ( km). vil u d g ~ r e potentielt mål for et

En base for specialoperationsstyrker ballistiske missiler med B- og C-kampstoffer.

42. Irak har bemandede fly som f.eks. MIRAGE F1 og MIG-21 samt droner som det ombyggede træningsfly L-29 og andre, mindre typer, der er indrettet som s p r ~ j t e f l y eller kan f r e m f ~ r e og C-karnpstoffer i bomber eller droptanke. B43. Til fremf~ring B- og C-kampstoffer besidder Irak, ud over ballistiske missiler, af fly og droner, ogsa den taktiske raket FROG-7, 122 mm artilleriraketter, 130 mm og

152/155 mm artillerigranater. Det vurderes dog, at disse frernf~ringsrnidler r i m a r t p vil være anvendelige til udlægning af C-kampstoffer.
44. Sprænghoveder, artilleriraketter og -granater med b- og C-kampstoffer vil endvidere kunne anvendes som minering og lureminering.

SUNDHEDSFORHOLD

TRUSSELSNIVEAUET FOR DANSKE ENHEDER

KUN TIL

I o

74. Truslen fra 6- og C kampstoffer vurderes som MIDDEL.

Bilag 2 til FE skr. NALT BRUG).

, KUN TIL NATIO-

Xnr.: l1 l Antal sider: 9

TRUSSELSVURDERING FOR EVENTUEL INDSÆTTELSE AF EN DANSK UBAD I EN MULIG MILITÆR OPERATION MOD IRAK.

DEN MILITÆRE TRUSSEL Irak.

Det irakiske luftv6ben råder over jagerbombere og helikoptere, som kan udru9. stes til brug i offensive operationer mod maritime overfladeenheder. Den s t ~ r s t e trussel i denne sammenhang vu:de:es at kernrne frr. ?Al!3AGEF?, rom ! e n udrurter med Exocetmissiler samt fremf~re kemiske kampstoffer ved hjælp af spraytanke eller bomber. Generelt vurderes det irakiske luftvaben kun i meget begrænset omfang at være i stand til at u d f ~ r e offensive operationer. idet man dog med flere flytyper h a r gennemf~rt træning i dette. Iraks offensive fly har generelt en kort r~kkevidde, som vil begrænse deres anvendelsesmuligheder uden for eget territorium.

H M< E$ KUN TIL N y 1

ALT BRUG

6/7. d b *

d

Y

37. Der foreligger ingen sikre oplysninger om, at Irak har operative m a s s e 0 d e l ~ g gelsesvaben. Det vurderes dog, at Irak er i besiddelse af biologiske og kemiske kampstoffer (B- og C-kampstoffer) samt evnen til at fremfwre disse. Kemiske våben.
38. Det vurderes, at udvalget af kampstoffer, , omfatter svovlsennepsgas samt VX, sarin (GB) og cyclosarin (GF), sidstnævnte o g s i i blanding med sarin (GBIGF). Hertil kommer muligvis . Inkluderet er saledes blistergas, nervegifle og

Irak har praktisk erfaring med at anvende kemiske váben under feltforhold. Bioloqiske viben. 39. Det vurderes, at fwlgende typer er : Sporer af bakterien Bacillus anfhracis, der forársager miltbrand (anthrax), ricin samt botulinum- og afiatoksin. Hertil kan sandsynligvis fwjes samt sporer af bakterien Rsidiolo~iske váben.

40. Radiologiske váben (og& kaldet "Dirty bombs", fordi formalet er forurening af et omráde med radioaktivt materiale). Det vurderes, at hverken Iraks regulære styrker eller terrorgrupper har radiologiske våben.
Kernevaben.
41.

Det vurderer, at Irak ikke har kerneváben.

HEM

d &

42. Irak vurderes fortsat at have tre typer ballistiske missiler, der vurderes at kunne anvendes som fremf~ringsmiddel B- og C-kampstoffer for

v

-

-

AL-HUSAYN (rækkevidde ca. 650 km), AL-SAMOUD (der trods den af FN tilladte rzkkevidde p& 150 km vurderes at kunne række 200 - km) ABABIL-1O I 0 AL-FATAH ( km).

Irak har bemandede fly som f.eks. MIRAGE F1 og MIG-21 samt droner som d e t ombyggede træningsfly L-29 og andre, mindre typer, der er indrettet som spr~jtefiy eller kan fremf~re og C-kampstoffer i bomber eller droptanke. Baf Til fremf~ring E- og C-kampstoffer besidder Irak, ud over ballistiske missiler, fly og droner, ogss den taktiske raket FROG-7, 122 mm artilleriraketter, 130 mm og 1521155 mm artillerigranater. Det vurderes dog, at disse fremf~ringsmidler primazrt vil være anvendelige til udlægning af C-kampstoffer. SUNDHEDSFORHOLD

KUN TIL NAT

8

/z@-/d

HE
KUN TIL N
Bilag 3 til FE skr. NALT BRUG). Xnr.: /l 1 Antal sider: 9

TRUSSELSVURDERING FOR EVENTUEL INDSÆTTELSE AF ET DANSK KIRURGHOLD PA ET HOSPITALSSKIB I EN MULIG MILITÆR OPERATION M O D WK.

DEN MILITÆRE TRUSSEL

m.

l

HEM

d 9i = n . ,P p r

/ M

HEM

6 IGT

Det irakiske luftvaben rader over jagerbombere og helikoptere, som kan u d r u S. stes til brug i offensive operationer mod maritime overfladeenheder. Den s t ~ r s t e trussel i denne sammenhæng vurderes at komme fra MIRAGE F1, som kan udrustes med Exoce!mirsi!er sam! fremforre kemiske kamps!nffer ved hjalp af spraytanke ^!!er bomber. Generelt vurderes det irakiske luftvaben kun i meget begrænset omfang at offensive operationer, idet man dog med flere flytyper h a r være i stand til at u d f ~ r e gennemfart træning i dette. Iraks offensive fly har generelt en kort rækkevidde, s o m vil begrænse deres anvendelrssmuligheder uden for eget territorium.

Iran,

KUN TIL NATID ALT BRUG

'd

2

36. Der foreligger ingen sikre oplysninger om at Irak har operative masseodelæggelsesvaben, idet det i haj grad er lykkedes Irak at hemmeligholde et eventuelt a k t i v t program. Det vurderes dog, at Irak er i besiddelse af biologiske og kemiske karnpstoffer (B- og C-kampstoffer) samt evnen til at fremf~re disse.
Kemiske vsben.

37. Det vurderes, at udvalget af kampstoffer, , omfatter svovlsennepsgas samt VX, sarin (GB) og cyclosarin (GF), sidstnævnte o g s i i blanding m e d sarin (GBIGF). Hertil kommer muligvis Inkluderet er saledes blisterscis, nervegifle og
Irak har praktisk erfaring med at anvende kemiske viben under feltforhold.

38. Det vurderes, at faigende typer er : Sporer af bakterien Bacillus anthrcicis, der forarsager miltbrand (anthrax), ricin samt botulinum- og aflatoksin. Hertil samt sporer af bakterien kan sandsynligvis fajes Radioloaiske vaben.

39. Vabnene kaldes ogs6 ofte "Dirty bombs", fordi formalet er forurening afet o m rade med radioaktivt materiale). Det vurderes, at hverken Iraks r e g u l ~ r styrker eller e terrorgrupper har radiologiske viben.

KUN TIL NAT

BRUG

7

W E KUN TIL N
Kerneviben. 40.
1

LIGT NALT BRUG
l

Det vurderes, at Irak ikke har kernevaben.

41. Irak vurderes fortsat at have tre typer ballistiske missiler, der vurderes at k u n n e for anvendes som fremf~~ringsmiddel B- og C-kampstoffer

-

AL-HUSAYN (rækkevidde ca. 650 km), AL-SAMOUD (der trods den af FN tilladte rækkevidde p2 150 km vurderes at kunne række 200 - km) og ABABIL-I O / AL-FATAH ( km). 0

Irak har bemandede fly som f.eks. MIRAGE F1 og MIG-21 samt dronersorn det ombyggede træningsfly L-29 og andre, mindre typer. der er indrettet som spr~jtefly eller kan fremfare B- og C-kampstoffer i bomber eller droptanke. af Til fremf~ring B- og C-kampstoffer besidder Irak, ud over missiler ogdroner, ogs& 82 og 120 mm mortergranater, 122 mm artilleriraketter, 130 og 1521155 m m artillerigranôter samt 250 og 500 kg flybomber. . Ogsk specialstyrkervil k u n n e udlægge B- og C-kampstoffer. sprænghoveder, artilleriraketter og -granater med B- og C-kampstoffer vil endvidere kunne anvendes som minering og lureminering. SUNDHEDSFORHOLD

HEM
KUN TIL NAJI$NALT
Bilag 4 til FE skr. NALT BRUG).

af 07 MAR 2003. (HEM, KUN TIL NATIOXnr.: /l 1 Antal sider: 4

TRUSSELSVURDERING FOR ET KIRURGHOLD DER INDSÆTTES I LANDE OMKRING IRAK.

TRUSLEN FRA MASSE~DELÆGGELSESVABEN
10. Der foreligger ingen sikre oplysninger om, at Irak har operative m a s s e ~ d e i a g gelsesvaben. Det vurderes dog, at Irak er i besiddelse af biologiske og kemiske kampstoffer (B- og C-kampstoffer) samt evnen til at fremfare disse.

Kemiske vaben. 11. Det vurderes, at udvalget af kampstoffer, , omfatter svovlsennepsgas szmt VX, sarin (GB) og cyclosarin (GF), sidstnc~vnte ogsa i blanding med sarin (GBIGF). Hertil kommer muligvis . Inkluderet er således blistergas, nervegifte og Irak har praktisk erfaring med at anvende kemiske vaben under feltforhold. Bioloqiske viben.
: Sporer af bakterien dacillus an12. Det vurderes, at fdgende typer er thracis, der forarsager miltbrand (anthrax), ricin samt botulinum- og anatoksin. Hertil

KUN TIL NAT

!&ALT BRUG

2

HE
K U N Tlb N
kan sandsynligvis fejes Radioloaiske våben.

LIGT NALP BRUG

fy l*

1

samt sporer af bakterien

13. Radiologiske v5ben (også kaldet "Dirty bombs", fordi formalet er forurening a f et ornráde med radioaktivt materiale). Det vurderes, at hverken Iraks regulære styrker eller terrorgrupper har radiologiske våben. Kerneváben. 14. Det vurderes, at Irak ikke har kerneváben. Fremf~rinqsmidler masse0delæaaelsesvåben. for 15. Irak vurderes fortsat at have tre typer ballistiske missiler. der vurderes at kunne anvendes som fremf~ringsmiddel B- og C-kampstoffer for - AL-HUSAYN (rækkevidde ca. 650 km), AL-SAMOUD (der trods den af FN tilladte rækkevidde pa 150 km vurderes at kunne række 200 - km) ABABIL-100 / AL-FATAH ( km).

-

16. Irak har bemandede fly som f.eks. MIRAGE F1 og MIG-21 samt droner s o m det ombyggede træningsfly L-29 og andre, mindre typer, der er indrettet som sprajtefly elle: k m !rem!-re B- og C-kampstoffer i bomber eller droptanke. af 17. Til fremf~ring B- og C-kampstoffer besidder Irak, ud over ballistiske missiler: fly og droner, og& den taktiske raket FROG-7, 122 mm artilleriraketter, 130 mm og 1521155 mm artillerigranater. Det vurderes dog, at disse fremfaringsmidler primart vil være anvendelige til udlægning af C-kampstoffer.
18. Sprænghoveder, artilleriraketler og -granater med S- og C-kampstoffer vil endvidere kunne anvendes som minering og lureminering.

19. Det vurderes ikke, at Irak bevidst vil rette et angreb med rnasse~del~ggelsesvsben mod et felthospital. Der eksisterer dog en mulighed for, at et felthospital kan angribes ved en fejltagelse, eller rammes indirekte af B- ogleller C-kampstoffer, hvorfor truslen vurderes som MIDDEL. SUNDHEDSFORHOLD

K U N TIL NA$!I;~~ HEM

ALT BRUG

3

A@JJ~-&d&

HE KUN T i t N
Bilag 5 til FE skr. NALT BRUG).
7 MAR 2003, (HEM: K U N TIL NATIO-

1

Xnr. /l 1 Antal sider: 4

TRUSSELSVURDERING FOR INDSÆTTELSE AF DANSKE F-16 I TYRKIET.

H€ KUN TIL N
Bilag 6 til FE skr. NALT BRUG).

&@Y
, (HEM, K U N TILNAT10-

Anr.: 11 1 Antal sider: 13

TRUSSELSVURDERING FOR INDSÆTTELSE AF ET DANSK SPECIALOPERATIONSSTYRKEBIDRAG I DEN CENTRALE DEL AF IWK.

DEN POLITISKE SITUATION

HEMWI LIGT

'i

I forbindelse med en egentlig militær offensiv fra den amerikansk ledet koalition 8. vil vurderes det, at den irakiske tærskel for anvendelse af masseadel~ggelsesvaben blive formindsket.
Irak kan have to mfrl for anvendelse af masse@deiæggelsesváben. e n e har Det et strategisk sigte, idet biologiske og kemiske viben kan anvendes mod koalitionens styrkeopbygning i nabolandene, mod Israel, mod USA's allierede i Golf-omridet o s mod den irakiske civilbefolkning.

9.

10. Det andet mal kan vaere pa det mere operative niveau ved, at vente med at anvende rnasse~delæggeisesvåben indtil koalitionsstyrkerne nar omkring 100 kilometer skulle massere sine styrker fra Bagdad. Da vil koalitionens iandstyrker n~dvendigvis for at kunne slô igennem Republikanergardens yderste forsvarsring. I denne situation vurderes de:, a! de?vilv z r e de! bedste tidspunkt for Saddam Hussein, at anvende kemiske og máske biologiske viben mod koalitionens troppekoncentrationer

DEN MILITÆRE SITUATION. HERUNDER TRUSSELSVURDERING

HE
KUN TIL N

DEN OPERATIVE SITUATION

I en afsluttende f ~ s evil den direkte trussel fra deiekti, onsmidler og "hunter-force" vEre minimal. hvorimod den indirekte trussel for at blive udsat for f~lgerne masseadelarggelsesvabenog "blue on blue" vil ages. af

KUN TIL

4

A

RaYv/

&Y

BRUG p - Ad. &"

&'&V

Kemiske váben. 50. Det vurderes, at udvalget af kampstoffer, , omfatier svuvisennepsgas samt VX:sarin (GB) og cyclosarin (GF), sidstnævnte ogsá i blanding med sarin (GBIGF). Hertil kommer muligvis , Inkluderet er saledes blistergas, newegifie og Irak har praktisk erfaring med at anvende kemiske vgben under feltforhold.

51. Det vurderes. at f~lgende typer : Sporer af bakterien Bacilicrs anthracis, der forarsager miltbrand (anthrax), ricin ramt botulinum- og aflatoksin. Hertil kan sandsynligvis f ~ j e s samt sporer af bakterien

52. Det vurderes: at Irak hverken har kernevAben eller radiologiske vsben.
Fremforinqsmidler for WMD.

53. Irak vurderes fortsat at have tre typer ballistiske missiler, der vurderes at kunne for anvendes som fremf~ringsmiddel B- og C-kampstoffer - AL-HUSAYN (rækkevidde ca. 650 km), - AL-SAMOUD (der trods den af FN tilladte rækkevidde p i 150 km vurderes at kunne række 200 - km) - ABABIL-100 / AL-FATAH ( km).

HE KUN TIL N

LIGT

NALP BRUG

Indszttelse af ballistiske missiler mod specialoperationsstyrker er dog mindre sandsynlig pga. disse patruljers ringe st~rrelse, kombineret med missilernec ringe trasfsikkerhed. 54. Irak har bemandede fly som f.eks. MIRAGE F1 og MIG-21 samt droner s o m det ombyggede træningsfly L-29 og andre, mindre typer, der er indrettet som spr~jtefly eller kan fremfare B- og C-kampstoffer som bomber eller med spraytanke. 55. Til fremf~ring B- og C-kampstoffer besidder Irak, ud over ballistiske missiler, af fly og droner, og$& den taktiske raket FROG-7, 122 mm artilleriraketter, 130 mm og 1521155 mm artillerigranater. Det vurderes dog, at disse fremf~ringsmidler primært vil være anvendelige til udlægning af C-kampstoffer. artilleriraketter og -granater m e d 56. 1 forbindelse med bykamp vil spr~nghoveder, B- men især C-kampstoffer kunne anvendes som minering og lureminering. SUNDHEDSFORHOLD

KUN TIL N T A& HEM

ALT BRUG LIGT

fl+P

TRUSSELSNIVEAUET MOD DANSKE SPECIALOPERATIONSSTYRKE ENHEDER. DER OPERERER I DEN CENTRALE DEL AF IRAK

77. Generelt vurderes den direkte trussel mod danske specialoperatiorisstyrker i den centrale del af Irak fra 6- og C-kampstoffer som LAV. Safremt danske specialoperationsstyrker opholder sig nær koalitiorierts baser samt troppekoncentrationer i felten vurderes truslen fra B- og C-kampstoffer som H0J. Safremt danske specialoperationsstyrker i n d s ~ t t e s imod Bagdad i en afprende fase af kampzgnen, hvor regimet er truet vurderes truslen som H0J.

/-

HE
KUN TIL N
Bilag 7 til FE skr. NALT BRUG).
07 MAR 2003, (HEM, KUN TIL NATIO-

Xnr.: I11 Antal sider: 1

TRUSSELSVURDERING FOR ET KIRURGHOLD VED ET FELTHOSPITAL. S O M PLACERES I IRAK.

Det vurderes, at Irak vil overholde de internationale konventioner for S& v i d t 2. angar beskytielse af syge, sarede og nonkornbattanter, men der vil være en risiko for, at kemiske eller biologiske midler som anvendes andetsteds i operationsomr~ciet utilsigtet farer til skade p& felthospitalet.

KUN TIL

HEM

STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG Prins Jergens Gård 11,1218 Kebenhavn K

Telefon 33 92 33 00 -Telefax 33 11 16 65 CVR-NR. 10-10-39-40 EAN-lokationsnummer 5798000000032

Dato: Journalist Bo Elkjzer Ekstra Bladet Frederiksgade 33 8000 Arhus C
J.N. Sagsbeh.:

l. november 2005
230-0178 CHW Juridisk SeMion

Ved e-post af den 25. september 2005 til Statsministeriet har De anmodet om aktindsigt i: »statsministeriets dokumenter vedrarende "den rapport, som den sakaldte Iraq Survey Group under ledelse af David Kay har udarbejdet om Iraks påståede masseodel~ggelsesvåben". Jeg vil også gerne have aktindsigt i de tilsvarende dokumenter vedrarende Duelfers rapport.«.
I.

Statsministeriet vedlzgger relevante aktlister tillige med kopi af de af ministeriets dokumenter, som omfattes af Deres anmodning om aktindsigt. Deres anmodning omfatter et enkelt dokument - sag 5410-35lakt 367 - som indeholder talepunkter til brug for statsministerens mundtlige besvarelse i Folketinget af sp0rgsmål S 2915. Talepunkterne har kun delvist v ~ r e anvendt, den del der ikke har v ~ r e anvendt, t t har ministeriet undtaget fra Deres adgang til aktindsigt, jf. 7, nr. 1. Denne del af dokuinternt, jf. offentlighedslovens § 7, mentet må således delvist karakteriseres som v ~ r e n d e nr. 1, hvoraf fremgår, at retten til aktindsigt ikke omfatter en myndigheds interne arbejdsdokuinenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug. Princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., er indgået i Statsministeriets overvejelser i forbindelse med behandlingen af Deres anmodning om aktindsigt. Statsministeriet har imidlertid ikke fundet, at der er grundlag for at ineddele Dem aktindsigt i videre omfang. Statsininisteriet har herved lagt v ~ gpå de samme hent syn som dem, der ligger til grund for undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 7. Statsministeriet beklager den sene besvarelse. Med venlig hilsen

Aktliste ' l
Statsministeriet

Side 1 af 1 04-10-2005

Sagsnr Aktnr Akttype Aktpart 1 Akttitei Akttekst

Sagsbehandler Brevdato Svarfrist

5410-0035 343 IB Kamal Qureshi
S 2915

MBH

S 2915 - mundtligt - "På hvilke substansielle områder veg regeringens analyse af Iraks kemiske og biologiske våbenlagre fer krigen. fra de resultater David Kay fremlagde i denoffenlige redegmreise om Iraq Survey.

- mundtligt -"På hvilke substansielle områder veg reger

19-03-2004

367 NO

Område 1
Materiale til brug for Statsministerens besvarelse af sp0rgsmAl S2911-27 den 24. marts 2004.

23-03-2004

Materiale til brug for Statsministerens besvarelse af sp~rgsmål @C/V/$'/

Q?/U. f

5410-0035 1238
!B

CML
Villy S~vndal Spergsmal S1871 skriftlig -stillet af Villy Savndal (SF): Spmrgsmål S1871 skriftlig -stillet af Villy Smvndai (SF): "P3 hvilke væsentlige
punkter afviger Iraks 12.200 sider lange redegarelse om massemdelæggelsesvåben fra december 2002 fra de faktiske forhold, som de efterf~igende blevet efterprmvet af UNSCOM. IAEA og den amerikanske Iraq er Survey Group?"

-

-

10-01-2005

5410-0035 1321 UB Folketinget Svar på spergsrnål S1871
Svar på spmrgsmål S1871

Aktliste 1
Statsministeriet

Side 1 af 1
03-10-2005

Sagsnr Aktnr Akttype Aktpart 1 Akttitel Akttekst

Sagsbehandler Brevdato Svarfrist

5410-0035
1013

CML Ambassaden i Washington E-post 510 -frigivelse af Duelfers rapport om Iraks våbenprogra
E-post 510 -frigiveise af Duelfers rapport om Iraks vbbenprogram.

07-10-2004

Aktliste 2
Statsministeriet

Side 1 af 1
04-10-2005

Sagsnr Aktnr Akttype Aktpart 1 Akttitel Akttekst

Sagsbehandler Brevdato Svarfrist

5410-0035 1287 IB

MBH

Forsvarets Efterretningstjeneste Frems. notat om David Kays erklæring til tre kongreskomiteer ved
Frerns. notat om David Kays erklæring til tre kongreskomiteer vedr. "lraqi Survey Group"

03-10-2003

5410-0035 1298

MBH

CN

Kasper Haeg-Jensen Cover note vedr. David Kay-rappoten (Iraqi Survey Group).
Cover note vedr. David Kay-rappoten (Iraqi Survey Group).

28-10-2003

STATSMINISTERIET Omrade 1 23. marts 2004

.

.

STATSMINISTERENS BESVARELSE AF S P ~ R G S M.s2911-27 .~
. .

.

. . .

ONSDAGDEN 24. ~ m & ' 2 0 0 4
.. . . .

.

.: ..
.

"

STATSMINISTERIF,T
Dato:

Statsminister Anders Fogh Rasmussens besvarelse af spergsmål nr. S 2915 stillet af Kamal Qureshi (SF).

"På hvilke substantielle områder veg regeringens analyse af Iraks kemiske og biologiske våbenlagre f ~ krigen, fra de resultater David Kay fiemlagde i den offentlige redegmelse om r lraq Survey Groups midlertidige rapport i oktober 2003?"

Svar:
Fmst vil jeg gerne endnu engang gentage: Baggrunden for regeringens s t ~ t t til den internationale koalition var Saddams manglende samarbejde. e

* Til det konkrete sp~rgsmål jeg bem~rke, jeg flere gange har opvil hvad
lyst til Folketinget, nemlig at "det i perioden kern til Irak-krigen hele tiden overordnet set har vzret Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering, at Irak sandsynligvis rådede over biologiske og kemiske våben".

* Vedr~rende David Kay's midlertidige rapport i oktober skal man huske
på, at selvom den internationale koalitions unders~gelseshold ikke fandt våbenlagre i Irak, så fandt man dusinvis af aktiviteter og store mzngder udstyr til massesdel~ggelsesvåben, som Saddarn Hussein skjulte for FN's a våbeninspektmer i 2002 og 2003. Men det vigtige er: David Kay fkifandt ikke Saddam Hussein.

o

Beredskaber: Lad mig erindre om, at David Kay i sin forelerbige redegmelse i oktober sidste år bl.a. konkluderede, at man havde afdzkket faigende: Et hemmeligt netvaerk af laboratorier og gemmesteder inden for den irakiske efterretningstjeneste, som var velegnet til forskning i masse~del~ggelsesvåben, som blev og holdt skjult for FN's våbeninspektmer;

m

u

Klare vidnesbyrd om at Saddam Hussein mskede både nukleare våben og kemiske våben; Et særligt fzngselslaboratorium, som muligvis blev anpå vendt til testning af masse~del~ggelsesvåben mennesker; Biologiske organismer, der kunne anvendes til biologiske våben, gemt hjemme hos en forsker;

m

Dokumenter og udstyr, der kunne anvendes til berigelse af uran, gemt hjemme hos B ere forskere; Planer og avanceret designarbejde for missiler med en end rzkkevidde på op til 1000 km - meget l ~ n g e r e de tilladte 150 km; = Hemmelige f o r s ~ g fra Nordkorea at få missilteknologi på til missiler med en rzkkevidde på 1.300 km.
m

il s t a t s m i n i s t e r e n (19/3 2004) a f : ~ a m a lQureshi (sF): »på h v i l k e s u b s t a n t i e l l e områder veg regeringens analyse a f I r a k s kemiske og b i o l o g i s k e vabenlagre f m r k r ~ g e n , f r a de r e s u l t a t e r e av id Kay fremlagde i den o f f e n t l ~ g eredegmrelse om I r a q survey Groups m i d l e r t i d l ge r a p p o r t i oktober 2003?« (spm'. n r . S 2915);

soarasmålet e r s t i l l e t i henhold t i l f o r r e t n i n q - o r d e n e n s 5 20. s spmrger:n udbeder s i g m u n d t l i g t o s v a r . spmrgsmalet v i l b l i v e optaget pa dagsordenen f o r F o l k e t i n g e t s s p ~ r g e t i d onsdag den 24. marts 2004.

c ILIL
FOLKETINGET Den 10. januar 2005

w 1j
CLL.

5%- ar/,2,
Sp0rgsmå.l nr. S 1871

k4k

SPDRGSMAL
til skriftlig besvarelse

Til statsministeren den 10. januar 2005 af: Villy Ssvndal (§F): »På hvilke væsentlige punkter afviger Iraks 12.200 sider lange redegarelse om masseadelæggelsesvåben fra december 2002 fra de faktiske forhold, som de af efterfalgende er blevet efterpr~vet UNSCOM, IAEA og den amerikanske Iraq Survey Group?« (Spm. N. S 1871).

Spmrgsmålet er stillet i henhold til forretningsordenens 20. Spmrgeren udbeder sig skriftligt svar, der bedes tiIstillet Folketingets Lovsekretariat i 80 eksemplanummer. rer. I svaret bedes anfart sp~rgsmålets Svaret bedes endvidere sendt elektronisk til spmrgeren på e-post-adressen sfcl~e@ft.dk til Lovsekretariatet på lov@ft.dk. og

Til
stafsrninict~r~n

STATSi.INISmRiET
CHRISTIANSBORG Prins Jsrgens Gard 11,1218 mbenhavn Ih Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65

Dato:
J.nr.: Sagsbeh.: M L

1 $ JAN. 2005

Folketinget Lovsekretariatet

l . Vedlagt oversendes i 80 eksemplarer skriftlig besvarelse af spsrgsm&l S 1871 stillet nr. af Villy Smdal (SF).

Anders Fogh Rasmussen
/ Christina Markus Lassen

Dato:

Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spsrgsm5l nr. S 1871 stillet af Villy S m d a l (SF).

'Tå hvilke v~sentlige punkter afviger Iraks 12.200 sider lange redegmelse om masse

~idelzggelsesvåben december 2002 fra de faktiske forhold, som de efterf~ilgende fra er blevet efterprmet af UNSCOM, IAEA og den amerikanske Iraq Survey Group?"

Svar:
udenrigsministeriet har oplyst fdgende, hvilket jeg kan henholde mig til: "Chefen for UNMOVIC, Hans Blix, informerede FN's Sikkerheddd om den nævnte redeggrelse ved uformelle orienteringer den 19. december 2002 og den 9. januar 2003. Redegmelsen er nærmere analyseret i den 12. kvartalsrapport fra UNMOVICs chef, Hans BIix, til Sikkerhedsradet af 28. februar 2003, jvf $ 6-1 1. Begge orienteringer --+alt* findes ~å UNMOVICs hjemmeside baiiir u= v i i i ~ ~~ ~, a l u r n p p o r t . .. .-.-..~ www.unmovic.orp, .
---&

.

1,

Det bemærkes, at den endelige rapport fra Iraq Survey Group ogsa vil behandle disse forhold.

r7 w

w/b - t3$ 7 r,
.

r/h s: & L." 2

Fra: Sendt:
Til:

Emne: DeskBy: Formel E-post: Jcurnalnr: Klassifikation: Personale indkaldes:

Stztsministeriet (UM) [strn@um.dkj 7. oktober 2004 0954 Thorning, Mona (t) {STM) VS: Amb. Washington 510 - Frigivelse af Duelfers rapport om Iraks våbenprogrammer. Torsdag d. 7.10. k[. 8.30 Nej 5.E.irak.WAS UKLASSIFICERET Nej

-----Oprindelig meddelelse----Fra: Hansen, Mads Sendt: 7. oktober 2004 06:02 Ti: Udenrigsministeriet Cc: Arnin, Asif Parbst; Ankara; Bagdad; Berlin; B~yssd EU; Cairc; Chortsen, Dorte; Christensen, Michael S&& cml@stmdk; Darnascus: Europaisk korrespondent; Faaborg-Andersen, Lars; Gammelgaard, Jargen; Gellert, N=; Gr~nbech-Jensen, Christian; Hahn, Henrik Bramsen; Hansen. Anders Bjerm; Hansen, Mads; Holm, Klavs A.; Jensen, Peter Bergh; Jensen, Peter Munk; Jepsen, Christel; Kardel, P e d e Dahler, khjastrndk; Larsen, Lars Bo; Lidegaard, Bo; London; Lund-Serrensen, Thomas; mbmstrndk; MEL& New York UN; Nielsen, Jakob; Overvad, Marie-Louise; p& ,olnn---;cPIC.n, Kjmgazd; R i ~ c ' h ; ,,,L,GL, , T , $Ln&ngj a d ; S b q Peter, Sondergaard, Carsten; Serrensen, Serren Asp; SP; Statsminisrerier: 0; Staur, Carsten; Tehran; Te1 Aviv; UP; WASAMBU, Archive; Zïlmer-Johns,Michael; Direh~rsekretanatet; Forsvars&tene~ Vagthavende; WASAMBU, Archive; Hansen, Mads Emne: Am.. Washington 516 - Frigivelse af Duelfers rapport om Irah våbenprogrammer.
uL ,,

Ambassaden Washgton E-post 510 af 7. oktober 2004 00:02:22 DeskBy Tondag d. 7.10. M. 8.30

Frigivelse af Duelfers rapport om Iraks våbenprogrammer. Forsvanministeners komcenter bedes videresende d FE Som forudset (jf. a m m d 507 af 5. oktober 2004) fngav GIA d.d. Gharles R Duelfers rapport om Iraks våbenprogrammer. Det 1200 sider lange dokument er en uafhrengig rapport udgiver på Duelfen ansvar. Rapponen er såiedes i k godkendt eller fakmelt behandle1 af administrationen. Ud over USA har UK og Australien ke
1

deitager i arbejdet i Iraq Survey Group QSG), som har rilvejebragt dokumentationen til rapporten. Endvidere skal det erindres, at rapporten alene bygger pS interviews med irakere og irakiske dokumenter. Rapponen ornfaner ikke dokumentation fra mdre lande, som vil kunne be- eller afkraefte de irakiske oplysninger. Rapporren er meget grundig og detaljeret og giver et hidtil uset indblik i Saddam Hussein-regirnets tankegang og intentioner med hensyn til våbenprogrammer. Der er meget få håndfaste konklusioner i rapporten, men prima2lt tale om wrdehger, forel~bige vurderinger eller påpegning af mangiende grundlag for at kunne drage klare konklusioner. Firmaet N i o Atornizer Inc. er nmnt i Annex 1til afsnittet om "Regime Fiance and Procurement" under deloverskriften "Possibie Breaches of UN Sanctionr by E e h Cbmpanies". Irak erhvervede angiveligt i 2001 to spraytu~reani N i o Atomizer Inc til brug for produktion af biologiske stoffer fra ( F i e t er ambassaden bekendt ikke laengere dansk men siden 1993 ejer a f den ryske GEA-gruppe. SSremx ministeriet kan b e M w dette, vil ambassaden g ~ r o p m h o m på dette overfor Duelfer). e Ved en hastig gennemgang af rapportens indledning og hoved~onklusioner ambassaden hdtet sig har ved fdgende: Duelfer :hnIJuderer, at der i k er fundes og a1 ha &ke forventer, at der vil blive ke fundet?"m i l i m sigdikante" iagre a f masseudelqgelsesvåben. Det konkluderes dog samtidig, at Saddam Hussein havde klare ambitioner om at opretholde evnen til at producere masseejdelqgelsesvåben (se vedlagte Transmittal message p. 9):

*

1 1 no action snoud U I I C ~ L C I IL L L ~ylullG

i...be in a posiuon to produce again with as shon a leadr as m ~ i nrgnrngpc the vital constraint that j to possible - within -L-.-----L -Z--L' C , ' n ~ n ~
VV~~LLLYC
L A L ~ Z L ~

"It seerns clear that the guiding theme for WMD was to sustain the inteliectual capaciry
L~...~

.:-..r]

.

2nA

COIIS~B".

"Saddam contiriuea to see the utilityof WMD i... gave explicit direction to maintain ) He the inteliecd capabilities. As LP2 sanctions eroded there was a concomitant expansion of activities i-hat could support f d WMD reactivation (...) Evidence suggests hat, as resources became available and the constraints of sanctions decayed, there was a ciirect expansion of activitythat would have the effect of supponing future WMD reconstitution." Duelfer vuråerer således, at Saddam Husein ha\?de en iJar ambition om at v a e i stand d at producere masseudeleggelsesvåben, men hele tiden bdancerede denne ambition i forhold til m~sket at få l ~ f t esanktioneme mod Irak Med andre ord ~nskede om t Hussein at få bragt sanktioneme tid ophm samtidig med, at han bibeholdt muligheden for at reetablere sine massedelzggelsesvåben, når sanktionerne var o p b e t . Duelfer anf~rer enddere: at Saddam gjorde endog store fremskridt fsva. at underminere de internationale sanktioner (jf. bl.a. afsnittet "The End is in Sight" p. 11 i Transmittal rnessage, hvoraf dette frem& ganske klan), og at de fleste ledende medlemmer af regimet samt videnskabsfolk antog, at WMD-programmerne ville begynde for alvor, så snart sankrionerne ophum. Rapporten giver en indgående beskrivelse af Saddam Hussein-regimen omfattende system n] anvendelse af finansielle midler tilvejebragt gennem Oii-for-Food programmet til i n b b af FN-sankUonsbelagte og dual-use produkrer (Od for Food-programmet er som bekendt genstand for en specifik uafhmgig undersagelse under ledelse af Paul Volcker).
z-

"

Irak organiserede efter midt-halvfemserne sin kemiske industri mhp. ar bevare en vidensbase, som man havde behov for i forbindelse med genopstart af et program for kemiske våben. fra Regimet ansatte bl.a. en skare af erfarne forskere, produktionsledere og "o~eaponization"-eksperter det tidhgere program for kemiske våben.
ISG har afd&t irakiske planer for eller design af tre lang&nde ballistiske missiler med d e v i d d e fra 400 til 1.O00 km, om end ingen af disse blev sat i proddaion. Disse planer vurderes at demonstrere Saddam Husseins 0nske helt frem til invasionen i 2003 om at besidde en kapacitet tid lan+nde missiler. Endvidere d e r e r ISG på baggrund af Iraks foretagne investeringer i teknologi, infrastruktur, indbbsnervzk, videnskabsfolk og design, at Saddam Hussein klan havde intentioner om at genetablere langt&iide fremfaringssystemer, og at disse potentielt var til masse0dekggelsesvåben. Duelfer fremhmede under dagens &@-ring Senater nagle pusilrier vedr. de iraluske missilbestmbeiser, i som var a interesse, bl.a. at missiierne havde en imgere &€vidde end tilladt i UNSC resolution 687, f at rakkevidden af de ballistiske missiler, som Irak udvikiede, var h g e r e end det opgivne, samt at Irak testede UAVere (droner) med en rækkevidde ud over det tiliadte. Under heiringen i Senatet anf0rte DuelCer videre, xt der forsat - trods ISGIc omfattende unders0gelser er ubesvarede sp0rgsd.l i relation tiI bl.a. de!: &ske efterreuiings~~zsens i forbindelse med node virke laboratorier, som blev fundet i siutningen af 2803 - aktiviteter, der ikke er redegjort for over for FN. Endelig oplyste Duelfer, at ISG for ganske nyligt har faet overdraget et steirre antal dokumenter (i omfang svarende ti der totale antal dokumenter, som man hidtil er kommet i besiddelse af siden krigens
Dde!k:-TracEi%Ck! C~~np-30prt-YPyMessaqe.de Findings.pdf

*

, ''

"9

m

okumenter vil forventeligt tage "mange opheir). Gennemgang af disse måneder", Den i dag frigivne rappon er derfor q p e de sidste ord, der er sagt om irakiske våbenprogrammer.

...

PAV/EB Mads Hancen og Michael Lund Jeppesen
<auelfer-Transmittal Message.doc >> < G m p-Report-Key-Findings.pdf >>

Ambassaden Washington 510

Trct~smittal Message
23 September 2004
Introduction. Iraq has endured decades of collapsing hopes and accumulating tragedy. It is numbing to consider the waste of so much human and resource potential. Saddam's ambitions conflicted with the region and the international community. True to his name, he too often chose confrontation over cooperation. Uitimately these decisions led to total collapse. Weapons of Mass Destruction ( W D ) were an integral element in the range of toois Saddam drew upon to advance his ambitions. WMD was not an end in itself. Tnerefore: to examine meaningfully W?JD in Iraq means examining the leadership of Iraq concomitantly. The Iraq experience with W D s~etches over 30 jears and three wars. Thousands of victims died on battlefiejds; and civilisns have been gassed in domestic terror campaigns. War and sanctions have gmund civil society down to rudimentary levels. The most talented of Iraq have faced excmciating dilemmas-to cornply with the Regime's directions or risk careers, their lives, and the lives of loved ones. Chronic, systernic fear on the part of the best and the brightest was a feature of the intellectual elite. The international communiiy has struggled with the Regime. Vanous attempts to coerce. cg-opt, p!acate, or ignore Ira- prnduced confusion and inconstancy. It is understandabie that Saddam may not have understood where international forces were headed. Inaeed, the international community's focus on Iraq and WMD was affected by serendipity as well as considered national policies. Had the events of 11 September 2001 not occurred, Saddam might well be still in power. But, he deeply miscalculated one last time and curtailed his own leadership. Saddanl, Ilis family, and cronies rose, enriched themselves. became compt. combusded, and collapsed. Saddam's huge comrnitment to weapons technology consumed the best and brightest and led them to nothing but destruction. The Fertile Crescent was turned rnto a land filled with risk and chaos. In many ways the arms inspectors have merely been leading the way in explonng the decay ihat Iraq becarne, and, indeed the cormpt systems that grew parasitically on Iraq as it decayed.
Dy?vnamicVice Staric Analysis. The goal of this report is to provide facts and meaning conceming the Regime's expenence with WMD. It aims to provide a dynamic analysis rather than simple static accounting of the debns found following Operation Iraqi Freedom. The report will put into context the WMD activities of the Regime and the trends and directions of the Regime with respect to WMD. Artifi cially separating the WMD from the Regime would not provide a synthetic picture. Such a picture would seem to be more instructive than a simple frozen inventory of ihe program remnants at one point in time.

Readers will draw their own conclusions about various national and international actions and policies. This report will, hopefully, allow a more complete exarnination of these events by showing the dynamics involved within the Regime and where it was headed as well as the status of the WMD on the ground in 2003. The events surromding Iraqi WMD have caused too much turrnoil to be reduced to simple binary discussions of whether weapons existed ar one moment in time versus mother. They deserve at least an attempt to look at the dynamics rather than a description of a single frame of a movie. It deserves calcuius not algebra. This report will deny the reader any simple answers. It wiU oeek to force broader and deeper understanding from multiple perspectives over time. This report will elso attempt to broaden understanding by recalibrating the perspective of the reader. Tne Regime was run by Saddam and the calculations he made concerning W?dD were based on his view of relevant related factors-not ours. Optimally, we would remove the reader temporarily from his reality and time. We would collect the fl ow of images, sounds, feelings. and events that passed into Sadaam's mind and project them as with a Zeiss Planetarium projection instrument. The reader would see the Universe from Sadaam's point in Space. Events would flow by the reacier zs they fl owed by Saddam. Ideally, the reader would see what Saddarn saw-not our television pictures of him. Saddam saw adulation in a crowd cheenng him when he iired a rifle over their headsnot what we Westerners may see as a guy in a funny hat reckiessly firing a weapon. Imagine Saddam's window to the outside world limited to television reports regularly reporting the statements by the President of the United States about him. . . calling him a madman Imagine Saddam's view of the fear/hate/confidence/idoiatryin the eyes of his chosen ministers and wonder if what they were saying was true or what they were not saying. How did he see the reports of uprisings tentatively offered to him by underlings filled with fem. The reader could see how various moves and pressures are either advancing or deiaying greater achievement. The reader could see the dubious quality of the data presented directly and through the reports of underlings. Such a transmutation is impossible. However, this report will provide the reader a handrajl to grasp in the form of a time line that will also serve as a constant reminder of contemporaneous events that filled the field of Saddam's view. The objective throughout this, perhaps unusual presentation, is to emphasize that WMD is always part and parcel of something else. The timeline is a tool to collect oignificant events as they fi owed past Saddam. Examining this flow shows inflection points where fundamental decisions were made conceming WMD. These will be addressed in detail since they are moments when factors determining the course selected by Saddam can be illurninated with some degree of confidence. ExpectationdHidden Assurnptions. Complicating understanding and analysis of the former Regime's WMD is the tendency to bring o w own assumptions and logic to the exarnination of the evidence. Western thought is fi lled with assurnptions. Like the operating system of our computers, we have logic and assumptions that are virtually built

in. We have been applying them successfully so long in our o m frame of reference that we forget they.are present and shape our thinking and conclusions. When considenng the very different system that existed under the government of Saddam Hussein, there is a nsk of not seeing the meaning and nor seeing the implications of the evidence. Analysts were asked to look for something they may nof expect or be able to see. A challenge like that faced by scientists engaged in the search for extraterrestnal intelligence. They have to consider urhat evidence they might see that they could not recognize. They cannot expect to detect radio tiansmissions like ours. Likewise, analysts here should not expect to find extensive g o v e m e n t documents or parliamentary records refiecting Saddarn's decisions on WMD. The Regime simpiy did not operate that way. An obvious corollary is that not fincing such documents is noi meaningful one way or the other.

The Regime Was Saddam-and Saddam Is Differeat. The former Regime was Saddam, and he was the one person who made impotiant decisions. It was his assessmeni of the utility of vanous policy options that was determinant. It was Saddam's caiculations of risk and timing that mattered.
A coroIlary to this is that the rejevance and importance of his top zdvisors and ministers is also very different from that of similarly titled functionaries in other countiies. The testimony of such individuals is interesting, but must be understood for what it is in the Iraqi context. These individuals had a role and existence vastly different than in other countnes.
Those around Saddam knew their future depended on their ability to divine what he wanted and to be able to respond favorably to his requests. Those who s u r ~ i v e d knew how to relate in this environment. This rneant that they were often forced to snticipate what Saddam wanted because they did not want to be in a position to have to say no. Complicating their lives was the tendency of Saddam to hold his cards close whiie he allowed minions to debate. Saddam did not lead by espousing detailed goals and i objectives. He tended to allow iaeas to f oat up and he would consider t h e m 4 f t e n never pronouncing on them one way or the other. This meant h a t much guidance to the government was implicir rather than erplicif.For investigators, a consequence is that forensic evidence of Presidential direction may not exist, but it does not mean that such guidance was not there, but simpiy that we cannot see it in the usual ways. Implicit guidance nzay exist and be ofequal or greater importance than explicit direction. This reality of life in Baghdad under Saddam has the consequence of diminishing the ability to document govemmental policies of directions,
Saddam's Views. Debnefings of Saddam and those around him must be evaluated in this light. There was no incentive and/or motivation f o Saddam to cooperate with the ~ debnefer, except to shape his legacy. Saddam is concemed with his piace in history and how history will view him. Therefore, Saddam had no choice but to engage his debnefer in both formal and informal discussions on events that occurred during his reign.

Tne debnefing strategy was desiped to elicit candid responses from Saddam, specifically regarding his previous actions and reasoning without the benefit of incentives. These discussions were conducted and controlled by one debriefer and spanned severai months. Some vital insights emerged during these discussions, which elicited views and information that may be considered revelatory. Undoubtedly, Saddam will continue to take advantage of any opportunity to defend his past actions and state his case while attempting to shape his legacy, very likely contradicting previous statements and actions.
We have Lried i.0 sort through the data available and have tried to judge candid views from Sadcam on WMD as well as his likely vision of fne future of Iraq and the role of WMD. ti3lat seems c i e a ~ thai WMD was a tool ofpower or leverage that varied in its is utility in advancing toward his goals for hinrsevand Iraq.
h Saddam's view: Iraq was the natural ieader of the Arab world. Its people, history, and i resources combined with his leadership made it the inevitabible leader in the regionperhaps not without straggle: but stniggie contnbutes to the overall glory. Saddam sees himself as the most recent of the great Iraqi leaders like, Hamrnurabi, Nebuchadnezzar, and Saladin. In Babylon, where Iraq was reconstructing the histoncal city, the bncks were rnolded with the phrase, "Made in the era of Saddam Hussein"-mimicking the ancient bricks forged in ancient Babylon and demonstrating his assumption that he will be similarly remembered over the millennia. This narcissism characterizes his actions: and, while it is not always visible, it is always there.

Iran. Saddam sustained the historicai Iraqi Arab animosity toward the Persians. His view on the threat of Iran was not just a simple present day calculation, but includes the
emotive contenr of a sense of the long-standing rivalry over the centuries and his owri desire to be seen as an histonc military leader. This was an important motivation in his views on WMI1-especially as it became obvious tbat Iran was pwsuing the very capabilities he was denied. From Saddarn's viewpoint the Persian menace loorned large and was a challenge to his place in h~story.

GulfSfafes.Saddam viewed the Gulf States as undeserving of the respect they were accorded in the West. His Regime viewed the Gulf Arabs as undesening. They simply enjoyed the geological good fortune of siiting on large oil reserves. They did not eam respect; the West simply wanted their oil. In particular, Saddarn resented the Saudis. The Saudi position of leadership in OPEC and by extension in the Western world rankled him. It was ciearly an objective to supplant the Saudi position of leadership in whatever way he could. He strove to undermine their influence in the oil markets and the prestige they accrued through association with the United States. United Siates. Saddam's view of the United States was complicated. He accrued power and prestige far beyond his inherent weight by positioning himself as the only leader to stand up to the last superpower. To the extent that you assume some of the stature of your enemy, Saddarn derived prestige from being an enemy ofthe United States. Conversel,: it would have been equally presligiousfor him to be an aily of the United States-and regular enf~eaties were made, during the last decade to explore this alternative.

Saddam apparently calculated that Iraq's natural resources, secular society, and dominante in the region would inevitably force the United States to deal with Iraq (He may have been correct, but he mistakenly thought his leadership of Iraq was immutable.) Indeed, Ihroughout the 1990s he tected Washington's willingness to open a dialogue. On multiple occasions very senior Iraqis ciose to the President made proposals through intermediaries (the author among others) for dialogue with Washington. Baghdad offered flexibiiity on many issues, including offers to assist in the Israel-Palestine conflict. Moreover, i infonnal discussjons. senior officials allowed that, if lraq had a s e c u r i l n relationship with the United States' ir might be inclined to dispense with WMD progame andfor ambitions.

Long View. Saddam's perspective on the world and his piace in history was naturally a very long view. He had long timeiines--ceriainly as compared with Western democracies. which are driven bv news and election cvcles. He also had a strone sense of the glory of a long stniggle. For example, he romanticized his period of exile from Iraq following his participation in the failed ascassination attempt against Qasim. He accepts setbacksas noble challenges to be overcome.

.-

Saddam refused to adrnit that Iraq iost the war in 1991. His diplomats were always quick to point out that the resolution ending the war was a cease-fi re agreement, not a peace treaty or capitulation. This was not simply bombastic propaganda. Saddam saw it only as a temporary setback. Indeed, Saddam displayed a remarkable ability to recover from this ioss. Followiiig tlie wai in 1991, iebe!!ims had bmken out ir? a but Wo ?roviaces, From ! this new nadir, Saddam restored his intemal power and controi with speed and devastating efficiency-including another instance of his use of chemical munitions once again. In the decade that follovved; his stnigde against intemationai constraints continueá September 1 1: 2001.
Levers ofPower//'~estige.Saddam conducred his confrontation with the United States on many fronts. Tiie main military front was the no-fl y zone skirmishes. lt mus1 be said that, as much as Saddam hated the intmsion over his airspace oTAmencan and Bntish patrols (and, it may be recalled, with the French initially participating as well), this was a battle he was fighting with a very favorable exchange ratio. He cost the United States a lot with almost no cost to himself, and he could readily sustain the banle indefinitely. Again, this was a typically shrewd method OSexercising leverage.

Saddam believed Iraq and its people should be leaders in all ways-sciences, art, engineering, military, economics, construction, etc. He supported the range of these functions, and in fact Iraq had a well-funded education and health system during his early years before the disasters of war. He aspired to the prestige associated with the advanced arts and sciences. In his view, the most advanced and potent were nuclear science and technology. By all accounts, and by the evidence ofthe massive effort expended by the Regime, nuclear programs were seen by Saddam as both a powerful lever and symbol of prestige. He also did not want to be second to the Persians in neighbonng Iran.

Saddam has a remarkable sense for the use of power. For Saddam there was always a duaiity to influence. He consistently applied both positive and negative currents in all aspects of his rule. Reward and punishment would be presented to the same subject to contive the behavior he aesired. The approach was evident in his personal dealings with individuals as well as international relations. His staff would recount that he could have his inmediate servants severely punished or jailed for some infraction. Yet, later, they would be reieased and Saddam might cook a meal for them himself. Jaii was frequently on the resume of even some of his higher ranking staff. For example; Presidentiaf Advisor and ieader of the former Iraqi Nuclear Weapon program, Ja'far Dhia Ja'far, was jailed by Saddam and reieased only when he agreed to work on the nucIear weapon program. Sad6arn also. of course, rewarded handsomely those who supporred him. New cars were

a smal1 token of appreciation, which he dispensed.
The same duality of pressure and reward was used by Saddam inremationally. For example, in the spring and summer of 1995, iraq attempted to bring to closure the disamament inspections of UNSCOM by offering a deal. UNSCOM experts had been pressuring Iraq to acknowledge an offensive biological weapons program. Tanq Aziz informed UNSCOM Chairman Rolf Ekeus that, if his upcoming June 1995 report to the Secunty Council was positive in the missile and chemical weapons areas, then Iraq would "satisfy" ckeus in iiie biological weapons 8 x 8 . UNSCOh4 gave s sufficiently positive report on Iraq to the Security Council, and Aziz s invited E ~ e u to Baghdad where he made a partial admission to having made biological weapons. During the same time (in a 17 July national day address), Saddam gave a speech threatening to end all cooperation with the Secunty Council unless the Council acted to fdfill its obligation to lift the oil embargo. Days later, Baghdad even set a deadline for the Security Council to act. Saddam regularly combined concessions witli astempts at coercion. This approach turned out badly for Iraq because only a few weeks later, Saddam's son-inlaw, Husayn Kamil, defected to Jordan. He had been the key Regime force in managing all WMD programs, and his defection forced the Regime to reveal that Iraq had not been fully forthcoming, thus undermining Iraq's position and the position of Iraq's key supporters in the Security Council.
Security ThreafsInternally, it was always tne case thar, if Saddam perceived a chalienge or a potential risk arnong those around him, he would address it early and vigorously. Those around him feared that he would know if they even thought of something that was iess than fully supportive of the Regime. Jailing, or worse, of those thought to be disloyal was commonplace. It was not just an urban legend that, if someone became too popular or too powerful, he would quickly be removed.

Extemally, Saddam applied the same predilection to anack perceived threats preemptively. Saddam acted against Iran when he thought he had the advantage. Saddam attacked Kuwait in response to perceived economic aggression by Kuwait. Saddam's nile was.driven first by security concems. Survival came fi rst. This produced the multiple secunty organs, and their prime objective was protection of the leadership. It was natura1 that the objectives of United Nations inspectors collided with the secwity apparanis. Lnspections aimed at aeciphering the most sensitive weapons program would transgress the;secunty apparatus prctecting the president. This was ob~ious and unavoidable if both objectives were pwsued to the maxirnum. Saddam also encouraged a multiplicity of reponing systems, formal and informal. Since no one ever knew for sure how certsin their position was, it bred anxiety and uncertainty g even among the longest s e ~ n Ministerz. He fostered competition and distmst among hose around him. Tbere was surrivel value to him in this method of management. However, it greatly colored and contorted the perspectives of reality that his top aides had. This method of management makes inreqreting their descnptions of the inner workings of Regime figures veqr difficult. They often did not know the truth. Iience, when they would descnbe something that is wrong, it is diffi cult or impossible to know if they are purposely dissembling. ISG investigators suffered some of the same problems as Saddam; not knowing if senior advisors are telling the truth, or leaving out important facts.

Evidente. The problem of disceming WMD in Iraq is highlighted by the prewar rnisapprehensions of weapons, whicli were not there. Distant technical analysts mistakenly identified evidence and drew incorrect conclusions. K e r e is also the potential of the obverse problem. Observers may have evidence before them and not recognize it because of unfamilianty with the subject. OAen ISG found no evidence of one thing or another. It may be that a more accurate formulation might be we recopized no evidence. This is a fundamental conundnim in assessing alien circumstances.
It is vital to understand that in such an environment-an environment alien to those accustomed to Western ciemocracies-implicit guidance from the leader can be as compelling and real as explicit guidance. Indeed, in the secwity-conscious world of Saddam, it wouid be surprisi~zg find expliri? direction relafed to sensilive fopics ljke to IVMD. This would esperially be the case for programs ofpresidenzial inrerest op. direction. lt is important to understand what one should expect to see and what one should not expect to see. Related to this i r a further important factor that greatly affects how evidence is viewed. The key Regime figures in the WMD area had a much better understanding of how the West viewed their programs than the other way around. Consider how many Westem technocrats studied in Eaghdad compared with how many key WMD figures studied in the West (many, if not most, speak English).

Likewise, many F a r s of inspections taught the Iraqi VIIMD counterpans how their country was being examined. It might well be expected that they would seek to elude such examination as a result. Two examples from interactions in the 1990s may be illustrative. An Iraqi minister in 1994 asked, "Why do you Amencans always attack buildings?" Iraq, af course had been subject to several bombing attacks, and the question seems simple on the surface. However, it reveals somelhing about kmencan assumptions. Intelligence analysts look at overhead imagery and identify buildings witlr same function. Digital Imagery is also used for targeting weapons such as cmise missiles. implicit in this process is an assurnption that destroying a building will aestroy the capability. Discussions and observations of the Iraqis showed that they reacteå to h i s understanding of the American process by effectively dissolving the images we were focusing on. They disassociated capability from the buildings we were able to image. To wit, they would simpiy take key equipment and move it out of buildings and disperse it in ways that we could not resolve into our targeting and intelligence-operating system. This was shrewd but obvious. It affected the data we were examining.

A second example of Iraq leaming the signatures inspectors sought occurred while UNSCOM was atiempting to investigate the governmental apparatus the Regime used to conceal matenal from UN inspectors. The inspectors assumed that only Saddam would give instmctions on such sensitive matters. Hence, inspectors investigated those diiec:!j comected to the Presidency, eg., the Diwan, the Special govei~1iiental Security Organization, the Special Republican Guard, etc. In effect, the inspectors were modeiing an organization chart that brancbed out from the President. These organs became high-priority targets for the UN inspectors. This was perfectly logical from their peispective.
Of course, one effecr of this investigation was to teach the iraqis how we investigated and what we looked for. And, like the previous case where Iraq reacted by dissolving the image that we looked for, it should be expected that Iraq would avoid using entities that would show up on organization charts or that would follow the t p e s of order we had earlier tned to picture. and given the prionties The Regime: drawing on the expenence of the 1990s with the to which it subscribed, scrambled the types of signatures they knew we would be searching for. This conttibuted to the diffi culty in verifying what happened to Iraq's WMD.

Tke Timelitte Tool. The role and use of WMD and how it played in Saddam's calculations vaned over the last 30 years. This analysis includes an examination of a few key inflection points when Saddam made clear decisions regarding WMD. ISG analysts studied individud programs bearing in mind contemporaneous events. A timeline annotated with the events that would have filled the vision of Saddam is used as a device to continuously relate WMD to other changing factors.

Through this methodology an attempt is made to understand the overall intentions of the Regime, Le., Saddam. With this perspective a betier understanding of the evidence of the elements of the WMD programs can be made. This is like having the picture on the box cover of a jigsaw p u l e to guide the assembly of the component puzzle pieces. Throughout this report, timeline sections are repeated to remind continuously the reader of the events going on that impinge on Saddam's field of vision.

Key Pnjiection Points. A few unique points in time shaped Saddam's perspectives regarding W afier ihe I991 Gulf war. However, it must be stated that Saddam's experience with WMD previously had been very positive. Senior Iraqis have said that it was their iirm conviction that the use of ballistic missiies and chemical munitions saved them in the war zgainst Iran. Missiles allowed them to hit Iranian cities, and chemical munitions (101 ;O00 were used) countered the Iranian "human wave" attacks.
In addition, the Iraqis beiieved that their possession and wiliingness ro use WMD (CW and BW) contributed eubstantially to detemng the United States from going to Baghdad in 1991. WMD demonstrated its worth to Saddam. Moreover. senior iraqis have observed that, if Saddam had waited until he finished his nuciear weapon before invading KuwaiL the outcome would have been much different. Therefore, it was a tough decision he faced when confronted by the UN resolution linking lifting the of sanctions with WMD disamarnent. Ultimately, his top priority (afier survival) was to get out of the UN constraints. R a t pnority underlies the actions of the Regime during the past 13 years. This rnay seem obvious but is easily forgotten. The spring and summer of 1991 were defuiing moments for Baghdad on this point. During the fist few inspections (June-July 1991j, it became ciear tliat the inspectors were more senous and intrusive than Eaghdad expected of the United Nations. Baghdad was still surrounded by a huge array of military force that was fully capable of invading. Baghdad nevertheiess initially chose to conceai LVMD capabilities with a goal of presewing future I W D options. Indeed, Iraq used CW against Shia within its own borders just two months earlier. Baghdad was found biatantly cheating. The immediate consequence dunng this period was that the UN Security Council, including the United States, did not restart the recently ended conflict but did pass a new resolution on 15 August 1991 (UNSCR 707) demanding more access and more intrusive rights for UN inspectors. The message was thus mixed. The UN Security Council could agree on demands but not on enforcement. What uras the impression received by Saddam? He was clearly refusing cooperation with the UN resolutions. Saddam crushed internal diesent, including the use of chemical weapons, just as he did in the late 1980s. Yet, miliiary force was not used against him. However, more intrusive legal sbictures were imposed. Saddam identified the envelope of limits around him.

The Regime continued to mix compliance with defiance. It now appears clear that Saddam, despite intemal reluctance, particularly on the part of the head of Iraq's military indushies, Husayn Kamil, resolved to eliminate the existing stocks of WMD weapons during the course of the summer of l991 in support of the prime objective of getting rid of sanctions. The goal was to do enough to be able to argue that they had complied with UN requirements. Some production capacity that Baghdad thought could be passed off ze serving a civilian function was retained, and no admission of biological weapons was made at all. But the clear prime tbeme of Saddam was to defeat the UN constraints. WMD was a tactical retreat in his ongoing stniggle. Dispensing w ~ t h From fhe evidence avaiiable through the actionr and statements o j a range ojlraqis, i! seems ciear thai the piding ihemefor WMD was to sustain the inteiiectuai capacirJi achieved over so many years at such a greai cosi and to be in aposition foproduce agaifi with as short a iead time as possible-within ihe vitai consiraint that no action should fhreafentheprime objective of encing inier?larionalsanctions and consiraints. Saddam continued lo see the utility of WMD. He erplained that hepurposeiy gave an ambiguous impression about possession as a detei-renf to Iran. He gave ezpiicit direction to maintain the inteilectual capabilifies.As UN sanctions eroded there was a concomiiant erpansion of activifies that could support ful1 WMD reactivation. He directed that ballistic missile work continue ihat would support long-range missile developmeni. Virtually no seniorlraq: believed that Saddam had forsaken WMDforever. Evidence suggests that, as resources became available and fhe constraints of sanctions decayed, of future there was a direct expansio?~ activity that would have iheeflect of supporti~~g WMD recnnstitu?io.n. Yet, Saddam was not willing to give up sovereipty and security in an irnmediate gamble that the UN Security Council would lift sanctions. Bearing in mind that at this very time, Saddam was in a hugely weakened state domestically, still acting with defiance by retaining some capacity and, at that time, refusing to accept certain UN resolutions, most notably UNSCR 707 and 715, which demanded that Iraq accept a system of moniioring to detect a reconstitution of Iraqi WMD programs. This Saddam fl at out refused as an invasion of his sovereipty that would be permanent, not temporary.
1996 BegMirriirg of Oil-for-Food. Another example of a key inflection point was the 1996 decision to accept the Oil-for-Food (OFF) program. Intemally, lraq was in trouble. The economy was in tatters. The middle class was decimated by the collapse of the dinar and the impact of sanctions. The hobbling of Saddam by the 1991 cease-fire resolution, UNSCR 687, was still persisting despite vocal support of some members of the Security Council. Saddam had iongrefused to accept the option of exporting oil with consiraints on revenues. He was concemed that, once started, the pressure on the Security Council to lift sanctions-his real goal-would be lifted. It was clear he was using the pain endued by his people and the concem by some members of the Security Council that sustaining civil desbuction as pressure to get the Security Council to remove the sanctions. However, by 1996, it became apparent that the United States had a lock in the Security

Council on lifting the sanctions and Saddam accepted UN Security Council Resolution 986 initiating the OFF program. The onset of ihe OFF program began what became a burgeoning source of real disposable income. The revenues Iraq gamered grew incredibly from an estimated $250 million in 1996 to $2.56 billion in 2001. The process of oil exports offered leverage in the international oil markets. The UN system for controlling Iraqi oil exporis had the unintended consequence of allowing ample opportunities for corruption. Corruption of this process suited the objectives of Saddam of escaping the fetters of the sanctions controlled by the UN Security Council. As experience grew with the process of the Oil for Food program, Iraq found that the allocation of oil lifiings was also a splendid opportmity to deveiop infl uence. Iraqi oil lifiings were priced beiow market substantially; hence; obtaining the right to lifi a tanker ful1 of Iraqi oil was worth a considerable amount of money. Whiie Iraq, due to the system, could not legaliy receive cash; the price constraints imposed upon it by the differentials could be pocketed by whatever trader designated to lift Iraqi oil. Saddam, again demonstrating his style of influence, distnbuted these allocations to those he deemed helpful in eroding support for sanctions. Saddam applied a dual approach to this objective. On the one hand he emphasized the suffenng of the innocent Iraqi civilian population and argued that the sanctions were .,-n s ,"~a, -dP z..-A . , , ; 1 1 ; ~ ~ ;irne he gaïe pro7.;..-..+ 1 T airIIT1uia!, A: :he influential m-officials lucrative oii allocations. He gave individuals a moral rationalization for ?heu support and friendship to ihe Regime. This worked with individuals as well as countries.

.

.

YU~ C"m~ V L . . . ~ S

.....

The Regime's straregy was siiccessful to the point where sitting members of the Security Council were actively violating the resolutions passed by the Security Council.
1996-End of fnspections. Tiie patience and uiiiitjz of cooperating with the Security Council and the UN inspectors were diminishing in the view of Baghdad during the course of 1998. The potential of the inspection process leading to a formal lifting of sanctions by the Security Council was seen as diminishing. The approach of eroding the constraints of sanctions until they collapsed appeared more promising. Certainly the fl ow of imports and revenues was gowing. The divisions in the Security Council were greater between the United States and the United Kingdom on one side and France and Russia on the other. (Iraq encouraged competition betweeri France and Russia to do more to support Baghdad.)

At the same time, Baghdad viewed the domestic controversies in the United States as indicating, if not weakness. certainly a distraction to the White House. During the summer of 1998, when mSCOM surfaced its concem over the evidence it found that Iraq had, contrary to its declarations, weaponized VX in missile warheads, Baghdad appears to have concluded that there was no prospect of satisfying the inspection teams. Cooperation with UNSCOM was seen as a trap, not a path to ending sanctions.

Baghdad ended M l cooperation in August and began a series of confrontations with the UN that aimed at bnnging its dialogue to tiie Secretary General and Security Council directly, and marginalizing UNSCOM. Baghdad was largely successful in drawing the Secretary General into the controversy and causing France and Russia to take fi rmer positions on its behalf. Ultimately: Iraq did not fully cooperate with UNSCOM in a test penod of renewed inspection activity during December 1998. The United States and United Kingdom reacted militaiily with a circumscribed bombing campaign that took place between the time President Clinton completed a previously scheduled visit to Israel and the beginning of Ramadan, about four days later.

Tne Security Council was lefi deeply diviáed. bWSCOM and IAEA inspectors departed Iraq just before the bombing and never returned, The h q i s were saiisfi ed with the
outcome. They said, given a choice of sanctions with ~nspections sanctions withour or inspections, they would prefer without. The UN Security Council struggled for e year to f nd a nemr consensus on Iraq. Finally, i after much debate they passed a new resolution in December 1999 (UNSCR 1284). It included (largely at Russian insistence) language about the suspension and ultimate lifting of sanctions. Nevertheless, Iraq ignored its demands and also paid no further consequences. Clearly their strategy was to erode sanctions, and they saw no need to accept a new set of inspectors.

2000-TIze End is in Sight.By 2000, the erosion of sanctions acceieiated. %e seiniannua1 debates over the renewal of sanctions in the S e c d t y Council became the forum for Iraqi proponents to argue the case for relaxing sanctions further. Out of concern that this pillar of containment policy was aboui to collapse, the United States (under a new administration) proposed "Smart Sanctions" in early 2001. This was an attempt to bolster support for sanctions within the Secunty Council by nanowing the targeted items subject to scrutiny. There was a reversal of a presumption of denial to a presumption of approval of items to be acquired under the Oil-For-Food program.
Syria had recently signed an oil expolt protocol that provided for reopening of the IraqSfia pipeline. Initially, the United States tned to curtail this program, but failed. Baghdad could read this turn of events o d y as growing momentum of its strategy to undermine sanctions with the goal of an ultimzte collapse. The new administration in Washington gave no evidence of changhg the approach toward Iraq. The sanctions debate in the Secunty Council in June 2001 was indicative with the Russians demanding further relaxation and a concrete signal from the CounciI that sanctions would be lifted if Iraq satisfied the elements of UNSCR 1284. Deputy Prime Minister Tariq Aziz and the new Foreign Minister, Naji Sabn, were making progress intemationally. France, Russia, and Syrja (then a member of the Securjty Council) were all quite vocally supporiing Iraq in sanctions debates in the Security Council.

Prohibited goods and weapons were being shipped into haq with virtually no problem. The only notable items stopped in this flow were some aluminum tubes, which became the center of debate over the existence of a nuclear enrichrnent effort in Iraq. Major items had no trouble getting across the border, including 380 liquid-fuel rocket engines. Indeed: Iraq was designing missile systems with the assumption that sanctioned material would be readily available. Politicaliy, the Irtiqis were iosing their stigma. The Baghdad International Fair in November 200i was attended by hundreds of companies. The Rasheed Hotel was filled with businessmen from all over the world. The Arab summit in Beirut in March 2002 offered the headline photo of Taha Yasin Ramadan embracing his Saudi counterpart. Funding filled the cofiers of various ministries. The Iraqi OPEC delegations were treated with as much or greater interest than the Saudis. The Cil Minister was treated like a rock star. The oil markets were extremely sensitive to the prospects for Iraqi oil on the market. In fact, the very mcei-tainty about Iraqi oil gave Baghdad Sven greater leverage over the international community since, by its whims, energy pnces would vary sipificantly and have corresponding effwts on the world economy. In international politics. Saddam capitalized on his position as the only Arab leader willing to stand up to the Amencans. This position undermined the positions of the leadership in neighboring counhies like Saudi Arabia and Egypt. Their populations, being sympathetic to tbe Palestinians, saw Saddam as bolder than their own leaders. By this stance, Saddarn created a powerful lever against these govemments at virtnally no cost. From Bagh&d the Jong struggle to outlast tbe coniainnlent poliey of the United States imposed through the Lm sanc~ions seemed tantalizingiy ciose. There was considerable commitment and involvement on the part of states like Russia and Syria, who had developed economic and political stakes in the success of the Regime. From Baghdad's perspective, they had firm allies, and it appeaxed the United States was in retreat. The United Nations mechanism to implement the Oil For Food program was being compted and undemiined. The collapse or removal of sanctions was foreseeable. This goal, alwayx foremost in Saddam's eyes, was within reach.
I 1 September 2001 The progress Baghdad had made toward escaping sanctions changed following 11 September 2001. Saddam did not immediately understand this.

Reflecting Sadaam's ill-formed understanding of the United States, Baghdad fully grasped neither the effect of the attacks on the United States nor their implications for Iraq's position in the United Nations. The senousness of the change in the international atmosphere and Iraq's diplamatic position became clear to Saddam only afier President Bush's 2002 State of the Union speech. He saw a senousness he had not earlier recognized. Still, he tried to bargain with the Secunty Council rather than outright accept new inspeetions. The dithenng cost him.

,

Washington was building a huge and expensive military force around Iraq. Efforts to secure access and support for potential military action were pursued. In the Security Council a new, tougher resolution was passed wSCR 1441). Momentum was building that would be increasingly hard to deflect. Belatedly, following the speech by President Bush at the UN General Assembly in September 2002, Saddam finally agreed to unconditional acceptance of the UNMOVIC weapons inspectors. The work of UNMOVIC inspectors on the ground was pursued energetically and in a charged plitical environment. Iraq w- surrounded by a large and expensive, milifary force. Sustaining such a force for any length of time would be impossible. It wac not E stable situation, and Saddam realized his position far too Iate. Readers of this report c m weigh for themselves the achons taken by all governments ir, response to Saddam and his VJMD ambitions. It is a complicated story over a iong period of time. Hopefully, this report will illurninate some of the important dynamics and the trends. Charles Duelfer Special Advisor to the Director of Cenlral Intelligence Baghdad, September 2004

Regime Strategis Hntent
Key Findings
§Uddam Husayn so dominafed thr fragi Regime thal ils straiegic inleni was h k alone. He wunied to end sunctions whikpreserving tiie capabiliry to reconsrifute his weapous of miss destruction (WMD) when sanctions were lifred
* S&

totally dorninafed the Regime's strategic decision makinp. He initiated most of the strategic thinkine unon which decisions were made, whether in maners of war and peace (such as invadinp Kuwait), -. . maintaining WMD as a national strategic goal, oron how Iraq waa to position itself in the international communitv. Loyal dissent was discourared and construcuve variations to thc imolementation of his wishes on , strategic issues were rare. Sadaam was the Re&e in a suategic sense and his intent became Iraq's srrategic policy.

-

Sadianr's primary goaIfrom 1991 to 2003 was lo have UN mnctkixv icfled: whZe maintaining fhe securily ofthe Regime. He sought to baiance the need to cwperate with UN ins.pections-ro gain support for lifting sanctions-with his intention to preserve Iraq's intellectual capital for WMC with a minimum of fnreign
inursiveness and loss of face. lndeed, this remained the goal to the end uf the Regime, as the stariing of an?

W D program, conspicuous or otherwise, risked undoing the progress achieved in emding sanctions and
jeopardizing a political end to the embargo and international moniiorinp.

The inlroduction of fhe Oil-For-Foodprogram (OFF) in loze J996 was a kqv htrningpoinf for Ihe Regime. OFF rescued Barhdad's economy from a terminal decline created by sanctions. The Regime quickly came to to see that OFF could be c o m p t ~ d acquire foreign exchange both to funher undemine sanctions and to
provide the means to enhance dual-use infmstrucmre and potential WMD-relared development.

By 2000-2001, Saddam had managed fo mitigate many of ihe e.fects of sanctions and undermine lheir iniernafional support. Iraq was within striking distance af a de fmto end to the sanctions regime, both in t e m s of oil expons and the trade embargo, by the end of 1999 Sbduam xcnled to recreaie I ,r \V.MD capabitif~'-which wc? r,~cnriol'\' uesirqed in 1191-afier suncw non! her< removtd ond Irog's rronom). clabilired, bur ~roDahh wi»i o aifJerenr m k qfcapabilities lo f h a ~ . . which previously exisled. S i m aspired lo develop aiucleo; cnpabiw-in an incrimenlal fashion, && irresoeciive o f uIteri<ationaivressure and Ihe resuitine econornic risks-bul he intended to focus on baiiisiic missiir and tacticai chemicai warJare (CW) capabilities. I m n was thepre-emineni motivaior of thispolicy. All senior level iraqi officials considered Iran t o be Iraq's
orinci~al enernu in the region. The wish to balance Israel and acquire status and iniiuence in Lhe Arab world were also considerations, but secondary.

-

iraq Survqv Group (ISC)judges ihol evenls in lhe 1980s and rar@1990s shaped Saddam's b e l k f i n fhe value o f 1VMD. In Saddam's view. WMD helned lo save the Regime multiole times. He believed that durine ihc Irin-Ira<]uar cncn:ical u c c p n s had halted I n n i m gr.>uno offensiies and Ihat ndiistic missile attackr
u

on Trhrln hlid nroken IE mltical will Sirnilarl\.. curinc I)r,cn Siorn.. Shddzm bclicbed W.MD hld deterred
~ ~

Coalition Forcer from pressing their attack beyond the goal of freeing ~ u w a i tWMD had even played a role . in ciushing the Shi'a revolt in thc south following the L991 cease-firc. was there an identifiable group of WMD policy makers or planners separate from Saddam. Instead. his lieutenants understood WMD revival was his goal from their long association with Saddam and his infrequent, but fim, verbal commenrs and directions to them.

.

The former Regime had nafornuil wrinen srraregy orplnn for the reiival of WMD afler sancfion.r. Neither

Note on Methodologicalqpprorieh Interviews wilhformer Regime offrcinls who were active in Iraq'sgoverning, economic, secure, and inletIizence siruclures were crificai to ISG's asseisment of the former RepMe's WMD slmiepv. m i l e some - . -. delaiiiees'slalements werr made ro minimize rheir involvement or culpabilify leding lo potenfialprosecution, in s o m cases those who were interviewed spoke relarively candidly and ar iength about the Regime's srrarepic inlent.
L

ISG analysrs-becausr of unprecedenied access ro delainres-wderlook iniervirws of narional po[icy niakers. lhe Eendershiu o f I& inleliirence and securitv services. and 0usav"sinner circle, as well as concen. . - . rraied debnefs of core Regime iea&rs in custody, to idenenrib cmss-Reginle issues anáperceplions.
b

As oan o f rhe efforia i m a a1 rhe core iedershis, analysrs aiso navr derairees "Pomework" io pive rhem -. ,r.uii oi>>ori.ir.ic:L dirckrr i>: hrt:icg tarioii, &.~p,rcI.y vfjorrne? jirc,rn( :lrolcp) Man? qfli.ese respuirei r . e r e ie,irrr., n<id arraiirc. jtcreior. orifir Prejiienr, 'Ab2 2a1n;L.A.' Kvmtiit A: N&siri,Druuo Prime , . Minisler Taiiriq 'Aiiz 'Ayso, and Minisrer of Miliras. Industv i2bd-a-al-Tawsb 'Abdailah~l MU& Huwoysh ansrvered quesrions in writing smerai times, providing injormafion on bolh iheformer Rcgime and rhe mindser of rhose rvho ran il.
2

Soddam's debriefer was fully awore of ISG's information =eo2 anideveloped a srraregy lo eiicir candid answers and insights info Snddam'spersonaiify and role in slrafegy-relaled issues. Remarks from the debriefer are inclded. Analysrs also used working gmups lo study rhemes und trend.-such as inrelligence and securin. service aciiviq, weaponiiarion, diral-mehreak-oui capabiliries aiid rimeline analysis-ihar cul across ISG's funcrionol leam. as well as ro pool effons lo debrief members of the core leadership. Anaijsrs used subsource deveioprnent and document exploiratiori lo crosscheck deiainee testimony, leverage deainees in debriefs. and lo -fiil - . in information. For exarnule, analysrs intervie~ving paps Huwaysh gained .. . insighls inio his personalify from subsources. while translafed rechnicai andpmcirremenl-relaled documeni~ were criiical ro veribing lhe a c c u m q of his ieslimonp LikewiSe, we confmnred Vice President Taha Y ' M Ramndan Al Jiirawi wirh a captured document indicating his major roie in aliocaiing oil conrracrs and he dirulged delails on corruplion stemming from rhe UN's OFFpmgmm h'onelheless, the interview process had severalshorleorinings.omgs. Deroinee: nzere very roncemed ohow rheirfore and lherefore would nor be willing ro implicoie themelves in sensirive mariers of interes1 such as WMD, in lighi of loorning prosecuiions. Debriefers noied rhe w e of passive inrermgarion resistance rechniques collecrively by a large number of delainees to avoid rheir involvement or knowleage af sensitive issues; plore blame or knowledge wirh individuals who were noi in aposilion to contradict rhe deiainee's sraremenls, such as decemed individuals or individuols who were not in custody or who hadred rlie counrv; andprovide debriefers with previously known informaiion. Howeve>; reader should keep in mind ihe Arab proverb: "Even a rhe liar relis muny tnirhs." Some former Regime ofiicials, such as 'Ali Hasan Al Majid Al Tikriri (Chemical 'Ali). never gave subsranrial informorion. des~ire' raeakinp colon'ullv and ar lenprh. He never discussed acriom which would imvlicate him - . " in a crime. Moreover.for some aspecis ofthe Regime's U'MD siraregy. like lhe role ofrhe Milirary Industriaiiuirion Commission ( M K ) ,affiiysiscouldonly speak wirh a fmsenior-lexi oficiols. which iimired /SG's assessment lo rhe perspectives of rhese individuuis.

.

Former Iraqi Regime Oficialr Vaned in Their Level o/ Cooperobn
The qualig ofcooperahon and assistance provided ro ISG by former senior Iraqi Regime 0,ijicials in c u s f o a ~ varied widely. Some obsrructed ol1 arrempts ro elicir information on WMD and iliicir acrivilies ofihe former Regime. Olers, howwec were keen ru help clarih evegv issue. somerimes ro the point ofself-incriminarion. The nvo errremes ofcooperarion are epiromiied by 'Ali Hasan Al Majid- k q Presidenrial Adviser and RCC member-and Sabir 'Abd-al-Ariz Husayn Al Duri. a former Lieurenanr General who served in bolh rhe Directomfe of General Milirarj Ir,ielligence ond rhe iraqi hreliigence Service. 'Aii Hasan Al Majid was ioquaciour on many subjecrs, bur remained adamant in denying an? ini~oivemenr the use oJCW in airackF on rhe Kun& in and dissembling in ony discussion ofrhc subjcci. His circumlocurioir enends to mos1 oiher sensitive subjecu of Regime behavior. By coniras!, Sabir has been forihcoming ro ihepoinr ofdirect association wirh a wide range o f l r q i acrivilies, iincluding the of Kuwairi prisoners, the orgmiwiion ofnssassinaiions ahroad by theformer Iraqi intelligence Service (IlSj, and tite rorrure ofpoliiicai prisoneri.

Kegirne Finairrce and Procurement
Key Findings
Throughout the 1990s and up to OIF (March 2W3), Saddam focused on one set of objectives: the survival of himself, his Repme, and his legacy. To secure those objectives, Saddam needed to exploit Iraqi oil assets, to portray a strong mililary capability to deter intemal and external threats, and to foster his image as an Arab leader. Saddam recognized that the reconstitulion of Iraqi WMD enhanced both his security and image. Consequently. Saddam needed ro end UN-imposed sanctions to fulfill his goals. Saddam severely under estimated ihe economic and milit-q costs of invadinp Iran in 1980 and Kuwait in 1990, as well as underestimating the subsequent international condemnarion of his invasion of Kuwait. He did not anticipate this condemnation, nor the subsequent imposition, comprehensiveness, severity, and longeviiy of UN sanctions. His initial belief thai UN sanctions would not last' rerulting in his counify's economic deciine, changed by 199E when the UNSC did not lin sanctions airer he believed resoiutions were fulfilled. Although Saddam had reluctantly accepted the UN's Oil for Food (OFF) program by 1996, he soon recognized its economic value and additional opponunities for funher manipuiation and influence of the UNSC Iraq 661 Sanctions Committee member states. Therefore, he resigned himself to the wntinuation of UN sanctions understanding h a t they would k o r n e a "paper tiger'' regardless of continued US resolve to maintain them. Throughout sanctions, Sadoam continually directed his advisors to formulate and implement strategies, p l i cies, and methods to terminale the UN's sanctions regime enablished by UNSCR 661. The Regime devised an effective diplomatic and economic strategy of generating revenue and procuring illiOt goods utilizing the h q i intelligence, banking. industrial, and military apparatus thai eroded United Nations'member states and other intemational players' resolve to enforce cornpliance, while capitalizing politically on its humanitatian crisis. From Saddam's perspective, UN sanctions hindered his ability to rule iraq with cornplete authority and autonomy. In the long run, UN sanctions aiso interfered with his effons ro establish a historic legacy. Aceoráinp to Saldain nid hk resbr &:kori, !he EX, m zhe hehsst ofthe US: piaced an economic i srrnnpie hold on Iraq. The UN conrrolled Saddam's main source of revenue (oil exporrs) and determined what Iraq could imporr. UN sanctions curbed Saddam's ability to irnpon weapons, technoiogy, and expenise into Iraq. Sanclions also iirnited his ability to finance his military, intelligence, and secunty forces to dea! with his perceived and real external threatc In shori, Ssddam considered UN sanctions as a form of economic war ana the UN's OFF program and Nonhem and Southem Warch Operations a . campaigns of that lager economic n.ar orcheswted by the US and UK. His evolving smtegy centered on breaking free of UN sanctions in order to liberale his economy from the economic strangle-hold so he could continue lo pursue his politicai and personal objectives. One aspect o l Saddam's strategy of unhinging rhe UN's sanctions against Iraq, centered on Saddam's effons to influence cenain UN SC permanent members, such as Russia, France, and China and some nonpermaneni (Syria, Ukraine) members to end UN sanctions. Under Saddam's orders, the Ministry of Foreign Affairs (MFA)forrnulnted ond implemenled a strafem airned at thtse UNSC rnembers ond internationalpublic opinion wifhI h ~ p ~ ~ pof s e o ending UN smciions ond undermining its subsepuenl OFFprogram by dipbmntic and economic means. At a minimum, Saddam wanied to diuide the five permanent members and fornent international public suppon of iraq at the UN and throughout the world by a savvy public relations campaigc and an extensive diplomatic effort. Another element of this stratem involved circumventine UN sancrions and the OFF program by means of u . . "Proiocols" or govemment-to-govemment economic vade agreements. Pmtocols allowed Saddam t o generate a laroe amount of revenue outside the purview of the UN. The successful implementation of the Proiocols, continuei o11sin~ggling effons, and ihr ii.~r:ipu!rtior.of U N OFT .ontricls einbulaener! Saddani to pursue his rnili:~nrei<inriitiitionefions si3rinp ir 1397 :%'dvcakiiie in 20( 1. Tii:% ch,>niccverc'il con~cniionsl s . m " dual-use gwds acquisiuon, and some WMD-related programs
i

-

Once money hegan to fiow into Iraq, the Regime's authorities, aided by foreign companies and some foreign govemments, devised and implemented methods and techniquea to procur~ illicit g w d s from foreign suppliers. To implement i& procurement effons, irae under Saddam, created a nerwork of iraqi front companies. some with close relahnships to high-ranking foreign govemment officials. These foreign govemment officiais, in tum, worked through rheir respective minisuies, siate-run companies and ministry-sponsored front compznies, to procure illicit gmds, services, and rechnologies for Iraq's WMD-relatd; conventional arms. andfor dual-use goods programs.

The Regimefinanced these govemmenf-sanctioneaprogram by severaIiIiicit revenue snearns f h r amassed more that $ I I billion from rhe eaply 1990s to OIF outside the UN-approved methohr. The mosi profitable srream concemed Frotocoi': or govemmenr-to-govemmea agreements that generated over $7.7 billion for Saddam. Iraq m e d an additional $2 billion from kickbacks or surcharges associated with the UN's OFF program; $990 miliion from oi! -'cash sales" or smuggling; and another $230 million from other surcharge impositions.

Anaiysfs af Iraqf Financhi Data The Iraqi revenue analysis presented in rhLr reporl is based on govemment documenrs andjinanciol databases, spreadsheets, and orher records obrainedJrom SOMO, the Iraqi Ministry of Oil, and rhe Cenrral Bank of Ira. (CBI),aM-orher Minisrries. These sources appear io br ofi'go~d u a l i ~ consis:i.n! ïiirh erherprr. and q and post-Operation lraqi Freeciom information All Iraqi revenue data and derivedfipures in rhis report have been calculared in currenl dollars.
Saddam directed Uie Regime's key minisuies and govemmental agencies to devise and implement strategies; policies, and techniques to discredit rhe UN sanctions, harass UN personne! in iraq, and discredit the US. At the same time, according to reprting, he also wanted to obfuscate Iraq's refusal to reveal the nature of its Wh4E and WMD-reiated programs, their capabilities, and his intentions.

Saddam used the ZIS to under?& I ~ most sensitive procurement missions. Consequently, the IIS faciiiE fated the import of UN sanctioned and duabuse goods into Iraq through counhs'es like Syria, jord&, Beiarus and Turkey.
The ES had representatives in most of iraq's embassies in these foreign countries using a variety of official covefs. One rype af cover was the "commercial atiaches" &at were sent to make contacrs with foreign businesses. The attaches set up front companies, facilitated the banking process and transfers of funds as determined, and approved by the senior officials within the Government. The MFA played a cntical role in facilitating Iraq's procurement of mililary poods. dual-use goods penaining to WMD, transporting cash and other valuable g o d s eamed by illicit oil revenue, and forming and implementinp a diplomatic strategy to end UN sanctions and the subsequent UN OFF prugram by nefariour means.

-

* Saddam used the Ministry of HigherEducation and Scientific Research (MHESR) through its universities and research programs to maintain, develop, and acquire expenise, to adsance or preserve existent research projects and developments. and to procure goods prohibited by UN SC sanctions.

The Ministry of Oil (MoO) controlled the oil voucher distribution program that used oii to influence UN members to suppon Iraq's goals. Saddom personally approved and remored all names af voucher recipi-

enis. He made III rnod~@c&ons l rhe lisi, adding or deleting nornes al wilL Other senior Iraqi ieaders o couid nominate or recommend an individuai or oreanization to be added or subuacted from the voucher lisi

and ad hoc allocation committees mel to review and update the allocations

Iraq under Saddam si?ccessfully devised varhus methods to acquire and import items prohihited under UN sanctions. Nvmerous Iraqi and foreipn trade insermediaries disguised iilicif item, hid lhe idedty af the end user, andior chUnged tirrfinoi destination af the cornrnodity fo pet it to the region. For a cut of the profits,
inese r a d e intermedianes moved, and in many cases smugglez, the prohibited items through land, s e a and air entry points aionp the Iraqi border. By mia-2000 the exporiential growth of Iraq's iliicit nvenue, increased intemationd sympathy for Iraq's humanitarian plight, and increased complicity by iraqi's neighbors led elements withio Saddam's Regime to boast inat the UN sanctions were siowiy eroding. In July 2000; the mling iraqi Ba'atnist paper, AI-Thawrah, ciaimed victoiy over UN sanctions, stating ttiat iraq was accelerating its pace to develop itr national economy despiie the UN "blockatie." In A u p s t 2001, iraqi Foreign Minister Sabr; stated in an hi-Jmimh TV interview that UN sanctions efiom had coiiapsed at the same time Eaghdad had been making steady progress on its economic, rnilitq-, Arab relations, and intemational affairs. Companies in Syna, Jordan. Lebanon, Turkey, UAE, and Yemen assisled Saddam wiih ihe acquisition of prohibited irems through decepiive w d e practices. In the case of Syna and Yemen, this inciuded support from agencies or personnei within the govemment itself. NLII,SI,IJS x~ntslric,in Sndurn,'s Regime facilii~ted smuggling o i illicii g o d s t S r o ~ g h thc Iraq'a bordcrs, and ihc Xli1ii.n Indu~itrclizrition Cummission (XllC,. however, were directiy responsibie for skirting UN monitoring and importing prohibited items for Saddam

wcs,nnc h:rnors. The 11:i~ii I r t ~ ~ l l i ~ Ser\tce (]:SI en~e -

Delivery Systems
Key Findings
Since fhe early 1970s, Irag has consisfent(v sorrghht to micpuirr an effective Iong-mnge wweapons deiivery capabiiify, and by 1991 Baghdad hadpurchased fhe missiles and infraslrucare thai wouldform the bask for nearly all of &fulure missile sysem deveIopments. The Sovier Union was a key supplier of missile h a d ware and provided 819 Scud-B missiles and ground support equipmenr.

Iraq's experiencek wifh iong-range deti~e?y systems in the irndlraq war were a vital iesson to Iraqi ?resi. dent Saddnm Husayn. The successful Iraqi respons&to the iranian iong-range bombadment of Baghdad, leading to the War of the Cities, probably saved Saddam.

By 1991, Iraq had swcessfully demonstrnied i abili@lo modi@ some of its delivery systems to increass & thrir range and to develop WMD dissemilratiori options, with the AI Husayn being a j r s f step in this direction. The next few years of leaming and experimenrs confirmed that the Regime's goal wac for an effective long-range WMD delivery capability and aemonswted the resourcefulness of lraq's scientists an6 technicians. I r q faikd in i 8 efforts to ncquire longer-range delivery sjstems to repiace invenzory exhnusted in the Iran/iraq w w . This was a forcing function thai drove Iraq to develop indigenous delivery system production
capabilities.

Desell Storm and subseguent Uh' resolutions and inspecfiorrs broughf many of Iraq's deiivery system programs lo a halt While much of lraqfs long-range missile inventory andproduction infruslructure was elirninated, Iraq untiliate 1991 kepi some ifems hidden ro nssist future reconstifution of the force. This decision and iraq's innansigence during years of inspection left many UN questions unresoived.
Coalition aintrikes effectively targe[ed much oilraq's delivery sysrems infrastructure, and Uh' inspections dramatically impeded further developmenis of long-range ballisiic missiles.

It appears to have &en time, but Iraq evennraliy reolired tlraf sanciions were not going to end quickiy.
This forced Iraq to sacrifice its long-range deiivery force in an attempt to bring about a quick end to the sanctions. After the flight of Husayn Kamil in 1995, Iraq aamined that it had hidden Scud-variant missiles and componenrs to aid fuiure reconstitution but assened that rhese items had been unilarerally desuoyed by iate 1991. The UN could nor verify these claims and thereafler became more wary of Iraq's adrnissions and instituted a Regime of more intrusive inspections.

The Ira? Survey Group (ISG) lias uncovered m evidence irap refained Scud-vaMnt missues, and debriefings of Iraqi o@c*ils in riddition to some documenfatwn suggest thaf Iraq did n01 refain such Mssiies afler 1991.
While oiher W M D programs were striclly pmhibited, the UN pennitied iraq to develop and possess delivery svstems orovided their ranee did not exceed 150 km. This freedom allowed lraa to keeu its scientists and tech~, nicims irnpl0:ed and !o <eep i r i i n f r a ~ I n i ~ land?nnnu13ciuring basc Idrgcly inracl n? p'~rn~ing ~I progemr noriiiniily ir ci>m?liaiicc Wi:h L?= V N Itrniraricns. Ti~irposirionedlrrrq forapore»tjol breukour cnpobil'ry. Eerween 1991 and 1998, Iraq had declared óevelopmeot prograrns underway for liquid- and solid-propeilant ballisric missiies and untnanned aerial vehicles (UAVG.

iroq's decisions in jY56 lo arropr fhr Oil-For-Foodprupram (OFF) loter in 1998 ro ceasr coupemand tioa wiIl# L'.\'SCO.tf ord I A E A vpurreda period ojinrreouedacririr) in deli$eq x)sf<m.' dev~lopmonf. ?hf

pace of ongoing missile programs accelerated, and the Regime authorized its scientists to design missiles with ranges in excess of 150 km thai, if developed, would have b e n c l e a violations of UNSCR 687. By 2002, iraq had provided the liquid-propellant AI Samud II-a program s m e d in 2001-and propellant Al Fat'h to the military and was pursuing a senes of new small UAV systems. the solid-

fSG uncoverediraqipirrns or designs for three iong-range baliistic missiles wirh ranges from 400 to 1,000 km ond for a 1,000-km-range cruise missile, aifhough none of these systemsprogressedtoproducfionand onZy one reportedif passed the design phase. ISG assesses fhaftlzese pians demonsirate Snddom's c o n h u ing derire-up to the óeginning of Operation Iraqi Freedom (5lF)-for a h g - r a n g e deliverj capabi-y.
Procurements suppoding delivery system programs expanded after the 1998 departure of ~ h UN inspectors. e Irnq oho hired outsid6 experlise to assist its develapment progmms.
ISG uncoverëd eviaence that technicians and engineers from Kussia reviewed rhe designs and assisted development of the Al Samud II dunng its rapid evolution. ISG also found thai Iraq haa entered into negotiations with North Korean and Russian entities for more capable missile systems. According to contract information exploited by ISG, Iraq imporrea at kast 380 SA-uVolga liquid-propellanr engines from Polana ana possibly Russia or Belanis. While Iraq ciaims these engines were for the Al Samud II program, the numbers involved appeal in excess of immediate requirements, suggesting they could have . . .. . - . rupp\~ned longer rmgz missiles usinp clu?!erh of SA-i engiries. Iraq al,o irnpund missile guidanw and ttie contrsl s!ctrmr l'rum eiitities in counmer like Uelarui, Ru,sia and Federal Repuhlic ofYcgoslavia F Y ) . (Nuie: FKY is currentl) known as Scrbia and h'ionienerro bur i? referrul lo zc FRY in ihis section.)

In inte 2002 Iraq was under increasing pressure from the international community to aZlow UN inspectors to return. Iraq in November accepted UNSCR 1441 and invited inspectors back into the country. in Decemher Iraq presented to the UN its Currently Accurate, Full, 2nd Complete Declaration (CAFCD) in response to UNSCR 1441.
While the CAFCD was judged to be incomplete and a rehash of old information, it did provide details on the Al Samud II, Al Fat'h, new missile-related facilities, and new small UAV designs. In Febniary 2W3 the UN convened an expen panel to discuss the Al Samud Il and Al Fat'h programs, which resulted in ihe UN's decision to prohibit the Al Samud II and urder its desuuction. Missile destruction began in early March but was incomplete when the inspectors were wilhdrawn later that month. The CAFCD and United Nations Monitoring, Verification, and Inspection Commission (UNMOVIC) inspections provided a brief glimpse into what Iraq had accomplished in four years without an international presence on the ground.

Given Irnq's investmen& in reehnology and infraso-uciure improvements, an eSfectiveprocuremenf nehvork, skilled scientists, and designs already on the books for longer range mhsiles, ISG assesses thai Saddam clearly intended to reconsfitute Zong-range delivery systems and [hat the systems potenfially were for WMD.
Iraq built a ncw and larger liquid-rocket engine test stand capable, with some modification, of supponing engines ur engine clusters larger than the single SA-2 engine used in the Al Samud II.

Iraq built or refurbished solid-propellant facilities and equipment, including a large propellant mixer, an aging oven, and a casting pil that could support large diameter moton.
Iraq's investing in studies into new propellants and manufacturing technologies demonstrated its desire for more capable or effective delive? systems.

Key Findings
Iraq Suwey Group RSG) d i s c o v e d further evidence of the maturity and significance of the pre.1991 Iraqi Nuclear Program but found &at Iraq's ahility to recanslifute e nuclear weapons program p m g r s sivet7 decayed after that d a k . S a d d a Huszyn ended the nuclearprogram in 1991 following the Gulf war. ISG found no evidence to suggest concened effons to restan the program. Although Saddam clearly assigried z high value lo the nuclearprogress and talent that had been developed up ro the 1991 war. Ihe program ended and the intellectual capirai decayed in thc succeeding years. ISG

-

Nevertbeless. after 1991, Saddam did express his inknt ia retain tbe intellectual capital developed during the Iraqi Nilclear Emgram. Senior Iraqis-several of them from the Reame's inner circle-told ihey assumed Saddam would restan a nuclear program once UN sanctions endea.
= Saddam indicated that he would develop the weapons necessary to counter any Iranian threat.

Initially, Saddam chase to conceal his nuclear p m p a m in its entirety, as he did wiih Iraq's BW proeram. Aeeressive UN insnectious a f k r Desert Storm forced Saddam to admit the existence of Ihe p r o gram and destmy or surrender components of the program.

--

In the wake of Deseri Storm, Iraq took steps to conceal key elements of i& pmgram and to preserve what it conld of the professional capabilities of its uudear scientific community. Baghdad undenook a vanety of measurcs to conceal key elements of its nuclear program from successive UN inspectors. including specific direction by Saddam Husayn to hide and preserve oocumentation associated with Iraq's nuclear program. ISG, for example, uncovered hvo specific instances in which scientists involved in uranium enrichment kepi documents and technology. Although apparently acting on their own, they did so with thc belief and anticipation of resuming uranium ennchment effom in rhe f u t u ~ . Stanine around 1992. in a bid to retain Ihe intellectual core of ihe former \VeaDOnS rom, Baghdad 'ansierred many nuclear scientists to related jobs in the hlilitary Industrial ~ ~ m m i ; s i ( n i ~ ) . - ~ h e lM work undertaken by these scientists at the MiC helped them maintain their weapons knowledge base.

-

As with other WMD srcas, Saddam's ambitions in the uuclear area were secondtary to his prime ohjec. tive of ending UN sanctiotis. iraq, especially after the defection of Husayn Kamil in 1995, sought to persuade the IAEA thai Iraq had met the UN's disarmment requirements so sanctions would be lifted. ISG fouud a limited number o€post-1995 activities that would have aided the reconstitution of the nuclear weapons pmgram once sanctions were lifterj. The activities of the Iraqi Atornic Energy Commission susrainw some ialenr and limited research with poten. tial relevance to a reconstituted nuclear program.

Specific projects, with significant developmenr, such as the effons lo build a rail gun and a copper vapor laser could have been useful in a future effon to resran a nuclear weapons program, but ISG found no indications of such p u p s e . As runding for the MIC and the IAEC inmased after the introduction of the Oil-forFood program, there was some growth in programs thar involved former nuclear weapons scientists and engineers. The Regime prevented scientists from the former nuclear weapons program from leaving either their jobs o : Iraq. Moreover. in the late 1990s, personnel from both MiC and the IAEC received significant pay raises in a bid ro retain them, and the kegimc underiook new investmenD in university research in a bid to ensure that lmq retained technicai knowledge.

Key Findings
Suidnm never abandoned his infentwns to resume a CW efiori %+hen sanctions ware iifted and conduions were judged favorable:
=

Saddam and many iraqis regarded CW ax a proven weapon against an enemy's supenor numerical strength. a weapon that had saved the nation at least once already-during the Iran-iraq war-and contnbuted to deterring the Cozlition in 1991 from advancing to Baghdad.

Whib a s d Z nurnher of oi4. abandoned chemicalmunifions Piave been di~covered~ ISGjudges t h a f l m q unilaieralls desfroved ils urdeclared chemical weaoons stocimiie in 1991. There ase no credible indications

The scale of thc h q i conventional munitions siockpile, among other factors, precluded an examination of the entire stockpile; however, ISC inspected sites judged mos1 like1y assodated wirh possible storage or deployment of chemicai wcapons.

Irnq's CWprograrn was crippkd by the Gulfwm and tlze l e p ~ m a t e chernical indushy, whicl~ suflered under sanctions, onry began 10 recover in fhe mid-1990s. Subsepueni changes in flre management of key milifary and civilian organisations, fhliowed by an injux of funding andresources, pmvided I r q wilh the abiliry to reinvigorate its ixdusfrial base.

.

Poor policies and management in the early 1990s lefl the Military Industrial Commission (MIC) financially unsound and in a state of almost complete dismay.

Saddam implementef in i m k r oichangci to the Resime's organizalional and programmatic structures after 'the deparrure of Husayn Kamil. Iraa's acceotance of ihe OiI-for-Food (0%)rimpram was the foundation of h a ' s economic recoverv and .' spa;ked a flow of illicitly &veried funds that could be applied io projects for 114's chemicai industri:.

-

The way Irnp organized iis chernical bzd~sfry f e r the mid-1990s aibwed il to conserve lhe knowiedge-base a lieeded to resfart a CWprogmmm rondud 4 modesl amouni ofauahuse resewcir, andparthlly recoverfrom the dectine o- 8s production caoabiliru caused bs the effecfsuf lhe Gulf war and UN-sponsored deshuction f . ona soncrions. Iras inpltrnrrrrud a nkororo and/'rmali:ei s) <remof nalionh ide rr,earch <i,dprodurtior; ofctremirals. bur IS(; will nol be abk ro rrxoli,e whether i m o irtlcnded fhe sysrem lo u n d r r ~ i n CWanv
The Regime employed a cadre of trained and expenenced researchers. production managers, and weaponiza. tion experts from the former CW program. Iraq began implememtine aranze of indieenous chemical production . proiects in 1995 and 1996. Manv of . these projecis, while not weapons-related, were designed to improve Iraq's infrasmcture, which would have enhanced Iraq's ability to produce CW agents if the scaled-up production processes were implemented.
Ira0 had an effective svstem for the rirocurement of items that Irao was not allowed to acouire due ro sanctiOL. ISG found no evidence that this system was used to acquire'precursor chemicals in bulk; however documents indicaie thai dual-use laboratory equipment and chemicals were acquired through h i s system.

W

Iraq constructed a number af newplonts starting in the mid-1990s that enhanced it. chemical infrustructure, although its overali industjy had not filly recoveredfrom Ihe effects of sunctions, and had not reguinedpre-l991 technical sophlrtication orpror;uction capabitities prior to Operation Iraqi Freedom (OIF).
ISG did not discover chemicai process or production units configured to produce key precursors or C W agents. Howeveq, site visits and debriefs revealed that Iraq maintained its ability for reconfiguring an< 'making-do' with avail&bleequipment as substitutes for sanctioned items. ISG judges, based on a\,aiiable chemicals, infras'uciure, and scienust debriefings, that Iraq at OIF probabiy had a capability to produce l m e quantities of sulfur musrard within three to six months.
A formernerve agenr expen indicated tbat Iraq retained the capability to produce nerve agent in significant quantities within two years, given the import of required phosphorous precursors. However, we have nc credible indications that Iraq acquired or ailempted to acquire large quantities of these chemicals through its existing procurement networks for sanctioned items.

In addition to new investment in its industry, Imq was able to monitor the location and use of all existing dualuse process equipment. This provided Iraq the ability to rapidiy reallocate key equipment for proscribed activities, if required by the Regime. One effect of UN moniroring was to implement a national level control system for imponant dual-use process plants.

Iraq's hrrtorical obitity to implement simple solutions to weaponizafion chalknges allowed Iraq to refain the capab2.j. to weaporiizr C Y i g i n i wheii :.%e med arose. UFziause oft&e , M j f d k c r n r ~ ec,?ieq~erzrec -o arrd for ending UN sanctions, Iraq would have sigeifiuntly jeopardized its chances o having sanctions liffed or f no longer enforced ifthe UN orforeign entiiy had discovered fliat Iraq had undertaken any weaponizalion activiiies.
1SG has uncovered hardivare at a few mililary depots, which suggests that iraq may have prototyped expenmental CW rounds. The available evidence is insufficient to determine the naiure of the effon or the timeframe of activities. Iraq could indigenously produce a range of conventional munitions, throughout the 1990s, many of which had previously been adapted for filling with CW agent. However, ISG has found ambiguous evidence of weaponization activities.

Saddam's Leadership Defense Plan consisted of a tactical doctrine faughf lo all Iruqi officers and included Ihe concepf o f a "red-1ine"or lost line af defense. However, ISG has no infonnation that the plan ever included a trigger for CW use.
Despite reponed high-level discussions ahout the use of chemicai weapons in the defense of Iraq, information acquired after 01F does not confim the inclusion of CW in iraq's tactical planning for O E We believe these were mostly rheoretical discussions and do not imply the existence of undiscovered CW munitions.

Discussions concerning WMD, particuiarly leading up to OIF, would have been highly compartmentalized wirhin the Regime. ISG found no credible evidence that anyfield elements knew aboutplons for CIV use during Operah'on Iraqi Freedom.

Uday-head of the Fedayeen Saddam-attempted to obtain chemical weapons for use during OIF, according to reponing. but ISG found no evidence that Iraq ever came into possession of any CW weapons.

ISG uncoveredinformahon Ilrat Ihe lraqi Intelligence Service ( l f S )mainfained fhroughoul1991 lo 2003 a set of undeclared coveri labomtories lo research and test vnrious chemicals andpoisons, primariiy for inlelligence opeiations. The nerwork of Iaboratones could have provided an ideal, compartmented platform from which to continue CW agent R&D or small-scale proouction efforts, but we have no indications this was
planned. (See Annex A.)

ISG has no evidencc that IIS Directomte of Cnminoiogy (M16) scientisis were producing CW or BW agens in these laboratones. However, sources indicate that M16 was planning to produce several CW agents including sulfur rnustard, nitrogen mustard, and Sarin.
Exoloitations of US laboratones. safe houses. and disposaI sircs re\feaIcdno evidence of CW-related research Gr prod2clicn t.uuevc: niln! uf irirse G i t s uerc eitiier s s i i : t r ~ o) iris Keginie or 8ootcd pnor ro OIF. lnieri~ ,itu,% srirh ke! 115 cfli;isls uziixr. ana oui:~d% i hl16 y:clJe<l \er? 1:t;li infurmstion 3boci :I:elIS' acti\i:ies o in this area. The existence, function, and purpose of the Iaboratories were never declared to the UN. The ns progmm included the use of human subjens for testing purposes.

ISG investigaled a series of key pre-OIF indicalors involving fhe possible movemenf and srorage of chemicnl weapons,focusing on I I major depots assessed to have possibie links lo CW A review of documents, inierviews, aunilable reporfing and site espbifolions revealed allernafe,plausible explanations for octivifies nofedprutr lo OIF which, afthe lime, were beiievedto be CW-related.
ISG investigated pre-O1F activities at Musayyib Ammunition Storage Depot-the storage site that was judged to have ihe strongesl link to CW. An extensive inx~estigation i tke facility revealed that there was no o ON aciivity, unlike previously assessed.

Key Findings
The Riologicul 1Varfare (BIV)progrum war born Li/r/ic fragi Inielligencu Servire 1/15, and rhis s r r v i r r reruined u s c~nnecrinns wirh rheprogranr cirher direcriy or indirecily ihroughoul iis exisrencr.
a

Tnc 11s proiidrd the BW pogisrn ui:h sic~ri!! hna par.i:ipstc.d in biologicd rcswch. ?ro3ably for its oivr pcrpoces. tron, tht. heginning o1 ir~q's effor. i n iic ezrl! 19:O. iinti! the tinal dayr of Sadditm tlusa!n': HU'

in 1991, Saddam Husayn regarded BWm an integral rlement uf Iris arsenalof WMD weapons, and would have med U ifthe needurose. At a meeting ofthe Iraqi leadership immediateiy prior ro the Gulf ww in 1991; Saddam Husayn personail!; authorized the use of BW weapons zgainst Israel; Saudi Arahia and US forcw. Although the exacl nature oi the circurnstances hat would trigger use was not spelled out, they would appear ! be a threat to the leadero ship itself or the LIS resohng to "unconvenrional harmful iyppes o weapons." f Saddam envisaged all-out use. For example, ali Israeii cities were to be struck and all the BW weapons at his disposal were tc be used. Saddam specified that the "many years" agents, presumably anthrax spores, were to be employed against his foes. ISGjudges that Iraq's actions between 1991 ond 1996 demonsnare rhat fhe s M e intended topreserve ifs B Wcapubility and rerurn to n sfeody, mefhodica/progress toward a m a r e BWprognim wken and if ihe oppomnify arose.

ISG assesses that in 1991, Iraq clung to the objectii-e of gaining war-winning weapons wirh the sualegic intention o$ ac?;iwing the abi!ity ! project iu power over rnuch of rhe Middle East and heyond. Biologio cal weapons were pan of that plan. With an eye to the future and aiming lo preserve some measure of its BW capabiliry, Baghdad in the years immediately after Deseri Stom sought to save what il could of irs B\li infrasmcnire and covenly cantinue BW research, hide evidence of !hat and earlier effons, and dispose of irs existing weapons stocks.
From 1992 to 1994, Iraq geatly expanded the capability of ils Al Hakam facility. Indigenously produced 5 cubic meter fermentors were installed, elecuical and water utilitia were expanded, and massive new conslruction to house ita desired 50 cubic meter fermentors were completed. With Ihe economy at rock bonom in late 1995, ISG judges rhat Baghdad abandoned irs existing BW program in the belief that it constituted a potential embarrassment,whose discovery would undercut Baghdad's abiiity to reach its overarching goal of obtaining relief from UN sanctions. In practicul tems, with fhe drstmcfion ojihe Al Hakam fucili*, Imq abandaned its ambifion M obfain advanced BW weupons quickiy. ISG found no direct evidence rhat I m q , afler 1996, hodpians for a new BW program or was conducting BW.spec@c workfor m w p u p o s e s . Indeed, f o the rnid-1990%despite rm evidence of continuing interest in nuclear and chemical weapons, there appears to be a cornplete absence of discussion or even interest in BW at the Presjdendal level. Iraq would have facedgrelri dificuby in re-estoblishing an eflective BW agenlproduction cupabiiity. Neverlheless, ufrer 1996 Iraq still had a significanl dual-ure capabiliry-same declared-readily useful for BW iftke Regime chose to use ir ro panue u BWprogram. Morrover, Irag still possessed Us most imporlanf BW asser, lhe scient@c knoow-&w ofils BWcadre. Anv arrernDt to create a new BW program after 1996 would hare encountered a range of major hurdles. . . 'fhc !eu> l O l l i > * i n ~Descn Stoni: hrough! t \irw) 6 c g r u o 3 r ! ~of Iraq's industial ha,=: neu eqiiipnieni i a d spare Inni for cxisrtng rn~;liiner) b c c ~ r n c Jifnculi ;ind ehpensivc to ?hian, ,twdmds of rniinienancc

declined, staff muld not receive training abroad. and foreip technical assistance was almost impossible lo get. Additionally, Iraq's infrastnicture and public utilities were ciumbling. New large projects. particularly if they required special foreign equipment and expertise, would attract international attention. UN monitoring OSdual-use facilities up to the end of 1998, made their use for clandestine purpose complicated and nsk laden.

Depending an scaie, Iraq couid have re-esfablishedan eiemenfary BWprogram wifhin a few weeks to a f i w rnorithr o f o decision 8~ do so, but ISG discovered tro indicaiiom thai fhe Regime was pursuing such a COUrSE.
In spile OS the difilculties noted above, a BW capability is rechnically the easiest WMD to attain. Although equipment and facilities were d e r q e d under UN supervision in 1996, lraq retained technical BW knowhow through the scientists that were involved in the former program. ISG has also identified civilian facilities and equipmeni in iraq that have due!-use application !hat could be used for the production of agent.

ISGjudges fkci in 1991 and 1992,Iraq a p p e m to have destroyed ds u~~declared stocks of BW weapons
andprobably destroged remainin~ hoidings of bulk BW agenf. However ISC lacks evidence ia documeni complete destruction. Iraq remined some BW-rehfedseed stocks uiitil uieir discover).after Operation Iraqi Freedom (OIF).
After the passage of UN Security Council Resolution (UNSCR) 687 in Apnl 199 I, lraqi leaders decided not to declare the offensive BW m e r a m and in consesuence ordered all evidence of the program erased. Iraq declared that BW program Grsonnel sanitieed the facilities and destroyed the weapo;s &d their content;

.

Iraq declared the possession of 157 aerial bombs and 25 missile warheads containing BW agent. ISG assesses that the evidence for the original number of bombs is uncertain. ISG judges that Iraq clandestinely destmyed s l e a s !3? b o a b r =d 25 n?issi!e~.ISG con!inued the efforts of the UN at the destruction site but : found no remnants of funher weapons. This leaves the possibility that the fragments of up to 25 bombs may remain undiscovered. Of tnese, any thai escaped destruction would probably now only contain degraded agent. 1SG does not have a clear account of bulk agent destruction, Official iraqi sources and BW personnel, state ihat Al Hakam staff destroyed stocks of bulk agent in mid 1991. However, the same personnel admit concealing details OSthe movement and deswction of bulk BW agent in the firs1 half of 1991. Iraq continued to present information known to be untrue to the UN up to OIE %ose involved did not reveal this until several months after the conflict. Dr. Rihab Rashid Taha Al 'Azzawi, head of the bacterial program claims she retained BW seed stocks until early 1992 when she destroyed them. ISG has not found a means of verifying this. Some seed stocks were retained by another Iraqi official until2003 whenthey were recovered by ISG.

ISG is awore of BW-opplicable research since 1996, bur ISG judges il was noi conducfed in conneciion wifh a B1Vprogram.
ISG has uncovered no evidence of illicit research conducted into BW agents by universities or research organizations. The work conducted on a biopesticide (Baciiius rhurinniensis) at Al Hakam until 1995 would serve to main. tain the basic skills required by scientis~s produce i d dry anthrax spores (Bacillus nnrhracis) but ISG has to not discovered evidence sueeestine this was the Regime's intention. However in 1991, research and production on b;u[esticide snd sing:e ccll protein :SCPJuas selected b) Irsq to prcvide coier lur A! Hakam's role in Irtc's B W o:orrani. Slmtlu uork concdcrcd 21 Ilte lur:,itl~sApriculiurnl 2nd Hiulozicdl Rcseïrch Center (TABRC) up ;o also maintained skills that were applicable ~ O B W , again, ISG found no evidence to but suggest that rhis was the intention.

OIF

Similarly, ISG found no information to indicate that the work canied out by TABRC into Single Cell Protein (SCP) was a cover story for continuing reseaxh into the production of BW agents, such as C. borulinum and B. anrhracis, after the destruclion of Al Hakam through to OIF . TABRC conducted research and development (R&D) programs to enable indigenous manufacture of bacte. rial growth media. Although these media are suitable for the bulk producdon of BW agents, ISG has lound no evidence to indicate that their development and testing were specifically for h i s purpose. Although Iraq had the basic capability io wofk wiih varioia major (smallpox), ISG found no evidence that il retained any stocks of smallpox or actively conducted research into this agent for BW intentions.
Thp IIS k o d o series o/fabornroriPs rlmi cor~duclrdtiniopicai uork including r ~ k r a r c kinro B\i'u,qenL~ Jor acso~rinarion U ~ D ~ unr2 rhe mid-1990s. I S 6 hos nu! b<'n &le ro establish rhe scopi orrd riuiure o/ liir D P X work af Lhese kborafories or determine whefliernn)' o the work was relared to miiiui j development ; BW f f agent.

The security services operated a series of laboratories in the Baghdad area. Iraq should have declared these facilitic, and their equipnieri [o ilre CN.bi: inry sid net. ~ c i t h e the CN St>ecia: C c ~ m i s r i o n r (UNSCOM' nor iiic UN M~riiionne. Verfir~2c-i.. Insrz.!~ir C i rn-r.!sciïn (L'YhlO\'lCi uerr; s ~ i a r c l thcir cxlsier~ct and o or inspected them, Some of the laboratories possessed equipment capable of supponing research into BW agents for mili* purposes. but ISG does not know whether this occurred although there is no evidence of it. The laboratories were probably the successors of the Al Salman facility. located three kilometers south of Salman Pak, which was desuoyed in 1991, and they carried on many of the same activities, inciuding forensic work. Under the aegis of the inteiiigence service, a secreiive ieam developed sssassiwation iristumeiiis usiiig poisons or toxins for the Iraqi state. A smal1 group of scientists. doctors and technicians conducted secret expenments on human beings, resuláng in their deaths. The aim was probably the development of poisons, includine ricin and aiiatoxin to eliminate or debilirate the Reeime's oorionents. It aupears that testine on continued until the mid 1990s. There is no evidence;~ link riise tests with ihe developmenFof BW agenrs for military use.
. .

Rimans

I n spife of exhaustive investigniion, ISGfound no evidence fhaf iraqpossesssed, or was deveioping BWapenf producrion systems mounied on road vehieks or railway wagons.

Prior to OIF there was information indicating Iraq had planned and built a breakout BW capability, in the

l o m of a set of mobile production units, capable of producing BW agent ar shon notice in sufficient quantides to weaponize. Although ISG has conducted a thorough investigation of e v e q aspect of this information. it has not found any equipment suitable for such a program, nor has ISG positively identified any sites. No documents have been uncovered. Interviews with individuals suspected of involvement have all proved negative. ISG harbors severe doubrs about the source's credibility in regards to the breakout p r o g m . ISG thoroughly examined two trailers captured in 2003, suspected of being mobile BW agent produclion unirs, and investigated the associated evidence. ISG judges that its Iraqi makers almost certainly designed and built the equipment exclusively for the generation of hydrogen. It is impractical to use the equipment forthe production and weaponization of AW agent. 1SG judges that it cannot therefore be part of any BW program.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
Kastellet 30. 2100 Kvbenhavn 0 Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 E-mat1 fe@fe-mat1 dk

Q\kJasi+LLb-&h d . F t . O Y Y . 3005

Nr.:
Dato:

01 . 45.0-IUOP-02268

03 OKT 2003
(6eaes z n f m ved henvendelse)

Til Emne Bilag

:

Forsvarsministeriet NOTAT OM DAVID W Y E S ERKLÆRING TIL TRE KONGRESKOMITEER VEDR0RENDE "IRAK SURVEY GROUP".

:

Som emne, (TTJ)

Vediagi con? bilag fremsenaer Forsvarets Eiierreiniriysijeneste hei~iec! notzi, om "Statement by David Kay on The interim Progress Repori on the activities of the iraq Survey Group (ISG)".

Chef for Gperations- og analysesektorefi

NOTAT OM DAVID KAYS ERKLÆRING

!

l-

F'7-Re:;

I

10 10 0 5 - 12 5 6

''IRk>QI SURVEY GROUP"

GENERELT (statement) ti! tre komiteer i den l. David Kay afgav den 2. oktober en e r k l ~ r i n g amerikanske Kongres om de foreirabige resultater af arbejdet i "lrcai Suivey Group" (ISG). David Kay leder og koordinerer arbejdet i ISG, som består af 1.200-1.500 soldater og eksperter, der har til opgave at afdække omfanget af det tidligere irakiske styres besiddelser af massemdelæggelsesv2ben (WMD) og programmer til udvikling af massemdelæggelsesvåben. Kun David Kays erklæring er offentliggjort. Selve statusrapporten (Interim Progress Rapport) er endnu ikke offentliggjort. Hovedindholdet i David K.nys erklzring kan sammenfattes som fmlger.

2. Indledningsvist gores det klart, at statusrapporten udgor et ojebliksbillede i en undersogelsesproces, der blev iværksat for tre måneder siden og fortsat pågår. ISG befinder sig stadig i en fase, hvor der indsamles og analyseres oplysninger. Der ude, står megei arbejde frar der kan drages konklusioner om m å l s ~ t n i n g e romfang og dimensioner af Iraks aktiviteter. Tempoet i undersragelseserbejdet er bestemt af de vanskelige vilkar, som der arbejdes under i Irak, og omfanget af de irakiske aktiviteter p& rnasseeidelceggelses~Sbenområdet, som strakte sig over 2 årtier, omfattede tusindvis af personer o g kostede milliarder af dollars. Men efter styrets fald er det for fmrste gang muligt uhindret at indsamle oplysninger om de irakiske aktiviteter.
ISG har indtil videre ikke fundet lagre af mass6odelaggelsesvaben, men kan 3. på nuværende tidspunkt ikke definitivt sige, at sådanne lagre ikke eksisterer, o g heller ikke, at sådanne iagre eksisierede f0r Irak-krigen, men blev fiyiiet. Det skyldes en r z k k e vanskeligheder, som ISE'S erbejde er forbundet meo:

-

den skarpe opcieiing af lrdks forskellige WMD-akiiviteter bevidst destruktion af materiale og dokumentation under og ener krigen personer involveret i NlMD-programmer er flygtet medbringende beviser det beskedne fysiske omiang af WMD i forhold til den samiede våbenmasse. trusler og angreb mod ISG's personel.

Dzvid Kay civei en r æ k k ~ eksemier p i Ser, cysiernsiiske og bei/i@cie destruKtor, og fjernelse E? beviser, SGK, ISG er konironieret nec'.

%

*

.

.'

..

.

qq&*w

a. R O r c r ,

, -

T i TJENESTEERUG l
Derimod har ISG fundet usinvis af aktiviteter O? W æ n q d e r udstyr relateret til WMD, som Irak skjulte for FN-inspektnrerne i 220 010 02eksempler herpå på de fire hovedområder, som ISG's arbejde dækker.

DET BIOLOGISKE OMRADE
På det biologiske område har ISG indledt optrevlingen af et hemmeligt netværk 4. af laboratorier og faciliteter indenfor rzmmerne af den irakiske efterretningstjeneste. Netværket var velegnet til at fastholde evnen til at genoptage produktion af biologiske våben. Det undersnges, i hvilket omfang netværket var knyttet til militzre formål eller terrorvåben. Der er antydninger af, a i menneskerer blevet brugt til test af biologiske og kemiske stoffer. Det er stadig uafklaret, hvorvidt ae to p&hzngsvogne, som blev fundet i det nordlige Irak, er mobile produktionslaboratorier for biologiske våben, men muligheden foreligger og vil blive undersngt gennem identificerede personer med tilknytning til det mobile program.
KEMISKE VABEN For kemiske vAbens vedkommende vanskeiiggnres ISG'r ektiviteter af Iraks kemisk ammunition. Iraks ammunitionsdepoter er praksis med ikke at a f m ~ r k e uszedvanligt store med et samlet indhold på ca. 600.000 tons. Kun 10 ud af 130 arnmunitionsdepoter, mange med en udstrækning på over 130 kvadratkilometer, er indtil videre blevet undersagt. D e hidtidige undersagelser indikerer, at Iraks muiigheder f o i i stor skala at udvikle og producere kemisk ammunition var væsentligt reduceret efier Golf-krigen og mange års FN-sanktioner. ISG vil stadig undersage, hvorvidt kommercielle kemiske virksomheder blev anvendt som alternative produktionssteder. Flere kilder indikerer, at det tidligere styre i Irak maske s5 sent som i indevzrende Ar undermgte mulighederne for produktion af kemiske våben.

5.

6. For så vidt angår atomvåben har irakiske videnskabsmænd og e m b e d s m ~ n d
bekræftet, at det fortsat var Saddam Husseins hensiat at udvikle atomvåben senest når sanktionerne mod Irak blev h z v e t . Der er dog ikke fundet dokumentation for irakiske skridt til at bygge atomviben eller berige uran siden 1996. Der opregnes en r z k k e eksempler p2 irakiske bestrzbelser på at fastholde den teknologiske kapacitet, som Irak besad fra dei nukleare program fra far 1931, og @etinoikeres at der i i002 var interesse i at genoptage et (uran) berigningsprograrri.

7. Vedrnrende fremfrzringsmidler har ISG tilstrzkkelig dokumentation til at konkludere, at det irakiske styre var indstillet på væsentlige forbedringer af fremfnringsmialernes rzkkevidde, hvilket vilie have resulteret i klare brud p$ den af FN fastlagte g r ~ n s for r ~ k k e v i d d e n r (150km). Sadd2n-i Hussein beordrede i 2000 udvikling ef missiler rned en rzkkevidde p& mindst 400 k m ocj muligvis op tii i.O00 km. ISG ungeisnger stadig en række konkrete ektiviieier p2 dette cmrk@eir: beore et forsig, hvor isngt riet irakiskr styre var fremme forud for Irak-krigefi.

ISG undersager ligeledes oplysninger om, at Irak havae fastholdt et lille antal SCUD-missiler indtil i hveri fald 2001. Herudover unders~ges Iraks programmer for UAV'er (unmanned aerial vehicles), som tilsyneladende havde en længere rækkevidde end oplyst af irakerne. Endelig u n d e r s ~ g e s oplysninger om Iraks forsng på at keibe missiler o g missilteknologi i Nordkorea med en r ~ k k e v i d d e op til 1.300 km samt en række andre på anskaffelser til et missilprogram. AFSLUTNING

8.

David Kays erklzring indeholder ingen konklusioner, men der påpeges afslutningsvis nogle forhold, som er blevet klarere:

I ) Saddam Hussein havde ikke opgivet W b i t i o n e r om at erhverve m a s s e ~ d e izggelsesvåben, hvilket illustreres af den irakiske leoers foresp~rgsler herom. 2) missilomridet eksisterede der veludviklede aktiviteter, som i fravær af Irakkrigen ville have resulteret i produktion af missiler med en r ~ k k e v i d d e op til på mindst 1.000 kiri. 3) For så vidt angAr biologiske og kemiske vdben foregik der som et minimum hemninos- oc udviklinqsaktiviteter indenfor rammerne af den irakiske efterretningstjeneste. Disse aktiviteter ville som minimum have lettet e n genoptagelse af biologiske- og kemiske våbenprogrammer.

PZ

VURDERING Der er tale om en forel~big vurdering baseret p i Sen offentliggjorte erklæring og ikke den fulde statusrapport. Erklaringen giver ikke anledning til a i ~ n d r FE hidtidige vurderinger. Der er e tale om en f ~ r s t e rappori. En r ~ k k forhold er uafklareae. e Rapporten drager ingen konklusioner med hensyn til det tidligere regimes råeller dighed over operative m a s s e ~ d e i ~ g g e l s e s v d b e n kampstoffer. Rapporten drager heller ingen konklusioner med hensyn til status for de I a n g t r ~ k k e n d e SCUDmissiler og droner (UAV), som Irak muligvis radede over, men bekræfter, a t regimet sagte at udvikle frernf~ringsmidlermed en betragtelig I ~ n g e r e~ k k e v i d d e r end tilladt af FN. 7 Rapporten bekrefier det tidligere irakiske regimes hensiot om at råde over 7 m a s s e ~ d e l ~ g g e l s e s v 5 b e n frernf~ringsmidler. og Rapporien bekrzfter endvidere, at , i det tidligere irakiske regime skjulte aktiviteter fur FN's vkbeninspekt~rer (UNMOVIC). I Dette vurderes som minimum at have hafi til iormil at bevare kapaciteter i relation til ; udvikling og produkiion af masse~delaggelsesvEben fremf~ringsrnidler. 09 , 9.

/

i

'>

/

STATS

STEWIrn

INTERN MEDDEI.BLSB

12w

Dato

28.gLm&G & a 3

Statsministeren

Bedes videregivet til statsministeren efter godkendelse

n \

Kopi til

Iiidlagle sag vedrerende

O O

Til underskrift Til resoltition Til orientering

R

Registreret retur den

70 + -m @K .

STATSMINISTERIET
Dato:
J.nr.: Sagsbeh.:

28. oktober 2003
Område 1

David Kay-rapporten I den internationale koalition arbejder et unders0gelseshold (Iraqi Survey Group) under ledelse af amerikaneren David Kay på at afdzkke Iraks programmer for masseadelzggelsesvåben. David Kay gav en forel~big redegmelse om sit arbejde til den amerikanske kongres den 2. oktober. Medierne hæftede sig dengang ved, at David Kay oplyste, at der ikke var fundet egentlige masseodelzggelsesvåben. Men en nzrlzsning af hans mundtlige erklzring tegner et noget andet billede. Selve rapporten er fortrolig, men erklzeringen kan hentes på CIA's hjemmeside (vedlzegges). Af erklzringen fremgår ganske rigtigt, at David Kays hold endnu ikke har fundet v å b e n b . Men det fremgår også, at man har fundet dusinvis af aktiviteter og store mzengder udstyr til masse~~delzggelsesvåben, som Saddain Hussein skjulte for FN's våbeninspekt~rer 2002 i og 2003. Trods åbenlyse forsog på at slette alle spor gennem destruktion af dokumenter og computere har man afdzkket folgende: af Et hemmeligt n e t v ~ r k laboratorier og gemmesteder inden for den irakiske efterretningstjeneste, som var velegnet til forskning i masse0del~eggelsesvåben, som blev holdt skjult for og FN's våbeninspekorer; Klare vidnesbyrd om at Saddam Hussein ~nskede både nukleare våben og kemiske våben; Et szrligt fzngselslaboratorium, som muligvis blev anvendt til testning af masse@delzeggelsesvåben mennesker; på Biologiske organismer, der kunne anvendes til biologiske våben, gemt hjemme hos en forsker; Ny forskning om biologiske stoffer, der kan anvendes i våben~ijemed, som ikke oplystes til FN; og Dokumenter og udstyr, der kunne anvendes til berigelse af uran, gemt hjemme hos flere forskere;

o

o

0

o

Planer og avanceret designarbejde for missiler med en rzkkevidde på op til 1000 km -meget lzngere end de tilladte 150 km; Hemmelige forsng på fra Nordkorea at få missilteknologi til inissiler med en rzkkevidde på 1.300 km. Erklzringen er forelnbig, og det vanskelige arbejde vil fortsztte. Man har hidtil unders~gt ud af 130 våbendepoter. Flere af dem er 10 stnrre end 50 kvadratkiloineter og de skonnes at rumme omkring 600.000 tons ammunition.

Statement on the Interim Progress Report on the Activiteis o f the Iraq Survey Group

Side 1 af 11

i:'riitraI -Iritel l i g e n.-e-Ageiicv . -- c - .. I lircctoi.of Central Iriteliigrilice Home I Notices / Privacy I Security j Contact Us / Site Map / Index j Search
....... .. ... . . -

SEIEECHES D TESTIMQNY AN

STATEMENT BY DAVID KAY ON THE INTERIM PROGRESS REPORT O N THE ACTIVITIES OF THE IRAQ SURVEY GROUP (ISG) BEFORE THE HOUSE PERMANENT SELECT COMMITTEE ON INTELLIGENCE, THE HOUSE COMMITTEE ON APPROPRIATIONS, SUBCOMMITTEE ON DEFENSE, AND THE SENATE SELECT COMMITTEE ON INTELLIGENCE October 2,2003 Thank you, Mr. Chairman. I welcome this opportunity to discuss with the Committee the progress that the Iraq Survey Group has made in its initial three months of its investigation into Iraq's Weapons of Mass Destruction (WMD) programs. I cannot emphasize too strongly that the Interim Progress Report, which has been made available to you, is a snapshot, in the context of an on-going investigation, of wi-iere we are afier our first three months of work. The report does not represent a final reckoning of Iraq's WMD prograrns, nor are we at the point where we are prepared to close the file on any of these programs. While solid progress - I would say even remarkable progress considering the conditions that the ISG has had to work under - has been made in this initial period of operations, much remains to be done. We are still very much in the collection and analysis mode, still seeking the information and evidence that will allow us to confidently draw comprehensive conclusions to the actual objectives, scope, and dimensions of Iraq's WMD activities at the time of Operation Iraqi Freedom. Iraq's WMD programs spanned more than two decades, involved thousands of people, billions of dollars, and were elaborately shielded by security and deception operations that continued even beyond the end of Operation Iraqi Freedom. The very scale of this program when coupled with the conditions in Iraq that have prevailed since the end of Operation Iraqi Freedom dictate the speed at which we can move to a comprehensive understanding of Iraq's WMD activities. We need to recall that in the 1991-2003 period the intelligence community and the UNIIAEA inspectors had to draw conclusions as to the status of Iraq's WMD program in the face of incomplete, and ofien false, data supplied by Iraq or data collected either by UNIIAEA inspectors operating within the severe constraints that Iraqi security and deception actions imposed or by national intelligence collection systems with their own inherent limitations. The result was that our understariding of the status of Iraq's WMD program was always bounded by large uncertainties and had to be heavily caveated. With the regime of Saddam Husayn at an end, ISG has the opportunity for the first time of drawing together all the evidence that can still be found in Iraq much evidence is irretrievably lost - to reach definitive conclusions concerning the true state of Iraq's WMD program. It is far too early to reach any definitive conclusions and, in some areas, we may never reach that goal. The unique nature of this opportunity, however, requires that we take great care to ensure that the conclusions we draw reflect the truth to the maximum extent possible given the conditions in post-conflict Iraq. We have not yet found stocks of weapons, b-we are not yet at the point where we can say definitivelv e~ther that such weauon stocks do not exist or that thev existed before the war and our only task is to find where they have gone. We are actively engag&d in searching for such weapons

h + t n . / l r i n r n r - s o n ~ i l r i - l n i ~ h l i ci f f s i r s l ~ n ~ ~ r h ~ ~ / 7 n 0 Z l r lkavi r 1 n077003 ii i av l

html

28-1 0-2003

Statement on the Interim Progress Report on the Activiteis a f the Iraq Survey Group

Side 2 af 11

based on information being supplied to us by Iraqis Why are we having such difficulty in finding weapons or in reaching a confident conclusion that they do not exist or that they once existed but have been rernoved? Our search efforts are being hindered by six principal factors:

1. From birth all of Iraq's WMD activities were highly compartmentalized within a regime that ruled and kept its secrets through fear and terror and with deception and denial built into each program; ~~

2. Deliberate dispersal and destruction of material and documentation related to weapons programs began pre-conflict and ran trans-to-post conflict;
3. Post-OIF looting destroyed or dispersed important and easily collectable material and forensic evidence concerning Iraq's WMD program. As the report covers in detail, significant elements of this looting were carried out in a systematic and deliberate manner, with the clear aim of concealing pre-OIF activities of Saddam's regime;

4. Sorne WMD personnel crossed borders in the preltrans conflict period and rnay have taken evidence and even weapons-related materials with them; 5. Any actual WMD weapons or material is likely to be small in relation to the total conventional armaments footprint and difficult to near impossible to identify with normal search procedures. It is important to keep in mind that even the bulkiest materials we are searching for, in the quantities we would expect to find, can be concealed in spaces not much larger than a two car garage;

6. The environment in Iraq remains far from permissive for our activities, with many Iraqis that we talk to reportina threats and overt acts of intimidation and our own personnel being the subject of th;eats and attacks. In September alone we have had threeattacks on IS^ facilit~es tearns: Tne ISG Dase in irbil was bombed and four siair' injureci, two very or seriously; a two person team had their vehicle blocked by gunmen and only escaped by firing back through their own windshield; and on Wednesday, 24 September, the ISG Headquarters in Baghdad again was subject to mortar attack. What have we found and what have we not found in the first 3 months of our work? We have discovered dozens of WMD-related wrogl;am activities and significant amounts of equipment that Iraq concealed'from the United Nations during the inspection: that began in late 2002. The discovery of these deliberate concealment efforts have come about both through the admissions of Iraqi scientists and officials concerning information they deliberately withheld and through physical evidence of equipment and activities thai ISG has discovered that should have been declared to the UN. Let me just give you a few examples of these concealment efforts, some of which I will elaborate on later: A clandestine network of laboratories and safehouses within the Iraqi Intelligence Service that contained equipment subject to UN monitoring and suitable for continuing CBW research. A prison laboratory complex, possibly used in human testing of BW agents, that Iraqi officials working to prepare for UN inspections were explicitly ordered not to declare to the UN.

Supporting Images

l

I

l labels consistent with the al Hakam cover stories of single-cell protein and biopesticides. as well as strains that could be used to produce BW agents-were recovered from a scientist's residence.

h t t n . / / ~ i n mcia nnvlria/niihlir ~i

affairqlqneecheq/2OO?idavid kav 10022003.htmI

28-1 0-2003

Statement o n the Interim Progress Report on the Activiteis o f the Iraq Survey Group

Side 3 af 11

Reference strains of biological organisms concealed in a scientist's home, one of which can be used to produce biological weapons. New research on BW-applicable agents, Brucella and Congo Crimean Hemorrhagic Fever (CCHF), and continuing work on ricin and aflatoxin were nc declared to the UN._ . -i

Documents and equipment, hidden in scientists' homes, that would have been useful in resuming uranium enrichment by centrifuge and electromagnetic isotope separation (EMIS). A line of UAVs not fully declared at an undeclared production facility and an admission that they had tested one of their declared UAVs out to a range of 500 km, 350 km beyond the permissible limit.

l

l
Lab Equipment From Mosque.

e

Continuing covert capability to manufacture fuel propellant useful only for prohibited SCUD variant missiles, a capability that was maintained at least until the end of 2001 and that cooperating Iraqi scientists have said they were told to conceal from the UN. Plans and advanced design work for new longrange missiles with ranges up to at least 1000 km - Burned DocumentS Found at S m D Center: a w-!! b e ~ o n d 150 km range limit imposed by the An exploitation team onof recent mission to ththe SMD Can!er, pse Eaghdad xew UN. Missiles of a 1000 km range would have Nuclear Design Center, found massive looting and the remnants of deliberately destrayed allowed Iraq to threaten targets through out the documents. Other documents were leit Middle East, including Ankara, Cairo, and Abu untouched, however, and recovered by the Dhabi. team Clandestine atiempts between late-i999 and 2002 to obtain from North Korea technology related to 1,300 km range ballistic missiles --probably the NC Dong -- 300 km range anti-chip cruise missiles, and other prohibited military equipment.

l

O

I

.

In addition to the discovery of extensive concealment efforts, we have been faced with a systematic sanitization of documentary and computer evidence in a wide range of offices, laboratories, and companies suspected of WMD work. The pattern of these efforts to erase evidence - hard drives destroyed, specific files burned, equipment cleaned of all traces of use - are ones of deliberate, rather than random, acts. For example, On 10 July 2003 an ISG team exploited the Revolutionary Command Council (RCC) Headquarters in Baghdad. The basement of the main building contained an archive of documents situated on well-organized rows of metal shelving. The basement suffered no fire damage despite the total destruction of the upper floors from coalition air strikes. Upon arrival the exploitation team encountered smal1 piles of ash where individual documents or binders of documents were

Storage room In basement of Revolutionary Command Council Headouarters Burned frames of PC wornstat on; visible on sne ves A . rooms snar,ng wa s wiin lh s storage roorn were untouchedirom fire or battle damage.

h t t n . / / ~ ~c i u w ~ a oov/cia/niihlic affairslsneechesi2003idavid

kav 10022003.html

28-10-2003

.

Statement o n the Interim Progress Report an the Activiteis o f the Iraq Survey Group

Side 4 a f 11

intentionally destroyed. Computer hard drives had been deliberately destroyed. Computers would have had financial value to a random looter; their destruction, rather than removal for resale or reuse, indicates a targeted effort to prevent Coalition forces from gaining access to their contents. All llS laboratories visited by IIS exploitation teamc have been clearly sanitized, including removal of much equipment, shredding and burning of documents, and even the removal of nameplates from office doors.
e

li

Click Image to Enlarge Ministry of Foreign Affairs. The basement

Although much of the deliberate destruction and hisiorical files were systematically selected and destroyed. sanitization of docurnents and records orobablv l ! occurred during the height of OIF comt;at operations, indications of significant continuing destruction efforts have been found after the end of major combat operations, including entry in May 2003 of the locked gated vaults of the Ba'ath party intelligence building in Baghdad and highly selective destruction of computer hard drives and data storage equipment along with the burning of a small number of specific binders that appear to have contained financial and intelligence records, and in July 2003 a site exploitation team at the Abu Ghurayb Prison found one pile of the smoldering ashes from documents that was still warm to the touch.

I would now like to review our efforts in each of the major lines of enquiry that ISG has pursued during this initial phase of its work. With regard to biological warfare activities, which has been one of our two initial areas of focus, and ISG teams are uncovering signii cant iniormation - inciuairiy ieseaicl~ dc~?lvpniec:of ELA:appl:cable organisms, the involvement of Iraqi 1ntell:gence Service (IIS) in possible BW activities, and deliberate concealment activities. All of this suggests Iraq aiter 1996 further compartmentalized its . program and focused on maintaining smaller, covert capabilities that could be a'ctivated quickly to surge the production of BW agents.' Debriefings of 1s officials and site visits have begun to unravel a clandestine network of 1 laboratories and facilities within the security service apparatus. This network was never declared to the UN and was previously unknown. We are still working on determining the extent to which this network was tied to large-scale military efforts or BW terror weapons, but this clandestine capability was suitable for preserving BW experfise, B W capable facilities and continuing R&D - all key elements for maintaining a capability for resuming BW production. The IIS also played a prominent role in sponsoring students for overseas graduate studies in the biological sciences, according to Iraqi scientists and IIS sources, providing an important avenue for furthering BWapplicable research. This was the only area of graduate work that the IIS appeared to sponsor. Discussions with Iraqi scientists uncovered agent R&D work that paired overt work with nonpathogenic organisms serving as surrogates for prohibited investigation with pathogenic agents. Examples include: B. Thurengiensis (Bt) with B. anthracis (anthrax), and medicinal plants with ricin. In a similar vein, hvo key former B W scientists, confirrned that Iraq under the guise of legitimate activity developed refinements of processes and products relevant to BW agents. The scientists discussed the development of improved, simplified fermentation and spray drying capabilities for the simulant Bt that would have been directly applicable to anthrax, and one scientist confirmed that the production line for Bt could be switched to produce anthrax in one week if the seed stock were available. A very large body of information has been developed through debriefings, site visits, and exploitation of captured Iraqi documents that confirms that Iraq concealed equipment and materials from UN inspectors when they returned in 2002. One noteworthy exarnple is a collection of reference strains that ought to have been declared to the UN. Among thern was a vial of live C. botulinum Okra B. from which a biological agent can be produced. This discovery - hidden in the

h t t n ~ l l ~ ~ria w w onvicialnuhlic

affairslsneeches/20()3idavid kav 10022003.html

28-10-2003

Statement on the Interim Progress Report on the Activiteis of the Iraq Survey Group

Side 5 a f 11

home of a BW scientist - illustrates the point I made earlier about the difficulty of locating small stocks of material that can be used to covertly surge production of deadly weapons. The scientist who concealed the vials containing this agent has identified a large cache of agents that he was asked, but refused, to conceal. ISG is actively searching for this second cache. Additional information is beginning to corroborate reporting since 1996 about human testing activities using chemical and biological substances, but progress in this area is slow given the concern of knowledgeable Iraqi personnel about their being prosecuted for crirnes against humanity. We have not yet been able to corroborate the existence of a mobile BW production effort. Investigation into the origin of and intended use for the two trailers found in northern Iraq in April has yielded a number of explanations, including hydrogen, rnissile propellant, and BW production, but technical limitations would prevent any of these processes from being ideally suited to these trailers. That said, nothing we have discovered rules out their potential use in BW production. We have made significant progress in identifying and locating individuals who were reportedly involved in a mobile program, and we are confident that we will be able to get an answer to the questions as to whether there was a mobile program and whether the trailers thai have been discovered so far were part of such a program. Let me turn now to chemical weapons (CW). In searching for retained stocks of chemical rnunitions, ISG has had to contend with the almost unbelievable scale of Iraq's conventional weapons armory, which dwarfs by orders of magnitude the physical size of any conceivable stock of chernical weapons. For example, there are approximately 130 known Iraqi Ammunition Storage Points (ASP), many of which exceed 50 square miles in size and hold an estimated 600,000 tons of artillery shells, rockets, aviation bombs and other ordinance. Of these 130 ASPs, approximately 120 still rernain unexamined. As Iraqi practice was not to mark much of their chemical ordinance and to store it at the same ASPs that held conventional rounds, the size of the required search
CIIUIL E CIIUIIIIUUJ. 3

. u . . '

:-

--n---..-

While searching for retained weapons, ISG tearns have developed multiple sources that indicate that Iraq explored the possibility of CW production in recent years, possibly as late as 2003. When Saddarn had asked a senior military ofticial in either 2001 or 2002 how long it would take to produce new chemical agent and weapons, he told ISG that affer he consulted with C W experts in OM1 he responded it would take six months for mustard. Another senior Iraqi chemical weapons expert in responding to a request in mid-2002 from Uday Husayn for CW for the Fedayeen saddam estimated ihat it would take two months to produce mustard and two years for Sarin. We are starting to survey parts of Iraq's chemical industry to determine if suitable equipment and bulk chemicals were available for chemical weapons production. We have been struck that two senior Iraqi officials volunteered that if they had been ordered to resume C W production Iraq would have been willing to use stainless steel systems that would be disposed of after a few production runs, in place of corrosive-resistant equipment which they did not have. We continue to follow leads on Iraq's acquisition of equipment and bulk precursors suitable for a CW program. Several possibilities have emerged and are now being exploited. One exarnple involves a foreign company with offices in Baghdad, that imported in the past into Iraq dual-use equiprnent and maintained active contracts through 2002. Its Baghdad office was found looted in August 2003, but we are pursuing other locations and associates of the company. Information obtained since OIF has identified several key areas in which Iraq may have engaged in proscribed or undeclared activity since 1991, including research on a possible VX stabilizer, research and development for CW-capable munitions, and procurement/concealment of dual-use rnaterials and equiprnent. Multiple sources with varied access and reliability have told ISG that Iraq did not have a large, ongoing, centrally controlled CW program after 1991. Information found to date suggests that Iraq's large-scale capability to develop, produce, and fil1 new CW munitions was reduced - if not

htin~iiwww i a oov/cia/niihlic affairslsneeches/2003/david kav 10022003.html r

28-10-2003

Statement on the Interim Progress Repori on the Activiteis o f the Iraq Survey Group

Side 6 a f 11

entirely destroyed - during Operations Desert Storm and Desert Fox, 13 years of UN sanctions and UN inspections. We are carefully examining dual-use, commercial chemical facilities to determine whether these were used or planned as alternative production sites. We have also acquired information related to Iraq's CW doctrine and Iraq's war plans for OIF, but we have not yet found evidence to confirm pre-war reporting that Iraqi military units were prepared to use CW against Coalition forces. Our efforts to collect and exploit intelligence on Iraq's chemical weapons program have thus far yielded little reliable information on post-1991 CW stocks and CW agent production, although we continue to receive and follow leads related to such stocks. We have multiple reports that Iraq retained CW munitions made prior to 1991, possibly including mustard - a long-lasting chemical agent - but we have to date been unable to locate any such munitions. With regard to Iraq's nuclear program, the testimony we have obtained from Iraqi scientists and senior government officials should clear up any doubts about whether Saddam still wanted to obtain nuclear weapons. They have told ISG that Saddam Husayn remained firmly comrnitted to acquiring nuclear weapons. These officials assert that Saddam would have resumed nuclear weapons developrnent at some future point. Some indicated a resumption after Iraq was free of sanctions. At least one senior Iraqi official believed that by 2000 Saddam had run out of patience with waiting for sanctions to end and wanted to restart the nuclear program. The Iraqi Atomic Energy Commission (IAEC) beginning around 1999 expanded its laboratories and research activities and increased its overall funding levels. This expansion may have been in initial preparation for renewed nuclear weapons research, although documentary evidence of this has not been found, and this is the subject of continuing investigation by ISG. Starting around 2000, the senior Iraqi Atomic Energy Commission (IAEC) and high-level Ba'ath Party official Dr. Khalid Ibrahim Sa'id began several smal1 and relatively unsophisticated research initiatives that could be applied to nuclear weapons developrnent. These initiatives did not in-andof themselves constitute a resumption of the nuclear weapons program, but could have been useful in developing a weapons-relevant science base for the long-term. We do not yet have information indicating whether a higher government authority directed Sa'id to initiate this research and, regretfully, Dr. Said was killed on April 8th during the fall of Baghdad when the car he was riding in attempted to run a Coalition roadblock. Despite evidence of Saddam's continued ambition to acquire nuclear weapons, to date we have not uncovered evidence that Iraq undertook significant post-1998 steps to actually build nuclear weapons or produce fissile material. However, Iraq did take steps to preserve some technological capability from the pre-1991 nuclear weapons program. According to docurnents and testimony of Iraqi scientists, some of the key technical groups from the pre-1991 nuclear weapons program remained largely intact, performing work on nuclear-relevant dual-use technologies within the Military Industrial Cornmission (MIC). Some scientists from the pre-1991 nuclear weapons program have told ISG that they believed that these working groups were preserved in order to allow a reconstitution of the nuclear weapons program, but none of the scientists could produce official orders or plans to support their belief.
O

In some cases, these groups performed work which could help preserve the science base and core skills that would be needed for any future fissile material production or nuclear weapons development. Several scientists - at the direction of senior Iraqi government officials - preserved documents and equipment from their pre-1991 nuclear weapon-related research and did not reveal this to the UNIIAEA. One Iraqi scientist recently stated in an interview with ISG that it was a "common understanding" among the scientists that material was being preserved for reconstitution of nuclear weapons-related work.

O

The ISG nuclear team has found indications that there was interest, beginning in 2002, in reconstituting a centrifuge enrichment program. Most of this activity centered on activities of Dr. Sa'id that caused someof his former colleagues in the pre-1991 nuclear program to suspect that

htt-.il.inxnxr ; n n n ~ i / r i - l n i i h l i r a f f i i r r l ~ n ~ ~ c h e < / 7 n n 7 / dL a vr i l n n ? 7 0 n ? r ~~ d

html

78-1 0-7001

Statement on the Interim Progress Report on the Activiteis o f the I r a q Survey Group

Side 7 af 11

Dr. Sa'id, at least, was considering a restart of the centrifuge program. We do not yet fully understand Iraqi intentions, and the evidence does not tie any activity directly to centrifuge research or development. Exploitation of additional documents may shed light on the projects and program plans of Dr. Khalid Ibrahim Sa'id. There may be more projects to be discovered in research placed at universities and private companies. Iraqi interest in reconstitution of a uranium enrichment program needs to be better understood through the analysis of procurement records and additional interviews. With regard to delivery systems, the ISG team has discovered sufficient evidence t o date to conclude that the Iraqi regime was committed to delivery system improvements that would have, if OIF had not occurred, dramatically breached UN restrictions placed on Iraq after the 1991 Gulf War. Detainees and CO-operativesources indicate that beginning in 2000 Saddam ordered the development of ballistic missiles with ranges of at least 400km and up to 1000km and that measures to conceal these projects from UNMOVIC were initiated in late-2002, ahead of the arrival of inspectors. Work was also underway for a clustered engine liquid propellant missile, and it appears the work had progressed to a point to support initial prototype production of some parts and assernblies. According to a cooperating senior detainee, Saddam concluded that the proposals from both the liquid-propellant and solid-propellant missile design centers would take too long. For instance, the liquid-propellant missile project team forecast first delivery in six years. Saddam countered in 2000 that he wanted the missile designed and built inside of six months. On the other hand several sources contend that Saddam's range requirements for the missiles grew from 400-500km in 2000 to 600-1000km in 2002. ISG has gathered testimony from missile designers at Al Kindi State Company that Iraq has reinitiated work on converting SA-2 Surface-to-Air Missiles into ballistic missiles with a range goal o i about 250km. Fngineering work was reportedly underway in early 2003. despite the presence of UNMOVIC. This program was not declared to the UN. ISG is presently seeking additional confirmation and details on this project. A second cooperative source has stated that the program actually began in 2001, but that it received added impetus in the run-up to OIF, and that missiles from this project were transferred to a facility north of Baghdad. This source also provided documentary evidence of instructions to convert SA-2s into surface-to-surface missiles. ISG has obtained testimony from both detainees and cooperative sources that indicate that proscribed-range solid-propellant missile design studies were initiated, or already underway, at the time when work on the clustered liquid-propellant missile designs began. The motor diameter was to be 800 to IOOOmm, i.e. much greater than the 500-mm Ababil-100. The range goals cited for this system vary from over 400km up to IOOOkm, depending on the source and the payload mass. A cooperative source, involved in the 2001-2002 deliberations on the long-range solid propellant project, provided ISG with a set of concept designs for a launcher designed to accornmodate a I m diameter by 91-17length missile. The limited detail in the drawings suggest there was some way to go before launcher fabrication. The source believes that these drawings would not have been requested until the missile progress was relatively advanced, normally beyond the design state. The drawing are in CAD format, with tiles dated 09/01/02. M i l e we have obtained enough information to make us confident that this design effort was underway, we are not yet confident which accounts of the timeline and project progress are accurate and are now seeking to better understand this program and its actual progress at the time of OIF. One cooperative source has said that he suspected that the new large-diameter solid-propellant missile was intended to have a CW-filled warhead, but no detainee has admitted any actual knowledge of plans for unconventional warheads for any current or planned ballistic missile. The suspicion expressed by the one source about a CW warhead was based on his assessment of the unavailability of nuclear warheads and potential su~ivability problems of biological warfare agent in ballistic missile warheads. This is an area of great interest and we are seeking additional

httn.llwww cia nnvlcialni~hlicaffairs/sneeches/2003/david kav 10022003.html

28-1 0-2003

.

Statement o n the Interim Progress Report on the Activiteis o f the Iraq Survey Group

Side 8 a f 11

information on warhead designs. While I have spoken so far of planned rnissile systems, one high-level detainee has recently clairned that Iraq retained a smal1 quantity of Scud-variant missiles until at least 2001, although he subsequently recanted these claims, work continues to determine the truth. Two other sources contend that Iraq continued to produce until 2001 liquid fuel and oxidizer specific to Scud-type systems. The cooperating source claims that the al Tariq Factory was used to manufacture Scud oxidizer (IRFNA) from 1996 to 2001, and that nitrogen tetroxide, a chief ingredient of IRFNA was collected from a bleed port on the production equiprnent, was reserved, and then mixed with highly concentrated nitric acid plus an inhibitor to produce Scud oxidizer. Iraq never declared its pre-Gulf War capability to manufacture Scud IRFNA out of fear, multiple sources have stated, that the al Tariq Factory would be destroyed, leaving Baghdad without the ability to produce highly concentrated nitric acid, explosives and munitions. To date we have not discovered documentary or material evidence to corroborate these claims, but continued efforts are undenvay to clarify and confirm this information with additional Iraqi sources and to locate corroborating physical evidence. If we can confirm that the fuel was produced as late as 2001, and given that Scud fuel can only be used in Scud-variant missiles, we will have strong evidence that the missiles must have been retained until that date. This would, of course, be yet another example of a failure to declare prohibited activities to the UN. Iraq was continuing to develop a variety of UAV platforrns and rnaintained two UAV programs that were working in parallel, one at Ibn Fernas and one at al-Rashid Air Force Base. Ibn Fernas worked on the development of smaller, more traditional types of UAVs in addition to the conversion of manned aircrafi into UAVs. This program was not declared to the UN until the 2002 CAFCD in which Iraq declared the RPV-20, RPV-30 and Pigeon RPV systems to the UN. All these systems had declared ranges of less than 150km. Several Iraqi officials stated that the RPV-20 flew over 500km on autopilot in 2002, contradicting Iraq's declaration on the system's range. The al-Rashid group was developing a cornpeting line of UAVs. This program was never fully declared to the UN and is the subject of on-going work by ISG. Additional work is also focusing on the payloads and intended use for these UAVs. Surveillance and use as decoys are uses mentioned by~some those interviewed. Given Iraq's interest before the Gulf War in attempting to convert a of MIG-21 into an unmanned aerial vehicle to carry spray tanks capable of dispensing chemical or biological agents, attention is being paid to whether any of the newer generation of UAVs were intended to have a similar purpose. This remains an open question. ISG has discovered evidence of two primary cruise missile programs. The first appears to have been successfully implemented, whereas the second had not yet reached maturity at the time of OIF. The first involved upgrades to the HY-2 coastal-defense cruise missile. ISG has developed multiple sources of testirnony, which is corroborated in part by a captured docurnent, that Iraq undertook a program aimed at increasing the HY-2's range and permitting its use as a land-attack missile. These efforts extended the HY-2's range from its original 100km to 150-180km. Ten modified missiles were delivered to the military prior to OIF and two of these were fired from Umm Qasr during OIF - one was shot down and one hit Kuwait. The second program, called the Jenin, was a much more arnbitious effort to convert the HY-2 into a 1000krn range land-attack cruise rnissile. The Jenin concept was presented to Saddam on 23 November 2001 and received what cooperative sources called an "unusually quick response" in little more than a week. The essence of the concept was to take an HY-2, strip it of its liquid rocket engine, and put in its place a turbine engine from a Russian helicopter - the TV-2-1 17 or TV3-117 from a Mi-8 or Mi-17helicopter. To prevent discovery by the UN, Iraq halted engine development and testing and disassembled the test stand in late 2002 before the design criteria had been met. In addition to the activities detailed here on Iraq's attempts to develop delivery systems beyond the permitted UN 150km, ISG has also developed information on Iraqi attempts to purchase proscribed missiles and missile technology. Docurnents found by ISG describe a high level dialogue between Iraq and North Korea that began in December 1999 and included an October 2000 meeting in Baghdad. These documents indicate Iraqi interest in the transfer of technology for surface-to-surface missiles with a range of 1300krn (probably No Dong) and land-to-sea missiles

httn~llimmia r

unvlcialniihlic affairs/sneeches/2003/david kav 10022003.html

28-1 0-2003

Statement on the Interim Progress Repori on the Activiteis o f the Iraq Survey Group

Side 9 af 11

with a range of 300km. The docurnent quotes the North Koreans as understanding the limitations irnposed by the UN, but being prepared "to cooperate with Iraq on the items it specified". At the time of OIF, these discussions had not led to any missiles being transferred to Iraq. A high level cooperating source has reported that in late 2002 at Saddam's behest a delegation of Iraqi officials was sent to meet with foreign export companies, including one that dealt with missiles. Iraq was interested in buying an advanced ballistic missile with 270km and 500km ranges. The ISG has also identified a large volume of rnaterial and testimony by cooperating Iraq officials on Iraq's effort to illicitly procure parts and foreign assistance for its missile program. These include:
e

Significant level of assistance from a foreign company and its network of affiliates in supplying and supporting the development of production capabilities for solid rocket propellant and dual-use chemicals. Entities from another foreign country were involved in supplying guidance and control systems for use in the Al-Fat'h (Ababil-100). The contract was incomplete by the time of OIF due to technical problems with the few systems delivered and a financial dispute. A group of foreign experts operating in a private capacity were helping to develop Iraq's liquid propellant ballistic missile RDT&E and production infrastructure. They worked in Baghdad for about three months in late 1998 and subsequently continued work on the project from abroad. An actual contract valued at $10 million for machinery and equipment was signed in June 2001, initially for 18 months, but later extended. This cooperation continued right up until the war. A different group of foreign experts traveled to Iraq in 1999 to conduct a technical review that resulted in what became the Al Samoud 2 design, and a contract was signed in 2001 for the provision of rigs, fixtures and control equipment for the redesigned missile. Detainees and cooperative sources have described the role of a foreign expert in negotiations on the development of Iraq's liquid and solid propellant production infrastructure. This could have had applications in existing and planned longer range systems, although it is reported that nothing had actually been implemented before OIF

e

e

Uncertainty remains about the ful1 extent of foreign assistance to Iraq's planned expansion of its missile systems and work is continuing to gain a ful1 resolution of this issue. However, there is little doubt from the evidence already gathered that there was substantial illegal procurernent for all aspects of the missile programs. I have covered a lot of ground today, much of it highly technical. Although we are resisting drawing conclusions in this first interim report, a number of things have become clearer already as a result of our investigation, among them: 1. Saddam, at least as judged by those scientists and other insiders who worked in his rnilitary-industrial programs, had not given up his aspirations and intentions to continue to acquire weapons of mass destruction. Even those senior officials we have interviewed who claim no direct knowledge of any on-going prohibited activities readily acknowledge that Saddam intended to resume these programs whenever the external restrictions were removed. Several of these officials acknowledge receiving inquiries since 2000 from Saddam or his sons about how long it would take to either restart CW production or make available chemical weapons. 2. In the delivery systems area there were already well advanced, but undeclared, on-going activities that, if OIF had not intervened, would have resulted in the production of missiles with ranges at least up to 1000 km, well in excess of the UN permitted range of 150 km. These missile activities were supported by a serious clandestine procurement program about which we have much still to learn.
3. In the chemical and biological weapons area we have confidence that there were at a

httn.//www r i a gnvlciainiihlic affairs/sneeches/20C)3/davidkav 10022003.html

28-1 0-2003

i

Statement a n the Interim Progress Report on the Activiteis af the Iraq Survey Group

Side l 0 af 11

minimum clandestine on-going research and development activities that were embedded in the Iraqi Intelligence Service. While we have much yet to learn about the exact work programs and capabilities of these activities, it is already apparent that these undeclared activities would have at a minimum facilitated chemical and biological weapons activities and provided a technically trained cadre. Let me conclude by returning to something I began with today. We face a unique but challenging opportunity in our efforts to unravel the exact status of Iraq's WMD program. The good news is that we do not have to rely for the first time in over a decade on . the incomplete, and often false, data that Iraq supplied the UNIIAEA;
e

data collected by UN inspectors operating with the severe constraints that Iraqi security and deception actions imposed; information supplied by defectors, some of whom certainly fabricated much that they supplied and perhaps were under the direct control of the IIS; data collected by national technical collections systems with their own limitations

The bad news is that we have to do this under conditions that ensure that our work will take time and impose serious physical dangers on those who are asked to carry it out. Why should we take the time and run the risk to ensure that our conclusions reflect the truth to the rnaximum extent that is possible given the conditions in post-conflict Iraq? For those of us that are carrying out this search, there are two reasons that drive us to want to complete this effort. First, whatever we find will probably differ from pre-war intelligence. Empirical reality on the ground is, and has always been, different from intelligence judgments that must be made under serious constraints of time, distance and iniormaiion. li is, nowever, oniy by undersianding precisely what those difference are that the quality of future intelligence and investment decisions concerning future intelligence systems can be improved. Proliferation of weapons of mass destruction is such a continuing threat to global society that learning those lessons has a high imperative. Second, we have found people, technical information and illicit procurement networks that if allowed to flow to other countries and regions could accelerate global proliferation. Even in the area of actual weapons there is no doubt that Iraq had at one time chemical and biological weapons. Even if there were only a remote possibility that these pre-1991 weapons still exist, we have an obligation to American troops who are now there and the Iraqi population to ensure that none of these remain to be used against them in the ongoing insurgency activity. Mr. Chairman and Members l appreciate this opportunity to share with you the initial results of the y first 3 months of the activities of the Iraqi S u ~ e Group. I am certain that I speak for Major y General Keith Dayton, who commands the Iraqi S u ~ e Group, when I say how proud we are of the men and women from across the Government and from our Coalition partners, Australia and the United Kingdom, who have gone to Iraq and are carrying out this important mission. Thank you,

[Speeches and Testimony Page] [Public Affairs Page] [CIA Hornepage]
Page last updated: 10/02/2003 16:56:39,

If you have questions or comments about this Web site, Contact Us

httn./hxnmli

r i s onvlrinlniihlir

affairs/sneeches/2003/david kav 10022003,html

(~DENWICSMIN~~TEWI~EB Melem~sten Nordafrika og

Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 &hus C

Asiatisk Plads 2

Att.: Journalist Bo Elkjzr
Kontor

DK-1448K~benhaw K Telefon t 4 5 33 92 03 69 Telefax f45 33 92 03 49 E - d rnena@um.dk http://www.um.dk Girokonto3001806

MENA

20. februar 2007

Endelig besvarelse af din anmodning om aktindsigt af 27. januar 2006
Kzre Bo E$m. Udenrigsministeriet har behandlet din anmodning om aktindsigt af 27. januar 2006, i " d e Udenrigsministeriets akter, breve, mails, dokumenter, notater, med videre vedrnrende fejl, misfortolkninger eller misforståelser i Ekstra Bladets artikler vedr0rende Irak-krigen". Der henvises i nvrigt til Udenrigsministeriets e-mad til dig af 15. februar 2007 vedr. behandling af dine anmodninger om aktindsigt fra perioden den 19. januar al den 15. februar 2006. Udenrigsministeriet har nu afsluttet behandlingen af din anmodning, og kan oplyse, at der ikke på Udenrigsministeriets akter findes dokumenter, som er omfattet af anmodningen. Udenrigsministeriet anser dermed behandlingen af n~rvcerende anmodning som vzrende afsluttet.

Tomas nker Christensen
Kontorchef

w

Venlig hilsen,

Ekstra Bladet Frederiksgade 33 8000 Arhus C Att.: Bo Eikjzr
Bilag
Jouinalnummer

Asiatisk Plads 2

DK-l448 Kebenhavn K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mad: um@um.dk hup://wwm.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Kontor

15.M.DAN.2.1l.a.

JTF

15. november 2006

Anmodninger o m aktindsigt
Kzre Bo Elkjær Udenrigsministeriet har den 2. november 2006 modtaget udtalelse af 31. oktober 2006 fra Folketingets Ombudsmand vedrwrende Deres klager over ministeriets behandling af en rzkke sager, herunder behandlingen af Deres anmodninger om aktindsigt d ministeriet, som er indgivet til ministeriet i perioden fra den 19. januar 2006 til den 15. februar 2006. Udenrigsministeriet har noteret sig, at ombudsmanden har fundet det beklageligt, at ministeriet har stillet krav om at modtage en skrifthg erkiæring fra Dem vedrarende betaling for fotokopier af dokumenter, der udleveres som fwlge af Deres anmodninger om aktindsigt.
På den baggrund har ministeriet nu genoptaget gennemgangen af de relevante akter, der er omfattet af Deres anmodninger, med henblik på at fremsende fotokopier af det omfattede materiale. Det forventes, at De vil modtage endeligt svar i Iwbet af tre måneder. Fristen skal ses i lyset af omfanget af Deres anmodninger.

Udenrigsministeriet gwr opmzrksom på, at ministeriet vil opkræve et startgebyr på 10 kr. samt efterfwlgende én kr. for hver kopi af de dokumenter, der udleveres i henhold d Deres anmodninger.

Med venlig hilsen

cc: Folketingets Ombudsmand

Bo Elkjzr Ekstra Bladet Frederiksgade 33 8000 Århus C

Bilag

Sagshehandiei

Journalnummer

Dato

KKO

l.kt. 04-0051-28

- 8 MRS 2004

Anmodning om aktindsigt Forsvarsministeriet modtog den 26. februar 2004 Deres anmodning om aktindsigt. Anmodningen omfattede dokumenterne i sagen vedrerende Izkage af efterretningsrapporter. Forsvarsministeriet har et dokument, som kan relateres til Deres anmodning. Efter individuel vurdering er Deres begzring om aktindsigt i dette clok-ment cg jni'n?a!!iste . afslået. Dokumentet og journallisten afskzres fra aktindsigt under henvisning til offentlig$ hedsloven~ 2, nr. 1, hvor sagsakter inden for strafferetsplejen kan undtages, når der er tale om en strafferetslig efterforskning.

P.M.V.

Kel R. . Christensen

tlolrnens Kanal 42 1060 KØbenhavn K

CVR-nr. 25-77-56-35 Tlf.: 3392 3320 - Fax: 3332 0655

\

&

FORSVARSMINISTERIET

/

Ekstrabladet Freder-iksgade 33 8000 A r h u s C Att.: Journalist Bo Elkjær

Bilag: Sagsbehandler: MPE J . n r . : 1.kt.04-0051-128

1 O APR, 2006
Forsvarsministeriet h a r ved skrivelse af 21. m a r t s 2006 o r i e n t e r e t Dem om, at ministeriet e r i færd med a t behandle Deres klagesag. Forsvarsministeriet h a r i den anledning indhentet bemærkninger f r a Forsvarets E f t e r r e t ningstjeneste til b r u g f o r behandlingen. Der h a r imidlertid vist sig behov f o r a t indhente y d e r ,!syere oplysninger med henblik p8, a t kunne foretage den endeiige vurdering af klagen. : Forsvarsministeriet skal i den anledning oplyse Dem om, a t man forventeligt vil kunne træffe en afgmrelse vedrorende Deres klage i lobet af uge 17.

Med venlig hilsen

Mona Moller Pedersen Fuldmzegtig

HOLMENS KANAL 4 2

TELEFON TELEFAX

3 3 9 2 3 3 2C
3 3 3 2 06 55

ivlAIL: F M N P F M N O K )>lEB: W'NW F M N O K

CVR. 25-77~56.35 EAN 5 7 9 8 ~ 0 0 2 ? I Z U O

1060 KOBENHAVN K

FORSVARSMINISTERIET

\
/'\

F,

/

Ekstrabladet Frederiksgade 3 3 8000 Arhus C Att.: Journalist Bo Elkjær

Bilag: Sagsbehandler: MPE J.nr.: l.kt.04-0051-128

- 5 MAJ 2OQ6

KLAGE OVER AFSLAG PA AKTINDSIG1 Ved mail af 16. m a r t s 2 0 0 6 h a r De klaget over, a t Forsvarets Efterretningstjeneste h a r afslaet D e r e s anmodning om aktindsigt i r a p p o r t e r og temasignaler mv. v e d r o r e n d e I r a k s stamme- og klanforhold. Som a n f o r t i skrivelser af 21. m a r t s og 10. a p r i l 2006 h a r Forsvarsministeriet indhentet bemærkninger f r a Forsvarets Efterretningstjeneste med henblik p a e n v u r d e r i n g a f Deres klage. De h a r i Deres klage a n f o r t , a t Forsvarets Efterretningstjeneste havde givet dem afslag pa aktindsigt med den begrundelse, a t d e r "generelt ikke gives indsigt i FE'S klassificerede produkter og dokumenter". Endvidere tilkendegiver De, a t "Lov om offentlighed i forvaltningen hjemler mig bekendt ikke, a t myndigheder "generelt" afviser a t give aktindsigt i dokumenter" F o r s v a r e t s Efterretningstjeneste h a r i bemærkningerne til Deres klage a n f o r t , a t " Ved enhver anseigning om aktindsigt foretager FE en konkret vurdering af; om det er muligt a t identificere 13, dele, der 'ved ekstrahering kan g@restil genstand for aktindsigt, jf. offentlighedslovens stk. 2, herunder om der kan ske afklassificering. Denne vurdering e r ogsa foretaget i den konkrete sag". Forsvarsministeriet h a r ved behandlingen a f Deres klage l a g t vægt pa, a t F o r s v a r e t s E f t e r r e t ningstjeneste h a r tilkendegivet, a t man ved behandling a f Deres anmodning om aktindsigt h a r handlet i overensstemmelse med offentlighedsloven, i d e t tjenesten h a r f o r e t a g e t den fornodne konkrete vurdering af muligheden f o r ekstrahering. Forsvarsministeriet s e r pa den b a g g r u n d ikke anledning til a t foretage s i g videre i relation ti1 Deres klage over, a t F o r s v a r e t s E f t e r r e t ningstjenestes h a r givet Dem afslag pa aktindsigt med henvisning til e n generel undtagelse. Forsvarsministeriet h a r dog kunnet konstatere, a t d e t afslag pa aktindsigt, som De fik f r a F o r svarets Efterretningstjeneste v a r f o r m u l e r e t pa en sadan made, a t d e r kunne opsta tvivl om,

HOLMENS KANAL 4 2 1060 KaBENHAVN K

T E L E F O N ' 33 9 2 3 3 2 0 TELEFAX. 33 32 OS 55

IdAIL. F M N @ F M N D X V'IEB. '?!niVI F M N D Y

CVR 2 5 - 7 7 - 5 6 - 3 5 EAN 5798000201?00

Ekstrabladet Frederiksgade 33 8000 Arhus C

Asiatisk Plads 2

DK-1448 Kabenhavn K Tdefon f45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk

http://www.um.dk <;irokonto 3 00 18 06

Att.: Bo Elkjzr
Bilag
Journalnummer

Kontor

5.D.72.a

MELA

19. september 2005

Anmodning om aktindsigt
Kzre Bo Elkjzr,

D e har i e-mail af 9. september 2005 anmodet om aktindsigt i samtlige Udenrigsministeriets akter vedrarende forespargsler om interview fra Journalist Bo EIkj~r, Ekstra Bladet. Med henvisning tii offentlighedslovens $4, stk. 3 skal der anmodes om, at deres anmodning pr~ciseres mht. tidsperiode samt emne, idet disse forhold ikke fremgår klart af deres email af 9. september 2005. Såfremt D e har spargsmål i sagen, er De velkommen tii at henvende dem til Kontoret for Mellemosten og Latinamerika (mela(Lu,m.dk;tlf.: 33 92 03 69).

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
Kastellet 30. 2100 K~benhavn 0 Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20

Dato:

10 MAR2006
(Bedes anfvrt ved henvendelse)

Til

:

Journalist Bo Elkjær Ekstrabladet Frederiksgade 33 8000 Arhus C Statsministeriet Udenrigsministeriet Forsvarsministeriet
C~IWIVIUUIVIN(J
a
L,.

Efterretning :

Emne

:

.#.-...., I-.V.HK! I ~I I
n
.,,.-s-.-.-

N

U

~

~

,

Reference :

E-mail af 02 MAR 2006

1. Du har ved e-mail af 02 MAR 2006 anmodet Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om aktindsigt i "alle rapporter, temasignaler mv. vedrarende Iraks stamme- og klanforhold, som blev udarbejdet af FE inden krigen i Irak". Derudover har du anmodet om aktindsigt i "post-, oversendelses- og arkiveringslister for disse rapporter vedr~rende Iraks stamme- og klanforhold, udarbejdet inden krigen i Irak. 2. FE kan oplyse, at der generelt ikke kan gives indsigt i FE'S klassificerede produkter og dokumenter, herunder sagsjournaler (post-, oversendelses- og arkiveringslister er omfattet heraf). En indsigt heri kan give mulighed for såvel konkret som mere generelt at få indsigt i tjenestens prioriteringer, kilder, samarbejdspartnere og kapaciteter, herunder teknologi og metoder. Aktindsigt i dokumenterne vil efter FE vurdering derfor være til fare for væsentlige hensyn til statens sikkerhed, rigets forsvar og forholdet til fremmede magter. Anmodningen om aktindsigt afslås derfor under henvisning til offentlighedslovens 313, stk.1, nr. 1 og 2.

3.

Denne afgorelse kan påklages til Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 42, 1060 Kobenhavn K.

O. TOFT kommandorkaptajn Chef for Koordinationsafdelingen

w

DaATSKE STYRKEES ROLLE 1 FORSINDEISE MED DEN BRITISKE hK1Oh. I 323%. PEh'
5 . SEPTEMBER 20C5.

En skuaepiso9e den 19. september om fomiddaoer. k?. 1240 lokal iiC resultereae i , at ro britiske solaater blev arrestere: og ~ilbapnoid: af irakiske poliri ve6 en af det irakiske poliriecs konzroiposcer og efrerf~loende frir: til h Jameat policisiacion i Basrc. Episocien fandi sá l : e inde i den engelske brigades ansvarsomrade. nendelsesiori~beikan overorbet opaeles l to faser. En indleaencie Lase, nvor deri geoorafiske placering af de to britiske soldater bestemmes og omrA8-t s i ~ r e ssamt en efterf0lgende fase, nvor bririske styrker forhandler om og efrerfmlgenae befrier ae tilbagenoidte britiske soiaater. Den aanske batal3on var kun indsat i den indiedenae fasr.
Den indledende

fase

I rien indledende fase var aen britiske brigade usikker pi den aktuelle : piacering a ae to tilbageholdte britlske soldater. hvorfor brioaaen iverksatte en i forvejen forberedt opration. Det er normal procedure : a u a a r ~ e ~ asáaanne bereaskabsplaner, saledes at der umiddelbart kan handles e ' - tilfelae af eksempelvis en kihapning.

Den danske bataljon blev kl. ca. 1330 lokal ti6 beoraret til at iværksatte operationen, hvorved alle indfaldsveje =il Basra blev kontrolleret med henblik p& at lokalisere ae to savnede britisice soldater, som enten pi eqen hand eller kidnappet kunne være p5 vej ud : Basra by. a Kort tid efter etablerede den danske Dataljon tre kontrolposter p& hoved:zrdsels&rer udenfor Basra. Kiokken ca. 1630 lokal tid blev operationen afbiæst fra britisk side og den aanske bataljon ophævede kontrolposterne. P i det tiaspunkt var ae to Ericiske solaater blevet lokaliseret i Sasra by, idet Ce formentlig var

Den b r i t i s k e b e f r i e l s e s a k t i o n

Srirernc ger-?emf~r;e = : r iokaliseringer. af &e 'r='-'K -e , , ~ zilbageholdze i ,s - . %s-6 o?. rorsanciling med LraKisKg myndigheder og efzerfel-ende s . 35i . . frielsesa~zlor. for : frig~ra a soldaterne. 3efrielsesaKzioner. biel- gennemf r om afconen og nazien den 1 9 . ; ~ ~september. Danske soidater var ikke e: . . . inasaz L aenne o e a i r . pr:o. Pi ordrs fra áer bri~iskebrigade blev den ganske ~azaljonsberedskab i 10'bez af -z-a-L-neriog nacten hv: ae, men den ganske baialjor. biev ikke indsat. Den aanske bataljon gik igen p& normal: beredskab fra morgener. den 20. septem8ez.
Situationen efter den b r i t i s k e b e f r i e l s e s a k t i o n

Vecirarenci~ sizuazionen efter den britiske befrie1sesak:ion vurderer aen dansKe bazaljon, at t e generelt er e- godt og posi-iv: forhold :l den ir i iraiciske Detolkning og de irakiske sikkerhedsstyrker i det danske ansvarsomr&de. Egisoden 19. september i Basra har alene kunne mærkes i forhold til aen mide irakerne er over for de britiske soldaior, der er mindre po. , . p u i ~ z e1 n^: aiinske ans~.~arsnmride. Der ser =&ledes ikke til at v = A nogle umidcielbare ændringer i situationen.
7----

Forsvareis Efterretningstjeneste vuraerer, at forholdet mellem de britiske scyrker og al-Sadrs milits har være: spændt, siden briterne den 18. september 20C; arrssterede to medlemmer af al-Cadrs bevægelse i Basra. Den efterf~lqende befrielse af britiske soldater i irakisk varetægt har betya: en fortsat spiendt situation i Basra, særlig: mellem briterne og de loe kale myndigheder. Situationen i Basra vil formodentlig forblive spændt frem til folkeafstemningen den 15. oktober. PA kort sigt har den britiske befrielsesaktion betydet et spandt forhold mellem koalitionen og de lokale mynciigheder i Basra-omradet. Lokalbefolkningen deler imidlertid næppe generelt myndighedernes aktuelle modvilje mod koalitionen. Det er derfor mindre sandsynligt, at koa1i;ionens. herunder danske, styrkors f=rholC til lo~albefolkningen generelt vil ændres væsentlig:.

Side 2/2

q$&$
Kastellet 30,2100 Knbenhavn 0 Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 E-rnail fe@fe-maildk

TIL TJENESTEBRUG

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

Nr.:

0.145.0-1Z/oP-o2268
03 OKT 2003
(Bedes anf0ri ved henvendelse)

Dato:

Til Emne

: : :

Forsvarsministeriet NOTAT OM DAVID KAYES ERKLÆRING TIL TRE KONGRESKOMITEER VEDRDRENDE "IRAK SURVEY GROUP". Som emne, (Ti'J).

Bilag

\!ed!qt som hi!ag fremrender Fersvarets Efterretningstjeneste hermed notat om "Statement by David Kay on The Interim Progress Report on the activities of the Iraq Survey Group (ISG)".

afdefingschef Chef for Operations- og analysesektoren

TIL TJENESTEBRUG

TIL TJENESTEBRUG
Intern fordeling:

CHIFE xnr.: 217 CHIK - 317 CHIOT - 417 CHIO - 517 Sagskopi - 617 Kopibog - 717

TIL TJENESTEBRUG

TIL TJENESTEBRUG
NOTAT

DAVID KAYS ERKLÆRING TIL TRE KONGRESKOMITEER VEDRDRENDE "IRAQI SURVEY GROUP" GENERELT 1. David Kay afgav den 2. oktober en erklæring (statement) til tre komiteer i den resultater af arbejdet i "lraqi Suwey Group" amerikanske Kongres om de forel~bige (ISG). David Kay leder og koordinerer arbejdet i ISG, som består af 1.200-1.500 soldater og eksperter, der har til opgave at afdække omfanget af det tidligere irakiske styres besiddelser af massendelæggelsesvåben (WMD) og programmer til udvikling af masse~delæggelsesvåben. Kun David Kays erklæring er offentliggjort. Selve statusrapporten (Interim Progress Rapport) er endnu ikke offentliggjort. Hovedindholdet i David Kays erklæring kan sammenfattes som f ~ l g e r . 2. s r Indledningsvist g ~ r e det klart, at statusrapporten u d g ~et njebliksbillede i en unders~gelsesproces, blev iværksat for tre måneder siden og fortsat pågår. ISG der befinder sig stadig i en fase, hvor der indsamles og analyseres oplysninger. Der uder står meget arbejde f ~ der kan drages konklusioner om målsætninger, omfang og dimensioner af Iraks aktiviteter. er Tempoet i unders~gelsesarbejdet bestemt af de vanskelige vilkår, som der arbejdes under i Irak, og omfanget af de irakiske aktiviteter på rnasse~delæggelsesvåbenområdet, som strakte sig over 2 årtier, omfattede tusindvis af personer og kostede milliarder af dollars. Men efter styrets fald er det for fnrste gang muligt uhindret at indsamle oplysninger om de irakiske aktiviteter. ISG har indtil videre ikke fundet lagre af masse~delæggelsesvåben, men kan på nuværende tidspunkt ikke definitivt sige, at sådanne lagre ikke eksisterer, og helr ler ikke, at sådanne lagre eksisterede f ~ Irak-krigen, men blev flyttet. Det skyldes en række vanskeligheder, som ISG's arbejde er forbundet med:

3.

-

-

den skarpe opdeling af Iraks forskellige WMD-aktiviteter bevidst destruktion af materiale og dokumentation under og efter krigen personer involveret i WMD-programmer er flygtet medbringende beviser det beskedne fysiske omfang af WMD i forhold til den samlede våbenmasse. trusler og angreb mod ISG's personel.

David Kay giver en række eksemler på den systematiske og bevidste destruktion og fjernelse af beviser, som ISG er konfronteret med.

TIL TJENESTEBRUG

C
TIL TJENESTEBRUG
Derimod har ISG fundetdusinvis af aktiviteter og w n q d e r udstyr relateret til WMD, som Irak skjulte for FN-inspektarerne i 200212003. Der gives en række eksempler herpå på de fire hovedområder, som ISG's arbejde dækker. DET BIOLOGISKE OMRADE 4. På det biologiske område har ISG indledt optrevlingen af et hemmeligt netværk af laboratorier og faciliteter indenfor rammerne af den irakiske efterretningstjeneste. Netværket var velegnet til at fastholde evnen til at genoptage produktion af biologiske våben. Det undersages, i hvilket omfang netværket var knyttet til militære formål eller terrorvåben. Der er antydninger af, at mennesker er blevet brugt til test af biologiske og kemiske stoffer. Det er stadig uafklaret, hvorvidt de to påhængsvogne, som blev fundet i det nordlige Irak, er mobile produktionslaboratorier for biologiske våben, men muligheden foreligger og vil blive undersagt gennem identificerede personer med tilknytning til det mobile program. KEMISKE VABEN 5. For kemiske våbens vedkommende vanskeligg~res ISG's aktiviteter af Iraks praksis med ikke at afmærke kemisk ammunition. Iraks ammunitionsdepoter er usædvanligt store med et samlet indhold på ca. 600.000 tons. Kun 10 ud af 130 ammunitionsdepoter, mange med en udstrækning på over 130 kvadratkilometer, er indtil videre blevet undersagt. De hidtidige undersagelser indikerer, at Iraks muligheder for i stor skala at udvikle og producere kemisk ammunition var væsentligt reduceret efter Golf-krigen og hvorvidt kommercielle kemiske mange års FN-sanktioner. ISG vil stadig unders~ge, virksomheder blev anvendt som alternative produktionssteder. Flere kilder indikerer, at det tidligere styre i Irak måske så sent som i indeværende år undersagte mulighederne for produktion af kemiske våben.

6. For så vidt angår atomvåben har irakiske videnskabsmænd og embedsmænd bekræftet, at det fortsat var Saddam Husseins hensiat at udvikle atomvåben senest når sanktionerne mod Irak blev hævet. Der er dog ikke fundet dokumentation for irakiske skridt til at bygge atomvåben eller berige uran siden 1998. Der opregnes en række eksempler på irakiske bestræbelser på at fastholde den teknologiske kapacitet, som Irak besad fra det nukleare program fra far 1991, og det indikeres at der i 2002 var interesse i at genoptage et (uran) berigningsprogram.

7 . Vedrarende fremfaringsmidler har ISG tilstrækkelig dokumentation til at konkludere, at det irakiske styre var indstillet på væsentlige forbedringer af fremfaringsmidlernes rækkevidde, hvilket ville have resulteret i klare brud på den af FN fastlagte grænse for rækkevidden (150 km). Saddam Hussein beordrede i 2000 udvikling af missiler med en rækkevidde på mindst 400 km og muligvis op til 1.000 km. ISG undersmger stadig en række konkrete aktiviteter på dette område for bedre at forstå, hvor langt det irakiske styre var fremme forud for Irak-krigen.

TIL TJENESTEBRUG

TIL TJENESTEBRUG
ISG undermger ligeledes oplysninger om, at Irak havde fastholdt et lille antal SCUD-missiler indtil i hvert fald 2001. Herudover unders~ges Iraks programmer for UAV'er (unmanned aerial vehicles), som tilsyneladende havde en længere rækkevidde end oplyst af irakerne. Endelig unders~ges oplysninger om Iraks f o r s ~ g at k ~ b missiler og missilpå e teknologi i Nordkorea med en rækkevidde på op til 1.300 km samt en række andre anskaffelser til et missilprogram. AFSLUTNING
8. David Kays erklæring indeholder ingen konklusioner, men der påpeges afslutningsvis nogle forhold, som er blevet klarere:

1) Sagdam Hussein havde ikke opqivet sine ambitioner om at erhverve m a s s e ~ d e I~ggelsesvåben, hvilket illustreres af den irakiske leders foresp~rgsler herom. 2) På missilområdet eksisterede der veludviklede aktiviteter, som i fravær af Irakkrigen ville have resulteret i produktion af missiler med en rækkevidde på op til mindst 1.000 km. 3) For så vidt angår biologiske og kemiske våben foregik der som et minimum hemmelige forskninqs- oq udviklinusaktiviteter indenfor rammérne af den irakiske efterretningstjeneste. Disse aktiviteter ville som minimum have lettet en genoptagelse af biologiske- og kemiske våbenprogrammer.

TIL TJENESTEBRUG

Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration

Ekstra Bladet Att.: Bo Elkjær Frederiksgade 33 8000 Arhus C
Dato: Kontor: J.nr.: Sagsbeh.: Fil-navn: Visum. Udsendelser og Humanitære sager
200414199-253 JPC

Aktindsigt

De har ved e-post af 30. august 2005 stillet en række spargsmål vedrorende udsendelse af afviste irakiske asylans~gere Irak. til Ved e-post af 31. august 2005 har De anmodet om aktindsigt i samtlige ministeriets akter vedrarende statsministerens tale den 2. april 2003 til Folketinget vedrorende Irak, og den 14. september 2005 genfremsendte De Deres e-post af 31. august 2005 til ministeriet. Ved e-post af 16. september 2005 til Dem oplyste ministersekretariatet,at Deres e-post af 2005 bek!;igeligvis ikke tidligere var h!e\!et ?,/deresendt ekspedif/on/ ministerig!. ti! 31 a~~gii-t

_

For så vidt angår Deres spargsmål vedrorende udsendelse af afviste irakiske asylansagere til Irak kan ministeriet oplyse falgende: Afgarelser vedrarende asyl og udsendelse af afviste asylansagere træffes af Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet. Udlændingestyrelsen har oplyst, at i perioden fra 1994 til 2002 blev alle asylansogere fra den myndighedskontrollerede del af Irak som udgangspunkt meddelt asyl under henvisning til risikoen for forfalgelse ved hjemvenden til Irak alene på grund af udrejsen af Irak (såkaldt republik-flugt). I juni 2001 udgav Udlændingestyrelsen en rapport fra en fact-finding mission til Irak, der gennemfartes i perioden 8. 15. marts 2001. På baggrund af oplysningerne i rapporten fandt Udlændingestyrelsen, at irakiske statsborgere, der var udrejst legalt af Irak, og som ikke havde udeståender med det irakiske regime, ikke ville risikere asylbegrundende overgreb som falge af republik-flugt.

-

Styrelsen meddelte på den baggrund afslag på asyl til en række asylansagere, hvis sager i sommeren 2001 blev indbragt for Flygtningenævnet. UNHCR oplyste i forlængelse heraf i begyndelsen af 2002, at afviste asylansogere kunne vende tilbage til den myndighedskontrollerede del af Irak uden at risikere overgreb, såfremt der var tale om en frivillig tilbagevenden.

Holbergsgade 6.1057 Knbenhavn K . T 3392 3380. F 3311 1239. E inrn@inm.dk . w . i n r n . d k

Flygtningenævnet stadfæstede herefter i foråret 2002 Udlændingestyrelsens afgarelser fra sommeren 2001, men på det vilkår, at politiet i forbindelse med tilrettelæggelsen af tvangsmæssige udsendelser ikke måtte rette henvendelse til de irakiske myndigheder eller ledsage de afviste asylansogere under indrejsen i den myndighedskontrollerede del af Irak. Dette vilkår er efter Saddam Husseins styres fald blevet ophævet. Irakiske statsborgere, der i avrigt opfyldte betingelserne for at opnå asyl under Saddam Husseins styre, meddeltes fortsat opholdstilladelse som flygtninge her i landet. I rapporten om fact-finding missionen til Irak af l. 2001 understregedes det, at rapporten juni ikke indeholder en fremstilling af de krænkelser af menneskerettighederne, som fandt sted i Irak. Rapporten afspejlede hovedsagelig en række andre forhold, som også er af betydning for behandlingen af ansagninger om asyl fra irakiske statsborgere i Danmark, fx irakiske indog udrejseprocedurer, dokumentation ved ind - og udrejse af Irak samt reaktionsmanstret, som de irakiske myndigheder udviser over for en irakisk statsborger, der vender tilbage til Irak efter et ophold i Vesteuropa. Det anfnrtes ligeledes i rapporten, at menneskerettighedssituationeni Irak i en række rapporter - som fx det amerikanske udenrigsministeriurns"2000 Country Report on Human Rights Practices - Iraq, February 2001" og "UNHCR's Background Paper On Refugees and Asylum Iraq, June 2000" -blev beskrevet som særdeles kritisabel. Det fremgik heraf, at det irakiske regime kontrollerede et omfattende sikkerhedsapparat, der slog hårdt ned pa enhver r opposition gennem henrettelser, fængslinger, t o r t ~ og forsvindinger, og at en lang række fundamentale menneskerettigheder blev overtrådt. Disse oplysninger relaterede sig således til forholdene i Irak under Saddam Husseins styre. Udlændingestyrelsen har endelig oplyst, at styrelsen i alle asylsager træffer afgorelse på grundlag af en konkret og individuel vurdering af den enkelte asylansngers forklaring om sit asylmotiv sammenholdt med det foreliggende baggrundsmateriale om forholdene i ansngerens hjemland og med Flygtningenævnets praksis. Herved foretages en konkret vurdering af, om den enkelte asylansnger ved tilbagevenden til sit hjemland vil være i reel risiko for forfnlgelse. Det forhold, at menneskerettighedssituationen i Irak under Saddam Husseins styre var meget ringe, kunne efter asylmyndighedernes opfattelse ikke i sig selv fare til meddelelse af asyl til irakiske statsborgere. For så vidt angår Deres anmodning om aktindsigt i ministeriets akter vedrorende statsministerens tale til Folketinget den 2. april 2003 kan det oplyses, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ikke afgav bidrag til brug for statsministerens tale.

Med venlig hilsen

Side 2

Holbergsgade 6.1057 Kmbenhavn K . T 3392 3380. F 3311 1239. E inm@inm.dk. w . i n m . d k

IGbenhavn, den Bo Elkjær Ekstrabladet Fredcriksgade 33 8000 Ashus C

2 7 BOV 2006

Kære Bo Elkjær Tak for dine henvendelser i perioden 26. januar 2006 til 23. november angående foresp0rgsler om interview med statsministeren, som statsministeren har bedt mig besvare.
I ~~~erensstemmelr~. Statsministeriets brev til dig af den 2 5 jaii?-r 2005 med angående dine foresp0rgsler om interview kan ministeriet fortsat henholde sig til, at statsministeren ikke har yderligere at tilfaje i forhold til de svar, han har givet i Folketinget og til offentligheden om emnet, og som du i forvejen er bekendt med.

På den baggrund har ministeriet efter en konkret vurdering besluttet, at dine anmodninger om interviews ikke kan imndekommes.

Med venlig hilsen

Kasper Hneg-Jensen Kontorchef i Ministersekretariatet

Bo Elkjzr Elisua Bladet Rådshuspladsen 1785 ICabenhavn V.

Asiabslr Plads 2 DK-1448 I<ebenhavn I<

Tclcfon +45 33 92 00 00 'l'elefax +45 32 54 05 33 0-mail: m@um.dk
http://www.um.dk <~iiolrorito 00 18 06 3

Bilag

I<ontoi

6

MENA

3. oktober 2006

Anmodning om aktindsigt - besvarelse
De har i email af 16. september 2006 anmodet om alrtindsigt i "alle dokumenter, papirer, notater, journallister mv. vedrarende anmodningen af 16. august fra journalist Bo Elkjzr om aktindsigt i rapporten "Temasignal 023/03 akonomiske lionsekvenser af en Irak-krig - Olie og usikkerhed bestemmer verdensmlionorniens gang". Udenrigsministeriet har identificeret fmlgende dokumenter i sagen:

-

-

-

Anmodning fra Bo Ellijzr af 16. september 2006, jf. ovenfor Kopi af Udenrigsministeriets forelohige besvarelse af 26. september 2006 på anmodningen fra Bo Elkjzr af 16. september 2006 Kopi af besvarelsen fra Statsministeriet u1 Bo Elkjzr på anmodningen af 16. august 2006, samt oversendelsesmail fra Statsministeriet u1 Udenrigsministeriet I<opi af besvarelsen fra Forsvarets Efterretningstjeneste til Bo Elkjzr på anmodningen af 16. august 2006 (modtaget uden fmlgeskcivelse Kopi af Udenrigsministeriets besvarelse til Bo Ellijzr på anmodningen af 16. august 2006.

Alle seks naevnte dokumenter vedlzgges Evt. spargsmål bedes rettet i Udenrigsministeriets kontor for Mellemd msten og Nordafrika (mena@,um.dk,tlf. 33 92 03 69).

Ssren Asp Snrensen
Fra: Sendt: Til: Cc: Emne: Formel E-post: Klassifikation: Personale indkaldes: Nina Vester på vegne af Per Stig Maller 18. september 2006 10:ll .]TF MENA: SP ..~ , . -. , Arkivl; Arkiv4; Arkiv7; Carsten Staur; Direktorsekretariatet;Michael Zilmer-Johns; Ministersekretariatet:Peter Taksae-Jensen VS Elkjær: ~ y k k e r ' ~ å interviewaftale, rykker, rykker, rykker + en anmodning om aktindsigt! Nej UKLASSIFICERET Nej

-----Oprindelig meddelelse----Fra: Bo Elkjær [mailto:bo.elkjaer@eb.dk] Sendt: 16. september 2006 13:39 Til: Statsministeriet; Per Stig Mvller; Udenrigsministeriet Emne: Rykker på interviewaftale, rykker, rykker, rykker en anmodning om aktindsigt!

+

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Mvller Jeg vil gerne have et interview med jer om grundlaget for Irak-krigen. l e g har mange ting, jeg gerne vil sp0rge om. l e g stiller gerne sp0rgsmålene skriftligt i forvejen. I kan sætte tid og sted. Jeg skal nok svrge for, at interviewene vil blive foretaget og skrevet på fair, professionel og objektiv vis. I forlængelse heraf vil jeg gerne fastholde mit nu efterhånden meget gamle tilbud: Hvis der er fejl, !??angler, ude!ade!ce:, hiller, iiii0jaytigheiiei-, iriisforctåelser, fordrejninger eller lignende i det, jeg har skrevet indtil nu, så sig til, så vi kan få det rettet. Nuvel. Ien radiotale til nationen siger præsident George W. Bush lerdag den 16. september 2006, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA fortsat skal have ret til at bruge tortur som afhvringsmetode i krigen mod terrorisme. Deler den danske regering dette synspunkt? Vil I fortælle om det? Kære statsminister, kære udenrigsminister. Giv lyd. Fortæl om den danske krigsbeslutning. Jeg venter med længsel på at h0re fra jer. Jeg vender tilbage i morgen med flere spvrgsmål. Med venlig hilsen Bo Elkjær, Ekstra Bladet PS: Til udenrigsministeriet og statsministeriet: Jeg vil gerne have aktindsigt i alle dokumenter, papirer, notater, journal-lister mv. vedrvrende anmodning den 16. august fra journalist Bo Elkjær om aktindsigt i "rapporten 'Temasignal 023/03 - vkonomiske konsekvenser af en Irak-krig - olie og usikkerhed bestemmer verdens0konomiens gang". Send venligst det hele hurtigst muligt. Jeg skal g0re opmærksom på, at anmodningen er af hastende karakter, da aktindsigten skal give mig mulighed for en korrekt omtale af sagen i pressen. Derfor skal jeg venligst bede om en hurtig reaktion og i samme forbindelse henvise til offentlighedslovens 516 og Justitsministeriets vejledning til offentlighedsloven, hvoraf det fremgår, at der b0r vises pressen særlig im0dekommenhed. /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 arhus C

Telefon +45 86 13 27 44 Fax i-45 86 13 27 2 1 Mobil e45 20 15 13 13

Bo Elkjzr Bo.elkjaer@eb.& Ekstca Bladet

AsbtisL Plads 2 DK-1448 Kmbenhavn K Telefon i 4 5 33 92 0 00 0 Telefax +45 32 54 05 33 E-m& um@um.dk http://m.m.dk <;irokontc>3 00 l 8 06
Journalnummer

Bilag

Kontor

MENA

26. september 2006

Anmodning om aktindsigt - forel~big besvarelse
De har i email af 16. september 2006 anmodet om aktindsigt i " d e dokumenter, papirer, notater, journallister mv. vedrnrende anmodmgen af 16. august fra journalist Bo Elkjzer om aktindsigt i rapporten "Temasignal 023/03 akonomiske konsekvenser af en Irak-krig - Olie og usikkerhed bestemmer verdensokonorniens gang". Udenrigsministeriet forventer at kunne give Dem et endeligt svar i lnbet af en uge. Spnrgsmål bedes rettet tl Udenrigsministeriets kontor for Mellemnsten i og Nordafnka (mena@um.dk, tlf. 33 92 03 69).

Med venlig hilsen

Henrik Bramsen Hahn Souschef, kontoret for Mellemnsten og Nordafrika

STATSMINISTERIET
CHRISTIAhSBORG Prins Jergens Gård 11,1218 Kabenhavn K Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65 CVR-NR. 10-10-39-40 EAN-lokationsnummer 5798000000032

Dato: Bo Elkjzr Ekstra Bladet Rådhuspladsen 37 1785 Kmbenhavn V via Bo.Elkjaer@eb.dk
J.nr. Sagsbeh.:

7. september 2006
230-0178 ths

Ved email af 16. august 2006 har De anmodet om aktindsigt i " rapporten 'Temasignal 023103 - 0konomiske konsekvenser af en Irak-krig - olie og usikkerhed bestemmer verdens0konomiens gang'." Deres email er fremsendt til Statsministeriet, Uden~igsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste.

På grund af en sagsbehandlingsfejl blev Deres henvendelse ikke i f ~ r s t e omgang identificeret som en aktindsigtsanmodning. Ved email af 30. august 2006 har De rykket for svar på ovennævnte anmodning.
Statsministeriet kan på den baggrund oplyse, at ministeriet har vzret i besiddelse af det omtalte dokument, men at det blev destrueret et år efter dets modtagelse i henhold til dokumentets egne bestemmelser herom. Statsministeriet er således ikke i besiddelse af dokumentet og skal derfor henvise til Forsvarets Efterretningstjeneste, som ogsi har modtaget Deres anmodning.

Med venlig hilsen

Thorvald Spanggaard

VS: AMindsigt

Staren Asp Sarensen
Fra: Sendt: Til: Emne: Formel E-post: Klassifikation: Anders Bjmn Hansen [ABH@stm.dk]
12. september 2006 09:35

Saren Asp Sarensen VS: Aktindsigt Nej UKLASSIFICERET

Personale indkaldes: Nej

----Oprindelig meddelelse----Fra: Christian Rune

Sendt: 1 . september 2006 14:49 1

Til: Anders Bj0rn Hansen
Emne:

V : Aktindsigt S

Vedr. din mail om Bo Elkjær Venlig hilsenBesf regards Christian Rune Konsulent/SeniorAdviser SatsminisferieflPrime Ministers Oftice TelefonPhone: +45 33 92 22 96 E-mail: cr@stm.dk

----Oprindelig meddeleise---Fra:

Thorvald Spanggaard

Sendt: 7. september 2006 13:38

Til:

Christian Rune

Emne: VS: Aktindsigt

----Oprindelig meddelelse----

Fra:

Thorvald Spanggaard

Sendt: 7. september 2006 13:38

Til:

'Bo.Elkjaer@eb.dk'
Journalen

Cc:

Emne: Aktindsigt

Kære Bo Elkjær. Der vedhalies afgarelse om aktindsigt Med venlig hilsen Thorvald Spanggaard Statsministeriet

02-10-2006

VS: Aktindsigt

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
~ k t 3 0 . 2 1 0 K bn a 0 0B s h m Telefan 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20

*
:

Email fe@famaii.dk

(Sedes anfan ved henvendelse)

Til

Journalist Bo Elkjær Ekstrabladet Frederiksgade 33 8000 Arhus C Statsministeriet Forsvarsministeriet

Efterretning :

Emne

:

ANMODNING OM AKTINDSIGT. E-mails af 16 og 30 AUG 2006

Reference :

Du har ve0 e-mail af 16 AUG 2006 anmooel om aktindsigt i 'Temasignal 023103 1. af 20 FE0 2003 - 0~onom;skekonsekvenser af en Irak-~r:g olie og "sikkerheoen bestemmer verdens0konomiens gang-. Forsvarets ERerretn;ngst.eneste (FE) kan bekræfte. at tienesten ved Temasanal 025103 dateret 17 FE0 2003 har doarbeioer et produkt med samme titel. klassificeret og mærket efterretnin~smæssigt 2. Som det er dig bekendt, kan der generelt ikke kan gives indsigt i FE'Sklassificerede ro duk ter oa dokumenter. De ro duk ter. som FE udarbeider. er ikke kun baseret abne kilder, men ogsa p3 opiysningerfra NATO og udinlaridske parkere samt p&egen eherretningsindhentning. En indsigt heri kan give muiigned for save. konkret som mere generelt at fa inds:gt i tjenestens prioriteringer, d.aer. samarbejaspannere og Kapac teter. heninder tennilogi og metoder. ~ k t i n d si~ ~ t de klass~ficerede dokumenter v. eher FE v.roerinq derfor være til fare for væsentl ae nensvn r.. staiens sikkerhed og rigets forsvar samt beskyttelsen af væsentlige hensyn til fórholdet til fremmede maoter. Anmodninaen om aktindsiat afslas derfor under henvisnino til offent-

3. Eiier en konkret vurdering af dokumentet er det ikke fundet muligt at identificere s dele, der ved ekstrahenng kan g ~ r e til genstand for aktindsigt, jf. offentlighedslovens 513,stk.2, herunder om der helt eller delvist kan ske aiklassificering.
4. Denne afgnrelse kan paklages til Forsvarsministeriet. Holmens Kanal 42, 1060 Knbenhavn K.

O. TOFT kommandprrkaptajn Chef for Koordinationsafdeiingen

Bo Elkjzr

AsiaEsk Phds 2

Ekstra Bladet Rådhuspladsen 37 1785 K~benhavn V via Bo.Elkjaer@eb.dk
Bilag
Kontor

DK-1448 Kobenhaun K Telefon f45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-m& um@um.dk http://wu?v.urn.dk Girokonto300 1806

MENA

12. september 2006

Anmodning o m aktindsigt

Ved emad af 16. august 2006 har De anmodct om aktindsigt i " rapporten 'Tcmasipal 023/03 - nkonomiske konsekvenser af en Irak-krig olie og usikkerhed bestemmer verdens0konomiens gang" af 20. februar 2003. Deres email cr fremsendt til Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste. På grund af en sagsbehandhgsfejl blev Deres henvendelse &c i forste omgang identificeret som en aktindsigtsanmodning. Ved flere efterfwlgende mails har De rykket for svar på ovennzvnte anmodning. Udenrigsministeriet kan på den baggrund oplyse, at ministeriet har vzret i besiddelse af det omtalte dokument, men at da dokumentet efter dets

egne bestemmelser skal destrueres senest et år efter modtagelsen, er dette ikke Izengere tilfzeldet.

Med venlig hilsen

Tomas A. Christensen
I<ontorchff, Kontoret for hfellemosten og Nordainkl

J o u r n a l i s t Bo Elkjær Ekstra Bladet Frederiksgade 33 8000 Arhus C

Bilag: 1 Sagsbehandler: CPB J.nr.: l.kt.04-0051-124 ANMODNING OM AKTINDSIGT 1 8 . oktober 2006

Forsvarsministeriet h a r modtaget din henvendelse a f 1 7 . oktober 2006, hvori d e t anfores, a t d u ikke h a r modtaget s v a r p a anmodning af 1 2 . j a n u a r 2 0 0 6 om aktindsigt i samtlige F o r svarsministeriets p a p i r e r , dokumenter, notater, aktlister mv. vedrarende koalitionsudfmrte l u f t a n g r e b i I r a k i perioden 9. a p r i l 2003 - 1 2 . januar 2006. Farsl"rsmjnisteriet har ved brel. af 30. marts2006 til dig (bilag), hvor d e t h!ev specjficeret, a t d u ville kunne modtage svar p8 din anmodning om aktindsigt senest ved udgangen af maj 2 0 0 6 . Dette dog u n d e r forudsætning af, a t d u yderligere konkretiserede din anmodning, jf. offentlighedslovens S 4, stk. 3. Forsvarsministeriet h a r ikke modtaget en sadan konkretisering f r a dig. Det h a r p8 den bagg r u n d ikke været muligt f o r Forsvarsministeriet a t foretage videre i sagen. S a f r e m t d u f o r t s a t matte onske i n d s i g t i de nævnte oplysninger, skal Forsvarsministeriet pa ny anmode dig om a t konkretisere din anmodning om aktindsigt.

Med venlig hilsen

Kontorchef

H O L M E N S KANAL 4 2 1~60 <@BENHAVN K

TELEFON: 3 3 0 2 3 3 2 0 T E L E F A X : 3 3 3 2 06 5 5

M A I L : FMN@FMN.O< WEB: I'IVdW.FMN.OK

CVR: 25-77-56.35 EAN: 5 7 9 8 0 0 0 2 0 ! 2 0 0

Bo Elkjær Elkjaer@eb.dk

Bilag: Sagsbehandler: LSK + MPE J.nr.: l . k t . 0 4 - 0 0 5 1 - 1 2 4 Anmodning om aktindsigt

() 5

8 0 HAR, 2086

Forsvarsministeriet h a r modtaget din henvendelse af 12. j a n u a r 2006, h v o r i d u anmoder om aktindsigt i alle p a p i r e r , dokumenter, notater, aktlister m.v. vedrmrende koalitionsudfmrte l u f t angreb i I r a k i perioden 9. a p r i l 2003 - 12. j a n u a r 2006. Forsvarsministeriet h a r efterfolgende r e t t e t henvendelse til dig, hvori d e t specificeres, a t du vil kunne modtage besvarelse senest ved udgangen af maj 2 0 0 6 henset til sagens omfang. Forsvarsministeriet ligger inde med e t anseeligt antal dokumenter omhandlende I r a k i p e r i o den 9. a p r i l 2003 - 12. januar 2006. Dette betyder, a t akter vedrmrende l u f t a n g r e b ikke ligger samlet eller e r specielt markeret p8 de pagældende sager. Ved en indledende behandling af sagen h a r det saledes vist sig, a t Forsvarsministeriets journalsystem ikke e r i n d r e t t e t p a en sadan made, a t d e t gennem en smgning vedrmrende omhandlede emne e r muligt a t fremfinde de relevante akter. Det fmlger af offentlighedslovens g 4, stk. 3, a t en begæring om aktindsigt skal angive de dokumenter eller den sag, som den pagældende mnsker a t blive g j o r t bekendt med. Om bestemmelsen anfmres det uddybende i den kommenterede offentlighedslov, at "Det ma anses f o r tilstrækkeligt, a t begæringen indeholder de oplysninger, d e r e f t e r i n d r e t n i n g e n af den pagældende myndigheds j o u r n a l e r , r e g i s t r e m.v. e r nmdvendige f o r , at man kan finde f r e m til sagen j f . F.T. 1 9 6 9 / 7 0 , t i l l z g A, sp.587". Pa den baggrund og henset til omfanget af din anmodning, skal Forsvarsministeriet hermed anmode om, a t d u yderligere konkretiserer din anmodning, j f . offentlighedslovens g 4, stk. 3. En sadan konkretisering kan f.eks. besta af en beskrivelse af, hvilke konkrete oplysninger du smger i relation til luftangrebene. For god ordens skyld skal Forsvarsministeriet afsluttende henlede din opmærksomhed pa, at Danmark ikke selv h a r deltaget i l u f t a n g r e b i I r a k . Der vil d e r f o r være tale om l u f t a n g r e b ud-

f @ r af fremmede magter, hvorfor en stor del af oplysningerne vedrorende luftangrebene kan t
v z r e af en s a d a n karakter, a t de ikke kan udleveres pa grund af forholdet til disse lande, jf. ofS fentlighedsloven~ 13, stk. 1, nr. 2. Dette vil dog bero pa en konkret vurdering af d e enkelte dokumenter.

Keld hristensen Kontorchef

&z l k 4

Side 2 / 2

STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG Prins Jergens Gård 11,1218 -benhavn Telefon 33 92 33 00 -Telefax 33 11 16 65 CVR-NR. 10-10-39-40 EAN-lokationsnummer 5798000000032

K

Dato: Bo Elkjzr Ekstra Bladet Rådhuspladsen 37 1785 Kr?benhavnV via Bo.Elkiaer@,eb.dk J.nr. Sagsbeh.:

2. oktober 2006
230-0178 ths

Ved email af 16. september 2006 har De anmodet om aktindsigt i "i alle dokumenter, anmodning den 16. august fra journalist Bo papirer, notater, journal-lister mv. vedr~rende konsekvenser af en Elkjzr om aktindsigt i "rapporten 'Temasignal 023103 - ~konomiske Irak-krig - olie og usikkerhed bestemmer verdens~konomiensgang". Deres email er fremsendt til Statsministeriet og Udenrigsministeriet. Statsministeriet har behandlet Deres anmodning og vedlzgger akter omfattet heraf (akt 394-396 på sag jnr. 230-0178 + aktliste). Det bemzrkes saligt, at der vedlzgges et internt notat om sagen (akt 396) i medfar af princippet om meroffentlighed, jf. offentlig§ hedsloven~ 4, stk. 1,2. pkt.

Med venlig hilsen

Aktliste 1
Statsministeriet

Side 1 af 1 25-09-2006

Sagsnr Aktnr Akttype Aktpart 1 Akttitel Akttekst

Sagsbehandler Brevdato Svarfrist

3 72

Ekstra Bladet Anmodning om aktindsigt, spnrgsmål om olie, rykker på intewiewa
Anmodning om aktindsigt, sp0rgsmål om olie, rykker på interviewaflale

16-08-2006

IB

394

Thorvald Spanggaard Telefonnotat med medd. om at man forventer at afslutte behandlin
Telefonnotat med medd. om at man forventer at afslutte behandlingen af aktindsigtsanmodning snarest

07-09-2006

NO

230-0178 395
U6

Ekstra Bladet Svar på aktindsigtsanmodning af 'l60806 i Temasignal
Svar på aktindsigtsanmodning af 160806 i Temasignal

07-09-2006

396
CN

Thorvald Spanggaard Covernote med materiale til besvarelse af aktindsigtsanmodning a
Covernote med materiale til besvarelse af aktindsigtsanmodning af 160806 vedr. FE-rapport

O -09-2006 1

Fra: Sendt: Til: Emne:
SJ:

Thorvald Spanggaard 7. september 2006 13:20 ~ournalen Sender: 230-0178 telefonnotits Temasignal 023 03 Bo Elkjær EB
O

230-0178 lefonnotits Temasig

Meddelelsen er klar til at blive sendt med falgende vedhæftede fil eller link: 230-0178 telefonnotits Temasignal 023 03 Bo Elkjær EB Bemærk! E-rnail-programmer forhindrer muligvis afsendelse eller modtagelse af bestemte vedhæftede filtyper for at beskytte mod virus. Kontroller indstillingerne for e-mail-sikkerhed for at afgare, hvordan vedhæftede filer behandles.

Dato:
J.nr.: Sagsbeh.:

7. september 2006
230-0178 THS

Telefonnotits

Anmodning om aktindsigt

D.d. talt med Bo Elkjær og oplyst, at Statsministeriet forventer at afslutte behandlingen af anmodning om aktindsigt i denne eller begyndelsen af næste uge.

Fra: Sendt: Til: Cc: Emne:
SJ:

Thorvald Spanggaard 7. september 2006 13:38 'Bo.Elkjaer@eb.dk' Journalen Aktindsigt
O

Kære Bo Elkjær Der vedhæfles afguelse om aktindsigt, Med venlig hilsen Thorvald Spanggaard Statsministeriet 33 92 22 23

230-0178 afg0relse.pdf

STATSMHNhSTERIET
CHRISTIANSBORG Prins Jergens ( 3 r d 11,1218 Ksbenhavn K Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65 CVR-NR. 10-10-39-40 EAN-lokationsnummer 5798000000032

Dato: Bo Elkjzr Ekstra Bladet Rådhuspladsen 37 1785 Kobenhavn V via Bo.Elkjaer@eb.dk
J.nr. Sagsbeh.:

7. september 2006
230-0178 ths

Ved email af 16. august 2006 har De anmodet om aktindsigt i " rapporten 'Temasignal 023103 okonomiske konsekvenser af en Irak-krig - olie og usikkerhed bestemmer verdensokonomiens gang'." Deres email er fremsendt til Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste.
-

På grund af en sagsbehandlingsfejl blev Deres henvendelse ikke i forste omgang identificeret som en aktindsigtsanmodning. Ved email af 30. august 2006 har De rykket for svar på ovennzvnte anmodning. Statsministeriet kan på den baggrund oplyse, at ministeriet har vzret i besiddelse af det omtalte dokument, men at det blev destrueret ét år efter dets modtagelse i henhold til dokumentets egne bestemmelser herom. Statsministeriet er således ikke i besiddelse af dokumentet og skal derfor henvise til Forsvarets Efterretningstjeneste, som også har modtaget Deres anmodning.

Med venlig hilsen

Thorvald Spanggaard

.

.

-~

. -

~

W

-

O l

STATS

ST

INTERN MEDDELELSE 6b Da.

1 14

- 3 ? &-

Departementschefen

C7
O
Kopi til

Omriidechef
videregivet tik statsminisaeren efter godkendelse

Mr ei

Indlagte sag vedrarende unaersiuifi

, a L T - ~ o j ;C)

- F E -R4 w ohr

ir1

D

Til orientering

Bemærkninger

STATSMINISTERIET
Dato:
J.N.: Sagsbeh.:

4. september 2006
230-0178

THS

Aktindsigt i FE-rapport om I r a k

.

Der forelægges udkast til besvarelse af vedlagte anmodning om aktindsigt i "rapporten 'Temasignal 023/03 - ~ikonomiskekonsekvenser af en Irak-krig - olie og usikkerhed bestemmer verdens~ikonomiens gang' ." Vurdering Statsministeriet er ikke i besiddelse af dokumentet. Det bemærkes dog, at ministeriet modtog dokumentet den 14. februar 2003, men at det siden blev destrueret. Det fremgik af dokumentet, at det skulle destrweres ved dets åbenbare forældelse eller senest efter &t år. Som f~ilge heraf blev det pågældende dokument destrueret. Dokumentet var klassificeret som hemmeligt. Det indstilles, at henvendelsen besvares i overensstemmelse med vedlagte udkast.

/

STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG Prins Jsrgens Gard 11,1218 Knbenhavn K

Telefon 33 92 33 00 -Telefax 33 1 1 16 65 CVR-NR.10-10-39-40

Dato: Bo EIkjzr Ekstra Bladet Rådhuspladsen 37 1785 K~benhavn V via Bo.Elkiaer(ii,eb.dk
J.nr. Sagsbeh.:

4. september 2006
230-0178 ths

UDKAST Ved email af 16. august 2006 har De anmodet om aktindsigt i " rapporten 'Temasignal 023103 - ~konomiske konsekvenser af en Irak-krig - olie og usikkerhed bestemmer verdens0konomiens gang'." Deres email er fremsendt til Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste.

PA grund af en sagsbehandlingsfejl blev Deres henvendelse ikke i f ~ r s t e omgang identificeret som en aktindsigtsanmodning. Ved email af 30. august 2006 har De rykket for svar p% cvennisvnte ~nmndning.
Statsministeriet kan på den baggrund oplyse, at ministeriet har været i besiddelse af det omtalte dokument, men at det blev destrueret ét år efter dets modtagelse i henhold til dokumentets egne bestemmelser herom. Statsministeriet er således ikke i besiddelse af dokumentet og skal derfor henvise til Forsvarets Efterretningstjeneste, som ogsi har modtaget Deres anmodning.

Med venlig hilsen

Thorvald Spanggaard

Fra: Sendt: Til: Emne:
SJ:

Bo Elkjær [bo.elkjaer@eb.dk] 30. august 2006 2056 um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet; fe@fe-mail.dk VS: Anmodning om aktindsigt, sporgsmal om olie, rykker p& interviewaftale
O

l!

i

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen, udenrigsminister Per Stig Moller, Forsvarets Efterretningstjeneste Jeg kan ikke se. at jeg har faet svar p6 denne anmodning om aktindsigt. Ifolge lov om offentlighed i forvaltningen skal myndigheder svare pa anmodninger om aktindsigt inden 10 dage. Hvorfor har I ikke svaret? I ovrigt vii jeg gerne have de interviews, I har lovet. Gerne hurtigst muligt. Tænk over det. Mvh Bo Elkjær, Ekstra Bladet Fra: Bo Elkjær Sendt: on 16-08-2006 21:36 Til: um@um.dk; permol@um.dk; Statsministeriet; fe@fe-mail.dk Emne: Anmodning om aktindsigt, sp0rgsm81 om olie, rykker pb interviewaftale Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Maller Som I ved stillerjeg mange sporgsmal til beslutningsgrundlagetfor den danske deltagelse i angrebet pa Irak Blandt andet har jeg nu gennem længere tid spurgt ind til bemærkningerne til det beslutningsforslag, Folketinget vedtog den 21. marts 2003. Det vil jeg fortsætte med. I m& meget gerne snart svare.
i ~ f s n i5 1 bem~rkningerne man Iiese faloende: t kan

"Genopbygningen af den okonomiske infrastruktur i Irak efter den langvarige nedslidning p.g.a. de okonomiske sanktioner mod landet og de eventuelle skader efter en militær aktion ma i vidt omfang forudses finansieret af Iraks egne meget betydelige olieindtægter." Forsvarets Efterretningstjeneste skrev den 20. februar 2003 rapporten "Temasignal 023103 okonomiske konsekvenser af en Irak-krig - olie og usikkerhed bestemmer verdens0konomiensgang". Hvad star der i den rapport? Jeg vil gerne have aktindsigt i rapporten. Send den venligst hurtigst muligt. Fortæl om grundlaget for krigen. Giv de inte~iews, har lovet. Det er p& haje tid. Jeg vender tilbage i morgen med I flere sporgsmal. Præmisserne er de samme som hele tiden: Jeg stiller gerne sp0rgsmAl skriftligt i forvejen, I kan sætte tid og sted. Jeg skal nok give en fair, objektiv og professionel dækning af Jeres svar. Lige som jeg har gjort indtil nu, Med venlig hilsen Bo Elkjær. Ekstra Bladet /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journaiist Ekstra Bladet Frederiks ade 33 DK-8000 rhus C Telefon +45 86 13 27 44 Fax +45 86 13 27 21 Mobil +45 20 15 13 13

-

a

Bo Ellcjm Ekstra Bladet Rådshuspladsen 1785 IGbenhavn V.

Asia&l< l'lads 2

DIC-1448 I<obenhavn i< Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-md. um@um.dk http://wwwum.dl< Girokonto 3 00 18 06

Bilag

Jouriialn-er

Kontor

6

S.D.72.a.

MENA

3. oktober 2006

Anmodning om aktindsigt - besvarelse
D e har i email af 16. september 2006 anmodet om aktindsigt i "alle dokumenter, papirer, notater, journallister mv. vedr~rende anmodningen af 16. august fra journalist Bo Elkjzr om aktindsigt i rapporten "Tenlasignal 023/03 ~ k o n o m s k e lronselrvenser af en Irak-krig - Olie og usikkerhed gang". bestemmer verdens~konomiens Udenrigsministeriet har identificeret f~lgende dokumenter i sagen:

-

-

Anmodning fra Bo Elkjser af 16. september 2006, jf. ovenfor Kopi af Udenrigsministeriets forel~bige besvarelse af 26. september 2006 - anmodningen fra Bo Elkjzr af 16. september 2006 på Kopi af besvarelsen fra Statsministeriet ti1 Bo Elkjzr på anmodningen af 16. august 2006, samt oversendelsesmad fra Statsminii steriet tl Udenrigsministeriet Kopi af besvarelsen fra Forsvarets Efterretningstjeneste til Bo Elkjm på anmodningen af 16. august 2006 (modtaget uden f0lgeskrivelse Kopi af Udenrigsministeriets besvarelse til Bo Elkjzr på anmodningen af 16. august 2006.

Alle seks nzvnte dokumenter vedlzgges. Evt. sp0rgsmål bedes rettet til Udenrigsministeriets kontor for Meilem@stenog Nordafrika (mena@,m.dk, tlf. 33 92 03 69).

Fra: Sendt: Til: cc:

Emne:
Formel E-post: Klassifikation: Personale indkaldes:

Nina Vester på vegne af Per Stig Mnller 18. september 2006 10:Il JTF; MENA; SP Arkiv1; Arkiv4; Arkiv7; Carsten Staur; Direktnrsekretariatet;Michael Zilmer-Johns; Ministersekretariatet; Peter Taksne-Jensen VS Eikjer: Rykker på interviewaftale, rykker, rykker, rykker t en anmodning om aktindsigt! Nej UKLASSIFICERET Nej

-----Oprindelig meddelelse----Fra: Bo Elkjær [mailto:bo.elkjaer@eb.dk] Sendt: 16. september 2006 13:39 Til: Statsministeriet; Per Stig Maller; Udenrigsministeriet Emne: Rykker på interviewattale, rykker, rykker, rykker + en anmodning om aktindsigt! Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Maller Jeg vil gerne have et interview med jer om grundlaget for Irak-krigen. Jeg har mange ting, jeg gerne vil sporge om. leg stiller gerne sp0rg:srnålene skriftligt i forvejen. Ikan sætte tid og sted. l e g skal nok svrge for, at interviewene vil blive foretaget og skrevet på fair, professionel og objektiv vis. I forlængelse heraf vil jeg gerne fastholde mit nu efterhånden meget gamle tilbud: Hvis der er fejl, mangier, udeiadeiser, huiier, unajagtigheder, misforståelser, fordrejninger eiier iignende i det, jeg har skrevet indtil nu, så sig til, så vi kan få det rettet. den 16. september 2006, a t Nuvel. Ien radiotale til nationen siger præsident George W. Bush I ~ r d a g den amerikanske efterretningstjeneste CIA fortsat skal have ret til at bruge tortur som afhmingsmetode i krigen mod terrorisme. Deler den danske regering dette synspunkt? Vil I fortælle om det? Kære statsminister, kære udenrigsminister. Giv lyd. Fortæl om den danske krigsbeslutning. leg venter med længsel på at h0re fra jer. Jeg vender tilbage i morgen med flere sp0rgsmål. Med venlig hilsen Bo Elkjær, Ekstra Bladet
PS: Til udenrigsministeriet og statsministeriet: Jeg vi! gerne have aktindsigt i alle dokumenter, papirer, notater, journal-lister mv. vedrmende anmodning den 16. august fra journalist Bo Elkjar om aktindsigt i "rapporten 'Temasignal 023103 akonomiske konsekveriser af en Irak-krig - olie og usikkerhed bestemmer verdensokonorniens gang". Send venligst det hele hurtigst muligt.

-

Jeg skal g0re opmærksom på, at anmodningen er af hastende karakter, da aktindsigten skal give mig mulighed for en korrekt omtale af sagen i pressen. Derfor skal jeg venligst bede om en hurtig reaktion og i samme forbindelse henvise til offentlighedslovens g16 og Justitsministeriets vejledning til offentlighedsloven, hvoraf det fremgår, at der bar vises pressen særlig imadekommenhed. /Denne mail er sendt af Bo Elkjær, Journalist Ekstra Bladet Frederiksgade 33 DK-8000 arhus C

-

u*,>u

vu

U J . ~ U

rnn

++J

o a l r ~ v v v

UUU3

Telefon +45 86 13 27 44 Fax +45 86 13 27 21 Mobil +45 20 15 13 13

V J I I U

U0

UY:40

FHA +40

JJL41UUU

bKb1KH BLAiJh'I'

+

AARHUS

M004

LBDENR~ESM~NBSTER~ET

Bo Elkjzr Bo.elliaer@.eb.dk Ekstra Bladet

AslatisL Plads Z DK-l448 Kabcnhavn K Telefon +45 33 9200 00

Telefax +45 32 54 05 33
G m d : -un& @r.

http://\vu?v.um.dk Girokooto 3 00 18 06
Bilag
Kontor

MENA

26. september 2006

A n m o d n i n g om aktindsigt

- forel~big besvarelse

De har i email af 16. september 2006 anmodet om aktindsigt i " d e dokumenter, papirer, notater, journallister mv. vedmrende anmodningen af 16. august fra journaltst Bo Elkjzr om aktinclsigt i rapporten "Tcmasignal 023/03 mkonomiske konsekvenser af en Irak-kng - Olie og usikkerhed bestemmer verdensokonomicns gang". Udeniigsministeriet forventer at kunne give Dem et endeligt svar i l ~ b e t af en uge. Spcargsmal bedes rettet til Udenrigsministeriets kontor for Mellemosten og Nordafrika (mena@um.dk, tlf. 33 92 03 69).

Med venlig hilsen

Henrik Bramsen Hahn Souschef, kontoret for Mellemosten og Nordafrika

STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG Prins Jorgrns Gård 11,1218 Ksbenhavn K

Telefon 33 92 33 00 -Telefax 33 11 16 65 CVR-NR. 10-10-39-40 EAN-Iakationsnummer 5798000000032

Dato: Bo Elkjzr Ekstra Bladet Rådhuspladsen 37 1785 bbenhavn V via Bo.Elkjaer@eb.dk
J .nr. Sagsbeh.:

7. september 2006
230-0178
ths

Ved email af 16. august 2006 har De anmodei om aktindsigt i " rapporten 'Temasignal 023103 - ~konomiske konsekvenser af en Irak-krig - olie og usikkerhed bestemmer verdens~konomiensgang'." Deres email er fremsendt til Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarets Efterretningsljeneste.

På grund af en sagsbehandlingsfejl blev Deres henvendelse ikke i farste omgang identificeret som en aktindsigtsanmodning. Ved email af 30. august 2006 har De rykket for svar på ovennEvnie anmodning.
Statsministeriet kan på den baggrund oplyse, at ministeriet har vzret i besiddelse af det omtalte dokument, men at det blev destrueret 4t år efter dets modtagelse i henhold til dokumentets egne bestemmelser heroin. Statsministeriet er således ikke i besiddelse af dokumentet og skal derfor henvise til Forsvarets Efterretnjingstjeneste, som også har modtaget Deres anmodning.

Med venlig hilsen

Thorvald Spanggaard

Saren Asp Sarensen
Fra:
Sendt: Anders Bjnrn Hansen [ABW@stm.dk]

12. september2006 09:35
Saren Asp Snrensen VS: Akiindsigt Nej UKLASSIFICERET

Til:
Emne: Formel E-post: Klassifikation:

Personale indkardes: Nej

----Oprindelig meddelelse-----

Fra:
Til:

Christian Rune Anders Bjern Hansen

Sendt: 11. september 2006 14:49

Emne: V : Aktindsigt S

Vedr. din mail om Bo Elkjær Venlig hilsen/Besf regards Christian Rune Konsulenf/Senior Adviser Stdsmj.nisl-rinf/Prime Ministers Oifice Telefon/Phone: +45 33 92 22 96 E-mail: cr@stm. dk

-----Oprindelig meddelelse----

Fra:
Til:

Thorvald Spanggaard Christian Rune
VS: Aeindsigt

Sendt: 7. september 2006 13:38
Emne:

----Oprindelig meddelelse-----

Fra: Thorvald Spanggaard
33 Sendt: 7. september 2006 1 : 8

Til: Cc:

'Bo.Elkjaer@eb.dk' Iournalen Mindsigt

Emne:

Kære Bo Elkjær om Der vedhæffes afg~relse aktindsigt. Med venlig hilsen Thorvald Spanggaard Statsministeriet

.

u*, . .

L L UU

u:, *+

ran +*a

JJL'IIUUU

~ K J ' I ' K A ULAUKI'

->

AARHUS

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE
Kasllet30.2100 Ksbenhavn 0 Teefoo 31 32 55 86 Telefax 33 93 13 20 E-mmll fe@iwneil.dk

Til

:

Journalist Bo Elkjær Ekstrabladet Frederiksgade 33 8000 Arhus C Statsministeriet Forsvarsministeriet

Efterretning :

Emne

:

ANMODNING OM AKTINDSIGT. E-mails af 16 og 30 AUG 2006.

Reference :

1. Du nar ved e-maii af 16 AUG 2006 anmoaet om,autindsig! i 'Temasignal 023103 zf 20 FEB 2003 - okonomiske konsekvenser af en Irak-nr:g - G ie og ~siknerheden

bestemmer vercens0konom ens gang". Forsvarets Efierretn:ngst,eneste (FE) kan oekræke. ar lienesten ved Temasional 025103 daterer 17 FE6 2003 har udarbeiact e l . ' klassificeret og mærket efterretning~mæssi~t pmdukt med samme titel.
2. Som det er d g oekendt. nat der generelt ikke &an gives i i ~ d s g.t FE'S k.assificereoe omdukter oa douumenter, De p:cdLnter. som FE ~darbe.:ler, er inke kun baseAbne i ret p kilder, men cgsá p3 opiysninger fra NATO og denl land ske pannere samt pA egen efterretningsindhenrnlng. En indsigt neri kap give mul:~hed shvel kondret far som mere generelt at fh inds'gt i tjenestens prioriter;nger. ki:der. samarbejaspanncre ca kaoaciteter. heronder tekno.oai og metoder. Akt;nds;gt i de I<lass;ficeredeaoku<ent&v;l efter FE vLrdering aerjo: iære til fare for v&ntlige hensyn 1: statens s:&kerhea oa riaets forsvar samt beskvftelsen af væscntliqe iiens!in til forinoldet til fremmede magt&. Anmodningen om aktindsig! afslas de& undeihenvisning til offentlighedslovens 513, stk.1, nr. 1 og 2.

Efter en konkret vurdering af dokumentet er det ikke fundet muligt at identificere dele, der ved ekstrahering kan gares til genctand for aktindsigt, jf. offentiighedslovens s13,stk. 2, herunder om der helt ellerdelvisi kan ske afl<lassificering.

3.

4. Denne afgarelse kan påklages til Forsvarsministeriet, Holrriens Kanal 42. 1060 Kabenhavn K.

O. TOFT kornmand0rkaptajn Chef for Koordinationsafdelingen

Bo Elkjatr Ekstra Bladet Rådhuspladsen 37 1785 K~benhavn V via Bo.Elkjaer@eb.dk
Kontor

Asiatisk Plads 2

DK-1448 K~benhavn K Telefon +45 33 92 00 O0 Telefax +45 32 54 05 33 B-md: urn@um.dk hap://wwwum.dk Girokonto 3 00 16 06

MENA

12. september 2006

Anmodning om aktindsigt
Ved email af 16. august 2006 har De anmodet om aktindsigt i " rapporten 'Temasignal 023/03 - mkonomiske konsekvenser af en Irak-luig olie og usikkerhed bestemmer verdens0koniomiens gang" af 20. februar 2003. Deres cmail cr fremsendt til Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarets Efterrctningstjeneste. På grund af en sagsbehandlingsfejl blev Deres henvendelse ikke i farste omgang identificeret som cn aktindsigsalimodning. Ved flere efterfnlgende mails har De rykket for svar p i ovenniatvnte anmodning. Udeniigsministexiet kan på den baggrund oplyse, at ministeriet har vzrct i besiddelse af det omtalte dokument, men art d a dokumentet efter dets egne bestemmelser skal destrueres senest et år efter modtagelsen, er dette ikke lzngere tilf~ldet.

Med venlig hilsen

Tomas A. Christensen
I<ontorchef,Kontoret for Mellemenen og Nordafrika

Asiarisk Plads 2

Folketingets Fnrsvarsudvalg Folketinget Christiansborg

DK-1448 K ~ b e n h a v n K 'rel. i 4 5 33 92 O0 00 Fax 145 3 2 54 05 33 E-niail: u n i ~ , ~ , . d k Telex 31292 ETR DK Telegi adr Errangeres Girokonto 300-1806

Bilag

Journnlniimrner

i 70 ex.

105.1.80

9. oktober 2003

Vedlagt i 70 eksemplarer fremsendes besvarelse af s p ~ r g s m ånr. 7 (B 1 l bilag 4) nr. 16, 18,21 og 22 P 1 -bilag 5) nr. 44,48,52,53, 57,63 og 64 (bilag 1 - bilag 6) nr. 67 (rev), 71 - 82, 87 - 92 (B 1 - bilag 7) nr. 93 105,107 - 122 og 124 - 130 (B 1 -bilag 8) af 8. oktober 2003.

esv vare ise af spargsmii nr. 3 @ 1 - bilag 3) nr. 4 og 11 - 15 (B 1 -bilag 4) nr. 19, 23,25,26, 29 - 31, 33 - 35 og 37 - 42 (B 1 -bilag 5) nr. 45, 55, 58 og 61 (bilag 1 -bilag 6) nr. 83 - 86 (a 1 - bilag 7) og nr. 106, 109 og 123 (B 1 - bilag 8) af 8. oktober 2003 fremsendes direkte af forsvarsministeren.

Bilag til udenrigsininisterens skrivelse af 9. oktober 2003

Forsvarsudvalget (B f - bilag 4) (offentligt)

S~arosmål 7: nr. "Hvori består sammenh~ngen mellem det samlede danske bidrag og FN's sikkerhedsråds resolution 1483, jf. at B165 om udsendelse af det danske bidrag blev vedtaget den 15. maj 2003 og efterf~lgende vedtagelse af Sikkerhedsrådets resolution, den 22. maj 2003?"

Svar:
I bemzrkningerne til beslutningsforslag B165 står bl.a.: "Regeringen har al hensigt fortsat aktivt
de der at s t ~ t t e bestr~belser, udfoldes i FN's Sikkerhedsråd for at tilvejebringe et grundlag for det langsigtede internationale engagement i Irak. Bl.a. henset u1 de presserende opgaver finder regeringen det imidlertid ikke forsvarligt at lade etableringen af en multinational sikringsstyrke i Irak, herunder afsendelse af et dansk bidrag dertil, afvente, at en endelig beslutning om FN's nzrmere rolle i Irak foreligger". Den 22. maj 2003 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 1483. Forhandlingerne om resolutionen blev indledt forud for den 15. maj 2003. Medlemslandes vilje tii at bidrage ti1 stabilitet og sikkerhed i Irak ved at bidrage med personel, udstyr og andre ressourcer under koalitionsmyndighederne Mses i denne resolution velkommen. FN's Sikkerhedsråd appellerer i resolutionen også til medlemslande og bernrte organisationer om bl.a. at bidrage u1 forhold karakteriseret af stabilitet og sikkerhed i Irak i overensstemmelse med resolutionen.

Bilag til udeilrigsministerens skrivelse af 9. oktober 2003

S~0rqsmål 16: nr.

"Vil regeringen insistere på at beszttelsesmagterne respekterer det udtrykkelige krav fra "det irakiske regeringsråd" om at der ikke bliver stationeret tyrkiske tropper på irakisk jord."

Svar:
Der henvises til besvarelsen af sp0rgsmål83

Bilag til udenrigsministerens skrivelse af 3. oktober 2003

Forsvarsudvalget (B P - bilag 5 ) (ofintligt)

" Er ministeren enig med USA's udenrigsminister, Colin Powell, når denne i et brev ti1 den syriske udenrigsminister skrev, at "der ikke er noget i resolution 1441, som uiiader, at den anvendes som påskud for at starte en krig mod Irak."

Svar:
Regeringen har ikke kunnet verificere det pågzldende citat, der stammer fra syriske medier

Bilag til udeiarigsmirnistrrens skrivelse af 9. oktober 2003

Forsvarsudvalget (B 1 -bilag 5 ) (ofEentligt)

S ~ m r ~ s mnr. 21: ål "Ministeren bedes oversende dokumentation for den Gallup-undersmgelse om holdninger hos Bagdads indbyggeren, som statsministeren omtalte i sin åbningstale til folketinget den 7. oktober 2003."

Svar:
Unders0gelsen blev foretaget af Zogby International. Se www.zo9-by.com for yderligere detaljer.

Biiag til udenrigsnainisterens skrivelse af 9. oktober 2003

Forsvarsudvalget (B I - bilag 5) (offentligt)

Sp0r~smål 22: nr. "Hvorfor smrger I<oalitionsmyndigheden ikke for at opretholde lov og orden i Irak, som den er forpligtet til!"

Svar:
Den multinationale sikringsstyrke, herunder de danske styrker, udfmrer et omfattende arbejde og for at fremme og sikre lov og orden i Irak. Endvidere deltager de danske polititr~nere politi insmlrtmrer i opbygningen af den nye politistyrke.

BiQag udenrigsministerens til skriveke af 9. oktober 2003

Forwarsudvalget (B 165 - bilag 6) (offentligt)

S~nrg.smål 44: nr.

"Udenrigsministeren bedes kommentere forsvarsministerens artikel i jyllandsposten dags dato vedrmrende den forbedrede sikkerhedssituation i Irak?"

Svar:
Der henvises ti1 Forsvarsministerens besvarelse af spmrgsmåi nr. 45.

Bilag til udenrigsninisterens skrivelse af 9. oktober 2003

Forsvarsudvalget (B I - bilag 6) (~Efentligt)

S~nrssmål 48: nr. "Vil en forlzngelse af missionen i Irak på f.eks. '/z år blive forelagt Folketinget i form af et beslutningsforslag?"

Svar:
Regeringen vil som anfnrt i bemzrkmngerne til beslutningsforslaget Inbende vurdere det danslie militzre bidrags sammensztning med henblik på at sikre en effektiv opgavelnsning. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmzssigt at forlznge bidraget eller at justere bidraget vzsentligt, f.eks. som fnlge af voksende beskyttelsesopgaver, eller såfremt der skulle ske en vzsenthg zndring i opgavernes karakter, f.eks. som fnlge af beslutninger truffet af FNs Sikkerhedsråd, vil regeringen rådfnre sig med Det Udenrigspolitiske Nzvn herom eller om nndvendig på ny forelzgge sagen for Folketinget. Såfremt der er tale om en uzndret forlzngelse er hidtidig praksis for internationale militzre opgaver, at en forlzngelse finder sted, efter at regeringen har rådfnrt sig med Det Udenrigspolitiske Nzvn.

Bilag til udenrigsnninisteresas skrivelse af 9. oktober 2003

Forsvarsudvalget (B P -bilag 6 ) (oEfentligl)

S~0rqsrnål 52: nr. "Hvad er den danske regerings holdning ti1 tyrkisk militzr tilstedevzrelse i Irali?"

Svar:
Der henvises ti1 besvarelsen af sp0rgsmal81

Bilag til udenrigsministerens skrivelse af 9. oktober 2003

Fcrsvaesudvalgel (B 1 - bilag 6) (offenttigt)

Saarg-smil nr. 53: "Er det den danske regerings opfattelse, at dele af den modstand mod beszttelsen, der i dag er i Irak, ville blive formindsket, hvis FN blev tildelt en mere central roiie i Irak?"

Svar:
Det er regeringens opfattelse, at en international samling omkring FN og genopbygningsindsat sen i Irak vil medvirke til at stabilisere situationen i landet.

Bilag til udenrigsniinisterens skrivelse af 9. oktober 2003

Forsvarsudvalget (B I -bilag 6) (offentligt)

S~car~srnål 57: nr.

"På hvilke områder mener den danske regering, at FN's roile i Irak skal styrkes?"

Svar:
FN vil szrlig kunne spille en roile for den civile genopbygningsindsats og for opbygningen af et demokratisk Irak.

Bilag til udenrigsministerens skrivelse af 9. oktober 2003

Somrcrsmål nr. 63: "Deler udenrigsministeren statsministerens udsagn om "at Saddam Hussein har haft åbenlyse forbindelser ti terrorister og muligvis stadig har det" ?" i

Der henvises til svaret på spmrgsmål 104

Bilag til udenrigsninis(erens skrivelse af 9. oktober 2003

Forsvarsudvalget (B 3 - bilag 6 ) (offentlige

S ~ ~ r ~ s nr. å l m 64: "Er regeringen bekendt med garantien fra Powell til den syriske udenrigsminister om, a t resolution 1441 ikke kunne bruges til a t gå i krig med Irak?"

Svar:
Der henvises til svaret på spcargsmål 18.

Bilag til odeniigsniPnisterens skrivelse af 9. oktober 2003

Forsvarsudvalget ( B 1 -bilag 7) (oFfentligt)

Spnr~smål 67: nr. "Mener ministeren ikke det er et problem at den nye irakiske regering, som er udpeget af det amerikanslr-sammensatte regeringsråd, består af 25 ministre, som for de flestes vedkommende er totalt ukendte for offentligheden, og hvor disse ministre, ifnlge deres biografiske data, for det meste er uddannet på universiteter i England og USA, eller har arbejdet for vestlige selslcaber, som Politiken skriver den 3. september 2003!"

Svar:
Det bredt sammensatte Regeringsråd er et skridt på vejen mod irakisk styre men er ingen erstatning for en folkevalgt regering. Som nzvnt i besvarelsen af spnrgsmål66 arbejder Icoaliti onsmyndigheden hen mod etablering af en demokratisk valgt irakisk regering.

Bilag til udenrigsmiiaisterens skrivelse af 9. oktober 2003

Forsvarsudvalget (B L - bnag7) (offentligt)

"Hvad er ministerens kommentar ti1 en udtalelse fra det demokratiske medlem af reprzsentanternes hus om, at der tegner sig et billede af "spild og forgyldelse" i Irak, med berigelse af firmaer som olieselsl~aberne Bechtel og Halliburtin, hvis tidligere direktmr er George W. Bush's viceprzsident Dick Cheney?"

Svar:
Der henvises til besvarelsen af spmrgsmål73

Bilag til udernsigsininisteiens skrivelse af 9. oktober 2003

Forsvarsudvalget (B 1 bilag 7 ) (offentligt)

-

S~arsrsmål 72: nr. "Hvad er ministerens kommentar til den tidligere officer og U§-ambassadnr Robert Barry's paper: "The United States and Nation-building: Path to Democracy or Hegemony?", offentliggjort den 5. september 2003 - hvor han siger at den amerikanske administrator Paul Bremer, efter det farste angreb på FN-bygningen i Baghdad, opfordrede det irakiske regeringsråd til at trzde frem og vise en mere offentlig profil, men hvor de fleste nzgtede dette, med det argument at som udnzvnt af USA manglede de autoritet ogle@tiinitet?"

Svar: Der henvises til svaret på spargsmål67. 1avrigt har det iraktske regeringsråd en offentlig profil Bl.a. deltog reprmentanter fra regeringsrådet i åbningen af FNs Generalforsamling.

Bilag til udenrigsministerens skrivelse af 9. oktober 2003

Forsvarsudvalgel (B P - bilag 7) (offentligt)

So0r~smål 73: nr. "Hvad er ministerens kommentar ti1 Informations artikel fra den 3. oktober 2003, hvor det oplyses at ordrer til genopbygningen af Irak sker ti1 republikanske venner og forreuiingsforbindelser, og at to koncerner alene - Bechtel og den anden Iceliog Brown & Co., som begge har nxre kontakter til det hvide hus - har fået bevilget kontrakter ti1 en mihard dollars?"

Svar:
Regeringen har ingen kommentarer til amerikanske myndigheders kommercielle &spositioner i Irak.

1311ag til udenrigsministerens

skrivelse af 9. oktober 2003

Forivarsudvaiget (B 1 - bilag 7) (oEentligt)

S~0rvsmål 74: nr. "Mener ministeren ikke det er udtryk for god gammeldags imperialisme at den amerikanske beszttelsesadministration presser det irakiske regeringsråd og den nye irakiske regering til at forkynde at 200 irakiske selskaber snart skal privatiseres, samtidig med -Martin Burcharth skriver i Information, " - dekreterede beszttelsesmyndigheden, at udenlandske firmaer kan eje 100% af irakiske selskaber" ?"
-

Svar:
Regeringen finder, at den private sektor og private investeringer spiller en vigtig rolle som drivkraft i den 0konomiske genopbygning af Irak.

Bilag til udenri-ininisterens skriveise af 9. oktober 2003

Spnrgsmåi nr. 75: "Mener ministeren ikke at de talrige nkonomiske transaktioner, de amerikanske interesser i at styre og kontrollere irakiske selskaber og olien, er uforenelige med at der kan tales om at Irak forberedes til demokrati og selvstyre?"

Svar:
Der henvises til besvarelsen af spargsmål73 og 74.

Bilag til iaOenrigs~nnisberens skrivelse af 9. oktober 2003

Forsvarsudvaiget (B l - bilag 7) (offentligt)

Sp0rgsmål nr. 76: "Mener ministeren ikke at der er tale om en mildest talt uheldig kombination af politik og 0konomiske interesser, at den republikanske politiske rådgiver Charles Black, som i 1990'erne rådgav den irakiske oppositionsgruppe INC, nu sammen med sit firma BI<SH&Associates planIzgger selv at starte virksomheder i Irak?"

Svar:
Jeg har ingen kommentarer til sp0rgsrnålet

Bilag til udenrigsaninisterens skrivelse af 9. o k i ~ b e s2003

Forsvarsudvalget (B B - bilag 7) (offentligt)

S ~ m r ~ s mnr. 77: ål "Mener ministeren ikke at der er tale om en uheldig sammenblanding af mkonomi og politik at den tidligere chef for den amerikanske forbundsregerings nmdhjzlpsagentur, Joe Allbaugh, nu med et nyt konsulentfirma "New Bridge Strategies", har specialiseret sig i at vinde kontrakter i Irak og hos Bush-regeringen, for som en anonym partner i "New Bridge Stretegies", den 3. oktober 2003 siger til Information, så "ville det vzere en guldmine at få distributionsrettigheder til Procter & Gamble. E n enkelt 7-eleven kunne lukke 30 irakiske butikker. Wall-Mart kan overtage hele Irak?"

Svar:
Der henvises til besvarelsen af sp0rgsmål73.

Bilag til 8adenrigsminislerenas skrivelse af 9, oktober 2003

Fossvarsaidvalget (H4 1 -bilag 7) (offentligt)

Sonrrrsmål nr. 78: "Ministeren bedes oplyse, hvorvidt den danske militzre tilstedevzrelse i Basra-provinsen kan adskilies fra den opfattelse som breder sig i den irakiske befolkning om at USA og dets aherede er der for egen vindings skyld, altså at de danske beszttelsesstyrker ikke er et isoleret kontingent, men opfattes på linje med det engelske og amerikanske militzr i Irak?'

Svar:
Den danske militzre ulstedevzrelse er en del af det internationale samfunds omfattende indsats for at genopbygge og demokratisere Irak. I nvrigt henvises til svaret på spargsmål66.


				
DOCUMENT INFO
Description: Resultatet af Bo Elkj�rs aktindsigts beg�ring efter lov om offentlighed i forvaltningen om grundlaget for Irak-krigen 2003 imod Saddam Husseins regime.
Flemming Leer Jakobsen Flemming Leer Jakobsen http://www.denmarkonline.dk
About